Beskæftigelsesplan December 2012

Transkript

1 Beskæftigelsesplan 2013 December 2012

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Kapitel 1 Indledning... 3 Kapitel 2 Beskæftigelsesministerens mål for indsatsen i Kapitel 3 Arbejdsmarkedet og de vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer Den aktuelle arbejdsmarkedssituation i Køge Personer på overførselsindkomst i Køge Kommune... 7 Kilde: Jobindsats.dk Beskæftigelsespolitiske udfordringer for Køge kommune... 9 Kapitel 4 Strategi og mål for den borgerrettede og virksomhedsrettede indsats Tilgangen i den borgerrettede indsats Tilgangen i den virksomhedsrettede indsats Centrale indsatsområder og mål (ministermålene) Lokale indsatsområder og mål Kapitel 5 Budget for beskæftigelsesindsatsen i Jobcentret Tillæg 1 Samlet oversigt Jobcentrets mål i beskæftigelsesplan Tillæg 2 LBR s plan for særlige virksomhedsrettede initiativer Tillæg 3 Anvendelse af bevilling til ekstra virksomhedsrettede jobkonsulenter til at hjælpe langtidsledige og personer i risiko for langtidsledighed i job og aktive virksomhedsrettede tilbud

3 Kapitel 1 Indledning Beskæftigelsesplan 2013 er den overordnede plan for hvordan Køge Kommune vil imødekomme de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Beskæftigelsesplanen er samtidig det ledelsesmæssige grundlag for Køge Kommunes daglige opgaveløsning og omdrejningspunktet for den løbende dialog mellem det politiske og administrative niveau om hvordan det går med beskæftigelsesindsatsen i kommunen. Som led i udarbejdelsen af beskæftigelsesplanen har der i lighed med tidligere år været afholdt fællesmøde mellem Arbejdsmarkeds- og Integrationsudvalget og Det Lokale Beskæftigelsesråd om udfordringer, mål og strategier. Køge Kommune varetager alle beskæftigelsesrettede opgaver i forhold til forsikrede ledige, kontanthjælpsmodtagere, revalidender, ledighedsydelsemodtagere, ledige i fleksjob og sygedagpengemodtagere. Herudover bistår Køge Kommune virksomhederne med at få den arbejdskraft de har brug for samt etablering af fleksjob, løntilskud, virksomhedspraktik og etablering af voksenlærlingeaftaler. For 2013 har Beskæftigelsesministeren udmeldt fire centrale mål og indsatsområder: flere unge skal have en uddannelse, færre på førtidspension, langtidsledigheden skal bekæmpes samt en tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder. Køge Kommune har det seneste år haft et betydeligt fald i antallet af lange sygedagpengesager, men ønsker forsat at der er opmærksomhed på området. Der er derfor for 2013 politisk udpeget tre lokale mål og indsatsområder: en styrket indsats på sygedagpengeområdet, ledige i udkanten af arbejdsmarkedet og et styrket samarbejde på tværs af kommunerne som sammen med ministermålene vil være det centrale i beskæftigelsesindsatsen for Udgangspunktet for den foreløbige fastsættelse af målene er forventningen om en positiv udvikling på arbejdsmarkedet i 2013 med en faldende ledighed, hvilket også er indarbejdet i Kommunes budget for Kommunen følger løbende udviklingen i forhold til de centrale udmeldinger. Således forventes færre langtidsledige, en mindre tilgang til førtidspension, færre i udkanten af arbejdsmarkedet samt færre langvarige sygedagpengeforløb i december 2013 sammenlignet med De endelige niveauer for målene for indsatsen fastsættes først i løbet af efteråret Med de syv mål og indsatsområder, strategier og konkrete handlinger, der er beskrevet i beskæftigelsesplan 2013 er det opfattelsen, at Køge kommune står rustet til at møde udfordringerne i 2013på et arbejdsmarked der både er lokalt, regionalt og globalt. 3

4 Kapitel 2 Beskæftigelsesministerens mål for indsatsen i 2013 For 2013 har Beskæftigelsesministeren udmeldt følgende beskæftigelsespolitiske mål: Mål 1: Flere unge skal have en uddannelse. Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse. Mål 2: Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension. Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres. Mål 3: Langtidsledigheden skal bekæmpes. Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt. Mål 4: En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder. Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen. 4

5 Kapitel 3 Arbejdsmarkedet og de vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer 3.1 Den aktuelle arbejdsmarkedssituation i Køge I januar 2012 var der indbyggere i Køge kommune, det er en stigning på 36 indbyggere i forhold til januar 2011 og 182 indbyggere i forhold til januar Det dækker over et fald blandt de 0-15 årige og årige og stigning blandt dem over 65 år. Mens befolkningen i alderen år er faldet med 245 personer det seneste år, er arbejdsstyrken 1 faldet med 480 personer. Således var der i personer i arbejdsstyrken. Det svarer til en erhvervsfrekvens 2 på 73,5 pct. til sammenligning var erhvervsfrekvensen 72,0 for Region Hovedstaden og Sjælland og 71,7 pct. for hele landet. Der er med andre ord lidt flere borgere i Køge Kommune i den erhvervsaktive alder, der indgår i arbejdsstyrken end i resten af landet. Seneste kommuneprognose fra Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland (BRHS) viser, at ledigheden forventes at falde frem til udgangen af 2013 svarende til et fald på 8,7 pct. fra 4. kvartal 2011 til 4. kvartal Figur 1: Bruttoledige - 4. kvartal 2011 til 4. kvartal kvt kvt kvt.2013 Kilde: Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland (BRHS) Beskæftigede I 2011 var der i alt beskæftigede med bopæl i Køge Kommune 4, heraf pendlede ud af kommunen for at arbejde, hvilket er et fald på knap 3 pct. i forhold til Samtidig steg indpendlingen til Køge med knap 4 pct., så i alt personer i 2011 pendlede til Køge for at arbejde i alt en negativ indpendling på I 2011 var der i alt beskæftigede i Køge Kommune, hvilket er 133 flere end i 2010, men et fald på i forhold til Samlet er antallet af beskæftigede på arbejdspladser i Køge kommune siden 2009 faldet med 5 pct. 1 Arbejdsstyrken er summen af beskæftigede og arbejdsløse (match 1 ledige) i alderen år. 2 Erhvervsfrekvensen er den andel af befolkningen i alderen år, der indgår i arbejdsstyrken 3 Ledighedsprognose fra BRHS på baggrund af Økonomi og Indenrigsministeriets økonomiske redegørelse fra maj Køge Kommune følger løbende udviklingen i ledigheden og afventer Økonomi og Indenrigsministeriets økonomiske redegørelse for august I den økonomiske redegørelse fra maj 2011 var prognosen for ledighedsudviklingen for 2011 og 2012 mere positiv end det var tilfældet i den økonomiske redegørelse fra hhv. august 2011 og december Heraf i alderen år. 5

6 Tabel 1 viser antallet af beskæftigede på arbejdspladser i Køge Kommune fordelt på brancher. Tabel 1. Beskæftigede på arbejdspladser i Køge Kommune fordelt på brancher, 2009 til Landbrug, skovbrug og fiskeri Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed Handel og transport mv. Bygge og anlæg Information og kommunikation Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning Erhvervsservice Offentlig administration, undervisning og sundhed Kultur, fritid og anden service Uoplyst aktivitet I alt Kilde: Danmarks Statistik. Ledighed Efter et fald i ledigheden i første halvdel af 2011 steg ledigheden igen i andet halvår og de første måneder ind i 2012 og var således i marts 2012 på niveau med ledigheden i januar/februar 2011, svarende til en ledighedsprocent på 7,1 pct. det højeste niveau siden kommunesammenlægningen i I april faldt ledigheden til 6,8 pct. eller ledige det dækker over ledige a-dagpengemodtagere og 523 ledige kontanthjælpsmodtagere. Generelt er ledigheden fortsat højere for mænd end for kvinder opgjort på alder har kvinder i aldersgruppen år dog en højere ledighed. Ledigheden er for både mænd og kvinder højest for de årlige. Der er flest ledige blandt medlemmer af 3F og HK, mens ledighedsprocenten er størst blandt medlemmer af byggefagene (11,3 %) og 3F (13,1 %). Uddannelsesstruktur Efterspørgslen efter faglært arbejdskraft forventes at stige i de kommende år i takt med at ledigheden forventes at falde, mens efterspørgslen efter ufaglært arbejdskraft forventes at falde. Som det fremgår af tabel 2, er uddannelsesniveauet for arbejdsstyrken i Køge lidt lavere end for Region Hovedstaden & Sjælland og for hele landet. Der er altså lidt flere, der kun har grundskolen som højest fuldførte uddannelse i Køge og langt flere med en erhvervsuddannelse, men færre med en mellemlang og lang videregående uddannelse. 6

7 Tabel 2: Uddannelsesniveau, 2011 højest fuldførte uddannelse blandt arbejdsstyrken Køge Region Hovedstaden og Sjælland Hele landet Grundskole 23,3% 19,8% 21,4% Gymnasiale uddannelser 7,5% 10,3% 8,9% Erhvervsuddannelser 42,2% 32,0% 35,7% KVU 5,8% 5,2% 5,2% MVU 13,1% 15,2% 15,3% Bachelor 1,0% 2,6% 2,0% LVU 5,7% 12,3% 9,2% Uoplyst 1,4% 2,7% 2,4% Kilde: Jobindsats.dk 3.2 Personer på overførselsindkomst i Køge Kommune Jobcenter Køge varetager alle beskæftigelsesrettede opgaver i forhold til a-dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere, revalidender, ledighedsydelse, fleksjob, sygedagpenge samt beskæftigelsesrettede opgaver i forbindelse med integration af flygtninge og indvandrere. Indsatsen for jobklare unge varetages af Ungecentret 5. Tabel 3 viser udviklingen i antal fuldtidspersoner på overførselsindkomst i Køge Kommune. For alle grupper under ét har der i alt været et fald på 400 fuldtidspersoner fra december 2010 til april 2012 svarende til et fald på 4,9 pct. Dette dækker over en stigning på kontanthjælp (match 1 og match 3) 6 og førtidspension, mens det har været et fald for øvrige ydelser, især på sygedagpengeområdet, hvor der siden december 2010 og frem til april 2012 har været et fald på 394 helårspersoner. 5 Ungecentret blev etableret fra starten af 2011 og er organisatorisk placeret under PC Køge Bugt - siden juni 2011 har UngeCentret haft egne lokaler væk fra Jobcenter Køge. 6 Der har været en stigning for match 1 og match 3, mens der har været et fald for match 2 en del af stigningen i match 3 kan tilskrives om-matching fra match 2. 7

8 Tabel 3: Udvikling i antal årige på overførselsindkomster (helårspersoner), december 2010 til april Køge. December 2010 December 2011 Udvikling i pct. dec.10-dec.11 April 2012 Udvikling i pct. dec.10-apr.12 A-dagpenge i alt ,5% ,3% Kontanthjælp i alt ,9% ,6% match 1 (jobklar) match 2 (indsatsklar) match 3 (midlertidig passiv) øvrige match ,5% -7,4% 32,7% -80,0% ,4% -5,4% 47,6% 20,0% Revalidering i alt ,4% 80-26,6% match 1 (jobklar) match 2 (indsatsklar) uoplyst ,3% -30,5% 140,0% ,0% -28,4% -40,0% Forrevalidering i alt ,7% 6 0,0% match 1 (jobklar) match 2 (indsatsklar) ,0% 16,7% Sygedagpenge i alt ,5% ,1% match 1 (jobklar) match 2 (indsatsklar) match3 (midlertidig passiv) uoplyst ,8% -3% -17% -41% ,6% 58,6% -30,5% -69,0% Ledighedsydelse i alt % 254 0,8% match 1 (jobklar) match 2 (indsatsklar) match 3(midlertidig passiv) uoplyst Fleksjob i alt Førtidspension i alt Efterløn i alt % 4% -48% -14% -5% 6% -12% ,7% 0,0% -62,5% -42,9% -6,0% 6,9% -17,3% Personer i alt % ,9% Kilde: Jobindsats.dk Ses alene på indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande viser tabel 4, at der siden december 2010 og frem til april 2012 har været en stigning i antal helårspersoner på 4,4 pct., som skyldes en stigning på kontanthjælp og førtidspension derimod har der været et betydeligt fald på sygedagpenge. 8

9 Tabel 4: Udvikling i antal årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande på overførselsindkomster (helårspersoner), december 2010 til april Køge December 2010 December 2011 Udvikling i pct. dec.10-dec.11 April 2012 Udvikling i pct. dec.10-apr.12 A-dagpenge i alt ,0% 199 0,5% Kontanthjælp i alt ,8% ,0 match 1 (jobklar) match 2 (indsatsklar) match 3 (midlertidig passiv) øvrige match ,7% 4,4% 1,0% ,9% 9,4% 12,7% -50,0% Revalidering i alt ,7% 3-66,7% Forrevalidering i alt Sygedagpenge i alt ,7% 88-29,0% Ledighedsydelse i alt ,1% 23-14,8% Fleksjob i alt Førtidspension i alt Efterløn i alt ,% 34, ,5% 15,0% -56,5% Personer i alt ,2% ,4% Kilde: Jobindsats.dk 3.3 Beskæftigelsespolitiske udfordringer for Køge kommune Overordnet skal Jobcenter Køge hjælpe ledige og sygemeldte i beskæftigelse, unge i uddannelse, og bistå arbejdsgivere med at finde arbejdskraft. Med den fortsat høje ledighed bliver det derfor en udfordring i den kommende tid at sikre, at det ikke er de samme ledige, der er ledige hele tiden, og at de ledige ikke taber deres kompetencer og kvalifikationer, indtil konjunkturerne vender og efterspørgslen efter arbejdskraft for alvor igen begynder at stige. Det bliver ligeledes en udfordring at fastholde, og ikke mindst styrke indsatsen for, at de ikkejobklare får et fodfæste på arbejdsmarkedet, idet den økonomiske krise indebærer, at virksomhederne har vanskeligere ved at bistå jobcentrene med at integrere denne gruppe på arbejdsmarkedet. Mange forlader arbejdsmarkedet som følge af aldersrelateret tilbagetrækning i disse år, mens færre forventes at træde ind på arbejdsmarkedet. Det bliver derfor også en udfordring, at målrette indsatsen mod arbejdsmarkedets fremtidige behov, så de rette kompetencer er til stede, når opsvinget kommer. De unge Særligt de unge har en udfordring i Køge kommune. Generelt er uddannelsesniveauet lavere i Køge end i Region Hovedstaden & Sjælland og hele landet, som det fremgår af tabel 2. I forhold til de unge viser figur 2, at trods en lille stigning i antallet af unge, der har taget en ungdomsuddannelse, så har der de seneste år været en stigning blandt unge, der kun har grundskolen som højest fuldførte uddannelse, og færre der har en erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse. 9

10 Figur 2: Udvikling antal (unge år) fordelt på uddannelsesniveau 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% Grundskole Gymnasiale udd. Erhvervsudd. Videregående udd. 0% Kilde: Danmarks Statistik I januar 2012 var der i alt unge i Køge Kommune i alderen år, svarende til 22 pct. af alle i alderen år. I april 2012 var fuldtidspersoner under 30 år på offentlig forsørgelse i Køge svarende til 14. pct. af alle på offentlig forsørgelse - andelen af unge på offentlig forsørgelse er altså mindre end andelen af unge i befolkningen. De unge i Køge udgør en lidt større andel af dem der er på offentlig forsørgelse end det er tilfældet for klyngen af sammenlignelige jobcentre 7, hvor i gennemsnit 12 pct. af dem på offentlig forsørgelse er unge. Antallet af unge og udviklingen i antal unge fra december 2010 til april 2012, fordelt på de enkelte ydelsestyper fremgår at tabel 5. Samlet set er antallet af unge på offentlig forsørgelse steget med 58 fuldtidspersoner fra december 2010 til april 2012, svarende til en stigning på 5,7 pct. Til sammenligning er antallet af samtlige ydelsesmodtagere i Køge Kommune faldet med 4,9 pct. jf tabel 3. 7 Klyngen af sammenlignelige jobcentre er udover Køge, Fakse, Næstved, Lemvig, Varde, Vejen og Thisted. 10

11 Tabel 5: Unge i alderen år på offentlig forsørgelse (helårspersoner) Kilde: Jobindsats.dk Dec Dec Udvikling i pct. dec til dec Apr Udvikling i pct. dec til april 2012 A-dagpengemodtagere % 264 5,6% Kontant - match 1 (jobklar) Kontant - match 2 (indsatsklar) Kontant - match 3 (midlertidig passiv) Revalidering inkl. forrevalidering % ,0% % ,2% % ,4% % 80-25,6% % 20-31,0% % 12 9,1% Personer i fleksjob % 8-33,3% Førtidspensionister % 74 8,8% I alt ,7% ,7% Ses alene på de unge indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, viser tabel 6, at der i alt har været en stigning på 14 pct. fra december 2010 til april 2012, og at stigningen primært skyldes en stigning blandt kontanthjælpsmodtagere match 1 og match 3. Tabel 6: Unge indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i alderen år på offentlig forsørgelse (helårspersoner) Kilde: Jobindsats.dk Dec Dec Udvikling i pct. dec til dec Apr Udvikling i pct. dec til april 2012 A-dagpengemodtagere % 53 3,9% Kontant - match 1 (jobklar) Kontant - match 2 (indsatsklar) Kontant - match 3 (midlertidig passiv) Sygedagpengemodtagere Ledighedsydelsesmodtagere Sygedagpengemodtagere Førtidspensionister Øvrige ,3% 50 38,0% ,0% 46-2,1% ,0% ,0% ,6% 15-28,6% ,7% -50% I alt ,3% ,0% 6 2 0% 0% 11

12 Ledige på kanten af arbejdsmarkedet I april 2012 var der i alt fuldtidspersoner på førtidspension, det er en stigning på 6,9 pct. eller 128 fuldtidspersoner i forhold til december pct. af samtlige på førtidspension er under 40 år, mens 62 pct. er over 50 år. Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande udgør 16 pct. af samtlige på førtidspension, men kun 13 pct. af samtlige på overførselsindkomst. Trods stigningen på 6,9 pct. er andelen af personer på førtidspension i pct. af arbejdsstyrken fortsat lavere i Køge end i både klyngen af sammenlignelige jobcentre og hele landet, som det fremgår af tabel 7, der også viser at Køge Kommune har haft den største tilgang til førtidspension fra december 2010 til april Tabel 7: Antal førtidspensionister i procent af arbejdsstyrken og udviklingen i tilgangen til førtidspension april 2012 Antal førtidspensionister i pct. af arbejdsstyrken april 2012 Udvikling i tilgangen til førtidspension dec apr Køge 7,1 61% Fakse 7,7-28% Næstved 10,9 54% Lemvig 9,2-30% Varde 8,7-12% Vejen 9-2% Thisted 12,5 33% Hele landet 9,2 0% Kilde: Jobindsats.dk Tabel 8 viser tilgangen til førtidspension. I marts 2012 var der en samlet tilgang 8 til førtidspension på 208 personer svarende til en stigning på 54,1 pct. siden december Heraf var der en tilgang på 52 personer under 40 år, hvilket er en stigning på 67,7 pct. siden december Tabel 8: Tilgang til førtidspension December 2010 December 2011 Udvikling i pct. dec til dec Marts 2012 Udvikling i pct. dec til mar I alt ,9% ,1% år ,4% ,0% Under 40 år ,9% 52 67,7% Kilde: BRHS Langtidsledighed Langtidsledige defineres som jobklare ledige, der inden for det seneste år har været ledige i mere end 80 pct. af tiden. Tabel 9 viser, at antallet af langtidsledige fordelt på forsørgelsesydelse fra december 2010 og frem til april 2012 er faldet med 40 personer, svarende til et fald på 5,8 pct. Det samlede fald dækker over et fald blandt a-dagpengemodtagere på i alt 12,8 pct. og en stigning blandt jobklare kontanthjælpsmodtagere på 16,3 pct. Udviklingen skal ses i sammenhæng med, at 8 Tilgangen til førtidspension i en bestem måned dækker over tilgangen i den pågældende måned samt de forudgående 11 måneder. 12

13 der fra december 2009 til december 2010 var en samlet stigning i antallet af langtidsledige på 86 pct. Tabel 9: Antallet af langtidsledige december 2010 til april 2012, Køge. December 2010 Kilde: Jobindsats.dk Ledighedsindikatorer December 2011 Udvikling i pct. dec til dec April 2012 Udvikling i pct. dec til apr A-dagpenge ,0% ,8% Kontanthjælpsmodtagere ,0% ,3% Langtidsledige i alt ,9% 651-5,8% Selvom der har været et fald i langtidsledigheden blandt a-dagpengemodtagere er der forsat grupper, der har oplevet en stigning. Siden december 2010 har der været en stigning i langtidsledigheden blandt medlemmer af FOA, socialpædagogerne s a-kasse, BUPL s a-kasse og lærernes a-kasse, mens der har været et fald blandt medlemmer af 3F, metalarbejderne s a-kasse og FTF-A. 46 pct. af de langtidsledige a-dagpengemodtagere er medlem af enten 3F, HK eller FOA, mens 21 pct. er medlem af Kristelig a-kasse eller Det Faglige Hus. Ses alene på langtidsledigheden for indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande har der siden december 2010 og frem til april 2012 været en stigning på 9 pct., hvilket dækker over fald blandt a-dagpengemodtagere på 1,1 pct. og en stigning blandt kontanthjælpsmodtagere på 52,4 pct., som det fremgår af tabel 10. Tabel 10: Antal langtidsledige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande - december 2010 til april 2012, Køge Kilde: jobindsats.dk December 2010 December 2011 Udvikling i pct. dec til dec April 2012 Udvikling i pct. dec til apr A-dagpenge ,3% 89-1,1% Kontanthjælpsmodtagere ,4% 32 52,4% Langtidsledige i alt ,6% 121 9,0% I Køge udgør langtidsledigheden godt en tredjedel af den samlede ledighed, hvilket er mere end for de sammenlignelige jobcentre, som det fremgår af tabel

14 Tabel 11: Andel langtidsledige i procent af samlet bruttoledighed - april 2012 Langtidsledige ift. samlet bruttoledighed - alle Langtidsledige ift. samlet bruttoledighed indvandrere og efterkommere fra ikke vestlige lande Køge 34,1% 42,6% Faxe 32,5% 34,8% Lemvig 26,4% 13,6% Næstved 28,3% 36,3% Thisted 25,8% 40,5% Varde 21,2% 33,8% Vejen 23,0% 27,0% Hele landet 29,4% 38,0% Kilde: Jobindsats.dk I forhold til det rummelige arbejdsmarked er jobklare ledighedsydelsesmodtagere også en del af arbejdsstyrken. I april 2012 var der i alt 172 jobklare ledighedsydelsesmodtagere i Køge Kommune, der er stigning på 20 pct. i forhold til december Trods stigningen så har der fra december 2010 til april 2012 været et fald blandt langtidsledige ledighedsydelsesmodtagere 9 som det fremgår af tabel 12. Tabel 12: Antal ledighedsydelsesforløb (match 1) med en varighed over 40 uger december 2010 til april December 2010 December 2011 April 2012 Ledighedsydelsesforløb i alt (match 1) Ledighedsydelsesforløb over 40 uger (match 1) Andel ledighedsydelsesforløb over 40 uger (match 1) i pct. Kilde: Jobindsats.dk samt egne beregninger ,3% 50,3% 50,6% Virksomhedskontakt Antallet af borgere, der er i virksomhedsrettede tilbud, er steget betydeligt de seneste år som det fremgår at tabel 13. Tabel 13: Udvikling i antallet af borgere i virksomhedsrettede tilbud alle ydelser December 2008 December 2009 December 2010 December 2011 Ansættelse med løntilskud Virksomhedspraktik Voksenelever fra ledighed Virksomhedsrettede tilbud i alt Kilde: Jobindsats.dk April Langtidsledighed defineres her som ledighedsydelsesforløb med en varighed over 40 uger. 14

15 Tabel 14 viser at der ligeledes har været en stigning i antallet af virksomheder i Køge, med en ledig i løntilskud eller virksomhedspraktik. Det gælder både for offentlige og private virksomheder. Tabel 14: Udvikling i antal virksomheder i Køge med ledige i virksomhedsnære tilbud kontanthjælp og a-dagpenge December 2009 December 2010 December 2011 Februar Løntilskud - offentlig Løntilskud privat Virksomhedspraktik - offentlig Virksomhedspraktik - privat I alt Kilde: Jobindsats.dk 2012 I december 2009 have 8,8 pct. af virksomhederne i Køge ledige i løntilskud eller virksomhedspraktik. I februar 2012 var den andel vokset til 16,3 pct. - til sammenligning havde i gennemsnit 14,8 pct. af virksomhederne i den sammenlignelige klynge ledige i løntilskud eller virksomhedspraktik. Sygedagpenge Tabel 15 viser, at antallet af fuldtidspersoner på sygedagpenge samlet set er faldet med 26,4 pct. fra december 2010 til marts 2012 svarende til 315 fuldtidspersoner. Det dækker over et fald på 159 fuldtidspersoner fra december 2010 til december 2011 og igen et fald på 156 fuldtidspersoner fra december 2011 til marts Mens sygedagpengeforløb mellem 27 og 52 uger er faldet med 27,4 pct. eller 57 forløb, så er antallet af sygedagpengeforløb over 52 uge faldet med 46,5 pct. svarende til 121 forløb fra december 2010 til marts Tabel 15: Udviklingen i antal sygedagpengeforløb over 26 uger, antal fuldtidspersoner Sygedagpenge fuldtidspersoner Sygedagpenge forløb over 26 uger Sygedagpenge forløb over 52 uger Kilde: Jobindsats.dk December 2010 December 2011 Udvikling i pct. dec til dec Marts 2012 Udvikling i pct. dec til mar ,3% ,4% ,5% ,4% ,7% ,5% I december 2010 modtog 4,3 pct. af arbejdsstyrken sygedagpenge, hvilket var flere end i klyngen. Det seneste års fald i antallet af sygedagpengemodtagere betyder, at denne andel i marts 2012 var faldet til 2,8 pct., hvilket er lavere end nogle af de øvrige i klyngen. 15

16 Trods den positive udvikling har Køge Kommune fortsat en større andel af sygedagpengeforløb over 52 uger end det er tilfældet for klyngen og hele landet. Tabel 16: Andel lange sygedagpengeforløb i forhold til samtlige sygedagpengeforløb marts 2012 Andel mellem 27 og 52 uger Andel over 52 uger Køge 19,5% 17,9% Fakse 21,2% 6,4% Lemvig 18,5% 13,5% Næstved 19,7% 9,2% Thisted 20,4% 13,4% Varde 20,6% 12,8% Vejen 16,2% 10,7% Hele landet 20,7% 13,4% Kilde: Jobindsats.dk I udkanten af arbejdsmarkedet Det fremgår af tabel 17, at der i april 2012 var i alt helårspersoner på kontanthjælp (match 2 og 3) og 61 helårspersoner på ledighedsydelse (match 2 og match 3). Det er en stigning på 68 helårspersoner siden december 2010 eller 6,8 pct. Årsagen til stigningen er alene en stigning blandt kontanthjælp match 3. Tabel 17: personer i udkanten af arbejdsmarkedet December 2010 December 2011 Udvikling i pct. dec.10-apr.12 April 2012 Udvikling i pct. dec. 10-apr. 12 Kontanthjælp ,4% 612-5,4% match 2 Kontanthjælp ,7% ,6% match 3 Ledighedsydelse ,3% 46 0,0% - match 2 Ledighedsydelse ,5% 15-62,5% match 3 Kilde: Jobindsats.dk Ud af de i alt kontanthjælpsmodtagere (match 2 og 3) i april 2012 var 288 indvandrere eller efterkommere fra ikke vestlige lande. Det svarer til 28,4 pct. af samtlige kontanthjælpsmodtagere (match 2 og 3). I alt udgør indvandrere og efterkommere fra ikke vestlige lande 24,1 pct. af samtlige kontanthjælpsmodtagere og kun 7 pct. af den samlede befolkning i alderen år. Ud af 61 ledighedsydelsesmodtagere (match 2 og 3) i april 2012 var 10 indvandrere eller efterkommere fra ikke vestlige lande, det svarer til 16 pct. af samtlige ledelsesydelsesmodtagere (match 2 og 3). I alt udgør indvandrere og efterkommere fra ikke vestlige lande 9 pct. af samtlige ledelsesydelsesmodtagere. Rettidighed Tabel 18 viser andelen af a-dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere som siden januar 2011 har fået deres jobsamtale eller aktive tilbud til tiden. 16

17 Som det fremgår af tabellen er rettidigheden blevet forbedret betydeligt siden januar 2011 hvad angår jobsamtaler og aktive tilbud for kontanthjælpsmodtagere og aktive tilbud for a- dagpengemodtagere, derimod er andelen af a-dagpengemodtagere, der har fået en samtale til tiden faldet. Tabel 18: Andelen af ledige, der har fået en jobsamtale eller et aktivt tilbud til tiden januar 2011 til april 2012 jobsamtale aktive tilbud A-dagpenge Kontanthjælp A-dagpenge Kontanthjælp Januar ,2 80, ,9 Februar ,3 81,7 92,6 79,2 Marts ,7 87,8 91,8 78,6 April ,3 92,0 93,2 78,2 Maj ,9 91,4 91,9 77,1 Juni ,1 89,6 89,7 75,1 Juli ,9 93,8 88,8 76,6 August ,7 93,8 87,2 77,6 September ,9 95,4 89,9 80,4 Oktober ,7 94,7 91,4 85,9 November ,9 95,2 93,2 90 December ,4 93,8 93,5 93,2 Januar ,5 93,9 92,7 92,4 Februar ,2 93, ,4 Marts ,1 91,9 93,1 93,7 April ,8 90,9 92,8 94,1 Kilde: Jobindsats.dk 17

18 Kapitel 4 Strategi og mål for den borgerrettede og virksomhedsrettede indsats I Køge Kommune varetages den beskæftigelsesrettede indsats for kommunens borgere og virksomheder af Jobcenter Køge og UngeCentret. Missionen er at hjælpe ledige og sygemeldte i beskæftigelse, og unge i uddannelse, og bistå virksomhederne med at få den arbejdskraft de har brug for. Alle, der henvender sig i Jobcentret eller UngeCentret skal derfor mødes med en indsats, der har fokus på job og beskæftigelse, og som tager udgangspunkt i den enkeltes forudsætninger og ønsker, samt arbejdsmarkedets behov og muligheder. Unge, som ikke i forvejen har en uddannelse, skal mødes med en indsats, der har fokus på uddannelse ud fra den enkeltes forudsætninger og egnethed. 4.1 Tilgangen i den borgerrettede indsats Jobcentret har gennem målrettet opfølgning på job og jobsøgning, rådgivning og vejledning fokus på at sikre, at ledige finder et job så hurtigt som muligt, og at unge påbegynder en uddannelse. For ledige, som ikke her og nu er i stand til at tage et arbejde, eller unge som ikke her og nu er egnede til at påbegynde en uddannelse, er målet en trinvis aktiv indsats, der på sigt fører til hel eller delvis selvforsørgelse eller uddannelse, mens målet for sygemeldte er en tidlig, evt. delvis, men varig tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Tilgangen i indsatsen er som udgangspunkt hjælp til selvhjælp. På det danske arbejdsmarked finder jobsøgere og arbejdsgivere som hovedregel selv hinanden - uden jobcentrets medvirken. De fleste ledige finder således hurtigt selv arbejde igen, og dette skal jobcentret understøtte gennem kvalificeret og målrettet understøtning af den lediges egen jobsøgning, kombineret med faste krav om rettidige samtaler, rådighed, samt tidlig, målrettet aktivering, så ledighedsperioden bliver så kort som mulig. På samme måde finder og påbegynder de fleste unge selv et uddannelsestilbud, og dette skal jobcentret og ungecentret understøtte gennem kvalificeret vejledning og rådgivning om uddannelsesvalg, krav om tidlig aktivering, målrettet ordinær uddannelse kombineret med forberedende voksenundervisning. Hovedparten af de sygemeldte vender ligeledes hurtigt tilbage til deres arbejdsplads, og dette skal jobcentret ligeledes understøtte gennem en tidlig opfølgning på sygdomsforløbet, fokus på fastholdelse gennem fx delvis raskmelding og målrettet aktivering, så sygdomsperioden bliver så kort som mulig. For ledige og sygemeldte, som derimod har vanskeligt ved at få tilknytning til arbejdsmarkedet enten fordi de aldrig har haft nogen tilknytning til arbejdsmarkedet, eller er havnet i langtidsledighed efter et længere ledighedsforløb eller sygdomsforløb, er tilgangen mere håndholdt og trinvis i forhold til borgerens muligheder og forudsætninger. Det gælder også unge, som har vanskeligt ved at tage en uddannelse. Her er det afgørende med en tidlig og tilbundsgående afklaring af borgeres barrierer og muligheder, så den rigtige indsats kan tilrettelægges fra begyndelsen. Borgerens kontaktforløb og regelmæssig aktivering er centrale redskaber i forhold til at sikre, at ingen borgere bliver overladt til dem selv. Det er derfor afgørende, at afholdelse af jobsamtaler og aktivering sker til tiden i overensstemmelse med lovgivningen og Køge Kommunes aktiveringsstrategi. 18

19 4.2 Tilgangen i den virksomhedsrettede indsats Jobcentrets og Ungecentrets virksomhedsindsats skal understøtte missionen med at hjælpe ledige og sygemeldte i beskæftigelse, og unge i uddannelse. Men jobcentret og ungecentret kan kun løse opgaven med at få ledige i job, hvis man yder en god service over for virksomhederne og kender det lokale arbejdsmarked herunder deres behov for arbejdskraft. Virksomhederne skal derfor opleve jobcentret som en professionel samarbejdspartner. I virksomhedsindsatsen tager jobcentret og ungecentret især udgangspunkt i de ledige og sygemeldte borgere, der faktisk er i jobcentret og ungecentret, og understøtter deres vej mod arbejdsmarkedets behov og muligheder ud fra den enkeltes forudsætninger og behov. Men ikke alle ledige og sygemeldte kan selv finde arbejde igen, og derfor skal virksomhedsindsatsen fokuseres mod områder med gode jobmuligheder og mod virksomheder, der ønsker at give plads til ledige, fx i et virksomhedscenter. En vigtig forudsætning for at indsatsen lykkes er, at jobcentret har viden og dialog med virksomheder om, hvordan der kan skaffes plads til ledige og sygemeldte, der ikke kan selv. Et godt samarbejde med virksomhederne har sit udgangspunkt i en god og uproblematisk kontakt. I 2013 vil jobcentret og Ungecentret fokusere på at implementere Køge Kommunes strategi for virksomhedsindsatsen, som blev vedtaget af Arbejdsmarkeds- og Integrationsudvalget i maj Fokus i 2013 vil derfor være på at gøre virksomhedernes kontakt til jobcentret mere smidigt og målrettet, herunder hvordan virksomhederne får så lidt administration som muligt, når de fx tager borgere i virksomhedspraktik eller løntilskud. Det er også væsentligt, at virksomhederne får klar besked og støtte undervejs, når de har en borger i et virksomhedsrettet tilbud. Jobcentret og ungecentret skal være der for virksomhederne. Virksomheder, der retter henvendelse om rekrutteringsvanskeligheder skal rådgives og vejledes om mulighederne for at rekruttere den ønskede arbejdskraft, og anvises alternative rekrutteringsmuligheder som fx. anvendelse af rekrutteringsbureauer, ansættelse med løntilskud eller international rekruttering. For at fremme synligheden af job og dermed understøtte arbejdsmarkedet, rådgiver jobcentret og ungecentret ved virksomhedsbesøg om fordelene ved åben rekruttering, og markedsfører brugen af Jobnet, så flere ledige stillinger synliggøres til gavn for jobsøgere og den borgervendte indsats. Gennem opslag i lokale aviser og blade vil jobcentret løbende tage kontakt til virksomheder i Køge kommune, som ikke anvender Jobnet ved rekruttering af nye medarbejdere, og orientere om mulighederne og fordelene ved at annoncere i Jobnet. 19

20 4.3 Centrale indsatsområder og mål (ministermålene) Flere unge skal have en uddannelse Indsatsområde 1: Flere unge skal have en uddannelse Ministermål 1: Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse. Kort om udfordringen: De nuværende økonomiske konjunkturer har været særligt hårde ved ungegruppen. Det er især udviklingen for de unge modtagere af a-dagpenge og kontanthjælp, som er bekymrende. Siden december 2010 og frem til april 2012 er antallet af unge på a-dagpenge og kontanthjælp steget med 110 helårspersoner, svarende til en stigning på 14 pct., mens den samlede stigning for alle modtagere af a-dagpenge og kontanthjælp kun har været 5,9 pct. I forhold til a-dagpenge, kontanthjælp match 1 og 3 har der været en større stigning blandt de unge end for alle, mens der har været et større fald for kontanthjælp match 2. Jobcentret har derimod været i stand til at fastholde en lav tilgang til permanent forsørgelse for unge under 30 år i forhold til ledighedsydelse og fleksjob, hvor der har været et fald på 1,3 pct., dog mod et fald på 3,9 pct. for alle visiteret til ledighedsydelse og fleksjob. Omvendt har der været en betydelig stigning i antal unge på førtidspension og noget større end den generelle stigning - for de unge har der været en stigning på 8,8 pct. mod 6,9 pct. for alle førtidspensionister. De unge a-dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere kan groft opdeles i tre nogenlunde lige store undergrupper: 1. unge med en kompetencegivende uddannelse, som med stor sandsynlighed finder beskæftigelse igen, når konjunkturerne vender, men som nu er i risiko for at havne i langtidsledighed, 2. unge uden en kompetencegivende uddannelse, hvor den ene del er egnede til at påbegynde en uddannelse, mens en anden del måske er egnede til at tage en uddannelse, men har blandede erfaringer fra skoletiden, 3. unge uden en kompetencegivende uddannelse, og med problemer udover ledighed, og som ikke her og nu er egnede til at tage en uddannelse. Med de nuværende konjunkturer er udfordringen på den ene side at udnytte, at unge uden en uddannelse har vanskeligere ved at springe fra en uddannelsesplan ved at finde et ufaglært arbejde, og på den anden side, at unge som vælger uddannelsesvejen, har vanskeligt ved at finde en praktik eller elevplads. Der oprettes på tværs af forvaltninger ekstra elevpladser på de kommunale institutioner Som en del af budget for Køge Kommune er der afsat 3. mio. kr. pr. år til fremme af praktikpladser. Der ydes via en oprettet praktikpladsfond et tilskud på kr. pr. praktikplads i det første år med mulighed for yderligere støtte i de efterfølgende år. Endvidere er der etableret et lokalt uddannelsesnetværk med repræsentanter fra det lokale erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner og Køge kommune, som skal være forløberen til et egentligt uddannelsesråd. 20

21 Med udgangspunkt i en uddannelsesgrad for unge uden uddannelse på XX 11 pct. i december 2011 er den konkrete målsætning for Beskæftigelsesplan 2013 for Køge kommune, at: Uddannelsesgraden for unge uden uddannelse i jobcentret /ungecentret i december 2013 (år til dato) skal være på 24 pct. svarende til en stigning på 5,1 procentpoint fra december 2011 til december Strategi: Køge Kommunes strategi for at øge uddannelsesgraden for unge uden uddannelse skal ske ved at fokusere på modtagere af a-dagpenge og kontanthjælpsmodtagere, og bygger på to overordnede spor: 1. at få jobklare unge uden uddannelse til at påbegynde en uddannelse sekundært i et ordinært job, 2. at få unge indsatsklare og midlertidigt passive tættere på arbejdsmarkedet og/eller i uddannelse. Umiddelbart efter tilmeldingen som ledig i Jobcentret henvises alle jobklare unge til Ungecentret, mens de ikke-jobklare unge forbliver Jobcentret. Indsatsen i Ungecentret bygger overordnet på tanken om at den unge selv skal være ansvarlig for indsats og udbytte. Indsatsen består af et 2 ugers introduktionsforløb og et 26 ugers individuelt tilrettelagt aktiveringsforløb. I Introduktionsforløbet gennemføres den første lovmæssige samtale og de grundlæggende elementer i forhold til ret og pligt og ansøgning og CV lægges fast. Alle der er uddannelsesegnede vil få et uddannelsespålæg med henvisning til hjælp til uddannelsesvejledning hos UUV. Introduktionsforløbet afsluttes med en jobplan. Selv om det ikke længere er lovpligtigt at aktivere de unge i 26 uger, er det erfaringen, at det er en stor hjælp til de unge, hvorfor denne indsats er bevaret. Dette aktiveringsforløb består af et 4 uger afklaringsforløb med både undervisning og deltageraktivitet i form af at søge praktikplads, kontakte uddannelsesvejleder og søge job, og herefter placeres de unge, som endnu ikke har fået job eller er optaget på uddannelse en virksomhedspraktik, hvor de kan lære mere om forholdene på arbejdsmarkedet. Der gennemføres særlige afklaringsforløb for de der har ekstra behov for at blive afklaret i forhold uddannelse og job. I forhold til unge, som vurderes at være indsatsklare og muligvis uddannelsesegnede, skal der iværksættes en tidlig afdækkende aktiv indsats mhp. at afklare, om den unge kan påbegynde en ordinær uddannelse evt. i kombination med mentorstøtte, eller om der skal iværksættes en anden indsats, fx en virksomhedsrettet indsats, inden ordinær uddannelse kan komme på tale. Konkret i forhold til dimittender, så har Køge ikke de store udfordringer, da der ikke er uddannelsesinstitutioner i Køge der uddanner dimittender, men udviklingen i 2012 følges tæt i forhold til behovet for en konkret og målrettet indsats for Det skal også afklares, hvordan voksenlærlingeordningen og alternative uddannelsestilbud som fx STU og EGU kan anvendes mere målrettet til unge kontanthjælpsmodtagere i match 2. Det er en særskilt udfordring for Køge Kommune, at antallet af personer på kontanthjælp i match 3 stiger markant, og især de unge. Mens der generelt har været en stigning på 48 pct. fra december 2010 til april 2012 i antallet af kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 3 har der i samme periode været en stigning blandt de unge i matchgruppe 3 på 178 pct. 11 Der foreligger endnu ikke data for uddannelsesgraden, det faktiske måltal fastsættes derfor først når konkrete data er tilgængelige. 21

22 Jobcentret vil derfor deltage i projektet Brug for alle med henblik på at skabe en systematisk, koordineret og tværfaglig indsats for alle i matchgruppe 3. Den tværfaglige indsats skal tilrettelægges i fællesskab med socialafdelingen og sundhedsafdelingen gennem tværfaglige teams. Selv om projektet er målrettet de personer, som befandt sig i matchgruppe 3 i april 2012, er det målsætningen, at den systematiske metode skal bringes i anvendelse for alle i matchgruppe 3. Der redegøres særskilt for denne udfordring under det lokale mål i udkanten af arbejdsmarkedet, side 31. Indsats og aktiviteter: individuelt tilrettelagt aktiveringsforløb målrettet ordinær uddannelse, med vægt på uddannelsespraktik og virksomhedspraktik, målrettet anvendelse af FVU-screening og FVU-forløb i dansk og matematik, anvendelse af Ungdommens Uddannelsesvejledning i udarbejdelsen af uddannelsesplaner for den enkelte unge, på tværs af forvaltninger oprettes ekstra elevpladser på de kommunale institutioner (jf- Køge Kommunes praktikpladsfond) målrettet anvendelse af virksomhedscentre for unge ikke-arbejdsmarkedsparate (match 2), deltagelse i projekt Brug for alle med henblik på en systematisk, koordineret og tværfaglig indsats i samarbejde med socialafdelingen og sundhedsafdelingen Ledige på kanten af arbejdsmarkedet Indsatsområde 2: Bedre hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension. Ministermål 2: Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres. Kort om udfordringen: Andelen af arbejdsstyrken på førtidspension udgør i Køge 7,1 pct., mens den tilsvarende andel for klyngen er 9,3 pct., målt i april Den betydelige forskel afspejler sig naturligvis i arbejdsstyrken, som er forholdsvis større i Køge sammenlignet med klyngen, men også en større andel på især kontanthjælp, langvarige sygedagpengeforløb og ledighedsydelse. Det er således vurderingen, at der blandt jobcentrets borgere fortsat er en betydelig andel, som reelt har en så begrænset arbejdsevne, at de ikke vil kunne varetage et job på hverken ordinære eller støttede vilkår. Jobcentret har siden foråret 2011 haft fokus på denne problemstilling gennem målrettede og tilbundsgående afklaringsforløb. I 2012 iværksættes der kompetenceudvikling af medarbejderne i arbejdsevnemetoden, som forventes at føre til et øget fokus på tilgangen til førtidspension i Det er en særlig udfordring at forbygge, at især borgere under 40 år førtidspensioneres. Siden december 2010 og frem til april 2012 er den samlede tilgang til førtidspension steget med 82 personer svarende til en stigning på 61 pct. I samme periode har der i klyngen af sammenlignelige jobcentre været en stigning på 11 pct. Opgjort på alder har der for de unge under 40 år været en stigning i den samlede tilgang på 21 personer svarende til en stigning på 68 pct. men der for de sammenlignelige jobcentre har været en stigning i tilgangen på 21 pct. Det er jobcentrets ambition, at også personer under 40 år hurtigst muligt afklares til førtidspension, hvis det er helt åbenlyst, at deres arbejdsevne er væsentligt og varigt nedsat. Det er også jobcentrets ambition, at alle muligheder for at fastholde borgerne på arbejdsmarkedet skal være afdækket og afprøvet, uden at borgerne dermed deltager i det ene afklaringsforløb efter hinanden. 22

23 Med udgangspunkt i personer på førtidspension i december 2011 og en tilgang på 230 personer i december 2011 er den konkrete målsætning for Beskæftigelsesplan 2013 for Køge Kommune, at: Tilgangen af personer til førtidspension begrænses til 170 personer i december 2013 (rullende år), svarende til et fald på 26,1 pct. fra december 2011 til december Strategi: Strategien i Køge Kommune for at forbygge tilgangen til førtidspension fokuserer på to områder: 1. særligt fokus på personer under 40 år med begrænsninger i arbejdsevnen 2. fremme førtidspensionisters muligheder for tilknytning til arbejdsmarkedet For at forbygge tilgangen skal der være øget fokus på, at indstilling til førtidspension i alle tilfælde kun sker ved en varig og væsentlig nedsættelse af arbejdsevnen i et ethvert erhverv. Gennem et særligt tværgående kvalitetsudvalg i jobcentret skal det dels sikres, at indstillingerne til førtidspension lever op til gældende lovgivning og praksis og dels, at alle muligheder for at fastholde personer under 40 år på arbejdsmarkedet har været afprøvet, inden der indstilles til førtidspension. Jobcentrets deltagelse i projekt Brug for alle, som skal sikre en systematisk, koordineret og tværfaglig indsats for kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 3 skal også sikre, at alle muligheder for at skabe eller genskabe en tilknytning til arbejdsmarkedet har været afprøvet især for gruppen under 40 år. Jobcentret har i 2011 indført et visitationsudvalg for visitation til bl.a. fleksjob som skal sikre, at der ikke visiteres borgere til fleksjob med en restarbejdsevne, som ikke modsvarer arbejdsmarkedets forventninger til minimum arbejdsevne. Dette fortsætter i Jobcentret vil desuden skærpe fokus på mulighederne for en mere målrettet anvendelse af revalidering især til unge mellem 25 og 40 år, som kan begrænse tilgangen gennem implementeringen af en handlingsplan for en mere målrettet anvendelse af revalideringsredskabet, som forventes udarbejdet i efteråret Herudover skal antallet af borgere, der allerede er visiteret til fleksjob nedbringes gennem fortsat fokus på jobrettet aktivering og på borgerens egen jobsøgning, samt at der til stadighed arbejdes for at sikre jobåbninger på det rummelige arbejdsmarked. I den nuværende konjunktursituation er det endvidere nødvendigt, at borgere, der igennem længere tid har været på ledighedsydelse uden at kunne få et fleksjob, afklares i forhold til deres videre arbejdsmarkedsperspektiv. Jobcentret har i 2011 derfor indgået aftaler med eksterne leverandører om intensive afklaringsforløb i forbindelse med den årlige revurdering, således at personer som reelt ikke vil kunne bestride et fleksjob indstilles til førtidspension. Denne indsats fortsættes i Indsatser og aktiviteter: sikre den faglige visitation til fleksjob gennem et visitationsudvalg sikre kvaliteten af indstillinger til førtidspension gennem et tværgående kvalitetsudvalg tidlig aktiv indsats for nyvisiterede til fleksjob med henblik på at understøtte den enkeltes egen jobsøgning, tidlige og tværfaglige afklaringsforløb af sygemeldte i match 2 (risikosager) målrettet afklaring af personer med et langvarigt forløb på ledighedsydelse ift. det langsigtede arbejdsmarkedsperspektiv målrettede udviklingsforløb for specifikke målgrupper af førtidspensionister, målrettet anvendelse af revalidering gennem implementering af en politisk vedtaget handlingsplan fra efteråret 2012 øget fokus på fleksjobvisiteredes rådighed for arbejdsmarkedet 23

24 deltagelse i projekt Brug for alle med henblik på en systematisk, koordineret og tværfaglig indssats i samarbejde med socialafdelingen og sundhedsafdelingen, med særligt fokus på unge under 40 år Langtidsledighed skal bekæmpes Indsatsområde 3 Langtidsledigheden skal bekæmpes. Ministermål 3 Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt. Kort om udfordringen: Med den stigende/stagnerende ledighed er det en særlig udfordring, at begrænse langtidsledigheden. Selv om langtidsledigheden er faldet siden december 2010 og frem til april 2012 udgør langtidsledigheden en større andel af det samlede antal ledige i Køge, sammenlignet med gennemsnittet for de sammenlignelige jobcentre, 34,1 pct. i Køge mod 26,2 pct. klyngen og 31,5 pct. i regionen i april For a-dagpengemodtagere udgør langtidsledigheden 33,5 pct. af de ledige i Køge mod 27,3 pct. i klyngen og 31,1 pct. i regionen. Udfordringen i Køge Kommune er desuden, at ledigheden kan udvikle sig til en strukturel ledighed, hvor der opstår et misforhold mellem kvalifikationer og job. Med de nuværende dårlige økonomiske konjunkturer er der desuden en risiko for, at det er de samme ledige, som hele tiden er ledige. Udfordringen for jobcentret er derfor at tilrettelægge en indsats som sikrer, at den enkelte ledige ikke havner i langtidsledighed. Med udgangspunkt i 685 langtidsledige personer i december 2011 er den konkrete målsætning for Beskæftigelsesplan 2013 for Køge Kommune, at Antallet af langtidsledige dvs. ledige, der har været ledige i min. 80 pct. af tiden inden for de seneste 52 uger skal begrænses til 625 personer (antal personer) i december 2013, svarende til et fald på 8,7 pct. fra december 2011 til december Strategi: Strategien i Køge Kommune for at bekæmpe langtidsledigheden bygger på to overordnede spor: Begrænse tilgangen ved en tidlig og målrettet indsats mod job og jobsøgning Nedbringe andelen af langtidsledige ved en afhjælpende indsats med fokus på virksomhedsnær aktivering og målrettet opkvalificering For at bekæmpe langtidsledigheden er det nødvendigt med en tidlig og målrettet indsats mod job og jobsøgning. Selv om konjunkturerne fortsat er vanskelige, så viser flere undersøgelser af det fleksible danske arbejdsmarked, at mange ledige hurtigt finder job igen gennem en tidlig, aktiv og målrettet jobsøgningsproces. Alle ledige, som ved den første jobsamtale ikke er godt i gang med deres jobsøgning, henvises derfor til et kort jobsøgningsforløb mhp. at sikre, at de målrettet og kompetent søger de jobs, der er tilgængelige. Selv om det danske arbejdsmarked er meget fleksibelt, og mange ledige hurtigt finder job igen, så hænger en stadig større andel fast i ledighed med fare for at havne i langtidsledighed. For at nedbringe andelen som hænger fast i ledighed, henvises alle ledige med risiko for langtidsledighed til et kort afklaringsforløb allerede efter 3 måneders ledighed mhp. at få udarbejdet en plan for det 24