Beskæftigelsesplan August 2011

Transkript

1 Beskæftigelsesplan 2012 August 2011

2 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Indledning...3 Kapitel 2 Beskæftigelsesministerens mål for indsatsen i Kapitel 3 Arbejdsmarkedet og de vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer Den aktuelle arbejdsmarkedssituation i Køge Personer på overførselsindkomst i Køge Kommune Beskæftigelsespolitiske udfordringer for Køge kommune...9 Kapitel 4 Strategi og mål for den borgerrettede og virksomhedsrettede indsats Tilgangen i den borgerrettede indsats Tilgangen i den virksomhedsrettede indsats Centrale indsatsområder og mål (ministermålene) Lokale indsatsområder og mål Kapitel 5 Budget for beskæftigelsesindsatsen i Jobcentret Tillæg 1 Samlet oversigt Jobcentrets mål i beskæftigelsesplan Tillæg 2 LBR s plan for særlige virksomhedsrettede initiativer

3 Kapitel 1 Indledning Beskæftigelsesplan 2012 er den overordnede plan for hvordan Køge Kommune vil imødekomme de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Beskæftigelsesplanen udgør det ledelsesmæssige grundlag for Køge Kommunes daglige opgaveløsning, men er samtidig også omdrejningspunktet for den løbende dialog mellem det politiske og administrative niveau om hvordan det går med beskæftigelsesindsatsen i kommunen. Som led i udarbejdelsen af beskæftigelsesplanen har der i lighed med tidligere år været afholdt fællesmøde mellem Arbejdsmarkeds- og Integrationsudvalget og Det Lokale Beskæftigelsesråd om udfordringer, mål og strategier. Køge Kommune varetager alle beskæftigelsesrettede opgaver i forhold til forsikrede ledige, kontantog starthjælpsmodtagere, revalidender, modtagere af introduktionsydelse, ledighedsydelse, ledige i fleksjob og sygedagpengemodtagere. Herudover bistår Køge Kommune virksomhederne med at få den arbejdskraft de har brug for samt etablering af fleksjob, løntilskud, virksomhedspraktik og etablering af voksenlærlingeaftaler. For 2012 har Beskæftigelsesministeren udmeldt fire mål, begrænsning af langtidsledigheden, færre på permanent offentlig forsørgelse, unge skal i uddannelse eller job og flere indvandrere og efterkommere skal i job. Herudover har man i Køge Kommune politisk udpeget to lokale mål, et i forhold til styrket indsats på sygedagpengeområdet og et i forhold til styrket samarbejde på tværs af kommunerne i København Syd. Udgangspunktet for den konkrete fastsættelse af målene er forventningen om en positiv udvikling på arbejdsmarkedet i 2012 med en faldende ledighed, hvilket også er indarbejdet i Kommunes budget for Således forventes færre ledige i arbejdskraftreserven samt færre unge og indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse og færre lange sygedagpengeforløb i december 2012 sammenlignet med Derimod forventes en lille stigning i tilgangen til de permanente forsørgelsesordninger både som følge af at en del af de lange sygedagpengeforløb afklares til førtidspension, men også fordi der forventes en stigning i antallet af fleksjob pga. den forventede positive udvikling på arbejdsmarkedet samtidig forventes et fald i antallet af ledighedsydelsesmodtagere. Med de mål, strategier og konkrete handlinger, der er beskrevet i beskæftigelsesplan 2012 er det opfattelsen, at Køge kommune står rustet til at møde udfordringerne i 2012 på et arbejdsmarked der både er lokalt, regionalt og globalt. 3

4 Kapitel 2 Beskæftigelsesministerens mål for indsatsen i 2012 For 2012 har Beskæftigelsesministeren udmeldt følgende beskæftigelsespolitiske mål: 1. Mål: Ledige skal hurtigt i job langtidsledigheden skal begrænses. Jobcentrene skal sikre, at antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende offentlig forsørgelse begrænses mest muligt. 2. Mål: Bedre hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre mennesker på permanent offentlig forsørgelse. Jobcentrene skal sikre, at tilgangen af personer til permanente forsørgelsesordninger (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) begrænses mest muligt. 3. Mål: Unge skal i uddannelse eller job. Jobcentrene skal sikre, at antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt. 4. Mål: Flere indvandrere og efterkommere skal i job. Jobcentrene skal sikre, at antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt. 4

5 Kapitel 3 Arbejdsmarkedet og de vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer 3.1 Den aktuelle arbejdsmarkedssituation i Køge I januar 2011 var der indbyggere i Køge Kommune, hvilket er en stigning på 146 indbyggere i forhold til januar 2010 og 423 indbyggere i forhold til januar En stigning der alene kan tilskrives en stigning blandt dem over 65 år. Mens befolkningen i alderen år har været næsten konstant de seneste 3 år, er arbejdsstyrken 1 faldet med personer. Således var der i personer i arbejdsstyrken. Det svarer til en erhvervsfrekvens 2 på 77 pct. til sammenligning var erhvervsfrekvensen på 75 pct. for hele landet. Der er med andre ord lidt flere borgere i Køge Kommune i den erhvervsaktive alder, der indgår i arbejdsstyrken end i resten af landet. Seneste kommuneprognose fra Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland (BRHS) viser, at både arbejdsstyrken og beskæftigelsen forventes at falde frem til og med 2011, mens ledigheden forventes at stige, som det fremgår af figur 1. 3 Figur 1: Udvikling i arbejdsstyrke, beskæftigelse og ledighedsprocent , år. Køge. Arbejdsstyrke, beskæftigelse og ledighedsprocent, år, 2005 til Ultimo 2005Ultimo 2006 Ultimo 2007Ultimo 2008Ultimo 2009 Ultimo 2010Ultimo ,5% 4,0% 3,5% 3,0% 2,5% 2,0% 1,5% 1,0% 0,5% 0,0% Arbejdsstyrke Beskæftigede Ledighedsprocent Kilde: BRHS kommuneprognose udarbejdet af BRHS. Beskæftigede 1 Arbejdsstyrken er summen af beskæftigede og arbejdsløse (arbejdsmarkedsparate ledige) i alderen år. 2 Erhvervsfrekvensen er den andel af befolkningen i alderen år, der indgår i arbejdsstyrken 3 BRHS kommuneprognose bygger på RAS-tal (registerbaseret arbejdsstyrkestatistik), mens de månedlige ledighedstal er CRAM-tal (den løbende arbejdsløshedsstatistik) der er derfor en uoverensstemmelse i niveauet for ledighedsprocenten. De månedlige ledighedstal er noget højere end det fremgår af figur 1. Ultimo 2009 var ledighedsprocenten 3,2 pct. ifølge RAS, men 3,8 pct. i november 2009 og 4,1 pct. i december 2009 ifølge CRAM. 5

6 I 2010 var der i alt beskæftigede med bopæl i Køge Kommune 4, heraf pendlede ud af kommunen for at arbejde, hvilket er et fald på knap 3 pct. i forhold til Samtidig faldt indpendlingen til Køge med knap 4 pct., så i alt personer i 2010 pendlede til Køge for at arbejde. I 2010 var der i alt arbejdspladser i Køge Kommune hvilket er færre end i Tabel 1 viser antallet af arbejdspladser i Køge fordelt på brancher. Tabel 1. Arbejdspladser i Køge Kommune fordelt på branche, Landbrug, skovbrug og fiskeri Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed Handel og transport mv. Bygge og anlæg Information og kommunikation Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning Erhvervsservice Offentlig administration, undervisning og sundhed Kultur, fritid og anden service Uoplyst aktivitet I alt Kilde: Danmarks Statistik. Ledighed Efter et fald i ledigheden henover sommer og efterår 2010 er ledigheden igen begyndt at stige og er nu på niveau med ledigheden i april Således var der i april 2011 i alt fuldtidsledige i Køge, svarende til en ledighedsprocent på 6,4 pct., og en stigning på 0,1 pct. i forhold til april Den samlede stigning dækker over en stigning på 2,0 pct. for a- dagpengemodtagere og et fald på 4,7 pct. for kontant- og starthjælpsmodtagere. Generelt er ledigheden højere for mænd end for kvinder uanset alder. Ledigheden er for både mænd og kvinder højest for de årige. Der er flest ledige blandt medlemmer af 3F og HK, mens ledighedsprocenten er størst blandt medlemmer af byggefagene (16,5 %) og 3F (14 %). Flaskehalssituationen Trods den stigende ledighed er der fortsat mangel på arbejdskraft inden for en række erhverv, inden for kontor, administration, og regnskab samt pædagogisk og socialt arbejde, jf. oversigt fra Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland over arbejdsmarkedsbalancen. 4 Heraf i alderen år. 6

7 Uddannelsesstruktur Efterspørgslen efter faglært arbejdskraft forventes at stige i de kommende år, mens efterspørgslen efter ufaglært arbejdskraft vil falde. Som det fremgår af tabel 2, er uddannelsesniveauet i Køge lidt lavere end for Region Hovedstaden og Sjælland og for hele landet. Der er lidt flere, der kun har grundskolen som uddannelse i Køge og langt flere med en erhvervsuddannelse, men færre med en mellemlang og lang videregående uddannelse. Tabel 2: Uddannelsesniveau, 2010 højest fuldførte uddannelse blandt arbejdsstyrken Køge Region Hovedstaden og Sjælland Hele landet Grundskole 25,6 % 21,6 % 23,7 % Gymnasiale uddannelser 7,4 % 10,1 % 8,7 % Erhvervsuddannelser 40,8 % 31,6 % 34,5 % KVU 6,0 % 5,4 % 5,8 % MVU 12,6 % 14,7 % 14,6 % Bachelor 0,9 % 2,4 % 1,8 % LVU 5,3 % 11,7 % 8,6 % Uoplyst 1,4 % 2,5 % 2,3 % Kilde: Jobindsats.dk Selv om en fjerdedel af arbejdsstyrken kun har grundskolen som højest fuldførte uddannelse, er tendensen at flere unge får en ungdomsuddannelse. Tabel 3 sammenligner uddannelsesstatus for de 22 årige fra hhv. årgang 1987 og pct. af begge årgange har gennemført en ungdomsuddannelse, mens 31 pct. af årgang 1987 er i gang enten med uddannelse eller job mod 36 pct. af årgang Tabel 3: Sammenligning af 22 åriges uddannelsesstatus årgang 1987 og årgang 1989 Årgang år Årgang år Gennemført ungdomsuddannelse 59 % 59 % I gang (uddannelse eller job) 31 % 36 % I vejledningsproces 10 % 5 % Kilde: UUV-data (Ungdommens Uddannelsesvejledning). 3.2 Personer på overførselsindkomst i Køge Kommune Jobcenter Køge varetager alle beskæftigelsesrettede opgaver i forhold til a- dagpengemodtagere, kontant- og starthjælpsmodtagere, revalidender, personer på introduktionsydelse, ledighedsydelse, fleksjob, sygedagpenge samt beskæftigelsesrettede opgaver i forbindelse med integration af flygtninge og indvandrere. Tabel 4 viser udviklingen i antal fuldtidspersoner på overførselsindkomst i Køge Kommune. 7

8 For alle grupper under ét har der i alt været en stigning på 428 fuldtidspersoner fra december 2009 til marts 2011 svarende til en stigning på 6,7 pct. Dette dækker over en række modsatrettede tendenser. Det fremgår, at stigningen (i antal fuldtidspersoner) primært har været blandt modtagere af a- dagpenge, ikke-jobklare kontant- og starthjælpsmodtagere og sygedagpengemodtagere, der i alt er steget med 477 fuldtidspersoner, mens der har været et decideret fald for jobklare kontant- og starthjælpsmodtagere, og personer på revalidering og forrevalidering. Stigningen i antallet af midlertidigt passive kontant- og starthjælpsmodtagere skyldes primært indførelsen af en ny matchmodel i april Tabel 4: Udvikling i antal fuldtidspersoner på overførselsindkomster, år, Køge kommune december 2009 til marts December 2009 December 2010 Udvikling i pct. dec.09- dec.10 Marts 2011 Udvikling i pct. dec.09- mar.11 A-dagpenge i alt ,5% ,0 % Kontant- og Starthjælp i alt ,1% ,1 % match 1 (jobklar) match 2 (indsatsklar) match 3 (midlertidig passiv) ,2% 9,8% 73,1% ,0 % 4,7 % 76,9 % Introduktionsydelse i alt % ,6 % match 1 (jobklar) match 2 (indsatsklar) match 3 (midlertidig passiv) Revalidering i alt ,1% ,8 % match 1 (jobklar) match 2 (indsatsklar) match 3 (midlertidig passiv Forrevalidering i alt ,8% 5-61,5 % match 1 (jobklar) match 2 (indsatsklar) match 3 (midlertidig passiv) Sygedagpenge i alt ,0% ,9 % match 1 (jobklar) match 2 (indsatsklar) match3 (midlertidig passiv) Ledighedsydelse i alt ,6% 250-2,0 % match 1 (jobklar) match 2 (indsatsklar) match 3(midlertidig passiv) Fleksjob i alt Førtidspension i alt ,6% -0,6% ,3 % 0,8 % Personer i alt ,9% ,7% Kilde: Jobindsats.dk Bemærk: Summen af de enkelte matchgrupper svarer ikke til i alt tallet, da ikke alle er blevet matchgrupperet. Problemet er størst for 2009, før den nye matchmodel blev introduceret den nye matchmodellen kom i april

9 3.3 Beskæftigelsespolitiske udfordringer for Køge kommune Overordnet skal Jobcenter Køge medvirke til at hjælpe ledige og sygemeldte i beskæftigelse, og unge i uddannelse og bistå arbejdsgivere med at finde arbejdskraft. Med den fortsat høje ledighed bliver det derfor en udfordring i den kommende tid at sikre, at det ikke er de samme ledige, der er ledige hele tiden, og at de ledige ikke taber deres kompetencer og kvalifikationer, indtil konjunkturerne vender og efterspørgslen efter arbejdskraft for alvor begynder at stige. Det bliver ligeledes en udfordring at fastholde, og ikke mindst styrke indsatsen for, at de ikke arbejdsmarkedsparate og øvrige på kanten af arbejdsmarkedet får et fodfæste på arbejdsmarkedet. Den økonomiske krise indebærer, at virksomhederne har vanskeligere ved at bistå jobcentrene med at integrere denne gruppe på arbejdsmarkedet. Trods den stagnerende ledighed forlader mange arbejdsmarkedet som følge af aldersrelateret tilbagetrækning i disse år, mens færre forventes at træde ind på arbejdsmarkedet. Det bliver derfor også en udfordring, at målrette indsatsen mod arbejdsmarkedets fremtidige behov om 2-3 år, hvor der igen forventes betydelig mangel på faglært arbejdskraft. Arbejdskraftreserven Arbejdskraftreserven defineres som jobklare ledige med mere en 13 ugers sammenhængende ledighed 5. Tabel 5 viser, at antallet af ledige i arbejdskraftreserven fordelt på forsørgelsesydelse - fra december 2009 til marts 2011 i alt er steget med 243 personer svarende til 19,6 pct. Tabel 5: Arbejdskraftreserven december 2009 til marts 2011, antal personer, Køge December 2009 December 2010 Udvikling i pct. dec til dec Marts 2011 Udvikling i pct. dec til mar A-dagpenge ,7 % ,8 % Kontant- og starthjælpsmodtagere Arbejdskraftreserven i alt Kilde: Jobindsats.dk - ministermål ,7 % 392-0,3 % ,4 % ,6 % Den samlede stigning i antallet af ledige i arbejdskraftreserven fra december 2009 til marts 2011 skyldes alene en stigning i antallet af a-dagpengemodtagere, der er steget med 244 personer, mens antallet af kontant- og starthjælpsmodtagere er faldet med én person, hvilket dækker over et betydeligt fald i 2010 og en tilsvarende stigning i 1. kvartal Arbejdskraftreserven viser antal jobklare ledige (matchkategoriseret 1) i alderen år, som har modtaget mere end tre måneders sammenhængende offentlig forsørgelse. I sammenhængende offentlig forsørgelse indgår uger, hvor personen modtager dagpenge, sygedagpenge, uddannelsesydelse, barselsdagpenge, orlov, kontanthjælp, starthjælp, introduktionsydelse, revalidering, forrevalidering og ledighedsydelse. En periode på 4 sammenhængende uger uden mindst én af de nævnte ydelser afbryder perioden på samlet offentlig forsørgelse 9

10 Der er fortsat flest ledige mænd i arbejdskraftreserven, men stigningen har været størst blandt kvinderne og i sær for a-dagpengemodtagere, hvor antallet af kvinder er steget med 37 pct., mens antallet af mænd kun er steget med 22 pct. Langtidsledighed Langtidsledige defineres som jobklare ledige, der inden for det seneste år har været ledige i mere end 80 pct. af tiden. Tabel 6 viser, at antallet af langtidsledige fordelt på forsørgelsesydelse fra december 2009 og frem til marts 2011 steget med 362 personer svarende til en stigning på 104 pct. Den samlede stigning skyldes primært en stigning blandt a-dagpengemodtagere, således er der nu mere end 3 gange så mange langtidsledige a- dagpengemodtagere som langtidsledige kontant- og starthjælpsmodtagere. 45 pct. af de langtidsledige a-dagpengemodtagere er medlem af enten 3F eller HK, og der er flest langtidsledige mænd, men stigningen har været størst for kvinder. Samtidig er der flest langtidsledige i alderen år. Tabel 6: Antallet af langtidsledige december 2009 til marts 2011, Køge. December 2009 Kilde: Jobindsats.dk Ledighedsindikatorer December 2010 Udvikling i pct. dec til dec Marts 2011 Udvikling i pct. dec til mar A-dagpenge ,3 % ,3 % Kontant- og ,5 % ,2 % starthjælpsmodtagere Langtidsledige i alt ,4 % ,3 % Personer på permanente ydelser Tabel 7 og 8 viser hhv. antallet af personer på permanente forsørgelsesordninger og tilgangen til permanente forsørgelsesordninger. Fra december 2009 til marts 2011 er antallet af personer på permanent offentlig forsørgelse steget med 12 fuldtidspersoner svarende til en stigning på 0,4 pct. Den samlede stigning dækker over en stigning i fleksjob og førtidspension på hhv. 2 og 15 personer og et fald i ledighedsydelse på 5 personer. Tabel 7: Personer på permanente forsørgelsesordninger december 2009 til marts 2011, Køge. December 2009 December 2010 Udvikling i pct. dec til dec Marts 2011 Udvikling i pct. dec til mar Ledighedsydelse ,6 % 250-2,0 % Fleksjob ,6 % 581 0,2 % Førtidspension ,6% ,8 % I alt ,04 % ,4 % Kilde: Jobindsats.dk ministermål/ledighedsydelse og fleksjob 10

11 Tabel 8: Tilgang til permanente forsørgelsesordninger 6 december 2009 til marts 2011 December 2009 December 2010 Udvikling i pct. dec til dec Marts 2011 Udvikling i pct. dec til mar Fleksjob og ,9 % % Ledighedsydelse Førtidspension ,3 % 126 4,1 % I alt ,5 % ,8 % Kilde: Jobindsats.dk ministermål Siden december 2009 og frem til marts 2011 er tilgangen til fleksjob og ledighedsydelse halveret, mens der har været en mindre stigning i tilgangen til førtidspension. Tabel 9 viser, at der er en større andel af personer i pct. af arbejdsstyrken på ledighedsydelse og en mindre andel på fleksjob og førtidspension i Køge end for de sammenlignelige kommuner 7. Tabel 9: Andel personer i pct. af arbejdsstyrken fordelt på ydelsestype, marts 2011 Køge Gns. af de sammenlignelige kommuner Ledighedsydelse 0,9 0,7 Fleksjob 2,0 2,4 Førtidspension 6,6 9,3 Kilde: Jobindsats.dk Unge under 30 år I januar 2011 var der i alt unge i Køge Kommune i alderen år svarende til 18 pct. af alle i alderen år, i marts 2011 var fuldtidspersoner under 30 år på offentlig forsørgelse svarende til 15 pct. af alle på offentlig forsørgelse. Andelen af unge på offentlig forsørgelse er altså mindre end andelen af unge i befolkningen. Til sammenligning udgjorde de unge i klyngen af sammenlignelige jobcentre 19 pct. af alle i alderen år, men kun 14 pct. af alle på offentlig forsørgelse. Antallet af fuldtidspersoner under 30 år er steget med 65 fuldtidspersoner fra december 2009 til marts 2011 svarende til 6,8 pct. Det dækker bl.a. over en stigning i a-dagpengemodtagere, ikke-jobklare kontant- og starthjælpsmodtagere og førtidspensionister på hhv. 25 pct., 36 pct. og 29 pct. Antallet af unge sygedagpengemodtagere er faldet med 4,9 pct. mens der for alle sygedagpengemodtagere har været en stigning på 8,9 pct. Derudover har de unge et kortere sygeforløb - 50 pct. af sygeforløbene er under 13 uger for de unge, mod 38 pct. for alle, og 18 pct. af forløbene er over 52 uger for de unge mod 24 pct. for alle. 6 Målingen opgør antal årige, der inden for de sidste 12 måneder for første gang enten modtager ledighedsydelse, kommer i fleksjob eller får bevilliget førtidspension. 7 Fakse, Næstved, Lemvig, Thisted, Varde og Vejen. 11

12 Tabel 10: Unge (helårspersoner) i alderen år, Køge December 2009 December 2010 Udvikling i pct. dec til dec Marts 2011 Udvikling i pct. dec til mar A-dagpengemodtagere ,3 % ,8 % Kontant- og ,1 % ,3 % Starthjælp, match 1 (jobklar) Kontant- og starthjælp, ,7 % ,9 % match 2 (indsatsklar) Kontant- og ,9 % % Starthjælp, match 3 (midlertidig passiv) Introduktionsydelsesm ,0 % % odtagere Revalidender ,4 % 23-25,8 % Forrevalidender ,6 % 3 Sygedagpengemodtagere ,63 % 117-4,9 % Ledighedsydelsesmodtagere % 9-18,2 % Personer i fleksjob ,0 % 13-13,3 % Førtidspensionister ,5 % 75 29,3 % I alt ,5 % ,8 % Kilde: Jobindsats.dk Samlet set er antallet af årige på offentlig forsørgelse faldet med 14 pct. fra december 2009 til marts 2011, mens antallet af årige er steget med 7 pct. Opdelt på køn så er antallet af mænd på offentlig forsørgelse steget med 11 pct. mod en stigning på 3 pct. for kvinderne svarende til hhv. 51 og 12 helårspersoner. Indvandrere og efterkommere fra ikke vestlige lande Indvandrere og efterkommere fra ikke vestlige lande udgør 7 pct. af befolkningen i Køge Kommune i alderen år, men 15 pct. af alle på offentlig forsørgelse. Til sammenligning udgør ikke vestlige indvandrere og efterkommere i klyngen af sammenlignelige jobcentre 4 pct. af alle i alderen år, men 7 pct. af alle på offentlig forsørgelse. I marts 2011 var der i alt 995 indvandrere og efterkommere (fuldtidspersoner) på offentlig forsørgelse, en stigning på 98 fuldtidspersoner siden december 2009 svarende til en stigning på 10,9 pct. Dermed har stigningen i antallet af indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse fra december 2009 til marts 2011 været noget større end den samlede stigning i antallet af personer på offentlig forsørgelse jf. tabel 4. Stigningen i antallet a-dagpengemodtagere og kontant- og starthjælp i alt har været mindre for indvandrere og efterkommere fra ikke vestlige lande end i forhold til den generelle stigning på området, men betydelig større i forhold til sygedagpenge og førtidspension. Mens antallet af sygedagpengemodtagere generelt er steget med 8,9 pct. har der blandt ikke-vestlige 12

13 indvandrere og efterkommere været en stigning på 20,5 pct. fra december 2009 til marts Ligeledes er antallet af førtidspensionister generelt steget med 0,8 pct. mod 12,2 pct. for ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. Tabel 11: Ny-danskere på offentlig forsørgelse December 2009 December 2010 Udvikling i pct. dec til dec Marts 2011 Udvikling i pct. dec til mar A-dagpengemodtagere ,1 % ,2 % Kontant- og Starthjælp, match 1 (jobklar) Kontant- og starthjælp, match 2 (indsatsklar) Kontant- og Starthjælp, match 3 (midlertidig passiv) ,7 % 84 12,0 % ,4 % ,5 % ,4 % ,0 % ,9 % 25 78,6 % Introduktionsydelsesmodtagere Revalidender ,0 % 7-30,0 % Forrevalidender ,0 % 0-100,0 % Sygedagpengemodtagere ,7 % ,5 % Ledighedsydelsesmodtagere ,8 % 26 0 % Personer i flexjob ,8 % 19 11,8 % Førtidspensionister ,6 % ,2 % I alt ,7 % ,3 % Kilde: Jobindsats.dk Sygefravær Tabel 12 viser, at antallet af fuldtidspersoner på sygedagpenge samlet set er steget med 5,9 pct. fra december 2009 til marts 2011 svarende til 62 fuldtidspersoner. Det dækker over en stigning på 130 fuldtidspersoner fra december 2009 til december 2010 og et fald på 68 fuldtidspersoner fra december 2010 til marts Tabel 12: Udviklingen i antal sygedagpengeforløb over 26 uger, antal fuldtidspersoner December 2009 December 2010 Udvikling i pct. dec til dec Marts 2011 Udvikling i pct. dec til mar Sygedagpenge fuldtidspersoner Sygedagpenge forløb over 26 uger Sygedagpenge forløb over 52 uger ,4 % ,9 % ,4 % 181-1,6 % ,7 % ,3 % 13

14 Kilde: Jobindsats.dk Mens sygedagpengeforløb mellem 27 og 52 uger næsten har været konstant, så er antallet sygedagpengeforløb over 52 uge steget med 48,3 pct. svarende til 86 fuldtidspersoner fra december 2009 til marts Som det fremgår af tabel 13, så ligger Køge over niveauet for klyngen målt i forhold til andelen af fuldtidspersoner på sygedagpenge i procent af arbejdsstyrken. Tabel 13: Sygedagpengemodtagere i pct. af arbejdsstyrken marts 2011 Sygedagpengemodtagere i pct. af arbejdsstyrken Køge 3,9 Fakse 3,5 Lemvig 3,2 Næstved 3,3 Thisted 3,4 Varde 3,3 Vejen 3,5 Hele landet 3,1 Kilde: Jobindsats.dk Rettidighed Tabel 14 viser andelen af ledige som ikke har fået deres jobsamtale eller aktive tilbud til tiden siden august 2010, hvor Arbejdsmarkedsstyrelsen indførte en ny og mere præcis opgørelsesmetode. Som det fremgår af tabellen er rettidigheden blevet forbedret betydeligt siden august 2010 især hvad angår jobsamtaler, som i april 2011 ligger under det niveau på 10 pct. som staten tidligere havde udmeldt som acceptabelt. Rettidigheden for aktivering er ligeledes blevet forbedret siden august 2010, men der er fortsat udfordringer i forhold til rettidig aktivering af især kontant- og starthjælpsmodtagere. Tabel 14: Andelen af ledige, der mangler en jobsamtale eller et aktivt tilbud Manglende jobsamtale Manglende aktive tilbud A-dagpenge Kontant- og starthjælp A-dagpenge Kontant- og starthjælp August ,5 % 20,2 % 12,6 % 31,8 % September ,8 % 19,6 % 10,4 % 27,0 % Oktober ,1 % 13,6 % 9,7 % 23,8 % November ,4 % 12,2 % 9,4 % 22,1 % December ,2 % 12,6 % 8,8 % 20,1 % Januar ,0 % 19,0 % 10,0 % 22,0 % Februar ,4 % 18,0 % 9,3 % 21,7 % Marts ,8 % 12,0 % 9,4 % 21,8 % April ,8 % 7,7 % 9,2 % 23,0 % 14

15 Kilde: Jobindsats.dk Sammenfatning Der er særlige udfordringer i forhold til at: Få nedbragt arbejdskraftreserven og begrænse langtidsledigheden - især for a- dagpengemodtagere Få nedbragt antallet af personer på ledighedsydelse Få nedbragt antallet af unge på offentlig forsørgelse primært a-dagpengemodtagere, ikke-arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere Få nedbragt antallet af indvandrere og efterkommere fra ikke vestlige lande på primært sygedagpenge Få nedbragt sygefraværet - særligt i forhold til sygedagpengesager over 52 uger Øge rettidigheden - særligt i forhold til aktive tilbud for kontant- og starthjælpsmodtagere 15

16 Kapitel 4 Strategi og mål for den borgerrettede og virksomhedsrettede indsats I Køge Kommune varetages den beskæftigelsesrettede indsats for kommunens borgere og virksomheder af Jobcenter Køge og UngeCentret 8. Mission er at hjælpe ledige og sygemeldte i beskæftigelse, og unge i uddannelse og desuden bistå virksomhederne med at få den arbejdskraft de har brug for. Alle, der henvender sig i Jobcentret skal derfor mødes med en indsats, der har fokus på job og beskæftigelse, og som tager udgangspunkt i den enkeltes forudsætninger og ønsker, samt arbejdsmarkedets behov og muligheder. Unge, som ikke i forvejen har en uddannelse, skal mødes med en indsats, der har fokus på uddannelse ud fra den enkeltes forudsætninger og egnethed. 4.1 Tilgangen i den borgerrettede indsats Jobcentret har gennem målrettet opfølgning på job og jobsøgning, rådgivning og vejledning fokus på at sikre, at ledige finder et job så hurtigt som muligt, og at unge påbegynder en uddannelse. For ledige, som ikke her og nu er i stand til at tage et arbejde, eller unge som ikke her og nu er egnede til at påbegynde en uddannelse, er målet en trinvis aktiv indsats, der på sigt fører til hel eller delvis selvforsørgelse eller uddannelse, mens målet for sygemeldte er en tidlig, evt. delvis, men varig tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Tilgangen i indsatsen er som udgangspunkt hjælp til selvhjælp. På det danske arbejdsmarked finder jobsøgere og arbejdsgivere som hovedregel selv hinanden - uden jobcentrets medvirken. De fleste ledige finder således hurtigt selv arbejde igen, og dette skal jobcentret understøtte gennem kvalificeret og målrettet understøtning af den lediges egen jobsøgning, kombineret med faste krav om rettidige samtaler, rådighed samt tidlig, målrettet aktivering, så ledighedsperioden bliver så kort som mulig. På samme måde finder og påbegynder de fleste unge selv et uddannelsestilbud, og dette skal jobcentret og ungecentret understøtte gennem kvalificeret vejledning og rådgivning om uddannelsesvalg, krav om tidlig aktivering målrettet ordinær uddannelse kombineret med forberedende voksenundervisning. Hovedparten af de sygemeldte vender ligeledes hurtigt tilbage til deres arbejdsplads, og dette skal jobcentret ligeledes understøtte gennem en tidlig opfølgning på sygdomsforløbet, fokus på fastholdelse gennem fx delvis raskmelding og målrettet aktivering, så sygdomsperioden bliver så kort som mulig. For ledige og sygemeldte, som derimod har vanskeligt ved at få tilknytning til arbejdsmarkedet enten fordi de aldrig har haft nogen tilknytning til arbejdsmarkedet, eller er havnet i langtidsledighed efter et længere ledighedsforløb eller sygdomsperiode, er tilgangen mere håndholdt og trinvis i forhold til borgerens muligheder og forudsætninger. Det gælder også unge, som har vanskeligt ved at tage en uddannelse. Her er det afgørende med en tidlig og tilbundsgående afklaring af borgeres barrierer og muligheder, så den rigtige indsats kan tilrettelægges fra begyndelsen. Borgerens kontaktforløb og regelmæssig aktivering er centrale redskaber i forhold til at sikre, at ingen borgere bliver overladt til sig selv. Det er derfor afgørende, at afholdelsen af jobsamtaler og aktivering sker til tiden i overensstemmelse med lovgivningen. 8 UngeCentret varetager indsatsen for de arbejdsmarkedsparate unge under 30 år. 16

17 4.2 Tilgangen i den virksomhedsrettede indsats Jobcentrets virksomhedsindsats skal understøtte missionen med at hjælpe ledige og sygemeldte i beskæftigelse, og unge i uddannelse. Men jobcentret kan kun løse sin opgave med at få ledige i job, hvis man yder en god service over for virksomhederne og kender det lokale arbejdsmarked herunder deres behov for arbejdskraft. Virksomhederne skal derfor opleve jobcentret som en professionel samarbejdspartner. I virksomhedsindsatsen tager jobcentret især udgangspunkt i de ledige og sygemeldte borgere, der faktisk er i jobcentret, og understøtter deres vej mod arbejdsmarkedets behov og muligheder ud fra den enkeltes forudsætninger og behov. Men ikke alle ledige og sygemeldte kan selv finde arbejde igen, derfor skal virksomhedsindsatsen fokuseres mod områder med gode jobmuligheder og mod virksomheder, der ønsker at give plads til ledige, fx i et virksomhedscenter. En vigtig forudsætning for at indsatsen lykkes er, at jobcentret har viden og dialog med virksomheder om, hvordan der kan skaffes plads til ledige og sygemeldte, der ikke kan selv. Et godt samarbejde mellem jobcentre og virksomheder har sit udgangspunkt i en god og uproblematisk kontakt. Jobcentret vil derfor i 2012 fokusere på at gøre virksomhedernes kontakt til jobcentret mere smidigt og målrettet, herunder hvordan virksomhederne får så lidt papirarbejde som muligt, når de fx tager en borgere i virksomhedspraktik. Det er også væsentligt, at virksomhederne får klar besked og støtte undervejs, når de har en borger i et virksomhedsrettet tilbud. Jobcentret skal være der for virksomhederne. Virksomheder, der retter henvendelse til jobcentret om rekrutteringsvanskeligheder skal rådgives og vejledes om mulighederne for at rekruttere den ønskede arbejdskraft, og anvises alternative rekrutteringsmuligheder som fx. anvendelse af rekrutteringsbureauer, ansættelse med løntilskud eller international rekruttering. For at fremme synligheden af job og dermed understøtte arbejdsmarkedet, rådgiver jobcentret ved virksomhedsbesøg om fordelene ved åben rekruttering, og markedsfører brugen af Jobnet, så flere ledige stillinger synliggøres til gavn for jobsøgere og jobcentrets borgervendte indsats. Gennem opslag i lokale aviser og blade vil jobcentret løbende tage kontakt til virksomheder i Køge kommune, som ikke anvender Jobnet ved rekruttering af nye medarbejdere, og orientere om mulighederne og fordelene ved at annoncere i Jobnet. Virksomhederne kan også rette henvendelse til jobcentret, når virksomheden ønsker bistand til at fastholde medarbejdere, som har problemer med at fortsætte sit arbejde pga. sygdom, nedsat arbejdsevne eller andre problemstillinger. Kvaliteten af denne service skal højnes i Jobcentret skal således være i dialog med både offentlige og private virksomheder - både i forhold til det almindelige serviceberedskab og i forhold til udplaceringen af ledige. 17

18 4.3 Centrale indsatsområder og mål (ministermålene) Indsatsen for at begrænse arbejdskraftreserven Indsatsområde 1: Ledige skal hurtigt tilbage i job Langtidsledigheden skal bekæmpes Ministermål 1: Jobcentrene skal sikre, at antallet af personer med mere end 3 måneders sammenhængende offentlig forsørgelse begrænses mest muligt. Kort om udfordringen: Med den stigende/stagnerende ledighed er det en udfordring at begrænse arbejdskraftreserven. Selv om arbejdskraftsreserven stiger i alle kommuner, udgør arbejdskraftreserven en lidt større andel af det samlede antal ledige i Køge sammenlignet med regionen, 73 pct. mod 71 pct. i marts For a-dagpengemodtagere udgør arbejdskraftreserven 75 pct. af de ledige i Køge mod 72 pct. i regionen. Udfordringen i Køge Kommune er desuden, at ledigheden kan udvikle sig til en strukturel ledighed, hvor der opstår et misforhold mellem kvalifikationer og job. Med de nuværende dårlige økonomiske konjunkturer er der desuden en risiko for, at det er de samme ledige, som hele tiden er ledige. Udfordringen for jobcentret er derfor at tilrettelægge en indsats, som sikrer, at den enkelte ledige ikke havner i langtidsledighed. Med udgangspunkt i at personer er i arbejdskraftreserven i december 2010 er den konkrete målsætning for Beskæftigelsesplan 2012 for Køge Kommune, at: Antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende offentlig forsørgelse skal begrænses til personer (personer i ledighed og aktivering) i december 2012, svarende til et fald på 8,9 pct. fra december 2010 til december Strategi: Strategien i Køge Kommune for at begrænse arbejdskraftreserven bygger på to overordnede spor: Begrænse tilgangen ved en tidlig og målrettet indsats mod job og jobsøgning. Nedbringe andelen af langtidsledige ved en afhjælpende indsats med fokus på virksomhedsnær aktivering og målrettet opkvalificering For at begrænse tilgangen til arbejdskraftreserven er det nødvendigt med en tidlig og målrettet indsats mod job og jobsøgning. Selv om konjunkturerne fortsat er vanskelige, så viser flere undersøgelser af det fleksible danske arbejdsmarked, at mange ledige hurtigt finder job igen gennem en tidlig, aktiv og målrettet jobsøgningsproces. Alle ledige, som ved den første jobsamtale ikke er godt i gang med deres jobsøgning, henvises derfor til et kort jobsøgningsforløb mhp. at sikre, at de målrettet og kompetent søger de jobs, der er tilgængelige. Selv om det danske arbejdsmarked er meget fleksibelt, og mange ledige hurtigt finder job igen, så hænger en stadig større andel fast i ledighed med fare for at havne i langtidsledighed. 18

19 For at nedbringe andelen som hænger fast i ledighed, henvises alle ledige med risiko for langtidsledighed til et kort afklaringsforløb allerede efter 3 måneders ledighed mhp. en plan for det videre forløb fx opkvalificering af ufaglærte og kortuddannede, og virksomhedsnær aktivering til ledige som skal have fastholdt deres kompetencer og kvalifikationer. I 2012 vil jobcentret fokusere på mulighederne for at tilbyde individuel kompetencevurdering (IKV) hos en af jobcentrets samarbejdspartnere mhp. at få realkompetencevurderet ufaglærte ift. En formel anerkendelse af borgerens færdigheder og kompetencer. Netop fordi de ufaglærte er en udfordring i Køge, har jobcentret givet tilsagn om at medvirke i socialfondsprojektet koordineret af Beskæftigelsesregionen nye veje nye jobs systematisk kompetenceløft af ufaglærte. Jobcentret vil også følge Beskæftigelsesregionens pilotprojekt om udvikling af et kompetenceudviklingsværktøj til ufaglærte det såkaldte jobkompas, mhp. efterfølgende implementering i indsatsen. Jobcentret vil også fastholde den høje andel som tilbydes virksomhedsnær aktivering. Erfaringen er, at virksomhedsnær aktivering i form af virksomhedspraktik eller løntilskud er effektive redskaber til at genskabe motivationen blandt ledige, vedligeholde kompetencer og kvalifikationer, og sikre tilknytningen til arbejdsmarkedet, og at de virksomhedsnære redskaber har bedre effekter end andre redskaber. Jobcentret vil desuden fastholde den nuværende indsats hvor jobcentrets virksomhedskonsulenter gennem et kort aktivt tilbud understøtter den ledige med selv at fremskaffe sit eget virksomhedsnære tilbud ud fra tilgangen om hjælp til selvhjælp. Herudover har Køge Kommune i 2011 systematiseret anvendelsen af den kommunale løntilskudskvote, således at alle kommunale arbejdspladser og institutioner bidrager med at stille praktik- og tilskudspladser til rådighed for jobcentrets indsats gennem en fast fordeling af kvoten mellem de kommunale forvaltninger. Det er især ufaglærte og kortuddannede, som rammes af langtidsledighed, og den øgede globalisering giver ikke anledning til at forvente, at stillingerne opstår igen, når konjunkturerne vender. Det er derfor jobcentrets strategi, at henvise ledige med kompetencegivende uddannelse til en indsats hos anden aktør, sådan at indsatsen og midlerne til opkvalificering og kompetenceudvikling målrettes ufaglærte, kortuddannede og personer med forældede kompetencer. Et særligt opmærksomhedspunkt i indsatsen i 2012 er den forkortede dagpengeperiode, som kan forventes at slå igennem fra midten af For at begrænse antallet af ledige som falder ud af dagpengeperioden mest muligt, vil jobcentret i 2012 evt. i samarbejde med det lokale beskæftigelsesråd implementere en særlig indsats for denne gruppe af ledige. Da aktivering kan have en fastholdelseseffekt, vil indsatsen i høj grad fokusere på intensiv kontakt (fx ugentlige samtaler), bred jobsøgning, håndholdt indsats, og vejledning om fremtidige forsørgelsesmuligheder. Et vigtigt led i indsatsen for at nedbringe arbejdskraftsreserven og begrænse langtidsledigheden er en rettidig indsats. Fx er det dokumenteret, at en regelmæssig kontakt mellem borger og jobkonsulent er med til at fastholde den lediges motivation og sikre fremdrift i jobsøgningen, og en regelmæssig aktivering er bl.a. med til at fastholde en tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er derfor vigtigt, at antallet af borgere, som ikke få deres jobsamtale eller aktive tilbud til tiden begrænses til et absolut minimum, og at de overskridelser som ikke kan undgås i den daglige drift, bliver så korte som muligt. Jobcentret har i foråret 2011 igangsat en række initiativer for målgrupperne a-dagpengemodtagere og kontant- og starthjælpsmodtagere, mhp. at sikre et højt niveau for rettidigheden i Det er målsætningen, at jobcentret kommer til at lægge blandt den bedste fjerdedel i regionen, og at hovedparten af evt. overskridelser højest er af 5 ugers varighed. 19

20 Indsats og aktiviteter: Intensivt jobsøgningsforløb tidligt i ledighedsforløbet for alle ledige som ikke har en tilfredsstillende jobsøgeadfærd Målrettet afklaring af ledige i risiko for langtidsledighed ved 1. jobsamtale mhp. plan for det videre forløb, herunder individuel kompetencevurdering (IKV) Deltagelse i det koordinerede socialfondsprojekt i regi af Beskæftigelsesregionen: Nye veje nye jobs - systematisk kompetenceløft af ufaglærte Fastholdelse af fokus på, at ledige fremskaffer sit eget virksomhedsrettede tilbud som led i tilgangen om hjælp til selvhjælp Øget anvendelse af virksomhedsrettede tilbud med vægt på virksomhedspraktikken som springbræt for en ordinær ansættelse Systematisk anvendelse og udnyttelse af den kommunale løntilskudskvote Målrettet anvendelse af ordinær uddannelse til ufaglærte, kortuddannede og personer med forældede kompetencer Udvikling af en særlig individuel indsats for ledige, der er i risiko for at miste dagpengeretten Henvisning af ledige med kompetencegivende uddannelse til anden aktør Stærkt ledelsesmæssigt fokus på rettidighed gennem ugentlige rapporter for henholdsvis advisering og overskridelse af jobsamtaler og aktivering Personer på permanent offentlig forsørgelse Indsatsområde 2: Bedre hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre mennesker på permanent offentlig forsørgelse Ministermål 2: Jobcentrene skal sikre, at tilgangen af personer til permanente forsørgelsesordninger (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) begrænses mest muligt. Kort om udfordringen: Når det kommer til personer på permanent offentlig forsørgelse er det væsentligt at skelne mellem typerne af de permanente forsørgelsesordninger fleksjob, ledighedsydelse og førtidspension. For hvad angår førtidspension udgør andelen af arbejdsstyrken på førtidspension i Køge 6,6 pct., mens den tilsvarende andel for klyngen er 9,3 pct., målt i marts Denne lave andel afspejler sig i en tilsvarende højere andel af arbejdsstyrken i Køge på henholdsvis kontanthjælp, sygedagpenge og ledighedsydelse sammenlignet med de øvrige jobcentre. Det er således vurderingen, at der blandt jobcentrets borgere er en betydelig andel, som reelt har en så begrænset arbejdsevne, at de ikke vil kunne varetage et job på hverken ordinære eller støttede vilkår. Jobcentret har i 2011 sat fokus på denne problemstilling og vigtigheden af målrettede og tilbundsgående afklaringsforløb, og forventer derfor en fortsat øget tilgang til førtidspension i Med hensyn til fleksjob udgør Køges andel i pct. af arbejdsstyrken 2,0 pct., hvor andelen for klyngen er 2,41 pct., mål i marts I sammenligning med klyngen er der alt andet lige et uudnyttet potentiale for at øge andelen af fleksjob. Omvendt er muligheden for at etablere nye fleksjob også afhængige af de økonomiske konjunkturer. Selv om det er et ministermål at begrænse tilgangen til fleksjob, er det Køge Kommunens målsætning at øge andelen for at begrænse antallet af borgere på ledighedsydelse, jf. nedenfor. Desuden ønsker Køge kommune, at borgeren bevarer en tilknytning til arbejdsmarkedet så længe som muligt, og derfor har prioriteret at bruge dette redskab aktivt. 20

21 Hvad angår ledighedsydelse, så udgør Køges andel i pct. af arbejdsstyrken 0,9 pct., hvor andelen for klyngen er 0,7 pct., målt i marts Jobcentret har i 2010 formået at begrænse antallet af personer på ledighedsydelse, og været i stand til at fastholde en lav tilgang til ledighedsydelse for unge under 30 år. Som tidligere nævnt er det vurderingen, at en betydelig del af borgerne på ledighedsydelse reelt har så begrænset en arbejdsevne, at de reelt ikke vil kunne varetage selv et fleksjob. Jobcentret vil i 2012 fokusere på målrettet og tilbundsgående afklaring af de borgere, som i årevis har modtaget ledighedsydelse uden at kunne opnå eller fastholde et fleksjob. Med udgangspunkt i et antal personer på permanent offentlig forsørgelse på personer i december 2010 og en tilgang på 191 personer i december 2010 er den konkrete målsætning for Beskæftigelsesplan 2012 for Køge Kommune, at: Tilgangen af personer til permanente forsørgelsesordninger skal begrænses til 195 personer i december 2012, svarende til en stigning på 2 pct. fra december 2010 til december Strategi: Strategien i Køge Kommune for at begrænse antallet af personer på permanent offentlig forsørgelse fokuserer på to områder: 1. begrænse tilgangen til permanente forsørgelsesydelser primært ledighedsydelse 2. fremme førtidspensionisters muligheder for tilknytning til arbejdsmarkedet. For at begrænse tilgangen skal der være øget fokus på, at visitationen til fleksjob i alle tilfælde kun sker ved en varig og væsentlig nedsættelse af arbejdsevnen i et ethvert erhverv. Jobcentret har i 2011 indført et visitationsudvalg for visitation til bl.a. fleksjob, som bl.a. skal sikre, at der ikke visiteres borgere til fleksjob med en restarbejdsevne, som ikke modsvarer arbejdsmarkedets forventninger til minimum arbejdsevne. Øget anvendelse af tidlige og tværfaglige afklaringsforløb for alle sygemeldte borgere i match 2 (indsatsklare) skal bl.a. sikre dette. Jobcentret vil i 2012 desuden skærpe fokus på mulighederne for en mere målrettet anvendelse af revalidering især til unge mellem 25 og 30 år, som kan begrænse tilgangen. Herudover skal antallet af borgere, der allerede er visiteret til fleksjob nedbringes gennem fortsat fokus på jobrettet aktivering og på borgerens egen jobsøgning, samt at der til stadighed arbejdes for at sikre jobåbninger på det rummelige arbejdsmarked. Jobcentret vil derfor arbejde for en bedre information til virksomhederne om mulighederne i fleksjobordningen evt. i samarbejde med Det Lokale Beskæftigelsesråd. I den nuværende konjunktursituation er det endvidere nødvendigt, at borgere, der igennem længere tid har været på ledighedsydelse uden at kunne få et fleksjob, afklares i forhold til deres videre arbejdsmarkedsperspektiv. Jobcentret har i 2011 derfor indgået aftaler med eksterne leverandører om intensive afklaringsforløb i forbindelse med den årlige revurdering, således at personer som reelt ikke vil kunne bestride et fleksjob indstilles til førtidspension. Jobcentret vil desuden arbejde på at metodeudvikle revurderingen, så der i højere grad tages højde for borgerens psykiske formåen og ikke kun den fysiske funktionsevne. Selvom Køge Kommune har relativt få borgere på førtidspension er det stadig en opgave at arbejde for, at denne gruppe kan sikres en tilknytning til arbejdsmarkedet. Unge førtidspensionister er en målgruppe, der skal have speciel opmærksomhed indenfor dette 21

22 indsatsområde evt. i samarbejde med det lokale beskæftigelsesråd og socialafdelingen, som har det formelle ansvar for målgruppen. Indsatser og aktiviteter: styrke den faglige visitation til fleksjob gennem et visitationsudvalg tidlig aktiv indsats for nyvisiterede til fleksjob med henblik på at understøtte den enkeltes egen jobsøgning, tidlige og tværfaglige afklaringsforløb af sygemeldte i match 2 (risikosager) målrettet afklaring af personer med et langvarigt forløb på ledighedsydelse ift. det langsigtede arbejdsmarkedsperspektiv introduktionsforløb om muligheder for fortsat arbejdsmarkedstilknytning for nytilkendte førtidspensionister, målrettede udviklingsforløb for specifikke målgrupper af førtidspensionister, målrettet anvendelse af revalidering øget fokus på fleksjobvisiteredes rådighed for arbejdsmarkedet metodeudvikling af den årlige revurdering Indsatsen for at begrænse antallet af unge på offentlig forsørgelse Indsatsområde 3 Unge skal i uddannelse eller job Ministermål 3 Jobcentrene skal sikre, at antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt Kort om udfordringen: Finanskrisen og konjunkturudviklingen har været særlig hård ved ungegruppen. Det er især udviklingen for de unge modtagere af a-dagpenge og kontanthjælp, som er bekymrende, mens jobcentret har været i stand til at fastholde den lave tilgang til permanent forsørgelse for unge under 30 år i forhold til ledighedsydelse og fleksjob, mens der har været en betydelig stigning i antal unge på førtidspension og betydeligt større end den generelle stigning. Modsat er antallet af unge sygedagpengemodtagere faldet siden december 2009, mens antallet af sygedagpengemodtagere generelt har været stigende., De unge a-dagpengemodtagere og kontant- og starthjælpsmodtagere kan groft opdeles i tre nogenlunde lige store undergrupper: 1. unge med en kompetencegivende uddannelse, som med stor sandsynlighed finder beskæftigelse igen, når konjunkturerne vender, men som er i risiko for at havne i langtidsledighed, 2. unge uden en kompetencegivende uddannelse, hvor den ene del er egnede til at påbegynde en uddannelse, mens en anden del måske er egnede til at tage en uddannelse, men har blandede erfaringer fra skoletiden, 3. unge uden en kompetencegivende uddannelse, og med problemer udover ledighed, og som ikke her og nu er egnede til at tage en uddannelse. Med de nuværende konjunkturer er udfordringen på den ene side at udnytte, at unge uden en uddannelse har vanskeligere ved at springe fra en uddannelsesplan ved at finde et ufaglært arbejde, og på den anden side, at unge som vælger uddannelsesvejen har vanskeligt ved at 22

23 finde en praktik eller elevplads. Der oprettes på tværs af forvaltninger ekstra elevpladser på de kommunale institutioner. 9 Med udgangspunkt i et antal unge på offentlig forsørgelse på fuldtidspersoner i december 2010 er den konkrete målsætning for Beskæftigelsesplan 2012 for Køge Kommune, at: Antallet af unge på offentlig forsørgelse under 30 år begrænses til 968 fuldtidspersoner i december 2012, svarende til et fald på 4,6 pct. fra december 2010 til december Strategi: Køge Kommunes strategi for at begrænse antallet af unge på offentlig forsørgelse fokuserer på modtagere af a-dagpenge og kontant- og starthjælpsmodtagere, og bygger på to overordnede spor: 1. at få arbejdsmarkedsparate unge uden uddannelse til at påbegynde en uddannelse sekundært i et ordinært job, 2. at få unge ikke-arbejdsmarkedsparate tættere på arbejdsmarkedet og/eller i uddannelse. Umiddelbart efter tilmeldingen som ledig i Jobcentret henvises alle arbejdsmarkedsparate unge til UngeCentret 10, mens de ikke arbejdsmarkedsparate unge forbliver Jobcentret. De arbejdsmarkedsparate unge med en kompetencegivende uddannelse henvises til anden aktør, som herefter varetager hele indsatsen. For unge arbejdsmarkedsparate uden en kompetencegivende uddannelse varetages indsatsen af UngeCentret. Indsatsen bygger overordnet på tanken om at den unge selv skal være ansvarlig for indsats og udbytte. Og består af et 2 uger introduktionsforløb og et 26 ugers individuelt tilrettelagt aktiveringsforløb. I forbindelse med den første lovpligtige samtale påbegynder den unge et 2 uger introduktionsforløb hvor de grundlæggende elementer i forhold til ret og Pligt og Ansøgning og CV lægges fast. Alle der er uddannelsesegnede vil få et uddannelsespålæg med henvisning til hjælp til uddannelsesvejledning hos UUV. Introduktionsforløbet afsluttes med en jobplan. Det 26 ugers aktiveringsforløb består af et 4 uger afklaringsforløb med både undervisning og deltageraktivitet i form af at søge praktikplads, kontakte uddannelsesvejleder og søge job. Et særligt afklaringsforløb for de der har ekstra behov for at blive afklaret i forhold uddannelse og job samt virksomhedspraktikforløb og uddannelsespraktikforløb. Unge ikke-arbejdsmarkedsparate, som vurderes at være indsatsklare, skal som udgangspunkt tilbydes et 26 ugers afklarings- og vejledningsforløb i kombination med virksomhedspraktik i et 9 Som en del af budget for Køge Kommune er der afsat 3. mio. kr. til fremme af praktikpladser. Der ydes via en nyoprettet praktikpladsfond et tilskud på kr. pr. praktikplads i det første år med mulighed for yderligere støtte i de efterfølgende år. Endvidere skal der etableres et lokalt uddannelsesnetværk med repræsentanter fra det lokale erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner og Køge kommune som skal være forløberen til et egentligt uddannelsesråd. 10 Ungecentret blev etableret fra starten af 2011 og er organisatorisk placeret under PC Køge Bugt - siden juni 2011 har UngeCentret haft egne lokaler væk fra Jobcenter Køge. 23