Generelle bemærkninger

Transkript

1 Generelle bemærkninger Indledning Sammenlægningsudvalgets Økonomiudvalg vedtog den 1. maj 2006 de overordnede rammer for budgetforslaget for Efterfølgende er budgetforslaget tilrettet med konsekvenser af: Beslutninger truffet af Birkerød Byråd og Søllerød Kommunalbestyrelse Finansierings- og udligningsreformen Aftalen mellem Regeringen og Kommunernes Landsforening om kommunernes økonomi i I Aftalen mellem Regeringen og KL står der blandt andet: Etableringen af de nye kommuner med nye opgaver 1. januar 2007 markerer overgangen til en ny offentlig struktur, hvor kommunerne varetager langt de fleste borgernære velfærdsopgaver. Større og mere bæredygtige kommuner bør føre til en større frihed i tilrettelæggelsen af de kommunale opgaver betinget af en større gennemsigtighed om resultater og opfyldelse af aftalte målsætninger. Regeringen og KL er enige om, at kommunalreformen åbner mulighed for den enkelte kommune for over en flerårig periode at hjemtage en række effektiviserings- og synergigevinster både som følge af sammenlægning og som følge af overtagelse af nye opgaver. Regeringen og KL er enige om vigtigheden af, at gevinsterne identificeres, og at der i kommunerne lægges en plan for realiseringen heraf over de kommende år. I konsekvens heraf har Sammenlægningsudvalgets økonomiudvalg vedtaget at indarbejde stordrifts- og harmoniseringsfordele i budgetforslaget. Driftsbudgettet Budgettallene er fremkommet ved en sammenlægning af Birkerød kommunes og Søllerød kommunes budgetter for Hertil er indregnet virkninger af de nævnte reformer. Budgettallene i 2006-priser er fremskrevet med en forventet pris- og lønstigning udmeldt af KL på 2,8% fra 2006 til Den samlede lønstigning udgør 3,0% fra 2006 til 2007, heraf er 1,25% afsat til lønpuljer, der bliver fordelt, når lønforhandlingerne har fundet sted. I budgetforslaget er der som nævnt indarbejdet stordrifts- og harmoniseringsfordele, som er indfaset i årene I 2010 udgør stordrifts- og harmoniseringsfordelene 50 mio. kr. Anlægsbudgettet Budgettallene er fremkommet ved en sammenlægning af Birkerød kommunes og Søllerød kommunes budgetter for Hertil er indregnet virkninger af politiske vedtagelser (ændrede bevillinger). Budgettallene i 2006-priser er fremskrevet med en forventet prisstigning udmeldt af KL på 2,1% fra 2006 til Skatter, Tilskud og Udligning Folketinget har med lovene nr af 7. juni 2006 vedtaget en samlet reform af det kommunale finansieringssystem. Reformen har virkning fra og med budgettet for Finansieringsreformen omfatter dels omlægninger i finansieringen af kommunerne, dels konsekvensændringer for kommunernes skatteindtægter som følge af amternes nedlæggelse.

2 Generelle bemærkninger Bloktilskud vil fremover blive fordelt efter indbyggertal i stedet for beskatningsgrundlag. Nettoudligning. Med reformen indføres et nyt udligningssystem, hvor det opgøres, om den enkelte kommune ved at opkræve en gennemsnitlig skatteprocent vil få underskud eller overskud i forhold til sit beregnede udgiftsbehov. Tidligere blev der udlignet særskilt for forskelle i skattegrundlag og for forskelle i udgiftsbehov. Som grundlag for budgetlægning af tilskud og udligning for er anvendt KL s udligningsmodel. Udligningstallene indeholder særligt ældretilskud på 5,6 mio. kr. pr. år i som Rudersdal Kommunes del af kommuneaftalen for Indkomstskatter. Kommunerne får tilført den del af amtsskatterne, som ikke bliver omlagt til et sundhedsbidrag. Kommuner, der indgår i en sammenlægning vil højst kunne fastsætte udskrivningsprocenten svarende til et beregnet gennemsnit af udskrivningsprocenterne i de sammenlagte kommuner i 2006 tillagt overført amtsskat og korrigeret for tab og gevinster i medfør af opgaveomlægninger og indførelsen af et nyt finansieringssystem, der ligger ud over 0,2 pct. af beskatningsgrundlaget, dog højst 0,8 pct. af beskatningsgrundlaget. Der er som forudsætning regnet med den maksimale udskrivningsprocent for Rudersdal i på 23,16. Ejendomsskatter. Kommunerne får overført den amtskommunale grundskyld. Dette er ensbetydende med, at kommunerne fremover kan udskrive grundskyld inden for intervallet promille. I 2007 er der fastsat et loft for den enkelte kommunes grundskyld, som for Rudersdal er opgjort til 21,44 promille. Der er som forudsætning regnet med den maksimale grundskyldspromille for Rudersdal i på 21,44. Balanceforskydninger, afdrag på lån og låneoptagelse. Budgetforslaget resulterer sammenlagt i en kassebeholdning som ultimo de enkelte år udgør: 2007: 114,9 mio. kr., 2008: 207,9 mio. kr., 2009: 199,1 mio. kr. og 2010: 264,3 mio. kr. Der er nærmere redegjort for kassebeholdning, afdrag på lån og låneoptagelse i bemærkningernes specielle afsnit på siderne Det videre forløb Sammenlægningsudvalget får i september forelagt de kommende fagudvalgs og økonomiudvalgets indstillinger til konsekvenserne af lov- og cirkulæreprogrammet, der endnu ikke er indarbejdet i budgetforslaget. I budgetlægningen er overtagne amtsinstitutioner ikke indregnet endnu. Det er forudsat, at de institutioner, kommunen overtager fra amterne, bliver fuldt takstfinansieret. Når de endelige institutionsbudgetter foreligger også fra andre kommuner - vil det kunne påvirke taksterne, og dermed den betaling Rudersdal Kommune skal finansiere for egne borgere. Endvidere er der ikke indregnet budget til pilotjobcentret, der etableres i Rudersdal Kommune i Kommunen modtager en bevilling fra staten til drift af pilotjobcentret. Det endelige beløb kendes ikke på nuværende tidspunkt. Det samlede budgetforslag behandles af Sammenlægningsudvalgets Økonomiudvalg den 21. august Den 28. august 2006 er der 1. behandling i Sammenlægningsudvalget, som endeligt godkender Budgetforslaget ved 2. behandlingen den 9. oktober 2006.

3 Budgettildelings- og styringsprincipper Generelle bemærkninger Rudersdal Bygninger har ansvaret for planlægning og styring af udvendig vedligeholdelse og tekniske installationer på kommunens bygninger, og den enkelte institution har ansvaret for den indvendige bygningsvedligeholdelse. Større indvendige vedligeholdelsesarbejder eller ombyg-ningsarbejder udføres i samarbejde mellem institutionen, fagområdet og Rudersdal Bygninger. Formålet med at give Rudersdal Bygninger ansvaret for planlægning og styring af den udvendige bygningsvedligeholdelse, herunder også at administrere bevillingen som en rammebevilling, er: At bygningsvedligeholdelse vil blive underlagt et helhedssyn, således at vedligeholdelsesniveauet er ensartet for alle ejendomme i kommunen At opnå langsigtet planlægning At bygningsvedligeholdelsen udføres trangsbestemt, således at de mest påtrængende opgaver bliver udført først At få mulighed for at samle og udbyde vedligeholdelsesarbejder i puljer og derved opnå fleksibilitet og økonomiske fordele De afsatte budgetbeløb til udvendig vedligeholdelse administreres af Rudersdal Bygninger i samarbejde med fagområderne efter indgåede aftaler og indgår i den samlede prioritering på tværs af politikområderne. Bygningsvedligeholdelsesbudgetterne disponeres på baggrund af regelmæssigt bygningssyn og efter indgåede aftaler med fagområderne. Selvejende institutioner i egne bygninger og i lejede bygninger har mulighed for at tilmelde sig en fritvalgsordning og herefter indgå på lige fod med kommunalt ejede ejendomme vedrørende bygningsvedligeholdelse og energi. Forudsætninger for budgetlægningen Det samlede budget for udvendig bygningsvedligeholdelse i 2006 er beregnet på grundlag af budgetter i Birkerød Kommune og Søllerød Kommune samt skønnede budgetter i Frederiksborg og Københavns Amter. * Bruttoetageareal i alt Udvendig + teknisk vedligehold i alt **Kr./ m² m kr. 74 kr./m2 * I det samlede bruttoetageareal indgår kælderarealet med 50 %. ** Udgifter pr m² bruttoetageareal pr år. Som det fremgår af ovenstående skema er budgettet for udvendig bygningsvedligeholdelse og teknisk vedligeholdelse for Rudersdal Bygninger 74 kr. pr. m2. Indarbejdede budgetændringer Under forudsætning af at vedligeholdelsesarbejderne kan samles og udbydes i puljer, vurderes stordriftsfordelene, over en årrække, at være af en størrelsesorden på kr. pr. år, Der er i indarbejdet en stordriftsfordel på kr. pr. år. Øvrige budgetbemærkninger Fordeling mellem indvendig og udvendig vedligeholdelse. Den samlede ramme til bygningsvedligeholdelse indeholder både udgifter til indvendig og udvendig vedligeholdelse.

4 Generelle bemærkninger Ved udarbejdelsen af det endelige budget vil vedligeholdelsesbudgetterne blive fordelt på indvendig og udvendig vedligeholdelse efter de retningslinier, som Sammenlægningsud-valget har vedtaget, dvs. 30% til indvendig vedligeholdelse og 70% til udvendig vedligeholdelse. Budgettildelings- og styringsprincipper Levering af energi til de kommunale ejendomme gennemføres i henhold til indgåede kontrakter med energiselskaberne. For 2006 er således indgået kontrakt med HNG og DONG om levering af naturgas, samt NESA om levering af el. Kontrakterne vil blive genforhandlet til budget Budgettet til energi på den enkelte ejendom udregnes på baggrund af tidligere års forbrug, korrigeret for udsving i antal graddage, forbedringsarbejder mv. Energiforbruget indgår som en del af ejendommenes driftsbudget, hvilket indebærer, at der også på energiområdet udvises optimal brugeradfærd. På de enkelte ejendomme foretages løbende registrering af energiforbruget. Derved sikres det, at der hele tiden er opmærksomhed på energiforbruget, således at uregelmæssigheder og uhensigts-mæssigheder hurtigt kan konstateres og udbedres. Registrering af energiforbruget omfatter samtlige kommunale ejendomme, men også selvejende institutioner i Rudersdal Kommune tilbydes energiregistrering. Forudsætninger for budgetlægningen De udarbejdede energibudgetter udarbejdes på baggrund af de sidste 3-4 års gennemsnitsforbrug, korrigeret for graddage, forbedringsarbejder mv. Som budgetgrundlag, er der til budget 2007 indregnet en udgift til naturgas på 6,00 kr. pr. m3 og en udgift til el på 1,40 kr. pr. kwh. Priserne er excl. moms, men incl. energiafgifter, elsparebidrag mv. Øvrige budgetbemærkninger I forbindelse med gennemførelse af energibesparende foranstaltninger på de kommunale ejen-domme, søges der af de eksisterende energibudgetter tilvejebragt en pulje til finansiering af de aktuelle energibesparende projekter. Gennemførelse af projekterne forudsætter, at de energimæssige tiltag opfylder nærmere bestemte retningslinier om tilbagebetalingstid mv. Puljen regenereres via tilførsel af provenuet af de gennemførte energibesparende foranstaltninger.

5 Delegering af dele af bevillingsretten Bevillingsniveauer Kommunens budget er opdelt i en række politikområder, der også udgør bevillingsområderne. Kommunalbestyrelsen formulerer for hvert politikområde en række målsætninger, der sammen med den økonomiske ramme, frihedsgraderne og kommunens øvrige regulativer og politikker udgør rammerne for institutionernes drift det pågældende år. Som udgangspunkt er der tale om bruttobevillinger. I konkrete tilfælde kan Kommunalbestyrelsen give nettobevillinger. Dette skal i så fald tydeligt fremgå af årets budget og budgetbemærkninger for det pågældende område, så der ikke kan opstå tvivl om formålet og rækkevidden af nettobevillingen. Budgetomplaceringer Den decentrale ledelse tildeles en pose penge, som udgør institutionens samlede decentrale ramme, og som lederen frit kan anvende under hensyntagen til de intentioner, der ligger til grund for budgettet og øvrige politiske beslutninger, herunder budgettets målsætninger. Omplacering kan finde sted under følgende forudsætninger: Der må ikke ske en væsentlig ændring af indholdet af aktiviteten, der fortsat skal fungere som forudsat af Kommunalbestyrelsen Der må ikke akkumuleres udgiftsbehov Èn pose penge betyder bl.a., at det er muligt at benytte lønkroner til anden drift og omvendt. Formålet med princippet er at tilgodese lokale ønsker til tilpasning i budgettet. Formelt tildeles én pose penge gennem følgende delegation: Fagudvalgene bemyndiges til at budgetomplacere indenfor de enkelte politikområder. Fagudvalgene delegerer kompetencen til at foretage budgetomplaceringer indenfor de enkelte politikområder til direktionen. Direktionen delegerer kompetencen til at foretage budgetomplaceringer inden for kontoplanens 3. niveau til områdecheferne. For hovedkonto 06 er områdecheferne dog kun bemyndiget til at omplacere inden for kontoplanens 1. niveau i sted. De enkelte driftsområder, som f.eks. skoler og daginstitutioner, bemyndiges til at foretage budgetomplaceringer inden for områdets decentrale ramme. Kommunaldirektøren bemyndiges til at budgetomplacere mellem konto vedr. lønpuljer (funktion ) og det øvrige budget. Funktionschefen for Rudersdal Bygninger bemyndiges til, inden for det samlede budget til udvendig vedligeholdelse af bygninger (gruppering ), at foretage budgetomplaceringer.

6 Funktionschefen for Park bemyndiges til, inden for det samlede budget, til vedligeholdelse af udenomsarealer (gruppering ) at foretage budgetomplaceringer. Overførsel mellem budgetårene Inden for institutionens eller virksomhedens decentrale ramme er der adgang til fuld overførsel af såvel under- som overskud. Formålet med princippet er at tilskynde til rationel drift gennem en hensigtsmæssig placering af forbruget. Overførsel af over- eller underskud skal ske ved ansøgning til Kommunalbestyrelsen om at få overført beløbet, idet der formelt er tale om en tillægsbevilling i både nyt og gammelt år. Overførslen til det efterfølgende budgetår kan ikke udgøre mere end overskuddet på det aktuelle bevillingsniveau. Såfremt der ønskes overført væsentlige underskud til efterfølgende år, skal området forklare, hvordan underskuddet forventes afviklet. Over- eller underskud som følge af generelle ændringer i pris- og lønfremskrivningen eller ændringer i mængdemæssige forudsætninger, som der ikke er mulighed for at påvirke, kan ikke overføres. Økonomichefen kan udarbejde vejledende retningslinier for, hvordan områder, institutioner og virksomheders over- og underskud opgøres. Som et eksempel på, hvad det betyder for de decentrale enheder, vises nedenfor en oversigt indeholdende de mest almindelige budgetkonti. Tekst Indgår i rammen Overførselsadgang Ja Nej Ja Nej Overførsler fra tidl. år X X Personale, lønninger X X Personale, pensioner X X Personale, arbejdsskadeforsikringer X X Personale, uddannelse X X Persoanle, vikarer X X Vedligeholdelse af fast ejendom, udvendig X X Vedligeholdelse af fast ejendom, indvendig X X Vedligeholdelse af udenomsarealer X X Administrationsudgifter X X IT, inventar og materiel X X Skatter, afgifter og forsikringer X X El X X Varme * X X Vand X X Renovation X X * korrigeres i forhold til graddage. Overførsel af budgetbeløb der ikke indgår i rammen, foretages af området der disponerer over budgetbeløbet. Overførselsadgangen omfatter indtil videre ikke kan- og skal-institutionerne, der er overtaget fra amterne pr

7 Der tildeles overførselsadgang på følgende konti: Byplanudvalget har overførselsadgang for følgende budgetområder: 1.10 FASTE EJENDOMME M.V Fælles formål Beboelse Erhvervsejendomme Andre faste ejendomme Teknik- og Miljøudvalget har overførselsadgang for følgende budgetområder: 2.10 VEJE OG GRØNNE OMRÅDER M.V Grønne områder og naturpladser Kirkegårde (excl. legatindbetalinger) Naturbeskyttelse, skove 02 Transport og infrastruktur: Fælles funktioner, fælles formål Arbejder for fremmed regning Driftsbygninger og pladser Øvrige fælles funktioner Kommunale veje, vejvedligeholdelse m.v Kommunale veje, vintertjeneste 2.20 MILJØ Faste ejendomme, fælles formål Vedligeholdelse af vandløb Miljøbeskyttelse m.v., fælles formål Miljøtilsyn, virksomheder Øvrig planlægning, undersøgelser, tilsyn m.v FORSYNINGSVIRKSOMHED Vandforsyning, Vandforsyning, drift Rensningsanlæg inkl. hoved- og detailkloakker (undtagen Mølleåkloakværket og andre rensningsanlæg, betaling andre offentlige myndigheder) Kultur- og Fritidsudvalget har overførselsadgang for følgende budgetområder: 3.10 KULTUR, FRITID OG IDRÆT Stadions, idrætsanlæg og svømmehaller Andre fritidsfaciliteter Erhvervsgrunduddannelser Folkebiblioteker Museer Biografer Musikarrangementer Andre kulturelle opgaver Fælles formål (fritid) Start- og udviklingspuljen Folkeoplysende voksenundervisning

8 Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde Lokaletilskud Fritidsaktiviteter uden for folkeoplysningsloven Ungdomsskolevirksomhed Klubber og andre socialpædagogiske tilbud (undtagen fællesudgifter og indtægter samt forældrebetaling) Børne- og Skoleudvalget har overførselsadgang for følgende budgetområder: 4.10 UNDERVISNING Fællesudgifter og -indtægter, Folkeskoler: Bygninger, energibesparende foranstaltninger Bygninger, indvendig og udvendig vedligeholdelse Bygninger, tekniske installationer Fælleskontoen, fagpersonale, løn (bl.a. konsulenter). Udgifter Fælleskontoen, fagpersonale. løn. Indtægter Fælleskontoen, vikarer, løn Projektarbejder Rådighedsbeløb til eengangsudgifter (godkendes af direktør) Rådighedsbeløb til eengangsudgifter (godkendes af områdechef) Skolebiblioteker Skole IT Uddannelse Vedligeholdelse, legeplads Vedligeholdelse, kunststofbaner, idrætsanlæg Nordfløjen, Rønnebærvej Bygninger, vedligeholdelse Udendørs arealer, vedligeholdelse Naturskolen, Birkerød Naturskolen, Rådvad Fællesudgifter og -indtægter, Skolefritidsordninger: Fælleskontoen, vikarer, løn Uddannelse Udviklingspulje Skolebestyrelserne: Skolerne Skolefritidsordningen og Åben skole (undtagen forældrebetaling) Andre kulturelle opgaver 4.20 TILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV Fællesudgifter og indtægter, SSP Heldagsskolen Syge- og hjemmeundervisning Pædagogisk psykologisk rådgivning m.v Amtsspecialklasser på Dronninggårdskolen (undtagen forældrebetaling) Kommunale specialskoler Specialpædagogisk bistand til børn i førskolealderen

9 Værkstedsskolen Kommunal tandpleje (undtagen specialklinikken Ebberødgård) Kommunal sundhedstjeneste 4.30 DAGTILBUD TIL BØRN Sprogstimulering for tosprogede børn i førskolealderen Fælles formål: EDB, pladsanvisningssystemet Bygninger, almindelig vedligeholdelse Bygninger, energibesparende foranstaltninger Uddannelse Projektarbejder Pulje til regulering af fleksibel normeringsmodel Rådighedsbeløb til eengangsudgifter (godkendes af direktør) Rådighedsbeløb til eengangsudgifter (godkendes af områdechef) Vedligeholdelse, legeplads Vikarer Dagpleje (undtagen 92. Forældrebetaling) Vuggestuer (undtagen forældrebetaling) Børnehaver (undtagen forældebetaling) Integrerede daginstitutioner (undtagen forældrebetaling) Tilskud til puljeordninger, private klubber og privatinstitutioner (undtagen Søllerød Private Skovbørnehave) Social- og Sundhedsudvalget har overførselsadgang for følgende budgetområder: 5.10 SUNDHEDSUDGIFTER Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning,skovbrynet (undtagen konti for beboerbetalinger og betaling andre offentlige myndigheder) 5.20 ÆLDRE Vagtcentralen Plejehjem og madservice, Hegnsgården (undtagen konti for beboerbetalinger) Daghjem, aktivitetscentre, pensionisthuset, pensionistcafe og kørselstjeneste (undtagen konti for beboerbetalinger) Plejehjem og beskyttede boliger, bygningsdrift (undtagen konti for beboerbetalinger) 5.30 TILBUD TIL VOKSNE MED SÆRLIGE BEHOV Bofællesskaber (undtagen konti for beboerbetalinger) Aktivitetsstøttecentre (undtagen konti for beboerbetalinger) Økonomiudvalgets område har overførselsadgang for følgende budgetområder: 8.10 ADMINISTRATION M.V Administrationsbygninger Fælles formål, administration Lønpuljer

10 Nettobevilling Indførelse af nettobevilling kan på områder, hvor udgifter og indtægter har en vis sammenhæng, være en administrativ lettelse, idet merudgifter med tilsvarende indtægter ikke kræver tillægsbevillingsansøgning, ligesom yderligere initiativer vedr. indtægter giver mulighed for at gennemføre nogle ønsker på udgiftssiden. Det forudsættes, at der foreligger en konkret beskrivelse af de indtægter der indgår i nettobevillingen. Der er givet nettobevillinger til en række specifikke, afgrænsede områder, hvor der foreligger beskrivelse af hvilke indtægter, der inddrages under nettobevillingen. Det foreslås, at nettobevilling tildeles på specifikke, afgrænsede, mindre områder under forudsætning af, at der foreligger godkendt beskrivelse af hvilke indtægter nettobevillingen omfatter. Udvidelser af anvendelsen af nettobevilling vurderes. Oversigt over områder der foreslås tildelt nettobevilling: 1.10 FASTE EJENDOMME M.V Beboelse Erhvervsejendomme Andre faste ejendomme 2.10 VEJE OG GRØNNE OMRÅDER M.V Grønne områder og naturpladser Kirkegårde (excl. legatindbetalinger) Fælles funktioner, fælles formål 2.30 FORSYNINGSVIRKSOMHED Vandforsyning, Vandforsyning, drift Rensningsanlæg inkl. hoved- og detailkloakker (undtagen Mølleåkloakværket og andre rensningsanlæg, betaling andre offentlige myndigheder) 3.10 KULTUR, FRITID OG IDRÆT Birkerød Stadion, Rundforbi Idrætsanlæg, Svømmehallen, Birkerød, Rudegård Stadion, Søndervangshallen, Hestkøbgård, Rudersdal Bibliotekerne Rudersdal Museum Reprise Teatret Rudersdal Musikskole Mantziusgården, Andre kulturelle aktiviteter, 03 Arrangementer Høsterkøb Forsamlingshus Ungdomsskolevirksomhed, ung i Rudersdal Fritidshuset Depotet, Holte og Nærum Ungdomsgård ( undtagen forældrebetaling) 4.10 UNDERVISNING Naturskolen, Birkerød og Naturskolen, Rådvad

11 Skolerne, skolekantinedrift 4.20 TILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV Heldagsskolen, betaling fra andre kommuner for undervisning 5.20 ÆLDRE Vagtcentralen Madservice, Hegnsgården Pensionisthuset Johan Mantziusvej, Aktivitetscentret Vangebo, Aktivitetscentret Bakkehuset, Pensionistcafe Ny Holte Port 8.10 ADMINISTRATION M.V Kantinedrift Indkøbsfunktion

12 Bygningsvedligeholdelse Budgettildelings- og styringsprincipper Rudersdal Bygninger har ansvaret for planlægning og styring af udvendig vedligeholdelse og tekniske installationer på kommunens bygninger, og den enkelte institution har ansvaret for den indvendige bygningsvedligeholdelse. Større indvendige vedligeholdelsesarbejder eller ombygningsarbejder udføres i samarbejde mellem institutionen, fagområdet og Rudersdal Bygninger. Formålet med at give Rudersdal Bygninger ansvaret for planlægning og styring af den udvendige bygningsvedligeholdelse, herunder også at administrere bevillingen som en rammebevilling, er: At bygningsvedligeholdelse vil blive underlagt et helhedssyn, således at vedligeholdelsesniveauet er ensartet for alle ejendomme i kommunen At opnå langsigtet planlægning At bygningsvedligeholdelsen udføres trangsbestemt, således at de mest påtrængende opgaver bliver udført først At få mulighed for at samle og udbyde vedligeholdelsesarbejder i puljer og derved opnå fleksibilitet og økonomiske fordele De afsatte budgetbeløb til udvendig vedligeholdelse administreres af Rudersdal Bygninger i samarbejde med fagområderne efter indgåede aftaler og indgår i den samlede prioritering på tværs af politikområderne. Bygningsvedligeholdelsesbudgetterne disponeres på baggrund af regelmæssigt bygningssyn og efter indgåede aftaler med fagområderne. Selvejende institutioner i egne bygninger og i lejede bygninger har mulighed for at tilmelde sig en fritvalgsordning og herefter indgå på lige fod med kommunalt ejede ejendomme vedrørende bygningsvedligeholdelse og energi. Forudsætninger for budgetlægningen Det samlede budget for udvendig bygningsvedligeholdelse i 2007 er beregnet på grundlag af budgetter i Birkerød Kommune og Søllerød Kommune samt skønnede budgetter i Frederiksborg og Københavns Amter. * Bruttoetageareal i alt Udvendig + teknisk vedligehold i alt **Kr./ m² m kr. 74 kr./m 2 * I det samlede bruttoetageareal indgår kælderarealet med 50 %. ** Udgifter pr m² bruttoetageareal pr år. Som det fremgår af ovenstående skema er budgettet for udvendig bygningsvedligeholdelse og teknisk vedligeholdelse for Rudersdal Bygninger 74 kr. pr. m 2. Indarbejdede budgetændringer Under forudsætning af at vedligeholdelsesarbejderne kan samles og udbydes i puljer, vurderes stordriftsfordelene, over en årrække, at være af en størrelsesorden på kr. pr. år, Der er i indarbejdet en stordriftsfordel på kr. pr. år.

13 Bygningsvedligeholdelse Øvrige budgetbemærkninger Fordeling mellem indvendig og udvendig vedligeholdelse. Den samlede ramme til bygningsvedligeholdelse indeholder både udgifter til indvendig og udvendig vedligeholdelse. Hvor der tidligere har været afsat samlet budget til udvendig og indvendig vedligeholdelse, vil det endelige budget vil vedligeholdelse blive fordelt på indvendig og udvendig vedligeholdelse efter de retningslinier, som Sammenlægningsudvalget har vedtaget, dvs. 30% til indvendig vedligeholdelse og 70% til udvendig vedligeholdelse.

14 Energi Budgettildelings- og styringsprincipper Levering af energi til de kommunale ejendomme gennemføres i henhold til indgåede kontrakter med energiselskaberne. For 2006 er således indgået kontrakt med HNG og DONG om levering af naturgas, samt NESA om levering af el. Kontrakterne vil blive genforhandlet til budget Budgettet til energi på den enkelte ejendom udregnes på baggrund af tidligere års forbrug, korrigeret for udsving i antal graddage, forbedringsarbejder mv. Energiforbruget indgår som en del af ejendommenes driftsbudget, hvilket indebærer, at der også på energiområdet udvises optimal brugeradfærd. På de enkelte ejendomme foretages løbende registrering af energiforbruget. Derved sikres det, at der hele tiden er opmærksomhed på energiforbruget, således at uregelmæssigheder og uhensigtsmæssigheder hurtigt kan konstateres og udbedres. Registrering af energiforbruget omfatter samtlige kommunale ejendomme, men også selvejende institutioner i Rudersdal Kommune tilbydes energiregistrering. Forudsætninger for budgetlægningen De udarbejdede energibudgetter udarbejdes på baggrund af de sidste 3-4 års gennemsnitsforbrug, korrigeret for graddage, forbedringsarbejder mv. Som budgetgrundlag, er der til budget 2007 indregnet en udgift til naturgas på 6,00 kr. pr. m3 og en udgift til el på 1,40 kr. pr. kwh. Priserne er excl. moms, men incl. energiafgifter, elsparebidrag mv. Øvrige budgetbemærkninger I forbindelse med gennemførelse af energibesparende foranstaltninger på de kommunale ejendomme, søges der af de eksisterende energibudgetter tilvejebragt en pulje til finansiering af de aktuelle energibesparende projekter. Gennemførelse af projekterne forudsætter, at de energimæssige tiltag opfylder nærmere bestemte retningslinier om tilbagebetalingstid mv. Puljen regenereres via tilførsel af provenuet af de gennemførte energibesparende foranstaltninger.

15 Anvendte skøn over pris- og lønudvikling (Version 01) Art Artstekst Budget - gennemsnitlig stigning (pct) Kommunernes Landsforenings skøn - tilrettet Rudersdal kommunes prisregister Lønninger 1,75 3,80 3,90 3,90 10 Lønninger (Afsættes i løn-pulje) 1,25 0,00 0,00 0,00 22 Fødevarer 2,10 2,10 2,10 2,10 23 Brændsel og drivmidler 0,00 0,00 0,00 0, Brændselsolie 0,00 0,00 0,00 0, Fjernvarme 0,00 0,00 0,00 0, Naturgas 14,29 0,00 0,00 0, El, A-tarif 16,67 0,00 0,00 0, Drivmidler - Benzin, diesel og gas 0,00 0,00 0,00 0,00 27 Anskaffelser 2,10 2,10 2,10 2,10 29 Øvrige varekøb 2,10 2,10 2,10 2,10 40 Tjenesteydelser uden moms 2,60 2,60 2,60 2, Adm. Udg., Forsyningsvirksomheder 3,30 3,80 3,80 3, Beregnet arealleje 0,00 0,00 0,00 0, virksomhed (Lønudgift) 3,30 3,80 3,80 3,80 45 Entreprenør- og håndværkerydelser 2,40 2,40 2,40 2, Anlægsudgifter - Budget 2,40 2,40 2,40 2,40 46 Betalinger til staten 2,90 3,20 3,20 3,20 47 Betalinger til kommuner 2,90 3,20 3,20 3,20 48 Betalinger til regioner 2,90 3,20 3,20 3,20 49 Øvrige tjenesteydelser m.v. 2,60 2,60 2,60 2, Varmebidrag 2,60 2,60 2,60 2, Vedligeholdelse af IT 2,60 2,60 2,60 2, KMD-aftale 2,60 2,60 2,60 2, Kontraktbundne udgifter 2,60 2,60 2,60 2,60 51 Tjenestemandspensioner m.v. 3,30 3,80 3,80 3,80 52 Overførsler til personer 2,40 2,40 2,40 2,40 59 Øvrige tilskud og overførsler 2,60 2,60 2,60 2,60 66 Tilbagebetalte skatter 0,00 0,00 0,00 0, Udg.Løbende priser, 0-fremskrivning 0,00 0,00 0,00 0,00 71 Egne huslejeindtægter 2,90 3,20 3,20 3,20 72 Salg af produkter og ydelser 2,90 3,20 3,20 3, Takster 0,00 0,00 0,00 0, Tilslutningsafgifter 0,00 0,00 0,00 0, Vejafvadingsbidrag 0,00 0,00 0,00 0,00 76 Betalinger fra staten 2,90 3,20 3,20 3,20 77 Betalinger fra kommuner 2,90 3,20 3,20 3,20 78 Betalinger fra regioner 2,90 3,20 3,20 3,20 79 Øvrige indtægter 2,90 3,20 3,20 3, Salgsindtægter - Budget 0,00 0,00 0,00 0,00 80 Skatter - Løbende priser, 0-prisreg. 0,00 0,00 0,00 0,00 86 Statstilskud 2,40 2,40 2,40 2, Indtægter- Løbende priser,0-prisreg. 0,00 0,00 0,00 0,00