May the force be with you

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "May the force be with you"

Transkript

1 May the force be with you Esben Thormann, Department of Chemistry, Surface Chemistry, Royal Institute of Technology, Stockholm. Adam C. Simonsen og Ole G. Mouritsen, MEMPHYS-Center for Biomembran fysik, Institut for Fysik og, Syddansk Universitet, Odense Den nyeste instrumentelle udvikling har gjort det muligt direkte at måle de fysiske kræfter, som virker mellem ganske små partikler (kolloider) samt mellem enkelte makromolekyler. Hermed er der åbnet et nyt vindue til en forståelse af de forhold, som bestemmer stabiliteten af alt fra biologiske systemer til komplekse væsker og overflader. Det er i dette kolloide domæne, hvor fysik, kemi, biologi og teknologi møder hinanden. Mange kemiske og tekniske processer er baseret på kolloide systemer og på, at man kan kontrollere og ændre på kræfterne mellem kolloiderne for eksempel ved at ændre på det medium, som de er opløst i. Processer som flokkulation, papirfremstilling og produktion af emulsioner i fødevareindustrien bygger alle på, at man forandrer kræfterne på en sådan måde, at systemet får de ønskede egenskaber. Helt afgørende for at kunne kontrollere dette er dog, at man har kendskab til de forskellige typer af vekselvirkninger og forstår, hvordan de reguleres. I denne artikel vil vi beskrive en eksperimentel metode til at måle sådanne vekselvirkninger og give nogle eksempler herpå. Eksemplerne viser også, hvor flydende grænserne er blevet mellem moderne fysik, kemi, biologi og teknologi. Kolloide opløsninger Kolloider er en betegnelse for partikler i den kolloide størrelsesorden, som strækker sig fra en nanometer og op til nogle få mikrometer. En kolloid opløsning er således en opløsning af kolloider, der kan være alt fra enkeltvise makromolekyler, aggregater af mindre molekyler, krystallinske eller amorfe nanopartikler eller større partikler. Ofte vil en kolloid opløsning dog bestå af en blanding én eller flere af de nævnte bestanddele. På grund af de kolloide partiklers små størrelser kan de Brownske bevægelser holde partiklerne i opløsning, så de ikke bundfælder. Kolloide opløsninger kan således dække et utal af forskellige systemer, som strækker sig fra biologien over kemien og videre til fysik og ingeniørvidenskaber. Ikke desto mindre har sådanne systemer som tilsyneladende kun har størrelsen tilfælles fået deres egen gren indenfor videnskaben: kolloid videnskab. Det, som især binder feltet sammen, er forståelsen af de kræfter, som virker mellem kolloiderne. Hvad enten vi bevæger os inden for cellebiologi eller kigger på kommercielle produkter som maling, printerblæk, cremer, shampoo mm. afhænger stabiliteten af disse systemer af, at der er en balance mellem de frastødende og tiltrækkende vekselvirkninger. Kraftmålinger atomar kraftmikroskopi Det atomare kraftmikroskop (AFM) er et instrument, der oprindeligt blev udviklet som et redskab til at afbilde overfladers topografi på en atomar eller molekylær skala. En μm lang og μm bred, blød og fleksibel bladfjeder, udstyret med en skarp spids for enden, er den helt centrale del af instrumentet. Vekselvirkninger mellem den skarpe spids og en given prøve vil føre til en afbøjning af bladfjederen. Selv meget små afbøjninger kan måles ved hjælp af et optisk vægtstangsprincip, hvor en laserstråle, som fokuseres på bagsiden af bladfjederen, reflekteres ind i en fotodetektor (se figur 1). Relative bevægelser mellem bladfjederen og prøven bliver desuden styret med en præcision ned til 0,1 nm af piezoelektriske elementer og af feedbackelektronik. Princippet i den topografiske billeddannelse består i at skanne prøven i (x,y)-planen, mens man opretholder en konstant afbøjning af bladfjederen ved at bevæge den i z-retningen. Hvis det antages, at en konstant afbøjning af bladfjederen svarer til en konstant kraft og dermed en konstant afstand mellem spidsen og prøven, vil en afbildning af z- positionen som funktion af (x,y)-positionen frembringe det topografiske billede. Udover at fungere som et væktøj til at danne topografiske billeder kan AFM instrumentet også 42 LMFK-bladet, nr. 2, marts 2008

2 Figur 1: Til venstre er vist princippet i det atomare kraftmikroskop. En skarp spids monteret på en følsom bladfjeder skannes hen over en overflade, og udfra dette kan der dannes et topografisk billede af overfladen. Øverst til højre er vist et konkret eksemplar på en bladfjeder med et spids. På billedet nederst til højre er en kolloid partikel blevet monteret på bladfjederen. Billederne er optaget ved hjælp af et elektronmikroskop. bruges til at måle ganske små kræfter med meget stor præcision. Enhver vekselvirkning mellem spidsen på bladfjederen og en prøve vil føre til en afbøjning, Δz, af bladfjederen, som vi kan måle som beskrevet ovenfor. Hvis fjederkonstanten, k, yderligere er kendt, kan denne afbøjning herefter nemt omsættes til en kraft ved hjælp af Hookes lov, F = k Δz. På denne måde kan vi måle kræfter så små som 1 pn (10-12 N). Til sammenligning kan nævnes, at nøjagtigheden på gode laboratorievægte er af størrelsesorden nogle få mikrogram (svarende til en tyngde på ca N). Hvis bladfjederen nu yderligere bevæges vertikalt relativt til prøven, kan vekselvirkningen bestemmes som funktion af afstanden mellem spidsen og prøven (se figur 2). Figur 2: Ved kraftmålinger mellem spidsen på en bladfjeder (eller en kolloid partikel monteret på en bladfjeder) og en given overflade, fl yttes bladfjederen langsomt relativt til overfl aden, således at kraften kan bestemmes som en funktion af afstanden mellem de to elementer. I et sådan forsøg genererer vi normalt to kurver: én som giver kraften, når spidsen føres ind mod overfl aden, og én som giver kraften, når spidsen efterfølgende trækkes væk fra overfladen igen. LMFK-bladet, nr. 2, marts

3 Figur 3: Tre eksempler på kolloide vekselvirkninger. Øverst: Langtrækkende og frastødende dobbeltlagskraft mellem hydrofile overflader i vand og i en NaCl opløsning. I midten: Tiltrækkende kraft mellem hydrofobe overflader i vand. Den tiltrækkende kraft skyldes, at en mikroskopisk luftboble er dannet mellem de to overflader. Nederst: To hydrofobe overfl ader i pentanol vekselvirker ikke med hinanden, før de føres helt tæt sammen. Hvis vi imidlertidigt ønsker at sammeligne målte vekselvirkninger med teoretiske modeller, er det ikke altid optimalt at måle kraften mellem spidsen på bladfjederen og en given prøve, hvilket bl.a. skyldes, at geometrien af denne spids ikke er veldefineret. Desuden fremstilles sådanne bladfjedre med indbygget spids kun af få forskellige materialer, og det er begrænsende for, hvilke typer af vekselvirkninger, der kan måles. I stedet for fremstiller vi derfor vores egne måleredskaber med de ønskede egenskaber. Bladfjedre uden indbygget spids kan købes, og for enden af en sådan limer vi så en lille kolloid partikel af en størrelse på 1-10 μm. Dette gøres under et mikroskop og kræver lidt ekstra udstyr og en del fingerfærdighed. Til gengæld giver denne teknik os nogle klare fordele. Den påhæftede kolloide partikel har en helt veldefineret geometri, og det giver os næsten uanede muligheder for at undersøge vekselvirkninger mellem forskellige typer af overflader. Man kan selvfølgelig vælge partikler af forskellige typer af materialer, men ofte vil vi vælge partikler af SiO 2 eller guld, som nemt kan dækkes med bestemte kemiske stoffer og derved give en ønsket kemi på overfladen. 44 LMFK-bladet, nr. 2, marts 2008

4 Eksempler på måling af vekselvirkninger I figur 3 har vi vist tre eksempler på vekselvirkninger, som er målt mellem en kolloid partikel og en plan overflade. I det første tilfælde er vekselvirkningen målt mellem to hydrofile overflader i henholdsvis rent vand, 10 mm NaCl og 100 mm NaCl (figur 3a). Det ses tydeligt, at der findes en langtrækkende og frastødende kraft mellem partiklen og overfladen i rent vand, og at denne kraft reduceres, når der tilsættes salt. Hydrofile overflader vil altid være mere eller mindre elektrisk ladede, når de er i vand. I dette tilfælde, hvor overfladen er af SiO 2, stammer denne ladning fra en frasplatning af protoner fra OH-grupper, hvilket gør overfladen negativt ladet. Denne ladning på overfladen bliver modsvaret af ioner i opløsningen, som sikrer, at systemet totalt set er ladningsneutralt. Disse ioner er ikke helt frie til at bevæge sig rundt i opløsningen, men vil diffundere rundt i et lag tæt på overfladen. Når to sådanne overflader bringes tættere på hinanden, vil de to lag af løst bundne ioner begynde at overlappe, hvilket resulterer i et slags osmotisk tryk, som prøver at skubbe overfladerne fra hinanden. Denne kraft kaldes derfor dobbeltlagskraften. Ved tilsætning af salt, vil de nyankomne ioner skærme for alle elektrostatiske vekselvirkninger i systemet, så deres rækkevidde bliver kortere. Det er derfor, at dobbeltlagskraften får en meget kortere rækkevidde ved tilsætning af NaCl. Efterfølgende er disse overflader blevet behandlet med et lag af kulbrinter, hvilket gør dem hydrofobe. Dette ændrer radikalt på vekselvirkningen mellem partiklen og overfladen som vist i figur 3b. Efter at overfladerne er blevet gjort hydrofobe, er de ikke længere elektrisk ladede i vand, og derfor ses der ikke længere nogen frastødende dobbeltlagskraft. I stedet måler vi en usædvanlig form for kraftkurve, hvor vekselvirkningen afhænger stærkt af, om partiklen bevæges hen mod overfladen eller trækkes væk fra overfladen. Idet partiklen bevæges hen mod overfladen, ses ingen vekselvirkning før i en given afstand, hvor partiklen i et ryk trækkes ind til overfladen. Idet partiklen efterfølgende trækkes væk fra overfladen, observeres en tiltrækkende kraft, som aftager kontinuert med afstanden til overfladen. Ved en afstand på ca. 70 nm forsvinder enhver vekselvirkning i et diskontinuert spring. Forklaringen på denne særprægende vekselvirkning mellem den hydrofobe partikel og den hydrofobe overflade skal netop findes i det faktum, at hydrofobe overflader skyer vand. Derfor samler nanoskopiske luftbobler sig på den hydrofobe overflade. Idet den hydrofobe partikel bringes i kontakt med overfladen, samler disse luftbobler sig til en større mikroskopisk luftboble, som danner en bro mellem overfladen og partiklen, når denne trækkes væk. At dette alene har at gøre med overfladernes anstrengte forhold til vand ses i figur 3c, hvor vi har beholdt den samme overflade og partikel, men har udskiftet vandet med pentanol. For dette system ses nu hverken en frastødende dobbeltlagskraft eller en tiltrækkende hydrofob kraft. Dette er et tydligt eksempel på, at det er overfladekemien såvel som mediet, der er ansvarlig for vekselvirkningen mellem kolloider. Helt ned til enkeltmolekylniveau For biologiske kolloider er kræfter som dem beskrevet ovenfor naturligvis også vigtige, men for sådanne systemer findes desuden andre typer af vekselvirkninger, som kan være meget dominerende under de rette omstændigheder. Proteiner fungerer ofte som receptorer, der kan binde stærkt til andre typer af molekyler (ligander), som de evolutionært er blevet udviklet til at kunne genkende. Sådanne specifikke bindinger kan være meget stærke. Med små ændringer i kraftmålingen beskrevet ovenfor er vi faktisk blevet i stand til at kunne manipulere med enkelte molekyler eller at kunne måle vekselvirkninger mellem enkelte par af molekyler. Først dropper vi vores kolloide partikel og vender tilbage til udgangspunktet med en bladfjeder, som er udstyret med en skarp spids i enden (som i figur 1). Enden af sådan en spids vil typisk have en krumningsradius på omkring nm, hvilket faktisk er i samme størrelsesorden som store molekyler såsom syntetiske polymerer eller proteiner. Det er dette sammenfald i størrelse sammenholdt med vores mulighed for at kunne måle selv yderst svage vekselvirkninger, som betyder, at vi nu kan bevæge os helt ned på molekylært niveau. Et eksempel på en protein-ligandbinding er bindingen mellem proteinet streptavidin og liganden LMFK-bladet, nr. 2, marts Fysik og kemi

5 Figur 4: Styrken af en binding mellem proteinet streptavidin og liganden biotin måles ved fastgøre den ene slags molekyle til en overflade og det andet molekyle til spidsen på vores bladfjeder. Når spidsen bringes i kontakt med overfladen, kan de to molekyler binde til hinanden. Efterfølgende trækkes spidsen så tilbage, indtil bindingen brydes. Brydningskraften afhænger bl.a. af den hastighed, hvormed spidsen trækkes tilbage. I den nederste del af fi guren er vist resultaterne for den mest sandsynlige brydningskraft ved en given hastighed, F* (fundet ud fra den stokastiske fordeling af brydningskræfter), afbildet som funktion af den naturlige logaritme til en parameter r, som er produktet af tilbagetrækningshastigheden og fjederkonstanten af bladfjederen. De to lineære områder fortæller os, at to forskellige energibarrierer er ansvarlige for at holde molekylerne sammen, afhængigt af hvor hurtigt vi trækker. biotin (vitamin H). Vekselvirkningen mellem sådan et par af molekyler kan undersøges ved eksempelvis at fastgøre streptavidin til en overflade og biotin til spidsen på vores bladfjeder. For at give de to molekyler mulighed for at finde hinanden, når spidsen bringes tæt på overfladen, er det en fordel at fastgøre molekylerne til spidsen og overfladen via en fleksibel polymer, som giver dem en vis bevægelsesfrihed. Eksperimentet udføres nu ved at bringe spidsen tæt på overfladen og håbe på en binding mellem de to molekyler, hvorefter spidsen igen trækkes væk fra overfladen, samtidigt med at der måles, hvor stor en kraft, der skal til for at bryde bindingen mellem de to molekyler. Princippet i dette eksperiment er illustreret i figur 4. Den kraft, der skal til for bryde en binding mellem sådan to molekyler, er dog langt fra en absolut størrelse, men en størrelse som afhænger af, hvordan vi udfører eksperimentet. F.eks. afhænger kraften af, hvor hurtigt vi trækker spidsen væk fra overfladen og af fjederkonstanten for vores bladfjeder. Ydermere vil to eksperimenter, som er udført på præcis samme måde, aldrig give helt det samme resultat, hvilket skyldes, at brydningen af bindingen er en såkaldt stokastisk proces, som udover vores påvirkning også er styret af den (tilfældige) termiske energi i systemet. Alt dette komplicerer selvfølgelig analysen af de resultater, der kommer ud af sådan et forsøg, men vi kan faktisk vende denne komplikation det til vores egen fordel. Ved at gentage forsøget mange gange og systematisk ændre f.eks. den hastighed, hvormed spidsen trækkes væk fra overfladen, kan vi sammenligne resultaterne med en stokastisk model. På den måde kan vi få et helt unikt indblik i bindingen mellem de to molekyler. I figur 4 er vist, hvordan sådan et forsøg fører til, at vi kan påvise, at bindingen mellem streptavidin og biotin (og brydningen af denne) er domineret af to energibarrierer. Ved langsomme hastigheder (tæt på ligevægt) er det den yderste energibarriere, som holder de to molekyler sammen, mens den inderste energibarriere bliver ansvarlig for brydning af bindingen, når systemet er langt fra ligevægt. Fremover Det må forventes, at de metoder, som er beskrevet i denne artikel, fremover vil få stigende betydning for den kvantitative beskrivelse af systemer af voksende kompleksitet. Ved at give indsigt på lille skala vil metoderne bl.a. medvirke til kvantificeringen af cellebiologien og den molekylære biologi samt give helt nye muligheder for på rationel vis at designe og kontrollere stabiliteten af tekniske produkter inden for fødevare-, bioteknologi- og biomedicinsk industri. 46 LMFK-bladet, nr. 2, marts 2008

Enkeltmolekyletagfat

Enkeltmolekyletagfat 11 Enkeltmolekyletagfat Ved hjælp af mekaniske målemetoder kan man nu tage fat i et enkelt molekyle og måle på kraften mellem to molekyler. Det giver forskerne adgang til at studere molekylære processer

Læs mere

Fysikken bag hverdagens materialer.

Fysikken bag hverdagens materialer. Fysikken bag hverdagens materialer. Carsten Svaneborg, Lektor Institut for Fysik, Kemi og Farmaci Syddansk Universitetet Campusvej 55, 5320 Odense M zqex@sdu.dk Http://www.zqex.dk Oversigt Intro hverdagens

Læs mere

Gymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM)

Gymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM) Gymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM) Institut for Fysik og Astronomi Aarhus Universitet, Sep 2006. Lars Petersen og Erik Lægsgaard Indledning Denne note skal tjene som en kort introduktion

Læs mere

Intra- og intermolekylære bindinger.

Intra- og intermolekylære bindinger. Intra- og intermolekylære bindinger. Dipol-Dipol bindinger Londonbindinger ydrogen bindinger ydrofil ydrofob 1. Tilstandsformer... 1 2. Dipol-dipolbindinger... 2 3. Londonbindinger... 2 4. ydrogenbindinger....

Læs mere

Teori. Size does matter. Nano-Science Center, Københavns Universitet, Formål

Teori. Size does matter. Nano-Science Center, Københavns Universitet, Formål Formål Vi skal i dette forsøg fokusere på at syntetisere guld-nanopartikler. Dette bliver gjort ved at reducere guld(iii) til neutrale guldatomer med natrium citrat. Efterfølgende skal vi se hvordan guld-nanopartikel

Læs mere

Fremstilling af ferrofluids

Fremstilling af ferrofluids Fremstilling af ferrofluids Eksperiment 1: Fremstilling af ferrofluids - Elevvejledning Formål I dette eksperiment skal du fremstille nanopartikler af magnetit og bruge dem til at lave en magnetisk væske,

Læs mere

Teknikken er egentlig meget simpel og ganske godt illustreret på animationen shell 4-5.

Teknikken er egentlig meget simpel og ganske godt illustreret på animationen shell 4-5. Fysikken bag Massespektrometri (Time Of Flight) Denne note belyser kort fysikken bag Time Of Flight-massespektrometeret, og desorptionsmetoden til frembringelsen af ioner fra vævsprøver som er indlejret

Læs mere

Oste-kemi. Størstedelen af proteinerne i mælken findes som små kugleformede samlinger, kaldet miceller.

Oste-kemi. Størstedelen af proteinerne i mælken findes som små kugleformede samlinger, kaldet miceller. Man behøver ikke at sætte sig ind i de mere tekniske eller kemiske forhold for at lave ost selv, men for dem som gerne vil vide mere om hvad der grundlæggende sker ved forvandlingen af mælk til ost, så

Læs mere

Udfordringen. Nikotin i kroppen hvad sker der?

Udfordringen. Nikotin i kroppen hvad sker der? Gå op i røg For eller imod tobak? Udfordringen Denne udfordring handler om nikotin og beskriver nikotinens kemi og den biologiske påvirkning af vores nerveceller og hjerne. Du får et uddybende svar på,

Læs mere

Højopløst mikroskopi til karakterisering af partikeloverflader

Højopløst mikroskopi til karakterisering af partikeloverflader Højopløst mikroskopi til karakterisering af partikeloverflader Morten Christensen Center for Membran Biofysik Institut for fysik kemi og farmaci Syddansk Universitet Morten.christensen@memphys.sdu.dk 1

Læs mere

Atomets bestanddele. Indledning. Atomer. Atomets bestanddele

Atomets bestanddele. Indledning. Atomer. Atomets bestanddele Atomets bestanddele Indledning Mennesket har i tusinder af år interesseret sig for, hvordan forskellige stoffer er sammensat I oldtiden mente man, at alle stoffer kunne deles i blot fire elementer eller

Læs mere

Selvsamlende enkeltlag elevvejledning

Selvsamlende enkeltlag elevvejledning Nano ScienceCenter,KøbenhavnsUniversitet Selvsamlende enkeltlag elevvejledning Fremstilling af enkeltlag på sølv Formål I dette forsøg skal du undersøge, hvordan vand hæfter til en overflade af henholdsvis

Læs mere

Atomers elektronstruktur I

Atomers elektronstruktur I Noget om: Kvalitativ beskrivelse af molekylære bindinger Hans Jørgen Aagaard Jensen Kemisk Institut, Syddansk Universitet E-mail: hjj@chem.sdu.dk 8. februar 2000 Orbitaler Kvalitativ beskrivelse af molekylære

Læs mere

6 Plasmadiagnostik 6.1 Tætheds- og temperaturmålinger ved Thomsonspredning

6 Plasmadiagnostik 6.1 Tætheds- og temperaturmålinger ved Thomsonspredning 49 6 Plasmadiagnostik Plasmadiagnostik er en fællesbetegnelse for de forskellige typer måleudstyr, der benyttes til måling af plasmaers parametre og egenskaber. I fusionseksperimenter er der behov for

Læs mere

Væskers bevægelse i kapillarrør

Væskers bevægelse i kapillarrør Væskers bevægelse i kapillarrør Morten Christensen & Adam Cohen Simonsen Januar 2011 Indledning Denne øvelsesvejledning beskriver 1 øvelse, der er en del af det tilbud der gives til Gymnasie-, HF- og HTXklasser

Læs mere

LYS I FOTONISKE KRYSTALLER 2006/1 29

LYS I FOTONISKE KRYSTALLER 2006/1 29 LYS I FOTONISKE KRYSTALLER OG OPTISKE NANOBOKSE Af Peter Lodahl Hvordan opstår lys? Dette fundamentale spørgsmål har beskæftiget fysikere gennem generationer. Med udviklingen af kvantemekanikken i begyndelsen

Læs mere

Fremstilling af mikrofluidfilter til filtrering af guld-nanopartikler

Fremstilling af mikrofluidfilter til filtrering af guld-nanopartikler Fremstilling af mikrofluidfilter til filtrering af guld-nanopartikler Formål I dette eksperiment skal du fremstille et såkaldt mikrofluidfilter og vise, at filtret kan bruges til at frafiltrere partikler

Læs mere

Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget!

Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! E1 Elektrostatik 1. Elektrisk ladning Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! Vi har tidligere lært, at ethvert legeme tiltrækker ethvert andet legeme med gravitationskraften, eller massetiltrækningskraften.

Læs mere

Sæt GM-tællererne til at tælle impulser i 10 sekunder. Sørg for at alle kendte radioaktive kilder er placeret langt væk fra målerøret.

Sæt GM-tællererne til at tælle impulser i 10 sekunder. Sørg for at alle kendte radioaktive kilder er placeret langt væk fra målerøret. Forsøge med stråling fra radioaktive stoffer Stråling fra radioaktive stoffer. Den stråling, der kommer fra radioaktive stoffer, kaldes for ioniserende stråling. Den kan måles med en Geiger-Müler-rør koblet

Læs mere

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse I dette hæfte kan du læse baggrunden for udviklingen af brombærsolcellen og hvordan solcellen fungerer. I

Læs mere

Noget om: Kvalitativ beskrivelse af molekylære bindinger. Hans Jørgen Aagaard Jensen Kemisk Institut, Syddansk Universitet

Noget om: Kvalitativ beskrivelse af molekylære bindinger. Hans Jørgen Aagaard Jensen Kemisk Institut, Syddansk Universitet Noget om: Kvalitativ beskrivelse af molekylære bindinger Hans Jørgen Aagaard Jensen Kemisk Institut, Syddansk Universitet E-mail: hjj@chem.sdu.dk 8. februar 2000 Orbitaler Kvalitativ beskrivelse af molekylære

Læs mere

July 23, 2012. FysikA Kvantefysik.notebook

July 23, 2012. FysikA Kvantefysik.notebook Klassisk fysik I slutningen af 1800 tallet blev den klassiske fysik (mekanik og elektromagnetisme) betragtet som en model til udtømmende beskrivelse af den fysiske verden. Den klassiske fysik siges at

Læs mere

Partikelkarakterisering, størrelse, ladning og overfladegenskaber Maria Kristjansson, Fødevareteknologi, Teknologisk Institut

Partikelkarakterisering, størrelse, ladning og overfladegenskaber Maria Kristjansson, Fødevareteknologi, Teknologisk Institut Partikelkarakterisering, størrelse, ladning og overfladegenskaber Maria Kristjansson, Fødevareteknologi, Teknologisk Institut InSpireFood 18. juni 2014 arrangement omkring Pulver og Partikler Partikelkarakterisering

Læs mere

Et tidsmikroskop. - oplev verden på et nanosekund. Når man kigger på verden, opdager man noget

Et tidsmikroskop. - oplev verden på et nanosekund. Når man kigger på verden, opdager man noget 14 TEMA: TRE TIGERSPRING FOR MATERIALEFORSKNINGEN Hvis man skal forstå forskellen på en glas og en væske er det ikke nok at vide, hvordan atomerne sidder placeret, man skal også vide hvordan de bevæger

Læs mere

Måletekniske dage 2012. Teknologisk Institut, Tåstrup 31 maj 2012. Medicotekniske målinger Sensorer, partikler og mikroflow

Måletekniske dage 2012. Teknologisk Institut, Tåstrup 31 maj 2012. Medicotekniske målinger Sensorer, partikler og mikroflow Måletekniske dage 2012 Teknologisk Institut, Tåstrup 31 maj 2012 Medicotekniske målinger Sensorer, partikler og mikroflow Kai Dirscherl Dansk Fundamental Metrologi Matematiktorvet 307 2800 Kgs. Lyngby

Læs mere

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet En af de mest opsigtsvækkende opdagelser inden for astronomien er, at Universet udvider sig. Det var den

Læs mere

PCR (Polymerase Chain Reaction): Opkopiering af DNA

PCR (Polymerase Chain Reaction): Opkopiering af DNA PCR (Polymerase Chain Reaction): Opkopiering af DNA PCR til at opkopiere bestemte DNA-sekvenser i en prøve er nu en af genteknologiens absolut vigtigste værktøjer. Peter Rugbjerg, Biotech Academy PCR (Polymerase

Læs mere

Atomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne.

Atomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne. Atomets opbygning Atomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne. Guldatomet (kemiske betegnelse: Au) er f.eks. det mindst stykke metal, der stadig bærer navnet guld, det kan ikke yderlige

Læs mere

Lys på (kvante-)spring: fra paradox til præcision

Lys på (kvante-)spring: fra paradox til præcision Lys på (kvante-)spring: fra paradox til præcision Metrologidag, 18. maj, 2015, Industriens Hus Lys og Bohrs atomteori, 1913 Kvantemekanikken, 1925-26 Tilfældigheder, usikkerhedsprincippet Kampen mellem

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Fysik / kemi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Fysik / kemi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 1/25 Fk5 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) I den atommodel, vi anvender i skolen, er et atom normalt opbygget af 3 forskellige partikler: elektroner, neutroner

Læs mere

AFM Øvelse for gymnasieklasser Atomar kraft Mikroskop (AFM)

AFM Øvelse for gymnasieklasser Atomar kraft Mikroskop (AFM) AFM Øvelse for gymnasieklasser Atomar kraft Mikroskop (AFM) Interdisciplinært Nanoscience center (inano) Aarhus Universitet, december 2006 (redigeret august 2014) Ronnie Vang 1 Formål Denne øvelse har

Læs mere

Naturkræfter Man skelner traditionelt set mellem fire forskellige naturkræfter: 1) Tyngdekraften Den svageste af de fire naturkræfter.

Naturkræfter Man skelner traditionelt set mellem fire forskellige naturkræfter: 1) Tyngdekraften Den svageste af de fire naturkræfter. Atomer, molekyler og tilstande 3 Side 1 af 7 Sidste gang: Elektronkonfiguration og båndstruktur. I dag: Bindinger mellem atomer og molekyler, idet vi starter med at se på de fire naturkræfter, som ligger

Læs mere

Solen - Vores Stjerne

Solen - Vores Stjerne Solen - Vores Stjerne af Christoffer Karoff, Aarhus Universitet På et sekund udstråler Solen mere energi end vi har brugt i hele menneskehedens historie. Uden Solen ville der ikke findes liv på Jorden.

Læs mere

14 Nanoteknologiske Horisonter

14 Nanoteknologiske Horisonter 14 Nanoteknologiske Horisonter KAPITEL 2 Nanoteknologi i billeder Fysik Nanoteknologi i billeder Jakob B. Wagner, Center for Elektronnanoskopi Sebastian Horch, Center for Atomic-scale Materials Design,

Læs mere

Aminosyrer. Ionstyrke. Bufferkapacitet.

Aminosyrer. Ionstyrke. Bufferkapacitet. Aminosyrer. onstyrke. Bufferkapacitet. Biologisk vigtige aminosyrer er af formen H 2 N CH(R) COOH, hvor sidekæden R f. eks. kan indeholde alifatiske grupper som methyl eller ethyl, eller den kan indeholde

Læs mere

BAGGRUNDSLÆSNING TIL EKSPERIMENT C: KOLORIMETRISKE GULD NANOSENSORER

BAGGRUNDSLÆSNING TIL EKSPERIMENT C: KOLORIMETRISKE GULD NANOSENSORER BAGGRUNDSLÆSNING TIL EKSPERIMENT C: I dette eksperiment syntetiserer du og undersøger en plasmonisk kolorimetrisk nanosensor fremstillet af guld nanopartikler. Her følger baggrundsinformation til eksperimentet

Læs mere

Kernefysik og dannelse af grundstoffer. Fysik A - Note. Kerneprocesser. Gunnar Gunnarsson, april 2012 Side 1 af 14

Kernefysik og dannelse af grundstoffer. Fysik A - Note. Kerneprocesser. Gunnar Gunnarsson, april 2012 Side 1 af 14 Kerneprocesser Side 1 af 14 1. Kerneprocesser Radioaktivitet Fission Kerneproces Fusion Kollisioner Radioaktivitet: Spontant henfald ( af en ustabil kerne. Fission: Sønderdeling af en meget tung kerne.

Læs mere

Plast er ikke bare Plast Hvad enhver teknikker bør vide om plast

Plast er ikke bare Plast Hvad enhver teknikker bør vide om plast Plast Center Danmark Plast er ikke bare Plast Hvad enhver teknikker bør vide om plast Mia Katharina Andersen Podlech Teknisk Projektleder Ph.D. Kemiingeniør Vejle, d. 1. november 2012 1 Plast er ikke bare

Læs mere

SSOG Scandinavian School of Gemology

SSOG Scandinavian School of Gemology SSOG Scandinavian School of Gemology Lektion 12: Syntetisk smaragd Indledning Det er min forventning, med den viden du allerede har opnået, at du nu kan kigge på dette 20x billede til venstre af en syntetisk

Læs mere

Dæmpet harmonisk oscillator

Dæmpet harmonisk oscillator FY01 Obligatorisk laboratorieøvelse Dæmpet harmonisk oscillator Hold E: Hold: D1 Jacob Christiansen Afleveringsdato: 4. april 003 Morten Olesen Andreas Lyder Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1 Formål...3

Læs mere

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik.

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. M4 Dynamik 1. Kræfter i ligevægt Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. Fx har nøglen til forståelsen af hvad der foregår i det indre af en stjerne været betragtninger

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2011-maj 2013 Institution Københavns tekniske Skole - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Er der flere farver i sort?

Er der flere farver i sort? Er der flere farver i sort? Hvad er kromatografi? Kromatografi benyttes inden for mange forskellige felter og forskningsområder og er en anvendelig og meget benyttet analytisk teknik. Kromatografi bruges

Læs mere

Membranen sladrer om membranpumpers funktion

Membranen sladrer om membranpumpers funktion Emneord: Biofysik og membranpumper Membranen sladrer om membranpumpers funktion Na + /K + -pumpen findes i alle cellemembraner fra dyr og holder styr på fordelingen af natrium og kalium på hver side af

Læs mere

Teoretiske Øvelser Mandag den 28. september 2009

Teoretiske Øvelser Mandag den 28. september 2009 Hans Kjeldsen hans@phys.au.dk 21. september 2009 Teoretiske Øvelser Mandag den 28. september 2009 Øvelse nr. 10: Solen vor nærmeste stjerne Solens masse-lysstyrkeforhold meget stort. Det vil sige, at der

Læs mere

Lim mellem atomerne Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Lim mellem atomerne Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Lim mellem atomerne Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Her ser du en modeltegning af et atom. Hvilket atom forestiller modellen? Der er 5 svarmuligheder. Sæt et kryds. Et oxygenatom

Læs mere

Environment and Energy

Environment and Energy NanoGeoScience Environment and Energy Det kan man bl.a. bruge nanoteknologien til: Vand, olie og affald Baggrund: NanoGeoScience er studier af naturens materialer på skalaer mindre end en mikrometer, hvilket

Læs mere

En lille verden Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

En lille verden Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: En lille verden Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: For at løse nogle af opgaverne skal du benytte Nuklidtabel A og B på kopiark 6.4 og 6.5 i Kopimappe B, Ny Prisma 8. Opgave 1 Et atom består

Læs mere

Se ind i maden. Når vi beskriver madens smag, er det ofte en

Se ind i maden. Når vi beskriver madens smag, er det ofte en 22 GASTROFYSIK Foto: Mathias Porsmose Clausen Om forfatterne Se ind i maden Morten Christensen er postdoc i biofysik morten.christensen@ sdu.dk Med de nyeste mikroskopiteknikker er det nu muligt at se

Læs mere

DNA origami øvelse 2013. DNA origami øvelse

DNA origami øvelse 2013. DNA origami øvelse DNA origami øvelse Introduktion I denne øvelse bruger vi DNA origami teknikken til at samle en tavle af DNA med dimensioner på 70 nm x 100 nm. Tavlen dannes af et langt enkeltstrenget DNA molekyle, der

Læs mere

Som substrat i forsøgene anvender vi para nitrophenylfosfat, der vha. enzymet omdannes til paranitrofenol

Som substrat i forsøgene anvender vi para nitrophenylfosfat, der vha. enzymet omdannes til paranitrofenol Enzymkinetik Introduktion I disse forsøg skal I arbejde med enzymet alkalisk fosfatase. Fosfataser er meget almindelige i levende organismer og er enzymer med relativt bred substrat specificitet. De katalyserer

Læs mere

Beskæring af et billede med Vegas Pro

Beskæring af et billede med Vegas Pro Beskæring af et billede med Vegas Pro Gary Rebholz Event Pan / Crop værktøj, som du finder på alle video begivenhed i dit projekt giver dig masser af power til at justere udseendet af din video. Du har

Læs mere

Studieretningsopgave

Studieretningsopgave Virum Gymnasium Studieretningsopgave Harmoniske svingninger i matematik og fysik Vejledere: Christian Holst Hansen (matematik) og Bodil Dam Heiselberg (fysik) 30-01-2014 Indholdsfortegnelse Indledning...

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for fysik- 8. klasse. Skoleåret 2012-2013 Arbejdet i faget fysik/ er bygget op som

Læs mere

om ion- Alle celler er begrænset af en cellemembran, som

om ion- Alle celler er begrænset af en cellemembran, som 42 BIOFYSIK om ion- Alle celler er begrænset af en cellemembran, som omslutter cellen og sikrer, at cellens indre er beskyttet fra omgivelserne. Forskellige celletyper har forskellige slags membraner,

Læs mere

Nervefysiologi - Excitable membraner

Nervefysiologi - Excitable membraner Nervefysiologi - Excitable membraner Formålet med øvelsen er at give de studerende mulighed for at aflede aktionspotentialer fra regnormens kæmpeaxoner, og derved iagttage nogle af egenskaberne ved aktionspotentialer.

Læs mere

Optisk gitter og emissionsspektret

Optisk gitter og emissionsspektret Optisk gitter og emissionsspektret Jan Scholtyßek 19.09.2008 Indhold 1 Indledning 1 2 Formål og fremgangsmåde 2 3 Teori 2 3.1 Afbøjning................................... 2 3.2 Emissionsspektret...............................

Læs mere

Øvelse Nanoscience og overfladespænding

Øvelse Nanoscience og overfladespænding Nano ScienceCenter,KøbenhavnsUniversitet Øvelse Nanoscience og overfladespænding Overfladespænding er måske ikke noget man spekulerer over i det daglige; men ikke desto mindre ser man effekter af overfladespænding

Læs mere

Tilstandssummen. Ifølge udtryk (4.28) kan MB-fordelingen skrives , (5.1) og da = N, (5.2) . (5.3) Indføres tilstandssummen 1 , (5.

Tilstandssummen. Ifølge udtryk (4.28) kan MB-fordelingen skrives , (5.1) og da = N, (5.2) . (5.3) Indføres tilstandssummen 1 , (5. Statistisk mekanik 5 Side 1 af 10 ilstandssummen Ifølge udtryk (4.28) kan M-fordelingen skrives og da er μ N e e k = N g ε k, (5.1) N = N, (5.2) μ k N Ne g = e ε k. (5.3) Indføres tilstandssummen 1 Z g

Læs mere

Reaktionsmekanisme: 3Br 2 + 3H 2 O. 5Br - + BrO 3 - + 6H + Usandsynligt at alle 12 reaktantpartikler støder sammen samtidig. ca.

Reaktionsmekanisme: 3Br 2 + 3H 2 O. 5Br - + BrO 3 - + 6H + Usandsynligt at alle 12 reaktantpartikler støder sammen samtidig. ca. Reaktionsmekanisme: 5Br - + BrO 3 - + 6H + 3Br 2 + 3H 2 O Usandsynligt at alle 12 reaktantpartikler støder sammen samtidig ca. 10 23 partikler Reaktionen foregår i flere trin Eksperimentel erfaring: Max.

Læs mere

Ny viden om hvordan depressionsmedicin bindes i hjernens nerveceller

Ny viden om hvordan depressionsmedicin bindes i hjernens nerveceller Ny viden om hvordan depressionsmedicin bindes i hjernens nerveceller Med ny præcision kortlægger Århus-forskere hvordan depressionsmedicin virker. Opdagelserne giver håb om at udvikle forbedret depressionsmedicin

Læs mere

Side 1 af 8. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. Maj 2013.

Side 1 af 8. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. Maj 2013. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Maj 2013 Skive Tekniske Gymnasium HTX Kemi B Helle Ransborg

Læs mere

Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi

Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi Profil kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab (cand.polyt.) En civilingeniør fra DTU har en forskningsbaseret

Læs mere

Atomic force mikroskopi på blodceller

Atomic force mikroskopi på blodceller 1 Atomic force mikroskopi på blodceller Problemstilling: Problemstillingen eleven bliver sat overfor er: Hvad er atomic force mikroskopi, og hvordan kan det bruges til at studere blodceller på nanometerskala?

Læs mere

Lagerringen ASTRID. ASTRID som elektronlagerring:

Lagerringen ASTRID. ASTRID som elektronlagerring: Lagerringen ASTRID Niels Hertel, ISA Sidst i 1980 erne begyndte opbygningen af Danmarks største partikelaccelerator, en synkrotron og lagerring, der blev navngivet ASTRID. Til at varetage drift og udbygning

Læs mere

Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse:

Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse: Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Den kemiske formel for køkkensalt er NaCl. Her er en række udsagn om køkkensalt. Sæt kryds ved sandt

Læs mere

- en verden af detaljer

- en verden af detaljer 18 NOBELPRISEN Nanoskopi - en verden af detaljer Nobelprisen i kemi uddeles i år til tre forskere, der står bag udviklingen af såkaldte super-opløsningsmikroskoper eller nanoskoper. Disse mikroskoper bryder

Læs mere

Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm

Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm RESUME for Eltra PSO-F&U projekt nr. 3136 Juli 2002 Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm Indhold af vandopløselige salte som kaliumchlorid (KCl) i halm kan give anledning til en række forskellige

Læs mere

Kalibrering af mikroflow og nanoflow - udfordringer i den mikroskopiske verden. Claus Melvad

Kalibrering af mikroflow og nanoflow - udfordringer i den mikroskopiske verden. Claus Melvad Kalibrering af mikroflow og nanoflow - udfordringer i den mikroskopiske verden Claus Melvad Hvad er mikro- og nanoflow? Mikroflow er flow under 1 ml/min. Nanoflow er flow under 0,001 ml/min. 1,67E-5 ml/s

Læs mere

3. Eksponering i arbejdsmiljøet

3. Eksponering i arbejdsmiljøet 3. Eksponering i arbejdsmiljøet Hver gang vi trækker vejret, indånder vi små partikler i nanoskala. Udendørs kommer partiklerne primært fra ufuldstændig forbrænding af fossile brændstoffer som fx diesel.

Læs mere

Resonans 'modes' på en streng

Resonans 'modes' på en streng Resonans 'modes' på en streng Indhold Elektrodynamik Lab 2 Rapport Fysik 6, EL Bo Frederiksen (bo@fys.ku.dk) Stanislav V. Landa (stas@fys.ku.dk) John Niclasen (niclasen@fys.ku.dk) 1. Formål 2. Teori 3.

Læs mere

Spm. 1.: Hvis den totale koncentration af monomer betegnes med CT hvad er så sammenhængen mellem CT, [D] og [M]?

Spm. 1.: Hvis den totale koncentration af monomer betegnes med CT hvad er så sammenhængen mellem CT, [D] og [M]? DNA-smeltetemperaturbestemmelse KemiF2-2008 DNA-smeltetemperaturbestemmelse Introduktion Oligonucleotider er ofte benyttet til at holde nanopartikler sammen med hinanden. Den ene enkeltstreng er kovalent

Læs mere

Interferens og gitterformlen

Interferens og gitterformlen Interferens og gitterformlen Vi skal studere fænomenet interferens og senere bruge denne viden til at sige noget om hvad der sker, når man sender monokromatisk lys, altså lys med én bestemt bølgelængde,

Læs mere

Billund Bygger Musik: Lærervejledning

Billund Bygger Musik: Lærervejledning Billund Bygger Musik: Lærervejledning Science of Sound og Music Velkommen til Billund Builds Music! Vi er så glade og taknemmelige for, at så mange skoler og lærere i Billund er villige til at arbejde

Læs mere

Brombærsolcellen - introduktion

Brombærsolcellen - introduktion #0 Brombærsolcellen - introduktion Solceller i lommeregneren, solceller på hustagene, solceller til mobiltelefonen eller solceller til den bærbare computer midt ude i regnskoven- Solcellen har i mange

Læs mere

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden:

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden: IONER OG SALTE INDLEDNING Når vi i daglig tale bruger udtrykket salt, mener vi altid køkkensalt, hvis kemiske navn er natriumchlorid, NaCl. Der findes imidlertid mange andre kemiske forbindelser, som er

Læs mere

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori Einsteins relativitetsteori 1 Formål Formålet med denne rapport er at få større kendskab til Einstein og hans indflydelse og bidrag til fysikken. Dette indebærer at forstå den specielle relativitetsteori

Læs mere

STUDERENDES ØVELSESARK TIL EKSPERIMENT A: NATURLIGE NANOMATERIALER

STUDERENDES ØVELSESARK TIL EKSPERIMENT A: NATURLIGE NANOMATERIALER STUDERENDES ØVELSESARK TIL EKSPERIMENT A: NATURLIGE NANOMATERIALER Navn: Dato:.. MÅL: - Lær om eksistensen af naturlige nanomaterialer - Lysets interaktion med kolloider - Gelatine og mælk som eksempler

Læs mere

katalysatorer f i g u r 1. Livets undfangelse på et celluært plan.

katalysatorer f i g u r 1. Livets undfangelse på et celluært plan. Fra det øjeblik vi bliver undfanget i livmoderen til vi lukker øjnene for sidste gang, er livet baseret på katalyse. Livets undfangelse sker gennem en række komplicerede kemiske reaktioner og for at disse

Læs mere

Skriftlig eksamen BioMatI (MM503)

Skriftlig eksamen BioMatI (MM503) INSTITUT FOR MATEMATIK OG DATALOGI SYDDANSK UNIVERSITET, ODENSE Skriftlig eksamen BioMatI (MM503) 14. januar 2009 2 timer med alle sædvanlige hjælpemidler, inklusive brug af lommeregner/computer. OPGAVESÆTTET

Læs mere

1. Tryk. Figur 1. og A 2. , der påvirkes af luftartens molekyler med kræfterne henholdsvis F 1. og F 2. , må der derfor gælde, at (1.1) F 1 = P.

1. Tryk. Figur 1. og A 2. , der påvirkes af luftartens molekyler med kræfterne henholdsvis F 1. og F 2. , må der derfor gælde, at (1.1) F 1 = P. M3 1. Tryk I beholderen på figur 1 er der en luftart, hvis molekyler bevæger sig rundt mellem hinanden. Med jævne mellemrum støder de sammen med hinanden og de støder ligeledes med jævne mellemrum mod

Læs mere

PARTIELT MOLÆRT VOLUMEN

PARTIELT MOLÆRT VOLUMEN KemiF1 laboratorieøvelser 2008 ØvelseF1-2 PARTIELT MOLÆRT VOLUMEN Indledning I en binær blanding vil blandingens masse være summen af komponenternes masse; men blandingens volumen vil ikke være summen

Læs mere

Elektromagnetisme 15 Side 1 af 5 Molekylært elektrisk felt. Molekylært E-felt i et dielektrikum. mol

Elektromagnetisme 15 Side 1 af 5 Molekylært elektrisk felt. Molekylært E-felt i et dielektrikum. mol lektromagnetisme 15 Side 1 af 5 Molekylært -felt i et dielektrikum Det ekylære elektriske felt, som et enkelt ekyle i et dielektrikum oplever, er ikke det samme som det makroskopiske -felt defineret i

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2013 Københavns

Læs mere

Eksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor

Eksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor Modtaget dato: (forbeholdt instruktor) Godkendt: Dato: Underskrift: Eksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor Kristian Jerslev, Kristian Mads Egeris Nielsen, Mathias

Læs mere

Appendiks 1. I=1/2 kerner. -1/2 (højere energi) E = h ν = k B. 1/2 (lav energi)

Appendiks 1. I=1/2 kerner. -1/2 (højere energi) E = h ν = k B. 1/2 (lav energi) Appendiks NMR-teknikken NMR-teknikken baserer sig på en grundlæggende kvanteegenskab i mange atomkerner, nemlig det såkaldte spin som kun nogle kerner besidder. I eksemplerne her benyttes H og 3 C, som

Læs mere

230 215 200 185 170 ionic + - ionic titanium. pro 230 steam

230 215 200 185 170 ionic + - ionic titanium. pro 230 steam 1 8 1 9 3 2 230 215 200 185 170 ionic + - 5 4 6 7 pro 230 steam ionic titanium 2 DANSK Glattejern i pro 230 steam Glattejernet i pro 230 steam fra BaByliss er et dampglattejern med meget høj temperatur

Læs mere

Mikroskopet. Sebastian Frische

Mikroskopet. Sebastian Frische Mikroskopet Sebastian Frische Okularer (typisk 10x forstørrelse) Objektiver, forstørrer 4x, 10x el. 40x Her placeres objektet (det man vil kigge på) Kondensor, samler lyset på objektet Lampe Oversigt Forstørrelse

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Fysisk påvirkning af hårdt vand Kalkknuserens indflydelse på dannelse af kalkbelægninger

Fysisk påvirkning af hårdt vand Kalkknuserens indflydelse på dannelse af kalkbelægninger Fysisk påvirkning af hårdt vand Kalkknuserens indflydelse på dannelse af kalkbelægninger Aalborg Universitet Esbjerg Sektion for Kemi- og Bioteknologi Kolloid- og Overfladekemi Forskningsgruppe Niels Bohrs

Læs mere

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres.

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres. Epigenetik Men hvad er så epigenetik? Ordet epi er af græsk oprindelse og betyder egentlig ved siden af. Genetik handler om arvelighed, og hvordan vores gener videreføres fra generation til generation.

Læs mere

Naturvidenskabelig ekskursion med Aarhus Universitet

Naturvidenskabelig ekskursion med Aarhus Universitet Naturvidenskabelig ekskursion med Aarhus Universitet Tema: salt og bunddyr Biologi kemi Indhold Program for naturvidenskabelig ekskursion med Aarhus Universitet.... 3 Holdinddeling... 3 Kemisk Institut:

Læs mere

Kemi. Formål og perspektiv

Kemi. Formål og perspektiv Kemi Formål og perspektiv Formålet med undervisningen er, at eleverne skal få kendskab til forskellige stoffers kemiske egenskaber og til processer og lovmæssigheder. Vejen dertil går gennem aktiv iagttagelse

Læs mere

2. del. Reaktionskinetik

2. del. Reaktionskinetik 2. del. Reaktionskinetik Kapitel 10. Matematisk beskrivelse af reaktionshastighed 10.1. Reaktionshastighed En kemisk reaktions hastighed kan afhænge af flere forskellige faktorer, hvoraf de vigtigste er!

Læs mere

CT scanning. www.zebicon.com. Med enestående service, professionelle teknikere og avanceret Computer Tomografi skaber Zebicon nye muligheder.

CT scanning. www.zebicon.com. Med enestående service, professionelle teknikere og avanceret Computer Tomografi skaber Zebicon nye muligheder. CT scanning Med enestående service, professionelle teknikere og avanceret Computer Tomografi skaber Zebicon nye muligheder. CT står for Computer Tomografi og er en scanningsmetode, der danner en digital

Læs mere

Af lektor Pernille Harris

Af lektor Pernille Harris Af lektor Pernille Harris 58 59 Forståelse af hvordan biologiske molekyler, som for eksempel proteiner, fungerer og spiller sammen, er en vigtig del af den biokemiske forskning. En betydelig brik i dette

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2016 Institution Vid gymnasier/viden Djurs Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Kemi B Hanne Lind

Læs mere

Salte, Syre og Baser

Salte, Syre og Baser Salte, Syre og Baser Fysik/Kemi Rapport 4/10 2011 MO Af Lukas Rønnow Klarlund 9.y Indholdsfortegnelse: Formål s. 2 Salte og Ioner s. 3 Syrer og Baser s. 5 phværdi s. 5 Neutralisation s. 6 Kunklusion s.

Læs mere

Årsplan 9. Klasse Fysik/Kemi Skoleåret 2016/17

Årsplan 9. Klasse Fysik/Kemi Skoleåret 2016/17 Lærer: Anders. Undervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens fælles mål. Tema: Energi Uge 32-34 5 Eleven kan anvende og vurdere forskellige energimodeller Eleven har viden om energiformer og forsyning.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vinter 2014 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Kemi B Anja Skaar Jacobsen

Læs mere