May the force be with you

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "May the force be with you"

Transkript

1 May the force be with you Esben Thormann, Department of Chemistry, Surface Chemistry, Royal Institute of Technology, Stockholm. Adam C. Simonsen og Ole G. Mouritsen, MEMPHYS-Center for Biomembran fysik, Institut for Fysik og, Syddansk Universitet, Odense Den nyeste instrumentelle udvikling har gjort det muligt direkte at måle de fysiske kræfter, som virker mellem ganske små partikler (kolloider) samt mellem enkelte makromolekyler. Hermed er der åbnet et nyt vindue til en forståelse af de forhold, som bestemmer stabiliteten af alt fra biologiske systemer til komplekse væsker og overflader. Det er i dette kolloide domæne, hvor fysik, kemi, biologi og teknologi møder hinanden. Mange kemiske og tekniske processer er baseret på kolloide systemer og på, at man kan kontrollere og ændre på kræfterne mellem kolloiderne for eksempel ved at ændre på det medium, som de er opløst i. Processer som flokkulation, papirfremstilling og produktion af emulsioner i fødevareindustrien bygger alle på, at man forandrer kræfterne på en sådan måde, at systemet får de ønskede egenskaber. Helt afgørende for at kunne kontrollere dette er dog, at man har kendskab til de forskellige typer af vekselvirkninger og forstår, hvordan de reguleres. I denne artikel vil vi beskrive en eksperimentel metode til at måle sådanne vekselvirkninger og give nogle eksempler herpå. Eksemplerne viser også, hvor flydende grænserne er blevet mellem moderne fysik, kemi, biologi og teknologi. Kolloide opløsninger Kolloider er en betegnelse for partikler i den kolloide størrelsesorden, som strækker sig fra en nanometer og op til nogle få mikrometer. En kolloid opløsning er således en opløsning af kolloider, der kan være alt fra enkeltvise makromolekyler, aggregater af mindre molekyler, krystallinske eller amorfe nanopartikler eller større partikler. Ofte vil en kolloid opløsning dog bestå af en blanding én eller flere af de nævnte bestanddele. På grund af de kolloide partiklers små størrelser kan de Brownske bevægelser holde partiklerne i opløsning, så de ikke bundfælder. Kolloide opløsninger kan således dække et utal af forskellige systemer, som strækker sig fra biologien over kemien og videre til fysik og ingeniørvidenskaber. Ikke desto mindre har sådanne systemer som tilsyneladende kun har størrelsen tilfælles fået deres egen gren indenfor videnskaben: kolloid videnskab. Det, som især binder feltet sammen, er forståelsen af de kræfter, som virker mellem kolloiderne. Hvad enten vi bevæger os inden for cellebiologi eller kigger på kommercielle produkter som maling, printerblæk, cremer, shampoo mm. afhænger stabiliteten af disse systemer af, at der er en balance mellem de frastødende og tiltrækkende vekselvirkninger. Kraftmålinger atomar kraftmikroskopi Det atomare kraftmikroskop (AFM) er et instrument, der oprindeligt blev udviklet som et redskab til at afbilde overfladers topografi på en atomar eller molekylær skala. En μm lang og μm bred, blød og fleksibel bladfjeder, udstyret med en skarp spids for enden, er den helt centrale del af instrumentet. Vekselvirkninger mellem den skarpe spids og en given prøve vil føre til en afbøjning af bladfjederen. Selv meget små afbøjninger kan måles ved hjælp af et optisk vægtstangsprincip, hvor en laserstråle, som fokuseres på bagsiden af bladfjederen, reflekteres ind i en fotodetektor (se figur 1). Relative bevægelser mellem bladfjederen og prøven bliver desuden styret med en præcision ned til 0,1 nm af piezoelektriske elementer og af feedbackelektronik. Princippet i den topografiske billeddannelse består i at skanne prøven i (x,y)-planen, mens man opretholder en konstant afbøjning af bladfjederen ved at bevæge den i z-retningen. Hvis det antages, at en konstant afbøjning af bladfjederen svarer til en konstant kraft og dermed en konstant afstand mellem spidsen og prøven, vil en afbildning af z- positionen som funktion af (x,y)-positionen frembringe det topografiske billede. Udover at fungere som et væktøj til at danne topografiske billeder kan AFM instrumentet også 42 LMFK-bladet, nr. 2, marts 2008

2 Figur 1: Til venstre er vist princippet i det atomare kraftmikroskop. En skarp spids monteret på en følsom bladfjeder skannes hen over en overflade, og udfra dette kan der dannes et topografisk billede af overfladen. Øverst til højre er vist et konkret eksemplar på en bladfjeder med et spids. På billedet nederst til højre er en kolloid partikel blevet monteret på bladfjederen. Billederne er optaget ved hjælp af et elektronmikroskop. bruges til at måle ganske små kræfter med meget stor præcision. Enhver vekselvirkning mellem spidsen på bladfjederen og en prøve vil føre til en afbøjning, Δz, af bladfjederen, som vi kan måle som beskrevet ovenfor. Hvis fjederkonstanten, k, yderligere er kendt, kan denne afbøjning herefter nemt omsættes til en kraft ved hjælp af Hookes lov, F = k Δz. På denne måde kan vi måle kræfter så små som 1 pn (10-12 N). Til sammenligning kan nævnes, at nøjagtigheden på gode laboratorievægte er af størrelsesorden nogle få mikrogram (svarende til en tyngde på ca N). Hvis bladfjederen nu yderligere bevæges vertikalt relativt til prøven, kan vekselvirkningen bestemmes som funktion af afstanden mellem spidsen og prøven (se figur 2). Figur 2: Ved kraftmålinger mellem spidsen på en bladfjeder (eller en kolloid partikel monteret på en bladfjeder) og en given overflade, fl yttes bladfjederen langsomt relativt til overfl aden, således at kraften kan bestemmes som en funktion af afstanden mellem de to elementer. I et sådan forsøg genererer vi normalt to kurver: én som giver kraften, når spidsen føres ind mod overfl aden, og én som giver kraften, når spidsen efterfølgende trækkes væk fra overfladen igen. LMFK-bladet, nr. 2, marts

3 Figur 3: Tre eksempler på kolloide vekselvirkninger. Øverst: Langtrækkende og frastødende dobbeltlagskraft mellem hydrofile overflader i vand og i en NaCl opløsning. I midten: Tiltrækkende kraft mellem hydrofobe overflader i vand. Den tiltrækkende kraft skyldes, at en mikroskopisk luftboble er dannet mellem de to overflader. Nederst: To hydrofobe overfl ader i pentanol vekselvirker ikke med hinanden, før de føres helt tæt sammen. Hvis vi imidlertidigt ønsker at sammeligne målte vekselvirkninger med teoretiske modeller, er det ikke altid optimalt at måle kraften mellem spidsen på bladfjederen og en given prøve, hvilket bl.a. skyldes, at geometrien af denne spids ikke er veldefineret. Desuden fremstilles sådanne bladfjedre med indbygget spids kun af få forskellige materialer, og det er begrænsende for, hvilke typer af vekselvirkninger, der kan måles. I stedet for fremstiller vi derfor vores egne måleredskaber med de ønskede egenskaber. Bladfjedre uden indbygget spids kan købes, og for enden af en sådan limer vi så en lille kolloid partikel af en størrelse på 1-10 μm. Dette gøres under et mikroskop og kræver lidt ekstra udstyr og en del fingerfærdighed. Til gengæld giver denne teknik os nogle klare fordele. Den påhæftede kolloide partikel har en helt veldefineret geometri, og det giver os næsten uanede muligheder for at undersøge vekselvirkninger mellem forskellige typer af overflader. Man kan selvfølgelig vælge partikler af forskellige typer af materialer, men ofte vil vi vælge partikler af SiO 2 eller guld, som nemt kan dækkes med bestemte kemiske stoffer og derved give en ønsket kemi på overfladen. 44 LMFK-bladet, nr. 2, marts 2008

4 Eksempler på måling af vekselvirkninger I figur 3 har vi vist tre eksempler på vekselvirkninger, som er målt mellem en kolloid partikel og en plan overflade. I det første tilfælde er vekselvirkningen målt mellem to hydrofile overflader i henholdsvis rent vand, 10 mm NaCl og 100 mm NaCl (figur 3a). Det ses tydeligt, at der findes en langtrækkende og frastødende kraft mellem partiklen og overfladen i rent vand, og at denne kraft reduceres, når der tilsættes salt. Hydrofile overflader vil altid være mere eller mindre elektrisk ladede, når de er i vand. I dette tilfælde, hvor overfladen er af SiO 2, stammer denne ladning fra en frasplatning af protoner fra OH-grupper, hvilket gør overfladen negativt ladet. Denne ladning på overfladen bliver modsvaret af ioner i opløsningen, som sikrer, at systemet totalt set er ladningsneutralt. Disse ioner er ikke helt frie til at bevæge sig rundt i opløsningen, men vil diffundere rundt i et lag tæt på overfladen. Når to sådanne overflader bringes tættere på hinanden, vil de to lag af løst bundne ioner begynde at overlappe, hvilket resulterer i et slags osmotisk tryk, som prøver at skubbe overfladerne fra hinanden. Denne kraft kaldes derfor dobbeltlagskraften. Ved tilsætning af salt, vil de nyankomne ioner skærme for alle elektrostatiske vekselvirkninger i systemet, så deres rækkevidde bliver kortere. Det er derfor, at dobbeltlagskraften får en meget kortere rækkevidde ved tilsætning af NaCl. Efterfølgende er disse overflader blevet behandlet med et lag af kulbrinter, hvilket gør dem hydrofobe. Dette ændrer radikalt på vekselvirkningen mellem partiklen og overfladen som vist i figur 3b. Efter at overfladerne er blevet gjort hydrofobe, er de ikke længere elektrisk ladede i vand, og derfor ses der ikke længere nogen frastødende dobbeltlagskraft. I stedet måler vi en usædvanlig form for kraftkurve, hvor vekselvirkningen afhænger stærkt af, om partiklen bevæges hen mod overfladen eller trækkes væk fra overfladen. Idet partiklen bevæges hen mod overfladen, ses ingen vekselvirkning før i en given afstand, hvor partiklen i et ryk trækkes ind til overfladen. Idet partiklen efterfølgende trækkes væk fra overfladen, observeres en tiltrækkende kraft, som aftager kontinuert med afstanden til overfladen. Ved en afstand på ca. 70 nm forsvinder enhver vekselvirkning i et diskontinuert spring. Forklaringen på denne særprægende vekselvirkning mellem den hydrofobe partikel og den hydrofobe overflade skal netop findes i det faktum, at hydrofobe overflader skyer vand. Derfor samler nanoskopiske luftbobler sig på den hydrofobe overflade. Idet den hydrofobe partikel bringes i kontakt med overfladen, samler disse luftbobler sig til en større mikroskopisk luftboble, som danner en bro mellem overfladen og partiklen, når denne trækkes væk. At dette alene har at gøre med overfladernes anstrengte forhold til vand ses i figur 3c, hvor vi har beholdt den samme overflade og partikel, men har udskiftet vandet med pentanol. For dette system ses nu hverken en frastødende dobbeltlagskraft eller en tiltrækkende hydrofob kraft. Dette er et tydligt eksempel på, at det er overfladekemien såvel som mediet, der er ansvarlig for vekselvirkningen mellem kolloider. Helt ned til enkeltmolekylniveau For biologiske kolloider er kræfter som dem beskrevet ovenfor naturligvis også vigtige, men for sådanne systemer findes desuden andre typer af vekselvirkninger, som kan være meget dominerende under de rette omstændigheder. Proteiner fungerer ofte som receptorer, der kan binde stærkt til andre typer af molekyler (ligander), som de evolutionært er blevet udviklet til at kunne genkende. Sådanne specifikke bindinger kan være meget stærke. Med små ændringer i kraftmålingen beskrevet ovenfor er vi faktisk blevet i stand til at kunne manipulere med enkelte molekyler eller at kunne måle vekselvirkninger mellem enkelte par af molekyler. Først dropper vi vores kolloide partikel og vender tilbage til udgangspunktet med en bladfjeder, som er udstyret med en skarp spids i enden (som i figur 1). Enden af sådan en spids vil typisk have en krumningsradius på omkring nm, hvilket faktisk er i samme størrelsesorden som store molekyler såsom syntetiske polymerer eller proteiner. Det er dette sammenfald i størrelse sammenholdt med vores mulighed for at kunne måle selv yderst svage vekselvirkninger, som betyder, at vi nu kan bevæge os helt ned på molekylært niveau. Et eksempel på en protein-ligandbinding er bindingen mellem proteinet streptavidin og liganden LMFK-bladet, nr. 2, marts Fysik og kemi

5 Figur 4: Styrken af en binding mellem proteinet streptavidin og liganden biotin måles ved fastgøre den ene slags molekyle til en overflade og det andet molekyle til spidsen på vores bladfjeder. Når spidsen bringes i kontakt med overfladen, kan de to molekyler binde til hinanden. Efterfølgende trækkes spidsen så tilbage, indtil bindingen brydes. Brydningskraften afhænger bl.a. af den hastighed, hvormed spidsen trækkes tilbage. I den nederste del af fi guren er vist resultaterne for den mest sandsynlige brydningskraft ved en given hastighed, F* (fundet ud fra den stokastiske fordeling af brydningskræfter), afbildet som funktion af den naturlige logaritme til en parameter r, som er produktet af tilbagetrækningshastigheden og fjederkonstanten af bladfjederen. De to lineære områder fortæller os, at to forskellige energibarrierer er ansvarlige for at holde molekylerne sammen, afhængigt af hvor hurtigt vi trækker. biotin (vitamin H). Vekselvirkningen mellem sådan et par af molekyler kan undersøges ved eksempelvis at fastgøre streptavidin til en overflade og biotin til spidsen på vores bladfjeder. For at give de to molekyler mulighed for at finde hinanden, når spidsen bringes tæt på overfladen, er det en fordel at fastgøre molekylerne til spidsen og overfladen via en fleksibel polymer, som giver dem en vis bevægelsesfrihed. Eksperimentet udføres nu ved at bringe spidsen tæt på overfladen og håbe på en binding mellem de to molekyler, hvorefter spidsen igen trækkes væk fra overfladen, samtidigt med at der måles, hvor stor en kraft, der skal til for at bryde bindingen mellem de to molekyler. Princippet i dette eksperiment er illustreret i figur 4. Den kraft, der skal til for bryde en binding mellem sådan to molekyler, er dog langt fra en absolut størrelse, men en størrelse som afhænger af, hvordan vi udfører eksperimentet. F.eks. afhænger kraften af, hvor hurtigt vi trækker spidsen væk fra overfladen og af fjederkonstanten for vores bladfjeder. Ydermere vil to eksperimenter, som er udført på præcis samme måde, aldrig give helt det samme resultat, hvilket skyldes, at brydningen af bindingen er en såkaldt stokastisk proces, som udover vores påvirkning også er styret af den (tilfældige) termiske energi i systemet. Alt dette komplicerer selvfølgelig analysen af de resultater, der kommer ud af sådan et forsøg, men vi kan faktisk vende denne komplikation det til vores egen fordel. Ved at gentage forsøget mange gange og systematisk ændre f.eks. den hastighed, hvormed spidsen trækkes væk fra overfladen, kan vi sammenligne resultaterne med en stokastisk model. På den måde kan vi få et helt unikt indblik i bindingen mellem de to molekyler. I figur 4 er vist, hvordan sådan et forsøg fører til, at vi kan påvise, at bindingen mellem streptavidin og biotin (og brydningen af denne) er domineret af to energibarrierer. Ved langsomme hastigheder (tæt på ligevægt) er det den yderste energibarriere, som holder de to molekyler sammen, mens den inderste energibarriere bliver ansvarlig for brydning af bindingen, når systemet er langt fra ligevægt. Fremover Det må forventes, at de metoder, som er beskrevet i denne artikel, fremover vil få stigende betydning for den kvantitative beskrivelse af systemer af voksende kompleksitet. Ved at give indsigt på lille skala vil metoderne bl.a. medvirke til kvantificeringen af cellebiologien og den molekylære biologi samt give helt nye muligheder for på rationel vis at designe og kontrollere stabiliteten af tekniske produkter inden for fødevare-, bioteknologi- og biomedicinsk industri. 46 LMFK-bladet, nr. 2, marts 2008

Intra- og intermolekylære bindinger.

Intra- og intermolekylære bindinger. Intra- og intermolekylære bindinger. Dipol-Dipol bindinger Londonbindinger ydrogen bindinger ydrofil ydrofob 1. Tilstandsformer... 1 2. Dipol-dipolbindinger... 2 3. Londonbindinger... 2 4. ydrogenbindinger....

Læs mere

Oste-kemi. Størstedelen af proteinerne i mælken findes som små kugleformede samlinger, kaldet miceller.

Oste-kemi. Størstedelen af proteinerne i mælken findes som små kugleformede samlinger, kaldet miceller. Man behøver ikke at sætte sig ind i de mere tekniske eller kemiske forhold for at lave ost selv, men for dem som gerne vil vide mere om hvad der grundlæggende sker ved forvandlingen af mælk til ost, så

Læs mere

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse I dette hæfte kan du læse baggrunden for udviklingen af brombærsolcellen og hvordan solcellen fungerer. I

Læs mere

Væskers bevægelse i kapillarrør

Væskers bevægelse i kapillarrør Væskers bevægelse i kapillarrør Morten Christensen & Adam Cohen Simonsen Januar 2011 Indledning Denne øvelsesvejledning beskriver 1 øvelse, der er en del af det tilbud der gives til Gymnasie-, HF- og HTXklasser

Læs mere

Et tidsmikroskop. - oplev verden på et nanosekund. Når man kigger på verden, opdager man noget

Et tidsmikroskop. - oplev verden på et nanosekund. Når man kigger på verden, opdager man noget 14 TEMA: TRE TIGERSPRING FOR MATERIALEFORSKNINGEN Hvis man skal forstå forskellen på en glas og en væske er det ikke nok at vide, hvordan atomerne sidder placeret, man skal også vide hvordan de bevæger

Læs mere

Membranen sladrer om membranpumpers funktion

Membranen sladrer om membranpumpers funktion Emneord: Biofysik og membranpumper Membranen sladrer om membranpumpers funktion Na + /K + -pumpen findes i alle cellemembraner fra dyr og holder styr på fordelingen af natrium og kalium på hver side af

Læs mere

Lys på (kvante-)spring: fra paradox til præcision

Lys på (kvante-)spring: fra paradox til præcision Lys på (kvante-)spring: fra paradox til præcision Metrologidag, 18. maj, 2015, Industriens Hus Lys og Bohrs atomteori, 1913 Kvantemekanikken, 1925-26 Tilfældigheder, usikkerhedsprincippet Kampen mellem

Læs mere

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden:

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden: IONER OG SALTE INDLEDNING Når vi i daglig tale bruger udtrykket salt, mener vi altid køkkensalt, hvis kemiske navn er natriumchlorid, NaCl. Der findes imidlertid mange andre kemiske forbindelser, som er

Læs mere

PARTIELT MOLÆRT VOLUMEN

PARTIELT MOLÆRT VOLUMEN KemiF1 laboratorieøvelser 2008 ØvelseF1-2 PARTIELT MOLÆRT VOLUMEN Indledning I en binær blanding vil blandingens masse være summen af komponenternes masse; men blandingens volumen vil ikke være summen

Læs mere

Kemi. Formål og perspektiv

Kemi. Formål og perspektiv Kemi Formål og perspektiv Formålet med undervisningen er, at eleverne skal få kendskab til forskellige stoffers kemiske egenskaber og til processer og lovmæssigheder. Vejen dertil går gennem aktiv iagttagelse

Læs mere

STUDERENDES BAGGRUNDSLÆSNING TIL EKSPERIMENT A: NATURLIGE NANOMATERIALER

STUDERENDES BAGGRUNDSLÆSNING TIL EKSPERIMENT A: NATURLIGE NANOMATERIALER STUDERENDES BAGGRUNDSLÆSNING TIL EKSPERIMENT A: NATURLIGE NANOMATERIALER Vi er omgivet af utallige naturlige nanomaterialer og i dette eksperiment vil de studerende lære, at to ordinære materialer, gelatine

Læs mere

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Perspektiver og baggrund

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Perspektiver og baggrund nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Perspektiver og baggrund SOLCELLER - EN LØSNING Vi har brug for at mindske vores udledning af kuldioxid (CO 2 ) til gavn for jordens klima. Over

Læs mere

Brombærsolcellen - introduktion

Brombærsolcellen - introduktion #0 Brombærsolcellen - introduktion Solceller i lommeregneren, solceller på hustagene, solceller til mobiltelefonen eller solceller til den bærbare computer midt ude i regnskoven- Solcellen har i mange

Læs mere

Ny karakterskala nye mål?

Ny karakterskala nye mål? Ny karakterskala nye mål? Workshop Camilla Rump Lene Møller Madsen Mål for workshoppen Efter workshoppen skal deltagerne kunne Lave en operationel mål- og kriteriebeskrivelse af 12-tallet og 2-tallet for

Læs mere

Fra spild til penge brug enzymer

Fra spild til penge brug enzymer Fra spild til penge brug enzymer Køreplan 01005 Matematik 1 - FORÅR 2010 Denne projektplan er udarbejdet af Per Karlsson og Kim Knudsen, DTU Matematik, i samarbejde med Jørgen Risum, DTU Food. 1 Introduktion

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Studieretningsplan Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj 2013 Teknisk Gymnasium

Læs mere

Alt om galvanisk tæring

Alt om galvanisk tæring Alt om galvanisk tæring For de fleste har galvanisk tæring været et begreb forbundet med noget totalt uforståeligt. Vi forklarer hvorfor og hvordan galvanisk korrosion sker, hvordan du kan måle det, og

Læs mere

Klavs Thormod og Tina Haahr Andersen

Klavs Thormod og Tina Haahr Andersen Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin december 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg gsk

Læs mere

Vores logaritmiske sanser

Vores logaritmiske sanser 1 Biomat I: Biologiske eksempler Vores logaritmiske sanser Magnus Wahlberg og Meike Linnenschmidt, Fjord&Bælt og SDU Mandag 6 december kl 14-16, U26 Hvad er logaritmer? Hvis y = a x så er x = log a y Nogle

Læs mere

CT scanning. www.zebicon.com. Med enestående service, professionelle teknikere og avanceret Computer Tomografi skaber Zebicon nye muligheder.

CT scanning. www.zebicon.com. Med enestående service, professionelle teknikere og avanceret Computer Tomografi skaber Zebicon nye muligheder. CT scanning Med enestående service, professionelle teknikere og avanceret Computer Tomografi skaber Zebicon nye muligheder. CT står for Computer Tomografi og er en scanningsmetode, der danner en digital

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vinter 2014 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Kemi B Anja Skaar Jacobsen

Læs mere

Salte, Syre og Baser

Salte, Syre og Baser Salte, Syre og Baser Fysik/Kemi Rapport 4/10 2011 MO Af Lukas Rønnow Klarlund 9.y Indholdsfortegnelse: Formål s. 2 Salte og Ioner s. 3 Syrer og Baser s. 5 phværdi s. 5 Neutralisation s. 6 Kunklusion s.

Læs mere

Læringsmål i fysik - 9. Klasse

Læringsmål i fysik - 9. Klasse Læringsmål i fysik - 9. Klasse Salte, syrer og baser Jeg ved salt er et stof der er opbygget af ioner. Jeg ved at Ioner i salt sidder i et fast mønster, et iongitter Jeg kan vise og forklare at salt, der

Læs mere

Klimaforandringer: Hvilken Nønne Prisle og Merete Bilde, Copenhagen Center for Atmospheric Research, Kemisk Institut, Københavns Universitet

Klimaforandringer: Hvilken Nønne Prisle og Merete Bilde, Copenhagen Center for Atmospheric Research, Kemisk Institut, Københavns Universitet Klimaforandringer: Hvilken Nønne Prisle og Merete Bilde, Copenhagen Center for Atmospheric Research, sk Institut, Københavns Universitet Skyer er en central del af klimasystemet og vandcirkulationen på

Læs mere

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres.

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres. Epigenetik Men hvad er så epigenetik? Ordet epi er af græsk oprindelse og betyder egentlig ved siden af. Genetik handler om arvelighed, og hvordan vores gener videreføres fra generation til generation.

Læs mere

Svingninger. Erik Vestergaard

Svingninger. Erik Vestergaard Svingninger Erik Vestergaard 2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard, 2009. Billeder: Forside: Bearbejdet billede af istock.com/-m-i-s-h-a- Desuden egne illustrationer. Erik Vestergaard

Læs mere

Grundstoffer og det periodiske system

Grundstoffer og det periodiske system Grundstoffer og det periodiske system Gør rede for atomets opbygning. Definer; atom, grundstof, isotop, molekyle, ion. Beskriv hvorfor de enkelte grundstoffer er placeret som de er i Det Periodiske System.

Læs mere

1st April 2014 Task A. Alt om olivenolie. - Svarark -

1st April 2014 Task A. Alt om olivenolie. - Svarark - 1st April 2014 Task A Alt om olivenolie - Svarark - Country and Team No. Denmark Team: Name Signature Name Signature Name Signature OPGAVE A1: Undersøgelse af fordampning Biologi - Svarark (TOTAL MARKS

Læs mere

Dansk referat. Dansk Referat

Dansk referat. Dansk Referat Dansk referat Stjerner fødes når store skyer af støv og gas begynder at trække sig sammen som resultat af deres egen tyngdekraft (øverste venstre panel af Fig. 6.7). Denne sammentrækning fører til dannelsen

Læs mere

Lys fra silicium-nanopartikler. Fysiklærerdag 22. januar 2010 Brian Julsgaard

Lys fra silicium-nanopartikler. Fysiklærerdag 22. januar 2010 Brian Julsgaard Lys fra silicium-nanopartikler Fysiklærerdag 22. januar 2010 Brian Julsgaard Oversigt Hvorfor silicium? Hvorfor lyser nano-struktureret silicium? Hvad er en nanokrystal og hvordan laver man den? Hvad studerer

Læs mere

Birgit Schiøtt Professor (MSO), PhD Kemisk institut og inano. Bent Deleuran Professor (MSO), overlæge, dr.med. Århus Universitetshospital

Birgit Schiøtt Professor (MSO), PhD Kemisk institut og inano. Bent Deleuran Professor (MSO), overlæge, dr.med. Århus Universitetshospital Uddannelsesstrategier, -planer og -udbud inden for lægemiddelområdet? Bent Deleuran Professor (MSO), overlæge, dr.med. Århus Universitetshospital Birgit Schiøtt Professor (MSO), PhD Kemisk institut og

Læs mere

Klavs Thormod og Tina Haahr Andersen

Klavs Thormod og Tina Haahr Andersen Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg gsk

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Billeder af cellens molekylære univers

Billeder af cellens molekylære univers 8 Billeder af cellens molekylære univers Hver enkelt levende celle består af tusindvis af biologiske makromolekyler. Om du er menneske, mus, svamp eller bakterie, så er mange af de biologiske molekyler

Læs mere

1. Tryk. Figur 1. og A 2. , der påvirkes af luftartens molekyler med kræfterne henholdsvis F 1. og F 2. , må der derfor gælde, at (1.1) F 1 = P.

1. Tryk. Figur 1. og A 2. , der påvirkes af luftartens molekyler med kræfterne henholdsvis F 1. og F 2. , må der derfor gælde, at (1.1) F 1 = P. M3 1. Tryk I beholderen på figur 1 er der en luftart, hvis molekyler bevæger sig rundt mellem hinanden. Med jævne mellemrum støder de sammen med hinanden og de støder ligeledes med jævne mellemrum mod

Læs mere

Enkelt og dobbeltspalte

Enkelt og dobbeltspalte Enkelt og dobbeltsalte Jan Scholtyßek 4.09.008 Indhold 1 Indledning 1 Formål 3 Teori 3.1 Enkeltsalte.................................. 3. Dobbeltsalte................................. 3 4 Fremgangsmåde

Læs mere

vsm.skf.com SKF Group 2006 PUB80/P7 6394 DA 06

vsm.skf.com SKF Group 2006 PUB80/P7 6394 DA 06 Se Pole Position-programmet for at få yderligere oplysninger om produkterne i SKF-sortimentet. Kontakt din lokale SKF-forhandler for at få fl ere oplysninger om, hvordan du bliver tilmeldt. vsm.skf.com

Læs mere

FYSIK? JA, HVORFOR FYSIK? JEG HAR TÆNKT OVER DET

FYSIK? JA, HVORFOR FYSIK? JEG HAR TÆNKT OVER DET FYSIK? JA, HVORFOR FYSIK? JEG HAR TÆNKT OVER DET IGEN OG IGEN, LIGE SIDEN JEG SOM 16 ÅRIG FALDT PLA- DASK FOR FYSIK, PARTIKLERNE OG DET STORE UNIV- ERS. IKKE NOK MED, AT JEG KAN HUSKE, HVILKET ÅR JEG FANDT

Læs mere

Tag dine gener om halsen. Isoler dit eget DNA, og lav et halssmykke ud af det.

Tag dine gener om halsen. Isoler dit eget DNA, og lav et halssmykke ud af det. Samarbejde mellem gymnasier og Aarhus Universitet Bioteknologiske eksperimenter Tag dine gener om halsen. Isoler dit eget DNA, og lav et halssmykke ud af det. Denne øvelse er baseret på øvelseskittet:

Læs mere

Når enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning.

Når enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning. E2 Elektrodynamik 1. Strømstyrke Det meste af vores moderne teknologi bygger på virkningerne af elektriske ladninger, som bevæger sig. Elektriske ladninger i bevægelse kalder vi elektrisk strøm. Når enderne

Læs mere

Kemi Kulhydrater og protein

Kemi Kulhydrater og protein Kemi Kulhydrater og protein Formål: Formålet med forsøget er at vise hvordan man kan påvise protein, fedtstof, simple sukkerarter eller stivelse i forskellige fødevarer. Samtidig kan man få en fornemmelse

Læs mere

Isolering af DNA fra løg

Isolering af DNA fra løg Isolering af DNA fra løg Formål: At afprøve en metode til isolering af DNA fra et levende væv. At anvende enzymer.. Indledning: Isolering af DNA fra celler er første trin i mange molekylærbiologiske undersøgelser.

Læs mere

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod.

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod. Gå op i røg Hvilke konsekvenser har rygning? Udfordringen Denne udfordring handler om nogle af de skader, der sker på kroppen, hvis man ryger. Du kan arbejde med, hvordan kulilten fra cigaretter påvirker

Læs mere

Na + -selektiv elektrode

Na + -selektiv elektrode C.11.1 Na + -selektiv elektrode Formål: Øvelsens formål er at kalibrere en Na + -ISE (ionselektiv elektrode) finde elektrodens linearitetsområde anvende elektroden til koncentrationsbestemmelse belyse

Læs mere

Fødevarer er mere end mad

Fødevarer er mere end mad 10 A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b 2 2 0 0 5 E R N Æ R I N G S B I O L O G I Fødevarer er mere end mad Fødevarer kan indeholde stoffer, der virker forebyggende på f.eks. kræft. Jagten på sådanne

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for STX 2m Kemi B

Undervisningsbeskrivelse for STX 2m Kemi B Undervisningsbeskrivelse for STX 2m Kemi B Termin Afslutning i juni skoleår 13/14 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Kemi A valgfag Hasse Bonde Rasmussen 3gKE Denne

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Årstid/årstal Institution Sommer 2015 VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg Uddannelse Hf/hfe/hhx/htx/stx/gsk/

Læs mere

Undervisningsplan Side 1 af 5

Undervisningsplan Side 1 af 5 Undervisningsplan Side 1 af 5 Lektionsantal: Ca. 200 lektioner (inklusive øvelser og eksamen fordelt med ca. 10 lektioner pr. uge). I perioden hvor eksamensprojektopgaven udfærdiges og i perioden, hvor

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold VUC Skive-Viborg HFe Kemi C Maria Ji Sigby-Clausen

Læs mere

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori Einsteins relativitetsteori 1 Formål Formålet med denne rapport er at få større kendskab til Einstein og hans indflydelse og bidrag til fysikken. Dette indebærer at forstå den specielle relativitetsteori

Læs mere

Fysik A - B Aarhus Tech. Niels Junge. Bølgelærer

Fysik A - B Aarhus Tech. Niels Junge. Bølgelærer Fysik A - B Aarhus Tech Niels Junge Bølgelærer 1 Table of Contents Bølger...3 Overblik...3 Harmoniske bølger kendetegnes ved sinus form samt følgende sammenhæng...4 Udbredelseshastighed...5 Begrebet lydstyrke...6

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

Måling af ledningsevne. I rent og ultrarent vand

Måling af ledningsevne. I rent og ultrarent vand Måling af ledningsevne I rent og ultrarent vand Anvendelse af ledningsevne Mest anvendt til kvalitets kontrol Overvågning af renhed på vand til processen Kontrol af vand i processen Kontrol af drikkevand

Læs mere

Næringssaltenes betydning for primærproduktionen

Næringssaltenes betydning for primærproduktionen Bearbejdning af ØkoFyn gruppens tilsvarende eksperiment og tilpasning af dette til brug af PASCO datafangst nitratelektrode og spektrofotometer Introduktion Når en landmand høster sine afgrøder, fjerner

Læs mere

MONTAGEVEJLEDNING (DK)

MONTAGEVEJLEDNING (DK) MONTAGEVEJLEDNING (DK) Tillykke med Deres nye møbel fra dk3 ROYAL SYSTEM reolen blev tegnet i 1948 af den legendariske danske designer og producent Poul Cadovius. Det var ét af verdens første væghængte

Læs mere

Skriftlig Eksamen Diskret Matematik (DM528)

Skriftlig Eksamen Diskret Matematik (DM528) Skriftlig Eksamen Diskret Matematik (DM528) Institut for Matematik & Datalogi Syddansk Universitet Tirsdag den 20 Januar 2009, kl. 9 13 Alle sædvanlige hjælpemidler (lærebøger, notater etc.) samt brug

Læs mere

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran 1. Drikkevand 9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran Teori I spildevandsrensning er det især mikroorganismer og encellede dyr der fjerner næringssaltene. For at sådanne mikroorganismer

Læs mere

Kuvettetest LCK 555 BI 5 /BI [n]

Kuvettetest LCK 555 BI 5 /BI [n] VIGTIGT NYT! Det aktuelle udgavenummer er nu angivet ved analyseproceduren eller aflæsning. Se venligst punktet Bemærk (se nedenfor). Kuvettetest Princip Bestemmelse af biokemisk oxygenforbrug over 5/[n]

Læs mere

Indhold En statistisk beskrivelse... 3 Bølgefunktionen... 4 Eksempel... 4 Opgave 1... 5 Tidsafhængig og tidsuafhængig... 5 Opgave 2...

Indhold En statistisk beskrivelse... 3 Bølgefunktionen... 4 Eksempel... 4 Opgave 1... 5 Tidsafhængig og tidsuafhængig... 5 Opgave 2... Introduktion til kvantemekanik Indhold En statistisk beskrivelse... 3 Bølgefunktionen... 4 Eksempel... 4 Opgave 1... 5 Tidsafhængig og tidsuafhængig... 5 Opgave 2... 6 Hvordan må bølgefunktionen se ud...

Læs mere

Fri og smertefri bevægelse

Fri og smertefri bevægelse Fri og smertefri bevægelse - din genvej ud af smerterne En lidt anderledes forklaring på hvorfor du har ondt og hvordan du bliver smertefri Introduktion En mindre skade på mit knæ, gav mig for nylig anledning

Læs mere

DIFFERENTIALREGNING Hvorfor er himlen blå?

DIFFERENTIALREGNING Hvorfor er himlen blå? DIFFERENTIALREGNING Hvorfor er himlen blå? Differentialregning - Rayleigh spredning - oki.wpd INDLEDNING Hvem har ikke betragtet den flotte blå himmel på en klar dag og beundret den? Men hvorfor er himlen

Læs mere

Kinematik. Lad os betragte en cyklist der kører hen ad en cykelsti. Vi kan beskrive cyklistens køretur ved hjælp af en (t,s)-tabel, som her:

Kinematik. Lad os betragte en cyklist der kører hen ad en cykelsti. Vi kan beskrive cyklistens køretur ved hjælp af en (t,s)-tabel, som her: K Kinematik Den del af fysikken, der handler om at beskrive bevægelser hedder kinematik. Vi kan se på tid, position, hastighed og acceleration, men disse ting må altid angives i forhold til noget. Fysikere

Læs mere

PolyJet teknologien printer med PHOTOPOLYMER FullCure materialer i ultra-tynde lag (16μ) lag på lag på en byggeplatform indtil 3D model er færdig.

PolyJet teknologien printer med PHOTOPOLYMER FullCure materialer i ultra-tynde lag (16μ) lag på lag på en byggeplatform indtil 3D model er færdig. Stand: Firma: Adresse: By: Telefon: www: Kontakt: C-3906 TL MaskinPartner A/S Rødengvej 20 4180 Sorø 36 86 06 00 www.tl-maskinpartner.com Thomas Lundsteen TL MaskinPartner A/S Stand C-3906 Pressemateriale

Læs mere

Betydning af revision af en DS/EN ISO standard

Betydning af revision af en DS/EN ISO standard By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium Betydning af revision af en DS/EN ISO standard Bestemmelser af total cyanid og fri cyanid i vand med flow analyse By- og Landskabsstyrelsen Rapport Juni

Læs mere

Verniers spektrofotometer SPRT-VIS USB 650

Verniers spektrofotometer SPRT-VIS USB 650 Verniers spektrofotometer SPRT-VIS USB 650 Bølgelængdeinterval: 350 nm 1000 nm, nøjagtighed: < 1 nm. Brug Logger Pro s nyeste udgaver (3.6.0 eller 3.6.1). Hent evt. opdateringer fra Verniers hjemmeside

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 2014/2015 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 Årsplan FAG: Fysik/kemi KLASSE:

Læs mere

Installationsmanual Trådløs Dørsensor Optisk

Installationsmanual Trådløs Dørsensor Optisk Trådløs Dørsensor Optisk Indholdsfortegnelse KOM GODT I GANG... 3 UDPAKNING... 3 MONTERING... 3 INSTALLATION AF BATTERIER... 4 EFTER INSTALLATION AF BATTERIER... 5 TEST AF DØRSENSOREN... 5 RESET TIL FABRIKSINDSTILLINGER...

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 15 Institution VUC Thy-Mors Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold stx Fysik niveau B Knud Søgaard

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni 2012 ZBC

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni 2012 ZBC Ringsted

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance Fag: Fysik/kemi Hold: 20 Lærer: Harriet Tipsmark Undervisningsmål 9/10 klasse Læringsmål Faglige aktiviteter 33-35 36-37 Jordens dannelse Kende nogle af nutidens forestillinger om universets opbygning

Læs mere

NÅR DU TÆNKER PÅ MILJØET I DEN DAGLIGE HUSHOLDNING

NÅR DU TÆNKER PÅ MILJØET I DEN DAGLIGE HUSHOLDNING NÅR DU TÆNKER PÅ MILJØET I DEN DAGLIGE HUSHOLDNING Når du vælger de blå Änglamark produkter, er du sikker på at få produkter af høj kvalitet, uden overfl ødig kemi. Vi stiller nemlig krav til indholdsstoffer,

Læs mere

HMI-nr. Pris ekskl. moms Pris inkl. moms Microlight kontakt 33106 DKK 400,00 DKK 500,00

HMI-nr. Pris ekskl. moms Pris inkl. moms Microlight kontakt 33106 DKK 400,00 DKK 500,00 0/1 kontakter En 0/1 kontakt er en kontakt med en tænd/sluk-funktion, der f.eks. kan erstatte venstre- eller højreklik, dobbeltklik eller hold-funktion på en computermus/trackball/joystick. Læs mere under

Læs mere

Optical Time Domain Reflectometer Princip for OTDR

Optical Time Domain Reflectometer Princip for OTDR Optical Time Domain Reflectometer Princip for OTDR Hvad er en OTDR Backscattered lys Pulse input Hvad er en OTDR? En OTDR er et instrument, der analyserer lys tabet i en optisk fiber og benyttes til at

Læs mere

Syv transmembrane receptorer

Syv transmembrane receptorer Syv transmembrane receptorer Receptoren som kommunikationscentral Cellemembranen definerer grænsen mellem en celles indre og ydre miljø, der er meget forskelligt. Det er essentielt for cellens funktion

Læs mere

Opgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet

Opgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet pgave 1a.01 Brug af det periodiske system pgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet Eks: I rubrik 1 kendte vi grundstof nummeret (nr. 11). Ved brug af det periodiske

Læs mere

Broer, skak og netværk Carsten Thomassen: Naturens Verden 10, 1992, s. 388-393.

Broer, skak og netværk Carsten Thomassen: Naturens Verden 10, 1992, s. 388-393. Broer, skak og netværk Side 1 af 6 Broer, skak og netværk Carsten Thomassen: Naturens Verden 10, 1992, s. 388-393. Eksempler på praktiske anvendelser af matematik og nogle uløste problemer Indledning Figur

Læs mere

FRAKTALER. Hans Fogedby Institut for fysik og astronomi

FRAKTALER. Hans Fogedby Institut for fysik og astronomi FRAKTALER Hans Fogedby Institut for fysik og astronomi OVERSIGT Hvad er en fraktal Lidt historie Fraktaler i matematikken Den fraktale dimension Fraktaler i fysikken Fraktaler i biologien Fraktaler som

Læs mere

TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi

TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi Trinmål for Fysik/kemi TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi Fysikkens og kemiens verden Beskrive nogle grundstoffer og kemiske forbindelser, der har betydning for liv eller hverdag. Kende generelle egenskaber

Læs mere

Inspiration Monteringsvejledning. Monotec gabioner - løsninger der bare holder

Inspiration Monteringsvejledning. Monotec gabioner - løsninger der bare holder Inspiration Monteringsvejledning Monotec gabioner - løsninger der bare holder Få mere inspiration på vores hjemmeside www.byggros.com under referencer Systemet Monotec sikrer optimalt resultat Hele princippet

Læs mere

Fødevarers kvalitet en måleteknisk udfordring? v/lone Søvad Madsen, Teknologisk Institut cand.brom, seniorkonsulent

Fødevarers kvalitet en måleteknisk udfordring? v/lone Søvad Madsen, Teknologisk Institut cand.brom, seniorkonsulent Fødevarers kvalitet en måleteknisk udfordring? v/lone Søvad Madsen, Teknologisk Institut cand.brom, seniorkonsulent Introduktion Lone Søvad Madsen M.Sc. Fødevareteknologi (Bromatologi 1996) Speciale i

Læs mere

Nanosikkerhed. Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe.

Nanosikkerhed. Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe. Nanosikkerhed Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe.dk Nano på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Nanosikkerhedsforskning

Læs mere

Hubble relationen Øvelsesvejledning

Hubble relationen Øvelsesvejledning Hubble relationen Øvelsesvejledning Matematik/fysik samarbejde Henning Fisker Langkjer Til øvelsen benyttes en computer med CLEA-programmet Hubble Redshift Distance Relation. Galakserne i Universet bevæger

Læs mere

Grundvandskemi Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur

Grundvandskemi Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur G01 1 Grundvandskemi Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur Søren Munch Kristiansen smk@geo.au.dk Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur G01 2 G01 3 Undervisningsplan G01 4 Forelæsning

Læs mere

En stjernes fødsel påvirkes af noget så småt som strukturen af overfl aden på mikroskopiske støvkorn. Nye laboratorieeksperimenter viser hvordan.

En stjernes fødsel påvirkes af noget så småt som strukturen af overfl aden på mikroskopiske støvkorn. Nye laboratorieeksperimenter viser hvordan. 4 A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b 3 2 0 0 5 Støvkorn påvirker stjernefødsler En stjernes fødsel påvirkes af noget så småt som strukturen af overfl aden på mikroskopiske støvkorn. Nye laboratorieeksperimenter

Læs mere

Projektopgave Observationer af stjerneskælv

Projektopgave Observationer af stjerneskælv Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der

Læs mere

Eksponeringskompensation

Eksponeringskompensation Eksponeringskompensation EC = Exposure Compensation Eksponeringskompensation; måles altid i EV-steps. Bruges når man ønsker at ændre kameraets automatiske eksponering, således at man gerne vil have det

Læs mere

Vejledende opgaver i kernestofområdet i fysik-a Elektriske og magnetiske felter

Vejledende opgaver i kernestofområdet i fysik-a Elektriske og magnetiske felter Oktober 2012 Vejledende opgaver i kernestofområdet i fysik-a Elektriske og magnetiske felter Da læreplanen for fysik på A-niveau i stx blev revideret i 2010, blev kernestoffet udvidet med emnet Elektriske

Læs mere

Lokationsbestemmelse. Mikkel Baun Kjærgaard ISIS Software Katrinebjerg Department of Computer Science University of Aarhus

Lokationsbestemmelse. Mikkel Baun Kjærgaard ISIS Software Katrinebjerg Department of Computer Science University of Aarhus Lokationsbestemmelse Mikkel Baun Kjærgaard ISIS Software Katrinebjerg Department of Computer Science University of Aarhus Projekt Fokus på fremtiden arkitektur, applikationer og grænseflader til trådløs

Læs mere

Når tårerne løber ned ad kinden

Når tårerne løber ned ad kinden Når tårerne løber ned ad kinden Tårer er vigtige for et godt syn og for at øjnene kan være sunde og raske. Men når tåre-systemet med alderen kommer ud af balance - kan der så gøres noget? Ikke for alle

Læs mere

Automatiser jeres produktion let, billigt og fleksibelt

Automatiser jeres produktion let, billigt og fleksibelt Automatiser jeres produktion let, billigt og fleksibelt Universal Robots udvikler fleksibel og prisgunstig robotteknologi til industrien. Vi sætter slutbrugeren i centrum og gør teknologien let at bruge

Læs mere

Optiske eksperimenter med lysboks

Optiske eksperimenter med lysboks Optiske eksperimenter med lysboks Optik er den del af fysikken, der handler om lys- eller synsfænomener Lysboksen er forsynet med en speciel pære, som sender lyset ud gennem lysboksens front. Ved hjælp

Læs mere

Dansk Naturvidenskabsfestival d. 26. - 30. september 2011

Dansk Naturvidenskabsfestival d. 26. - 30. september 2011 Dansk Naturvidenskabsfestival d. 26. - 30. september 2011 Velkommen til Odense Tekniske Gymnasium side 1 Fysik Show side 2 Mordgåde side 3 Kemi i hverdagen side 4 Mikroskopisk liv side 5 PhysiQue Du Soleil

Læs mere

21. OKTOBER 2014 TRYK OG TRYKKOTER. En kort forklaring om begreberne meter vandsøjle og meter over havet. Lejre Vandråd

21. OKTOBER 2014 TRYK OG TRYKKOTER. En kort forklaring om begreberne meter vandsøjle og meter over havet. Lejre Vandråd 21. OKTOBER 2014 TRYK OG TRYKKOTER En kort forklaring om begreberne meter vandsøjle og meter over havet Lejre Vandråd Indholdsfortegnelse 1. Tryk og trykkoter i et vandforsyningssystem... 3 1.1 Tryk og

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Kan virksomheder identificere nanomaterialer i deres produktion og vurdere, om medarbejderne udsættes for dem?

Kan virksomheder identificere nanomaterialer i deres produktion og vurdere, om medarbejderne udsættes for dem? Kan virksomheder identificere nanomaterialer i deres produktion og vurdere, om medarbejderne udsættes for dem? Keld Alstrup Jensen, Seniorforsker (kaj@nrcwe.dk) Et NANOMATERIALE i EU s administrative definition

Læs mere

Professional Series bevægelsesdetektorer Ved, hvornår alarmen skal lyde. Ved, hvornår den ikke skal.

Professional Series bevægelsesdetektorer Ved, hvornår alarmen skal lyde. Ved, hvornår den ikke skal. Professional Series bevægelsesdetektorer Ved, hvornår alarmen skal lyde. Ved, hvornår den ikke skal. Nu med Antimask teknologi, flere zoner og spraydetektering Uovertrufne Bosch teknologier forbedrer detekteringsevnen

Læs mere

Demo rapport. Rapporten genereret den: 8-10-2011 Powered by. Demo rapport - 1 / 42

Demo rapport. Rapporten genereret den: 8-10-2011 Powered by. Demo rapport - 1 / 42 Demo rapport Rapporten genereret den: 8-10-2011 Powered by Demo rapport - 1 / 42 Få udbytte af din feedback Det er almindelig kendt at arbejdsglæde og høj performance ofte er sammenhængende. UdviklingsKompas

Læs mere

MS I DAGLIGDAGEN. www.almirall.com. Solutions with you in mind

MS I DAGLIGDAGEN. www.almirall.com. Solutions with you in mind MS I DAGLIGDAGEN www.almirall.com Solutions with you in mind GENERELLE RÅD OM MOTION 1. Anbefalinger omkring at tage tøj på Vi foreslår, at du husker de følgende anbefalinger, hvis du lider af fremskredne

Læs mere

God billedkvalitet kræver gode stik og kabler!

God billedkvalitet kræver gode stik og kabler! God billedkvalitet kræver gode stik og kabler! For at få mest glæde af din kabel-tv pakke fra Antenneforeningen Horsens Syd kræver det, at du har en korrekt udført antenneinstallation i huset. Det vigtigste

Læs mere