Væskers bevægelse i kapillarrør

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Væskers bevægelse i kapillarrør"

Transkript

1 Væskers bevægelse i kapillarrør Morten Christensen & Adam Cohen Simonsen Januar 2011

2 Indledning Denne øvelsesvejledning beskriver 1 øvelse, der er en del af det tilbud der gives til Gymnasie-, HF- og HTXklasser om besøg i Syddansk Universitets ScienceLab i Odense. Øvelsen omhandler Væskers Bevægelse i Kapillarrør. Øvelsen udføres i grupper af hver 2-3 personer og øvelserne har en varighed afca.3timer.foratkunnenådetteerdetderforvigtigtindenkursetathave gennemgået de vigtigste emner i den teoretiske del af øvelsesvejledningen. Opgaver Vejledningen til øvelsen omhandler Kapillareffekten og det er vigtigt for at få en grundlæggende forståelse af emnet, at der både bliver arbejdet i laboratoriet samt lavet opgaver for at der kan drages konklusioner. Den teoretiske del af vejledningen er udarbejdet til 3.g studerende, men der kan af den individuelle lærer udtages emner, der kan arbejdes dybere i, ligesom der er områder der kan udelades hvis eleverne ikke på daværende tidspunkt er nået dertil i undervisningen. Det er en god idé at have gennemgået det grundlæggende inden øvelsesstart. Vigtige ting vedrørende selve øvelsesdagen I er selv ansvarlige for at gemme alle relevante data, figurer, billeder, grafer og lignende, i vil bruge senere, inden i forlader øvelses lokalet. Det er derfor praktisk at medbringe en USB nøgle til dette formål (enten i hver gruppe eller hver person). 2

3 Figur 1: ScienceLab på SDU er placeret i fysiks øvelseslaboratorier. Indhold 1 Vands bevægelse Overfladespændingen Den kappillære effekt og overfladespænding Surfaktanter og den hydrofobe effekt Den kritiske micelle koncentration (CMC) Øvelse i Kapillareffekten 11 3 APPENDIX 14 3

4 1 Vands bevægelse Det kan være uundgåeligt inden for biologi, biofysik eller bioteknologi, ikke at komme i kontakt med, eller teoretisk at skulle behandle, biologiske systemer og de flydende medier som f.eks. celler er en del af. Vand er en essentiel del af biologien og øvelserne i denne vejledning behandler to emner inden for dette: kapillareffekten og surfaktanters indflydelse på kappillareffekten. Den person første til at beskæftige sig med kapillare kræfter var Francis Hauksbee, der i 1709 udgav en bog med eksperimenter. Ikke så lang tid senere fik Dr. James Jurin bevist at bevægelsen kun afhang af tykkelsen af kapillærrøret. Bevægelsen opstår som følge af forskellen mellen de intermolekulare kræfter, kaldet overfladespændingen, der virker sammentrækkende på væsken og interaktionen med siderne i den kapillære rør. Eksempler kan være meget tynde rør eller årer og bevægelsen i meget porøse materialer. Eksempler kendes fra hydrologiens verden, hvor grundvandets bevægelse gennem jorden skyldes de intermolekulare kræfter i overfladespændingen, kombineret med vandets tiltrækning til jordpartiklerne. Et andet eksempel er fra kemiens verden hvor kapillær bevægelse i Thin Layer Chromatography TLC får væsker til at stige op gennem et porøst silicamateriale. Den modsatte effekt er også tilstede, hvis man ser på kviksølvtermometre. Her er de intermolekulare kræfter stærkere end tiltrækningen til det glasrør kviksølv befinder sig i og derfor danner kviksølv i stedet en conveks meniskus der tvinger væsken ned og ikke op i røret. Et godt billede af vands overfladespænding og evne til at minimere overfladearealet, kan ses i figur (2). Figur 2: viser et billede af en dråbe vand frit svævende på en rumstation fra Figur 3: viser H 2O stabiliseret i vand ved hydrogen bindinger og hvordan disse mangler i grænsefladen mellem vand og luft. 4

5 { 1.1 Overfladespændingen Overfladespænding kan bedst beskrives som den overfladekraft væsker besidder til at modstå ydre påvirkninger. Den kommer til udtryk i væskers tilbøjelighed til at trække sig sammen. Denne effekt varierer fra væske til væske. Årsagen kan findes ved at se på vand, der består af H 2 O molekyler der i et tetrahedralt mønster bliver holdt sammen af hydrogenbindinger, som skitseret i figur (3). Netværket opnår den laveste fri energi ved at maksimere entropi ( uorden ). I grænsefladen mellem vandet og luften omkring dråben, vil der være H 2 O-molekyler der har færre nabomolekyler. De manglende bindinger gør at vandmolekyler i overfladen har en højere energi end molekyler inde i dråben. Et system vil søge mod den tilstand som har lavest energi. Denne energiforskel giver derfor anledning til en kraft som trækker overfladen sammen. Siden en kugleformet dråbe er den form der tillader dette bedst, er det den form væsken ideelt antager. Den kraft per længdeenhed som virker i overfladen giver os definitionen af overfladespændingen. Hvis man ser bort fra tyngdekraftens påvirkning og forestiller sig et system som vist i figur (4) kan overfla- a) b) l despændingen γ, enten defineres som: γ = F 2l (1) Eller hvis man ser det som en ændring i energien E, ved en tilvækst af arealet på følgende måde: γ = de da (2) Enheden for overfladespændingen da [γ] = [ J/m 2] = [N/m]. for henholdsvis ligning1 og 2 I Ligning (1) deles med 2 F Figur 4: viser et wire-loop med en tråd der kan bevæge sig vertikalt. a) hvor l er bredden på wiren og F er den kraft der trækker i wiren som følge af overfladespændingen. b) er den samme opstilling hvor en ændring i wiren kan ses som et udtryk for en ændring af arealet. da der i er to overflader og kraften derfor også er til stede på den modsatte side af det viste wire-loop. da A 5

6 1.2 Den kappillære effekt og overfladespænding I det specielle tilfælde hvor en væske befinder sig i et kapillarrør og interagerer med siderne i røret, kan der ske en ud af to ting: Siderne på røret vil enten have en tiltrækkende (som ved vand) eller en frastødende (som ved kviksølv) effekt på væsken. I begge tilfælde vil væske overfladen bøje af og tvinge væskesøjlen til enten at stige eller falde. Dette ses ved alle væsker og kontaktvinkelen θ der opstår mellem væske og materialet er af afgørende betydning for de egenskaber vi ønsker at undersøge. For et glas kapillarrør vil siderne være hydrofile og væskestanden stiger i røret når vand bliver tilsat. Kviksølv vil omvendt ikke tiltrækkes og væskestanden vil derfor falde. I begge tilfælde (og andre for simple væsker af denne type), vil den drivende kraft være interaktionen med siderne og her kan overfladespændingen relateres direkte til væskestanden h, samt vinkelen θ beskrevet tidligere. Hvis vi ser nærmere på et system som i figur (5) vil kraften F γ være relateret til omkredsen af F γ h F w Væske r ө R ө F γ Kapillærrør Figur 5: væskestand og dimmensioner i et kapillarrør nedsænket i en væske der tiltrækkes af siderne i røret (I vores tilfælde vand). væskeoverfladen og vinkelen på den meniskus der bliver dannet i væskeoverfladen ved relationen: F γ = 2πrγcos(θ) (3) Her er radius r på kappilærrøret forholdet mellem radius R af sfæren, som meniskus er et udsnit af, og vinkelen gennem følgende relation: Rcosθ = r (4) Kraften F w der påvirker søjlen i nedafgående retning er defineret ved massen m w gangetmedtyngdeaccelerationeng. Sidenm w = Vρhvor ρerdensiteten og V er volumen, kan disse kombineres til: F w = Vρg (5) I det specielle tilfælde hvor væskesøjlen ingen acceleration er F = 0 og så må kræfterne F γ +F w = 0. Da det i røret gælder at V r 2 πh kan γ isoleres 6

7 ved: F w = F γ r 2 πhρg = 2πrγcos(θ) γ = ρghr 2cos(θ) (6) Ligning (6) er den endelige ligning, der beskriver overfladespændingen for simple væsker i et kappillærrør. I ligningen er der taget højde for at γ kan ændre sig hvis vi tilsætter nogle molekyler (mere præcist surfaktanter) til væsken, det er dog ikke givet hvordan den den vil variere. Det vil vi se nærmere på i næste afsnit. 7

8 1.3 Surfaktanter og den hydrofobe effekt Figur 6: viser SDS (Sodium Dodecyl Sulphate) i vand Vi skal nu se på hvordan overfladeaktive molekyler, også kaldet surfaktanter, påvirker overfladespændingen. Det er vigtigt at forstå hvilke kræfter der gør at surfaktanter agreggerer i overfladen. Forestiller vi os et system som i figur(6), kan man se den ufavorable situation som opstår mellem surfaktanterne og vand. H 2 0 molekylerne er tvunget til acceptere tilstedeværelsen af surfaktanternes fedtkæder ved at bryde hydrogenbindinger mellem vandmolekyler, vist i figur (3). En sådan tilpasning vil medføre et fald i systemets entropi da vandmolekylernes netværk udenom surfaktanterne bliver mere ordnet. Siden systemet vil forsøge at maksimere entropien kan dette bedst opnås ved at H 2 O molekylerne ikke skal bryde det netværk af hydrogenbindinger der er i opløsningen. For at dette kan lade sig gøre samler surfaktanterne sig i overfladen, pegende med deres hydrofile hoved ned mod væsken og bidrager derfor ikke til et fald i entropi. Alle surfaktanter ender ikke i overfladen, men der indstiller sig en ligevægt, K, mellem surfaktanter i opløsningen og surfaktanter i overfladen. Dækningsgraden η i overfladen er relateret til ligevægtskonstanten K mellem disse og til koncentrationen c af surfaktanter i bulk. Dette kan beskrives ved en såkaldt Langmuir isoterm som har formen: η = Kc Kc+1 Isotermen for ligning(7) ser ud som vist i figur(8). Dette er den samme relation, som antallet af molekyler i overfladen i forhold til samlede antal sites vist i figur (7). (7) 8

9 = Surfaktantmolekyler θ C Figur 7: viser dækningsgraden ved n surfaktantmolekyler, på et udsnit i overfladen af væsken med n total sites tilgængelige Figur 8: viser Langmuir-isotermen for ligevægten mellem surfaktanter i overfladen og i bulk. Den stipplede linier der hvor der er fuld dækning I takt med at overfladen fyldes med surfaktanter og dennes koncentration stiger, falder overfladespændingen. Ved lave koncentrationer er Langmuirisothermen lineær og i dette regime kan man udlede følgende udtryk for ændringen i overfladespændingen: γ = γ 0 k C (8) hvor γ 0 er overfladespændingen før tilsætning af surfaktanter (rent vand), C er koncentrationen af surfaktant og k er en konstant, karakteristisk for systemet. En skitsering af grafen for ligning(8) er vist i figur(9) og (10). Υ Υ 0 Υ 0 Υ<Υ 0 rent vand vand + surfaktanter Figur 9: Viser hvordan surfaktanter lægger sig i overfladen af vand og dermed sænker overfladespændingen Figur 10: viser den linære sammenhæng med koncentration af surfaktanter og overfladespænding C 9

10 1.4 Den kritiske micelle koncentration (CMC) Når man øger koncentrationen af surfaktanter i opløsningen vil de på et tidspunkt gå fra at være opløst som enkelte molekyler (monomerer) til også at danne aggregater. Den type aggregat som dannes afhænger generelt af hvilken geometrisk form som surfaktantmolekylerne har. Vores molekyler har en kegleformet geometri som favoriserer kugleformede aggregater, hvor fedtkæderne peger mod centrum. En sådan struktur kaldes en micelle. Denne struktur er vist i figur(11). Dannelsen af miceller sker ved en karakteristisk koncentration kaldet den kritiske micelle koncentration (CMC = critical micelle concentration). Ved yderligere tilsættelse af surfaktanter vil disse gå til dannelse af nye miceller istedet for at øge koncentrationen af monomere. Pga. denne mekanisme vil koncentrationen af monomere være konstant over CMC. Dette er illustreret i figur(12): C surf. NC miceller C overflade cmc C surf. (total) Figur 11: Viser en micelle der vender de kegleformede surfaktanter med den hydrofile ende mod vandet og den hydrofobe mod centrum Figur 12: Viser hvordan koncentrationen af monomere går fra at stige, til at blive konstant over CMC. Efter CMC er det kun koncentrationen af miceller der stiger 10

11 2 Øvelse i Kapillareffekten Formål Siden miceller der dannes kun er tilstede i opløsningen, er det kun monomerene der er overfladeaktive. Pga. dette er det kun monomererne der bidrager til en sænkning af overfladespændingen og det kan derfor konkluderes at overfladespændingen efter CM C må være konstant. Øvelsens formål vil derfor være at måle overfladespændningen som funktion af surfaktantkoncentrationen og derved finde CMC. Dette kan gøres efter øvelsen ved en graf som i figur(13): Υ Υ 0 cmc C surf. Figur 13: viser overfladespændingen som funktion af concentrationen af surfaktanter Spørgsmål: Hvad er mekanismen for at fjerne fedt og urenheder med sæbe? Hvilke sæber vil være mest effektive til rengøring? Dem med høj CMC? Dem med lav CMC? 11

12 Øvelsen Øvelsen foregår ved at måle væskestanden i kapillarrør af samme diameter, men forskellige koncentrationer af surfaktanter. Ud fra en stamopløsning af 0.02M Natrium Lauryl Sulphat skal i fremstille opløsninger med forskellige koncentrationer. Før dette kan ske skal i regne ud hvor store mængder i skal bruge af stamopløsningen og destilleret vand. Til jeres rådighed har i pipetter og målekolber. Udfyld skemaet med de manglende koncentrationer: (De sidste 3 opløsninger laves nemmest ved at lave en anden stamopløsning på 0.002M og gå ud fra denne) Opl nr. Conc. ml H 2 O ml stamopl Væskestand M M M M M M M Fremgangsmåde 8 0.5mM 9 0.2mM mM I det lille kar med plads til 5 kapillarrør sættes 3 rør op. Der hældes der op i karret med rent destilleret vand. Vent 1 minut og efterfyld eventuelt med vand hvis væskestanden er faldet under kanten af karret. Herfter måles højden af væskestanden: Til rådighed er en højderidser der bruges til at måle højden på væskestanden ved bunden af meniskus (Værdien er et gennemsnit af de 3 målinger noteret ved 0.1mm nøjagtighed). Noter højden i skemaet og gentag proceduren for alle opløsninger. NB: det er vigtigt at karret er helt rent mellem målingerne, skyl derfor med rent destilleret vand og tør efter med en serviet. Efterbehandling For at se indflydelsen af concentrationen af surfaktanter overfladespændingen afbilled da jf. teorien overfladespændingen som funktion af koncentrationen i et koordinatsystem. Det burde nu være muligt at finde CMC. 12

13 HINT: Standardværdier kan findes i APPENDIX. Kontaktvinkelen mellem opløsningerne og røret antages at være den samme som for rent vand. 13

14 3 APPENDIX Overfladespænding af rent vandved 25 grader celcius: 71,97 mn/m Kapillarrørets diameter: 1,0 mm 14

Fremstilling af ferrofluids

Fremstilling af ferrofluids Fremstilling af ferrofluids Eksperiment 1: Fremstilling af ferrofluids - Elevvejledning Formål I dette eksperiment skal du fremstille nanopartikler af magnetit og bruge dem til at lave en magnetisk væske,

Læs mere

Fysikken bag hverdagens materialer.

Fysikken bag hverdagens materialer. Fysikken bag hverdagens materialer. Carsten Svaneborg, Lektor Institut for Fysik, Kemi og Farmaci Syddansk Universitetet Campusvej 55, 5320 Odense M zqex@sdu.dk Http://www.zqex.dk Oversigt Intro hverdagens

Læs mere

Selvsamlende enkeltlag elevvejledning

Selvsamlende enkeltlag elevvejledning Nano ScienceCenter,KøbenhavnsUniversitet Selvsamlende enkeltlag elevvejledning Fremstilling af enkeltlag på sølv Formål I dette forsøg skal du undersøge, hvordan vand hæfter til en overflade af henholdsvis

Læs mere

1. Tryk. Figur 1. og A 2. , der påvirkes af luftartens molekyler med kræfterne henholdsvis F 1. og F 2. , må der derfor gælde, at (1.1) F 1 = P.

1. Tryk. Figur 1. og A 2. , der påvirkes af luftartens molekyler med kræfterne henholdsvis F 1. og F 2. , må der derfor gælde, at (1.1) F 1 = P. M3 1. Tryk I beholderen på figur 1 er der en luftart, hvis molekyler bevæger sig rundt mellem hinanden. Med jævne mellemrum støder de sammen med hinanden og de støder ligeledes med jævne mellemrum mod

Læs mere

Øvelse Nanoscience og overfladespænding

Øvelse Nanoscience og overfladespænding Nano ScienceCenter,KøbenhavnsUniversitet Øvelse Nanoscience og overfladespænding Overfladespænding er måske ikke noget man spekulerer over i det daglige; men ikke desto mindre ser man effekter af overfladespænding

Læs mere

Intra- og intermolekylære bindinger.

Intra- og intermolekylære bindinger. Intra- og intermolekylære bindinger. Dipol-Dipol bindinger Londonbindinger ydrogen bindinger ydrofil ydrofob 1. Tilstandsformer... 1 2. Dipol-dipolbindinger... 2 3. Londonbindinger... 2 4. ydrogenbindinger....

Læs mere

Kemiøvelse 2 1. Puffere

Kemiøvelse 2 1. Puffere Kemiøvelse 2 1 Puffere Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 3 ved bioanalytikeruddannelsen. Kemiundervisningen i dette modul indeholder blandt andet

Læs mere

Titel: OPLØSELIGHEDEN AF KOBBER(II)SULFAT. Litteratur: Klasse: Dato: Ark 1 af. Helge Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1, s. 290-292 8/9-2008/OV

Titel: OPLØSELIGHEDEN AF KOBBER(II)SULFAT. Litteratur: Klasse: Dato: Ark 1 af. Helge Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1, s. 290-292 8/9-2008/OV Fag: KEMI Journal nr. Titel: OPLØSELIGHEDEN AF KOBBER(II)SULFAT Navn: Litteratur: Klasse: Dato: Ark 1 af Helge Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1, s. 290-292 8/9-2008/OV Formålet er at bestemme opløseligheden

Læs mere

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran 1. Drikkevand 9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran Teori I spildevandsrensning er det især mikroorganismer og encellede dyr der fjerner næringssaltene. For at sådanne mikroorganismer

Læs mere

Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose)

Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose) Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose) Baggrund: Det viser sig at en del af de sukkerarter vi indtager med vores mad er hvad man i fagsproget kalder reducerende sukkerarter. Disse vil

Læs mere

Gaslovene. SH ver. 1.2. 1 Hvad er en gas? 2 1.1 Fysiske størrelser... 2 1.2 Gasligninger... 3

Gaslovene. SH ver. 1.2. 1 Hvad er en gas? 2 1.1 Fysiske størrelser... 2 1.2 Gasligninger... 3 Gaslovene SH ver. 1.2 Indhold 1 Hvad er en gas? 2 1.1 Fysiske størrelser................... 2 1.2 Gasligninger...................... 3 2 Forsøgene 3 2.1 Boyle Mariottes lov.................. 4 2.1.1 Konklusioner.................

Læs mere

Analyse af proteiner Øvelsesvejledning

Analyse af proteiner Øvelsesvejledning Center for Undervisningsmidler, afdeling København Analyse af proteiner Øvelsesvejledning Formål At separere og analysere proteiner i almindelige fødevarer ved brug af gelelektroforese. Teori Alle dele

Læs mere

Jernindhold i fødevarer bestemt ved spektrofotometri

Jernindhold i fødevarer bestemt ved spektrofotometri Bioteknologi 4, Tema 8 Forsøg www.nucleus.dk Linkadresserne fungerer pr. 1.7.2011. Forlaget tager forbehold for evt. ændringer i adresserne. Jernindhold i fødevarer bestemt ved spektrofotometri Formål

Læs mere

Projekt 4.10. Minamata-katastrofen. En modellering af ligevægt mellem lineær vækst og eksponentiel henfald

Projekt 4.10. Minamata-katastrofen. En modellering af ligevægt mellem lineær vækst og eksponentiel henfald Projekt 4.10. Minamata-katastrofen. En modellering af ligevægt mellem lineær vækst og eksponentiel henfald Der findes mange situationer, hvor en bestemt størrelse ændres som følge af vekselvirkninger med

Læs mere

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik.

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. M4 Dynamik 1. Kræfter i ligevægt Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. Fx har nøglen til forståelsen af hvad der foregår i det indre af en stjerne været betragtninger

Læs mere

May the force be with you

May the force be with you May the force be with you Esben Thormann, Department of Chemistry, Surface Chemistry, Royal Institute of Technology, Stockholm. Adam C. Simonsen og Ole G. Mouritsen, MEMPHYS-Center for Biomembran fysik,

Læs mere

) ( 75,5 ( -75,5 ) ( 95,4 ( -1 ) (, 1 1. Vand, saltvand og negativt tryk. 60 LMFK-bladet, nr. 4, september 2010. Matematik. Kemi

) ( 75,5 ( -75,5 ) ( 95,4 ( -1 ) (, 1 1. Vand, saltvand og negativt tryk. 60 LMFK-bladet, nr. 4, september 2010. Matematik. Kemi Vand, saltvand og negativt tryk Jens Skak-Nielsen, Marselisborg Gymnasium I bogen Viden om Vand, redigeret af Inge Kaufmann og Søren Rud Keiding, vil jeg kommentere 2 bemærkninger i henholdsvis kapitel

Læs mere

Naturvidenskabeligt grundforløb

Naturvidenskabeligt grundforløb Før besøget i Tivoli De fysiologiske virkninger af g-kræfter. Spørgsmål der skal besvares: Hvorfor er blodtrykket større i fødderne større end blodtrykket i hovedet? Hvorfor øges pulsen, når man rejser

Læs mere

KROMATOGRAFI GENERELT OM GASKROMATOGRAFI

KROMATOGRAFI GENERELT OM GASKROMATOGRAFI KROMATOGRAFI Kromatografi betyder egentlig farvetegning, men ordet bruges nu om en række analysemetoder, som alle bygger på det princip, at forskellige stoffer har forskellig bindingsevne til en given

Læs mere

Salte, Syre og Baser

Salte, Syre og Baser Salte, Syre og Baser Fysik/Kemi Rapport 4/10 2011 MO Af Lukas Rønnow Klarlund 9.y Indholdsfortegnelse: Formål s. 2 Salte og Ioner s. 3 Syrer og Baser s. 5 phværdi s. 5 Neutralisation s. 6 Kunklusion s.

Læs mere

STUDERENDES ØVELSESARK TIL EKSPERIMENT A: NATURLIGE NANOMATERIALER

STUDERENDES ØVELSESARK TIL EKSPERIMENT A: NATURLIGE NANOMATERIALER STUDERENDES ØVELSESARK TIL EKSPERIMENT A: NATURLIGE NANOMATERIALER Navn: Dato:.. MÅL: - Lær om eksistensen af naturlige nanomaterialer - Lysets interaktion med kolloider - Gelatine og mælk som eksempler

Læs mere

Puls og g-påvirkning. Efterbehandlingsark 1. Hjertet som en pumpe. Begreber: Sammenhæng mellem begreberne: Opgave 1. Opgave 2

Puls og g-påvirkning. Efterbehandlingsark 1. Hjertet som en pumpe. Begreber: Sammenhæng mellem begreberne: Opgave 1. Opgave 2 Efterbehandlingsark 1 Hjertet som en pumpe Begreber: Puls = hjertets frekvens = antal slag pr. minut Slagvolumen = volumen af det blod, der pumpes ud ved hvert hjerteslag Minutvolumen = volumen af det

Læs mere

0BOpgaver i tryk og gasser. 1BOpgave 1

0BOpgaver i tryk og gasser. 1BOpgave 1 0BOpgaver i tryk og gasser 1BOpgave 1 Blandede opgaver i densitet ( = massefylde): a) Luftens densitet ved normal stuetemperatur og tryk er 1,20 kg/m 3. Hvor meget vejer luften i et rum med længde 6,00m,

Læs mere

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering:

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: LINEÆR PROGRAMMERING I lineær programmering løser man problemer hvor man for en bestemt funktion ønsker at finde enten en maksimering eller en minimering

Læs mere

7 QNL 2PYHQGWSURSRUWLRQDOLWHW +27I\VLN. 1 Intro I hvilket af de to glas er der mest plads til vand?: Hvorfor?:

7 QNL 2PYHQGWSURSRUWLRQDOLWHW +27I\VLN. 1 Intro I hvilket af de to glas er der mest plads til vand?: Hvorfor?: 1 Intro I hvilket af de to glas er der mest plads til vand?: Hvorfor?: Angiv de variable: Check din forventning ved at hælde lige store mængder vand i to glas med henholdsvis store og små kugler. Hvor

Læs mere

Opgaver. Emulgatorer - fedt at stabilisere. Animationer. Tekster. Eksperimenter

Opgaver. Emulgatorer - fedt at stabilisere. Animationer. Tekster. Eksperimenter Opgaver Opgaver Animationer 1. Chromatografi 2. Micelle 3. Emulsion 4. Hydrogenbinding 5. Monoglycerid Tekster 6. Emulgatorer 7. Emulsion Eksperimenter 8. Cremefremstilling Dagcreme Natcreme Forsøg 9.

Læs mere

PARTIELT MOLÆRT VOLUMEN

PARTIELT MOLÆRT VOLUMEN KemiF1 laboratorieøvelser 2008 ØvelseF1-2 PARTIELT MOLÆRT VOLUMEN Indledning I en binær blanding vil blandingens masse være summen af komponenternes masse; men blandingens volumen vil ikke være summen

Læs mere

Elektroforese. Navne: Rami Kassim Kaddoura Roman Averin Safa Sarac Magnus Høegh Jensen Frederik Gaarde Lindskov

Elektroforese. Navne: Rami Kassim Kaddoura Roman Averin Safa Sarac Magnus Høegh Jensen Frederik Gaarde Lindskov Elektroforese Navne: Rami Kassim Kaddoura Roman Averin Safa Sarac Magnus Høegh Jensen Frederik Gaarde Lindskov Klasse: 1.4 Fag: Biologi Vejleder: Brian Christensen Skole: Roskilde tekniske gymnasium, Htx

Læs mere

Selvsamlende enkeltlag Lærervejledning

Selvsamlende enkeltlag Lærervejledning Selvsamlende enkeltlag Lærervejledning Fremstilling af enkeltlag på sølv Fremstilling af enkeltlag på sølv er et mindre undervisningsforløb, hvor eleverne selv skal fremstille et sølvlag og belægge det

Læs mere

Bilag til Kvantitativ bestemmelse af glucose

Bilag til Kvantitativ bestemmelse af glucose Bilag til Kvantitativ bestemmelse af glucose Det synlige formål med øvelsen er at lære, hvorledes man helt præcist kan bestemme små mængder af glucose i en vandig opløsning ved hjælp af målepipetter, spektrofotometer

Læs mere

HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN?

HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN? KAPITEL 2: HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN? 24 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 25 Kapitel 2: Indhold Kapitlet giver en indføring i de kemiske processer,

Læs mere

Opstilling af model ved hjælp af differentialkvotient

Opstilling af model ved hjælp af differentialkvotient Opstilling af model ved hjælp af differentialkvotient N 0,35N 0, 76t 2010 Karsten Juul Til eleven Dette hæfte giver dig mulighed for at arbejde sådan med nogle begreber at der er god mulighed for at der

Læs mere

Er der flere farver i sort?

Er der flere farver i sort? Er der flere farver i sort? Hvad er kromatografi? Kromatografi benyttes inden for mange forskellige felter og forskningsområder og er en anvendelig og meget benyttet analytisk teknik. Kromatografi bruges

Læs mere

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Spildevandscenter Avedøre Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse I Formål: På renseanlægget renses et mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes

Læs mere

Matematikprojekt Belysning

Matematikprojekt Belysning Matematikprojekt Belysning 2z HTX Vibenhus Vejledning til eleven Du skal nu i gang med matematikprojektet Belysning. Dokumentationen Din dokumentation skal indeholde forklaringer mm, således at din tankegang

Læs mere

Oste-kemi. Størstedelen af proteinerne i mælken findes som små kugleformede samlinger, kaldet miceller.

Oste-kemi. Størstedelen af proteinerne i mælken findes som små kugleformede samlinger, kaldet miceller. Man behøver ikke at sætte sig ind i de mere tekniske eller kemiske forhold for at lave ost selv, men for dem som gerne vil vide mere om hvad der grundlæggende sker ved forvandlingen af mælk til ost, så

Læs mere

Opdrift i vand og luft

Opdrift i vand og luft Fysikøvelse Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Opdrift i vand og luft Formål I denne øvelse skal vi studere begrebet opdrift, som har en version i både en væske og i en gas. Vi skal lave et lille forsøg,

Læs mere

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Bygning af et glucosemolekyle... 2 Bygning af et poly- sakkarid.... 3 Påvisning af glukose (1)... 4 Påvisning af glucose (2)... 5 Påvisning af disakkarider....

Læs mere

Na + -selektiv elektrode

Na + -selektiv elektrode C.11.1 Na + -selektiv elektrode Formål: Øvelsens formål er at kalibrere en Na + -ISE (ionselektiv elektrode) finde elektrodens linearitetsområde anvende elektroden til koncentrationsbestemmelse belyse

Læs mere

Hypotese Start med at opstille et underbygget gæt på hvor mange ml olie, der kommer ud af kridt-prøven I får udleveret.

Hypotese Start med at opstille et underbygget gæt på hvor mange ml olie, der kommer ud af kridt-prøven I får udleveret. Forsøg: Indvinding af olie fra kalk Udarbejdet af Peter Frykman, GEUS En stor del af verdens oliereserver, bl.a. olien i Nordsøen findes i kalkbjergarter. 90 % af den danske olieproduktion kommer fra kalk

Læs mere

Tyndtlagskromatografi og gaskromatografi

Tyndtlagskromatografi og gaskromatografi I denne øvelse foretages to typer kromatografi, tyndtlagskromatografi (I) og gaskromatografi (II). I øvelsesdel I identificeres nogle aminosyrer ved tyndtlagskromatografi på alu-plader med cellulose. I

Læs mere

Dæmpet harmonisk oscillator

Dæmpet harmonisk oscillator FY01 Obligatorisk laboratorieøvelse Dæmpet harmonisk oscillator Hold E: Hold: D1 Jacob Christiansen Afleveringsdato: 4. april 003 Morten Olesen Andreas Lyder Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1 Formål...3

Læs mere

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. 25. August 2011 kl. 9 00-13 00

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. 25. August 2011 kl. 9 00-13 00 Aalborg Universitet Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik 25. August 2011 kl. 9 00-13 00 Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på argumentationen (som bør være kort og præcis), rigtigheden

Læs mere

Regulatoriske mekanismer i energistofskiftet

Regulatoriske mekanismer i energistofskiftet Regulatoriske mekanismer i energistofskiftet Del A Formål: Måling af metabolitkonc. i biopsier fra muskelvæv (rotter). Fremgangsmåde: se øvelsesvejleding Vi målte på ATP og PCr. Herudover var der andre

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet Side 1 af 9 sider Skriftlig prøve, torsdag den 24. maj, 2007, kl. 9:00-13:00 Kursus navn: Fysik 1 Kursus nr. 10022 Tilladte hjælpemidler: Alle hjælpemidler er tilladt. "Vægtning":

Læs mere

Arbejdet på kuglens massemidtpunkt, langs x-aksen, er lig med den resulterende kraft gange strækningen:

Arbejdet på kuglens massemidtpunkt, langs x-aksen, er lig med den resulterende kraft gange strækningen: Forsøgsopstilling: En kugle ligger mellem to skinner, og ruller ned af den. Vi måler ved hjælp af sensorer kuglens hastighed og tid ved forskellige afstand på rampen. Vi måler kuglens radius (R), radius

Læs mere

Bestemmelse af koffein i cola

Bestemmelse af koffein i cola Bestemmelse af koffein i cola 1,3,7-trimethylxanthine Koffein i læskedrikke Læs følgende links, hvor der blandt andet står nogle informationer om koffein og regler for hvor meget koffein, der må være i

Læs mere

Forsøg til Lys. Fysik 10.a. Glamsdalens Idrætsefterskole

Forsøg til Lys. Fysik 10.a. Glamsdalens Idrætsefterskole Fysik 10.a Glamsdalens Idrætsefterskole Henrik Gabs 22-11-2013 1 1. Sammensætning af farver... 3 2. Beregning af Rødt laserlys's bølgelængde... 4 3. Beregning af Grønt laserlys's bølgelængde... 5 4. Måling

Læs mere

1st April 2014 Task A. Alt om olivenolie. - Svarark -

1st April 2014 Task A. Alt om olivenolie. - Svarark - 1st April 2014 Task A Alt om olivenolie - Svarark - Country and Team No. Denmark Team: Name Signature Name Signature Name Signature OPGAVE A1: Undersøgelse af fordampning Biologi - Svarark (TOTAL MARKS

Læs mere

Daniells element Louise Regitze Skotte Andersen

Daniells element Louise Regitze Skotte Andersen Louise Regitze Skotte Andersen Fysikrapport. Morten Stoklund Larsen - Lærer K l a s s e 1. 4 G r u p p e m e d l e m m e r : N i k i F r i b e r t A n d r e a s D a h l 2 2-0 5-2 0 0 8 2 Indhold Indledning...

Læs mere

Lineære sammenhænge. Udgave 2. 2009 Karsten Juul

Lineære sammenhænge. Udgave 2. 2009 Karsten Juul Lineære sammenhænge Udgave 2 y = 0,5x 2,5 2009 Karsten Juul Dette hæfte er en fortsættelse af hæftet "Variabelsammenhænge, 2. udgave 2009". Indhold 1. Lineære sammenhænge, ligning og graf... 1 2. Lineær

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2011-maj 2013 Institution Københavns tekniske Skole - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Kemiske bindinger. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 7 lektioner

Kemiske bindinger. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 7 lektioner Kemiske bindinger Niveau: 8. klasse Varighed: 7 lektioner Præsentation: Forløbet Kemiske bindinger omhandler ionbindinger, kovalente bindinger, metalbindinger, polære kovalente bindinger, hydrogenbindinger

Læs mere

DNA origami øvelse 2013. DNA origami øvelse

DNA origami øvelse 2013. DNA origami øvelse DNA origami øvelse Introduktion I denne øvelse bruger vi DNA origami teknikken til at samle en tavle af DNA med dimensioner på 70 nm x 100 nm. Tavlen dannes af et langt enkeltstrenget DNA molekyle, der

Læs mere

Tryk. Tryk i væsker. Arkimedes lov

Tryk. Tryk i væsker. Arkimedes lov Tryk. Tryk i væsker. rkimedes lov 1/6 Tryk. Tryk i væsker. rkimedes lov Indhold 1. Definition af tryk...2 2. Tryk i væsker...3 3. Enheder for tryk...4 4. rkimedes lov...5 Ole Witt-Hansen 1975 (2015) Tryk.

Læs mere

Forsøgsprotokol til larveforsøg: Tilsætning af 3 dage gamle larver til gødning inficeret med patogene bakterier

Forsøgsprotokol til larveforsøg: Tilsætning af 3 dage gamle larver til gødning inficeret med patogene bakterier Forsøgsprotokol til larveforsøg: Tilsætning af 3 dage gamle larver til gødning inficeret med patogene bakterier Formål: at undersøge udviklingen i mængden af tilsatte patogene bakterier til hønsegødning.

Læs mere

Opdrift og modstand på et vingeprofil

Opdrift og modstand på et vingeprofil Opdrift og modstand på et vingeprofil Thor Paulli Andersen Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet 1 Vingens anatomi Et vingeprofil er karakteriseret ved følgende bestanddele: forkant, bagkant, korde, krumning

Læs mere

Nyborg Svømme- og Badeland

Nyborg Svømme- og Badeland Nyborg Svømme- og Badeland Adresse : Nyborg Idræts- & Fritidscenter Storebæltsvej 15 5800 Nyborg Kontaktperson Bjarne Vibæk Afdelingsleder bjarne@ni-f.dk Bemærk: Det kan være svært at besøge svømmehallen

Læs mere

hvor A er de ydre kræfters arbejde på systemet og Q er varmen tilført fra omgivelserne til systemet.

hvor A er de ydre kræfters arbejde på systemet og Q er varmen tilført fra omgivelserne til systemet. !#" $ "&% (')"&*,+.-&/102%435"&6,+879$ *1')*&: or et system, hvor kun den termiske energi ændres, vil tilvæksten E term i den termiske energi være: E term A + Q hvor A er de ydre kræfters rbejde på systemet

Læs mere

I kapitlet arbejdes med følgende centrale matematiske objekter og begreber:

I kapitlet arbejdes med følgende centrale matematiske objekter og begreber: INTRO Efter mange års pause er trigonometri med Fælles Mål 2009 tilbage som fagligt emne i grundskolens matematikundervisning. Som det fremgår af den følgende sides udpluk fra faghæftets trinmål, er en

Læs mere

Variable. 1 a a + 2 3 a 5 2a 3a + 6 a + 5 3a a 2 a 2 a 2 5 7 15 5 21 5 25 0 2 0 6 9 0 9 4 0 1 3 3 3 9 3 1 0 0 2 0 5 6 5 0 0 2,5 1,5 4 7,5 4 0

Variable. 1 a a + 2 3 a 5 2a 3a + 6 a + 5 3a a 2 a 2 a 2 5 7 15 5 21 5 25 0 2 0 6 9 0 9 4 0 1 3 3 3 9 3 1 0 0 2 0 5 6 5 0 0 2,5 1,5 4 7,5 4 0 Variable 1 a a + 2 3 a 5 2a 3a + 6 a + 5 3a a 2 a 2 a 2 5 7 15 5 21 5 25 0 2 0 6 9 0 9 4 0 1 3 3 3 9 3 1 0 0 2 0 5 6 5 0 0 2,5 1,5 4 7,5 4 0 2 a x = 5 b x = 1 c x = 1 d y = 1 e z = 0 f Ingen løsning. 3

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet Side 1 af 4 sider Skriftlig prøve, den 29. maj 2006 Kursus navn: Fysik 1 Kursus nr. 10022 Tilladte hjælpemidler: Alle "Vægtning": Eksamenssættet vurderes samlet. Alle svar

Læs mere

I fysik er der forskellige skriftlige discipliner, som du kan læse mere om på denne og de følgende sider.

I fysik er der forskellige skriftlige discipliner, som du kan læse mere om på denne og de følgende sider. Side 1 af 7 Indhold Rapportering rapportskrivning... 1 Løsning af fysikfaglige problemer opgaveregning.... 2 Formidling af fysikfaglig indsigt i form at tekster, præsentationer og lignende... 4 Projektrapporter...

Læs mere

Vejr. Matematik trin 2. avu

Vejr. Matematik trin 2. avu Vejr Matematik trin 2 avu Almen voksenuddannelse 10. december 2008 Vejr Matematik trin 2 Skriftlig matematik Opgavesættet består af: Opgavehæfte Svarark Hæftet indeholder følgende opgaver: 1 Klimarekorder

Læs mere

Projekt 1.3 Brydningsloven

Projekt 1.3 Brydningsloven Projekt 1.3 Brydningsloven Når en bølge, fx en lysbølge, rammer en grænseflade mellem to stoffer, vil bølgen normalt blive spaltet i to: Noget af bølgen kastes tilbage (spejling), hvor udfaldsvinklen u

Læs mere

Analytisk geometri. Et simpelt eksempel på dette er en ret linje. Som bekendt kan en ret linje skrives på formen

Analytisk geometri. Et simpelt eksempel på dette er en ret linje. Som bekendt kan en ret linje skrives på formen Analtisk geometri Mike Auerbach Odense 2015 Den klassiske geometri beskæftiger sig med alle mulige former for figurer: Linjer, trekanter, cirkler, parabler, ellipser osv. I den analtiske geometri lægger

Læs mere

NATURVIDENSKAB FOR ALLE N A N O V A N D NANOTEKNOLOGI OMKRING VAND

NATURVIDENSKAB FOR ALLE N A N O V A N D NANOTEKNOLOGI OMKRING VAND NATURVIDENSKAB FOR ALLE N A N O V A N D NANOTEKNOLOGI OMKRING VAND 3. ÅRGANG NR. 1 / 2009 Hvad er jesustallet? Hvad er lotuseffekten? Hvordan virker GORE TEX? Kan Spiderman blive virkelighed? Hvad er en

Læs mere

Matematik A. Prøvens varighed er 5 timer. Alle hjælpemidler er tilladt. Ved valgopgaver må kun det anførte antal afleveres til bedømmelse.

Matematik A. Prøvens varighed er 5 timer. Alle hjælpemidler er tilladt. Ved valgopgaver må kun det anførte antal afleveres til bedømmelse. HTX Matematik A Fredag den 18. maj 2012 Kl. 09.00-14.00 GL121 - MAA - HTX 1 Matematik A Prøvens varighed er 5 timer. Alle hjælpemidler er tilladt. Ved valgopgaver må kun det anførte antal afleveres til

Læs mere

Protoner med magnetfelter i alle mulige retninger.

Protoner med magnetfelter i alle mulige retninger. Magnetisk resonansspektroskopi Protoners magnetfelt I 1820 lavede HC Ørsted et eksperiment, der senere skulle gå over i historiebøgerne. Han placerede en magnet i nærheden af en ledning og så, at når der

Læs mere

Biotechnology Explorer. Protein Fingerprinting

Biotechnology Explorer. Protein Fingerprinting Biotechnology Explorer Protein Fingerprinting Instruktionsmanual Katalognummer 166-0100EDU explorer.bio-rad.com Delene i dette kit er sendt i seperate æsker. Opbevar proteinstandarderne i fryseren, ved

Læs mere

Matema10k. Matematik for hhx C-niveau. Arbejdsark til kapitlerne i bogen

Matema10k. Matematik for hhx C-niveau. Arbejdsark til kapitlerne i bogen Matema10k Matematik for hhx C-niveau Arbejdsark til kapitlerne i bogen De følgende sider er arbejdsark og opgaver som kan bruges som introduktion til mange af bogens kapitler og underemner. De kan bruges

Læs mere

Regnskovens hemmeligheder

Regnskovens hemmeligheder Center for Undervisningsmidler, afdeling København Regnskovens hemmeligheder Øvelsesvejledning Formål Et gen for et kræfthelbredende protein er blevet fundet i nogle mystiske blade i regnskoven. Forskere

Læs mere

Kalibrering af mikroflow og nanoflow - udfordringer i den mikroskopiske verden. Claus Melvad

Kalibrering af mikroflow og nanoflow - udfordringer i den mikroskopiske verden. Claus Melvad Kalibrering af mikroflow og nanoflow - udfordringer i den mikroskopiske verden Claus Melvad Hvad er mikro- og nanoflow? Mikroflow er flow under 1 ml/min. Nanoflow er flow under 0,001 ml/min. 1,67E-5 ml/s

Læs mere

LIM & LIMTEKNIK. FMV Temadag, Tycho Brahe Planetariet. 31. Januar 2013

LIM & LIMTEKNIK. FMV Temadag, Tycho Brahe Planetariet. 31. Januar 2013 LIM & LIMTEKNIK FMV Temadag, Tycho Brahe Planetariet 31. Januar 2013 Erik Andersen Laboratoriechef LIM I HVERDAGEN Vi bruger alle lim, til mange forskellige formål. LIM I HVERDAGEN Men limen findes også

Læs mere

Projekt Vandløb 1p uge 43 og 44, 2012. Projekt Vandløb

Projekt Vandløb 1p uge 43 og 44, 2012. Projekt Vandløb Projekt Vandløb Denne projektopgave markerer afslutningen på det fællesfaglige emne Vand. I skal enten individuelt eller i mindre grupper (max fire personer pr gruppe) skrive en rapport, som sammenfatter

Læs mere

Gratisprogrammet 27. september 2011

Gratisprogrammet 27. september 2011 Gratisprogrammet 27. september 2011 1 Brugerfladen: Små indledende øvelser: OBS: Hvis et eller andet ikke fungerer, som du forventer, skal du nok vælge en anden tilstand. Dette ses til højre for ikonerne

Læs mere

Lysets fysik Optiske fibre P0 projekt

Lysets fysik Optiske fibre P0 projekt Lysets fysik Optiske fibre P0 projekt Forsidebillede: En oplyst plexiglasleder hvorpå gruppens navn er skrevet [1] Titel: Optiske fibre Tema: Lysets fysik Projektperiode: 01/09 18/09 2015 Projektgruppe:

Læs mere

Resonans 'modes' på en streng

Resonans 'modes' på en streng Resonans 'modes' på en streng Indhold Elektrodynamik Lab 2 Rapport Fysik 6, EL Bo Frederiksen (bo@fys.ku.dk) Stanislav V. Landa (stas@fys.ku.dk) John Niclasen (niclasen@fys.ku.dk) 1. Formål 2. Teori 3.

Læs mere

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet En af de mest opsigtsvækkende opdagelser inden for astronomien er, at Universet udvider sig. Det var den

Læs mere

E 10: Fremstilling af PEC-solceller

E 10: Fremstilling af PEC-solceller E 10: Fremstilling af PEC-solceller Formål Formålet med forsøget er at fremstille PEC (Photo Electro Chemical) solceller ud fra vinduesruder, plantesaft, hvid maling og grafit fra en blyant. Apparatur

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE

KØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE KØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE Fysik 2, Klassisk mekanik 2 - ny og gammel ordning Skriftlig eksamen 25. januar 2008 Tillae hjælpemidler: Medbragt litteratur, noter og lommeregner

Læs mere

1gma_tændstikopgave.docx

1gma_tændstikopgave.docx ulbh 1gma_tændstikopgave.docx En lille simpel opgave med tændstikker Læg 10 tændstikker op på en række som vist Du skal nu danne 5 krydser med de 10 tændstikker, men du skal overholde 3 regler: 1) når

Læs mere

Naturvidenskab og mysticisme er det ikke modsætninger?

Naturvidenskab og mysticisme er det ikke modsætninger? Naturvidenskab og mysticisme er det ikke modsætninger? Kurt Heller, VUC i Hillerød Inspireret af Jens Skak-Nielsens artikel i LMFKbladet nr. 4, september 2010 og bogen: viden om Vand, vil jeg prøve at

Læs mere

Dialyse og carbamidanalyse

Dialyse og carbamidanalyse C.12.1 Dialyse og carbamidanalyse Formål: Ved dialyse af en vandig opløsning af proteinet albumin og det lavmolekylære stof carbamid trænes forskellige laboratorieprocedurer (afpipettering, tidtagning,

Læs mere

areal og rumfang trin 2 brikkerne til regning & matematik preben bernitt

areal og rumfang trin 2 brikkerne til regning & matematik preben bernitt brikkerne til regning & matematik areal og rumfang trin 2 preben bernitt brikkerne til regning & matematik areal og rumfang, trin 2 ISBN: 978-87-92488-18-3 1. Udgave som E-bog 2003 by bernitt-matematik.dk

Læs mere

Produktion af biodiesel fra rapsolie ved en enzymatisk reaktion

Produktion af biodiesel fra rapsolie ved en enzymatisk reaktion Produktion af biodiesel fra rapsolie ved en enzymatisk reaktion produceres fra rapsolie som består af 95% triglycerider (TG), samt diglycerider (DG), monoglycerider (MG) og frie fedtsyrer (FA). Under reaktionen

Læs mere

bobler af naturvidenskab

bobler af naturvidenskab bobler af naturvidenskab 1 bobler af naturvidenskab Indhold s introduktion TIL LÆREREN Dette er en vejledning til Bobler af naturvidenskab, der er en formidlingsaktivitet om sæbebobler. Den er målrettet

Læs mere

1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter

1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter 1 M1 Isaac Newton 1. Kræfter Vi vil starte med at se på kræfter. Vi ved fra vores hverdag, at der i mange daglige situationer optræder kræfter. Skal man fx. cykle op ad en bakke, bliver man nødt til at

Læs mere

Side 1 af 8. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. Maj 2013.

Side 1 af 8. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. Maj 2013. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Maj 2013 Skive Tekniske Gymnasium HTX Kemi B Helle Ransborg

Læs mere

Løsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet

Løsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet V3. Marstal solvarmeanlæg a) Den samlede effekt, som solfangeren tilføres er Solskinstiden omregnet til sekunder er Den tilførte energi er så: Kun af denne er nyttiggjort, så den nyttiggjorte energi udgør

Læs mere

Kombineret ph-elektrode type 160015. Gevind (PG 13) Evt. påfyldning af KCl. Ag/AgCl-referenceelement. Membran. Intern bufferopløsning

Kombineret ph-elektrode type 160015. Gevind (PG 13) Evt. påfyldning af KCl. Ag/AgCl-referenceelement. Membran. Intern bufferopløsning Kombineret ph-elektrode type 160015 Komponenter Top af elektrode med stikforbindelse og O-ringstætning Gevind (PG 13) Evt. påfyldning af KCl Ag/AgCl-referenceelement Kaliumchloridopløsning - 3,5 mol/l

Læs mere

Variabel- sammenhænge

Variabel- sammenhænge Variabel- sammenhænge 2008 Karsten Juul Dette hæfte kan bruges som start på undervisningen i variabelsammenhænge for st og hf. Indhold 1. Hvordan viser en tabel sammenhængen mellem to variable?... 1 2.

Læs mere

Spm. 1.: Hvis den totale koncentration af monomer betegnes med CT hvad er så sammenhængen mellem CT, [D] og [M]?

Spm. 1.: Hvis den totale koncentration af monomer betegnes med CT hvad er så sammenhængen mellem CT, [D] og [M]? DNA-smeltetemperaturbestemmelse KemiF2-2008 DNA-smeltetemperaturbestemmelse Introduktion Oligonucleotider er ofte benyttet til at holde nanopartikler sammen med hinanden. Den ene enkeltstreng er kovalent

Læs mere

Projekt 1.4 Tagrendeproblemet en instruktiv øvelse i modellering med IT.

Projekt 1.4 Tagrendeproblemet en instruktiv øvelse i modellering med IT. Projekt 1.4 Tagrendeproblemet en instruktiv øvelse i modellering med IT. Projektet kan bl.a. anvendes til et forløb, hvor en af målsætningerne er at lære om samspillet mellem værktøjsprogrammernes geometriske

Læs mere

Fremstilling af mikrofluidfilter til filtrering af guld-nanopartikler

Fremstilling af mikrofluidfilter til filtrering af guld-nanopartikler Fremstilling af mikrofluidfilter til filtrering af guld-nanopartikler Formål I dette eksperiment skal du fremstille et såkaldt mikrofluidfilter og vise, at filtret kan bruges til at frafiltrere partikler

Læs mere

Strålingsintensitet I = Hvor I = intensiteten PS = effekten hvormed strålingen rammer en given flade S AS = arealet af fladen

Strålingsintensitet I = Hvor I = intensiteten PS = effekten hvormed strålingen rammer en given flade S AS = arealet af fladen Strålingsintensitet Skal det fx afgøres hvor skadelig en given radioaktiv stråling er, er det ikke i sig selv relevant at kende aktiviteten af kilden til strålingen. Kilden kan være langt væk eller indkapslet,

Læs mere

Isolering af DNA fra løg

Isolering af DNA fra løg Isolering af DNA fra løg Formål: At afprøve en metode til isolering af DNA fra et levende væv. At anvende enzymer.. Indledning: Isolering af DNA fra celler er første trin i mange molekylærbiologiske undersøgelser.

Læs mere

Fremstilling af enkeltlag på sølv

Fremstilling af enkeltlag på sølv Fremstilling af enkeltlag på sølv Formål I dette eksperiment skal du undersøge, hvordan vand hæfter til en overflade af henholdsvis metallisk sølv, et nanometer tykt enkeltlag af hexadekanthiol og et nanometer

Læs mere

Projektopgave Observationer af stjerneskælv

Projektopgave Observationer af stjerneskælv Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der

Læs mere