Væskers bevægelse i kapillarrør

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Væskers bevægelse i kapillarrør"

Transkript

1 Væskers bevægelse i kapillarrør Morten Christensen & Adam Cohen Simonsen Januar 2011

2 Indledning Denne øvelsesvejledning beskriver 1 øvelse, der er en del af det tilbud der gives til Gymnasie-, HF- og HTXklasser om besøg i Syddansk Universitets ScienceLab i Odense. Øvelsen omhandler Væskers Bevægelse i Kapillarrør. Øvelsen udføres i grupper af hver 2-3 personer og øvelserne har en varighed afca.3timer.foratkunnenådetteerdetderforvigtigtindenkursetathave gennemgået de vigtigste emner i den teoretiske del af øvelsesvejledningen. Opgaver Vejledningen til øvelsen omhandler Kapillareffekten og det er vigtigt for at få en grundlæggende forståelse af emnet, at der både bliver arbejdet i laboratoriet samt lavet opgaver for at der kan drages konklusioner. Den teoretiske del af vejledningen er udarbejdet til 3.g studerende, men der kan af den individuelle lærer udtages emner, der kan arbejdes dybere i, ligesom der er områder der kan udelades hvis eleverne ikke på daværende tidspunkt er nået dertil i undervisningen. Det er en god idé at have gennemgået det grundlæggende inden øvelsesstart. Vigtige ting vedrørende selve øvelsesdagen I er selv ansvarlige for at gemme alle relevante data, figurer, billeder, grafer og lignende, i vil bruge senere, inden i forlader øvelses lokalet. Det er derfor praktisk at medbringe en USB nøgle til dette formål (enten i hver gruppe eller hver person). 2

3 Figur 1: ScienceLab på SDU er placeret i fysiks øvelseslaboratorier. Indhold 1 Vands bevægelse Overfladespændingen Den kappillære effekt og overfladespænding Surfaktanter og den hydrofobe effekt Den kritiske micelle koncentration (CMC) Øvelse i Kapillareffekten 11 3 APPENDIX 14 3

4 1 Vands bevægelse Det kan være uundgåeligt inden for biologi, biofysik eller bioteknologi, ikke at komme i kontakt med, eller teoretisk at skulle behandle, biologiske systemer og de flydende medier som f.eks. celler er en del af. Vand er en essentiel del af biologien og øvelserne i denne vejledning behandler to emner inden for dette: kapillareffekten og surfaktanters indflydelse på kappillareffekten. Den person første til at beskæftige sig med kapillare kræfter var Francis Hauksbee, der i 1709 udgav en bog med eksperimenter. Ikke så lang tid senere fik Dr. James Jurin bevist at bevægelsen kun afhang af tykkelsen af kapillærrøret. Bevægelsen opstår som følge af forskellen mellen de intermolekulare kræfter, kaldet overfladespændingen, der virker sammentrækkende på væsken og interaktionen med siderne i den kapillære rør. Eksempler kan være meget tynde rør eller årer og bevægelsen i meget porøse materialer. Eksempler kendes fra hydrologiens verden, hvor grundvandets bevægelse gennem jorden skyldes de intermolekulare kræfter i overfladespændingen, kombineret med vandets tiltrækning til jordpartiklerne. Et andet eksempel er fra kemiens verden hvor kapillær bevægelse i Thin Layer Chromatography TLC får væsker til at stige op gennem et porøst silicamateriale. Den modsatte effekt er også tilstede, hvis man ser på kviksølvtermometre. Her er de intermolekulare kræfter stærkere end tiltrækningen til det glasrør kviksølv befinder sig i og derfor danner kviksølv i stedet en conveks meniskus der tvinger væsken ned og ikke op i røret. Et godt billede af vands overfladespænding og evne til at minimere overfladearealet, kan ses i figur (2). Figur 2: viser et billede af en dråbe vand frit svævende på en rumstation fra Figur 3: viser H 2O stabiliseret i vand ved hydrogen bindinger og hvordan disse mangler i grænsefladen mellem vand og luft. 4

5 { 1.1 Overfladespændingen Overfladespænding kan bedst beskrives som den overfladekraft væsker besidder til at modstå ydre påvirkninger. Den kommer til udtryk i væskers tilbøjelighed til at trække sig sammen. Denne effekt varierer fra væske til væske. Årsagen kan findes ved at se på vand, der består af H 2 O molekyler der i et tetrahedralt mønster bliver holdt sammen af hydrogenbindinger, som skitseret i figur (3). Netværket opnår den laveste fri energi ved at maksimere entropi ( uorden ). I grænsefladen mellem vandet og luften omkring dråben, vil der være H 2 O-molekyler der har færre nabomolekyler. De manglende bindinger gør at vandmolekyler i overfladen har en højere energi end molekyler inde i dråben. Et system vil søge mod den tilstand som har lavest energi. Denne energiforskel giver derfor anledning til en kraft som trækker overfladen sammen. Siden en kugleformet dråbe er den form der tillader dette bedst, er det den form væsken ideelt antager. Den kraft per længdeenhed som virker i overfladen giver os definitionen af overfladespændingen. Hvis man ser bort fra tyngdekraftens påvirkning og forestiller sig et system som vist i figur (4) kan overfla- a) b) l despændingen γ, enten defineres som: γ = F 2l (1) Eller hvis man ser det som en ændring i energien E, ved en tilvækst af arealet på følgende måde: γ = de da (2) Enheden for overfladespændingen da [γ] = [ J/m 2] = [N/m]. for henholdsvis ligning1 og 2 I Ligning (1) deles med 2 F Figur 4: viser et wire-loop med en tråd der kan bevæge sig vertikalt. a) hvor l er bredden på wiren og F er den kraft der trækker i wiren som følge af overfladespændingen. b) er den samme opstilling hvor en ændring i wiren kan ses som et udtryk for en ændring af arealet. da der i er to overflader og kraften derfor også er til stede på den modsatte side af det viste wire-loop. da A 5

6 1.2 Den kappillære effekt og overfladespænding I det specielle tilfælde hvor en væske befinder sig i et kapillarrør og interagerer med siderne i røret, kan der ske en ud af to ting: Siderne på røret vil enten have en tiltrækkende (som ved vand) eller en frastødende (som ved kviksølv) effekt på væsken. I begge tilfælde vil væske overfladen bøje af og tvinge væskesøjlen til enten at stige eller falde. Dette ses ved alle væsker og kontaktvinkelen θ der opstår mellem væske og materialet er af afgørende betydning for de egenskaber vi ønsker at undersøge. For et glas kapillarrør vil siderne være hydrofile og væskestanden stiger i røret når vand bliver tilsat. Kviksølv vil omvendt ikke tiltrækkes og væskestanden vil derfor falde. I begge tilfælde (og andre for simple væsker af denne type), vil den drivende kraft være interaktionen med siderne og her kan overfladespændingen relateres direkte til væskestanden h, samt vinkelen θ beskrevet tidligere. Hvis vi ser nærmere på et system som i figur (5) vil kraften F γ være relateret til omkredsen af F γ h F w Væske r ө R ө F γ Kapillærrør Figur 5: væskestand og dimmensioner i et kapillarrør nedsænket i en væske der tiltrækkes af siderne i røret (I vores tilfælde vand). væskeoverfladen og vinkelen på den meniskus der bliver dannet i væskeoverfladen ved relationen: F γ = 2πrγcos(θ) (3) Her er radius r på kappilærrøret forholdet mellem radius R af sfæren, som meniskus er et udsnit af, og vinkelen gennem følgende relation: Rcosθ = r (4) Kraften F w der påvirker søjlen i nedafgående retning er defineret ved massen m w gangetmedtyngdeaccelerationeng. Sidenm w = Vρhvor ρerdensiteten og V er volumen, kan disse kombineres til: F w = Vρg (5) I det specielle tilfælde hvor væskesøjlen ingen acceleration er F = 0 og så må kræfterne F γ +F w = 0. Da det i røret gælder at V r 2 πh kan γ isoleres 6

7 ved: F w = F γ r 2 πhρg = 2πrγcos(θ) γ = ρghr 2cos(θ) (6) Ligning (6) er den endelige ligning, der beskriver overfladespændingen for simple væsker i et kappillærrør. I ligningen er der taget højde for at γ kan ændre sig hvis vi tilsætter nogle molekyler (mere præcist surfaktanter) til væsken, det er dog ikke givet hvordan den den vil variere. Det vil vi se nærmere på i næste afsnit. 7

8 1.3 Surfaktanter og den hydrofobe effekt Figur 6: viser SDS (Sodium Dodecyl Sulphate) i vand Vi skal nu se på hvordan overfladeaktive molekyler, også kaldet surfaktanter, påvirker overfladespændingen. Det er vigtigt at forstå hvilke kræfter der gør at surfaktanter agreggerer i overfladen. Forestiller vi os et system som i figur(6), kan man se den ufavorable situation som opstår mellem surfaktanterne og vand. H 2 0 molekylerne er tvunget til acceptere tilstedeværelsen af surfaktanternes fedtkæder ved at bryde hydrogenbindinger mellem vandmolekyler, vist i figur (3). En sådan tilpasning vil medføre et fald i systemets entropi da vandmolekylernes netværk udenom surfaktanterne bliver mere ordnet. Siden systemet vil forsøge at maksimere entropien kan dette bedst opnås ved at H 2 O molekylerne ikke skal bryde det netværk af hydrogenbindinger der er i opløsningen. For at dette kan lade sig gøre samler surfaktanterne sig i overfladen, pegende med deres hydrofile hoved ned mod væsken og bidrager derfor ikke til et fald i entropi. Alle surfaktanter ender ikke i overfladen, men der indstiller sig en ligevægt, K, mellem surfaktanter i opløsningen og surfaktanter i overfladen. Dækningsgraden η i overfladen er relateret til ligevægtskonstanten K mellem disse og til koncentrationen c af surfaktanter i bulk. Dette kan beskrives ved en såkaldt Langmuir isoterm som har formen: η = Kc Kc+1 Isotermen for ligning(7) ser ud som vist i figur(8). Dette er den samme relation, som antallet af molekyler i overfladen i forhold til samlede antal sites vist i figur (7). (7) 8

9 = Surfaktantmolekyler θ C Figur 7: viser dækningsgraden ved n surfaktantmolekyler, på et udsnit i overfladen af væsken med n total sites tilgængelige Figur 8: viser Langmuir-isotermen for ligevægten mellem surfaktanter i overfladen og i bulk. Den stipplede linier der hvor der er fuld dækning I takt med at overfladen fyldes med surfaktanter og dennes koncentration stiger, falder overfladespændingen. Ved lave koncentrationer er Langmuirisothermen lineær og i dette regime kan man udlede følgende udtryk for ændringen i overfladespændingen: γ = γ 0 k C (8) hvor γ 0 er overfladespændingen før tilsætning af surfaktanter (rent vand), C er koncentrationen af surfaktant og k er en konstant, karakteristisk for systemet. En skitsering af grafen for ligning(8) er vist i figur(9) og (10). Υ Υ 0 Υ 0 Υ<Υ 0 rent vand vand + surfaktanter Figur 9: Viser hvordan surfaktanter lægger sig i overfladen af vand og dermed sænker overfladespændingen Figur 10: viser den linære sammenhæng med koncentration af surfaktanter og overfladespænding C 9

10 1.4 Den kritiske micelle koncentration (CMC) Når man øger koncentrationen af surfaktanter i opløsningen vil de på et tidspunkt gå fra at være opløst som enkelte molekyler (monomerer) til også at danne aggregater. Den type aggregat som dannes afhænger generelt af hvilken geometrisk form som surfaktantmolekylerne har. Vores molekyler har en kegleformet geometri som favoriserer kugleformede aggregater, hvor fedtkæderne peger mod centrum. En sådan struktur kaldes en micelle. Denne struktur er vist i figur(11). Dannelsen af miceller sker ved en karakteristisk koncentration kaldet den kritiske micelle koncentration (CMC = critical micelle concentration). Ved yderligere tilsættelse af surfaktanter vil disse gå til dannelse af nye miceller istedet for at øge koncentrationen af monomere. Pga. denne mekanisme vil koncentrationen af monomere være konstant over CMC. Dette er illustreret i figur(12): C surf. NC miceller C overflade cmc C surf. (total) Figur 11: Viser en micelle der vender de kegleformede surfaktanter med den hydrofile ende mod vandet og den hydrofobe mod centrum Figur 12: Viser hvordan koncentrationen af monomere går fra at stige, til at blive konstant over CMC. Efter CMC er det kun koncentrationen af miceller der stiger 10

11 2 Øvelse i Kapillareffekten Formål Siden miceller der dannes kun er tilstede i opløsningen, er det kun monomerene der er overfladeaktive. Pga. dette er det kun monomererne der bidrager til en sænkning af overfladespændingen og det kan derfor konkluderes at overfladespændingen efter CM C må være konstant. Øvelsens formål vil derfor være at måle overfladespændningen som funktion af surfaktantkoncentrationen og derved finde CMC. Dette kan gøres efter øvelsen ved en graf som i figur(13): Υ Υ 0 cmc C surf. Figur 13: viser overfladespændingen som funktion af concentrationen af surfaktanter Spørgsmål: Hvad er mekanismen for at fjerne fedt og urenheder med sæbe? Hvilke sæber vil være mest effektive til rengøring? Dem med høj CMC? Dem med lav CMC? 11

12 Øvelsen Øvelsen foregår ved at måle væskestanden i kapillarrør af samme diameter, men forskellige koncentrationer af surfaktanter. Ud fra en stamopløsning af 0.02M Natrium Lauryl Sulphat skal i fremstille opløsninger med forskellige koncentrationer. Før dette kan ske skal i regne ud hvor store mængder i skal bruge af stamopløsningen og destilleret vand. Til jeres rådighed har i pipetter og målekolber. Udfyld skemaet med de manglende koncentrationer: (De sidste 3 opløsninger laves nemmest ved at lave en anden stamopløsning på 0.002M og gå ud fra denne) Opl nr. Conc. ml H 2 O ml stamopl Væskestand M M M M M M M Fremgangsmåde 8 0.5mM 9 0.2mM mM I det lille kar med plads til 5 kapillarrør sættes 3 rør op. Der hældes der op i karret med rent destilleret vand. Vent 1 minut og efterfyld eventuelt med vand hvis væskestanden er faldet under kanten af karret. Herfter måles højden af væskestanden: Til rådighed er en højderidser der bruges til at måle højden på væskestanden ved bunden af meniskus (Værdien er et gennemsnit af de 3 målinger noteret ved 0.1mm nøjagtighed). Noter højden i skemaet og gentag proceduren for alle opløsninger. NB: det er vigtigt at karret er helt rent mellem målingerne, skyl derfor med rent destilleret vand og tør efter med en serviet. Efterbehandling For at se indflydelsen af concentrationen af surfaktanter overfladespændingen afbilled da jf. teorien overfladespændingen som funktion af koncentrationen i et koordinatsystem. Det burde nu være muligt at finde CMC. 12

13 HINT: Standardværdier kan findes i APPENDIX. Kontaktvinkelen mellem opløsningerne og røret antages at være den samme som for rent vand. 13

14 3 APPENDIX Overfladespænding af rent vandved 25 grader celcius: 71,97 mn/m Kapillarrørets diameter: 1,0 mm 14

Fremstilling af ferrofluids

Fremstilling af ferrofluids Fremstilling af ferrofluids Eksperiment 1: Fremstilling af ferrofluids - Elevvejledning Formål I dette eksperiment skal du fremstille nanopartikler af magnetit og bruge dem til at lave en magnetisk væske,

Læs mere

Fysikken bag hverdagens materialer.

Fysikken bag hverdagens materialer. Fysikken bag hverdagens materialer. Carsten Svaneborg, Lektor Institut for Fysik, Kemi og Farmaci Syddansk Universitetet Campusvej 55, 5320 Odense M zqex@sdu.dk Http://www.zqex.dk Oversigt Intro hverdagens

Læs mere

Selvsamlende enkeltlag elevvejledning

Selvsamlende enkeltlag elevvejledning Nano ScienceCenter,KøbenhavnsUniversitet Selvsamlende enkeltlag elevvejledning Fremstilling af enkeltlag på sølv Formål I dette forsøg skal du undersøge, hvordan vand hæfter til en overflade af henholdsvis

Læs mere

1. Tryk. Figur 1. og A 2. , der påvirkes af luftartens molekyler med kræfterne henholdsvis F 1. og F 2. , må der derfor gælde, at (1.1) F 1 = P.

1. Tryk. Figur 1. og A 2. , der påvirkes af luftartens molekyler med kræfterne henholdsvis F 1. og F 2. , må der derfor gælde, at (1.1) F 1 = P. M3 1. Tryk I beholderen på figur 1 er der en luftart, hvis molekyler bevæger sig rundt mellem hinanden. Med jævne mellemrum støder de sammen med hinanden og de støder ligeledes med jævne mellemrum mod

Læs mere

Intra- og intermolekylære bindinger.

Intra- og intermolekylære bindinger. Intra- og intermolekylære bindinger. Dipol-Dipol bindinger Londonbindinger ydrogen bindinger ydrofil ydrofob 1. Tilstandsformer... 1 2. Dipol-dipolbindinger... 2 3. Londonbindinger... 2 4. ydrogenbindinger....

Læs mere

Øvelse med tarmkræftceller i kultur.

Øvelse med tarmkræftceller i kultur. Øvelse med tarmkræftceller i kultur. Baggrund Hver 3. dansker bliver ramt af kræft, inden de er blevet 75 år. Tyktarmskræft er den 3. hyppigste kræftform hos både mænd og kvinder, hvor henholdsvis 7.3

Læs mere

Øvelse Nanoscience og overfladespænding

Øvelse Nanoscience og overfladespænding Nano ScienceCenter,KøbenhavnsUniversitet Øvelse Nanoscience og overfladespænding Overfladespænding er måske ikke noget man spekulerer over i det daglige; men ikke desto mindre ser man effekter af overfladespænding

Læs mere

Kemiøvelse 2 1. Puffere

Kemiøvelse 2 1. Puffere Kemiøvelse 2 1 Puffere Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 3 ved bioanalytikeruddannelsen. Kemiundervisningen i dette modul indeholder blandt andet

Læs mere

INGENIØRENS ARBEJDSMETODE: ØV DIG I METODEN

INGENIØRENS ARBEJDSMETODE: ØV DIG I METODEN MODUL 7: INTRODUKTION TIL INNOVATION INGENIØRENS ARBEJDSMETODE ELEVVEJLEDNING INGENIØRENS ARBEJDSMETODE: ØV DIG I METODEN I denne aktivitet skal I øve jer i at bruge ingeniørens arbejdsmetode. Øvelsen

Læs mere

Grundlæggende egenskaber for vand og fedt

Grundlæggende egenskaber for vand og fedt Side: 1/9 Grundlæggende egenskaber for vand og fedt Forfattere: Morten Christensen Redaktør: Thomas Brahe Faglige temaer: Vand, Olie, Hydrofil, Hydrofob Kompetenceområder: Undersøgelse, Perspektivering,

Læs mere

Jernindhold i fødevarer bestemt ved spektrofotometri

Jernindhold i fødevarer bestemt ved spektrofotometri Bioteknologi 4, Tema 8 Forsøg www.nucleus.dk Linkadresserne fungerer pr. 1.7.2011. Forlaget tager forbehold for evt. ændringer i adresserne. Jernindhold i fødevarer bestemt ved spektrofotometri Formål

Læs mere

Kemiøvelse 2 C2.1. Puffere. Øvelsens pædagogiske rammer

Kemiøvelse 2 C2.1. Puffere. Øvelsens pædagogiske rammer Kemiøvelse 2 C2.1 Puffere Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 3 ved bioanalytikeruddannelsen. Kemiundervisningen i dette modul indeholder blandt

Læs mere

Titel: OPLØSELIGHEDEN AF KOBBER(II)SULFAT. Litteratur: Klasse: Dato: Ark 1 af. Helge Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1, s. 290-292 8/9-2008/OV

Titel: OPLØSELIGHEDEN AF KOBBER(II)SULFAT. Litteratur: Klasse: Dato: Ark 1 af. Helge Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1, s. 290-292 8/9-2008/OV Fag: KEMI Journal nr. Titel: OPLØSELIGHEDEN AF KOBBER(II)SULFAT Navn: Litteratur: Klasse: Dato: Ark 1 af Helge Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1, s. 290-292 8/9-2008/OV Formålet er at bestemme opløseligheden

Læs mere

Analyse af proteiner Øvelsesvejledning

Analyse af proteiner Øvelsesvejledning Center for Undervisningsmidler, afdeling København Analyse af proteiner Øvelsesvejledning Formål At separere og analysere proteiner i almindelige fødevarer ved brug af gelelektroforese. Teori Alle dele

Læs mere

Matematiske modeller Forsøg 1

Matematiske modeller Forsøg 1 Matematiske modeller Forsøg 1 At måle absorbansen af forskellige koncentrationer af brilliant blue og derefter lave en standardkurve. 2 ml pipette 50 og 100 ml målekolber Kuvetter Engangspipetter Stamopløsning

Læs mere

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik.

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. M4 Dynamik 1. Kræfter i ligevægt Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. Fx har nøglen til forståelsen af hvad der foregår i det indre af en stjerne været betragtninger

Læs mere

Øvelse: Chlorofylindholdet i spinat

Øvelse: Chlorofylindholdet i spinat Forløb: Smagen af frugt og grønt: Kemimateriale modul 2-8 Aktivitet: Øvelse: Chlorofylindholdet i spinat Fag: Kemi Klassetrin: 1. g, 2. g, 3. g Side: 1/6 Øvelse: Chlorofylindholdet i spinat Forfattere:

Læs mere

Puffere. Øvelsens pædagogiske rammer. Sammenhæng. Formål. Arbejdsform: Evaluering

Puffere. Øvelsens pædagogiske rammer. Sammenhæng. Formål. Arbejdsform: Evaluering 1 Puffere Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 3 ved bioanalytikeruddannelsen. Kemiundervisningen i dette modul indeholder blandt andet syrebaseteori

Læs mere

KAN PLASTIK NEDBRYDES?

KAN PLASTIK NEDBRYDES? KAN PLASTIK NEDBRYDES? Øvelsen består af flere dele Lav selv bioplast Design et nedbrydningsforsøg 1. Lav selv bioplast Teori Den plastik, der er i din smartphone, er forskellig fra plasten i din tandbørste

Læs mere

Faldmaskine. , får vi da sammenhængen mellem registreringen af hullerne : t = 2 r 6 v

Faldmaskine. , får vi da sammenhængen mellem registreringen af hullerne : t = 2 r 6 v Faldmaskine Rapport udarbejdet af: Morten Medici, Jonatan Selsing, Filip Bojanowski Formål: Formålet med denne øvelse er opnå en vis indsigt i, hvordan den kinetiske energi i et roterende legeme virker

Læs mere

Kædens længde kan ligger mellem 10 og 14 carbonatomer; det mest almindelige er 12.

Kædens længde kan ligger mellem 10 og 14 carbonatomer; det mest almindelige er 12. Kemi laboratorieforsøg 9.2 Anioniske surfaktanter Anioniske surfaktanter er vaskeaktive stoffer, der har en hydrofob ende og en hydrofil ende. Den hydrofile ende er negativt ladet, dvs. en anion. Da der

Læs mere

Studieretningsopgave

Studieretningsopgave Virum Gymnasium Studieretningsopgave Harmoniske svingninger i matematik og fysik Vejledere: Christian Holst Hansen (matematik) og Bodil Dam Heiselberg (fysik) 30-01-2014 Indholdsfortegnelse Indledning...

Læs mere

Gaslovene. SH ver. 1.2. 1 Hvad er en gas? 2 1.1 Fysiske størrelser... 2 1.2 Gasligninger... 3

Gaslovene. SH ver. 1.2. 1 Hvad er en gas? 2 1.1 Fysiske størrelser... 2 1.2 Gasligninger... 3 Gaslovene SH ver. 1.2 Indhold 1 Hvad er en gas? 2 1.1 Fysiske størrelser................... 2 1.2 Gasligninger...................... 3 2 Forsøgene 3 2.1 Boyle Mariottes lov.................. 4 2.1.1 Konklusioner.................

Læs mere

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Torsdag d. 7. august 2014 kl

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Torsdag d. 7. august 2014 kl Aalborg Universitet Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik Torsdag d. 7. august 2014 kl. 9 00-13 00 Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på argumentationen (som bør være kort og præcis),

Læs mere

Algedråber og fotosyntese

Algedråber og fotosyntese Algedråber og fotosyntese Fotosyntesen er en utrolig kompleks proces, som kan være svær at forstå. Heldigvis kan fotosyntesen illustreres på en måde, så alle kan forstå, hvad der helt præcist foregår i

Læs mere

Opskrift på Smart gele (6-10 klumper)

Opskrift på Smart gele (6-10 klumper) MODUL 7: INTRODUKTION TIL INNOVATION SMART GELE OPSKRIFT Opskrift på Smart gele (6-0 klumper) Du skal bruge: liter vand 80 g polyvinylalkohol (PVA) 5-30 ml 4 % borax vægt gryde Termometer Sølvfolie Bægerglas

Læs mere

Der hænger 4 lodder i et fælles hul på hver side af en vægtstang. Hvad kan du sige med hensyn til ligevægt?:

Der hænger 4 lodder i et fælles hul på hver side af en vægtstang. Hvad kan du sige med hensyn til ligevægt?: 1 At skabe ligevægt Der er flere måder hvorpå man med lodder som hænger i et fælles hul på hver sin side af en vægtstang kan få den til at balancere - at være i ligevægt. Prøv dig frem og angiv hvilke

Læs mere

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Tirsdag d. 27. maj 2014 kl

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Tirsdag d. 27. maj 2014 kl Aalborg Universitet Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik Tirsdag d. 27. maj 2014 kl. 9 00-13 00 Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på argumentationen (som bør være kort og præcis),

Læs mere

Højopløst mikroskopi til karakterisering af partikeloverflader

Højopløst mikroskopi til karakterisering af partikeloverflader Højopløst mikroskopi til karakterisering af partikeloverflader Morten Christensen Center for Membran Biofysik Institut for fysik kemi og farmaci Syddansk Universitet Morten.christensen@memphys.sdu.dk 1

Læs mere

Projekt 4.10. Minamata-katastrofen. En modellering af ligevægt mellem lineær vækst og eksponentiel henfald

Projekt 4.10. Minamata-katastrofen. En modellering af ligevægt mellem lineær vækst og eksponentiel henfald Projekt 4.10. Minamata-katastrofen. En modellering af ligevægt mellem lineær vækst og eksponentiel henfald Der findes mange situationer, hvor en bestemt størrelse ændres som følge af vekselvirkninger med

Læs mere

May the force be with you

May the force be with you May the force be with you Esben Thormann, Department of Chemistry, Surface Chemistry, Royal Institute of Technology, Stockholm. Adam C. Simonsen og Ole G. Mouritsen, MEMPHYS-Center for Biomembran fysik,

Læs mere

Salte, Syre og Baser

Salte, Syre og Baser Salte, Syre og Baser Fysik/Kemi Rapport 4/10 2011 MO Af Lukas Rønnow Klarlund 9.y Indholdsfortegnelse: Formål s. 2 Salte og Ioner s. 3 Syrer og Baser s. 5 phværdi s. 5 Neutralisation s. 6 Kunklusion s.

Læs mere

Teori. Size does matter. Nano-Science Center, Københavns Universitet, Formål

Teori. Size does matter. Nano-Science Center, Københavns Universitet, Formål Formål Vi skal i dette forsøg fokusere på at syntetisere guld-nanopartikler. Dette bliver gjort ved at reducere guld(iii) til neutrale guldatomer med natrium citrat. Efterfølgende skal vi se hvordan guld-nanopartikel

Læs mere

Opdrift i vand og luft

Opdrift i vand og luft Fysikøvelse Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Opdrift i vand og luft Formål I denne øvelse skal vi studere begrebet opdrift, som har en version i både en væske og i en gas. Vi skal lave et lille forsøg,

Læs mere

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Tirsdag d. 11. august 2015 kl

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Tirsdag d. 11. august 2015 kl Aalborg Universitet Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik Tirsdag d. 11. august 2015 kl. 9 00-13 00 Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på argumentationen (som bør være kort og

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet Side 1 af 11 sider Skriftlig prøve, lørdag den 22. august, 2015 Kursus navn Fysik 1 Kursus nr. 10916 Varighed: 4 timer Tilladte hjælpemidler: Alle hjælpemidler tilladt "Vægtning":

Læs mere

Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose)

Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose) Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose) Baggrund: Det viser sig at en del af de sukkerarter vi indtager med vores mad er hvad man i fagsproget kalder reducerende sukkerarter. Disse vil

Læs mere

Banan DNA 1/6. Formål: Formålet med øvelsen er at give eleverne mulighed for at se DNA strenge med det blotte øje.

Banan DNA 1/6. Formål: Formålet med øvelsen er at give eleverne mulighed for at se DNA strenge med det blotte øje. Banan DNA Formål: Formålet med øvelsen er at give eleverne mulighed for at se DNA strenge med det blotte øje. Baggrundsviden: Om vi er mennesker, dyr eller planter, så har alle organismer DNA i deres celler.

Læs mere

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran 1. Drikkevand 9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran Teori I spildevandsrensning er det især mikroorganismer og encellede dyr der fjerner næringssaltene. For at sådanne mikroorganismer

Læs mere

Fysik 2 - Den Harmoniske Oscillator

Fysik 2 - Den Harmoniske Oscillator Fysik 2 - Den Harmoniske Oscillator Esben Bork Hansen, Amanda Larssen, Martin Qvistgaard Christensen, Maria Cavallius 5. januar 2009 Indhold 1 Formål 1 2 Forsøget 2 3 Resultater 3 4 Teori 4 4.1 simpel

Læs mere

7 QNL 2PYHQGWSURSRUWLRQDOLWHW +27I\VLN. 1 Intro I hvilket af de to glas er der mest plads til vand?: Hvorfor?:

7 QNL 2PYHQGWSURSRUWLRQDOLWHW +27I\VLN. 1 Intro I hvilket af de to glas er der mest plads til vand?: Hvorfor?: 1 Intro I hvilket af de to glas er der mest plads til vand?: Hvorfor?: Angiv de variable: Check din forventning ved at hælde lige store mængder vand i to glas med henholdsvis store og små kugler. Hvor

Læs mere

STUDERENDES ØVELSESARK TIL EKSPERIMENT A: NATURLIGE NANOMATERIALER

STUDERENDES ØVELSESARK TIL EKSPERIMENT A: NATURLIGE NANOMATERIALER STUDERENDES ØVELSESARK TIL EKSPERIMENT A: NATURLIGE NANOMATERIALER Navn: Dato:.. MÅL: - Lær om eksistensen af naturlige nanomaterialer - Lysets interaktion med kolloider - Gelatine og mælk som eksempler

Læs mere

Hypotese Start med at opstille et underbygget gæt på hvor mange ml olie, der kommer ud af kridt-prøven I får udleveret.

Hypotese Start med at opstille et underbygget gæt på hvor mange ml olie, der kommer ud af kridt-prøven I får udleveret. Forsøg: Indvinding af olie fra kalk Udarbejdet af Peter Frykman, GEUS En stor del af verdens oliereserver, bl.a. olien i Nordsøen findes i kalkbjergarter. 90 % af den danske olieproduktion kommer fra kalk

Læs mere

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Spildevandscenter Avedøre Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse I Formål: På renseanlægget renses et mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes

Læs mere

Rapport uge 48: Skråplan

Rapport uge 48: Skråplan Rapport uge 48: Skråplan Morten A. Medici, Jonatan Selsing og Filip Bojanowski 2. december 2008 Indhold 1 Formål 2 2 Teori 2 2.1 Rullebetingelsen.......................... 2 2.2 Konstant kraftmoment......................

Læs mere

Forsøg til Lys. Fysik 10.a. Glamsdalens Idrætsefterskole

Forsøg til Lys. Fysik 10.a. Glamsdalens Idrætsefterskole Fysik 10.a Glamsdalens Idrætsefterskole Henrik Gabs 22-11-2013 1 1. Sammensætning af farver... 3 2. Beregning af Rødt laserlys's bølgelængde... 4 3. Beregning af Grønt laserlys's bølgelængde... 5 4. Måling

Læs mere

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Torsdag d. 9. juni 2011 kl

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Torsdag d. 9. juni 2011 kl Aalborg Universitet Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik Torsdag d. 9. juni 2011 kl. 9 00-13 00 Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på argumentationen (som bør være kort og præcis),

Læs mere

Øvelse: Analyse af betanin i rødbede

Øvelse: Analyse af betanin i rødbede Forløb: Smagen af frugt og grønt: Kemimateriale modul 2-8 Aktivitet: Øvelse: Analyse af betanin i rødbede Fag: Kemi Klassetrin: 1. g, 2. g, 3. g Side: 1/14 Øvelse: Analyse af betanin i rødbede Forfattere:

Læs mere

Opdrift og modstand på et vingeprofil

Opdrift og modstand på et vingeprofil Opdrift og modstand på et vingeprofil Thor Paulli Andersen Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet 1 Vingens anatomi Et vingeprofil er karakteriseret ved følgende bestanddele: forkant, bagkant, korde, krumning

Læs mere

Identifikation af aminosyre

Identifikation af aminosyre Identifikation af aminosyre Kapitel 8: Bioteknologi proteiner, DNA og bioethanol Problemstilling Aminosyrer er opløselige i vand og har syre-baseegenskaber. Et 2-aminosyremolekyle indeholder mindst én

Læs mere

Puls og g-påvirkning. Efterbehandlingsark 1. Hjertet som en pumpe. Begreber: Sammenhæng mellem begreberne: Opgave 1. Opgave 2

Puls og g-påvirkning. Efterbehandlingsark 1. Hjertet som en pumpe. Begreber: Sammenhæng mellem begreberne: Opgave 1. Opgave 2 Efterbehandlingsark 1 Hjertet som en pumpe Begreber: Puls = hjertets frekvens = antal slag pr. minut Slagvolumen = volumen af det blod, der pumpes ud ved hvert hjerteslag Minutvolumen = volumen af det

Læs mere

Skråplan. Esben Bork Hansen Amanda Larssen Martin Sven Qvistgaard Christensen. 2. december 2008

Skråplan. Esben Bork Hansen Amanda Larssen Martin Sven Qvistgaard Christensen. 2. december 2008 Skråplan Esben Bork Hansen Amanda Larssen Martin Sven Qvistgaard Christensen 2. december 2008 1 Indhold 1 Formål 3 2 Forsøg 3 2.1 materialer............................... 3 2.2 Opstilling...............................

Læs mere

Protoner med magnetfelter i alle mulige retninger.

Protoner med magnetfelter i alle mulige retninger. Magnetisk resonansspektroskopi Protoners magnetfelt I 1820 lavede HC Ørsted et eksperiment, der senere skulle gå over i historiebøgerne. Han placerede en magnet i nærheden af en ledning og så, at når der

Læs mere

Naturvidenskabeligt grundforløb

Naturvidenskabeligt grundforløb Før besøget i Tivoli De fysiologiske virkninger af g-kræfter. Spørgsmål der skal besvares: Hvorfor er blodtrykket større i fødderne større end blodtrykket i hovedet? Hvorfor øges pulsen, når man rejser

Læs mere

Selvsamlende enkeltlag Lærervejledning

Selvsamlende enkeltlag Lærervejledning Selvsamlende enkeltlag Lærervejledning Fremstilling af enkeltlag på sølv Fremstilling af enkeltlag på sølv er et mindre undervisningsforløb, hvor eleverne selv skal fremstille et sølvlag og belægge det

Læs mere

Indhold Problemstilling... 2 Solceller... 2 Lysets brydning... 3 Forsøg... 3 Påvirker vandet solcellernes ydelse?... 3 Gør det en forskel, hvor meget

Indhold Problemstilling... 2 Solceller... 2 Lysets brydning... 3 Forsøg... 3 Påvirker vandet solcellernes ydelse?... 3 Gør det en forskel, hvor meget SOLCELLER I VAND Indhold Problemstilling... 2 Solceller... 2 Lysets brydning... 3 Forsøg... 3 Påvirker vandet solcellernes ydelse?... 3 Gør det en forskel, hvor meget vand, der er mellem lyset og solcellen?...

Læs mere

Kemiske bindinger. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 7 lektioner

Kemiske bindinger. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 7 lektioner Kemiske bindinger Niveau: 8. klasse Varighed: 7 lektioner Præsentation: Forløbet Kemiske bindinger omhandler ionbindinger, kovalente bindinger, metalbindinger, polære kovalente bindinger, hydrogenbindinger

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet Side 1 af 9 sider Skriftlig prøve, torsdag den 24. maj, 2007, kl. 9:00-13:00 Kursus navn: Fysik 1 Kursus nr. 10022 Tilladte hjælpemidler: Alle hjælpemidler er tilladt. "Vægtning":

Læs mere

Matematikprojekt Belysning

Matematikprojekt Belysning Matematikprojekt Belysning 2z HTX Vibenhus Vejledning til eleven Du skal nu i gang med matematikprojektet Belysning. Dokumentationen Din dokumentation skal indeholde forklaringer mm, således at din tankegang

Læs mere

HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN?

HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN? KAPITEL 2: HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN? 24 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 25 Kapitel 2: Indhold Kapitlet giver en indføring i de kemiske processer,

Læs mere

Mælkesyrebakterier og holdbarhed

Mælkesyrebakterier og holdbarhed Mælkesyrebakterier og holdbarhed Formål Formålet med denne øvelse er at undersøge mælkesyrebakteriers og probiotikas evne til at øge holdbarheden af kød ved at: 1. Undersøge forskellen på bakterieantal

Læs mere

Brydningsindeks af vand

Brydningsindeks af vand Brydningsindeks af vand Øvelsesvejledning til brug i Nanoteket Udarbejdet i Nanoteket, Institut for Fysik, DTU Rettelser sendes til Ole.Trinhammer@fysik.dtu.dk 15. marts 2012 Indhold 1 Indledning 2 2 Formål

Læs mere

KROMATOGRAFI GENERELT OM GASKROMATOGRAFI

KROMATOGRAFI GENERELT OM GASKROMATOGRAFI KROMATOGRAFI Kromatografi betyder egentlig farvetegning, men ordet bruges nu om en række analysemetoder, som alle bygger på det princip, at forskellige stoffer har forskellig bindingsevne til en given

Læs mere

DNA origami øvelse 2013. DNA origami øvelse

DNA origami øvelse 2013. DNA origami øvelse DNA origami øvelse Introduktion I denne øvelse bruger vi DNA origami teknikken til at samle en tavle af DNA med dimensioner på 70 nm x 100 nm. Tavlen dannes af et langt enkeltstrenget DNA molekyle, der

Læs mere

Bilag til Kvantitativ bestemmelse af glucose

Bilag til Kvantitativ bestemmelse af glucose Bilag til Kvantitativ bestemmelse af glucose Det synlige formål med øvelsen er at lære, hvorledes man helt præcist kan bestemme små mængder af glucose i en vandig opløsning ved hjælp af målepipetter, spektrofotometer

Læs mere

Opstilling af model ved hjælp af differentialkvotient

Opstilling af model ved hjælp af differentialkvotient Opstilling af model ved hjælp af differentialkvotient N 0,35N 0, 76t 2010 Karsten Juul Til eleven Dette hæfte giver dig mulighed for at arbejde sådan med nogle begreber at der er god mulighed for at der

Læs mere

Opgaver. Emulgatorer - fedt at stabilisere. Animationer. Tekster. Eksperimenter

Opgaver. Emulgatorer - fedt at stabilisere. Animationer. Tekster. Eksperimenter Opgaver Opgaver Animationer 1. Chromatografi 2. Micelle 3. Emulsion 4. Hydrogenbinding 5. Monoglycerid Tekster 6. Emulgatorer 7. Emulsion Eksperimenter 8. Cremefremstilling Dagcreme Natcreme Forsøg 9.

Læs mere

Spm. 1.: Hvis den totale koncentration af monomer betegnes med CT hvad er så sammenhængen mellem CT, [D] og [M]?

Spm. 1.: Hvis den totale koncentration af monomer betegnes med CT hvad er så sammenhængen mellem CT, [D] og [M]? DNA-smeltetemperaturbestemmelse KemiF2-2008 DNA-smeltetemperaturbestemmelse Introduktion Oligonucleotider er ofte benyttet til at holde nanopartikler sammen med hinanden. Den ene enkeltstreng er kovalent

Læs mere

Øvelse 2 Mest mættede olier

Øvelse 2 Mest mættede olier Øvelse 2 Mest mættede olier Formål Formålet med denne øvelse er at foretage en kvalitativ undersøgelse af mængden af dobbeltbindinger i forskellige olier for at undersøge hvilke der er mest mættede. Teori

Læs mere

NÅR FORMER ÆNDRER SIG

NÅR FORMER ÆNDRER SIG 22 Tobias Holck Colding modtog Carlsbergfondets Forskningspris 2016 Tobias Holck Colding er professor ved Massachusetts Institute of Technology (MIT) og adjungeret professor ved Institut for Matematiske

Læs mere

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Bygning af et glucosemolekyle... 2 Bygning af et poly- sakkarid.... 3 Påvisning af glukose (1)... 4 Påvisning af glucose (2)... 5 Påvisning af disakkarider....

Læs mere

Daniells element Louise Regitze Skotte Andersen

Daniells element Louise Regitze Skotte Andersen Louise Regitze Skotte Andersen Fysikrapport. Morten Stoklund Larsen - Lærer K l a s s e 1. 4 G r u p p e m e d l e m m e r : N i k i F r i b e r t A n d r e a s D a h l 2 2-0 5-2 0 0 8 2 Indhold Indledning...

Læs mere

PARTIELT MOLÆRT VOLUMEN

PARTIELT MOLÆRT VOLUMEN KemiF1 laboratorieøvelser 2008 ØvelseF1-2 PARTIELT MOLÆRT VOLUMEN Indledning I en binær blanding vil blandingens masse være summen af komponenternes masse; men blandingens volumen vil ikke være summen

Læs mere

Kemiøvelse 2 C2.1. Puffere. Øvelsens pædagogiske rammer

Kemiøvelse 2 C2.1. Puffere. Øvelsens pædagogiske rammer Kemiøvelse 2 C2.1 Puffere Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 3 ved bioanalytikeruddannelsen. Kemiundervisningen i dette modul indeholder blandt

Læs mere

hvor A er de ydre kræfters arbejde på systemet og Q er varmen tilført fra omgivelserne til systemet.

hvor A er de ydre kræfters arbejde på systemet og Q er varmen tilført fra omgivelserne til systemet. !#" $ "&% (')"&*,+.-&/102%435"&6,+879$ *1')*&: or et system, hvor kun den termiske energi ændres, vil tilvæksten E term i den termiske energi være: E term A + Q hvor A er de ydre kræfters rbejde på systemet

Læs mere

Regulatoriske mekanismer i energistofskiftet

Regulatoriske mekanismer i energistofskiftet Regulatoriske mekanismer i energistofskiftet Del A Formål: Måling af metabolitkonc. i biopsier fra muskelvæv (rotter). Fremgangsmåde: se øvelsesvejleding Vi målte på ATP og PCr. Herudover var der andre

Læs mere

Nyborg Svømme- og Badeland

Nyborg Svømme- og Badeland Nyborg Svømme- og Badeland Adresse : Nyborg Idræts- & Fritidscenter Storebæltsvej 15 5800 Nyborg Kontaktperson Bjarne Vibæk Afdelingsleder bjarne@ni-f.dk Bemærk: Det kan være svært at besøge svømmehallen

Læs mere

Som substrat i forsøgene anvender vi para nitrophenylfosfat, der vha. enzymet omdannes til paranitrofenol

Som substrat i forsøgene anvender vi para nitrophenylfosfat, der vha. enzymet omdannes til paranitrofenol Enzymkinetik Introduktion I disse forsøg skal I arbejde med enzymet alkalisk fosfatase. Fosfataser er meget almindelige i levende organismer og er enzymer med relativt bred substrat specificitet. De katalyserer

Læs mere

0BOpgaver i tryk og gasser. 1BOpgave 1

0BOpgaver i tryk og gasser. 1BOpgave 1 0BOpgaver i tryk og gasser 1BOpgave 1 Blandede opgaver i densitet ( = massefylde): a) Luftens densitet ved normal stuetemperatur og tryk er 1,20 kg/m 3. Hvor meget vejer luften i et rum med længde 6,00m,

Læs mere

Regnskovens hemmeligheder

Regnskovens hemmeligheder Center for Undervisningsmidler, afdeling København Regnskovens hemmeligheder Øvelsesvejledning Formål Et gen for et kræfthelbredende protein er blevet fundet i nogle mystiske blade i regnskoven. Forskere

Læs mere

Bestemmelse af partikelstørrelser ved Cyklisk Voltammetri

Bestemmelse af partikelstørrelser ved Cyklisk Voltammetri Bestemmelse af partikelstørrelser ved Cyklisk Voltammetri Øvelsesvejledning til brug i Nanoteket Udarbejdet i Nanoteket, Institut for Fysik, DTU Rettelser sendes til Ole.Trinhammer@fysik.dtu.dk September

Læs mere

Er der flere farver i sort?

Er der flere farver i sort? Er der flere farver i sort? Hvad er kromatografi? Kromatografi benyttes inden for mange forskellige felter og forskningsområder og er en anvendelig og meget benyttet analytisk teknik. Kromatografi bruges

Læs mere

1st April 2014 Task A. Alt om olivenolie. - Svarark -

1st April 2014 Task A. Alt om olivenolie. - Svarark - 1st April 2014 Task A Alt om olivenolie - Svarark - Country and Team No. Denmark Team: Name Signature Name Signature Name Signature OPGAVE A1: Undersøgelse af fordampning Biologi - Svarark (TOTAL MARKS

Læs mere

Pointen med Funktioner

Pointen med Funktioner Pointen med Funktioner Frank Nasser 0. april 0 c 0080. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk: Dette er en

Læs mere

Øvelse 4.2 1/5 KemiForlaget

Øvelse 4.2 1/5 KemiForlaget KST G ERNÆRING Benthe Schou ØVELSE 4. Øvelse: Iodtal for fedtstoffer Indledning Et fedtstofs ernæringsmæssige sundhed bestemmes af hvilke fedtsyrer, der indgår i fedtstoffet. Fedtstoffets sundhed er stærkt

Læs mere

1. Bevægelse med luftmodstand

1. Bevægelse med luftmodstand Programmering i TI nspire. Michael A. D. Møller. Marts 2018. side 1/7 1. Bevægelse med luftmodstand Formål a) At lære at programmere i Basic. b) At bestemme stedbevægelsen for et legeme, der bevæger sig

Læs mere

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. 25. August 2011 kl. 9 00-13 00

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. 25. August 2011 kl. 9 00-13 00 Aalborg Universitet Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik 25. August 2011 kl. 9 00-13 00 Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på argumentationen (som bør være kort og præcis), rigtigheden

Læs mere

Naturvidenskabsfestival VAND

Naturvidenskabsfestival VAND Naturvidenskabsfestival VAND Tekst: Margrethe Marstrand Musik: Ukendt Det regner, det regner Det regner, det regner den hele dag, Hvor kommer dog alle de dråber fra? Dryppe, dryp, dryp, dryp, dryppe, dryp,

Læs mere

Teoretiske Øvelser Mandag den 28. september 2009

Teoretiske Øvelser Mandag den 28. september 2009 Hans Kjeldsen hans@phys.au.dk 21. september 2009 Teoretiske Øvelser Mandag den 28. september 2009 Øvelse nr. 10: Solen vor nærmeste stjerne Solens masse-lysstyrkeforhold meget stort. Det vil sige, at der

Læs mere

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering:

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: LINEÆR PROGRAMMERING I lineær programmering løser man problemer hvor man for en bestemt funktion ønsker at finde enten en maksimering eller en minimering

Læs mere

Fremstilling af enkeltlag på sølv

Fremstilling af enkeltlag på sølv Fremstilling af enkeltlag på sølv Formål I dette eksperiment skal du undersøge, hvordan vand hæfter til en overflade af henholdsvis metallisk sølv, et nanometer tykt enkeltlag af hexadekanthiol og et nanometer

Læs mere

Bestemmelse af koffein i cola

Bestemmelse af koffein i cola Bestemmelse af koffein i cola 1,3,7-trimethylxanthine Koffein i læskedrikke Læs følgende links, hvor der blandt andet står nogle informationer om koffein og regler for hvor meget koffein, der må være i

Læs mere

Elektroforese. Navne: Rami Kassim Kaddoura Roman Averin Safa Sarac Magnus Høegh Jensen Frederik Gaarde Lindskov

Elektroforese. Navne: Rami Kassim Kaddoura Roman Averin Safa Sarac Magnus Høegh Jensen Frederik Gaarde Lindskov Elektroforese Navne: Rami Kassim Kaddoura Roman Averin Safa Sarac Magnus Høegh Jensen Frederik Gaarde Lindskov Klasse: 1.4 Fag: Biologi Vejleder: Brian Christensen Skole: Roskilde tekniske gymnasium, Htx

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE

KØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE KØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE Fysik 2, Klassisk mekanik 2 - ny og gammel ordning Skriftlig eksamen 25. januar 2008 Tillae hjælpemidler: Medbragt litteratur, noter og lommeregner

Læs mere

Løsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet

Løsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet V3. Marstal solvarmeanlæg a) Den samlede effekt, som solfangeren tilføres er Solskinstiden omregnet til sekunder er Den tilførte energi er så: Kun af denne er nyttiggjort, så den nyttiggjorte energi udgør

Læs mere

Lineære sammenhænge. Udgave 2. 2009 Karsten Juul

Lineære sammenhænge. Udgave 2. 2009 Karsten Juul Lineære sammenhænge Udgave 2 y = 0,5x 2,5 2009 Karsten Juul Dette hæfte er en fortsættelse af hæftet "Variabelsammenhænge, 2. udgave 2009". Indhold 1. Lineære sammenhænge, ligning og graf... 1 2. Lineær

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse. Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Undervisningsbeskrivelse. Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Undervisningsbeskrivelse Termin Efterår 2018 Institution Horsens HF &VUC Uddannelse Hfe Fag og niveau Kemi c-niveau Lærer Flemming Fischer Hold FjKeC1 Holdet er et såkaldt flex-hold. Holdet har ikke fulgt

Læs mere

Na + -selektiv elektrode

Na + -selektiv elektrode C.11.1 Na + -selektiv elektrode Formål: Øvelsens formål er at kalibrere en Na + -ISE (ionselektiv elektrode) finde elektrodens linearitetsområde anvende elektroden til koncentrationsbestemmelse belyse

Læs mere

Tyndtlagskromatografi og gaskromatografi

Tyndtlagskromatografi og gaskromatografi I denne øvelse foretages to typer kromatografi, tyndtlagskromatografi (I) og gaskromatografi (II). I øvelsesdel I identificeres nogle aminosyrer ved tyndtlagskromatografi på alu-plader med cellulose. I

Læs mere

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2 ØVELSE 2.1 SMÅ FORSØG MED CO 2 At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). Indledning: CO 2 er en vigtig gas. CO 2 (carbondioxid) er det molekyle, der er grundlaget for opbygningen af alle organiske

Læs mere