Generaliseret angst, socialfobi og panikangst. Forord

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Generaliseret angst, socialfobi og panikangst. Forord"

Transkript

1 Generaliseret angst, socialfobi og panikangst En vejledning til patienter og pårørende Forfattere: Professor, dr. med., chefpsykolog Jørn Halberg Beckmann, Odense Universitetshospital Forskningschef, cand.scient. biologi og psykologi, Søren E. Skovlund, Odense Universitetshospital Speciallæge i psykiatri Kirsten Behnke, Frederiksberg Speciallæge i psykiatri, Mogens Undén, Frederiksberg Forord...1 Normal angst og sygelig angst...2 Behandlingsmuligheder...2 Generaliseret angst...4 Socialfobi...5 Panikangst...7 Angstsygdomme er tæt beslægtede...9 Forord Generaliseret angst, socialfobi, panikangst, depression samt tvangshandlinger, tvangstanker og spiseforstyrrelser er i de senere år dukket op i stadig større omfang hos den alment praktiserende læge. Måske har disse besværligheder altid været der - omend mindre synlige - måske er de generelle livsomstændigheder blevet mere belastende. Måske er der tale om reaktioner på stress, forjagethed, mangel på ægte menneskelig kontakt eller nedsat menneskelig evne til at klare livets problemer. Disse spørgsmål kan ikke besvares entydigt, men det optimistiske budskab er, at samtlige psykiatriske lidelser synes at have en fælles rod, som det er muligt at påvirke. Modgiften mod angsten er en kombination af medicin og psykoterapi, og alle videnskabelige undersøgelser viser, at denne behandlingsform er den mest effektive både på kort og langt sigt. Det er forfatternes håb, at denne lille vejledning kan medvirke til at give patienter og pårørende en større indsigt i og forståelse for, hvilke reelle og smertefulde byrder den angstplagede patient bærer på. Patientvejledningen skulle også gerne beskrive, at der er håb forude, således at pinefulde og invaliderende angstpåvirkninger kan fjernes fra patienternes skuldre. Jørn Halberg Beckmann Søren E. Skovlund Kirsten Behnke Mogens Undén

2 Normal angst og sygelig angst Alle mennesker kender følelsen af angst. Det er normalt at opleve angst i forbindelse med faresituationer eller stærke bekymringer. Normal angst er både en beskyttende og en udviklende følelse. Beskyttende, fordi den kan være et signal om, at der er noget, vi skal passe på. Udviklende, fordi en vis grad af angst kan være igangsættende og medvirke til at sætte tilværelsen i et nyt perspektiv. Sygelig angst har ikke normalangstens positive sider, fordi sygelig angst ikke har nogen reel baggrund i virkeligheden. Uafhængigt af omgivelserne optræder den sygelige angstfølelse kun i patientens bevidsthed, som en både meget belastende og hyppigt også socialt invaliderende forestilling. Både ved normal og sygelig angst reagerer kroppen ofte med forskellige former for ubehag. Det kan være hjertebanken, koldsved, heftig vejrtrækning, muskelspændinger eller fornemmelser fra maven. Patienter med sygelig angst fortolker ofte kroppens signaler som et tegn på, at de virkelig er syge, og dette kan udløse endnu mere angst. Det er denne sygelige angst, som patientvejledningen beskriver i tre forskellige forklædninger, nemlig generaliseret angst, socialfobi og panikangst. Årsager til sygelig angst? Der findes ikke noget klart svar på dette spørgsmål, men meget peger på, at der er tale om et samspil mellem biologiske, psykologiske og miljømæssige faktorer. Biologisk som en form for ubalance i hjernens signalstoffer, især for lav koncentration af stoffet serotonin. Psykologisk kan den sygelige angst ses som et resultat af fejlindlæring og fejlfortolkning hos patienten, eller den kan skyldes specielt belastende opvækstforhold med mange traumatiske oplevelser. Ydermere kan belastende miljøpåvirkninger i barndommen og ungdommen være medvirkende til at udløse et måske arveligt anlæg for angst. Behandlingsmuligheder Ubehandlet sygelig angst medfører en langvarig og ofte livslang meget pinefuld tilstand for patienten, og det gør kun sygdommen mere belastende, hvis omgivelserne ikke tager patientens symptomer alvorligt og ikke tror på, at der er tale om en smertefuld tilstand. Behandling af den sygelige angst, som er knyttet til generel angst, socialfobi og panikangst, er i dag både effektiv og skånsom, og langt de fleste patienter oplever en tilfredsstillende lindring af deres symptomer. De bedste resultater opnås normalt ved at kombinere medikamentel og psykologisk behandling. Balancen mellem psykologisk og medikamentel behandling afhænger af angstsymptomernes styrke og karakter, samt patientens personlighed og livssituation. Psykologiske behandlingsformer En særlig form for psykoterapi, der kaldes "kognitiv adfærdsterapi", har vist sig at kunne fremme angstbehandlingen hos de fleste patienter. Kognitiv adfærdsterapi har som formål at hjælpe patienten til at ændre på uhensigtsmæssige tanke- og handlingsmønstre gennem samtale og uddannelse. Ofte vil denne behandling udgøre et vigtigt supplement til

3 medikamentel behandling, men i nogle situationer er en ren psykologisk behandling tilstrækkelig for at frembringe den ønskede lindring. Kognitiv adfærdsterapi er især effektiv i forbindelse med fobisk angst, men kan anvendes til alle former for angst. Det er ofte hensigtsmæssigt i tilknytning til psykoterapi at benytte afspændingsøvelser og billedskabende tanketræning, idet disse teknikker kan have en meget gavnlig indflydelse på angst. Øvelserne fremmer afslapning af både sind og krop og giver mulighed for overblik og forståelse. Både den egentlige psykoterapi og afspændingsøvelser munder ud i forslag til mentale og kropslige teknikker, som patienten grundigt skal indlære for derefter at bruge som en form for hjælp til selvhjælp. Kombineret medikamentel-psykologisk behandling Igennem de senere år har man iagttaget, at SSRI-præparater (stoffer, som stabiliserer hjernens indhold af signalstoffet serotonin), som bruges i depressionsbehandling, også har en meget effektiv virkning på forskellige angstlidelser. Dobbeltbehandlingen med medicin og psykoterapi medfører, at den angstdæmpende virkning som den medikamentelle behandling resulterer i, kan blive fulgt op og vedligeholdt gennem den psykoterapeutiske indsats. Hvor lang tid skal behandlingen mod angst fortsættes? Kombinationsbehandlingen med medicin (SSRI) og psykoterapi bevirker i de fleste tilfælde, at patienten allerede efter 4-5 uger oplever en mærkbar lettelse af de belastende symptomer, og "angstens tunge sky" forsvinder. Mange patienter oplever, at de for første gang i mange år kan trække vejret frit og ubekymret, og dette får dem desværre til at afbryde behandlingsforløbet før tiden. Det er derfor meget vigtigt at understrege, at angstbehandling skal fortsættes betydeligt længere end tidspunktet for de første tegn på den nærmest mirakuløse bedring. Undersøgelser viser, at angstdæmpningen og bedringen fortsætter langt ud over tidspunktet for de første tegn på lindring, og det er derfor vigtigt at fortsætte det medikamentelle behandlingsforløb i op til ét år, eventuelt længere, muligvis resten af livet. Patienten tilskyndes til at vedblive at benytte de psykoterapeutiske teknikker fremover. Dette er væsentligt, hvis man ønsker en langvarig stabilisering af den positive udvikling. Det skal bemærkes, at bivirkninger ved den medikamentelle behandling er meget beskedne (kvalme, svedtendens, hovedpine, og søvnforstyrrelser). Disse symptomer svinder ret hurtigt væk, når kroppen har vænnet sig til medicinen. En mulig indflydelse af medicinen på seksualiteten (nedsat lyst og evne) forsvinder, når den medikamentelle behandling ophører.

4 Generaliseret angst Patienter med generaliseret angst vil hele tiden føle, at der er et eller andet galt, uden at de direkte kan pege på det. Ængstelsen og bekymringen farver uden ophør patientens oplevelse af både nutid og fremtid, således at patienten har en uafviselig overbevisning om, at noget ubehageligt eller frygteligt helt sikkert vil finde sted. Fordi patienterne på intet tidspunkt kan frigøre sig fra angsten, er tilstanden så belastende, at de har svært ved at sove, ofte er trætte og har svært ved at koncentrere sig, samt hyppigt lider af depression. Case (sygehistorie) "Jeg har altid oplevet mig selv som bekymret. Jeg følte mig anspændt og ude af stand til at slappe af. Nogle gange ville følelsen komme og gå, andre gange havde jeg det konstant på den måde, og det kunne fortsætte i dagevis. Jeg ville bekymre mig om, hvad jeg skulle forberede til et middagsselskab, eller hvad jeg skulle købe i gave til en person. Jeg kunne simpelthen ikke "give slip på noget". Legemlige symptomer ved generaliseret angst Hjertebanken Sveden Rysten Mundtørhed Muskelspændinger Synkebesvær Åndenød Kvælningsfornemmelse Trykken eller smerte i brystet Kvalme eller uro i maven Hyppig vandladning Psykologiske symptomer ved generaliseret angst Svimmelhed Uvirkelighed Frygt for at blive sindssyg Dødsangst eller livsangst Tendens til at fare sammen Koncentrationsbesvær Irritabilitet Besvær med at falde i søvn Rastløshed Følelse af psykisk anspændthed lavt selvværd Usikkerhed Nervøsitet Fortrængt eller afdæmpet følelsesliv De første symptomer på generaliseret angst ses hyppigst i midten af 20-års alderen. Patienten beretter, at angsten har været konstant i et halvt års tid, og i mindst halvdelen af tiden har der været store problemer med at kontrollere angstfølelsen.

5 I befolkningen lider ca. 2% af mændene og 4% af kvinderne af generaliseret angstforstyrrelse. Generaliseret angst synes at have baggrund i både psykologiske og i biologiske forhold, men diagnosen er svær at stille, fordi symptomerne på generaliseret angst væver sig ind i andre angsttilstande, hvoraf depression er den væsentligste. Ønskes en korterevarende lindring af angsten, kan benzodiazepiner med fordel bruges. Men er det målet at skabe en langvarig og stabil angstdæmpning, må den medicinpsykologiske kombinationsbe-handling anvendes. Da alkohol er et ikke-receptpligtigt og samtidig klart angstdæmpende stof, er risikoen for alkoholmisbrug blandt patienter med generaliseret angst iøjnefaldende. I mange tilfælde vil et skift fra alkohol, brugt som medicin, til et af de nyere SSRI-præparater være livreddende på grund af svækkelse af alkoholens både fysiske og psykiske negative indflydelse. Generaliseret angst Nogle mennesker føler sig hele tiden bekymrede, ængstelige, nervøse, urolige og rastløse samtidig med, at de også kropsligt føler sig utilpas. Er det noget, du kan genkende? Er angsten der hele tiden eller kun noget af tiden? I hvor høj grad belaster angsten din tilværelse? Hvad gør du for at dulme denne angst og uro? Socialfobi Patienter med socialfobi får det psykisk meget dårligt, når de er sammen med mange mennesker, fordi de føler en dyb og ubehagelig angst for at blive til grin eller gøre noget forkert. Mange almindelige mennesker, som ikke lider af socialfobi, føler sig lidt ilde til mode, når de skal holde tale eller i det hele taget være i centrum. Men hos patienten med socialfobi er angsten så stærk og ubehaget så stort, at personen af al magt forsøger at unddrage sig samværet med andre mennesker. Patienter, der lider af socialfobi, kan f.eks. være bange for lige pludselig at rødme, få diarré, blive "mærkelige", ryste på hånden eller komme til at sige noget forkert. Allerede tanken om at skulle være sammen med mange mennesker kan få patienten til at reagere med angst og ubehag, sveden og rysten, og hyppigt ser patienten det som den eneste løsning at melde afbud. Den socialfobiske angst har ligesom anden sygelig angst intet med virkeligheden at gøre. Der er ofte tale om dybt mindreværdsprægede mennesker, som ikke holder af sig selv. Når man har en så urealistisk og lav selvvurdering, må man naturligt flygte fra menneskeligt samvær, fordi dette - efter patientens opfattelse - indebærer stor risiko for at blive udstillet og gjort til grin.

6 Case (sygehistorie) En 29-årig kvinde fortæller, at hun i flere år har haft det med at ryste og svede, når hun skulle være sammen med andre mennesker på sin arbejdsplads. Det forekommer især i situationer, hvor hun ikke er beskæftiget med sit arbejde, men sidder og drikker kaffe med kolleger eller holder frokostpause, og derfor er hun begyndt at undgå at gå i kantinen og spise sammen med andre. Hun oplever også disse symptomer i private sammenhænge, når hun skal være sammen med andre til fester eller større sammenkomster, hvor hun allerede på forhånd er bange for, hvordan det skal gå. I disse sammenhænge oplever hun at ryste, svede, føle sig utilpas og være bange for ikke at kunne kontrollere situationen, og det medfører, at hun enten forlader selskabet meget tidligt eller simpelthen melder afbud. Symptomerne på socialfobi starter oftest i pubertetsalderen, men der har så godt som altid været forskellige angstproblemer også i barndommen. Der er således ikke tale om en pludselig forandring af personligheden, men patienten har altid været genert, sky og præget af angst. Socialfobi rammer i lige høj grad mænd og kvinder, og ca. hvert tolvte individ i befolkningen har varierende grader af socialfobi. Ved udviklingen af socialfobi spiller arveanlæg en afgørende rolle, men meget peger også på, at en autoritær opdragelse med strenge krav om høje præstationer øger risikoen for at udvikle en socialfobi. Behandlingen af socialfobi får størst effekt, hvis man - ligesom ved generaliseret angst - kombinerer både psykologi og medicin. Den psykologiske behandling omfatter hovedsagelig undervisning i, hvordan man behersker og kontrollerer den socialfobiske angst. Det drejer sig om indlæring af forskellige teknikker, hvorved patienten gradvist oplever, at angsten rent faktisk kan udholde ved at gøre det modsatte af at flygte fra de angstvækkende sociale situationer. Det drejer sig om at give patienten styrke til at overskride egne grænser ved at lære patienten, at dét at foretage sig noget ualmindeligt kan betyde en formindskelse af angsten med deraf følgende større psykisk velvære. Behandlingen skal fortsætte, indtil angsten er effektivt dæmpet - ofte i en periode på 6-12 mdr. Herefter vil ca. 3 ud af 4 patienter opleve en tydelig bedring af symptomerne, og socialfobiens invaliderende hæmning og isolation vil forsvinde. Socialfobi Nogle mennesker føler sig særdeles utilpasse og angste, når de er sammen med mennesker, de ikke kender. Specielt i de situationer, hvor disse menneskers opmærksomhed henledes på dem - opstår en pinlig og angstfuld fornemmelse af at være misbilliget og til grin for andre mennesker. Kan du genkende lignende oplevelser hos dig selv? Hvornår følte du for første gang denne utilpashed ved at være sammen med andre mennesker? - Har du stort set haft det sådan hele dit liv? Kan du huske 3 situationer, hvor samværet med andre mennesker har været ekstra belastende og angstfyldt?

7 Hvor meget hæmmer det dig i din dagligdag? Hvordan formindsker du dit ubehag ved at være sammen med andre mennesker? o Tager du dig et ekstra glas? o Forsøger du at undgå disse situationer o Isolerer du dig? Hvor stor negativ indflydelse på din daglige tilværelse har dit ubehag ved at være sammen med andre mennesker? Panikangst Case (sygehistorie) Patienten er en 35-årig gift kvinde, som i 6 år har lidt af panikangst. Hun fortæller, at hun har været i samtalebehandling hos en psykolog i godt 2 år, og at hun på et tidspunkt af egen læge har fået medicin, som hun dog ikke synes hjalp. Når hun bevæger sig uden for hjemmet, oplever hun - både når hun køber ind, kører i bil eller er sammen med andre mennesker - anfald, hvor hun pludselig får en knugende fornemmelse i brystet, hjertet hamrer afsted, og det virker, som om det springer et slag over. Hun får en klump i halsen, begynder at svede, ryste og føle trangt til at gå på toilettet og får samtidig en overvældende fornemmelse af at være ved at miste kontrollen, falde om eller endog blive sindssyg. Hun fortæller, at hun nu godt ved, at anfaldene ikke er farlige, idet hun har oplevet dem så mange gange og faktisk ikke er død af dem. Hun er flere gange blevet undersøgt af en læge og har fået at vide, at hun ikke fejler noget fysisk. Der er perioder, hvor hun kan opleve angstanfaldene om aftenen, når hun skal sove, eller kan vågne af dem om natten. Efterhånden har hun begrænset sin adfærd. Heldigvis er situationen sådan, at hun ikke behøver at arbejde, da ægtefællen er i stand til at forsørge hende, og familien har stor forståelse for hendes problemer. Når hun oplever sine angstanfald, føler hun sig lidt trist, meget ofte irritabel og opfarende over for familien og har selvfølgelig konstant dårlig samvittighed over, at hun i den grad er en belastning for dem. Et anfald af panikangst er en overmåde ubehagelig og pinefuld oplevelse, fordi angsten er så stærk, og de legemlige symptomer understøtter oplevelsen af, at man næsten er døden nær. Fra de første spæde - både fysiske og psykiske - symptomer udvikler angsten sig med voldsom styrke og når sit højdepunkt i løbet af 10 minutter. Meget ofte bliver panikangsten i begyndelsen tolket som et hjerteanfald, en hjerneblødning eller en anden livstruende sygdom, og det får - meget forståeligt - patienten til at søge læge. I de fleste tilfælde viser de lægelige undersøgelser af hjerte, hjerne, blod etc., at alt er normalt. Patienten får at vide, at det nok er "noget nervøst", og at det er bedst at tage det lidt med ro. Efter nye anfald bliver patienten ofte henvist til forskellige speciallæger, der også vurderer, at der ikke er noget fysisk i vejen. En ekstra ubehagelighed er "angsten for angsten". Når patienten har haft flere anfald af panikangst, melder der sig en ny form for angst, nemlig en angst for den angst, panikanfaldet medfører. Denne "forventningsangst" kan også fornemmes som hjertebanken, spændinger i

8 brystet eller en fornemmelse af at "befinde sig i en osteklokke", men symptomerne er dog betydelig mindre end ved det egentlige panikanfald. Mange begynder meget snart at undgå steder eller situationer, hvor de har oplevet panikanfald. Det kan være overfyldte busser eller køer ved kasseapparater og billetluger, og i de sværeste tilfælde bevæger patienten sig kun nødigt uden for sit hjem uden ledsagelse. Der er også patienter, som oplever angstanfald hjemme, især om aftenen og natten, hvilket bevirker, at de har svært ved at være alene hjemme. De hyppigst forekommende symptomer ved panikanfald Fysiske symptomer Hjertebanken Svedudbrud Åndenød Rysten/dirren Smerter og trykkende fornemmelser i brystet Kvælningsfornemmelser Prikkende fornemmelse i hænder og fødder Psykiske symptomer Angst for tab af selvkontrol Angst for at blive sindssyg Angst for at dø Ørhed Svimmelhed Usikkerhedsfornemmelse Uvirkelighedsfølelse Panikangst forekommer sjældent før puberteten og diagnosticeres praktisk taget aldrig som førstegangsanfald hos mennesker over 45 år. Hyppigst ses det første panikanfald i begyndelsen af 20-års alderen. Nogle kvinder oplever panikangst i tiden op til menstruationen og efter de har født. Hver niende dansker har risiko for på et eller andet tidspunkt i livet at få symptomer på panikangst. Kvinder er 2-3 gange så udsatte som mænd for at blive ramt af panikangst. Man kender ikke den præcise årsag til panikangst, men arvelige faktorer synes ganske klart at spille ind. Således har hver fjerde patient med panikangst familiemedlemmer, som lider af det samme. Parallelt til andre angstsygdomme behandles panikangst både medikamentelt og psykologisk. Den medikamentelle behandling med SSRI tilsigter en blokade af panikanfaldene. Efter et par uger bliver anfaldene sjældnere og mindre belastende, og til sidst forsvinder de helt. Angst for angsten - og den dermed forbundne undgåelse af steder og situationer, hvorfra flugt synes umulig - behandles psykologisk ved en trinvis konfrontation med den frygtede situation. Patienten undgår den angstfremkaldende situation og føler dette som en belønning, men på længere sigt forstærker dette blot angsten. Patienten skal derfor træne sig i for eksempel at køre med tog på egen hånd (hvis dette er angstsituationen) og derved blive i stand til at kontrollere sin angst og slutteligt kunne færdes frit med tog uden at tro, at der sker noget forfærdeligt.

9 Panikangst har i mange tilfælde et kronisk forløb med stor risiko for genopblussen, når behandlingen ophører. Adskillige patienter må indstille sig på en livslang medikamentel behandling, men de nyere psykoterapeutiske teknikker er medvirkende til at forebygge anfald og stabilisere bedringen. Med kombinationsbehandlingen af medicin og psykoterapi iagttages en effektiv bedring hos 4 ud af 5 patienter. Mange oplever en tydelig afdæmpning af panikangsten efter knap 2 måneders behandling. Panikangst Nogle mennesker har det sådan, at de efter ganske små angstoplevelser lige pludseligt gribes af en sikker forvisning om, at nu skal de dø. Hjertet banker heftigt, de ryster og sveder, de har åndenød, og det smerter måske i brystet. Er der noget i denne beskrivelse, du helt eller delvist kan genkende? Hvor hyppigt kommer disse angstoplevelser? Hvor gammel var du, da du første gang oplevede denne form for angst? I hvor høj grad indskrænker denne panikangst din daglige tilværelse? Kan du være bange for at tabe kontrollen over dig selv? Kan du føle det hele nærmest uvirkeligt? Angstsygdomme er tæt beslægtede I det foregående er tre vidt forskellige angstlidelser beskrevet, men det er kun på overfladen - nemlig gennem symptomerne - at forskellene viser sig. Den grundlæggende ubalance i hjernens signalstoffer er den samme, og det gælder også i høj grad ved sygdommen depression. Ved generaliseret angst "siver" angsten til stadighed ind i patientens bevidsthed med en belastende katastrofefarvet bekymring til følge. Omvendt ses det ved panikangst, hvor angsten pludselig og i koncentreret form som en smertefuld spydspids giver patienten pinefulde dødsangstoplevelser. Ved den sociale fobi er der hverken tale om katastrofebekymring eller afgrænsede panikangstoplevelser, men her er angsten knyttet til sociale situationer, hvor patientens rest af selvværd bliver sat på en alvorlig prøve. Ved de alvorligere former for depression optræder angsten i forklædning af vrede, som på uhyre smertefuld vis rettes mod patientens inderste følelser og forsøger at udslukke livsglæden, håbet og optimismen. De fire ovennævnte psykiatriske sygdomme har samme kerne, omend udseendet er forskelligt. Det er derfor også forståeligt, at den samme medikamentelle behandling (SSRI) er medvirkende årsag til en udtalt bedring af samtlige symptomer.

10 Angst og depression er stærkt beslægtede og forekommer langt oftere sammen end hver for sig. Da angsten er det bærende fundament for de beskrevne psykiatriske lidelser, er det forståeligt, at der finder en ganske stor overlapning sted. Eksempelvis har cirka hver fjerde patient med panikangst også enten socialfobi eller generaliseret angst. På samme måde oplever halvdelen af patienter med panikangst mindst én voldsom depressiv periode i deres liv. Hertil kommer, at angstslægtskabet mellem de nævnte psykiatriske sygdomme også rækker tydeligt ind i patienter med legemlige sygdomme. Eksempelvis er det sådan, at ca. hver sjette patient med forhøjet blodtryk, sukkersyge eller dårligt hjerte tilmed også har generaliseret angst, fobisk angst, panikangst eller tilbøjelighed til depression. De meget tætte slægtskaber og den betydelige overlapning mellem generaliseret angst, socialfobi, panikangst, depression og for øvrigt tvangssymptomer og visse spiseforstyrrelser kan have den ulempe, at det undertiden er vanskeligt for lægen at fremsætte en entydig og afgrænset diagnose. Men problemet afhjælpes af det forhold, at slægtskabet mellem de vidt forskellige lidelser er så tæt, at den samme medicin (SSRI) med stor effekt kan anvendes. Det er meget nødvendigt med opfølgende og forebyggende psykoterapeutisk behandling. Denne har, som tidligere nævnt, som formål at "omprogrammere" patientens tankemønstre i retning af større psykisk sundhed. Når angsten og depressionen presser mennesket ud på kanten af tilværelsen, er det vigtigt at huske på Nietzsches ord: "Det, der ikke slår dig ihjel, gør dig stærkere".

Generaliseret angst, socialfobi og panikangst. En vejledning til patienter og pårørende

Generaliseret angst, socialfobi og panikangst. En vejledning til patienter og pårørende Generaliseret angst, socialfobi og panikangst En vejledning til patienter og pårørende Indhold Forord.......................................... 2 Normal angst og sygelig angst.................... 4 Behandlingsmuligheder...........................

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie

Læs mere

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Kolding 16.4.2012 Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Theser: Diagnosesamfundet gavner ikke den svageste, men den mindre syge del af klientellet. Diagnosesamfundet er udtryk for befolkningens

Læs mere

Angst i kølvandet på en kræftsygdom

Angst i kølvandet på en kræftsygdom Angst i kølvandet på en kræftsygdom Foredrag i Senfølgergruppen Onsdag den 29. februar 2012 Psykolog Gitte Bowman Bak, Kræftens Bekæmpelse Kræftrådgivningen i København Hvad vil det sige at være angst?

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

ANGST VIDEN OG GODE RÅD

ANGST VIDEN OG GODE RÅD ANGST VIDEN OG GODE RÅD HVAD ER ANGST? Hvad er angst? Angst er en helt naturlig reaktion på noget, der føles farligt. De fleste af os kender til at føle ængstelse eller frygt, hvis vi fx skal til eksamen,

Læs mere

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Depression Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Hvad er depression Fakta: 200.000 personer i DK har depression En femtedel af befolkningen vil udvikle depression Depression er

Læs mere

ANGST OG OCD. Horsens 5. februar 2015. Kristian Kastorp autoriseret psykolog Ambulatorium for Angst og OCD Regionspsykiatrien Horsens krikas@rm.

ANGST OG OCD. Horsens 5. februar 2015. Kristian Kastorp autoriseret psykolog Ambulatorium for Angst og OCD Regionspsykiatrien Horsens krikas@rm. ANGST OG OCD Horsens 5. februar 2015 Kristian Kastorp autoriseret psykolog Ambulatorium for Angst og OCD Regionspsykiatrien Horsens krikas@rm.dk PsykInfo Midt Program Hvordan skal vi forstå angst? Angstlidelserne

Læs mere

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Angstens Ansigter Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Edward Munch s : Skriget Angst Angst er en grundlæggende følelse som er en naturlig del af menneskets overlevelsesmekanismer

Læs mere

Koncert mod Angst. Rådhushallen. Ringkøbing. Onsdag d. 16. november 2011

Koncert mod Angst. Rådhushallen. Ringkøbing. Onsdag d. 16. november 2011 Koncert mod Angst Rådhushallen Ringkøbing Onsdag d. 16. november 2011 Angst & OCD Angst & OCD Angst og frygt er et eksistentielt grundvilkår en del af det at være menneske. Det bliver til egentlige angstlidelser,

Læs mere

Angst & OCD. Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe? PsykInfo Midt

Angst & OCD. Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe? PsykInfo Midt Angst & OCD Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe? Angst & OCD Angst & OCD Angst og frygt er et eksistentielt grundvilkår en del af det at være menneske. Det bliver til

Læs mere

Angst & OCD Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe?

Angst & OCD Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe? Angst & OCD Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe? Kulturcenter Limfjord, Skive Torsdag d. 10. oktober 2013 Angst & OCD Angst & OCD Angstreaktioner er livsvigtige Flygt

Læs mere

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst og Autisme Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst i barndommen Er den mest udbredte lidelse i barndommen Lidt mere udbredt blandt piger end drenge 2 4% af børn mellem 5 16 år

Læs mere

Information om behandling for Panikangst og agorafobi

Information om behandling for Panikangst og agorafobi Information om behandling for anikangst og agorafobi sykiatri og Social Regionspsykiatrien Viborg-Skive Team for OCD og Angstlidelser Du er henvist til behandling for panikangst og/eller agorafobi på en

Læs mere

Angst-lidelser og angst-behandling

Angst-lidelser og angst-behandling Angst-lidelser og angst-behandling Kort om mig Ansat i Psykiatrien i Region Sjælland, Klinik for Lisisonpsykiatri Egen klinik i Roskilde Arbejdet siden 2003 som psykolog blandt andet med angst. Arbejdet

Læs mere

HVAD ER ANGST - og hvordan kommer jeg fri af den?

HVAD ER ANGST - og hvordan kommer jeg fri af den? HVAD ER ANGST - og hvordan kommer jeg fri af den? PsykInfo Midt Horsens 21. november 2016 Kristian Kastorp autoriseret psykolog krikas@rm.dk Program Hvad er angst? Angstlidelserne Behandling af angst Hvorfor

Læs mere

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne

Læs mere

Angst- og panikanfald

Angst- og panikanfald Bo Fischer-Nielsen og Trine Fredtoft Studenterrådgivningen 2005 Studenterrådgivningen Hvad er et angstanfald? Et angstanfald er en intens fysisk og mental kædereaktion, der kan opstå i en situation, som

Læs mere

Angsttilstande. Angst : normal - sygelig. Angstsymptomer Kan være en normal reaktion. Somatiske sygdomme Hjertesygdom Stofskifte m.

Angsttilstande. Angst : normal - sygelig. Angstsymptomer Kan være en normal reaktion. Somatiske sygdomme Hjertesygdom Stofskifte m. Angsttilstande Raben Rosenberg Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital Risskov www.psykiatriskforskning.dk Angst : normal - sygelig Angstsymptomer Kan være en normal reaktion Kan ses

Læs mere

Angstlidelser og behandling. v/ autoriseret psykolog, Stine Hæk Klinik for OCD og Angstlidelser Regionspsykiatrien Vest

Angstlidelser og behandling. v/ autoriseret psykolog, Stine Hæk Klinik for OCD og Angstlidelser Regionspsykiatrien Vest Angstlidelser og behandling v/ autoriseret psykolog, Stine Hæk Klinik for OCD og Angstlidelser Regionspsykiatrien Vest 1 Dagsorden Hvad er angstlidelser og hvilke forskellige angstlidelser findes der?

Læs mere

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Fredericia Bibliotek 27.10.2014 Socialfobi Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Program Hvad er angst Angstens funktion Hvad er socialfobi Hvorfor får nogle mennesker socialfobi

Læs mere

1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164

1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164 1. udgave. 1. oplag 2010. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164 PSYKISKE REAKTIONER PÅ HJERTEKARSYGDOM Måske har du brug for hjælp? DET ER NORMALT AT REAGERE Det er en voldsom oplevelse at få og blive

Læs mere

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.

Læs mere

Hamilton Angstskala (HAM-A 14 )

Hamilton Angstskala (HAM-A 14 ) Hamilton Angstskala (HAM-A 14 ) Scoringsark Nr. Symptom Score 1* Angst 0 4 2* Anspændthed 0 4 3* Fobisk angst 0 4 4 Søvnforstyrrelser 0 4 5* Koncentrationsforstyrrelser 0 4 6 Nedsat stemningsleje 0 4 7*

Læs mere

Patientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager

Patientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager Patientvejledning Samtaleforløb hos psykolog Forskellige årsager Vi er alle udstyret med forskellige fysiske forudsætninger og dermed forskellig risiko for at udvikle psykiske symptomer. Ofte er der en

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression

Læs mere

Psykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG

Psykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG Psykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG UNDERVISNINGSFORLØB (Psykoedukation) - undervisning i den kognitive forståelse af egen psyke Modul 1: Lær din psyke at kende: dine tanker, følelser,

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Kropslige øvelser til at mestre angst

Kropslige øvelser til at mestre angst Fysioterapien 2015 Psykiatrisk Center Nordsjælland Psykiatrisk Center Nordsjælland Kropslige øvelser til at mestre angst Om pjecen I denne pjece kan du læse om, hvad der sker i kroppen, når du får angst,

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,

Læs mere

SCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning:

SCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning: SCL - 9 -R Navn: Vejledning: I skemaet er der anført en række problemer og gener, som man undertiden kan have. Læs punkterne igennem ét ad gangen og sæt derefter et kryds ved det tal, der bedst beskriver

Læs mere

Børn og angst. Angst hos børn - hvordan kan det forstås og hvad kan vi gøre i dagligdagen.

Børn og angst. Angst hos børn - hvordan kan det forstås og hvad kan vi gøre i dagligdagen. Børn og angst Angst hos børn - hvordan kan det forstås og hvad kan vi gøre i dagligdagen. Dorte Jensen Socialformidler Familieterapeut mpf Privatpraktiserende www.dj4700.dk og Behandler i Børne- og ungdomspsykiatrien

Læs mere

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende.

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. PSYKISK SELVHJÆLP Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. NORMALE, ALMINDELIGE MÅDER AT REAGERE PÅ EFTER EN VOLDSOM OPLEVELSE. Hvis du ikke kender til

Læs mere

Selvkompetence-Guide

Selvkompetence-Guide Selvkompetence-Guide 1. Formålet med værktøjet Værktøjet er en hjælp til at afklare elevens selvkompetence i forhold til: Opmærksomhed på egne følelser Balanceret følelseshåndtering Bruge egne følelser

Læs mere

Bilag A til Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling

Bilag A til Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling Dato 13-06-2016 Sagsnr. 4-1012-51/11 BILAG A Bilag A til Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling Det fremgår af Bekendtgørelse nr. 413 af 4. maj 2016 om tilskud til psykologbehandling

Læs mere

ANGSTLIDELSER hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse

ANGSTLIDELSER hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Information om ANGSTLIDELSER hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er angstlidelser? 04 Hvorfor får nogle angstlidelser? 06 Hvad sker der

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

Information om behandling for Generaliseret angst

Information om behandling for Generaliseret angst Information om behandling for Generaliseret angst sykiatri og Social Regionspsykiatrien Viborg-Skive Team for OCD og Angstlidelser Du er henvist til behandling for generaliseret angst i en af angstklinikkerne

Læs mere

ANGST. Socialangst Uddybende Uddybende artikel: Socialfobi Socialfobi opleves som en følelse af anspændthed og ubehag

ANGST. Socialangst Uddybende Uddybende artikel: Socialfobi Socialfobi opleves som en følelse af anspændthed og ubehag ANGST Angst omfatter symptomtilstande som panikangst, socialangst, generaliseret angst, agorafobi, enkeltfobi, tvangstilstande og posttraumatisk belastningsreaktion (defineres alle nedenfor). Først følger

Læs mere

De sidste levedøgn... Information til pårørende

De sidste levedøgn... Information til pårørende De sidste levedøgn... Information til pårørende Ældreservice www.skive.dk Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste døgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement

Læs mere

Stress & Depression. Bedre Psykiatri - Hedensted Tirsdag d. 10. september 2013. PsykInfo Midt

Stress & Depression. Bedre Psykiatri - Hedensted Tirsdag d. 10. september 2013. PsykInfo Midt Stress & Depression Bedre Psykiatri - Hedensted Tirsdag d. 10. september 2013 Stress Når man bliver ramt af arbejdsrelateret stress og bliver sygemeldt, er det som regel ikke udelukkende arbejdet eller

Læs mere

Psykiatri. Information om DEPRESSION hos børn og unge

Psykiatri. Information om DEPRESSION hos børn og unge Psykiatri Information om DEPRESSION hos børn og unge 2 HVAD ER DEPRESSION hos børn og unge? Depression er en sygdom, der påvirker både sind og krop. Børn og unge med depression oplever at være triste,

Læs mere

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både

Læs mere

Undgår du også tandlægen?

Undgår du også tandlægen? STYRK munden Undgår du også tandlægen? HJÆLPER DIG! Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk

Læs mere

Autisme og Angst. Christina Sommer. Psykologisk Ressource Center www.psyk-ressource.dk cso@psyk-ressource.dk 3166 4661

Autisme og Angst. Christina Sommer. Psykologisk Ressource Center www.psyk-ressource.dk cso@psyk-ressource.dk 3166 4661 Autisme og Angst Christina Sommer Psykologisk Ressource Center www.psyk-ressource.dk cso@psyk-ressource.dk 3166 4661 Frygt Frygt er en naturlig reaktion på en stimulus som truer ens velbefindende. Reaktionen

Læs mere

Spørgeskema. Psykisk arbejdsmiljø

Spørgeskema. Psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø + Spørgeskema Vi håber, at du vil deltage i undersøgelsen ved at besvare dette spørgeskema og sende det tilbage til Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik, Bispebjerg Hospital i vedlagte

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Information om behandling for Socialfobi

Information om behandling for Socialfobi Information om behandling for Socialfobi sykiatri og Social Regionspsykiatrien Viborg-Skive Team for OCD og Angstlidelser Du er henvist til behandling for socialfobi på en af angstklinikkerne i psykiatrien

Læs mere

Angst- og panikanfald

Angst- og panikanfald Bo Fischer-Nielsen og Trine Fredtoft Studenterrådgivningen 2005 Studenterrådgivningen Indhold Hvad er et angstanfald? 1 Hvorfor får man angstanfald? 2 Hvad er de hyppigst forekommende symptomer ved et

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

Angstklinikken for børn og unge Psykologisk Institut Århus Universitet

Angstklinikken for børn og unge Psykologisk Institut Århus Universitet Angstklinikken for børn og unge Psykologisk Institut Århus Universitet Psykologisk Instituts klinik tilbyder behandling til et antal børn i alderen 7 17 år med angstproblemer som et led i instituttets

Læs mere

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

Bodily Distress Syndrome (BDS)

Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome (BDS) Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Aarhus Universitetshospital 1 Lidt om Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome er en ny diagnose der bruges i

Læs mere

Behandling DEPRESSION

Behandling DEPRESSION Behandling & DEPRESSION Dette hæfte er det fjerde i en skriftserie, der udkommer i løbet af 2001, og som behandler forskellige emner med relation til depression. Planlagte udgivelser er: Fakta & depression*

Læs mere

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Til voksne Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er en depression? 04 Hvad er medicin mod depression? 04 Typer af medicin 06 Hvilken medicin passer til

Læs mere

Angst. Er en følelse

Angst. Er en følelse Angst Er en følelse 350.000 danskere lider af angst Indenfor 12 mdr. Livstid Panikangst 2,6% 4,5% Agorafobi 3,1% 6,1% Enkelfobi 11,1% 14,4% Socialfobi 7,9% 13,7% Generaliseret angst 1,9% 4,5% OCD 0,7%

Læs mere

Diagnoser, symptomer mv.

Diagnoser, symptomer mv. Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F

Læs mere

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Opgave A: Symptomer på stress Et vigtigt skridt i forhold til at forebygge og håndtere stress er at blive opmærksom på egne

Læs mere

Nogle gange går alarmberedskabet imidlertid i gang i situationer, som er ufarlige, og vi oplever ubegrundet angst også kaldet panikangst.

Nogle gange går alarmberedskabet imidlertid i gang i situationer, som er ufarlige, og vi oplever ubegrundet angst også kaldet panikangst. Angst Oplever du en pludselig voldsom angstfølelse, uden nogen logisk grund? Eventuelt ledsaget af vejrtrækningsbesvær, hjertebanken og svimmelhed? Eller gribes du af frygt for pludselig sygdom, sindssyge

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg De sidste levedøgn De sidste levedøgn Når døden nærmer sig, opstår der tit usikkerhed og spørgsmål hos de nærmeste. Hvad kan man forvente i den sidste levetid?

Læs mere

At leve med panikangsten. Fortælling fra et af angstens ansigter Claus Kaaber

At leve med panikangsten. Fortælling fra et af angstens ansigter Claus Kaaber At leve med panikangsten Fortælling fra et af angstens ansigter Claus Kaaber Lidt om mig og min angsthistorie Om mit første møde med angsten og om mit liv med panikangst Mig og min historie med ledelse

Læs mere

PsykInfo Odense ANGST. Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst

PsykInfo Odense ANGST. Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst PsykInfo Odense ANGST Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst Program Velkomst og præsentation af aftenen Generelt om angst Den fysiologiske model af angst

Læs mere

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin

Læs mere

Generaliseret angst. Oplysning til patienter og pårørende om

Generaliseret angst. Oplysning til patienter og pårørende om Oplysning til patienter og pårørende om Generaliseret angst Udarbejdet af: Christer Allgulander, docent, Karolinska Institutet, Sverige Professor Lars Kessing, speciallæge i psykiatri, Danmark Redigeret

Læs mere

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt

Læs mere

Gratis hjæ lp til depres s ion og panikangs t

Gratis hjæ lp til depres s ion og panikangs t Gratis hjæ lp til depres s ion og panikangs t Af: Morten Friis OutzenTirsdag den 3. november 2009, 12:20 Forstør"Ved kognitiv terapi kan man 'opdrage' de angstfølelser, man har til at forstå, at man ikke

Læs mere

Få ro på - guiden til dit nervesystem

Få ro på - guiden til dit nervesystem Få ro på - guiden til dit nervesystem Lavet af Ida Hjorth Karmakøkkenet Indledning - Dit nervesystems fornemmeste opgave Har du oplevet følelsen af at dit hjerte sidder helt oppe i halsen? At du mærker

Læs mere

N r. 3 4. Få det bedre med at gå til tandlæge

N r. 3 4. Få det bedre med at gå til tandlæge N r. 3 4 Få det bedre med at gå til tandlæge Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk er

Læs mere

KRISER OG FOREBYGGELSE AF KRISER. Dansk Krisekorps ApS www.danskkrisekorps.dk

KRISER OG FOREBYGGELSE AF KRISER. Dansk Krisekorps ApS www.danskkrisekorps.dk KRISER OG FOREBYGGELSE AF KRISER PRIVAT IDENTITET SØN FAR PROFESSIONEL IDENTITET PÅVIRKNING NABO PRIVAT FRITID PERSON KULTUR BEREDSKAB GRUNDLAG -VILKÅR LEVEREGLER VÆRDIER NORMER TANKER FØLELSER KROP -

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

depression Viden og gode råd

depression Viden og gode råd depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en

Læs mere

Stress. Mod, vilje og troen på at det nytter hvis du tør handle! CoachOne - et skridt i den rigtige retning...

Stress. Mod, vilje og troen på at det nytter hvis du tør handle! CoachOne - et skridt i den rigtige retning... Stress Mod, vilje og troen på at det nytter hvis du tør handle! Formål. At man får en viden omkring stress og stresshåndtering At man får nogle redskaber til håndtering af stress At man bliver opmærksom

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både ramte

Læs mere

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk

Læs mere

Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress

Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom Den kort varige stress Normal og gavnlig. Skærper vores sanser. Handle hurtigt. Bagefter kan kroppen igen slappe af. Sætte gang i vores autonome

Læs mere

ANGST OG OCD. Hedensted 24. September 2014

ANGST OG OCD. Hedensted 24. September 2014 ANGST OG OCD Hedensted 24. September 2014 Kristian Kastorp autoriseret psykolog Ambulatorium for Angst og OCD Regionspsykiatrien Horsens krikas@rm.dk PsykInfo Midt Program Grundlæggende om angst Angstens

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Slip af med hovedpinen

Slip af med hovedpinen Slip af med hovedpinen Stort set alle danskere oplever at have hovedpine en gang imellem. Men der er faktisk noget, du selv kan gøre for at slippe af med den. Blandt andet kan for mange hovedpinepiller

Læs mere

Pårørende & Depression

Pårørende & Depression Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf. 39 77 76 00 Psykiatrisk Center Ballerup Ballerup Boulevard 2 2750 Ballerup Tlf. 44 88 44 03 Psykoterapeutisk Center Stolpegård Stolpegårdvej

Læs mere

UNG OG SÅRBAR WORKSHOP OM UNGE MED ANGST V/PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT

UNG OG SÅRBAR WORKSHOP OM UNGE MED ANGST V/PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT UNG OG SÅRBAR WORKSHOP OM UNGE MED ANGST V/PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT 1 PROGRAM Hvad er angst og hvor kommer den fra? - sårbarhed generelt - den biopsykosociale model Hvad kan den enkelte lærer gøre i

Læs mere

Middellevetid i Danmark. Mænd Kvinder

Middellevetid i Danmark. Mænd Kvinder Middellevetid i Danmark 90 80 70 60 50 40 Mænd Kvinder 2012 2008 2005 1995 1985 1975 1965 1955 1945 1845 1855 1865 1875 1885 1895 1905 1915 1925 1935 Middellevetid 1. Veluddannede 30-årige københavnske

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind Alt om træthed www.almirall.com Solutions with you in mind Hvad er det? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.

Læs mere

Psykisk førstehjælp til din kollega

Psykisk førstehjælp til din kollega Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Projekt Udenfor I SAMARBEJDE MED PROJEKT UDENFOR 22. april 2015 I SAMARBEJDE MED PROJEKT UDENFOR Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og beredskabspsykolog

Læs mere

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad

Læs mere

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling

Læs mere

ADHD og piger. Lena Svendsen og Josefine Heidner

ADHD og piger. Lena Svendsen og Josefine Heidner ADHD og piger Lena Svendsen og Josefine Heidner Hvad betyder ADHD ADHD er en international diagnosebetegnelse A står for Attention / opmærksomhed D står for Deficit / underskud H står for Hyperactive /

Læs mere

Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse

Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse Til voksne Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er bipolar lidelse? 03 Hvorfor behandle bipolar lidelse? 04 Hvordan behandler

Læs mere

Endometriose og mave-tarmproblemer

Endometriose og mave-tarmproblemer Endometriose og mave-tarmproblemer Mange kvinder med endometriose oplever mave-tarmproblemer af den ene eller den anden slags, herunder udfordringer omkring toiletbesøg. Årsagerne til disse problemer kan

Læs mere

psykiske lidelser Guide Sådan opdager du Kend symptomerne Sådan bliver du rask sider April 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

psykiske lidelser Guide Sådan opdager du Kend symptomerne Sådan bliver du rask sider April 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Scanpix Guide April 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan opdager du psykiske lidelser Kend symptomerne Sådan bliver du rask 16 sider Psykiske lidelser INDHOLD: Hver tiende er syg

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T à Lær at håndtere stres s 4 e f f e k t i v e ø v e l s e r 4 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a

Læs mere

2015-2016 INFORMATION. Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder

2015-2016 INFORMATION. Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder PilotPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL Forældre Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder Mind My Mind tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst,

Læs mere