Regn- og spildevand i forstæderne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Regn- og spildevand i forstæderne"

Transkript

1 Regn- og spildevand i forstæderne aktuelle udfordringer og muligheder i Brøndby, Langeskov, Torsted-Bankager og Aalborg Øst Arbejdsnotat til Forstædernes Tænketank Marina Bergen Jensen og Ole Fryd Skov & Landskab, Københavns Universitet Januar 2012

2 Kolofon Dette notat er udarbejdet af Marina Bergen Jensen og Ole Fryd, Skov & Landskab, Københavns Universitet, i samarbejde med Brøndby, Horsens, Kerteminde og Aalborg kommuner. Notatet afspejler alene Marina Bergen Jensens og Ole Fryds formuleringer og vurderinger. Kommuner og forsyningsselskaber har intet ansvar for indhold og udsagn i nærværende notat. Notatet er beregnet til tænketankens interne brug. En særlig tak til: Anne Sofie Faarkrog, Kerteminde Kommune Brian Høj, Aalborg Kommune Casper Grønborg, Horsens Kommune og Hanne Riis Ketler, Brøndby Kommune samt de øvrige bidragsydere fra myndigheder og forsyningsselskaber i de fire forsøgskommuner, der indgår i Forstædernes Tænketank: Joakim Krenz, Kerteminde Forsyning A/S Lars Lindbøg, Kerteminde Kommune Birgitte A. Hollænder, Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne Jens Bøgh Vinter, Aalborg Kommune Peter Højbjerg, Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne Steen Thomsen, Horsens Kommune Anders Tersløv Jørgensen, Brøndby Kommune Connie Askløf, Brøndby Kommune Frank Brodersen, Vest Vand Service A/S Joshkun Yolju, Spildevandscenter Avedøre I/S 2

3 Indholdsfortegnelse 1. INTRODUKTION BRØNDBY (BRØNDBY KOMMUNE) LANGESKOV (KERTEMINDE KOMMUNE) TORSTED-BANKAGER (HORSENS KOMMUNE) AALBORG ØST (AALBORG KOMMUNE) FORHOLD, DER TÆNKES AT VÆRE AF INTERESSE FOR FORSTÆDERNES TÆNKETANK ANBEFALINGER...31 REFERENCER...33 APPENDIKS: Referenceprojekter 3

4 Forord Udviklingen af den bæredygtige forstad er betinget af mange parametre, herunder et integreret perspektiv på de økonomiske, sociale og miljømæssige aspekter i forbindelse med byudvikling. By- og Landskabsstyrelsen valgte i 2009 at fokusere på den tætte by, den sunde by, den grønne by og den blå by som overskrifter på væsentlige parametre, der indgår i udviklingen af den bæredygtige by. Dette notat fokuserer på det blå element, mere specifikt vandets rolle i udviklingen af den bæredygtige forstad med udgangspunkt i eksempelområderne Brøndby, Langeskov, Torsted-Bankager og Aalbog Øst. Notatet indgår i arbejdet under Miljøministeriets og Realdanias tænketank, Forstædernes Tænketank, der sætter fokus på livet i forstæderne og mulighederne for udviklingen af bæredygtige forstæder. 4

5 1. Introduktion I forstæderne er der ligesom i mange mindre provinsbyer generelt masser af grønt, god plads mellem husene og kort afstand til naturområder. Det giver overordnet set bedre vilkår for at bruge byens landskab til håndtering af afstrømmende regnvand sammenlignet med forholdene i indre København og de større provinsbyers centrale områder. Der er dermed gode arealmæssige muligheder for i forstæderne og Københavns ydre bydele at bruge tilpasningen til øget nedbør som en løftestang for andre byudviklingsformål. Til gengæld er behovet for at øge drænkapaciteten typisk omvendt proportionalt med befæstelsesgraden, og dermed vil behovet for investeringer i regnvandshåndteringen ofte være mindre, eller ligefrem fraværende i forstæderne. At dette er tilfældet bekræftes af de fire eksempler i nærværende notat. Udover investeringer i regnvandsforbedringer og klimatilpasning kan forstæderne stå over for investeringer i spildevandssystemet. Det kan give mulighed for at nytænke regnvandshåndteringen og dermed for at bruge regnvandet som ressource. Når en fælleskloak skal renoveres på grund af alder og utætheder kan regnvandet separeres fra. Når regnafstrømningen fra byens tage og veje håndteres på overfladen kan de nødvendige håndteringselementer designes så de understøtter flere formål og dermed skaber en merværdi. Der er muligheder herfor i hele håndteringskæden fra modifikation af den overflade regnen lander på over de forskellige transportelementer til indretningen af magasinerings- og infiltrationselementer. Der er dog en række forhold man skal være opmærksom på for at det hele går godt. Nogle af disse forhold er velbelyste og lette at håndtere, f.eks. mange af teknologierne i forbindelse med Lokal Afledning af Regnvand (LAR), mens andre befinder sig i en gråzone med manglende viden og ingen helt sikre fremgangsmåder. Sidstnævnte gælder eksempelvis påvirkning af grundvandsstand, forureningsrisici og regler omkring betaling og ansvar for anlæg og drift. Vores vurdering er at den nødvendige klimatilpasning er en oplagt mulighed for samtidig at forny mange af de eksisterende byområder. Forstæderne kan dermed få et løft mere eller mindre foræret hvis kommunens spildevandsplan foreskriver investeringer i regnvandshåndteringen. Vi ser gode muligheder for at bruge en synlig regnvandshåndtering til at bygge social kapital, forbinde, samle og begrønne bydele, forbedre byklimaet, forbedre trafik- og mobilitetsforholdene, øge biodiversiteten i byen og forbedre kvaliteten i de bynære recipienter som vådområder, søer og vandløb. Derudover ser der ud til at være mulighed for at skabe mere lukkede vandkredsløb og imødegå den øgede risiko for tørke, som klimaforandringerne også varsler, og som kan have betydning for både den primære vandforsyning og mulighederne for eksempelvis at holde byens grønne infrastruktur levende og kølende. Endelig tegner der sig nogle spændende perspektiver omkring grøn vækst i kombination med klimatilpasning og byudvikling det kræver imidlertid at der i tilpasningsprocessen skabes rum for innovation og forretningsdannelse. Formål Dette notat har til formål at bidrage til diskussionen i Forstædernes Tænketank, og skal således dels viderebringe state-of-the-art på regn- og spildevandsområdet, dels sætte denne viden i spil i forhold til de fire eksempelforstæder. Specifikt vil dette notat - belyse de aktuelle betingelser, udfordringer og tendenser vedrørende håndtering af vand og spildevand i forstæderne, - præsentere de generelle løsningsmuligheder og udviklingspotentialer på området - eksemplificere udfordringer og muligheder i de fire eksempelkommuner, der indgår i Forstædernes Tænketank, og 5

6 - opstille anbefalinger og diskussionspunkter for det videre arbejde vedrørende bæredygtig vandhåndtering i forstæderne. Metode Et spørgeskema er forberedt af Skov & Landskab og rundsendt til kontaktpersonerne i de fire kommuner. Kontaktpersonerne har efterfølgende indhentet svar internt i kommunen og hos forsyningsselskabet og udarbejdet et skriftligt svar. Som supplement har Skov & Landskab gennemført direkte telefoninterviews med ressourcepersoner i kommuner og forsyninger. Kortmateriale og supplerende oplysninger er indhentet fra kommunernes og forsyningsselskabernes hjemmesider, fra Danmarks Miljøportal og fra øvrige relevante hjemmesider. Områdebeskrivelser er udarbejdet af Skov & Landskab og forelagt kontaktpersonerne i kommunerne for kommentering inden endelige redigering og aflevering af notatet. Notatet bygger endvidere på aktuel forskning på Skov & Landskab; særligt trækkes på det strategiske forskningsprojekt Black, Blue and Green Integrated infrastructure planning as key to sustainable urban water systems (2BG), det strategiske partnerskab Vand i Byer, og innovationskonsortiet Byer i Vandbalance. Læsevejledning Nedenfor beskrives hvert af de fire eksempelområder (kapitel 2-5). For hvert område præsenteres først de generelle udfordringer og muligheder vedrørende udviklingen af den bæredygtige forstad, og dernæst de specifikke udfordringer og muligheder vedrørende vand- og spildevandshåndteringen. Undervejs diskuteres vandspørgsmålene generelt og kobles til andre nationale og internationale eksempler. Disse generelle betragtninger er angivet i kursiv. Notatet afsluttes med en tværgående opsummering, diskussion og perspektivering vedrørende vandets rolle i udviklingen af den bæredygtige forstad (kapitel 6), og der opstilles en række generelle anbefalinger (kapitel 7). Ordliste Befæstelsesgrad: Fælleskloakering: Regnbed: Separatkloakering: 3-område: Andelen af ikke-vandgennemtrængelige overflader som tage, fliser og asfalt i et givent område. Varierer typisk mellem 25 og 40 % i forstæder. Regnvand løber i samme kloakrør som spildevand fra husholdninger (håndvask, bad og toilet) og industrispildevand til renseanlæg. Under kraftig regn kan en andel ledes ubehandlet til recipient via overløbsbygværk. Denne kloakeringsform er typisk i ældre bydele (fra før 1960 erne). Forsænkning i haven, der modtager regnvand fra tage og flisebelagte arealer. Et alternativ eller supplement til bortledning via kloak. Regnvand løber i et separat kloakrør, der alene transporterer regnvand til vandløb eller anden recipient. Spildevand fra husholdninger og industri løber i et andet (mindre) rør til rensningsanlægget. Dette er den mest udbredte kloakeringsform i bydele fra 1960 erne og senere. Område af særlig naturværdi beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens 3 og omfatter heder, enge, strandsumpe, overdrev, moser, søer og vandløb, hvis tilstand ikke må ændres uden tilladelse. Alle vandflader større end 100 m 2 er omfattet, og dermed også mange regnvandsbassiner. 6

7 7

8 BRØNDBY Historisk kort, ca Arealanvendelse (brun:bolig, blå:erhverv) Kloakeringsprincip (rød: fælles, grøn: separat) Grundvandsinteresser, vandløbsbeskyttelse 8

9 2. Brøndby (Brøndby Kommune) Eksempelområdet er ca. 21 km 2 og dækker hele Brøndby Kommune. Brøndby er opdelt i de tre bydele Brøndbyøster, Brøndbyvester og Brøndby Strand. Kommunen har en høj andel af almennyttige boliger (63% af boligmassen) og tre store erhvervsområder. Den centrale del af kommunen er ikke bebygget, men udgør en af Fingerplanens grønne kiler. Brøndby ligger på relativt fladt terræn i et område med almindelige drikkevandsinteresser (OS-område). Vestvolden, langs kommunens østlige grænse, er et fredet fæstningsanlæg med voldgrav, der er kategoriseret som beskyttet vandløb. Cirka 2/3 af kommunen er separatkloakeret, mens 1/3 er fælleskloakeret Generelle udfordringer vedrørende udvikling af Brøndby som bæredygtig forstad Brøndby har kun begrænsede muligheder for nybyggeri på åbne, grønne arealer. Derfor udvides byen i vid udstrækning ved omdannelse og fortætning af eksisterende center-, erhvervs- og parcelhusområder. Der arbejdes på at sikre et mere varieret boligudbud i de forskellige lokalområder, modernisere de almene boliger og gøre dem tidssvarende. To af de tre store erhvervsområder skal omdannes, da det er stationsnære områder. De centrale grønne områder, dvs. Fingerplanens grønne kiler, indgår ikke i tilstrækkelig grad som en aktiv del af borgernes hverdagsliv - blandt andet fordi den grønne kile er afskåret fra bydelene af motorveje og kun har få adgangsveje på tværs. Kommunen har flere motorveje og jernbanestrækninger, og der forberedes pt. til den kommende København- Ringstedbane. Udfordringerne ved disse anlæg er støjgener og deres fysiske barriereeffekt. Samtidig er der et behov for offentlige mødesteder, og der arbejdes med at sikre et varieret udbud for den enkelte borger Muligheder og initiativer til udvikling af Brøndby som bæredygtig forstad Kommunen er meget grøn og blå, og der arbejdes løbende med at sikre disse forstadskvaliteter samt borgernes viden om og adgang til områderne. Aktuelt arbejdes der med et rekreativt fodboldlandskab, Fodbold +, som søger at skabe merværdi for forældre, tilskuere og andre borgere i form af blandt andet løbestier og bedre adgangsforhold til nyudlagte fodboldbaner. Brøndby har mulighed for stationsnær byudvikling med fortætning omkring S-togsstationerne Brøndby Strand, Glostrup og den mulige station ved Priorparken. Derudover vil letbanen langs Ring 3 være med til at forbedre den offentlige transport på den københavnske vestegn. Brøndby Kommune har som målsætning at skabe attraktive boliger til almindelige lønmodtagere (børnefamilier) og har særlig fokus på tre omdannelsesområder, nemlig Kirkebjerg (ved Glostrup station), Brøndby Strand Centrum (ved Brøndby Strand station) samt erhvervsområdet Priorparken og Vibesholm. Fortætning kan derudover ske ved at tillade større bebyggelsesprocenter i udvalgte parcelhusområder. Erhvervsområderne Kirkebjerg og Priorparken forventes at have store muligheder for bæredygtig byomdannelse. I Kirkebjerg ønskes et område med blandet bolig og erhverv, mens der i Priorparken arbejdes med integrationen af erhverv og offentlige mødesteder. Med omdannelsen af erhvervsområderne kan der gives plads til placering af større attraktioner som kan dække borgernes behov for mere by og oplevelser, som ikke kan rummes i bydelenes hverdagsliv, og som skaber en merværdi for kommunen som helhed. Brøndby Kommune vurderer, at det kræver gode helhedsplaner og en tidlig dialog med grundejerne for at den bæredygtige omdannelse kan finde sted. 9

10 2.3. Udfordringer vedrørende vand og spildevand i Brøndby En tredjedel af Brøndby Kommune er fælleskloakeret med risiko for overløb til lokale vandløb og Køge Bugt Strandpark Cirka 60% af kommunens 266 km kloakledninger er anlagt i periode I begyndelsen af 1990 erne blev alle hovedledninger TV-inspiceret. Undersøgelserne viste at især kloakledninger udført i 1960 erne var i dårlig stand med skader og utætheder, blandt andet på grund af dårlige materialer og anlægsforhold under byggeboomet. I fælleskloakerede områder er der endvidere alvorlige skader på stikledninger. I alt forventer man i Brøndby at skulle renovere cirka 10% af kloakledningerne på kort sigt. Renoveringen prioriteres med udgangspunkt i den fysiske tilstand og ud fra, hvor mange brugere, der kan tilgodeses ved udbedring af systemet. Derudover indgår rotteanmeldelser, planlagte byggemodninger, og vejrenoveringer som parametre, der influerer rækkefølgen af kloakrenoveringerne. Endelig arbejdes aktivt på at mindske fejlkoblinger. I Brøndby Strand er der mange højhuse, der skal renoveres. Heri indgår blandt andet omfattende renovering af kloakledninger i det separatkloakerede område. I forbindelse med renoveringen af højhusene har boligselskaberne vist sig parate til at indlægge en sekundær vandforsyning til toiletskyl. Der er dog udfordringer i forhold til lovgivningen vedrørende vandkilden og vandets kvalitet. Hvis det er regnvand, er der intet problem. Hvis det er grundvand, pumpet op fra en afværgepumpning, skal det renses til drikkevandsniveau. Ifølge fagfolk i Brøndby virker det ulogisk, at reglerne fokuserer på, hvor vandet kommer fra i stedet for at stille krav til vandkvaliteten. Alle Brøndby Kommunes 3-beskyttede søer og vandhuller er afhængige af tilførsel af regnvand fra de omkringliggende arealer. Denne tilførsel forsyner 3-områderne med vand, hvis forureningsprofil varierer afhængig af det tilgrænsende opland. De fleste søer og vandhuller modtager overfladevand fra naturarealer, mens andre ligger tæt på veje og bebyggelse, og potentielt set kan få tilført miljøfremmede stoffer. Kloakforsyningen blev som resultat af et lovkrav selskabsgjort i foråret 2010 og udskilt fra Brøndby Kommune. Driften af kloaksystemet ligger nu hos Spildevandscenter Avedøre I/S. Der er risiko for at det skaber længere afstand mellem f.eks. den kommunale planafdeling, miljømyndigheden, og forsyningsvirksomheden. Som konsekvens af, eller måske fremmet af, selskabsgørelsen angiver Brøndby Kommune og den kommunalt ejede kloakforsyning, at lovgivningen omkring finansiering af f.eks. multifunktionelle regnvandsanlæg ikke opleves som værende helt klar Muligheder og initiativer vedrørende vand og spildevand i Brøndby Brøndby Kloakforsynings renoveringsplan er baseret på TV-inspektioner og de praktiske driftserfaringer med opstuvning, tilstopning, rørbrud og så videre. Renovering af ledninger sker hovedsageligt med No-Dig metoder, det vil sige strømpeforing, som giver både besparelse og mindst mulig gener i forhold til opgravningsarbejde. Renoveringen udføres områdevis, det vil sige at både hovedledninger, brønde og stikledninger renoveres samtidig. Hvis der sker fortætning i områder med flere forseglede overflader til følge, stilles der krav til udledningerne til kloak. Brøndby Kommune ser et generelt udviklingspotentiale i den blågrønne by (frem for den grønne og den blå by), da regnvandet ses som en ressource, som kan bruges til at give nogle andre rekreative arealer i forstanden. Ifølge kommunen kan det blå og det grønne derfor ikke adskilles, men skal supplere hinanden. Brøndby Kommune indgår blandt andet som caseområde i forskningsprojektet Byer i Vandbalance, der arbejder med netop denne tilgang. 10

11 LAR arbejdes der med løbende. Det er et krav i alle nybyggerier, og indgår så vidt det er muligt også ved renovering af kommunale bygninger. Der arbejdes blandt andet i de kommunale projekter på at gøre løsninger synlige, f.eks. med regnbede frem for faskiner, med det formål at få en merværdi ud af de investeringer, der lægges i projekterne. Såfremt man bliver frakoblet kloaknettet ved at holde al overfladevand på egen grund kan 40 % af tilslutningsbidraget tilbagebetales. Der arbejdes for øjeblikket med en løsning på Vallensbækvej, hvor vejen på en strækning kommer til at fungere som transportvej for vand efter kraftige regnskyl, en form for Plan B, når kloakkerne og evt. LARanlæg ikke kan følge med. Vandet transporteres til Brøndbyvej, der løber i en viadukt under motorvejen, hvor vandet kan stuve op Den præcise finansiering af dette projekt er dog uklar. Derudover arbejdes der med implementering af LAR-projekter i private haver i Lindevang-området og på Brøndbyvester Skole. Initiativet med LAR i Lindevang-området har paralleller til Haveselskabets vandkampagne (2012). Selskabsgørelsen af kloakforsyningen risikerer at begrænse mulighederne for integrerede regnvandsløsninger. Det vurderes, at der i Brøndby er et godt og engageret samarbejde på tværs af kommunale forvaltninger og mellem kommune og forsyningsvirksomheden, hvilket øger sandsynligheden for at de gode integrerede løsninger kan udvikles, finansieres og drives på fornuftig vis. 11

12 LANGESKOV Historisk kort, ca Arealanvendelse (brun:bolig, blå:erhverv) Kloakeringsprincip (rød: fælles, grøn: separat) Grundvandsinteresser, vandløbsbeskyttelse 12

13 3. Langeskov (Kerteminde Kommune) Eksempelområdet er ca. 4 km 2 og omfatter Langeskov by. Langeskov ligger ved den Fynske Motorvej mellem Odense og Nyborg og er domineret af typehuse fra 1960 erne. Fra vinteren vil IC-toget mellem Odense og København stoppe i byen én gang i timen. Terrænet omkring Langeskov er let skrånende og beliggende mellem ca. kote 12 og kote 30. Historiske moser og vandløb skaber lokale dalstrøg. Mod øst ligger 2/3 af byen i et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD-område), mens der er almindelige drikkevandsinteresser (OD-område) i den resterende del af byen. Røjrup Sø mod sydøst og Geelså mod vest er beskyttede vandløb. Det antages at cirka 1/3 af Langeskov er fælleskloakeret, mens den 2/3 er separatkloakeret. De fælleskloakerede områder omfatter især de ældste bydele omkring den gamle Hovedvej 1 og Rønningevej Generelle udfordringer vedrørende udvikling af Langeskov som bæredygtig forstad Langeskov er i udpræget grad en pendlerby, med stor udpendling, hvor man bor i Langeskov og arbejder i Odense, Nyborg eller andre steder. Det er et sted, hvor folk overnatter og har deres nære fritidsliv, mens de skal tage andre steder hen for et bredere udbud af kulturelle og kommercielle tilbud. Det skaber i udgangspunktet afhængighed af bilen som transportmiddel. Rumligt opfattes byen som flad med en homogen bygningshøjde og der er mangel på et egentligt centrum. Byen er vokset op langs hovedvejen og jernbanen, men den gamle stationsbygning opfattes ikke mentalt som et center i byen - man skal snarere vide at den er der. Butikscenteret Langskovcenteret er det nærmeste, man kommer et centrum i Langskov, men mange af centerets lokaler står tomme. Byens placering ved motorvejen er gunstig i forhold til erhverv, men udbygningen af industriområdet har ligget stille de seneste år. Der er stadig stor restrummelighed i erhvervsområdet syd for motorvejen. Boligudbudet er generelt godt med relativt billige enfamiliehuse for blandt andet førstegangskøbere. Folk, der flytter til Langeskov vil have plads omkring sig. Matrikler skal helst være omkring 1000 m 2, mens grunde under 700 m 2 har vist sig at være svære at sælge Muligheder og initiativer til udvikling af Langeskov som bæredygtig forstad Langeskov oplever byvækst om end nettotilflytningen er lille. Relativt store grunde tæt på motorvejen til en rimelig pris er parametre, der positionerer Langeskov i konkurrencen med andre parcelhuskvarterer omkring Odense og på Østfyn. Derudover er der de nærrekreative grønne områder, som ønskes styrket med en grøn ring omkring byen med stier og opholdssteder. Stationens komme forventes at skabe afledte effekter, så som øget tilflytning, en styrkelse af byens centrum, og ændrede transportpræferencer blandt nogle af pendlerne, der evt. vil vælge at skifte bilen ud med toget. Kommunen har som målsætning at få området omkring Langeskovcentret klarere defineret som centrum. Der arbejdes på at fysisk at fortætte området omkring Langeskovcenteret med nye bygninger og evt. andre rumdannende elementer. Samtidig er det målet at fylde de tomme lokaler inde i centeret ved blandt andet at flytte byens folkebibliotek til Langeskovcentret og give det funktion som kulturhus. Der er aktuelt planer om en stor ny pendler-børnehave, som kommunens planafdeling gerne ser placeret stationsnært og som evt. kan udformes som et arkitektonisk fyrtårn for byen. Det stærke foreningsliv drevet af aktive medborgere er en væsentlig kvalitet for hverdagslivet i Langeskov. For at skabe mere vished om borgernes syn på byens kvaliteter gennemfører Kerteminde Kommune interviews med 350 af byens ca beboere. Materialet skal indgå i arbejdet med en udviklingsplan for byen. 13

14 Samlet skal Langeskov fungere som eksempel på en stationsnær bæredygtig forstad, med et attraktivt nærmiljø med foreningsliv, grønne områder og gode institutionstilbud Udfordringer vedrørende vand og spildevand i Langeskov Langeskov har ikke store lavninger med bebyggelser, som er særligt udsatte for f.eks. vand i kælderen. Dog er der problemer med overløb fra kloakken til vandløb - især i fælleskloakerede områder, hvor urenset spildevand opblandet med regnvand udledes til vandløb ved kraftige regn. Såfremt miljømyndighederne stiller skærpede krav vedr. stofforurening vil det øge udfordringen vedrørende overløb. For at reducere overløb arbejdes der med overløbsbassiner, der kan magasinere overskydende vand indtil der er plads i kloakken igen. Til at vurdere udbygningsbehovet for kloakker og bassiner inddrages i vid udstrækning eksterne konsulenter, der har adgang til simuleringsværktøjer. Ud over erfaringer fra den praktiske daglige drift har kommunen og forsyningen ikke et detaljeret overblik over kloaksystemets faktiske kapacitet og optimeringsmuligheder, hvilket gør dem afhængige af ekstern rådgivning. Spildevand fra Langeskov pumpes til Nyborg til rensning. Der vil være en driftsmæssig besparelse i at reducere mængden af regnvand, der ledes til rensningsanlægget sammen med spildevandet idet driftsomkostningen knytter sig direkte til den mængde vand, der skal pumpes og renses. Der sker en vis fortætning af parcelhuskvartererne med flere befæstede arealer. Det kan sætte kloakkernes kapacitet under pres, idet befæstede arealer (som f.eks. flisebelægninger) genererer en langt større overfladeafstrømning end ikke-befæstede arealer (som f.eks. græsplæner). Det forventes dog, at en del af overfaldevandet fra den øgede befæstelse vil strømme af og sive ned lokalt i haverne og således ikke belaste kloaksystemet direkte. Kommunen og forsyningsselskabet diskuterer i øjeblikket grænser for den maksimale befæstelsesgrad, der kan kobles til kloak fra den enkelte matrikel. I nye udstykninger angives en maksimal befæstelsesgrad på 30%, men en maksimal grænse for eksisterende ejendomme er endnu ikke formuleret og endnu ikke skrevet ind i spildevandsplanen. Det vurderes at være svært at holde øje med, hvad private grundejere laver i deres egen baghave Muligheder og initiativer vedrørende vand og spildevand i Langeskov Der er rigelig med grundvand omkring Langeskov og der er tidligere givet tilladelse til etablering af en kildevandsfabrik i området. Tilladelsen er dog endnu ikke blevet udnyttet. Den væsentligste prioritet er at reducere overløb fra fælleskloakerede områder til vandløb. Fokus er på implementeringen af bassiner. Derudover er der tanker om at separatkloakere de nuværende fælleskloakerede områder, om end dette stadig er på et tidligt stade og endnu ikke konkretiseret. For ikke at belaste regnvandskloakkerne unødigt stilles der ved huludfyldning i industrikvarterer krav om tilbageholdelse af regnvand på egen grund inden der sker droslet udledning til kloak, såfremt nybyggeriet påfører store befæstede arealer i forhold til kloakkens kapacitet. Lokal afledning af regnvand (LAR) er ikke direkte inde i billedet. Der er hovedsagelig tale om gamle parcelhuskvarterer, og der er bekymring om der overhovedet er plads til sådanne anlæg rent fysisk. Som eksempel vil 100 m 2 tagareal ofte kræve omkring 3 m 3 faskine. Hvor kan faskinen placeres i haven, hvordan strømmer vandet til, og hvad skal man gøre med de 3 m 3 jord, der er gravet op for at give plads til faskinen? Visse kommuner tilbyder tilbagebetaling af kloaktilslutningsbidraget, såfremt regnvand afkobles fra kloakken og håndteres på egen grund. Såfremt kommunen ønsker at benytte sig af denne mulighed skal det skrives ind i spildevandsplanen, hvilket ikke er tilfældet i Kerteminde Kommune. 14

15 Håndteringen af regnvand kan evt. tænkes ind i det nye stations- og centerområde, hvor træer og grønne vægge skal fungere som rumdannende elementer, om end regnvandshåndtering ikke er en del af planen for øjeblikket. På vej- og kvartersniveau kan LAR-løsninger tænkes sammen med fremme af grønne områder som alternativ til konventionelle regnvandsbassiner. I Langeskov er man åben for muligheden, men der skal være klarhed om den økonomiske fordeling mellem kommune og forsyning både i anlægsfasen og i den kontinuerte drift. I forlængelse af LAR arbejdes der i andre kommuner med opsamling af regnvand til toiletskyl og tøjvask, f.eks. i Egedal Kommune. Dette har størst relevans ved nybyggeri, da implementering af anlæg og omlægning af vandledninger er omkostningstungt i eksisterende byggeri. Kerteminde Forsyning modsætter sig ikke muligheden for lokal regnvandsopsamling til forsyningsformål, men vil betinge sig en måler, så det faktiske vandforbrug kan bestemmes (og dermed den faktiske vandafledning til kloaksystemet), således at de øvrige forbrugere ikke betaler for driftsbelastninger påført af andre. Forsyningen ser det i øvrigt i høj grad som et lokalplanspørgsmål. Et andet spørgsmål, der knytter sig til regnvandshåndtering og recipientbeskyttelse er sikringen af vandets kvalitet inden udledning eller nedsivning til recipient. Det kan f.eks. være rensning af regnvand, der strømmer af fra trafikerede veje eller vand fra kobber- og zink-tagrender. En mulighed er lokal filterjord (Cederkvist og Ingvertsen, 2009) til rensning af regnvand før nedsivning, hvis potentiale aktuelt undersøges i den vestlige del af Københavns Kommune (Innovationskonsortiet Byer i Vandbalance, 2011). I samme område undersøges også muligheden for brug af Dobbelt Porøs Filtrering (Jensen, 2009) til rensning af regnvand fra veje før udledning til Harrestrup Å. Teknologien er tidligere demonstreret i et pilotprojekt i Ørestad. En tredje mulighed kan være etableringen af større våde bassiner som der tidligere er gennemført forsøg med i en forstadskontekst i Silkeborg, Odense og Aarhus (Life Treasure, 2010). Disse tiltag indgår ikke i Langeskov, men forsyningen har kendskab til en række af teknologierne. På løsningssiden, vedrørende teknologier og lovgivning, læner Kerteminde Forsyning sig generelt op ad anbefalingerne og erfaringerne fra Dansk Vand- og Spildevandsforening (DANVA) og de store forsyningsvirksomheder i f.eks. København, Aarhus, Odense og Aalborg. 15

16 TORSTED-BANKAGER Historisk kort, ca Arealanvendelse (brun:bolig, blå:erhverv) Kloakeringsprincip (rød: fælles, grøn: separat) Grundvandsinteresser, vandløbsbeskyttelse 16

17 4. Torsted-Bankager (Horsens Kommune) Projektområdet er ca. 5 km 2, beliggende i det sydlige Horsens og domineret af parcelhuse fra 1970 erne. Terrænet stiger fra nord mod syd fra omkring kote 20 meter ved Strandkærvej til kote 60 meter omkring Violvej og Tyrstrup Kirke, der ligger cirka 2 km længere sydpå. Der er almindelige drikkevandsinteresser (OS-område) i det meste at Torsted-Bankager, med undtagelse af de østligste arealer. Torsted Bæk er et beskyttet vandløb, der danner et dalstrøg langs den vestlige del af projektområdet. Derudover løber Dagnæs Bæk i den nord-østlige del af projektområdet. Cirka halvdelen af Torsted-Bankager er fælleskloakeret, mens den anden halvdel er separatkloakeret. De fælleskloakerede områder er særligt langs Bjerrevej og den gamle Hovedvej 10 mod Vejle Generelle udfordringer vedrørende udvikling af Torsted-Bankager som bæredygtig forstad Der er tale om et område med relativt små grunde på ca m 2, forholdsvis små boliger og en overrepræsentation af borgere i aldersgruppen år. Prisniveauet på ejendommene i Torsted-Bankager svarer til gennemsnittet i Horsens (en 3 er på en skala fra 1 til 5), men salget af de cirka 40 år gamle ejendomme konkurrerer blandt andet med nye byggemodnede grunde på omkring 1300 m 2 i Østerhåb, der er beliggende vest for Torsted og i cirka samme afstand til Horsens centrum som Torsted-Bankager. Der er behov for at gøre området attraktivt, for at sikre at boligerne kan sælges og for at der kan ske et hensigtsmæssigt generationsskifte i beboersammensætningen. Kommunen vurderer ikke at kunne regulere nævneværdigt på de private arealer, men kan derimod gøre noget ved de fælles udearealer. Der er generelt mangel på offentlige rum så som pladser og parker i området. Vejene og regnvandsbassinerne er derfor de arealer, der forventes at kunne komme i spil for at bydelen kan få et kvalitetsløft. Opgaven kompliceres dog af ejerforhold og lovgivning med både offentlige veje og private fællesveje, ligesom kloakforsyningen, miljømyndigheden, og borgerne har potentielle interessekonflikter omkring brugen af regnvandsbassinerne. De forskellige interessenter, det gælder borgerne i særdeleshed, skal således inddrages i planlægningsprocessen i videst mulig omfang Muligheder og initiativer til udvikling af Torsted-Bankager som bæredygtig forstad Attraktionsværdien i området søges øget gennem en byomdannelse, der inkluderer fjernvarmeforsyning i stedet for gas, en forbedring af de offentlige rum med flere stier og flere grønne byrum, og muligheden for at øge husenes boligareal via tilbygninger og fortætning. Det er planen at koble udvidelsen af fjernvarmenettet og de deraf følgende vejopgravninger til en gennemgående renovering af vejene i området. Muligheden for at sammentænke vejrenoveringerne med regnvandshåndtering, så kloakkerne kan aflastes under kraftige regnbyger indgår aktuelt i planlægning. Det samme gør muligheden for at implementere lege- og opholdsarealer langs boligvejene. I forlængelse af dette diskuteres også muligheden for at nogle af de renoverede offentlige veje kan overgå til private fællesveje for efterfølgende privat drift og vedligeholdelse. Målet er at skabe synergi mellem de enkelte anlægsinitiativer (varmeforsyning, drift og vedligeholdelse af boligveje, regnvandshåndtering) og skabe løsninger, der er hensigtsmæssige og acceptable for alle parter. Det integrerede vand-, varme- og vej-projekt er stadig kun på tegnebrættet. Anlægsarbejdet er endnu ikke påbegyndt. Til fremme af grønne områder arbejdes der i vid udstrækning med regnvandsbassinerne. For at imødekomme ønsker om mere plads i de relativt små ejendomme er udbygning og fortætning muligt indenfor den enkelte matrikel. Den maksimale bebyggelsesprocenten for fritliggende enfamiliehuse er med Bygningsreglementet 2010 hævet fra 25% til 30% og Horsens Kommune stiller sig generelt velvillig overfor motiverede ansøgninger om boligudvidelser i det pågældende område. 17

18 4.3. Udfordringer vedrørende vand og spildevand i Torsted-Bankager Aktuelt er der ikke de store problemer med manglende kloakkapacitet og opstuvning i de separatkloakerede områder. Ifølge Horsens Vand A/S er det sjældent at regnvandsbassinernes fulde kapacitet udnyttes. Samtidig oplyser Horsens Kommune, at man gennem en årrække ved nyanlæg har dimensioneret kloaksystemet med en overkapacitet på 30%, hvilket svarer til den af Ingeniørforeningen (IDA Spildevandskomiteen) anbefalende klimafaktor på 1,3. De 30% skal bidrage til at bevare det samme serviceniveau som i dag (f.eks. at kloakvand accepteres at oversvømme veje og haver hvert andet, femte eller tiende år) trods mere intense nedbørshændelser over de kommende 100 år som konsekvens af klimaforandringerne. Da der er store usikkerheder om klimaforandringernes omfang og hastighed risikerer de 30% at blive en massiv over- eller underinvestering i kloaksystemet. I forbindelse med byggemodning på bar mark og større byomdannelsesprojekter opnås en mere klima-fleksibel løsning med grønne overfladeløsninger for regnafstrømningen, frem for rørsystemer. Der er problemer i de fælleskloakerede områder, idet spildevand opblandet med regnvand under kraftig regn udledes til Dagnæs Bæk (2 overløbsbygværker) og Torsted Bæk (15 bygværker, beskyttet vandløb), hvilket medfører beskidte og uhygiejniske forhold langs vandløbene efter store regnhændelser. Generelt forventes vandplanerne at skærpe kravene til regnbetingede udledninger til vandløb, både i forhold til vandkvalitet og antal overløb Samtidig ønsker mange kommuner, som f.eks. København og Hvidovre, at sikre badevandskvalitet langs de bynære strande, hvilket medfører skærpede krav til indholdet af E.coli og deraf følgende krav til reduktion af regnbetingede udledninger fra fælleskloakerede områder. Problemerne med overløb kan reduceres hvis man enten separatkloakerer de fælleskloakerede områder (som det gøres i Aalborg), hvis man øger bassinkapaciteten i kloaksystemet (som det er gjort langs Københavns Havn), eller hvis man implementerer LAR-løsninger, der reducerer belastningen af kloaksystemet ved at håndtere regnvandet opstrøms inden vandet løber ned i kloakken (som det er gjort ved Pilebroen i Allinge). Der er også muligheder for at maksimere udnyttelsen af det eksisterende kloaknet ved at styre vandmasserne i systemet ud fra nedbørsvarsler, dvs. udtømning af bassiner før varslet regn, flytning af vand mellem koblede kloaksystemer vha. pumper og spjæld, mv. Disse muligheder undersøges i øjeblikket af bl.a. DTU. Horsens Vand A/S betegner det som en næsten uoverkommelig økonomisk og tidsmæssig opgave at skulle separere alle de fælleskloakerede områder i byen. Ved en omlægning fra fælleskloak til et separat kloaksystem skal stort set alle veje graves op, der skal implementeres to rør langs vejene, givetvis omlægges en del andre ledningsanlæg som f.eks. el-, tele- og drikkevandsledninger, der skal ske korrekt tilslutning af regnvand og spildevand fra hver enkelt parcel tilsluttet hovedkloakken. Det kan selvfølgelig gøres i en koordineret indsats med andre tiltag (f.eks. fjernvarme som beskrevet ovenfor), men det vil tage tid. I Aalborg regner man med at det vil tage godt 100 år at separere de fælleskloakerede områder i de centrale dele af byen. En antropologisk (og ikke-teknisk) undersøgelse har indikeret sumpede områder i Torsted-Bankager. Det er uklart om disse periodevise våde arealer ligger i folks private haver, men det er sikkert, at det foregår opstrøms regnvandsbassinerne. Det tyder på høj grundvandsstand. Historiske kort viser vådområder og drænledninger omkring Solhjelmsvej i øst, og Hvedevænget og Rugvænget i vest. Det er uvist om der er sammenfald mellem de nuværende vandmættede jorde og de historiske vådområder. Som eksempel er der på Ejersmindevej i Odense registreret en klar sammenhæng mellem de historiske hydrologiske betingelser og den aktuelle oversvømmelsesrisiko i den ellers moderne, kloakerede, drænede og kultiverede by. Efter gentagne oversvømmelser i området indgik forsyningsvirksomheden i Odense dialog med ejerne af syv parcelhusejere om opkøb af grundede på Ejersmindevej. Resultatet blev en nedrivning af parcelhusene og etablering af en offentligt tilgængelig park på grundene, der samtidig fungerer som regnvandsbassin under kraftig regn. Eksemplet indikerer en mulig tilbagevenden til og respekt for den underliggende hydrologiske præmis som et aktivt transformationselement i forstadsbebyggelser. 18

19 Den sektoropdelte lovgivning anses som et komplekst felt, der især udfordrer finansieringen og fordelingen af anlægs- og driftsudgifter ved integrerede anlæg - som f.eks. multi-funktionelle regnvandsbassiner, der ikke alene skal aflaste kloakker under kraftig regn (dvs. grundlæggende kloakforsyningens økonomi), men også fungere som rekreativt åndehul og evt. fremme biodiversiteten i nærområdet (f.eks. kommunens/ miljømyndighedens økonomi). Da forsyningerne skal drive indtægtsdækket virksomhed i mere eller mindre lukkede økonomier og ikke må tilbyde services, der ligger udenfor deres kerneydelser, er det en udfordring af få finansieringen og fordelingen på plads. Kompleksiteten øges yderligere når man som i Horsens ønsker at konkretisere den mulige synergi mellem fjernvarmeforsyningen, kloakforsyningen, den kommunale vejafdeling, og private boligejere i Torsted-Bankager. Naturstyrelsen (2011) er opmærksom på dette Muligheder og initiativer vedrørende vand og spildevand i Torsted-Bankager Horsens Kommune og Horsens Vand A/S har i fællesskab deltaget i kurset Byens Vand, der udbydes af Dansk Byplanlaboratorium i samarbejde med DANVA. Kurset har til formål at facilitere integreret planlægning af byens vand og inspirere til nye løsninger og samarbejdsrelationer i kommuner og forsyningsselskaber, så kloakkapacitetsproblemerne kan løses samtidig med at der skabes synergi med anden byudvikling, som f.eks. fremme af de rekreative kvaliteter i byen. På kurset fandt Horsens-gruppen ud af, at en effektiv indsats med LAR-løsninger muligvis kan reducere regnvandsandelen i fælleskloakken så meget, at separatkloakering helt kan undgås. Det vil i givet fald spare kloakforsyningen for en stor anlægsinvestering og det vil måske skabe mulighed for en større medfinansiering fra forsyningsselskabets side til LAR-løsninger i fælleskloakerede områder, samtidig med at der potentielt skabes merværdi. Ved etableringen af den kunstigt skabte Fuglsang Sø i Herning er den opnåede merværdi i form af mersalgspriser på nye boliger og værdistigninger i eksisterende nærliggende boligområder estimeret til at være over en halv milliard kroner, sammenlignet med en anlægsinvestering i søen på omkring millioner kroner. I Seattle, USA, er de såkaldte Street Edge Alternatives (SEA) gader et eksempel på, hvorledes regnvandshåndtering med lokal tilbageholdelse af regnvand og frodig vegetation langs vejene har ændret boligvejenes karakter fra brede og øde belægningsflader med en stærk retningsfølelse, til rumligt varierede og oplevelsesmættede fællesarealer. SEA gaderne eksemplificerer en måde at transformere og nytænke boligveje i parcelhuskvarteret. Horsens ser ud til at have taget ideerne fra kurset til sig i den daglige praksis. Til fremme af grønne områder arbejdes der i Torsted-Bankager i vid udstrækning med transformering og mere rekreativ udnyttelse af eksisterende regnvandsbassiner (bassiner i separatkloakerede områder), specifikt omkring Bellisallé og Kløverbakken. Der er tale om kobling af teknik og bynatur, og det er målet at regnvandsbassinerne fremstår mere som naturlige søer og vådområder end som tekniske anlæg. For at opnå dette er blandt andet er skrænternes hældning og behovet for indhegning til diskussion. Samtidig er finansieringen og fordelingen mellem kommune og forsyningsselskab endnu ikke på plads, men det er opfattelsen, at hvor der er vilje er der vej. Til fremme af LAR overvejes muligheden for at tilbagebetale 40% af kloaktilslutningsbidraget, såfremt regnvandet håndteres på egen grund og ikke ledes til kloak. Det skal understreges, at denne mulighed endnu ikke er indskrevet i kommunens spildevandsplan. Andre steder i Horsens Kommune begynder LAR-løsninger at indgå i lokalplanlægningen, senest ved udstykningen af boliger ved Provstlund. Omend der stilles krav om separatkloakering er der mulighed for at dele af regnvandet nedsives lokalt og indgår delvist som vådområde og regnvandsbassin/sø med permanent vandspejl. Samtidig er der i området en mose beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3. Et mere integreret bud på nye boligområder, hvor LAR, grøn struktur, 3-beskyttelse, og sikring af vandkvaliteten går hånd i hånd kan ses omkring Stormandshøjen i Trekroner Øst ved Roskilde. Her indgår grønne trug og søer som en del af de karaktergivende elementer i parcelhusområdet, mens det afstrømmende regnvand filtreres gennem jorden inden det siver ud i et 3-område og videre ud i vandløbssystemet omkring Himmelev Bæk. 19

20 AALBORG ØST Historisk kort, ca Arealanvendelse (brun:bolig, blå:erhverv) Kloakeringsprincip (grøn: separat) Grundvandsinteresser, vandløbsbeskyttelse 20

Strategi for håndtering af regnvand

Strategi for håndtering af regnvand 2015 Strategi for håndtering af regnvand Teknik og Miljøcente 01 01 2015 Indhold Hvorfor en strategi vedrørende regnvand s.2 Byrådets vision s.3 Vandets kredsløb s.4 LAR, Lokal Afledning af Regnvand s.

Læs mere

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand By, Erhverv og Natur Teknisk Bilag Håndtering af regnvand VELKOMMEN Dette bilag er udarbejdet som et teknisk supplement til Strategi for håndtering af regnvand. Udover en generel introduktion til afledning

Læs mere

Godkendelse af LAR katalog

Godkendelse af LAR katalog Punkt 7. Godkendelse af LAR katalog 2016-011992 Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at Miljø- og Energiudvalget godkender: at LAR-metodekatalog tages til efterretning, samt at de i sagen anførte

Læs mere

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN

Læs mere

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan. Afledning af regnvand

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan. Afledning af regnvand Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan 2016 Afledning af regnvand 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Afledning af regnvand... 4 3. Lovgivning... 8 4. Ikrafttræden... 9 2 1. Indledning På grund

Læs mere

LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud

LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud DANVA November 2013 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk Bæredygtig regnvandshåndtering Både normal afstrømning og skybrud Funktion samt økonomi i anlæg

Læs mere

Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej"

Projekt Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej Notat Den 13. marts 2008 Sagsnr. 30910 Notat udarbejdet af: lml Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej" Siden august 2006 har en meget lavtliggende del af Ejersmindevej været udsat for

Læs mere

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes spildevandsplan Afledning af regnvand

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes spildevandsplan Afledning af regnvand Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes spildevandsplan 2006-2015 2016 Afledning af regnvand 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Afledning af regnvand... 4 3. Lovgivning... 8 4. Ikrafttræden... 9 2 1. Indledning

Læs mere

Vand i Byen. KLs SKYBRUDSKONFERENCE Kolding 14-15. november

Vand i Byen. KLs SKYBRUDSKONFERENCE Kolding 14-15. november Vand i Byen KLs SKYBRUDSKONFERENCE Kolding 14-15. november Marina Bergen Jensen Professor i design og konstruktion af bylandskaber tilpasset et ændret klima mbj@life.ku.dk 27244447 Dias 1 Byerne er vores

Læs mere

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION?

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? HVORFOR SEPARATKLOAKERE? GODT FOR MILJØET Provas og Haderslev

Læs mere

Notat Side 1 af 14 19 august 2013 Ref.: CRJ

Notat Side 1 af 14 19 august 2013 Ref.: CRJ Vedr.: Ballerup Bymidte, den vestlige del. Fremtidens afløbssystem Notat Side 1 af 14 19 august 2013 Ref.: CRJ 1. Sammenfatning. Med baggrund i forventningerne om øget nedbør i fremtiden, Ballerup kommunes

Læs mere

Strategi for separatkloakering af eksisterende fælleskloakerede kloaksystemer regn og spildevand i hver sin ledning.

Strategi for separatkloakering af eksisterende fælleskloakerede kloaksystemer regn og spildevand i hver sin ledning. Strategi for separatkloakering af eksisterende fælleskloakerede kloaksystemer regn og spildevand i hver sin ledning. Regn og husspildevand løber i hver sin ledning i de kloaksystemer, som anlægges i dag,

Læs mere

Resume. Spildevandsplan 2014-2017

Resume. Spildevandsplan 2014-2017 Resume Spildevandsplan 2014-2017 1. Indledning Spildevandsplanlægning handler om hygiejne, håndtering og behandling af spildevand, vandmiljø i vores vandløb, søer, fjorden og havet herunder badevand. Denne

Læs mere

Notat. ON + PSL Arkitekter MØLLERENS HUS Vandforvaltningsstrategi 1 INDLEDNING

Notat. ON + PSL Arkitekter MØLLERENS HUS Vandforvaltningsstrategi 1 INDLEDNING Notat ON + PSL Arkitekter MØLLERENS HUS Vandforvaltningsstrategi REVISION A 17. april 2015 Projekt nr. 220946 Dokument nr. 1215412340 Version 4 Udarbejdet af JHKR Kontrolleret af LLKR Godkendt af DPI 1

Læs mere

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du:

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du: Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer

Læs mere

Kloaksystemets opbygning og funktion

Kloaksystemets opbygning og funktion Kloaksystemets opbygning og funktion Kommunens afløbssystem, eller i daglig tale kloaksystemet, kan være opbygget på to helt forskellige måder: enten som fællessystem eller som separatsystem. I Spildevandsplanen

Læs mere

Masterplan for LAR i Brøndby

Masterplan for LAR i Brøndby Masterplan for LAR i Brøndby Søren Gabriel sgab@orbicon.dk LAR er nyt, smukt, småt og til at forstå eller hvad? Nedsivning Fordampning Forsinkelse Rensning 1 Fra faskine til masterplan den omvendte verden

Læs mere

Strategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S

Strategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S Strategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S Hvilken samfundsmæssig rolle har vi som forsyningsselskab? Vi skal sikre: Hygiejnisk og sundhedsmæssig sikker bortledning af

Læs mere

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du:

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du: Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer

Læs mere

Indholdsfortegnelse. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune

Indholdsfortegnelse. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Tillæg nr. 3 til Spildevandsplan 2013-2016. Mulighed for at ophæve tilslutningsretten og pligten for afledning af overfladevand fra kloakopland Q007A, Risvangen/Vorrevangen. Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Klimatilpasning i Odense Kommune

Klimatilpasning i Odense Kommune Klimatilpasning i Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Tour de Klimatilpasning d. 7. september 2011 1 Globale klimaforandringer : Giver lokale udfordringer: Temperaturstigninger

Læs mere

Arrild kloakseparering. Borgermøde den 15. april 2015

Arrild kloakseparering. Borgermøde den 15. april 2015 Arrild kloakseparering Borgermøde den 15. april 2015 Dagsorden: 1. Velkomst (v. Jacob Riis Bols, Tønder Spildevand A/S) 2. Baggrund (v. Martin Madsen, Tønder Kommune) 3. Gennemgang af projektet (v. Jacob

Læs mere

LAR i vej Klima, miljø og bæredygtighed. Søren Gabriel

LAR i vej Klima, miljø og bæredygtighed. Søren Gabriel LAR i vej Klima, miljø og bæredygtighed Søren Gabriel sgab@orbicon.dk LAR i vej hvorfor nu det? Mere vand hurtigere Hverdagsregn Målet er Ingen gener Hvad er hverdagsregn? Hvem har ansvaret? Servicemål

Læs mere

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE 1 INDHOLD RESUME Resume... 2 Baggrund...3 Lokal afledning af regnvand (LAR)...4 Baunebakken...5 I forbindelse

Læs mere

Separatkloakering Hvad betyder det for dig?

Separatkloakering Hvad betyder det for dig? Separatkloakering Hvad betyder det for dig? Vi er i gang med at separatkloakere, og vi kommer snart til dit område. Hvorfor denne folder? Varde Kommune og Varde Forsyning A/S er i fuld gang med at ændre

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Strategi behold regnvandet på egen grund! Plan og Projekt chef Kirsten Toft

Strategi behold regnvandet på egen grund! Plan og Projekt chef Kirsten Toft Strategi behold regnvandet på egen grund! Plan og Projekt chef Kirsten Toft Regnvandshåndtering Opstat i 1990érne med at etabler store bassiner i midt byen. - før ordet Klima forandringer og kliamfaktorer

Læs mere

Aarhus Kommune. LAR-metodekatalog. Indledning. Oktober 2011. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S

Aarhus Kommune. LAR-metodekatalog. Indledning. Oktober 2011. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Aarhus Kommune Aarhus Kommune LAR-metodekatalog Indledning Oktober 2011 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S 1. INDLEDNING Som følge af klimaændringer må det forventes, at der i byerne bliver hyppigere og

Læs mere

Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand. Søren Gabriel

Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand. Søren Gabriel Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Prioritering af indsatsen Prioritering i skybrudsplanen 1. Høj Risiko 2. Enkle løsninger 3. Andre anlægsaktiviteter

Læs mere

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund 23. april 2015 Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund Bilag 3: Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2014-2018 1. Indledning Viborg Kommune ønsker med Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan

Læs mere

REGNBED. til en mere frodig have. vold af opgravet jord

REGNBED. til en mere frodig have. vold af opgravet jord REGNBED Et regnbed tilbageholder regnvandet i din have, hvilket både bidrager til løsning af oversvømmelsesproblemer der kan opstå ved skybrud samt bidrager til en mere frodig have. vold af opgravet jord

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 5. Indhold. Kloakfornyelse. Vedtaget 27. maj 2014

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 5. Indhold. Kloakfornyelse. Vedtaget 27. maj 2014 Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 5 Kloakfornyelse Indhold 1 Kloakfornyelse... 2 1.1 Plan... 2 1.2 Kloakfornyelse... 2 1.3 Pumpestationer... 3 2 Oplæg til kloakfornyelsesplanlægning...

Læs mere

At sikre at borgeren oplever forsyningssikkerhed, god service og rådgivning.

At sikre at borgeren oplever forsyningssikkerhed, god service og rådgivning. Niveau 1 Overordnet målsætning for spildevandsplanen. At sikre at borgeren oplever forsyningssikkerhed, god service og rådgivning. At håndtere og behandle spildevand og regnvand i kommunen på en stabil,

Læs mere

TILLÆG NR. 1 til Spildevandsplan 2010-2012

TILLÆG NR. 1 til Spildevandsplan 2010-2012 TILLÆG NR. 1 til Spildevandsplan 2010-2012 Den 25. juni 2012 Tillæg nr. 1 til Spildevandsplan 2010-2012. Mulighed for at ophæve tilslutningsretten og -pligten for afledning af overfladevand fra kloakopland

Læs mere

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud Overordnet vandhåndtering Vandet kommer fra Tag Vej Pladser Dræn Terræn Mulige recipienter Fælleskloak Separatkloak Lokal nedsivning Fordampning Lokal

Læs mere

BRØNDBY KLOAKFORSYNING A/S VEJE OG P-PLADSER HÅNDTERING AF EKSTREMREGN

BRØNDBY KLOAKFORSYNING A/S VEJE OG P-PLADSER HÅNDTERING AF EKSTREMREGN BRØNDBY KLOAKFORSYNING A/S VEJE OG P-PLADSER HÅNDTERING AF EKSTREMREGN DANVA VandTEK 20. november 2013 Samarbejde om klimatilpasningsplanen Frank Brodersen, direktør for de to kloakselskaber Rikke Nikolajsen,

Læs mere

Notat om spildevandsplanlægning i Furesø Kommune

Notat om spildevandsplanlægning i Furesø Kommune Notat om spildevandsplanlægning i Furesø Kommune Den kommende spildevandsplan 2014 bliver den første spildevandsplan vedtaget i Furesø Kommune. Spildevandsplanen samler oplysninger om de eksisterende og

Læs mere

Lokal Afledning af Regnvand - LAR

Lokal Afledning af Regnvand - LAR Ole Fryd og Marina Bergen Jensen Lokal Afledning af Regnvand - LAR SDU temadag om vandplanernes virkemidler 7. Juni 2011, Odense Udledning af urenset spildevand til vandløb og kyster Regnvandsudfordringen

Læs mere

BYUDVIKLING TOMMERUP VEST. November 2016

BYUDVIKLING TOMMERUP VEST. November 2016 BYUDVIKLING TOMMERUP VEST November 2016 BYSTRUKTUR Skovstrupvej - Livet på landet i byen Skolevej - LandsBYmidten Vestervangen - Parcelhusområdet Tommerup Vest inddeles i tre bebyggede områder, som knytter

Læs mere

Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk

Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Hvorfor overhovedet klimatilpasning Klimaændringerne er en realitet Temperatur Vandstand Nedbør Store værdier at beskytte

Læs mere

KLIMATILPASNING. Den Danske Banekonference 2015 05/05/2015

KLIMATILPASNING. Den Danske Banekonference 2015 05/05/2015 KLIMATILPASNING Den Danske Banekonference 2015 05/05/2015 SØREN HANSEN HOFOR A/S REGN-SPILDEVAND PLANLÆGGER KLIMATILPASNING 2 VIRKSOMHEDEN I DAG Danmarks største forsyningsvirksomhed inden for vores kerneområder

Læs mere

ORDFORKLARING. Skive Vand A/S Norgesvej Skive. Overløb. Faskine. Separering. Regnvandsledning. Fælleskloak. Spildevand. Skel. Ledninger.

ORDFORKLARING. Skive Vand A/S Norgesvej Skive. Overløb. Faskine. Separering. Regnvandsledning. Fælleskloak. Spildevand. Skel. Ledninger. ORDFORKLARING Faskine. Overløb. Separering. En faskine er et hulrum i jorden, der fyldes med sten eller med præfabrikerede kassetter af plastik, der kan købes i byggemarkedet. Regnvandet fra taget føres

Læs mere

NOTAT. Kundenavn : Kolding Spildevand as. Til : Jette Nørregaard Jensen. Fra : Kristina Møberg Jensen/Lars Bendixen

NOTAT. Kundenavn : Kolding Spildevand as. Til : Jette Nørregaard Jensen. Fra : Kristina Møberg Jensen/Lars Bendixen NOTAT Kundenavn : Kolding Spildevand as Til : Jette Nørregaard Jensen Fra : Kristina Møberg Jensen/Lars Bendixen Projektleder : Lars Bendixen Kvalitetssikring : Brian Rosenkilde Godkendt af : Lars Bendixen

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Klimatilpasning i byggeriet

Klimatilpasning i byggeriet Klimatilpasning i byggeriet Ingeniørforeningen 2012 2 Klimatilpasning i byggeriet Resume Klimaændringer vil påvirke bygninger og byggeri i form af øget nedbør og hyppigere ekstremnedbør, højere grundvandsspejl,

Læs mere

REGNVANDSHÅNDTERING I LOKALPLANLÆGNING V/ M I E S Ø G A A R D R A S M U S S E N B Y P L A N L Æ G G E R

REGNVANDSHÅNDTERING I LOKALPLANLÆGNING V/ M I E S Ø G A A R D R A S M U S S E N B Y P L A N L Æ G G E R REGNVANDSHÅNDTERING I LOKALPLANLÆGNING V/ M I E S Ø G A A R D R A S M U S S E N B Y P L A N L Æ G G E R BELLINGE FÆLLED BELLINGE FÆLLED Bæredygtighed Bydel 45 Ha Ca. 500 boliger åben/lav Tæt/lav Beliggende

Læs mere

Der er fredninger inden for projektområdet. Der tages højde for, at det alternative projekt ikke kommer i konflikt med fredningerne.

Der er fredninger inden for projektområdet. Der tages højde for, at det alternative projekt ikke kommer i konflikt med fredningerne. 1. BILAG 1 PROJEKTBESKRIVELSE ALTERNATIV LØSNING 1.1. Baggrund for projektet Klimatilpasningsprojekt skal indgå i Ringsted Kommunes byfornyelsesprojekt Det Samlende Torv. Torvefornyelsen er en oplagt mulighed

Læs mere

Medfinansiering Gl. Lyngevej

Medfinansiering Gl. Lyngevej Forsyningen Allerød Rudersdal Medfinansiering Gl. Lyngevej GENNEMGANG AF BEREGNINGER Rekvirent Forsyningen Allerød Rudersdal Skovlytoften 27 2840 Holte Rådgiver Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde

Læs mere

konkretisering af skybrudsplan østerbro

konkretisering af skybrudsplan østerbro Resumé konkretisering af skybrudsplan østerbro Skybrudsoplandene NH Brønshøj - Husum Bispebjerg ØSTERBRO Nørrebro Ladegårdså VanløseFrederiksberg Vest IndreBYby INDRE Frederiksberg Øst CH Vesterbro Valby

Læs mere

Tak for et godt informationsmøde i Hundslund

Tak for et godt informationsmøde i Hundslund Tak for et godt informationsmøde i Hundslund Odder Spildevand har i afholdt informationsmøde i forbindelse med den kommende fornyelse af kloakkerne i Hundslund. Der deltog omkring 100 personer til mødet,

Læs mere

Indhold 22-05-2014. Samarbejde mellem kommune og forsyning - om klimatilpasning

Indhold 22-05-2014. Samarbejde mellem kommune og forsyning - om klimatilpasning Samarbejde mellem kommune og forsyning - om klimatilpasning Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne Baggrund: Klimatilpasningsplanerne ind i kommuneplanen Klimatilpas/afhjælp:

Læs mere

VVM Redegørelse Regnvandssøer i Høje Gladsaxe Park

VVM Redegørelse Regnvandssøer i Høje Gladsaxe Park VVM Redegørelse Regnvandssøer i Høje Gladsaxe Park - Ikke teknisk resumé Gladsaxe Kommune 24.10.2012 Ikke teknisk resume Gladsaxe Kommune har som et af de vigtigste indsatsområder i spildevandsplanlægningen,

Læs mere

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning!

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvadområdet Projektområdet udgøre et topopland, der oprindeligt har afvandet mod nord gennem Bagsværd Rende til Lyngby Sø. Overordnede visioner og mål for projektet

Læs mere

Bilag 1. Ordliste. Separatkloakeret Opland Spildevandskloakeret Opland. Fælleskloakeret Opland

Bilag 1. Ordliste. Separatkloakeret Opland Spildevandskloakeret Opland. Fælleskloakeret Opland Side 1 af 5 Bilag 1. Ordliste Spildevand PE Spildevandsanlæg Recipienter Recipientkvalitetsplan Dræn Kloakopland Separatkloakeret Spildevandskloakeret Fælleskloakeret Nedsivningsopland Areal Reduceret

Læs mere

LAR hvad er det og hvad kan det?

LAR hvad er det og hvad kan det? LAR hvad er det og hvad kan det? 19. Maj 2015 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk LAR Synonym på bæredygtig regnvandshåndtering Fremtidens klima hvorfor blev LAR interessant Status for LAR-anlæg i DK Hvad er

Læs mere

Nedsivning af regnvand i Silkeborg kommune

Nedsivning af regnvand i Silkeborg kommune 03. juli 2014 Nedsivning af regnvand i Silkeborg kommune Indhold Retningslinjer... 1 Generelle oplysninger om håndtering af regnvand... 2 Dimensionering... 2 Forundersøgelser... 2 Nedsivning af regnvand

Læs mere

Bedre vandmiljø og billigere regnvandsafledning/klimatilpasning

Bedre vandmiljø og billigere regnvandsafledning/klimatilpasning Bedre vandmiljø og billigere regnvandsafledning/klimatilpasning Afledning af regnvand fra separatkloakerede områder er ikke nødvendigvis et problem: Sikring eller genskabelse af våd natur vandhuller, ellesumpe,

Læs mere

Stålmosen, Vindinge Spildevandsplantillæg nr. 7 vedr. nyt opland VIN-2ns, Vindinge

Stålmosen, Vindinge Spildevandsplantillæg nr. 7 vedr. nyt opland VIN-2ns, Vindinge Stålmosen, Vindinge Spildevandsplantillæg nr. 7 vedr. nyt opland VIN-2ns, Vindinge Forslag Stålmosen Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 2 1.1 Grundlag for tillægget 2 1.2 Omfang af tillægget 2 1.3 Lovgrundlag

Læs mere

Skrift 27, Funktionspraksis af afløbssystemer

Skrift 27, Funktionspraksis af afløbssystemer Nordfyns Kommune Spildevandsplan Skrift 27 Funktionspraksis for afløbssystemer under regn Rådgiver Orbicon A/S Munkehatten 9 5220 Odense SØ Telefon 6315 5313 Telefax 6615 4899 Email bda@orbicon.dk REV.

Læs mere

LAR vejen til et lykkeligt liv! Søren Gabriel

LAR vejen til et lykkeligt liv! Søren Gabriel LAR vejen til et lykkeligt liv! Søren Gabriel SGAB@orbicon.dk I forhold til udbygning af kloaksystemet kan LAR være Uden effekt på kapaciteten Dyrere Mindre sikkert Til besvær for borgerne Ødelæggende

Læs mere

Høringssvar vedr. spildevandstillæg for Dyrehavegårds jorder og traceet langs Helsingørmotorvejen

Høringssvar vedr. spildevandstillæg for Dyrehavegårds jorder og traceet langs Helsingørmotorvejen DN Lyngby-Taarbæk Formand: Hans Nielsen, Kastanievej 4 B, st. mf. 2800 Kgs. Lyngby Telefon: 45 88 94 55, e-mail: hans@nielsen.mail.dk Dato: 8. januar 2016 Lyngby-Taarbæk Kommune Lyngby Torv 17 2800 Kgs.

Læs mere

Bæredygtig håndtering af regnvand

Bæredygtig håndtering af regnvand OPGAVEEKSEMPEL Bæredygtig håndtering af regnvand Indledning: Formålet med opgaven er, at blive lidt mere konkrete om, hvordan lokal afledning af regnvand på forskellige måder kan bruges og indarbejdes

Læs mere

Regnvand som en ressource

Regnvand som en ressource Regnvand som en ressource Få inspiration til din egen regnvandshave Faskiner Regnbede Græsplænen Opsamling af regnvand Permeable belægninger Grønne tage LAR Lokal Håndtering af Regnvand Hvad er lokal nedsivning

Læs mere

Efter separeringen hvilke problemer står vi med? DANVA temadag 12. marts 2013. Morten Ø. Nielsen Aarhus Vand

Efter separeringen hvilke problemer står vi med? DANVA temadag 12. marts 2013. Morten Ø. Nielsen Aarhus Vand Efter separeringen hvilke problemer står vi med? DANVA temadag 12. marts 2013 Morten Ø. Nielsen Aarhus Vand Præsentation Morten Ø. Nielsen Projektleder Aarhus Vand Baggrund: Arbejder med separeringsprojekter

Læs mere

Problemer med vandet -Kan grønne tiltag være løsninger? Klimatilpasning - hvilke tilpasninger er der behov for, og hvordan kan de realiseres?

Problemer med vandet -Kan grønne tiltag være løsninger? Klimatilpasning - hvilke tilpasninger er der behov for, og hvordan kan de realiseres? Problemer med vandet -Kan grønne tiltag være løsninger? Klimatilpasning - hvilke tilpasninger er der behov for, og hvordan kan de realiseres? Risikostyringskonference: Det skæve Danmark Danske Risikorådgivere

Læs mere

Separatkloakering af Vrøgum Informationsmøde den 04. februar 2015

Separatkloakering af Vrøgum Informationsmøde den 04. februar 2015 Separatkloakering af Vrøgum Informationsmøde den 04. februar 2015 Dagsorden Velkomst og præsentation af panel Varde Kommune og Varde Forsyning A/S Baggrund Kloakeringsprincipper Tidsplan Det praktiske

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg. v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus.

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg. v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus. Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus.dk Klimatilpasning Kortlægning, planer og handlinger Hvad satte os i

Læs mere

Vand i kælderen. Ansvar Afhjælpning Andre gode råd

Vand i kælderen. Ansvar Afhjælpning Andre gode råd Vand i kælderen Ansvar Afhjælpning Andre gode råd Forsyning Helsingør Spildevand A/S Februar 2011 Hvorfor denne information? Du er måske en af de 6500 grundejere i Helsingør Kommune, som har en kælder

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 1. Indhold. Funktionspraksis og serviceniveau. Vedtaget 27. maj 2014

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 1. Indhold. Funktionspraksis og serviceniveau. Vedtaget 27. maj 2014 Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 1 Funktionspraksis og serviceniveau Indhold 1 Indledning... 2 2 Funktionspraksis og designkriterier... 2 3 Serviceniveau... 2 4 Sikkerhedstillæg...

Læs mere

Ansøgning om nedsivning af vejvand

Ansøgning om nedsivning af vejvand Rebild Kommune Ansøgning om nedsivning af Rekvirent Anders Rye-Andersen Hobrovej 160 9530 Støvring Rådgiver Orbicon A/S Gasværksvej 4 9000 Aalborg Udgivet 28-04-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Placering og

Læs mere

T i l l æ g t i l s p i l d e v a n d s p l a n. Forslag. Egedal By

T i l l æ g t i l s p i l d e v a n d s p l a n. Forslag. Egedal By 01 T i l l æ g t i l s p i l d e v a n d s p l a n Forslag i høring: 17.06-12.08 2014 Egedal By Indholdfortegnelse 1 Indledning 2 Areal og ejerforhold 3 Regn- og spildevandsafledning 3 Befæstelsesgrader

Læs mere

Hvordan får man idéerne og løsningerne ind i planerne?

Hvordan får man idéerne og løsningerne ind i planerne? Hvordan får man idéerne og løsningerne ind i planerne? Disposition Mellemformsplaner/dialogplaner Samarbejde og hvordan slår det igennem Lokalplaner Muligheder og eks. på bestemmelser Byggemodning Kommunen

Læs mere

Allerød Kommune - Forslag til serviceniveau mod oversvømmelser

Allerød Kommune - Forslag til serviceniveau mod oversvømmelser Allerød Kommune - Forslag til serviceniveau mod oversvømmelser Bilag 1: Andre kommers serviceniveau Revision 1 8. september 2009 Indhold Hvidovre Kommune 2 Greve Kommune 2 Herlev kommune 3 Gribskov kommune

Læs mere

Klimatilpasning Spildevandsplanen som redskab

Klimatilpasning Spildevandsplanen som redskab Klimatilpasning Spildevandsplanen som redskab Spildevandsplanens regelsæt Mbl. 32: Eksisterende og planlagt kloak og rensning Ophævning af tilslutningsret Nedsivningsområder i det åbne land Renseniveauer

Læs mere

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK!

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VIL DU VIDE MERE? Miljøministeriet Læs om mulighederne for et gratis klimatilpasningstjek af din bolig. www.klimatilpas.nu

Læs mere

Rumfang og regnvand. Under kopiark finder I forløbet opdelt i mindre sektioner, som kan printes efter behov til eleverne.

Rumfang og regnvand. Under kopiark finder I forløbet opdelt i mindre sektioner, som kan printes efter behov til eleverne. Rumfang og regnvand Kort om forløbet I dette forløb skal eleverne først arbejde med opgaver omkring rumfang i klassen, hvor de via praktiske øvelser får repeteret dette begreb. Bagefter skal eleverne ud

Læs mere

Notat VEJLEDNING FOR KLIMATILPASNING I FORBINDELSE MED LOKALPLANSARBEJDE 1 FORMÅL 2 LOKALPLANPROCES. 2.1 Regnvandskoncept

Notat VEJLEDNING FOR KLIMATILPASNING I FORBINDELSE MED LOKALPLANSARBEJDE 1 FORMÅL 2 LOKALPLANPROCES. 2.1 Regnvandskoncept Notat VEJLEDNING FOR KLIMATILPASNING I FORBINDELSE MED LOKALPLANSARBEJDE 1 FORMÅL Rebild Kommune ønsker et vejledningsgrundlag for klimasikring i forbindelse med udarbejdelse af ny lokalplan. Vejledningen

Læs mere

Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017

Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Center for Miljø og Teknik August 2015 Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Ballerups Kommunalbestyrelse godkendte i 2014 en Klimatilpasningsplan. Klimatilpasningsplanen

Læs mere

Økonomisk tilskyndelse til lokal afledning af regnvand

Økonomisk tilskyndelse til lokal afledning af regnvand Notat Dato: 02. oktober 2013, revision 14. januar 2016 Emne: Økonomisk tilskyndelse til lokal afledning af regnvand Til: Niels Møller Jensen Fra: Benny Nielsen, Plan og Projekt Herning Vand A/S Ålykkevej

Læs mere

HALSNÆS KOMMUNE. Spildevandsplan Bilag 6 Regnbetingede udløb

HALSNÆS KOMMUNE. Spildevandsplan Bilag 6 Regnbetingede udløb HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan 2011-2021 Bilag 6 Regnbetingede udløb Vedtaget 15. maj 2012 2 3 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1 Generelt 4 2 Regnvandsudløb fra separatkloakerede oplande 4 2.1 Regnvandsudledning

Læs mere

Forstaden version 2.0. Direktør Hans Peter Svendler

Forstaden version 2.0. Direktør Hans Peter Svendler Forstaden version 2.0 Direktør Hans Peter Svendler Forstaden version 2.0 Særligt indsatsområde i Realdania Realdanias 3 fokusområder: Byen Byggeriet Bygningsarven Realdanias særlige indsatsområder 2011-2012

Læs mere

Notat om igangsættelse klimatilpasningsprojekter i Fredericia Kommune

Notat om igangsættelse klimatilpasningsprojekter i Fredericia Kommune Vej & Park 29-01-2013 Sags-ID: 13/1064 Sagsbehandler: temi Notat om igangsættelse klimatilpasningsprojekter i Fredericia Kommune Baggrund Fredericia Kommune og Fredericia Spildevand A/S skal i fællesskab

Læs mere

Forslag til serviceniveau mod oversvømmelser

Forslag til serviceniveau mod oversvømmelser Allerød Kommune Klimatilpasning til mere regn NOTAT Til Allerød Kommune Fra Orbicon Sag 363090005 Dato 10. september 2009 Projektleder HLA Kvalitetssikring TSB, HETA, GIH, CRP Revisionsnr. 2 Godkendt af

Læs mere

1. Indledning Eksisterende forhold Fremtidige forhold Recipienter Administrative forhold...3. Bilag:...4 Kortbilag:...

1. Indledning Eksisterende forhold Fremtidige forhold Recipienter Administrative forhold...3. Bilag:...4 Kortbilag:... 1. Indledning...2 2. Eksisterende forhold...2 2.1 Lednings- og renseanlæg...2 2.2 Recipienter...2 2.3 Gældende spildevandsplan....2 3. Fremtidige forhold...2 3.1 Ejendomme i det åbne land...2 3.2 Ledningsanlæg...2

Læs mere

Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest

Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest Oversigt over skybrudsprojekter beliggende i Vanløse (fra 3 af de 7 vandoplande): Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest KV12 Slotsherrensvej Vest På strækningen fra Husumvej/Ålekistevej til

Læs mere

Afkobling af regnvand fra fælleskloakken. Charlotte Storm, Projektleder Københavns Energi

Afkobling af regnvand fra fælleskloakken. Charlotte Storm, Projektleder Københavns Energi Afkobling af regnvand fra fælleskloakken Charlotte Storm, Projektleder Københavns Energi Københavns Energi vs. Københavns Kommune KE A/S er 100% privat og 100% ejet af Københavns Kommune Visionerne kan

Læs mere

INDHOLDET AF MØDET I DAG

INDHOLDET AF MØDET I DAG VELKOMMEN INDHOLDET AF MØDET I DAG Dagsorden: Et par ord om Herning Vand og Herning Kommune, roller, hvem og hvad Strategi for kloakfornyelse i Herning Det planmæssige grundlag (Tillæg nr. 18 til gældende

Læs mere

FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING

FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING 2014-2018 RØDOVRE KOMMUNE Indhold INDLEDNING 3 HANDLINGER Klimatilpasning i de syv udpegede risikoområder Klimatilpasning i planlægningen af de fem byudviklingsområder

Læs mere

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012 Klimatilpasning i København Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012 Palle D. Sørensen Københavns Kommune, Center for Park og Natur Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27.

Læs mere

Nu skal du snart separatkloakere på din grund

Nu skal du snart separatkloakere på din grund Nu skal du snart separatkloakere på din grund KLAR PARAT KLOAKERING Hvorfor denne pjece? Esbjerg Kommune og Esbjerg Forsyning A/S er i fuld gang med at forbedre miljøet i vandløb, søer og havet. Det gør

Læs mere

Vision 2060 for KE Afløb. Hvorfor en forsyning har brug for en vision

Vision 2060 for KE Afløb. Hvorfor en forsyning har brug for en vision Vision 2060 for KE Afløb Hvorfor en forsyning har brug for en vision Del 1 HVORFOR HAR KØBENHAVNS ENERGI BRUG FOR EN VISION FOR AFLØB? Fremtiden Vi står over for fire store udfordringer: Håndtering af

Læs mere

Vindinge Øst Spildevandsplantillæg nr. 5 vedr. nyt opland VIN-1ns, Vindinge

Vindinge Øst Spildevandsplantillæg nr. 5 vedr. nyt opland VIN-1ns, Vindinge Vindinge Øst Spildevandsplantillæg nr. 5 vedr. nyt opland VIN-1ns, Vindinge Forslag Vindinge Øst Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 2 1.1 Grundlag for tillægget 2 1.2 Omfang af tillægget 2 1.3 Lovgrundlag

Læs mere

Sådan undgår du vand i kælderen

Sådan undgår du vand i kælderen Sådan undgår du vand i kælderen Sammen har vi ansvaret Det samlede spildevandsledningsnet i Guldborgsund Kommune er på ca. 900 km. Der er store variationer i tilstanden af vores ledningsnet, men generelt

Læs mere

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og naturprojekt Ved Anna Tauby, NIRAS Medforfatter Rasmus Dyrholm, Frederikssund Forsyning AGENDA

Læs mere

Fremsendt via e-mail til forsyning@gladsaxe.dk og medlemmer af Miljøudvalget 16. marts 2011

Fremsendt via e-mail til forsyning@gladsaxe.dk og medlemmer af Miljøudvalget 16. marts 2011 By- og Miljøforvaltningen Gladsaxe Kommune Rosenkæret 39 2860 Søborg Fremsendt via e-mail til forsyning@gladsaxe.dk og medlemmer af Miljøudvalget 16. marts 2011 Høringssvar ang. Spildevandsplan for 2011-2014

Læs mere

Referat af bestyrelsesmøde nr. 21 i Rudersdal Forsyning A/S den 24. marts 2015 ca. kl. 19.15 i Søhuset, Venlighedsvej 10, 2970 Hørsholm

Referat af bestyrelsesmøde nr. 21 i Rudersdal Forsyning A/S den 24. marts 2015 ca. kl. 19.15 i Søhuset, Venlighedsvej 10, 2970 Hørsholm Referat af bestyrelsesmøde nr. 21 i Rudersdal Forsyning A/S den 24. marts 2015 ca. kl. 19.15 i Søhuset, Venlighedsvej 10, 2970 Hørsholm På mødet deltager følgende: Erik Mollerup, formand Daniel E. Hansen

Læs mere

Odenses gode historie

Odenses gode historie Odenses gode historie Kursus Byens vand Odense 14-01-2010 v/susanne Gerdes Byplan, Odense Kommune Lidt forhistorie før 2 BG Nøden tvang os politisk workshop 2006 - Odense Kommune og Vandselskabet havde

Læs mere

REGNVANDSBASSINER - EN GRUND MINDRE ELLER MINDRE GRUNDE?

REGNVANDSBASSINER - EN GRUND MINDRE ELLER MINDRE GRUNDE? REGNVANDSBASSINER - EN GRUND MINDRE ELLER MINDRE GRUNDE? Dyre dråber eller en dråbe i havet? KLOAKFORSYNINGEN Regn med, at det regner! Den der fejler i sin forberedelse... Én grund mindre eller mindre

Læs mere

Regnvand i haven. Inspirationspjece til borgere i Rudersdal Kommune. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5

Regnvand i haven. Inspirationspjece til borgere i Rudersdal Kommune. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5 Regnvand i haven Faskiner - side 3 Regnbede - side 4 Nedsivning på græs - side 5 Andre løsninger- side 6 Inspirationspjece til borgere i Rudersdal Kommune Nedsivning af regnvand Hvad er lokal nedsivning

Læs mere

Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser

Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser Civilingeniør, Hydrauliker Birgit Krogh Paludan, Greve Kommune Civilingeniør, Hydrauliker Lina Nybo Jensen, PH-Consult Baggrund Greve Kommune har

Læs mere