Regn- og spildevand i forstæderne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Regn- og spildevand i forstæderne"

Transkript

1 Regn- og spildevand i forstæderne aktuelle udfordringer og muligheder i Brøndby, Langeskov, Torsted-Bankager og Aalborg Øst Arbejdsnotat til Forstædernes Tænketank Marina Bergen Jensen og Ole Fryd Skov & Landskab, Københavns Universitet Januar 2012

2 Kolofon Dette notat er udarbejdet af Marina Bergen Jensen og Ole Fryd, Skov & Landskab, Københavns Universitet, i samarbejde med Brøndby, Horsens, Kerteminde og Aalborg kommuner. Notatet afspejler alene Marina Bergen Jensens og Ole Fryds formuleringer og vurderinger. Kommuner og forsyningsselskaber har intet ansvar for indhold og udsagn i nærværende notat. Notatet er beregnet til tænketankens interne brug. En særlig tak til: Anne Sofie Faarkrog, Kerteminde Kommune Brian Høj, Aalborg Kommune Casper Grønborg, Horsens Kommune og Hanne Riis Ketler, Brøndby Kommune samt de øvrige bidragsydere fra myndigheder og forsyningsselskaber i de fire forsøgskommuner, der indgår i Forstædernes Tænketank: Joakim Krenz, Kerteminde Forsyning A/S Lars Lindbøg, Kerteminde Kommune Birgitte A. Hollænder, Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne Jens Bøgh Vinter, Aalborg Kommune Peter Højbjerg, Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne Steen Thomsen, Horsens Kommune Anders Tersløv Jørgensen, Brøndby Kommune Connie Askløf, Brøndby Kommune Frank Brodersen, Vest Vand Service A/S Joshkun Yolju, Spildevandscenter Avedøre I/S 2

3 Indholdsfortegnelse 1. INTRODUKTION BRØNDBY (BRØNDBY KOMMUNE) LANGESKOV (KERTEMINDE KOMMUNE) TORSTED-BANKAGER (HORSENS KOMMUNE) AALBORG ØST (AALBORG KOMMUNE) FORHOLD, DER TÆNKES AT VÆRE AF INTERESSE FOR FORSTÆDERNES TÆNKETANK ANBEFALINGER...31 REFERENCER...33 APPENDIKS: Referenceprojekter 3

4 Forord Udviklingen af den bæredygtige forstad er betinget af mange parametre, herunder et integreret perspektiv på de økonomiske, sociale og miljømæssige aspekter i forbindelse med byudvikling. By- og Landskabsstyrelsen valgte i 2009 at fokusere på den tætte by, den sunde by, den grønne by og den blå by som overskrifter på væsentlige parametre, der indgår i udviklingen af den bæredygtige by. Dette notat fokuserer på det blå element, mere specifikt vandets rolle i udviklingen af den bæredygtige forstad med udgangspunkt i eksempelområderne Brøndby, Langeskov, Torsted-Bankager og Aalbog Øst. Notatet indgår i arbejdet under Miljøministeriets og Realdanias tænketank, Forstædernes Tænketank, der sætter fokus på livet i forstæderne og mulighederne for udviklingen af bæredygtige forstæder. 4

5 1. Introduktion I forstæderne er der ligesom i mange mindre provinsbyer generelt masser af grønt, god plads mellem husene og kort afstand til naturområder. Det giver overordnet set bedre vilkår for at bruge byens landskab til håndtering af afstrømmende regnvand sammenlignet med forholdene i indre København og de større provinsbyers centrale områder. Der er dermed gode arealmæssige muligheder for i forstæderne og Københavns ydre bydele at bruge tilpasningen til øget nedbør som en løftestang for andre byudviklingsformål. Til gengæld er behovet for at øge drænkapaciteten typisk omvendt proportionalt med befæstelsesgraden, og dermed vil behovet for investeringer i regnvandshåndteringen ofte være mindre, eller ligefrem fraværende i forstæderne. At dette er tilfældet bekræftes af de fire eksempler i nærværende notat. Udover investeringer i regnvandsforbedringer og klimatilpasning kan forstæderne stå over for investeringer i spildevandssystemet. Det kan give mulighed for at nytænke regnvandshåndteringen og dermed for at bruge regnvandet som ressource. Når en fælleskloak skal renoveres på grund af alder og utætheder kan regnvandet separeres fra. Når regnafstrømningen fra byens tage og veje håndteres på overfladen kan de nødvendige håndteringselementer designes så de understøtter flere formål og dermed skaber en merværdi. Der er muligheder herfor i hele håndteringskæden fra modifikation af den overflade regnen lander på over de forskellige transportelementer til indretningen af magasinerings- og infiltrationselementer. Der er dog en række forhold man skal være opmærksom på for at det hele går godt. Nogle af disse forhold er velbelyste og lette at håndtere, f.eks. mange af teknologierne i forbindelse med Lokal Afledning af Regnvand (LAR), mens andre befinder sig i en gråzone med manglende viden og ingen helt sikre fremgangsmåder. Sidstnævnte gælder eksempelvis påvirkning af grundvandsstand, forureningsrisici og regler omkring betaling og ansvar for anlæg og drift. Vores vurdering er at den nødvendige klimatilpasning er en oplagt mulighed for samtidig at forny mange af de eksisterende byområder. Forstæderne kan dermed få et løft mere eller mindre foræret hvis kommunens spildevandsplan foreskriver investeringer i regnvandshåndteringen. Vi ser gode muligheder for at bruge en synlig regnvandshåndtering til at bygge social kapital, forbinde, samle og begrønne bydele, forbedre byklimaet, forbedre trafik- og mobilitetsforholdene, øge biodiversiteten i byen og forbedre kvaliteten i de bynære recipienter som vådområder, søer og vandløb. Derudover ser der ud til at være mulighed for at skabe mere lukkede vandkredsløb og imødegå den øgede risiko for tørke, som klimaforandringerne også varsler, og som kan have betydning for både den primære vandforsyning og mulighederne for eksempelvis at holde byens grønne infrastruktur levende og kølende. Endelig tegner der sig nogle spændende perspektiver omkring grøn vækst i kombination med klimatilpasning og byudvikling det kræver imidlertid at der i tilpasningsprocessen skabes rum for innovation og forretningsdannelse. Formål Dette notat har til formål at bidrage til diskussionen i Forstædernes Tænketank, og skal således dels viderebringe state-of-the-art på regn- og spildevandsområdet, dels sætte denne viden i spil i forhold til de fire eksempelforstæder. Specifikt vil dette notat - belyse de aktuelle betingelser, udfordringer og tendenser vedrørende håndtering af vand og spildevand i forstæderne, - præsentere de generelle løsningsmuligheder og udviklingspotentialer på området - eksemplificere udfordringer og muligheder i de fire eksempelkommuner, der indgår i Forstædernes Tænketank, og 5

6 - opstille anbefalinger og diskussionspunkter for det videre arbejde vedrørende bæredygtig vandhåndtering i forstæderne. Metode Et spørgeskema er forberedt af Skov & Landskab og rundsendt til kontaktpersonerne i de fire kommuner. Kontaktpersonerne har efterfølgende indhentet svar internt i kommunen og hos forsyningsselskabet og udarbejdet et skriftligt svar. Som supplement har Skov & Landskab gennemført direkte telefoninterviews med ressourcepersoner i kommuner og forsyninger. Kortmateriale og supplerende oplysninger er indhentet fra kommunernes og forsyningsselskabernes hjemmesider, fra Danmarks Miljøportal og fra øvrige relevante hjemmesider. Områdebeskrivelser er udarbejdet af Skov & Landskab og forelagt kontaktpersonerne i kommunerne for kommentering inden endelige redigering og aflevering af notatet. Notatet bygger endvidere på aktuel forskning på Skov & Landskab; særligt trækkes på det strategiske forskningsprojekt Black, Blue and Green Integrated infrastructure planning as key to sustainable urban water systems (2BG), det strategiske partnerskab Vand i Byer, og innovationskonsortiet Byer i Vandbalance. Læsevejledning Nedenfor beskrives hvert af de fire eksempelområder (kapitel 2-5). For hvert område præsenteres først de generelle udfordringer og muligheder vedrørende udviklingen af den bæredygtige forstad, og dernæst de specifikke udfordringer og muligheder vedrørende vand- og spildevandshåndteringen. Undervejs diskuteres vandspørgsmålene generelt og kobles til andre nationale og internationale eksempler. Disse generelle betragtninger er angivet i kursiv. Notatet afsluttes med en tværgående opsummering, diskussion og perspektivering vedrørende vandets rolle i udviklingen af den bæredygtige forstad (kapitel 6), og der opstilles en række generelle anbefalinger (kapitel 7). Ordliste Befæstelsesgrad: Fælleskloakering: Regnbed: Separatkloakering: 3-område: Andelen af ikke-vandgennemtrængelige overflader som tage, fliser og asfalt i et givent område. Varierer typisk mellem 25 og 40 % i forstæder. Regnvand løber i samme kloakrør som spildevand fra husholdninger (håndvask, bad og toilet) og industrispildevand til renseanlæg. Under kraftig regn kan en andel ledes ubehandlet til recipient via overløbsbygværk. Denne kloakeringsform er typisk i ældre bydele (fra før 1960 erne). Forsænkning i haven, der modtager regnvand fra tage og flisebelagte arealer. Et alternativ eller supplement til bortledning via kloak. Regnvand løber i et separat kloakrør, der alene transporterer regnvand til vandløb eller anden recipient. Spildevand fra husholdninger og industri løber i et andet (mindre) rør til rensningsanlægget. Dette er den mest udbredte kloakeringsform i bydele fra 1960 erne og senere. Område af særlig naturværdi beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens 3 og omfatter heder, enge, strandsumpe, overdrev, moser, søer og vandløb, hvis tilstand ikke må ændres uden tilladelse. Alle vandflader større end 100 m 2 er omfattet, og dermed også mange regnvandsbassiner. 6

7 7

8 BRØNDBY Historisk kort, ca Arealanvendelse (brun:bolig, blå:erhverv) Kloakeringsprincip (rød: fælles, grøn: separat) Grundvandsinteresser, vandløbsbeskyttelse 8

9 2. Brøndby (Brøndby Kommune) Eksempelområdet er ca. 21 km 2 og dækker hele Brøndby Kommune. Brøndby er opdelt i de tre bydele Brøndbyøster, Brøndbyvester og Brøndby Strand. Kommunen har en høj andel af almennyttige boliger (63% af boligmassen) og tre store erhvervsområder. Den centrale del af kommunen er ikke bebygget, men udgør en af Fingerplanens grønne kiler. Brøndby ligger på relativt fladt terræn i et område med almindelige drikkevandsinteresser (OS-område). Vestvolden, langs kommunens østlige grænse, er et fredet fæstningsanlæg med voldgrav, der er kategoriseret som beskyttet vandløb. Cirka 2/3 af kommunen er separatkloakeret, mens 1/3 er fælleskloakeret Generelle udfordringer vedrørende udvikling af Brøndby som bæredygtig forstad Brøndby har kun begrænsede muligheder for nybyggeri på åbne, grønne arealer. Derfor udvides byen i vid udstrækning ved omdannelse og fortætning af eksisterende center-, erhvervs- og parcelhusområder. Der arbejdes på at sikre et mere varieret boligudbud i de forskellige lokalområder, modernisere de almene boliger og gøre dem tidssvarende. To af de tre store erhvervsområder skal omdannes, da det er stationsnære områder. De centrale grønne områder, dvs. Fingerplanens grønne kiler, indgår ikke i tilstrækkelig grad som en aktiv del af borgernes hverdagsliv - blandt andet fordi den grønne kile er afskåret fra bydelene af motorveje og kun har få adgangsveje på tværs. Kommunen har flere motorveje og jernbanestrækninger, og der forberedes pt. til den kommende København- Ringstedbane. Udfordringerne ved disse anlæg er støjgener og deres fysiske barriereeffekt. Samtidig er der et behov for offentlige mødesteder, og der arbejdes med at sikre et varieret udbud for den enkelte borger Muligheder og initiativer til udvikling af Brøndby som bæredygtig forstad Kommunen er meget grøn og blå, og der arbejdes løbende med at sikre disse forstadskvaliteter samt borgernes viden om og adgang til områderne. Aktuelt arbejdes der med et rekreativt fodboldlandskab, Fodbold +, som søger at skabe merværdi for forældre, tilskuere og andre borgere i form af blandt andet løbestier og bedre adgangsforhold til nyudlagte fodboldbaner. Brøndby har mulighed for stationsnær byudvikling med fortætning omkring S-togsstationerne Brøndby Strand, Glostrup og den mulige station ved Priorparken. Derudover vil letbanen langs Ring 3 være med til at forbedre den offentlige transport på den københavnske vestegn. Brøndby Kommune har som målsætning at skabe attraktive boliger til almindelige lønmodtagere (børnefamilier) og har særlig fokus på tre omdannelsesområder, nemlig Kirkebjerg (ved Glostrup station), Brøndby Strand Centrum (ved Brøndby Strand station) samt erhvervsområdet Priorparken og Vibesholm. Fortætning kan derudover ske ved at tillade større bebyggelsesprocenter i udvalgte parcelhusområder. Erhvervsområderne Kirkebjerg og Priorparken forventes at have store muligheder for bæredygtig byomdannelse. I Kirkebjerg ønskes et område med blandet bolig og erhverv, mens der i Priorparken arbejdes med integrationen af erhverv og offentlige mødesteder. Med omdannelsen af erhvervsområderne kan der gives plads til placering af større attraktioner som kan dække borgernes behov for mere by og oplevelser, som ikke kan rummes i bydelenes hverdagsliv, og som skaber en merværdi for kommunen som helhed. Brøndby Kommune vurderer, at det kræver gode helhedsplaner og en tidlig dialog med grundejerne for at den bæredygtige omdannelse kan finde sted. 9

10 2.3. Udfordringer vedrørende vand og spildevand i Brøndby En tredjedel af Brøndby Kommune er fælleskloakeret med risiko for overløb til lokale vandløb og Køge Bugt Strandpark Cirka 60% af kommunens 266 km kloakledninger er anlagt i periode I begyndelsen af 1990 erne blev alle hovedledninger TV-inspiceret. Undersøgelserne viste at især kloakledninger udført i 1960 erne var i dårlig stand med skader og utætheder, blandt andet på grund af dårlige materialer og anlægsforhold under byggeboomet. I fælleskloakerede områder er der endvidere alvorlige skader på stikledninger. I alt forventer man i Brøndby at skulle renovere cirka 10% af kloakledningerne på kort sigt. Renoveringen prioriteres med udgangspunkt i den fysiske tilstand og ud fra, hvor mange brugere, der kan tilgodeses ved udbedring af systemet. Derudover indgår rotteanmeldelser, planlagte byggemodninger, og vejrenoveringer som parametre, der influerer rækkefølgen af kloakrenoveringerne. Endelig arbejdes aktivt på at mindske fejlkoblinger. I Brøndby Strand er der mange højhuse, der skal renoveres. Heri indgår blandt andet omfattende renovering af kloakledninger i det separatkloakerede område. I forbindelse med renoveringen af højhusene har boligselskaberne vist sig parate til at indlægge en sekundær vandforsyning til toiletskyl. Der er dog udfordringer i forhold til lovgivningen vedrørende vandkilden og vandets kvalitet. Hvis det er regnvand, er der intet problem. Hvis det er grundvand, pumpet op fra en afværgepumpning, skal det renses til drikkevandsniveau. Ifølge fagfolk i Brøndby virker det ulogisk, at reglerne fokuserer på, hvor vandet kommer fra i stedet for at stille krav til vandkvaliteten. Alle Brøndby Kommunes 3-beskyttede søer og vandhuller er afhængige af tilførsel af regnvand fra de omkringliggende arealer. Denne tilførsel forsyner 3-områderne med vand, hvis forureningsprofil varierer afhængig af det tilgrænsende opland. De fleste søer og vandhuller modtager overfladevand fra naturarealer, mens andre ligger tæt på veje og bebyggelse, og potentielt set kan få tilført miljøfremmede stoffer. Kloakforsyningen blev som resultat af et lovkrav selskabsgjort i foråret 2010 og udskilt fra Brøndby Kommune. Driften af kloaksystemet ligger nu hos Spildevandscenter Avedøre I/S. Der er risiko for at det skaber længere afstand mellem f.eks. den kommunale planafdeling, miljømyndigheden, og forsyningsvirksomheden. Som konsekvens af, eller måske fremmet af, selskabsgørelsen angiver Brøndby Kommune og den kommunalt ejede kloakforsyning, at lovgivningen omkring finansiering af f.eks. multifunktionelle regnvandsanlæg ikke opleves som værende helt klar Muligheder og initiativer vedrørende vand og spildevand i Brøndby Brøndby Kloakforsynings renoveringsplan er baseret på TV-inspektioner og de praktiske driftserfaringer med opstuvning, tilstopning, rørbrud og så videre. Renovering af ledninger sker hovedsageligt med No-Dig metoder, det vil sige strømpeforing, som giver både besparelse og mindst mulig gener i forhold til opgravningsarbejde. Renoveringen udføres områdevis, det vil sige at både hovedledninger, brønde og stikledninger renoveres samtidig. Hvis der sker fortætning i områder med flere forseglede overflader til følge, stilles der krav til udledningerne til kloak. Brøndby Kommune ser et generelt udviklingspotentiale i den blågrønne by (frem for den grønne og den blå by), da regnvandet ses som en ressource, som kan bruges til at give nogle andre rekreative arealer i forstanden. Ifølge kommunen kan det blå og det grønne derfor ikke adskilles, men skal supplere hinanden. Brøndby Kommune indgår blandt andet som caseområde i forskningsprojektet Byer i Vandbalance, der arbejder med netop denne tilgang. 10

11 LAR arbejdes der med løbende. Det er et krav i alle nybyggerier, og indgår så vidt det er muligt også ved renovering af kommunale bygninger. Der arbejdes blandt andet i de kommunale projekter på at gøre løsninger synlige, f.eks. med regnbede frem for faskiner, med det formål at få en merværdi ud af de investeringer, der lægges i projekterne. Såfremt man bliver frakoblet kloaknettet ved at holde al overfladevand på egen grund kan 40 % af tilslutningsbidraget tilbagebetales. Der arbejdes for øjeblikket med en løsning på Vallensbækvej, hvor vejen på en strækning kommer til at fungere som transportvej for vand efter kraftige regnskyl, en form for Plan B, når kloakkerne og evt. LARanlæg ikke kan følge med. Vandet transporteres til Brøndbyvej, der løber i en viadukt under motorvejen, hvor vandet kan stuve op Den præcise finansiering af dette projekt er dog uklar. Derudover arbejdes der med implementering af LAR-projekter i private haver i Lindevang-området og på Brøndbyvester Skole. Initiativet med LAR i Lindevang-området har paralleller til Haveselskabets vandkampagne (2012). Selskabsgørelsen af kloakforsyningen risikerer at begrænse mulighederne for integrerede regnvandsløsninger. Det vurderes, at der i Brøndby er et godt og engageret samarbejde på tværs af kommunale forvaltninger og mellem kommune og forsyningsvirksomheden, hvilket øger sandsynligheden for at de gode integrerede løsninger kan udvikles, finansieres og drives på fornuftig vis. 11

12 LANGESKOV Historisk kort, ca Arealanvendelse (brun:bolig, blå:erhverv) Kloakeringsprincip (rød: fælles, grøn: separat) Grundvandsinteresser, vandløbsbeskyttelse 12

13 3. Langeskov (Kerteminde Kommune) Eksempelområdet er ca. 4 km 2 og omfatter Langeskov by. Langeskov ligger ved den Fynske Motorvej mellem Odense og Nyborg og er domineret af typehuse fra 1960 erne. Fra vinteren vil IC-toget mellem Odense og København stoppe i byen én gang i timen. Terrænet omkring Langeskov er let skrånende og beliggende mellem ca. kote 12 og kote 30. Historiske moser og vandløb skaber lokale dalstrøg. Mod øst ligger 2/3 af byen i et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD-område), mens der er almindelige drikkevandsinteresser (OD-område) i den resterende del af byen. Røjrup Sø mod sydøst og Geelså mod vest er beskyttede vandløb. Det antages at cirka 1/3 af Langeskov er fælleskloakeret, mens den 2/3 er separatkloakeret. De fælleskloakerede områder omfatter især de ældste bydele omkring den gamle Hovedvej 1 og Rønningevej Generelle udfordringer vedrørende udvikling af Langeskov som bæredygtig forstad Langeskov er i udpræget grad en pendlerby, med stor udpendling, hvor man bor i Langeskov og arbejder i Odense, Nyborg eller andre steder. Det er et sted, hvor folk overnatter og har deres nære fritidsliv, mens de skal tage andre steder hen for et bredere udbud af kulturelle og kommercielle tilbud. Det skaber i udgangspunktet afhængighed af bilen som transportmiddel. Rumligt opfattes byen som flad med en homogen bygningshøjde og der er mangel på et egentligt centrum. Byen er vokset op langs hovedvejen og jernbanen, men den gamle stationsbygning opfattes ikke mentalt som et center i byen - man skal snarere vide at den er der. Butikscenteret Langskovcenteret er det nærmeste, man kommer et centrum i Langskov, men mange af centerets lokaler står tomme. Byens placering ved motorvejen er gunstig i forhold til erhverv, men udbygningen af industriområdet har ligget stille de seneste år. Der er stadig stor restrummelighed i erhvervsområdet syd for motorvejen. Boligudbudet er generelt godt med relativt billige enfamiliehuse for blandt andet førstegangskøbere. Folk, der flytter til Langeskov vil have plads omkring sig. Matrikler skal helst være omkring 1000 m 2, mens grunde under 700 m 2 har vist sig at være svære at sælge Muligheder og initiativer til udvikling af Langeskov som bæredygtig forstad Langeskov oplever byvækst om end nettotilflytningen er lille. Relativt store grunde tæt på motorvejen til en rimelig pris er parametre, der positionerer Langeskov i konkurrencen med andre parcelhuskvarterer omkring Odense og på Østfyn. Derudover er der de nærrekreative grønne områder, som ønskes styrket med en grøn ring omkring byen med stier og opholdssteder. Stationens komme forventes at skabe afledte effekter, så som øget tilflytning, en styrkelse af byens centrum, og ændrede transportpræferencer blandt nogle af pendlerne, der evt. vil vælge at skifte bilen ud med toget. Kommunen har som målsætning at få området omkring Langeskovcentret klarere defineret som centrum. Der arbejdes på at fysisk at fortætte området omkring Langeskovcenteret med nye bygninger og evt. andre rumdannende elementer. Samtidig er det målet at fylde de tomme lokaler inde i centeret ved blandt andet at flytte byens folkebibliotek til Langeskovcentret og give det funktion som kulturhus. Der er aktuelt planer om en stor ny pendler-børnehave, som kommunens planafdeling gerne ser placeret stationsnært og som evt. kan udformes som et arkitektonisk fyrtårn for byen. Det stærke foreningsliv drevet af aktive medborgere er en væsentlig kvalitet for hverdagslivet i Langeskov. For at skabe mere vished om borgernes syn på byens kvaliteter gennemfører Kerteminde Kommune interviews med 350 af byens ca beboere. Materialet skal indgå i arbejdet med en udviklingsplan for byen. 13

14 Samlet skal Langeskov fungere som eksempel på en stationsnær bæredygtig forstad, med et attraktivt nærmiljø med foreningsliv, grønne områder og gode institutionstilbud Udfordringer vedrørende vand og spildevand i Langeskov Langeskov har ikke store lavninger med bebyggelser, som er særligt udsatte for f.eks. vand i kælderen. Dog er der problemer med overløb fra kloakken til vandløb - især i fælleskloakerede områder, hvor urenset spildevand opblandet med regnvand udledes til vandløb ved kraftige regn. Såfremt miljømyndighederne stiller skærpede krav vedr. stofforurening vil det øge udfordringen vedrørende overløb. For at reducere overløb arbejdes der med overløbsbassiner, der kan magasinere overskydende vand indtil der er plads i kloakken igen. Til at vurdere udbygningsbehovet for kloakker og bassiner inddrages i vid udstrækning eksterne konsulenter, der har adgang til simuleringsværktøjer. Ud over erfaringer fra den praktiske daglige drift har kommunen og forsyningen ikke et detaljeret overblik over kloaksystemets faktiske kapacitet og optimeringsmuligheder, hvilket gør dem afhængige af ekstern rådgivning. Spildevand fra Langeskov pumpes til Nyborg til rensning. Der vil være en driftsmæssig besparelse i at reducere mængden af regnvand, der ledes til rensningsanlægget sammen med spildevandet idet driftsomkostningen knytter sig direkte til den mængde vand, der skal pumpes og renses. Der sker en vis fortætning af parcelhuskvartererne med flere befæstede arealer. Det kan sætte kloakkernes kapacitet under pres, idet befæstede arealer (som f.eks. flisebelægninger) genererer en langt større overfladeafstrømning end ikke-befæstede arealer (som f.eks. græsplæner). Det forventes dog, at en del af overfaldevandet fra den øgede befæstelse vil strømme af og sive ned lokalt i haverne og således ikke belaste kloaksystemet direkte. Kommunen og forsyningsselskabet diskuterer i øjeblikket grænser for den maksimale befæstelsesgrad, der kan kobles til kloak fra den enkelte matrikel. I nye udstykninger angives en maksimal befæstelsesgrad på 30%, men en maksimal grænse for eksisterende ejendomme er endnu ikke formuleret og endnu ikke skrevet ind i spildevandsplanen. Det vurderes at være svært at holde øje med, hvad private grundejere laver i deres egen baghave Muligheder og initiativer vedrørende vand og spildevand i Langeskov Der er rigelig med grundvand omkring Langeskov og der er tidligere givet tilladelse til etablering af en kildevandsfabrik i området. Tilladelsen er dog endnu ikke blevet udnyttet. Den væsentligste prioritet er at reducere overløb fra fælleskloakerede områder til vandløb. Fokus er på implementeringen af bassiner. Derudover er der tanker om at separatkloakere de nuværende fælleskloakerede områder, om end dette stadig er på et tidligt stade og endnu ikke konkretiseret. For ikke at belaste regnvandskloakkerne unødigt stilles der ved huludfyldning i industrikvarterer krav om tilbageholdelse af regnvand på egen grund inden der sker droslet udledning til kloak, såfremt nybyggeriet påfører store befæstede arealer i forhold til kloakkens kapacitet. Lokal afledning af regnvand (LAR) er ikke direkte inde i billedet. Der er hovedsagelig tale om gamle parcelhuskvarterer, og der er bekymring om der overhovedet er plads til sådanne anlæg rent fysisk. Som eksempel vil 100 m 2 tagareal ofte kræve omkring 3 m 3 faskine. Hvor kan faskinen placeres i haven, hvordan strømmer vandet til, og hvad skal man gøre med de 3 m 3 jord, der er gravet op for at give plads til faskinen? Visse kommuner tilbyder tilbagebetaling af kloaktilslutningsbidraget, såfremt regnvand afkobles fra kloakken og håndteres på egen grund. Såfremt kommunen ønsker at benytte sig af denne mulighed skal det skrives ind i spildevandsplanen, hvilket ikke er tilfældet i Kerteminde Kommune. 14

15 Håndteringen af regnvand kan evt. tænkes ind i det nye stations- og centerområde, hvor træer og grønne vægge skal fungere som rumdannende elementer, om end regnvandshåndtering ikke er en del af planen for øjeblikket. På vej- og kvartersniveau kan LAR-løsninger tænkes sammen med fremme af grønne områder som alternativ til konventionelle regnvandsbassiner. I Langeskov er man åben for muligheden, men der skal være klarhed om den økonomiske fordeling mellem kommune og forsyning både i anlægsfasen og i den kontinuerte drift. I forlængelse af LAR arbejdes der i andre kommuner med opsamling af regnvand til toiletskyl og tøjvask, f.eks. i Egedal Kommune. Dette har størst relevans ved nybyggeri, da implementering af anlæg og omlægning af vandledninger er omkostningstungt i eksisterende byggeri. Kerteminde Forsyning modsætter sig ikke muligheden for lokal regnvandsopsamling til forsyningsformål, men vil betinge sig en måler, så det faktiske vandforbrug kan bestemmes (og dermed den faktiske vandafledning til kloaksystemet), således at de øvrige forbrugere ikke betaler for driftsbelastninger påført af andre. Forsyningen ser det i øvrigt i høj grad som et lokalplanspørgsmål. Et andet spørgsmål, der knytter sig til regnvandshåndtering og recipientbeskyttelse er sikringen af vandets kvalitet inden udledning eller nedsivning til recipient. Det kan f.eks. være rensning af regnvand, der strømmer af fra trafikerede veje eller vand fra kobber- og zink-tagrender. En mulighed er lokal filterjord (Cederkvist og Ingvertsen, 2009) til rensning af regnvand før nedsivning, hvis potentiale aktuelt undersøges i den vestlige del af Københavns Kommune (Innovationskonsortiet Byer i Vandbalance, 2011). I samme område undersøges også muligheden for brug af Dobbelt Porøs Filtrering (Jensen, 2009) til rensning af regnvand fra veje før udledning til Harrestrup Å. Teknologien er tidligere demonstreret i et pilotprojekt i Ørestad. En tredje mulighed kan være etableringen af større våde bassiner som der tidligere er gennemført forsøg med i en forstadskontekst i Silkeborg, Odense og Aarhus (Life Treasure, 2010). Disse tiltag indgår ikke i Langeskov, men forsyningen har kendskab til en række af teknologierne. På løsningssiden, vedrørende teknologier og lovgivning, læner Kerteminde Forsyning sig generelt op ad anbefalingerne og erfaringerne fra Dansk Vand- og Spildevandsforening (DANVA) og de store forsyningsvirksomheder i f.eks. København, Aarhus, Odense og Aalborg. 15

16 TORSTED-BANKAGER Historisk kort, ca Arealanvendelse (brun:bolig, blå:erhverv) Kloakeringsprincip (rød: fælles, grøn: separat) Grundvandsinteresser, vandløbsbeskyttelse 16

17 4. Torsted-Bankager (Horsens Kommune) Projektområdet er ca. 5 km 2, beliggende i det sydlige Horsens og domineret af parcelhuse fra 1970 erne. Terrænet stiger fra nord mod syd fra omkring kote 20 meter ved Strandkærvej til kote 60 meter omkring Violvej og Tyrstrup Kirke, der ligger cirka 2 km længere sydpå. Der er almindelige drikkevandsinteresser (OS-område) i det meste at Torsted-Bankager, med undtagelse af de østligste arealer. Torsted Bæk er et beskyttet vandløb, der danner et dalstrøg langs den vestlige del af projektområdet. Derudover løber Dagnæs Bæk i den nord-østlige del af projektområdet. Cirka halvdelen af Torsted-Bankager er fælleskloakeret, mens den anden halvdel er separatkloakeret. De fælleskloakerede områder er særligt langs Bjerrevej og den gamle Hovedvej 10 mod Vejle Generelle udfordringer vedrørende udvikling af Torsted-Bankager som bæredygtig forstad Der er tale om et område med relativt små grunde på ca m 2, forholdsvis små boliger og en overrepræsentation af borgere i aldersgruppen år. Prisniveauet på ejendommene i Torsted-Bankager svarer til gennemsnittet i Horsens (en 3 er på en skala fra 1 til 5), men salget af de cirka 40 år gamle ejendomme konkurrerer blandt andet med nye byggemodnede grunde på omkring 1300 m 2 i Østerhåb, der er beliggende vest for Torsted og i cirka samme afstand til Horsens centrum som Torsted-Bankager. Der er behov for at gøre området attraktivt, for at sikre at boligerne kan sælges og for at der kan ske et hensigtsmæssigt generationsskifte i beboersammensætningen. Kommunen vurderer ikke at kunne regulere nævneværdigt på de private arealer, men kan derimod gøre noget ved de fælles udearealer. Der er generelt mangel på offentlige rum så som pladser og parker i området. Vejene og regnvandsbassinerne er derfor de arealer, der forventes at kunne komme i spil for at bydelen kan få et kvalitetsløft. Opgaven kompliceres dog af ejerforhold og lovgivning med både offentlige veje og private fællesveje, ligesom kloakforsyningen, miljømyndigheden, og borgerne har potentielle interessekonflikter omkring brugen af regnvandsbassinerne. De forskellige interessenter, det gælder borgerne i særdeleshed, skal således inddrages i planlægningsprocessen i videst mulig omfang Muligheder og initiativer til udvikling af Torsted-Bankager som bæredygtig forstad Attraktionsværdien i området søges øget gennem en byomdannelse, der inkluderer fjernvarmeforsyning i stedet for gas, en forbedring af de offentlige rum med flere stier og flere grønne byrum, og muligheden for at øge husenes boligareal via tilbygninger og fortætning. Det er planen at koble udvidelsen af fjernvarmenettet og de deraf følgende vejopgravninger til en gennemgående renovering af vejene i området. Muligheden for at sammentænke vejrenoveringerne med regnvandshåndtering, så kloakkerne kan aflastes under kraftige regnbyger indgår aktuelt i planlægning. Det samme gør muligheden for at implementere lege- og opholdsarealer langs boligvejene. I forlængelse af dette diskuteres også muligheden for at nogle af de renoverede offentlige veje kan overgå til private fællesveje for efterfølgende privat drift og vedligeholdelse. Målet er at skabe synergi mellem de enkelte anlægsinitiativer (varmeforsyning, drift og vedligeholdelse af boligveje, regnvandshåndtering) og skabe løsninger, der er hensigtsmæssige og acceptable for alle parter. Det integrerede vand-, varme- og vej-projekt er stadig kun på tegnebrættet. Anlægsarbejdet er endnu ikke påbegyndt. Til fremme af grønne områder arbejdes der i vid udstrækning med regnvandsbassinerne. For at imødekomme ønsker om mere plads i de relativt små ejendomme er udbygning og fortætning muligt indenfor den enkelte matrikel. Den maksimale bebyggelsesprocenten for fritliggende enfamiliehuse er med Bygningsreglementet 2010 hævet fra 25% til 30% og Horsens Kommune stiller sig generelt velvillig overfor motiverede ansøgninger om boligudvidelser i det pågældende område. 17

18 4.3. Udfordringer vedrørende vand og spildevand i Torsted-Bankager Aktuelt er der ikke de store problemer med manglende kloakkapacitet og opstuvning i de separatkloakerede områder. Ifølge Horsens Vand A/S er det sjældent at regnvandsbassinernes fulde kapacitet udnyttes. Samtidig oplyser Horsens Kommune, at man gennem en årrække ved nyanlæg har dimensioneret kloaksystemet med en overkapacitet på 30%, hvilket svarer til den af Ingeniørforeningen (IDA Spildevandskomiteen) anbefalende klimafaktor på 1,3. De 30% skal bidrage til at bevare det samme serviceniveau som i dag (f.eks. at kloakvand accepteres at oversvømme veje og haver hvert andet, femte eller tiende år) trods mere intense nedbørshændelser over de kommende 100 år som konsekvens af klimaforandringerne. Da der er store usikkerheder om klimaforandringernes omfang og hastighed risikerer de 30% at blive en massiv over- eller underinvestering i kloaksystemet. I forbindelse med byggemodning på bar mark og større byomdannelsesprojekter opnås en mere klima-fleksibel løsning med grønne overfladeløsninger for regnafstrømningen, frem for rørsystemer. Der er problemer i de fælleskloakerede områder, idet spildevand opblandet med regnvand under kraftig regn udledes til Dagnæs Bæk (2 overløbsbygværker) og Torsted Bæk (15 bygværker, beskyttet vandløb), hvilket medfører beskidte og uhygiejniske forhold langs vandløbene efter store regnhændelser. Generelt forventes vandplanerne at skærpe kravene til regnbetingede udledninger til vandløb, både i forhold til vandkvalitet og antal overløb Samtidig ønsker mange kommuner, som f.eks. København og Hvidovre, at sikre badevandskvalitet langs de bynære strande, hvilket medfører skærpede krav til indholdet af E.coli og deraf følgende krav til reduktion af regnbetingede udledninger fra fælleskloakerede områder. Problemerne med overløb kan reduceres hvis man enten separatkloakerer de fælleskloakerede områder (som det gøres i Aalborg), hvis man øger bassinkapaciteten i kloaksystemet (som det er gjort langs Københavns Havn), eller hvis man implementerer LAR-løsninger, der reducerer belastningen af kloaksystemet ved at håndtere regnvandet opstrøms inden vandet løber ned i kloakken (som det er gjort ved Pilebroen i Allinge). Der er også muligheder for at maksimere udnyttelsen af det eksisterende kloaknet ved at styre vandmasserne i systemet ud fra nedbørsvarsler, dvs. udtømning af bassiner før varslet regn, flytning af vand mellem koblede kloaksystemer vha. pumper og spjæld, mv. Disse muligheder undersøges i øjeblikket af bl.a. DTU. Horsens Vand A/S betegner det som en næsten uoverkommelig økonomisk og tidsmæssig opgave at skulle separere alle de fælleskloakerede områder i byen. Ved en omlægning fra fælleskloak til et separat kloaksystem skal stort set alle veje graves op, der skal implementeres to rør langs vejene, givetvis omlægges en del andre ledningsanlæg som f.eks. el-, tele- og drikkevandsledninger, der skal ske korrekt tilslutning af regnvand og spildevand fra hver enkelt parcel tilsluttet hovedkloakken. Det kan selvfølgelig gøres i en koordineret indsats med andre tiltag (f.eks. fjernvarme som beskrevet ovenfor), men det vil tage tid. I Aalborg regner man med at det vil tage godt 100 år at separere de fælleskloakerede områder i de centrale dele af byen. En antropologisk (og ikke-teknisk) undersøgelse har indikeret sumpede områder i Torsted-Bankager. Det er uklart om disse periodevise våde arealer ligger i folks private haver, men det er sikkert, at det foregår opstrøms regnvandsbassinerne. Det tyder på høj grundvandsstand. Historiske kort viser vådområder og drænledninger omkring Solhjelmsvej i øst, og Hvedevænget og Rugvænget i vest. Det er uvist om der er sammenfald mellem de nuværende vandmættede jorde og de historiske vådområder. Som eksempel er der på Ejersmindevej i Odense registreret en klar sammenhæng mellem de historiske hydrologiske betingelser og den aktuelle oversvømmelsesrisiko i den ellers moderne, kloakerede, drænede og kultiverede by. Efter gentagne oversvømmelser i området indgik forsyningsvirksomheden i Odense dialog med ejerne af syv parcelhusejere om opkøb af grundede på Ejersmindevej. Resultatet blev en nedrivning af parcelhusene og etablering af en offentligt tilgængelig park på grundene, der samtidig fungerer som regnvandsbassin under kraftig regn. Eksemplet indikerer en mulig tilbagevenden til og respekt for den underliggende hydrologiske præmis som et aktivt transformationselement i forstadsbebyggelser. 18

19 Den sektoropdelte lovgivning anses som et komplekst felt, der især udfordrer finansieringen og fordelingen af anlægs- og driftsudgifter ved integrerede anlæg - som f.eks. multi-funktionelle regnvandsbassiner, der ikke alene skal aflaste kloakker under kraftig regn (dvs. grundlæggende kloakforsyningens økonomi), men også fungere som rekreativt åndehul og evt. fremme biodiversiteten i nærområdet (f.eks. kommunens/ miljømyndighedens økonomi). Da forsyningerne skal drive indtægtsdækket virksomhed i mere eller mindre lukkede økonomier og ikke må tilbyde services, der ligger udenfor deres kerneydelser, er det en udfordring af få finansieringen og fordelingen på plads. Kompleksiteten øges yderligere når man som i Horsens ønsker at konkretisere den mulige synergi mellem fjernvarmeforsyningen, kloakforsyningen, den kommunale vejafdeling, og private boligejere i Torsted-Bankager. Naturstyrelsen (2011) er opmærksom på dette Muligheder og initiativer vedrørende vand og spildevand i Torsted-Bankager Horsens Kommune og Horsens Vand A/S har i fællesskab deltaget i kurset Byens Vand, der udbydes af Dansk Byplanlaboratorium i samarbejde med DANVA. Kurset har til formål at facilitere integreret planlægning af byens vand og inspirere til nye løsninger og samarbejdsrelationer i kommuner og forsyningsselskaber, så kloakkapacitetsproblemerne kan løses samtidig med at der skabes synergi med anden byudvikling, som f.eks. fremme af de rekreative kvaliteter i byen. På kurset fandt Horsens-gruppen ud af, at en effektiv indsats med LAR-løsninger muligvis kan reducere regnvandsandelen i fælleskloakken så meget, at separatkloakering helt kan undgås. Det vil i givet fald spare kloakforsyningen for en stor anlægsinvestering og det vil måske skabe mulighed for en større medfinansiering fra forsyningsselskabets side til LAR-løsninger i fælleskloakerede områder, samtidig med at der potentielt skabes merværdi. Ved etableringen af den kunstigt skabte Fuglsang Sø i Herning er den opnåede merværdi i form af mersalgspriser på nye boliger og værdistigninger i eksisterende nærliggende boligområder estimeret til at være over en halv milliard kroner, sammenlignet med en anlægsinvestering i søen på omkring millioner kroner. I Seattle, USA, er de såkaldte Street Edge Alternatives (SEA) gader et eksempel på, hvorledes regnvandshåndtering med lokal tilbageholdelse af regnvand og frodig vegetation langs vejene har ændret boligvejenes karakter fra brede og øde belægningsflader med en stærk retningsfølelse, til rumligt varierede og oplevelsesmættede fællesarealer. SEA gaderne eksemplificerer en måde at transformere og nytænke boligveje i parcelhuskvarteret. Horsens ser ud til at have taget ideerne fra kurset til sig i den daglige praksis. Til fremme af grønne områder arbejdes der i Torsted-Bankager i vid udstrækning med transformering og mere rekreativ udnyttelse af eksisterende regnvandsbassiner (bassiner i separatkloakerede områder), specifikt omkring Bellisallé og Kløverbakken. Der er tale om kobling af teknik og bynatur, og det er målet at regnvandsbassinerne fremstår mere som naturlige søer og vådområder end som tekniske anlæg. For at opnå dette er blandt andet er skrænternes hældning og behovet for indhegning til diskussion. Samtidig er finansieringen og fordelingen mellem kommune og forsyningsselskab endnu ikke på plads, men det er opfattelsen, at hvor der er vilje er der vej. Til fremme af LAR overvejes muligheden for at tilbagebetale 40% af kloaktilslutningsbidraget, såfremt regnvandet håndteres på egen grund og ikke ledes til kloak. Det skal understreges, at denne mulighed endnu ikke er indskrevet i kommunens spildevandsplan. Andre steder i Horsens Kommune begynder LAR-løsninger at indgå i lokalplanlægningen, senest ved udstykningen af boliger ved Provstlund. Omend der stilles krav om separatkloakering er der mulighed for at dele af regnvandet nedsives lokalt og indgår delvist som vådområde og regnvandsbassin/sø med permanent vandspejl. Samtidig er der i området en mose beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3. Et mere integreret bud på nye boligområder, hvor LAR, grøn struktur, 3-beskyttelse, og sikring af vandkvaliteten går hånd i hånd kan ses omkring Stormandshøjen i Trekroner Øst ved Roskilde. Her indgår grønne trug og søer som en del af de karaktergivende elementer i parcelhusområdet, mens det afstrømmende regnvand filtreres gennem jorden inden det siver ud i et 3-område og videre ud i vandløbssystemet omkring Himmelev Bæk. 19

20 AALBORG ØST Historisk kort, ca Arealanvendelse (brun:bolig, blå:erhverv) Kloakeringsprincip (grøn: separat) Grundvandsinteresser, vandløbsbeskyttelse 20

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION?

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? HVORFOR SEPARATKLOAKERE? GODT FOR MILJØET Provas og Haderslev

Læs mere

Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej"

Projekt Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej Notat Den 13. marts 2008 Sagsnr. 30910 Notat udarbejdet af: lml Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej" Siden august 2006 har en meget lavtliggende del af Ejersmindevej været udsat for

Læs mere

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN

Læs mere

Klimatilpasning i Odense Kommune

Klimatilpasning i Odense Kommune Klimatilpasning i Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Tour de Klimatilpasning d. 7. september 2011 1 Globale klimaforandringer : Giver lokale udfordringer: Temperaturstigninger

Læs mere

Separatkloakering Hvad betyder det for dig?

Separatkloakering Hvad betyder det for dig? Separatkloakering Hvad betyder det for dig? Vi er i gang med at separatkloakere, og vi kommer snart til dit område. Hvorfor denne folder? Varde Kommune og Varde Forsyning A/S er i fuld gang med at ændre

Læs mere

Kloaksystemets opbygning og funktion

Kloaksystemets opbygning og funktion Kloaksystemets opbygning og funktion Kommunens afløbssystem, eller i daglig tale kloaksystemet, kan være opbygget på to helt forskellige måder: enten som fællessystem eller som separatsystem. I Spildevandsplanen

Læs mere

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE 1 INDHOLD RESUME Resume... 2 Baggrund...3 Lokal afledning af regnvand (LAR)...4 Baunebakken...5 I forbindelse

Læs mere

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund 23. april 2015 Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund Bilag 3: Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2014-2018 1. Indledning Viborg Kommune ønsker med Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 5. Indhold. Kloakfornyelse. Vedtaget 27. maj 2014

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 5. Indhold. Kloakfornyelse. Vedtaget 27. maj 2014 Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 5 Kloakfornyelse Indhold 1 Kloakfornyelse... 2 1.1 Plan... 2 1.2 Kloakfornyelse... 2 1.3 Pumpestationer... 3 2 Oplæg til kloakfornyelsesplanlægning...

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Tak for et godt informationsmøde i Hundslund

Tak for et godt informationsmøde i Hundslund Tak for et godt informationsmøde i Hundslund Odder Spildevand har i afholdt informationsmøde i forbindelse med den kommende fornyelse af kloakkerne i Hundslund. Der deltog omkring 100 personer til mødet,

Læs mere

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud Overordnet vandhåndtering Vandet kommer fra Tag Vej Pladser Dræn Terræn Mulige recipienter Fælleskloak Separatkloak Lokal nedsivning Fordampning Lokal

Læs mere

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning!

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvadområdet Projektområdet udgøre et topopland, der oprindeligt har afvandet mod nord gennem Bagsværd Rende til Lyngby Sø. Overordnede visioner og mål for projektet

Læs mere

INDHOLDET AF MØDET I DAG

INDHOLDET AF MØDET I DAG VELKOMMEN INDHOLDET AF MØDET I DAG Dagsorden: Et par ord om Herning Vand og Herning Kommune, roller, hvem og hvad Strategi for kloakfornyelse i Herning Det planmæssige grundlag (Tillæg nr. 18 til gældende

Læs mere

Regnvand som en ressource

Regnvand som en ressource Regnvand som en ressource Få inspiration til din egen regnvandshave Faskiner Regnbede Græsplænen Opsamling af regnvand Permeable belægninger Grønne tage LAR Lokal Håndtering af Regnvand Hvad er lokal nedsivning

Læs mere

LAR hvad er det og hvad kan det?

LAR hvad er det og hvad kan det? LAR hvad er det og hvad kan det? 19. Maj 2015 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk LAR Synonym på bæredygtig regnvandshåndtering Fremtidens klima hvorfor blev LAR interessant Status for LAR-anlæg i DK Hvad er

Læs mere

Problemer med vandet -Kan grønne tiltag være løsninger? Klimatilpasning - hvilke tilpasninger er der behov for, og hvordan kan de realiseres?

Problemer med vandet -Kan grønne tiltag være løsninger? Klimatilpasning - hvilke tilpasninger er der behov for, og hvordan kan de realiseres? Problemer med vandet -Kan grønne tiltag være løsninger? Klimatilpasning - hvilke tilpasninger er der behov for, og hvordan kan de realiseres? Risikostyringskonference: Det skæve Danmark Danske Risikorådgivere

Læs mere

Administrationsgrundlag for Lokal Afledning af Regnvand (LAR) i Svendborg i fælleskloakerede områder

Administrationsgrundlag for Lokal Afledning af Regnvand (LAR) i Svendborg i fælleskloakerede områder Administrationsgrundlag for Lokal Afledning af Regnvand (LAR) i Svendborg i fælleskloakerede områder 25. februar 2015 Sagsnr. P00059 Udarbejdet af: LIL Baggrund og formål Vand og Affald har i samarbejde

Læs mere

KLIMATILPASNING. Den Danske Banekonference 2015 05/05/2015

KLIMATILPASNING. Den Danske Banekonference 2015 05/05/2015 KLIMATILPASNING Den Danske Banekonference 2015 05/05/2015 SØREN HANSEN HOFOR A/S REGN-SPILDEVAND PLANLÆGGER KLIMATILPASNING 2 VIRKSOMHEDEN I DAG Danmarks største forsyningsvirksomhed inden for vores kerneområder

Læs mere

Nu skal du snart separatkloakere på din grund

Nu skal du snart separatkloakere på din grund Nu skal du snart separatkloakere på din grund KLAR PARAT KLOAKERING Hvorfor denne pjece? Esbjerg Kommune og Esbjerg Forsyning A/S er i fuld gang med at forbedre miljøet i vandløb, søer og havet. Det gør

Læs mere

Afkobling af regnvand fra fælleskloakken. Charlotte Storm, Projektleder Københavns Energi

Afkobling af regnvand fra fælleskloakken. Charlotte Storm, Projektleder Københavns Energi Afkobling af regnvand fra fælleskloakken Charlotte Storm, Projektleder Københavns Energi Københavns Energi vs. Københavns Kommune KE A/S er 100% privat og 100% ejet af Københavns Kommune Visionerne kan

Læs mere

Sådan undgår du vand i kælderen

Sådan undgår du vand i kælderen Sådan undgår du vand i kælderen Sammen har vi ansvaret Det samlede spildevandsledningsnet i Guldborgsund Kommune er på ca. 900 km. Der er store variationer i tilstanden af vores ledningsnet, men generelt

Læs mere

Retningslinjer for udførelse af faskiner

Retningslinjer for udførelse af faskiner Fredensborg Kommune Vand og Natur Egevangen 3B 2980 Kokkedal Tlf. 7256 5908 vandognatur@fredensborg.dk September 2012 Retningslinjer for udførelse af faskiner Tekstudkast og fotos: Teknologisk Institut

Læs mere

Aalborg Byråd Miljø- og Energiudvalget. Udskrift af beslutningsprotokollen. Mødet den 05.11.2014. Punkt 8. 2013-7942.

Aalborg Byråd Miljø- og Energiudvalget. Udskrift af beslutningsprotokollen. Mødet den 05.11.2014. Punkt 8. 2013-7942. Punkt 8. Godkendelse: Spildevandsplanlægning - ændring af spildevandsplanen vedrørende separatkloakering af Midtby-ejendomme i området ved Danmarksgade, Løkkegade, Kjellerupsgade og Karolinelund mv. inden

Læs mere

Vorrevangsskolen Borgermøde, 30. april 2014. Risvangen/Vorrevangen Adskillelse af regn- og spildevand og klimatilpasning

Vorrevangsskolen Borgermøde, 30. april 2014. Risvangen/Vorrevangen Adskillelse af regn- og spildevand og klimatilpasning Vorrevangsskolen Borgermøde, 30. april 2014 Risvangen/Vorrevangen Adskillelse af regn- og spildevand og klimatilpasning Dagsorden Velkomst og præsentation af panel - sandwich og drikke. Projektet - Aarhus

Læs mere

LAR og klimasikring af bygninger

LAR og klimasikring af bygninger LAR og klimasikring af bygninger Temaaften om klimaforandringer og fremtidssikring. Boligforeningen VIBO 27.03.2012 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk HVAD SKAL VI IGENNEM? Lidt om klima og kloak Vandets veje

Læs mere

Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark

Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark Indhold Indhold... 1 Baggrund... 1 DEL 1: DIMENSIONERING AF LAR-ANLÆG VED HJÆLP AF REGNEARK... 2 LAR afløbsteknik eller bydesign...

Læs mere

Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE

Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE > Hvorfor adskiller vi regnvand og spildevand? > Separering på egen grund > Sådan kommer du videre > Mens vi arbejder > Godt for dig, miljøet og Herning

Læs mere

Håndtering af skybrud i byen - problem, barrierer, muligheder. Charlotte Storm, Projektleder, Københavns Energi VAV

Håndtering af skybrud i byen - problem, barrierer, muligheder. Charlotte Storm, Projektleder, Københavns Energi VAV Håndtering af skybrud i byen - problem, barrierer, muligheder Charlotte Storm, Projektleder, Københavns Energi VAV Problemet med skybrud i byen Det er skybrud, ikke regnvejr, der sætter kloakkerne under

Læs mere

IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen. Opsamling på spørgeskemaundersøgelse

IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen. Opsamling på spørgeskemaundersøgelse IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen på Bornholm Opsamling på spørgeskemaundersøgelse under IP13 Titel: Opsamling på spørgeskemaundersøgelse under IP13 Udarbejdet for: Vand i Byer Udarbejdet

Læs mere

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og naturprojekt Ved Anna Tauby, NIRAS Medforfatter Rasmus Dyrholm, Frederikssund Forsyning AGENDA

Læs mere

Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest

Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest Oversigt over skybrudsprojekter beliggende i Vanløse (fra 3 af de 7 vandoplande): Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest KV12 Slotsherrensvej Vest På strækningen fra Husumvej/Ålekistevej til

Læs mere

Godsbanearealet i Aalborg AGENDA. som skelet. Industriens Hus 6/12-2013. Jan Scheel NIRAS A/S. NIRAS Development Assistance Activities

Godsbanearealet i Aalborg AGENDA. som skelet. Industriens Hus 6/12-2013. Jan Scheel NIRAS A/S. NIRAS Development Assistance Activities Godsbanearealet i Aalborg AGENDA Aalborgs nye Presentation bydel of sikrer participants mod ekstremregn Presentation og bruger of NIRAS landskabet NIRAS Development Assistance Activities som skelet NIRAS

Læs mere

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK!

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VIL DU VIDE MERE? Miljøministeriet Læs om mulighederne for et gratis klimatilpasningstjek af din bolig. www.klimatilpas.nu

Læs mere

Separering af regn - og spildevand. Guldborgsund Forsyning

Separering af regn - og spildevand. Guldborgsund Forsyning Separering af regn - og spildevand Guldborgsund Forsyning Baggrunden for separering af regnog spildevand. For mange kommuner herunder Guldborgsund giver det en udfordring fordi kloakledningerne, der skal

Læs mere

Tema: Kloakering. Steffen Lervad Thomsen Jane Stampe Jens Riise Dalgaard

Tema: Kloakering. Steffen Lervad Thomsen Jane Stampe Jens Riise Dalgaard Tema: Kloakering Steffen Lervad Thomsen Jane Stampe Jens Riise Dalgaard Klimatilpasning vi reagerer proaktivt ved blandt andet at lære af historien. Disposition 1. Vores 100 års regn. 5 steder ramt forskellige

Læs mere

Det fremtidige samspil mellem borger, myndighed og forsyning. Chefkonsulent Jens Christian Riise, NIRAS

Det fremtidige samspil mellem borger, myndighed og forsyning. Chefkonsulent Jens Christian Riise, NIRAS Det fremtidige samspil mellem borger, myndighed og forsyning Chefkonsulent Jens Christian Riise, NIRAS Målsætning intelligente, billigere og smukkere løsninger PAGE 12 Hvordan får vi optimeret samspil

Læs mere

Baggrund: Fornyelsen af kloaksystemet har således til formål at fjerne: - Opstuvninger i din kælder og på din grund

Baggrund: Fornyelsen af kloaksystemet har således til formål at fjerne: - Opstuvninger i din kælder og på din grund Denne guide er lavet så du nemt og hurtigt kan finde svar på dine spørgsmål om separatkloakering. Guiden er delt op i 8 afsnit, hvor 3 af dem er svar på et af de breve du kan have modtaget fra Industrimiljø.

Læs mere

Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM:

Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM: Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM: > Hvorfor ændre din kloak nu? > Hvad skal du selv gøre og betale? > Hvornår og hvordan foregår separering af kloak?

Læs mere

Lolland Forsyning A/S. Velkommen til Borgermøde 2. maj 2013 Bryggergården, Vesterborg

Lolland Forsyning A/S. Velkommen til Borgermøde 2. maj 2013 Bryggergården, Vesterborg Lolland Forsyning A/S Velkommen til Borgermøde 2. maj 2013 Bryggergården, Vesterborg Hvorfor Lolland Forsyning A/S? Alle Lolland Kommunes forsyningsvirksomheder er med virkning fra 1. januar 2007 udskilt

Læs mere

Tårnby Kommune. Spildevandsplan 2010-2018. December 2010. Hoveddel

Tårnby Kommune. Spildevandsplan 2010-2018. December 2010. Hoveddel Tårnby Kommune Spildevandsplan 2010-2018 December 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE...1 1 INDLEDNING...3 2 MÅLSÆTNINGER...5 3 FREMTIDIGE TILTAG I TÅRNBY KOMMUNE...7 3.1 NYANLÆG OG OMBYGNING

Læs mere

Dagsorden. Borgerinformation om separatkloakering i Koldby, etape 2, samt renovering af drikkevandsledninger. 1. Velkomst. 2.

Dagsorden. Borgerinformation om separatkloakering i Koldby, etape 2, samt renovering af drikkevandsledninger. 1. Velkomst. 2. Dagsorden Borgerinformation om separatkloakering i Koldby, etape 2, samt renovering af drikkevandsledninger 1. Velkomst 2. Hvem er vi 3. Projektgennemgang 4. Spørgsmål generelt m.m. 5. Afslutning Hvem

Læs mere

Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM:

Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM: Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM: > Hvorfor ændre din kloak nu? > Hvad skal du selv gøre og betale? > Hvornår og hvordan foregår separering af kloak?

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 15. Indhold. Kloakprojekter. Vedtaget 27. maj 2014

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 15. Indhold. Kloakprojekter. Vedtaget 27. maj 2014 Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 15 Kloakprojekter Indhold 1 Oversigt over kloakprojekter... 2 1.1 Vejafvanding i Jægerspris Nord... 3 1.2 Udløbspumpestation på Linderupvej... 4 1.3

Læs mere

Fra England til Skotland

Fra England til Skotland Fra England til Skotland - KLIKOVANDs projektledelse på studietur med Vand i Byer 22.-26. oktober 2013 I det følgende kan du læse hele vores beskrivelse af studieturen og om de tanker, vi gjorde os undervejs.

Læs mere

Kloakfornyelse i Ulstrup

Kloakfornyelse i Ulstrup Kloakfornyelse i Ulstrup Borgermøde 18. juni 2013 Program Præsentation og indledning Spildevandsplan 2013 Kloakfornyelse i Ulstrup Hvor langt er vi nået med undersøgelser og planlægning Hvad skal Favrskov

Læs mere

LARinspirationskatalog

LARinspirationskatalog LARinspirationskatalog 74 74 74 74 DINFORSYNING.DK LAR står for Lokal Afledning af Regnvand Grundprincipperne i LAR... 3 Sikring mod skybrud... 3 Grundejens ansvar... 3 Inden du går i gang... 4 Nedsivningstest...

Læs mere

Hørsholm Kommune. Maj 2013. REDEGØRELSE FOR SEPARATKLOAKERING, RUNGSTED NORD, HØRSHOLM Vurdering af kloakeringsprincipper TILLÆG

Hørsholm Kommune. Maj 2013. REDEGØRELSE FOR SEPARATKLOAKERING, RUNGSTED NORD, HØRSHOLM Vurdering af kloakeringsprincipper TILLÆG Hørsholm Kommune Maj 2013 REDEGØRELSE FOR SEPARATKLOAKERING, RUNGSTED NORD, HØRSHOLM Vurdering af kloakeringsprincipper PROJEKT Vurdering af kloakeringsprincipper Hørsholm Kommune Projekt nr. 211521 Dokument

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning

Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning Spørgeskemaet blev sendt til alle kommuner i foråret 2002 for at afklare, hvor langt de enkelte kommuner var

Læs mere

Harrestrup Å Kapacitetsprojektet Status efter fase 2

Harrestrup Å Kapacitetsprojektet Status efter fase 2 21. januar 2015 Harrestrup Å Kapacitetsprojektet Status efter fase 2 Flere store regnhændelser i de senere år har gjort det klart, at der må gøres noget for at reducere risikoen for, at der sker skader

Læs mere

BREUM SEPARATKLOAKERING.

BREUM SEPARATKLOAKERING. BREUM SEPARATKLOAKERING. DAGSORDEN. Torsdag den 11. maj 2014, kl. 19.00 21.00 Kulturcenter Østsalling, Breum 19.00 Velkomst Præsentation af bygherrer og entreprenør Jørgen Rasmussen. Præsentation af Skive

Læs mere

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012 Klimatilpasning i København Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012 Palle D. Sørensen Københavns Kommune, Center for Park og Natur Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27.

Læs mere

Regnvand i haven. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5. Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ

Regnvand i haven. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5. Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ Faskiner - side 3 Regnbede - side 4 Nedsivning på græs - side 5 Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ Rørcentret. Maj 2012 Nedsivning af regnvand Hvad er lokal nedsivning af regnvand? Regnvand, der falder

Læs mere

LAR for kloakmestre og anlægsgartnere. Gitte Hansen giha@orbicon.dk

LAR for kloakmestre og anlægsgartnere. Gitte Hansen giha@orbicon.dk LAR for kloakmestre og anlægsgartnere Gitte Hansen giha@orbicon.dk LAR for kloakmestre Klimaændringerne resultere i stigende nedbørsmængder og ændret regnmønster Udfordringer i forhold til den nuværende

Læs mere

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen Lolland forsyning - spildevand Kælderen er dit ansvar Har du en kælder under dit hus, er det dig selv, der har ansvaret for afledning af spildevandet

Læs mere

Vand i kælderen. nye veje for vandet

Vand i kælderen. nye veje for vandet Vand i kælderen 1 nye veje for vandet HVORFOR DENNE PJECE? INDHOLD 2 3 Du er måske en af de mange grundejere i Herning Kommune, som SPILDEVAND har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere kan

Læs mere

Miljøvurdering af forslag til tillæg til Spildevandsplan 2008-2019 Separatkloakeringsstrategien og Administrative forhold regler og praksis

Miljøvurdering af forslag til tillæg til Spildevandsplan 2008-2019 Separatkloakeringsstrategien og Administrative forhold regler og praksis Bilag 3 Miljøvurdering af forslag til tillæg til Spildevandsplan 2008-2019 Separatkloakeringsstrategien og Administrative forhold regler og praksis Aalborg Kommune 1 Udgiver: Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne

Læs mere

Lejre Kommune modtog ansøgningen den 20. november 2013 og supplerende kortbilag den 22. november 2013.

Lejre Kommune modtog ansøgningen den 20. november 2013 og supplerende kortbilag den 22. november 2013. Lejre Forsyning Højbyvej 19 4320 Lejre Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Søren Bagge Center for Byg & Miljø D 4646 4941 E soba@lejre.dk Tilladelse til udledning

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 6. Indhold. Håndtering af overfladevand og dimensionering af bassiner og faskiner. Vedtaget 27.

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 6. Indhold. Håndtering af overfladevand og dimensionering af bassiner og faskiner. Vedtaget 27. Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 6 Håndtering af overfladevand og dimensionering af bassiner og faskiner Indhold 1 Regnvandsbassiner... 2 1.1 Generelt om regnvandsbassiner... 2 1.2

Læs mere

Dagsorden. Borgerinformation om separatkloakering i Nors, Bakken og Vendbjerg. 1. Velkomst. 2. Hvem er vi. 3. Projektgennemgang

Dagsorden. Borgerinformation om separatkloakering i Nors, Bakken og Vendbjerg. 1. Velkomst. 2. Hvem er vi. 3. Projektgennemgang Dagsorden Borgerinformation om separatkloakering i Nors, Bakken og Vendbjerg. 1. Velkomst 2. Hvem er vi 3. Projektgennemgang 4. Spørgsmål generelt m.m. Hvem er vi Thisted Vand: Flemming Geipel tilsyn,

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer NOTAT Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. Ref. Den 28. september 2012 Regnvandsforum - et samarbejde på tværs af kommunegrænser

Læs mere

LIQUID LANDSCAPES. v/ Kamilla Aggerlund & Helle Rye Westphall - Landskabsarkitekter MDL

LIQUID LANDSCAPES. v/ Kamilla Aggerlund & Helle Rye Westphall - Landskabsarkitekter MDL v/ Kamilla Aggerlund & Helle Rye Westphall - Landskabsarkitekter MDL v/ Kamilla Aggerlund & Helle Rye Westphall - Landskabsarkitekter MDL Blå og grønne visionære klimabyer Innovativ klimatilpasning Blå

Læs mere

Permeable belægninger til naturlig dræning

Permeable belægninger til naturlig dræning Permeable belægninger til naturlig dræning Thomas Pilegaard Madsen Teknologisk Institut Betoncentret 11. maj 2011 Lokal håndtering af regnvand Lokal afledning af regnvand hvor det falder forkortes LAR

Læs mere

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning Rikke Hedegaard Christensen, Teknik og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Email: zi1e@tmf.kk.dk TEKNIK OG MILJØFORVALTNINGEN

Læs mere

Vejledning i regnvandshåndtering. Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede

Vejledning i regnvandshåndtering. Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede Vejledning i regnvandshåndtering Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede Praktiske informationer vedr. etablering af faskiner Der skal søges om tilladelse hos Lejre Kommune

Læs mere

3. tillæg til Spildevandsplan 2005-2012. Plejecenter ved Snorrebakken

3. tillæg til Spildevandsplan 2005-2012. Plejecenter ved Snorrebakken 3. tillæg til Spildevandsplan 2005-2012 Plejecenter ved Snorrebakken Teknik & Miljø, December 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund...3 2. Lovgrundlag...3 3. Eksisterende forhold...3 4. Fremtidige

Læs mere

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835 NOTAT TITEL Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene i Lerbækken. DATO 27. marts 2015 TIL Frederikshavn Kommune KOPI Golfparken A/S FRA Henrik Brødsgaard, COWI PROJEKTNR A059835

Læs mere

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne nedbør og stormflod Køge Bugt Planlægningen

Læs mere

SPILDEVANDSKLOAKERING i OMRÅDE

SPILDEVANDSKLOAKERING i OMRÅDE SPILDEVANDSKLOAKERING i OMRÅDE b Hvorfor spildevandskloakerer vi? b Hvad skal du selv gøre og betale? b Hvornår sker der hvad? Hvorfor denne pjece? I denne pjece kan du læse mere om, hvorfor vi spildevandskloakerer

Læs mere

Orienteringsmøde med repræsentanter for grundejerforeninger i delområde 2 i sommerhusområdet Hals-Hou om spildevandskloakering af delområde

Orienteringsmøde med repræsentanter for grundejerforeninger i delområde 2 i sommerhusområdet Hals-Hou om spildevandskloakering af delområde Møde Orienteringsmøde med repræsentanter for grundejerforeninger i delområde 2 i sommerhusområdet Hals-Hou om spildevandskloakering af delområde 2. Tid 24-11-2011, kl. 15 Sted Aalborg Kommune, Stigsborg

Læs mere

Offentliggørelse af tillæg nr. 18 til Herning Kommunes Spildevandsplan vedr. Herning Nord

Offentliggørelse af tillæg nr. 18 til Herning Kommunes Spildevandsplan vedr. Herning Nord TEKNIK OG MILJØ Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø [nst@nst.dk] +www.herning.dk/om-kommunen/offentliggoerelser-og-hoeringer Miljø og Klima Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal

Læs mere

Separatkloakering på din vej

Separatkloakering på din vej Separatkloakering på din vej Lejre Forsyning Hvad er separatkloakering? Hvornår sker der hvad? Hvad skal du selv gøre? Hvorfor denne pjece? Formålet med denne pjece er at informere dig om, at både du og

Læs mere

Lovens rammer - klimatilpasning og skybrud

Lovens rammer - klimatilpasning og skybrud Lovens rammer - klimatilpasning og skybrud Oplæg november 20 Lykke Leonardsen Disposition Hvad er det for en udfordring vi står overfor Hvilke løsninger arbejder vi med Muligheder og barrierer i lovgivningen

Læs mere

Forslag til ny Spildevandsplan 2013-24. Borgermøde 23. maj 2013

Forslag til ny Spildevandsplan 2013-24. Borgermøde 23. maj 2013 Forslag til ny Spildevandsplan 2013-24 Borgermøde 23. maj 2013 Dagsorden: Velkomst og præsentation ved formand for Udvalget for Miljø og Teknik Flemming Madsen. Spildevandsplan 2013-2024, principper og

Læs mere

Separatkloakering i dit område

Separatkloakering i dit område Separatkloakering i dit område Side 2 Hvorfor lægger vi nye kloakker? I følge Kalundborg Kommunes Spildevandsplan 2010-2015 skal dit område separatkloakeres. Det nye kloaksystem vil blive udført som separatsystem,

Læs mere

Kan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør

Kan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør Kan vi forsikre os mod skaderne Brian Wahl Olsen Skadedirektør 1 Kan vi forsikre os mod skaderne? 2 Prisen for et skybrud Skybruddet august 2010 Å er og søer løb over deres bredder Vejanlæg oversvømmet

Læs mere

V a n d i k æ l d e r e n

V a n d i k æ l d e r e n V a n d i k æ l d e r e n Ansvar Afhjælpning Andre gode råd Hvorfor denne pjece? Du er måske en af de mange tusinde grundejere i Aalborg Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere

Læs mere

Kloakering i det åbne land

Kloakering i det åbne land Kloakering i det åbne land NK-Forsyning A/S September 2013 Spildevand Din ejendom skal kloakeres Efter spildevandsplanen for Næstved Kommune skal flere landsbyer og ejendomme i det åbne land kloakeres.

Læs mere

Indkomne høringssvar til Tillæg 2 til Middelfart Kommunes Spildevandsplan 2009-2021, hvor der er givet svar til borgerne.

Indkomne høringssvar til Tillæg 2 til Middelfart Kommunes Spildevandsplan 2009-2021, hvor der er givet svar til borgerne. Indkomne høringssvar til Tillæg 2 til Middelfart Kommunes Spildevandsplan 2009-2021, hvor der er givet svar til borgerne. Bo Kær Pedersen, Vejrupvej 46, 5464 Brenderup og Lybækvej 4, 5464 Brenderup (dokument

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Klimatilpasning i Mogens Bjørn Nielsen, Afdelingschef, geolog Natur og Miljø Det hører I mere om: Hvad satte os i gang med klimatilpasning? høje vandstande i Aarhus Å og Aarhus Bugt i 2006 og 2007: Vi

Læs mere

Undgå vand i kælderen

Undgå vand i kælderen Undgå vand i kælderen klimaet ændrer sig Klimaet ændrer sig. Korte, heftige regnbyger skyller ned over os hyppigere end nogensinde før. De sidste to somre har København oplevet ekstraordinært voldsomme

Læs mere

Undgå vand i kælderen

Undgå vand i kælderen Undgå vand i kælderen klimaet ændrer sig Klimaet ændrer sig. Korte, heftige regnbyger skyller ned over os hyppigere end nogensinde før. De sidste to somre har København oplevet ekstraordinært voldsomme

Læs mere

For meget regnvand i dit sommerhusområde?

For meget regnvand i dit sommerhusområde? For meget regnvand i dit sommerhusområde? Læs mere om hvorfor der kommer oversvømmelser og hvordan du kan minimere risikoen for oversvømmelser på din grund. Kend dine rettigheder og pligter Juli 2008 når

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Klimatilpasning 7.0 Bæredygtighed 7.1 Bæredygtigt byggeri 7.2 Grønne områder 7.3 Overfladevand og lavbundsarealer 7.4 Grundvand 7.5 Vedvarende energianlæg 7.6 Klimatilpasning

Læs mere

Klimatilpasning i Københavns Kommune

Klimatilpasning i Københavns Kommune Klimatilpasning i Københavns Kommune 1 KL - Teknik og Miljø - 3.11.2011 Centerchef Jon Pape Klimatilpasning i København Planen endeligt vedtaget af Borgerrepræsentationen d. 25 august 2011 Identificerer

Læs mere

Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15

Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15 Dato 1. juni 2015 Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15 BYGGERI OG NATUR Tilladelse til omlægning af hoveddræn på matr. nr. 30 Snostrup By, Snostrup i forbindelse med etablering af boligområde i Vinge Frederikssund

Læs mere

Centerstruktur og detailhandel

Centerstruktur og detailhandel Centerstruktur og detailhandel Redegørelse - Centerstruktur og detailhandel Detailhandelsstrukturen i Vallensbæk skal fremme en velfungerende bymidte med et varieret butiksudbud, der dækker de lokale behov.

Læs mere

Sammendrag af Spildevandsplan 2013-2024 (forslag)

Sammendrag af Spildevandsplan 2013-2024 (forslag) Sammendrag af Spildevandsplan 2013-2024 (forslag) Indhold Beskrivelse Dette sammendrag af spildevandsplanen beskriver de forhold, der har direkte indvirkning på borgerne i de næste 12 år, med mest vægt

Læs mere

Svendborg Spildevand A/S Ryttermarken 21 5700 Svendborg

Svendborg Spildevand A/S Ryttermarken 21 5700 Svendborg Svendborg Spildevand A/S Ryttermarken 21 5700 Svendborg Kultur, Erhverv og Udvikling. Erhverv, Bolig og Natur. Ramsherred 5, 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 keu@svendborg.dk www.svendborg.dk Fornyet tilladelse

Læs mere

Separatkloakering. på privat grund eksempelsamling

Separatkloakering. på privat grund eksempelsamling Separatkloakering på privat grund eksempelsamling den gamle fælleskloak i vejen skiftes ud 2/3 eksempler på separatkloakering Derfor separatkloakerer vi tre gode grunde Separatkloakering betyder, at vi

Læs mere

NOTAT. Regn og oversvømmelser i Hvidovre

NOTAT. Regn og oversvømmelser i Hvidovre Regn og oversvømmelser i Hvidovre Lørdag den 2. juli 2011 blev store dele af hovedstadsområdet ramt af et voldsomt skybrud, der også gav oversvømmelser af veje og ejendomme flere steder i Hvidovre Kommune.

Læs mere

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE GLOSTRUP KOMMUNE BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE Teknik- og Miljøforvaltningen Rådhusparken 4 2600 Glostrup Tlf.:4323 6170, Fax: 4343 2119 E-mail: teknik.miljo@glostrup.dk. April 2007 En faskine er en god

Læs mere

Hvorfor denne pjece? I denne pjece orienterer vi dig om:

Hvorfor denne pjece? I denne pjece orienterer vi dig om: Hvorfor denne pjece? Formålet med denne pjece er at informere dig om, at både du og vi inden for de næste 4-5 år skal forbedre forholdene på din ejendom og i dit kvarter med nye kloakledninger. I denne

Læs mere

VAND I KÆLDEREN. Ansvar Afhjælpning Andre gode råd. Side

VAND I KÆLDEREN. Ansvar Afhjælpning Andre gode råd. Side VAND I KÆLDEREN Ansvar Afhjælpning Andre gode råd Hvorfor denne pjece? Du er måske en af de mange grundejere i Frederikshavn Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere kan glæde

Læs mere

Handlingsplan Fokusområde Område Indsatsområde Beskrivelse Mål Succeskriterium Ansvar Tid Økonomi Rotter Service til borgerne og erhvervslivet

Handlingsplan Fokusområde Område Indsatsområde Beskrivelse Mål Succeskriterium Ansvar Tid Økonomi Rotter Service til borgerne og erhvervslivet Handlingsplan Fokusområde Område Indsatsområde Beskrivelse Mål Succeskriterium Ansvar Tid Økonomi Rotter Service til borgerne og erhvervslivet Badevand Service til borgere og erhvervslivet Sundhed og sikkerhed

Læs mere

konkretisering af skybrudsplan østerbro

konkretisering af skybrudsplan østerbro Resumé konkretisering af skybrudsplan østerbro Skybrudsoplandene NH Brønshøj - Husum Bispebjerg ØSTERBRO Nørrebro Ladegårdså VanløseFrederiksberg Vest IndreBYby INDRE Frederiksberg Øst CH Vesterbro Valby

Læs mere

Alternativt klimatilpasningsprojekt for Lystrup, Aarhus Kommune del 2

Alternativt klimatilpasningsprojekt for Lystrup, Aarhus Kommune del 2 Notat Emne: Til: Kopi til: Lystrup, Aarhus Kommune - Klimatilpasning Forsyningssekretariatet Aarhus Kommune Den 15. april 2014 Alternativt klimatilpasningsprojekt for Lystrup, Aarhus Kommune del 2 Aarhus

Læs mere

KLIKOVANDs spørgeskemaundersøgelse. om borgerretet kommunikation. en opsamling

KLIKOVANDs spørgeskemaundersøgelse. om borgerretet kommunikation. en opsamling KLIKOVANDs spørgeskemaundersøgelse om borgerretet kommunikation en opsamling Maj 2012 1 KLIKOVAND maj 2012 2 KLIKOVAND maj 2012 Indhold Hvad ville vi opnå?... 3 Hvilke erfaringer afdækkede vi?... 4 Hvilke

Læs mere