SCAN NEWS KOSTENS BETYDNING FOR DEN GENERELLE SUNDHED TEMA: ZENDIUM.DK // ZENDIUM.NO NR. 1 / ARTIKEL // Børn, mad og sundhed... s.

Transkript

1 SCAN NEWS ZENDIUM.DK // ZENDIUM.NO NR. 1 / 2015 TEMA: KOSTENS BETYDNING FOR DEN GENERELLE SUNDHED ARTIKEL // Børn, mad og sundhed.... s. 3 ARTIKEL // Melk er mat og D-vitamin viktig for tanndannelsen... s. 7

2 2 Kære læser, FORORD Sidste år startede vi en kampagne vi kaldte Styrk Munden, hvor vi havde fokus på tandlægeskræk. Ikke kun i vores kommunikation med klinikkerne men også i materiale, der henvendte sig til patienterne via dagligvarehandlen. Klinikkerne tog rigtig godt imod initiativet og mange henvendte sig og ville gerne have tilsendt pjecer, plakater og stressbolde. ARTIKLER Børn, mad og sundhed (DK)...s. 3 af Berit L Heitmann, Professor, Ph. D Melk er mat og D-vitamin viktig for tanndannelsen (NO)...s. 7 av Torbjørn Wilhelmsen, wikos.no Inspireret af sidste års succes, har vi som næste step i Styrk Munden-kampagnen valgt at fokusere på børn og sundhed ikke kun tandsundhed men også den generelle sundhed. Derfor er der i nærværende Scannews to inspirerende artikler om ernæring skrevet af førende forskere på området som jeg håber, kan bidrage til en øget viden. Sidst men ikke mindst har vi glæden af at præsentere Zymerne det er nye figurer, som kommer til at pryde zendiums to varianter til børn. KIDS til mindre børn og JUNIOR til større børn. Alle zendiums varianter undtagen Kids-varianten har øget koncentration af natriumfluorid til 1450 ppmf. Afslutningsvis så nærmer vi os Scandefa. Vi har samme stand som vi plejer og vi håber at vi ses på stand C zendium lancerer nye figurer og univers på Kids og Junior tandpasta. Zymerne skal gøre det sjovere for børn at børste tænder. Kids-figurer Med venlig hilsen Torbjørn Wilhelmsen og Lene Wedel Heilskov Aut. Tandplejer/ Clinical Consultant Oral Care Nordic Ansvarshavende redaktør, zendium professional dental care Juniorfigurer DEN DANSKE ZENDIUM-PRIS ADRESSER: UNILEVER DANMARK A/S Ørestads Boulevard København S Tlf UNILEVER HPC NORGE A/S Martin Linges Vei 25, 1364 Fornebu, Norge Postboks 1, 1330 Fornebu, Norge Tlf: post.norway@unilever.com Har du husket at reservere 8. oktober 2015 til et fyraftensmøde? Der afholdes zendium-prisen 2015 nemlig og vi kan allerede afsløre, at Peter Lund Madsen også kendt som Hjerne-Madsen vil bidrage til en både lærerig og underholdende aften. zendium-prisen 2015 afholdes på: Radisson Blu Scandinavia Hotel Amager Boulevard 70, 2300 København S.

3 3 BØRN, MAD OG SUNDHED De fleste danske børn spiser for meget sukker. De får det meste af sukkeret fra sodavand, slik, kager og is. Faktisk får op mod 60% af alle børn og unge for meget sukker. Det kan være et problem i forhold til tandsundheden, især hvis sukkeret holdes længe i munden, klistrer til tænderne eller spises hyppigt. Det kan også være et problem i forhold til sundheden generelt, især for børn der er småtspisende, for de tomme kalorier fra sukkeret mætter, og bidrager til at barnet måske ikke får nok sunde næringsstoffer. De tomme kalorier optager simpelthen pladsen for den sunde mad, og kan gøre det svært at få de vitaminer og mineraler, kroppen har brug for (1). Af samme grund kan en for fed kost også være sundhedsskadelig hos det småtspisende barn. Omvendt er der ikke belæg for at fedtet i sig selv er fedende, men det mere end dobbelt så høje kalorieindhold i fedt i forhold til protein eller kulhydrat gør, at den fede kost fylder mindre end den magre, og det gør at det er let at sætte flere kalorier til livs hvis kosten er fed end hvis den er mager (2). Af Berit L Heitmann, Professor, Ph. D, Cand. Odont., Parker Instituttet, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, Region Hovedstaden, Berit.Lilienthal.Heitmann@RegionH.dk De danske officielle kostanbefalinger giver en rettesnor i forhold til at spise sundt og varieret. Kostrådene henvender sig til det sunde raske menneske og gælder for børn over 3 år og for voksne. Kostrådene har faktisk ikke ændret sig væsentligt igennem snart 40 år, men mange føler sig alligevel usikre på hvad de skal spise, og ugeblade og aviser bringer da også dagligt nyheder om sundhed fra forskningens verden, som omsættes til nye råd om hvad man må og ikke må spise. Det kan derfor være svært som forbruger at finde ud af, om det der kommer med hjem i indkøbsposen er sundt eller usundt. Kosten påvirker barnet og den unge på samme måde som den påvirker den voksne. Når salt fx kan lede til blodtryksforhøjelse hos voksne gælder det samme for børn og unge, og undersøgelser blandt børn viser da også, at nedsættes børnenes saltindtag så falder blodtrykket (3). Meget tyder på at smagen fx i forhold til hvor salt vi kan lide vores mad i en vis udstrækning er tillært. Da de kostvaner vi har tillært os som børn har en tendens til at følge med os ind i voksenlivet, giver det god mening at lære at spise efter anbefalingerne tidligt i livet. De 10 danske kostråd, som de er formuleret i dag, handler om at spise varieret, ikke for meget, samt om at være fysisk aktiv. Konkret handler kostrådene om at øge indtaget af frugt og grønt, fisk, fuldkorn og vand, erstatte indtaget af forarbejdede og fede kød- og mejeriprodukter med magre alternativer, samt generelt at nedsætte indtaget af mættet fedt, salt og sukker. Egentlig ikke så kompliceret i teorien, men undersøgelser af børn og voksnes kostvaner viser, at i praksis er det kun nogle ganske få procent af befolkningen der følger alle 10 kostråd (1). Variation i kosten er et væsentligt tema i mange småbørnsfamilier, hvor kræsne børn kan være en stor udfordring. Selvom meget tyder på at børns indtag af både frugt og grøntsager er øget gennem de senere år, oplever mange forældre at det svært at få de små til at acceptere især grøntsager, og mindre end 30% af børnene får tilstrækkeligt af det grønne. De fleste spiser således stadig for lidt, ligesom valget af grøntsager ofte er ensidigt og falder på de vandholdige af slagsen som salat, agurk og tomat, fremfor de grove som kål, bønner og rodfrugter. De større børn skal, som de voksne, have 600 g frugt og grønt dagligt, mens børn i alderen 4 til 10 år dagligt bør spise g frugt og grønt halvt af hver. Frugt og grønt er også det sunde og tandvenlige mellemmåltid der kan erstatte det søde.

4 4 DE 10 KOSTRÅD Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Spis frugt og mange grøntsager ca. 600 g dagligt, hvoraf mindst halvdelen skal være grøntsager Spis mere fisk i alt 350 g fisk om ugen Vælg fuldkorn mindst 75 g fuldkorn om dagen Vælg magert kød og kødpålæg Vælg magre mejeriprodukter Spis mindre mættet fedt Spis mad med mindre salt Drik vand Spis mindre sukker Et godt råd til at få mere frugt og grønt i ungerne er at gøre det spiseklart dvs vasket, skrællet og udskåret. Grøntsager kan også gemmes i sammenkogte retter, eller ovnbages så de bliver sprøde. Fødevarestyrelsen har en god hjemmeside med råd til forældre med kræsne børn eller børn der fx ikke er glade for grøntsager (1). Fisk er ofte en anden af udfordringerne i danske familier, og ifølge de officielle anbefalinger får langt den overvejende del af såvel børn som voksne for lidt fisk. Voksne kan derfor, som rollemodeller for børnene, være medvirkende til at børnene ikke præsenteres for fisk i måltiderne, eller til at børnene måske tror de ikke kan lide fisk. For børn anbefales det, at to af ugens aftensmåltider og et af ugens frokostmåltider indeholder fisk. Børn mellem 3-14 år bør dog ikke spise for meget dåsetun eller rovfisk som fx sværdfisk, aborre, sandart eller tun, på grund af det høje indhold af kviksølv som kan påvirke udviklingen af børns hjerner. Det frarådes helt at børn under 3 år spiser rovfisk og tun på dåse (1). primært magre mejeriprodukter indtages, der ligesom det magre kød, har et højt indhold af gode næringsstoffer, men indeholder mindre mættet fedt. Især indholdet af kalk og D-vitamin gør mælkeprodukter tandvenlige og kan være med til at forebygge caries og erosioner. Det at vælge en sundere mager fødevare frem for en federe og usundere, er en god og simpel strategi til at komme til at spise sundere. Derimod kan det være svært for mange, at forholde sig til anbefalingen om at spise mindre mættet fedt. For nogle få år siden introducerede den danske regering fx en fedtafgift rettet mod netop det mættede fedt, som skulle få befolkningen til at spise sundere og slankere. Afgiften blev hurtigt kritiseret for netop at rette sig mod et næringsstof i fødevarer istedet for at se på om en given fødevare er sund eller usund. Konkret viste en større dansk undersøgelse, der blev publiceret i månederne omkring fedtskattens indførelse nemlig, at mættet fedt kun øger risikoen for hjertesygdom hvis det spises i stedet for flerumættet fedt (4). Vi kan jo ikke blot, som for alkohol- og tobaksophør, undlade at spise, og når vi derfor fjerner noget fra kosten bliver det erstattet af noget andet. Undersøgelsen viste at de som udskiftede det mættede fedt med flerumættet fedt fra f.eks. planteolier eller fisk, nedsatte deres risiko for senere at udvikle hjertekarsygdomme, mens de der erstattede kalorierne fra det mættede fedt med kulhydrater fra f.eks. almindelig pasta, ris eller franskbrød, øgede risikoen for at udvikle hjertesygdom. Resultaterne er interessante, men viser også hvor komplekse konsekvenserne kan være af konkrete sundhedstiltag. Salt øger blodtrykket hos voksne, men det er blevet tiltagende klart at salt ikke alene har betydning for blodtrykket hos voksne, men også hos børn (3). Salt har desuden betydning for en række andre sundhedforhold. Et højt saltindtag øger fx kalkudskillelsen med urinen, og det kan påvirke knoglernes kalkindhold herunder formentlig også kalkindholdet i alveolen. Hos voksne øges risikoen for osteoporose, men salt påvirker også kalkstofskiftet hos børn og kan dermed også på- Det fjerde af kostrådene er at vælge det grove. Rugbrød og fuldkornsbrød mætter bedre end hvidt brød og er rige på fibre, men fuldkorn og fibre fås også fra gryn, morgenmadsprodukter, ris og pasta. Anbefalingen er at børn og voksne spiser mindst 75 gram fuldkorn om dagen, men kun nogle få procent af befolkningen lever op til denne anbefaling. En god tommelfingerregel for sammensætningen af et måltid er, at lade 2/5 af måltidet være fuldkornsprodukter eller kartofler, 2/5 være grøntsager og kun 1/5 være kød eller fjerkræ. Der er dog ikke egentlige anbefalinger for hvor meget kød vi bør spise, men der er anbefalinger for at man bør begrænse indtaget af rødt, og ikke mindst forarbejdet kød (røget, saltet og konserveret kød, fx hamburgerryg, pølser og bacon). Desuden bør de magre kødudskæringer vælges frem for de fede, da indholdet af vigtige næringsstoffer er højere i det magre kød. Tilsvarende bør

5 5 virke knoglemineraliseringen hos børn og unge. Det meste af det salt danskerne spiser (op mod 80%) kommer imidlertid fra færdigproducerede madvarer (salte snacks, morgenmadsprodukter og forarbejdet kød) og madretter (pizza, burgere osv.). Når der skal skæres ned på saltet batter det derfor kun lidt i regnskabet at komme mindre salt på ægget eller i maden. Et skift fra brug af forarbejdede- til friske madvarer, og mindre snacking, bidrager derimod væsentligt til at sænke saltindtaget, ligesom indsatser i forhold til fødevareindustrien, frivillige eller i form af lovindgreb, formentlig er nødvendige hvis saltindtaget for alvor skal ned. WHO satte derfor, i 2013 det mål, at saltindtaget skal reduceres med 30% inden udgangen af Der er pt. officielle politikker i forhold til saltreduktion i 38 af samtlige WHO medlemslande, Danmark inklusive, og omtrent 25% af disse lande har indført obligatoriske grænseværdier for saltindholdet, de fleste steder i forhold til salt i brød (9). Nogle enkelte nyere studier har antydet at salt kan øge risikoen for udvikling af fedme (5). En usund kost er dog i reglen væsentligt mere salt end en sund kost, og flere studier finder derfor også en inddirekte sammenhæng mellem salt og fedmeudvikling. Salt giver tillige tørst og kan derfor påvirke indtaget af søde læskedrikke, og dermed igen lødigheden af den samlede kost. Undersøgelser på børn og unge har fx vist, at 1 g reduktion i saltindtaget svarer til en nedsættelse af væskebehovet med 100 ml/dag og af indtaget af søde læskedrikke med 27 ml/dag (6) FAKTA Sukker, der holdes længe i munden, klistrer til tænderne eller spises hyppigt øger risikoen for caries. Det søde bør indtages i forbindelse med et hovedmåltid og der bør skylles efter med vand, så sukker- og eventuelle syrerester bliver skyllet væk. Frugt og grønt er de sunde og tandvenlige mellemmåltider der kan erstatte det søde. Indholdet af kalk og D-vitamin gør mælkeprodukter tandvenlige og kan være med til at forebygge caries og erosioner. Et højt saltindtag øger udskillelsen af kalk med urinen, og det kan påvirke knoglernes kalkindhold herunder formentlig også kalkindholdet i alveolen. Søde læskedrikke kan give erosioner, både pga sukkeret og kulsyren, som bidrager til surheden i drikken. Også sukkerfri sodavand kan give syreskader. Drik vand ved tørst hvis du vil nedsætte risikoen for caries og erosioner Saltindtag (g) væskebehov (ml/dag) indtag af søde læskedrikke (ml/dag) Figur 1. Sammenhængen mellem saltindtag og væskebehov. Figuren viser at hvert 1 g saltindtag svarer til 100 ml væske og 27 ml læskedrikke (6). Reelt er der kun få fødevarer hvor videnskaben har kunne dokumentere en sammenhæng til fedme den væsentligste udgøres af sodavand og andre søde drikkevarer (7). Adskillige undersøgelser, udført på børn, unge og voksne viser således generelt, at et højt indtag øger risikoen for vægt øgning. En nylig litteraturgennemgang viste tillige, at hos voksne øger et højt indtag af søde læskedrikke også risikoen for hjertesygdom (8). Søde læskedrikke kan også give anledning til erosioner, både pga sukkeret og kulsyren, som bidrager til surheden i drikken. Af samme årsag kan sukkerfri sodavand også give syreskader. Det anbefales derfor at der maksimalt drikkes en halv liter sodavand eller læskedrik om ugen. Vil man nedsætte risikoen for caries og erosioner, er den bedste anbefaling ved tørst, at drikke vand gerne fra hanen. Endelig kan en varieret og sund kost naturligvis også indeholde sukker, og så længe mindre end 10% af det samlede daglige kalorieindtag udgøres af sukker, lever den op til anbefalingerne. Hos et barn svarer dette til maks. 30 g sukker om dagen. I forhold til tandsundheden er det bedst at det søde indtages i forbindelse med et hovedmåltid og at der skylles efter med vand, så sukker- og eventuelle syrerester bliver skyllet væk. REFERENCER 1) 2) Lissner L & Heitmann BL. Dietary fat and obesity: evidence from epidemiology. Eur J Clin Nutr 1995; 49: ) He, F.J. and G.A. MacGregor, Importance of salt in determining blood pressure in children: metaanalysis of controlled trials. Hypertension, (5): p ) Jakobsen MU, Eilis O R, Heitmann BL Pereira MA, Bälter K, Fraser GE, Goldbourt U, Hallmans G, Knekt P, Liu S, Pietinen P, Spiegelman D, Stevens J, Virtamo J, Willett WC, Ascherio A. Major types of dietary fat and risk of coronary heart disease: a pooled analysis of 11 cohort studies. Am J Clin Nutr. 2009;89(5): ) Larsen SC, Ängquist L, Sørensen TIA, Heitmann BL. 24h urinary sodium excretion and subsequent change in weight, waist circumference and body composition. PLoS ONE 2013: 8(7):1-6 6) He FJ et al. Salt Intake Is Related to Soft Drink Consumption in Children and Adolescents: A Link to Obesity? Hypertension. 2008; 51, ) Te Morenga L, Mallard S, Mann J. Dietary sugars and body weight: systematic review and metaanalyses of randomised controlled trials and cohort studies. BMJ Jan 15;346:e7492. doi: /bmj.e7492 8) Keller AC, Olsen NJ, Heitmann BL. Sugar-sweetened beverages, vascular risk factors and events: a systematic literature review. Public Health Nutr Oct 17:1-10. [Epub ahead of print) 9) Webster J, Trieu K, Dunford E, Hawkes C. Target salt 2025: a global overview of national programs to encourage the food industry to reduce salt in foods. Nutrients. 2014:21;6(8): doi: /nu

6 6 ZENDIUM HAR FÅET NYT DESIGN, MED ET MERE HVIDT OG KLINISK LOOK. Med baggrund i SBU-rapporten Att förebygga karies Statens beredning för medicinsk utvärdering, 2002 øger zendium nu fluoridkoncentrationen til 1450 ppmf i zendium Junior, zendium Classic, zendium Cool Mint samt zendium Mild Whitener. zendium Første Tand til mindre børn indeholder fortsat den anbefalede lavere koncentration på 1000 ppmf. CLASSIC Mild fluortandpasta med smag af pebermynte. Indeholder natriumfluorid, der effektivt forebygger caries. Indeholder desuden enzymer og proteiner, som hjælper til at forstærke bestanddele i spyttet. Natriumfluorid: 1450 ppm/middel slibende COOL MINT Indeholder zink som reagerer med svovlholdige stoffer og som dermed modvirker dårlig ånde. Frisk god spearmintsmag samt natriumfluorid, der forebygger caries. Indeholder xylitol. Natriumfluorid: 1450 ppm/ middel slibende EMALJE PROTECT Syreskader er et aktuelt problem. Proteinet casein hjælper til at modvirke syreskader på tandoverfladen. Med et maksimalt indhold af fluor reduceres endvidere risikoen for caries. Natriumfluorid: 1450 ppm/middel slibende FRISK MINT Mild fluortandpasta med en friskere smag af mint. Indeholder natrium-fluorid, der effektivt forebygger caries. Indeholder desuden enzymer og proteiner, som hjælper til at forstærke bestanddele i spyttet. Natriumfluorid: 1450 ppm/ middel slibende FRESH+WHITE Indeholder zink, der giver en friskere ånde. Har en skånsom formulering med en frisk god mintsmag og indeholder fluor, der hjælper med at styrke og remineralisere tændernes emalje. Middel slibeværdi, der hjælper med at reducere misfarvninger. Indeholder xylitol. Natriumfluorid: 1450 ppm/ middel slibende MILD WHITENER Reducer misfarvninger skånsomt og hjælper til, at tænderne bevarer deres hvide farve. Frisk mintsmag. Middel slibemiddel. Indeholder desuden natriumfluorid, der forebygger caries og styrker tændernes emalje. Natriumfluorid: 1450 ppm/ middel slibende SENSITIVE Mild tandpasta med dokumenteret beskyttelse mod følsomme tandhalse. Indeholder 5% kaliumnitrat, der lindrer den øjeblikkelige smerte. Indeholder desuden en høj koncentration af natriumfluorid og en ekstra lav RDA-værdi. Kan anvendes til børstning af proteser, bideskinner m.m. Indeholder xylitol. Natriumfluorid: 1450 ppm/ lavt slibende SENSITIVE WHITENER Sensitive og whitening i en unik zendium - formel zendium Sensitive Whitener er en effektiv og ekstra mild tandpasta som modvirker isninger og hjælper til at bevare tændernes naturlige hvidhed. Natriumfluorid: 1450 ppm/ middel slibende

7 7 MELK ER MAT OG D-VITAMIN VIKTIG FOR TANNDANNELSEN De fleste mennesker på jorden mister evnen til å fordøye melk etter at de er ferdige med å bli ammet. Etter ammeperioden mister de evnen til å produsere laktase; enzymet som bryter ned laktose eller melkesukker. Vi i Nord-Europa har beholdt denne evnen. Jeg tror det ligger en genetisk tilpasning i dette. Vi har mindre sol og derved mindre tilgang til D-vitamin fra solen. Vi kompenserer for dette ved at vi kan nyttiggjøre oss D-vitamin i tran og fra fettholdig fisk. D-vitamin er viktig for opptak av kalsium i tarmsystemet. For at barn skal utvikle gode tannsett er det derfor viktig med tilstrekkelig mengde D-vitamin i kostholdet, sier professor i klinisk ernæring, Jutta Dierkes ved Det medisinsk-odontologiske fakultet, Universitetet i Bergen. Av Torbjørn Wilhelmsen, wikos.no I Tyskland har man til og med utviklet kapsler med vitamin D og litt fluor og som er tiltenkt barn. Bakgrunnen for produktet er et ønske om å kombinere forebyggende tannhelsearbeid med et kostholdstilskudd, ut i fra en tanke om at barn får for lite D-vitamin. Produktet finnes fortsatt men det er en pågående diskusjon hvorvidt dette er hensiktsmessig. Mange hevder at man skal vente med dette tiltaket til de blivende tennene har brutt frem. Men det viser hvor opptatt man har vært av å sikre barn tilstrekkelig D-vitamin. AMMING OG SUKKER Professor Dierkes mener amming av småbarn er viktig, selv om det også gir utfordringer. «Vanlig kumelk har et laktoseinnhold på 3-4 gram per 100 milliliter. Morsmelk inneholder dobbelt så mye, ca 7 gram per 100 milliliter. Amming har svært mange positive sider ut over det som handler om ernæring. Likevel er det en tendens til at kvinner i høystatusgrupper ammer sine barn lenger enn kvinner i lavstatusgrupper. I høystatusgruppen er det også høyere bevissthet om betydningen av tannhelse og munnhygiene, så i sum mener jeg lang ammetid faller heldig ut for barnet. Det som ikke er bra, er når mamma ikke kan amme og gir en tåteflaske med morsmelkerstatning til barnet som det kan drikke av så å si når som helst. Etter frembruddet av første tann må man tenke gjennom sammenhengen mellom amming eller morsmelkerstatning og tannpuss.» Professor Jutta Dierkes DRIKK VANN OG BLI FERDIG MED DET Saft på tåteflaske er så godt som avskaffet. De fleste mødre gir barnet vann hvis barnet er tørst. Men her har også professor Dierkes et råd å gi. Vann er selvsagt å foretrekke fremfor saft eller juice, som for øvrig inneholder mer sukker en morsmelk. Men vann endrer salivaflow i munnen. Saliva er komponert for å ta best mulig vare på det orale miljøet. Når saliva stadig vekk tynnes ut og svelges, tar det litt tid før normal salivamengde er reetablert i munnen. Derfor er det mitt råd at man tidlig lærer barnet å drikke fra kopp, og så gjøre seg ferdig med det. Dette handler om å etablere gode vaner. Vi ser for eksempel at noen studenter stadig må ha vann fra en flakse og drikker en slurk både titt og ofte gjennom en forelesning. Dette er fysiologisk helt unødvendig og det er ikke til nytte for det orale miljøet. KALSIUM OG MELK Altså: Vi trenger vitamin D for å ta opp kalsium, og vi trenger kalsium for å bygge opp kroppen. En gjennomsnittskropp inneholder et drøyt kilo rent kalsium. Det aller meste er bundet i skjelettet, mens den andre store kalsiumopphopningen finnes i tennene. En ørliten del av kalsiumet sirkulerer gjennom kroppen i blodårene og bidrar til mange av kroppens funksjoner: Kalsium inngår i den biokjemiske kjedereaksjonen som sikrer koagulering, musklenes kontraksjon og i transmittorsubstanser mellom nerveceller. Kalsium finnes også i saliva. Kroppen forbruker kalsium, og derfor må man livet igjennom sikre tilstrekkelig tilskudd av kalsium gjennom kosten. Det er her melk og melkeprodukter har en avgjørende betydning. Melk er et fantastisk produkt. Det er ikke tilfeldig at det har denne posisjonen i det nord-europeiske kostholdet. Melk er en viktig kilde til kalsium. Nå er mange typer melkeprodukter til konsum også tilsatt D-vitamin slik at kalsiumopptaket i tarmsystemet blir mer effektivt. Melk er imidlertid ikke tørstedrikk. Melk er et måltid. Er man litt sulten kan man godt ta et glass melk istedenfor eksempelvis ta et knekkebrød, forklarer Dierkes. Ernæringseksperten kan også fortelle om studier som viser at melk fra kyr som beiter på grønt gress, inneholder mer flerumettet fett enn melk fra kyr som spiser kraftfôr. KALSIUM UTEN MELK Kan man ikke ta inn melk eller melkeprodukter, for eksempel på grunn av laktoseintoleranse, må man sikre seg nok kalsium gjennom å spise grønnsaker som grønnkål, spinat og brokkoli, mand-

8 8 HER TRÆFFES ZENDIUM I 2015 DSSO, 19. marts, Odense DANMARK Scandefa, april, København DOFT, april, Vejle NFH, august, Sønderborg NORGE Landsmøte for Helsesøstre, april, Bergen Midt-Norgemøtet, april, Trondheim Loen-møtet, maj, Nordfjord Norges Tannpleierforening, juni, Sandefjord ler og sesamfrø. Sardiner er også en kalsiumkilde fordi man også spiser sardinenes skjelett i motsetning til større fisker hvor beina renses ut. Barn som ikke tåler melk eller melkeprodukter kan drikke kalsiumberiket soyamelk, rismelk eller havremelk. For å forebygge osteoporose i eldre dager kan man ta kalsium i tablettform, men før man begynner med dette bør man konsultere sin lege og eventuelt foreta en beintetthetsundersøkelse. FOR MYE GROVT Det er en betydelig trend i moderne kosthold å spise mye fiber i grovt brød, fiberrike frokostblandinger, natur-ris, pastablandinger og så videre. Men det kan også bli for mye av det grove, viser det seg. Grove melsorter som hvete inneholder fytinsyre (Phytic Acid, red. an). Fytinsyre hemmer opptak av viktige næringsemner i tarmen, så som kalsium, sink, og jern. Men slike reaksjoner får man kun ved veldig høyt fiberinntak som er ikke vanlig i Norge. Vanlig kosthold inneholder ca 20 til 22 gram fiber per dag. Dermed vil et vanlig kosthold ikke gi seg slike utslag. Tvert imot er fiber i kosten bra for alle de andre prosessene i tarmen, avslutter professor Jutta Dierkes. FAKTA VITAMIN D Vitamin D er en fettløselig vitamin. Vitamin D er viktig for opptak av næringsemner i tarmsystemet, særlig kalsium. Vitamin D produseres i kroppen gjennom soleksponering i sommeren. I vinterhalvåret bør alle sikre ekstra tilskudd av dette vitaminet. Vitamin D finnes i tran og i fet fisk (laks, ørret, sild og makrell). Vitamin D er tilsatt en del melkeprodukter. Se etter på kartongen. Vitamin D og tannhelse: Under tanndannelsen er opptaket av kalsium særdeles viktig. Samfunnsodontologisk Forum, 9. juni, Kristiansand SAMFUNNSODONTOLOGISK FORUM 2015: ZENDIUMPRISEN TIL FOREBYGGENDE TANNHELSEARBEID zendium fortsetter å oppmuntre til nyskapende forebyggende tannhelsearbeid. zendiumprisen gis til personer eller grupper som vil «gjøre en forskjell» innen forebyggende tannhelsearbeid. For 2015 deler zendium ut NOK og prisen er åpen for alle typer prosjekter i Norge eller prosjekter i utlandet ledet av norsk tannhelsepersonell. Prisvinneren kåres av en komité som er uavhengig av zendium, og prisen deles ut under Samfunnsodontologisk Forum i Kristiansand 9. juni Send en kort prosjektbeskrivelse til torbjorn@wikos.no. Søknadsfrist er onsdag 20. mai 2015 kl Spørsmål rettes samme sted eller til Torbjørn Wilhelmsen, tlf