SCAN NEWS KOSTENS BETYDNING FOR DEN GENERELLE SUNDHED TEMA: ZENDIUM.DK // ZENDIUM.NO NR. 1 / ARTIKEL // Børn, mad og sundhed... s.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SCAN NEWS KOSTENS BETYDNING FOR DEN GENERELLE SUNDHED TEMA: ZENDIUM.DK // ZENDIUM.NO NR. 1 / 2015. ARTIKEL // Børn, mad og sundhed... s."

Transkript

1 SCAN NEWS ZENDIUM.DK // ZENDIUM.NO NR. 1 / 2015 TEMA: KOSTENS BETYDNING FOR DEN GENERELLE SUNDHED ARTIKEL // Børn, mad og sundhed.... s. 3 ARTIKEL // Melk er mat og D-vitamin viktig for tanndannelsen... s. 7

2 2 Kære læser, FORORD Sidste år startede vi en kampagne vi kaldte Styrk Munden, hvor vi havde fokus på tandlægeskræk. Ikke kun i vores kommunikation med klinikkerne men også i materiale, der henvendte sig til patienterne via dagligvarehandlen. Klinikkerne tog rigtig godt imod initiativet og mange henvendte sig og ville gerne have tilsendt pjecer, plakater og stressbolde. ARTIKLER Børn, mad og sundhed (DK)...s. 3 af Berit L Heitmann, Professor, Ph. D Melk er mat og D-vitamin viktig for tanndannelsen (NO)...s. 7 av Torbjørn Wilhelmsen, wikos.no Inspireret af sidste års succes, har vi som næste step i Styrk Munden-kampagnen valgt at fokusere på børn og sundhed ikke kun tandsundhed men også den generelle sundhed. Derfor er der i nærværende Scannews to inspirerende artikler om ernæring skrevet af førende forskere på området som jeg håber, kan bidrage til en øget viden. Sidst men ikke mindst har vi glæden af at præsentere Zymerne det er nye figurer, som kommer til at pryde zendiums to varianter til børn. KIDS til mindre børn og JUNIOR til større børn. Alle zendiums varianter undtagen Kids-varianten har øget koncentration af natriumfluorid til 1450 ppmf. Afslutningsvis så nærmer vi os Scandefa. Vi har samme stand som vi plejer og vi håber at vi ses på stand C zendium lancerer nye figurer og univers på Kids og Junior tandpasta. Zymerne skal gøre det sjovere for børn at børste tænder. Kids-figurer Med venlig hilsen Torbjørn Wilhelmsen og Lene Wedel Heilskov Aut. Tandplejer/ Clinical Consultant Oral Care Nordic Ansvarshavende redaktør, zendium professional dental care Juniorfigurer DEN DANSKE ZENDIUM-PRIS ADRESSER: UNILEVER DANMARK A/S Ørestads Boulevard København S Tlf UNILEVER HPC NORGE A/S Martin Linges Vei 25, 1364 Fornebu, Norge Postboks 1, 1330 Fornebu, Norge Tlf: Har du husket at reservere 8. oktober 2015 til et fyraftensmøde? Der afholdes zendium-prisen 2015 nemlig og vi kan allerede afsløre, at Peter Lund Madsen også kendt som Hjerne-Madsen vil bidrage til en både lærerig og underholdende aften. zendium-prisen 2015 afholdes på: Radisson Blu Scandinavia Hotel Amager Boulevard 70, 2300 København S.

3 3 BØRN, MAD OG SUNDHED De fleste danske børn spiser for meget sukker. De får det meste af sukkeret fra sodavand, slik, kager og is. Faktisk får op mod 60% af alle børn og unge for meget sukker. Det kan være et problem i forhold til tandsundheden, især hvis sukkeret holdes længe i munden, klistrer til tænderne eller spises hyppigt. Det kan også være et problem i forhold til sundheden generelt, især for børn der er småtspisende, for de tomme kalorier fra sukkeret mætter, og bidrager til at barnet måske ikke får nok sunde næringsstoffer. De tomme kalorier optager simpelthen pladsen for den sunde mad, og kan gøre det svært at få de vitaminer og mineraler, kroppen har brug for (1). Af samme grund kan en for fed kost også være sundhedsskadelig hos det småtspisende barn. Omvendt er der ikke belæg for at fedtet i sig selv er fedende, men det mere end dobbelt så høje kalorieindhold i fedt i forhold til protein eller kulhydrat gør, at den fede kost fylder mindre end den magre, og det gør at det er let at sætte flere kalorier til livs hvis kosten er fed end hvis den er mager (2). Af Berit L Heitmann, Professor, Ph. D, Cand. Odont., Parker Instituttet, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, Region Hovedstaden, De danske officielle kostanbefalinger giver en rettesnor i forhold til at spise sundt og varieret. Kostrådene henvender sig til det sunde raske menneske og gælder for børn over 3 år og for voksne. Kostrådene har faktisk ikke ændret sig væsentligt igennem snart 40 år, men mange føler sig alligevel usikre på hvad de skal spise, og ugeblade og aviser bringer da også dagligt nyheder om sundhed fra forskningens verden, som omsættes til nye råd om hvad man må og ikke må spise. Det kan derfor være svært som forbruger at finde ud af, om det der kommer med hjem i indkøbsposen er sundt eller usundt. Kosten påvirker barnet og den unge på samme måde som den påvirker den voksne. Når salt fx kan lede til blodtryksforhøjelse hos voksne gælder det samme for børn og unge, og undersøgelser blandt børn viser da også, at nedsættes børnenes saltindtag så falder blodtrykket (3). Meget tyder på at smagen fx i forhold til hvor salt vi kan lide vores mad i en vis udstrækning er tillært. Da de kostvaner vi har tillært os som børn har en tendens til at følge med os ind i voksenlivet, giver det god mening at lære at spise efter anbefalingerne tidligt i livet. De 10 danske kostråd, som de er formuleret i dag, handler om at spise varieret, ikke for meget, samt om at være fysisk aktiv. Konkret handler kostrådene om at øge indtaget af frugt og grønt, fisk, fuldkorn og vand, erstatte indtaget af forarbejdede og fede kød- og mejeriprodukter med magre alternativer, samt generelt at nedsætte indtaget af mættet fedt, salt og sukker. Egentlig ikke så kompliceret i teorien, men undersøgelser af børn og voksnes kostvaner viser, at i praksis er det kun nogle ganske få procent af befolkningen der følger alle 10 kostråd (1). Variation i kosten er et væsentligt tema i mange småbørnsfamilier, hvor kræsne børn kan være en stor udfordring. Selvom meget tyder på at børns indtag af både frugt og grøntsager er øget gennem de senere år, oplever mange forældre at det svært at få de små til at acceptere især grøntsager, og mindre end 30% af børnene får tilstrækkeligt af det grønne. De fleste spiser således stadig for lidt, ligesom valget af grøntsager ofte er ensidigt og falder på de vandholdige af slagsen som salat, agurk og tomat, fremfor de grove som kål, bønner og rodfrugter. De større børn skal, som de voksne, have 600 g frugt og grønt dagligt, mens børn i alderen 4 til 10 år dagligt bør spise g frugt og grønt halvt af hver. Frugt og grønt er også det sunde og tandvenlige mellemmåltid der kan erstatte det søde.

4 4 DE 10 KOSTRÅD Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Spis frugt og mange grøntsager ca. 600 g dagligt, hvoraf mindst halvdelen skal være grøntsager Spis mere fisk i alt 350 g fisk om ugen Vælg fuldkorn mindst 75 g fuldkorn om dagen Vælg magert kød og kødpålæg Vælg magre mejeriprodukter Spis mindre mættet fedt Spis mad med mindre salt Drik vand Spis mindre sukker Et godt råd til at få mere frugt og grønt i ungerne er at gøre det spiseklart dvs vasket, skrællet og udskåret. Grøntsager kan også gemmes i sammenkogte retter, eller ovnbages så de bliver sprøde. Fødevarestyrelsen har en god hjemmeside med råd til forældre med kræsne børn eller børn der fx ikke er glade for grøntsager (1). Fisk er ofte en anden af udfordringerne i danske familier, og ifølge de officielle anbefalinger får langt den overvejende del af såvel børn som voksne for lidt fisk. Voksne kan derfor, som rollemodeller for børnene, være medvirkende til at børnene ikke præsenteres for fisk i måltiderne, eller til at børnene måske tror de ikke kan lide fisk. For børn anbefales det, at to af ugens aftensmåltider og et af ugens frokostmåltider indeholder fisk. Børn mellem 3-14 år bør dog ikke spise for meget dåsetun eller rovfisk som fx sværdfisk, aborre, sandart eller tun, på grund af det høje indhold af kviksølv som kan påvirke udviklingen af børns hjerner. Det frarådes helt at børn under 3 år spiser rovfisk og tun på dåse (1). primært magre mejeriprodukter indtages, der ligesom det magre kød, har et højt indhold af gode næringsstoffer, men indeholder mindre mættet fedt. Især indholdet af kalk og D-vitamin gør mælkeprodukter tandvenlige og kan være med til at forebygge caries og erosioner. Det at vælge en sundere mager fødevare frem for en federe og usundere, er en god og simpel strategi til at komme til at spise sundere. Derimod kan det være svært for mange, at forholde sig til anbefalingen om at spise mindre mættet fedt. For nogle få år siden introducerede den danske regering fx en fedtafgift rettet mod netop det mættede fedt, som skulle få befolkningen til at spise sundere og slankere. Afgiften blev hurtigt kritiseret for netop at rette sig mod et næringsstof i fødevarer istedet for at se på om en given fødevare er sund eller usund. Konkret viste en større dansk undersøgelse, der blev publiceret i månederne omkring fedtskattens indførelse nemlig, at mættet fedt kun øger risikoen for hjertesygdom hvis det spises i stedet for flerumættet fedt (4). Vi kan jo ikke blot, som for alkohol- og tobaksophør, undlade at spise, og når vi derfor fjerner noget fra kosten bliver det erstattet af noget andet. Undersøgelsen viste at de som udskiftede det mættede fedt med flerumættet fedt fra f.eks. planteolier eller fisk, nedsatte deres risiko for senere at udvikle hjertekarsygdomme, mens de der erstattede kalorierne fra det mættede fedt med kulhydrater fra f.eks. almindelig pasta, ris eller franskbrød, øgede risikoen for at udvikle hjertesygdom. Resultaterne er interessante, men viser også hvor komplekse konsekvenserne kan være af konkrete sundhedstiltag. Salt øger blodtrykket hos voksne, men det er blevet tiltagende klart at salt ikke alene har betydning for blodtrykket hos voksne, men også hos børn (3). Salt har desuden betydning for en række andre sundhedforhold. Et højt saltindtag øger fx kalkudskillelsen med urinen, og det kan påvirke knoglernes kalkindhold herunder formentlig også kalkindholdet i alveolen. Hos voksne øges risikoen for osteoporose, men salt påvirker også kalkstofskiftet hos børn og kan dermed også på- Det fjerde af kostrådene er at vælge det grove. Rugbrød og fuldkornsbrød mætter bedre end hvidt brød og er rige på fibre, men fuldkorn og fibre fås også fra gryn, morgenmadsprodukter, ris og pasta. Anbefalingen er at børn og voksne spiser mindst 75 gram fuldkorn om dagen, men kun nogle få procent af befolkningen lever op til denne anbefaling. En god tommelfingerregel for sammensætningen af et måltid er, at lade 2/5 af måltidet være fuldkornsprodukter eller kartofler, 2/5 være grøntsager og kun 1/5 være kød eller fjerkræ. Der er dog ikke egentlige anbefalinger for hvor meget kød vi bør spise, men der er anbefalinger for at man bør begrænse indtaget af rødt, og ikke mindst forarbejdet kød (røget, saltet og konserveret kød, fx hamburgerryg, pølser og bacon). Desuden bør de magre kødudskæringer vælges frem for de fede, da indholdet af vigtige næringsstoffer er højere i det magre kød. Tilsvarende bør

5 5 virke knoglemineraliseringen hos børn og unge. Det meste af det salt danskerne spiser (op mod 80%) kommer imidlertid fra færdigproducerede madvarer (salte snacks, morgenmadsprodukter og forarbejdet kød) og madretter (pizza, burgere osv.). Når der skal skæres ned på saltet batter det derfor kun lidt i regnskabet at komme mindre salt på ægget eller i maden. Et skift fra brug af forarbejdede- til friske madvarer, og mindre snacking, bidrager derimod væsentligt til at sænke saltindtaget, ligesom indsatser i forhold til fødevareindustrien, frivillige eller i form af lovindgreb, formentlig er nødvendige hvis saltindtaget for alvor skal ned. WHO satte derfor, i 2013 det mål, at saltindtaget skal reduceres med 30% inden udgangen af Der er pt. officielle politikker i forhold til saltreduktion i 38 af samtlige WHO medlemslande, Danmark inklusive, og omtrent 25% af disse lande har indført obligatoriske grænseværdier for saltindholdet, de fleste steder i forhold til salt i brød (9). Nogle enkelte nyere studier har antydet at salt kan øge risikoen for udvikling af fedme (5). En usund kost er dog i reglen væsentligt mere salt end en sund kost, og flere studier finder derfor også en inddirekte sammenhæng mellem salt og fedmeudvikling. Salt giver tillige tørst og kan derfor påvirke indtaget af søde læskedrikke, og dermed igen lødigheden af den samlede kost. Undersøgelser på børn og unge har fx vist, at 1 g reduktion i saltindtaget svarer til en nedsættelse af væskebehovet med 100 ml/dag og af indtaget af søde læskedrikke med 27 ml/dag (6) FAKTA Sukker, der holdes længe i munden, klistrer til tænderne eller spises hyppigt øger risikoen for caries. Det søde bør indtages i forbindelse med et hovedmåltid og der bør skylles efter med vand, så sukker- og eventuelle syrerester bliver skyllet væk. Frugt og grønt er de sunde og tandvenlige mellemmåltider der kan erstatte det søde. Indholdet af kalk og D-vitamin gør mælkeprodukter tandvenlige og kan være med til at forebygge caries og erosioner. Et højt saltindtag øger udskillelsen af kalk med urinen, og det kan påvirke knoglernes kalkindhold herunder formentlig også kalkindholdet i alveolen. Søde læskedrikke kan give erosioner, både pga sukkeret og kulsyren, som bidrager til surheden i drikken. Også sukkerfri sodavand kan give syreskader. Drik vand ved tørst hvis du vil nedsætte risikoen for caries og erosioner Saltindtag (g) væskebehov (ml/dag) indtag af søde læskedrikke (ml/dag) Figur 1. Sammenhængen mellem saltindtag og væskebehov. Figuren viser at hvert 1 g saltindtag svarer til 100 ml væske og 27 ml læskedrikke (6). Reelt er der kun få fødevarer hvor videnskaben har kunne dokumentere en sammenhæng til fedme den væsentligste udgøres af sodavand og andre søde drikkevarer (7). Adskillige undersøgelser, udført på børn, unge og voksne viser således generelt, at et højt indtag øger risikoen for vægt øgning. En nylig litteraturgennemgang viste tillige, at hos voksne øger et højt indtag af søde læskedrikke også risikoen for hjertesygdom (8). Søde læskedrikke kan også give anledning til erosioner, både pga sukkeret og kulsyren, som bidrager til surheden i drikken. Af samme årsag kan sukkerfri sodavand også give syreskader. Det anbefales derfor at der maksimalt drikkes en halv liter sodavand eller læskedrik om ugen. Vil man nedsætte risikoen for caries og erosioner, er den bedste anbefaling ved tørst, at drikke vand gerne fra hanen. Endelig kan en varieret og sund kost naturligvis også indeholde sukker, og så længe mindre end 10% af det samlede daglige kalorieindtag udgøres af sukker, lever den op til anbefalingerne. Hos et barn svarer dette til maks. 30 g sukker om dagen. I forhold til tandsundheden er det bedst at det søde indtages i forbindelse med et hovedmåltid og at der skylles efter med vand, så sukker- og eventuelle syrerester bliver skyllet væk. REFERENCER 1) 2) Lissner L & Heitmann BL. Dietary fat and obesity: evidence from epidemiology. Eur J Clin Nutr 1995; 49: ) He, F.J. and G.A. MacGregor, Importance of salt in determining blood pressure in children: metaanalysis of controlled trials. Hypertension, (5): p ) Jakobsen MU, Eilis O R, Heitmann BL Pereira MA, Bälter K, Fraser GE, Goldbourt U, Hallmans G, Knekt P, Liu S, Pietinen P, Spiegelman D, Stevens J, Virtamo J, Willett WC, Ascherio A. Major types of dietary fat and risk of coronary heart disease: a pooled analysis of 11 cohort studies. Am J Clin Nutr. 2009;89(5): ) Larsen SC, Ängquist L, Sørensen TIA, Heitmann BL. 24h urinary sodium excretion and subsequent change in weight, waist circumference and body composition. PLoS ONE 2013: 8(7):1-6 6) He FJ et al. Salt Intake Is Related to Soft Drink Consumption in Children and Adolescents: A Link to Obesity? Hypertension. 2008; 51, ) Te Morenga L, Mallard S, Mann J. Dietary sugars and body weight: systematic review and metaanalyses of randomised controlled trials and cohort studies. BMJ Jan 15;346:e7492. doi: /bmj.e7492 8) Keller AC, Olsen NJ, Heitmann BL. Sugar-sweetened beverages, vascular risk factors and events: a systematic literature review. Public Health Nutr Oct 17:1-10. [Epub ahead of print) 9) Webster J, Trieu K, Dunford E, Hawkes C. Target salt 2025: a global overview of national programs to encourage the food industry to reduce salt in foods. Nutrients. 2014:21;6(8): doi: /nu

6 6 ZENDIUM HAR FÅET NYT DESIGN, MED ET MERE HVIDT OG KLINISK LOOK. Med baggrund i SBU-rapporten Att förebygga karies Statens beredning för medicinsk utvärdering, 2002 øger zendium nu fluoridkoncentrationen til 1450 ppmf i zendium Junior, zendium Classic, zendium Cool Mint samt zendium Mild Whitener. zendium Første Tand til mindre børn indeholder fortsat den anbefalede lavere koncentration på 1000 ppmf. CLASSIC Mild fluortandpasta med smag af pebermynte. Indeholder natriumfluorid, der effektivt forebygger caries. Indeholder desuden enzymer og proteiner, som hjælper til at forstærke bestanddele i spyttet. Natriumfluorid: 1450 ppm/middel slibende COOL MINT Indeholder zink som reagerer med svovlholdige stoffer og som dermed modvirker dårlig ånde. Frisk god spearmintsmag samt natriumfluorid, der forebygger caries. Indeholder xylitol. Natriumfluorid: 1450 ppm/ middel slibende EMALJE PROTECT Syreskader er et aktuelt problem. Proteinet casein hjælper til at modvirke syreskader på tandoverfladen. Med et maksimalt indhold af fluor reduceres endvidere risikoen for caries. Natriumfluorid: 1450 ppm/middel slibende FRISK MINT Mild fluortandpasta med en friskere smag af mint. Indeholder natrium-fluorid, der effektivt forebygger caries. Indeholder desuden enzymer og proteiner, som hjælper til at forstærke bestanddele i spyttet. Natriumfluorid: 1450 ppm/ middel slibende FRESH+WHITE Indeholder zink, der giver en friskere ånde. Har en skånsom formulering med en frisk god mintsmag og indeholder fluor, der hjælper med at styrke og remineralisere tændernes emalje. Middel slibeværdi, der hjælper med at reducere misfarvninger. Indeholder xylitol. Natriumfluorid: 1450 ppm/ middel slibende MILD WHITENER Reducer misfarvninger skånsomt og hjælper til, at tænderne bevarer deres hvide farve. Frisk mintsmag. Middel slibemiddel. Indeholder desuden natriumfluorid, der forebygger caries og styrker tændernes emalje. Natriumfluorid: 1450 ppm/ middel slibende SENSITIVE Mild tandpasta med dokumenteret beskyttelse mod følsomme tandhalse. Indeholder 5% kaliumnitrat, der lindrer den øjeblikkelige smerte. Indeholder desuden en høj koncentration af natriumfluorid og en ekstra lav RDA-værdi. Kan anvendes til børstning af proteser, bideskinner m.m. Indeholder xylitol. Natriumfluorid: 1450 ppm/ lavt slibende SENSITIVE WHITENER Sensitive og whitening i en unik zendium - formel zendium Sensitive Whitener er en effektiv og ekstra mild tandpasta som modvirker isninger og hjælper til at bevare tændernes naturlige hvidhed. Natriumfluorid: 1450 ppm/ middel slibende

7 7 MELK ER MAT OG D-VITAMIN VIKTIG FOR TANNDANNELSEN De fleste mennesker på jorden mister evnen til å fordøye melk etter at de er ferdige med å bli ammet. Etter ammeperioden mister de evnen til å produsere laktase; enzymet som bryter ned laktose eller melkesukker. Vi i Nord-Europa har beholdt denne evnen. Jeg tror det ligger en genetisk tilpasning i dette. Vi har mindre sol og derved mindre tilgang til D-vitamin fra solen. Vi kompenserer for dette ved at vi kan nyttiggjøre oss D-vitamin i tran og fra fettholdig fisk. D-vitamin er viktig for opptak av kalsium i tarmsystemet. For at barn skal utvikle gode tannsett er det derfor viktig med tilstrekkelig mengde D-vitamin i kostholdet, sier professor i klinisk ernæring, Jutta Dierkes ved Det medisinsk-odontologiske fakultet, Universitetet i Bergen. Av Torbjørn Wilhelmsen, wikos.no I Tyskland har man til og med utviklet kapsler med vitamin D og litt fluor og som er tiltenkt barn. Bakgrunnen for produktet er et ønske om å kombinere forebyggende tannhelsearbeid med et kostholdstilskudd, ut i fra en tanke om at barn får for lite D-vitamin. Produktet finnes fortsatt men det er en pågående diskusjon hvorvidt dette er hensiktsmessig. Mange hevder at man skal vente med dette tiltaket til de blivende tennene har brutt frem. Men det viser hvor opptatt man har vært av å sikre barn tilstrekkelig D-vitamin. AMMING OG SUKKER Professor Dierkes mener amming av småbarn er viktig, selv om det også gir utfordringer. «Vanlig kumelk har et laktoseinnhold på 3-4 gram per 100 milliliter. Morsmelk inneholder dobbelt så mye, ca 7 gram per 100 milliliter. Amming har svært mange positive sider ut over det som handler om ernæring. Likevel er det en tendens til at kvinner i høystatusgrupper ammer sine barn lenger enn kvinner i lavstatusgrupper. I høystatusgruppen er det også høyere bevissthet om betydningen av tannhelse og munnhygiene, så i sum mener jeg lang ammetid faller heldig ut for barnet. Det som ikke er bra, er når mamma ikke kan amme og gir en tåteflaske med morsmelkerstatning til barnet som det kan drikke av så å si når som helst. Etter frembruddet av første tann må man tenke gjennom sammenhengen mellom amming eller morsmelkerstatning og tannpuss.» Professor Jutta Dierkes DRIKK VANN OG BLI FERDIG MED DET Saft på tåteflaske er så godt som avskaffet. De fleste mødre gir barnet vann hvis barnet er tørst. Men her har også professor Dierkes et råd å gi. Vann er selvsagt å foretrekke fremfor saft eller juice, som for øvrig inneholder mer sukker en morsmelk. Men vann endrer salivaflow i munnen. Saliva er komponert for å ta best mulig vare på det orale miljøet. Når saliva stadig vekk tynnes ut og svelges, tar det litt tid før normal salivamengde er reetablert i munnen. Derfor er det mitt råd at man tidlig lærer barnet å drikke fra kopp, og så gjøre seg ferdig med det. Dette handler om å etablere gode vaner. Vi ser for eksempel at noen studenter stadig må ha vann fra en flakse og drikker en slurk både titt og ofte gjennom en forelesning. Dette er fysiologisk helt unødvendig og det er ikke til nytte for det orale miljøet. KALSIUM OG MELK Altså: Vi trenger vitamin D for å ta opp kalsium, og vi trenger kalsium for å bygge opp kroppen. En gjennomsnittskropp inneholder et drøyt kilo rent kalsium. Det aller meste er bundet i skjelettet, mens den andre store kalsiumopphopningen finnes i tennene. En ørliten del av kalsiumet sirkulerer gjennom kroppen i blodårene og bidrar til mange av kroppens funksjoner: Kalsium inngår i den biokjemiske kjedereaksjonen som sikrer koagulering, musklenes kontraksjon og i transmittorsubstanser mellom nerveceller. Kalsium finnes også i saliva. Kroppen forbruker kalsium, og derfor må man livet igjennom sikre tilstrekkelig tilskudd av kalsium gjennom kosten. Det er her melk og melkeprodukter har en avgjørende betydning. Melk er et fantastisk produkt. Det er ikke tilfeldig at det har denne posisjonen i det nord-europeiske kostholdet. Melk er en viktig kilde til kalsium. Nå er mange typer melkeprodukter til konsum også tilsatt D-vitamin slik at kalsiumopptaket i tarmsystemet blir mer effektivt. Melk er imidlertid ikke tørstedrikk. Melk er et måltid. Er man litt sulten kan man godt ta et glass melk istedenfor eksempelvis ta et knekkebrød, forklarer Dierkes. Ernæringseksperten kan også fortelle om studier som viser at melk fra kyr som beiter på grønt gress, inneholder mer flerumettet fett enn melk fra kyr som spiser kraftfôr. KALSIUM UTEN MELK Kan man ikke ta inn melk eller melkeprodukter, for eksempel på grunn av laktoseintoleranse, må man sikre seg nok kalsium gjennom å spise grønnsaker som grønnkål, spinat og brokkoli, mand-

8 8 HER TRÆFFES ZENDIUM I 2015 DSSO, 19. marts, Odense DANMARK Scandefa, april, København DOFT, april, Vejle NFH, august, Sønderborg NORGE Landsmøte for Helsesøstre, april, Bergen Midt-Norgemøtet, april, Trondheim Loen-møtet, maj, Nordfjord Norges Tannpleierforening, juni, Sandefjord ler og sesamfrø. Sardiner er også en kalsiumkilde fordi man også spiser sardinenes skjelett i motsetning til større fisker hvor beina renses ut. Barn som ikke tåler melk eller melkeprodukter kan drikke kalsiumberiket soyamelk, rismelk eller havremelk. For å forebygge osteoporose i eldre dager kan man ta kalsium i tablettform, men før man begynner med dette bør man konsultere sin lege og eventuelt foreta en beintetthetsundersøkelse. FOR MYE GROVT Det er en betydelig trend i moderne kosthold å spise mye fiber i grovt brød, fiberrike frokostblandinger, natur-ris, pastablandinger og så videre. Men det kan også bli for mye av det grove, viser det seg. Grove melsorter som hvete inneholder fytinsyre (Phytic Acid, red. an). Fytinsyre hemmer opptak av viktige næringsemner i tarmen, så som kalsium, sink, og jern. Men slike reaksjoner får man kun ved veldig høyt fiberinntak som er ikke vanlig i Norge. Vanlig kosthold inneholder ca 20 til 22 gram fiber per dag. Dermed vil et vanlig kosthold ikke gi seg slike utslag. Tvert imot er fiber i kosten bra for alle de andre prosessene i tarmen, avslutter professor Jutta Dierkes. FAKTA VITAMIN D Vitamin D er en fettløselig vitamin. Vitamin D er viktig for opptak av næringsemner i tarmsystemet, særlig kalsium. Vitamin D produseres i kroppen gjennom soleksponering i sommeren. I vinterhalvåret bør alle sikre ekstra tilskudd av dette vitaminet. Vitamin D finnes i tran og i fet fisk (laks, ørret, sild og makrell). Vitamin D er tilsatt en del melkeprodukter. Se etter på kartongen. Vitamin D og tannhelse: Under tanndannelsen er opptaket av kalsium særdeles viktig. Samfunnsodontologisk Forum, 9. juni, Kristiansand SAMFUNNSODONTOLOGISK FORUM 2015: ZENDIUMPRISEN TIL FOREBYGGENDE TANNHELSEARBEID zendium fortsetter å oppmuntre til nyskapende forebyggende tannhelsearbeid. zendiumprisen gis til personer eller grupper som vil «gjøre en forskjell» innen forebyggende tannhelsearbeid. For 2015 deler zendium ut NOK og prisen er åpen for alle typer prosjekter i Norge eller prosjekter i utlandet ledet av norsk tannhelsepersonell. Prisvinneren kåres av en komité som er uavhengig av zendium, og prisen deles ut under Samfunnsodontologisk Forum i Kristiansand 9. juni Send en kort prosjektbeskrivelse til Søknadsfrist er onsdag 20. mai 2015 kl Spørsmål rettes samme sted eller til Torbjørn Wilhelmsen, tlf

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Sund mad i børnehøjde Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Program Madens betydning for børn Generelle kostanbefalinger til børn Madens betydning for børn Børn har brug for energi, vitaminer,

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 8000 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 600 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1900

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

De nye Kostråd set fra Axelborg

De nye Kostråd set fra Axelborg De nye Kostråd set fra Axelborg Susan Vasegaard, srh@lf.dk Hanne Castenschiold, hca@lf.dk Line Damsgaard, lda@lf.dk Handel, Marked & Ernæring Landbrug & Fødevarer Nye kostråd 2013 Mejeriprodukterne er

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7600 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 550 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1815

Læs mere

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad

Læs mere

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7400 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 800 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til 1750

Læs mere

Kostpolitik. Kostplanen skal være tilgængelig ved opslag på stuerne og på børnehavens hjemmeside.

Kostpolitik. Kostplanen skal være tilgængelig ved opslag på stuerne og på børnehavens hjemmeside. Kostpolitik Generelt Det er i barndommen, at de sunde kostvaner skal grundlægges, så hele livet kan blive sundt og godt. Det har stor betydning for børns udvikling og helbred, at de får en god og næringsrigtig

Læs mere

Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen

Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen Elsk hjertet Hjertet er kroppens vig:gste muskel Hjertet er kompliceret opbygget i 4 hjertekamre, der har hver sin funk:on Den højre

Læs mere

Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab

Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab 12.09.2014 Diætist Lone Landvad Dagens program Hvordan finder vi rundt i alle de nye og forskellige udmeldinger der næsten dagligt dukker frem? De 10

Læs mere

De officielle kostråd

De officielle kostråd De officielle kostråd 2013 De officielle kostråd Fødevarestyrelsen udgav d. 17. september 2013 de nye kostråd Afløse De 8 kostråd De nye kostråd går under betegnelsen De officielle kostråd Bygger på 10

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

Kostpolitik i Bakkehusene

Kostpolitik i Bakkehusene Kostpolitik i Bakkehusene Indledning og mål I den sammenhængende børnepolitik i Rebild Kommune, er sundhed en af grundværdierne. Børnenes sundhed, velvære og grundlæggende kost er først og fremmest et

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud

Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud Intro: Denne folder indeholder Stavtrup dagtilbuds mad- og måltidspolitik - som tager udgangspunkt i Århus Kommunes overordnede kostpolitik. (søg evt. links

Læs mere

Spis frugt og grønt. hver dag og til alle måltider. Tips. Lav aftaler med dit barn

Spis frugt og grønt. hver dag og til alle måltider. Tips. Lav aftaler med dit barn Lav aftaler med dit barn Spis frugt og grønt Børn mellem 3-6 år skal spise 2 stykker frugt og 200 g grønsager om dagen hver dag og til alle måltider Børn mellem 1-3 år skal have frugt og grønt til alle

Læs mere

Vejen til et varigt vægttab

Vejen til et varigt vægttab Vejen til et varigt vægttab Sådan taber du dig hurtigt og effektivt SlankekurDerVirker.dk OM EBOGEN Læs hvordan du opnår et varigt vægttab ved at følge en fornuftig slankekur. Indholdsfortegnelse Hvilken

Læs mere

5. udgave. 3. oplag. 2011. Foto: Jes Buusmann. Produktion: Datagraf: Bestillingsnr.: 192

5. udgave. 3. oplag. 2011. Foto: Jes Buusmann. Produktion: Datagraf: Bestillingsnr.: 192 5. udgave. 3. oplag. 2011. Foto: Jes Buusmann. Produktion: Datagraf: Bestillingsnr.: 192 13 SUNDE VANER TIL AT FOREBYGGE HJERTEKARSYGDOM Tjek dine madvaner HAR DU 13 RIGTIGE? Der er størst gevinst, når

Læs mere

FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER

FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER Spis gode kulhydrater Du får mest ud af træningen, hvis du har fyldt din krops kulhydrat- og væskedepoter. Det gælder både hvis du

Læs mere

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm Opslagsværk - skoler I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn og unge mennesker. Til hvert

Læs mere

SUNDE VANER - GLADE BØRN

SUNDE VANER - GLADE BØRN Sundhedsplejen sætter spor Hjørring Sundhedscenter SUNDE VANER - GLADE BØRN Anbefalinger til børn over 3 år MÅLTIDER Det er de færreste børn der spiser helt optimalt hvad end der er tale om antal måltider

Læs mere

Vejledning til skolemad

Vejledning til skolemad Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Vejledningen er en hjælp til at opfylde anbefalingerne og at gøre det sunde valg let for børnene. Udfordringerne er, at børn spiser for

Læs mere

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger.

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger. Derfor er det sundt Over halvdelen af danskerne spiser tæt på den anbefalede mængde fedt, men vi er ikke gode nok til at spise den rigtige type af fedt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet

Læs mere

Vejen hen mod nye kostråd kontorchef Else Molander

Vejen hen mod nye kostråd kontorchef Else Molander Vejen hen mod nye kostråd kontorchef Else Molander Om kostrådene fra 005: Kostråd er retningslinjer for et sundere madvalg Kostrådene fremhæver problemområder - hvad spiser vi for lidt/meget af Det nye

Læs mere

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen Patientinformation Kost anbefalinger Til overvægtige børn og deres familie Regionshospitalet Randers Børneafdelingen Sund kost Indledning: Denne pjece handler om nogle kost anbefalinger til dig og din

Læs mere

Skal kostrådene ændres? DMA januar 2008

Skal kostrådene ændres? DMA januar 2008 Skal kostrådene ændres? DMA januar 2008 Else Molander s Ernæringskontor De officielle kostråd: Grundlaget for kostrådene Videnskabelig dokumentation Nordiske Næringsstof Anbefalinger Regelmæssige undersøgelser

Læs mere

Kød i voksnes måltider

Kød i voksnes måltider Kød i voksnes måltider Hvordan passer kød ind i en sund kost Nytårskur 2007 Danish Meat Association Anja Biltoft-Jensen Afdeling for Ernæring Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet Formål Perspektivere

Læs mere

En kærlig hilsen fra tandplejen

En kærlig hilsen fra tandplejen En kærlig hilsen fra tandplejen Kære forældre Jeres barn bliver født med sunde tænder. Det er derefter jeres opgave at sørge for, at jeres barns tænder bliver ved med at være sunde. I har som forældre

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 11.100 kj/dag + råderum på 1200 kj/dag til tomme kalorier svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til ca.

Læs mere

Opslagsværk - daginstitutioner

Opslagsværk - daginstitutioner Opslagsværk - daginstitutioner I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn. Til hvert emne er

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

Kostråd og udfordringer

Kostråd og udfordringer Kostråd og udfordringer Sukker er vi for søde LEVS, 24. okt 2017 Else Molander, Fødevarestyrelsen Fristelser: 2 / Fødevarestyrelsen / Titel på præsentation Agenda 1. Kostrådet hvad, hvordan 2. Råderum

Læs mere

Diabeteskost når man er nyresyg H V O R D A N F O R E N E R M A N K O S T R Å D E N E?

Diabeteskost når man er nyresyg H V O R D A N F O R E N E R M A N K O S T R Å D E N E? Diabeteskost når man er nyresyg H V O R D A N F O R E N E R M A N K O S T R Å D E N E? Hvad er tilladt hvad må jeg??? Alt er tilladt (pånær stjernefrugt) noget med måde Man er ikke på diæt men skal spise

Læs mere

Kost & Ernæring. K3 + talent

Kost & Ernæring. K3 + talent Kost & Ernæring K3 + talent Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.

Læs mere

Prader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring

Prader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring Prader-Willi Syndrom og kost Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring 1 INDIVIDUALISERET DIÆT!!! 2 De officielle kostråd 1. Spis varieret, ikke for meget, og vær fysisk aktiv

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000. www.madklassen.dk Bakterier i maden Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.000 X Bakterier i maden Hvordan undgår du at blive syg

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Kostkompasset. vejen til en sund balance. Kapitelmarkør 3

Kostkompasset. vejen til en sund balance. Kapitelmarkør 3 Kostkompasset vejen til en sund balance Kapitelmarkør 3 Indhold Kostkompasset 4 Spis frugt og grønt 6 Spis fisk og fiskepålæg 8 Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød 10 Spar på sukker 12 Spar

Læs mere

Mad - og måltids politik for Stavtrup Dagtilbud.

Mad - og måltids politik for Stavtrup Dagtilbud. Mad - og måltids politik for Stavtrup Dagtilbud. Forord: Denne politik indeholder Stavtrup Dagtilbuds mad - og måltids politik for børn i Stavtrups daginstitutioner og dagpleje. Den indeholder foruden

Læs mere

Du er måske for sød Hvor meget sukker er for meget?

Du er måske for sød Hvor meget sukker er for meget? Du er måske for sød 2 Du er måske for sød 2 Hvor meget sukker er for meget? 2 Hvor meget sukker er der i fødevarerne? 3 Hvorfor er det vigtigt at holde igen? 4 Mellemmåltidet mellemmaden 4 TIPS 5 Opskrifter

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge De unge spiser oftere mere

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

Kostpolitik Børnehuset Petra

Kostpolitik Børnehuset Petra Kostpolitik Børnehuset Petra Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. 1 I samarbejde med bestyrelsen

Læs mere

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008 Ernæring for atletikudøvere Foredrag FIF 4/3 2008 Kasper Hansen Kasper Hansen 16 år i BAC Professions bachelor i ernæring og sundhed Speciale: Atletikudøvere og ernæring Tro på mig Sandt eller falsk Hvis

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

Husk mad- Gaby, Lærke og Simon, Agerbæk. Tammin, Ølgod. Børn i Varde Kommune giver tips til sund mad til lange dage. Louise, Varde

Husk mad- Gaby, Lærke og Simon, Agerbæk. Tammin, Ølgod. Børn i Varde Kommune giver tips til sund mad til lange dage. Louise, Varde Gaby, Lærke og Simon, Agerbæk Tammin, Ølgod Husk mad- Børn i Varde Kommune giver tips til sund mad til lange dage. Louise, Varde Har du en plan? Mandag: Rugbrød Tirsdag: Sandwich med tunsalat Onsdag: Rugbrød

Læs mere

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Hvem skal bruge anbefalingerne? Anbefalingerne for sund frokost i vuggestuer og børnehaver er udviklet til dig, der tilbereder mad i daginstitutionen. Kommuner

Læs mere

Vitaminer og mineraler

Vitaminer og mineraler Vitaminer og mineraler VITAMINER OG MINERALER Vitaminer og mineraler er nødvendige for at holde alle kroppens funktioner i gang. Mangel på blot et enkelt vitamin eller mineral kan bringe kroppen ud af

Læs mere

Kost & Ernæring K1 + K2

Kost & Ernæring K1 + K2 Kost & Ernæring K1 + K2 Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.

Læs mere

Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen

Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen Ved Læge, ph.d. Charlotta Pisinger og klinisk diætist Lis Kristoffersen 1 Indledning Overordnet De kost- og motionsråd, der blev

Læs mere

ERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind ERNÆRING www.almirall.com Solutions with you in mind GENERELLE RÅD OM MOTION RÅDGIVNING OMKRING ERNÆRING FOR PATIENTER MED MS Det er ikke videnskabeligt bevist, at det at følge en speciel diæt hjælper

Læs mere

Mejeri & sundhed. Winnie Pauli Chefkonsulent, Landbrug & Fødevarer

Mejeri & sundhed. Winnie Pauli Chefkonsulent, Landbrug & Fødevarer Mejeri & sundhed Winnie Pauli Chefkonsulent, Landbrug & Fødevarer Danskernes holdning til mælk Spørgsmål Hvordan opfattes mælk? Hvordan påvirker medieomtale og anbefalinger? Undersøgelsen Kilde: Danskernes

Læs mere

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger.

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger. Derfor er det sundt Over halvdelen af danskerne spiser tæt på den anbefalede mængde fedt, men vi er ikke gode nok til at spise den rigtige type af fedt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet

Læs mere

Spis dig sund, slank og stærk

Spis dig sund, slank og stærk Spis dig sund, slank og stærk Find den rette balance i kosten, uden at forsage alt det usunde. Test dig selv, og se hvilken mad, der passer til dig Af Krisztina Maria, februar 2013 03 Spis dig sund, slank

Læs mere

De eksisterende kostråd hvorfor skal de revurderes?

De eksisterende kostråd hvorfor skal de revurderes? De eksisterende kostråd hvorfor skal de revurderes? Inge Tetens Afdelingen for Ernæring Kostrådene som de er nu! 1 Kostrådene 2005 Spis frugt og grønt 6 om dagen Spis fisk og fiskepålæg flere gange om

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

MADKLASSEN 1 Dig og din mad SUND MAD ER GODT FOR DIG

MADKLASSEN 1 Dig og din mad SUND MAD ER GODT FOR DIG 1 N SE MA S d A L DK din ma Dig o g T D O G R E D A M D N G I U S D FOR SUND MAD ER GODT FOR DIG MADKLASSEN 1 GI MADPAKKEN EN HÅND Mad er brændstof for kroppen, ligesom benzin er brændstof for en bil.

Læs mere

Denne bog tilhører: Hej! Navn: Skole: Dette er din personlige bog, som vi håber vil være en hjælp til dig på vejen mod en sjov og sund hverdag.

Denne bog tilhører: Hej! Navn: Skole: Dette er din personlige bog, som vi håber vil være en hjælp til dig på vejen mod en sjov og sund hverdag. MIN AFTALE BOG Denne bog tilhører: Hej! Dette er din personlige bog, som vi håber vil være en hjælp til dig på vejen mod en sjov og sund hverdag. I bogen kan du finde de kost- og motions råd, som vi alle

Læs mere

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration

Læs mere

Program. Den gode kost Måltidssammensætning Energibehov Før, under og efter Kost op til konkurrencer Den søde tand

Program. Den gode kost Måltidssammensætning Energibehov Før, under og efter Kost op til konkurrencer Den søde tand Kost og træning 1 Mig selv Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (jan. 2009) Underviser Teknisk Skole, 2009-2010 Foredragsholder, Previa Sundhed, 2010- Kostvejleder,

Læs mere

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU Skal du i gang med din egen husholdning for første gang i forbindelse med enten studie, uddannelse eller arbejde? Så har du her den korte lyn guide til, hvordan du let kommer i

Læs mere

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017 Sund mad til børn på Bornholm Godkendt af Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014 Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune

Læs mere

Kost og ernæring for løbere

Kost og ernæring for løbere Kost og ernæring for løbere 1 Hvad er sund kost? Kilde: Alt om kost - Fødevarestyrelsen 2 Energikrav til marathon Forbrænder ca. 1kcal/kg/km Løber på 75kg: 3165kcal = 13293kJ Realistisk forhold ved MT(ca.75%

Læs mere

Sundhed i børnehøjde. www.ikast-brande.dk

Sundhed i børnehøjde. www.ikast-brande.dk Sundhed i børnehøjde Kendte ordsprog om vaner En vane har lange rødder. Det man i barndommen nemmer man ej i alderdommen glemmer Ordsprog fra 1300 tallet. "Vaner begynder som edderkoppespind og ender som

Læs mere

Kostkompasset. vejen til en sund balance

Kostkompasset. vejen til en sund balance Kostkompasset vejen til en sund balance Indhold Kostkompasset 4 Spis frugt og grønt 6 Spis fisk og fiskepålæg 8 Spis kartofler, ris eller pasta og fuldkornsbrød 10 Spar på sukker 12 Spar på fedtet 14

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK OVERORDNET KOSTPOLITIK FOR ALLERØD KOMMUNE 2016-2019 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 4 kens formål... 5 kens målsætninger... 6 De officielle kostråd... 7 2 Forord

Læs mere

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011 Formålet med kostpolitikken Kostpolitikken er udarbejdet af bestyrelsen på baggrund af tanken om, at sund kost og en aktiv hverdag giver glade børn. Grundlaget for politikken er gode råd fra sundhedsstyrelsen

Læs mere

Lektion 6 Opsummering af Måltider

Lektion 6 Opsummering af Måltider Lektion 6 Opsummering af Måltider I denne uge opsummerer vi på Måltider Uge 1 Måltidsmønster Uge 3 Frokost & aftensmad Uge 5 Væske Uge 7 Energi (kcal/kj) Uge 9 Energiindtag: Kulhydrater Uge 11 Opsummering:

Læs mere

Styrke og energi som 55+ er. Kost og bevægelse

Styrke og energi som 55+ er. Kost og bevægelse er Kost og bevægelse Det er aldrig for sent.. Det er aldrig for sent at begynde at spise sundere og motionere uanset alder. Kropssammensætning Sundt og varieret mad Sundt og varieret mad Tænk på proteinerne!

Læs mere

Kostpolitik For. Børnehuset Skovtroldene

Kostpolitik For. Børnehuset Skovtroldene Kostpolitik For Børnehuset Skovtroldene Skovtroldenes kostpolitik tager udgangspunkt i Skanderborg kommunes kostpolitik for daginstitutionsområdet, og fødevarestyrelsens anbefalinger om de 8 kostråd. Den

Læs mere

Kostpolitik for Skolen ved Nordens Plads Inspiration til forældre, børn & medarbejdere

Kostpolitik for Skolen ved Nordens Plads Inspiration til forældre, børn & medarbejdere Kostpolitik for Skolen ved Nordens Plads Inspiration til forældre, børn & medarbejdere Revideret i 2012 Skolen ved Nordens Plads Sofus Francks Vænge 32 2000 Frederiksberg Tlf. 38 21 10 00 skolenvednordensplads@frederiksberg.dk

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er kost? Hvad betyder kost for helbredet? Hvordan er danskernes kostvaner? Hvilke konsekvenser har uhensigtsmæssig kost i Danmark?

Læs mere

Ernæringspolitik for ældre 2010-2013. gladsaxe.dk

Ernæringspolitik for ældre 2010-2013. gladsaxe.dk Ernæringspolitik for ældre 2010-2013 gladsaxe.dk 2 Appetit til livet Alderen kan ingen løbe fra, men med sund mad sikrer du bedst muligt et godt helbred til en aktiv alderdom, hvor du selv kan klare dine

Læs mere

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger.

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger. Derfor er det sundt Over halvdelen af danskerne spiser tæt på den anbefalede mængde fedt, men vi er ikke gode nok til at spise den rigtige type af fedt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik Sund mad til børn på Bornholm

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik Sund mad til børn på Bornholm Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2017-2018 Sund mad til børn på Bornholm Godkendt af Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014 Revideret april 2016 Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune

Læs mere

Guide PROTEINKILDER. Verdens 10 bedste. sider. Sæt forbrænding op og tab dig hurtigt. December 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

Guide PROTEINKILDER. Verdens 10 bedste. sider. Sæt forbrænding op og tab dig hurtigt. December 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Scanpix Guide December 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 30 sider mad der slanker Verdens 10 bedste PROTEINKILDER Sæt forbrænding op og tab dig hurtigt Sund og slank INDHOLD: Protein

Læs mere

Kort fortalt. Mad og diabetes. www.diabetes.dk

Kort fortalt. Mad og diabetes. www.diabetes.dk Kort fortalt Mad og diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Et medlemskab koster kun: >> Behov for at snakke? Ring til Diabeteslinjen på telefon [ ] A lmindeligt

Læs mere

Der er gemt ca kcal i et kilo kropsmasse og derfor vil du opnå et vægttab på g pr. uge hvis du spiser helt efter planen.

Der er gemt ca kcal i et kilo kropsmasse og derfor vil du opnå et vægttab på g pr. uge hvis du spiser helt efter planen. KOSTPLAN 1400 KCAL Brugsanvisning Denne kostplan på 1400 kcal er beregnet til vægttab. Groft forenklet har de fleste kvinder et dagligt energibehov til vægtvedligeholdelse på ca. 2000 kcal og mænd på ca.

Læs mere

Salt, sundhed og sygdom

Salt, sundhed og sygdom Department of Nutrition Salt, sundhed og sygdom sygdom Sundhe Seniorforsker Seniorforsker Lone Banke Rasmussen Afd. For Ernæring, ring, FødevareinstituttetF 2 Salt = NaCl 1 g Na svarer til 2,5 g salt 1

Læs mere

Kostvejledning: Til personer, der har problemer med at tåle mælk. Laktoseintolerans

Kostvejledning: Til personer, der har problemer med at tåle mælk. Laktoseintolerans Kostvejledning: Til personer, der har problemer med at tåle mælk Laktoseintolerans Indholdsfortegnelse: Hvad er laktose...3 Hvad er laktoseintolerans...3 Børn og laktose...4 Kostvejledning...4 Gode råd...4

Læs mere

Mad- og måltidspolitik

Mad- og måltidspolitik Mad- og måltidspolitik Overordnede retningslinier for Mad- og måltidspolitik i Viborg Kommunes dagtilbud Dagtilbudsafdelingen Forord Det er Byrådets mål, at det, børn tilbydes i Viborg Kommunes dagtilbud,

Læs mere

DIABETES OG HJERTESYGDOM

DIABETES OG HJERTESYGDOM DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

forældrene i valget af en sund madpakke og kan derfor anbefale følgende retningslinjer:

forældrene i valget af en sund madpakke og kan derfor anbefale følgende retningslinjer: Vores mål med en kostpolitik er, at sikre børnene en sund kost i det daglige og dermed indføre sunde kostvaner på længere sigt. De fleste børn opholder sig en stor del af dagen i børnehaven, personalet

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for Elsted Dagtilbud

Mad- og måltidspolitik for Elsted Dagtilbud Mad- og måltidspolitik for Elsted Dagtilbud Forord Elsted Dagtilbud ønsker at være medvirkende til, at vores børn i pasningstilbuddet får grundlagt sunde kostvaner, således at de senere i livet bliver

Læs mere

mad til muskler og hjerne - kolding elites folder om sportsernæring

mad til muskler og hjerne - kolding elites folder om sportsernæring mad til muskler og hjerne - kolding elites folder om sportsernæring af jannie johansen V0_Våben_Rød 2 Mad til muskler og hjerne Mad til muskler og hjerne 3 Denne folder er udviklet med inspiration fra

Læs mere

Gode råd til en sundere hverdag

Gode råd til en sundere hverdag LOGO2TH_Lille_NEGrød Gode råd til en sundere hverdag Vægtstopperne - Behandling af børn og unge efter Holbæk-modellen Kære Forældre Det er vigtigt at dit barn oplever en god mæthedsfølelse og spiser sundt

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

Løberens kost og ernæring

Løberens kost og ernæring Løberens kost og ernæring Hvem er jeg? Camilla Birkebæk Master i Fitness og Træning Diætist STOTT pilates instruktør Personlig træner med speciale i udholdenhedsidræt, skader og kropsholdning Camilla.birkebaek@mail.dk

Læs mere

ALDERSRELATERET ERNÆRING TIL SVØMMERE ERNÆRINGSVEJLEDERE: ANDERS MIKKELSEN RIKKE SCHWANER

ALDERSRELATERET ERNÆRING TIL SVØMMERE ERNÆRINGSVEJLEDERE: ANDERS MIKKELSEN RIKKE SCHWANER ALDERSRELATERET ERNÆRING TIL SVØMMERE ERNÆRINGSVEJLEDERE: ANDERS MIKKELSEN RIKKE SCHWANER PRÆSTATIONSFREMME TRÆNING RESTITUTION ERNÆRING ATK ROADSHOW ERNÆRING TIL SVØMMERE VI KÆMPER FOR GULD TIL DANMARK

Læs mere

Gode råd om mad og ernæring ved kæbeoperation. og kæbebrud

Gode råd om mad og ernæring ved kæbeoperation. og kæbebrud Patientinformation Aarhus Universitetshospital Afdeling O og HOJ O-ambulatorium og sengeafdeling Tlf. 7846 2927 og 7846 3203 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.kaebekir.auh.dk Gode råd om mad og ernæring

Læs mere