Fremtidens regulering af civile droner Rapport fra en tværministeriel arbejdsgruppe

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fremtidens regulering af civile droner Rapport fra en tværministeriel arbejdsgruppe"

Transkript

1 Fremtidens regulering af civile Rapport fra en tværministeriel arbejdsgruppe Marts 2015

2

3 3 Fremtidens regulering af civile Forord Forord Droneteknologien udvikler sig kraftigt i disse år, og markedet for civile er i eksplosiv vækst. EU-kommissionen forudsiger, at der frem mod 2050 kan skabes jobs og en omsætning på 15 mia. euro i Europa. Som alle andre markante, nye teknologier giver ne en række udfordringer for, at vækstpotentialet kan udfolde sig. For er det især for personsikkerhed, privatlivets fred og for bekæmpelsen af terror og spionage. Rapporten kommer med anbefalinger til en samlet reguleringsramme for civile, som forsøger at sikre borgerne behørigt mod ulykker og overgreb, så droneteknologien vinder almen accept og samtidig skabe en så klar og ukompliceret regulering som muligt, som virksomhederne kan bruge og pejle efter. Rapporten er udarbejdet af en tværministeriel arbejdsgruppe bestående af Justitsministeriet (herunder PET og Rigspolitiet), Erhvervs- og Vækstministeriet (repræsenteret ved Erhvervsstyrelsen), Forsvarsministeriet (repræsenteret ved FE og Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse) og Transportministeriet, hvor Trafikstyrelsen har været formand, jf. kommissorium i bilag 1. Arbejdsgruppen har koncentreret sig om regulering og ikke om andre områder såsom forskning- og udviklingsbehov. Endvidere har arbejdsgruppen afgrænset sig fra visse reguleringsemner, fx støj, som endnu vurderes for tidligt at gribe fat om. Derudover omhandler rapporten ikke reguleringsbehov i Grønland og Færøerne, hvor befolkningstætheden er meget anderledes. Endelig beskæftiger rapporten sig kun med flyvning med under 150 m, hvor luftrummet reguleres nationalt. Arbejdsgruppen har aktivt inddraget relevante interessenter i sit arbejde, herunder repræsentanter fra både dronebranchen, universitetsverdenen og internationale organisationer. Efter beslutning af hvilke anbefalinger, der skal arbejdes videre med, vil der som led i den almindelig lov- og reguleringsproces ske en nærmere afdækning af de erhvervsøkonomiske konsekvenser af de enkelte initiativer.

4

5 5 Fremtidens regulering af civile Indhold Indhold Arbejdsgruppens anbefalinger 7 Droner en helt ny transportform 7 1 Civile et marked i vækst Markedet Dronernes nytte og anvendelse Stabil vækst kræver klare rammer 16 2 Regulering med betydning for civile Transportministeriets lovgivning: Luftfartslovgivningen Justitsministeriets lovgivning Erhvervs- og Vækstministeriets lovgivning 26 3 Regulering i beslægtede lande og internationalt Sverige Norge Holland Storbritannien USA Samlet vurdering: Ligheder og forskelle International regulering Relevant international lovgivning på det menneskeretlige område 41 4 Klassifikation og bagatelgrænse Operationstype Operatører Civile klassificeret efter vægt Samlet vurdering 48 5 Ansvar og forsikring af Behovet for droneforsikringer 50 6 Anvendelse af frekvenser til fjernstyring og identifikation af civile Civile og brugen af frekvenser /35/40 MHz og 433 MHz-båndene ,4; 5,150 5,350 og 5,470-5,875 GHz-båndene Luftfartsbåndene MHz-båndet Landmobile VHF/UHF-frekvenser Frekvenser til identifikation Samlet vurdering 56 7 Tekniske krav til dronen Identifikation af civile Logning af operationer med civile Standardisering 61 8 Krav til operatøren Behov for kørekort til Rammebetingelser for uddannelse af droneoperatører og fritidsbruger Oprettelse af egister 67 9 Krav til flyvningen Operationelle krav i dag Flyvning uden for operatørens synsvidde (BVLOS) Flyvning med inden døre 72

6 6 Fremtidens regulering af civile Indhold 10 Luftrum og infrastruktur Behovet for luftrumsinformation 10.2 NOTAM-systemet Bilag 1 77 Arbejdsgruppens kommissorium 77

7 7 Fremtidens regulering af civile Arbejdsgruppens anbefalinger Arbejdsgruppens anbefalinger Droner en helt ny transportform Dronerne er over os. Ikke som militærmaskiner, men i civilt antræk. Der er ved at udvikle sig et helt nyt marked en helt ny transportform - civile. Eller i denne rapport blot:. Droner er luftfartøjer, juridisk set. Det giver bestemt mening for større, der flyver i samme luftrum som andre fly, hvor de med rette kan betegnes som ubemandede luftfartøjer. Sådanne er på forsøgsbasis ved at dukke op i udlandet. Udviklingsperspektiverne er meget store, men det tager en rum tid inden der kommer styr på alle de ting, der skal til for at opretholde sikkerheden for den øvrige luftfart. Derfor er der lagt planer roadmaps - for flyvning med denne type frem til slutningen af 2020erne, bl.a. af EU-kommissionen. Internationale organisationer arbejder intenst med de komplicerede udfordringer, som blandet flyvning indebærer. Der er ingen tvivl om, at fremtidens internationale krav til de store vil matche kravene til almindelig luftfart, så den meget høje sikkerhed kan opretholdes. Denne rapport har valgt at koncentrere sig om, hvor markedet er nu og de kommende år: Mindre (under 25 kg), der flyver i luftrum under 150 meter. Disse kan i dag købes frit i detailhandlen; de er en populær julegave til børnene, og danske virksomheder og myndigheder er i fuld gang med at bruge den nye teknologi til mange opgaver. En helt ny teknologi, en ny transportform, giver store muligheder for vækst og erhvervsudvikling. I et kraftigt ekspanderende marked kan nye virksomheder blomstre op og opgaver blive løst på en mere effektiv og typisk også klimavenlig måde. Hvis Danmark skal have en stor andel af dette vækstmarked, har virksomhederne behov for, at rammevilkårene er klare og ikke unødigt begrænsende ift. sammenlignelige EU-lande, samtidig med at der er en bred folkelig accept af den nye teknologi. Skepsis og usikkerhed kan brede sig, fordi ne er udfordrende på mange måder. Vi har et samfund og en infrastruktur, som generelt er bygget til bevægelse i to dimensioner; frem og til siden. Hække, mure og låste porte beskytter os mod uønsket indblik og indtrængen. I byerne er altaner åbne, vinduer på 3. sal kan åbnes uden bekymring, og luftledninger hænger i lav højde fra gaden. Man kan sidde i haven eller gå på fortovet uden at frygte noget fra oven. Hvis der er en ulykke eller fare et sted, kan politiet blot afspærre gaden. Alt dette udfordres af ne. Eksisterende regler og normer vil således ikke altid passe til. Spørgsmålet er, hvad der skal laves om, og i hvilket omfang de mindre overhovedet skal reguleres. Mindre, der flyver i luftrummet under 150 m er formelt set også luftfartøjer. Men de har et helt andet risikobillede meget tættere på biltransport end på almindelig luftfart. En drone på et par kilo kan volde skade og i yderste fald et dødsfald, hvis den falder ned. Hertil kommer, at ne udfordrer privatlivets fred og kan være et nyt redskab for ulovlig aktivitet (spionage, smugling, terror mv.).

8 8 Fremtidens regulering af civile Arbejdsgruppens anbefalinger Rapporten lægger til grund, at reguleringen af mindre i luftrum under 150 m bør matche det risikobillede, som de tegner. En risikobaseret tilgang, hvor vi undgår overregulering, og målretter kravene til de givne farer. Fx er meget små slet ikke farlige de slår ikke ihjel. Men de kan med deres kamera spionere og udfordre privatsfæren - jo mindre de er, jo nemmere. Omvendt, større på kg kan være farlige, flyve langt (væk) og kan bære både nyttige og ulovlige laster. Og skabe alvorlig risiko for den øvrige luftfart, hvis de flyver nær lufthavne osv. På den anden side skal kravene være enkle og klare, så de kan kommunikeres, forstås og efterleves bredt i befolkningen. Her kan man med fordel lade sig inspirere af reguleringen af biltransport. Nedenstående anbefalinger (i boks 1) forsøger at finde en balance mellem på den ene side en ren skræddersyet risikotilgang, og på den anden side at skabe simple og let forståelige regler. Droneteknologien må forventes fortsat at udvikle sig med voldsom fart i de kommende år. Mange nye virksomheder vil komme til og nye udfordringer kan opstå. Derfor vil den anbefalede regulering formentlig igen skulle revideres inden for de næste 3-5 år. Boks 1: Arbejdsgruppens anbefalinger a) Bagatelgrænse: Meget små, herunder legetøjs, udgør ikke et sikkerhedsproblem (safety). Små bør derfor ikke safetyreguleres. Der indføres en bagatelgrænse (vægtgrænse) for, hvorunder der ikke stilles safety-krav til flyvninger, operatør, forsikring osv. Vægtgrænsen foreslås at være 250 g med mulighed for at hæve grænsen, hvis ansøger kan dokumentere, at dronen er designet, så den er ufarlig. Vægt-bagatelgrænsen gælder ikke nødvendigvis for securitymæssige krav, der kan føre til, at man efter en konkret vurdering også fastsætter krav for under 250 g. b) Nummerplader : Der indføres krav om elektronisk identifikation ( nummerplader ) for til professionelt brug, startende med i bymæssig bebyggelse. Det gælder både over og under bagatelgrænsen, når de er udstyret med kamera eller lignende. Da der i første omgang er tale om en operationel regel, er der således ikke tale om en teknisk handelshindring ift. EU. Af politimæssige årsager bør det ligeledes overvejes også at indføre kravet for til professionelt brug uden for bymæssig bebyggelse og senere for fritids. IDkravet suppleres med et krav om lysafmærkning af dronen, så de tydeligere giver sig tilkende. Formålet med synliggørelse af dronen er at sikre borgerne en høj beskyttelse af privatlivets fred og øge mulighederne for politiets håndhævelse af færdselsregler og andre krav. Den konkrete tekniske løsning udarbejdes i samspil med branchen og forskningsverdenen i Det anbefales, at løsningen på sigt kommer til at basere sig på en kortbaseret løsning, der gør det muligt at identificere inden for et givent område. c) Kørekort : Operatørkompetencer godkendes i dag individuelt. Det foreslås at udforme klare standardkrav til droneoperatører, gradueret efter dronens vægt, type og lokalitet for flyvningen (land/by). Der

9 9 Fremtidens regulering af civile Arbejdsgruppens anbefalinger foreslås udstedelse af et dronebevis ( kørekort ) A, B, C og D for professionelle aktører. Fritidsbrugere skal blot have et simpelt dronetegn en selvtest af de helt elementære egler samt sikring af, at ansvarsforsikring er tegnet. d) Ansvarsforsikring: I dag er det kun professionelle aktører, der skal have ansvarsforsikring mod skade på tredjemand. Almindelige familieforsikringer dækker ikke fritidsbrugere. Det anbefales, at der etableres en ansvarsforsikringspligt for alle over bagatelgrænsen, som dækker skader på tredjemand og ejendom. Kravet indfases med rimelig frist, så forsikringsmarkedet kan udvikle konkurrencedygtige forsikringer, der ikke gør det prohibitivt dyrt sammenholdt med at anskaffe sig en drone. Der anbefales derfor et tæt samspil med forsikringsbranchen om kravets udformning. e) Droneregister: Der etableres et motorregister et register for nummerplader og ejere - samt et register for dronebeviser. Disse bør kunne tilgås af myndighederne, især til brug for håndhævelse (politiet, Trafikstyrelsen). Registreringen af implementeres gradvist. Først for de professionelle med sigte på senere at omfatte alle med nummerplader. f) Trafikinformation : Droneoperatører skal nemt kunne få adgang til information om lukket luftrum og andre restriktioner, så man ikke flyver uforvarende, hvor det ikke er tilladt. Denne luftrumsinformation bygges mest hensigtsmæssigt op i tilknytning til det eksisterende system for almindelig luftfart, det såkaldte NOTAM-system, hvor en del data kan genbruges. Det foreslås, at Naviair i 2015 udarbejder et forslag til trafikinformation målrettet droneflyvninger i separat luftrum, herunder angiver finansieringsbehov og -muligheder. Det langsigtede mål er, at private app-udviklere får let adgang til luftrumsdata af høj kvalitet fra Naviair, så markedet selv udvikler brugervenlige applikationer. g) Færdselsregler : Det anbefales, at de gældende færdselsregler for (BL 9-4) i store træk bevares: Fritidsflyvning må kun ske væk fra byområder samt væk fra særlige områder og bygninger såsom fængsler, militære anlæg og lignende. Professionel flyvning kan ske i byområder, men med betryggende foranstaltninger for fodgængere, husejere osv. Disse regler skal formidles bredt ud, blandt andet ved at stille krav til importører om at vedlægge reglerne i emballagen. Der bør udformes et klart regelsæt for professionelle droneaktører. I takt med at ne kan dokumentere luftdygtighed og sikre nødprocedurer, kan de professionelles færdselsregler gradvist lempes - først som dispensationer, siden som lempede regler. Arbejdsgruppen anbefaler ikke at tillade fritidsflyvning i byområder i overskuelig fremtid. Droner under bagatelgrænsen er undtaget for kravet. I særlige tilfælde kan securityhensyn dog medføre, at der skal stilles krav til under 250 g. Det anbefales, at skabe klar lovhjemmel til at regulere flyvning i indendørs luftrum med offentlig adgang (sportshaller mv.) for at sikre publikums sikkerhed. h) Sporing: Der stilles krav om GPS-logning af alle professionelle flyvninger. Dette skal betrygge borgerne og bruges som dokumentation i forbindelse med klagesager, uheld mv.

10 10 Fremtidens regulering af civile Arbejdsgruppens anbefalinger i) Testområder, især for flyvning uden for synsvidde: Markedet forventes i nærmeste fremtid at få behov for at teste droneflyvning uden for synsvidde. Her kan Danmark understøtte erhvervsudviklingen ved at fremme testområder, med behørigt hensyn til sikkerheden. På kort sigt anbefales det at bruge tidsbegrænset lukning af afgrænsede luftrum til testflyvninger. Rammerne for testflyvninger bør udredes, så ansøgere ved, hvad de skal leve op til. j) Frekvenser: Den udbredte brug af Wifi-kommunikation med samt de eksisterende frekvenser til fjernstyring vil være tilstrækkelig i mange situationer, herunder til fritidsbrug. Til professionel brug kan det imidlertid i nogle situationer være nødvendigt med adgang til frekvenser, hvor der kan ydes en vis form for beskyttelse. Der bør derfor dedikeres enkeltfrekvenser til brug for fjernstyring af i relevante geografiske områder og udstedelse af tilladelser til den enkelte frekvensanvendelse. Til det formål virker de landmobile VHF/UHF frekvenser til at være bedst egnede. Endvidere skal Danmark internationalt arbejde for at harmonisere frekvenser til droneflyvninger. k) Droner til beredskab og politimæssig brug af : Droner kan løse vigtige samfundsnyttige opgaver, hvor liv, helbred og ejendom er i fare: Brandslukning, eftersøgninger, særlige politiopgaver, udbringning af akut medicin til øer mv. Det anbefales, at der introduceres en ny kategori af : Droner til beredskab. Det er, der anvendes i situationer, hvor mennesker, dyr eller ejendom er kommet alvorligt til skade eller er i akut fare. Her kan der opereres med en let forhøjet risikoaccept, fordi formålet er at minimere tab af liv og ejendom, eksempelvis flyvning uden for synsvidde omkring en brand. Endvidere anbefales det, at det vurderes, om der er behov for særlige regler for politiets anvendelse af under fornøden iagttagelse af de sikkerhedsmæssige regler for flyvning med. l) International standardisering og påvirkning: Der er i dag ingen nævneværdige internationale tekniske standarder for. Hvert land kan derfor opstille egne krav, eller har uklare krav, hvilket bremser samhandel og eksport. Udvikling af danske standarder kan gøre Danmark til foregangsland, men indebærer også en risiko for at løsningerne ikke forplanter sig til andre lande. Arbejdsgruppen vurderer, at et dansk krav om elektronisk ID vil have gode muligheder for spredning, dog kræver det en aktiv indsats i internationale fora. Danmark kan generelt være aktive inden for international produktstandardisering, især for mindre. Den tekniske udvikling af mindre kan med fordel anvende almindelig produktstandardisering, fx i regi af EUROCAE og JARUS i Europa og/eller IEC. Hvis Danmark ønsker at afsætte væsentlige spor i internationalt standardiseringsarbejde, vil det kræve ressourcer fra både branchen og myndighederne, og myndighederne vil prioritere ressourcer inden for egne rammer, eller at der på anden vis afsættes midler til formålet.

11 11 Fremtidens regulering af civile Arbejdsgruppens anbefalinger I dag behandles juridisk som et specialtilfælde af almindelig luftfart. Det vil fortsat være passende for større i blandet luftrum. Men ovenstående anbefalinger lægger op til en reguleringsramme for mindre (flyvning under 150 m), som er meget mere lig biltrafikken, som har et nogenlunde sammenligneligt risikobillede. Derfor anbefales det, at rammerne for civile forankres klarere i luftfartsloven. Herunder bør der skabes hjemmel til at kunne udstede krav til ud fra securityhensyn (sikre privatlivets fred, bekæmpe ulovlig brug), hvor luftfartsloven i dag primært retter sig mod sikkerhed (safety). Forslagene bør implementeres trinvist med vægt på at gennemføre de mest nødvendige forslag først. Forslagspakken bør derfor følges op med en konkret implementeringsplan. Nogle af forslagene vil kræve en udviklingsindsats og investeringer i infrastruktur. En række af tiltagene vil kunne brugerfinansieres som på bil- og luftfartsområdet. Den samlede anbefalede reguleringsramme er skitseret nedenfor i tabel 1.

12

13 13 Fremtidens regulering af civile 1 Civile et marked i vækst 1 Civile et marked i vækst Civile vil i fremtiden kunne gøre nytte for borgere, virksomheder og samfundet, hvis den nye teknologi får de rigtige rammer at udvikle sig og operere i. Markedet vokser voldsomt, og Danmark har et godt udgangspunkt for at være fremme i førerfeltet og derved skabe vækst og arbejdspladser. For at opnå stabil vækst er en bred folkelig accept af civile nødvendig. Derfor er der behov for at sikre flyvesikkerheden og beskytte borgerne mod ulovlig brug af. 1.1 Markedet Droneteknologien modnes i disse år, og markedet for er i stærk vækst. Europa-Kommissionen sammenligner nes potentiale med den betydning, som Internettet havde i 1990 erne, hvorfor det er altafgørende at skabe et effektivt europæisk marked for, da det er væsentligt for fremtidens luftfartsindustri. 1 Kommissionen forudsiger, at vil stå for 10 % af det samlede luftfartsmarked inden for 10 år, hvilket vil sige, at markedet vil være omkring 15 milliarder euro om året. I dag domineres markedet af USA og Israel særligt, der bruges til militære formål, produceres i de to lande. Derudover forventes det, at Brasilien, Rusland, Indien og Kina vil blive betydelig spillere på det globale marked for. I alt er der omkring 500 droneproducenter på verdensplan en tredjedel er placeret i Europa. Endvidere er der mere end operatører i Europa, og antallet af operatører er i stærk vækst. I Frankrig eksempelvis er der omkring 500 operatører mens Sverige og Storbritannien har givet licens til mere end 200 operatører de seneste år. Ligeledes har vi Danmark oplevet en kraftig vækst i antallet af operatører i Ved årets start var der blot fem godkendte droneoperatører i Danmark. Antallet er steget til over 50 i løbet af året. På baggrund af den kraftige udvikling igangsatte Uddannelses- og Forskningsministeriet i efteråret 2013 en teknologiudredning om, som Teknologirådet har gennemført. 2 Her er de særlige danske forhold og 1 Europa-Kommissionen (2014): Press Release: European Commission calls for tough standards to regulate civil drones 2 Udgangspunktet for Uddannelses- og Forskningsministeriet var, at regeringen og forligsparterne, som led i fordelingen af forskningsreserven for 2014, besluttede, at igangsætte en kortlægning og teknologivurdering af civile aktørers igangværende og fremtidige anvendelse af i Danmark.

14 14 Fremtidens regulering af civile 1 Civile et marked i vækst perspektiver blevet belyst gennem analyse og indgående drøftelser med aktører og interessenter omkring. Teknologirådet konkluderer, at Danmark har et godt udgangspunkt for at være fremme i førerfeltet inden for droneområdet. Når det kommer til forskning, innovation og produktion inden for flere af de områder, der knytter sig til udviklingen af, står Danmark stærkt. Det drejer sig om områder som robotteknologi og navigation, hvor Danmark kan være på forkant. Endvidere drejer det sig om sensorer og andre teknologier, der monteres på ne. Endelig besidder vi i Danmark stor know-how omkring vindmøller, hvor viden omkring vind og vinger kan tænkes at kunne anvendes til udviklingen af, så de kan anvendes under svære vejrforhold. Det mest realistiske scenarie for danske virksomheder er, at de kan blive nicheproducenter eller underleverandører til droneindustrien Dronernes nytte og anvendelse Der produceres i dag mere end forskellige typer af af kendte producenter på verdensplan. En tredjedel af ne produceres i Europa. Droneindustrien selv regner med, at branchen vil skabe op til nye jobs i Europa frem mod I Danmark regner brancheorganisationen UAS Denmark med, at der frem mod 2017 vil blive skabt 750 jobs inden for branchen. 5 Droner vil - ligesom robotter - kunne overtage arbejdsfunktioner, der normalt kræver relativ simpel arbejdskraft. I den forbindelse taler man om de tre D er. Det vil sige arbejde, som er Dull, Dirty og/eller Dangerous. Ligeledes vil kunne anvendes til at effektvisere nuværende opgaver men også udføre arbejde, der ikke udføres i dag. Det kunne eksempelvis være systematiseret tilsyn med natur- og industriområder. Sådanne funktioner vil kunne gøre danske virksomheder mere effektive og konkurrencedygtige, og derved føre til flere arbejdspladser i Danmark. Særligt inden for landbrug vil kunne finde stor anvendelse fremadrettet. Ved at montere de rette teknologier på ne, vil man kunne benytte til at effektivisere dansk landbrug endnu mere. Her tænkes især på sensorer, der kan analysere jordbundsforhold og planteforhold, men også teknologier, der kan anvendes til at skåne vildt ved høst. Endvidere kan der skabes overbliksbilleder med en frekvens, overskuelighed og detaljerigdom, der kan være med til at effektivisere brugen af pesticider og vand. 3 Teknologirådet (2014): Civile i Danmark potentialer, udfordringer og anbefalinger 4 Europa-Kommissionen (2014): Press Release: European Commission calls for tough standards to regulate civil drones 5 Teknologirådet (2014): Civile i Danmark potentialer, udfordringer og anbefalinger

15 15 Fremtidens regulering af civile 1 Civile et marked i vækst Et andet område med et stort potentiale er beredskab, hvor kan bidrage til at forbedre koordineringen af indsatser. Derudover kan i en beredskabskontekst anvendes til at give opdateret kortmateriale over ulykkessteder, risikominimere arbejdsgange og give overblik over redningsog eftersøgningsaktioner. Eksempel: Droner finder anvendelse inden for beredskab Københavns Brandvæsen anvender til at danne sig overblik på ulykkesstedet, når der bliver kaldt ud til brand og andre ulykker såsom kemikalieudslip. På dronen sidder et videokamera, der sender billeder direkte til indsatslederne og brandvæsenets alarmcentral. Ved at have øjne i luften, styrkes planlægningen af indsatsen på ulykkesstedet, og man kan rykke hurtigere og mere effektivt ind. Billederne fra dronen forbedrer ikke kun chancerne for at redde liv og værdier. Dronen kan også bruges til at vurdere faren ved eksempelvis et kemikalieudslip eller ved sammenstyrtnings- og eksplosionsfare, hvilket vil være med til at styrke sikkerheden for brandvæsenets mandskab. Endelig giver videooptagelserne fra dronen vigtig dokumentation i forhold til at evaluere på brandvæsenets indsatser. Kilde: Københavns Brandvæsen Derudover kan peges på området inspektion, hvor der er et stort potentiale for til at løse flere typer af opgaver. Det kunne være inspektioner af vejnet, ledningsnet, termografiske inspektioner og konstruktionsinspektioner af høje bygninger og broer. Et fællestræk ved opgaverne er, at man ved at anvende kan opgaverne løses meget billigere - og mere miljøvenligt - end det er tilfældet i dag. Eksempelvis ved at man reducerer efterspørgslen på helikoptere og fly. Et fjerde område, hvor kan finde anvendelse i Danmark, er indsamling af geodata. Dette er relevant inden for landinspektion, naturkortlægning, landbrug, beredskab og inden for ingeniørfaget. Eksempelvis er allerede blevet brugt til kortlægning af kyststrækninger samt andre opmålingsopgaver. Ligeledes kan anvendes til natur- og miljøovervågning. Inden for dette område har mange anvendelsesmuligheder. Ved at påmontere sensorer på ne, kan man optage nøjagtige informationer om natur- og miljøforhold på ellers ufremkommelige steder.

16 16 Fremtidens regulering af civile 1 Civile et marked i vækst Eksempel: Droner anvendes til miljøovervågning Naturstyrelsen har anvendt til at kortlægge udbredelsen af den såkaldte rynket rose, hvis udbredelse er en trussel mod naturen i klitlandskaberne. De anvendte er udstyret med et kamera, der giver digitale billeder i høj opløsning, så man kan se, hvor den skadelige plante vokser. Indtil videre har man fotograferet en 22 km lang kyststrækning. Ud fra billederne har man effektiviseret bekæmpelsen af udbredelsen af planten. Kilde: Naturstyrelsen Droner vil således kunne gøre nytte for både samfund, borgere og virksomheder i fremtiden, hvis denne nye teknologi får de rigtige rammer at udvikle sig og operere i. 1.3 Stabil vækst kræver klare rammer Hvis vi i Danmark gerne vil opnå folkelig accept og udnytte nes store potentiale, herunder det erhvervsmæssige, er det nødvendigt, at der er klare rammer, så borgere og virksomheder ved, hvad de kan forvente i de kommende år. Især for de mindre det vil sige, der vejer mindre end 25 kg. er der behov for, at der snarest opstilles klare rammer for virksomhederne. Droneteknologien er imidlertid en kompleks størrelse. På den ene side skal vi sikre de bedste vækstmuligheder for dronevirksomhederne. Samtidig skal vi på den anden side opretholde flyvesikkerheden og beskytte borgerne mod ulovlig brug af, da brugen af kan påvirkes af potentielle ulovlige handlinger. Der er risiko for, at civile anvendes som våben, at nes navigations- eller kommunikationssystemsignaler jammes, og at kontroltårne på landjorden kapres. Endvidere kan anvendes af kriminelle til eksempelvis indsmugling af våben, mobiltelefoner og narkotika til fængselsindsatte, overvågning af politiaktioner samt i terrorrelaterede sammenhænge som opklarings- og observationsplatform eller som fremføringsmiddel for angrebsvåben. Derudover er der en selvstændig udfordring i at beskytte privatlivets fred. Der er risiko for, at introduktionen af civile i det danske samfund kan føre til, at grundlæggende rettigheder krænkes, herunder beskyttelse af retten til privatliv og familieliv og beskyttelse af personoplysninger. Blandt viften af potentielle anvendelsesmuligheder for civile kan omfatte indsamling af personoplysninger. Det giver anledning til betænkeligheder med hensyn til etik, privatlivets fred og databeskyttelse. Endvidere er det en særskilt udfordring at sikre privatlivets fred, når anvendes til overvågning og fotografering. De følgende kapitler afdækker, hvordan Danmark kan håndtere de positive og negative udfordringer, som udbredelsen af civile fører med sig:

17 17 Fremtidens regulering af civile 1 Civile et marked i vækst - Kapitel 2 undersøger, hvorvidt integrationen af i det danske samfund kan håndteres af den nuværende lovgivning. - Kapitel 3 vender blikket mod udlandet, hvor reguleringen i beslægtede lande og internationalt i organisationer såsom EU og ICAO afdækkes. - Kapitel 4 skitserer en klassifikation af, og det anbefales at introducere en såkaldt bagatelgrænse, så eksempelvis legetøj adskilles fra. - Kapitel 5 afdækker de ansvars- og forsikringsforhold, som har betydning ved brug af. - Kapitel 6 undersøger hvilke frekvenser, som kan anvendes til sikker fjernstyring af civile samt elektronisk identifikation af ne. - Kapitel 7 overvejer hvilke tekniske minimumskrav, som stilles til i Danmark. Endvidere behandles behovet for produktstandardisering. - Kapitel 8 afdækker hvilke kompetencekrav, der skal stilles til de personer, der flyver med. - Kapitel 9 undersøger i forlængelse heraf hvilke operationelle krav, der bør gælde for flyvning med civile. Med andre ord, hvordan skal trafikreguleres. - Kapitel 10 redegør for nes integration i det danske luftrum, herunder formidling af trafikinformation til droneoperatører.

18 18 Fremtidens regulering af civile 2 Regulering med betydning for civile 2 Regulering med betydning for civile Et fællestræk ved de love og regler, som er underlagt, er, at ingen eller kun ganske få af dem er formuleret med tanke på. Det gælder særligt for luftfartslovgivningen, hvor det foreslås at skabe klare rammer for eguleringen. Herunder bør der udarbejdes et særskilt regelsæt for erhvervsmæssig brug af op til 25 kg. Anden relevant lovgivning vurderes at kunne rumme integrationen af civile i det danske samfund. 2.1 Transportministeriets lovgivning: Luftfartslovgivningen Droner betragtes som luftfartøjer. Rammerne for luftfarten fastsættes globalt af FN-organisationen ICAO. Inden for denne ramme lovgiver EU på europæisk plan og Lov om luftfart6 ( luftfartsloven ) regulerer - med respekt for gældende EU-regler - som udgangspunkt al civil luftfart inden for dansk område eller med danske luftfartøjer. Staterne regulerer selv flyvning under 150 m (med undtagelse af flyvepladsanlæg m.v.), mens luftrummet over 150 m er internationalt reguleret. Civile kan endnu ikke integreres i luftrummet over 150 m. For det første er der ikke internationale harmoniserede regler for s luftdygtighed og således sikkerhed for de øvrige luftrumsbrugere samt tredjemand og dennes ejendom på jorden. For det andet findes der endnu ikke en dokumenteret sikker teknologi der opfylder luftrummets færdselsregler for vigepligt ( Detect and Avoid -teknologi) Lov om luftfart Luftfartsloven er en rammelov, der indeholder en række bemyndigelser til transportministeren til at fastsætte nærmere regler. Først og fremmest med det formål, at værne om brugernes sikkerhed ( safety ). De detaljerede regler, herunder regler til gennemførelse af Danmarks internationale forpligtelser i medfør af Konventionen om international civil luftfart (Chicagokonventionen) og EU-samarbejdet mv. fastsættes af Trafikstyrelsen i form af bekendtgørelser og Bestemmelser for Civil Luftfart, de såkaldte BL'er. De bestemmelser, der er fastsat i luftfartsloven og de tilhørende bekendtgørelser og BL er om eksempelvis luftfartøjers luftdygtighed, 6 Jf. lovbekendtgørelse nr af 28. august 2013

19 19 Fremtidens regulering af civile 2 Regulering med betydning for civile bemanding, lufttrafikregler og undersøgelse af flyvehavarier m.m., gælder - som udgangspunkt - også for civile. Luftfartsloven indeholder imidlertid en hjemmel til at fravige dette udgangspunkt, jf. 151, stk. 1: 151. Under behørig hensyntagen til luftfartens sikkerhed eller almene interesse i øvrigt kan transportministeren for så vidt angår luftfartøjer, som ikke har fører om bord, eller som fremdrives ved andet end motor, eller som ellers er af særlig beskaffenhed, gøre undtagelse fra lovens regler og give særlige forskrifter, dog ikke for så vidt angår bestemmelser af privatretligt eller strafferetligt indhold. Beføjelserne efter bestemmelsen er delegeret til Trafikstyrelsen, som med de angivne hensyn både kan dispensere i konkrete tilfælde fra luftfartslovens bestemmelser og også kan fastsætte generelle administrative regler, hvor der fraviges fra lovens bestemmelser Generelle regler om ubemandede luftfartøjer Hjemmelen til at fastsætte generelle bestemmelser er alene udnyttet for så vidt angår ubemandede luftfartøjer på max. 25 kg., jf. BL 9-4, 3. udgave af 9. januar BL en stammer fra en tid, hvor man ikke har tænkt på. Dertil gælder det, at reglerne er udarbejdet med den rekreative flyvning (modelflyvning) for øje og ikke til erhvervsmæssig flyvning med civile. Således er reglerne mangelfulde i forhold til tekniske krav, uddannelse, operative og luftrumsmæssige forhold Dispensation for ubemandede luftfartøjer Der kan dispenseres fra bestemmelserne i BL 9-4, når det skønnes foreneligt med de hensyn, der ligger til grund for de pågældende bestemmelser. I lyset af de seneste års øgede interesse for at benytte civile erhvervsmæssigt, har Trafikstyrelsen udsendt en vejledning (AIC B 08/14), som redegør for i hvilke tilfælde Trafikstyrelsen vil være indstillet på at dispensere fra BL 9-4 og på hvilke nærmere vilkår. Der kan i den forbindelse dispensereres for kravet om, at flyvning skal ske uden for bymæssig bebyggelse. Med bymæssig bebyggelse menes et område som hovedsagelig anvendes til beboelse, industri, eller fritidsaktiviteter. Herunder områder, som på ICAO Aeronautical Chart er indikeret som Built up Areas med over 200 indbyggere samt sommerhusområder, beboede campingpladser, bebyggede industri- og havneområder og villakvarterer. Herudover betragtes parker, strande eller andre rekreative områder, der ligger indenfor, integreret med eller i umiddelbar tilknytning til et tæt bebygget område, også som bebygget område. Det skyldes, at parker m.v. typisk har kort afstand til befærdede veje og bygninger. 7 Dette gælder dog ikke bestemmelser om privatretligt eller strafferetligt indhold.

20 20 Fremtidens regulering af civile 2 Regulering med betydning for civile I december 2014 havde Trafikstyrelsen udstedt 51 dispensationer 8. Er der tale om luftfartøj over 25 kg, skal flyvningen, som udgangspunkt, finde sted i overensstemmelse med luftfartsloven. Dog kan der som nævnt med hjemmel i lovens 151, stk. 1, gives konkret dispensation fra lovens regler, når det sker under behørig hensyntagen til luftfartens sikkerhed eller almene interesser i øvrigt Behov for nye regler Ovenstående gennemgang af de nuværende danske luftfartsregler for civile under 25 kg viser, at reglerne ikke er tidssvarende. Hidtil har man kunnet dække behovet for den erhvervsmæssige brug af via et "skræddersyet" dispensationsregime. I takt med at droneområdet er voksende, ansøges der om stadig flere dispensationer. Det skaber behov for klarere rammer og gennemsigtighed i myndighedsbehandlingen. Udover konkrete dispensationsansøgninger er der sket en kraftig stigning i antallet af sagshenvendelser til Trafikstyrelsen vedrørende, se figur 2. Det forventes, at stigningen vil fortsætte i de kommende år. Figur 2: Antal årlige sagshenvendelser til Trafikstyrelsen vedrørende På den baggrund er det arbejdsgruppens anbefaling, at der udarbejdes klare nationale regler for med en vægt op til og med 25 kg. Det er denne gruppe af der vil udgøre langt den største del af markedet i nær fremtid. Et andet område, der kan påkalde sig regulering, er droneflyvning uden for operatørens synsvidde (BVLOS). Det har endnu ikke været konkret 8 Tallet er opgjort den 12. december 2014.

Vejledning om tv-overvågning i boligorganisationer mv.

Vejledning om tv-overvågning i boligorganisationer mv. Vejledning om tv-overvågning i boligorganisationer mv. Indholdsfortegnelse 1. Om vejledningen. 3 2. Iværksættelse af tv-overvågning på områder, der benyttes til almindelig færdsel. 3 3. Iværksættelse af

Læs mere

Loven indebærer ændringer i både persondataloven 4 og tv-overvågningsloven

Loven indebærer ændringer i både persondataloven 4 og tv-overvågningsloven Til samtlige kommuner, regioner og ministerier (underliggende myndigheder og institutioner bedes venligst orienteret) 28. juni 2007 Orientering til offentlige myndigheder om de nye regler i persondataloven

Læs mere

Borgernes rettigheder ved anvendelse af video

Borgernes rettigheder ved anvendelse af video Borgernes rettigheder ved anvendelse af video I løbet af de seneste år er anvendelsen af video og tv blevet stadig mere udbredt på de danske veje. Video og tv anvendes i en række sammenhænge: Trafikinformation

Læs mere

Loven om TV-overvågning med kommentarer

Loven om TV-overvågning med kommentarer Loven om TV-overvågning med kommentarer Folketinget vedtog 1. juni 2010 en ændring af Lov om tv-overvågning, som udvider adgangen til tvovervågning for boligorganisationer og idrætsanlæg- se side 4. Lovens

Læs mere

Bekendtgørelse om forebyggelse af forbrydelser mod luftfartens sikkerhed (security)

Bekendtgørelse om forebyggelse af forbrydelser mod luftfartens sikkerhed (security) Bekendtgørelse nr. 1339 af 3. december 2007 Bekendtgørelse om forebyggelse af forbrydelser mod luftfartens sikkerhed (security) I medfør af 1 a, 52, 70, 70 a, 70 b, 70c, 149, stk. 10, og 153 i lov om luftfart,

Læs mere

Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark

Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark 1 De telepolitiske aftaler Den 8. september 1999 blev der med udgangspunkt i markedssituationen indgået en politisk aftale, der fastlagde

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK WWW.HUMANRIGHTS.DK

Læs mere

13-09-2004 2004-69-0010. Notat om. tv-overvågning - Datatilsynets praksis og konkrete problemstillinger i forhold til gældende regulering på området

13-09-2004 2004-69-0010. Notat om. tv-overvågning - Datatilsynets praksis og konkrete problemstillinger i forhold til gældende regulering på området 13-09-2004 2004-69-0010 Notat om tv-overvågning - Datatilsynets praksis og konkrete problemstillinger i forhold til gældende regulering på området I afsnit 1 gennemgås Datatilsynets praksis og konsekvenserne

Læs mere

PERSONALE RETNINGSLINJER FOR VIDEOOVERVÅGNING

PERSONALE RETNINGSLINJER FOR VIDEOOVERVÅGNING Risikostyring - tag vare på dit, mit og vores - og på dig selv og os PERSONALE RETNINGSLINJER FOR VIDEOOVERVÅGNING 1 Definition Ved videoovervågning forstås vedvarende eller periodisk gentagen overvågning

Læs mere

RETNINGSLINJER FOR TV-OVERVÅGNING I BOLIGFORENINGEN VIBO

RETNINGSLINJER FOR TV-OVERVÅGNING I BOLIGFORENINGEN VIBO RETNINGSLINJER FOR TV-OVERVÅGNING I BOLIGFORENINGEN VIBO Definition Ved tv-overvågning forstås vedvarende eller periodisk gentagen overvågning af både udendørs- og indendørs arealer ved hjælp af automatisk

Læs mere

TV-overvågning - etiske anbefalinger

TV-overvågning - etiske anbefalinger TV-overvågning - etiske anbefalinger kopiering tilladt med kildeangivelse Network Indledning TV-overvågning er et område i meget stærk vækst - både med hensyn til hvad angår hvor, hvordan og af hvem det

Læs mere

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN Forsvarsministeriet fmn@fmn.dk pah@fmn.dk hvs@govcert.dk WILDERS PLADS 8K 1403 KØBENHAVN K TELEFON 3269 8888 DIREKTE 3269 8805 RFJ@HUMANRIGHTS.DK MENNESKERET.DK J. NR. 540.10/30403/RFJ/MAF HØRING OVER

Læs mere

Hvilke love gælder for tv-overvågning?

Hvilke love gælder for tv-overvågning? Hvilke love gælder for tv-overvågning? Tv-overvågningsloven Tv-overvågningsloven regulerer hvilke områder private virksomheder og private borgere må tvovervåge. Hvem må overvåge? - Hvad må de overvåge?

Læs mere

UAS Denmarks Road Map 2015-2017

UAS Denmarks Road Map 2015-2017 UAS Denmarks Road Map 2015-2017 VÆKST GENNEM NATIONAL STRATEGI Udarbejdet af UAS Denmark - det danske branchenetværk for UAS (Unmanned Aircraft Systems) WWW.UASDENMARK.DK Baggrund og status - en ny vækstbranche

Læs mere

Bestemmelser om erhvervsmæssig målflyvning, målbugsering,

Bestemmelser om erhvervsmæssig målflyvning, målbugsering, Statens Luftfartsvæsen Bestemmelser for Civil Luftfart BL 5-8 Bestemmelser om erhvervsmæssig målflyvning, målbugsering, reklameflyvning og reklamenedkastning* Udgave 3, 16. december 2009 I medfør af 32,

Læs mere

Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1434 Offentligt

Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1434 Offentligt Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1434 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 14. november 2014 Kontor: Forvaltningsretskontoret

Læs mere

Bestemmelser for Civil Luftfart BL 7-100

Bestemmelser for Civil Luftfart BL 7-100 Bestemmelser for Civil Luftfart BL 7-100 Bestemmelser, der supplerer EU-forordning nr. 923/2012 (SERAforordningen) mm. I medfør af 153, stk. 1, jf. 52 og 149, stk. 10, i lov om luftfart, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Overvågningen og beskyttelsen af den amerikanske ambassade

Overvågningen og beskyttelsen af den amerikanske ambassade Dato: 16. november 2010 Overvågningen og beskyttelsen af den amerikanske ambassade 1. Indledning I den seneste tid har der været omtale i medierne af, at amerikanske repræsentationer foretager overvågning

Læs mere

Retningslinier. for. Video-overvågning i Faxe Kommune

Retningslinier. for. Video-overvågning i Faxe Kommune Retningslinier for Video-overvågning i Faxe Kommune Formål Formålet med i Faxe Kommune er at beskytte kommunens ejendomme og værdier mod kriminelle handlinger samt tilføre tryghed for ansatte i kommunen

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje

Forslag. Lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje Til lovforslag nr. L 185 Folketinget 2013-14 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 3. juni 2014 Forslag til Lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje (Indgreb i meddelelseshemmeligheden,

Læs mere

Forsikring & Pension Philip Heymans Allé 1 2900 Hellerup

Forsikring & Pension Philip Heymans Allé 1 2900 Hellerup Forsikring & Pension Philip Heymans Allé 1 2900 Hellerup 14. maj 2012 Orientering om nye regler om private dataansvarliges anmeldelsespligt Datatilsynet Borgergade 28, 5. 1300 København K CVR-nr. 11-88-37-29

Læs mere

Erfaringer med tv-overvågning foretaget af boligorganisationer og idrætsanlæg

Erfaringer med tv-overvågning foretaget af boligorganisationer og idrætsanlæg Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del Bilag 176 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 18. marts 2014 Kontor: Forvaltningsretskontoret Sagsbeh: Sultana Baig

Læs mere

7. Bekendtgørelse om Dansk radiogrænseflade nr. 00 032 for laveffekts

7. Bekendtgørelse om Dansk radiogrænseflade nr. 00 032 for laveffekts Se høringsliste 28. marts 2015 Sag 2015-2686 /PEMAKN Høring om udkast til nye/ændrede bekendtgørelser på radiofrekvensområdet Hermed udsendes i høring følgende udkast til nye/ændrede regler på frekvensområdet:

Læs mere

64 E-handelsloven Direktivet om elektronisk handel blev gennemført i dansk ret ved lov nr. 227 af 22. april 2002 om tjenester i informationssamfundet, herunder visse aspekter af elektronisk hand el. Loven,

Læs mere

DEN NYE PRIVATVEJSLOV SET UDEFRA

DEN NYE PRIVATVEJSLOV SET UDEFRA Horten Philip Heymans Allé 7 2900 Hellerup Tlf +45 3334 4000 Fax +45 3334 4001 J.nr. 152342 DEN NYE PRIVATVEJSLOV SET UDEFRA AF ANDERS VALENTINER-BRANTH OG HENRIK SAUER Folketinget har vedtaget en ny privatvejslov,

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget L 65 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-156-0047 Dok.: JKA40191 Besvarelse af spørgsmål nr. 13 af 24. februar

Læs mere

Bekendtgørelse om udbud af online væddemål

Bekendtgørelse om udbud af online væddemål Bekendtgørelse om udbud af online væddemål I medfør af 11, stk. 4, 36, stk. 2, 41, stk. 1, og 60 i lov nr. 848 af 1. juli 2010 om spil fastsættes: Kapitel 1 Anvendelsesområde 1. Bekendtgørelsen finder

Læs mere

Statens Luftfartsvæsen Bestemmelser for Civil Luftfart

Statens Luftfartsvæsen Bestemmelser for Civil Luftfart Statens Luftfartsvæsen Bestemmelser for Civil Luftfart BL 7-26 Bestemmelser om flyvesikkerhedsstyring i forbindelse med udøvelse af lufttrafikstyring Udgave 1, 17. juni 2003 I medfør af 54 og 149, stk.

Læs mere

Brug af webcam på offentligt tilgængelige steder

Brug af webcam på offentligt tilgængelige steder Jan Trzaskowski - www.legalriskmanagement.com - Brug af webcam på offentligt tilgængelige steder Jan Trzaskowski Copenhagen Business School 1 Et webcam er et TV-kamera, som kan tilsluttes en computer med

Læs mere

22. maj 2015. Høringssvar fra Modelflyvning Danmark på Fremtidens regulering af civile droner

22. maj 2015. Høringssvar fra Modelflyvning Danmark på Fremtidens regulering af civile droner 22. maj 2015 Høringssvar fra Modelflyvning Danmark på Fremtidens regulering af civile droner Forord. Vi har fra Modelflyvning Danmarks side med interesse læst Fremtidens regulering af civile droner, som

Læs mere

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3096 - RIA Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3096 - RIA Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3096 - RIA Bilag 3 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Supplerende samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområde, der forventes behandlet på

Læs mere

Hvad må man tage billeder af? Vi kommer ikke ind på ophavsret. Helt andet og meget større emne! Vi taler kun om danske forhold!

Hvad må man tage billeder af? Vi kommer ikke ind på ophavsret. Helt andet og meget større emne! Vi taler kun om danske forhold! Hvad må man tage billeder af? Vi kommer ikke ind på ophavsret. Helt andet og meget større emne! Vi taler kun om danske forhold! Generelt Reglerne i Danmark er forholdsvis skrappe, men vurderes oftest i

Læs mere

Statens Luftfartsvæsen Bestemmelser for Civil Luftfart

Statens Luftfartsvæsen Bestemmelser for Civil Luftfart Statens Luftfartsvæsen Bestemmelser for Civil Luftfart BL 3-2 Bestemmelser om etablering af offentlige IMC-flyvepladser Udgave 2, 10. marts 1993 I medfør af 52, 148 og 149, stk. 10, i lov om luftfart,

Læs mere

UDKAST. Vejledning om udrulning af bredbånd i medfør af erhvervsfremmeloven

UDKAST. Vejledning om udrulning af bredbånd i medfør af erhvervsfremmeloven UDKAST 15. oktober 2013 Vejledning om udrulning af bredbånd i medfør af erhvervsfremmeloven 1. Indledning Denne vejledning til erhvervsfremmeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1715 af 16. december 2010,

Læs mere

Årlig redegørelse fra tilsynsudvalget vedrørende politiets og forsvarets efterretningstjenesters behandling af personoplysninger (Wamberg-udvalget)

Årlig redegørelse fra tilsynsudvalget vedrørende politiets og forsvarets efterretningstjenesters behandling af personoplysninger (Wamberg-udvalget) Oluf Engell Årlig redegørelse fra tilsynsudvalget vedrørende politiets og forsvarets efterretningstjenesters behandling af personoplysninger (Wamberg-udvalget) Partner Tlf 33 34 50 00 oe@bruunhjejle.dk

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 2 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 2 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 2 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Kommissionens forslag til Rådets afgørelse om den holdning,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af forskellige lovbestemmelser om obligatorisk digital kommunikation m.v. Lovforslag nr. L 16 Folketinget 2012-13

Forslag. Lov om ændring af forskellige lovbestemmelser om obligatorisk digital kommunikation m.v. Lovforslag nr. L 16 Folketinget 2012-13 Lovforslag nr. L 16 Folketinget 2012-13 Fremsat den 3. oktober 2012 af erhvervs- og vækstministeren (Ole Sohn) Forslag til Lov om ændring af forskellige lovbestemmelser om obligatorisk digital kommunikation

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om vagtvirksomhed

Bekendtgørelse af lov om vagtvirksomhed Bekendtgørelse af lov om vagtvirksomhed Herved bekendtgøres lov nr. 266 af 22. maj 1986 om vagtvirksomhed med de ændringer, der følger af 2 i lov nr. 936 af 27. december 1991, 2 i lov nr. 386 af 20. maj

Læs mere

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 1 6 L U J J @ H U M A N R I G H T

Læs mere

Hvad er en drone? Må jeg flyve med drone? Hvad skal jeg bruge en drone til? - og hvilken type drone skal jeg vælge? Hvad koster det?

Hvad er en drone? Må jeg flyve med drone? Hvad skal jeg bruge en drone til? - og hvilken type drone skal jeg vælge? Hvad koster det? Hvad er en drone? Må jeg flyve med drone? Hvad skal jeg bruge en drone til? - og hvilken type drone skal jeg vælge? Hvad koster det? Hvad er en drone? Med drone forstås en hanlig arbejdsbi - men er også

Læs mere

(Fremtidens) Regulering af cloud computing

(Fremtidens) Regulering af cloud computing (Fremtidens) Regulering af cloud computing Dansk Automationsselskab 2012 Jacob Voetmann Kont. for it-arkitektur og standardisering Digitaliseringsstyrelsen javoe@digst.dk Digitaliseringsstyrelsen og cloud

Læs mere

Tv-overvågning. Marts 2008

Tv-overvågning. Marts 2008 Tv-overvågning Marts 2008 Indholdsfortegnelse Om pjecen Hvilke love gælder for tv-overvågning?... 4 Hvem fører tilsyn med tv-overvågning?... 4 Kort om tv-overvågningsloven og persondataloven Hvad omfatter

Læs mere

Advokat (H), partner Anders Aagaard. Ledelsesansvar for IT-sikkerhed

Advokat (H), partner Anders Aagaard. Ledelsesansvar for IT-sikkerhed Advokat (H), partner Anders Aagaard Ledelsesansvar for IT-sikkerhed 1 AGENDA Ledelsens opgaver og ansvar Persondataforordningen Cases 2 Ledelsens opgaver og ansvar Selskabsloven hard law: SL 115: I kapitalselskaber,

Læs mere

Pejling bør reguleres

Pejling bør reguleres Artiklen blev offentliggjort i Lov & Ret nr. 8, december 2004. Se endvidere omtalen i blandt andet: http://politiken.dk/visartikel.iasp?pageid=349243 og http://www.berlingske.dk/indland/artikel:aid=516042/,

Læs mere

Retspolitisk Forenings kommentar til udkast til beretning nr. 3 fra Folketingets Retsudvalg og Kulturudvalg.

Retspolitisk Forenings kommentar til udkast til beretning nr. 3 fra Folketingets Retsudvalg og Kulturudvalg. R E T S P O L I T I S K F O R E N I N G Retspolitisk Forenings kommentar til udkast til beretning nr. 3 fra Folketingets Retsudvalg og Kulturudvalg. Indledende bemærkninger og problemstilling. Retspolitisk

Læs mere

Klage over behandling af spørgsmål, der ikke er afgørelser SKAT s retningslinier for behandling af indsigelser SKM2013.211.SKAT

Klage over behandling af spørgsmål, der ikke er afgørelser SKAT s retningslinier for behandling af indsigelser SKM2013.211.SKAT - 1 Klage over behandling af spørgsmål, der ikke er afgørelser SKAT s retningslinier for behandling af indsigelser SKM2013.211.SKAT Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) SKAT har ved en meddelelse

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.3.2015 COM(2015) 138 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om udøvelse af de delegerede beføjelser, der tillægges Kommissionen i henhold

Læs mere

Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar

Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar 3. juni 2013 Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar i det offentlige 1. Hvorfor er der behov for en statusanalyse? I regeringens handlingsplan for virksomheders samfundsansvar 2012-15

Læs mere

Oversigt over de retlige problemer ved efterforskning af mistanke om forsikringssvindel. 1. Baggrund

Oversigt over de retlige problemer ved efterforskning af mistanke om forsikringssvindel. 1. Baggrund P R O F E S S O R, D R. J U R. M A D S B R Y D E A N D E R S E N Oversigt over de retlige problemer ved efterforskning af mistanke om forsikringssvindel 10. JUNI 2010 I 1. Baggrund Efter opdrag fra Forsikring

Læs mere

Finanstilsynet Sendt på mail til Lotte Søgaard på LOS@ftnet.dk og Lars Østergaard på LOE@ftnet.dk

Finanstilsynet Sendt på mail til Lotte Søgaard på LOS@ftnet.dk og Lars Østergaard på LOE@ftnet.dk Finanstilsynet Sendt på mail til Lotte Søgaard på LOS@ftnet.dk og Lars Østergaard på LOE@ftnet.dk MiFID - kommentarer til specialudvalgsnotat om forslag til revision af direktivet om markeder for finansielle

Læs mere

Høringsperioden afsluttes den 9. oktober 2014, og det endelige lovforslag forventes fremsat i januar 2015.

Høringsperioden afsluttes den 9. oktober 2014, og det endelige lovforslag forventes fremsat i januar 2015. 9. september 2014 Nyhedsbrev Bank & Finans Implementering af Solvens II-Direktivet i dansk ret Finanstilsynet sendte den 28. august 2014 lovforslag ( Lovforslaget ) til implementering af dele af Europa-Parlamentets

Læs mere

VEJLEDENDE SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER FOR EL-TAVLE BRANCHEN

VEJLEDENDE SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER FOR EL-TAVLE BRANCHEN VEJLEDENDE SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER FOR EL-TAVLE BRANCHEN 1. Generelt 1.1. Disse almindelige salgs- og leveringsbetingelser finder anvendelse, i det omfang de ikke udtrykkeligt fraviges ved anden

Læs mere

Michael Teschl Etik Portalerne ApS Lotusvej 58 2300 København S. Sendt til: mt@etikportalen.dk

Michael Teschl Etik Portalerne ApS Lotusvej 58 2300 København S. Sendt til: mt@etikportalen.dk Michael Teschl Etik Portalerne ApS Lotusvej 58 2300 København S Sendt til: mt@etikportalen.dk 14. marts 2013 Vedrørende behandling af personoplysninger hos Etik Portalerne ApS Datatilsynet Borgergade 28,

Læs mere

UDKAST (17/4 08) Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø (Gennemførelse af dele af Anerkendelsesdirektivet m.v.)

UDKAST (17/4 08) Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø (Gennemførelse af dele af Anerkendelsesdirektivet m.v.) Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) AMU alm. del - Bilag 178 Offentligt UDKAST (17/4 08) Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø (Gennemførelse af dele af Anerkendelsesdirektivet m.v.) 1 I lov

Læs mere

Anbefaling og spørgsmål til luftfartsselskaber som følge af flyulykken i Frankrig

Anbefaling og spørgsmål til luftfartsselskaber som følge af flyulykken i Frankrig Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon Fax 7262 6790 pers@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Notat Anbefaling og spørgsmål til luftfartsselskaber som følge af flyulykken i Frankrig Dato

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget L 65 - Svar på Spørgsmål 7 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-156-0041 Dok.: HTR40329 Besvarelse af spørgsmål nr. 7 af 12. januar

Læs mere

G ORRISSEN F EDERSPIEL K IERKEGAARD Advokatfirma

G ORRISSEN F EDERSPIEL K IERKEGAARD Advokatfirma Notat om regulering af legepladssikkerhed Til: Brancheforeningen P.I.L. Fra: Gorrissen Federspiel Kierkegaard Dato: 23. februar 2006 Legepladssikkerhed 1. Generelt lovgrundlag Det generelle udgangspunktet

Læs mere

Kommissorium for Udvalg om åbenhed om den økonomiske støtte til politiske partier

Kommissorium for Udvalg om åbenhed om den økonomiske støtte til politiske partier Lovafdelingen Dato: 11. marts 2014 Kontor: Lovkvalitetskontoret Sagsbeh: Katrine Busch Sagsnr.: 2011-750-0013 Dok.: 1109053 Kommissorium for Udvalg om åbenhed om den økonomiske støtte til politiske partier

Læs mere

Journalistisk etik for dokumentarudsendelser på TV 2

Journalistisk etik for dokumentarudsendelser på TV 2 Journalistisk etik for dokumentarudsendelser på TV 2 Dette notat beskriver retningslinjerne for journalistisk etik for dokumentarudsendelser på TV 2. Dokumentarudsendelser på TV 2 efterlever desuden de

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013

Miljøtilsynsplan 2013 Miljøtilsynsplan 2013 udarbejdet af Land, By og Kultur, 18. juli 2013 M i l j ø t i l s y n s p l a n 2 0 1 3 S i d e 2 I N D H O L D S F O R T E G N E L S E 1. Indledning... 3 2. Planens geografiske område...

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt Europaudvalget og Erhvervs- og Vækst-, og Eksportudvalget ERU. Udvalgssekretæren EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 22.

Læs mere

Comment Response Document (CRD) ifm. ændring til ATS-instruks 0, 12 og 20 pr. juni 2015

Comment Response Document (CRD) ifm. ændring til ATS-instruks 0, 12 og 20 pr. juni 2015 Comment Response Document (CRD) ifm. ændring til ATS-instruks 0, 12 og 20 pr. juni 2015 Version: 08.06.2015 ATS-instruks 0, 12 og 20 Bestemmelse: Høringssvar Trafikstyrelsens bemærkninger Generelt ATS-instruks

Læs mere

Datatilsynets udtalelse af 15. oktober 2009 vedhæftes.

Datatilsynets udtalelse af 15. oktober 2009 vedhæftes. Region Syddanmark Damhaven 12 7100 Vejle Sendt til kontakt@regionsyddanmark.dk 4. februar 2013 Vedrørende sikkerhedsbrist i Region Syddanmark Datatilsynet Borgergade 28, 5. 1300 København K CVR-nr. 11-88-37-29

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0609 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0609 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0609 Bilag 1 Offentligt Lovafdelingen Dato: 15. november 2010 Kontor: Statsretskontoret Sagsnr.: 2010-7614-0030 Dok.: OTE40148 G R U N D - O G N Æ R H E D S N O T A T vedrørende

Læs mere

KLs forslag til forbedring af EUs persondataforordning

KLs forslag til forbedring af EUs persondataforordning Holdningspapir KLs forslag til forbedring af EUs persondataforordning Baggrund Europa-Kommissionen har foreslået, at det nuværende persondatadirektiv 1 skal opdateres som en forordning. Persondatadirektivet

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis Marts 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 16/2012 om Danmarks indsats i Arktis Ministeren

Læs mere

Grønbog om forbedret ophugning af skibe (KOM (2007) 269)

Grønbog om forbedret ophugning af skibe (KOM (2007) 269) Europaudvalget 2006-07 EUU Alm.del EU Note 73 Offentligt Folketinget Europaudvalget, Erhvervsudvalget og Miljø- og Planlægningsudvalget Christiansborg, den 3. august 2007 EU-Konsulenten Til udvalgets medlemmer

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Tv-overvågning (TVO)

Tv-overvågning (TVO) Tv-overvågning (TVO) Kravspecifikation Certificering af TVO-installationsvirksomheder Indholdsfortegnelse 10 Forord side 2 20 Krav til certificeringsorganet side 2 30 Krav til installationsvirksomheden

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget, Erhvervs-, Vækst og Eksportudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Nye forslag vil påvirke

Læs mere

Sagens omstændigheder:

Sagens omstændigheder: Kendelse af 19. marts 1997. J.nr. 96-86.232. Nærmere bestemt virksomhed krævede tilladelse som fondsmæglerselskab. Lov om værdipapirhandel 4, stk. 2. Lov om fondsmæglerselskaber 1. Bekendtgørelse nr. 721

Læs mere

Nr. 1 16. juli 2014. Vegleiðing til kunngerð um útveiting av týðandi virkisøkjum

Nr. 1 16. juli 2014. Vegleiðing til kunngerð um útveiting av týðandi virkisøkjum Nr. 1 16. juli 2014 Vegleiðing til kunngerð um útveiting av týðandi virkisøkjum (Vejledning til bekendtgørelse om outsourcing af væsentlige aktivitetsområder) 1. Indledning 1.1. Kunngerð nr. 1 frá 16.

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0180 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0180 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0180 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet,

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Lovbekendtgørelse nr. 1527 af 19. december 2004 Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Herved bekendtgøres lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. lovbekendtgørelse nr. 553 af 2.

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk

RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om søredningstjenestens effektivitet (beretning nr. 5/02) 1. I mit notat til

Læs mere

lov nr. 429 af 31/05/2000 med senere ændringer om behandling af personoplysninger (Persondataloven).

lov nr. 429 af 31/05/2000 med senere ændringer om behandling af personoplysninger (Persondataloven). Bilag 6 Databehandleraftale og databehandlerinstruks 1. Leverandøren overholder de til enhver tid gældende regler og forskrifter for behandling af personoplysninger under Kontrakten, herunder: lov nr.

Læs mere

Landstingsforordning nr. 12 af 3. november 1994 om elektriske stærkstrømsanlæg og elektrisk materiel.

Landstingsforordning nr. 12 af 3. november 1994 om elektriske stærkstrømsanlæg og elektrisk materiel. Side 1 af 5 Landstingsforordning nr. 12 af 3. november 1994 om elektriske stærkstrømsanlæg og elektrisk materiel. I medfør af l, 4 og 13 i Lov for Grønland nr. 943 af 23. december 1986 om el, vand og varme,

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om grænsekontrollen. Maj 2008

Notat til Statsrevisorerne om beretning om grænsekontrollen. Maj 2008 Notat til Statsrevisorerne om beretning om grænsekontrollen Maj 2008 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om grænsekontrollen (beretning nr. 4/04) 28. april 2008 RN A307/08

Læs mere

Bekendtgørelse om besætningsmedlemmers udsættelse for støj (Støjbekendtgørelsen) 1)

Bekendtgørelse om besætningsmedlemmers udsættelse for støj (Støjbekendtgørelsen) 1) Bekendtgørelse nr. 18 af 9. januar 2006 Bekendtgørelse om besætningsmedlemmers udsættelse for støj (Støjbekendtgørelsen) 1) I medfør af 40 g, stk. 1 og stk. 2, jf. 149, stk. 7 og stk. 10, i lov om luftfart,

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere

X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere regler om, i hvilke tilfælde en forvaltningsmyndighed

Læs mere

Vejledning 29. januar 2007

Vejledning 29. januar 2007 Vejledning 29. januar 2007 Vejledning om anvendelse af mobiltelefoner, notebooks mv. i retslokaler 1 Indledning...2 1.1 Baggrund...2 1.2 Vejledningens udformning...2 2 Generelt om brug af mobiltelefoner,

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

Compliance og international forsikring til erhvervslivet

Compliance og international forsikring til erhvervslivet Europæiske ERV sætter fokus på : Compliance og international forsikring til erhvervslivet Hvad betyder det for din virksomhed? Compliance i et forsikringsperspektiv ved forretningsrejse og udstationering

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 5. december 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kreditvurderingsbureauer. KOM(2008)704

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Denne Vejledning Et vigtigt element i indsatsen for at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. december 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. december 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. december 2013 Sag 226/2013 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T1 (advokat Steen Moesgaard, beskikket) og T2 (advokat Henrik Perregaard, beskikket) I tidligere instanser

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 L 119 Bilag 7 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 L 119 Bilag 7 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 L 119 Bilag 7 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K./.

Læs mere

Persondataloven og sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter

Persondataloven og sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter Persondataloven og sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter Fuldmægtig Signe Astrid Bruun Fuldmægtig Martin Nybye-Petersen Datatilsynet 9. januar 2014 Dagens Program Datatilsynets struktur og arbejdsopgaver

Læs mere

Kommissionen har den 7. december 2011 offentliggjort forslag til forordning om europæiske venturefonde, KOM (2011) 860.

Kommissionen har den 7. december 2011 offentliggjort forslag til forordning om europæiske venturefonde, KOM (2011) 860. HØRINGSSVAR FORSLAG TIL FORORDNING OM EUROPÆISKE VENTUREFONDE 1. INTRODUKTION Kommissionen har den 7. december 2011 offentliggjort forslag til forordning om europæiske venturefonde, KOM (2011) 860. Forslaget

Læs mere

MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG VÆRDIPAPIRER - MiFID II og MiFIR

MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG VÆRDIPAPIRER - MiFID II og MiFIR MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG VÆRDIPAPIRER - MiFID II og MiFIR 1 Formål EU-Kommissionen stillede den 20. oktober 2011 forslag til en revision af det nugældende direktiv om markeder for finansielle

Læs mere

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, SOM TAGER I BETRAGNING, AT - digitalisering af og onlineadgang til medlemsstaternes

Læs mere

Notat om. Skoleledernes

Notat om. Skoleledernes Notat om Skoleledernes tilsyns ansvar 2013 tilsynsansvar Skolelederforeningen har udarbejdet et notat som en hjælp for medlemmerne til at få afklaret skoleledernes tilsynsansvar over for eleverne ved skolerejser

Læs mere

Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1)

Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1) Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1) I medfør af 3, stk. 3, 17, 37 og 43, 50, stk. 4, 52, stk. 1, 55, og 72, stk. 1, i lov nr. 1424 af 21. december

Læs mere

Forsvarets videregivelse af personaleoplysninger til brug for markedsføring

Forsvarets videregivelse af personaleoplysninger til brug for markedsføring Forsvarets videregivelse af personaleoplysninger til brug for markedsføring Brevdato: 19.08.08 Journalnummer: 2008-632-0034 Datatilsynet vender hermed tilbage til sagen, hvor Forsvarets Personeltjeneste

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder Den Europæiske Patentdomstol Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder April 2014 Den Europæiske Patentdomstol Resume Som optakt til afstemningen om den fælles patentdomstol har Ingeniørforeningen i

Læs mere

Bekendtgørelse om import og salg samt eksport af batterier og akkumulatorer 1)

Bekendtgørelse om import og salg samt eksport af batterier og akkumulatorer 1) Bekendtgørelse om import og salg samt eksport af batterier og akkumulatorer 1) I medfør af 8, stk. 1, 22, stk. 4, 30, stk. 2, 45, stk. 1, og 59, stk. 4, i lov om kemikalier, jf. lovbekendtgørelse nr. 878

Læs mere