Vejledning om pipelines til olieprodukter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning om pipelines til olieprodukter"

Transkript

1 Vejledning om pipelines til olieprodukter Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr

2

3 Indhold 1 INDLEDNING VEJLEDNINGENS BAGGRUND OG ANVENDELSE ORDLISTE DEFINITION AF PIPELINES En typisk pipeline ANVENDELSE AF PIPELINES TIL ANDRE PRODUKTER 8 2 LOVGIVNING OLIETANKBEKENDTGØRELSEN ARBEJDSTILSYNETS REGLER ANDEN RELEVANT MILJØLOVGIVNING Risikobekendtgørelsen Godkendelsesbekendtgørelsen Jordforureningsloven og miljøbeskyttelsesloven 12 3 ETABLERING AF PIPELINES TILSYNSMYNDIGHEDENS TILLADELSE Hvornår er der tale om etablering Samarbejde med andre parter Det landsdækkende ledningsregister (LER) Forslag til opbygning af en 19-tilladelse VVM-REGLERNE OMFATTER ALLE ETABLERINGER OG ÆNDRINGER KONSTRUKTION KORROSIONSBESKYTTELSE Forebyggelse af udvendig korrosion ved belægninger Katodisk beskyttelse Forebyggelse af indvendig korrosion KONTROL AF TÆTHED VED ETABLERING Kortvarig trykprøve med vand Langvarig trykprøve med vand 21 4 EKSISTERENDE PIPELINES TILSYN, EGENKONTROL, OMFANG OG HYPPIGHED Eksempel på egenkontrol KRAV TIL KONTROL AF TÆTHED VED DRIFT Trykprøvning med olieprodukt Computational Pipeline Monitoring, CPM Intelligent Pigging Kontrol af indvendig korrosion Detektorer Linjevandring Stedvis frigravning Overvågning af katodisk beskyttelse Vandanalyser Forebyggelse af skader påført af tredjepart SLØJFNING AF PIPELINES 33 3

4 5 BEREDSKAB VED UHELD LOVGIVNINGSKRAV VED LÆKAGER BEREDSKABSPLAN FOR PIPELINES RISIKO FOR LÆKAGER ELLER BRAND PÅ PUMPESTATIONER 36 6 REFERENCER 37 BILAG A - KONSTRUKTIONSKRAV 39 BILAG B - METODER TIL KONTROL AF PIPELINES TÆTHED 41 4

5 1 Indledning 1.1 Vejledningens baggrund og anvendelse Pipelines til transport af olieprodukter er i dag reguleret i olietankbekendtgørelsen /1/, der har hjemmel i miljøbeskyttelsesloven /4/. Reguleringen består i, at der i olietankbekendtgørelsen er udstukket nogle få overordnede krav vedr. etablering og drift af pipelines (se også afsnit 2.1). Selve detailreguleringen, herunder f.eks. tilsyn med pipelines og vilkår i tilladelser til etablering og drift, har de relevante tilsynsmyndigheder hidtil vurderet uden vejledning fra Miljøstyrelsen. Formålet med denne vejledning er at udfylde dette tomrum. I forbindelse med kommunalreformen trådte en ny olietankbekendtgørelse/2/ i kraft den 1. januar 2007 (afløst af nugældende bekendtgørelsen /1/ pr. 15. juli 2007). Ved årsskiftet blev tilsynet med de større pipelines således lagt over til Miljøcenter Odense (staten) imens de mindre pipelines fortsat er underlagt kommunalt tilsyn. Der har generelt været en efterspørgsel efter en vejledning i de mere tekniske forhold omkring etablering og drift af pipelines, herunder egenkontrol af tæthed. Dette søges opfyldt ved denne vejledning. Yderligere er formålet med vejledningen, at tilsynsmyndigheden herigennem kan få indsigt i de væsentligste regler, der kan være relevante for pipelines. I vejledningen lægges der primært vægt på eksisterende pipelines og tilsynet med disse. Vejledningen kan herved være en hjælp i forhold til en vurdering af eventuelle eksisterende (drifts)vilkår for pipelines. Det er ikke hensigten, at en eksisterende pipeline skal opfylde samme krav, som man ville stille til en ny pipeline. Endelig er det hensigten, at vejledningen også kan tjene til inspiration i tilfælde, hvor tilsynsmyndigheden skal udstede en tilladelse til etablering af pipelines/olierørledninger (se afsnit 1.3). Vejledningen henvender sig primært til myndigheder, der har tilsynet med pipelines men kan også bruges af ejere og brugere af disse anlæg. Udarbejdelsen af vejledningen er sket i samarbejde med: Arbejdstilsynet, Skov & Naturstyrelsen, Beredskabsstyrelsen, Kommunernes Landsforening (KL), Københavns Kommune, Dong Energy; DONG Oil Pipe A/S, Foreningen Danske Olieberedskabslagre (FDO), Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste (FBE) og Forsvarets Depot og Distribution (FDD). Vejledningen omfatter kun pipelines til transport af olieprodukter på land. Vejledningen omfatter således ikke pipelines til transport af gas eller pipelines til transport af olieprodukter i havet (se afsnit 1.3). 5

6 1.2 Ordliste Adskillelses-gris Bio-olie Computational Pipeline Monitoring, CPM Intelligent pigging Line Leak Detektor Olierørledning Prop der sendes igennem en pipeline ved f.eks. kvælstoftryk (se figur 3). Proppen kan eksempelvis anvendes til at rense en pipeline for vand efter en trykprøvning. Flydende brændstof udvundet af biologisk materiale, eksempelvis raps, til anvendelse i fyringsanlæg eller forbrændingsmotorer. Elektronisk overvågningssystem til pipelines. En metode til undersøgelse af (aspekter af) en pipelines tilstand, som kan udføres, mens pipelinen er i drift. Måleudstyret indbygges i en intelligent pig, mere korrekt in-line inspection tool (ILI-tool). Den intelligente gris indeholder strømforsyning og udstyr til at måle, hvor langt grisen har bevæget sig. Måleudstyret kan sige noget om stålvæggens tilstand og inkluderer en datalogger. En anordning, i forbindelse med trykrør i eller ved den pågældende pumpe, der afbryder pumpning eller reducerer pumpens udløb til minimalt flow i tilfælde af lækage på trykrøret. Rørledning til transport af olie der 1) har en længde på mere end 70 km eller 2), som består af flere mindre rørledninger, der anvendes til samme formål, som tilsammen har en længde på mere end 70 km og ejes af samme ejer, jf. olietankbekendtgørelsens 1, stk. 2. Pipeline Rørsystem til transport af olieprodukter over tredjemands ejendom mellem tanke på land og olierørledninger, jf. olietankbekendtgørelsens 6, nr. 15 (se definition af pipelines afsnit 1.3). 6

7 1.3 Definition af pipelines En pipeline defineres i olietankbekendtgørelsens 6, nr. 15 /1/ som et rørsystem til transport af olieprodukter over tredjemands ejendom mellem tanke på land. Dertil kommer, at følgende olierørledninger, jf. 1, stk. 2, også er omfattet og benævnes pipelines: 1) olierørledninger, der har en længde på mere end 70 km, eller 2) olierørledninger, der består af flere stykker rørledninger, der anvendes til samme formål, som tilsammen har en længde på mere end 70 km og ejes af samme ejer. Følgende pipelines er omfattet af ovenstående punkt 1) og 2): DONG Energy s olierørledning (fra vesterhavskysten til Fredericia) Forsvarets North European Pipeline System ; NEPS Pipelines ejet af Foreningen Danske Olieberedskabslagre (FDO). Disse 3 systemer udgør langt hovedparten af pipelines i Danmark. Dele af de ovenstående navngivne olierørledninger er ikke omfattet af definitionen af pipelines, fordi de ikke forløber mellem tanke på land. Dette er årsagen til, at olierørledninger er nævnt særskilt i olietankbekendtgørelsen under 1, stk. 2. Tilsynet m.v. med de 3 nævnte pipeline-systemer omfatter alle strækninger af disse, også de dele der løber igennem f.eks. fjorde og bælter. Endvidere omfattes de forgreninger af ledningerne, der måtte ende på f.eks. en pier (mole) for tilslutning til tankskibe. Olietankbekendtgørelsen omfatter kun pipelines, der anvendes, eller påtænkes anvendt, til transport af olieprodukter samt dampe af disse (for anvendelse af pipelines til andre produkter, se afsnit 1.5). Olieprodukter defineres i olietankbekendtgørelsens 6, nr. 11 som: Råolie samt alle ikke-vandopløselige mineralske olieprodukter, som eksempelvis fyringsolie, dieselolie, benzin, petroleum og smøreolie. I tilfælde hvor en pipeline løber til eller fra f.eks. et brændstoflager (godkendelsespligtigt efter godkendelsesbekendtgørelsen /3/), er der ingen klare regler for, hvor et brændstoflager slutter, og pipelinen begynder, hvorfor grænsen typisk sættes ved de første ventiler, på det areal hvor brændstoflagret ligger (se afsnit 2.3). Pumper, de tilhørende ventiler, instrumentering og andet armatur, som sidder mellem et tankanlæg og en pipeline, vil normalt blive betragtet som en del af tankanlæggets rørsystem. En pumpestation i tilknytning til en pipeline betragtes som værende en del af pipelinen. En pumpestation skal derfor indgå i en pipelines tilladelse og tilsyn En typisk pipeline En pipeline består af et langt stålrør sammensat af mange mindre segmenter på imellem ca. 6 til 12 meter. 7

8 Rørets diameter varierer alt efter, hvor store mængder røret er beregnet til at skulle transportere. Typisk opereres der med størrelser imellem ca. 4 og ca. 20 tommer (en tomme svarer til ca. 2,54 cm). Godstykkelsen varierer også, typisk imellem ca mm. For at skabe et tryk på pipelinen, så der kan transporteres olieprodukter igennem, er der en eller flere pumpestationer tilknyttet. Trykket i en pipeline vil afhænge af dimensioneringen og anvendelsen, og varierer således fra få bar til f.eks. 80 bar på udvalgte steder i forsvarets NEPS-system. En pipeline kan både være nedgravet eller overjordisk eller vekselvis begge dele. Nedgravede pipelines ligger oftest med en jorddækning på ca. en halv meter eller mere, og er markeret i terrænet med markeringspæle. Placeringen af en pipeline på en ejendom er typisk tinglyst således, at ejeren eller brugeren af pipelinen har ret til at tilse ledningen m.v. Dette også for at sætte restriktioner i forhold til arealanvendelsen, der hvor pipelinen er placeret. Omvendt har tinglysningen også til formål at sikre, at fremtidige ejere har kendskab til ledningen og de restriktioner, den indebærer for arealanvendelsen. På figur 1 ses et eksempel på en nedgravet pipeline. Figur 1. Nedgravet pipeline. Det lodrette rør er en del af en (kugle)ventil (DONG Energy A/S). 1.4 Anvendelse af pipelines til andre produkter Brug af en pipeline til flere forskellige produkter, som hver især har forskellige egenskaber, bør medføre, at ejer eller bruger overvejer, om dette kan føre til forværrede korrosionsforhold på indersiden. Mht. brug af pipelines til ethanol skal man være opmærksom på, at ethanol er blandbar med vand. Dertil kommer, at ethanol også ofte indeholder vand. Dette kan have både positive og negative konsekvenser. Den positive konsekvens består i, at eventuelle vandsøer i lavpunkter i pipelinen vil blive udtørret, hvis der i en periode transporteres ethanol der er blandbar med vand. Den negative konsekvens kan opstå, når der efterfølgende transporteres olieprodukter. Rester af ethanol vil blive blandet op med olieproduktet. Et eventuelt vandindhold i ethanolen kommer ikke med i olie/ethanol- 8

9 blandingen. Vandet vil enten blive efterladt i en sø eller blive mekanisk revet med. Hvis det efterlades, er der risiko for korrosion. Hvor meget, der evt. efterlades, afhænger af rørets geometri, strømningshastighed og evt. anvendelse af adskillelses-grise. Bio-olier er anderledes. De er ikke blandbare med vand, men de kan til gengæld godt have et relativt stort indhold af dispergeret vand. En lang pipeline med moderat strømningshastighed er en meget effektiv separator, så dette kan i sig selv give anledning til bundfældning af vandet. Der er for tiden ikke brugbar erfaring med transport af bio-olier i pipelines, endnu mindre med forhold i eventuelle blandingszoner ved vekslen mellem forskellige produkter, herunder mineralolie og bio-olie. Såfremt sådanne skiftende driftsforhold skulle blive aktuelle for en pipeline, skal ejer eller bruger redegøre for de foranstaltninger, som påtænkes iværksat for at sikre pipelinen mod en højere hastighed af nedbrydning, herunder mod mulig højere korrosionshastighed på indersiden. Brugeren eller ejeren skal tillige sikre sig, at brugen af de forskellige stoffer er omfattet af den pågældende pipelines tilladelse. Det ligger uden for denne vejlednings rammer at gå nærmere ind i anvendelser af pipelines til andet end mineralolieprodukter. 9

10 2 Lovgivning Etablering af pipelines imellem tanke på land har siden 1970 krævet tilsynsmyndighedens godkendelse. Der har altid været sammenfald mellem tilsyns- og godkendelsesmyndighed (herefter benævnt tilsynsmyndighed). I 1970 var Indenrigsministeriet tilsynsmyndighed. I perioden fra 1974 og frem til vedtagelsen af olietankbekendtgørelsen i 1999 var Miljøstyrelsen tilsynsmyndighed. Herefter og frem til bekendtgørelsen fra 2005 var det kommunen, der skulle give tilladelser og føre tilsyn, dog med undtagelse af pipelines der krydsede kommunegrænser, hvor amtet var tilsynsmyndighed. 2.1 Olietankbekendtgørelsen Efter kommunalreformen og ikrafttrædelse af olietankbekendtgørelsen den 1. januar 2007 (afløst af nugældende bekendtgørelsen /1/ pr. 15. juli 2007) er det Miljøcenter Odense (staten) der fører tilsyn med pipelines der har en længde på mere end 70 km, eller pipelines der består af flere stykker rørledninger, der anvendes til samme formål, som tilsammen har en længde på mere end 70 km og ejes af samme ejer. Dette betyder at Miljøcenter Odense fører tilsyn med følgende pipelines: Forsvarets NEPS-system, Dong Energy s pipeline og FDO s pipelines. Kommunerne fører tilsyn med de resterende (mindre) pipelines. Det fremgår af 23 i olietankbekendtgørelsen /1/, at etablering af pipelines kræver en tilladelse efter 19 i miljøbeskyttelsesloven /4/. Det er således fortsat et krav, at den kommende ejer eller bruger af en pipeline, skal indhente en tilladelse fra tilsynsmyndigheden. Hvis en pipeline løber gennem flere kommuner, er der flere kommunale tilsynsmyndigheder om én pipeline (se ). I olietankbekendtgørelsen er det ikke præciseret, hvilke vilkår tilsynsmyndigheden skal, eller kan, sætte i en tilladelse. Dette har affødt behovet for nærværende vejledning. Udover tilladelse til etablering af pipelines, jf. 23, er der også andre steder i olietankbekendtgørelsen nævnt krav m.v. til pipelines. Følgende emner berøres: krav i forhold til sløjfning, når en pipeline tages varigt ud af brug ( 24) krav om kontrol af tæthed ( 34) krav om indberetning af evt. utætheder til myndigheder m.v. ( 36) præcisering af tilsynsmyndighed (48, stk. 1 og 2) krav om straks at forhindre yderligere udslip, hvis en pipeline er utæt ( 49, stk. 2) evt. skærpelse af krav til en pipeline hvis tilsynsmyndigheden vurderer, at der er risiko for forurening ( 50) 10

11 2.2 Arbejdstilsynets regler Pipelines er underlagt Arbejdstilsynets regler, som fremgår af bl.a. bekendtgørelse om anvendelse af trykbærende udstyr /17/ og bekendtgørelse om indretning, ombygning og reparation af trykbærende udstyr /5/. Dette gælder dog kun, hvis den pågældende pipeline indeholder en væske, hvis damptryk ved den højeste driftstemperatur har mere end 0,5 bar overtryk i forhold til det atmosfæriske tryk. Dette kan være tilfældet for f.eks. benzin. Produkter som fyringspetroleum, jet fuel, fyringsgasolie, diesel eller tungere produkter vil ikke være omfattet. En tredje af Arbejdstilsynets bekendtgørelser; Bekendtgørelse om indretning af trykbærende udstyr /6/ indeholder også relevante tekniske krav til konstruktion af en pipeline. Trykudstyrsdirektivet /7/ er implementeret ved denne bekendtgørelse. Helt generelt gælder reglerne (direktivet) som udgangspunkt ikke for pipelines, idet direktivet og bekendtgørelse kun omfatter anlæg, som befinder sig inden for ejerens matrikel. Man skal være opmærksom på, at f.eks. en pumpestation typisk er placeret på en konkret matrikel, hvorfor disse er underlagt Arbejdstilsynets regler. Her skal man endvidere være opmærksom på Arbejdstilsynets bekendtgørelser om indretning henholdsvis anvendelse af tekniske hjælpemidler /18/ og /19/. Af 6 i bekendtgørelse om indretning, ombygning og reparation af trykbærende udstyr fremgår det, at trykbærende udstyr og enheder skal konstrueres og fremstilles i overensstemmelse med tilsvarende krav, som de væsentlige sikkerhedskrav anført i bilag I til Europa-Parlementets og Rådets direktiv 97/23EF, jf. bilag 1 til bekendtgørelse om indretning af trykbærende udstyr. Dette krav svarer til kravet i 4 i bekendtgørelse om indretning af trykbærende udstyr jf. ovenfor, hvor der tillige henvises til direktivets bilag 1 for visse anvendelser af trykbærende udstyr. Dog gælder det at bestemmelserne om CE-mærkning ikke finder anvendelse. Som nævnt indledningsvis i dette afsnit gælder disse regler dog kun for væsker, hvis tryk ved drift overstiger 0,5 bar overtryk. Reglerne kan dog bruges som inspiration i forhold til krav til rør med væsker, hvis tryk både er over eller under 0,5 bar overtryk ved drift, idet der i forhold til det miljømæssige ikke er forskel på disse væsketyper. 2.3 Anden relevant miljølovgivning Af anden lovgivning, der er relevant i forhold til pipelines, kan nævnes risikobekendtgørelsen /8/, godkendelsesbekendtgørelsen /3/ i medfør af miljøbeskyttelsesloven /4/ og jordforureningsloven /9/ Risikobekendtgørelsen Risikobekendtgørelsen regulerer de lagre, der typisk bliver forbundet af pipelines. Pipelines til transport af olieprodukter er ikke omfattet af risikobekendtgørelsen. Lagre med tanke til opbevaring af olieprodukter benævnes i risikobekendtgørelsen som hhv. kolonne 2- og kolonne 3-virksomheder, jf. 1, stk. 2, i risikobekendtgørelsen afhængig af lagrenes størrelse. Lagre på ton og op til ton olieprodukter benævnes kolonne 2-virksomheder, imens lagre på ton og derover benævnes kolonne 3-virksomheder. Derudover reguleres raffinaderier også af risikobekendtgørelsen. 11

12 Helt generelt er risikobekendtgørelsen kun gældende for det areal, den pågældende omfattede virksomhed har rådighed over. I tilfælde hvor pipelines går til og fra virksomheder, der er omfattet af risikobekendtgørelsen, vil det dog efter en konkret teknisk vurdering ofte vise sig at være hensigtsmæssigt at trække grænsen ved den første ventil, hvor ledningen føres ind/ud af brændstoflageret. Dette uanset om ventilen er placeret inden for virksomhedens matrikel eller på f.eks. tredje mands ejendom. Den konkrete grænse for tilsynet kan aftales mellem tilsynsmyndighederne (f.eks. kommunen der har tilsynet med en virksomhed og Miljøcenter Odense, der har tilsynet med en pipeline). Forsvaret er generelt undtaget risikobekendtgørelsen jf. 1, stk. 6, nr. 1. Lagre der er tilknyttet NEPS-systemet er således undtaget Godkendelsesbekendtgørelsen Afgrænsningen til godkendelsesbekendtgørelsen er sammenfaldende med ovenstående afgrænsning til risikobekendtgørelsen. Godkendelsesbekendtgørelsen omfatter heller ikke pipelines, men omfatter de lagre, der typisk forbindes med pipelines. De omfattede olielagre er beskrevet i godkendelsesbekendtgørelsens bilag 1 og 2. I tilfælde hvor pipelines går til og fra virksomheder, der er omfattet af godkendelsesbekendtgørelsen, vil det (ligesom for risikobekendtgørelsen) ofte vise sig at være hensigtsmæssigt, at myndighederne laver en aftale om, at grænsen for tilsynet eksempelvis går ved den første ventil, hvor ledningen føres ind/ud af virksomheden Jordforureningsloven og miljøbeskyttelsesloven Som udgangspunkt skal jordforureningsloves bestemmelser bruges, hvis der er tale om en olieforurening i jorden, der skal undersøges eller oprenses. Herudover vil miljøbeskyttelseslovens bestemmelser om påbud ved ulovlige forhold kunne anvendes, hvis en pipeline konstateres at være i strid med gældende regler. Omvendt bruges bestemmelserne i olietankbekendtgørelsen, hvis tilsynsmyndigheden har behov for at håndhæve krav om forhindring af yderligere udslip pga. utætte pipelines (jf. 49, stk. 2) eller behov for skærpelse af krav til en pipeline, hvis der er risiko for forurening (jf. 50). Endelig er der i olietankbekendtgørelsen et særskilt krav om indberetning af utætheder til myndighederne i 36, stk

13 3 Etablering af pipelines 3.1 Tilsynsmyndighedens tilladelse Ifølge 23 i olietankbekendtgørelsen skal den ejer eller bruger, der vil etablere en pipeline, forinden arbejdet påbegyndes, sikre, at der foreligger tilladelse hertil, jf. miljøbeskyttelseslovens Hvornår er der tale om etablering Spørgsmålet om, hvorvidt en pipeline etableres eller blot repareres, opstår oftest i forhold til projekter, hvor gamle pipelines eller dele af disse udskiftes over større eller mindre strækninger. I nogle tilfælde kan det være uhensigtsmæssigt at tage en pipeline ud af drift under reparation, både af hensyn til afsender og modtager af produktet. Mere omfattende reparationer kan derfor indebære, at man bygger en ny rørledningsstrækning parallelt med den eksisterende. Den nye rørledning kan evt. være af noget mindre kapacitet, så man kan opretholde en minimal transport, mens man reparerer hovedledningen. En alternativ løsning kunne være at etablere en ny ledning med samme eller større transportkapacitet end den gamle hovedledning med det formål efterfølgende at sløjfe den eksisterende pipeline. I olietankbekendtgørelsens 6, nr. 5, defineres etablering som: Nyanlæggelse, udskiftning, og flytning af tanke eller anlæg. Endvidere omfattes ibrugtagning til opbevaring af olieprodukter af: a) anlæg, der har været anvendt til opbevaring eller opsamling af andet end olieprodukter, eksempelvis husspildevand og ajle, b) anlæg, der har været anvendt til opbevaring af olieprodukter, som kræver opvarmning for at kunne transporteres, og som skal anvendes til opbevaring af lettere olieprodukter, og c) anlæg, der er sløjfet. Ovenstående definition er lavet med henblik på olietanke. For pipelines dækker etablering alene følgende situationer: nye strækninger af pipeline, herunder midlertidige strækninger af væsentlig længde udskiftning af væsentlige dele af eksisterende pipelines flytning af væsentlige dele af pipelines væsentlige renoveringsarbejder Omvendt bør følgende tiltag som udgangspunkt ikke betragtes som etablering men som reparationer: mindre omlægninger eksempelvis i størrelsesordenen som der ville forekomme som følge af anlæggelse af veje (< ca. 250 meter) 13

14 sænkning af pipelines f.eks. med det formål at opnå et tykkere jorddække og dermed bedre beskyttelse mod beskadigelse udskiftning eller forbedring af en pipelines katodiske beskyttelse reparation af den udvendige beskyttende belægning sløjfning af ventilbrønde udskiftning af ventiler eller mindre rørstykker (< ca. 20 meter) Ovenstående længdeangivelser (i første og sidste punkt) skal ikke betragtes som eksakte mål men blot som en omtrentlig angivelse af niveauet. Det vil her være relevant at vurdere, om det givne tiltag medfører nyt i forhold til miljøet, eller om tiltaget blot er mere af det samme (samme beliggenhed, materialer, konstruktion m.v. som eksisterende pipeline). Ejer og bruger af en pipeline bør i forbindelse med reparationer orientere tilsynsmyndigheden, så denne har opdateret viden om pipelinen. Det kan også være relevant at videregive oplysninger, der vedrører den generelle tilstand af pipelinen til tilsynsmyndigheden. Dette kunne f.eks. også være viden, ejer eller bruger får i forbindelse med det generelle vedligehold. Etablering af tanke omfatter også situationer, hvor tanke, der anvendes til andre produkter f.eks. bio-olie, tages i brug til mineralolie igen. For pipelines gælder det, at brugen af andre stoffer end mineralolie, f.eks. bio-olie, skal være omfattet af den givne tilladelse efter 19 i miljøbeskyttelsesloven. Hvis dette ikke er tilfældet, skal dette indføjes i tilladelsen, og i den forbindelse skal tilsynsmyndigheden overveje, om dette giver anledning til ændrede vilkår (se afsnit 1.4 og 3.4.1) Samarbejde med andre parter Tilsynsmyndigheden bør inddrage andre relevante samarbejdspartere f.eks. grundejere og naboer, der kunne blive udsat for ulemper og risiko både i forbindelse med konstruktion og drift af den pågældende pipeline. Ved inddragelse tidligt i forløbet er det muligt for tilsynsmyndigheden at få afspejlet disse forhold i tilladelsen. Inddragelsen kunne f.eks. ske ved afholdelse af et informationsmøde eller ved skriftlig information. Såfremt en pipeline (undtagen pipelines omfattet af 1, stk. 2, i olietankbekendtgørelsen) løber igennem flere kommuner, bør de pågældende tilsynsmyndigheder tage kontakt til hinanden for om muligt at få etableret et samarbejde, evt. ved at nedsætte en fælles arbejdsgruppe. Det vil i denne situation være hensigtsmæssigt, at én kommune koordinerer samarbejdet f.eks. den kommune med den længste strækning af pipeline. Endeligt kan det også være relevant at tage kontakt til den myndighed, der arbejder med VVM-vurdering/screening (se afsnit 3.2) Det landsdækkende ledningsregister (LER) Alle, som påtænker at foretage et gravearbejde, har pligt til at forespørge i Erhvers- og Byggestyrelsens landsdækkende ledningsregister (LER). Her findes oplysninger om de personer og virksomheder, som ejer ledninger, der ligger i offentlig eller privat fællesvej f.eks. elforsyninger, telefonselskaber og fjernvarmeselskaber. Det kan være relevant for både ansøger og myndigheden at søge oplysninger her. 14

15 Forsvaret er undtaget indberetningspligten jf. 4 i lov om registrering af ledningsejere /10/, så deres pipelines kan ikke ses i systemet. Dog er der mulighed for at indberette forsvarets ledninger som særlige områder. Hvis andre graveaktører udfører gravearbejde i et særligt område, vil forsvaret få besked. Forsvaret arbejder på at få NEPS-systemet lagt ind i LER på denne måde Forslag til opbygning af en 19-tilladelse Umiddelbart retter dette afsnit sig til tilsynsmyndigheden, men kan også med fordel anvendes af bruger eller ejer af en pipeline eller den, der på deres vegne ansøger om en tilladelse. Afsnittet kan give indblik i, hvilke oplysninger tilsynsmyndigheden vil efterspørge. En afgørelse om en tilladelse til etablering af en pipeline skal altid laves på baggrund af en vurdering af de konkrete forhold. Dvs. tilsynsmyndigheden skal ved afgørelsen tage stilling til den pågældende pipeline i forhold til risikoen for miljøpåvirkning i det pågældende lokalområde. Tilsynsmyndigheden skal således vurdere, om der er risiko for forurening af grundvand, jord og undergrund ved at tage de konkrete grundvandsforhold, herunder sårbarhed m.v. i betragtning. Tilsynsmyndigheden skal i afgørelsen tage stilling til, om der skal gives tilladelse eller afslag. Her er resultatet af risikovurderingen, og eventuelle gener af pipelinen i forhold til det aktuelle lokalområde, det afgørende kriterium for afgørelsen. Det kan derfor være en stor fordel, hvis ansøger allerede i ansøgningen udarbejder et forslag til risikovurdering for pipelinen (præcisering af hvilke risici der er ved den pågældende pipeline). Tilsynsmyndighedens afgørelse kunne eksempelvis deles op i to dele: Et miljøteknisk notat og en tilladelse med vilkår (eller et afslag). Det miljøtekniske notat er tilsynsmyndighedens baggrundsmateriale og vurdering. Heri beskrives de tekniske forhold vedr. pipelinen, herunder linieføring, konstruktion, korrosionsbeskyttelse, tæthedsprøvning før ibrugtagning, kontrol og overvågning og beredskab ved uheld evt. med henvisninger til ansøgers miljøtekniske beskrivelse i ansøgningen. I miljømyndighedens miljøtekniske notat vurderes således oplysningerne fra ansøgeren (se afsnit og 4.2). Dertil kommer andre relevante forhold som f.eks. planforhold, VVM, grundvandsforhold, jordhåndtering og renere teknologi. Tilsynsmyndighedens vurdering af pipelineprojektet i forhold til de lokale forhold bør fremgå af det miljøtekniske notat, herunder om pipelineprojektet er miljømæssigt forsvarligt. I denne forbindelse er det væsentligt, hvorledes kravet om kontrol af tæthed (jf. 34 i olietankbekendtgørelsen) belyses af ansøgeren, og hvilken sikkerhed denne kontrol medfører (se mere herom i afsnit 4.2). I det miljøtekniske notat vurderes således, om der skal gives tilladelse eller afslag. Såfremt tilsynsmyndigheden vil udstede en tilladelse, bør den som minimum indeholde følgende punkter: 1: Indledning: En kort beskrivelse af pipelinen f.eks. med henvisning til ansøgningen eller det miljøtekniske notat; linjeføring, fysiske dimensioner, tidsplan for anlægsprojektets start og afslutning m.v. 15

16 2: Afgørelse: Det oplyses her, at der gives tilladelse til pipelinen med den hjemmel der anvendes ( 19 i miljøbeskyttelsesloven), og det oplyses, hvem der har tilsynet med pipelinen. Yderligere bør reglerne for tilbagekaldelse af tilladelsen også fremgå ( 20 i miljøbeskyttelsesloven). 3: Etableringsvilkår: Krav til etableringen, f.eks. at etablering er udført som beskrevet. Da vilkårene skal være entydige og klare, bør man som hovedregel gengive evt. beskrivelser fra det miljøtekniske notat, der anvendes som vilkår, i tilladelsen. Herudover kan nævnes andre krav ved etablering, f.eks. trykprøvning og andre test inden ibrugtagning, inspicering af rørledning inden tildækning, uvildig test af projekteringen af uafhængig tredje part (se afsnit ). 4. Drifts- og kontrolvilkår: Vilkår knyttet til driften, f.eks. periodiske kontroller af den katodiske beskyttelse, tæthedskontroller, herunder krav til følsomheden af denne, løbende overvågning af tryk og flow, procedure for håndtering af unormale forhold, funktionstest af pumper, ventiler m.v. og evt. en redegørelse for muligheden for at forbedre følsomhed af tæthedskontrol, både når der pumpes, og når der ikke pumpes (se afsnit 4.2). 5: Procedure ved uheld: Krav om indberetning af utætheder m.v. (se afsnit 5.1). 6: Klagevejledning: Her skal miljøbeskyttelseslovens bestemmelser om klage være beskrevet ( ), herunder frist for påklage, hvem skal modtage klage, hvem kan påklage, regler for søgsmål, formkrav til klagen m.v. Tilladelsen skal ligesom andre afgørelser meddeles skriftligt til adressaten. Endvidere kan tilladelsen offentliggøres ved annoncering jf. 74, stk. 2, i miljøbeskyttelsesloven. Alternativt skal enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald underrettes særskilt om tilladelsen. 3.2 VVM-reglerne omfatter alle etableringer og ændringer Ved enhver etablering eller ændring (herunder som udgangspunkt også reparationer) af pipelines til brug for olie har bygherren pligt til at anmelde dette til VVM-myndigheden med henblik på at få afgjort, om det pågældende anlægsarbejde er VVM-pligtigt (Vurdering af Virkning på Miljøet). Obligatorisk VVM-pligtig er etablering eller ændringer af: Rørledninger på mere end 1 km til transport af giftige, miljøfarlige eller brandfarlige væsker udenfor den pågældende virksomheds eget område. Rørledninger til transport af gas, olie eller kemikalier med en diameter på over 800 mm og en længde på over 40 km I alle andre tilfælde vil ændringer, der kan være til skade for miljøet, samt nyetablering af alle olie- og gasledninger være VVM-pligtige, hvis VVMmyndigheden skønner, at etableringen eller ændringen vil kunne påvirke miljøet væsentligt. For de ovenfor omtalte anlæg bortset fra anlæg der obligatorisk er VVMpligtige - gælder, at bygherren ikke må påbegynde anlægget før VVMmyndighedens afgørelse om, at anlægget ikke er VVM-pligtigt forligger. 16

17 I tilfælde af at etableringen eller ændringen er VVM-pligtig gælder, at anlægsarbejdet ikke må igangsættes før, der forligger et endeligt vedtaget kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse og bygherren har opnået VVM-myndighedens tilladelse jf. bekendtgørelse om vurdering af virkning af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning /11/. Ved valget af linieføring og udformning skal der tages hensyn til mennesker, fauna og flora, jordbund, vand, luft, klima og landskab. Endvidere skal der tages hensyn til materielle goder og kulturarven samt samspillet mellem disse faktorer. Tilsynsmyndigheden kan inddrages i den miljømæssige vurdering af de undersøgte alternativer. 3.3 Konstruktion Konstruktion og bygning af en pipeline indebærer mange højt specialiserede tekniske funktioner, som man ikke kan forvente, at en tilsynsmyndighed har indsigt i. Herunder også stillingtagen til typer af anvendte materialer. Hvis tilsynsmyndigheden vurderer, at ansøger ikke har den fornødne ekspertise, og på betryggende vis kan redegøre for at der benyttes anerkendte konstruktionsnormer som grundlag, bør tilsynsmyndigheden stille vilkår i tilladelsen om, at bygherren for den pågældende pipeline skal hyre en uafhængig tredje part. Dette såkaldte klassificeringsselskab (med højt fagligt kendskab) skal udstede en erklæring om, at etableringsprojektet opfylder konstruktionskravene listet i bilag A. Dette gøres typisk ved større etableringsprojekter. Alternativt kan tilsynsmyndigheden overveje, om denne opgave kan varetages af tilsynsmyndigheden selv. Her vil det være relevant, at myndigheden stiller krav til ansøger om, at denne udarbejder en underskrevet erklæring fra bygherre og entreprenør om, at konstruktionskrav m.v. (bilag A) er opfyldt. Generelt bør tilsynsmyndigheden kun tillade afvigelser fra normkrav, såfremt det dokumenteres, at afvigelsen er forsvarlig. De fleste eksisterende pipelines i Danmark er bygget på grundlag af normen ANSI/ASME B 31.4 Pipeline transportation systems for liquid hydrocarbons and other liquids, som udgives og vedligeholdes i USA. I normen henvises til flere standarder. Samlet set kan normen og de standarder der henvises til betragtes som et normsæt. Men lovgivning i USA er på mange områder anderledes end i Danmark og i EU, og derfor er ældre pipelines i Danmark typisk pålagt yderligere vilkår. Disse vilkår er fastsat individuelt for hver enkelt pipeline. Vilkårene afspejler således også tidspunktet for tilladelsen til at etablere og benytte den pågældende pipeline. Der arbejdes både på europæisk og internationalt plan på at etablere et lignende normsæt. Som følge heraf findes den overordnet norm: ISO / EN 14161, Petroleum and natural gas industries Pipeline transportation systems. Den har den mangel, at den ikke har et fuldt udbygget system af normer og standarder at henvise til. Men der arbejdes på at få dette på plads. Dertil kommer at normen har en meget overordnet karakter. I nogle afsnit er der mest tale om lister over forhold, som der skal tages hensyn til. En skrålæsning kan stærkt anbefales som supplement til denne vejledning, 17

18 derved opnås et godt overblik over alle de delaspekter, som hører til en pipeline. Generelt skal siges, at man ved konstruktion af en pipeline bør holde sig til et enkelt normsystem, man bør ikke frit plukke fra de forskellige normsystemer. Hvis der er aspekter, som ikke er tilstrækkeligt dækket i et normsystem, skal valget af supplement fra andre normsystemer begrundes. 3.4 Korrosionsbeskyttelse Da pipelines typisk laves af stål, bør tilsynsmyndigheden altid stille krav om korrosionsbeskyttelse i en tilladelse. Herved sikres, at en ny pipeline forbliver tæt og sikker at bruge. Graden af beskyttelse kan variere med karakteren af overvågning/beskyttelse. Som eksempel kan nævnes, at en overjordisk pipeline eller en pipeline ført i ingeniørgang (f.eks. under en havn), typisk vil blive korrosionsbeskyttet udvendigt med en malebehandling. Kvalitetskravene til malebehandlingen vil afhænge af det omgivende miljø, den planlagte mængde af vedligehold og hyppigheden af inspektion. Højeste grad af beskyttelse er især relevant for nedgravede pipelines, da disse ikke kan inspiceres direkte. Disse pipelines skal have en meget effektiv udvendig korrosionsbeskyttelse, og der skal som udgangspunkt kræves såvel en belægning af ekstremt høj tæthed som katodisk beskyttelse. Som udgangspunkt bør der ikke accepteres mindre. Der bør altid foreligge en detaljeret beskrivelse af de korrosionsbeskyttende foranstaltninger. Denne beskrivelse, som kan indgå i det miljøtekniske notat, kan tilsynsmyndigheden betragte som en forudsætning for selve tilladelsen. Konstruktionsnormer er generelt ikke så brugbare i forhold til korrosionsbeskyttelse. En normkommité har meget svært ved at forudse og tage forbehold for de meget forskellige korrosive miljøer en pipeline eksempelvis kan blive udsat for. EN har dog et helt kapitel om corrosion management, som omtaler de mest benyttede metoder og acceptkriterier, sidstnævnte i forhold til resultaterne af de målinger, som bør udføres Forebyggelse af udvendig korrosion ved belægninger Bygherren bør særskilt redegøre for korrosionsbeskyttelse i form af belægninger, idet konstruktionsnormerne kun omtaler dette i generelle vendinger. Visse typer af belægninger med meget høj grad af tæthed er standardiserede: EN 10288:2002, Udvendig 2-lags ekstruderede polyethylenbaserede belægninger EN 10289:2002,Udvendige belægninger af epoxy eller epoxymodificerede materialer EN 10290:2002,Udvendige belægninger af polyurethan og polyurethan-modificerede materiale 18

19 EN 10310:2004, Indvendige og udvendige polyamidbaserede belægninger Disse normer beskriver metoder, der vil yde en tilfredsstillende beskyttelse under normale forhold. Ligeledes bør bygherren beskrive, hvorledes samlingerne beskyttes i en grad, der lever op til det der er udført på rørenes løbende længde. Her anbefales, at anvende standarden EN 10329:2006, Udvendig belægning efter samling på stedet. Hvis etablering af en ny pipeline medfører, at der skal laves samlinger imellem en ny strækning og en eksisterende strækning, bør det sikres, at belægningen på den nye strækning kan fungere sammen med belægningen på den eksisterende pipeline (se afsnit ) Katodisk beskyttelse I tillæg til korrosionsbeskyttelse i form af belægninger benyttes som regel katodisk beskyttelse. I forbindelse med nedgravede landledninger benyttes normalt en anode og påtrykt strøm (se figur 2). For undersøiske ledninger benyttes normalt offeranoder. For udførelsen af det katodiske beskyttelsessystem bør standarden EN 12954:2001, Katodisk beskyttelse af metalliske konstruktioner i jorden eller under vand - Generelle principper og anvendelse til rørledninger, følges. Alternativt henvises til ISO 15589, del 1: Katodisk beskyttelse anvendes til beskyttelse af bl.a. stålkonstruktioner mod korrosion i et korroderende, elektrisk ledende miljø som f.eks. fugtig jord. I praksis gøres metalgenstanden (pipelinen) negativ i forhold til omgivelserne med det resultat, at der løber en strøm fra omgivelserne til alle (uisolerede) dele af pipelinens overflade (se figur 2). Den opnåede negativitet af pipelinen (negative potentiale) og derved korrosionsbeskyttelse findes ved at måle spændingsforskellen til en referenceelektrode, som anbringes nær det sted, man ønsker at kontrollere. Spændingsforskellen måles i volt. Acceptværdien afhænger af, hvilken type af referenceelektrode der benyttes. Eksempelvis kræves ofte, at pipelinen skal være mere end 0,850 V negativ i forhold til en kobber/mættet kobbersulfat referenceelektrode. Mindre negative værdier kan eventuelt accepteres i jordbund med meget stor modstand, idet jordbund med meget stor modstand som regel er meget lidt korrosiv. 19

20 ENSRETTERSTATIO + - Anode Pipeline (= katode) Figur 2. Principskitse af et katodisk beskyttelsesanlæg til pipelines. Typisk er et katodisk beskyttelsesanlæg til pipelines opbygget af en række ensretterstationer, hvor el-nettets vekselstrøm omformes til jævnstrøm. Ensretterstationens negative pol forbindes til pipelinen, mens den positive pol føres til en anode (metal i kontakt med jorden). Ensretterstationer er typisk placeret med en afstand på km, hvorved det sikres, at hele rørledningen er effektivt beskyttet. Hvis strømbehovet er stort (den udvendige belægning er dårlig), er det nødvendigt med mindre afstand mellem forbindelser til ensretterstationer. Med en meget tæt udvendig belægning kan større afstande accepteres. I forbindelse med længere pipelines, hvor ensretterstationerne er spredt over stor afstand, kan der med fordel etableres central automatisk overvågning af samtlige ensretterstationer, så det sikres, at disse fungerer korrekt. Ved idriftsættelse af det katodiske beskyttelsessystem, skal det verificeres, at forudsætningerne (diverse krav i standarder m.v.) er overholdt Forebyggelse af indvendig korrosion Erfaringsmæssigt er lækager på grund af indvendig korrosion meget sjældne i pipelines, som transporterer raffinerede olieprodukter, der typisk indeholder meget lidt vand. I råolie er vandindholdet typisk højere. For pipelines, der bruges til råolie, forsøger man dog at undgå indvendig korrosion ved at fjerne så meget vand som muligt i produktionsanlægget. Desuden kan der evt. tilsættes en korrosionsinhibitor. Ved brug af en pipeline til råolie eller i forbindelse med andre forhold, hvor indvendig korrosion på forhånd må forventes, bør der stilles krav om overvågning af den indvendige korrosion (se også afsnit 1.4 og 4.4). 3.5 Kontrol af tæthed ved etablering Ejeren og brugeren af en pipeline skal ifølge 34 i olietankbekendtgørelsen kontrollere, at pipelinen er tæt. Tilsynsmyndigheden bør præcisere krav om, at dette sker i en tilladelse til en pipeline. Kravene skal dog ikke nødvendigvis stilles i forbindelse med etablering af en pipeline. Disse kan stilles efterfølgende f.eks. som opfølgning på et tilsyn (se afsnit. 4. 1). 20

Hver af myndighederne meddeler afgørelse om accept af sikkerhedsniveauet inden for hver deres kompetenceområde.

Hver af myndighederne meddeler afgørelse om accept af sikkerhedsniveauet inden for hver deres kompetenceområde. Vattenfall A/S Generation Nordic, Thermal Power Fynsværket Havnegade 120 5100 Odense C Plan- og virksomhedsområdet J.nr. ODE-430-00066 Ref. Klhou/rukso 27. november 2007 Sikkerhedsvurdering og afgørelse

Læs mere

Regler for tanke til opbevaring af olieprodukter

Regler for tanke til opbevaring af olieprodukter Regler for tanke til opbevaring af olieprodukter Denne pjece er rettet mod virksomheder og landbrug, der har tanke til opbevaring af olieprodukter 1 Indledning Denne pjece er udarbejdet af Faxe Kommune,

Læs mere

Soil Recovery A/S Nederbyvej 12. 5800 Nyborg

Soil Recovery A/S Nederbyvej 12. 5800 Nyborg Soil Recovery A/S Nederbyvej 12 5800 Nyborg Teknik og Miljø Rådhuset Torvet 1 5800 Nyborg Tlf. 6333 7000 Fax. 6333 7001 kommune@nyborg.dk www.nyborg.dk 10-03-2009 Tillægsgodkendelse for nyt 1.200 liter

Læs mere

Tilladelse til etablering af jordvarmeanlæg på Follerupvej 35, 7000 Fredericia

Tilladelse til etablering af jordvarmeanlæg på Follerupvej 35, 7000 Fredericia 10. august 2015 Sags id.: 15/7256 Sagsbehandler: Christian Bækgaard Jensen Tilladelse til etablering af jordvarmeanlæg på Follerupvej 35, 7000 Fredericia Fredericia Kommune giver herved tilladelse til

Læs mere

Forskrift. Forskrift for opbevaring af miljøfarlige råvarer, affald, stoffer og produkter

Forskrift. Forskrift for opbevaring af miljøfarlige råvarer, affald, stoffer og produkter Forskrift Forskrift for opbevaring af miljøfarlige råvarer, affald, stoffer og produkter Forskrift for opbevaring af farlige stoffer 1. Baggrund og Lovgrundlag Uhensigtsmæssig opbevaring og håndtering

Læs mere

Forskrift. håndtering og opbevaring. olie og kemikalier

Forskrift. håndtering og opbevaring. olie og kemikalier Forskrift om håndtering og opbevaring af olie og kemikalier BAGGRUND Olie og kemikalier skal opbevares og håndteres forsvarligt for at undgå forurening af jord, grundvand, søer og vandløb og for at eventuelt

Læs mere

Regler for opbevaring af olie og kemikalier

Regler for opbevaring af olie og kemikalier Indledning Dette er en forskrift til dig, der opbevarer olie og kemikalier på din virksomhed eller dit landbrug. En forskrift er et regelsæt, der håndhæves af kommunen, hvis reglerne ikke overholdes. Uheld

Læs mere

1. Ansøgning. 2. Afgørelse. 3. Vilkår. GVL Entreprise A/S Oldvej 6 3520 Farum

1. Ansøgning. 2. Afgørelse. 3. Vilkår. GVL Entreprise A/S Oldvej 6 3520 Farum GVL Entreprise A/S Oldvej 6 3520 Farum Miljø Rådhusbuen 1 Postboks 100 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 30 00 kommunen@roskilde.dk sikkerpost@roskilde.dk www.roskilde.dk Tilladelse til etablering af industrielt

Læs mere

Miljøtilsyn. Information til virksomheder i Solrød Kommune

Miljøtilsyn. Information til virksomheder i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Miljøtilsyn Information til virksomheder i Solrød Kommune Solrød Kommune fører miljøtilsyn med alle virksomheder i kommunen. Denne folder indeholder information om, hvorfor

Læs mere

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ 3 7000 FREDERICIA

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ 3 7000 FREDERICIA FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ 3 7000 FREDERICIA 2 Ekstern beredskabsplan FDO J-6 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3

Læs mere

Akut forurening Ring 112. Regler for håndtering og opbevaring af olie og kemikalier 2.0

Akut forurening Ring 112. Regler for håndtering og opbevaring af olie og kemikalier 2.0 Akut forurening Ring 112 Regler for håndtering og opbevaring af olie og kemikalier 2.0 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Indledning 1. Formål 3 2. Gyldighedsområde 3 Kapitel 2: Opbevaring 3. Generelle regler

Læs mere

Hvad må man som nabo til Metroen? Bestemmelser og begrænsninger for naboejendomme til den underjordiske del af Københavns Metro

Hvad må man som nabo til Metroen? Bestemmelser og begrænsninger for naboejendomme til den underjordiske del af Københavns Metro Hvad må man som nabo til Metroen? Bestemmelser og begrænsninger for naboejendomme til den underjordiske del af Københavns Metro Indhold 3 For Metroens sikkerhed 4 Om servitutten 5 Belastninger 7 Udgravninger

Læs mere

Klage over Hjørring Kommunes påbud om afhjælpende foranstaltninger efter konstateret olieforurening på ejendommen [X] Hjørring

Klage over Hjørring Kommunes påbud om afhjælpende foranstaltninger efter konstateret olieforurening på ejendommen [X] Hjørring [A] Jord & Affald J.nr. 335/04-0056 Ref. LIHAN Den 3. december 2006 Klage over Hjørring Kommunes påbud om afhjælpende foranstaltninger efter konstateret olieforurening på ejendommen [X] Hjørring 1. Klage

Læs mere

I forbindelse med konverteringen af olietanke fra det gamle BBR skal man også være opmærksom på, at olietanke var registreret på ejendomsnummerniveau

I forbindelse med konverteringen af olietanke fra det gamle BBR skal man også være opmærksom på, at olietanke var registreret på ejendomsnummerniveau 28. marts 2011 Sag 10/01271 /the/hp Vejledning til registrering af olietanke i BBR De felter i BBR, der benyttes til registrering af olietanke benyttes for en stor dels vedkommende også til oplysninger

Læs mere

Påbud om vilkår om nedgravede tanke, Statoil Fuel & Retail, Beredskabsvej 8

Påbud om vilkår om nedgravede tanke, Statoil Fuel & Retail, Beredskabsvej 8 TMC - Natur og Miljø Statoil Fuel & Retail A/S Borgmester Christiansens Gade 50 2450 København SV CVR 28142412 Att.: Kim Gronemann Høje-Taastrup Kommune Bygaden 2 2630 Taastrup Tlf: 43591000 www.htk.dk

Læs mere

BILAG 1. SYSTEMET FOR PUFO-GODKENDELSESNUMRE (5 CIFRE: XX XXX) Indtil 31.12.1999 1 & 2. Fabrikationsnummer 01, 02, osv.

BILAG 1. SYSTEMET FOR PUFO-GODKENDELSESNUMRE (5 CIFRE: XX XXX) Indtil 31.12.1999 1 & 2. Fabrikationsnummer 01, 02, osv. SYSTEMET FOR PUFO-GODKENDELSESNUMRE (5 CIFRE: XX XXX) Indtil 31.12.1999 BILAG 1 1 & 2 Fabrikationsnummer 01, 02, osv. Ciffer 1 og 2 identificerer tankfabrikanterne. Numrene er givet kronologisk efter tidspunktet

Læs mere

Tilladelse til jordvarmeanlæg på Halfdansvej 29, 5700 Svendborg

Tilladelse til jordvarmeanlæg på Halfdansvej 29, 5700 Svendborg Erik Jensen Rosengårdsvej 29 5230 Odense M Kultur, Erhverv og Udvikling Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Tlf. 6223 3000 Fax 6222 8810 keu@svendborg.dk www.svendborg.dk Tilladelse til

Læs mere

Tilladelse til etablering af jordvarmeanlæg

Tilladelse til etablering af jordvarmeanlæg POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK DATO: 9-3-2015 Jacob Nexgaard Andersen & Marie Østergaard Kristensen Agergårdvej 1, Vejrum 7600 Struer

Læs mere

Opbevaring af farlige stoffer

Opbevaring af farlige stoffer Opbevaring af farlige stoffer Undgå uheld og forureninger Virksomheden bør altid ved opbevaring af farlige stoffer forsøge at reducere risikoen for uheld med efterfølgende forureninger. Ved at følge de

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Geografisk område og væsentligste miljøproblemer... 3 3. Gennemførelse af et miljøtilsyn... 4 4. Planlægning

Læs mere

Regler for villaolietanke

Regler for villaolietanke Regler for villaolietanke Denne pjece er rettet mod dig, der skal have ny olietank eller skal sløjfe din gamle olietank og til din vvs-installatør, der foretager arbejdet. Indledning Denne pjece er udarbejdet

Læs mere

19 tilladelse. Nedgravede rør i forbindelse med solvarmeanlæg på Kulvej Aulum Fjernvarme a.m.b.a. Rugbjergvej 3, 7490 Aulum

19 tilladelse. Nedgravede rør i forbindelse med solvarmeanlæg på Kulvej Aulum Fjernvarme a.m.b.a. Rugbjergvej 3, 7490 Aulum TEKNIK OG MILJØ Dato: 16. marts 2015 Sagsnummer: 08.26-P19-1-15 19 tilladelse Nedgravede rør i forbindelse med solvarmeanlæg på Kulvej Aulum Fjernvarme a.m.b.a. Rugbjergvej 3, 7490 Aulum Indholdsfortegnelse

Læs mere

Virksomheden er beliggende på: Sædding Ringvej 9-11, 6710 Esbjerg V, matr.nr. 4ao, Sædding By, Guldager. Placeringen fremgår af bilag 1.

Virksomheden er beliggende på: Sædding Ringvej 9-11, 6710 Esbjerg V, matr.nr. 4ao, Sædding By, Guldager. Placeringen fremgår af bilag 1. Esbjerg Forsyning A/S Ravnevej 10 6705 Esbjerg Ø Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 29. september 2014 Sags id 14/7802 Sagsbehandler Bente Kristensen/sgk Telefon direkte 76 16 13 86 Påbud Tillæg til miljøgodkendelse

Læs mere

VVM-tilladelse. For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning. Marts 2014

VVM-tilladelse. For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning. Marts 2014 VVM-tilladelse For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning Marts 2014 Del 1: Kommuneplantillæg til Aarhus Kommuneplan 2013 Del 2: VVM-tilladelse Del 3:

Læs mere

Karrene er etableret ultimo 2011 i eksisterende bygning på ca. 400 m², der tidligere har været anvendt til opbevaring af kartofler.

Karrene er etableret ultimo 2011 i eksisterende bygning på ca. 400 m², der tidligere har været anvendt til opbevaring af kartofler. Postadresse: Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars Hvalpsund Net A/S Havnepladsen 16 9640 Farsø Tel.: +45 99 66 70 00 post@vesthimmerland.dk www.vesthimmerland.dk Dato: 25. juni 2014 19-tilladelse

Læs mere

Spørgsmål og svar fra informationsmøde d. 14. maj 2013

Spørgsmål og svar fra informationsmøde d. 14. maj 2013 Dato Ansvarlig Sags ID. 16. maj 2013 Frits Klemmensen USG-2013-00007 Spørgsmål og svar fra informationsmøde d. 14. maj 2013 Spørgsmål Kloak: Hvorfor laver man ikke regnvandskloak alle steder? Hvor skelner

Læs mere

Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven

Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Tilsynsdato 6.2.2015 CVR-nummer 55133018 P-nummer 1010680367 e-doc journal nr. 13/022862 (TS) Virksomhed Adresse Postnummer

Læs mere

Hvilke VVM emner giver anledning til spørgsmål? Ved Specialkonsulent Gert Johansen

Hvilke VVM emner giver anledning til spørgsmål? Ved Specialkonsulent Gert Johansen Hvilke VVM emner giver anledning til spørgsmål? Ved Specialkonsulent Gert Johansen Anmeldelsen Ikke til skade for miljøet Bilag 1 og 2 er udtømmende Bilag 2, pkt. 14: Ændringer eller udvidelser af anlæg

Læs mere

Ikrafttrædelse: 01-11-2009. Nummer: 1019 Udstedelse: 25-10-2009 Udsteder: Miljøministeriet. Udskrevet af: Mette Fjellerad Dato: 02-07-2013

Ikrafttrædelse: 01-11-2009. Nummer: 1019 Udstedelse: 25-10-2009 Udsteder: Miljøministeriet. Udskrevet af: Mette Fjellerad Dato: 02-07-2013 Status: Gældende Ikrafttrædelse: 01-11-2009 Dokumenttype: Bekendtgørelse Nummer: 1019 Udstedelse: 25-10-2009 Udsteder: Miljøministeriet Udskrevet af: Mette Fjellerad Dato: 02-07-2013 1 / 9EG Kommuneinformation

Læs mere

Bekendtgørelse om jordvarmeanlæg 1

Bekendtgørelse om jordvarmeanlæg 1 Bekendtgørelse om jordvarmeanlæg 1 I medfør af 7, stk. 1, nr. 6, 7 a, stk. 1, 19, stk. 5, og 110, stk. 3 og 4, i lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010, som ændret ved

Læs mere

HAVBRUG - VVM-PLIGT OG KRAV OM HABITATKONSEKVENS- VURDERING I FORBINDELSE MED MILJØGODKENDELSE

HAVBRUG - VVM-PLIGT OG KRAV OM HABITATKONSEKVENS- VURDERING I FORBINDELSE MED MILJØGODKENDELSE KØBENHAVN. AARHUS. LONDON. BRUXELLES ADVOKATFIRMA RÅDHUSPLADSEN 3 DK-8000 AARHUS C TEL. +45 70 12 12 11 FAX. +45 70 12 14 11 HAVBRUG - VVM-PLIGT OG KRAV OM HABITATKONSEKVENS- VURDERING I FORBINDELSE MED

Læs mere

Aarhus Kommune Natur og Miljø Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven

Aarhus Kommune Natur og Miljø Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Aarhus Kommune Natur og Miljø Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Tilsynsdato 18.03.2014 CVR-nummer 55133018 P-nummer 1009490503 e-doc journal nr. TS 13/022829 Virksomhed Århusværket Adresse Kalkværksvej

Læs mere

Østervang Sjælland A/S

Østervang Sjælland A/S Østervang Sjælland A/S 19. august 2015 journalnummer 15/1958 KS AnniJJ Tilladelse til horisontalt jordvarmeanlæg Stevns Kommune meddeler hermed tilladelse til etablering og drift af jordvarmeanlæg. Tilladelsen

Læs mere

Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune. Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune.

Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune. Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune. Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune. Version 1.1 Januar 2013 Greve Brandvæsen, Lunikvej 6-8, 2670 Greve Tlf. 43 95 01 02 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Bekendtgørelse om jordvarmeanlæg 1)

Bekendtgørelse om jordvarmeanlæg 1) Side 1 af 5 BEK nr 1019 af 25/10/2009 Gældende Offentliggørelsesdato: 31-10-2009 Miljøministeriet Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Bekendtgørelsens anvendelsesområde og definitioner Kapitel 2 Ansøgning

Læs mere

Forskrift for etablering, indretning og drift af sandfang samt olie- og benzinudskillere i Odder kommune.

Forskrift for etablering, indretning og drift af sandfang samt olie- og benzinudskillere i Odder kommune. Forskrift for etablering, indretning og drift af sandfang samt olie- og benzinudskillere i Odder kommune. Forskriften er udarbejdet i henhold til 6 i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 367 af 10. maj

Læs mere

Tilladelse til etablering og drift af et jordvarmeanlæg i henhold til. 19 i Miljøbeskyttelsesloven, Brydegårdsvej 28, 2760 Måløv

Tilladelse til etablering og drift af et jordvarmeanlæg i henhold til. 19 i Miljøbeskyttelsesloven, Brydegårdsvej 28, 2760 Måløv MILJØ OG TEKNIK Benjamin og Jane Friis Bybækterrasserne 142 F 3520 Farum Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk Dato: 12. marts 2014 Tlf. dir.: 4175 0125 E-mail: mt-miljo@balk.dk

Læs mere

Hans Christian Thing Grønvangen 134 5550 Langeskov HANTH@dongenergy.dk 25-06-2014 Sags id.: 14/6183 Sagsbehandler: Mette Schjødt

Hans Christian Thing Grønvangen 134 5550 Langeskov HANTH@dongenergy.dk 25-06-2014 Sags id.: 14/6183 Sagsbehandler: Mette Schjødt Hans Christian Thing Grønvangen 134 5550 Langeskov HANTH@dongenergy.dk 25-06-2014 Sags id.: 14/6183 Sagsbehandler: Mette Schjødt Tilladelse til etablering af jordvarmeanlæg på Nøddeplantagen 31, 7000 Fredericia.

Læs mere

Natur- og Miljøkonference maj 2013

Natur- og Miljøkonference maj 2013 Natur- og Miljøkonference maj 2013 Påbud vedrørende olieudskillere og kloakker Claus Frydenlund, akademiingeniør Gladsaxe Kommunes miljøafdeling Emnet som vil blive gennemgået: 72 i Miljøbeskyttelsesloven

Læs mere

Miljøstyrelsens afgørelse af [Advokat A]s klage over Kalundborg Kommunes afslag på at udstede påbud efter en olieforurening på [ ] og [ ]Kalundborg

Miljøstyrelsens afgørelse af [Advokat A]s klage over Kalundborg Kommunes afslag på at udstede påbud efter en olieforurening på [ ] og [ ]Kalundborg [Advokat A] Jord & Affald J.nr. MST-833-00010 Ref. SIHO/LIHAN Den 29. november 2006 Dit j.nr. S4835 Miljøstyrelsens afgørelse af [Advokat A]s klage over Kalundborg Kommunes afslag på at udstede påbud efter

Læs mere

Periodiske undersøgelser af: Trykbeholdere Rørsystemer Dampkedler Enheder Notified body no. 1727

Periodiske undersøgelser af: Trykbeholdere Rørsystemer Dampkedler Enheder Notified body no. 1727 Guide for periodiske undersøgelser jf. bekendtgørelse nr. 100 Periodiske undersøgelser af: Trykbeholdere Rørsystemer Dampkedler Enheder Notified body no. 1727 Revideret 24-3-2014 Forord Inspecta udfører

Læs mere

Tjek din olietank. Nye regler 2005

Tjek din olietank. Nye regler 2005 Tjek din olietank Nye regler 2005 Har du tjek på olietanken? Er du ejer eller bruger af en fyringsolietank på under 6000 liter? Kender du de nye regler, der er vedtaget i sommeren 2005? Er du i tvivl Så

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013

Miljøtilsynsplan 2013 Miljøtilsynsplan 2013 udarbejdet af Land, By og Kultur, 18. juli 2013 M i l j ø t i l s y n s p l a n 2 0 1 3 S i d e 2 I N D H O L D S F O R T E G N E L S E 1. Indledning... 3 2. Planens geografiske område...

Læs mere

Tillægsgodkendelse af ny dieselolietank og stander på Vattenfall A/S, Fynsværket

Tillægsgodkendelse af ny dieselolietank og stander på Vattenfall A/S, Fynsværket Vattenfall A/S Generation Nordic, Thermal Power Havnegade 20 5000 Odense C Plan- og virksomhedsområdet J.nr. ODE-430-00151 Ref. klhou Den 18. december 2008 Tillægsgodkendelse af ny dieselolietank og stander

Læs mere

Betinget tilladelse til etablering af jordvarmeanlæg

Betinget tilladelse til etablering af jordvarmeanlæg POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK DATO: 7-8-2015 Steen Tøtterup Mogensen Bakkedalvej 10 Borregård 7790 Thyholm JOURNALNUMMER 09.08.26-P19-2-15

Læs mere

Tilladelse til etablering af jordvarmeanlæg

Tilladelse til etablering af jordvarmeanlæg POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK DATO: 13-5-2014 Erik Søndergaard Holding ApS Gl landevej 4, Odby 7790 Thyholm JOURNALNUMMER 09.08.26-P19-3-14

Læs mere

NATUR OG MILJØ PLAN FOR MILJØTILSYN 2013-2016 GENTOFTE KOMMUNE. Side 1 af 8

NATUR OG MILJØ PLAN FOR MILJØTILSYN 2013-2016 GENTOFTE KOMMUNE. Side 1 af 8 NATUR OG MILJØ PLAN FOR MILJØTILSYN 2013-2016 GENTOFTE KOMMUNE Side 1 af 8 Side 2 af 8 Indledning I Gentofte Kommune, Natur og Miljø, fører vi tilsyn med, at virksomheder og erhvervsmæssige dyrehold overholder

Læs mere

olie- og benzinudskillere og sandfang

olie- og benzinudskillere og sandfang Vejledning i drift og vedligeholdelse af olie- og benzinudskillere og sandfang Teknik & Miljø Esbjerg Kommune Indledning Formålet med denne vejledning er at sikre, at sandfang samt olie- og benzinudskillere

Læs mere

Brugervejledning for olie- og benzin udskillere i Syddjurs Kommune

Brugervejledning for olie- og benzin udskillere i Syddjurs Kommune Brugervejledning for olie- og benzin udskillere i Syddjurs Kommune Olie- og benzinudskillere i Syddjurs Kommune Hvad er en olie- og benzinudskiller? Begrundelse for krav om olie og benzinudskillere Benzin

Læs mere

VVM-ANMELDELSE TANK TIL SKUMKONCENTRAT INTER TERMINALS SGOT APS

VVM-ANMELDELSE TANK TIL SKUMKONCENTRAT INTER TERMINALS SGOT APS Til Slagelse Kommune og Miljøstyrelsen Dokumenttype VVM-anmeldelse Date september 2012 VVM-ANMELDELSE TANK TIL SKUMKONCENTRAT INTER TERMINALS SGOT APS VVM-ANMELDELSE TANK TIL SKUMKONCENTRAT INTER TERMINALS

Læs mere

DVI jordvarme endnu lavere energiforbrug

DVI jordvarme endnu lavere energiforbrug DVI jordvarme endnu lavere energiforbrug Beskrivelse af anlægget Nedgravningsdybde 0,9-1,0 m For at sikre at der ikke sker frostskader, skal jordslanger der er placeret mindre end 1,5 m fra bygninger og

Læs mere

Oplysningskrav til VVM-bekendtgørelsens bilag 2-virksomheder. Basisoplysninger. Projektbeskrivelse (kan eftersendes)

Oplysningskrav til VVM-bekendtgørelsens bilag 2-virksomheder. Basisoplysninger. Projektbeskrivelse (kan eftersendes) Basisoplysninger Projektbeskrivelse (kan eftersendes) Navn, adresse, telefonnr. og e-mail på bygherre Navn, adresse, telefonnr. og e-mail på kontaktperson Projektets adresse, matr. nr. og ejerlav Projektet

Læs mere

Høringsnotat vedrørende udkast til ændring af bekendtgørelse om tekniske forskrifter for brandfarlige væsker

Høringsnotat vedrørende udkast til ændring af bekendtgørelse om tekniske forskrifter for brandfarlige væsker NOTAT 6. marts 2013 Sagsnr.: 2011/023959 Sagsbehandler: AT Høringsnotat vedrørende udkast til ændring af bekendtgørelse om tekniske forskrifter for brandfarlige væsker Oprindeligt udkast sendt i høring

Læs mere

Bygge- og anlægsprojekter samt nedrivningsarbejder i Haderslev Kommune

Bygge- og anlægsprojekter samt nedrivningsarbejder i Haderslev Kommune Bygge- og anlægsprojekter samt nedrivningsarbejder i Haderslev Kommune Forskrift Forskrift for bygge- og anlægsprojekter samt nedrivningsarbejder i Haderslev Kommune Formål og administration 1. Formålet

Læs mere

Tilladelse til permanent grundvandssænkning ved cykelsti-tunnel. Videbækvej, 7480 Vildbjerg

Tilladelse til permanent grundvandssænkning ved cykelsti-tunnel. Videbækvej, 7480 Vildbjerg TEKNIK OG MILJØ Herning Kommune Torvet 1 7400 Herning Att.: Carsten Thomsen Email: vtbct@herning.dk Byggeri, Jord og Grundvand Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal 9628 8065 bjgtg@herning.dk

Læs mere

S P Ø R G E S K E M A

S P Ø R G E S K E M A S P Ø R G E S K E M A MILJØANSVARSFORSIKRING NB. Udfyld venligst med blokbogstaver PRAKTISKE OPLYSNINGER 1. Virksomheden, der ønskes forsikret. (Ét skema pr. forsikringssted) Navn: Adresse : Post. nr.:

Læs mere

Forskrift for udførelse af midlertidige bygge- og anlægsaktiviteter

Forskrift for udførelse af midlertidige bygge- og anlægsaktiviteter Forskrift for udførelse af midlertidige bygge- og anlægsaktiviteter April 2013 Forskrift for udførelse af midlertidige bygge- og anlægsaktiviteter Formål Formålet med denne forskrift er at begrænse gener

Læs mere

Fjernvarme Fyn A/S Billedskærervej 7 5230 Odense M

Fjernvarme Fyn A/S Billedskærervej 7 5230 Odense M Fjernvarme Fyn A/S Billedskærervej 7 5230 Odense M Teknik og Miljø 23. april 2015 Sagsnummer 480-2015-2438 Dokument nr. 480-2015-144963 Cpr.-/CVR-nr/Ejd.nr. Nordfyns Kommune Østergade 23 5400 Bogense Tlf.

Læs mere

Vilkår for Olieforureningsforsikring. i tilknytning til lovbekendtgørelse nr. 1427 af 4.12.2009, Lov om forurenet jord 48 og 49.

Vilkår for Olieforureningsforsikring. i tilknytning til lovbekendtgørelse nr. 1427 af 4.12.2009, Lov om forurenet jord 48 og 49. Vilkår for Olieforureningsforsikring i tilknytning til lovbekendtgørelse nr. 1427 af 4.12.2009, Lov om forurenet jord 48 og 49. Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning....3 2. Hvem er sikret....3 3. Hvad

Læs mere

Bemærk tilladelsen må først benyttes når klagefrist for dispensation fra naturbeskyttelseslovens 18 er udløbet.

Bemærk tilladelsen må først benyttes når klagefrist for dispensation fra naturbeskyttelseslovens 18 er udløbet. Linda Poulsen Vigvejen 6 4050 Skibby Dato Sagsbehandler J.nr. 27. marts 2013 dmikk 002863-2013 Tilladelse til etablering af jordvarmeanlæg på adressen: Strandvej 89, 3630 Jægerspris, matr. nr. 3ax Bakkegårde,

Læs mere

Tillæg til miljøgodkendelse af Gislinge Slammineraliseringsanlæg

Tillæg til miljøgodkendelse af Gislinge Slammineraliseringsanlæg Holbæk Forsyning Dato: 11-11-2013 Tåstrup Møllevej 5 Sagsb.: Majou 4300 Holbæk Sagsnr.: 13/49946 Dir.tlf.: 72 36 41 30 E-mail: virksomhed@holb.dk EAN.nr 5798007570675 Tillæg til miljøgodkendelse af Gislinge

Læs mere

Lejre Kommune modtog ansøgningen den 20. november 2013 og supplerende kortbilag den 22. november 2013.

Lejre Kommune modtog ansøgningen den 20. november 2013 og supplerende kortbilag den 22. november 2013. Lejre Forsyning Højbyvej 19 4320 Lejre Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Søren Bagge Center for Byg & Miljø D 4646 4941 E soba@lejre.dk Tilladelse til udledning

Læs mere

Regulativ for tømning af bundfældningstanke for husspildevand i Lemvig Kommune

Regulativ for tømning af bundfældningstanke for husspildevand i Lemvig Kommune Regulativ for tømning af bundfældningstanke for husspildevand i Lemvig Kommune Lemvig Kommune har indført en fælles, obligatorisk tømningsordning for bundfældningstanke, idet afløbsinstallationernes renseeffektivitet

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til indvinding af grundvand til alment vandværk (ansøgning i henhold til lov om vandforsyning m.v. Se vejledningen nedenfor)

Ansøgning om tilladelse til indvinding af grundvand til alment vandværk (ansøgning i henhold til lov om vandforsyning m.v. Se vejledningen nedenfor) Tønder Kommune Miljø og Natur Rådhusstræde 2 6240 Løgumkloster Telefon: 74 92 92 92 e-mail: teknisk@toender.dk Ansøgning om tilladelse til indvinding af grundvand til alment vandværk (ansøgning i henhold

Læs mere

Notat Pernille Aagaard Truelsen Advokat, Ph.D Åboulevarden 49, 4. sal DK-8000 Århus C Telefon:+45 86 18 00 60 Telefax:+45 88 32 63 26 J.nr. 07-10610 - 30 paa@energiogmiljo.dk www.energiogmiljo.dk CVR:

Læs mere

Ballerup Ejendomsselskab Vester Voldgade 17 1552 København V

Ballerup Ejendomsselskab Vester Voldgade 17 1552 København V Ballerup Ejendomsselskab Vester Voldgade 17 1552 København V MILJØ OG TEKNIK Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk Dato: 6. november 2012 Tlf. dir.: 4477 2249 Fax. dir.: 4477

Læs mere

Vejledning Stigrør og trykforøgeranlæg

Vejledning Stigrør og trykforøgeranlæg 2013 Vejledning Stigrør og trykforøgeranlæg Denne Vejledning er udarbejdet i samarbejde mellem Aalborg, Odense, Aarhus og Københavns beredskaber. Anders Brosbøl Beredskabscenter Aalborg 31-05-2013 18.

Læs mere

Ballerup Forsyning Undersøgelsesboring til 20 meter under terræn Lyngkær 2, Smørum Egedal Kommune

Ballerup Forsyning Undersøgelsesboring til 20 meter under terræn Lyngkær 2, Smørum Egedal Kommune Notat om VVM-screening af moniteringsboring 1. Projektbeskrivelse Ansøger Anlæg Placering Ejer Ballerup Forsyning Undersøgelsesboring til 20 meter under terræn Lyngkær 2, Smørum Egedal Kommune Indledning

Læs mere

At-VEJLEDNING STOFFER OG MATERIALER C.0.6. Arbejde med brandfarlige væsker

At-VEJLEDNING STOFFER OG MATERIALER C.0.6. Arbejde med brandfarlige væsker At-VEJLEDNING STOFFER OG MATERIALER C.0.6 Arbejde med brandfarlige væsker Vejledning om forebyggelse af brandfare ved arbejde med organiske opløsningsmidler og andre brandfarlige væsker August 2005 Erstatter

Læs mere

2. Listevirksomheder ekskl. landbrug

2. Listevirksomheder ekskl. landbrug 2. Listevirksomheder ekskl. landbrug Indledning Særligt forurenende virksomheder har en særlig status i miljølovgivningen på grund af risikoen for forurening fra produktionen til skade for miljø og sundhed.

Læs mere

Debatoplæg Vindmøller ved Aunsbjerg

Debatoplæg Vindmøller ved Aunsbjerg Debatoplæg Vindmøller ved Aunsbjerg Debatperiode i 4 uger: Fra mandag den 5. januar 2015 til mandag den 2. februar 2015. Oplæg til debat om vindmøller ved Aunsbjerg Ecopartner Aps. og lodsejer Holger Preetzmann

Læs mere

Er erhvervsgrunden forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening

Er erhvervsgrunden forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening Er erhvervsgrunden forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening Hvorfor kortlægger vi jordforurening? Jordforurening kan være til skade for mennesker og miljø. For at forhindre de skadelige

Læs mere

Advokatfirmaet Qvortrup Sortedam Dossering 43 2200 København N Att.: Advokat Jens Anker Hansen

Advokatfirmaet Qvortrup Sortedam Dossering 43 2200 København N Att.: Advokat Jens Anker Hansen Advokatfirmaet Qvortrup Sortedam Dossering 43 2200 København N Att.: Advokat Jens Anker Hansen Vedr. E/F Godthåbshave etablering af Metro Aksel Møllers Have. Arbejdstidsudvidelse på visse nærmere vilkår

Læs mere

Forskrift for visse miljøforhold ved midlertidige bygge- og anlægsarbejder i Esbjerg og Fanø Kommune. Teknik & Miljø Esbjerg Kommune

Forskrift for visse miljøforhold ved midlertidige bygge- og anlægsarbejder i Esbjerg og Fanø Kommune. Teknik & Miljø Esbjerg Kommune Forskrift for visse miljøforhold ved midlertidige bygge- og anlægsarbejder i Esbjerg og Fanø Kommune Teknik & Miljø Esbjerg Kommune Forskrift for visse miljøforhold ved midlertidige bygge- og anlægsarbejder

Læs mere

Halsnæs Kommune har overdraget drift og administration af tømningsordningen til Halsnæs Kommunale Forsyning A/S.

Halsnæs Kommune har overdraget drift og administration af tømningsordningen til Halsnæs Kommunale Forsyning A/S. Halsnæs Kommune Regulativ for tømningsordning for bundfældningstanke 1 Formål Tømningsordningen indføres primært af miljømæssige hensyn, for at sikre, at bundfældningstanke i Halsnæs Kommune bliver kontrolleret

Læs mere

Sommer 2007 skriver kommunerne i regionsjælland til Miljøstyrelsen angående bl.a. Øvrige kommuner i københavnsområdet har også henvendt sig til MST.

Sommer 2007 skriver kommunerne i regionsjælland til Miljøstyrelsen angående bl.a. Øvrige kommuner i københavnsområdet har også henvendt sig til MST. Jordvarme Historik Før kommunalreformen var det kommunerne som var tilladelsesmyndighed på jordvarme. Dog var amtet myndighed ved afvigelse fra bekendtgørelsen, f.eks IPA-sprit. Ved den gamle bekendtgørelse

Læs mere

NOTAT FRA TEKNIK OG MILJØ AF 8.04.2008 OM VILLATANKFORURENING PÅ TOFTELØKKEVEJ 17, 5450 OTTERUP

NOTAT FRA TEKNIK OG MILJØ AF 8.04.2008 OM VILLATANKFORURENING PÅ TOFTELØKKEVEJ 17, 5450 OTTERUP NOTAT FRA TEKNIK OG MILJØ AF 8.04.2008 OM VILLATANKFORURENING PÅ TOFTELØKKEVEJ 17, 5450 OTTERUP Dato 08.04.2008 Sagens problematik hvad drejer det sig om (faktum) Påbud om undersøgelser af forureningens

Læs mere

Tilladelse til jordvarmeanlæg på Lambækvej 43, 6940 Lem St

Tilladelse til jordvarmeanlæg på Lambækvej 43, 6940 Lem St Returadresse Land, By og Kultur Byg og Miljø Smed Sørensens Vej 1, 6950 Ringkøbing Mads Høegsberg Lambækvej 43 6940 Lem St Sagsbehandler Steen Stokholm Direkte telefon 99741779 E-post steen.stokholm@rksk.dk

Læs mere

Der udarbejdes orienterende risikovurdering for grundvand, arealanvendelse og recipienter.

Der udarbejdes orienterende risikovurdering for grundvand, arealanvendelse og recipienter. [ ] Jord & Affald Journalnr. bedes anført ved besvarelse. J.nr.M 335/04-0029 Ref.: Bente Jensen E-mail bej@mst.dk Den 14. oktober 2005 Påbud om undersøgelse for jordforurening, [ ], Odense Odense Kommune

Læs mere

Indkaldelse af idéer og forslag. Oktober 2014. VVM for ændring af aktiviteterne på Special Waste System A/S (SWS) Herthadalvej 4a, Nr.

Indkaldelse af idéer og forslag. Oktober 2014. VVM for ændring af aktiviteterne på Special Waste System A/S (SWS) Herthadalvej 4a, Nr. Indkaldelse af idéer og forslag VVM for ændring af aktiviteterne på Special Waste System A/S (SWS) Herthadalvej 4a, Nr. Alslev Oktober 2014 Indkaldelse af ideer og forslag Ikke teknisk resume VVM redegørelse

Læs mere

Vejledning om opstilling af plasttanke med brandfarlige væsker

Vejledning om opstilling af plasttanke med brandfarlige væsker Vejledning om opstilling af plasttanke med brandfarlige væsker Beredskabsstyrelsen 17. september 2007 BRS sagsnr.: 2007/000863 BRS sagsnr.: 2007/000863 Indholdsfortegnelse: 1. INDLEDNING... 2 2. VILKÅR

Læs mere

Miljøstyrelsen anser ikke [ ] for at være klageberettiget i sagen, idet det ikke er oplyst, at [ ] er mandatar for [ ].

Miljøstyrelsen anser ikke [ ] for at være klageberettiget i sagen, idet det ikke er oplyst, at [ ] er mandatar for [ ]. [ ] Jord & Affald J.nr. 335/04-0048 Ref. LIHAN Den 24. januar 2006 Afgørelse af klage over Helsinge Kommunes påbud om at udføre undersøgelser og afhjælpende foranstaltninger for forureningen på [ ], 3220

Læs mere

Proceduren Proceduren for en given vare eller varetype fastlægges ud fra:

Proceduren Proceduren for en given vare eller varetype fastlægges ud fra: Forudsætning for CE-mærkning En fabrikant kan først CE-mærke sit produkt og dermed få ret til frit at sælge byggevaren i alle EU-medlemsstater, når fabrikanten har dokumenteret, at varens egenskaber stemmer

Læs mere

Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt)

Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Dato: Sagsbehandler:KABJE J.nr. MST-1270-01050 Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Tekst Projektet omfatter opførelse af

Læs mere

Tømning af bundfældningstanke/ septiktanke - zoner på Langeland

Tømning af bundfældningstanke/ septiktanke - zoner på Langeland Tømning af bundfældningstanke/ septiktanke - zoner på Langeland Tømningsordning på Langeland! Hvorfor er jeg på tømningsordningen? Formålet med tømningsordningen er at sikre, at alle bundfældningstanke

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til større anlæg på søterritoriet

Ansøgning om tilladelse til større anlæg på søterritoriet Ansøgning om tilladelse til større anlæg på søterritoriet Dette ansøgningsskema benyttes ved ansøgning om tilladelser til etablering, renovering og udvidelse af større anlæg på søterritoriet. Husk at læse

Læs mere

VALLENSBÆK FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. TEKNISKE BESTEMMELSER FJERNVARME LEVERING

VALLENSBÆK FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. TEKNISKE BESTEMMELSER FJERNVARME LEVERING VALLENSBÆK FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARME LEVERING Gældende fra den 1. september 1994 1. GYLDIGHEDSOMRÅDE OG DEFINITIONER M.V. 1.1 Tekniske bestemmelser for fjernvarme levering

Læs mere

Tillæg nr. 4 til Spildevandsplan 2012-2020. Assersvej 12 A-D. Dato: 19. november 2013 Sags nr. 820-2013-54588

Tillæg nr. 4 til Spildevandsplan 2012-2020. Assersvej 12 A-D. Dato: 19. november 2013 Sags nr. 820-2013-54588 Tillæg nr. 4 til Spildevandsplan 2012-2020 Assersvej 12 A-D Dato: 19. november 2013 Sags nr. 820-2013-54588 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Procedure for vedtagelse af tillæg til spildevandsplan... 3 2.

Læs mere

Tilladelse til forlænget drift af UV-anlæg ved afgang fra Tinghøj Højdebeholderanlæg

Tilladelse til forlænget drift af UV-anlæg ved afgang fra Tinghøj Højdebeholderanlæg Miljøafdelingen Gladsaxe Kommune Rådhus Allé 7, 2860 Søborg Telefon: 39 57 59 29. E-mail: miljo@gladsaxe.dk HOFOR A/S Ørestads Boulevard 35 2300 København S 20. november 2014 Tilladelse til forlænget drift

Læs mere

Tillæg til Miljøgodkendelse

Tillæg til Miljøgodkendelse Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Skagen Havn Havnevagtvej 30 9990 Skagen sh@skagenhavn.dk Tel.: +45 98 45 50 00 post@frederikshavn.dk www.frederikshavn.dk CVR-nr. 29189498 3. marts

Læs mere

UDKAST (17/4 08) Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø (Gennemførelse af dele af Anerkendelsesdirektivet m.v.)

UDKAST (17/4 08) Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø (Gennemførelse af dele af Anerkendelsesdirektivet m.v.) Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) AMU alm. del - Bilag 178 Offentligt UDKAST (17/4 08) Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø (Gennemførelse af dele af Anerkendelsesdirektivet m.v.) 1 I lov

Læs mere

Har du tjek på olietanken? Ansvarsregler kan koste dyrt. Din olietank kan blive for gammel

Har du tjek på olietanken? Ansvarsregler kan koste dyrt. Din olietank kan blive for gammel Tjek din olietank 1 Har du tjek på olietanken? Er du ejer eller bruger af en fyringsolietank på under 6.000 liter? Kender du reglerne for olietanke? Er du i tvivl? Så bør du læse denne pjece med de vigtigste

Læs mere

Regulativ TØMNINGSORDNING

Regulativ TØMNINGSORDNING Egedal Kommune Regulativ for TØMNINGSORDNING for samletanke til husspildevand i Egedal Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 DEFINITION OG ANVENDELSE... 3 2 NYE TANKE... 3 3 EKSISTERENDE TANKE... 4 4 TØMNINGSORDNINGEN...

Læs mere

Tilladelse til jordvarmeanlæg på Kærbyvej 24, 6950 Ringkøbing

Tilladelse til jordvarmeanlæg på Kærbyvej 24, 6950 Ringkøbing Returadresse Land, By og Kultur Byg og Miljø Smed Sørensens Vej 1, 6950 Ringkøbing Søren Jeppesen Kærbyvej 24 6950 Ringkøbing Sagsbehandler Steen Stokholm Direkte telefon 99741779 E-post steen.stokholm@rksk.dk

Læs mere

TOTAL E&P DENMARK B.V. Att: Henrik Nicolaisen Via mail: henrik.nicolaisen@total.com

TOTAL E&P DENMARK B.V. Att: Henrik Nicolaisen Via mail: henrik.nicolaisen@total.com Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn TOTAL E&P DENMARK B.V. Att: Henrik Nicolaisen Via mail: henrik.nicolaisen@total.com Tel.: +45 98 45 50 00 tf@frederikshavn.dk www.frederikshavn.dk

Læs mere

Ang. behandling af sager om asbestforurening

Ang. behandling af sager om asbestforurening Jura Journalnr. bedes anført ved besvarelse. J.nr.M 170-0018 Ref.: JABR/UH/AN/JKJ/PLN Den 26. august 2005 Ang. behandling af sager om asbestforurening Miljøstyrelsen er blevet stillet en række spørgsmål

Læs mere

Ejendomsoplysninger. Byggesag

Ejendomsoplysninger. Byggesag Lars Rantov Hyggevej 12 3630 Jægerspris Dato Sagsbehandler J.nr. 13. august 2014 MFJEL 016085-2014 Tilladelse til etablering af jordvarmeanlæg på Hyggevej 12, 3630 Jægerspris Der meddeles hermed tilladelse

Læs mere

Tilsynsrapport til offentliggørelse

Tilsynsrapport til offentliggørelse Tilsynsrapport til offentliggørelse Virksomheder J.nr. MST-1273-00007 Ref. PEMJE/BENJO Dato: 3. februar 2015 Tilsynsrapport Virksomhedens navn Virksomhedens adresse CVR nummer 26704863 Virksomhedstype

Læs mere