Kalines tanghus på Læsø. Udgivet af Realdania Byg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kalines tanghus på Læsø. Udgivet af Realdania Byg"

Transkript

1 Kalines tanghus på Læsø Udgivet af Realdania Byg

2 Kalines tanghus på Læsø

3 Kalines tanghus på Læsø Realdania Byg A/S 2012 ISBN Tekst og redaktion: Realdania Byg, Arkitekt m.a.a. Søren Kibsgaard, Journalist og fhv. tækkemand Jøren Kaarup. English summary translated by LanguageWire. Layout: Realdania Byg og OAB-Tryk a/s Fotos og illustrationer: Helene Høyer Mikkelsen: Side 3, 4, 6, 10, 12, 15, 19, 20, 24, 25 (th.), 28, 29, 31, 32, 33, 34, 35, 36, 39, 42, 43, 48, 50, 54, 55, 56, 58, 62, 63, 65, 67 Arkitektfirmaet Søren Kibsgaard: Side 9, 18, 22, 25 (tv.), 26, 27, 30 Fotograf Morten Pihler: Side 3, 16, 17, 23, 40, 41, 46, 57 Nationalmuseet: Side 45 (tv.), 52 Læsø Museum: Side 44, 45 (th.) Fotograf Peter Wath: Side 47, 53 Skalk nr. 3, 1960: Side 49 Arkitekt Niels Søren Høegh: Side 68 Realdania Byg: Side 8, 11, 38 Omslagsfotos: Helene Høyer Mikkelsen. Bogen er sat med Dax og Caslon og trykt af OAB-Tryk a/s, Odense Realdania Byg er et helejet Realdania selskab

4 Kalines tanghus på Læsø Udgivet af Realdania Byg

5 4

6 Forord Engang var der 300. I dag er der kun ca. 20 tilbage. De gamle tanghuse og tanggårde på Læsø er ved at forsvinde. Dermed forsvinder også et unikt stykke kulturhistorie og en bygningstype, som udelukkende findes på Læsø, og som kan betragtes som et fysisk vidnesbyrd om den kultur og det liv, der siden 1200-tallet har præget udviklingen på den lille ø i det nordlige Kattegat. Heldigvis er der håb forude. En gruppe ildsjæle er ved at lære sig det gamle håndværk at tænge med tang, Læsø kommune og lokalbefolkningen er gået aktivt og engageret ind i arbejdet med at bevare denne del af Danmarks kulturarv godt støttet af diverse fonde og Kulturstyrelsen. Og senest er der også kommet international bevågenhed om det lille stykke kulturhistorie i form af den fornemme Europa Nostra-prisen, som i juni 2012 blev tildelt initiativet til sikring af Læsøs tangtage. Med købet af Kalines Hus er Realdania Byg også gået ind i denne bevarelse. Det beskedne tanghus trængte efter mere end 150 års tro tjeneste til en kærlig hånd. Det har huset nu fået, og efter to års nænsom restaurering og frisk tang på taget er Kalines Hus nu klar til en ny æra som fritidsbolig. Snart får huset også ny nabo. På en ubebygget nabogrund ved siden af Kalines Hus opfører Realdania Byg et splinternyt fritids-tanghus nænsomt placeret i landskabet og med en udformning, der respekterer det gamle tanghus på nabogrunden. Tanken med det nye tanghus er at tilvejebringe ny viden om tang ikke kun som tagbeklædning, men også som f.eks. isolering. Med viden og pilotprojekter er der håb forude for de originale tangtage. Samtidig kan de særegne, ikke-giftige og CO 2 -neutrale tangtage måske give inspiration til at løse de problematikker inden for bæredygtighed, som verden i dag står overfor. Et korrekt lagt tangtag spås at kunne holde i op til 300 år, og tangtaget kan derfor vise sig at blive en interessant brik i en nær fremtid, hvor fokus ligger på klima og miljø. Nu er vi blevet klogere på den historiske tængeteknik og fortrolige med ord som vaskere, gumlinger og haler. Herefter tager vi fat på at udforske nye muligheder for også i fremtiden at bruge tang som et moderne og bæredygtigt byggemateriale. Realdania Byg, juli

7 6

8 Huset to års restaurering af Kalines Hus Af Søren Kibsgaard, arkitekt m.a.a. På den østlige del af Læsø, yderst på strandengene syd for Østerby, mellem Krogen og Bovet Bugt ligger et lille og beskedent hus. Det er ikke større end 80 m 2 og ligger godt gemt nede af en skovvej bag høje træer. Det er ikke et hus, man ville lægge mærke til, hvis det ikke var for husets tagbeklædning, som mest af alt ligner en høstak. Taget er af tang. Det er et af de sidste tilbageværende ca. 20 tanghuse på Læsø. Det er Kalines Hus, et tangtænget længehus, opført for mere end 150 år siden og fredet i Det er svært at bestemme husets alder. Ifølge oplysninger fra Læsø Museum hørte huset med matrikelnummer 82 i 1854 ind under Bakkegården, Gl. Østerbyvej 1, og var en slags aftægtsbolig. De tidligere ejere kunne til gengæld berette, at årstallet 1787 var hugget ind i en bindingsværksstolpe, som de på et tidspunkt fik skiftet. Om dette er opførelsestidspunktet, eller om årstallet måske stammer fra et stykke skibsvrag, er svært at sige. Kalines Hus er i hvert fald et gammelt hus. Da jeg i juli 2010 for første gang parkerede uden for Kalines Hus på Tangborgvej nr. 4, vidste jeg ikke meget om tang og slet ikke om tang som tagbeklædning. Tegl, skifer, zink, kobber og strå har jeg som restaureringsarkitekt haft fingrene i mange gange. Men aldrig tang, og selv om jeg gennem årene er stødt på et materiale eller en teknik, jeg ikke selv har haft erfaringer med, har jeg altid kunnet trække på kollegers og samarbejdspartneres erfaringer. Men tang havde jeg ved projektets start kun et teoretisk kendskab til, og der var ingen, jeg lige kunne spørge. Efter to års restaurering og mange besøg i Kalines Hus er mit kendskab til tang helt anderledes. Jeg er blevet fascineret af dette levende og medgørlige naturmateriale ikke mindst takket været de lokale tækkemænd, som har lært sig det gamle håndværk, videregivet deres erfaringer og sørget for, at Kalines Hus har rejst sig som et smukt eksempel på et læsø sk tanghus. Ålegræs på taget Tangen på taget er egentlig ikke i biologisk forstand tang, men ålegræs, også kaldet bændeltang. Det er en flerårig, tæppedannende og græslignende urt med lange, båndformede blade fra krybende jordstængler. Ålegræs har gennem tiderne været anvendt som fibermateriale i cement, som madrasfyld, til isolering og til tangtage. Modsatte side: Kalines Hus ligger godt gemt bag høje træer på den lille markvej Tangborgvej nær Østerby på Læsø. 7

9 Da Realdania Byg overtog Kalines Hus i 2010, trængte huset til en kærlig hånd både indvendig og udvendig. Nøjsomme materialer De byggetekniske udfordringer i forbindelse med restaureringen af dette gamle læsøhus har været af en særlig karakter. Der er tale om et meget fattigt og uhyre simpelt hus, bygget af lokalt tilgængelige materialer. Det vil sige tømmer, der for en stor dels vedkommende enten stammer fra strandede skibe eller genbrugstømmer fra ældre bygninger. Murstenene er blot soltørrede, og ikke som normalt brændte lersten og så selvfølgelig den lokale ålegræs selve husets signatur. Disse tre materialer er hovedbestanddelene i de fleste oprindelige læsøhuse, og det er derfor også disse materialer, man som udgangspunkt har at gøre godt med, når man giver sig i kast med restaureringsarbejdet. Huset er så at sige bygget efter de forhåndenværende søms princip. Der er ikke to bjælker eller døre, som er ens, og alt har undervejs skullet tilpasses og specialfremstilles. Samtidig har disse gamle, forhåndenværende byggematerialer skullet kobles med nutidens krav og forventninger til rindende vand, elinstallationer, opvarmning osv. Og det hele, dvs. alle restaureringsarbejderne og de nye tiltag, har skullet godkendes af Kulturstyrelsen, eftersom huset har været fredet siden Alle disse hensyn er nu forenet i Kalines Hus. 8

10 9

11 Alt godt fra havet Farvandet omkring Læsø er kendetegnet ved sine mange revler, som før i tiden udgjorde en stor udfordring for de skibe, som skulle gennem Kattegat. Mange stødte på grund, og drivtømmeret og tømmeret fra de strandede skibe blev brugt til de gamle huse på Læsø. For Læsøboerne var der heller ikke andet træ at få, for alt træ på Læsø gik til saltsyderierne, som prægede øen fra omkring 1100 til midt i 1600-tallet. Der blev først plantet skov igen i 1920 erne.

12 Da Realdania overtog huset, stod der to ens brændeovne; en i stuen og en i soveværelset. Den ene ovn er bevaret, og det samme er de originale pigsten i den tidligere stald. De hollandske fliser bag kakkelovnen er dog fjernet, og elmåleren har fået en mere diskret placering. Et beskedent hus Bygningen er et simpelt længehus. Facaderne er opført i bindingsværk af kraftige stolper og med kalkede tavl, der er muret af soltørrede lersten. Da Realdania Byg overtog Kalines Hus, fremstod det stort set originalt. Både overflader og ruminddeling var de oprindelige, bortset fra den østlige del, hvor en del af den tidligere stald var blevet indrettet til soverum og badeværelse. Oprindeligt har bygningen sandsynligvis været mindre end i dag. I forbindelse med nytængningen af tangtaget på sydsiden dukkede et meget tydeligt bygningshistorisk spor frem. Fra bindingsværksstolpen mellem det 3. og 4. fag fra øst var der spor på lægterne efter et tydeligt skråt snit, der gik fra spærfoden og op til kip mellem det 4. og 5. fag, altså spor efter en valmet gavl (se det store billede på side 18, hvor det skrå snit ses tydeligt til venstre). Et sådant spor må betyde, at de østligste tre fag, dvs. stal- 11

13 Tangtaget på husets sydside er blevet udskiftet med nyt tang. Dog er de inderste lag bevaret, da det viste sig, at de trods en levetid på over 150 år stadig var i god stand. den, hvor der i dag er åbnet op til kippen, og hvor det nye bad og soverum er placeret, er en senere tilbygning. Huset, der er 12 fag langt, har altså oprindeligt kun været 9 fag langt. Der har ikke været megen plads til en formentlig børnerig familie slet ikke, hvis der også har skullet være plads til husdyr. For selv om der ikke findes megen viden om husets historie og dets beboere gennem tiden, er det sandsynligt, at huset har dannet ramme om en familie, der har ernæret sig ved fiskeri og nogle få husdyr. Sådan var det med de fleste tanghuse på Læsø. Husets beboere Der findes desværre ikke ret mange informationer om Kalines Hus eller Tangborg, som det senere også blev kaldt. Med matrikelnummer 82 hørte det i 1854 ind under Bakkegården, Gl. Østerbyvej 1, og var en slags aftægtsbolig. Læsø Museum kan berette, at der i 1940 erne boede et par ved navn Kaline og Gunnar Eriksen. Måske hed hun Karoline men hun blev altid kaldt Kaline, og også huset blev i folkemunde kaldt Kalines Hus. De var to sjove og anderledes mennesker. Begge drak en del, og 12

14 de fulgtes tit hjem fra kroen i Østerby. Men de var rare mennesker. Gunnar fiskede, og Kaline hjalp ham. Ingen husker, at der var børn i huset på dette tidspunkt. I 1949 solgte de huset til adjunkt Ole Ørnsholt, som boede der i mange år. Det gamle postbud i området husker, at der i 1940 erne ikke var nogen vej ud til Kalines Hus, og at det lå meget øde. Postkassen hang på en træstamme. Ørnsholt solgte senere huset til Ruth og Poul Rude, som bor på Sjælland og har sommerhus på Læsø et par hundrede meter fra tanghuset. Den lille grusvej, hvor Kalines Hus ligger, havde dengang ikke noget navn, men familien Rude navngav huset Tangborg og den hidtil unavngivne grusvej Tangborgvej. I 2011 købte Realdania Byg huset og den ubebyggede nabogrund af Ruth og Poul Rude. Under restaureringsarbejdet fandt håndværkerne en hilsen i en flaske under gulvet i soveværelset. Hilsenen er dateret 1962 og skrevet af de daværende beboere, familien Ørnholt. Tangtaget Ved første øjesyn syntes tangtaget at stamme fra bygningens opførelse. Men en nærmere gennemgang af spærene tydede imidlertid på, at store dele af tagværket kunne være fornyet, antagelig i begyndelsen af 1900-tallet. Dette har ført til overvejelser om, hvorvidt tangtaget kan være udskiftet samtidig. 13

15 Tangtagets konstruktion af arkitekt Hans Henrik Engqvist, 1944 (fra artikel i Nationalmuseets arbejdsmark 1944 ). Modsatte side: Kalines Hus fra vestgavlen, hvor man kan se sammenbygningen mellem nyt og gammelt tang på kanten af den valmede gavl. Tangtaget sætter sig en hel del efter oplægning, så det på et tidspunkt vil ligne det gamle tag. Vaskervolde Et tangtag bliver ikke syet fast til taglægterne ligesom et stråtag. Rundt om de nederste tre-fire rækker lægter bindes store sammenvredne bundter af ålegræs side om side. Disse bundter kaldes vaskere. Mellem vaskerne lægges mindre sammenvredne bundter, kaldet gumlinger. De fastgjorte vaskere danner en vold hele vejen rundt langs tagfoden. Over vaskervolden lægges løs tang i ca. en meters tykkelse. Vaskervolden forhindrer på den måde den løse tang i at skride ned. Ved overtagelsen af bygningen var tangtaget mod nord, øst og vest i generel god stand, dog med en enkelt mindre utæthed cirka midt på nordsiden. På sydsiden og navnlig på den sydøstlige del var tangtaget til gengæld nedslidt og utæt. Flere steder trængte det til udskiftning, og mønningen af græstørv var i dårlig stand. Tangtaget på sydsiden blev i foråret 2012 udskiftet med nyt tang. Nedtagningen af det gamle tangtag blev udført forsigtigt, lag for lag, indtil tængemændene kom frem til det inderste lag af tang, der var i overraskende god stand. På denne måde lykkedes det at bevare de inderste lag af den vestlige halvdel af sydsidens tag samt dele af den oprindelige vaskervold. Det nye tangtag er udført efter de traditionelle metoder med vaskervold nederst og tang lagt på underlag af rughalm. 14

16 15

17 Ti tons tang Til sydsiden af Kalines Hus er brugt knap ti tons tang. Tangen er bundet op efter de oprindelige teknikker dog er de op mod 80 folk, som i gamle dage udførte det tunge og krævende arbejde, når et tangtag skulle lægges, til dels erstattet af en sindrig maskine, som ved hjælp af en skuemaskine og en elmotor vrider tangen, samt en kran, som løfter tangen op på taget. En af udfordringerne ved kun at forny dele af tangtaget var at sikre en tæt sammenbygning mellem det eksisterende tangtag og det nye. I Kalines Hus er sammenbygningen mellem nyt og gammelt sket på kanten af de valmede gavle. Der vil formentlig gå nogle år, inden overgangen mellem nyt og gammelt bliver fuldstændig harmonisk, idet det har været nødvendigt at udføre det nye tangtag i ekstra tykkelse, eftersom al erfaring viser, at den nye tang med tiden falder sammen og bliver mere kompakt. På nordsiden er der udført en mindre reparation af det eksisterende tangtag ved at stikke nyt tang ind. Til slut er der lagt en ny mønning af græstørv, skåret på strandengene i nærheden af huset akkurat som man gjorde oprindeligt. Tagværket Som nævnt tyder noget på, at store dele af tagværket kan være fornyet, antagelig i begyndelsen af 1900-tallet, vurderet ud fra tømmerets tilstand og udseende. Spæret længst mod øst er et relativt nyt og simpelt plankespær af fyr, som måler ca. 150x50 mm i tværsnit. De to efterfølgende spærfag er fremstillet af rundtømmer, hvilket netop viser, at de gamle Læsøboere ofte brugte det tømmer, der kunne findes på stranden 16

18 efter en storm. I det konkrete tilfælde er der tale om strandingstømmer i form af en mast eller bom, der er savet igennem på langs. Tværsnittet er kvartstafformat med sidemål ca. 150 mm. De resterende spærfag er nyere tømmer af 100x125 mm fyrretræ, og kipsamlinger er udført med tap og nagler. Fire af disse spærfag har hanebånd af kvartstafformat med sidemål ca. 100 mm og er kæmmet over spæret, hvilket vil sige, at spær og hanebånd er sammenføjet ved hjælp af to udskæringer, der passer ind i hinanden. Der er også her med stor sandsynlighed tale om skibstømmer, og i så fald stammer disse hanebånd antagelig fra et ældre eller oprindeligt tagværk. De øvrige hanebånd er 75x75 mm savskåret tømmer. Lægterne er en blanding af nyere og ældre lægter i varierende dimensioner. Da tangtaget på den sydlige side blev fjernet, viste der sig omfattende rådskader på den sydvendte del af spærfag nummer 2 og 3 fra øst, hvilket ikke var overraskende, eftersom taget på dette sted havde været utæt gennem flere år. Skaderne var så omfattende, at det var nødvendigt at udskifte hele spærhovedet på den sydlige del af de to spærfag med frisk tømmer. For at holde fast i de byggetekniske traditioner og restaurere huset efter de oprindelige principper blev der brugt genbrugstømmer til dette. Det viste sig til alt held, at den lokale De såkaldte vaskere store sammenvredne bundter af ålegræs lægges rundt om de nederste rækker lægter, så de danner en vold hele vejen rundt langs tagfoden. Vaskerne her stammer fra den gamle vaskervold. 17

19 Det lykkedes at bevare den oprindelige vaskervold. Modsatte side: Det nylagte tangtag er færdigt, men mangler at blive klippet. Herefter skal det bare have lov at sætte sig. tækkemand havde noget tømmer fra et gammelt Læsøhus liggende på lager. Ud over de nævnte udskiftninger af spær i de to fag og fornyelse af lægterne i samme område er der ikke foretaget yderligere istandsættelser af tagværket. Der var enkelte angreb af borebiller i tagværkets tømmer samt i loftsbrædderne, hvorfor alt tømmer i tagværket samt loftsbrædderne er behandlet med et middel, der dræber borebillerne og forebygger nye angreb. Facaderne Facaden mod nord består af 12 fag bindingsværk med kraftige stolper, som varierer mellem 20 og 25 cm i bredden og med en dybde på 10 cm. Facaden mod syd består ligeledes af 12 fag bindingsværk, hvoraf fem stolper i facadens vestlige del består af 100 mm tømmer. Disse relativt spinkle stolper har formentlig på et ganske sent tidspunkt erstattet ældre og bredere stolper, hvilket underbygges af, at tavlene mellem de smalle stolper havde murede tavl af cementsten. Stolperne hviler direkte på store syldsten, dvs. kampesten, uden fodrem. De fleste af stenene er skjult af pigstensbelægningen langs facaderne, og mellem de større syldsten under stolperne ligger mindre sten. Bindingsværket afsluttes øverst af en toprem med tværsnit på ca. 75x100 mm, og bindings- 18

20 19

21 20

22 værket har kun en enkelt, relativ spinkel løsholt på ca. 80 mm. Der er således tale om en meget enkel og simpel bindingsværkskonstruktion uden fodremme, skråbånd, dokker og lignende, som vi kender fra andre egne af Danmark, hvor der har været rigere forekomster af tømmer. Fagene i bindingsværket har en centerafstand på ca. 120 cm, bortset fra det 8. og 9. fag som har en centerstand på kun ca. 90 cm. Gavlene mod nord og syd består af fem fag bindingsværk med kraftige stolper, som varierer mellem 20 og 25 cm i bredden og med en dybde på 10 cm., og stolperne her hviler også direkte på syldsten, uden fodrem. Tømmeret er gennem årene blevet behandlet med mange lag af stenkulstjære eller asfalttjære. Løsholtene var på nord- og sydsiden opstreget med tjære, og mod øst og vest stod de overkalkede. Stenkulstjære er et sort tjæreprodukt, der i sidste del af 1800-tallet kom frem som et spildprodukt fra de stenkulsfyrede gasværker i byerne. Behandling af træ med stenkulstjære har i modsætning til tjære, der er udvundet af fyrretræ den uheldige egenskab, at det danner en meget hård og tæt overflade, der kan få træet til at rådne under det tykke tjærelag. De murede tavl består af en halvstensmur, der er pudset og kalket. Tavlene havde en del løstsiddende og skruk puds- og kalklag og bar endvidere præg af, at der var foretaget en del reparationer med cementholdig mørtel gennem tiden. Ved gennemgangen af bygningen blev der på loftet fundet nogle soltørrede lersten, som havde lag af kalkning på den ene side, hvilket tydede på, at de havde siddet i facaden. Kalkvand og trætjære Kalkvand udvindes af kulekalk ved at blande en del kulekalk med fem dele rent vand. Det piskes sammen, hvorefter det står og bundfælder i ca. et døgn. Den klare væske kalkvandet står øverst i baljen. Kalkvand anvendes bl.a. til fixering af kalkpuds og til overfladebeskyttelse af kalkede vægge. Trætjære er et lysebrunt, tyktflydende produkt, der igennem århundreder har været benyttet til udvendig behandling af træ på huse og fartøjer. Det udvindes af bl.a. fyrretræ ved at opvarme træet i tjæremiler, hvor træets safter og harpiks svedes ud. Modsatte side: Vestgavlen og nordfacaden på Kalines Hus. Trods de beskedne forhold har der på Læsø altid været tradition for sorttjæret tømmer og hvidkalkede tavl i stedet for den nemmere og billigere løsning, hvor det hele får samme farve over stok og sten. 21

23 Tømmeret på Kalines Hus var gennem årene blevet behandlet med mange lag stenkulstjære (foto 2), som danner en meget hård og tæt overflade, der kan få træet til at rådne. Ved afrensning viste det sig heldigvis, at skaderne var begrænsede på Kalines Hus, og kun få steder skulle der indsættes nyt egetømmer. Formodningen viste sig at holde stik: Da stort set alt puds på facaderne var blevet fjernet, viste det sig nemlig, at alle tavl helt i tråd med den lokale byggeskik var opført af soltørrede lersten med undtagelse af felterne med cementsten på den vestlige del af sydfacaden. Den nederste række mursten i samtlige tavl var dog udført at brændte mursten, som i et vist omfang havde isoleret mod opstigende grundfugt, og som samtidig er udtryk for datidens meget præcise og omhyggelige prioritering af økonomi og materialer. De murede tavl fik fjernet de løstsiddende og skrukke lag af kalk og puds, og enkelte frostsprængte og defekte sten blev udskiftet med nye mursten. Gamle cementholdige reparationer blev fjernet, og tavlene blev pudset med hydraulisk kalkmørtel, som gør, at de soltørrede sten nu kan ånde, og at kalken bedre kan binde på tavlene. Efter at de havde stået vinteren over, blev tavlene i foråret kalket 3-4 gange og til sidst behandlet med kalkvand. Bindingsværkstømmeret var som nævnt behandlet med mange lag stenkulstjære eller asfalttjære, der dannede en tyk og diffusionstæt hinde på træet. Tømmeret blev afrenset for tjære, hvorefter det var muligt at få det fulde overblik over rådskader. Skaderne var dog relativt begrænsede og var først og fremmest at finde i den nederste del af stolperne. Der blev iskaret nyt egetømmer i dimension som det eksisterende og mindre skader blev repareret ved udlusning. Til slut blev tømmeret behandlet med trætjære. 22

24 Tidligere var der op til 80 mennesker i arbejde, når et tangtag skulle lægges. I dag klares arbejdet af en håndfuld medarbejdere med hjælp fra bl.a. en kran, der løfter det tunge tang op på taget. Skorstenen Bygningen har en enkelt skorstenspibe, placeret i kip. Skorstenspiben og den øverste del af skorstensrøret var i dårlig stand og måtte mures om med nye sten. Skorstenspiben blev fjernet, og en ny traditionel pibe blev muret hjemme på murerens værksted, fragtet til byggepladsen og løftet på plads med en kran. Samtidig blev skorstensrøret isoleret ved isætning af en isokern. Til skorstenen var oprindeligt sluttet to brændeovne samt komfuret i køkkenet, men som en del af nyindretningen blev brændeovnen i den østligste stue fjernet. Vinduerne og de udvendige døre Facaden mod nord har fire enkeltrammede vinduer med fire ruder i hver ramme samt et vindue med en enkelt ramme med to ruder. Mod syd har facaden fire stk. to-rammede vinduer med to ruder i hver ramme. Alle vinduerne har nyere hamborghængsler. I bindingsværkshuse sidder vinduerne traditionelt helt ude, glat med tømmeret og facaden, men i Kalines Hus var fire af vinduerne trukket ca. fire cm tilbage i forhold til murflugten, og vinduerne havde endvidere sålbænk af sortmalet zink, der var delvist stemmet ned i løsholten. 23

25 24

26 Da Realdania Byg overtog huset, var vinduerne malet i en kraftig rød farve, men inde bag den røde farve dukkede den oprindelige og traditionelle Læsø-grønne farve op. Udvendigt har vinduerne igen fået denne grønne farve, og indvendigt er de malet hvide. Disse ændringer stammer antageligt fra fornyelsen af såvel tømmer som tavl på dette sted i huset. Vinduernes karme og rammer har været demonterede og sat i stand på snedkerens værksted med iskaring af nyt træ dér, hvor det har været nødvendigt. Også alle ruder har været demonterede, og efter at kitfalsene var blevet renset og malet, blev glassene sat i igen og kittet med linoliekit. Vinduerne i de to stuer havde forsatsrammer, der blev istandsat, og de øvrige vinduer har ligeledes fået nye forsatsrammer. Til slut er alle vinduer blevet malet med linoliemaling. Indvendigt er vinduerne malet hvide, og udvendigt er der valgt en traditionel Læsø-grøn. Da Realdania Byg overtog huset, stod vinduerne i en kraftig rød farve, men inde bag den røde farve dukkede den oprindelige grønne farve op. Facaden mod nord havde en nyere revledør, der var hængslet direkte på bindingsværket, hvilket vil sige, at karmen udgjordes af bindingsværket, hvorpå der var slået en lægte, som dannede fals simpelt og ligetil, som alt andet i det oprindelige hus. I facaden mod syd var der en nyere revledør af smalle, maskinhøvlede brædder, som var boltet fast til revler. Begge døre havde så omfattende rådskader, at de blev udskiftet med traditionelt udførte revledøre. Modsatte side: Under det nye lag uklippet tang ses resterne af den gamle, tilskårne vaskervold, som det lykkedes at bevare. 25

27 B C A D Nyindretningen af Kalines Hus A Den oprindelige stald, B I mellemgangen C der nu er indrettet som badeværelse mellem huset og stalden er og værelse med alkove de originale pigsten bevaret Den ene af husets stuer, her indrettet som soveværelse 26

28 E G F S D Bryggers F Spisekammer Ø V E Køkken G Den anden stue, med den oprindelige alkove N 27

29 28

30 Gulvene Gulvet i stuen mod vest består af de formentlig originale, ca. 220 mm brede planker i fyr. Plankerne var naturligvis slidte men ellers i relativ god stand, bortset fra det næstyderste bræt langs facaden mod syd, som havde rådangreb. Det yderste bræt var desuden erstattet af to nyere 100 mm brædder. Gulvet i spisekammeret var ligeledes det oprindelige gulv af brede fyrplanker, mens gulvet i bryggerset var af ældre, men knap så brede planker af fyr. I køkkenet var lagt et nyere gulv af malet beton, mens gulvet i stuen mod øst var et nyere gulv af gule mursten, som ifølge oplysningerne i flaskeposten, der blev fundet under gulvet, var lagt i 1962 af de daværende ejere. I forbindelse med etablering af gulvvarme var det nødvendigt at udføre terrænisolering. Normalt ville man udføre et terrændæk ved at udlægge op til 30 cm isolering og herpå udstøbe en betonplade. Hvis man i Kalines Hus skulle foretage udgravning i op til 50 cm dybde for at få plads til et traditionelt udført terrændæk, ville man imidlertid skulle grave så langt ned under syldstenene, at man risikerede, at facaderne ville skride. Terrænisoleringen er i stedet udført af 2x75 mm polystyren, som er udlagt direkte på et afrettet sandlag. Polystyrenpladerne er af en særlig trykfast karakter, der gør det muligt at udlægge de nye gulvstrøer direkte på pladerne uden at udstøbe beton. Mellem strøerne er fastgjort såkaldte varmefordelingsplader, dvs. tynde metalplader, hvori der er spor til fremføring af varmeslanger. De eksisterende gulvplanker i stuen mod vest og i bryggerset blev forsigtigt løsnet fra de gamle strøer og lagt på lager, og da gulvvarmen var udført, blev de gamle planker lagt på plads igen og skruet fast til de nye strøer. Til sidst er plankerne lakerede. I stuen mod øst er der lagt nye gulvplanker, som er tonet mørke og lakeret, så de svarer til I køkkenet lå der før et nyere cementgulv. Det er nu udskiftet med et gulv af gule teglklinker i murstensformat. I gulvet ses en af de store kampesten, som husets stolper hviler på. Modsatte side: De eksisterende gulvplanker blev forsigtigt løsnet fra de gamle strøer, da der skulle installeres gulvvarme, hvorefter de blev lagt på plads igen og lakeret. 29

31 I stuen er de oprindelige paneler enten istandsat eller erstattet af nye paneler af brædder. Mellem panelerne og ydervæggene er der lagt nogle få centimeters isolering, som efter traditionel byggeskik er udført med ålegræs. Herefter er panelerne malet, og der skulle flere farveprøver til for at ramme den traditionelle Læsø-grønne. Alkoven er blot istandsat og malet, og et gammel bræt, der ligner noget fra en fiskekasse, er bevaret. de originale planker i den anden stue, mens der i køkkenet er lagt et nyt gulv af gule teglklinker i murstensformat. Man ved ikke med sikkerhed, hvordan det oprindelige gulv i køkkenet har været, men traditionen taler for, at der blot har været et stampet lergulv, måske et stengulv. Senere, da man fik bedre råd, og cement blev almindeligt tilgængeligt, er der så blevet udført et cementgulv. Det nye gulv af gule tegl er der derfor ikke historisk belæg for, men det er valgt ud fra arkitektoniske og æstetiske overvejelser. Væggene Da Realdania Byg overtog huset, var samtlige indvendige vægoverflader undtagen i spisekammeret desværre behandlet med en meget grov og skarpkornet stænkpuds, der var uoriginal og fremmed for huset og mest af alt mindede om væggene i en spansk hacienda. Overfladen var meget hård og virkede som en skal, der mange steder var skruk, dvs. at overfladen ikke hæftede på de oprindelige, pudsede og kalkede overflader. Samtlige vægge fik derfor pudsen fjernet. Bagved dukkede de soltørrede sten op, og det viste sig, at samtlige skillevægge i lighed med facaderne var opført af soltørrede lersten. Væggene blev pudset med en ren kalkmørtel og afsluttet med kalkmørtel med et finkornet tilslag. Til sidst er samtlige vægge blevet malet med silikatmaling, bortset fra spisekammeret og stalden, hvor væggene er kalket traditionelt. Silikatmaling er en af de ældste typer maling, der fremstilles industrielt i dag. Malingen giver en smuk, mat og kalklignende overflade, som tillader muren at ånde, og samtidig er silikatmaling stærkere og lettere at vedligeholde end traditionel kalk. I de to stuer var der opsat paneler af brædder på den nederste del af væggene, mens der i 30

32 stuen mod vest på den nederste del af ydervæggen mod syd var opsat en grønmalet celotexplade, der skulle imitere paneler. I stuen mod øst var der på væggen mod køkkenet opsat en brændeovn og bag denne var væggen beklædt med fliser, som i dag er fjernet. I begge stuer er panelerne istandsat og i nødvendigt omfang suppleret med nye paneler af brædder. Panelerne er rykket så meget fri af ydervæggene, at der er blevet plads til nogle få centimeters isolering, som efter traditionel byggeskik er udført med ålegræs. Panelerne er slutteligt blevet malet i den traditionelle grønne farve. Lofterne Lofterne består af mm høvlede og pløjede brædder. Brædderne har spor efter skrubhøvling (høvling med en bestemt type høvl, der førhen blev brugt til den første grove afhøvling Hjælp fra lokale håndværkere Mens restaureringsarbejdet stod på, blev de gamle paneler, de gamle gulvbrædder og andet byggemateriale fra Kalines Hus opbevaret på lageret hos den lokale murermester. Ved et byggemøde hos murermesteren, fortalte han, at væggene i hans møderum var udført af planker, der stammede fra nogle omkring 100 år gamle træer, som hans bedstefar havde plantet. Nogle af træerne var netop blevet fældet og skåret op i planker på et mobilt savværk. På det efterfølgende byggemøde fortalte tømrermesteren, at han havde købt nogle af plankerne og brugt dem til at udføre nye panelbrædder af. I Kalines Hus sidder derfor nu under vinduerne i den ene stue nye paneler, skåret af cirka 100 år gamle lokale fyrretræer. 31

Uldgaarden, år 1920 set fra nordøst. Uldgaarden, år 2009 vestfacaden med vognport

Uldgaarden, år 1920 set fra nordøst. Uldgaarden, år 2009 vestfacaden med vognport Uldgaarden, år 1920 set fra nordøst Uldgaarden, år 2009 vestfacaden med vognport År 2015 - sydfacaden Sommeren 2016 - Uldgaardens tangtag renoveres Vores smukke, 300 år gamle tangtag er udtjent - ligesom

Læs mere

Uldgaarden, år 1920 set fra nordøst. Uldgaarden, år 2009 vestfacaden med vognport

Uldgaarden, år 1920 set fra nordøst. Uldgaarden, år 2009 vestfacaden med vognport Uldgaarden, år 1920 set fra nordøst Uldgaarden, år 2009 vestfacaden med vognport År 2015 - sydfacaden Sommeren 2016 - Uldgaardens tangtag renoveres Vores smukke, 300 år gamle tangtag er udtjent - ligesom

Læs mere

SVANEMØLLEN Svaneke.

SVANEMØLLEN Svaneke. SVANEMØLLEN Svaneke. Løse og nedfaldende egespåner 2010 Tilstand Beklædning, vinduer og døre. Istandsættelse NIELS-HOLGER LARSEN 2013 Indledning. Ved møllen opførelse blev både skrog og hat beklædt med

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november

Læs mere

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm Indvendig istandsættelse Kalkede vægge Redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN November 2015 Orientering Skt. Peders kirkes indre - våbenhus, skib, kor, apsis og tårnrum

Læs mere

Ejendommen Tempelvej 7, 4390 Vipperød, Arnakke.

Ejendommen Tempelvej 7, 4390 Vipperød, Arnakke. Ejendommen Tempelvej 7, 4390 Vipperød, Arnakke. Ejendommen blev købt og restaureret i 1996 og frem til 2000. Arkitekter fra Frilands- og Nationalmuseet udarbejdede restaureringstegningerne af ejendommen,

Læs mere

(Bolig 18) Plan, Stueetage 11.11.2014

(Bolig 18) Plan, Stueetage 11.11.2014 Plan, Stueetage Tværsnit, Princip Facade mod nord Facade mod syd Facade mod øst Facade mod vest BESKRIVELSE Bygning 10 København d. 12. marts 2014 Vedrørende: Jægersborg Kaserne Generel beskrivelse af

Læs mere

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde Fredningsforslaget omfatter: Forhus og sidehus Forslagsstiller: Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur Udarbejdet af Søren

Læs mere

(Bolig 20) Plan, Stueetage 11.11.2014

(Bolig 20) Plan, Stueetage 11.11.2014 Jægersborg Allé 150T Plan, Stueetage Jægersborg Allé 150T Tværsnit, Princip Jægersborg Allé 150T Facade mod nord Jægersborg Allé 150T Facade mod syd Jægersborg Allé 150 Facade mod øst Jægersborg Allé 150T

Læs mere

Jeg påtænker mig som sagt at købe et bindingsværkshus fra 1862 med nyere eternittag, som trænger til gennemgribende renovering. "

Jeg påtænker mig som sagt at købe et bindingsværkshus fra 1862 med nyere eternittag, som trænger til gennemgribende renovering. Hej Claus Jeg påtænker mig som sagt at købe et bindingsværkshus fra 1862 med nyere eternittag, som trænger til gennemgribende renovering. Jeg beskriver her projektet, oppefra og ned (ca.): Huset er på

Læs mere

Halm. Huse ved Vadehavet - Forundringskort Halm

Halm. Huse ved Vadehavet - Forundringskort Halm Halm Halm blev brugt til at blande i lerklining, både i vikingetiden og i bindingsværkshuse omkring 1634. Halmstrå kan let knække. Flere halmstrå sammen er stærkere end ét strå. Halm Halmstrå er hule,

Læs mere

(Bolig 26) 11.11.2014

(Bolig 26) 11.11.2014 Plan, Kælder Mål 1:100 11.11.2014 Plan, Stueetage Mål 1:100 22.10.2014 Plan, 1. Sal Mål 1:100 11.11.2014 Tværsnit, Princip Mål 1:100 11.11.2014 Facade mod nord Mål 1:200 11.11.2014 Facade mod syd Mål 1:200

Læs mere

(Bolig 1) Plan, Stueetage 11.11.2014

(Bolig 1) Plan, Stueetage 11.11.2014 Plan, Stueetage Mål 1:100 Plan, 1. Sal Mål 1:100 Tværsnit, Princip Mål 1:100 Facade mod nord Mål 1:200 Facade mod syd Mål 1:200 Facade mod øst Mål 1:100 Facade mod vest Mål 1:100 BESKRIVELSE BYGNING 1

Læs mere

(Bolig 14) 11.11.2014

(Bolig 14) 11.11.2014 Plan, Kælder Mål 1:100 Plan, Stueetage Mål 1:100 Plan, 1. Sal Mål 1:100 Tværsnit, Princip Mål 1:100 Facade mod nord Mål 1:200 Facade mod syd Mål 1:200 Facade mod øst Mål 1:100 Facade mod vest Mål 1:100

Læs mere

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG HØRHAVEGÅRDEN HAR BÅDE FUNGERET SOM BOLIG FOR SKOVFOGEDEN OG SOM AVLSGÅRD, HVORFOR DER KAN FINDES FÆLLES TRÆK MED BÅDE SKOFVOGEDBOLIGEN OG BONDEHUSET. I FØLGENDE AFSNIT UNDERSØGES

Læs mere

KONSTRUKTION DET ØSTJYSKE BINDINGSVÆRK

KONSTRUKTION DET ØSTJYSKE BINDINGSVÆRK KONSTRUKTION DET ØSTJYSKE BINDINGSVÆRK VED AT SAMMENHOLDE DET GÆNGSE ØSTJYSKE BINDINGSVÆRK MED KONSTRUKTIONERNE PÅ HØRHAVE- GÅRDEN FÅR MAN EN IDE OM, HVORDAN GÅRDEN PASSER IND I TID OG STED. PÅ SAMME MÅDE

Læs mere

Nedenfor to fotos af den lille sandsten med årstal, siddende i øverste kamtak over døren til kirken.

Nedenfor to fotos af den lille sandsten med årstal, siddende i øverste kamtak over døren til kirken. SKT. PEDERS KIRKE - Udvendig restaurering af våbenhus og tårn 2015 Registrering ved NHL og møde med MHN/JOK 17.6.15 Arbejdets stade Byggeplads er etableret med skure og stillads, vand og el. TILSYN - NOTAT

Læs mere

(Bolig 25) Plan, Stueetage 11.11.2014

(Bolig 25) Plan, Stueetage 11.11.2014 Plan, Stueetage Mål 1:100 Plan, 1. Sal Mål 1:100 Tværsnit, Princip Mål 1:100 Facade mod nord Mål 1:200 Facade mod syd Mål 1:200 Facade mod øst Mål 1:100 Facade mod vest Mål 1:100 BESKRIVELSE BYGNING 18

Læs mere

Enfamilieshus på Fanø. -Transformation af Vestervejen 62

Enfamilieshus på Fanø. -Transformation af Vestervejen 62 Enfamilieshus på Fanø -Transformation af Vestervejen 62 Ann Petersen 8. Semester AAA 2013 Indledning Denne opgave omhandler transformationen af Vestervejen 62. For at bring liv til huset, men også til

Læs mere

RUTS KIRKE. Hvad plastmalingen gemte

RUTS KIRKE. Hvad plastmalingen gemte RUTS KIRKE Hvad plastmalingen gemte NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 I Ruts Kirkes indre er man i gang med at gøre klar til kalkning. Men det var ikke helt nemt der var nemlig plastmaling udenpå den tidligere

Læs mere

16-4-2012. Dette er en skoleopgave udarbejdet i 2. semester af bygningskonstruktøruddannelsen

16-4-2012. Dette er en skoleopgave udarbejdet i 2. semester af bygningskonstruktøruddannelsen Sag: Parcelhus Dato: 06-06-12 Sagsnr: F2012-02 Udarb. Af: Ellen Agger OVERSKRIFT Side 0 af 5 16-4-2012 BTH HASLEV BYGNINGSOPMÅLING Dette er en skoleopgave udarbejdet i 2. semester af bygningskonstruktøruddannelsen

Læs mere

BESKRIVELSE BYGNING 16 København d. 10. oktober 2014 Vedrørende: Jægersborg Kaserne Generel beskrivelse af byggearbejder i Bygning 16/Bolig 21. Tag/tagrum: Eksisterende tegltag, ældre men i god stand.

Læs mere

PEDERSKER KIRKE Kalkede overflader Afrensning, reparationer og ny kalkning

PEDERSKER KIRKE Kalkede overflader Afrensning, reparationer og ny kalkning PEDERSKER KIRKE Kalkede overflader Afrensning, reparationer og ny kalkning 12.8.2011 Resultat af prøve. August 2011 NIELS-HOLGER LARSEN August 2011 Baggrund for prøvebehandling Prøven skal danne grundlag

Læs mere

BESKRIVELSE BYGNING 2 København d. 12. marts 2014 Vedrørende: Jægersborg Kaserne Generel beskrivelse af byggearbejder i Bygning 2 Tag/Tagetage: Tagbelægningen er eksisterende vingeteglsten som eftergås

Læs mere

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer.

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. J.nr. Faxe sogn, Fakse hrd., Præstø amt., Stednr. SBnr.

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

RAADVAD-VINDUET SMUKKE, VELISOLERENDE OG HOLDBARE VINDUER TILPASSET HUSETS ARKITEKTUR. RAADVAD - Nordisk Center til Bevarelse af Håndværk

RAADVAD-VINDUET SMUKKE, VELISOLERENDE OG HOLDBARE VINDUER TILPASSET HUSETS ARKITEKTUR. RAADVAD - Nordisk Center til Bevarelse af Håndværk RAADVAD-VINDUET SMUKKE, VELISOLERENDE OG HOLDBARE VINDUER TILPASSET HUSETS ARKITEKTUR RAADVAD - Nordisk Center til Bevarelse af Håndværk pas på de gamle vinduer Pas på de gamle vinduer - eller vælg nye,

Læs mere

Indhold... Info... 4-5. Lille håbløs entré 6-7. Badeværelse m. handicap. Den meget lille stue 9-10. Wellness i kælderen 11-12. Hyggekrog i køkkenet

Indhold... Info... 4-5. Lille håbløs entré 6-7. Badeværelse m. handicap. Den meget lille stue 9-10. Wellness i kælderen 11-12. Hyggekrog i køkkenet Info... Indhold... Tak fordi du købte min E-bog! Efter download, har du bogen til evigt eje! Men husk at det ikke er tilladt at videregive bogen, lægge den op på sociale medier på nettet, låne ud til andre

Læs mere

Monteringsvejledning

Monteringsvejledning Monteringsvejledning Indholdsfortegnelse Nødvendigt værktøj Fundament Kontrol af pakkens indhold Kantramme og strøer Vægge Dør og vinduer Gavltrekant Tag Forankring af tag Gulv Overfladebehandling Vedligeholdelse

Læs mere

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE Ruts Kirke c. 1870 med det gamle tårn og før udvidelse af kirkegården mod vest, Foto; G. Støckel. Ældst kendte foto at Ruts Kirke. Klokketårnets historie og restaureringer NIELS-HOLGER

Læs mere

BYG DIN EGEN SHELTER I BAGHAVEN: Og kom helt tæt på naturen. 28 Tekst og foto Geert Mørk. Tegning: Christian Raun

BYG DIN EGEN SHELTER I BAGHAVEN: Og kom helt tæt på naturen. 28 Tekst og foto Geert Mørk. Tegning: Christian Raun BY DIN EEN SHELTER I BAHAVEN: Og kom helt tæt på naturen 28 Tekst og foto eert Mørk. Tegning: Christian Raun ør Det Selv 12/2003 Shelter betyder beskyttelse, og det er lige præcis, hvad du opnår, hvis

Læs mere

Etageadskillelsens udvikling1850-1950. Perioderne Type 1 1850-1890 Type 2 1890-1920 Type 3 1920-1940 Type 4 1940-1950

Etageadskillelsens udvikling1850-1950. Perioderne Type 1 1850-1890 Type 2 1890-1920 Type 3 1920-1940 Type 4 1940-1950 Etageadskillelsens udvikling1850-1950 Perioderne Type 1 1850-1890 Type 2 1890-1920 Type 3 1920-1940 Type 4 1940-1950 Perioden 1850-1890 (type 1) Tagfod Langsgående detalje Overlukning af kældervindue Konstruktionsopbygning

Læs mere

NHL2 til kalkvand: Blandes 1:2 volumen til stabilisering af bunden på sten eller fuger påføres to gange med en dags mellemrum.

NHL2 til kalkvand: Blandes 1:2 volumen til stabilisering af bunden på sten eller fuger påføres to gange med en dags mellemrum. SKT. PEDERS KIRKE - Udvendig restaurering af våbenhus og tårn 2015 Referat fra møde 17.7.2015 med murermester, konsulent Mikkel Storgaard, Nordisk NHL, Deltagere i øvrigt: Henning Nielsen og N-HL. 17.7.

Læs mere

Reparation og maling af vinduer og døre

Reparation og maling af vinduer og døre Reparation og maling af vinduer og døre Man starter med at undersøge vinduets tilstand - er tale om let rådangreb kan man bare lukke revnerne med tjærekit eller harpiksmasse. Er der derimod tale om kraftige

Læs mere

Referat af byggemøde nr. (nr), afholdt den (dato) på byggepladsen.

Referat af byggemøde nr. (nr), afholdt den (dato) på byggepladsen. Byggemødereferat eksempel Sag: (adresse), magasinbygningen (dato) Referat af byggemøde nr. (nr), afholdt den (dato) på byggepladsen. 11.1. Mødedeltagere: Murer, tømrer, bygherre, arkitekt (referent) Ikke

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring 8092 Oversigt over klagepunkter: Vejret på besigtigelsestidspunktet: 1. Unøjagtig udfyldning af sælgeroplysninger. 2. Fugt i kælder. 3. Skade på trapper. 4. Råd i vinduer og døre samt punkterede ruder.

Læs mere

BESKRIVELSE BYGNING 4 København d. 12. marts 2015 Vedrørende: Jægersborg Kaserne Generel beskrivelse af byggearbejder i Bygning 4 Tag/Spidsloft: Tagbelægningen er eksisterende vingeteglsten som eftergås.

Læs mere

Et menneskeligt hus. Det nye Center for Kræft og Sundhed København sætter mennesket i centrum.

Et menneskeligt hus. Det nye Center for Kræft og Sundhed København sætter mennesket i centrum. Et menneskeligt hus Det nye Center for Kræft og Sundhed København sætter mennesket i centrum. n Af Marie Leth Rasmussen n Fotos: Adam Mørk Midt imellem Nørrebros karrébygninger, tæt på Rigshospitalets

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 1A. Huse med bindingsværk Kategori 1A Stråtækt heltag med spidsgavle

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 1A. Huse med bindingsværk Kategori 1A Stråtækt heltag med spidsgavle Hæfte 1A Huse med bindingsværk Kategori 1A Stråtækt heltag med spidsgavle Den ældst kendte og endnu bevarede byggemåde i Odden er det lave, smalle fagdelte længehus med enkelt bindingsværk i facaderne,

Læs mere

BILAG 19. Bevarings. afdelingen. Fasangården, Frederiksberg Have. Frederiksberg Kommune, Region Hovedstaden Farvearkæologisk undersøgelse af facaden

BILAG 19. Bevarings. afdelingen. Fasangården, Frederiksberg Have. Frederiksberg Kommune, Region Hovedstaden Farvearkæologisk undersøgelse af facaden BILAG 19 Bevarings afdelingen Fasangården, Frederiksberg Have Frederiksberg Kommune, Region Hovedstaden Farvearkæologisk undersøgelse af facaden Bevaringsafdelingen, Bygning og Inventar - Farvearkæologiske

Læs mere

Arkitektsyn 2013 BYGNING NR. 850. Kristiansminde Gl. Skovridergaard. Rørbæk og Møller Arkitekter ApS Jægersborg Allé 1A 2920 Charlottenlund

Arkitektsyn 2013 BYGNING NR. 850. Kristiansminde Gl. Skovridergaard. Rørbæk og Møller Arkitekter ApS Jægersborg Allé 1A 2920 Charlottenlund Arkitektsyn 2013 BYGNING NR. 850 Kristiansminde Gl. Skovridergaard Rørbæk og Møller Arkitekter ApS Jægersborg Allé 1A 2920 Charlottenlund Tlf: 39 40 10 11 Fax: 39 40 46 11 Bygnings navn: Kristiansminde

Læs mere

AFDELING 5 OG 6 INDHOLD. 1 Baggrund. 2 Bebyggelsen. 1 Baggrund 1. 2 Bebyggelsen 1. 3 Tagene 3

AFDELING 5 OG 6 INDHOLD. 1 Baggrund. 2 Bebyggelsen. 1 Baggrund 1. 2 Bebyggelsen 1. 3 Tagene 3 HEJREVANGENS BOLIGSELSKAB AFDELING 5 OG 6 VURDERING AF TAGDÆKNING ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund 1 2 Bebyggelsen

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13004

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13004 SKØNSERKLÆRING J.nr. 13004 Besigtigelsesdato: Den 27.02.2013, kl. 14 00. Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.L.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som indklagede

Læs mere

Tips til taget - renovering og vedligeholdelse

Tips til taget - renovering og vedligeholdelse Tips til taget - renovering og vedligeholdelse Løbende reparationer og vedligeholdelse af taget er nødvendige for at bevare ejendommens værdi og undgå vandskader, råd- og svampeangreb. Her er nogle gode

Læs mere

Hej Hans!!! Da jeg modtog dit ur var det i en sørgelig forfatning det trængte til en istandsættelse!

Hej Hans!!! Da jeg modtog dit ur var det i en sørgelig forfatning det trængte til en istandsættelse! Hej Hans!!! Da jeg modtog dit ur var det i en sørgelig forfatning det trængte til en istandsættelse! Da jeg modtog plastkassen med lodder, ur, nøgle og pendul så jeg at skiven ikke havde det godt! Malingen

Læs mere

Bygningsfornyelse 2012 - den vestlige del af Herning Kommune

Bygningsfornyelse 2012 - den vestlige del af Herning Kommune Bygningsfornyelse 2012 - den vestlige del af Herning Kommune Bilag 1 - behandling af ansøgninger Hermodsvej 1, 7480 Vildbjerg nyt tag lagt med sort ædelengoberet vingefalstagsten samt undertag, nye tagrender

Læs mere

Fremstilling af blæsebælge (Nyrebælge)

Fremstilling af blæsebælge (Nyrebælge) Jeg skulle bruge en blæsebælg til mit støbehåndværk på vikingemarkederne, min plan var at lave et sæt Nyrebælge, lidt i stil med de bælge der er vist på Sigrudsristningen, jeg tænkte meget over hvordan

Læs mere

Rosenfeldt Gods har fremsendt et ønske om nedrivning af avlsbygninger på Oregård beliggende Statenevej 51.

Rosenfeldt Gods har fremsendt et ønske om nedrivning af avlsbygninger på Oregård beliggende Statenevej 51. Til: Vordingborg Kommune Plan og Bygsekretariatet Østergårdsstræde 1A 4772 Langebæk. Ved. Nedrivning af avlsbygninger på Oregård Statenevej 51;. Rosenfeldt Gods har fremsendt et ønske om nedrivning af

Læs mere

Bevar vinduerne. www.bygningskultur.dk/vinduer

Bevar vinduerne. www.bygningskultur.dk/vinduer Bevar vinduerne Hjemmeside viser vej www.bygningskultur.dk/vinduer www.bygningskultur.dk/vinduer Et nyt tema om vedligehold af vinduer giver gode oplysninger til bygningsejere og -administratorer Se en

Læs mere

DOBBELT REVLEPORT MED FLØJDØR

DOBBELT REVLEPORT MED FLØJDØR DOBBELT REVLEPORT MED FLØJDØR -fra udtjent til nutidig Udført af Morten Knudsen Historien bag Den nuværende port befinder sig i Sillerup nær Haderslev, hvor den sidder i en ladebygning. Ladebygningen er

Læs mere

TILSTANDSRAPPORT OG VURDERING AF BEVARINGSVÆRDI xxx

TILSTANDSRAPPORT OG VURDERING AF BEVARINGSVÆRDI xxx TILSTANDSRAPPORT OG VURDERING AF BEVARINGSVÆRDI xxx Ejer: xxx Gennemgangen blev fortaget d. 20.10.2014 af bygningsrådgiver Anders Bæhr Nielsen Tlf. 30501992 mail abni@bygningsbevaring.dk Bygningen, som

Læs mere

Arbejdets stade Våbenhusets facader og skorsten er afrenset og fuger udkradset. Fugning og støbning af skorsten afdækning er påbegyndt.

Arbejdets stade Våbenhusets facader og skorsten er afrenset og fuger udkradset. Fugning og støbning af skorsten afdækning er påbegyndt. Byggepladsbesøg ved NHL 22.6.15 SKT. PEDERS KIRKE - Udvendig restaurering af våbenhus og tårn 2015 TILSYN - NOTAT 2 23.6.2015 Arbejdets stade Våbenhusets facader og skorsten er afrenset og fuger udkradset.

Læs mere

Undervisningsmateriale 4.-6.

Undervisningsmateriale 4.-6. SORT GUL RØD Skagensmalernes rammer og fiskernes by Undervisningsmateriale 4.-6. KYSTMUSEET Skagen www.kystmuseet.dk 2016 Om undervisningsmaterialet: Undervisningsmaterialet er til brug under et besøg

Læs mere

Kulturstyrelsen Bygningsbevaring og Plan. H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V. Telefon 33 73 33 73

Kulturstyrelsen Bygningsbevaring og Plan. H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V. Telefon 33 73 33 73 Kulturstyrelsen Bygningsbevaring og Plan H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon 33 73 33 73 Til interesserede købere af De Grå Stokke Kulturstyrelsen vil gerne give dig lidt nyttig og praktisk

Læs mere

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t År 1700 f.v.t. 500 f.v.t 1 Bronzealderen Bronzealderen er tiden lige efter bondestenalderen. Den varede fra 1700 f.v.t. til 500 f.v.t og hedder Bronzealderen på grund af det nye metal bronze. Da bronze

Læs mere

Bygningsgennemgang af FIOMA den 28.06.2013

Bygningsgennemgang af FIOMA den 28.06.2013 af FIOMA den 28.06.2013 Byggeafdelingen har den 28. juni 2013 besigtiget det tidligere Fioma / Frederikssund jernstøberi og maskinfabrik. Besigtigelsen er foretaget ved en visuel gennemgang og der er foretaget

Læs mere

Gennemgangen blev fortaget d. 20.08.2015 af bygningsrådgiver Anders Bæhr Nielsen i selskab med Per Krogh

Gennemgangen blev fortaget d. 20.08.2015 af bygningsrådgiver Anders Bæhr Nielsen i selskab med Per Krogh VURDERING AF TILSTAND OG BEVARINGSVÆRDI Jespervej 274, 3480 Fredensborg Rekvirent: Ole Worm Christensen Jespervej 274 3480 Fredensborg Gennemgangen blev fortaget d. 20.08.2015 af bygningsrådgiver Anders

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring Skønsmandens erklæring 7277 Oversigt over klagepunkter: 1. Revner i klinker på væg i badeværelse 2. Råd i dobbeltdør på 1. sal og råd i skydedør i stueetage 3. Afskalninger på sokkel 4. Træ gennemtæret

Læs mere

BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx

BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx Rekvirent: xxxx. Bygningssynet bliv fortaget d. 15.8.2013 af bygningsrådgiver Anders Bæhr Nielsen, tlf. 30501992, mail ABNI@bygningsbevaring.dk Det blev oplyst at ejendommen

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R KANALBETJENTHUSENE VED LENDRUP VESTHIMMERLANDS KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 25.05.2011 Besigtiget af: Maria Wedel Gjelstrup Journalnummer: 2011-7.82.07/820-0001 Kommune:

Læs mere

Klargøring af lejemål ved fraflytning

Klargøring af lejemål ved fraflytning Klargøring af lejemål ved fraflytning 1 Huskeliste Det kan være stressende at flytte, og det er nemt at miste overblikket over, hvad der er rengjort og ordnet og hvad der mangler i forbindelse med en flytning.

Læs mere

Skifteretten i Randers, Tøjhushavevej 2, Randers

Skifteretten i Randers, Tøjhushavevej 2, Randers Skifteretten i Randers, Tøjhushavevej 2, Randers Fredningsforslaget omfatter: Skifteretten i Randers, tidl. Herredsretten, opført 1862. Skifteretten i Randers, facade mod Tøjhushavevej Forslagsstiller:

Læs mere

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden

Læs mere

VIKINGETIDENS RIBE Undervisningsmateriale

VIKINGETIDENS RIBE Undervisningsmateriale Ribe VikingeCenter VIKINGETIDENS RIBE Undervisningsmateriale Skoletjenesten Ribe VikingeCenter Tag dette undervisningsmateriale med, når I går rundt på Ribe VikingeCenter. I skal arbejde sammen i grupper

Læs mere

EBAS - TILLÆG TIL TILSTANDSRAPPORT

EBAS - TILLÆG TIL TILSTANDSRAPPORT Bent Ole Laursen 1 EBS - TILLÆG TIL TILSTNDSRPPORT dresse: Kongensbrovej 8 8881 Thorsø Dato: 12-2-2015 Lb nr. Kommunenr./Ejendomsnr: 710-14738 Matr. nr./ejerlav 9e - idt, 8881 Thorsø EBS sagsnr. 49619

Læs mere

Skønsmandens erklæring J. nr. 8086

Skønsmandens erklæring J. nr. 8086 J. nr. 8086 Oversigt over klagepunkter: 1. Fejlagtige oplysninger om ydervægskonstruktion. Klagers påstand: Den bygningssagkyndiges forklaring: Vi klager over, at den byggesagkyndige ikke har videregivet

Læs mere

Smukt resultat af forebyggende vedligeholdelse

Smukt resultat af forebyggende vedligeholdelse Smukt resultat af forebyggende vedligeholdelse Forebyggende vedligeholdelse kan være smukt! Frederiksberg Kirkes menighedsråd har her i oktober fået færdiggjort en facaderenovering af præsteboligen og

Læs mere

Bygning Furesø, Flagsøvej 7, bygning 1

Bygning Furesø, Flagsøvej 7, bygning 1 Bygning Furesø, Flagsøvej 7, bygning 1 BBR oplysninger BBR nummer: 190 9231 1 Kommune: Furesø Adresse: Flagsøvej 7, 3520 Farum Bygningsnummer: 1 Ejendomsnummer: 9231 Antal etager: 1 Bebygget areal: 285

Læs mere

ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted

ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted Den ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted - en lille del af en bebyggelse fra omkring Kristi fødsel, samt et hus fra 1000-1100-årene. Af Claus Feveile Den antikvariske Samling Bygherrerapport Indledning

Læs mere

BANG BEENFELDT A/S. Bygningsrenovering. Rådgivende ingeniørfirma

BANG BEENFELDT A/S. Bygningsrenovering. Rådgivende ingeniørfirma BANG BEENFELDT A/S Rådgivende ingeniørfirma Bygningsrenovering En af Bang og Beenfeldt A/S spidskompetencer er renoveringssager. Vi løser typisk opgaver for andels- og ejerforeninger - alt fra de helt

Læs mere

H A N D L I N G S P L A N

H A N D L I N G S P L A N H A N D L I N G S P L A N HANS PETERSENS GAARD KALUNDBORG KOMMUNE 2 OPLYSNINGER OM DENNE HANDLINGSPLAN Handlingsplanens overordnede formål er at bringe de fredede bygninger i en god vedligeholdelsesmæssig

Læs mere

H A N D L I N G S P L A N

H A N D L I N G S P L A N H A N D L I N G S P L A N KAPPEL MØLLE LOLLAND KOMMUNE OPLYSNINGER OM DENNE HANDLINGSPLAN Handlingsplanens overordnede formål er at bringe de fredede bygninger i en god vedligeholdelsesmæssig stand og

Læs mere

8 Living Bolig sommerserie SØNDAG DEN 30. JUNI 2013. Bondehuset bag bakken

8 Living Bolig sommerserie SØNDAG DEN 30. JUNI 2013. Bondehuset bag bakken 8 Living Bolig sommerserie SØNDAG DEN 30. JUNI 2013 Bondehuset bag bakken SØNDAG DEN 30. JUNI 2013 Bolig sommerserie Living 9 Rikke Koks Andreassen er kommet i Kikhavn, siden hun var barn.»området betyder

Læs mere

Arkitektsyn 2013 BYGNING NR. 789. Område 9, Tåstrup, Snubbekorsvej (bygn. 1-12) Rørbæk og Møller Arkitekter ApS Jægersborg Allé 1A 2920 Charlottenlund

Arkitektsyn 2013 BYGNING NR. 789. Område 9, Tåstrup, Snubbekorsvej (bygn. 1-12) Rørbæk og Møller Arkitekter ApS Jægersborg Allé 1A 2920 Charlottenlund Arkitektsyn 2013 BYGNING NR. 789 Område 9, Tåstrup, Snubbekorsvej (bygn. 1-12) Rørbæk og Møller Arkitekter ApS Jægersborg Allé 1A 2920 Charlottenlund Tlf: 39 40 10 11 Fax: 39 40 46 11 Bygnings navn: Rørrendegård

Læs mere

en hjemmeside, et netblad, en mailruppe og en blog

en hjemmeside, et netblad, en mailruppe og en blog enhjemmeside,etnetblad, enmailruppeogenblog Bagenhvertilfreds modeljernbanemandstår entålmodigkvinde. Enmor,ensøster,en veninde,enkæreste,en koneellerendatter MBPnetbladnr.27,vinter2010 Tidligeredobbelthus,hvordetenehuserrevetnedfornylig.

Læs mere

Flot ydre og indre skønhed

Flot ydre og indre skønhed Flot ydre og indre skønhed Det første man lægger mærke til når man kører op ad alléen til Sydvestjyllands efterskole er den flotte hovedgård der lægger op til skolen. En smuk bygning med rustik murstensbelægning

Læs mere

Dagens Danmark eller lidt om Hansens byggeoplevelser

Dagens Danmark eller lidt om Hansens byggeoplevelser Dagens Danmark eller lidt om Hansens byggeoplevelser En smuk rødbøg og hvad så? Den dækker faktisk Hansens nye hus opført af Hansens egne håndværkere efter tegninger fra undertegnede. Det er jo et gammeldags

Læs mere

LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet

LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet BYPLANKONSULENT ARKITEKT M.A.A. CLAUS LORANGE CHRISTENSEN APS Registrant udarbejdet for Faxe Kommune - Maj 2013 LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet STED: Lysholm Skolevej 10, 4690 Haslev

Læs mere

Nazarethkirken i Ryslinge

Nazarethkirken i Ryslinge Nazarethkirken i Ryslinge Forslag til indvendig istandsættelse 12. oktober 2007 C & W arkitekter a/s Kullinggade 31 E 5700 Svendborg Tlf. 62 21 47 20 Sag nr. 07005 Nazarethkirken i Ryslinge Forslag til

Læs mere

FREDEDE GÅRDE I ØSTJYLLAND 1850-1940

FREDEDE GÅRDE I ØSTJYLLAND 1850-1940 FREDEDE GÅRDE I ØSTJYLLAND 1850-1940 Geografisk placering af periodens fredede gårde i Østjylland 1) EGEVEJ 27, BESSER, SAMSØ 2) BJERREVEJ 412, KLAKRING, JUELSMINDE 3) STOKKEBRO 60, GJERRILD, NØRRE DJURS

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring Skønsmandens erklæring 8037 Oversigt over klagepunkter: 1. Råd i vinduespartier i udestue 2. Svamp i gulv i udestue Klagers påstand: Klager mener ikke, at den bygningssagkyndige har beskrevet de nævnte

Læs mere

.,, ) 25,.,,, 2 2 ) -, ).,,,!11%)6,!$$, 5,78, 5, )459,,)6!11", 5. 5 #,,)9 )8 2, 5, 2 ' ) 8 2 5.,, 5,5

.,, ) 25,.,,, 2 2 ) -, ).,,,!11%)6,!$$, 5,78, 5, )459,,)6!11, 5. 5 #,,)9 )8 2, 5, 2 ' ) 8 2 5.,, 5,5 =1'0>9 4 2?? )??#%!'??1'0.!# $(&$0&#$!%!"#$!%&!'$(!#()$)$)! * +,-.,,/!0$'"(1( ##!'(#0# 2,3 ) 42 2.,, ) 25,.,,, 2 2 ) -, ).,,,!11%)6,!$$, 5,78, 5, )459,,)6!11", 5. 5 #,,)9 )8 2, 5, 2 ' ) 8 2 5.,, 5,5 ):2,

Læs mere

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder

Læs mere

Omfangsvurdering. i forbindelse med brand i Helårsbolig XXXXXXXXXXXXXX

Omfangsvurdering. i forbindelse med brand i Helårsbolig XXXXXXXXXXXXXX Omfangsvurdering i forbindelse med brand i Helårsbolig XXXXXXXXXXXXXX Denne omfangsvurdering beskriver den nødvendige rengøring af bygningsdele og konstruktioner for at opnå et rent og lugtfrit resultat

Læs mere

Lev naturligt med Massive trægulve fra Södra Wood

Lev naturligt med Massive trægulve fra Södra Wood Lev naturligt med Massive trægulve fra Södra Wood 2 www.sodra.dk Ægte trægulve vokser på træerne SÖDRA HAR RØDDER I DE SVENSKE SKOVE. BOGSTAVELIG TALT. TRÆ ER ET NATURLIGT BYGGEMATERIALE, BRUGT GENNEM

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

BOLIG GRÆKENLAND MELT BYHUS, HVOR FIRE DANSKE ARKITEKTER HAR SKABT EN UNIK FERIEBOLIG VED AT SKRÆLLE LAG EFTER

BOLIG GRÆKENLAND MELT BYHUS, HVOR FIRE DANSKE ARKITEKTER HAR SKABT EN UNIK FERIEBOLIG VED AT SKRÆLLE LAG EFTER BOLIG GRÆKENLAND AR KITEK TENS AF TRYK HØJLOFTEDE, KALKEDE RUM I DOUCE TONER. RÅ STENMURE, SORTMALEDE VÆGGE OG LOFTER OG ET LANGT KØKKENBORD OPHÆNGT I EN STÅLWIRE. PÅ DEN GRÆSKE Ø LESBOS LIGGER ET FANTASTISK

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Der har været punkterede termoruder i vinduer ved køkken. Termoruderne er skiftet af glarmester. 2. Punkterede vinduer i køkken

Der har været punkterede termoruder i vinduer ved køkken. Termoruderne er skiftet af glarmester. 2. Punkterede vinduer i køkken 7263 Oversigt over klagepunkter: 1. Punkterede vinduer i soveværelse i tagetage 2. Punkterede vinduer i køkken 3. Rådangreb i vinduer i soveværelse i tagetage 4. Rådangreb i vinduer i badeværelse i tagetage

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Overdækningen er bygget, så den passer til huset, fordi vi har brugt samme materiale og malet med samme farve.

Overdækningen er bygget, så den passer til huset, fordi vi har brugt samme materiale og malet med samme farve. LET SVÆRHEDSGRD: Opgaven er ikke svær. Du skal bare bruge vaterpas og tommestok flittigt. TIDSFORRUG: Selve arbejdet kan udføres på to enkelte arbejdsdage med flere dages mellemrum (tørretid for stolpebetonen).

Læs mere

Besigtigelsesrapport. Besigtigelse torsdag d. 8. marts 2012. Frøbjergvej 82, Frøbjerg, 5560 Aarup Matr. nr. 53b, Frøbjerg by, Orte

Besigtigelsesrapport. Besigtigelse torsdag d. 8. marts 2012. Frøbjergvej 82, Frøbjerg, 5560 Aarup Matr. nr. 53b, Frøbjerg by, Orte Besigtigelsesrapport Besigtigelse torsdag d. 8. marts 2012 Frøbjergvej 82, Frøbjerg, 5560 Aarup Matr. nr. 53b, Frøbjerg by, Orte Udført for Assens Kommune A. Indledning - formål med besigtigelsen Ejendommen

Læs mere

Udvidelse af Ti eren med ny sammenbygning

Udvidelse af Ti eren med ny sammenbygning Udvidelse af Ti eren med ny sammenbygning H.C. Ørstedsvej 6. Skive FOTO: Loftfoto med angivelse af hvor ny sammenbgning udføres. Beskrivelse. Opførelse af ny skolebygning på 384 m² med undervisningsrum,

Læs mere

Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder

Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder 1 Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder Kamilla Fiedler Terkildsen Viborg Stiftsmuseum 2006 Bygherrerapport nr. 12 Bygherre: Jens og Niels Møller Gram ISBN 978-87-87272-60-5

Læs mere

1 Indledning. 2 Baggrund MEMO

1 Indledning. 2 Baggrund MEMO MEMO TITEL Andelsbofællesskabet Forsøgsgården - Vandindtrængning ved kviste DATO 21. august 2013 TIL Andelsbofællesskabet Forsøgsgården KOPI FRA Erik Beck Jensen PROJEKTNR A022959-014 ADRESSE COWI A/S

Læs mere

0.11.1 Ved fremspring udføres væggen som 108 mm tegl, ca. 20 mm beton, 140 mm Kingspan isolering, 48 mm tegl 352 SF sten Snit B 9262 2280 3294 0.21.1 6182 2158 290 5046 E 0.71.1 Dør flyttes 16 mm!????

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Til 50mm hytter. Har du grunden, så har vi huset...

Til 50mm hytter. Har du grunden, så har vi huset... Montagevejledning Til 50mm hytter Bjælkehytter Bjælkehuse Træhuse Sommerhuse Fritidshuse Kolonihavehuse Jagthytter Anneks Campinghytter Redskabsrum Lysthuse Har du grunden, så har vi huset... Montagevejledning

Læs mere

RUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014

RUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 RUTS KIRKE Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 1 Indledning Ruts Kirke står overfor en indvendig vedligeholdelse i de kommende år. Menighedsrådet har

Læs mere