EU og transport. fortalt i al enkelhed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EU og transport. fortalt i al enkelhed"

Transkript

1 EU og transport fortalt i al enkelhed

2

3 EU og transport fortalt i al enkelhed

4 4. EU og transport EU og transport fortalt i al enkelhed Udgivet af: Transportministeriet Frederiksholms Kanal København K Udarbejdet af: Transportministeriet ISBN, trykt version: ISBN, netdokument: Forsideill.: Design Factory Tryk: Glumsø Bogtrykkeri A/S Oplag: 1.000

5 5. Indhold Indhold Indledning Europæisk mobilitet EU-støtte til de faste forbindelser over Øresund og Femern Bælt Flere tog på tværs af Europa Et fælles system for opkrævning af kørselsafgifter Liberalisering Det indre marked for luftfart Billigere bilreparationer Kørselstilladelser for lastbiltransport Mere konkurrence i vejgodstransport Liberalisering af transport af jernbanegods Grønnere transport EU s krav til køretøjers miljøegenskaber Det fælles europæiske luftrum Luftfarten inddrages i EU s CO2-kvotehandelssystem Sikkerhed EU-krav til køretøjers indretning Passagerrettigheder Fælles EU-regler for handicappede og bevægelseshæmmede Kompensationsordning for flypassagerer Mere information...21

6 6. EU og transport Indledning Transportsektoren er en hjørnesten i den europæiske økonomi. Den skaber 10 pct. af EU s velstand målt i BNP og tegner sig for mere end 10 mio. arbejdspladser i EU. Vi er alle dybt afhængige af et velfungerende transportsystem. Set ud fra den enkelte borgers synspunkt er mobilitet vigtig fordi den yder en fundamental frihed frihed til at arbejde langt væk fra hjemmet, frihed til at besøge familie og venner, osv. Fra erhvervslivets synspunkt er mobilitet også vigtig. En optimalt indrettet infrastruktur forbedrer markedsbetingelserne for virksomhederne, der dermed tjener flere penge til gavn for beskæftigelsen, statskassen og hele samfundet. I dag præges dansk transportpolitik i vidt omfang af udviklingen på europæisk plan. EU har igennem en længere årrække arbejdet for, at det skal være billigere, hurtigere og mere effektivt at transportere passagerer og varer i Europa. De nationale markeder er gradvis blevet åbnet og fysiske og tekniske hindringer fjernet. Det giver også god mening, at visse beslutninger på transportområdet tages i fællesskab. De fleste transportformer er i dag grænseoverskridende. Det betyder, at lovgivningen i de enkelte lande ikke altid er tilstrækkelig til at løse de udfordringer landene hver især står over for. Det kan derfor ofte være en fordel at lovgive i EU-regi frem for nationalt. Danmark nyder gavn af at være en del af en større klub. Det giver indflydelse på områder, som vi ellers ikke på samme måde ville have indflydelse på. Eksempelvis producerer Danmark ikke biler, men via EU er vi med til at stille krav til de bilproducenter, der leverer biler til de danske veje. Det samme gør sig gældende for en række andre transportformer. Fælles EU-regler giver desuden mere gennemskuelighed end 27 forskellige nationale regler. Det gør det nemmere for erhvervslivet at operere i hele EU. Og det giver danske borgere tryghed at vide, at reglerne er ens, uanset i hvilket EU-land man befinder sig. Denne pjece giver en række eksempler på, hvilken rolle EU har spillet i udviklingen af et stadig mere effektivt transportsystem, og hvilken betydning det har haft for det danske transportsystem og den enkelte danskers transportmuligheder.

7 Europæisk mobilitet Europæisk mobilitet 1.1. EU-støtte til de faste forbindelser over Øresund og Femern Bælt Broer, motorveje, jernbane, havne, mv. er med til at binde landene sammen og øge effektiviteten af hele det europæiske transportsystem. Men de enkelte lande har ikke altid tilstrækkelige muligheder for at gennemføre internationale transportprojekter, der binder lande sammen. Gennem økonomisk støtte kan EU spille en vigtig rolle i løsningen af sådanne udfordringer. Foto: Sund & Bælt Etableringen af et velfungerende transeuropæisk transportnet (TEN-T) har gennem mange år været en anerkendt Unionspolitik og en af byggestenene i etableringen af det indre marked. TEN-T er et EU-støtteprogram, hvor der navnlig gives støtte til infrastruktur-investeringer. Især grænseoverskridende projekter er populære støtteområder. For Danmarks vedkommende er den faste forbindelse over Øresund og den kommende faste forbindelse over Femern Bælt gode eksempler på sådanne grænseoverskridende projekter, som der er blevet ydet EU-støtte til. Gennem TEN-T programmet opnåede Øresundsprojektet i alt en samlet støtte på omkring 1 mia. kroner, og for Femern Bælt forbindelsens vedkommende har EU foreløbig bevilget ca. 2,5 mia. kroner frem til Disse faste forbindelse er internationale projekter med store perspektiver. Øresundsforbindelsen har haft en markant betydning for integrationen af hele Øresundsregionen, både for erhvervslivet, men også for de mennesker der arbejder på tværs af landegrænserne. Begge projekter er også med til at synliggøre Danmark som et vigtigt led i de såkaldte grønne transportkorridorer der styrker mulighederne for bæredygtig transport ned gennem Europa, ved bl.a. at flytte godstransport fra vej til jernbane.

8 8. EU og transport 1.2. Flere tog på tværs af Europa Der er stadig alt for mange hindringer for tog, der skal køre gennem Europa. Det har hæmmet udviklingen af jernbanen som en alternativ transportform. I EU arbejdes der på at gøre jernbanesystemerne mere interoperable dvs. i stand til at samarbejde - så tog i højere grad kan køre ubesværet over landegrænser. Et af de største projekter, der arbejdes på, er at erstatte alle de forskellige europæiske signalsystemer med ét enkelt system for hele Europa. Foto: DSB I dag bruger hvert land deres egne signalsystemer til at kontrollere kørsel på jernbanenettet. Eksempelvis bruges der syv forskellige typer af kontrolsystemer til at kontrollere Thalys-toget på ruten Paris- Amsterdam. Dette besværliggør rejsen for alle tog, der skal krydse nationale grænser i EU, uanset om der er tale om passager- eller godstog. For at imødegå problemet med forskellige signalsystemer har EU besluttet at inføre et fælles system ved navn European Rail Traffic Management System eller ERTMS. Systemet skal gradvist erstatte de flere end 20 forskellige nuværende jernbanekontrolsystemer, der bruges i EU-medlemslandene. Udbredelsen af ERTMS i EU er et element i en bredere strategi, der skal forbedre infrastrukturen, samspillet mellem transportformerne og forbedre konkurrenceevnen på jernbaneområdet. Danmark har arbejdet for indførelsen af ERTMS i EU. Samtidig går Danmark forrest i den konkrete etablering af det nye signalsystem. I aftalen for en grøn transportpolitik i 2009 blev der afsat 22 mia. kr. (i perioden ) til et landsdækkende signalsystem baseret på ERTMS standarder.

9 Europæisk mobilitet Et fælles system for opkrævning af kørselsafgifter En af de største trafikale udfordringer på de europæiske veje er mangel på kapacitet og den trængsel, det medfører. Derfor er man i mange af EU s medlemslande, herunder Danmark, i færd med at indføre kørselsafgiftssystemer som middel til at regulere trafikken og sikre en grønnere transport. Andre steder, som fx ved broer og tunneller, har det længe været praksis at opkræve en afgift som brugerbetaling. For at gøre systemerne så smidige for vejtransporterhvervet og privatbilister som muligt, er der i EU vedtaget fælles tekniske specifikationer og krav til et fælles europæisk system til opkrævning af vejafgifter. Det betyder, at der nu er skabt et grundlag for, at man med kun én brobizz 1 kan betale vejafgifter og broafgifter, m.v. overalt i Europa, hvor Foto: Sund & Bælt man med det nuværende system skal have op til fem brobizzer i sit køretøj, hvis man skal fra Nordeuropa til Sydeuropa. Hermed bliver det nemmere at være bruger af kørselsafgiftssystemerne både for transporterhvervet og som privatbilist. Ved hjælp af et fælles system vil det blive nemmere for vognmænd at fragte deres gods gennem Europa, da de vil kunne betale kørselsafgifter i hele EU med bare ét abonnement hos én udbyder og kun én brobizz i lastbilen. Det betyder også, at transportvirksomhederne skal bruge mindre kostbar tid på papirarbejde og administration. Desuden bliver det billigere for kørselsafgiftsoperatørerne af flere bilister både danske og udenlandske kan køre igennem betalingssystemet uden at standse. Det giver mere kapacitet, og mindsker den manuelle betjening. 1 Det bemærkes, at Brobizz i denne sammenhæng er EU-typegodkendt køretøjsudstyr, der kan indeholde flere forskellige teknologier.

10 10. EU og transport 2. Liberalisering 2.1. Det indre marked for luftfart EU s liberalisering af luftfarten har bidraget til, at udbuddet af ruter og flyafgange aldrig har været større, og samtidig er priserne på en lang række destinationer historisk lave. EU har med vedtagelsen af en række luftfartspakker arbejdet mod en højere grad af liberalisering af luftfarten. Dette har ført til store ændringer indenfor civil luftfart i EU. Førhen var der en lidt kantet ordning, hvor flyruter og antal afgange fra Danmark var af- Foto: Jan Eliassen hængig af bilaterale aftaler mellem Danmark og andre lande. Ligeledes var luftfarten i Europa præget af statsmonopoler, som i praksis kunne fastsætte prisen alene. Liberaliseringen har åbnet helt for flyrejser fra Danmark til alle andre EU-lande. Det har øget konkurrencen, hvilket har resulteret i lavere priser og større udvalg af flyruter, til fordel for både virksomheder og borgere. Efterhånden liberaliseres også luftfarten mellem Danmark og lande udenfor EU. Antallet af flyruter mellem to EU destinationer er steget med 120 pct. fra 1992 til Samtidig er antallet af flyruter indenfor EU s grænser med flere end to udbydere steget med 320 pct. Det større udbud samt billigere billetter har været med til at øge antallet af flypassagerer. Fra 1994 til 2004 steg antallet af flypassagerer mellem EU-15 2 landene fra 140 millioner til cirka 250 millioner, eller en stigning på knap 80 pct. Mange flere EU-borgere har altså fået mulighed for at rejse. 2 EU15 Er de 15 EU lande fra før EU udvidelsen i 2004; Belgien, Danmark, Finland, Frankrig, Grækenland, Nederlandene, Irland, Italien, Luxemburg, Portugal, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tyskland og Østrig.

11 Liberalisering Billigere bilreparationer Fælles EU-regler for adgangen til teknisk information af biler har skærpet konkurrencen mellem autoriserede og uafhængige værksteder og gjort det billigere at gå til mekanikeren med en ny bil. Førhen når en ny bil skulle på værksted, var det af garantien pålagt, at den skulle til forhandlerens autoriserede værksted. Det bevirkede, at der var relativt lidt konkurrence på området. I 2003 åbnede EU for konkurrence på dette område ved at tvinge bilproducenterne til at frigive al teknisk information om deres biler og stille det til rådighed for de uafhængige værksteder i EU. De uafhængige værksteder er pålagt at følge bilproducenternes forskrifter og anvende originale reservedele. Men den øgede konkurrence blandt værksteder, der kan udføre denne service, har forbedret konkurrencen. Udover at øge konkurrencen for denne service, har de fælles EU-regler også en Foto: Færdselsstyrelsen sikkerhedsmæssig gevinst. Biler er generelt blevet mere og mere teknisk komplicerede. De dage, hvor man måske kunne ordne problemerne med et stykke tvist og en svensknøgle, er forbi. Nu er det i høj grad computer- og softwaresystemer, der klarer opgaven, og det er derfor blevet mere vigtigt for uafhængige værksteder at få adgang til væsentlige informationer for at kunne løse opgaven.

12 12. EU og transport 2.3. Kørselstilladelser for lastbiltransport For vejtransport har etableringen af EU s indre marked betydet, at tilladelser til kørsel i andre lande er blevet liberaliseret markant. Dette har medført en mere enkel og smidig transport gennem Europa, til glæde for virksomheder, men også forbrugere i form af større udvalg og billigere varer. Foto: René Strandbygaard Før 1993 blev udstedelse af kørselstilladelser i EU reguleret gennem bilaterale aftaler mellem medlemslandene. Det vil sige, at skulle en vognmand til Tyskland, måtte han først anskaffe sig én af de kørselstilladelser, som Danmark havde fået tildelt efter aftale med Tyskland, og det samme igen hvis han skulle videre til Frankrig. Det var selvsagt en barriere for handlen mellem landene. I 1993 blev reglerne ændret, så transportvirksomheder etableret i et EU-land frit kunne transportere varer til en anden medlemsstat, hvis virksomheden kunne opfylde nogle EU-bestemmelser, der regulerer adgang til erhvervet og markedet og dermed få en transporttilladelse. Med andre ord er der nu automatisk kørselsadgang for virksomheder i et EU-land til alle de andre EU-lande. Det var, udover at fjerne en kæmpe klods om benet for mange transportvirksomheder, også til gavn for forbrugere. Virksomheder skal således ikke slås om at få en kørselstilladelse, men kan i stedet fokusere på at få varer bragt ud. Det har medført en mere gnidningsfri handel, hvilket i sidste ende har givet forbrugere et større udvalg af varer på hylderne og lavere priser.

13 Liberalisering Mere konkurrence i vejgodstransport Godstransport på vej er langt den mest anvendte måde at transportere gods på i EU. Næsten trefjerdedele af al godstransport foregår via vej, og det gør det nødvendigt at udnytte kapaciteten på vejene bedst muligt. Reglerne for den såkaldte cabotagekørsel gør det muligt for vognmændene at udnytte kapaciteten bedre til gavn for konkurrencen i erhvervet såvel som miljøet. Før i tiden gav reglerne for godstransport i EU ikke muligheden for en udenlandsk operatør at virke i en anden medlemsstat. Det vil sige, at når en dansk vognmand var ankommet med sit gods til sin destination i eksempelvis det sydlige Italien kunne han ikke tage en last med tilbage til det nordlige Italien på vejen hjem til Danmark. Det Foto: René Strandbygaard er hverken godt for virksomhederne eller miljøet at have en tom lastbil kørende tværs gennem Italien. I 1997 blev såkaldt cabotagekørsel liberaliseret i EU. Det gjorde det muligt for vognmænd at udføre godskørsel i et andet land. Det vil sige, at udenlandske vognmænd midlertidigt og ved lejlighed kan udføre indenlandsk transport i et andet land. Dette er med til at reducere kørsel med tomme lastbiler og skærpe konkurrencen inden for vejgodstransporten. En præcisering af reglerne for cabotagekørsel vil blive indført i Reglerne for cabotagekørsel øger effektiviteten af godstransporten i Europa, hvilket samtidig reducerer antallet af lastbiler på det europæiske vejnet og dermed også CO2-udledning. De fælles EU-regler for cabotagekørsel gør det desuden enkelt og gennemskueligt for erhvervslivet at vide, hvilke regler der er gældende. Det gør det muligt for en dansk vognmand at sikre sig, at han kan køre med gods fra Syditalien til Norditalien eller fra Nordsverige til Skåne.

14 14. EU og transport 2.5. Liberalisering af transport af jernbanegods Over det meste af Europa har godstransport på jernbane været under pres. Trods gevinster for miljøet og afhjælpning af problemer med trængsel på vejene ved at øge gods på jernbanen, har denne tendens været svær at vende. Men i de senere år er der i EU vedtaget regler, som skal forbedre konkurrenceevnen for godstransport på jernbane. I 1991 vedtog EU det første større tiltag for en øget liberalisering og forbedret konkurrenceevne i jernbanesektoren. Sidenhen er der kommet tre jernbanepakker og tilsammen udgør de grundstammen i EU s jernbanepolitik. Jernbanenettene i Europa er generelt opbygget som Foto: René Strandbygaard nationale netværk, ofte med nationale leverandører, som har leveret materiel, der passer til de nationale standarder. For at få en effektiv europæisk jernbane også på godsområdet har der derfor været behov for europæiske regler, som sikrer en øget teknisk harmonisering og de nødvendige rammebetingelser for at kunne operere på nettene. Jernbanepakkerne har bl.a. betydet, at der siden 2007 har eksisteret fælles krav for alle jernbanevirksomheder og enighed om markedsadgang til andre medlemslande. I juni 2009 underskrev transportministrene fra Danmark, Sverige, Tyskland, Østrig og Italien en politisk aftale om en samlet jernbanegodskorridor fra Stockholm via Danmark og Østrig til Napoli. Aftalen skal fremme godstrafik på skinner ved at forenkle de administrative procedurer og i det hele taget at udnytte kapaciteten på jernbanenettet optimalt. Danmark yder et væsentligt bidrag til korridoren med Øresundsbroen, samt e- tableringen af den faste forbindelse over Femern Bælt og den nye jernbane mellem København og Ringsted.

15 Grønnere transport Grønnere transport 3.1. EU s krav til køretøjers miljøegenskaber Hvert år dør ca europæere for tidligt på grund af luftforureningsrelaterede sygdomme. EU landene har sammen stillet krav til bilindustrien om køretøjers miljøegenskaber, hvilket har reduceret køretøjernes luftforurening markant. På EU-plan har man siden begyndelsen af 1970 erne stillet krav til køretøjernes miljøegenskaber, hvilket har ført til fælles EU-regler om luftforurening, det såkaldte EURO-normsystem. Det giver sig selv, at det er en fordel med fælles regler på dette område. Alternativt ville borgere og virksomheder skulle undersø- Foto: René Strandbygaard ge hvilke miljøkrav biler skulle opfylde, før de valgte at køre ind i et andet EU-land med risiko for ikke at kunne opfylde kravene. EURO-normsystemet blev indført i 1990 og fastsætter maksimumsværdier for udstødningens indhold af skadelige stoffer og har eksempelvis medført krav om katalysatorer på alle nye benzinbiler. Med indførelse af EURO 4 i 2006 er det beregnet, at udledningen af partikler vil blive reduceret med mere end 80 pct. i forhold til biler fra før indførelsen af EURO-normer. 3 I EU arbejdes der i øjeblikket på de kommende EURO 5 og 6 krav, der yderligere vil begrænse udledningen af partikler fra køretøjer. Alt i alt har EURO-normsystemet været med til at fjerne en masse skadelige partikler fra luften og dermed medvirket til at forbedre miljøet markant. I EU arbejder Transportministeriet for ambitiøse aftaler, der skal reducere køretøjers miljøbelastning endnu mere. 3 Transport- og Energiministeriets EU-politik (August 2007)

16 16. EU og transport 3.2. Det fælles europæiske luftrum Til forskel for hvordan tingene fungerer i dag, vil ét fælles europæisk luftrum resultere i færre forsinkelser, øget kapacitet, øget sikkerhed, lavere omkostninger og ikke mindst mindre CO2-udledning. Foto: Københavns Lufthavn Trafikken i det europæiske luftrum er i dag kontrolleret af cirka 50 kontrolcentraler, som er baseret på flere forskellige systemer. Det forsinker trafikken og betyder, at luftfartsselskaberne flyver zig-zag gennem Europa til skade for miljøet og til gene for passagererne, der får en længere rejsetid. Til sammenligning er der i USA halvt så mange kontrolcentraler, der kontrollerer dobbelt så meget trafik. Hvert fjerde fly i Europa er i dag forsinket og en stor del af disse forsinkelser skyldes ineffektiv udnyttelse af luftrummet og gamle lufttrafikstyringssystemer, som ikke kan kommunikere på tværs af grænser. EU har gjort noget ved dette problem ved at oprette Det Fælles Europæiske Luftrum. Når det fælles luftrum realiseres, bliver nationale luftrum sat sammen i blokke på tværs af landegrænser, for dermed at optimere luftfartsstyringen. Med Det Fælles Europæiske Luftrum er der mulighed for at slå mange fluer med ét smæk: Mindre CO2-udledning, færre forsinkelser og ikke mindst øget sikkerhed gennem samarbejde. De danske og svenske myndigheder er blandt de forreste i rækken når det gælder indsatsen for et fælles europæisk luftrum. I 2009 blev der oprettet et dansksvensk selskab, der skal varetage lufttrafikstyringen for et fælles dansk-svensk luftrum. Det fælles luftrum vil efter planen blive gennemført i løbet af På samme vis skal der over hele Europa oprettes tilsvarende såkaldte luftrumsblokke, der skal forenkle flyvningen gennem Europa.

17 Grønnere transport Luftfarten inddrages i EU s CO2-kvotehandelssystem Det er ikke kun i Danmark, at transportpolitikken er blevet grønnere. På EU niveau er der kommet flere tiltag med fokus på miljøet. Fra 2012 vil alle luftfartsoperatører inddrages i EU s kvotehandelssystem og aflevere CO2-kvoter eller -kreditter svarende til deres CO2-udledning. Det betyder, at luftfarten påtager sig sin del af ansvaret for at bekæmpe den globale opvarmning. Samtidig går EU-landene med dette tiltag forrest i bestræbelserne på at sikre en global håndtering af luftfartens emissioner. Transportpolitik har i en årrække haft fokus på liberalisering, sikkerhed og mobilitet af det indre markedet. Nu er klimaet blevet et nyt hovedaspekt. EU s borgere vil med tiden se flere og flere ændringer, der vil være med til at nedbringe CO2 udledning i transportsektoren, deriblandt på luftfartsområdet. Luftfarten har begrænset, men voksende betydning for udledningen af klimagasser. Luftfarten udgør således ca. tre pct. af CO2-udledningen i EU. Flyvninger i EU, samt flyvninger til og fra EU, vil fra 2012 inddrages i EU s kvotehandelssystem. Formålet med kvoteordningen er at begrænse udledningen Foto: Københavns Lufthavn af CO2 så billigt som muligt og med størst mulig fleksibilitet for de virksomheder, der er omfattet af loven. En CO2- kvote er en ret til at udlede et ton CO2. Den eksisterer kun elektronisk, og kan købes eller sælges afhængig af virksomhedens CO2 udledning. Med kvotehandelssystemet, skal virksomhederne hvert år sørge for, at de har kvoter svarende til udslippet af deres CO2. Har virksomheden ikke en kvote, får den en økonomisk straf af EU. Europa-Kommissionen vurderer, at dette tiltag vil reducere luftfartens CO2- udledning i 2020 med ca. 45 pct. Luftfarten er en global transportform. Det er derfor vigtigt at reguleringen ikke kun er europæisk, men også global. Gennem internationalt forpligtende aftaler arbejder den danske regering gennem EU på at nedbringe CO2-udledning på globalt niveau.

18 18. EU og transport 4. Sikkerhed 4.1. EU-krav til køretøjers indretning Der er kommet et øget fokus på trafiksikkerhedsarbejdet både i Danmark og resten af Europa. Selvom der er kommet mange flere biler på vejene har det øgede fokus på trafiksikkerheden været med til at nedbringe antallet af trafikofre både i Danmark og resten af EU. I EU er antallet af dræbte i trafikken faldet fra knap dødsfald i 1990 til i 2008, et fald på 45 pct. 4 Foto: René Strandbygaard Fælles EU-regler har været et væsentligt element i arbejdet for bedre trafiksikkerhed. Før i tiden har det i højere grad været op til de enkelte lande at fastsætte reglerne på trafiksikkerhed. Selvom Danmark måske ofte er, og har været, på forkant med trafiksikkerheden, har EU-reglerne været med til at øge niveauet for trafiksikkerheden i hele EU, og på visse områder også i Danmark. Der bliver ikke produceret biler i Danmark, men gennem EU kan Danmark i højere grad være med til at sikre, at køretøjerne på vores veje lever op til de sikkerhedskrav vi forlanger, i stedet for at måtte acceptere det, som de store bilproducerende lande aftaler. To fælles EU-krav, som de fleste borgere kender til, er de obligatoriske syn af køretøjer, og regler vedrørende højresving af lastbiler. I 1996 blev der vedtaget fælles regler om periodiske syn af køretøjer. Disse regler fastlægger dels intervaller mellem de periodiske syn, dels hvilke ting på køretøjerne, det er obligatorisk at kontrollere. Ligeledes er der blevet fastlagt fælles EU-regler for at reducere de tragiske højresvingsulykker med lastbiler og cyklister. Fra den 31. marts 2009, skal der eftermonteres cyklistspejle på alle lastbiler i EU som er indregistreret efter år Eurostat; Bulgarien og Rumænien er ikke medregnet i statistikken.

19 Passagerrettigheder Passagerrettigheder 5.1. Fælles EU-regler for handicappede og bevægelseshæmmede Uanset hvor passagerer med et handicap eller en bevægelseshæmning stiger ombord på et fly eller tog i EU, har de, som følge af fælles EU-regler, specifikke krav på hjælp og assistance, hvilket medfører nye muligheder og tryghed på rejsen. Førhen havde mere end 25 pct. af statsborgere i EU ikke de samme muligheder for at rejse som resten. Det gjaldt for eksempel ældre, som ikke altid kunne gå den ofte lange vej til gaten i lufthavnen. I 2006 vedtog man på luftfartsområdet fælles regler, som beskytter handicappede og bevægelseshæmmede Foto: Københavns Lufthavn personer mod forskelsbehandling samt sikrer dem ret til omkostningsfri bistand i lufthavne samt om bord i fly. Også på jernbaneområdet er der vedtaget fælles minimumsregler for hjælp til handicappede. Konkret skal stationsforvalteren sikre den nødvendige assistance til ind- og udstigning, hvis assistancen er bestilt 24 timer, før den behøves. Der er også EU-regler, som omfatter krav om ramper og elevatorer, der sikrer handicappede bedre adgangsforhold til stationer, og ledelinjer for blinde og adgangsforhold fra perron til tog i samme niveau. På busområdet er fælles EU-regler på vej. Gennem fælles EU-regler forbedres altså rejsemulighederne for handicappede eller ældre på hele deres rejse indenfor EU.

20 20. EU og transport 5.2. Kompensationsordning for flypassagerer Liberaliseringen af luftfartssektoren har givet passagererne billigere billetter og flere valgmuligheder. Men det er ikke nok i sig selv. Flypassagerers rettigheder er blevet sikret, for at liberaliseringen af luftfartssektoren skal fungere optimalt. Foto: Københavns Lufthavn Kompensation ved overbookning, aflysning eller lange forsinkelser har ikke altid været en selvfølge for flypassagerer i EU. Førhen når man ankom til lufthavnen og fik at vide, at flyet var meget forsinket eller aflyst, eller at der desværre ikke var plads på flyet på grund af overbookning, var man afhængig af luftfartselskabernes interne bestemmelser. I 2005 trådte der EU-regler i kraft, som har gjort disse situationer mindre besværlige for passagererne. Reglerne betyder, at hvis en flyafgang aflyses, en boarding nægtes eller en flyafgang er forsinket mere end tre timer i ankomst, kan de berørte passagerer have ret til at modtage kompensation. Desuden er flyselskaberne forpligtet til at sørge for forplejning og evt. indkvartering på hotel. Ved aflysning, boardingafvisning eller en forsinkelse i afgang på mindst fem timer kan passageren vælge at få refunderet billetprisen.

21 Mere information 21. Mere information Transportministeriet Færdselsstyrelsen Statens Luftfartsvæsen Trafikstyrelsen Vejdirektoratet Folketingets EU-oplysning Internetportalen til EU

22 22. EU og transport

23

24 Transportministeriet Frederiksholms Kanal København K ISBN Telefon Telefax

Taleseddel til Folketingets Trafikudvalg den 29. november 2005.

Taleseddel til Folketingets Trafikudvalg den 29. november 2005. Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 167 Offentligt Taleseddel til Folketingets Trafikudvalg den 29. november 2005. Jeg skal hermed forelægge dagsordenen for Rådsmødet (transport, telekommunikation

Læs mere

Perspektiver for udviklingen af. med bane i Danmark. Kontorchef Tine Lund Jensen

Perspektiver for udviklingen af. med bane i Danmark. Kontorchef Tine Lund Jensen Perspektiver for udviklingen af den intermodale godstransport med bane i Danmark Kontorchef Tine Lund Jensen Side 2 Hvorfor skal vi overhovedet tale om intermodalitet? Samspillet mellem transportformerne.

Læs mere

Tale til Transportens dag 2010. Peder Holdgaard kørte i 1870 erne som fragtmand på en del af den tværjyske landevej mellem Herning og Silkeborg.

Tale til Transportens dag 2010. Peder Holdgaard kørte i 1870 erne som fragtmand på en del af den tværjyske landevej mellem Herning og Silkeborg. Tale til Transportens dag 2010 Indledning Peder Holdgaard kørte i 1870 erne som fragtmand på en del af den tværjyske landevej mellem Herning og Silkeborg. Vognen var ofte lastet med svin til slagteriet

Læs mere

17. Infrastruktur digitalisering og transport

17. Infrastruktur digitalisering og transport 17. 17. Infrastruktur digitalisering og transport Infrastruktur Infrastruktur er en samlet betegnelse for de netværk, der binder samfundet sammen. En velfungerende infrastruktur er et vigtigt fundament

Læs mere

Mikkel Sune Smith, Transportministeriet. BaneBranchen & JETRA, 17. maj 2010

Mikkel Sune Smith, Transportministeriet. BaneBranchen & JETRA, 17. maj 2010 Mere gods på banen Mikkel Sune Smith, BaneBranchen & JETRA, 17. maj 2010 Grundlaget: Transportpolitiske aftaler og strategier Med aftale om En grøn transportpolitik af 29. januar 2009 blev der afsat 97

Læs mere

Vækst og globalisering: Nye muligheder og udfordringer for transportsektoren

Vækst og globalisering: Nye muligheder og udfordringer for transportsektoren : : : : 16. februar 2006 Vækst og globalisering: Nye muligheder og udfordringer for transportsektoren 1 Indledning Transport er en hovedhjørnesten i den handel og produktion, som giver hele grundlaget

Læs mere

Stig Kyster-Hansen Administrerende direktør. Railion Scandinavia A/S

Stig Kyster-Hansen Administrerende direktør. Railion Scandinavia A/S Stig Kyster-Hansen Administrerende direktør Railion Scandinavia A/S 1 Status og perspektiv Finanskrise godsmængderne under pres Krisen er også mulighedernes vindue Ledig kapacitet Projekter der ikke tidligere

Læs mere

Godspolitiske initiativer

Godspolitiske initiativer Godspolitiske initiativer Banegodstransport 1. Styrkelse af de centrale banegodskorridorer Ny fremtidssikret jernbanekorridor mellem Øresundsregionen og 2018 Tyskland via Femern a) Fast forbindelse over

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk TEN-T. Et nætværk som formidler

Læs mere

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere

Læs mere

DB Schenker Rail Scandinavia

DB Schenker Rail Scandinavia DB Schenker Rail Scandinavia Miljørigtig godstransport og effektivitet på tværs af grænser Sverige Danmark - Tyskland 1 Om DB Schenker Rail Scandinavia er ejet i fællesskab af Deutsche Bahn (D) og Green

Læs mere

Femern Bælt. ny forbindelse til Europa

Femern Bælt. ny forbindelse til Europa Femern Bælt en ny forbindelse til Europa En ny forbindelse til Europa Når man drøfter et stort projekt som den faste forbindelse over Femern Bælt, bliver man ofte mødt med indvendingen: Hvad skal vi med

Læs mere

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT TRAFIKCHARTER GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne

Læs mere

Femern Bælt forbindelsen. Konsekvenser for jernbanegodstransporten

Femern Bælt forbindelsen. Konsekvenser for jernbanegodstransporten Femern Bælt forbindelsen Konsekvenser for jernbanegodstransporten efter 2018 2009 1 Femern Bælt forbindelsen Konsekvenser for jernbanegodstransporten efter 2018 2019 2 Så drastisk bliver det nok ikke Men

Læs mere

Socialudvalg. Grundnotatet sendes endvidere til Folketingets Erhvervsudvalg og Folketingets

Socialudvalg. Grundnotatet sendes endvidere til Folketingets Erhvervsudvalg og Folketingets Socialudvalget SOU alm. del - Bilag 168 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 9. januar 2009 Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om passagerers rettigheder

Læs mere

Den danske stat har ifølge Skatteministeriet en årlig indtægt på 310 mio. kr. fra vejafgiften/eurovignetten.

Den danske stat har ifølge Skatteministeriet en årlig indtægt på 310 mio. kr. fra vejafgiften/eurovignetten. Kørselsafgifter for lastbiler bliver en dyr affære Resumé Regeringen vil indføre kørselsafgifter for lastbiler, så lastbiler fremover skal betale pr. km på det overordnede vejnet. Dansk Industri har gennemgået

Læs mere

2010-11 (1. samling) S 1912 endeligt svar, S 1912 endeligt svar Offentligt

2010-11 (1. samling) S 1912 endeligt svar, S 1912 endeligt svar Offentligt 2010-11 (1. samling) S 1912 endeligt svar, S 1912 endeligt svar Offentligt Udkast NOTAT DEPARTEMENTET Dato 23. juni 2011 J. nr. Internationalt Kontor Effekter af forslag om indførelse af en klimaafgift

Læs mere

EU-regler for automatiske kørselsafgiftssystemer

EU-regler for automatiske kørselsafgiftssystemer Af fuldmægtig Christine Jørnø Vestergaard, Transportministeriet Resumé: Af EU-reglerne i interoperabilitetsdirektivet fremgår de betingelser, der er nødvendige for at sikre interoperabilitet mellem automatiske

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Samrådstale om S+SF s forslag om en afgift pr. flybillet. Samrådsspørgsmål AO

Samrådstale om S+SF s forslag om en afgift pr. flybillet. Samrådsspørgsmål AO Trafikudvalget 2010-11 TRU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 1654 Offentligt Det talte ord gælder Samrådstale om S+SF s forslag om en afgift pr. flybillet Samrådsspørgsmål AO Ministeren bedes redegøre

Læs mere

DB Schenker Rail Scandinavia A/S Administrerende direktør Stig Kyster-Hansen

DB Schenker Rail Scandinavia A/S Administrerende direktør Stig Kyster-Hansen DB Schenker Rail Scandinavia A/S Administrerende direktør Stig Kyster-Hansen Fremtidsmulighederne for containertransport i dansk og nordeuropæisk perspektiv 1. marts 2012 Om DB Schenker Rail Scandinavia

Læs mere

EU s nye Transportpolitik og dens potentialer, muligheder og perspektiver for Taulov Transportcenter

EU s nye Transportpolitik og dens potentialer, muligheder og perspektiver for Taulov Transportcenter EU s nye Transportpolitik og dens potentialer, muligheder og perspektiver for Taulov Transportcenter Præsentation ved Kent Bentzen Formand for FDT Foreningen af Danske Transportcentre Vicepræsident for

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

Bekendtgørelse om gennemførelse af ændringsdirektiv om udvikling af Fællesskabets jernbaner 1

Bekendtgørelse om gennemførelse af ændringsdirektiv om udvikling af Fællesskabets jernbaner 1 Bekendtgørelse om gennemførelse af ændringsdirektiv om udvikling af Fællesskabets jernbaner 1 I medfør af 26 i lov om jernbane, jf. lovbekendtgørelse nr. 1171 af 2. december 2004, fastsættes: 1. Bekendtgørelsen

Læs mere

Sjælland baner vejen frem

Sjælland baner vejen frem Sjælland baner vejen frem Pendlerne på Sjælland kører længst for at komme på arbejde i Danmark. Samtidig har Sjælland udviklet sig til Østdanmarks store trafikkryds, hvor øst-vestlig trafik møder nord-sydgående

Læs mere

HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll

HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll Udviklingen er synlig for enhver. Den hektiske aktivitet, der var for bare 10 år siden på mange af landets større

Læs mere

Øresundsregionen - logistikcentrum, integration og

Øresundsregionen - logistikcentrum, integration og Øresundsregionen - logistikcentrum, integration og fremtidige behov (C), formand for underudvalget for regional udvikling Indledning: Tilbageblik-fremadrettet Spørgsmål: Hvad har Øresundsbroen, udviklingen

Læs mere

Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget

Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget Organisation for erhvervslivet juni 2009 Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget Den økonomiske krise skærper behovet for at omstille EU s budget, så det understøtter den fremtidige

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR BRIEF RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME EU- borgere handler som aldrig før på tværs af grænserne, og det kræver

Læs mere

Vejgodstransportens syn på kørselsafgifter

Vejgodstransportens syn på kørselsafgifter Vejgodstransportens syn på kørselsafgifter v/ Adm. direktør Erik Østergaard, DTL TØF: Road Pricing og Kørselsafgifter 10. november 2011 Hvorfor kørselsafgifter? TØF: Road Pricing og Kørselsafgifter 2 10/11-2011

Læs mere

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet rafik Regional Udviklingsplan 2012 Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet På det kollektive transportområde har kommunerne og regionerne en vigtig rolle som trafikindkøber. Movia er Danmarks

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Banen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk

Læs mere

Dansk Taxi Råds holdninger til omlægningen af registreringsafgiften for taxier

Dansk Taxi Råds holdninger til omlægningen af registreringsafgiften for taxier Skatteudvalget L 205 - Bilag 5 Offentligt Dansk Taxi Råd Dansk Taxi Råds holdninger til omlægningen af registreringsafgiften for taxier I skatteaftalen Forårspakke 2.0 Vækst, klima, lavere skat foreslås

Læs mere

EU'S HVIDBOG OM TRANSPORT

EU'S HVIDBOG OM TRANSPORT 5. oktober 2001 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 7719 EU'S HVIDBOG OM TRANSPORT Resumé: I sin Hvidbog om EU's transportpolitik frem til 2010 lægger EUkommissionen op til et afgørende skifte.

Læs mere

Analyse af beskatningsmodeller for lastbiler til understøttelse af Grøn Roadmap 2030

Analyse af beskatningsmodeller for lastbiler til understøttelse af Grøn Roadmap 2030 19-11-2015 Anders Kofoed-Wiuff Arbejdspapir Analyse af beskatningsmodeller for lastbiler til understøttelse af Grøn Roadmap 2030 Dette notat beskriver principper for beskatning af lastbiltransport og kommer

Læs mere

Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder

Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder AF KONSULENT JESPER FRIIS, JEF@DI.DK OG KONSULENT LARS B. TERMANSEN, LBTE@DI.DK Det globale marked for

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0415 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0415 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0415 Bilag 1 Offentligt NOTAT DEPARTEMENTET Dato 8. juli 2011 J nr. Grund- og nærhedsnotat om meddelelse fra Kommissionen til Rådets og Europa-Parlamentet om en ny strategi

Læs mere

transportplaner I NTN-korridoren

transportplaner I NTN-korridoren Sammenhænge mellem nationale transportplaner I NTN-korridoren Nordisk Transportpolitisk Netværk Seminar 29. september 2009 COWI Thomas Thume Majken Kobbelgaard Andersen 1 Præsentation Gennemgang af landenes

Læs mere

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande 9. juli 213 Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande Af Esben Anton Schultz I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande. Desuden

Læs mere

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af:

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af: Udspil fra Danske Regioner 14-12-2007 Danmark har brug for en mobilitetsplan Danske Regioner opfordrer infrastrukturkommissionen til at anbefale, at der udarbejdes en mobilitetsplan efter hollandsk forbillede.

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 56 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 56 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 56 Offentligt Europaudvalget, Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget og Miljø- og Fødevareudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer Den 12.

Læs mere

ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK

ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK 2 FORORD I januar 2014 besluttede Folketinget at give et massivt løft til de danske jernbaner. Investeringer i nye skinner og hurtigere forbindelser skal

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3

Læs mere

Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0608 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0608 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0608 Bilag 1 Offentligt NOTAT DEPARTEMENTET Dato 6. december 2007 J. nr. 504-28 EU- og Luftfartskontoret Grundnotat om Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europaparlamentet

Læs mere

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug Maj 2010 Danske personbilers energiforbrug Danske personbilers energiforbrug Fossile brændstoffer, CO 2 -udledning hvordan hænger det sammen? Benzin og diesel er fossile brændstoffer. Brændstofferne er

Læs mere

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år millioner ledige i EU 11 millioner europæere har været ledige i mere end et år Arbejdsløsheden i EU-7 stiger fortsat og nærmer sig hastigt mio. personer. Samtidig bliver der flere langtidsledige. Der er

Læs mere

CO 2 -tiltag her og nu

CO 2 -tiltag her og nu For en bæredygtig transport CO 2 -tiltag her og nu Citylogistik og grøn transport v/dorte Kubel, civilingeniør Agenda Hvad er grøn transport? Grøn Transportvision DK CO2 og luftforurening i byer Virkemidler

Læs mere

En grøn reform af bilbeskatningen

En grøn reform af bilbeskatningen En grøn reform af bilbeskatningen DE DANSKE BILIMPORTØRER 2 Forord Danmark har en gammel bilpark med forældet teknologi, og det skyldes i høj grad registreringsafgiften. Registreringsafgiften sætter nemlig

Læs mere

Spørgeskema om langdistance transport

Spørgeskema om langdistance transport Spørgeskema om langdistance transport Velkommen til STOA projektets spørgeskemaundersøgelse vedrørende holdninger til langdistance transport og dets bidrag til global opvarmning. I dette spørgeskema vil

Læs mere

Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Bilag 211 Offentligt

Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Bilag 211 Offentligt Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Bilag 211 Offentligt Fra: Transportministeriet [mailto:abonnement@trm.dk] Sendt: 10. marts 2008 14:30 Emne: Abonnementbesked fra Transportministeriet - Transportminister

Læs mere

Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren. Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland

Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren. Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland TØF Godskonference 2011 Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren Krav til fremtidens

Læs mere

Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder. Rettigheder er ifølge teorien:

Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder. Rettigheder er ifølge teorien: Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder Rettigheder er ifølge teorien: 1) Civile rettigheder = fri bevægelighed, retten til privatliv, religionsfrihed og frihed fra tortur. 2) Politiske rettigheder

Læs mere

Danske Havnes Havnekonference 2014 Europas bedste havne. Tine Kirk Pedersen Markedsdirektør

Danske Havnes Havnekonference 2014 Europas bedste havne. Tine Kirk Pedersen Markedsdirektør Danske Havnes Havnekonference 2014 Europas bedste havne Tine Kirk Pedersen Markedsdirektør De tre forbindelser Sverige Danmark SGA035 Tyskland Sund & Bælt Holding A/S Den danske stat Den svenske stat Sund

Læs mere

Kommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne

Kommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne Transportministeriet Kommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne i Østjylland 30. april 2009 I Aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 mellem regeringen, Socialdemokraterne,

Læs mere

Samrådsspørgsmål K, L og M om bagagehåndteringen i Københavns Lufthavn, Kastrup. Samrådsspørgsmål

Samrådsspørgsmål K, L og M om bagagehåndteringen i Københavns Lufthavn, Kastrup. Samrådsspørgsmål Transportudvalget 2012-13 TRU Alm.del endeligt svar på samrådsspørgsmål 77 Offentligt Samrådsspørgsmål K, L og M om bagagehåndteringen i Københavns Lufthavn, Kastrup Samrådsspørgsmål K,L og M Samrådsspørgsmål

Læs mere

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Den 22. maj 2012 Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Danske virksomheder oplever få udfordringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslan- de og emerging markets uden for Europa kan

Læs mere

Faktaark om trængselsudfordringen

Faktaark om trængselsudfordringen trængselsudfordringen Trængselsudfordringer koster milliarder Figuren viser hvor mange timer, der samlet tabes på den enkelte kilometer pr. døgn i hovedstadsområdet. Trængslen omkring hovedstaden koster

Læs mere

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 15 Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport Nedgangen i den europæiske bygge- og anlægsaktivitet er bremset op og nu svagt stigende efter

Læs mere

HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR

HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR SAMMENLIGNET MED 5 ANDRE NORDEUROPÆISKE REGIONER 2014 Hovedstadsregionen er en international metropol med afgørende betydning for væksten i Danmark Stor befolkningstilvækst

Læs mere

Vil I arbejde med transport og infrastruktur i Skandinavien?

Vil I arbejde med transport og infrastruktur i Skandinavien? Vil I arbejde med transport og infrastruktur i Skandinavien? Om at søge støtte til projekter på transportområdet fra EU-programmet Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak INDHOLDSFORTEGNELSE Arbejde med bæredygtig

Læs mere

Rådsmøde (Miljø) den 3. marts 2008

Rådsmøde (Miljø) den 3. marts 2008 Europaudvalget 2008 2856 - miljø Bilag 2 Offentligt KLIMA OG ENERGIMINISTERIET S AM L E N O T AT 21. februar 2008 Side 1/7 Rådsmøde (Miljø) den 3. marts 2008 Forslaget om fastsættelse af præstationsnormer

Læs mere

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation af hovedkonklusioner i Produktivitetskommissionens analyserapport nr. 5 på pressemøde den 8. januar 2014 En velfungerende infrastruktur

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Passagerrettigheder: bevægelseshæmmede personers rettigheder, når de rejser med fly

Passagerrettigheder: bevægelseshæmmede personers rettigheder, når de rejser med fly EUROPA-KOMMISSIONEN MEMO Bruxelles, den 14. juni 2012 Passagerrettigheder: bevægelseshæmmede personers rettigheder, når de rejser med fly Kommissionen har offentliggjort et sæt retningslinjer, der afklarer

Læs mere

HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien

HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien Udviklingen er synlig for enhver. Den hektiske aktivitet, der var for bare 10 år siden på mange af landets større banegårde,

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger

Læs mere

Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013

Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 August 2014 3 Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 Forord Forord Trafikstyrelsen monitorerer udviklingen af nyregistrerede bilers energiegenskaber.

Læs mere

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter Organisation for erhvervslivet August 29 Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK, chefkonsulent kristian koktvedgaard, KKO@di.dk og Cheføkonom Klaus Rasmussen,

Læs mere

Store anlægsprojekter skaber vækst

Store anlægsprojekter skaber vækst Markedsdirektør Søren Vikkelsø BaneBranchen 17. maj 2010. Store anlægsprojekter skaber vækst Transport Transport handler om livskvalitet og velstand om forbindelser mellem mennesker, familier og virksomheder.

Læs mere

Brug for flere digitale investeringer

Brug for flere digitale investeringer Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 FEBRUAR 2017 Brug for flere digitale investeringer Danmark er ved at veksle en plads forrest i det digitale felt til en plads i midterfeltet.

Læs mere

Politisk aftale om Storebæltstakster mv.

Politisk aftale om Storebæltstakster mv. 26. maj 2005 Politisk aftale om Storebæltstakster mv. Forligspartierne omkring Storebæltsforbindelsen (Venstre, Socialdemokraterne og Det Konservative Folkeparti) er enige om, at der i lyset af den fortsat

Læs mere

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt Europaudvalget og Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen foreslår

Læs mere

Korridor 3 eller - jernbanegods på vej til de varme lande

Korridor 3 eller - jernbanegods på vej til de varme lande Korridor 3 eller - jernbanegods på vej til de varme lande Rejsen begynder: Stockholm banegård Status og fremtidsperspektiver v./chefkonsulent Knud Elm-Larsen, TS TØF og Trafikstyrelsen, Banegodsseminar:

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Statens Luftfartsvæsen Civil Aviation Administration - Denmark

Statens Luftfartsvæsen Civil Aviation Administration - Denmark Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0388 Bilag 3 Offentligt Statens Luftfartsvæsen Civil Aviation Administration - Denmark 22. september 2008 Supplerende grundnotat vedrørende forslag (KOM(2008) 388) fra Kommissionen

Læs mere

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen Investeringer KKR HOVEDSTADEN i fremtiden Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen 21. april 2008

Læs mere

Tale til Øresundskonferencen Børsen 21. januar 2003. Mine damer og herrer,

Tale til Øresundskonferencen Børsen 21. januar 2003. Mine damer og herrer, Tale til Øresundskonferencen Børsen 21. januar 2003 CHECK AGAINST DELIVERY Mine damer og herrer, Det er en fornøjelse at være her i dag på denne udsøgte konference for at præsentere Kommissionens synspunkter

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0922 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0922 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0922 Bilag 1 Offentligt Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 7221 8800 Fax 7262 6790 info@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Grund og nærhedsnotat om forslag

Læs mere

Udvikling i nye bilers EUtypegodkendte

Udvikling i nye bilers EUtypegodkendte Udvikling i nye bilers EUtypegodkendte forbrug Oktober 2015 3 brændstofforbrug 2014 Forord Indhold Forord 4 Udvikling i nye solgte biler 5 Energiklasser Udvikling af CO 2 -udledningen for nyregistrerede

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning

Læs mere

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største

Læs mere

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE december 2015 Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki Virksomhedernes øgede fokus på vækstmarkederne har frem mod 2020 øget eksportpotentialet med 30-35 mia. kr. En stigende

Læs mere

Almindelige bemærkninger

Almindelige bemærkninger Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 284 Offentligt Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets baggrund og indhold Lovforslaget indebærer, at der i taxiloven indsættes en bestemmelse om, at transportministeren

Læs mere

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN 94 TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN KØBENHAVNS LUFTHAVN Tilgængelighed Tilgængelighed er nøgleordet, når en region skal sikre konkurrenceevnen i den globaliserede verden. Tilgængelighed

Læs mere

Betydningen af EU's klimamål for dansk landbrug. Klima - Plantekongres 2017

Betydningen af EU's klimamål for dansk landbrug. Klima - Plantekongres 2017 Betydningen af EU's klimamål for dansk landbrug Klima - Plantekongres 2017 Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet 19. januar 2017 Side 1 Indhold EU s oveordnede klimamål for 2030 Det danske klimamål

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 35 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 35 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 35 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Færre omkostninger ved udbygning af højhastighedsnet

Læs mere

Dansk luftfart 2015 - Muligheder og udfordringer. August 2006

Dansk luftfart 2015 - Muligheder og udfordringer. August 2006 Dansk luftfart 2015 - Muligheder og udfordringer August 2006 Oversigt Baggrund Workshop og scenarier Luftfartspolitisk strategi Side 2 Mål for projektet Få sat fokus på luftfarten og skabe et grundlag

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 30. maj 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 68/151/EØF

Læs mere

Fra miljø til million - De politiske rammer for arbejdet med miljø og godstransport. Af Tine Lund Jensen, Kontorchef, Transportministeriet

Fra miljø til million - De politiske rammer for arbejdet med miljø og godstransport. Af Tine Lund Jensen, Kontorchef, Transportministeriet Fra miljø til million - De politiske rammer for arbejdet med miljø og godstransport Af Tine Lund Jensen, Kontorchef, Transport og økonomisk vækst følges ad Mobilitet er afgørende for det moderne samfund

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt Europaudvalget og Erhvervs- og Vækst-, og Eksportudvalget ERU. Udvalgssekretæren EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 22.

Læs mere

Transportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning

Transportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning Pressemødet kl. 16.00 Havreholm den 10. januar 2007 Infrastrukturkommissionen Det talte ord gælder Transportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning

Læs mere

Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU

Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU I august var der 25,4 mio. arbejdsløse i EU-27, svarende til en ledighedsprocent på,5 pct. Arbejdsløsheden er højest blandt de lavest uddannede, og det er også

Læs mere

ARVESAGER KOMPLICERES AF RETSFORBEHOLD

ARVESAGER KOMPLICERES AF RETSFORBEHOLD BRIEF ARVESAGER KOMPLICERES AF RETSFORBEHOLD Kontakt: Direktør, Bjarke Møller Analytiker, Eva Maria Gram +45 51 56 19 15 + 45 2614 36 38 bjm@thinkeuropa.dk emg@thinkeuropa.dk RESUME I august 2015 træder

Læs mere