EU og transport. fortalt i al enkelhed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EU og transport. fortalt i al enkelhed"

Transkript

1 EU og transport fortalt i al enkelhed

2

3 EU og transport fortalt i al enkelhed

4 4. EU og transport EU og transport fortalt i al enkelhed Udgivet af: Transportministeriet Frederiksholms Kanal København K Udarbejdet af: Transportministeriet ISBN, trykt version: ISBN, netdokument: Forsideill.: Design Factory Tryk: Glumsø Bogtrykkeri A/S Oplag: 1.000

5 5. Indhold Indhold Indledning Europæisk mobilitet EU-støtte til de faste forbindelser over Øresund og Femern Bælt Flere tog på tværs af Europa Et fælles system for opkrævning af kørselsafgifter Liberalisering Det indre marked for luftfart Billigere bilreparationer Kørselstilladelser for lastbiltransport Mere konkurrence i vejgodstransport Liberalisering af transport af jernbanegods Grønnere transport EU s krav til køretøjers miljøegenskaber Det fælles europæiske luftrum Luftfarten inddrages i EU s CO2-kvotehandelssystem Sikkerhed EU-krav til køretøjers indretning Passagerrettigheder Fælles EU-regler for handicappede og bevægelseshæmmede Kompensationsordning for flypassagerer Mere information...21

6 6. EU og transport Indledning Transportsektoren er en hjørnesten i den europæiske økonomi. Den skaber 10 pct. af EU s velstand målt i BNP og tegner sig for mere end 10 mio. arbejdspladser i EU. Vi er alle dybt afhængige af et velfungerende transportsystem. Set ud fra den enkelte borgers synspunkt er mobilitet vigtig fordi den yder en fundamental frihed frihed til at arbejde langt væk fra hjemmet, frihed til at besøge familie og venner, osv. Fra erhvervslivets synspunkt er mobilitet også vigtig. En optimalt indrettet infrastruktur forbedrer markedsbetingelserne for virksomhederne, der dermed tjener flere penge til gavn for beskæftigelsen, statskassen og hele samfundet. I dag præges dansk transportpolitik i vidt omfang af udviklingen på europæisk plan. EU har igennem en længere årrække arbejdet for, at det skal være billigere, hurtigere og mere effektivt at transportere passagerer og varer i Europa. De nationale markeder er gradvis blevet åbnet og fysiske og tekniske hindringer fjernet. Det giver også god mening, at visse beslutninger på transportområdet tages i fællesskab. De fleste transportformer er i dag grænseoverskridende. Det betyder, at lovgivningen i de enkelte lande ikke altid er tilstrækkelig til at løse de udfordringer landene hver især står over for. Det kan derfor ofte være en fordel at lovgive i EU-regi frem for nationalt. Danmark nyder gavn af at være en del af en større klub. Det giver indflydelse på områder, som vi ellers ikke på samme måde ville have indflydelse på. Eksempelvis producerer Danmark ikke biler, men via EU er vi med til at stille krav til de bilproducenter, der leverer biler til de danske veje. Det samme gør sig gældende for en række andre transportformer. Fælles EU-regler giver desuden mere gennemskuelighed end 27 forskellige nationale regler. Det gør det nemmere for erhvervslivet at operere i hele EU. Og det giver danske borgere tryghed at vide, at reglerne er ens, uanset i hvilket EU-land man befinder sig. Denne pjece giver en række eksempler på, hvilken rolle EU har spillet i udviklingen af et stadig mere effektivt transportsystem, og hvilken betydning det har haft for det danske transportsystem og den enkelte danskers transportmuligheder.

7 Europæisk mobilitet Europæisk mobilitet 1.1. EU-støtte til de faste forbindelser over Øresund og Femern Bælt Broer, motorveje, jernbane, havne, mv. er med til at binde landene sammen og øge effektiviteten af hele det europæiske transportsystem. Men de enkelte lande har ikke altid tilstrækkelige muligheder for at gennemføre internationale transportprojekter, der binder lande sammen. Gennem økonomisk støtte kan EU spille en vigtig rolle i løsningen af sådanne udfordringer. Foto: Sund & Bælt Etableringen af et velfungerende transeuropæisk transportnet (TEN-T) har gennem mange år været en anerkendt Unionspolitik og en af byggestenene i etableringen af det indre marked. TEN-T er et EU-støtteprogram, hvor der navnlig gives støtte til infrastruktur-investeringer. Især grænseoverskridende projekter er populære støtteområder. For Danmarks vedkommende er den faste forbindelse over Øresund og den kommende faste forbindelse over Femern Bælt gode eksempler på sådanne grænseoverskridende projekter, som der er blevet ydet EU-støtte til. Gennem TEN-T programmet opnåede Øresundsprojektet i alt en samlet støtte på omkring 1 mia. kroner, og for Femern Bælt forbindelsens vedkommende har EU foreløbig bevilget ca. 2,5 mia. kroner frem til Disse faste forbindelse er internationale projekter med store perspektiver. Øresundsforbindelsen har haft en markant betydning for integrationen af hele Øresundsregionen, både for erhvervslivet, men også for de mennesker der arbejder på tværs af landegrænserne. Begge projekter er også med til at synliggøre Danmark som et vigtigt led i de såkaldte grønne transportkorridorer der styrker mulighederne for bæredygtig transport ned gennem Europa, ved bl.a. at flytte godstransport fra vej til jernbane.

8 8. EU og transport 1.2. Flere tog på tværs af Europa Der er stadig alt for mange hindringer for tog, der skal køre gennem Europa. Det har hæmmet udviklingen af jernbanen som en alternativ transportform. I EU arbejdes der på at gøre jernbanesystemerne mere interoperable dvs. i stand til at samarbejde - så tog i højere grad kan køre ubesværet over landegrænser. Et af de største projekter, der arbejdes på, er at erstatte alle de forskellige europæiske signalsystemer med ét enkelt system for hele Europa. Foto: DSB I dag bruger hvert land deres egne signalsystemer til at kontrollere kørsel på jernbanenettet. Eksempelvis bruges der syv forskellige typer af kontrolsystemer til at kontrollere Thalys-toget på ruten Paris- Amsterdam. Dette besværliggør rejsen for alle tog, der skal krydse nationale grænser i EU, uanset om der er tale om passager- eller godstog. For at imødegå problemet med forskellige signalsystemer har EU besluttet at inføre et fælles system ved navn European Rail Traffic Management System eller ERTMS. Systemet skal gradvist erstatte de flere end 20 forskellige nuværende jernbanekontrolsystemer, der bruges i EU-medlemslandene. Udbredelsen af ERTMS i EU er et element i en bredere strategi, der skal forbedre infrastrukturen, samspillet mellem transportformerne og forbedre konkurrenceevnen på jernbaneområdet. Danmark har arbejdet for indførelsen af ERTMS i EU. Samtidig går Danmark forrest i den konkrete etablering af det nye signalsystem. I aftalen for en grøn transportpolitik i 2009 blev der afsat 22 mia. kr. (i perioden ) til et landsdækkende signalsystem baseret på ERTMS standarder.

9 Europæisk mobilitet Et fælles system for opkrævning af kørselsafgifter En af de største trafikale udfordringer på de europæiske veje er mangel på kapacitet og den trængsel, det medfører. Derfor er man i mange af EU s medlemslande, herunder Danmark, i færd med at indføre kørselsafgiftssystemer som middel til at regulere trafikken og sikre en grønnere transport. Andre steder, som fx ved broer og tunneller, har det længe været praksis at opkræve en afgift som brugerbetaling. For at gøre systemerne så smidige for vejtransporterhvervet og privatbilister som muligt, er der i EU vedtaget fælles tekniske specifikationer og krav til et fælles europæisk system til opkrævning af vejafgifter. Det betyder, at der nu er skabt et grundlag for, at man med kun én brobizz 1 kan betale vejafgifter og broafgifter, m.v. overalt i Europa, hvor Foto: Sund & Bælt man med det nuværende system skal have op til fem brobizzer i sit køretøj, hvis man skal fra Nordeuropa til Sydeuropa. Hermed bliver det nemmere at være bruger af kørselsafgiftssystemerne både for transporterhvervet og som privatbilist. Ved hjælp af et fælles system vil det blive nemmere for vognmænd at fragte deres gods gennem Europa, da de vil kunne betale kørselsafgifter i hele EU med bare ét abonnement hos én udbyder og kun én brobizz i lastbilen. Det betyder også, at transportvirksomhederne skal bruge mindre kostbar tid på papirarbejde og administration. Desuden bliver det billigere for kørselsafgiftsoperatørerne af flere bilister både danske og udenlandske kan køre igennem betalingssystemet uden at standse. Det giver mere kapacitet, og mindsker den manuelle betjening. 1 Det bemærkes, at Brobizz i denne sammenhæng er EU-typegodkendt køretøjsudstyr, der kan indeholde flere forskellige teknologier.

10 10. EU og transport 2. Liberalisering 2.1. Det indre marked for luftfart EU s liberalisering af luftfarten har bidraget til, at udbuddet af ruter og flyafgange aldrig har været større, og samtidig er priserne på en lang række destinationer historisk lave. EU har med vedtagelsen af en række luftfartspakker arbejdet mod en højere grad af liberalisering af luftfarten. Dette har ført til store ændringer indenfor civil luftfart i EU. Førhen var der en lidt kantet ordning, hvor flyruter og antal afgange fra Danmark var af- Foto: Jan Eliassen hængig af bilaterale aftaler mellem Danmark og andre lande. Ligeledes var luftfarten i Europa præget af statsmonopoler, som i praksis kunne fastsætte prisen alene. Liberaliseringen har åbnet helt for flyrejser fra Danmark til alle andre EU-lande. Det har øget konkurrencen, hvilket har resulteret i lavere priser og større udvalg af flyruter, til fordel for både virksomheder og borgere. Efterhånden liberaliseres også luftfarten mellem Danmark og lande udenfor EU. Antallet af flyruter mellem to EU destinationer er steget med 120 pct. fra 1992 til Samtidig er antallet af flyruter indenfor EU s grænser med flere end to udbydere steget med 320 pct. Det større udbud samt billigere billetter har været med til at øge antallet af flypassagerer. Fra 1994 til 2004 steg antallet af flypassagerer mellem EU-15 2 landene fra 140 millioner til cirka 250 millioner, eller en stigning på knap 80 pct. Mange flere EU-borgere har altså fået mulighed for at rejse. 2 EU15 Er de 15 EU lande fra før EU udvidelsen i 2004; Belgien, Danmark, Finland, Frankrig, Grækenland, Nederlandene, Irland, Italien, Luxemburg, Portugal, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tyskland og Østrig.

11 Liberalisering Billigere bilreparationer Fælles EU-regler for adgangen til teknisk information af biler har skærpet konkurrencen mellem autoriserede og uafhængige værksteder og gjort det billigere at gå til mekanikeren med en ny bil. Førhen når en ny bil skulle på værksted, var det af garantien pålagt, at den skulle til forhandlerens autoriserede værksted. Det bevirkede, at der var relativt lidt konkurrence på området. I 2003 åbnede EU for konkurrence på dette område ved at tvinge bilproducenterne til at frigive al teknisk information om deres biler og stille det til rådighed for de uafhængige værksteder i EU. De uafhængige værksteder er pålagt at følge bilproducenternes forskrifter og anvende originale reservedele. Men den øgede konkurrence blandt værksteder, der kan udføre denne service, har forbedret konkurrencen. Udover at øge konkurrencen for denne service, har de fælles EU-regler også en Foto: Færdselsstyrelsen sikkerhedsmæssig gevinst. Biler er generelt blevet mere og mere teknisk komplicerede. De dage, hvor man måske kunne ordne problemerne med et stykke tvist og en svensknøgle, er forbi. Nu er det i høj grad computer- og softwaresystemer, der klarer opgaven, og det er derfor blevet mere vigtigt for uafhængige værksteder at få adgang til væsentlige informationer for at kunne løse opgaven.

12 12. EU og transport 2.3. Kørselstilladelser for lastbiltransport For vejtransport har etableringen af EU s indre marked betydet, at tilladelser til kørsel i andre lande er blevet liberaliseret markant. Dette har medført en mere enkel og smidig transport gennem Europa, til glæde for virksomheder, men også forbrugere i form af større udvalg og billigere varer. Foto: René Strandbygaard Før 1993 blev udstedelse af kørselstilladelser i EU reguleret gennem bilaterale aftaler mellem medlemslandene. Det vil sige, at skulle en vognmand til Tyskland, måtte han først anskaffe sig én af de kørselstilladelser, som Danmark havde fået tildelt efter aftale med Tyskland, og det samme igen hvis han skulle videre til Frankrig. Det var selvsagt en barriere for handlen mellem landene. I 1993 blev reglerne ændret, så transportvirksomheder etableret i et EU-land frit kunne transportere varer til en anden medlemsstat, hvis virksomheden kunne opfylde nogle EU-bestemmelser, der regulerer adgang til erhvervet og markedet og dermed få en transporttilladelse. Med andre ord er der nu automatisk kørselsadgang for virksomheder i et EU-land til alle de andre EU-lande. Det var, udover at fjerne en kæmpe klods om benet for mange transportvirksomheder, også til gavn for forbrugere. Virksomheder skal således ikke slås om at få en kørselstilladelse, men kan i stedet fokusere på at få varer bragt ud. Det har medført en mere gnidningsfri handel, hvilket i sidste ende har givet forbrugere et større udvalg af varer på hylderne og lavere priser.

13 Liberalisering Mere konkurrence i vejgodstransport Godstransport på vej er langt den mest anvendte måde at transportere gods på i EU. Næsten trefjerdedele af al godstransport foregår via vej, og det gør det nødvendigt at udnytte kapaciteten på vejene bedst muligt. Reglerne for den såkaldte cabotagekørsel gør det muligt for vognmændene at udnytte kapaciteten bedre til gavn for konkurrencen i erhvervet såvel som miljøet. Før i tiden gav reglerne for godstransport i EU ikke muligheden for en udenlandsk operatør at virke i en anden medlemsstat. Det vil sige, at når en dansk vognmand var ankommet med sit gods til sin destination i eksempelvis det sydlige Italien kunne han ikke tage en last med tilbage til det nordlige Italien på vejen hjem til Danmark. Det Foto: René Strandbygaard er hverken godt for virksomhederne eller miljøet at have en tom lastbil kørende tværs gennem Italien. I 1997 blev såkaldt cabotagekørsel liberaliseret i EU. Det gjorde det muligt for vognmænd at udføre godskørsel i et andet land. Det vil sige, at udenlandske vognmænd midlertidigt og ved lejlighed kan udføre indenlandsk transport i et andet land. Dette er med til at reducere kørsel med tomme lastbiler og skærpe konkurrencen inden for vejgodstransporten. En præcisering af reglerne for cabotagekørsel vil blive indført i Reglerne for cabotagekørsel øger effektiviteten af godstransporten i Europa, hvilket samtidig reducerer antallet af lastbiler på det europæiske vejnet og dermed også CO2-udledning. De fælles EU-regler for cabotagekørsel gør det desuden enkelt og gennemskueligt for erhvervslivet at vide, hvilke regler der er gældende. Det gør det muligt for en dansk vognmand at sikre sig, at han kan køre med gods fra Syditalien til Norditalien eller fra Nordsverige til Skåne.

14 14. EU og transport 2.5. Liberalisering af transport af jernbanegods Over det meste af Europa har godstransport på jernbane været under pres. Trods gevinster for miljøet og afhjælpning af problemer med trængsel på vejene ved at øge gods på jernbanen, har denne tendens været svær at vende. Men i de senere år er der i EU vedtaget regler, som skal forbedre konkurrenceevnen for godstransport på jernbane. I 1991 vedtog EU det første større tiltag for en øget liberalisering og forbedret konkurrenceevne i jernbanesektoren. Sidenhen er der kommet tre jernbanepakker og tilsammen udgør de grundstammen i EU s jernbanepolitik. Jernbanenettene i Europa er generelt opbygget som Foto: René Strandbygaard nationale netværk, ofte med nationale leverandører, som har leveret materiel, der passer til de nationale standarder. For at få en effektiv europæisk jernbane også på godsområdet har der derfor været behov for europæiske regler, som sikrer en øget teknisk harmonisering og de nødvendige rammebetingelser for at kunne operere på nettene. Jernbanepakkerne har bl.a. betydet, at der siden 2007 har eksisteret fælles krav for alle jernbanevirksomheder og enighed om markedsadgang til andre medlemslande. I juni 2009 underskrev transportministrene fra Danmark, Sverige, Tyskland, Østrig og Italien en politisk aftale om en samlet jernbanegodskorridor fra Stockholm via Danmark og Østrig til Napoli. Aftalen skal fremme godstrafik på skinner ved at forenkle de administrative procedurer og i det hele taget at udnytte kapaciteten på jernbanenettet optimalt. Danmark yder et væsentligt bidrag til korridoren med Øresundsbroen, samt e- tableringen af den faste forbindelse over Femern Bælt og den nye jernbane mellem København og Ringsted.

15 Grønnere transport Grønnere transport 3.1. EU s krav til køretøjers miljøegenskaber Hvert år dør ca europæere for tidligt på grund af luftforureningsrelaterede sygdomme. EU landene har sammen stillet krav til bilindustrien om køretøjers miljøegenskaber, hvilket har reduceret køretøjernes luftforurening markant. På EU-plan har man siden begyndelsen af 1970 erne stillet krav til køretøjernes miljøegenskaber, hvilket har ført til fælles EU-regler om luftforurening, det såkaldte EURO-normsystem. Det giver sig selv, at det er en fordel med fælles regler på dette område. Alternativt ville borgere og virksomheder skulle undersø- Foto: René Strandbygaard ge hvilke miljøkrav biler skulle opfylde, før de valgte at køre ind i et andet EU-land med risiko for ikke at kunne opfylde kravene. EURO-normsystemet blev indført i 1990 og fastsætter maksimumsværdier for udstødningens indhold af skadelige stoffer og har eksempelvis medført krav om katalysatorer på alle nye benzinbiler. Med indførelse af EURO 4 i 2006 er det beregnet, at udledningen af partikler vil blive reduceret med mere end 80 pct. i forhold til biler fra før indførelsen af EURO-normer. 3 I EU arbejdes der i øjeblikket på de kommende EURO 5 og 6 krav, der yderligere vil begrænse udledningen af partikler fra køretøjer. Alt i alt har EURO-normsystemet været med til at fjerne en masse skadelige partikler fra luften og dermed medvirket til at forbedre miljøet markant. I EU arbejder Transportministeriet for ambitiøse aftaler, der skal reducere køretøjers miljøbelastning endnu mere. 3 Transport- og Energiministeriets EU-politik (August 2007)

16 16. EU og transport 3.2. Det fælles europæiske luftrum Til forskel for hvordan tingene fungerer i dag, vil ét fælles europæisk luftrum resultere i færre forsinkelser, øget kapacitet, øget sikkerhed, lavere omkostninger og ikke mindst mindre CO2-udledning. Foto: Københavns Lufthavn Trafikken i det europæiske luftrum er i dag kontrolleret af cirka 50 kontrolcentraler, som er baseret på flere forskellige systemer. Det forsinker trafikken og betyder, at luftfartsselskaberne flyver zig-zag gennem Europa til skade for miljøet og til gene for passagererne, der får en længere rejsetid. Til sammenligning er der i USA halvt så mange kontrolcentraler, der kontrollerer dobbelt så meget trafik. Hvert fjerde fly i Europa er i dag forsinket og en stor del af disse forsinkelser skyldes ineffektiv udnyttelse af luftrummet og gamle lufttrafikstyringssystemer, som ikke kan kommunikere på tværs af grænser. EU har gjort noget ved dette problem ved at oprette Det Fælles Europæiske Luftrum. Når det fælles luftrum realiseres, bliver nationale luftrum sat sammen i blokke på tværs af landegrænser, for dermed at optimere luftfartsstyringen. Med Det Fælles Europæiske Luftrum er der mulighed for at slå mange fluer med ét smæk: Mindre CO2-udledning, færre forsinkelser og ikke mindst øget sikkerhed gennem samarbejde. De danske og svenske myndigheder er blandt de forreste i rækken når det gælder indsatsen for et fælles europæisk luftrum. I 2009 blev der oprettet et dansksvensk selskab, der skal varetage lufttrafikstyringen for et fælles dansk-svensk luftrum. Det fælles luftrum vil efter planen blive gennemført i løbet af På samme vis skal der over hele Europa oprettes tilsvarende såkaldte luftrumsblokke, der skal forenkle flyvningen gennem Europa.

17 Grønnere transport Luftfarten inddrages i EU s CO2-kvotehandelssystem Det er ikke kun i Danmark, at transportpolitikken er blevet grønnere. På EU niveau er der kommet flere tiltag med fokus på miljøet. Fra 2012 vil alle luftfartsoperatører inddrages i EU s kvotehandelssystem og aflevere CO2-kvoter eller -kreditter svarende til deres CO2-udledning. Det betyder, at luftfarten påtager sig sin del af ansvaret for at bekæmpe den globale opvarmning. Samtidig går EU-landene med dette tiltag forrest i bestræbelserne på at sikre en global håndtering af luftfartens emissioner. Transportpolitik har i en årrække haft fokus på liberalisering, sikkerhed og mobilitet af det indre markedet. Nu er klimaet blevet et nyt hovedaspekt. EU s borgere vil med tiden se flere og flere ændringer, der vil være med til at nedbringe CO2 udledning i transportsektoren, deriblandt på luftfartsområdet. Luftfarten har begrænset, men voksende betydning for udledningen af klimagasser. Luftfarten udgør således ca. tre pct. af CO2-udledningen i EU. Flyvninger i EU, samt flyvninger til og fra EU, vil fra 2012 inddrages i EU s kvotehandelssystem. Formålet med kvoteordningen er at begrænse udledningen Foto: Københavns Lufthavn af CO2 så billigt som muligt og med størst mulig fleksibilitet for de virksomheder, der er omfattet af loven. En CO2- kvote er en ret til at udlede et ton CO2. Den eksisterer kun elektronisk, og kan købes eller sælges afhængig af virksomhedens CO2 udledning. Med kvotehandelssystemet, skal virksomhederne hvert år sørge for, at de har kvoter svarende til udslippet af deres CO2. Har virksomheden ikke en kvote, får den en økonomisk straf af EU. Europa-Kommissionen vurderer, at dette tiltag vil reducere luftfartens CO2- udledning i 2020 med ca. 45 pct. Luftfarten er en global transportform. Det er derfor vigtigt at reguleringen ikke kun er europæisk, men også global. Gennem internationalt forpligtende aftaler arbejder den danske regering gennem EU på at nedbringe CO2-udledning på globalt niveau.

18 18. EU og transport 4. Sikkerhed 4.1. EU-krav til køretøjers indretning Der er kommet et øget fokus på trafiksikkerhedsarbejdet både i Danmark og resten af Europa. Selvom der er kommet mange flere biler på vejene har det øgede fokus på trafiksikkerheden været med til at nedbringe antallet af trafikofre både i Danmark og resten af EU. I EU er antallet af dræbte i trafikken faldet fra knap dødsfald i 1990 til i 2008, et fald på 45 pct. 4 Foto: René Strandbygaard Fælles EU-regler har været et væsentligt element i arbejdet for bedre trafiksikkerhed. Før i tiden har det i højere grad været op til de enkelte lande at fastsætte reglerne på trafiksikkerhed. Selvom Danmark måske ofte er, og har været, på forkant med trafiksikkerheden, har EU-reglerne været med til at øge niveauet for trafiksikkerheden i hele EU, og på visse områder også i Danmark. Der bliver ikke produceret biler i Danmark, men gennem EU kan Danmark i højere grad være med til at sikre, at køretøjerne på vores veje lever op til de sikkerhedskrav vi forlanger, i stedet for at måtte acceptere det, som de store bilproducerende lande aftaler. To fælles EU-krav, som de fleste borgere kender til, er de obligatoriske syn af køretøjer, og regler vedrørende højresving af lastbiler. I 1996 blev der vedtaget fælles regler om periodiske syn af køretøjer. Disse regler fastlægger dels intervaller mellem de periodiske syn, dels hvilke ting på køretøjerne, det er obligatorisk at kontrollere. Ligeledes er der blevet fastlagt fælles EU-regler for at reducere de tragiske højresvingsulykker med lastbiler og cyklister. Fra den 31. marts 2009, skal der eftermonteres cyklistspejle på alle lastbiler i EU som er indregistreret efter år Eurostat; Bulgarien og Rumænien er ikke medregnet i statistikken.

19 Passagerrettigheder Passagerrettigheder 5.1. Fælles EU-regler for handicappede og bevægelseshæmmede Uanset hvor passagerer med et handicap eller en bevægelseshæmning stiger ombord på et fly eller tog i EU, har de, som følge af fælles EU-regler, specifikke krav på hjælp og assistance, hvilket medfører nye muligheder og tryghed på rejsen. Førhen havde mere end 25 pct. af statsborgere i EU ikke de samme muligheder for at rejse som resten. Det gjaldt for eksempel ældre, som ikke altid kunne gå den ofte lange vej til gaten i lufthavnen. I 2006 vedtog man på luftfartsområdet fælles regler, som beskytter handicappede og bevægelseshæmmede Foto: Københavns Lufthavn personer mod forskelsbehandling samt sikrer dem ret til omkostningsfri bistand i lufthavne samt om bord i fly. Også på jernbaneområdet er der vedtaget fælles minimumsregler for hjælp til handicappede. Konkret skal stationsforvalteren sikre den nødvendige assistance til ind- og udstigning, hvis assistancen er bestilt 24 timer, før den behøves. Der er også EU-regler, som omfatter krav om ramper og elevatorer, der sikrer handicappede bedre adgangsforhold til stationer, og ledelinjer for blinde og adgangsforhold fra perron til tog i samme niveau. På busområdet er fælles EU-regler på vej. Gennem fælles EU-regler forbedres altså rejsemulighederne for handicappede eller ældre på hele deres rejse indenfor EU.

20 20. EU og transport 5.2. Kompensationsordning for flypassagerer Liberaliseringen af luftfartssektoren har givet passagererne billigere billetter og flere valgmuligheder. Men det er ikke nok i sig selv. Flypassagerers rettigheder er blevet sikret, for at liberaliseringen af luftfartssektoren skal fungere optimalt. Foto: Københavns Lufthavn Kompensation ved overbookning, aflysning eller lange forsinkelser har ikke altid været en selvfølge for flypassagerer i EU. Førhen når man ankom til lufthavnen og fik at vide, at flyet var meget forsinket eller aflyst, eller at der desværre ikke var plads på flyet på grund af overbookning, var man afhængig af luftfartselskabernes interne bestemmelser. I 2005 trådte der EU-regler i kraft, som har gjort disse situationer mindre besværlige for passagererne. Reglerne betyder, at hvis en flyafgang aflyses, en boarding nægtes eller en flyafgang er forsinket mere end tre timer i ankomst, kan de berørte passagerer have ret til at modtage kompensation. Desuden er flyselskaberne forpligtet til at sørge for forplejning og evt. indkvartering på hotel. Ved aflysning, boardingafvisning eller en forsinkelse i afgang på mindst fem timer kan passageren vælge at få refunderet billetprisen.

21 Mere information 21. Mere information Transportministeriet Færdselsstyrelsen Statens Luftfartsvæsen Trafikstyrelsen Vejdirektoratet Folketingets EU-oplysning Internetportalen til EU

22 22. EU og transport

23

24 Transportministeriet Frederiksholms Kanal København K ISBN Telefon Telefax

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

2010-11 (1. samling) S 1912 endeligt svar, S 1912 endeligt svar Offentligt

2010-11 (1. samling) S 1912 endeligt svar, S 1912 endeligt svar Offentligt 2010-11 (1. samling) S 1912 endeligt svar, S 1912 endeligt svar Offentligt Udkast NOTAT DEPARTEMENTET Dato 23. juni 2011 J. nr. Internationalt Kontor Effekter af forslag om indførelse af en klimaafgift

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Banen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk

Læs mere

HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll

HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll Udviklingen er synlig for enhver. Den hektiske aktivitet, der var for bare 10 år siden på mange af landets større

Læs mere

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Bekendtgørelse om gennemførelse af ændringsdirektiv om udvikling af Fællesskabets jernbaner 1

Bekendtgørelse om gennemførelse af ændringsdirektiv om udvikling af Fællesskabets jernbaner 1 Bekendtgørelse om gennemførelse af ændringsdirektiv om udvikling af Fællesskabets jernbaner 1 I medfør af 26 i lov om jernbane, jf. lovbekendtgørelse nr. 1171 af 2. december 2004, fastsættes: 1. Bekendtgørelsen

Læs mere

Spørgeskema om langdistance transport

Spørgeskema om langdistance transport Spørgeskema om langdistance transport Velkommen til STOA projektets spørgeskemaundersøgelse vedrørende holdninger til langdistance transport og dets bidrag til global opvarmning. I dette spørgeskema vil

Læs mere

Samrådstale om S+SF s forslag om en afgift pr. flybillet. Samrådsspørgsmål AO

Samrådstale om S+SF s forslag om en afgift pr. flybillet. Samrådsspørgsmål AO Trafikudvalget 2010-11 TRU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 1654 Offentligt Det talte ord gælder Samrådstale om S+SF s forslag om en afgift pr. flybillet Samrådsspørgsmål AO Ministeren bedes redegøre

Læs mere

HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien

HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien Udviklingen er synlig for enhver. Den hektiske aktivitet, der var for bare 10 år siden på mange af landets større banegårde,

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN 94 TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN KØBENHAVNS LUFTHAVN Tilgængelighed Tilgængelighed er nøgleordet, når en region skal sikre konkurrenceevnen i den globaliserede verden. Tilgængelighed

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

CO 2 -tiltag her og nu

CO 2 -tiltag her og nu For en bæredygtig transport CO 2 -tiltag her og nu Citylogistik og grøn transport v/dorte Kubel, civilingeniør Agenda Hvad er grøn transport? Grøn Transportvision DK CO2 og luftforurening i byer Virkemidler

Læs mere

Hvilken hjælp kan du forvente fra os i tilfælde af lange forsinkelser, aflyste eller overbookede flyafgange?

Hvilken hjælp kan du forvente fra os i tilfælde af lange forsinkelser, aflyste eller overbookede flyafgange? Hvilken hjælp kan du forvente fra os i tilfælde af lange forsinkelser, aflyste eller overbookede flyafgange? Denne meddelelse er formuleret i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning EC 261/2004.

Læs mere

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation af hovedkonklusioner i Produktivitetskommissionens analyserapport nr. 5 på pressemøde den 8. januar 2014 En velfungerende infrastruktur

Læs mere

Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren. Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland

Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren. Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland TØF Godskonference 2011 Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren Krav til fremtidens

Læs mere

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal Sekretariat for Cykelsuperstier Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte kontakt@incentive.dk / @ (+45) 2916 1223 / t incentive.dk / w

Læs mere

Dansk luftfart 2015 - Muligheder og udfordringer. August 2006

Dansk luftfart 2015 - Muligheder og udfordringer. August 2006 Dansk luftfart 2015 - Muligheder og udfordringer August 2006 Oversigt Baggrund Workshop og scenarier Luftfartspolitisk strategi Side 2 Mål for projektet Få sat fokus på luftfarten og skabe et grundlag

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

13 MÅDER ITS KAN REDUCERE TRÆNGSEL, FORBEDRE MILJØET OG REDDE MENNESKELIV

13 MÅDER ITS KAN REDUCERE TRÆNGSEL, FORBEDRE MILJØET OG REDDE MENNESKELIV 13 MÅDER ITS KAN REDUCERE TRÆNGSEL, FORBEDRE MILJØET OG REDDE MENNESKELIV 13 EFFEKTIVE ITS TILTAG ITS DANMARK er en uafhængig netværksorganisation, der samler danske interessenter indenfor ITS. Organisationen

Læs mere

Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING

Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING FORORD Med kommunalreformen fik regionerne en helt ny rolle som formidler af samarbejde mellem de forskellige regionale og lokale parter i forhold til at

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport om Infrastruktur. Viden og anbefalinger på infrastrukturområdet

Produktivitetskommissionens rapport om Infrastruktur. Viden og anbefalinger på infrastrukturområdet Produktivitetskommissionens rapport om Infrastruktur Viden og anbefalinger på infrastrukturområdet Produktivitetskommissionens anbefalinger vedrørende transportinfrastruktur tager udgangspunkt i følgende

Læs mere

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur 8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket

Læs mere

A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin. Lars Dagnæs

A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin. Lars Dagnæs A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin Lars Dagnæs Udbygning af A7 Trafikken på det overordnedet vejnet i Tyskland A7 fra Bordesholm til Hamborg en af de mest befærdede strækninger

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

BILAG 2: DE INTERNATIONALE FORHANDLINGER VEDRØRENDE TELEKOMMUNIKATION... 145

BILAG 2: DE INTERNATIONALE FORHANDLINGER VEDRØRENDE TELEKOMMUNIKATION... 145 BILAG 2: DE INTERNATIONALE FORHANDLINGER VEDRØRENDE TELEKOMMUNIKATION... 145 FORHANDLINGERNE I WTO... 145 Formålet med forhandlingerne i WTO... 145 Resultatet af forhandlingerne... 146 Hvem forhandlingerne

Læs mere

Præsentation af Infrastrukturkommissionens anbefalinger 10. januar 2008 Birgit Aagaard-Svendsen Formand for Infrastrukturkommissionen

Præsentation af Infrastrukturkommissionens anbefalinger 10. januar 2008 Birgit Aagaard-Svendsen Formand for Infrastrukturkommissionen Trafikudvalget 2007-08 (2. samling) TRU alm. del Bilag 107 Offentligt Præsentation af Infrastrukturkommissionens anbefalinger 10. januar 2008 Birgit Aagaard-Svendsen Formand for Infrastrukturkommissionen

Læs mere

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR BRIEF RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME EU- borgere handler som aldrig før på tværs af grænserne, og det kræver

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Workshop Transport. Rebild 01 september 2015 Peter Lundberg

Workshop Transport. Rebild 01 september 2015 Peter Lundberg Workshop Transport Rebild 01 september 2015 Peter Lundberg Hvem er jeg? Præsentation Peter Hvad kommer jeg ind på idag? Hvad kommer jeg ikke ind på idag? Hvem er I? Transport som et indsatsområde i ØKS

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger

Læs mere

Trafikken i Øresundsregionen - de næste MEGA projekter

Trafikken i Øresundsregionen - de næste MEGA projekter Trafikken i Øresundsregionen - de næste MEGA projekter Sten Hansen, Region Skåne www.ibu-oresund.dk sten.hansen@skane.se Banebranchen 11. maj 2011 Rejser med tog Vækst i den kollektive trafik IBU - Øresund

Læs mere

IBU Korridoren Femern-Øresund. Henrik Sylvan Januar 2010. Korridoren Femern-Öresund. IBU Öresund

IBU Korridoren Femern-Øresund. Henrik Sylvan Januar 2010. Korridoren Femern-Öresund. IBU Öresund IBU Korridoren Femern-Øresund Henrik Sylvan Januar 2010 IBU Öresund Korridoren Femern-Öresund Femern Bælt 2018 De 3 store infrastrukturprojekter Femern Bælt 2018 Femern Bæltforbindelsen 5½ mia De 3 store

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes IP/08/1831 Bruxelles, 28. november 2008 Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes Bredbåndsdækningen i Europa vokser fortsat fra 18,2 % i juli 2007 til 21,7 % i

Læs mere

Danske Havne. Fremtidige konkurrencemuligheder

Danske Havne. Fremtidige konkurrencemuligheder Danske Havne Fremtidige konkurrencemuligheder Den Danske Banekonference 2015 5. maj 2015 Danske Havne Brancheorganisation, etableret i 1917 Organiserer de danske erhvervshavne og har 68 medlemmer Foreningen

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

FLYPASSAGERERS RETTIGHEDER EU-KLAGEFORMULAR

FLYPASSAGERERS RETTIGHEDER EU-KLAGEFORMULAR FLYPASSAGERERS RETTIGHEDER EU-KLAGEFORMULAR FORMULAR TIL BRUG VED KLAGER OVER ET LUFTFARTSSELSKAB OG/ELLER ET NATIONALT HÅNDHÆVELSESORGAN Flypassagerers rettigheder i tilfælde af afvist ombordstigning,

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt Europaudvalget og Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen foreslår

Læs mere

3.10.2006 Den Europæiske Unions Tidende L 272/3

3.10.2006 Den Europæiske Unions Tidende L 272/3 3.10.2006 Den Europæiske Unions Tidende L 272/3 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1459/2006 af 28. september 2006 om anvendelse af traktatens artikel 81, stk. 3, på visse kategorier af aftaler og samordnet

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 30. maj 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 68/151/EØF

Læs mere

TAL NO.21 SYDDANMARK I. Den afgørende rapport BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

TAL NO.21 SYDDANMARK I. Den afgørende rapport BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK SYDDANMARK I TAL BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK NO.21 Den afgørende rapport I en ny rapport bliver det endnu en gang slået fast, at Vestdanmark er den vigtigste handelspartner for det nordlige

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

En attraktiv jernbane. nu og i fremtiden

En attraktiv jernbane. nu og i fremtiden En attraktiv jernbane nu og i fremtiden 1 Vi forbinder danskerne I Banedanmark sørger vi for, at der kan køre tog i Danmark Vi arbejder hver dag året rundt for, at togtrafikken kan afvikles smidigt og

Læs mere

Fremtidens jernbane. Workshop på 80 minutter. Ved Banebranchens årlige Konference, i København. 17. Maj 2010

Fremtidens jernbane. Workshop på 80 minutter. Ved Banebranchens årlige Konference, i København. 17. Maj 2010 Fremtidens jernbane Fremtidens jernbane Workshop på 80 minutter Ved Banebran årlige Konference, i København. 17. Maj 2010 Jernbane skal erstatte mere flytrafik Måske vil fremtiden umuliggøre indenrigsflyvninger!

Læs mere

Infrastrukturprojekter i Danmark. Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013

Infrastrukturprojekter i Danmark. Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013 Infrastrukturprojekter i Danmark Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013 Infrastrukturfonden Aftale om investeringer i infrastruktur og transportsystemer i perioden 2009 2020 DKK

Læs mere

Fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland

Fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland Femern Bælt-forbindelsen Hurtigere og nemmere rejse med bil og tog mellem Skandinavien og Centraleuropa FEMERN BÆLT TUNNELEN Fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland Rejs når du vil ingen billetbestilling

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

En grøn reform af bilbeskatningen

En grøn reform af bilbeskatningen En grøn reform af bilbeskatningen DE DANSKE BILIMPORTØRER 2 Forord Danmark har en gammel bilpark med forældet teknologi, og det skyldes i høj grad registreringsafgiften. Registreringsafgiften sætter nemlig

Læs mere

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING 12/07/2007-31/08/2007 Deltagelse Angiv hvilket EU/EØS-land virksomheden ligger i DA - Danmark 66 (12.9%) PL - Polen 60 (11.7%) DE - Tyskland 59 (11.5%) NL - Nederlandene

Læs mere

Derfor vil Socialdemokraterne invitere alle Folketingets partier til at indgå en bred politisk aftale om et trygt og ordentligt arbejdsmarked.

Derfor vil Socialdemokraterne invitere alle Folketingets partier til at indgå en bred politisk aftale om et trygt og ordentligt arbejdsmarked. Det danske arbejdsmarked er unikt. Vi evner at kombinere fleksibilitet og tryghed, og regulering af lønninger sker uden politisk indblanding. Det gør vores økonomi omstillingsparat i en tid, hvor den globale

Læs mere

Livet i grænseoverskridende situationer inden for EU

Livet i grænseoverskridende situationer inden for EU GENERALDIREKTORATET FOR INTERNE POLITIKKER TEMAAFDELING C: BORGERNES RETTIGHEDER OG KONSTITUTIONELLE ANLIGGENDER RETLIGE ANLIGGENDER Livet i grænseoverskridende situationer inden for EU En sammenlignende

Læs mere

Emission og teknologi 27. maj 2015

Emission og teknologi 27. maj 2015 Emission og teknologi 27. maj 2015 Lone Otto Teknisk Rådgivning lot@fdm.dk Agenda Luftforurening partikler. Syns- og emissionstest. Euronormer. Miljø plaketter og miljøzoner i byer. Udfordring med nyere

Læs mere

Skriftlig redegørelse

Skriftlig redegørelse Skriftlig redegørelse Redegørelse Dansk luftfart 2015 [Nov I] Fremsat af transport- og energiminister Flemming Hansen: 1. INDLEDNING Luftfarten har gennem årtier fået stadig større betydning for hele det

Læs mere

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Efter flere år, hvor fokus udelukkende har været på besparelser i Europa, har dagsordenen i flere europæiske lande ændret sig, og det ser nu ud til,

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

PAKKEREJSE-ANKENÆVNET

PAKKEREJSE-ANKENÆVNET PAKKEREJSE-ANKENÆVNET K E N D E L S E i sag nr. 2010/0318 afsagt den ****************************** REJSEMÅL Alcudia, Mallorca. 18.9.-25.9.2010 PRIS KLAGEN ANGÅR KRAV 6.986 kr. Utilfredsstillende rejsearrangement

Læs mere

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg Togfonden DK Ved kontorchef Lasse Winterberg 28,5 mia. kr. til historisk modernisering af jernbanen Regeringen indgik d. 14. januar en aftale med Dansk Folkeparti og Enhedslisten om Togfonden DK. Togfonden

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

NY TRAFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN BÆLT

NY TRAFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN BÆLT 14.maj 2003 f Frithiof Hagen, direkte tlf. 3355 7719 Resumé: NY TRFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN ÆLT En opdateret prognose for trafikken over en fast Femern ælt-forbindelse i viser, at denne ikke vil blive afgørende

Læs mere

Maj/juni MÅNEDSRAPPORT EU. Rapport fra NLA om udvikling i EU af betydning for landtran sport.

Maj/juni MÅNEDSRAPPORT EU. Rapport fra NLA om udvikling i EU af betydning for landtran sport. Maj/juni MÅNEDSRAPPORT EU Rapport fra NLA om udvikling i EU af betydning for landtran sport. 12. juni 2014 1 Agenda 2014 24. juni Social dialog møde i Bruxelles 26.-27. juni Møde i Det Europæiske Råd 1.-4.

Læs mere

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Den 22. maj 2012 Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Danske virksomheder oplever få udfordringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslan- de og emerging markets uden for Europa kan

Læs mere

Løsning af myndighedsopgaver med geografiske data. Chefkonsulent Per Skrumsager Hansen

Løsning af myndighedsopgaver med geografiske data. Chefkonsulent Per Skrumsager Hansen Løsning af myndighedsopgaver med geografiske data Chefkonsulent Per Skrumsager Hansen Indhold 1. Private leverandører af geodata sikrer roadpricing på tværs af grænser i EU 2. Hvor langt kom vi egentligt

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

ARVESAGER KOMPLICERES AF RETSFORBEHOLD

ARVESAGER KOMPLICERES AF RETSFORBEHOLD BRIEF ARVESAGER KOMPLICERES AF RETSFORBEHOLD Kontakt: Direktør, Bjarke Møller Analytiker, Eva Maria Gram +45 51 56 19 15 + 45 2614 36 38 bjm@thinkeuropa.dk emg@thinkeuropa.dk RESUME I august 2015 træder

Læs mere

Permanent toldkontrol i Danmark (styrket grænsekontrol) Nyt kapitel

Permanent toldkontrol i Danmark (styrket grænsekontrol) Nyt kapitel Permanent toldkontrol i Danmark (styrket grænsekontrol) Nyt kapitel Der har i de seneste år været en markant stigning i den grænseoverskridende kriminalitet i Danmark. Det gælder ikke mindst berigelseskriminalitet

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Luftfart og turisme i Grønland

Luftfart og turisme i Grønland Luftfart og turisme i Grønland Polit Case Competition Copenhagen Economics 14. marts 2015 Introduktion I det følgende præsenteres tre cases. Alle handler om luftfart i Grønland, men adresserer forskellige

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer Mobilitetsplanlægning et nyt forretningsområde Forretningsplanen Hvorfor mobilitetsplanlægning? Mobilitetsplaner 1 Visionen Movia leverer sammenhængende transportløsninger, der bidrager til mobilitet og

Læs mere

Aalborg Trafikdage 2003

Aalborg Trafikdage 2003 Aalborg Trafikdage 2003 Præsentation af EU-studiet Uddannelse og træning af jernbanepersonale i grænseoverskridende jernbanetrafik ( Training and Staff Requirements for Railway Staff involved in Cross-border

Læs mere

Bedre samspil mellem transportformerne. Oktober 2006

Bedre samspil mellem transportformerne. Oktober 2006 Bedre samspil mellem transportformerne Oktober 2006 Bedre samspil mellem transportformerne 3. Bedre samspil mellem transportformerne 4. Bedre samspil mellem transportformerne Bedre samspil mellem transportformerne

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Regionaltog i Nordjylland

Regionaltog i Nordjylland 1 Regionaltog i Nordjylland Banebranchen 5. maj Fremtidens passagertrafik Svend Tøfting Region Nordjylland LIDT HISTORIE 2 2000 Nordjyllands amt overtager Skagens- og Hirtshalsbanen 3 Juni 2004 Nye skinner

Læs mere

Skriftlig redegørelse. Redegørelse om Fremtidens godstransport April I. Fremsat af transportministeren (Lars Barfoed)

Skriftlig redegørelse. Redegørelse om Fremtidens godstransport April I. Fremsat af transportministeren (Lars Barfoed) Skriftlig redegørelse Redegørelse om Fremtidens godstransport April I Fremsat af transportministeren (Lars Barfoed) Infrastrukturkommissionen har i sin betænkning fra januar 2008 analyseret godstransporten

Læs mere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Udfordring Europæiske statsborgere kommer ikke til Danmark for at udnytte de danske velfærdsydelser. De kommer, fordi

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt Europaudvalget og Erhvervs- og Vækst-, og Eksportudvalget ERU. Udvalgssekretæren EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 22.

Læs mere

Organiseringen af arbejdet med Femernforbindelsen

Organiseringen af arbejdet med Femernforbindelsen Femern A/S Organiseringen af arbejdet med Femernforbindelsen Claus F. Baunkjær Kyst-til-kyst og landanlæg Claus F. Baunkjær 2 Femern bliver en integreret del af det overordnede europæiske transportnetværk

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar. 2011. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar. 2011. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 232 Offentligt J.nr. 2011-269-0039 Dato: 15. marts 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar.

Læs mere

FORBRUGERPANELET APRIL 2011. Forbrugerpanelet om rejserettigheder

FORBRUGERPANELET APRIL 2011. Forbrugerpanelet om rejserettigheder Forbrugerpanelet om rejserettigheder Fire ud af fem respondenter (80%) har købt en privat udlandsrejse inden for de seneste tre år - flertallet inden for det seneste år og i mere end ni ud af ti (95%)

Læs mere

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Geoteknisk Forening 19.03.2015 Præsenteret af anlægschef Klaus S. Jørgensen, Ringsted-Femern Banen 1 Banedanmark hvem

Læs mere

Håndbog for rejser Hvorfor benytte et rejsebureau (mellemmand)? Hvorfor Idrættens Rejsebureau (IR)? Hvis man kun køber en flybillet

Håndbog for rejser Hvorfor benytte et rejsebureau (mellemmand)? Hvorfor Idrættens Rejsebureau (IR)? Hvis man kun køber en flybillet Håndbog for rejser Hvorfor benytte et rejsebureau (mellemmand)? Den danske lovgivning på området er baseret på forbrugerbeskyttelse og er principielt rettet mod ferierejser. Med den sidste udvikling betyder

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

Lavmands Hydraulic Lifting System

Lavmands Hydraulic Lifting System Kærup Parkvej 13 4100 Ringsted >Project Proposal for Dennis Busses >17.02.2010 Lavmands Hydraulic Lifting System Patent Pending Per Lavmand 1 kort er en af Danmarks førende virksomheder indenfor emissionsteknologi,

Læs mere

I hvilken retning bevæger EU sig på transportområdet

I hvilken retning bevæger EU sig på transportområdet I hvilken retning bevæger EU sig på transportområdet 1. Udviklingen af den fælles transportpolitik Fællesskabet, EF - eller som det nu hedder Den Europæiske Union (EU) har eksisteret i cirka 50 år. I løbet

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere