Den danske stat har ifølge Skatteministeriet en årlig indtægt på 310 mio. kr. fra vejafgiften/eurovignetten.

Transkript

1 Kørselsafgifter for lastbiler bliver en dyr affære Resumé Regeringen vil indføre kørselsafgifter for lastbiler, så lastbiler fremover skal betale pr. km på det overordnede vejnet. Dansk Industri har gennemgået forslaget, der vil øge afgifterne med 2,5 mia. kr. årligt. Ca. en tredjedel af indtægterne vil gå til dødvægt i form af administrationsomkostninger og afledte konsekvenser for andre skatter og afgifter. Afgiften vil især blive pålagt kørsel med stykgods i form af varer til private og erhvervsliv, fødevarer og foderstoffet samt landbruget. Afgiften vil endvidere især ramme virksomheder i Nord- og Vestjylland, der står for hver fjerde kørte km. med lastbil i Danmark. Eksisterende vejbenyttelsesafgift for lastbiler I dag betaler danske og udenlandske lastbiler med en totalvægt på over 12 tons en vejbenyttelsesafgift, også kaldet Eurovignetten, for at køre på det danske vejnet. Størrelsen af afgiften afhænger af antallet af aksler og Euronorm, dvs. lastbilens udledning af partikler og NOx. Alle danske lastbiler betaler for et år af gangen, og da de fleste lastbiler er renere end Euro II-normen, så ligger afgiften for de fleste på enten kr. eller kr. pr. år. Tabel 1: Oversigt over nuværende vejafgift Antal aksler Euro-Norm Dag Uge Måned År Højst 3 aksler Euro 0 59 kr. 193 kr. 715 kr kr. Euro 1 59 kr. 171 kr. 633 kr kr. Euro 2 og renere 59 kr. 149 kr. 559 kr kr. 4 aksler eller flere Euro 0 59 kr. 305 kr kr kr. Euro 1 59 kr. 275 kr kr kr. Euro 2 og renere 59 kr. 246 kr. 931 kr kr. Kilde: Skatteministeriet Den danske vejafgift er en del af Eurovignette-samarbejdet og er derfor betaling for at køre i både Danmark, Sverige, Holland, Belgien og Luxembourg. I henhold til EU s regler på området er det ikke tilladt at have både en Eurovignette og kørselsafgifter, og derfor bortfalder Eurovignetten, hvis Danmark går over til kørselsafgifter. Den danske stat har ifølge Skatteministeriet en årlig indtægt på 310 mio. kr. fra vejafgiften/eurovignetten. Forslag til ny kørselsafgift Lovforslaget om en ny kørselsafgift forventes fremlagt til januar Ifølge Skattem i- nisteriet vil afgiften blive opkrævet for lastbiler over 12 tons på motorvejsnettet, statsveje og øvrige større kommunale veje. I alt op til km. vejnet.

2 Kort over kommende veje med kørselsafgift for lastbiler Kilde: Skatteministeriet. Afgiften vil i gennemsnit blive på 1,5 kr. pr. km. Den vil desuden variere efter Euronorm og antallet af aksler, som den eksisterende vejbenyttelsesafgift. Tabel 2: Forventet takststruktur 1,5 kr./km i gennemsnit Miljøklasse Aktuel Euronorm 2-3 aksler 4 eller flere aksler A Euro 6 + EEV Takst 1 Takst 4 B Euro 4+5 Takst 2 Takts 5 C Euro 0-3 Takst 3 Takst 6 Kilde: Skatteministeriet Det er forventningen, at der kommer seks forskellige takster, hvor takst 1 er billigst og 6 er dyrest. I alt vil danske lastbiler blive omfattet og ca udenlandske, der lejlighedsvis kører på det danske vejnet. I alt vil ca. 70 % af lastbilstrafikken blive omfattet Ordningen forventes at træde i kraft i 2015 og regeringen forventer ifølge Skatteministeriet, at afgiften årligt vil give en bruttoindtægt for staten på ca. 2,8 mia. kr. Den nuværende afgift indbringer 310 mio. kr. om året. Det er en årlig ekstra afgift på lige knap 2,5 mia. kr. eller det der svarer tale om en syvdobling af afgifterne for at køre lastbil på vejene i Danmark. 2

3 Fordeling af indtægter fra kørselsafgift 11% 30% 19% 15% 18% Afskaffe vejbenyttelsesafgift Administrationsomk. Skattereform 2.0 Grøn trafikaftale Tilbageløb, arbejdsudbud etc. Finanslovsaftalen % Kilde: Skatteministeriet, Transportministeriet, DI. Beslutningen om at gå fra den nuværende vejafgift til kilometerbaserede afgift blev truffet med den grønne trafikaftale fra 2009 og samtidigt besluttede man, at opkræve 1 mia. kr. i alt i perioden frem til 2020, hvilket svarer til ca. 200 mio. kr. årligt fra Med skattereformen fra samme år blev det endvidere aftalt, at yderligere 500 mio. kr. årligt fra kørselsafgiften skulle gå til finansiering af skattereformen. Udover pengene til skattereformen, så besluttede regeringen og Enhedslisten i finan s- lovsaftalen for 2012, at man ville indføre en mere ambitiøs model, så den samlede regning ender på ca. 2,8 mia. kr. årligt. De ekstra indtægter skal bruges til bedre og billig e- re kollektiv transport. Kørselsafgifter er en dyr måde at opkræve afgifter på. Skatteministeriet regner med, at 0,22 kr./km vil gå til drift og etablering af systemet, hvilket svarer til ca. 15 % af indtæ g- terne. Den præcise omkostning kendes først, når opgaven med at oprette et system i Danmark er sendt i udbud. I Frankrig er den tilsvarende driftsomkostning 19 % af indtægterne. Tilbageløb, arbejdsudbud mv. dækker over afledte effekter på øvrige dele af skattesystemet, som f.eks. mindre arbejdsudbud og færre indtægter fra brændstofsafgifter. I følge Skatteministeriet vil de afledte effekter være på ca. 600 mio. kr. årligt, hvilket svarer til ca. 19 % af indtægterne. For hver 100 kr. staten får ind i kørselsafgifter for lastbiler går 34 kr. til dødvægt i form af administrationsomkostninger og afledte effekter som tilbageløb, arbejdsudbud mv. Hvem skal betale? 3

4 Kørselsafgiften vil blive pålagt den enkelte lastbil. Det må formodes, at afgiften vil blive viderefaktureret til kunderne i form at højere transportomkostninger. Den samlede ekstra regning bliver på ca. 2,5 mia. kr. 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 Den procentvise fordeling af gods med danske lastbiler Kilde DI, Danmarks Statistik Som det fremgår, vil det især være stykgods, der er blandet gods til f.eks. butikker, erhvervsliv og private, der kommer til at betale. Stykgods er ca. 21 % af de kørte km med danske lastbiler. Fødevarer og foderstoffer kommer lige efter med 19,5 % af de kørte km, og landbrug- skovbrug og fiskerprodukter med 13, 1 %. Øvrige, der også står for knap 20 % dækker over bl.a. containertransport, flyttegods, brevpost og maskiner mv. Afgiften vil med andre ord ramme dagligdagsvarer i supermarkederne i form af øgede transportomkostninger til fødevarer og andre forbrugsvarer. Det vil øge priserne for forbrugerne og dermed lønpresset for danske virksomheder. Erhvervslivet vil opleve øgede omkostninger ved at transportere i Danmark og dermed øgede omkostninger ved at drive virksomhed i Danmark. Samtidig vil især landbruget og fødevareproduktion vil opleve, at deres varer bliver dyrere på eksportmarkeder som f.eks. Tyskland. Hvor skal der betales? Danmarks Statistik udarbejder statistisk materiale over, hvor danske lastbiler pålæsser og aflæsser i forbindelse med kørsel i Danmark. 4

5 Fordelingen af kørte km med danske lastbiler afhængig af destination Kilde: Danmarks Statistik Som det fremgår, så foregår hovedparten af de kørte kilometer med start og stop i Jylland. Kørsel i Jylland tegner sig for knap 2/3-dele af de kørte km med lastbil i Danmark. Det må derfor forventes, at afgiften vil ramme hårdest i den vestlige del af Danmark. Der findes ikke statistik, der udelukkende vedrører det vejnet, der bliver omfattet af kørselsafgiften, ligesom der ikke findes statistik over udenlandske lastbilers geografiske kørsel i Danmark. Hvis man antager, at kørselsmønsteret svarer til Danmarks Statistisk tal for danske lastbiler, så vil virksomheder i Nord- og Vestjylland blive hårdt ramt af afgiften. Det er ca. hver fjerde kørte km med dansk lastbil, der har start eller slutdestination i Nord- og Vestjylland. Dermed kan de se frem til en ekstra skatteregning på ca. 625 mio. kr. årligt. Det er mere end hele hovedstadsområdet og resten af Sjælland. Generelt vil afgiften ramme virksomheder med et stort transportbehov, og de områder hvor der er langt fra produktionssted til der, hvor varerne sælges. Det gælder især for Nord- og Vestjylland. Konsekvenser for transportbranchen Det bliver den enkelte transportvirksomhed eller vognmand, der skal betale afgiften for at køre på vejnettet. Afgiften vil efter al sandsynlighed blive faktureret videre til ku n- derne, som det i dag er tilfældet med de stigende brændstofpriser. Det er dog usikkert om hele afgiften kan væltes over på kunden. Erfaringerne fra den tyske kørselsafgift (Maut) er, at transportvirksomhederne kommer til at håndtere et væsentlig større cash-flow, og dermed også en større risiko i situationer med lavkonjunktur, hvor transportvirksomheden står tilbage med en større ubetalt regning, hvis kunden går konkurs. En række internationale transportvirksomheder vil opleve, at de skal betale to gange. De nuværende vejafgifter på kr. årligt, som danske og udenlandske lastbiler beta- 5

6 ler for at køre i Danmark giver også adgang til at køre i Nederlandene, Belgien, Luxembourg og Sverige. Danske virksomheder, der regelmæssigt kører i f.eks. Sverige skal derfor fortsat betale kr. oven i de nye danske kørselsafgifter. Erfaringen fra Tyskland er, at der stort set ikke sker overflytning af trafikarbejde fra vej til bane eller skib, når der indføres kørselsafgifter for lastbiler. I Danmark har regeri n- gen samtidigt besluttet at tredoble jernbanegodsets betaling for at benytte skinnerne i Danmark i Derfor forventes ingen væsentlige overflytning mellem vej og bane. I vognmandsbranchen må den store afgiftsforhøjelse forventes at give en konkurrenc e- fordel til de større vognmænd og logistikvirksomheder, der bedre kan optimere deres kørsel og dermed reducere dyre kilometerpenge. 6