nyhedsbrev 5.årgang. Nr. 3, 2012

Transkript

1 nyhedsbrev 5.årgang. Nr. 3, 2012 TEMANUMMER: De Udsa e Børn Vi takker Jens Arentzen og de mange foreninger, der har bidraget med stof. Af En æggesnaps, Tove Ditlevsen, Hun løfter blikket og møder barnets. Og hendes øjne er bønfaldende og forskrækkede, som var hun selv et barn, der med klodsede hænder har revet en kostbar vase på gulvet. Så rømmer hun sig og siger sagte: -Du kan jo røre dig en æggesnaps. Og hun ser det blege, spidse ansigt løsnes og bryde ud i et smil, mens barnet springer op og løber ud i køkkenet med et spjæt af de lange, lige ben: - Du skal da også have en, mor, jeg skal nok røre dem begge. Redaktør: Claus Brodtkorb Nyhedsbrevet er skrevet i Publisher. Med mindre andet er anført, er der anvendt egne billeder og billeder fra I de e nummer: Formandens Hjørne Claus Brodtkorbs klumme Digitalisering Jens Arentzen om udsa e børn Fokus på foreninger der arbejder med udsa e børn Nyt katalog over lbud l børn Paragraf 18 1

2 Formandens hjørne! Nu hvor vi nærmer os den søde juletid og året synger på sidste vers, kan vi jo kigge lidt tilbage på året, som snart er gået. Frivilligcentret har i 2012 haft lidt mere luft i økonomien, hvilket var hårdt tiltrængt, og det har givet mulighed for, at daglig leder har kunnet få en projektlederuddannelse, og vi vil få større mulighed for at give vore ansatte mere efteruddannelse. Der er også sket fremskridt med hensyn til lokaliteter i Hvide Sande, og vi glæder os til det nye år, hvor de nye lokaler skulle stå klar til at flytte ind i. I Videbæk arbejder husgruppen på at få lavet et handicaptoilet, og man er allerede nu langt med planerne. De flittige damer i Den Gode Café blev indstillet til Frivilligprisen og var i hård konkurrence med 8 andre indstillede personer/grupper. Prisen gik til de frivillige som hjælper til ved varmtvandsbadet i Lem St. Jeg vil benytte mig af muligheden for at takke alle som yder et stykke frivilligt arbejde, det er med til at gøre en stor forskel for mange mennesker, som ellers ikke fik de muligheder som tilbydes af de frivillige. Til slut, vil jeg ønske jer alle og jeres familier en rigtig glædelig jul og et godt og lykkebringende nytår, og håber vi ser mange af jer igen i Hans M. G. Pinderup. Formand for Frivilligcenter Ringkøbing-Skjern. Julelukket Vi har lukket på kontorene i Tarm og Ringkøbing fra og med den 20. december til og med den 7. januar. 2

3 Historier for børn? NUTID 3 CB s klumme Frivilligrådet har vedtaget at gøre socialt sårbare og udsatte børn og unge til deres særlige opmærksomhedsområde i Dette betyder, at man i fordelingen af 18- midler vil prioritere såvel etablering af nye tilbud, udvikling og drift af eksisterende tilbud til denne målgruppe. Det er ingen hemmelighed, at +60-området er den største modtager af -midlerne. Og det er heller ingen hemmelighed, at det fortsat vil være sådan. Men i tildelingerne for 2013, håber man alligevel at kunne se den særlige fokus afspejlet i yderligere tildelinger til fokusområdet. Med denne baggrund sætter Frivilligcenteret særlig fokus på området; udsatte børn og unge. Det er langt fra et tema, der dufter af julebag og gran. Men det er historier, der skal fortælles. Vi tager i dette nummer af Nyhedsbrevet udgangspunkt i Jens Arentzens beretning om hans skæve opvækst. Det er ikke, fordi Arentzens fortælling nødvendigvis skal stå som den eneste sande beretning på de forhold et barn kan vokse op under, endsige de skader en skæv opvækst kan påføre et barn. Alle der kender lidt til emnet ved, at der er flere håndfulde folk, der for tiden er rejsende i deres dårlige barndom. De har alle en forskellig historie, og en forskellig måde at fortælle om det på. Vi har i dette temanummer samlet historier fra G-Faktor, Røde Kors, LM, Red Barnet og Børns Voksenvenner. De er alle sammen forskellige og udtrykt i forskelligt sprog. Dog er der ting, der går igen, og når man læser det i sammenhæng, er der en linje til det, Jens Arentzen og leder for Kommunens socialrådgivere, Flemming Højhus Jeppesen fortalte ved Frivilligcentrets temamøde i november måned. Hvis man gerne vil gøre en forskel i et barns liv, nytter det ikke at stille sig som tilskuer og bare kigge ind. Det kræver et vist mod. Som Merete Ørskov, præst i Ringkøbing, sagde ved det samme arrangement: Vi kan ikke altid hjælpe, fordi vi beskytter os selv. Vi bruger så meget af vores liv på at beskytte vores familie og os selv mod verdens fortrædeligheder og vores egne mørke sider, at det kan være svært at overvinde. Her i dette nyhedsbrev, præsenterer vi en håndfuld foreninger, der hver i sær gerne vil gøre en forskel. Det er ikke nogen lille opgave, og der er ikke nogen simpel opskrift. Men hatten af - hvor er det flot, at der er så mange frivillige, der gerne vil være med til at skrive videre på andre voksenes børns fortællinger. Det er ikke alle historier, der er egnede for børn, men nogle historier er for vigtige til ikke at blive fortalt, og i hvert fald, er der mange børn, der har fortjent en opmærksom voksen medskribent i deres fortælling. Med disse fortællinger, vil vi ønske alle en god varm jul og et godt nytår.

4 18 - Husk fristen: Hvad enten man er en forening der arbejder med udsatte børn og unge eller en anden gruppe, skal I huske på, at ansøgningsfristen for at ansøge om 18-midler er den 31. Lige som sidste år, er der kun en ansøgningsrunde, så det er nu man have gjort sit arbejde. Har man et nyt eller ekstraordinært tiltag, ligger der lidt ekstra puljemidler, der kan søges løbende gennem året. Men det er nu man skal tænke ét år frem og få sin ansøgning af sted. Det gøres ved at gå ind på Kommunens Hjemmeside, hvor man kan downloade vejledning og ansøgningsskema. Husk, hvis I skal modtage offentlige midler, skal foreningen have et CVR-nummer. På Frivilligcentret sidder såvel Hanne som Claus klar til at rådgive med såvel 18- ansøgning som til at få et CVR-nummer. Nyt katalog over tilbud til børn På opfordring fra Sundhed og Omsorg er der nu ved at blive udfærdiget, et katalog over Kommunens tilbud til behovs børn. Dette gælder også de frivillige foreninger. Børn og Familie har påtaget sig ansvaret for at gennemføre projektet, i et bredt samarbejde i kommunen. Frivilligcentret bidrager med relevant information på sine medlemsforeninger. Det overordnede formål med kataloget er at skabe og formidle tilbuddene til ansatte i Ringkøbing-Skjern Kommune og frivillige organisationer, og dermed styrke den vejledende og rådgivende indsats overfor børn, unge og deres familier. Målgruppen for tilbuddene er børn og unge til og med det fyldte 25. år, samt deres familier og nære netværk. Kataloget skal være til rådighed for relevante aktører seneste 1. januar Kataloget vil blive et redskab til brug for alle ansatte i Ringkøbing-Skjern Kommune og frivillige organisationer, med behov for viden om tilbudsviften i kommunen rettet mod børn, unge deres familier og nære netværk. 4

5 Digitaliseringsbølgen Pr. 1. december 2012, er rigtig mange selvbetjeningsløsninger blevet obligatoriske for borgerne at benytte online. Det gælder f.eks. hvis man skal melde flytning eller have nyt Sundhedskort. I de kommende tre år vil listen vokse, så kontakten med det offentlige gradvis vil blive mere og mere digital. Som borger slipper du for at udfylde papirblanketter samt selvfølgelig køreturen hen til borgerservice. Samfundet vil spare mange penge og meget papir. Omstillingen er naturligvis ikke simpel, mange borgere er slet ikke online i dag. Det er selvfølgelig det offentliges ansvar, at folk bliver serviceret under alle omstændigheder. Der kan derfor ikke opfordres nok til at kontakte Borgerservices KVIKSV@R, for at få assistance, når man har spørgsmål. Man kan finde Kviksv@r på kommunens hjemmeside via et tydeligt orange link øverst på kommunens hjemmeside. Hvis man ikke kan finde svar på det man søger, kan man naturligvis stadig ringe til Borgerservice, hvor der er en medarbejder ved telefonen. 5

6 Borgere hjælper borgere med IT Fejet væk af bølgen, eller surf på toppen? Der er gode nyheder til de borgere i Ringkøbing-Skjern Kommune, der føler, at digitaliseringsbølgen er i gang med at feje dem væk. I et samarbejde mellem de frivillige it-undervisere, Frivilligcentret og Borgerservice, skabes der nu maksimal synlighed om de frivillige it-tilbud her i Kommunen. Under overskriften - Find en borger nær dig, der kan hjælpe med IT - får borgerne én fælles indgang til hjælp med digitaliseringen, idet Frivilligcenter Ringkøbing- Skjern bliver centralen for formidling af hjælp til digital selvbetjening herunder: Digital Postkasse, NemID, Sikkerhed på nettet og meget mere samt hjemmesiderne: Rksk.dk, Borger.dk, Skat.dk Frivilligcentret henviser til følgende frivillige undervisningssteder: Skjern Seniorcenter Seniorgården Tarm Ældresagen - Ringkøbing-Holmsland Seniorstedet Videbæk Seniorstedet Grønnegade i Ringkøbing Brugerstedet Vorgod. Datastuen, Frivilligcenter Ringkøbing-Skjern, Tarm Tim og Omegns Seniorklub, Stationsbygningen, Tim Datastuen, Parallelvej 72. Hvide Sande Pensionistklub Bag ved denne formidling af frivillige tilbud ligger etableringen af et netværk for frivillige itundervisere, der gør det muligt at udveksle nyheder og tips samt undervisningsmateriale mellem alle de frivillige og Borgerservice. Skulle der være nogle læsere, der kender til øvrige steder, hvor frivillige underviser i it, modtager vi meget gerne oplysninger. 6

7 At blive set I oktober, var G-faktor så heldig, at få en portion -18 midler (red: fra puljen til nye og ekstraordinære formål), vi blev rigtig glade, for det gjorde, at vi kunne gå et skridt videre med ét af vores mål. G-faktors hovedformål er at gøre en forskel for unge i Ringkøbing Skjern kommune. Vi vil sammen med voksne og unge frivillige gerne åbne et værested for unge. Vi har startet en genbrugsbutik i Ringkøbing, hvor voksne og unge er frivillige, genbrugsbutikkens overskud går til et værested for unge i Ringkøbing Skjern kommune. I genbrugsbutikken har vi ønsket et værksted, hvor vi har fokus på at lave genbrugsting om. Så vi søgte -18 midler til symaskine, værktøj til alt det kreative og værktøj til at lave møbler om. Vi er ligeså stille startet op med at sy tasker, male og dekorere møbler til at sælge. Værkstedet skal også bruges, når vores værested kommer på benene, hvor vi har åbent for unge som har lyst til at være kreative. G-faktor står for Giv det videre, det vil sige, at hvis vi alle er med til at gøre en forskel, give vore ting og tøj, give vores tid, vores kompetencer, give en hjælpende hånd, så vil vi opleve at livet bliver nemmere, når vi hjælper i fællesskab. G Faktor har brug for jer, vi er nye og vil gerne med i kampen om at gøre en forskel. Vi har svært ved at komme godt fra start, derfor håber vi, at der er flere, som har lyst til at hjælpe os, flere voksne frivillige, både til butikken, vores kreative værksted, nogle som ved, hvordan man bruger en hammer, voksne, som har lyst til at være med til at starte et værested op for unge, og har lyst til at gøre en forskel for sårbare unge. Her i december har vi selvfølgelig fokus på jul, en dejlig tid med hygge. Vi har syet tasker af cowboy, flettet julehjerter af genbrugsting, lavet juledekorationer og de unge frivillige har pyntet op til jul. Kom forbi, gør en god handel, vær med til at støtte vores unge. Vi ønsker og håber på alles hjælp, vi har nu en del frivillige, som gør et fantastisk arbejde, som brænder for, at vi får vores værested, et værested, hvor fælleskab er vigtig, hvor man kan mødes om eftermiddagen for at hænge ud, deltage i aktiviteter, som er arrangeret særligt for dem. Bare være og blive set. 7

8 Ung frivillig i G-faktor Af Rasmus J. T. Olsen Jeg er frivillig i G-Faktor, da jeg mener, at det er vigtigt at hjælpe nystartede og ikke mindst gode projekter videre i deres udvikling som butikker såvel som foreninger. Jeg har med tiden knyttet et stærkt bånd til projektet, som i dette tilfælde G-Faktor står bag. Jeg synes det er vigtigt, at vi med fælles frivillig kraft inden for butikkens fire vægge, sammen kan spare op til et værested for unge mennesker, der måske ikke har det let socialt, såvel som personligt. I vores lille by, Ringkøbing, er det vigtigt, at vi værner om de unge mennesker, som nu en gang er her. Vi har alle vore problemer at tumle med hver især, men for dem, hvor tingene ind i mellem kan være for svære at håndtere selv, og måske også i familien, tror og mener jeg, at G-Faktor s fremtidige værested bliver en mulighed for at integrere, socialisere og ikke mindst udvikle sin egen og stedets personlighed. En anden side af sagen er, at G-Faktor ikke nødvendigvis kun skal være for unge mennesker, som har det svært. Det kan lige så vel være for unge mennesker, som dybest set bare gerne vil være sammen. Det at skabe rammerne for at være sammen er, hvad G-Faktor vil. Dette vil kunne føre til nye ven- og bekendtskaber, og måske være den chance for at trives optimalt, som nogle unge mennesker mangler i deres hverdag. 8

9 Grænseoverskridelser på Grene Frivilligcenter Ringkøbing-Skjern afholdt den 13. november tema-og-debataften om de udsatte børn i Skjern Kulturcenter. En temaaften om de udsatte børn lyder ikke som det mest festlige, man kan bruge en tirsdag aften på. Det var det måske heller ikke, men de deltagere, der overværede skuespilleren Jens Arentzens foredrag om hans skæve opvækst med en psykisk syg og alkoholiseret mor, gik hjem med en indre varme i kroppen og med troen på, at børn i misrøgt kan få en bedre fremtid. Det var Frivilligcenter Ringkøbing-Skjern, der stod for arrangementet, hvilket også afspejlede sig i deltagerkredsen, der mest bestod af frivillige, men også folk, der arbejder professionelt med børn, var mødt op i Skjern Kulturcenter den 13. november. Jens Arentzen på Grenescenen i Skjern Kulturcenter med en stol i et venligt øjeblik. 9 Jens Arentzen formåede, med en blanding af teater, fakta og sine personlige betragtninger, at tale om noget der er meget svært på en vedkommende, medrivende og engageret måde. Det var klart grænseoverskridende, når han løb rundt på hele Grenescenen med en stol i hånden, svang den rundt og slog den i bordene til deltagernes store forskrækkelse. Men det var skuespil, med scener fra lille Jens liv og bagefter forklares situationerne og udlægges betydningen, som de har haft for lille Jens. Grænseoverskridende var det også da deltagerne skulle sætte sig sammen med én de ikke kendte og være henholdsvis afsender og modtager og fortælle om en person, der havde haft afgørende betydning for deres tilværelse, men som Jens Arentzen konkluderede var det et rørende syn, som der blev snakket og gestikuleret. På denne måde fik de frivillige og andre, der møder det forsømte eller misbrugte barn en forståelse af, hvordan et sådant barn reagerer, og hvordan man skal nærme sig et sådant barn. Der var konkrete værktøjer i skuffen til at turde gøre en forskel i et forsømt barns liv.

10 At komme fra noget lort... Sætningen som den står i overskriften, blev ofte gentaget af Arentzen. Hører man til de heldigvis over 4.3 millioner danskere, der kommer fra gode forhold, kan dette udsagn virke stærkt provokerende. Men ærlig talt, hvis man har haft en opvækst, hvor man har levet de første 19 år af sit liv i en dysfunktionel familie, har man så ikke ret til at kalde det hvad man vil...? Frivilligcentret havde sammen med AOF og Dansk Røde Kors Kvindenetværk ønsket dette arrangement af to årsager, dels for at sætte fokus og skabe debat om et vigtigt emne, dels for at få noget fakta på bordet. Jens Arentzen fortalte ikke udelukkende sin egen historie, men lod den også være udgangspunkt for punktnedslag af mere informativ art. Konkret viden som det kan være væsenligt at kende noget til, hvis man skal komme ind på livet af - og måske vil forandre et menneskes liv. Når ensomhed, angst, misrøgt, brudte løfter, afsavn og afvisning er livsvilkårene, rammer det hårdt. Et sådant hjem bliver med Arentzens ord forvandlet til et radarhjem barnet kan mærke stemningen gennem vægge. Man bliver overlyd/lys følsom. I et sådant hjem bliver det ualmindelige almindeligt. Som Arentzen sagde: Panikscener og katastrofer gør mig rolig. Et barn der er opvokset i en dysfunktionel familie eller en soldat udsendt til Afghanistan, har en ting til fælles: Post Traumatisk Stress. Derfor reagerer barnet på samme måde man forsvarer sit følelesliv ved at lukke af for virkeligheden. Det hedder meget fint, at man dis-sociere at man ikke oplever voldsomme ting som voldsomme: f.eks. en soldat, der ser endnu en person blive slået ihjel, men ikke reagerer, fordi den slags anormalitet netop er hverdag for soldaten. Man fraspalter det voldsomme fra sin personlighed mens det normale er, at mord vil forfølge et almindeligt menneske resten af livet. Det er selvklart, at Arentzen ikke bryder sig om realityshows. Den form for reality, har han vist fået nok af. De der kommer fra noget lort og castes til at medvirke i et realityprogram, er ikke kommet i gode hænder. Fakta: børn lever sammen med en psykisk syg, alkoholiker o.lign danskere er på lykkepiller. 10

11 Arentzens opmærksomheder i forhold til arbejdet med udsatte børn: Spørg direkte ind til sagens kerne. Hvis du hæmmer er der lukket et brændt barn går efter den direkte vej. Gå ind med et smil, det er jo ikke dig, der er rystet, det er børnene, der har været ude for det ubehagelige. Brændte børn kommer ikke af sig selv, de skal forstyrres. Børn hader pædagogiske pædagoger Ikke noget jeg vil gerne hjælpe. Man skal lade være med at pakke det ind. Lad være med at være skræmt. At styrke et barns selvværd er at acceptere dem som de er - og ikke det de præsterer. Det er en forudsætning for at komme i kontakt med barnet, at du anerkender deres forældre selv om de ikke er ok og du føler, at det er dem, der er årsagen til miseren. Det barn, der har oplevet svigt og misrøgt, er et ensomt barn. For at overleve må man flygte (med stoffer og drømme) og for en hver pris undgå kontakt. Os der kommer fra noget lort har aldrig nogle hjemme, for vi beskytter os. Vi kommer ikke af os selv, vi skal forstyrres. Når angsten kommer, laver man fantasier, der ikke er andre, der kender man er alene. Tre gode Hvad gør, at børn under ekstrem belastning overlever: De har en voksen autentisk person omkring dem. Find lyset inde i barnet det smitter. Dem der ændrer dit liv: De kommer uventet har evnen til at forstyrre. Kan lide en. Respekt - din indstilling skaber den anden. Evnen til at flytte overbevisning mennesker kan forandres. 11

12 Vi har alle underretningspligt En ting var de enige om Flemming Højhus Jeppesen, leder for Kommunens socialrådgivere, Jens Arentzen og Merete Ørskov, præst i Ringkøbing: Vi har alle underretningspligt - med det er sådan set også, hvad loven siger. Underretningspligt er en pligt både offentligt ansatte og alle borgere i almindelighed har til at underrette kommunen, hvis man får kendskab til at et barn eller ung har behov for hjælp og støtte. Hvis et barn betror sig til en voksen i en frivillig organisation om omsorgssvigt, vold, mishandling, omskæring eller seksuelle overgreb, kan man altså ikke dække sig ind under sin tavshedspligt. Loven pålægger en at informere kommunen. Der er ingen krav til hvordan underretningen skal finde sted, du kan sende en , ringe eller henvende dig personligt. Der er mulighed for at indberette anonymt, hvis særlige forhold gør det påkrævet. Læs evt. mere herom i Servicelovens vejledning nr. 3: Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier. punkt 66. Lov om socialservice 154. Den, der får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år fra forældres eller andre opdrageres side udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare, har pligt til at underrette kommunen. 12

13 Tal En lille smule tal: På den omtalte tema-og-debataften om de udsatte børn, blev Jens Arentzens personlige beretning bakket op af Flemming Højhus Jeppesen, leder for Kommunens socialrådgivere, der leverede tal og mange års erfaring med området. 180 børn er anbragt i Ringkøbing-Skjern Kommune. Årsag ofte erkendt eller uerkendt stofmisbrug. I 2011 har Kommunen modtaget 311 underretninger, heraf halvdelen fra fagpersoner, mest fra sundhedsplejen. Det markerer en mindre stigning. Flemming kom med direkte råd til de frivillige om underretningspligt: Der er anonym rådgivning også til folk, der vil lave en underretning. Selv om man kan underrette anonymt, er det lettere for de ansatte at arbejde med, hvis de kan rette uddybende spørgsmål til underretteren. Flemmings råd til de frivillige: Når børn under fortæller, at de har været udsat for misrøgt, fortæller de altid sandheden. Tro på det I ser og hører Tænk hurtigt handl langsomt sørg for at kunne rumme det Ved tvivl søg rådgivning Vær aldrig alene om vurderinger og handlinger Ingen børn må være bekymringsbørn mere end 3 mdr. Lov kun fortrolighed når du kan holde det Etik Merete Ørskov holdt sit indlæg ud fra en kristen etik. Som hun selv sagde, var det tæt på en prædiken, der tog udgangspunkt i så vel Syndefaldet som Kain og Abel. Fortællinger, der selvfølgelig diskuterer spørgsmålet om, hvor det onde kommer fra. For det er jo ikke altid let, at være menneske og skulle balancere mellem godt og ondt. Dilemmaet om ondskab er, at ondskaben ikke kun er noget andre udøver, men også noget, der er er i os selv. Derfor kan det være svært at gøre det rigtige. Ind imellem kan vi ikke gøre det rigtige det skal vi erkende. Det er også en forudsætning i hjælpearbejdet. Vi har mange domme og fordomme om andre. Men hvis vi ikke kan se det menneskelige i næsten, kan vi ikke hjælpe. Mennesket er mere end dets gerninger, det gælder jo også os selv. Somme tider er det fordi vi vil beskytte os selv, at vi ikke kan hjælpe. Vi bruger så meget af vores liv på at beskytte vores familie og os selv mod verdens fortrædeligheder og vores egne mørke sider. Det kan være svært at overvinde, når man konfronteres med et barn, der har været udsat for fortræd. 13

14 Familienetværk i Skjern Familienetværk, Røde Kors i Skjern I Røde Kors i Skjern, er vi en lille gruppe på 4 frivillige røde kors-medarbejdere, der med stor opbakning fra Røde Kors i Skjern, arbejder med sårbare børn og familier. Vi påbegyndte arbejdet i efterået Vi har hver gang en lille gruppe af faste familier 2 til 3 familier der kommer hver gang. Derudover er der meget ofte nye familier med. Vi inviterer ved opslag i børnehaverne, og når vi så har haft kontakt til familien sender vi efterfølgende en mail med invitation direkte til familien. Dette betyder, at den gruppe der tidligere har deltaget får mail hjem direkte, men også kan se opslaget i børnehaven, hvor også nye kan melde sig til. Vi sender ligeledes mail til flygtninge koordinator Lone Hansen i Ringkøbing-Skjern for derigennem også at få kontakt til flygtninge, der har behov. Ved vores julearrangement deltog 5 familier med 7 voksne og 9 børn + 4 frivillige. Det var en dejlig dag, og familierne udtrykte stor tilfredshed. Hvis vi har arrangementer i Skjern, der kræver et sted at være, har vi med stor hjælpsomhed lånt Røde kors børnehaven, Naturhuset. Hilsen gruppen af frivillige i familienet værk i Skjern: Anne Marie Hauge, Anna Mikkelsen, Tommy Larsen og Birthe Dahl Planlagte aktiviteter 2013 Februar: Familiehygge med fælles madlavning m.v. Maj: Familieudflugt til Jyllands Park Zoo, Haunstrup Familier med børn i alderen 0-12 år Juni: Jesperhus Blomsterpark. Ferietur i uge 26 med 5 udvalgte familier September: Familietur til Bork Legeland eller Skavenhus November 2013: Julehygge. 14

15 Hånd om familien Lektiehjælp og venskabsfamilie Vi har været lektiehjælpere i omkring 2 år, hvor vi har kommet hos forskellige familier i Skjern. Det har vist sig, at børnene ret hurtigt har kunnet klare deres skole og deres lektier, så det ofte har udviklet sig til, at vi mest har hjulpet forældrene med lektier og andre mere praktiske forhold. Jeg kommer hver uge hos en familie fra Congo. Familien består af far og mor samt 5 børn, hvoraf kun den yngste er hjemmeboende. De to ældste er flyttet permanent og 2 er på efterskole. Den ene efterskoleelev underviste jeg sidste skoleår 2 timer/uge i dansk og engelsk. I dette skoleår følger hun sin klasse og vil forventelig klare 9. klasses prøven til sommer. Det er min erfaring, at det har stor betydning for de store børn, at også forældrene lærer sproget og lærer at klare sig i det danske samfund, da børnene ellers let kommer til at være forældrenes far og mor, hvilket sjældent er en ideel situation. De store børn har brug for, at deres forældre kan optræde som det, de er, nemlig forældre, med den autoritet og myndighed, som er naturlig i det danske samfund. Jeg kommer herudover regelmæssigt i 2 andre familier, hvor der er helt små børn. Her bruges tiden mest til praktisk rådgivning, lidt lektiehjælp og ellers almindelig familiehygge. /Leif Bach Kofoed Interview med Emerence og Kicha, der for et år og ni måneder siden kom til Skjern som kvoteflygtninge fra Congo. Familien havde dengang to børn, men stor var glæden, da familien først i dette efterår blev forøget med endnu en dreng. Lone og Gunnar Christensen har været venskabsfamilie med familien fra Congo i ca. 1½ år. På spørgsmålet: Hvad betyder det for jer, at have en dansk venskabsfamilie kom svaret prompte: meget, rigtigt meget. De er ligesom vores familie, vores søskende, og børnenes onkel og tante. Vi betragter dem også lidt som vores mor og far, og børnenes bedstefar og bedstemor. De har været os til meget stor hjælp, særligt i forbindelse med, at Emerence skulle føde, hvor de var med under hele forløbet, og var en stor hjælp og støtte, både for os på sygehuset og for børnene derhjemme. Vores børn besøger dem også af og til også uden os, hvor de spiller sammen og har det godt. Vores venskabsfamilie er også ligesom vores guider til mange forhold her i Danmark, fx har de vist os hvordan danskere fejrer fødselsdag. På spørgsmålet: hvor skal I fejre jul i år?, svarer familien: Lone og Gunnar har inviteret os til juleaften hjemme hos dem. /Enok Sørensen 15

16 Når at tage på weekend gør en forskel Røde Kors Familielejr Fredag den 23. november mødte 10 forventningsfulde familier op på Nyvangslejren. Igen i år inviterede Røde Kors i Ringkøbing, familier, som ikke selv har mulighed for at tage på lejr, til et weekend arrangement med hygge, underholdning, god mad og ikke mindst tid til at snakke og grine sammen. De 10 familier som var inviterede i år, var hovedsagligt enlige mødre med børn et par fædre var dog også inviteret og var en del af lejren - de nød samværet ligeså meget som mødrene. Lørdagen bød på rigtig godt vejr det betød at der var stor aktivitet omkring bålet inden døre startede julen langsomt op med juleklip og bagning. Den daglige leder i Røde Kors cafeen Inge Merete Petersen og præst Merete Ørskov stod for lørdag aftens underholdning. Dels i form af en ældre dame, som var generet af mus og rotter og herefter den gode fortælling om Ulrik og ulven som præsten for øvrigt selv har skrevet og udgivet som bog. Hun udleverede bogen til alle børn og voksne, som et evigt minde. Røde Kors forventer at gentage et lignende arrangement til næste år det er 3. gang Røde Kors i Ringkøbing tilbyder familielejr til familier, som ikke selv har mulighed for at komme på lejr og som en af deltagerne skrev i Guldbogen, er denne tur ikke til at undvære. Flere af kvinderne gav udtryk for, at de havde behov for at deltage i Q-net, som er et netværk for kvinder, som har brug for at snakke med andre kvinder, dette er også et tiltag i Røde Kors, Ringkøbing. Frivillige og deltagere ved Røde Kors Familielejr Bemærk de mange gode smil. Man kan se flere skønne billeder på Røde Kors hjemmeside, hvor denne ar kel også findes. 16

17 Oplevelser og venskaber De syv frivillige, der deltog på Red Barnets oplevelsesklubs første aktivitet, har netop hold evaluering af dagen. Og der er ingen tvivl når man hører Ragnhild Birkmose, som er med i ledelsesteamet for oplevelsesklubben berette om dagen: det var en succes. Den 25. november var klubben på sin første udflugt. På Dejbjerggården ved Skjern, var rammerne lagt for den helt store julehygge. Man lavede julepynt, guffede julelækkerier og fik besøg af julemanden. Dårligt vejr gav rigtig meget indesamvær. Sidst på dagen klarede vejret lidt op, og der blev lyst til fælles leg med børn og voksne. På en af børnenes egne forslag, blev det til smuglerleg. En virkelig god afslutning, der gav grin og røde kinder hele vejen rundt. I alt deltog der 36 personer, heraf 21 børn på 4 12 år, fra hele kommunen. Red barnet har fået kontakt til børnene gennem Red Barnets ambassadører ude på skolerne. Oplevelsesklubben er rettet mod udsatte børn og familier, der ikke har rum til oplevelser i hverdagen. Formålet er at børnene kan komme i skole om mandagen og fortælle om de begivenheder de har oplevet. At give familien et pusterum med oplevelser og minder sammen. Dertil skal så lægges et mål om at øge familiens netværk både hvad angår børn og voksne. Og børn og voksne fik en god relation til hinanden. Ragnhild iagttog, hvordan der blev udvekslet telefonnumre. Ragnhild fortæller hvor vigtigt, det er der skal være noget nærvær og fællesskab - det må ikke opfattes som om det bare er et tilbud: Vi skal have en god relation til familien, understreger Ragnhild og fortsætter: Den voksne skal gå ind og bygge en relation op. Hvis man som voksen vil gøre en forskel i børnenes liv, skal man også byde forældrene velkommen. På sådan en tur for man virkelig set hvert enkelt barn, man høre og forstå barnet og også forældrene nød det, siger Ragnhild. Man skal melde sig til mindst fire gange. Men det er gratis og altid inklusiv noget mad. På programmet for 2013 står Baboon city, skovtur og en sejltur på fjorden. Det er vigtigt, at der også ligger en læring i, at økonomi ikke altid er afgørende for gode oplevelser, derfor er det ikke kun oplevelser med entreafgift. Klubben er selvfølgelig baseret på frivilligt arbejde. De frivillige har f.eks. Også hentet og bragt enkelte familier. Nu er der ca. 19 frivillige. Ragnhild fortæller, at hun blev fanget gennem avisomtale, som hun siger: Jeg synes, at det er så dejligt at arrangere og gøre noget for andre. 17

18 Spise sammen skaber historie Det er kun en tanke - men Jette Skov Rasmussen, der er medlem af Styregruppen for Børns Voksenvenner i Skjern-Tarm, har fået en god idé, som hun vil prøve at få gennemført i Det kunne være sjovt at spise mad sammen. Vi har både en thailænder og tamiler i blandt børnenes familie. Det kunne jo være spændende at mødes omkring mad. Mad er i sig selv altid godt at mødes om. Men formålet er ikke kun at smage på spændende mad. Formålet er at skabe mere forståelse for hinanden. I Børns Voksenvenner skabes nogle forhold, hvor Voksenvennerne meget let kan blive en flerårig del af et barns liv. Jette tænker, at det for børnenes forældre må være betryggende at finde ud af, hvem det er man sender sine børn afsted til på udflugter og ud og køre i bil. Børns Voksenvenners primære aktivitet er selvfølgelig venskaberne. Men en sekundær aktivitet er udflugter. I år har man været på fodboldtur til MCH, man har også haft en dag i Esbjerg med besøg på svømmestadion og ferskvandsakvariet med en skøn frokost ved indsejlingen til HS. Netop nu har de selvfølgelig afholdt julefest. Det har alt sammen været aktiviteter for børn og voksenvenner. Det nye ved tanken er at kunne få lidt relation mellem voksenvenner og børnenes forældre. Ellers møder man kun hinanden sporadisk. Spisefælleskab åbner lidt op. Skaber et grundlag for en netværksdannelse og en bedre informationsudveksling. Og så bliver der naturligvis en større gruppe at holde arrangementer for. De sekundære aktiviteter er til for at skabe en fælles referenceramme for børn og voksne. Spisesammenarrangementerne er med til at sætte en ramme, hvor man kan bygge en fælles historie op. Jette vil arbejde for, at spisesammenarrangementerne kommer til at understøtte de primære aktiviteter. 18