NR. 10 NOVEMBER ÅRGANG. PO-bladet PÅ JAGT EFTER DEN GODE SALMEMELODI SIDE 12 BABYSALMESANG BOOMER SIDE 40

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NR. 10 NOVEMBER 2014 13. ÅRGANG. PO-bladet PÅ JAGT EFTER DEN GODE SALMEMELODI SIDE 12 BABYSALMESANG BOOMER SIDE 40"

Transkript

1 NR. 10 NOVEMBER ÅRGANG PO-bladet PÅ JAGT EFTER DEN GODE SALMEMELODI SIDE 12 BABYSALMESANG BOOMER SIDE 40

2 PRÆLUDIUM STILLINGSOPSLAG Af Anders Thorup, formand for Organistforeningen Gennem min tid i foreningen har bladets stillingsannoncer gradvist skiftet stil. Der bruges nu langt lere værdibeskrivende vendinger. Organisten forventes at være engageret, aktiv, åben, loyal, team-orienteret, omstillingsparat osv. Lad os prøve at vende situationen og forestille os, at vi selv skulle ansætte vores ledere. God leder søges Den gode leder er nytænkende og inspirerende: kan sætte nye mål for kirken både for menighedsrådet og de ansatte og anvise veje dertil. Den gode leder er forstående og retfærdig: kan selv sætte et eksempel for det gode psykiske arbejdsmiljø. kan mægle i små uenigheder og træffe generelt accepterede afgørelser i større kon likter. Den gode leder er lyttende og støttende: kan altid levere en seriøs evaluering af organistens indsats give konstruktiv kritik, når det er berettiget, og ros, når det er fortjent (og måske en gang imellem ufortjent!). Den gode leder er en god formidler og åben for andres ideer. kan føre MUS-samtaler som en ægte tovejs kommunikation. kan argumentere for kirkens mål og fremtidsplaner, så organisten har forståelse for eventuelle efteruddannelseskrav. kan sørge for, at disse mål og planer lægges under hensyntagen til organistens (og øvrige kirkefunktionærers) kompetencer og interesser. Stillingen er vakant. TEMASERIE: Den daglige ledelse af sognets ansatte vil i en række artikler i de næste tre numre komme under grundig behandling. I december lægger vi ud med blandt andet at afsløre, at sogne med en kirkefunktionær eller præst som ansat daglig leder faktisk ser ud til at være mere kon liktramte end sogne, hvor menighedsrådets kontaktpersonen står for ledelsen. 2 PO-bladet

3 NYHEDER REPORTAGE INDHOLD OG KOLOFON ANMELDELSER SIDE 4 SIDE 12 SIDE 20 LØN/MØDER/VIELSER Læs i dette nummer om, hvordan det står til med PO ernes lønudvikling, en ny bekendtgørelse om medarbejdermøder og om organisters medvirken ved vielser i det fri. STILLINGER KIRKEMUSIKKENS DAG I Haslev blev der den 26. juni sunget masser af nye salmer, og deltagerne på Kirkemusikkens dag diskuterede melodierne med Holger Lissner (billedet) og lere af komponisterne. MEDLEMMER HOLGER LISSNER MM. Peter Toft og Line Skovgaard anmelder Holger Lissners storstilede salmesamling Sangene synger i os, og Ulla Poulsen anmelder Syng Nyt-hæftet. NYHED Foto: Claude David/Wikimedia Commons SIDE 32 SIDE 36 SIDE 40 3 ORGANISTER SØGES Give og Farre Kirker (billedet), Vejle Kommune Resen og Humlum Kirker ved Struer Skibet Kirke ved Vejle. NODER/MEDLEMSNYT Der ligger spændende nodemateriale til download eksklusivt for medlemmer på organistforeningen.dk. Desuden kort nyt om en cd fra Dorimus (billedet) og et usædvanligt koncertprojekt. BABYSALMESANG Et nyt forskningsprojekt har afdækket, hvor udbredt, folkekirkens tilbud om babysalmesang er blevet, og hvilke perspektiver der ligger i succesen. PO-BLADET REDAKTION DEADLINE TRYK FORSIDEN Udgives af Organistforeningen og udkommer 11 gange årligt, den 1. i hver måned undtagen august. Oplag: stk. ISSN: Ansvarshavende: Filip Graugaard Esmarch, journalist (DJ), Torvet 2, 1. sal, 8600 Silkeborg, tlf , Redaktionelt stof og annoncer sendes til redaktøren senest den 5. i måneden før. Stillings annoncer sendes til sekretariatet på senest den 5. klokken 13 måneden før. WERKs Grafiske Hus a s, Aarhus, Babysalmesang ved Ingrid Oberborbeck i Skt. Johannes Kirke i Aarhus i slutningen af september Foto: Anita Graversen PO-bladet 3

4 NYHEDER KORT NYT OM LØN KÆMPE UDSVING I LØNTILLÆG Årets lønstatistik for overenskomstansatte PO-organister er nu udsendt fra Kirkeministeriet. Den viser, at der i mange sogne er god plads til udvikling i størrelsen af personlige tillæg. Mens organisterne i ét provsti får gennemsnitligt 3 kr. i timen i lokalt forhandlet løntillæg, får de i et andet provsti 38 kr. i timen. Hvis man omregner til fuldtidsstillinger svarer det på årsbasis til henholdsvis kr. og kr. i runde tal. Det er en væsentlig større forskel end sidste år. Som en naturlig konsekvens ligger udsvinget i den samlede indkomst eksklusiv pension også på lige omkring kr. omregnet til fuldtidsindkomster. Af tallene kan man desuden udlede, at den samlede størrelse af organisternes personlige lokallønstillæg fra august 2013 til juli 2014 er vokset med 3 procent, sådan at de nu får et tillæg på gennemsnitligt 11,55 kr. i timen. Dertil kommer rådighedstillægget, hvis landsgennemsnit ligger på 13,59 kr. i timen. Til sammenligning er den samlede årsløn blot steget med 0,8 procent. På organistforeningen.dk/for-medlemmer kan man via sit medlemslogin hente tabellen og sammenligne sin løn med gennemsnitsniveauet i provstiet. Filip INGEN SKINFORHANDLINGER Kirkeministeriet har gennem længere tid arbejdet på en udtynding i regeljunglen om de folkekirkelige ansættelsesforhold. En række forenklede og opdaterede cirkulærer har i lere omgange været sendt i høring hos de faglige organisationer. Det gælder blandt andet et cirkulære med en paragraf om menighedsrådets forhandlingspligt i forbindelse med de lokale lønforhandlinger: Forhandlingerne må aldrig blive skinforhandlinger, der blot a holdes, for at de formelle regler skal kunne siges at være overholdt. ( ) Organisationen skal gives tilfredsstillende og reel lejlighed til at fremkomme med sine synspunkter, og disse skal indgå i menighedsrådets overvejelser omkring den endelige afgørelse, hedder det blandt andet i ministeriets udkast. På baggrund af høringssvarene forventer ministeriet dog nu, at reglerne om forhandlingspligt i stedet for dette cirkulære vil blive nærmere beskrevet i en vejledning. Det oplyser specialkonsulent Christa Hector Knudsen. Hun forventer, at de nye cirkulærer vil kunne træde i kraft allerede den 1. november, blandt andet et cirkulære om decentrale arbejdstidsaftaler. Filip 4 PO-bladet

5 WE LL MEET AGAIN I ANLEDNING AF 70-ÅRET FOR DANMARKS BEFRIELSE Pojken Flensborg Eva Boland Koch Jacob Venndt Med sange udødeliggjort af bl.a. Vera Lynn, Marlene Dietrich og Liva Weel tager WE LL MEET AGAIN publikum med på en musikalsk rejse på tværs af fronterne omkring 2. verdenskrig. Med en palet af instrumenter skaber pianist Pojken Flensborg og multiinstrumentalist Jacob Venndt det stærke og poetiske med- og modspil til sangerinde Eva Boland Koch. Der synges på dansk, tysk og engelsk. Web: Kontakt: Torben Venndt, ORGEL SÆLGES P. Bruhn & Søn 1974 I. manual: Rørfløjte 8, Fugara 4 II. manual: Gedakt 8, Spilfløjte 2 Pedal: Subbas 16 Koblinger: I+II, pedal+i, pedal+ii Orglets grundplan: 152 cm x 134 cm (+ pedalklaviatur 70 cm) Max-højden på 330 cm kan eventuelt reduceres ved en mindre ombygning. Velegnet som instrument i mindre kirke, kapel eller som husorgel. Orglet er i fi n stand og p.t. opstillet i Tønd er Kirkegårdskapel. Henvendelse: Steen Wrensted Jensen Tlf: Mail:

6 NYHEDER HØRINGSSVAR OM MEDARBEJDERMØDER AFFEJES Nye regler om medarbejdermøder sætter fokus på arbejdsmiljøet, men tager ikke højde for geogra isk leksibilitet. Samtidig er reglerne for valg af medarbejderrepræsentant forenklet. I forbindelse med forhandlingerne om sidste års overenskomst blev parterne enige om, at reglerne om medarbejdermøder i folkekirken og valg af medarbejderrepræsentant i menighedsrådene skulle opdateres. Det er nu sket med en kirkeministeriel bekendtgørelse, som træder i kraft den 1. november og erstatter den 20 år gamle bekendtgørelse om samme emne. Fra et medarbejdersynspunkt rummer bekendtgørelsen mindst én markant forbedring, nemlig at alle medarbejderes deltagelse i medarbejdermødet regnes som arbejdstid. For medarbejderrepræsentantens vedkommende regnes deltagelse i menighedsrådsmøder dog fortsat ikke som arbejdstid. Af sognets medarbejdere er det nu kun præsterne, der har pligt til at deltage i medarbejdermødet, men alle har naturligvis ret til at deltage. I april indgav CO10 på vegne af blandt andre Organistforeningen et høringssvar på ministeriets udkast til bekendtgørelsen. Med undtagelse af en enkelt sproglig spids indighed har ministeriet dog ikke fundet anledning til at efterkomme nogen af CO10 s mange forbedringsforslag. Eksempelvis skal medarbejdermødet fortsat blot holdes mindst én gang årligt ikke to gange, som foreslået af CO10. Og et ekstraordinært medarbejdermøde skal fortsat kun a holdes, hvis to medarbejdere ønsker det ikke blot én. APV OG ARBEJDSMILJØ ER NYT Når man sammenholder den udsendte bekendtgørelse med CO10 s høringssvar, er det påfaldende, at de nye regler ikke tager hensyn til de ændrede forhold i forbindelse med geogra isk leksibilitet i hvert fald ikke i den grad, CO10 og dermed Organistforeningen har ønsket det. Geogra isk leksible medarbejdere har fortsat ikke ret til at deltage i medarbejdermøder på de øvrige arbejdspladser, hvor de ellers har pligt til at gøre tjeneste. Bekendtgørelsens paragraf 5 handler om selve indholdet af medarbejdermødet. Menigheds rådet skal stadig orientere om planlagte arrangementer, aktiviteter, byggearbejder, fastlagte ferier og fridage, og som noget nyt skal der gøres status for eventuelle handlingsplaner i forbindelse med arbejdspladsvurderingen. Derimod ligger der ikke i de nye regler nogen forpligtelse til at holde medarbejderne orienteret om påtænkte ændringer af struktur og beskæftigelse, herunder evt. samarbejde med andre menighedsråd, som CO10 ellers har foreslået. En anden væsentlig nyhed er, at den årlige arbejdsmiljødrøftelse, som ifølge arbejdsmiljø lovgivningen er obligatorisk for en arbejdsplads, nu også skal med på dagsordenen for medarbejder mødet. I forbindelse med sådan en drøftelse skal man blandt andet tilrettelægge arbejdet med sikkerhed og sundhed for det kommende år. CO10 har foreslået, at det også gøres obligatorisk at drøfte arbejdsmiljøet på de arbejdspladser, som indgår i ordninger med geogra isk leksibilitet, men dette har ministeriet altså ikke fundet relevant at medtage. 6 PO-bladet

7 NYHEDER VEJLEDNING OM REPRÆSENTANTER Den syvende og sidste paragraf handler om medarbejdernes valg af den repræsentant, som i det efterfølgende års tid har ret til at deltage som observatør i menighedsrådets møder. Her har det hidtil været én repræsentant fra hver stillingskategori, der har kunnet stemme om, hvem der skal repræsentere medarbejderne. Men det nye er, at alle medarbejdere har direkte stemmeret. Hvis der derfor er en overvægt af kirkegårdsansatte, bliver det i princippet nemmere for dem at få valgt deres egen kandidat, i det omfang de altså har sådan en. Når det gælder medarbejderrepræsentantens deltagelse i menighedsrådsmøder, har CO10 i sit høringssvar gjort opmærksom på, at der er behov for at få fastlagt nogle retningslinjer. Der kan især opstå tvivl i forbindelse med punkter, som behandles for lukkede døre. Tilbage i januar 1999 skrev Kirkeministeriet i et svar på en konkret henvendelse om dette fra en PO er, at medarbejderrepræsentanten har ret til at at sidde med ved møder om ansættelse af præst. Ved ansættelse af en kirkefunktionær eller andre sager om kirkefunktionærer skal medarbejderrepræsentanten have lejlighed til, inden vedkommende forlader mødet, at fremføre sine synspunkter og bidrage med oplysninger. Medarbejderrepræsentanten har desuden ret til at se alle skriftlige dokumenter, som har med mødet at gøre, herunder også beslutningsprotokollen. Hverken den nye eller andre bekendtgørelser indeholder dog noget om disse regler, og ministeriet har heller ikke ønsket at genudsende sit gamle svar. Til gengæld har specialkonsulent Christa Hector Knudsen på det seneste møde i Folkekirkens Samarbejdsudvalg lovet, at ministeriet nu vil samarbejde med repræsentanter fra de faglige organisationer om at lave en konkret vejledning om medarbejderrepræsentanter i menighedsrådene. Filip Den nye bekendtgørelse findes let på retsinformation.dk ved at søge på medarbejdermøder. Desuden kan det svar fra Kirkeministeriet, som omtales i artiklen, hentes på organistforeningen.dk under Ansat som organist > Fælles vilkår > Medarbejdermøder. PO-bladet 7

8 NYHEDER AFKLARING OMKRING VIELSER I DET FRI Hvis præsten er med på brudeparrets ønske om en vielse uden for kirkerummet, har kirkefunktionærerne den samme pligt til at medvirke, som de har i kirken. Efter et formandsmøde i juni rettede de leste af kirkefunktionærernes organisationer i sommer en en fælles henvendelse til Kirkeministeriet. Heri bad Organistforeningen sammen med seks andre organisationer om at re- degøre for et notat, som biskopperne havde udsendt i januar 2014 med overskriften Tillæg til vejledning om vielser udenfor kirkens rum: Kirkebetjeningens deltagelse. Kirkeministeriet har nu svaret på henvendelsen med et nyt notat, som konkluderer, at biskoppernes vejledning synes dækkende. I deres notat slår biskopperne fast, at menighedsrådet er forpligtet til at stille kirkebetjening til rådighed ( ) ved vielser udenfor Muligheden for kirkelig vielse i det fri blev vedtaget af biskopperne på et møde den 23. april 2013 som en toårig forsøgsordning. Som udgangspunkt udløber den altså til april, men biskopperne kan vælge at gøre den permanent. Der er ikke ændret i lovbekendtgørelsen, hvor der står: Når særlige grunde taler derfor, kan biskoppen tillade, at vielse foretages i brudens hjem eller et andet sted, såfremt parterne og præsten er enige derom. Men på mødet i 2013 blev biskopperne enige om, at en særlig grund kan være, at brudeparret har en tilknytning til et konkret sted uden for kirkens rum. 8 PO-bladet

9 NYHEDER kirkens rum. Den formulering faldt organisationerne så meget for brystet, at de skrev til ministeriet, at de inder det afgørende nødvendigt, at der er et klart og uomtvisteligt grundlag for, hvem der tjenstligt kan forpligte den enkelte kirke- og kirkegårdsansatte. ( ) Udgangspunktet må være, at det er menighedsrådet som arbejdsgiver, som tjenstligt kan instruere den ansatte. Ministeriets svar giver organisationerne ret i, at dette er udgangspunktet, og samtidig er det et udgangspunkt, at kirkebetjeningen er forpligtet til at varetage de med stillingen forbundne pligter, herunder at medvirke ved kirkelige handlinger. Menighedsrådet kan siges at have pligt til at stille kirkebetjening til rådighed, eftersom et brudepar har ret til betjening uanset om vielsen skal foregå i kirken eller et andet sted. Biskoppernes vejledning ( ) er efter ministeriets opfattelse alene en oplysning om gældende ret og dermed ikke i sig selv et pålæg til menighedsrådene om at stille kirkebetjening til rådighed ved vielser uden for kirkens rum, skriver ministeriet i notatet. CASIO-KEYBOARD ER FJONG Biskopperne fastslår i deres vejledningstillæg, som ministeriet altså nu har blåstemplet, at reglerne om arbejdstilrettelæggelse for overenskomstansatte kirkefunktionærer skal overholdes på samme måde som ved vielser i kirken, det vil sige en vielse i det fri skal varsles med mindst en måned og den skal ligge inden for funktionærens rammetid. Og vejledningen slutter med et afsnit om organister: En organist kan som hovedregel ikke nægte at spille på det orgel eller det klaver, som stilles til rådighed af menighedsrådet. Det må dog anbefales, at menighedsråd, præst og organist drøfter, hvilke minimumskrav, der skal stilles til de orgler/klaverer, der skal benyttes til vielser udenfor kirkens rum. F.eks. om brudeparret skal leje et elektrisk orgel af en given standard eller om menighedsrådet påtager sig den opgave. Det står altså klart, at organisten under ingen omstændigheder kan pålægges at sørge for et instrument og naturligvis heller ikke for hverken transport af instrumentet eller strøm til det. Filip Vær opmærksom på... I en artikel på organistforeningen.dk skrev sekretariatsleder John Poulsen sidste år sådan her, efter at der var åbnet for vielser uden for kirkens rum: Der må tages forbehold for, hvad menighedsrådet forventer, at organisten arrangerer. Hvis menighedsrådet kræver, at organisten for eksempel stiller med et rytmisk ensemble, kan det kun ske, hvis den type opgaver i forvejen ligger som en del af organistens arbejdsfelt på stedet. Hvis en friluftsvielse kræver mere tid, end der er angivet i organistens stillingsoptælling (typisk tre timer for en kirkelig handling), bør organisten forud for vielsen gøre menighedsrådet opmærksom på dette og aftale, hvordan det skal honoreres. Transport afregnes efter tjenesterejsereglerne. Transporttid er arbejdstid. Skal der transporteres kor til stedet, er det menighedsrådets forpligtelse at sikre, at det sker i overensstemmelse med gældende forsikringsregler og arbejdsmiljøregler. PO-bladet 9

10 NYT FRA PFA BRUG DIN HELBREDSSIKRING I PFA Som medlem af Organistforeningen har du en helbredssikring i PFA. Den giver dig mulighed for at komme hurtigt til undersøgelse og blive behandlet, hvis du bliver syg eller kommer til skade. Af Claus Jens Hansen, kundechef hos PFA PFA er mere end pensionsopsparing. Organistforeningens mellemmer er også dækket af en særlig helbredssikring. Knirker ryggen mere, end hvad godt er, eller slår knæet knuder? Så er der hjælp at hente i din helbredssikring i PFA. Med sundhedsforsikringen, PFA Helbredssikring, er du nemlig godt dækket ind, hvis du får brug for hurtig behandling. Du kan for eksempel få dækket udgifter til undersøgelse og operation og få behandling hos kiropraktor, psykolog, diætist eller zoneterapeut. Lise Qvist er produktchef for Helbredssikring i PFA, og hun fortæller, at mange især er glade for den tryghed, der ligger i at kunne komme i gang med det samme. Sygdom er altid ubehageligt for den, det går ud over, men også familie, venner og kollegaer bliver ramt. Og er der oven i købet en lang ventetid, øges belastningen for den enkelte, ligesom symptomerne kan blive værre. Derfor oplever mange det som en stor lettelse, når de kan komme hurtigt i gang med undersøgelser og behandling, siger hun. HELLERE FOREBYGGE END HELBREDE I 2013 gik 69 procent af udbetalingerne fra PFA Helbredssikring til behandling af lidelser i bevægeapparatet. Langt de leste døjer altså med problemer i knogler, led, muskler og sener. Nogle af disse lidelser kunne sandsynligvis være a hjulpet, hvis man havde sat ind tidligere. Det er rigtig dejligt, at helbredssikringen kan hjælpe, men det ville jo være endnu bedre, hvis skaderne blev a hjulpet tidligere, påpeger Lise Qvist. Hun fortæller, at PFA blandt andet har udviklet en app, PFA Sund, som giver inspiration til både små og store livsstilsændringer. Eksempelvis kan du sætte dig nogle mål, som at cykle på arbejde to dage om ugen eller at lave afspændingsøvelser ti minutter om aftenen. Med app en har du altid dine mål ved hånden, og du kan følge dine egne fremskridt. Det er vigtigt for at bevare motivationen, så livsstilsændringerne udvikler til faste vaner, siger Lise Quist. VIL DU VIDE MERE? Log ind på mitpfa.dk og se præcis, hvordan du er dækket af PFA Helbredssikring. Har du spørgsmål til din helbredssikring, er du velkommen til at ringe til PFA Sundhedscenter på PO-bladet

11 NYHEDER Carl Nielsen En musikalsk billedfortælling 150 år i 2015 Søren Juhl Fløjte Aksel Skjoldan Piano Læs mere på Aksel Skjoldan og Søren Juhl T / klang Særudgave NY DOBBELT-CD-VERSION Dobbelt-CD en indeholder 27 salmer af Lars Busk Sørensen, alle med melodi af Willy Egmose, alle sunget af Tina Lynderup. Bogen indeholder tekster og noder til alle salmerne, samt en lille biografi om de tre medvirkende parter. klang salmer til fest og hverdag Tina Lynderup Willy Egmose Lars Busk Sørensen CD2 CD1 klang Pris: 449 kr. inkl. levering klang Med noder til alle melodier KIRKEKONCERTER MED NYERE DANSKE SALMER med Willy Egmose og Tina Lynderup. Booking: mail eller på tlf Online CD-bestilling og koncert-booking: PO-bladet 11

12 REPORTAGE JAGTEN PÅ DEN GODE SALMEMELODI Kirkemusikkens dag er efterhånden blevet en sydsjællandsk sommertradition, og i år blev der stillet skarpt på salmernes melodier. Tekst og foto: Filip Graugaard Esmarch Der blev sunget masser af salmer på Emmaus Galleri & Kursuscenter i Haslev den 26. juni især de nye danske, men såmænd også A.P. Berggreens version af Aleneste Gud i Himmerig fremført i et dræbende 1855-tempo foruden salmer fra andre verdensdele. Kirkemusikkens dag fandt i år sted for tredje gang, igen som et samarbejde mellem Emmaus og Sjællands Kirkemusikskole. Til lejligheden havde rektor Ole Brinth sammen med salmedigter Holger Lissner inviteret ti fremtrædende salmemelodikomponister, som havde indfundet sig på den tidligere højskole allerede et par dage forinden. Her havde de givet hinanden feed back på konkrete melodier, og med Ole Brinth og Holger Lissner som ordstyrere havde de fået sig en grundig snak om salmemelodier i det hele taget. Her på selve Kirkemusikkens dag ik almindelige kirkemusikinteresserede så lejlighed til at møde koryfæerne. Jesper Gottlieb havde måttet forlade det gode selskab, men de ni øvrige præsenterede om formiddagen hver især en af deres nyeste salmemelodier og spillede for på salmen. Forsamlingen bestod ikke mindst af organister, og de ik serveret mange små dryp fra det, der var blevet talt om under komponisternes symposium de foregående dage. Eftermiddagen bød på et historisk tilbageblik ved Ole Brinth, fælles debat om salmesang og et internationalt udblik ved Betty og Peter Arendt. Om aftenen var der salmesangskoncert i den nærliggende Haslev Kirke med improvisationer på orgel og klaver ved Mads Granum og Erik Kolind. Hans Dammeyer Erik Sommer Klaus Brinch Bo Gunge 12 PO-bladet

13 REPORTAGE SYNKOPER MED KONSEKVENS Kan man holde ud at synge en hel takt på O? Spørgsmålet kom fra Erik Sommer, som indviede kirkemusikdagens deltagere i sin egen tvivl om den afsluttende passage i en spritny melodi til Sten Kaaløs I mørket er jeg helt alene. Han ville gerne have forsamlingen til at teste den. Og efter at salmen var sunget, vejrede Ole Brinth stemningen og konkluderede: Den er godkendt, Erik. Willy Egmose havde haft haft lignende spekulationer, da han satte melodi til Lars Busk Sørensens Vi måtte jo spise af træet : Jeg var lidt i tvivl, men blev enig med mig selv om, at man godt kan synge Gu-u-ud på tre stavelser. Han er jo den største, så han må kunne klare tre toner ellers får jeg det nok at vide engang, spøgte Egmose. Melodien hører til de udpræget rytmiske af Willy Egmose, som ellers også har skrevet mange melodier, der placerer sig inden for en mere traditionel stil. Men når nu synkoperne ikke ligefrem er nødvendige, hvad er det så i teksten, der får ham til at vælge latin-tonesproget, spurgte Ole Brinth. Det havde Egmose lidt svært ved at svare på ud over at han i dette tilfælde havde lagt sig fast på en taktfornemmelse, som i forhold til den konkrete tekstrytme nødvendiggjorde synkoperne. Hvis man ikke havde brugt synkopen, ville det blive kedsommeligt. Synkopen er den lakridspastil, som man lige sidder og mangler, forklarede Willy Egmose. Hans melodi blev i øvrigt hevet frem igen af sanglærer Bente Hogrefe, da diskussionen om eftermiddagen faldt på melodiernes sangbarhed i forhold til deres rytmiske kompleksitet: Grunden til, at man kan inde ud at Willys rytmer er, at han bruger rytmemønstrene konsekvent i løbet af melodien. Flere af de andre salmemelodier har ikke den konsekvens, påpegede hun. FOLKET OG BØRNENE HAR RET Fredericia-organisten Birgitte Buurs melodi til Lisbeth Smedegaard Andersens helt nye salme Maria, snart er det forår kom også i krydsilden. Er det en svaghed ved melodien, at der i i næstsidste linje pludselig er to toner på en enkelt stavelse, hvor der ellers i resten af sangen kun er én tone per stavelse? > Caroline Borello Birgitte Buur Willy Egmose Christian Præstholm PO-bladet 13

14 REPORTAGE Den ekstra ottendedel er på en eller anden måde nødvendig for melodiens skyld. Men vi har talt om, hvad det egentlig er, der får lov at bestemme her? Det melodiske sprog bliver jo i et splitsekund et lidt andet. Sjovt nok regner vi det lynhurtigt ud. Når vi synger salmen, er der ikke nogen, der snubler det sted, konstaterede Ole Brinth. En optakt i Caroline Borellos melodi til Hans Anker Jørgensens Oktobers skat åbnede for en diskussion af mere principiel karakter: I jerde takt synger vi alle sammen et a i stedet for det f, der står. Men hvornår vil man så lave det om og skrive det ned, som folket synger? spurgte Peter Arendt. Her gav et par af de øvrige komponister deres bud på et svar: Når jeg står med en melodi, som er ny for min menighed, gør jeg mig umage med at få dem lært tonerne. Men hvis man nu ikke kan få forsamlingen til at synge det f, og de bliver ved med at synge a, så skal man selvfølgelig rette det. På den måde har folket ret, fastslog Hans Dammeyer, organist ved Skjoldhøj Kirke uden for Aarhus. Komponist Bo Gunge supplerede: Jeg hørte engang Knudåge Riisager fortælle, at når han komponerede børneviser, så gjorde han det på samme måde, som han vidste, Carl Nielsen havde gjort med sine sange og salmer. Carl Nielsen havde lært sine børn dem, og så efter et par dage havde han spurgt: Kan du huske den der sang? Prøv lige at synge den. Så havde han spidset ører, for nu var den gået igennem en redigeringsproces. Derefter lavede han melodien om, efter hvad hans egne børn sang for ham. Og det vil vi andre også være parat til, mente han. HUMLEBIEN OG DEN STORE SEPTIM I løbet af dagen ik den musikalske forsamling talt sig en lille smule nærmere et svar på, hvad der egentlig gør en salmemelodi god. Men i sagens natur fremkom der lere løse overvejelser end klare konklusioner. Mange problemstillinger blev strejfet: Hvordan samarbejder digter og komponist? Og når man som Arne Andreassen har den fordel, at man kan skrive både tekst og melodi, hvad kommer så egentlig først? Skal en god salmemelodi nødvendigvis kunne synges uakkompagneret uden tyvstart på pauserne? Hvordan inder man balancen mellem det tilgængelige og det fornyende? Og kræver en digter som Simon Grotrian et tonesprog, der ligesom hans lyrik ligger langt fra det letfattelige? Og i de højere luftlag, hvad er så egentlig forskellen på kunst og håndværk, og hvad er i det hele taget en salme? Spørgsmålet om sværhedsgrad kontra originalitet var også blevet diskuteret meget på komponisternes indledende symposium, fortalte Ole Brinth. Fra digterne er der de seneste år kommet så meget spændende sprogstof, og hvor bliver den musikalske pendant ligesom af? Modarbejder vi med vores pæne og genkendelige tonesprog en naturlig skarphed i den nye sprogsproglige tilgang til at sige noget? Der skal jo også tages højde for brugsaspektet. Og den grænse er så uendelig svær at sætte. På konservatoriet ik vi at vide, at man ikke kan synge den store septim. Men så havde vi jo bare slageren Regndråber drypper i mit hår. Alle gik og sang den, selvom de ikke kunne ligesom med humlebien, tilføjede han som eksempel på, at grænserne for, hvad folk kan tage til sig, måske er videre, end man lige forestiller sig. 14 PO-bladet

15 REPORTAGE PASTICHER ELLER IKONER? Med hensyn til selve tekstvalget gjorde salmedigter og præst Niels Johansen sig til talsmand for, at kirken egentlig slet ikke har brug for den form for fornyelse, som en efter hans mening ellers yderst læseværdig lyriker som Simon Grotrian kan komme med: Hvad er fornyelse? Måske er vi blevet for poetiske og for glade for fugle og tåge og dit og dat for hvor er Jesus henne? Der, hvor vi virkelig trænger til fornyelse, er der, hvor både tekstforfatter og komponist forholder sig til det bibelske. Vi kunne lære af dogmebrødrene inden for ilmen og pålægge os selv, at nu vil vi fortælle historien. Altså, evangeliet er jo også godt, hævdede Niels Johansen. Her fulgte debattens ordstyrer, Holger Lissner, op med at fortælle om en oplevelse, hvor han havde talt med en svensk sangskriver, som kategoriserede hans salmer som pasticher. Det kunne jeg jo ikke lide at høre. Men senere kom der en anden svensker hen til mig og sagde: Holger, det skal du ikke være ked af, for det, du gør, er, at du maler ikoner. Siden da har jeg tit tænkt sådan på det, at de modernistiske digtere har deres eget kunstnerisk-poetiske projekt, men de kan ikke lave salmer, for dét er ikke et modernistisk projekt. Salmer er noget, der skal bruges ind i en sammenhæng. Jeg har det helt int med at gå ind i en tradition som ikonmaler, lød det fra Lissner, som hellere kalder sig salmeskriver end salmedigter. > Arne Andreassen medbragte De smukkeste stjerner, hans helt nye bud på en gospelsalme: Den er befængt med et rytmisk sprog, altså det dér med at trække ind over det slag, man gerne vil være på nogle kalder det synkoper, andre kalder det irriterende, sagde han til forsamlingens morskab. Som omkvæd har salmen de tre gange amen, der i kirken normalt synges efter den aronitiske velsignelse her naturligvis synkoperet og med obligate klap på 2 og 4. PO-bladet 15

16 REPORTAGE LISSNER MED DE TO HOLGER-BANDER Et særligt fællesskab af fremtrædende salmedigtere opstod for 14 år siden delvist af nød men fortsatte af lyst. Nu er der skabt en tilsvarende gruppe af dygtige melodisnedkere. Af Filip Graugaard Esmarch Salmedigter Holger Lissner fortalte på Kirkemusikkens dag lidt om den salmedigterklub, han i sin tid tog initiativ til. Det var lige efter, at salmebogsforslaget var kommet ud i år 2000: Nogle var glade, og andre var skuffede. Men jeg tænkte, at vi havde vel lov til at lave vores egen alternative salmebogskommission, hvor vi kunne pege på hinandens salmer. Så lavede vi Tredjedagens lyse rum. Og i forhold til den rigtige salmebogskommission ik vi en lille uformel kontakt, som kom til at spille ind. Så troede jeg, at den pot var overstået. Men en dag møder jeg Lisbeth Smedegaard Andersen, som siger: Holger, det var nu så spændende. De tolv medlemmer af Holger-banden, som Hans Anker Jørgensen døbte foretagendet, blev derefter samlet igen. Det resulterede i Lysets utålmodighed, og mere er vistnok på vej. Men hvorfor holder de egentlig fast i samarbejdet? Det at sidde og lægge salmer frem for hinanden kan være ret hudløst. Vi sidder jo hver især hjemme og nørkler med vores ting, og så skal man pludselig have andre til at kigge på dem og udtale sig om det. Hvis de siger, det er noget møg, er det jo ikke spor morsomt. Men bagefter går vi hjem og tænker over de ærlige og kærlige reaktioner, vi har fået. Og jeg kan sige for mine egne salmers vedkommende: de er garanteret blevet bedre af det. Holger Lissner deltog først og fremmest i Kirkemusikkens dag som ordstyrer for debatten, men han fortalte også lidt om sine oplevelser med den såkaldte Holgerbande, som nu har fået en musikalsk pendant. 16 PO-bladet

17 REPORTAGE TRYGHED SKABER ÅBENHED Holger Lissner skriver undertiden også selv melodier, og den tanke opstod, at man på tilsvarende vis kunne samle en række af de mest anerkendte salmekomponister hvilket altså nu er blevet en realitet i samarbejde med Ole Brinth (se artiklen side 12). Min opgave har i begge sammenhænge været at få skabt den tryghed omkring det, som gør, at man både kan være søde ved hinanden og alligevel få sagt nogle saglige ting komme med forslag til, hvordan det kunne gøres anderledes, sagde Holger Lissner. Her nævnte han som et eksempel, at de i salmedigternes forum ikke mindst har haft glæde af Sten Kaaløs helt særlige evne til at sætte ingeren på de ømme punkter. Hvis Sten Kaalø siger, du kan godt slette vers ire og fem, for det har du jo allerede sagt i vers et, to og tre, så protesterer man jo, hvis man har siddet og brugt dage på at skrive de to vers. Men man kan alligevel godt se det for han har næsten altid ret. IKKE FÆRDIG ALLIGEVEL Holger Lissner er overbevist om, at det med at få sat andres øjne på ens arbejde også er rigtig konstruktivt for komponisterne. Han havde forud for symposiet i juni udsendt nye salmetekster af digtere fra Holger-banden til hver af de udvalgte komponister. Og tanken var så, at når de mødtes, kunne de præsentere en melodi, som ikke behøvede at være helt færdig. Her i løbet af de to dage har jeg oplevet, at man kan have lavet sit værk nok så godt, men når der kommer andre sagkyndige med input, så kan de jo godt se, hvor de svage steder er, eller hvilke muligheder der er i for eksempel harmoniseringen: Vent lige hvorfor tager du ikke en bidominant her?, gengav Holger Lissner. Der er allerede planlagt et nyt møde for de ti salmekomponister. Og desuden er der overvejelser om eventuelt at lade de to klubber mødes på et tidspunkt, fortalte Lissner. > Ægteparret Betty og Peter Arendt er henholdsvis kirkesanger og organist ved Haslev Kirke, men de er vel mindst ligeså kendte for deres passion for musik fra fjerne lande. Duoen sørgede om eftermiddagen for eksotisk kirkemusikalsk krydderi med salmer fra blandt andet Kina, Tanzania og Venezuela. Kirkemusikkens dag 2014 fandt sin afrunding om aftenen med en anderledes salmekoncert med masser af improvisation på både orgel og flygel, som blev trakteret på skift af de virtuose københavner-organister Erik Kolind og Mads Granum både hver for sig og sammen. PO-bladet 17

18 REPORTAGE SALMEMELODI-DISKUSSIONEN ER IKKE NY Med sit foredrag på Kirkemusikkens dag gjorde Ole Brinth tilhørerne klogere på, hvordan folk som Kingo, Berggreen og Laub har diskuteret salmemelodier. Af Filip Graugaard Esmarch Midt på en dag, som ikke mindst var lagt an på at afprøve og diskutere salmemelodier, havde Ole Brinth indlagt en times gennemgang af, hvad og hvordan man i tidligere tider har diskuteret. Foredraget var udformet som en række historiske nedslag godt hjulpet på vej af, at deltagerne ik lejlighed til selv at synge de omdiskuterede salmemelodier. Kingos Rind nu op i Jesu navn går på en populær melodi, som den franske ho komponist Lully havde komponeret 13 år tidligere. Den er altså ikke hentet fra kirkelige kredse, og selvom Rind nu op ikke er tænkt som en salme, men blot en morgensang, så var det et kontroversielt valg, som krævede en begrundelse nedfældet af Kingo selv i forordet til Aandelige Sjungekors Første Part fra 1674: Kære læser, lad dig det ikke være urimeligt, at jeg har sat disse morgen og aftensange under nogle melodier som ellers af mange sjunges med forfængelige ord, citerede Ole Brinth og fortsatte med læse op af Kingos begrundelse, hvor pointen er, at han er klar over, at mange vil rynke på næsen, men at det egentlig er besynderligt: Vore forfædre, som har digtet og samlet vore kirkesalmer, har ikke bundet sig til [bestemte melodier], men fritaget allehånde melodier, endogså af lystige og verdslige toner, skrev Kingo. Ole Brinth gav deltagerne på Kirkemusikens dag en række smagsprøver på de mange tankevækkende uenigheder og saftige påstande om salmemelodier, som kan graves frem af historien. MELODIER TIL RASERI OG ELSKOV Kom, regn af det høje!, som har dansk tekst af Brorson, er i Salmebogen angivet med tre mulige melodier: Freylinghausen 1714, J.P.E. Hartmann 1873 og Thomas Laub Og i løbet af foredraget ik deltagerne lov at gennemsynge salmen på alle tre melodier, så der var god basis for at udvælge sig en favorit. Den pietistiske Freylinghausens menuet-melodi hørte ikke til favoritterne på det teologiske fakultet i Wittenberg: Teologerne blev i 1716 bedt om at udtale sig om disse melodiers kirkelige beskaffenhed. Og det skal jeg så lige love for, at de gør. Kort fortalt lød udtalelsen: Det er ikke anbefalelsesværdigt, at man synger disse let- 18 PO-bladet

19 REPORTAGE færdige melodier, hverken i kirken eller ved husandagten, for de kan simpelthen bringe folk i raseri. Det er interessant, at man på den måde vurderer melodistof ud fra en teologisk vinkel, bemærkede Ole Brinth. Et par århundrede senere blev Hartmanns velkendte melodi nedsablet nogenlunde lige så grundigt af Laub: Ville Hartmanns melodi til Kom, regn af det høje! ikke komme mere til sin ret ved at blive sunget i en Vaudeville af Heiberg af en elsker på disse ord Kom, søde Katrine, sid ned hos din Ludvig og giv ham et kys?, skrev Thomas Laub blandt andet og fortsatte i et konkluderede afsnit med at stille denne type melodi med sit strålende æstetiske sind, og med sin kirkelige upålidelighed over for den gamle kirkesang med sin afgjorte troværdighed og sandfærdighed. Man kan mene meget om Laub, men man kan ikke se bort fra, at han påviser nogle overvejelser, som har noget for sig, sagde Ole Brinth. Han fortsatte med at spørge forsamlingen til Laubs melodi den havde kun en håndfuld tidligere været med til at synge ud af de omkring 70 deltagere. Mindst én af deltagerne havde dog en positiv oplevelse af Laubs melodi. Vurderingen kom fra organist Hans Krarup: Da vi kom til Laubs melodi, synes jeg pludselig, at jeg forstod teksten meget bedre. Den stod rent og purt. Hartmanns melodi virker anmassende. Laubs lægger sig lige op ad teksten, mente han. EVOLUTION ELLER GAMMELT GULD Ole Brinths foredrag kom blandt andet også ind på overvejelser om forskelligartede historiesyn. Da forsamlingen i Haslev skulle synge Berggreens melodiform af Aleneste Gud i Himmerig og vel at mærke i det tempo, Berggreen selv angav i sin koralbog, måtte Ole Brinth bruge metronom for at kunne holde sit klaverakkompagnement i det tilladelige tempo. Det er chokerende at opleve dette tempo og denne måde at synge på. Vi skal også lægge mærke til, at takten hos Berggreen er blevet lige, modsat tidligere, hvor salmemelodier oftere var i tredelt takt, sagde Ole Brinth og citerede fra Berggreens forord om menighedssangen, som viser, hvordan disse kendsgerninger er udtryk for et evolutionistisk historiesyn hos Berggreen. En anden synsvinkel lægger Henrik Fibiger Nørfelt ind, når han betragter den skæbne, Grundtvig-salmernes melodier har haft, og knytter an ved den overvejelse, som Arthur Arnholtz har gjort gældende, nemlig at med Laub ik Grundtvig sin musikalske ligemand, blandt andet fordi de to ifølge Arnholtz havde et ens historiesyn: De greb begge bag om udviklingen og fandt ædelt gods frem. Det er Nørfelt på ingen måde enig i. Han skriver, at Grundvig skabte nyt på historiens og traditionens grundlag, mens Laub forsøgte at gøre det samme gennem historisk efterligning. Hans kirkestil blev således i hovedsagen pastiche-agtig. Syng Nyt-salmedagen Reportagen fra salmedagen den 30. august i Syng Nyt-netværket kan læses på organistforeningen. dk/organistfaget. Se, hvordan Hans Raun Iversen præsenterede den aktuelle udgivelse Salmesang: Grundbog i hymnologi, Det Kgl. Vajsenhus Forlag. PO-bladet 19

20 ANMELDELSER Holger Lissner Sangene synger i os Unitas forlag 220 kr. fra unitasforlag.dk Sangene synger i os er en salme- og koralbog med 99 salmer med tekster skrevet eller tilrettelagt af Holger Lissner. To tredjedele af salmerne har ikke tidligere været udgivet, mens den sidste tredjedel er ældre salmer i redigeret form. Salmerne er ordnet efter de emner, de relaterer til. I bogen findes også afsnit med noter til salmerne, versemålsregister, kirkeårsregister, komponistregister, henvisninger til koral- og højskolesangbogens melodibog, forfatterregister for oversatte salmer samt alfabetisk register. I Sangene synger i os findes sange og salmer, der potentielt rummer muligheden for at blive vores nye kernesalmer. Melodierne er skrevet af blandt andre Erik Sommer, Bo Gunge, Michael Bojesen, Willy Egmose, Erik Kobbelgaard og Holger Lissner selv. SALMER MED LIVSKRAFT I Lissners forord hedder det: De ord, vi lægger stemme til, går ikke bare ud i [kirke]rummet til de andre. De går også indad, til vore hjerter. Ordene bliver vores ord til Gud, når vi lever os ind i dem. ( ) Salmer er ofte mere troende, end vi er, men når vi tager dem i munden, øver vi os i at tro og håbe det, de siger, og leve det liv, som de taler om. Allerede her mærker man Lissners indføling i og erfaring med, hvad salmerne er, og hvad de kan. Der er ikke kun tænkt over, hvad salmerne udtrykker, men også hvordan vi som menighed oplever ordene, om vi kan tage dem til os. Og der er tænkt over, hvordan de fungerer i den sammenhæng, de bruges. Dette resulterer også i en række salmer, der er vokset frem af nogle af de mange nyere tiltag i folkekirken, f.eks. Vi tror på dig en trosbekendelsessalme for minikonfirmander eller Et år er endt og Nu er nytårstimen kommet, som begge er salmer til nytårsaften. Ved mødet med Lissners poesi er man slet ikke i tvivl om, at her er en digter, der er yderst godt hjemme i den bibelske og den kirkelige tradition. Sproget er på en gang enkelt og ladet, det trækker både på alment menneskelige erfaringer i nutiden og på den bibelske traditions store poetiske og fortællemæssige rigdom. I salmen Det lød som et suk går omkvædet... livet vil slet ikke standse igen. Og det kunne også godt være overskriften til Lissner digtning. Den poetiske klang er sanselig, organisk og personlig, og efter 99 salmer står man som læser og bruger tilbage med en oplevelse af grokraft, troskraft og livskraft og kan mærke at livet slet ikke vil standse! MANGE GODE MELODIER I udvalget af melodier har der været fokus på, at de skal understrege/stemningssætte indholdet i teksterne. Af Erik Sommers to melodier til adventssalmen Når kulden svøber sig om træer og kviste har Lissner eksempelvis valgt at bruge den mere stille og indadvendte, fordi den går bedre i spænd med teksten. Bo Gunge og Michael Bojesen har lavet henholdsvis 11 og 16 melodier, og tegner sig derved for mange af udgivelsens nye melodier. Bo Gunge synes desværre med sine bidrag at bevæge sig i uvante rammer. Han kan godt levere nogle gode melodier som i Stands op, du menneske, men når satsen kommer til, bliver det kantet og kunstlet. I Hvis ikke du, Herre bliver man hurtigt fortrolig med den første halvdel af melodi og sats, mens sidste del aldrig rigtig kommer til at fungere. Derimod rammer Michael Bojesen plet næsten hver gang. Efter et par takter befinder man sig i en særlig stemning, som igen hænger godt sammen med teksterne enkle og sangbare melodier med det lille tvist, der gør, at det ikke bare bliver en gentagelse af noget, vi har hørt før, men noget nyt og Bojesensk. Erik Sommer har som altid bidraget med iørefaldende melodier, eksempelvis Af gode magter, som også har en god sats, der klinger godt på både klaver og orgel. Desværre er Erik Sommers satser ikke altid så gode som her. I eksempelvis Du forsvandt i skyen laver han en brugsklaveragtig sats, 20 PO-bladet

21 ANMELDELSER der veksler mellem tre og firstemmighed, uden der er nogen særlig grund hertil. I det hele taget savner man i udgivelsens satsarbejde nogle ensartede retningslinjer for, hvordan der noteres, og hvad der skrives for. Sammen med nodelayoutet rammer det ikke det samme høje og gennemarbejdede niveau som selve teksterne. OPDATERET SALME Samlingen rummer et verdenskirke- afsnit med oversættelser af salmer fra Indonesien, Palæstina, Filippinerne, Argentina, Norden, England og Irland. Peter Arendt har bidraget med fine satser der understøtter det originale tonesprog. Af egen erfaring kan vi anbefale Vi har et håb, Må din vej gå dig i møde og Du skjuler dig i lyset, som har været sikre hits i kor og menighed. Vi møder aftensalmen Nu går solen sin vej, kendt fra salmebogen, dog med den tekstændring, at man ikke som før slider sig træt på fabrik, men nu kører i nattens trafik. Salmen er oversat til syv sprog, som med denne udgivelse nu er blevet offentligt tilgængelige. Det er en god idé med salmer, som kan synges samtidig på flere sprog, så udlændinge også bliver inviteret indenfor i salmesangen. I Koranen omtales Allah med 99 såkaldte smukke navne. Navnene er udtryk for Allahs forskellige egenskaber og tallet er 99 og ikke 100, fordi intet menneske kan kende alle Allahs navne Gud er mere end det, vi kan beskrive. I Sangene synger i os får vi som menighed og kirke 99 smukke salmer, der ikke bare hjælper os til at kende Guds egenskaber, men også giver os mulighed for med Lissners egne ord at synge os ind i troen, og det er der levende kirke i! Peter Toft og Line Skovgaard Pedersen Morten Skovsted, m.fl., red. Syng Nyt-hæftet 20 nyere salmer SYNG NYT kr. afhængigt af antal Indhold og bestilling: syngnyt.dk Så kom den: Syng Nyt-netværkets første salmesamling med nye sangbare salmer til menigheden. Nogle af de 20 nyere salmer er helt nye og en enkelt er fra 80 erne. Alle melodier er med både klaversats og becifring. Hæftets forord begrunder valget af salmerne, og bagerst i hæftet er der et afsnit med gode og fyldestgørende noter til de enkelte salmer. Med kun 20 tyve salmer spænder samlingen overraskende vidt: Der er salmer til bl.a. årstider, dåb, begravelse, vielse, morgen og aften. Teksterne har et fint nutidigt sprog, som henvender sig til en stor befolkningsgruppe uden at være poppede. Langt de fleste af melodierne er meget tilgængelige og vil hurtigt kunne synges ind i menigheden. Dog er der et par melodier, som efter min mening vil være sværere at synge ind i menigheden, f.eks. Hans Christian Jochimsens Herren velsigne dig, hvor rytmen er vanskelig, og Jesper Gottliebs melodi til Simon Grotrian-salmen Guds nåde er en vintergæk, hvor melodien i anden halvdel deler teksten op i meget små dele. Jeg har allerede flere favoritter i samlingen, som er sunget i menigheden og blevet vel modtaget. Det er Iben Krogsdals Du skal elske din næste som dig selv, Sten Kaaløs Du tager mig som jeg er, Lisbeth Smedegaards Høst og Lars Busk Sørensens Solen begynder at gløde. Fire salmer, hvor tekst og melodi passer godt sammen. Et stort plus ved samlingen er de to vintersalmer, som jeg glæder mig specielt til at synge om et par måneder. I løbet af det kommende år håber jeg på at få indsunget de fleste af salmerne i hæftet. Så hermed mine bedste anbefalinger af denne lille og let overskuelige salmesamling. Ulla Poulsen PO-bladet 21

22 »Kvalitet, håndværk og kærlighed til instrumentet«vester Vandet Kirke Facade: 10 stemmer fordelt på 2 manualer og pedal. Asger Thomsen, P+P Arkitekter Thisted BRUNO CHRISTENSEN & SØNNER ORGELBYGGERI ApS Terkelsbøl Bygade 59 DK-6360 Tinglev Tlf

23 Tre skarpe fra Danish Music Agency Nightingale String Quartet Netop kåret til Young Artist of the Year, Gramophone Awards 2014, for deres eminente sammenspil og kunstneriske originalitet. Tamra Rosanes Hallelujah Special En rejse igennem USA s sangskat med spirituals, hymner og ballader. Trio Amerise Fyld kirkerummet med den reneste klang af træblæsere. For nærmere information og booking: Danish Music Agency ApS * *

24 24 PO-bladet

25 Karina Agerbo, blokfl øjte Tira Skamby, percussion Mie Korp Sloth, portativ og keltisk harpe GIÒIA Book en utraditionel koncert med GIÒIA. Musikkens blanding af inciterende rytmer og middelalderens klange appellerer til folk i alle aldre. Vi tilbyder koncerter, hvor vi undervejs fortæller om musikken og instrumenterne, eller familieforestillinger, hvor en historie indgår undervejs mellem de musikalske indslag. GIÒIA er aktuel med ny udgivelse: Perpetual Motion. Booking er mulig fra april

26 Download af noder Orgel- og kormusik 10% rabat ved udskrift Se Vores download-løsning har været en stor succes. Døgnåben netbutik med noder. Her finder du instrumentalmusik, orgelmusik, kormusik, metodeværker, ressourceserier, solosang og viser/pop/unison sang. Gratis registrering, du betaler først ved download til din computer (PayPal eller faktura). Her kan du: s 4RANSPONERE EN KVART OP ELLER NED s!fspille ALLE l LER I -)$) FORMAT s 4R KKE STEMMER OP OG NED i forhold til system s ) iforhíndsvisningw KAN DU OGSÍ SE OG afspille første side fra hver udgivelse. Som kunde hos os kan du logge dig ind og genfinde de filer du tidligere har købt, så du kan skrive noderne ud igen ved en senere anledning. Vi håber at hjemmesiden på den måde er med til at gøre vores musik mere tilgængelig. For almindelige trykte noder, gå til og bestil i netbutikken, eller send bestilling til

27 ALLE DE BEDSTE MELODIER... Den engelske organist og professor, Christopher Tambling, har på det tyske forlag Butz samlet og arrangeret Best loved Melodies. Serien fås i 2 versioner; med eller uden pedal. HELE NOVEMBER 20% PÅ ALLE TITLER FRA KEVIN MAYHEW Antologierne fra det engelske forlag Kevin Mayhew hører til nogle af vores mest solgte titler. Der er netop kommet nye titler og det fejrer vi med 20% på ALT fra forlaget. Her et lille udpluk: Normalpris NU Bind 1 indeholder bl.a. Bist du bei mir (Bach), Largo Aus der Neuen Welt (Dvorák), Kanon in D (Pachelbel), Land of Hope and Glory (Elgar) Bind 2 indeholder bl.a. Jesus bleibet meine Freude (Bach), Nimrod (Elgar), Jerusalem (Parry), Vocalise (Rachmaninoff) Essential Lefébure-Wély For Organ 269,00 215,00 Essential Organist BESTSELLER 399,00 319,00 Wonderful world of Grieg BESTSELLER 149,00 119,00 Hidden Gems for Organ NYHED 199,00 159,00 Essential Wedding Music 399,00 319,00 Service music from England 294,00 235,00 Service music from France 294,00 235,00 Service music from Italy 294,00 235,00 Service music from Germany 294,00 235,00 The Essential Organist for Manuals 378,00 302,00 The Organist s Bumper Collection 319,00 255,00 William Lloyd Webber Centenary Collection 319,00 255,00 Celtic Organ Preludes 139,00 111,00 Essential Book of Funeral Music for Organ 279,00 223,00 Læs mere og se nodeeksempler på Du finder alle tilbud på orgelnoder her: PRISER FRA KUN 129,00 BU2570 Best loved Melodies - Band 1 (uden pedal) 129,00 BU2560 Best loved Melodies - Band 1 (med pedal) 149,00 BU2665 Best loved Melodies - Band 2 (uden pedal) 129,00 BU2664 Best loved Melodies - Band 2 (med pedal) 149,00 Læs mere og se nodeeksempler på facebook.com/noderdk Stormgade Esbjerg Denmark

28 En skattekiste af julemusik Den meget efterspurgte Danske julesalmer og sange 50 salmer og sange næsten alle i arrangement for blandet kor Nogen i original udgave, andre arrangeret af bl. a. Bo Holten, Bendt Kallenbach og Henrik Metz Alle 50 fåes også i løsblad, men der skal ikke mange løsblade til, før hele bogen kunne være anskaffet i korsæt i stedet Pris kr. 199,00 Bestil mindst 10 eks. Kr. 165,00 pr. stk. Se indholdsfortegnelse på NODEhandleren Bent Påske Tlf

NR. 12 DECEMBER 2013 12. ÅRGANG. PO-bladet SALMER MED HOLGER, HANS ANKER & CO. SIDE 12

NR. 12 DECEMBER 2013 12. ÅRGANG. PO-bladet SALMER MED HOLGER, HANS ANKER & CO. SIDE 12 NR. 12 DECEMBER 2013 12. ÅRGANG PO-bladet SALMER MED HOLGER, HANS ANKER & CO. SIDE 12 AT NETVÆRKE OM NYE SALMER Syng Nyt vil arbejde for udbredelsen af nye salmer. I oktober blev netværket for alvor skudt

Læs mere

14.- 16. september 2015 på Emmaus Galleri og Kursuscenter i Haslev

14.- 16. september 2015 på Emmaus Galleri og Kursuscenter i Haslev Tidssvarende gudstjeneste på et luthersk grundlag? - kirkemusikalske udfordringer i 2015 14.- 16. september 2015 på Emmaus Galleri og Kursuscenter i Haslev Hermed indbyder vi til den årlige tværfaglige

Læs mere

Stiftskursusdag. Kunst, Klang og Kirkerum. Mandag den 27. oktober 2014 i Gug Kirke

Stiftskursusdag. Kunst, Klang og Kirkerum. Mandag den 27. oktober 2014 i Gug Kirke Stiftskursusdag Kunst, Klang og Kirkerum Mandag den 27. oktober 2014 i Gug Kirke Kunst, Klang og Kirkerum Velkommen til årets stiftskursusdag, arrangeret af Udvalget for Kirkemusik og Gudstjeneste. Kirkerum

Læs mere

Salmemelodikonference på Emmaus ved Sct. Hans 2014

Salmemelodikonference på Emmaus ved Sct. Hans 2014 Nr. 2, 2014 Salmemelodikonference på Emmaus ved Sct. Hans 2014 Læs i Pulsen: Salmemelodikonference s. 1 Korstævne s. 2 Sne er sølv i hjertet, Krist s. 3 Anmeldelse s. 4 Spurv møder Svale s. 7 Lovsynger

Læs mere

SALMESANG IND MED MODERMÆLKEN

SALMESANG IND MED MODERMÆLKEN SALMESANG IND MED MODERMÆLKEN Henriette Hoppe har ikke været omkring en anden uddannelse, før hun blev PO. Jobbet som organist lå i naturlig forlængelse af glæden ved at spille orgel, og medlemskabet af

Læs mere

Et bud på en soldatersalme

Et bud på en soldatersalme Et bud på en soldatersalme Af Holger Lissner Da Per Møller Henriksen skrev til mig og bad mig om at skrive en salme til soldaterne, både de udsendte og dem herhjemme, svarende til Soldatens bøn i salmebogen,

Læs mere

Til 1, stk. 2, nr. 1: menighedsrådets kontaktperson, eller den der varetager denne funktion evt. den daglige leder,

Til 1, stk. 2, nr. 1: menighedsrådets kontaktperson, eller den der varetager denne funktion evt. den daglige leder, Kirkeministeriet Frederiksholms Kanal 21 Postboks 2123 1015 København K 11. april 2014 Udkast til ændring af bekendtgørelse om medarbejdermøder i folkekirken og om valg af medarbejderrepræsentant i menighedsrådene

Læs mere

Kirkeblad. Kirkelig vejviser. for Hjerm Sogn

Kirkeblad. Kirkelig vejviser. for Hjerm Sogn Kirkelig vejviser Sognepræst: Jonas Serner-Pedersen Kirkevej 9, 7560 Hjerm tlf. 97 46 41 14 mail: jjs@km.dk Menighedsrådsformand: Robert Stoltenberg Højgårdsparken 90, 7560 Hjerm tlf. 97 46 50 52 mail:

Læs mere

Morgensang i Vejen Kirke,

Morgensang i Vejen Kirke, Morgensang i Vejen Kirke, fredag d. 29. januar, kl. 9.00 Hermed links til salmetekster og inspirationsmateriale/idéer til arbejdet med salmerne. Materialet består af: 1) Salmeteksterne dels på papir dels

Læs mere

FORORD. Hensynet til praktisk brug har ligeledes været bestemmende for valg af tonearter.

FORORD. Hensynet til praktisk brug har ligeledes været bestemmende for valg af tonearter. FORORD Med nærværende flerstemmige koralbog fremlægges melodisamlingen til Den Danske Salmebog (DDS 2002). Melodihenvisningerne i DDS 2002 og det heraf følgende melodirepertoire er fastlagt af Salmebogskommissionen

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

Landsforeningen har modtaget og gennemarbejdet det udsendte forslag til ny salmebog.

Landsforeningen har modtaget og gennemarbejdet det udsendte forslag til ny salmebog. Salmebogskommissionen v/formand, biskop Erik Norman Svendsen Nørregade 11 1165 København K Århus, den 29. juni 2001 Vor ref.: 463.01/561 JAJ/EHU Høringssvar vedr. det af Kirkeministeriet udsendte forslag

Læs mere

Udgivelser med nye salmer

Udgivelser med nye salmer Udgivelser med nye salmer - fra de sidste 30 år For ældre udgivelser, se Jørgen Kjærgaards Salmehåndbog, bind 1, side 580 ff. (Denne liste er udarbejdet af Morten Skovsted, december 2013) Hans Anker Jørgensen:

Læs mere

Kirkeblad forår 2008 Hvad vil vi som kirke/kirker her i Fjellerup og Glesborg? - Visioner for Fjellerup og Glesborg kirke

Kirkeblad forår 2008 Hvad vil vi som kirke/kirker her i Fjellerup og Glesborg? - Visioner for Fjellerup og Glesborg kirke Kirkeblad forår 2008 Hvad vil vi som kirke/kirker her i Fjellerup og Glesborg? - Visioner for Fjellerup og Glesborg kirke Hvad vil vi som kirke/kirker i fremtiden? Hvordan vil vi gerne være menighed? Hvad

Læs mere

KIRKEBLAD SOGNETUR TIL CHRISTIANIA OG CHRISTIANS KIRKEN TORSDAG D. 4 JUNI VOR FRUE & VINDINGE SOGNES PRIS: KR. 175.-

KIRKEBLAD SOGNETUR TIL CHRISTIANIA OG CHRISTIANS KIRKEN TORSDAG D. 4 JUNI VOR FRUE & VINDINGE SOGNES PRIS: KR. 175.- VOR FRUE & VINDINGE SOGNES KIRKEBLAD MARTS - AUGUST 2015 / 39. ÅRGANG NR. 2 SOGNETUR TIL CHRISTIANIA OG CHRISTIANS KIRKEN TORSDAG D. 4 JUNI Sogneturen er i år en tur til København, hvor vi om formid dagen

Læs mere

Proces 2 med DR SymfoniOrkestret 2010

Proces 2 med DR SymfoniOrkestret 2010 Proces 2 med DR SymfoniOrkestret 2010 Proces 2 med DR SymfoniOrkestret s. 2 DR SymfoniOrkestret Du skal til koncert med DR SymfoniOrkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere.

Læs mere

Beethovens 9. symfoni

Beethovens 9. symfoni Beethovens 9. symfoni Koncert med DR SymfoniOrkestret s. 2 Beethoven Du skal snart til koncert med DR SymfoniOrkestret. Ved koncerten skal du høre en symfoni. Symfonien er skrevet af en tysk komponist,

Læs mere

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 DR Radiosymfoniorkestret Du skal til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere. I et symfoniorkester

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Jeg vil se Jesus -3. Levi ser Jesus

Jeg vil se Jesus -3. Levi ser Jesus Jeg vil se Jesus -3 Levi ser Jesus Mål: at skabe forventning til Jesus i børnene en forventning til et personligt møde med Jesus og forventning til at kende Jesus (mere). Vi ser på, hvordan Levi møder

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Alt hvad som fuglevinger fik

Alt hvad som fuglevinger fik Alt hvad som fuglevinger fik Salmedigteren Nicolai Frederik Severin Grundtvig (1783-1872) er kendt som en Danmarks store landsfædre og salmedigtere. Han er den salmedigter, der har skrevet allerflest salmer

Læs mere

Ved kirken forstås, i det følgende, de tjenestesteder, der er nævnt i ansættelsesbrevet.

Ved kirken forstås, i det følgende, de tjenestesteder, der er nævnt i ansættelsesbrevet. Arbejdsbeskrivelse for organist indtast navn ved Jyderup og Holmstrup kirke(r) Ved kirken forstås, i det følgende, de tjenestesteder, der er nævnt i ansættelsesbrevet. Organistens ugentlige fridag er:

Læs mere

REGULATIV. for. organiststillinger. aflønnet efter lønrammesystemet. Dette regulativ er gældende for stillingen som organist

REGULATIV. for. organiststillinger. aflønnet efter lønrammesystemet. Dette regulativ er gældende for stillingen som organist REGULATIV for organiststillinger aflønnet efter lønrammesystemet Dette regulativ er gældende for stillingen som organist ved Udfyld feltet og hop fra felt til felt med tabulatortasten. kirke(r) og indeholder

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

I 1945 begyndte hun at oversætte børnebøger, siden voksenlitteratur og havde en meget produktiv karriere som oversætter, forfatter og digter.

I 1945 begyndte hun at oversætte børnebøger, siden voksenlitteratur og havde en meget produktiv karriere som oversætter, forfatter og digter. Måne og sol 1 Måne og sol, vand, luft og vind og blomster og børn skabte vor Gud. Himmel og jord, alting er hans, 2. Jesus, Guds søn levede her og døde for os, lever i dag, ja, han er her, ja, han er her,

Læs mere

GLADERE FOR JOBBET END TIDLIGERE

GLADERE FOR JOBBET END TIDLIGERE GLADERE FOR JOBBET END TIDLIGERE En ny undersøgelse giver grundlag for at studere udviklingen i de folkekirkeansattes forhold til deres job. Og der meldes om stigende tilfredshed. Ansatte i folkekirken

Læs mere

K I R K E B L A D E T S C T. M O R T E N S S O G N

K I R K E B L A D E T S C T. M O R T E N S S O G N K I R K E B L A D E T S C T. M O R T E N S S O G N 35. årgang Nr. 1 Februar 2015 Hyggeklubben mødes hver anden torsdag i ulige uger fra kl. 13.30 til 16.00. Vi spiller kort, spil og snakker og får kaffe

Læs mere

Konfirmationer 2014. Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 ...

Konfirmationer 2014. Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 ... 1 Konfirmationer 2014.... Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 Gud, tak for, at du har vist os kærligheden, som det aller vigtigste i livet. Giv os troen og håbet og

Læs mere

RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl

RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl 1 RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl. 16.00 Emne: Hvorfor tro på en gud? Præludium: Beautiful things Velkomst v. Steen - Vi har sat tre meget grundlæggende spørgsmål som overskrifter for de rytmiske gudstjenester

Læs mere

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke:

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke: 1 Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke: Af Svend Aage Nielsen. Forløb efter salmeblad: Præludium-indgangsbøn-94-kollektlæsning-104-- forløb på prædikestolen. Apostolsk velsignelse. Solo:

Læs mere

På rejse med musikken

På rejse med musikken Eksotiske fugle På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 2 På rejse med musikken Du skal snart på besøg hos DR SymfoniOrkestret. Her skal du høre symfoniorkestret spille flere forskellige musikværker. Men vi

Læs mere

Korstævne 2013. Nr. 3, 2013. Læs i Pulsen:

Korstævne 2013. Nr. 3, 2013. Læs i Pulsen: Korstævne 2013 Nr. 3, 2013 Læs i Pulsen: Korstævne 2013.s.1 Nyt korhæfte..., s.2 Generalforsamling s.3 Årsregnskab.. s.4 Anmeldelse af Dagen vækkes... s.5 Inspirationsdag..s.6 Nye salmemelodier s.7 Korstævne

Læs mere

Mariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10

Mariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10 1 Mariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Luk 1,26-38 Salmer: 71, 434, responsorium 323, 72, 108, 193, 455 v.3-4, 376 v.5-6. Gud, lad os leve af dit ord

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

15. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 28. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 728/434/397/645//165/439/41/633

15. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 28. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 728/434/397/645//165/439/41/633 1 15. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 28. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 728/434/397/645//165/439/41/633 Åbningshilsen Vi er kommet i kirke den sidste søndag i september i sensommerens

Læs mere

5 s e På ske. 25.måj 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30.

5 s e På ske. 25.måj 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. 5 s e På ske. 25.måj 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. Salmer: Hinge kl.9: 313-651/ 673-67 Vinderslev kl.10.30: 313-651- 301/ 673-484- 67 Tekst Joh 17,1-11: Sådan talte Jesus; og han så

Læs mere

Kan det betale sig? Hvad får vi ud af det? Giver det overskud? Hvad koster det?

Kan det betale sig? Hvad får vi ud af det? Giver det overskud? Hvad koster det? 1 28. dec. kl. 16.30 Julesøndag 118 Julen har englelyd 123 Her kommer Jesus dine små 117 En rose så jeg skyde 125 - Mit hjerte altid vanker 111 - Hør hvor englesangen toner Der er en ting, jeg mangler

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent 2015 06-12-2015 side 1. Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent 2015 06-12-2015 side 1. Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13. 06-12-2015 side 1 Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13. Der er mange oplevelser i livet, og jo ældre man bliver, jo mere har man været med til. Også som præst har jeg fået lov til

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31 1 1.søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 7. juni 2015 kl. 10.00. Koret Voices fra Sct. Pauli kyrka, Göteborg medvirker. Salmer: 745/434/685,v.4/614,v.1-5// 614,v.6-9/439/41/13. Åbningshilsen Hjertelig

Læs mere

Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN

Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN Mozarts liv I dette hæfte kan du arbejde med et lille musikværk, som hedder Eine kleine Nachtmusik. Musikværket er skrevet af en komponist, der hedder Wolfgang

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis

Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis For ikke meget mere end et år siden stod jeg på en intensiv afdeling på Kolding sygehus sammen med min familie, vi stod omkring min bedstefar, vi havde

Læs mere

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst 15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst Når vi ser en film eller læser en rigtig god bog, sker der tit det, at vi kommer til at identificere os med en af figurerne. Det er som regel den, vi synes

Læs mere

falder i ny overenskomst

falder i ny overenskomst Å R S S T Æ V N E Kravet om salmenumre 48 timer før en tjeneste falder i ny overenskomst FPO forventes i nær fremtid at underskrive den nye overenskomst med Kirkeministeriet. Det vil medføre en række ændringer

Læs mere

Carl Nielsen - 1865-1931

Carl Nielsen - 1865-1931 Kirkens aktiviteter af Torben Møllenbach Teatertur Teaterturen sidste år var en fantastisk tur ud i det moderne teater med fantastisk flot skuespil i to små stykker af Samuel Beckett. I skrivende stund

Læs mere

September 2014. Kirkeblad for Nr. Herlev Kirke og sogn. Koncert og Rock-gudstjeneste Småkagebager søges

September 2014. Kirkeblad for Nr. Herlev Kirke og sogn. Koncert og Rock-gudstjeneste Småkagebager søges September 2014 Kirkeblad for Nr. Herlev Kirke og sogn Koncert og Rock-gudstjeneste Småkagebager søges Forårets konfirmander For gavernes skyld? 44 nye konfirmander tjekkede sammen med deres forældre ind

Læs mere

Jeg vil se Jesus -2. Natanael ser Jesus

Jeg vil se Jesus -2. Natanael ser Jesus Jeg vil se Jesus -2 Natanael ser Jesus Mål: Skab forventning til Jesus i børnene. Gennem undervisningen vil vi se på, hvordan Natanael møder Jesus, og hvad det gør i ham, og vi vil se på, hvordan vi kan

Læs mere

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag Appetizer: Simon Spies blev engang spurgt om han foretrak at være fattig eller rig, og han svarede: Ja, livet kommer jo ikke an på penge, og jeg har prøvet begge dele, men jeg vil til enhver tid foretrække

Læs mere

Vejledning om tilrettelæggelse af arbejdstid for overenskomstansatte kirkefunktionærer. Udarbejdet af Ministeriet for Ligestilling og Kirke

Vejledning om tilrettelæggelse af arbejdstid for overenskomstansatte kirkefunktionærer. Udarbejdet af Ministeriet for Ligestilling og Kirke Vejledning om tilrettelæggelse af arbejdstid for overenskomstansatte kirkefunktionærer Udarbejdet af Ministeriet for Ligestilling og Kirke Indledning: I forbindelse med indgåelsen af overenskomster og

Læs mere

16. søndag efter trinitatis, den 20. september 2015 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Luk 7,1-17 Salmer: 739, 434, 305, 148, 349, 467, 728 v.

16. søndag efter trinitatis, den 20. september 2015 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Luk 7,1-17 Salmer: 739, 434, 305, 148, 349, 467, 728 v. 1 16. søndag efter trinitatis, den 20. september 2015 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Luk 7,1-17 Salmer: 739, 434, 305, 148, 349, 467, 728 v.3-4, 560 Gud, lad os leve af dit ord som dagligt

Læs mere

Prædiken Påskedag Klostermarkskirken den 5/4 2015 kl. 10

Prædiken Påskedag Klostermarkskirken den 5/4 2015 kl. 10 Prædiken Påskedag Klostermarkskirken den 5/4 2015 kl. 10 Salmer: 408 218 236 --- 224 439 247 234 Læsninger: Sl 118,19-29; 1. Kor 5,7-8; Mark 16,1-8 Påskemorgen er opstandelse, op at stå, åbne døre, håb,

Læs mere

Henrik. September 2008 Side 3

Henrik. September 2008 Side 3 Der er mennesker, der har brug for dig - og måske har du brug for dem! Flere i vores fællesskab oplever at timerne bliver lange, når den ene dag efter den anden går uden at tale med nogen. For dem er det

Læs mere

Birgit Lundholm Jensen. Jytte Abildstrøm og Hune kirkes kor. Arne Mumgaard, domprovst. Søren Lodberg Hvas, biskop. Kl. 10.30 Kristian G.

Birgit Lundholm Jensen. Jytte Abildstrøm og Hune kirkes kor. Arne Mumgaard, domprovst. Søren Lodberg Hvas, biskop. Kl. 10.30 Kristian G. Nyhedsbrev fra Hunne sog Nr. 6. Juni-Juli 2014 Dato: Dagen navn Hune Kl. Prædikant: Rødhus kl. Prædikant: Den 22. juni 1. søndag 14.30, kl. ca. 16 sommermøde i Kirkeladen Birgit Lundholm Jensen Jytte Abildstrøm

Læs mere

PRÆDIKEN 2.PÅSKEDAG 25.APRIL 2011 AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL Tekster: Sl.22,22b-32; Ap.G.10,34-41; Luk.24,13-35 Salmer: 237,233,224,244,235

PRÆDIKEN 2.PÅSKEDAG 25.APRIL 2011 AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL Tekster: Sl.22,22b-32; Ap.G.10,34-41; Luk.24,13-35 Salmer: 237,233,224,244,235 PRÆDIKEN 2.PÅSKEDAG 25.APRIL 2011 AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL. 10.15 Tekster: Sl.22,22b-32; Ap.G.10,34-41; Luk.24,13-35 Salmer: 237,233,224,244,235 Bliv hos os med din Ånd til stede, O mester, hver en

Læs mere

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375 19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; 318-164; 67 (alterg.); 375 Lad os alle bede! Kære Herre Jesus, vi beder dig: Giv du os øjne, der kan se Din herlighed,

Læs mere

KIRKENYT PADESØ SOGN. Orgelindvielse den 20. september. 17. årgang Efteråret 2015 Nr. 4

KIRKENYT PADESØ SOGN. Orgelindvielse den 20. september. 17. årgang Efteråret 2015 Nr. 4 KIRKENYT PADESØ SOGN 17. årgang Efteråret 2015 Nr. 4 Orgelindvielse den 20. september Projekt nyt orgel Høstgudstjeneste med orgelindvielse og frokost I juni kom det nye orgel så på plads i Padesø Kirke.

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

20.s.e.trin. II. Strellev

20.s.e.trin. II. Strellev For nogen tid siden var det meget moderne at iføre sig en ja-hat. Når man har en ja-hat på, så fokuserer man på muligheder frem for begrænsninger. Man kalder problemer for udfordringer, for man kan klare

Læs mere

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang Prædiken til 22. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 478 Vi kommer til din kirke, Gud op al den ting 675 Gud vi er i gode hænder Willy Egemose 418 - Herre Jesus kom at røre 613 Herre, du vandrer forsoningens

Læs mere

Helliget Gud. Huskevers: For mine øjne har set din frelse for alle folk (Luk 2,30-31)

Helliget Gud. Huskevers: For mine øjne har set din frelse for alle folk (Luk 2,30-31) LEKTIE År B 1. kvartal Lektie 7 Helliget Gud Ugens tekst og referencer: Luk 2,21-38. Den Store Mester, kap. 5. Huskevers: For mine øjne har set din frelse for alle folk (Luk 2,30-31) Hovedformålet er,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2015. 25-12-2015. side 1. Prædiken til Juleaften 2015. Tekster. Luk. 2,1-14

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2015. 25-12-2015. side 1. Prædiken til Juleaften 2015. Tekster. Luk. 2,1-14 side 1 Prædiken til Juleaften 2015. Tekster. Luk. 2,1-14 For af den nåde er I frelst ved tro. Og det skyldes ikke jer selv, gaven er Guds. De ord kan sættes som overskrift over julen. Gaven er Guds. Julen

Læs mere

Nyhedsbrev. august september oktober

Nyhedsbrev. august september oktober Nyhedsbrev august september oktober Gudstjenester i Jerne og Skads Kirke J - JERNE KIRKE S - SKADS KIRKE Søndag den 2. august 9. søndag efter Trinitatis Søndag den 27. september 17. søndag efter Trinitatis

Læs mere

Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173

Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173 1 Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl. 10.00. Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173 Åbningshilsen Fastelavns søndag. Vi skal ikke slå katten af tønden i formiddag, det sker efter

Læs mere

Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække Salmer DDS 712: Vær velkommen, Herrens år DDS 726: Guds godhed vil vi prise - -

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 7/4-2013 kl. 11.00 1. søndag efter påske Tema: Thomas Tvivleren HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 736 Den mørke nat forgangen

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3. s. e. påske 20. Konfirmation Bording kirke. Tekst: Johs. 14,1-11. En vej gennem livet. I dag er vi samlet til konfirmation, i glæde, forventning og med

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Læringsspørgsmål til de 15 sange. 10. Hvilken del af sangen synes du bedst om eller mindst om? Hvorfor?

Læringsspørgsmål til de 15 sange. 10. Hvilken del af sangen synes du bedst om eller mindst om? Hvorfor? Læringsspørgsmål til de 15 sange Askepot 1. Hvorfor er det figuren Askepot, der er hovedperson? 2. Hvad er Askepots drøm? 3. Hvad er Askepots virkelighed? 4. Hvad vil Shu- Bi- Dua gerne fortælle med denne

Læs mere

KIRKENYT PADESØ SOGN. Påske i Padesø Kirke. 16. årgang Foråret 2014 Nr. 2

KIRKENYT PADESØ SOGN. Påske i Padesø Kirke. 16. årgang Foråret 2014 Nr. 2 KIRKENYT PADESØ SOGN 16. årgang Foråret 2014 Nr. 2 Påske i Padesø Kirke Kirkegang i Padesø Kirkerne er tomme, der kommer ingen. Det er en udtalelse, man ofte hører i medierne, men det er jo i langt de

Læs mere

Kirkeblad for Hjerm Sogn

Kirkeblad for Hjerm Sogn Kirkelig vejviser Sognepræst: Jonas Serner-Pedersen Kirkevej 9, 7560 Hjerm tlf. 97 46 41 14 mail: jjs@km.dk Menighedsrådsformand: Robert Stoltenberg Højgårdsparken 90, 7560 Hjerm tlf. 97 46 50 52 mail:

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

Juleaften II Sct. Pauls kirke 24. december 2015 kl Salmer, trykte: 94/119// Hvad er det, der gør jul til noget særligt /104/121

Juleaften II Sct. Pauls kirke 24. december 2015 kl Salmer, trykte: 94/119// Hvad er det, der gør jul til noget særligt /104/121 1 Juleaften II Sct. Pauls kirke 24. december 2015 kl. 14.30. Salmer, trykte: 94/119// Hvad er det, der gør jul til noget særligt /104/121 Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 2,1-20 Bøn. Lad os bede!

Læs mere

Herning Nordre og Søndre Provstier. Kontaktperson

Herning Nordre og Søndre Provstier. Kontaktperson Kontaktperson Dagsorden for holdundervisning Præsentation - kontaktperson Kontaktpersonens ansvarsområder og opgaver Lovgivning Overenskomster og organisationsaftaler Hvor er der hjælp at hente? Gruppeopgave

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

100 sal 100 salmer me r ISBN 978-87-7457-790-4 9 788774 577904 omslag nodebog_final.indd 1 22/01/2016 08.43

100 sal 100 salmer me r ISBN 978-87-7457-790-4 9 788774 577904 omslag nodebog_final.indd 1 22/01/2016 08.43 100 salmer 100 salmer Et salmebogstillæg Indhold Forord s. 9 Salmerne Årstidens salmer 800 Det var så forunderlig klart i nat s. 12 Vinter 801 En morgenstund med sne i byens gader s. 14 Vinter 802 Når

Læs mere

Nr.4. april. 2015. Kl. 14.00. Kl. 16.00. Kl. 19.00. Kl. 19.00. Kl. 10.30. Dato: Dagen navn Hune Kl. Prædikant Rødhus kl.

Nr.4. april. 2015. Kl. 14.00. Kl. 16.00. Kl. 19.00. Kl. 19.00. Kl. 10.30. Dato: Dagen navn Hune Kl. Prædikant Rødhus kl. Nyhedsbrev fra Hune sogn Nr.4. april. 2015 Dato: Dagen navn Hune Kl. Prædikant Rødhus kl. Prædikant: Søndag den 29. marts Palmesøndag Kl. 10.30 Birgit Lundholm, Onsdag den 1. april Kirkevært i kirken Kl.

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

MIN. kristendom fra top til tå MINI KATEKISMUS MARIA BAASTRUP JØRGENSEN. ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN

MIN. kristendom fra top til tå MINI KATEKISMUS MARIA BAASTRUP JØRGENSEN. ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN MARIA BAASTRUP JØRGENSEN ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN KATEKISMUS kristendom fra top til tå MIN MINI NÆSE FOR SKABELSE Første Mosebog kapitel 1 og 2 Engang var der ingenting, kun mørke og stilhed. Verden

Læs mere

Husk at vi de 4 søndage i juli har fælles gudstjenester med Baptistkirken på Vindingevej 32.

Husk at vi de 4 søndage i juli har fælles gudstjenester med Baptistkirken på Vindingevej 32. Fredag den 10. juli vil Vibeke Vang og Jan Kristoffersen sige ja til hinanden. Det sker i Roskilde Frikirke kl. 15.00. Kom og være med til denne vigtige begivenhed i Vibekes og Jans liv. Efter vielsen

Læs mere

Bibelen er en gammel bog... 149 Blomstre som en rosengård... 74 Bogen om Jesus... 148

Bibelen er en gammel bog... 149 Blomstre som en rosengård... 74 Bogen om Jesus... 148 Alfabetisk register A Adventskransen nu vi tænder................................ 65 All night, all day.......................................... 226 Alle, både høj og lav......................................

Læs mere

Korstævne 2010. Nr. 3, 2010

Korstævne 2010. Nr. 3, 2010 Korstævne 2010 Nr. 3, 2010 Læs i Pulsen: s.1 Korstævne 2010 s.2 De nye instruktører s.3 Generalforsamling s.4 Årsregnskab s.5 Nyt korhæfte s.6 Tillæg til den danske sangskat s.7 Løgumklostersangbogen s.8

Læs mere

Målsætninger, aktivitets- og handleplan for Rindum Kirke

Målsætninger, aktivitets- og handleplan for Rindum Kirke Målsætninger, aktivitets- og handleplan for Rindum Kirke 2011 Mission Rindum Kirkes opgave er at forkynde det kristne budskab i mødet med mennesker der, hvor de er, og samtidig være tro over for kirkens

Læs mere

VINDBLÆS FRISKOLE MUSIKSKOLEN 2010/2011

VINDBLÆS FRISKOLE MUSIKSKOLEN 2010/2011 VINDBLÆS FRISKOLE MUSIKSKOLEN 2010/2011 Musikskole 2010-2011 Vi byder endnu engang alle hjertelig velkommen til endnu et år på Vindblæs musikskole. Vi ser frem til at møde eleverne i både sammenspil- og

Læs mere

Gud taler til mennesker -1

Gud taler til mennesker -1 Gud taler til mennesker -1 Gud taler til børn Mål: Børnene opdager, at Gud taler til mennesker og deler sine hemmeligheder med dem, der søger ham, ærer ham og holder sig tæt til ham. Børnene får forståelse

Læs mere

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel Juledag 2014 Af sognepræst Kristine S. Hestbech Livet har en begyndelse og en ende. Sådan er det, når man ikke tror på reinkarnation hvor alt går i ring, men tror på at livet er så ukrænkeligt og værdigt

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Joh 5,1-15

Evangeliet er læst fra kortrappen: Joh 5,1-15 1 14. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 28. august 2016 kl. 10.00. Salmer: 443/30/428/508//5/439/319/427 Åbningshilsen Hvad skal denne gudstjeneste handle om? Om at rykkes ud af selv og slå

Læs mere

Referat Menighedsrådsmøde Bellahøj-Utterslev menighedsråd Onsdag den 21. maj 2014 kl. 16 19.

Referat Menighedsrådsmøde Bellahøj-Utterslev menighedsråd Onsdag den 21. maj 2014 kl. 16 19. Referat Menighedsrådsmøde Bellahøj-Utterslev menighedsråd Onsdag den 21. maj 2014 kl. 16 19. Det fælles kirkekontor Frederikssundsvej 125 A 2700 Brønshøj Tlf. 38 28 55 58 21.05.2014 Indkaldte: Lis Lynge,

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Workshop Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Kirkens Korshær i Aarhus og Diakonhøjskolen indbyder til en ny, årlig konference om kirkens sociale ansvar. Konferencen henvender sig til alle

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

4. søndag i advent II Sct. Pauls kirke 20. december 2015 kl. 10.00. Salmer: 123/90/76, v.1 og v.7/78//86/439/71/93

4. søndag i advent II Sct. Pauls kirke 20. december 2015 kl. 10.00. Salmer: 123/90/76, v.1 og v.7/78//86/439/71/93 1 4. søndag i advent II Sct. Pauls kirke 20. december 2015 kl. 10.00. Salmer: 123/90/76, v.1 og v.7/78//86/439/71/93 Åbningshilsen Den sidste søndag inden jul. Fire lys tændt, fylde, klar. Ja, og risengrød

Læs mere