Årsberetning 2009 Skov- og Naturstyrelsen Midtjylland

Transkript

1 Årsberetning 2009 Skov- og Naturstyrelsen Midtjylland

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Natur... 4 Naturprojekter... 4 Naturpleje... 7 Pleje af fortidsminder... 9 Friluftsliv... 9 Faciliteter for publikum... 9 Naturcentre Projekter Naturvejledning Arealdrift Skovdrift Biproduktion Jagt og vildtpleje...17 Myndighedsopgaver Jagt- og vildtforvaltningsloven Skovloven Lidt forskelligt Bilag

3 Indledning Året 2009 stod i økonomiens tegn. Finanskrise afløst af økonomikrise betød faldende priser på træ og dermed et ekstraordinært underskud i 2008 på ca. 3 mill. kr. Underskuddet blev dækket af et lån, som skulle tilbagebetales i Her ud over skulle der findes besparelser på yderligere ca. 3 mill. kr. Den samlede økonomiske stramning på ca. 6 mill. kr. i forhold til 2008 er stort set gennemført ved en indtægtsforøgelse via øget hugst (ca. 3 mill. kr.) og ved besparelser gennem mindskede aktiviteter indenfor naturpleje (godt 1 mill. kr.) og publikumsaktiviteter (knap 2 mill. kr.). Nettoresultatet er således forbedret fra en skattefinansiering af vore aktiviteter på 14,3 mill. kr. i 2008 inkl. et lån på 3 mill. kr. til en skattefinansiering på 8,5 mill. kr. i 2009 svarende til knap 10 kr. pr skovbesøg eller ca. 40 kr. pr borger inden for vores geografi. Uagtet den stramme økonomi er der gennemført en væsentlig indsats for at forbedre og pleje naturen, hvor der har været fremdrift i de fire store naturgenopretningsprojekter og hvor der bl.a. er sat flere græsningsprojekter med får og geder i værk. Den Midtjyske Blomst som er visionen om forøgede oplevelsesmuligheder i det midtjyske er begyndt at vokse. Der er grøde i en række større projekter som søges realiseret i samarbejde med kommuner, interesseorganisationer og ikke mindst brugere: Brokholm Naturcenter blev i samarbejde med Skive Kommune indviet i foråret 2009 og mere end mennesker har benyttet stedet i årets løb. Nye naturskoleaktiviteter er startet op i Borbjergdelen af Feldborg Nørreskov og i Kompedal i samarbejde med henholdsvis Holstebro Kommune og Silkeborg Kommune. Tinkerdal Besøgssted er etableret og under udvikling i et samarbejde med Holstebro Kommune og lokale borgere fra Skave og Hogager. Der er gennemført nye oplevelsesmuligheder som Musik i Skoven og Gymnastik og Teater i Skoven, og der har bl.a. været afholdt en række naturvejledningsarrangementer som følge af det store skred i Søby med over besøgende. Der har endvidere i årets forløb været fokus på at reducere skader fra krondyr på nabomarker til enhedens skov- og naturarealer. Der er således givet væsentlig flere tilladelser til regulering af kalv i august. Afskydningen på enhedens arealer er også øget fra ca. 180 i 2008/09 til godt 300 i 3009/10. Hertil kommer, at vi er godt i gang med etablering af vildtvenlig skovdrift i bl.a. Gludsted for herigennem at øge fødegrundlaget. Alt i alt et økonomisk stramt år, hvor det alligevel ved bl.a. gennem samarbejde og forståelse hos vore samarbejdspartnere er lykkedes at nå i mål med de planlagte resultater. Der skal derfor lyde en stor tak til vore samarbejdspartere! Poul Ravnsbæk Skovrider 3

4 Natur Naturprojekter Inden for rammerne af Regeringens Natur- og Vandmiljøindsats er der arbejdet med at projektere fire naturgenopretningsprojekter såkaldte miljømilliard projekter til et budget på i alt ca. 100 mill. kr. Projekterne organiseres med en styregruppe bestående af Skov- og Naturstyrelsen Midtjylland og pågældende kommune og en følgegruppe bestående af repræsentanter for lodsejerne og de organisationer, der indgår i kommunernes grønne råd og relevante bruger- og borgerforeninger. Grynderup Sø i Skive kommune Det største er et sø-projekt (140 ha) med genopretning af Grynderup Sø på Nordøst Salling på et areal, der inkl. enge (283 ha) omfatter ca. 423 ha. Området anvendes i dag til ekstensiv græsproduktion og afgræsning. Området vil få stor betydning for tilbageholdelse af kvælstof og fosfor, genskabelse af den naturlige hydrologi samt udvikling af et naturligt plante- og dyreliv, ikke mindst fuglelivet. Det kommende naturområde vil blive åbnet for offentligheden ved etablering af flg. rekreative foranstaltninger: Trampesti langs projektgrænsen, og cyklerute på eksisterende veje og jernbanesti suppleret med enkelte markveje. Bro over pumpekanalen i områdets nordlige del. Udsigtstårne mod syd (1 stk) og langs vestsiden (2 stk). P-pladser mod øst (2 stk), vest (2 stk) og nord (1 stk). Opholdsareal mod NV (1 stk) og primitiv overnatning mod nord (1 stk). Grynderup Sø Fremdrift i 2009: I foråret blev der i Durup Hallen afholdt et møde i hht. Århus Konventionen. Mødets afholdelse er et krav til alle større projekter, og formålet er at give alle en mulighed for at blive gjort bekendt med projektet og evt. kommentere dette. Der var generelt støtte til projektet. Ligeledes i foråret afholdte Direktoratet for FødevareErhverv, som gennemfører jordfordelingen, en ønskerunde på Durup Hotel. Her fik alle involverede lodsejere en orientering om, hvordan forholdene på deres ejendom (f.eks. fugtighedsforholdene) vil blive efter projektgennemførelsen, og de fik mulighed for at fremkomme med ønsker til, hvilke arealer, de måtte ønske, i forbindelse med jordfordelingen. Styre- og arbejdsgrupperne vedtog en plan for de rekreative foranstaltninger (hvor skal de enkelte foranstaltninger placeres). Skov- og Naturstyrelsen har genvurderet projektgrænsen på baggrund af bl.a. nye kort. 4

5 Skov- og Naturstyrelsen har været i kontakt med de nabolodsejere til projektområdet, som har givet udtryk for, at projektet vil forårsage problemer for deres ejendomme, f.eks. afledning fra septiktanke. Der af været afsagt foreløbig jordfordelingskendelse i efteråret. Her byttede ca. 100 ha arealer ejere. Der blev igangsat en ny jordfordeling med skæringsdato den 1. december Rosborg Sø i Viborg Kommune Projektet omfatter et ca. 75 ha stort tidligere søområde i den vestlige del af det militære areal Finderup Øvelsesplads. Området har efter en mislykket afvanding i 1930 erne udviklet sig til et stort sammenhængende område med rigkær, kildevæld og hængesæk, som er voksesteder for en række sjældne og udryddelsestruede arter. Omkring den tidligere sø findes skrænter med hede og overdrev. Hele området er udpeget som et Habitatområde med specielt ansvar overfor kildevæld og rigkær samt planten Gul stenbræk og odderen. Området er stærkt tilgroet med speciel pil, hvis skyggevirkninger er uforenelige med bevarelsen af de lyskrævende og truede plantearter. Naturgenopretningsprojektet omfatter fjernelse af pil, yderligere åbning af området for offentligheden og forbedring af færdselsmulighederne bl.a., ved at etablere gangbro over fugtige områder og opsætning af bænke. Rosborg Sø Fremdrift i 2009: Det blev besluttet, at pilene skulle forsøges fjernes ved gedeafgræsning, som skal gennemføres som et forsøg i vinteren på et mindre areal. Hele arealet skal afgræsses af kreaturer om sommeren. I efteråret blev forsøgsarealet indhegnet, og der blev udsat 5 geder. Når sneen er forsvundet, skal der yderligere udsættes geder. Forsøget skal evalueres i foråret Geder på arbejde ved Rosborg Sø 5

6 Vorgod og Fjederholt Å i Herning Kommune For begge vandløb arbejdes med flg. projekter: - udbedring/ etablering af gydebanker - etablering af fælles afgræsning - etablere lokale vådområdeprojekter - etablere stiforløb og P-pladser. For Vorgod Å (ca. 6 km) arbejdes herudover med flg. projekter: - gensnoning af en del af vandløbet - hævning af vandstanden i dele af ådalen Vorgod Å projektet Fjederholt Å projektet For Fjederholt Å (ca. 16 km) arbejdes herudover flg. projekter: - fjernelse af opstemningerne ved Kideris og Kølkær Fiskeri - fjernelse af okker fra 4-5 sidetilløb Projekterne vil for betydning for fjernelse af kvælstof, fosfor og okker samt forbedre levevilkårene for planter og dyr, specielt fisk. Projekterne har ligeledes betydning for habitatområderne Skjern Å og Ringkøbing Fjord. Der er fælles styre- og følgegruppe for de to projekter. Fremdrift i 2009 for Vorgod Å projektet: Herning Kommune har som supplement fået tildelt midler fra VMPIIIvådområdeprojektordningen, som administreres af Direktoratet for FødevareErhverv. Det er besluttet, at projektet skal starte med at gennemføre en jordfordeling Fremdrift i 2009 for Fjederholt Å projektet: Projektet har fået mulighed for at købe Kølkær Fiskeri. Købsforhandlingerne for dette og Kideris Fiskeri er igangsat. Købet af Kølkær Fiskeri har betydet, at projektet har måttet omformuleres, idet der nu ikke længere var midler til alle de ønskede delprojekter. Styregruppen har derfor vedtaget, at delprojekt etablering af fælles afgræsning ikke skal gennemføres. LIFE projekt højmose. Omfatter Søndre og Nordre Boest Mose i Palsgård skov, habitatområde nr

7 Der er i 2009 nedskåret genvækst af birk og foretaget retablering af spærringer i grøfterne, som anvendes af krondyrene som overgange. Udviklingen specielt i Søndre Boest Mose tegner fortsat lovende med en ikke ubetydelig vækst i spagnum dannelsen. Heder i Nørlund Plantage. Der er i 2009 udarbejdet LIFE projekt for genopretning af hederne i Nørlund Plantage (del af habitatområde nr. 64). Projektet forventes godkendt af EU i 2010 med start 1. januar 2011 og skal gennemføres indenfor en 5 årig periode. Projektet har til formål at vende udviklingen med tilgroningen af græsser, der optræder invasivt, er et problem for hedetyperne. Det drejer sig om dominans af bølget bunke og især blåtop. Næringsstofbelastning med kvælstof fra luften og en gennem årene oparbejdet tyk lyngtørv på de tørre heder har givet optimale forhold for lyngens bladbille som i de senere år har været en meget alvorlig trussel for hederne og indsatsen vil blandt andet været rettet mod reduktion af lyngtørven for at sikre hedernes fortsatte eksistens i Nørlund plantage. Naturpleje Plejeaftaler, enheden har ca. 75 forpagtningsaftaler med henblik på afgræsning af hovedsageligt enge og overdrev. Græsningen sker hovedsageligt med kødkvæg af blandet race, der anvendes kun i mindre omfang får og heste. Der er i 2009 opstartet et forsøg med geder til naturpleje på vådområde for bekæmpelse af pilekrat. Gederne æder gerne bark og træopvækst. Forsøget vil blive fulgt i 2010 og det vil blive vurderet om geder fremover kan have en mere aktiv rolle i naturplejen på især vådområder. Heder, der var igen et massivt angreb af lyngens bladbille på enhedens hedearealer og som angivet ovenfor er en meget alvorlig trussel mod hedernes fortsat eksistens. Hedehøster i gang i Gludsted Plantage På Kolpendal hede, ca 125 ha, i Gludsted Plantage er opsat 8 km hegn og afgræsning med 200 får er igangsat. Øst for A13 er der i de gamle læbælter på heden anvendt hedehøster med efterfølgende jordbearbejdning, som forberedelse til punkt afbrændinger i Moser, tilladelse til afspærring af afløb og lukning af grøfter i Ulvemosen i Nørlund Plantage er indhentet og arbejdet vil blive udført august Der er givet tilladelse til afgræsning med får/geder på højmoseresten på nordsiden af Bølling sø, som vil blive iværksat i Opvæksten af birk på højmoseresten er så massiv at det er nødvendigt at tage dyrene til hjælp i plejen på højmosen for at reducere opvæksten af birk og fastholde en lysåben højmoserest. 7

8 Enge og strandenge, der er blevet slået opvækst, lysesiv og rørskov langs søbredder i Geddal, Spøttrup, Brokholm og Bølling søer. På de mest våde arealer er slåning foretaget med ombygget rørhøster, som med sine ballon dæk kan færdes på blødbundsarealer uden at sporkøre disse. Randområdet mellem engene og det åbne vand kaldes for blå bånd, som er meget vigtigt for vadefuglenes unger, som søger føde her, ligeledes er det vigtigt for gæslingerne, at de har let adgang fra vandfladen til engene. Slåning og græsning giver optimale forhold for flora og fauna. Der afgræsses ca. 400 ha enge og strandenge på enhedens arealer. Søkøer i Brokholm Sø Overdrev, enheden har ca. 600 ha overdrev og potentiel overdrev, som er under afgræsning med ca 600 kreaturer. Der er opsat 13 km nyt hegn og knust uønsket opvækst, som gyvel og selvsået træopvækst på ca. 30 ha Naturplejere på arbejde på Fur Søer, der er ved afløbet fra søer i Haunstrup Brunkulsleje til Rimmerhusbæk, som løber ud i Skjern Å, anvendt ca. 250 tons hydratkalk for at hæve afløbsvandet fra PH 2,7 til ca 7,0 Vandhuller, flere mindre vandhuller i Sjørup Skov er blevet frilagt for at forbedre levestederne for flora og fauna både i vandet og i randzonen. 8

9 Pleje af fortidsminder 2009 bød på lidt af en sensation idet der, på Bøgevej i Stendal Plantage, blev fundet en granitsten med indhugget kors. Kulturarvsstyrelsen er orienteret om fundet og vil registrere stenen som et fredet fortidsminde. I 2009 blev omkring 50 gravhøje plejet ved slåning af uønsket opvækst. Af større plejeopgaver kan nævnes kraftig tynding af træopvækst omkring højgruppe i Stendal Plantage. Friluftsliv Faciliteter for publikum Ved Bølling Sø gjorde vi de mange gangbroer skridsikre ved at montere geo net, det var lidt et forsøg, og indtil nu har det fungeret absolut tilfredsstillende. Samarbejdet med Hoager og Skave Borgerforening samt Holstebro Kommune, der påbegyndtes i 2008 fortsatte i 2009 Omkring besøgsstedet Tinkerdal var der flere opgaver der trængte sig på op til skovens dag: Tæt ved den nyopførte Shelterborg blev der etableret en parkeringsplads og der blev ført vand frem, til publikums brug. Ved shelteren blev der opsat grillsted samt et antal borde med bænke. Arealet omkring shelteren blev stødryddet og tilsået med græs. På den anden side af legepladsdalen blev der ligeledes ryddet et areal hvorpå, der blev rejst en flot grillhytte. Shelterborg ved Tinkerdal 9

10 Efterfølgende er der etableret stenfaskine langs tagdryppet og belagt gulvet med granitskærver. I den nærliggende hundeskov der blev etableret i 2008, opførtes en hundemotionsbane, der ligeledes stod klar til indvielse på skovens dag i maj. Ved Hogager Dam resulterede samarbejdet med Hogagerborgerne i en Parkeringsplads ved den offentlige Hogager Vej, Rundt om dammen ryddede vi granerne og tyndede kraftigt i birketræer så solen igen kan skinne på vandfladen. På østsiden af dammen opsattes borde og bænke og der anlagdes et bålsted med grillrist. Ved dammens nordende fik vi ryddet en lille bakke, så der er et sted hvor små børn kan kælke i tilfælde af sne. I forbindelse den årlige legeplads gennemgang med vores eksterne legepladskonsulent, blev de ting, der blev påpeget som problemer udbedret straks efter. Rutinen er fortsat at alle pladser tilses kritisk hver uge i højsæsonen, her udbedres evt. opståede skader på redskaber om muligt, ellers nedtages det beskadigede redskab. Et par hærværks episoder mod et par toiletter krævede nyindkøb, men ellers har nyanskaffelser i 2009 været beskedne. Heldigvis var der fra 2008 et vist lager af borde, bænke, kærneegestolper, kærnelærk, skiltematerialer, legeplads fittings m.m. så vi kunne fortsætte kampagnen med at få udskiftet nedslidte faciliteter. Omkring 30 gamle bord/bænkesæt er i sommerens løb erstattet af nye. Herudover bestod sommerens og efterårets publikumsarbejder udelukkende af drift af de eksisterende anlæg og faciliteter. Naturcentre Naturcenter Brokholm Der har i alt været 251 besøg fra skoler og institutioner, heraf har 212 haft naturvejledning. I løbet af 2009 har 4563 børn og 936 voksne i alt 5499 personer besøgt Naturcenter Brokholm ved bestilte besøg I alt har 19 forskellige skoler ud af 22 mulige og 16 institutioner ud af 21 mulige fra Skive Kommune Der er tale om en stigning i besøgstallet på 50 % set i forhold til Den store interesse for naturcentret tænkes grundet i de nye bygninger samt den øgede omtale og markedsføring bl.a. gennem Skive Seminarium og skole- og institutionsadministrationen i Skive Kommune. Foreninger som Stjene OBS Salling, Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Naturfredningsforening, motions-, ride- og svømmeforeninger, spejdere samt Friluftsrådet har benyttet sig af tilbuddet om at bruge de nye lokale til møder og arrangementer. Foreningen Stjerne OBS Salling holder fra september til maj åbne møde den først onsdag aften i måneden. Ca. 30 mennesker kom til hvert aftensarrangement i I foråret blev de nye bygninger færdige og taget i brug umiddelbart efter den store festlige indvielse den 27. maj. Undervisningsmateriale fra det gamle stuehus blev flyttet ind i det nye undervisningslokale og feltudstyr og andet grej flyttede ind i grejbank og garage. Udstillingen om Brokholm Sø, der var taget ned fra de gamle bygninger blev genopstillet i det nye natur- og udstillingsrum. Stjeneobservatoriet blev færdigt og taget i brug ved indvielsen. Bålhytten, der tidligere stod i haven tæt på centret, blev flyttet op i Havbjerg Skov ved p-pladsen med udsigten over Gåsemosen. De 3 store sheltere, der tidligere stod i den nordlige ende af Havbjerg Skov blev flyttet, således at de nu står på en stor lys plads i Havbjerg Skov ligeledes tæt på p-pladsen med udsigten over Gåsemosen kun 700 meter fra naturcentret. 10

11 20 faste poster er placeret i Havbjerg Skov og mere end 700 børn har løbet enten den korte eller den helt lange rute rundt i skoven. Opgaver til placering på posterne er udfærdiget som et skovens dyr løb for mindre børn. GPS koordinater på alle posterne er undervejs. I forbindelse med julearrangementet for de mindre børn blev den gamle frøsti på 1 km. tæt ved centret lavet om med andre 16 poster med opgaver og gode historier. Nybyggeri på Naturcenter Brokholm De nye bygninger og faciliteter i skoven har givet mulighed for at flere brugergrupper har benyttet centret samtidigt. Naturcenter Koutrupgård Naturcenter Koutrupgård fungerer i henhold til indgåede samarbejdsaftaler som naturskole for skolerne i Hedensted-, Vejle- og Ikast-Brande Kommuner. I 2009 er gennemført 150 arrangementer med i alt 3724 deltagere fordelt på 320 voksne og 3404 børn. I 2009 har naturskolen iværksat en række nye tiltag. Der er gennemført en del aktiviteter med fokus på motion og sundhed i naturen. Det omfatter en vifte af aktiviteter, bl.a. crossfit, GetMoving, GPSskattejagt, teambuilding, forskellige former for friluftsliv og fysiske udfordringer, som kan sættes sammen til en alternativ idrætsdag i naturen. Der er endvidere monteret kraftige net i 3, 6 og 9 meters højde mellem en gruppe af høje bøgetræer. Nettene kan anvendes af grupper eller mindre klasser til både undervisning, ophold, spisning og overnatning. Naturligvis er eleverne iført klatresele og sikkerhedsline. Der er langt ned Der er desuden gennemført pilotprojekter med anvendelse af iphones i undervisningen. En iphone kan bruges som GPS til at få eleverne de rigtige steder hen i naturen. Den kan rumme informationer, 11

12 instruktioner og opgaver. Den kan bruges til informationssøgning på nettet samt til at lave notater på eller til fotografering, film- og lydoptagelse. Eleverne kan sende alt der gemmes på telefonen til deres egen adresse, ligesom al kommunikation mellem den enkelte iphone og naturskolens PC-er kan gemmes og videresendes til klassens hjemskole. Koutrupgård Shelterplads er benyttet mindst 34 dage primært til overnatning af især skoleklasser og spejdergrupper. Den nærliggende primitive overnatningsplads, der især benyttes af Hærvejens cyklister og vandrere, har formentlig haft små 1000 gæster. Naturcenter Damhus Naturcenter Damhus kan i kraft af en samarbejdsaftale med Ikast-Brande Kommune benyttes af kommunes skoler og institutioner. I 2009 har der været tale om ca. 105 besøgsdage. 29 af disse har været forskellige skoleklasser eller institutionsgrupper. Resten af dagene er det en lokal børnehave fra Brande, der er fast bruger af stedet 3 dage ugentligt i vinterperioden. Skønsmæssigt er der i alt tale om ca besøgsdage. Løvbakke Naturcenter Løvbakke Naturcenter drives af Herning Kommune i bygninger og på arealer, der hører under SNS-Midtjylland. Naturcentret har i 2009 haft besøg af 1935 voksne og 3615 børn, i alt 5550 besøgende. Kompedallejren Silkeborg Kommune har af SNS-Midtjylland lejet Kompedallejren og overladt det til Foreningen Kompedal at drive den som en slags naturlejrskole. I 2009 var der 54 arrangementer med i alt 2876 deltagere. SNS-Midtjylland har indgået aftale med Silkeborg Kommune om opstart af naturskoleaktiviteter i Koompedal Plantage. I efteråret er afholdt de første 6 arrangementer og i løbet af foråret følger de øvrige arrangementer ud af de 35, som aftalen omfatter. Emmelstenhus Naturcenter Emmelstenhus Naturcenter er beliggende på Nordfur. Naturcentret er et møde- og kursusvirksomhed for universiteter, højere læreranstalter, seminarier, foreninger og grupper der holder møder med natumæssigt indhold samt til lignende arrangementer. Naturcentret har i 2009 været benyttet til 45 overnatninger med i alt 259 personer. Borbjerg Plantage Der er indgået aftale med Holstebro Kommune om opstart af naturskoleaktiviteter i forbindelse med Besøgsstedet Tinkerdal og Tingedalhus i Borbjerg Plantage. Samme steds er der i efteråret gennemført 2 pilotprojekter for henholdsvis misbrugere og stressramte, der i forbindelse med et behandlingsforløb er i skoven med naturvejleder en dag i ugen. Samarbejdet fortsætter i Projekter Udstilling og faciliteter i Løvbakkerne Der er bevilget godt ,-kr fra bl.a. Friluftsrådets Tips- og Lottomidler samt Miljøministeriets midler til Grønne Partnerskaber til at forbedre de rekreative muligheder i Løvbakkerne nordvest for Herning. Eksisterende friluftsfaciliteter skal renoveres, og der skal laves nye shelters, primitiv overnatningsplads, bål- og grillhytte, rollespilshytte samt nye skilte og infotavler. På Løvbakke 12

13 Naturcenter indrettes der et nyt naturværksted og den gamle udstilling renoveres, så der bliver mulighed for besøgende at gøre ophold og få ny viden om den lokale natur. Naturrum ved Harrild Hede Friluftsrådet har bevilget ,-kr af Tips- og Lottomidlerne til at etablere et såkaldt Naturrum et mininaturcenter ved Harrild Hede og Holtum Å med henblik på formidling af naturen og kulturhistorien her og i Nørlund Plantage. Der søges endvidere Life-midler fra EU, og det forventes at Ikast-Brande Kommune bidrager til projektet. Hærvejen et moderne oplevelsesrum med historiske rammer SNS-Midtjylland deltager i Hærvejsprojektet - både med penge og arbejdsindsats og er bl.a. repræsenteret i projektets styregruppe. Projektet har til formål at relancere Hærvejen som et moderne brand, hvor der ikke kun er focus på vejens liniære forløb, men hvor man også forsøger at skabe en række oplevelsesrum ned gennem Jylland. SNS-Midtjylland er involveret i udviklingen af oplevelsesrum ved Kompedal og Gudenåens- og Skjernåens Kilder. Kompedal Naturcenter og Rideskov SNS-Midtjylland arbejder sammen med Silkeborg Kommune og Foreningen Kompedal på at beskrive et nyt naturcenter i Kompedal med bl.a. naturskole, mødelokaler, sundhedsfaciliteter, lejrskole og hærvejsherberg. Det 2700ha store naturområde vil forsøges markedsført som rideskov med særlige muligheder og faciliteter for hestefolket. Med Feldborg Skole blev der lavet entreprenørskabs-samarbejde i efteråret Der blev mellem os og skolen indgået en aftale om at skolens 3.klasses elever skulle hjælpe med at designe en skovforhindringsbane. Børnene blev præsenteret for opgaven i det påtænkte område i Nordre Feldborg Plantage, herefter arbejdede børnene med opgaverne på klassen og fremlagde så deres forslag for et dommerpanel d.30.oktober. Børnenes forslag indeholdt mange gode ideer og blev fornemt fremlagt i form af bordmodeller og power-point. Skovfoged Hans Jensen og skovrider Poul Ravnsbæk sad sammen med skolekommissions formand Lene Frederiksen i dommerpanelet. Skovrider P. Ravnsbæk overrækker præmie Naturvejledning Afholdte ture og arrangementer I Søby Brunkulsleje skete der midten af februar et større jordskred ca.12 ha sank 2-4 meter ned, og efterlod et landskab der tiltrak sig enorm opmærksomhed fra såvel presse som publikum fra det meste 13

14 af landet. Skreddet, der var det første i flere år, skete i Skov og Naturstyrelsens del af Rørkærlejet og blev mærkeligt nok fulgt op af endnu et skred midt i maj igen på vores areal. I dette tilfælde skred et areal på ca.1 ha. i Bjerrelejet, lige op ad den offentligt befærdede vej. Skf.Hans Jensen gennemførte i Søby Brunkulsleje 4 offentlige guidede ture og mere end 25 ture for andre grupper i alt er mere end 3000 personer blevet guidet rundt i løbet af året. Geyser i skredområdet i Søby Brunkulsleje Vi har afholdt i alt 46 offentlige naturvejledningsture med i alt 4477deltagere. Det høje gennemsnitlige antal deltagere pr tur på 97 skyldes den store interesse for turene i Søby. Der er endvidere afholdt 28 lukkede arrangementer med i alt 1013 deltagere. På de landsdækkende arrangementer Skovens Dag, Store Brændedag, Monkey Sunday, Handicapdag og Familietur i Juleskoven deltog ca Fra Skovens dag Udover de landsdækkende arrangementer har vi afholdt: Musik i Skoven i Alheden, hvor 5 musikskoler en søndag i maj gav eksempler på deres kunnen. Der kom ca. 600 besøgende, Teater og gymnastik i skoven i Nørlund Plantage, hvor Jytte Abildstrøms teater og lokale unge gymnaster gav opvisning. 14

15 Teater og gymnastik i skoven (Jytte Abildstrøms teater: Tulipanmysteriet) og musik i skoven Via vores elektroniske bookingsystem er der i 2009 givet tilladelser til 268 arrangementer med over deltagere. Endelig har der været anmeldt 45 lejrslagninger med godt deltagere. Infotavler og foldere Der er i årets løb udgivet nye foldere for Søby Brunkulslejer og Feldborg Nørreskov. Der er opsat nye informationstavler ved Tinkerdal Besøgssted i Borbjerg Plantage. Alle de store informationstavler i pavillonen ved Dværgebanke ved Bølling Sø er udskiftet med nye. Ved opsætningen er anvendt en ny monteringsmetode, som skulle være mere bestandig overfor soleksponering. Arealdrift Skovdrift Skovning 2009 har været et år, hvor vi har fældet mere råtræ end normalt. Hovedårsagen til dette er at afhjælpe en stram økonomisk situation på enheden i finansåret Den samlede fældede mængde udgør ca kubikmeter råtræ, heraf cirka kubikmeter som heltræ til flis og de resterende kubikmeter som tømmer, emballage- og industritræ. Vi har i 2009 kun hugget cirka halvdelen af den fældede flismængde ( kubikmeter), da vi har opbygget et større lager af flistræ til hugning/afsætning i Skulle vi skære alt det huggede træ op i 1meter lange stykker og sætte det i en brændestak på 1meters højde vil den blive ca. 120 km lang. Skovningsmaskine Udkørselsmaskine Flisningsmaskine Kulturarbejder 15

16 Der blev i alt tilplantet 23,8 ha med planter, fordelt til følgende træarter: Træart Antal Træart Antal Bøg Sitkagran Eg Lærk Birk Skovfyr Avnbøg Douglasgran Lind Ær Løn Div. buske Løvtræ ialt Nåletræ ialt Herudover blev der udsået 7,5 kg birkefrø. Plantningen af løvtræ i områder med en relativ stor bestand af hjortevildt har medført, at der omkring ca. 12 ha. kulturareal er opsat hegn I 2009 havde flere træarter en god frøsætning, hvilket forhåbentligt resulterer i en forøgelse af arealet med selvforyngelser. Et ca. 1 ha. stort kulturareal er tilsået med 35 kg bog indsamlet i bøgebevoksningerne omkring Kokhus i Stendal Plantage. Den gamle oldenrenser kom til ære og værdighed. Bevoksningspleje Der er i alt foretaget udrensninger/førstegangstyndinger på ca. 70 ha fordelt med 50 ha manuel udrensning og 20 ha maskinel udrensning. Fordelen ved maskinel tynding er den, at de skovede træer kan placeres på spor hvorfra det er muligt at flishugge træet. Sundhedstilstand Maskinel tynding i ung egebevoksning. 16

17 Der har også i 2009 været angreb af typografbillen(barkbille) i nåletræsbevoksningerne om end omfanget har været aftagende sammenlignet med de seneste års angreb. De kraftige svampeangreb i unge askebevoksninger i skovrejsningsområderne har fortsat sin uheldige udvikling, i dag er store dele af disse bevoksninger døde. Det er interessant at se, at ganske få træer(under 5%) øjensynligt er resistente over for angreb af denne svamp. Også i 2009 blev de unge løvtrækulturer skadet af forårsfrosten. Biproduktion 2009 har været et aktivt år med biproduktion på SNS, Midtjylland. I hovedtal er der afsat/produceret: 83 tons nobilis pyntegrønt og 7 tons nordmannsgran pyntegrønt. Det hele er afsat som selvklip. Cirka 80 tons pyntegrønt som selvklip i træarterne bjergfyr, omorika og rødgran. Indsamling af 8 hektar mos ved entreprenører (cirka kasser mos med ½ m 2 mos pr. kasse). Salg af torvejuletræer 19 stk., bl.a. til rådhuspladserne i Århus, Viborg, Skive, Brande og Ikast. Salg af lyng til tækkemateriel: cirka baller. Normalt har vi et pænt salg af bistadepladser i forbindelse med lyngens blomstring. Grundet lyngens dårlige tilstand blev der ikke solgt stadepladser i Jagt og vildtpleje Vildtpleje En del brandlinier og mindre markhjørner drives i omdrift med kløvergræs. Arealerne blev tidligere omlagt hver 3-5 år afhængig af behov. Fremover er det planen at omlægge hvert år for at kompensere for at der ikke længere tilføres husdyrgødning til vildtagrene. Formålet med denne drift er at bidrage med en fodermulighed inde i skoven. Både for at mindske presset på naboernes marker og samtidig for at øger mulighederne for at skovens gæster kan opleve hjortevildtet. Desuden drives små 20 ha landbrugsmarker med kløvergræs. I efterår/vinter er der fældet en del løvtræ, som blandt andet er med til at give føde til hjortevildtet I et forsøg på at øge mængden af tilgængeligt føde for hjortevildtet i plantagerne, er der i startet en proces, i første omgang, i Gludsted Plantage, hvor forskellige tiltag søges sat iværk: Flere arealer ryddes for skov. For at skabe flere lysåbne arealer med naturlig vegetation vil flere arealer ikke blive gentilplantet efter rydning. Det kan være mindre, fugtige arealer i bevoksningerne som ryddes og fremover skal plejes som en form for mose. Men det kan også være hele afdelinger som afdrives og som får lov at springe i græs og dværgbuske. Afhængig af behovet kan afslåning blive 17

18 aktuel, men der kan også være arealer som får lov at tilgro naturligt. Da det er tanken at der løbende vil blive nye rydninger, vil tilgroning ikke betyde en reduktion af mængden af lysåbne arealer. Et andet tiltag vil blive på kulturområdet. Når der genplantes har det i et vist omfang været nødvendigt at sætte vildthegn omkring kulturerne for at sikre at planterne ikke bliver bidt ned. Fremover vil dette fortsat forekomme, men der vil også være kulturer hvor hegnet fjernes inden planterne er over vildtbid, og dermed vil en del af planterne blive holdt tilbage. Andre kulturer vil blive etableret direkte med det formål at vildtet skal kunne afgræsse dem, dvs. planterne vil kunne danne tilgængeligt foder også ved snedække. Lyngpleje er endnu en mulighed i vildtplejen. Både lyngen på de store åbne hedearealer og spor/bandlinier som er sprunget i lyng, kan være en attraktiv fødekilde, særligt om vinteren. Det er især den unge lyng som vildtet er interesseret i. Derfor vil afslåning af spor, brandlinier og vejrabatter med lyng være et tiltag der i øget omfang vil blive anvendt for at sikre at lyngen ikke bliver for gammel. Hedeplejen på de egentlige heder vil også være med til at øge fødeadgangen. Vejudvidelser. Mange steder kommer skovvejene, i takt med bevoksningernes vækst, til at ligge i skygge. Den naturlige vegetation i vejrabatterne bliver derved mere og mere sparsom med den tilstødende bevoksnings stigende alder. Erfaringerne viser at hjortevildtet gerne græsser langs vejene, mens bevoksningerne er unge. Jagt Arealerne under SNS Midtjylland kan deles op i 3 kategorier: arealer der er jagtfri, ca. arealer hvor jagten er udlejet, ca. arealer hvor SNS Midtjylland forestå jagten, ca ha ha ha Af de arealer som drives af distriktet er størstedelen regalejagt, dvs. jagtretten er kongehusets. I det omfang kongehuset ikke udnytter sin jagtret kan arealerne benyttes af SNS Midtjylland til bl.a. repræsentationsjagter. Kronvildt i Nørlund Plantage en flot vintermorgen Der er i sæsonen 2009/10 afholdt 7 hagljagter med deltagelse af ca. 140 gæster. Herudover er afholdt 2 nyjægerjagter med deltagelse af 40 nyjægere. Endelig er der afholdt 15 kronvildtjagter med ca. 370 gæster, overvejende jagtforeningsrepræsentanter. En af kronvildtjagterne blev afholdt for kongehuset. Vildtart Jagtudbytte Ikke Udlejet Ikke udlejet Udlejet Ikke udlejet Udlejet 18

19 udlejet Råvildt Kronvildt Dåvildt Ræv Harer Snepper Fasan Ænder Mink 3 Vildtudbytter for de 3 seneste sæsoner, fordelt på udlejede og ikke udlejede arealer På det regionale hjortevildtgruppemøde den 24. februar 2009 var der fuld tilslutning til SNS Midtjyllands målsætning og fortsatte indsats for reduktion af krondyrbestanden i Gludsted mm. Det vurderes, at bestandskurven er knækket efter afskydningen i den forgangne sæson (2009/10), hvor der er nedlagt 223 krondyr mod 119 i den tidligere sæson tilsammen i Gludsted, Nørlund, Hastrup og Palsgård. Efter afskydningen i den tidligere sæson (2008/09) var vurderingen, at afskydningen svarede til bestandstilvæksten. Bestanden vurderes nu i forlængelse heraf at være nedadgående efter den markant forøgede afskydning i den forgangne jagtsæson. Den øgede afskydning hænger dels sammen med en øget jagtintensitet, dels at heldet har været med os. Næsten alt er lykkedes i den forgangne sæson. Vejret har været godt til jagt. Planlægningen og udførelsen af jagterne har flasket sig. Dyrene har reageret som forventet. Og skydning har været sjældent flot. Målsætningen for den kommende jagtsæson er en yderligere reduktion af bestanden dog således, at der fortsat skal være en tilstrækkelig stor bestand, så der er gode oplevelsesmuligheder og der fortsat vil ske udvandring til omkringliggende private skove og naturarealer. Skov- og Naturstyrelsen Midtjylland vil derfor i den kommende jagtsæson opretholde en høj jagtintensitet, hvor afskydningen givet vil afspejle bestandskurven samtidig med, at jagtheldet formentlig ikke vil være lige så usædvanligt godt. Det betyder, at der forventes en mindre afskydning i den kommende jagtsæson end i den forgangne sæson. Myndighedsopgaver Jagt- og vildtforvaltningsloven Rådgivning Udover de egentlige myndighedsopgaver er der i årets løb givet meget rådgivning indenfor jagt- og vildtforvaltning og besvaret mange henvendelser vedr. især mink, mår, mårhund og flagermus. Jagtprøver Jagttegnsprøver er afholdt på banerne i Kvols og Nr. Snede i månederne april, maj og september. Jagttegnsaspiranter Antal i alt Bestået i %

20 Der er p.t. 44 godkendte våbenkursuslærere inden for administrationsområdet, men det er ikke alle der underviser hvert år. Vildtplantning I løbet at året er der behandlet mange telefoniske henvendelser om plantninger, ligesom der er aflagt rådgivningsbesøg vedr. plantninger, biotopforbedringer, vildtfodring m.m. Ansøgninger om vildtplanter Antal ansøgninger Tildelte planter, stk Beløb i alt, kr Tjørn er en god vildtplante, som gør sig såvel solitært, som enkeltrækket hegn eller i indblanding Tilskud til vådområder Ud over telefoniske henvendelser om vådområder og tilskudsmuligheder er der færdigbehandlet 22 ansøgninger. Samlet prioritering på landsplan sker ved Skov- og Naturstyrelsen, Fyn. Tilskud til vådområder Antal ansøgninger Antal tilsagn/gennemførte 22/22 16/12 13/11 Beløb pr. vådområde, kr Tilladelser og dispensationer Dispensationer og henvendelser vedr. jagtloven og tilhørende bekendtgørelser Skov- og Naturstyrelsen Midtjylland rådgiver og besvarer mange henvendelser vedr. jagt-lovgivningen. Størstedelen af henvendelserne er telefoniske. Enheden er bemyndiget til at kunne udstede dispensationer fra den generelle lovgivning, når særlige forhold er opfyldte. Specielt i forbindelse med skadevoldende vildt modtages der mange ansøgninger. I 2009 modtog vi 83 ansøgninger. Der blev givet 3 afslag og 80 tilladelser, jf. nedenstående. Antal dispensationer Vildtart \ år Grævling Kronkalv Ringdue Fiskehejre Krage, råge, sølvmåge Råge/rågeunger Skarv Mårhund 7 20

21 Beredskab havpattedyr og oliefugle Beredskabet gælder for hvaler, sæler og ilanddrevne olieforurenede vandfugle. Der har været 1 ilanddrevet dødt marsvin, mens der ikke er rapporteret sæler hertil. Det har været enkelte hylere. Der har ikke været olieforureninger som har medført oliefugle langs kyststrækningen inden for SNS Midtjyllands område. Reservater Ynglefuglereservatet Rotholmene i Skive Fjord er det eneste reservat i vores område. Der foretages en årlig optælling af ynglefugle sidst i maj. I forbindelse med skarvforvaltningen bliver der olieret æg. Rotholmene Antal besøg Behandlede reder Ubehandlede reder Rotholmene: Skarver på rede i baggrunden samt måger i luften Birdstrike SNS Midtjylland fungerer som rådgiver ved vildkonsulenten for Flyvestation Karup. Arbejdet indebærer rådgivning i forbindelse med tiltag, især etablering af vandhuller, i nærområdet for at forebygge risiko for kollisioner mellem fly og fugle. Desuden gennemføres 2 årlige besøg på flyvepladsen, hvor banerne besigtiges og forholdene diskuteres. Oddere Trafikdræbte oddere og evt. andre døde oddere registreres, indsamles og videresendes til Statens Naturhistoriske Museum i København. Skovloven Vi behandler sager i henhold til skovloven indenfor vores tilsynsområde, især ansøgninger omfattende pålæggelse og ophævelse af fredskovspligt, udstykninger, og bygge- og anlægs-arbejder spændende lige fra motorveje til små vandhuller. I 2009 er der oprettet godt 50 sager, hvoraf skønsvis halvdelen har medført besigtigelser i felten. Hertil kommer et lignende antal telefoniske henvendelser, som ikke har nødvendiggjort egentlig sagsbehandling. Naturklagenævnet har afgjort 4 af vores sager, hvor der er blevet klaget over vores afgørelse. I tre af sagerne har vi fået medhold. I en sag har klager fået medhold. Endelig er der i 2009 gennemgået ca. 350 plansager fra kommuner i form af forslag/udkast og endelige kommuneplaner/tillæg, lokalplaner, nabohøringer, landzoneafgørelser mv. 21

22 Lidt forskelligt Presse SNS-Midtjylland har i 2009 udsendt 38 pressemeddelelser for at forsøge øge kendskabet til de statsejede midtjyske skov- og naturarealer og den tilhørende arealforvaltning samt de mange tilbud om friluftsliv, naturvejledning og naturoplevelser. Presseindsatsen har resulteret i mindst 341 pressehits. De 226 har været i lokale eller regionale aviser, 28 har været i lokalt eller regionalt radio eller tv, mens 11 har været i landsdækkende medier. Regulering af krondyr var mest omtalte emne med 45 pressehits, 21 omhandlede vinterens store skred i Søby Brunkulslejer, mens 10 handlede om lyngbladbiller og den brune lyng. Brugerråd SNS-Midtjylland har et brugerråd med repræsentanter for 24 forskellige myndigheder og interesseorganisationer. I 2009 er der afholdt 2 møder. Forårets møde blev holdt den 6. maj i Søby Brunkulslejer, hvor vinterens skred blev besigtiget. Mødet havde fokus på enhedens arbejde i 2008, naturplejen på enhedens arealer, de aktuelle Miljømilliardnaturgenopretningsprojekter, enhedens handlingsplan for naturoplevelser, Miljøministeriets Naturkanon samt kronvildt og vildtvenlig skovdrift i Gludsted Plantage. Efterårets møde blev holdt den 23. september på Naturcenter Brokholm, hvor de nye flotte lokaler og faciliteter blev besigtiget. Møde havde fokus på enhedens stramme økonomiske situation, Grøn Vækst, naturskoledrift, den kommende sæsons kronvildtjagt, Hærvejsprojektet og andre naturoplevelsesprojekter samt naturnær skovdrift. Desuden havde direktør Jens Hausted fra Midtjysk Turisme et spændende indlæg om international markedsføring af dansk natur. Personaleforhold I 2009 havde vi den glæde og ære at kunne afholde to jubilæer. Skovløber Jens Bøving og Tømrer Keld Martinussen kunne begge fejre 25 års jubilæum i statens tjeneste. Vi fået tilgang af 3 Skov og Naturteknikerelever. Thor Sørensen er fra Klovborg og arbejder primært i den sydligedel af enheden, Morten Himmelstrup som er fra Engesvang arbejder primært i den midterste del og Brian Vastila som bor ved Vejle og arbejder primært i den sydlige del. Skov og Landskabsingeniørstuderende Kenni Lunding Nielsen har afsluttet sit praktikophold og er blevet erstattet af Mads Birk Andersen. Mads bor på Mosegården i Søby brunkulsleje. Skovløber Thomas Hingebjerg har søgt nye udfordringer og vi skal søge en ny skovløber til stillingen i Simmelkærhus i Sønderskoven. Skovløber Jens Godskesen er startet på det 2 årige uddannelsesforløb, som vil give ret til at bære emblemet med uglen og titel af naturvejleder. Jens er tilknyttet naturskolen på Brokholm. Skovløber Jakob Rørbye har været udlånt til driftsregionen som opmåler af træ. Jakob er nu ansat på driftsregionen men bor stadig i skovløberboligen i Gludsted plantage og har tilsynspligt der. Naturvejleder Rikke Mørk Lund gik på barselsorlov den 24. juli og den 15. april blev Karen-Louise Smidth ansat som barselsvikar for Rikke og derudover som naturvejleder på enheden frem til 15. april Registrering af årets produktion. I 2009 har vi arbejdet med at få systematiseret vores registrering af vores produktion. Det har været et træningsår hvor vi løbende har rettet produktlisten til og opbygget et system til registrering af vores produktion. Arbejdet er endnu ikke så langt, at vi kan opstille en færdig resultatliste. Det samlede resultat af vores målinger i 2009 ses i vedlagte bilag. Her kan man bl.a. se at der er plantet planter, nedtaget ca. 30 km kulturhegn, opsat 19 km hegn på græsningsarealer, solgt 985 rummeter sankebrænde, slået stier (stiklipper som skovarbejderen går efter) svarende til 108 løbende km, de 8 offentlige toiletter er blevet rengjort i alt 708 gange, traktorerne har kørt 293 km i 22

23 forbindelse med vejhøvling, slået 309 km stier og etableret 122 km riller til plantning m.m. Det har desuden vist sig at ca. 50 % af de samlede arbejdstimer går til opgaver, som kan måles. Opgaver som registreres i antal timer er typisk maskinvedligeholdelse, naturvejledning, tilsyn med entreprenører og sankere m.m. Målingerne fortsætter i 2010 hvor resultatet får en ny dimension, når vi har 2009 at sammenligne med. Produkt Enhed Sum Produkt Enhed Sum KULTURARBEJDE FORTIDSMINDER Plantning stk Fortidsmindepleje stk 10 Vedligeholdelse af hegn m VILDTPLEJE Opsætning af hegn m Anlæg af vildtagre ha 27 Nedtagning af hegn m Pleje af vildtagre ha 47 Kulturpleje ha 0 Jagt 2 NATURPLEJE NATURVEJLEDNING Hedeafbrænding ha 0 Drift af naturskole 0 Nedskæring ha 57 Naturvejledning stk 7 Afgræsningshegn vedl. m Infotavler stk 5 Afgræsningshegn-opsætning m MASKINYDELSER Afgræsningshegnnedtagning m Maskiner-vedligeholdelse 158 Bekæmpelse af invasive arter 0 kvasrydning ha 1 PUBLIKUM knusning ha 509 Hundeskov m kulla stk Borde-bænke stk 23 rillepløjning m Shelter stk 0 vejhøvling km 293 Muldlokum stk 5 grusudlægning kbm 0 Toiletbygning stk 708 snerydning 0 Tårne stk 0 slåning ha 172 Broer m 3 Effekttransport kbm Trapper m 40 Anden transport læs 446 Bålplads stk 8 Pløjning ha 22 Brændeskur stk 1 Hede harvning ha 7 Lejrplads stk 1 Stier m 309 Renovation kbm 69 BEVOKSNINGSPLEJE Skilteprogram stk 118 Bevoksningspleje ha 49 Stier m FLIS Boardwalk m 400 Indlæggelse af spor/række m Trampesti m 0 SKOVNING P-pladser stk 0 Sankere rm 985 Pub-huse stk 0 Manuel skovning kbm 200 Legepladser stk 32 Sporafmærkning m 0 Skiløjper m 0 Tilsyn-entreprenør 0 23

24 Bilag Bilag 1 Midtjylland i tal Skov- og Naturstyrelsen Midtjylland forvalter ha statsejede arealer i 9 kommuner i det midtjyske område. Arealfordelingen er i afrundede tal: Ikast-Brande kommune ha Silkeborg kommune ha Herning Kommune ha Holstebro Kommune ha Viborg Kommune ha Vejle Kommune 900 ha Skive Kommune 600 ha Hvortil kommer mindre arealer i Ringkøbing-Skjern og Hedensted kommuner. Ved ejendomsvurderingen i oktober 2008 er ejendomsværdien for SNS Midtjylland fastsat til mio kr, grundværdien til 329 mio kr. Det skovbevoksede areal er sammensat således: Træartsgruppe Areal Træartsgruppe Areal Bøg 571 Gran Eg Ædelgran 934 Ask og ær 63 Bjergfyr 220 Andet løvtræ 143 Andet nål Løvtræ i alt Nål i alt Skovbevokset i alt De ikke skovbevoksede arealer består af: Arealtype Areal Arealtype Areal Arealtype Areal Ager 147 Mose 607 Strandsump 28 Brandlinie 193 Overdrev 422 Sø 688 Eng 422 Publikumsareal 19 Vildtager 12 Græsarealer 12 Skrænt 3 Vej 202 Hede Slette 419 Vandløb 6 Hus m have 41 Strandbred 8 Andet 53 Krat 77 Strandeng 62 I alt

25 Bilag 2 økonomi Indeholder en oversigt over de økonomiske resultater i 2009 sammenlignet med 2007 og Vi har i 2009 satset hårdt på at skabe en økonomisk balance, således at det lidt ringe resultat fra 2008 er udlignet. Kolonnerne formålskonteret giver en oversigt over alle indtægter og udgifter vedr. driften. I kolonnerne Aktivitetsfordelt er fællesomkostningerne fordelt til aktivitetsområder. F. eks. viser tabellen for 2008, at arealdriften som formålskonteret gav et netto på 6,097 mio kr. Indregnes relevante dele af fællesomkostningerne til kontorhold, funktionærløn, ejendomsskat mv. reduceres overskuddet, således at det aktivitetsfordelte resultat er et netto på 2,9 mio kr. Regnskab excl. Anlægsarbejder og naturgenopretningsprojekter Beløb i kr SNS Midtjylland Formålskonteret Aktitvitetsfordelt Indtægter Udgifter Netto Indtægter Udgifter Netto Indtægter Udgifter Netto Netto Netto Netto Skovdrift A. flersidig arealdrift Skovvedligeholdelse Arealdrift i alt Anden drift Lovvirksomhed Naturpleje Vildtpleje Ruin Publikum Arealdrift, natur og friluft i alt Overvågning Naturvejledning Anden drift, natur og friluft i alt I alt drift Funktionærløn Kontorhold Funktionæromkostninger Ejendomsskatter Ejendomsudgifter Afskrivning boliger Boliger til ansatte Udleje af bygninger Fællesudgifter Total FUN lønomk. Projekter Total incl projektstyring Det bemærkes, at funktionærløn i 2009 er opgjort anderledes end i de foregående år. 25

26 Skov- og Naturstyrelsen, Midtjylland Skov- og Naturstyrelsen, Midtjylland Bjørnkærvej 18, 7540 Haderup Tlf