Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: August 2010

Transkript

1 August 2010 Vi bakker Helle op Ny hjemmeside: Følg vore lokale politiker, se næste arrangement. Besøg vores nye hjemmeside.

2 Kære Socialdemokrat. Efter et flot forår, hvor man i den grad kunne se, at danskerne havde fået øjnene op for, at vi trænger til en ny regering og hvor meningsmålingerne steg og steg, kunne vi mønstre et rent rødt flertal. Så har sommeren været barsk og slået skår i glæden. Først Helles skattesag, som i første omgang hurtigt lagde sig. Er der ikke lavet noget ulovligt, er Helle underlagt samme skatteregler, som alle andre og skal ikke betale mere i skat pga. en politisk overbevisning. Det er op til Skat at afgøre dette spørgsmål og ikke dagbladene. De burde interessere sig for politikken, frem for at forfølge vore politiker med ukorrekte konklusioner. Herefter kom sagen om de modstridende svar til myndighederne. Det har på ingen måde været en køn sag, og ikke en sag der skal gentage sig. Men det er også en sag, der er blæst helt ud af proportioner. Det viser lidt om mediernes magt. Det ændrer ikke ved, at det har kostet troværdighed og der skal arbejdes hårdt for at genvinde danskernes tillid. Vi er midt i en valgkamp. Derfor er det vigtigt, at vi ikke begynder at vakle nu. Indtil videre har opbakningen i baglandet været massiv. Skal vi vinde regeringsmagten til næste valg, så er det vigtigt, at vi står sammen og viser, at vi er et samlet parti. Vi skal vise, at vi er her for danskerne og ikke bruger tiden på interne stridigheder. Bakker vi ikke Helle 100% op nu, vinder vi ikke næste valg. Det er nu op til vælgerne, om Helle er værdig som formand, og som vores næste statsminister. Begynder vi fra baglandet at tvivle på Helle, bliver det svært at overbevise danskerne, at de skal stemme på liste A. Vi kæmper for liste A. Vi kæmper for Annette Lind, som er vores kandidat. Vi kæmper for Helle, som stadigt er den mest seriøse statsministerkandidat der er. Derfor bakker vi Helle 100 % op. Vi har fået lanceret vores nye hjemmeside, den findes på Her kan du hele tiden været opdateret med, hvad der sker i partiforeningen, hvilke

3 arrangementer der er, hvad vores lokale politiker mener og hvornår vi går på gaden, samt meget andet. På hjemmesiden er der mulighed for at tilmelde sig nyhedsbrevet elektronisk. Jeg vil opfordre alle, der bruger de elektroniske medier, at tilmelder sig nyhedsbrevet. Fremover vil I få det tilsendt på . Der bliver brugt mange ressourcer på at sende nyhedsbreve ud. Disse midler kan bruges andetsteds. Så støt partiforeningen og meld jer til det elektroniske nyhedsbrev. Venlig hilsen Jan Therkelsen Formand for socialdemokratiet, Holstebro Nyt fra Kommunen: En kommune skal blandt andet kendes på, hvordan den tager sig af børnene, for børnene er kommunens fremtid. Derfor fylder børneområdet meget, og er hele tiden udsat for intens opmærksomhed.- Her og nu især på grund af de store besparelser, og økonomiske udfordringer vi står over for. Det er op ad bakke, og jeg kan sagtens forstå de bekymringer og frustrationer, som rører sig rundt om på skoler og institutioner, som ikke synes, der er for meget at gøre med. Jeg synes heller ikke, vi bruger for mange penge på børneområdet. Desværre bruger vi langt flere en vi har, og har gjort det et stykke tid. Der er ikke noget der tyder på, at det bliver bedre lige med det samme. Vi har en regering, som holder kommunen i et kvælertag, - med trusler om straf hvis budgettet ikke holdes. Spiller ud med nulvækst - endda over flere år. En regering som hellere vil give skattelettelser en velfærd. Vi slås med et borgerligt budget for 2010, som slet ikke hænger sammen, faldne børnetal, og fortsat øget pres på specialområdet. Budgetforslaget på børneområdet for 2011 har et klart formål: Vi skal væk fra den uro, som børneområdet har været udsat for de sidste år. Hverken børn, forældre, eller medarbejdere kan være tjent med, at økonomiske overraskelser år efter år skaber turbulens

4 og usikkerhed. Ro og stabilitet er forudsætningen for, at vi igen kan komme til at fokusere på kvalitet og indhold i børnenes hverdag. Det kræver meget hårde prioriteringer at komme så langt. Det er den skal-opgave, vi er i gang med. Så snart som muligt, skal der findes flere penge til børneområdet, for at modvirke at der opstår nye huller og sikre en god og stabil økonomi i fremtiden. Vi skal have en intens dialog med forældre, medarbejdere, ledere og organisationer. Ja, alle de parter, som har interesse i området og som har en viden, der kan bidrage til, at finde de rigtig løsninger. Det siger sig selv, at det er vigtigt med konstruktiv medspil hos alle dem, der er i daglig berøring med børneområdet. I sidste ende er det os politikere, der skal træffe beslutningerne. Vi Socialdemokrater har lovet forandringer på børneområdet. De forandringer kan vi kun levere, hvis vi holder fast i, at det skal være slut med at skubbe problemerne foran os. Derfor er det vigtigt at bemærke, at dialogen ikke handler om, hvorvidt vi skal i mål med besparelserne. Dialogen handler om, hvordan vi bedst mulig kommer i mål med besparelserne. Socialdemokraterne i Holstebro Kommune er parat til at tage et politisk ansvar for at sikre ro og stabilitet på børneområdet. Det er hverken en nem eller særlig populær opgave, fordi det kræver, at vi løser de problemer, som vi de seneste år har udskudt. Det kommer til at gøre ondt, uanset hvor store anstrengelser vi gør os for at finde de bedste løsninger. Vi håber de øvrige partier i byrådet vil være med til at løfte ansvaret for at komme ud af den dårlige spiral, hvor budgetlægningen hvert år byder på nye besparelser, og hvor økonomien også overrasker negativt i løbet af året. Jeg ved godt, vi har brugt grønthøsterbesparelser for, at få budgetterne i balance. Men det er bestemt ikke af det gode, og det skal vi helst væk fra. Den slags besparelser forholder sig ikke hensigtsmæssig og reelt til problemerne. Tværtimod rammer den også på steder, hvor det måske slet ikke er fornuftigt, at hente rationaliseringer.

5 Det er vigtigt at forstå at alternativet til budgetforslaget og besparelserne på børneområdet er, at vi fortsætter med at skubbe problemerne foran os. Selvfølgelig er det fristende - og det varmer måske også et kort øjeblik - men konsekvenserne sender vi videre til næste hold børn, og imens vokser regningen. Vi ønsker ikke, at sende regningen videre. Vi ønsker ordnede forhold og forsøger at gøre det med det fremlagte budgetforslag og besparelser. Vi vil ud af den negative spiral, så den fremtidige dialog med forældre, medarbejdere og organisationer ikke kommer til at handle om besparelser, men om udvikling, kvalitet og faglighed. Venlig hilsen Morten Flæng Formand børn og unge. Uddannelse uddannelse uddannelse Uddannelsesinstitutionerne i Midt- og Vestjylland melder om rekordstore optag denne sensommer. Gymnasier og Hf-kurser - uanset størrelse og geografisk placering - fyldes op, når skoleåret starter her i august. Man kunne forledes til at tro, at det skyldes, at flere og flere unge bevidst søger en boglig uddannelse. Der er imidlertid ingen tegn på, at færre ønsker en erhvervsuddannelse. Når der er begrænsning på dette felt, skyldes det mangel på praktikpladser. Den økonomiske krise, som tog fart i 2008, bevirkede mangel på ordrer i bøgerne i mange private firmaer, hvorved lysten og evnen til at have lærlinge faldt drastisk. Regeringens mærkværdige måde at imødegå krisen med skattelettelser til dem, der har meget i forvejen, bevirkede et hårdt pres kommunerne og de offentlige institutioner, hvorfor det også har knebet med praktikpladser der. Uden at det er gået ud over de egentlige gymnasiale uddannelser er tilstrømningen til Hf steget markant. Dette er i sig selv godt. Men det kræver en særlig opmærksomhed at sikre, at disse elever bliver i systemet og ikke dropper ud. Derfor har regionen på forsøgsbasis iværksat særlige programmer med lektielæsning, opgaveskrivning og forberedelse på udvalgte kurser.

6 Herudover arbejder Region Midtjylland med et EU-støttet program Hold Fast -, der bredt skal sikre, at unge forbliver i uddannelse, de har påbegyndt, eller at de kommer i gang med noget andet, hvis de alligevel af en eller anden grund dropper ud. Også til de videregående udannelser korte, mellemlange og lange ser man stor stigning i ansøgninger, og man har rundt om måttet optage ekstra mange studerende. Mange unge har erkendt, at tiden ikke er inde til fjumreår. Man kan ikke uden videre bare finde sig et job for en tid, og langt færre tager på lange rejser for at få oplevelser med i ballasten. Arbejdsmarkedsuddannelserne har fået en særlig betydning på grund af krisen og på grund af de mange fyringer i mange virksomheder og brancher. Vi har måttet erkende, at rigtig mange, der har mistet sit arbejde, ikke har mulighed for at vende tilbage til den type arbejde, som de kom fra. Hverken til det job, de havde før eller på en anden lignende virksomhed. Der er et enormt behov for omskoling, opkvalificering og erhvervelse af nye færdigheder eller kompetencer. Det store spørgsmål er selvsagt: Hvad skal der efteruddannes til? Og hvordan finder den enkelte medarbejder ud af, hvilken uddannelse passer bedst for hende eller ham? Hertil er der bestemt ikke noget klart svar. Men heldigvis var man allerede, inden krisen brød ud, i gang med at etablere kontakt til især små og mellemstore virksomheder for at få kortlagt netop deres og deres medarbejderes behov. Senest er AMU uddannelserne administrativt blevet samlet i tre voksenefteruddannelsescentre (VEU) i Region Midtjylland med placering i Århus, Viborg og Holstebro. Disse VEU ere skulle gerne sikre, at der er det fornødne udbud af efteruddannelse med nøje tilpasning til de aktuelle lokale behov. Det af Regionen nedsatte Kompetenceråd holder et vågent øje med udviklingen. Undertegnede er medlem af dette. Henning Gjellerod

7 Nyhedsbrevets støtter