Det akutte patient forløb

Transkript

1 Region Syd - Kliniske kompetencekort for Det akutte patient forløb Det akutte patient forløb Modul svarende til et fagmodul på akut uddannelsen for sygeplejersker Klinisk kompetencevurdering 1 Juni 2015

2 Region Syd - Kliniske kompetencekort for Det akutte patient forløb Indhold Forord Klinisk uddannelse Samtaler Studiedage Formålet med Klinisk kompetencevurdering Definition af læringsudbyttet Kompetencekortene Anvendelse af kompetencekortene i den kliniske periode Læringsmetoder Udøvelse i praksis Selvstudie Vejledning Superviseret klinisk arbejde Refleksion over praksis Evaluering Kompetencevurdering Ansvarlig for gennemførelsen af kompetencekortene Kompetencekortene Dokumentationskema for fagmodulet Det akutte patient forløb Juni 2015

3 Region Syd - Kliniske kompetencekort for Det akutte patient forløb Forord Kompetencekortene i dette dokument er et fælles regionalt redskab, som er udarbejdet med henblik på at sikre en overordnet ensartet tilgang til den kliniske del af uddannelsen i forbindelse med det ny udviklede fagmodul Det akutte patientforløb. Kompetencekortene anvendes som et pædagogisk redskab, for at medvirke til at sikre en ensartet kvalitet i den kliniske del af uddannelsen samtidig med at det kan bidrage til erfaringsudveksling og vidensdeling mellem regionens sygehuse. Det foreliggende materiale er godkendt af det regionale uddannelses råd i Region Syddanmark Udarbejdelse af materialet er foregået i nedenstående arbejdsgruppe, som er udpeget af det regionale uddannelses råd i Region Syddanmark. Arbejdsgruppen består af; Uddannelsesansvarlig Inge Schjødtz Bertelsen, FAM OUH Kvalitets/udviklingskoordinator Sygeplejerske, MPQM Jette Matzen, Akutcenter - FAM Sønderjylland Klinisk sygepleje specialist, SD. Jette Littau-Larsen FAM OUH Svendborg Udviklingssygeplejerske, SD, MPQM Birthe Nielsen FAM OUH Svendborg Klinisk uddannelsesansvarlig og udviklingssygeplejerske Inge Nørby-Lassen FAM SVS Esbjerg, Grindsted Kilde forside billede: Forsidebillede er standard forside til alle dokumenter for akutuddannelsen 3 Juni 2015

4 Region Syd - Kliniske kompetencekort for Det akutte patient forløb 4 Juni 2015

5 1.0 Klinisk uddannelse Den kliniske uddannelse omfatter 3 måneders/360 timers klinisk arbejde i eget afsnit/afdeling hvor læringsmulighederne skal være til stede. Det regionale uddannelsesråd godkender de kliniske uddannelsesforløb. 1.1 Samtaler I løbet af den kliniske uddannelse tilbydes den studerende 3 samtaler med udgangspunkt i målene for den kliniske periode. Forventningsdrøftelse Forventninger til den uddannelsessøgende herunder studieaktivitet og ansvar for egen læring. Særlige forudsætninger i forhold til FAM-basismodulet eksempelvis relevant erfaring, specialuddannelse eller særligt relevante kurser. Læringsmæssige forudsætninger hvordan lærer du bedst hvordan vil du helst have, vi griber den kliniske del af FAM-basismodulet an? Kompetencekortene gennemgås Forventninger til afdelingen, herunder til vejlederen, øvrige kolleger og studie- /læringsvilkår i afdelingen. Midtvejssamtale Hvad er opnået i forhold til målene indtil nu. Status i forhold til kompetencekort. Færdigheder - hvilke punkter mangler? Er der noget, der kræver særlig opmærksomhed? Hvordan kan/skal afdelingen støtte dig fremover? Samarbejde? Afsluttende evaluering Perioden afsluttes med en evaluerende samtale hvor den studerende vurderes ud fra kompetencekort. Den uddannelsesansvarlige er ansvarlig for udfyldelse af Attestationsskema der indscannes og sendes til: Rikke Holm Kristensen Sekretær Human Resources, Personaleudvikling Rikke.Holm.Kristensen@rsyd.dk Det kliniske forløb skal være afsluttet indenfor ½ år max 1 år eller efter aftale med nærmeste leder. 5

6 1.2 Studiedage For at opnå mulighed for optimal målopfyldelse tilbydes den studerende 2 studiedage Første studiedag: I patientens fodspor skygge metoden 1. Planlægges i ugen efter 3. teori periode Formålet: At den studerende oplever et sammenhængende akut patientforløb i FAM ud fra patientens perspektiv. At få indsigt i patientens oplevelser af behandling og pleje i forløbet At inspirere og hjælpe den studerende til at se på praksis på nye måder. Give muligheder for at den studerende får større forståelse for, hvad der fremkalder patientens reaktioner. At indsamle data til den afsluttende skriftlige eksamensopgave Mål: At anvende skyggemetoden og identificere områder, hvor patientforløbet kan forbedres. At anvende erfaringerne i patient plejen Forløb af studiedag: Der er ikke et bestemt emne, der skal observeres på dagen. Det skal være muligt at få øje på omstændigheder, der ikke er kendte, og som kan skabe unødvendige problemer for patienter., ex unødig ventetid. Den studerende udvælger sammen med vejleder/kl. udd. ansvarlig en patient de følger. Patientens spørges og informeres mundtlig. 4-6 timer: Følge i pt fodspor ved hjælp af skygge metoden. Ca. 1 time: Den studerende opsamler hovedpunkter fra dagen. Ca. 1 time: Den studerende præsenterer dagens observationer for vejleder/ klinisk uddannelsesansvarlig og afd. nøglepersoner f. eks afdelingsleder, kvalitets ansvarlig, udviklings sygeplejerske, klinisk sygeplejespecialist Enheden for Brugerundersøgelser: Skyggemetoden En guide til at følge og observere patienter og få indblik i forløbet set fra patientens perspektiv, København Publikationen findes på Enheden for Brugerundersøgelsers hjemmeside > projekter og redskaber > forbedringsprojekter > i patientens fodspor Modul beskrivelsen, Det akutte patientforløb UCsyd Efterår 2014 Skal flyttes om i litteraturlisten. 6

7 Anden Studiedag på det akutte patientforløb. Planlægges i tæt relation til første studiedag. Formål: At den studerende har mulighed for fordybelse i teoretisk perspektiv relateret til skygge metoden. Mål: At anvende udvalgte fund fra skyggemetoden i den skriftlige opgave på modulet. At bearbejde empiri fra første studiedag 2.0 Formålet med Klinisk kompetencevurdering Formålet med at introducere Klinisk kompetencevurdering er at få et styringsredskab i planlægningen af den kliniske uddannelse i forbindelse med fagmodulet Det akutte patient forløb. Målet er at systematisere den kliniske uddannelse, således at den bliver ensartet, målbar, dokumenteret og på sammenligneligt niveau uanset hvor i regionen Det akutte patient forløb gennemføres. Det er desuden hensigten at redskabet skal medvirke til at fremme den studerendes faglighed, nysgerrighed, evne til selvrefleksion og selvstændighed. Kompetencekortene er dermed tænkt som en hjælp for den studerende og undervisningsansvarlig sygeplejerske/klinisk vejleder. Kompetencekortene anvendes ved tilrettelæggelse og strukturering af uddannelsesforløbet med det sigte at fremme den studerendes læreprocesser samt til at sikre, at den studerendes ved afslutning af den kliniske del af modulet behersker læringsudbyttet beskrevet i kompetencekortene. 3.0 Definition af læringsudbyttet Når konkrete uddannelser eller uddannelsesniveauer beskrives, sker det i stigende grad ved hjælp af princippet om læringsudbyttet også kaldet slutkompetenceprincippet. Beskrivelsen af læringsudbyttet er f.eks. udgangspunktet for den europæiske kvalifikationsramme (EQF) 2 og i den danske Kvalifikationsramme for videregående uddannelser for Videnskabs- og udenrigsministeriet som trådte i kraft pr. 1. juli Læringsudbyttet skal studerende have opnået inden afslutning af fagmodulet Det akutte patientforløb. Læringsudbyttet opdeles i tre overordnede kategorier: 2 og institutioner >Udenlandske uddannelser og dokumentation over grænser> Redskaber til dokumentation af uddannelser og kompetencer >Kvalifikationsrammer >Europæisk kvalifikationsramme (EQF) 3 Ny dansk kvalifikationsramme for videregående uddannelser, bilag til Bekendtgørelse nr. 684 af 27. juni 2008 om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser mv. 7

8 Viden Færdigheder Kompetencer Kategorien viden handler om området viden og forståelse og inddeles i følgende underkategorier: Videns felt: Det basale vidensområde som det enkelte uddannelsestrin arbejder med, herunder hvorvidt det drejer sig om viden om praksis, om teori eller anvendelse af teori og metode samt hvorvidt det drejer sig om forskningsbaseret viden. Forståelses- og refleksionsniveauet: Den forståelse og refleksion den studerendes på det enkelte uddannelsestrin forventes at være i stand til at udvise i forhold til vidensområdets begreber, teorier, metoder og praksis eller videnskabelige problemstillinger. Kategorien færdigheder kan karakteriseres som den studerende centrale kunnen og inddeles i følgende underkategorier: Typen af færdigheder: Skal kunne anvende fagområdets videnskabelige metoder og redskaber samt mestre generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for fagområdet. Vurdering og beslutning: Evne til vurdering og beslutning, udvælgelse af metoder og teorier. Her differentieres niveaumæssigt ud fra hvorvidt det drejer sig om praksisnære eller teoretiske problemstillinger af større eller mindre kompleksitet samt graden af selvstændig beslutningstagen og udvælgelse på baggrund af den konkrete vurdering. Formidling: Gradueringen af den studerendes evne til at formidle eller diskutere konkrete problemstillinger og løsninger til forskellige modtagegrupper. Kategorien kompetencer omhandler den studerendes personlige og selvstændige anvendelse af viden og færdigheder. Kompetencer konkretiseres i følgende underkategorier: Handlingsrummet: Bredden i de konkrete arbejdsmæssige sammenhænge hvor færdighederne skal kunne bringes til udfoldelse i mere eller mindre uforudsigelige og komplekse sammenhænge. Samarbejde og ansvar: Skal selvstændigt kunne igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar. Læring: Skal selvstændigt kunne tage ansvar for egen faglig udvikling. Der er således først tale om en kompetence, når man er i besiddelse af den relevante viden, behersker færdighederne, og kan omsætte dette til adækvate handlinger. 8

9 4.0 Kompetencekortene Læringsområderne tager udgangspunkt i et patientforløb, som er inddelt i forskellige processer. Patientforløbet kan omhandle såvel den kritiske syge patient (medicinsk kirurgisk) som den tilskadekomne/kirurgiske patient. Patientforløbet og processerne er illustreret således: Visitation Triage Modtagelse Overgange Diagnostik Indlæggelse i FAM Da kompetencekortene på basismodullet omhandlede Modtagelse af den akutte patient herunder visitation, triage og gennemgang af ABCDE har kompetence kortene på dette modul Det akutte patientforløb fokus på læringsområderne: Indlæggelse i FAM sengeafsnit, overgange samt diagnosticering og undersøgelse. Med overgange menes overgang til FAM senge, ambulatorie/dagklinik, udskrivelse til hjemmet/plejehjem eller andet sygehus, overflytning til andet sengeafsnit, operationsgangen eller mors. Forudsætningen for at kompetencevurderingen kan finde sted, er at den studerende har gennemført den teoretiske del af fagmodulet Det akutte patient forløb. At den studerende kan underbygge sine kliniske handlinger med teori. Der er intet krav om, at kompetencekortene gennemføres i kronologisk rækkefølge. 4.1 Anvendelse af kompetencekortene i den kliniske periode Den studerende foretager i dagligdagen en løbende registrering og dokumentation af erfaringer med læringsområdet før gennemførsel af kompetencevurderingen. Kvantiteten dokumenteres på alle kort ved angivelse af dato. I forbindelse med den løbende erfaringsregistrering er det et krav, at den studerende i tæt tilknytning til udøvelsen i praksis konkret arbejder med indholdet på kompetencekortet. Det involverer selvstudium, gennemgang af kortets indhold eller dele af det sammen med vejleder/klinisk uddannelses ansvarlig, eller det kan involvere den studerendes egen gennemgang af kortets indhold i tæt tilknytning til udøvelsen i praksis og refleksion over eget kompetenceniveau i forhold til de angivne kompetencer på kortet. Det betyder, at for at den studerende kan dokumentere en erfaringsregistrering, skal der være foregået en aktivitet i et givet omfang i tæt tilknytning til udøvelsen af læringsområdet i praksis. Aktiviteten skal på den ene eller anden måde fokusere på de nødvendige færdigheder og den viden, de baserer sig på. Det angivne læringsudbytte på kompetencekortene er specifikke i forhold til det enkelte læringsområde og angiver kompetencekortets minimumskrav. 9

10 5.0 Læringsmetoder Læringsmetoden relateres til den fremadrettede aktivitet, hvor den studerende og vejleder tilrettelægger den kliniske uddannelse, således at det enkelte kompetencekort kan gennemføres. Da uddannelsen er en klinisk uddannelse, der bygger på et teoretisk fundament, vil de to grundlæggende læringsmetoder være udøvelse i praksis og selvstudium. I forhold til læringsmetode er det vigtigt at medtænke, at mennesker lærer forskelligt. Når man skal lære noget, er der forskellige foretrukne måder at lære på. Nogle lærer bedst ved at se eller høre, ved at reflektere eller handle ud fra logisk ræsonnement, ved hjælp af intuition eller ved at være analyserende eller visualiserende. Ikke alle er bevidste om, at man har en foretrukken måde at lære på (læringsstil). Hvis man som vejleder vil fremme læringsmiljøet, kan det være hensigtsmæssigt også at tage den studerende læringsstil med i betragtning, da han/hun derved får bedre læringsmuligheder 4. I det følgende gennemgås den betydning læringsmetoderne tillægges i Klinisk kompetencevurdering. 5.1 Udøvelse i praksis Udøvelse i praksis relaterer sig til de kliniske færdigheder som den studerende forventes at komme i besiddelse af. Der sigtes mod en personlig erhvervet kunnen og fortrolighed med de daglige arbejdsopgaver, opnået ved udøvelse og gentagelse. I praksislæringen er det vigtigt at styrke den enkelte studerende fokus på betydningen af at kunne reflektere over sine egne handlinger også i forhold til løbende at lære af egne fejl på en konstruktiv måde. Muligheden for refleksion over praksis er en essentiel betingelse for læring på arbejdspladsen, og danner bro mellem erfaring og læring. Refleksion kræver både tid til at undersøge forskellige handlemuligheder og mulighed for at prøve forskellige handlemuligheder af. 5.2 Selvstudie Selvstudie er ligeledes en grundlæggende læringsmetode, idet det er en nødvendig forudsætning i forhold til hver enkel kompetencevurdering at være fortrolig med den teoretiske viden opnået gennem akut uddannelsen. De to ovenstående læringsmetoder er i spil i forhold til samtlige kompetencevurderinger og de anses for så selvfølgelige, at de ikke vil fremgå på det enkelte kompetencekort. 4 Klinisk vejledning og pædagogisk kompetence i professionsuddannelser. Red. Helle Brøbecher og Ulle Mulbjerg,

11 5.3 Vejledning Vejledningen af den studerende tager sit udgangspunkt i dennes forudsætninger og erfaringer. Vejledning har til formål at skabe større indsigt og klarhed i udøvelsen af en færdighed. Vejledningen omfatter følgende faser: Før vejledning iagttagelse af praksis, og eftervejledning 5 Det er den studerendes kompetenceniveau, der er afgørende for om vejledningen indeholder alle tre faser. De mest anvendte vejledningsformer er før- og eftervejledning. Formålet ved før vejledning er at forberede den studerende i udøvelse af en given ting. I før vejledningen er det tænkningen hos den studerende, som er udgangspunktet. Det er den studerende, som må beskrive og begrunde, hvilke overvejelser han/hun har gjort sig i forbindelse med en konkret arbejdsopgave. Vejledningen tager udgangspunkt i disse forestillinger med henblik på at klargøre den studerende teoretiske viden og den praktiske virkelighed. På denne måde er før vejledningen forpligtende og konsekvensrettet, idet vejledningen får praktiske konsekvenser for den studerende videre planlægning og tilrettelæggelse af arbejdsopgaven. Det er vejlederens opgave at fornemme, hvornår den studerende har behov for yderligere problematisering eller bekræftelse, og at inddrage en bred vifte af mulige scenarier, der kan opstå i relation til den givne arbejdsopgave. Dernæst vil det i nogle tilfælde (afhængig af den studerende kompetenceniveau) være vejlederens opgave at iagttage udførelsen af den konkrete arbejdsopgave. På grundlag af den iagttagne praksis og i forhold til læringsmål/mål for den givne praktikperiode må vejlederen kunne redegøre for, hvor den studerende befinder sig læringsmæssigt og diskutere, hvilke perspektiver der fører videre, og derved gøre den studerende opmærksom på, hvad der kan føre til progression i læreprocessen. Eftervejledningen skal ses i relation til før vejledningens begrundede handlingsvalg og forestillinger om arbejdsopgavens forløb. Ved eftervejledning er formålet således, at man diskuterer, om der har været overensstemmelse mellem det planlagte forløb og det faktisk skete. 5 Vejledning og praksisteori. Per Lauvås og Gunnar Handal

12 5.4 Superviseret klinisk arbejde Supervision er et hjælpemiddel til brug for bedre fagpersonlig forståelse af sig selv og andre. Vejlederen har en større fagpersonlig viden og erfaring end den studerende. Formålet er at hjælpe kursisten til større selvindsigt, opnåelse af faglig udvikling, og at udvikle flere handlefærdigheder 6. Det er vejlederens opgave at stille spørgsmål på en sådan måde, at den studerende bliver guidet frem til selv at opdage løsningerne. Vejlederen kan gennem spørgsmål bidrage til at den studerende får mulighed for at betragte sig selv på afstand, reflektere over egen faglig praksis og kommentere den i faglig dialog med vejleder. Supervision er anskuet på denne måde en form for vejledning, der går over tid, mellem vejleder og den studerende. 5.5 Refleksion over praksis Refleksion er et nøglebegreb i forhold til udvikling og læring. Refleksionsbegrebet kan forstås på mange forskellige måder, og kan være både en vejlederstyret og en ikke vejlederstyret aktivitet. Ifølge Wahlgren et al. (2002) 7 betyder begrebet refleksion eftertanke og at overveje noget. At reflektere over praksis medfører, at man undersøger sine egne kundskaber og værdier. Forstået på den måde er refleksion mere eller mindre bevidste og mere eller mindre omfattende overvejelser over sammenhængen mellem vores handlinger og deres konsekvenser. Reflekterer man over en bestemt situation, får man større indsigt i hvorfor og hvordan, dvs. måden, hvorpå handlingen foretages og begrundelsen for den. Ved at øve den studerende i refleksion træner man den studerende evne til at undersøge forhold omkring praksis, inden han/hun kaster sig ud i nye handlemuligheder (ibid). Kan eksempelvis illustreres på følgende vis: 6 Supervision og evaluering to sider af samme sag. Anne Mette Holstein Dirks i Kreativ tænkning og koordinering 7 Refleksion og læring. Kompetenceudvikling i arbejdslivet. Wahlgren, Bjarne, Høyrup Steen & Kim Pedersen et al. København. Samfundslitteratur,

13 5.6 Evaluering Evaluering handler om at se tilbage: Hvordan har undervisningsforløbet virket, hvor meget har den enkelte udviklet sig? Og om at se fremad: Hvad er der behov for at gå mere i dybden med. Hvilke studerende har behov for hvilke nye opgaver? På den måde sikres den studerende faglige udvikling og vejlederen udvikler sin undervisningsmetode. Tilbagemelding og dialog med den enkelte studerende er naturligvis helt afgørende i den sammenhæng. 6.0 Kompetencevurdering 6.1 Ansvarlig for gennemførelsen af kompetencekortene De primære ansvarlige for gennemførelsen af kompetencekortene er den studerende og den undervisningsansvarlige sygeplejerske og/eller den kliniske vejleder. Den undervisningsansvarlige sygeplejerske er ansvarlig for den overordnede planlægning af den samlede afvikling af kompetencekortene og ansvarlig for, at samtlige kompetencekort er gennemført inden den kliniske uddannelsesperiode afsluttes. Den studerende har et selvstændigt ansvar for at få gennemført kompetencekortene, hvis det giver anledning til problemer at bede om hjælp af vejleder er uddannelseskoordinator. Opfyldelse af kompetencekortene følges ved midtvejs og slutevaluering, i samarbejde med vejleder og eller uddannelseskoordinator. 13

14 7.0 Kompetencekortene Kompetencekort 1: Overgange: Med overgange menes overflytning til FAM senge, udskrives til hjemmet/plejehjem eller andet sygehus, overflytning til andet sengeafsnit, operationsgangen, mors Læringsudbytte svarende til overgange: At sygeplejersken selvstændigt varetager og tager højde for sammenhænge i forbindelse overflytninger af patienter internt og externt At sygeplejersken samarbejder sikkert og velovervejet med relevante samarbejdspartner, i forbindelse med udskrivelse af patienter At sygeplejersken konstruktivt indgår i samarbejdet mellem afsnit, afdelinger, hjemmepleje, kommune. At sygeplejersken samarbejder og inddrager patienter og pårørende i forbindelse med overgange. At sygeplejersken kritisk analyserer og er afklaret omkring egen rolle i samarbejdet ved overgange At sygeplejersken kritisk dokumenterer, således at viden og data ikke går tabt og at stafetten gives videre. At sygeplejersken selvstændigt varetager sygeplejen i forbindelse med mors samt omsorgen for de pårørende At sygeplejersken selvstændigt planlægger og organiserer sygeplejen i forbindelse med klargøring til operation Læringsmetode Vejledning, superviseret klinisk arbejde og refleksion over praksis Evalueringsmetode: Struktureret observation Vurdering af refleksion over praksis Viden Kender og reflektere over de lokale retningslinjer/principper/regler i forbindelse med overflytning internt og externt Selvstændigt redegøre for og reflektere over de sygeplejeopgaver der er i forbindelse med overflytning internt/ externt Selvstændigt redegøre for og reflektere over afvigelser i forhold til de lokale retningslinjer. Selvstændigt redegøre for og reflektere over kommunikationens(isbar) betydning for en sikker og succesfuld overflytning Selvstændigt redegøre for og reflektere over samarbejdets betydning for overflytning internt/externt Selvstændigt redegøre for og reflektere over nødvendig dokumentation i forbindelse med overflytning internt/externt Selvstændigt redegøre for og reflektere over planlægningen og organiseringen af sygeplejen i forbindelse med klargøring af patient til operation, uanset speciale. Studerendes dokumentation 14

15 Selvstændigt redegøre for og reflektere over sygeplejen i forbindelse med mors, herunder: omsorgen for den afdøde og de pårørende korrekt identifikation af afdøde juridiske og administrative opgaver varetages (ligsyn,obduktion ) at afdøde istandgøres i overensstemmelse med egne og pårørendes ønsker Færdigheder Anvender og vurderer lokale visitationsregler Samarbejder selvstændigt, tværfagligt i forbindelse med at overflytte, udskrive patienter til anden afdeling, andet sygehus hjemmet, hjemmeplejen. Demonstrere samarbejde med inddragelse af patient og pårørende i forbindelse med overflytning internt/externt Demonstrerer samarbejde med og inddragelse af patient og pårørende i forbindelse med udskrivelse Kender og anvender de aftaler der er internt og mellem kommuner og hospitalet i forbindelse med overflytninger og udskrivelser. (SAM- BO) Selvstændigt klargøre en patient korrekt til operation, uanset speciale og kende lokale retningslinjer og instrukser Mestrer det tværfaglige samarbejde, kommunikationen og dokumentationen i forbindelse med overflytning /udskrivelse Drager selvstændigt omsorg for den afdøde patient og dennes pårørende, kende de lokale retningslinjer. Kender og anvender hvordan håndtering af afdøde patienter foregår på sygehuset og i Akutafdelingen Kender og anvender lokale skabeloner i Cosmic i forbindelse med dokumentation af ovenstående færdigheder Dokumentere kritisk således at viden og data ikke går tabt Kompetencer Studerendes dokumentation At sygeplejersken i relation til viden og færdigheder er kritisk reflekterende og udviser kompetencer til at: Identificere afvigelser i forhold til normal praksis Samarbejde og kommunikere med teamet omkring patienten Handle i overensstemmelse med de aftaler der foreligger Litteratur: Se litteraturliste på blackboard UC syd og dokumenter på infonettet. 15

16 Kompetencekort 2: Indlæggelse i FAM Læringsudbytte svarende til indlæggelse i FAM At sygeplejersken kritisk reflekterende udfører kompleks sygepleje til patienter i korttids afsnit med udgangspunkt i individuelle patients behov. At sygeplejersken kombinerer, skaber flow, prioriterer sygeplejeopgaverne og derved optimerer patientforløbet At sygeplejersken selvstændigt behersker og udfører ordineret behandling At sygeplejersken kan anvende og analysere nærmere definerede beslutningsstøtteværktøjer At sygeplejersken konstruktivt indgår i et tværfagligt samarbejde At sygeplejersken kritisk reflekterer over patientperspektivet At sygeplejersken demonstrerer medinddragelse, kommunikation og information i patientforløbene med patienter og pårørende Læringsmetode Vejledning, superviseret klinisk arbejde og refleksion over praksis Evalueringsmetode: Struktureret observation Vurdering af refleksion over praksis Viden Selvstændigt redegøre for og reflektere over patientforløbet Selvstændigt redegøre for og reflektere over sygeplejeopgaver til optimering af patientforløbet Står under færdigheder, så skal slettes herfra da det er en færdighed. Diskutere prioritering af sygeplejeopgaverne Selvstændigt redegøre for og reflektere over optimering af flow og patientforløb Analysere hvilke beslutningsstøtteværktøjer, der er relevante for patientens kliniske tilstand Selvstændigt redegøre for den ordinerede medicinering af patienten Beskrive og reflektere over den behandling eller mangel på samme, som patienten modtager Selvstændigt redegøre for og reflektere over observation og opfølgning på kritisk sygdom Selvstændigt redegøre for og kritisk forholde sig til kommunikationens betydning for samarbejde med patienten og pårørende Selvstændigt redegøre for og diskutere det tværfaglige samarbejde i patientforløbet Selvstændigt redegøre for og kritisk at reflektere over inddragelse af patientperspektivet Færdigheder I forhold til patientforløbet at vurdere og beslutte: Studerendes dokumentation Studerendes dokumentation 16

17 Planlægning og optimering af indlæggelsen sammen med patienten og evt. pårørende. Prioritering af opgaverne hos patienten Kvalitet i sammenhænge og flowet i patientforløbet Opfølgning på ordinationer Inddragelse af patientens perspektiv(unge som ældre patienter, den kroniske patient, psykiatrisk patient, etnisk patient) Afstemning af patient og pårørendes forventninger til forløbet I forhold til kommunikation, reflekterende: Indgå en målrettet aktiv dialog med patienten, således patienten har mulighed for at give udtryk for egne ønsker og behov Anvende sikker kommunikation i forhold til at patienten oplever sig velinformeret omkring forløbet Medinddrage såvel patient som pårørende i patientforløbet Gennem kommunikationen få afklaret om patienten evt. befinder sig i en krisesituation Indhente informeret samtykke hos patienten I forhold til patient behandling at anvende og vurdere : Ordinationer Dokumenter i Infonet og andre steder- såvel lokale som tværgående 17

18 I forhold til medicinhåndtering af patienten anvende: Retningslinjer for medicindispensering og administration Retningslinjer for patientidentifikation Information om virkning og bivirkninger af den administrerede medicin Observation af virkning og evt. bivirkninger af den givne medicin Vurdere den ordinerede medicinering af patienten I forhold til observation og opfølgning på kritisk sygdom (DKKM standard ) anvende: Den lokale instruks for dette f.eks. TOKS ABCDE- principperne, og selvstændigt påbegynde stabilisering af patienten ud fra disse. Selvstændigt kan anvende og forholde sig kritisk til følgende beslutningsstøtteværktøjer i forbindelse med observation af patienten: Triagering VAS-score TOKS Glascow Coma Skale Score / GCS 18

19 Lokal instruks for observation af apoplexia patient TIA/neurologiske score Abstinensscoreskema Tryksårscreening - Bradenscale Ernæringscreening Væskeskema/registering Commotio score skema A/K skema Antikoagulations behandling Andre lokale støtteværktøjer (ketoacidose, NIV-skema) Demonstrerer inddragelse af tværfaglige samarbejdspartner i patientforløbet: Fysioterapeuter Ergoterapeuter Bioanalytiker Radiografer Præsten Diætist Anden relevant samarbejdspartner (f.eks. stamafdeling, egen læge, sygeplejerske i kommunen) Kompetencer At sygeplejersken i relation til viden og færdigheder udviser kritisk Studerendes dokumentation 19

20 reflekterende kompetencer til at: Identificere kommunikationens betydning i forhold til alle faser af patientforløbet Tilpasse information og kommunikation i forhold til patientens behov og herunder inddragelse af pårørende Kunne skabe trygge rammer samt nærhed, tillid og tryghed i samarbejde med patient og pårørende Skabe patientforløbsledelse i et korttidsafsnit og derved flow i patientforløbet Optimere og sikre et patientforløb på højt fagligt niveau Varetage kompleks sygepleje hos den kritiske syge og til skade komne patient Litteratur: Se litteraturliste på blackboard UC syd og dokumenter på infonettet. 20

21 Kompetencekort 3: Diagnosticering og undersøgelse Læringsudbytte svarende til diagnosticering og undersøgelse At sygeplejersken selvstændigt forbereder og informerer patient og pårørende om planlagte undersøgelser At sygeplejersken i samarbejde med lægen, kritisk kan forholde sig til undersøgelsessvar At sygeplejersken vurderer behovet for at støtte patienten i de valg patienten træffer i forbindelse med diagnostik og undersøgelse At sygeplejersken samarbejder og medinddrager patient og pårørende i diagnosticerings og undersøgelses planer. Læringsmetode Vejledning, superviseret klinisk arbejde og refleksion over praksis Evalueringsmetode: Struktureret observation Vurdering af refleksion over praksis Viden Kritisk redegøre for formålet med undersøgelse Kritisk redegøre for forberedelser til undersøgelse Selvstændigt redegøre for og diskutere baggrunde for prioriteringen af informationen (mundtlig og skriftlig) til patienten og pårørende om undersøgelser Redegøre for og analysere arbejdsgange i forhold til videregivelse af svar til patienten Skal kritisk beskrive etiske overvejelser i forbindelse med videregivelse af svar til patienten Redegøre for og kritisk forholde sig til referencerammer for hæmatologi, infektionstal, levertal, væske/nyretal, koagulationstal, D- dimer, hjerteenzymer. Skal i samarbejde med lægen, kunne redegøre for handlinger ved fund som afviger fra referencerammer Færdigheder Studerendes dokumentation Studerendes dokumentation Selvstændigt forholde sig kritisk reflekterende i forhold til patientens undersøgelse program: Indhente information om hvor og hvornår undersøgelse skal finde sted Forberede/klargøring af patienten til undersøgelse efter 21

22 gældende instruks Informere om undersøgelse til patient og pårørende Udføre ordinationer Kende arbejdsgangene omkring rettidigt svar på undersøgelse, hvornår og hvordan patienten informeres Kritisk reflekterende i forhold til patientens prøvetagning og fund: Reagere på fund, som afviger fra reference værdierne Yde sygepleje som kan afhjælpe blodprøvesvar som falder uden for referenceværdierne (f.eks. lavt S-albumin tilbyd proteindrik, høje nyretal obs. væskeindtag ) Selvstændigt og sikkert reflekterende i forhold til kommunikation: Indgå i en målrettet samtale/dialog med patienten og pårørende, således at patientens individuelle ønsker og behov imødekommes Sikre at patienten oplever sig velinformeret om diagnostik og undersøgelse og har forstået informationen, udleveret og gennemgået skriftligt informationsmateriale Indhente samtykke hos patienten Kompetencer At sygeplejersken i relation til viden og færdigheder udviser kritisk reflekterende kompetencer til at: Studerendes dokumentation Identificerer kommunikationens betydning i forhold til alle faser af patientforløbet Tilpasse informationen til patientens og pårørendes behov Skabe tryghed og tillid i forbindelse med undersøgelse og diagnosticering Sikring af et flow, som understøtter undersøgelse og diagnosticering. 22

23 Litteratur: Se litteraturliste på blackboard UC syd og dokumenter på infonettet. 23

24 Dokumentationskema for modulet Det akutte patient forløb Navn: CPR nr : Holdnummer Uddannelsessted Nr. Kompetencekort Dato: Kompetencevurdering foretaget af (underskrift): 1 Overgange i FAM 2 Indlæggelse i FAM 3 Diagnosticering og undersøgelse i FAM Dato for afslutning af klinisk uddannelse: Attesteret af: Dato: Den studerende Den klinisk udd. ansvarlige/vejleder Leder Underskrevet kopi af dokumentationsskema mailes til Rikke Holm Kristensen Sekretær Human Resources, Personaleudvikling Rikke.Holm.Kristensen@rsyd.dk 24