Typeløsninger: Forskellige kombinationsløsninger med VE-teknologier

Transkript

1 Typeløsninger: Forskellige kombinationsløsninger med VE-teknologier

2 INDHOLD TYPELØSNINGER: FORSKELLIGE INTEGREREDE LØSNINGER MED FORSKELLIGE VE- TEKNOLOGIER 1 TYPELØSNINGER: FORSKELLIGE INTEGREREDE LØSNINGER MED FORSKELLIGE VE- TEKNOLOGIER 3 1 HVAD SKAL MAN VÆRE OPMÆRKSOM PÅ VED KOMBINATION AF FORSKELLIGE VE- TEKNOLOGIER? HVILKEN YDELSE KAN FORVENTES AF ET SOLVARMEANLÆG? HVILKE DRIFTSTEMPERATURER ER DER MED ET SOLVARMEANLÆG? HVILKE DRIFTSTEMPERATURER ER DER MED EN BIOKEDEL? HVILKE DRIFTSTEMPERATURER ER DER MED EN VARMEPUMPE? 5 2 STANDARDOPBYGNING AF ANLÆG TERMISK SOLVARMEANLÆG TIL BRUGSVANDSOPVARMNING TERMISK SOLVARMEANLÆG TIL BRUGSVANDSOPVARMNING OG RUMVARME AUTOMATISK FYRET BIOBRÆNDSELSANLÆG VIRKNINGSGRAD STØRRELSEN PÅ STOKERFYRET BIOMASSEFYR SOMMERDRIFT VARMEPUMPER KRAV TIL VARMEPUMPER KRAV VEDRØRENDE LEGIONELLA I BR SÅDAN BEREGNES VARMEPUMPENS EFFEKTIVITET BEGREBET NORMEFFEKTIVITET BEDST MED GULVVARME JORD/VAND-ANLÆG LUFT/VAND-VARMEPUMPE 9 3 SOLCELLEANLÆG MONOKRYSTALLINSKE SOLCELLER EFFEKTIVITET POLYKRYSTALLINSKE SOLCELLER EFFEKTIVITET LEVETID FOR MONO- OG POLYKRYSTALLINSKE CELLER AMORFE SOLCELLER EFFEKTIVITET LEVETID INVERTERE VEJLEDNINGER 11 1

3 4 KOMBINATIONER SOLCELLER OG VARMEPUMPE BESKRIVELSE LØSNING MULIGHEDER VARMEPUMPE OG BIOBRÆNDSELSANLÆG BESKRIVELSE LØSNING MULIGHEDER BIOBRÆNDSELSANLÆG/PILLEFYR OG TERMISK SOLVARMEANLÆG BESKRIVELSE LØSNING MULIGHEDER SOLVARME KOMBINERET MED VARMEPUMPE BESKRIVELSE LØSNING MULIGHEDER 15 5 GODKENDTE PRODUKTER, STANDARDER OG NYTTIGE LINKS GODKENDTE PRODUKTER SOLVARMEANLÆG: POSITIVLISTER FOR KOMPONENTER EKSISTERENDE POSITIVLISTER BIOBRÆNDSELSANLÆG: POSITIVLISTER FOR KOMPONENTER VARMEPUMPEANLÆG: POSITIVLISTER FOR KOMPONENTER SOLCELLER: POSITIVLISTER FOR KOMPONENTER EKSISTERENDE POSITIVLISTER OG TESTRESULTATER CERTIFIKATER OG PRØVERESULTATER FRA PRØVNINGSINSTITUTION NYTTIGE LINKS 17 2

4 Typeløsninger: Forskellige integrerede løsninger med forskellige VE-teknologier Typeløsninger for kombination af forskellige typer af VEteknologier. 1 Hvad skal man være opmærksom på ved kombination af forskellige VE-teknologier? Undersøg altid hvad betingelserne er for drift af forskellige anlægstyper. Det er vigtigt, at betingelserne for driften af den enkelte type af anlæg stadig er optimal - også når anlægget er koblet sammen med en anden type af VE-anlæg. Såfremt man ikke tager højde for dette fra starten vil der let kunne ske det, at det ene eller måske begge anlæg kommer til at køre energiøkonomisk dårligt. I det efterfølgende gennemgås nogle af de forhold for de enkelte typer af anlæg, som det er nødvendigt at være meget opmærksom på inden man beslutter at sammenkoble disse. 1.1 Hvilken ydelse kan forventes af et solvarmeanlæg? Figuren giver ydelsen i % for forskellige typer af solfangere afhængig af temperaturdifferensen mellem middelvæsketemperaturen og omgivelsestemperaturen. Kurverne gælder ved en indstråling på 800 W/m2. ydelsen er endvidere afhængig af forbruget. 1.2 Hvilke driftstemperaturer er der med et solvarmeanlæg? Ved brugsvandsopvarmning kan der opnås meget høje temperaturer på det varme brugsvand, hvilket man skal være opmærksom på i relation til fare for skoldning og lignende. Der vil typisk være tale om temperaturer i tanken på op til 100 C. For at 3

5 sikre mod skoldning skal der altid etableres en form for skoldningssikring i forbindelse med denne del af anlægget. Ved rumopvarmning vil ydelsen være højere ved lave temperaturer, hvorfor tilslutning til et gulvvarmeanlæg er mest fordelagtig. Gulvvarme er et oplagt lavtemperaturanlæg, og vil derfor være ideelt til at aftage fx overskudsvarme fra et solvarmeanlæg. På de fleste anlæg, der er tilsluttet bygningens centralvarmeanlæg, vil der være en prioritering, der først sikrer produktion af varmt brugsvand og først derefter laver rumvarme. På ovenstående figur ses de temperaturer, der forventes at være i et solvarmeanlæg med et rumvarmemodul i forbindelse med et gulvvarmeanlæg, når der køres rumvarmedrift. 1.3 Hvilke driftstemperaturer er der med en biokedel? På efterfølgende figurer ses de temperaturer, der forventes at være i et typisk biomasseanlæg i forbindelse med den normale drift af anlægget. I returen til anlægget skal der installeres en termostatisk ventil, der sikrer at returtemperaturen til kedlen altid er over mindst C, da der ellers vil være risiko for at der kommer korrosion i bunden af kedlen. 4

6 Afhængig af om der er tale om et håndfyret anlæg for træfyring eller et automatisk fyret anlæg for fx piller, vil fremløbstemperaturen typisk ligge på fra C for at kunne holde en returtemperatur, der ikke skader kedlen. Der findes dog kondenserende kedler til træpiller der tåler lavere temperaturer. 1.4 Hvilke driftstemperaturer er der med en varmepumpe? På ovenstående figur ses de temperaturer, der forventes at være i et varmepumpeanlæg i forbindelse med den normale drift af anlægget ved fuld belastning. Det er vigtigt at være opmærksom på, at der fx til brugsvandsopvarmning kræves en højere temperatur end til opvarmning af gulvvarme. Såfremt bygningen alene har radiatorer vil anvendelsen af et varmepumpeanlæg være meget afhængig af, at radiatorerne er tilstrækkelig store. 2 Standardopbygning af anlæg Termisk solvarmeanlæg til brugsvandsopvarmning Termisk solvarmeanlæg beregnet til brugsvandsopvarmning. Anlægget består typisk af 4-7 m 2 solfangere, der er tilsluttet en ca. 300 liter varmtvandsbeholder. Anlægget styres af en differenstermostat, der tænder og slukker for cirkulationspumpen i solvarmekredsen. Anlægget kan typisk dække 60 % af varmtvandsbehovet for en familie på ca. 4 personer. 5

7 2.1.2 Termisk solvarmeanlæg til brugsvandsopvarmning og rumvarme Termisk solvarmeanlæg beregnet til brugsvandsopvarmning og rumopvarmning. Anlægget består typisk af m 2 solfangere, der er tilsluttet en ca. 300 liter varmtvandsbeholder samt en varmeveksler beregnet for rumopvarmning. Anlægget styres af en differenstermostat, der tænder og slukker for cirkulationspumpen i solvarmekredsen. Termostaten styrer samtidig den prioritering, der er i forhold til omskiftning fra brugsvandsopvarmning til rumopvarmning. Anlægget kan typisk dække fra % af boligens samlede energibehov til opvarmning og varmt brugsvand for en familie på ca. 4 personer. 2.2 Automatisk fyret biobrændselsanlæg 1 Automatisk fyret kedel - i det viste eksempel er kedlens varmeydelse mere end 60 kw 2 Driftstermostat 3 Overkogssikring 4 Tryksvigtsikring 5 Sikkerhedsventil 6 Alarm 7 Trykmåler 8 Termometer 9 Ekspansionsbeholder med membran 10 Ekspansionsledning 6

8 2.2.1 Virkningsgrad En ændringsbekendtgørelse til Bygningsreglementet trådte i kraft ved årsskiftet 2012/2013 og betyder at biobrændselskedler fra den 1. juli 2013 skal opfylde virkningsgradskravet til klasse 5 i EN303-5:2012. Emissionskravene er ikke blevet ændret og svarer fortsat til klasse 3 i EN 303-5:2012. Kedler, som er typeafprøvet og opfylder klasse 5 iht. DS/EN303-5 (Dansk Standard, 2012a), er mærket med kedelklasse. Hvor kedelklassen ikke fremgår, skal kedlen være typeprøvet og have en virkningsgrad, der mindst svarer til kedelklasse 5. Virkningsgraden måles ved den nominelle ydelse. En oversigt over prøvede kedler, der opfylder disse krav kan findes på: Størrelsen på stokerfyret biomassefyr Det er vigtigt at vælge et fyr, der passer til husets varmebehov. Er fyret for stort, vil det oftest medføre dårlig forbrænding med øget brændselsforbrug samt risiko for driftsstop. Dernæst er det vigtigt at vælge et stokerfyr med høj virkningsgrad og mindst mulig forurening. Acceptabel skønnet størrelse på stokerfyr ud fra nuværende olieforbrug: Olieforbrug på l => 7-12 kw kedel Olieforbrug på l => 9-15 kw kedel Sommerdrift Alle biomassefyr fungerer bedst om vinteren, når der er behov for varme til boligopvarmning. Derfor vil et solvarmeanlæg til det varme vand om sommeren være den optimale løsning, især ud fra et miljøhensyn. 2.3 Varmepumper Varmepumper optager varmeenergi fra omgivelserne (fx jorden eller luften) ved et lavt temperaturniveau og omsætter denne varmeenergi via kredsprocessen og under tilførsel af drivenergi til varmeenergi ved et højere temperaturniveau, som direkte kan anvendes til opvarmningsformål Krav til varmepumper Bygningsreglementet stiller krav til væske/vand og luft-til-vand varmepumpers normeffektfaktor, som afhænger af varmepumpens størrelse (nominel effekt) og om huset har gulvvarme, radiatorer eller en kombination. Kravene findes i Bygningsreglementet, kapitel Krav vedrørende legionella i BR10 Bygningsreglementet stiller ligeledes bl.a. i 8.2, stk. 6 krav til, at brugsvandsanlæg skal udføres, så risikoen for vækst af legionellabakterier minimeres. Det siges endvidere, at for at minimere risikoen for vækst af legionellabakterier i det varme vand bør der træffes foranstaltninger herimod, fx ved at brugsvandstemperaturen kan opvarmes tilstrækkeligt jf. DS 439, Norm for vandinstallationer. Bygningsreglementet henviser endvidere til Rørcenter anvisning 017, Legionella og bekæmpelsesmetoder Sådan beregnes varmepumpens effektivitet begrebet normeffektivitet Der er stor forskel på, hvor effektive varmepumper er, altså hvor meget varme man får ud af hver krone, som man betaler i el for at drive varmepumpen. Normalt er der 7

9 to måder at angive denne effektivitet på: COP og normeffektivitet. COP er en europæisk norm, som giver et øjebliksbillede af varmepumpens effektivitet. Men det er bedre at vide, hvor effektiv en aktuel varmepumpe er set hen over et helt år, i et typisk dansk hus og i et dansk klima. Teknologisk Institut har sammen med Energistyrelsen udviklet en sådan norm for effektivitetsmålinger af varmepumper også kaldet normeffektivitet Bedst med gulvvarme Varmepumper er mest effektive ved varmesystemer, der ikke behøver så høj fremløbstemperatur, da effektiviteten typisk falder med 2-3 % for hver grad man øger fremløbstemperaturen til centralvarmeanlægget. Det har derfor stor betydning om varmepumpen skal levere C til et gulvvarmeanlæg eller 50 C til et radiatoranlæg. En varmepumpe har svært ved at producere varme højere end 55 C. Hvis man på forhånd ved, at radiatorerne og varmesystemet er dimensioneret til en høj fremløbstemperatur, kan man skifte sine radiatorer til større modeller, der kan afgive den samme varme ved en lavere fremløbstemperatur Jord/vand-anlæg Ved denne anlægstype cirkuleres en frostsikret væske (brine) i rørslanger (jordslanger af plast) nedgravet i de øverste jordlag. Nedgravningsdybden er normalt omkring 75 cm. Etablering af et jordslangesystem skal overholde Miljøstyrelsens bekendtgørelse nr Afhængig af temperaturniveau på varmekilden og ønsket temperaturniveau på den leverede varmeenergi, vil mængden af den leverede varmeenergi være 2¼ - 5 gange større end den tilførte drivenergi. 8

10 2.3.6 Luft/vand-varmepumpe Denne anlægstype er meget almindelig, specielt i lande med moderate vintertemperaturer. Ved lave vintertemperaturer under -12 C, hvilket gennemsnitligt kun forekommer ca. 48 timer om året i Danmark, kan virkningsgraden falde til et niveau, hvor anden opvarmningsform er at foretrække. I modsætning til jord/vand-anlægget skal denne type anlæg afrime den varmeoptagende del. Det gælder specielt i kolde og fugtige perioder af året. Jord/vand- og luft/vand-anlæg installeres normalt til også at producere varmt brugsvand, ligesom andre varmekilder. Overskudsvarme fra fx industrielle processer er i denne sammenhæng interessante i forbindelse med varmepumpedrift. Afhængig af temperaturniveau på varmekilden og ønsket temperaturniveau på den leverede varmeenergi, vil mængden af den leverede varmeenergi være 2¼ - 5 gange større end den tilførte drivenergi. 3 Solcelleanlæg En solcelle omsætter lysets stråling til elektricitet ved hjælp af den såkaldte fotoelektriske effekt. Almindelige solceller kan omdanne % af sollysets energi til el, men de nyeste og bedste typer til almindeligt brug kan udnytte over 20 % af den indstrålede energi. 3.1 Monokrystallinske solceller Monokrystallinske solceller er som standard sorte med en ensartet overflade. De enkelte celler er placeret på et metalgitter, der fungerer som kontaktnet. Cellerne bliver monteret mellem to lag glas eller mellem et lag glas og et lag plast. Ofte er de monteret på en hvid baggrund, der reflekterer det lys, der falder ind mellem cellerne, 9

11 dette er med til at holde modulets temperatur så lav som mulig, hvilket giver den højeste effekt. Monokrystallinske celler er de mest effektive, men også de dyreste. Modulvirkningsgraden er dog afhængig af, hvor tæt cellerne er pakket Effektivitet Ca %. Årligt udbytte typisk 130 kwh/m Polykrystallinske solceller Polykrystallinske solceller består af store siliciumkrystaller, der dannes ved afstøbning i en form. De forskellige krystalretninger i cellen giver solcellen en levende overflade, der giver et blåligt farvespil Effektivitet Moduleffektivitet Ca %. Årligt udbytte: Typisk 120 kwh/m Levetid for mono- og polykrystallinske celler Deres typiske levetid er ca år, dog forventes det, at cellerne holder længere. Man må forvente, at skulle skifte netinverteren/vekselretteren i løbet af solcelleanlæggets levetid, da den ikke forventes at holde mere end år, afhængig af type og fabrikat. 3.3 Amorfe solceller Amorfe solceller optræder i tyndfilmsform. De kendes fra eksempelvis lommeregnere. Tyndfilmssolceller har en homogen mørk overflade. De kan udføres i en så tynd film, at lyset kan skinne igennem og kan derved anvendes til at tone ruder Effektivitet Ca %. Årligt udbytte: Typisk 70 kwh/m 2. Priserne har været meget skiftende, derfor bør man altid tjekke de aktuelle priser hos leverandører Levetid Tyndfilmssolceller har generelt en kortere levetid end krystallinske og mister effektiviteten hurtigere. Deres typiske levetid er ca år. 10

12 3.4 Invertere Invertere, også kaldet vekselrettere, er den enhed, som omdanner solpanelernes jævnstrøm til el-nettets vekselstrøm. Vekselstrømmen synkroniseres med el-nettets frekvens, spænding og fasedrejning i huset. I et solcelleanlæg er vekselretteren typisk det svageste led. Producenterne stiller typisk heller ikke lige så lang garantiperiode på vekselsretteren, som de gør på solcellepanelerne. Typisk forventes det, at en vekselretter/inverter har en levetid på ca. 15 år. Nogle har længere garantiperioder, andre har kortere. 3.5 Vejledninger Der er i forbindelse med installationskravene m.v. til solcelleanlæg udarbejdet en række vejledninger, som det vigtigt at følge. I det efterfølgende er angivet links til de enkelte vejledninger med en kort beskrivelse af disse. 1. Vejledning og tjekliste. Inden montering af solcelle eller solvarmeanlæg på tag. Denne vejledning bør altid anvendes sammen med kunden inden det besluttes hvordan anlægget skal installeres og monteres. Vejledningen kan downloades i pdf-format på følgende adresse: ordning.dk/brugervejledninger/vejledning_og_tjekliste_inden_montering_af_solcelle- _eller_solvarmeanlaeg_paa_tage.pdf 2. Sikre installationer ved solcelleanlæg. Denne vejledning er udarbejdet af Sikkerhedsstyrelsen og kan bl.a. hentes på følgende adresse: 3. Vejledning om solcelleanlæg. Vejledning fra Dansk Standard med generelle beskrivelser om de forhold, man skal være opmærksom på ved solcelleanlæg. Kan downloades fra: 3%A6g.ashx 4. Solcelleanlæg. Baggrundsrapport for montage- og installationsvejledninger. Rapport, der systematisk gennemgår de muligheder, der er for installation af solcelleanlæg på forskellige typer af tagkonstruktioner. Findes på: _og_installationsvejledning.version1._april_2013optimeret.pdf 5. Vejledning og tjekliste til solcelleejere. Vejledning fra Sikkerhedsstyrelsen, der systematisk viser hvordan man som ejer af et solcelleanlæg kan gennemgå dette for eventuelle fejl og mangler. Kan downloades på Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside: 11

13 6. Vejledning til el-installatører om solcelleanlæg. Vejledning, der angiver hvordan man som el-installatør skal montere og installere et solcelleanlæg korrekt. Kan downloades fra Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside: 4 Kombinationer 4.1 Solceller og varmepumpe Tegningen viser kombination af solceller og varmepumpe Beskrivelse Kombination af solcelleanlæg og varmepumpeanlæg med det formål, at udnytte solstrøm i forbindelse med opvarmning af brugsvand og rumopvarmning. Løsningen er primært interessant i forbindelse med solcelleanlæg, der er installeret under den tidligere nettoafregningsordning, hvor overløb til nettet i sommerhalvåret kan anvendes i vinterhalvåret i forbindelse med opvarmning Løsning Solcelleanlægget forbindes sammen med varmepumpen, hvad enten denne er en væske/vand-, luft/vand- eller luft/luft-pumpe. Solcelleanlægget anvendes derudover i forbindelse med det almindelige elforbrug, der er i huset Muligheder Solcelleanlæg, der ikke er installeret under nettoafregningsordningen, skal dimensioneres så der ikke er væsentlig eloverløb til nettet på en typisk sommerdag. Med en varmepumpe og en passende beholder (fx 300 liter) vil man kunne tvangskøre varmepumpen i dagtimerne og dermed oplade beholderen. En temperaturstigning fra C på de 300 liter giver 300*20*4.186/3.600 = 7 kwh lagringskapacitet og med en COP på varmepumpen på 3,5 vil det kræve 2 kwh at oplade beholderen. Dette indikerer, at kun et meget lille anlæg helt kan undgå salg til nettet. For eksempel vil dagsproduktionen fra et 3 kw-anlæg være mindst 10 kwh på en god dag. 12

14 4.2 Varmepumpe og biobrændselsanlæg Tegning af kombination af jordvarmeanlæg og brændefyr. De to anlæg er sammenkoblet over en fælles akkumuleringstank Beskrivelse Kombination af varmepumpe og biobrændselsanlæg er sjældent set, og vil formentlig normalt kun forekomme som en kombination af et jordvarmeanlæg og en brændekedel, hvor begge er koblet over en buffertank, som vist på tegningen. Der vil kunne stilles spørgsmål ved det økonomisk rentable ved kombinationen Løsning Løsningen består i, at varmepumpe og biobrændselsanlæg sammenkobles over en fælles buffertank Muligheder Kombinationen vil kun være acceptabel i forbindelse med at brugeren har meget gratis træ til rådighed og derved vil kunne spare strøm i perioder, hvor han har mulighed for at fyre i en fastbrændselskedel. Såfremt kombinationen laves i dag skal brændekedlen være fx godkendt fra følgende liste: Biobrændselsanlæg/pillefyr og termisk solvarmeanlæg Biobrændselsanlæg (brænde/piller) kombineret med solvarmeanlæg. Der er flere løsningsmuligheder for denne kombination. Den mest traditionelle er at koble de to anlæg over en fælles akkumuleringstank Beskrivelse Kombinationen af solvarmeanlæg og biobrændselsanlæg er angivet som et eksempel på tegningen over. Der er flere forskellige kombinationsmuligheder afhængig af den type af biobrændselsanlæg, der vælges. Hvis der vælges et fastbrændselsanlæg til fx 13

15 fyring med brænde skal denne kombination laves med en buffertank. Såfremt kombinationen laves med et pillefyr kan kombinationen udføres uden buffertank Løsning Løsningen vil være attraktiv, da den vil tilgodese optimale driftsforhold for biobrændselsanlægget om vinteren i fyringssæsonen, og optimale forhold for solvarmeanlægget i sommerperioden, hvor der alene er behov for opvarmning af varmt brugsvand Muligheder Fordele: Det er muligt at slukke for brændekedlen om sommeren og alene anvende solvarmeanlægget. Ulemper: Kombinationen kan være dårlig især i overgangsperioderne om foråret og efteråret, da både solvarme og brændekedlen vil køre dårligt. En løsning kan dog være et solvarmeanlæg, der også laver rumopvarmning i overgangsperioden. 4.4 Solvarme kombineret med varmepumpe Traditionel løsning med solvarme og varmepumpe kombineret over en akkumuleringstank med brugsvandsopvarmning Beskrivelse Der er flere forskellige løsninger for kombination af solvarmeanlæg sammen med en varmepumpe. I visse af kombinationerne køres begge anlæg ind over en fælles akkumuleringstank, eventuelt med en indbygget varmtvandsforsyning. I andre kombinationer kører solvarmeanlægget primært om sommeren til brugsvandsopvarmning, men samtidig sammen med en løsning, hvor overskudsvarmen fra solvarmeanlægget føres retur i jorden således, at varmepumpen kan anvende varmen senere. Monteres en varmepumpe i kombination med solvarme opnås et komplet varmesystem uden behov for supplement med anden opvarmning. Solfangerne opvarmer en akkumuleringsbeholder, hvor den øvre del anvendes til brugsvandsproduktion. Et friskvandsmodul bruger dette vand til at producere varmt vand til husholdningsbrug. Den resterende energi i akkumuleringsbeholderen anvendes til opvarmning af bygningen. 14

16 Opvarmning med varmepumpe er styret således, at når der ikke er tilstrækkelig solenergi i beholderen til at opfylde varmebehovet i bygningen, så foregår opvarmningen med varmepumpen. Kun aktuelt og reelt behov af energi genereres af varmepumpen. Produktion af energi i varmepumpen udføres ved hjælp af teknologi for modulering af varmepumpens kompressor Løsning Løsningen vil langt hen ad vejen tilfredsstille en energioptimal løsning for begge typer af anlæg, men de vil begge kæmpe for at få en god afkøling i beholderen Muligheder Kombination af solvarme og forskellige typer af væske/vand- og luft/vandvarmepumper over en akkumuleringstank i kombination med brugsvandsopvarmning. Kombination af solvarme- og jordvarmeanlæg, hvor overskudsvarme fra solvarmeanlægget føres via varmeveksler over i jordvarmekredsen og derefter akkumuleres i jorden til varmepumpen kan aftage denne. Denne kombination kan være med til at modvirke permafrost i jorden såfremt jordvarmeslangen er for lille. 5 Godkendte produkter, standarder og nyttige links 5.1 Godkendte produkter Solvarmeanlæg: positivlister for komponenter Der findes ikke en obligatorisk typegodkendelse for solvarmeanlæg i Danmark. Installatører opfordres til at anvende solfangere, der er Solar Keymark-mærkede, ligesom beholdere skal opfylde Bygningsreglementets krav i Danmark med hensyn til mekanisk fysiske egenskaber. Dette kan fx være ved at beholderen er VA-godkendt Eksisterende positivlister Der findes en liste over solfangere, beholdere og styringer på hjemmesiden og en liste med Solar Keymark-godkendte solfangere og systemer kan findes på hjemmesiden Beholdere, der er VA-godkendte i henhold til Bygningsreglementet kan findes på ETA Danmarks hjemmeside: Biobrændselsanlæg: positivlister for komponenter Teknologisk Institut har i samarbejde med Energistyrelsen udarbejdet en liste over typegodkendte centralvarmekedler til faste biobrændsler. Listen findes på: Alle kedlerne på listen er testet i henhold til gældende standarder og fundet i orden, og Teknologisk Institut fører kvalitetskontrol hos alle fabrikanter, som er tilknyttet ordningen. Godkendelsesordningen er frivillig, og for de anlæg, som ikke står på listen, kan prøvningsrapporter iht. DS/EN303-5, PrEN303-5, DIN 4702 samt Prøvningsforskrift for mindre Biobrændselskedler udgave 1-5, være anvendelige som dokumentation for virkningsgrad. 15

17 5.1.4 Varmepumpeanlæg: Positivlister for komponenter Energistyrelsen driver for øjeblikket en liste over varmepumper, som det anbefales at anvende, når der skal vælges et varmepumpeprodukt. Listerne kan findes på hjemmesiderne: Solceller: Positivlister for komponenter De mange produkter og komponenter, som eksisterer på markedet, gør det svært og ugennemskueligt at vælge det rigtige anlæg og kombination i forhold til det aktuelle behov for både leverandører, installatører og kunder. Der er derfor behov for, at der findes klare retningslinjer og stilles krav om dokumentation på produkterne. Generelt set bliver produkterne på markedet enten certificeret efter eller gives egen erklæring om overensstemmelse med gældende standarder. Der henvises dog normalt til IEC eller IEC Der er derfor behov for at der etableres mærkningsordninger eller positivlister i forhold til de eksisterende produkter på markedet Eksisterende positivlister og testresultater Pt. findes der en enkelt positivliste for vekselrettere, som administreres af energinet.dk. Denne liste har særligt fokus på de sikkerhedsmæssige aspekter. Listen er offentlig tilgængelig på Energinet.dk s hjemmeside. Hjemmesiden indeholder også beskrivelse af de krav, produktet skal opfylde for at kunne optages på listen. På det tyske testcenter Photons hjemmeside findes der en omfattende oversigt over de testresultater, som testcenteret har foretaget for producenter af vekselrettere og solcellemoduler. Testcenteret tester for kvalitet, ydelse og virkningsgrad og resultaterne er tilgængelige på deres hjemmeside for deres abonnenter. resultaterne indeholder en beskrivelse af testprocedure samt standarder og tekniske forskrifter, som produkterne testes op imod. De fleste certificeringsbureauer certificerer både solcellemoduler og vekselrettere i forhold til gældende IEC-standarder, men der testes også efter nationale og regionale standarder. Det er derfor vigtigt, at indhente viden om den præcise standard, som et produkt eller en komponent er certificeret efter, således at forudsætningerne for at sammenligne produkterne er kendte Certifikater og prøveresultater fra prøvningsinstitution Der eksisterer en række prøvningsinstitutioner, der tester solcelleanlæg og solcellemoduler og komponenter, både i udlandet og i Danmark. Her omtales de vigtigste TÜV-certifikater Den tyske prøvningsinstitution TÜV Rheinland tester komponenter til anlæg op imod en række tyske, europæiske og internationale standarder, eksempelvis EN IEC Ed. 2:2005 og EN IEC Class A:2007. Såfremt det enkelte produkt lever op til gældende standarder, udsteder TÜV Rheinland en godkendelse i form af et TÜV-certifikat, der indeholder et ID på 10 cifre STC-test STC-test er udført i forhold til den europæiske standard EN 60904, hvilket udmønter sig i en effektklassificering af de enkelte moduler. 16

18 5.2 Nyttige links Her kan du læse en masse, dels generelt om solceller samt mere specifikke emner som lovgivning med mere. Her kan du få et overblik over hvilke forhandlere, der er billigst med solcelleanlæg. Her kan du få en masse informationer om solceller, samt andre vedvarende energikilder. Her kan du finde viden og professionel rådgivning til private boligejere. Positivliste for solcelleinvertere. 17