Semesterprojekt 2012 maj Læsevejledning Syddansk Universitet, Teknisk Fakultet. Side 1 af 67

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Semesterprojekt 2012 maj 2012. 1. Læsevejledning Syddansk Universitet, Teknisk Fakultet. Side 1 af 67"

Transkript

1 1. Læsevejledning Syddansk Universitet, Teknisk Fakultet Side 1 af 67

2 1. Læsevejledning Syddansk Universitet, Teknisk Fakultet Indholdsfortegnelse 1 Læsevejledning Indledning Projektbeskrivelse Problemanalyse Kommunikationsprotokol Problemformulering Projektafgrænsning Indledende undersøgelser og teoretiske studier Introduktion og præsentation af løsningsforslag til projektet Design af sensorer Håndtering af sensordata på microcontroller Kommunikation ml. microcontroller og PC-terminalprogram Præsentation af egenskaberne hos strain gages Fototransistoren som lyssensor Forklaring af ATMega32-print Bestemmelse af bilens acceleration i sving samt deformation af strain gages Bilens maksimale hastighed i sving Bilens maksimale centripetalkraft og -acceleration i sving Deformation af vægtstang og strain gages i sving Tophastighed, acceleration og deformation i ydersving Delkonklusion: hastighed, acceleration og deformation Forklaring af elektromotoren Dimensionering af sensorkredsløb Registrering af sving v.h.a. strain gages i Wheatstones halvbro Beregning af brospænding Dimensionering af forstærkning af brospænding Forklaring af instrumenteringsforstærkeren AD Beregning af forstærkningsmodstand, R G Støjdæmpning v.h.a. passive lavpasfiltre Dimensionering af komparator Registrering af motoromdrejninger v.h.a. fototransistor Registrering af målstreg v.h.a. fototransistor Brug af kondensator som nødspændingskilde Simulering, test og måling af racerbilens sensorer Simulering af sving i laboratorium Side 2 af 67

3 1. Læsevejledning Syddansk Universitet, Teknisk Fakultet 6.2 Undersøgelse af strain gagens sensitivitet Undersøgelse af friktionskoefficient mellem bil og bane Undersøgelse af racerbilens tophastighed Måling af tophastighed på lige strækninger Undersøgelse af racerbilens gearing og motoromdrejningstælleren Udvikling af software og AVR interface PWM: styring af elektromotoren Anvendte programmeringsteknikker i Assembler Opsætning og udførelse af kommunikation Opsætning af Bluetooth-modul Opsætning af Timere og interrupts Lagring af data i microcontrollerens hukommelse Princippet bag accelerationsregulering Gennemgang af Assembler-kode til microcontroller Initialisering af microcontroller Flowchart for manuel og stopmode Flowchart for interrupts Digitalisering af banen og lagring af sensorinput Automode Kommunikation mellem racerbil og PC-program Gennemgang af C++-kode (Bluetooth terminalprogram) Programmør-definerede funktioner Flowchart med forklaring Eksempel på en C++-funktion Diskussion Generel diskussion Samarbejde med undergrupperne Tidsplan Diskussion af sensorkredsløbet Connectors på boardet sparer tid Kondensatoren blev inkluderet til sidst Tyngdepunktet er for højt AD623s ustabilitet Problemer med lodninger Problemer med elektromotoren Usikkerhed i forbindelse med beregninger på strain gages Diskussion af programmering Problemer med Assembler til microcontroller Problemer med C++ til terminalprogram Side 3 af 67

4 1. Læsevejledning Syddansk Universitet, Teknisk Fakultet 9 Perspektivering Implementering af elektromagnet til styrket downforce i sving Aktiv bremsning før sving Differentieret måling af sving Lys- og lydsignaler ved begivenheder Udnyttelse af baneoplysninger til visuel præsentation i terminalprogram Mulighed for simultan styring af flere biler Mulighed for registrering af hældninger på banen Konklusion Konklusion på sensorer og hardware Konklusion på udvikling af terminalprogram i C Konklusion på udvikling af program til styring af bilen i Assembler Litteraturliste Anvendte kilder Anvendte hjemmesider Anvendte datablade Figurliste Bilag Tidsplan Diagram for sensorkredsløb Brugte kommandoer i AVR og deres funktioner Billeder af bilen Samlet Assembler-kode Samlet C++-kode Læsevejledning Rapporten er inddelt i kapitler, afsnit og underafsnit. Forkortelser, symboler m.m. forklares første gang de optræder. Kildehenvisninger og kommentarer angives med fodnoter, der er repræsenteret med et hævet skrift, fx 1. Kildehenvisninger angives med en kildenummerering samt evt. sidetal, og henviser til kildelisten kapitel 11. Figurer, tabeller og diagrammer er nummeret efter kapitler. F.eks. er Figur 1.1 den første figur i det første kapitel. Formler er nummereret som (k.f), hvor k er kapitlet og f er dens formelnummer i kapitlet. Side 4 af 67

5 2. Indledning Syddansk Universitet, Teknisk Fakultet 2 Indledning Når Formel1-kørere konkurrerer om at gennemføre en bane hurtigst muligt, er alle detaljer, køreteknisk såvel som mekanisk og elektronisk, højt prioriteret. Formel1-bilens udformning dikterer dens opførsel under kraftig påvirkning af luftmodstand, motorens, gearenes og mekaniske lejers ydeevne afgør ultimativt bilens tophastighed mens superkraftige, varmeresistente bremsekalibre sørger for en hurtig nedbremsning ind i sving. Ved høje hastigheder forårsager selv minimale fejltrin betragtelige tidsgab, hvilket i sidste ende kan betyde sejr eller fiasko. I mange andre henseender er det lige så afgørende for udfaldet, at både timing og effektiv udnyttelse af omgivelserne er taget i væsentlig betragtning. Og i modsætning til Formel1-eksemplet er der ikke nødvendigvis altid en chauffør til at kontrollere udstyret. Opgaven i dette semesterprojekt er at ombygge en almindelig fjernstyret miniracerbil til, på intelligent vis, at gennemføre en bane hurtigst muligt. Dette skal foregå v.h.a. en microcontroller-baseret styring, og der skal yderligere foregå en kommunikation mellem racerbilen og en PC v.h.a. et terminalprogram udviklet i C++. Interfacet mellem PC og racerbil skal programmeres i Assembler på en AVR mikroprocessor. I bilens konstruktion skal indgå mindst en strain gage. Kravene til projektet er nærmere forklaret i kapitel 3 (side 6). Rapporten er forfattet af fem studerende ved SDU, Teknisk Fakultet fra Elektroteknik og Fysik & Teknologi, 2. semester. Projektet omfatter fagligheder fra semestrets undervisning: digitalteknik, elektronik, programmering, datakonvertering, statistik og mekanik. Bemærk, at rapporten afspejler gruppens faglige kompetencer på 2. semester, hvorfor målgruppen for rapporten er tekniske studerende og ingeniører med tilsvarende faglige niveau. Gruppen har i løbet af projektet arbejdet i undergrupper, der har beskæftiget sig med tre generelle emner: 1) design og dimensionering af sensorer og kredsløb til montering i racerbilen 2) udvikling af terminalprogram i C++ til kommunikation med racerbilen via Bluetooth 3) udvikling af softwareinterface mellem terminalprogram og racerbil i Assembler Gruppens tidsplan og dokumentation for arbejdsprocessen kan findes i bilag (afsnit 13.1) og på den medfølgende CD. God fornøjelse! Simon Holst Traberg-Larsen Martin Brøchner Andersen Ronni Lambertsen Daniel Grønning Rasmus Asmussen Lyck Side 5 af 67

6 3. Projektbeskrivelse Syddansk Universitet, Teknisk Fakultet 3 Projektbeskrivelse I det følgende kapitel gennemgås projektoplægget, de opstillede (mindste)krav og der udformes en projektafgræsning, der omfatter relevante problemformuleringer og fokusområder. 3.1 Problemanalyse I henhold til det udleverede projektoplæg skal følgende (mindste)krav opfyldes. Disse danner projektets rammer: Hver gruppe får udleveret en miniracerbil. Denne bil skal benyttes til projektet. Der skal anvendes en ATMega32 microcontroller i forbindelse med projektet. Af testhensyn skal kommunikationsprotokollen ml. bil og PC overholdes. Se afsnit o Det er dog tilladt at lave tilføjelser til protokollen. Det udleverede Bluetooth-modul skal benyttes Der skal gøres et reelt forsøg på at gennemføre en bane på den bedste tid det er ikke nok at lave et projekt, hvor bilen kører banen rundt i samme hastighed. Der skal udvikles et C++ program, som kan bruges til kommunikation mellem en PC og bilen. Der skal anvendes en strain gage i projektet. Af obligatorisk udstyr skal nævnes: En Scalextric-bane 1 stk. SCX Hummer H3 ATMega32 RN-42 Bluetooth-modul fra Roving Networks Strain gage Kommunikationsprotokol Telegramformatet, der skal være gældende for microcontrolleren, er vist med nedenstående eksempel: TYPE COMMAND DATA [7:0] hvor hvert felt repræsenterer 1 byte. Protokollen er binært baseret. Baud rate (kommunikationshastighed) = 9600 baud (bps), 1 start bit, 1 stop bit. Nedenfor er standardprotokollen illustreret: TYPE-feltet: Binær værdi TYPE Bemærkning 0x55 SET Aktiverer en værdi i bilen. Bilen skal ikke svare på SET-telegrammer. 0xAA GET Henter en værdi fra bilen. 0xBB REPLY Et REPLY-telegram angivet et svar på et GET-telegram. COMMAND-feltet: Binær værdi COMMAND Parameter Bemærkning 0x10 Start % Hastighed i procent ift. max-spænding på baneskinnerne. 0x11 Stop -- Stop bilen 0x12 Automode -- Sæt bilen i automode. Bruges til konkurrencen. Side 6 af 67

7 3. Projektbeskrivelse Syddansk Universitet, Teknisk Fakultet 3.2 Problemformulering Som tidligere nævnt er det logisk at inddele projektet i tre emner: 1) design af sensorer og hardware, 2) udvikling af terminalprogram i C++ og 3) udvikling af program til styring af bilen i Assembler. Af samme grund skelnes der i rapporten mellem disse tre emner, og de vil blive forsøgt behandlet så selvstændigt som muligt. Dette betyder imidlertid ikke, at emnerne fraholdes fra at interagere med hinanden, da dette er en forudsætning for et velfungerende samspil mellem hardware og software. I overensstemmelse med disse emner samt projektets rammer ønskes følgende spørgsmål belyst: Teoretiske studier af fysiske virkninger på racerbilen Hvilke kræfter virker på racerbilen mens den kører rundt på banen? Hvor stor er bilens centripetalacceleration i sving? Hvad er bilens teoretiske tophastighed i sving? Dimensionering af hardware Hvordan skal strain gage-implementeringen konstrueres? Hvad skal dimensioneres, hvis strain gage skal benyttes som accelerometer? Hvordan registreres bilens hastighed og passering af målstregen? Hvor skal hastigheds- og målstregssensor placeres på bilen? Test, undersøgelse og afprøvning af hardware Hvor følsomme er de monterede strain gages? Hvilken forsøgsopstilling skal benyttes til måling af: - bilens registrering af sving (acceleration)? - bilens hastighed? Udvikling af terminalprogram i C++ og program til microcontroller Hvordan foregår kommunikationen mellem terminalprogrammet og microcontrolleren i bilen? Hvordan dimensioneres en hhv. statisk (manuel) og dynamisk (automatisk) PWM? Hvordan lagres data indfanget af bilens hardware/sensorer? Hvilke programmeringsteknikker skal tages i brug for at sikre, at læsning af data fra sensorerne ikke forstyrrer microcontrollerens almindelige drift (interrupts, PWM m.m.) Hvordan konverteres fysiske måledata til digitale signaler? Hvordan undgår man, at bilen laver hjulspind og -blokade? Hvordan måles hastighed og banetid med input fra div. sensorer? Kommunikation ml. terminalprogram og microcontroller Hvordan defineres kommunikationsprotokollen mellem C++ og Assembler grænsefladen? 3.3 Projektafgrænsning Af hensyn til tidsrammen for projektet arbejdes der kun med de indtil nu nævnte emner og problemstillinger. Øvrige emner og supplerende studier, som er forblevet på idéplan, er omtalt i kapitel 9. Alle undersøgelser og målinger på hardware og microcontrolleren er udført eller simuleret hhv. i laboratorier og med software. Side 7 af 67

8 4. Indledende undersøgelser og teoretiske studier Syddansk Universitet, Teknisk Fakultet 4 Indledende undersøgelser og teoretiske studier Dette kapitel belyser og dokumenterer relevante, teoretiske aspekter vedrørende projektets løsningsforslag. Betydningsfulde beregninger er også inkluderet i dette kapitel. 4.1 Introduktion og præsentation af løsningsforslag til projektet Dette afsnit introducerer projektgruppens beslutninger m.h.t. design og konstruktion af sensorer og kredsløb samt deres kommunikation med microcontrolleren og terminalprogrammet på PC Design af sensorer Racerbilen skal, som omtalt i afsnit 3.1, være i stand til at gennemføre en bane på egen hånd. Dette indebærer, at racerbilen skal have konkrete, fysiske opmålinger af den specifikke bane. Disse opmålinger involverer: Kendskab til placering og varighed af sving på banen Kendskab til placering af banens startlinje/målstreg Kendskab til bilens øjeblikkelige placering på banen samt den tilsvarende tid brugt på at nå denne placering (dermed også bilens hastighed). Registrering af sving skal ske v.h.a. de påbudte strain gages, som er forklaret i afsnit 4.2. Der forventes at benyttes to stk. strain gages, der skal monteres på samme vægtstang, dog oppositionelt, se principtegning Figur 4.1. For billeder af bilen se i øvrigt afsnit 13.4 i Bilag. Figur 4.1: Priptegning af placering af bilens sensorer Registrering af målstreg skal ske v.h.a. en fototransistor, som er forklaret i afsnit 4.3. Denne monteres på bilens undervogn pegende nedad mod vejen. Der benyttes også en fototransistor til registrering af bilens motoromdrejninger, som kan konverteres til tilbagelagt strækning. Kombineret med en timer i microcontrolleren kan denne information desuden bruges til at beregne bilens hastighed Håndtering af sensordata på microcontroller De analoge signaler fra sensorkredsløbet skal konverteres og behandles af en microcontroller. Der er udleveret en AVR ATMega32 til dette projekt. Programmeringen skal foregå i lavniveausproget Assembler. Microcontrolleren skal tage sig af timere til beregning af bilens hastighed, banetider m.m., den skal reagere ved eksterne interrupts forårsaget af motorens omdrejninger, den skal indsamle oplysninger fra de monterede strain gages, den skal regulere bilens elektromotor baseret på sensorernes informationer og alt dette skal videresende til et brugervenligt terminalprogram på en PC. Side 8 af 67

9 4. Indledende undersøgelser og teoretiske studier Syddansk Universitet, Teknisk Fakultet Kommunikation ml. microcontroller og PC-terminalprogram Racerbilen skal have mindst tre operationer: en manuel mode (manuel indstilling af hastighed), en stop mode (bilen standser) og en automode (bilen regulerer selv hastigheden afhængig af dens placering på banen). Disse funktioner skal kunne aktiveres v.h.a. et PC-terminalprogram, der skal kodes i højniveausproget C++. Derudover kan terminalprogrammet udbygges med diverse ønskede funktionaliteter. 4.2 Præsentation af egenskaberne hos strain gages En strain gage (også benævnt strain gauge) er en elektronisk komponent, der er i stand til at måle belastning eller forlængelse/sammenpresning. Den består typisk af et isolerende, fleksibelt kabinet, der fastholder en tynd metallisk folie. Folien, der er lagt i et stribet mønster, fungerer som en elektrisk resistans. Fastmonteres en strain gage på et legemes overflade vil en deformation af legemet også medføre en deformation af strain gagen, og vil, afhængigt af deformationens retning, enten forøge eller reducere foliens tværsnitsareal og længde. Elektrisk resistans i en ledning er bestemt af ledningens længde, tværsnitsareal og resistivitet på følgende måde 1 : R = ρ l A (4.1) Figur 4.2: Eksempler på strain gages. Den anvendte strain gage er markeret. Kilde 9 hvor ρ er resistivitet (en materialeafhængig konstant), l er længde og A er tværsnitsareal. En forlængelse af strain gagen betyder, at længden, l, forøges, mens tværsnitsarealet, A, formindskes. Dermed medfører en fysisk kraftpåvirkning en større resistans som medfører et større spændingsfald hen over strain gagen. I forbindelse med brug af strain gages er det væsentligt at bemærke følgende definition 2 : ΔR R 0 = G F ε (4.2) hvor ΔR er strain gagens absolutte forandring i resistans, R 0 er strain gagens resistans mens ubelastet, G F er en gage -faktor, der for den anvendte strain gage er 2 3 og ε er materialets relative deformation 4 : ε = Δl l 0 (4.3) Figur 4.3: Illustration af en strain gages virkemåde. Kilde 9 hvor Δl er materialets absolutte deformation (forlængelse eller sammenpresning) og l 0 er materialets oprindelige længde. 1 Kilde 15 2 Kilde datablad for strain gages 3 Kilde 16: Strain gage datablad 4 Kilde 6 Side C8 Side 9 af 67

10 4. Indledende undersøgelser og teoretiske studier Syddansk Universitet, Teknisk Fakultet 4.3 Fototransistoren som lyssensor Racerbilen skal til et hvilket som helst tidspunkt kunne måle dens øjeblikkelige fart, og den skal registrere målstregen hver gang denne passeres. Uden kendskab til den tilbagelagte strækning haves ingen kendskab til bilens hastighed, og dermed kan microcontrolleren ikke genskabe eller digitalt virtualisere banen. Netop det, at microcontolleren har de nødvendige informationer om banen muliggør nøjagtig registrering af sving og dermed nøjagtig hastighedskontrol. Ligeledes er det vigtigt at vide, hvornår bilen passerer målstregen for at beregne den samlede tid brugt på at gennemføre banen. Til at udføre disse realtidsmålinger benyttes to fototransistorer (varenavn: Vishay CNY70); én registrerer motorens omdrejninger, som er direkte proportional med hjulenes omdrejninger (med en proportionalitetsfaktor p.g.a. gearing, se mere i afsnit 6.5), og en anden er monteret på bilens undervogn og peger ned på banen. Figur 4.4: En CNY70 fototransistor Kilde: datablad CNY70 Den anvendte fototransistor kaldes mere nøjagtigt for en reflekterende optisk sensor med transistor-output. Inde i komponenthuset er en infrarød LED (Light-Emitting Diode) og en infrarød-lysfølsom BJT (Bipolar Junction Transistor). Når LEDen tilsluttes en forsyningsspænding udsender den infrarødt lys. Infrarødt lys opfører sig nøjagtig magen til synligt lys m.h.t. bølgevirkninger, brydning, refleksion osv., og vil derfor reflekteres fra eventuelle overflader (CNY70 har en rækkevidde på op til ca. 5mm). Det reflekterede lys rammer den fotofølsomme transistor via et optisk fiberkabel. Når lyset, som består af fotoner, rammer transistoren vil det excitere elektroner i materialet og efterlade frie elektroner og tilsvarende frie elektronhuller. Disse vil som følge af elektrisk diffusion søge mod en ligevægtstilstand ladningsmæssigt og forårsager dermed en fotostrøm, der er summen af både elektronhullernes strøm og de frie elektroners strøm. Figur 4.5: CNY70 diagram Kilde: datablad CNY70 Resultatet er altså, at to forskellige overfladematerialer med forskellige absorbtionsgrader 5 reflekterer uens mængder lys og forårsager dermed forskellige fotostrømme i transistoren. Ideelt set burde en helt sort overflade med absorbtionsgrad 1 optage alt transmitteret lys og altså ikke forårsage en fotostrøm i transistoren. Samtidigt burde en helt hvid overflade med absorbtionsgrad 0 reflektere alt transmitteret lys og dermed forårsage den størst mulige fotostrøm i transistoren. Figur 4.6: CNY70 princip Disse egenskaber ved materialer kombineret med CNY70eren kan give anledning til at anvende en komparator, som sammenligner signalet fra fototransistoren med en konstant reference. Læs mere om dette i afsnit En faktor, der angiver, hvor stor en del af det sendte lys absorberes i materialet. Den angives ofte i procent (0%-100%) Side 10 af 67

11 4. Indledende undersøgelser og teoretiske studier Syddansk Universitet, Teknisk Fakultet 4.4 Forklaring af ATMega32-print På Figur 4.7 ses et bilede af det udleverede ATMega32-print. Til printet skal der tilsluttes en 15V spændingskilde. Umiddelbart efter forsynings-indgangen er en ensretter, hvis funktion er, at sørge for, at uanset, hvad den får ind af spænding, vil der altid være positiv forsyning det samme sted. Dvs., at uanset hvilken vej bilen vender på banen, fås altid de samme 15V og stel. De lange, grå connectors, der sidder på siderne af boardet har Figur 4.7: ATMega32-print forbindelse til forskellige ben på microcontrolleren. Dette gør det let at tilslutte div. sensorer, som bruges til at opsamle data. Der findes også et Bluetooth-modul på printet, hvilket gør det muligt at kommunikere med microcontrolleren. Da microcontrollerens indbyggede krystal er på 8MHz, er der installeret en ekstern 16MHz krystal på printet. Det medvirker at sandsynligheden for, at data mistes eller overses under opsamling mindskes. Til styring af hastigheden på motoren i bilen bruges PWM (læs afsnit 7.1) i forbindelse med en MOSFET, som tænder og slukker for motoren. Figur 4.8: Ensretteren på ATMega32-print 4.5 Bestemmelse af bilens acceleration i sving samt deformation af strain gages For at kunne dimensionere både hardware og software optimalt, er det hensigtsmæssigt at kende bilens fysiske opførsel på banen. Det er primært sving, der er af beregningsmæssig interesse, da der her er risiko for, at bilen falder af banen. I dette afsnit opstilles teoretiske estimater på bilens tophastighed i sving samt de kræfter der virker på bilen imens Bilens maksimale hastighed i sving Det er oplyst i projektoplægget, at bilen, på dens tur rundt på banen, kun vil møde rene højre og venstre sving, og at disse altid er veldefinerede til sektioner a 45, 90 og 135. Desuden er der altid mindst 35cm mellem to forskelligartede sving. Ved opmåling af et 90 sving findes inderbanens længde, s, til 40cm (se Figur 4.9). Dermed kan radius til banens sving bestemmes: O = 2rπ hvor O er cirklens omkreds og r er cirklens radius. Dvs.: (4.4) O = 4 40cm = 160cm = 2rπ r = 160cm 2π (4.5) = 25,465cm (4.6) Figur 4.9: Eksempel på sving-vej-sving konfiguration Side 11 af 67

12 4. Indledende undersøgelser og teoretiske studier Syddansk Universitet, Teknisk Fakultet For legemer, der bevæger sig rotationelt el. angulært gælder Newtons grundlæggende bevægelseslove, blot hvor cirkelbevægelsens radius er medregnet. På Figur 4.10 er opstillet et frit-legeme-diagram for bilen i et sving. Der er tre kræfter, der påvirker bilen: tyngdekraften (F g = mg), normalkraften (F N = F ) g og en friktionskraft mellem bilens dæk og underlaget (f μ = F N μ), der alene er årsagen til bilens samlede centripetalkraft ( kraft søgende mod centrum ). De vertikale kræfter afbalancerer hinanden, eftersom bilen naturligvis hverken penetrerer jorden eller søger mod himmels. Dermed er centripetalkraften den eneste retningsbestemmende påvirkning på bilen. Figur 4.10: Frit-legeme-diagram for bil i sving Friktionskraften er givet ved 6 f μ = F N μ (4.7) hvor μ er friktionskoefficienten. Se afsnit 6.3, hvor friktionskoefficienten mellem bil og bane beregnes. For angulær bevægelse gælder følgende sammenhæng (udledt fra Newtons 2. lov): 7 F centripetal = mv2 r (4.8) hvor m er legemets masse, v dets hastighed og r cirkelstykkets radius. Da centripetalkraften (ligning 4.8) udelukkende repræsenteres af friktionskraften (ligning 4.7) kan følgende ligning opstilles: Dvs.: Normalkraften, F N, kan omskrives: f μ = F centripetal F N μ = mv2 r (4.9) (4.10) mgμ = mv2 r v = μgr (4.11) (4.12) Dvs. bilens maksimale hastighed i svinget afhænger af friktionskoefficienten, tyngdeaccelerationen og cirkelstykkets radius. Hvis en normal bil overskrider denne hastighed vil den understyre, men da det ikke er en mulighed for denne type bil (grundet dens styrepind) vil den simpelthen falde af vanen. Bemærk, at bilens masse ikke påvirker hastigheden i svinget. I afsnit 6.3 bliver friktionskoefficienten bestemt til ca. μ 0,99 og radius er fundet til r 25,5cm. Dermed er bilens maksimale hastighed i svinget: 6 Kilde 3 side Kilde 3 side 124 Side 12 af 67

13 4. Indledende undersøgelser og teoretiske studier Syddansk Universitet, Teknisk Fakultet v = 0,99 9,82 m s 2 0,255m = 1,58 m s (4.13) Dette svarer til 36,73 % af bilens tophastighed ved lige strækninger på 4,3 m s (se afsnit 6.4.1) Bilens maksimale centripetalkraft og -acceleration i sving Med udgangspunkt i ligning 4.8 kan bilens maksimale centripetalkraft i sving beregnes: F centripetal = mv2 r = 0,175kg 1,58 m s 2 0,255m = 1,712N (4.14) Den maksimale centripetalacceleration kan også bestemmes: a centripetal = v2 r = 1,58 m s 2 0,255 m = 9,78 m (4.15) s 2 9,78 m svarer til 99,6 % af tyngdeaccelerationen eller s 2 0,996g8. Hele konstruktionen oplever denne centripetalacceleration, mens en bevægelig masse vil opleve en centrifugalkraft af samme størrelse dette vil blive udnyttet til at detektere sving Deformation af vægtstang og strain gages i sving Strain gages, som omtalt i afsnit 4.1, bruges ofte til måling af såkaldt strain eller belastning af et legeme. En legemes belastning kan også siges at være en acceleration eller kraft, der trækker i eller skubber på legemets overflade. Det betyder altså, at strain gages kan måle kraft. Ifølge Newtons 1. lov, kan et legeme ikke bevæge sig, hvis det ikke er blevet udsat for en acceleration eller en kraft. Figur 4.11: Placering af strain gages på bil. Dimensioner: h b d = 50mm 5mm 0,7mm Eftersom beregninger i afsnit viste, at racerbilen påvirkes af en centripetalkraft på ca. F centripetal 1,7 i sving, må dette nødvendigvis føre til belastninger i bilens konstruktion (om end meget små). Denne centripetalkraft vil, afhængig af dens retning (højre- eller venstresving) forlænge den ene strain gage og sammenpresse den anden. Ved herefter at beregne deformationen af strain gagen kan dens resistansændring bestemmes og slutteligt kan der dimensioneres et kredsløb, der kan måle disse resistansændringer (se afsnit 5.1 om Wheatstones bro). Der monteres to strain gages i racerbilen (se Figur 4.11) i stedet for blot én, for at modvirke miljøfaktorer såsom temperatur. For at 8 g er en ikke-si-enhed for tyngdeacceleration, dvs. 1g = 9,82 m s 2 Side 13 af 67

14 4. Indledende undersøgelser og teoretiske studier Syddansk Universitet, Teknisk Fakultet beregne den maksimale deformation af de monterede strain gages benyttes centripetalaccelerationen fundet i afsnit (9,78 m s2). Ifølge Newtons 2. lov er kraftpåvirkningen på et legeme proportional med dets acceleration, mens dets masse er proportionalitetskonstanten 9 : F strain gage = m SG a centripetal (4.16) Legemet er i dette tilfælde vægtstangen af aluminium, de to strain gages samt en vægt af jern monteret for enden af vægtstangen (se evt. billeder af bilen i afsnit 13.4). Hele strain gage-konstruktionen er målt til at veje m SG = 20g. Derfor er kraften: F strain gage = 0,02kg 9,78 m s 2 0,195N (4.17) Dette medfører en materialespænding i vægtstangen forårsaget af et moment. Spændingen, der opstår som følge af momentet, kan bestemmes v.h.a. 10 σ moment = M b W x (4.18) hvor M b er momentet, der opstår efter kraft gange arm -princippet, M b = F h, og W x er det aksiale modstandsmoment 11, som i dette tilfælde kan bestemmes v.h.a. 12,13 : b h2 W x = 6 (4.19) Dermed kan momentspændingen bestemmes: σ moment = 0,195N 50mm 5mm 0,7mm 2 6 For at finde den relative forlængelse benyttes Hookes lov 14 : = 2,3951 N mm 2 (4.20) ε = σ moment E (4.21) hvor ε er den enhedsløse, relative deformation af materialet og E er elasticitetskoefficienten 15. For N aluminium er denne koefficient E alu = Derfor fås: mm Kilde 3 side Kilde 6 side C31 11 Kilde 6 side C31 12 Kilde 6 side C18, tabel C5 13 Bemærk: de angivne dimensioner (b h) gælder for materialets profil altså det, som svarer til legemets bredde og dybde. 14 Kilde 6 side C9 15 Elasticitetskoefficienten angiver, hvor elastisk et materiale er (hvor villigt det er til at give efter belastninger). 16 Kilde 6 side C22 Side 14 af 67

15 4. Indledende undersøgelser og teoretiske studier Syddansk Universitet, Teknisk Fakultet ε = 2,3951 N mm N mm 2 = 3, (4.22) Da den relative deformation også indgår i nedenstående ligning, kan den absolutte forlængelse af vægtstangen bestemmes: ε = Δl l 0 (4.23) Δl = ε l 0 = 3, mm = 1, mm For de to monterede strain gages, som hver er 3mm (se datablad) bliver det til Δl SG = 3, mm = 1, mm Altså en forlængelse på ca. 0,1μm. (4.24) (4.25) Tophastighed, acceleration og deformation i ydersving Alle beregninger i afsnit til er udført med udgangspunkt i, at bilen kører i inderbanen i et sving. Da der både vil forekomme højre- og venstresving vil bilen altså på et tidspunkt opleve at svinge i ydrebanen. Der kan køres hurtigere i et sving i ydrebanen, da svingets radius er større. En større radius medfører et blødere sving, hvilket medfører en lavere centripetalacceleration ved samme hastighed. Da beregninger på et ydersving er identiske til dem for et indersving, vil fremgangsmåden ikke blive gennemgået igen. Resultaterne er opskrevet nedenfor. Bilens maksimale hastighed i ydersving er: v yder = μgr = 0,99 9,82 m s 2 0,325m = 1,77 m s (4.26) Bilens centripetalacceleration ved 1,58 m s i ydersving er: a centripetal = v2 r = 1,58 m s 2 0,325m = 7,68 m (4.27) s 2 Denne acceleration er af interesse, da opmålingen af banen sker ved 1,58 m s Deformationen af de monterede strain gages er maksimalt: (se afsnit og 7.2.6). Δl SG = ε yder l 0 = 3, mm = 8, mm (4.28) Delkonklusion: hastighed, acceleration og deformation I afsnit 4.5 er der ved teoretiske overvejelser og beregninger blevet estimeret et sæt af fysiske størrelser, der er afgørende for racerbilens opførsel på banen. Først og fremmest er bilens tophastighed i sving estimeret til ca. 1,58 m, hvilket svarer til omtrent 37 % af bilens tophastighed. s Endvidere er bilens centripetalacceleration i sving blevet bestemt til 9,78 m s 2. Side 15 af 67

16 4. Indledende undersøgelser og teoretiske studier Syddansk Universitet, Teknisk Fakultet Bilen skal gerne undgå at falde af banen, når den drejer ind i sving, og derfor er det nødvendigt for microcontrolleren at vide, hvornår svingene kommer. Til det benyttes to stk. strain gages, som registrerer højre- og venstresving v.h.a. centripetalkraften på bilen. Ved beregning viser det sig, at de to strain gages maksimalt vil deformere med 1, mm. Den såkaldte relative deformation er desuden fundet til ε = 3, (enhedsløs). Denne viden skal senere anvendes i dimensionering af et kredsløb (se afsnit 5.1.1). Tilsvarende beregninger er udført for et ydersving, og det kan konkluderes, at centripetalkraften, og dermed deformationen af strain gages, er mindre i ydersving ved opmålingshastigheden på 1,58 m. s Dette er imidlertid ikke et problem, da de monterede strain gages er rigeligt følsomme (se afsnit 6.2). 4.6 Forklaring af elektromotoren En elektrisk motor er i sin simpleste forstand en magnet, hvorigennem der går en akse. Omkring magneten er der minimum ét ferromagnetisk referencepunkt. Magneten vil altid søge mod dette punkt, og det vil skabe et kraftmoment. Kraftmomentet, eller drejningen, stopper dog, når magneten og referencepunktet er ligestillet (dvs. placeret overfor hinanden med mindst mulig afstand). Hvis man erstatter det ferromagnetiske punkt med en passiv magnet med den negative pol vendt mod den roterende kernemagnet, vil man være i stand til at styre rotationen endnu bedre. Hvis man ændrer polariteten af kernemagneten så den negative pol vender ind mod den negative pol på den omkringliggende magnet, vil de to magnetfelter frastøde hinanden derfor bruger man en elektromagnet som kernemagnet, og dermed har man basis for en motor. Afstand til referencepunkt Vinkel i.f.t. referencepunkt Figur 4.12: Grafisk illustration: afstand til ref.- punkt som funktion af vinkel. Kraftmoment Den største træk-evne opnås, når elektromagneten er 90 grader fra referencemagneterne, da der her vil være den største ændring i afstand til referencen pr. vinkel. Det betyder også, at kraftmomentet nærmer sig nul to gange pr. magnetomgang, og da motoren er afhængig af en bevægelsesmængde til at fortsætte rotationen, omvendes polerne, og kraftmomentet fortsætter. Denne teknik medfører dog en meget ujævn rotation og forårsager et slid på motoren samt det, som motoren driver. For at undgå uregelmæssig motorgang og slitage isættes flere elektromagneter, oftest 3 eller flere, i motoren. Alle elektromagneterne ændrer polaritet med samme frekvens, dog faseforskudt. Dette vil give en meget mere jævn drift, og samtidig sikre at motoren kører den rigtige vej til at starte med (kræver minimum 3 elektromagneter). På Figur 4.14 ses omdrejningsmomentet for tre elektromagneter i samme motor som funktion af vinklen i forhold til start (lad start være den negative referencemagnet). Den blå kurve starter ud for denne Side 16 af Vinkel i.f.t. referencepunkt Figur 4.13: Grafisk illustration: En magnets kraftmoment som funktion af vinklen. Kraftmoment Vinkel i.f.t. referencepunkt Figur 4.14: Grafisk illustration: Kraftmoment i en trefaset elektromotor.

17 4. Indledende undersøgelser og teoretiske studier Syddansk Universitet, Teknisk Fakultet reference, den røde er positivt ladet, og på vej mod den negative reference, mens den grønne er negativt ladet og på vej væk der er altså stadig to elektromagneter, der trækker, selvom den tredje er nyttesløs i dette øjeblik. 30 grader senere er motoren på sit stærkeste, da alle tre elektromagneter trækker her. På Figur 4.15 er vist sammenligning med en enkelt elektromagnet imod en med tre elektromagneter de har begge samme gennemsnitlige effekt (forudsat at den enlige elektromagnet er 3 gange så kraftig som hver af dem i den anden motor), nemlig 2, som er indikeret med π den vandrette streg. Det ses tydeligt, at den trefasede motor leverer en meget mere konstant kraft, hvilket er hensigtsmæssigt. En elektromagnet er simpelt forklaret en spole med en jernkerne. Det vil sige, der sidder tre spoler i motoren, der gør det muligt, at bruge PWM til styring af motorens effekt. Summeret kraftmoment (gennemsnit) Vinkel i.f.t. referencepunkt Figur 4.15: Grafisk illustration: summeret kraftmoment og RMS Strøm gennem en ledning vil altid skabe et svagt magnetfelt omkring ledningen med uret i forhold til strømmens retning (fra + til -). Hvis man lægger flere ledninger ved siden af hinanden og giver dem den samme strøm, vil feltet naturligvis blive stærkere. Hvis man vikler ledningen om noget, får man parallelle ledninger, der leder den samme strøm, og skaber et fokuseret magnetfelt i midten af viklingen. Hvis man i dette magnetfelt placerer jern eller andet stærkt magnetisk materiale vil dette magnetfelt blive forstærket og resultere i en positiv og negativ ende af metallet. Til at huske hvilken ende, der bliver positiv, bruges højrehåndsreglen. Den siger, at hvis man lægger højre hånd om spolen med fingrene i strømmens positive retning 17 (fra til +), vil elektromagneten være positivt ladet i den ende, hvor tommelfingeren er. Tilsvarende for en ledning, hvis man lægger højre hånd med tommelfingeren i strømmens retning (fra + til -) vil det magnetiske felt følge de resterende fingre. 18 Spolerne i elektromagneterne agerer som integratorled for PWM-signalet. Dvs., at motoren reelt modtager et DC-gennemsnit baseret på PWM duty cycle. Gennemsnittet sker fordi strømmen igennem spolerne ikke kan ændres momentant. 17 Denne regel lader til at være så gammel, at man ikke vidste, at elektricitet er en strøm af elektroner, som er negativt ladet. Så strømmens positive retning er altså det modsatte af strømmens retning. 18 Kilde 1 Side 699 Side 17 af 67

18 5. Dimensionering af sensorkredsløb Syddansk Universitet, Teknisk Fakultet 5 Dimensionering af sensorkredsløb Nedenfor fremgår en fuld diagramtegning for sensorkredsløbet i racerbilen. Til sensorerne er brugt i alt 10 operationsforstærkere fordelt i 4 ottebens-icer. Der bruges to instrumenteringsforstærkere af typen AD623 (med hver tre differentialforstærkere) og to dualkomparatorer af typen LM358 (selvsagt med to forstærkere i hver). I det følgende kapitel gennemgås kredsløbets bestanddele, som groft kan inddeles i: En kreds, der tæller motoromdrejninger (kasse #1) En kreds, der registrerer målstregen (kasse #2) En kreds, der registrerer højresving (kasse #3) En kreds, der registrerer venstresving (kasse #4) Figur 5.1: OrCAD PSpice diagram for sensorkredsløb. Fuldside-version kan findes i bilag side Registrering af sving v.h.a. strain gages i Wheatstones halvbro En Wheatstone-bro er et elektrisk kredsløb, som benyttes til at måle ukendte modstandsværdier (se Figur 5.2). Den grundlæggende egenskab ved broen er, at hvis forholdet mellem R 2 og R 1 (R 2 /R 1 ) er lig med forholdet mellem R x (den ukendte modstand) og R 3, er brospændingen, altså spændingsforskellen mellem punkt B og D, lig med 0. Hvis R x skulle blive større bliver potentialet i punkt B større hvilket udløser en negativ spændingsforskel, V DB, Skulle R x derimod blive mindre ville potentialet i punkt B tilsvarende blive mindre og en positiv spændingsforskel, V DB, vil opstå. Der findes flere varianter af broen og de fleste er navngivet efter antal af ukendte modstande i kredsløbet, f.eks. fuldbro (4 ukendte modstande), halvbro (2 ukendte) og kvartbro (1 ukendt). 19 I sensorkredsløbet benyttes en halvbro med to forskellige referencer (D på Figur 5.2). Figur 5.2: En Wheatstone kvartbro Kilde Kilde 12 Side 5 Side 18 af 67

19 5. Dimensionering af sensorkredsløb Syddansk Universitet, Teknisk Fakultet Beregning af brospænding Med udgangspunkt i halvbroen på Figur 5.3 bliver der i dette afsnit udledt et matematisk udtryk for brospændingen, V BA. På diagramtegningen for hele sensorkredsløbet (afsnit 0) er punkterne A og B er forbundet til to instrumenteringsforstærkere af typen AD623. Brospændingen kan ses som differensen mellem to spændingsdelere: R 4 V BA = V s R 2 R 3 + R 4 R 1 + R 2 Figur 5.3: Halvbro til måling af strain (5.1) De to strain gages, R 3 og R 4, er naturligvis ikke konstante værdier og kan derfor omskrives via nedenstående ligningsrække (se afsnit 4.2): R 3 = R 0 + ΔR 0 = R ΔR 0 R 0 = R 0 (1 + x) = R 0 (1 + 2ε) (5.2) hvor R 0 er strain gagens nominelle resistans og 2ε er dens relative deformation ved maksimal belastning ganget med en gage faktor hentet fra databladet (se Datablad for HBM 120Ω strain gages). Der gælder næsten samme omskrivning for R 4, men det skal bemærkes, at denne strain gage er placeret oppositionelt i.f.t. R 3. Bliver R 3 større formindskes altså R 4 : R 4 = R 0 ΔR 0 = R 0 1 ΔR 0 R 0 = R 0 (1 x) = R 0 (1 2ε) (5.3) Med disse omskrivninger, og eftersom R 1 og R 2 er ens, kan ligning 5.1 omskrives til: R 0 (1 2ε) V BA = V s R 0 (1 + 2ε) + R 0 (1 2ε) 1 2 (5.4) V BA = V s R 0(1 2ε) 2R (5.5) V BA = V s ε (5.6) I afsnit findes den relative deformation, ε, til 3, [enhedsløs] og forsyningsspændingen, V s, er 5V. Dermed kan brospændingen findes til: V BA = 5V 3, = 0,000171V = 1, V (5.7) Der fås altså en maksimal brospænding på ca. 0,17mV. Side 19 af 67

20 5. Dimensionering af sensorkredsløb Syddansk Universitet, Teknisk Fakultet 5.2 Dimensionering af forstærkning af brospænding Instrumenteringsforstærkeren, AD623, anvendes til registrering af racerbilens sving. Der benyttes to instrumenteringsforstærkere, én til hhv. højre- og venstresving. Grunden hertil er, at der bør skelnes mellem de to slags sving eftersom deres radius og længde er forskellige i de to banespor. For at maksimere hastigheden i begge slags sving er der gjort dette tiltag. Begge instrumenteringsforstærkere modtager det samme signal fra de to strain gages, den ene på det inverterende, den anden på det ikke-inverterende. Hver forstærker har sin egen reference, som kan justeres med hvert sit potentiometer. Forstærkernes udgangssignaler går begge til den samme LM358 dualkomparator, som giver et digitalt output. De to fototransistorer sender deres signaler direkte til den anden LM358, som sammenligner signalerne med et fast potentiale, der er blevet bestemt v.h.a. laboratorietest Forklaring af instrumenteringsforstærkeren AD623 AD623 er en instrumenteringsforstærker, hvilket er en særdeles præcis differentialforstærker. En differentialforstærker forstærker forskellen mellem to spændingspotentialer med en faktor, som er bestemt af eksempelvis negativ feedback. Hvis den inverterende indgang (V -) får 5 V og den ikke-inverterende (V +) får 5,1 V, vil det være forskellen på 0,1, der bliver forstærket. Det er altså ligegyldigt, hvor store de to potentialer er. Instrumenteringsforstærkeren vinder primært overfor differentialforstærkeren når præcision og stabilitet tages i betragtning, hvilket gør den yderst anvendelig sammen med strain gages, som opererer med meget små potentialer (se afsnit og afsnit 5.1.1) Figur 5.4: Diagramtegning for AD623 Kilde AD623 datablad AD623 indeholder tre differentialforstærkere (se Figur 5.5). De to til venstre på diagrammet er buffere, der øger præcision og troværdighed. Generelt er den kendetegnet ved at have lavt DC-offset, høj støjimmunitet, meget høj open-loop forstærkning, meget høj CMRR 20 og meget høj indgangsimpedans. Den er også nemmere at konfigurere end en almindelig operationsforstærker, man skal bl.a. ikke bruge negativ feedback for at bestemme forstærkningen; den bestemmes med en modstand mellem ben 1 og 8 (se Figur 5.4) ud fra formlen: Ω A = 1 + (5.8) R G R G er den modstand, kredsløbsdesigneren indsætter mellem ben 1 og 8. Det vil altså sige, at 11 ganges forstærkning opnås med en R G på 10kΩ, og jo mindre R G er, jo større er forstærkningen. Forstærkningen skal vælges med flere parametre i betragtning: Spænding skal være stor nok til at kunne kompareres Forstærkningen må ikke være så stor, at støj fra omgivelser får forstærkeren til at opføre sig som en komparator 21 En underdimensioneret forstærkning vil give mindre udsving og dermed forringe kompareringskvaliteten, mens en over- Figur 5.5: Skematisk opbygning af instrumenteringsforstærker Kilde AD623 datablad 20 Common-Mode Rejection Ratio 21 En almindelig operationsforstærker kan konfigureres til en komparator ved tilpas høj forstærkning, men fordelen ved en dedikeret komparator er dens slew rate dvs., hvor hurtig den er til at skifte spændingsniveau. Side 20 af 67

Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! hvor er den passerede ladning i tiden, og enheden 1A =

Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! hvor er den passerede ladning i tiden, og enheden 1A = E3 Elektricitet 1. Grundlæggende Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! I E1 og E2 har vi set på ladning (som måles i Coulomb C), strømstyrke I (som måles i Ampere A), energien pr. ladning, også

Læs mere

1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter

1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter 1 M1 Isaac Newton 1. Kræfter Vi vil starte med at se på kræfter. Vi ved fra vores hverdag, at der i mange daglige situationer optræder kræfter. Skal man fx. cykle op ad en bakke, bliver man nødt til at

Læs mere

Maskiner og robotter til hjælp i hverdagen

Maskiner og robotter til hjælp i hverdagen Elektronik er en videnskab og et fagområde, der beskæftiger sig med elektriske kredsløb og komponenter. I daglig tale bruger vi også udtrykket elektronik om apparater, der udnytter elektroniske kredsløb,

Læs mere

Arbejdet på kuglens massemidtpunkt, langs x-aksen, er lig med den resulterende kraft gange strækningen:

Arbejdet på kuglens massemidtpunkt, langs x-aksen, er lig med den resulterende kraft gange strækningen: Forsøgsopstilling: En kugle ligger mellem to skinner, og ruller ned af den. Vi måler ved hjælp af sensorer kuglens hastighed og tid ved forskellige afstand på rampen. Vi måler kuglens radius (R), radius

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for design & produktion - el

Undervisningsbeskrivelse for design & produktion - el Undervisningsbeskrivelse for design & produktion - el Termin Maj/juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold ZBC-Ringsted, Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted HTX Design & produktion - el Christian

Læs mere

Kollektor. Teknisk skole Ringsted Fysikrapport Af Kenneth René Larsen Afleveret d.26. maj 1999. Emitter

Kollektor. Teknisk skole Ringsted Fysikrapport Af Kenneth René Larsen Afleveret d.26. maj 1999. Emitter Kollektor Teknisk skole Ringsted Fysikrapport Af Kenneth René Larsen Afleveret d.26. maj 1999 Basis Emitter 1 Indholdsfortegnelse Problemformulering 3 Transistorens opbygning 4 Transistoren DC forhold

Læs mere

Øvelse i kvantemekanik Elektron-spin resonans (ESR)

Øvelse i kvantemekanik Elektron-spin resonans (ESR) 14 Øvelse i kvantemekanik Elektron-spin resonans (ESR) 3.1 Spin og magnetisk moment Spin er en partikel-egenskab med dimension af angulært moment. For en elektron har spinnets projektion på en akse netop

Læs mere

INSTALLATIONSMANUAL TIL GARAGEPORT ÅBNER

INSTALLATIONSMANUAL TIL GARAGEPORT ÅBNER INSTALLATIONSMANUAL TIL GARAGEPORT ÅBNER INSTALLATIONS MANUALEN SKAL GENNEMLÆSES OMHYGGELIG FØR IBRUGTAGNING ADVARSEL FOR SIKKER INSTALLATION Inden installation af automatikken skal balance fjederen på

Læs mere

STYKLISTE AP 500 MANUAL 1 1 ELEKTRONIK MODUL 2 1 SERVOMOTOR 3 1 LEDNINGSNET 5 1 AP 500 MONTERINGS KIT 5.1 1 WIRETRÆK BESLAG

STYKLISTE AP 500 MANUAL 1 1 ELEKTRONIK MODUL 2 1 SERVOMOTOR 3 1 LEDNINGSNET 5 1 AP 500 MONTERINGS KIT 5.1 1 WIRETRÆK BESLAG STYKLISTE # ANTAL BESKRIVELSE 1 1 ELEKTRONIK MODUL 2 1 SERVOMOTOR 3 1 LEDNINGSNET 5 1 AP 500 MONTERINGS KIT 5.1 1 WIRETRÆK BESLAG 5.2 3 WIRE BESKYTTER 5.3 1 KABELHOLDER 5.4 1 SPÆNDESKIVE 5.5 1 WIRETRÆK

Læs mere

Enes Kücükavci Roskilde Tekniske Gymnasium 20 05 2010 Mathias Turac Informationsteknolog B Vejleder: Karl Bjranasson Programmering C

Enes Kücükavci Roskilde Tekniske Gymnasium 20 05 2010 Mathias Turac Informationsteknolog B Vejleder: Karl Bjranasson Programmering C Indhold Indledning(Enes)... 2 Problemstilling (Enes)... 2 Teori (Enes)... 2 Løsningsforslag (Enes)... 4 RFID relæet (Mathias)... 6 Krav (Enes og Mathias)... 8 Målgruppen (Mathias)... 8 Rekvirent... 8 Implementering(Mathias)...

Læs mere

AVR MP3 29-05-08 05576 Ingeniørhøjskolen i Århus Michael Kaalund

AVR MP3 29-05-08 05576 Ingeniørhøjskolen i Århus Michael Kaalund AVR MP3 29-05-08 Indholdsfortegnelse 1 Introduktion...2 2 Udviklingsmiljø...2 3 Beskrivelse af systemet...3 3.1 VS1001k...3 3.2 MP3 file formatet...6 4 Konklusion...6 5 Litteratur liste...6 6 Illustrations

Læs mere

Noise Detector 100. Hvad er ND100 2. ND-100 kan bruges i maskiner med 2. Fejl loggen. 2. Ophæv bruger indstillet følsomhed. 3. Alarm koder.

Noise Detector 100. Hvad er ND100 2. ND-100 kan bruges i maskiner med 2. Fejl loggen. 2. Ophæv bruger indstillet følsomhed. 3. Alarm koder. Noise Detector 100 Indhold Side Hvad er ND100 2 ND-100 kan bruges i maskiner med 2 Fejl loggen. 2 Bruger indstilling af støj følsomhed ( kun v.1-05 og v.2-10 ) 2 Ophæv bruger indstillet følsomhed. 3 Alarm

Læs mere

Programmering C Eksamensprojekt. Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen

Programmering C Eksamensprojekt. Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen Programmering C Eksamensprojekt Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen Indledning Analyse Læring er en svær størrelse. Der er hele tiden fokus fra politikerne på, hvordan de danske skoleelever kan

Læs mere

Analyseopgaver. Forklar kredsløbet. Forklar kredsløbet. 3.0 DC Adapter med Batteri Backup.

Analyseopgaver. Forklar kredsløbet. Forklar kredsløbet. 3.0 DC Adapter med Batteri Backup. Analyseopgaver. Simpel NiMH lader. Forklar kredsløbet.. Infrarød Remote Control tester Forklar kredsløbet.. DC Adapter med Batteri Backup. Der bruges en ustabiliseret Volt adapter. Den giver normalt ca.

Læs mere

Semesterprojekt 2008 - Måling og repræsentation af materialekonstanter i jernproduktion

Semesterprojekt 2008 - Måling og repræsentation af materialekonstanter i jernproduktion Semesterprojekt SDU - Det Teknisk Fakultet Gruppe 4 DAT Vejleder: Jan Petersen Projektperiode: 8. februar 008-6. maj 008 Semesterprojekt 008 - Måling og repræsentation af materialekonstanter i jernproduktion

Læs mere

LEIF KOCH A/S - Rugvænget 31-2630 Taastrup - Fon: 70 23 98 98 - Fax: 70 20 41 01 - mailto@leifkoch.dk - www.leifkoch.dk

LEIF KOCH A/S - Rugvænget 31-2630 Taastrup - Fon: 70 23 98 98 - Fax: 70 20 41 01 - mailto@leifkoch.dk - www.leifkoch.dk Brugermanual AQUA M100 D Side 1 af 11 I N D H O L D S I D E Beskrivelse 3 1.1 Alment 3 2. Data 3 2.1 Tekniske Data 3 2.2 Indhold i sættet 4 3. Grafik 4 3.1 Display 4 3.2 Beskrivelse af centralenheden 5

Læs mere

Kapitel 2 Tal og variable

Kapitel 2 Tal og variable Tal og variable Uden tal ingen matematik - matematik handler om tal og anvendelse af tal. Matematik beskæftiger sig ikke udelukkende med konkrete problemer fra andre fag, og de konkrete tal fra andre fagområder

Læs mere

KEB COMBIVERT FREKVENSOMFORMER QUICK-GUIDE. F4-C VERSION (0,75 315 kw)

KEB COMBIVERT FREKVENSOMFORMER QUICK-GUIDE. F4-C VERSION (0,75 315 kw) KEB COMBIVERT FREKVENSOMFORMER ANTRIEBSTECHNIK QUICK-GUIDE F4-C VERSION (0,75 315 kw) REGAL A/S Industrivej 4, DK - 4000 Roskilde Tlf. 46 77 70 00 Fax 46 75 76 20 regal@regal.dk www.regal.dk Forord Denne

Læs mere

Tilslutning- og programmeringseksempler

Tilslutning- og programmeringseksempler VLT MicroDrive FC 051 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Oversigt effekt og styre kreds VLT MicroDrive... 4 Initialisering af frekvensomformeren... 5 Tilslutning af motorbeskyttelse... 6 Start/stop med analog

Læs mere

MODUL 5 ELLÆRE: INTRONOTE. 1 Basisbegreber

MODUL 5 ELLÆRE: INTRONOTE. 1 Basisbegreber 1 Basisbegreber ellæren er de mest grundlæggende størrelser strøm, spænding og resistans Strøm er ladningsbevægelse, og som det fremgår af bogen, er strømmens retning modsat de bevægende elektroners retning

Læs mere

Når enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning.

Når enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning. E2 Elektrodynamik 1. Strømstyrke Det meste af vores moderne teknologi bygger på virkningerne af elektriske ladninger, som bevæger sig. Elektriske ladninger i bevægelse kalder vi elektrisk strøm. Når enderne

Læs mere

Intelligent Solar Charge Controller Solar30 User s Manual

Intelligent Solar Charge Controller Solar30 User s Manual OM Solceller Intelligent Solar Charge Controller Solar30 User s Manual Læs venligst denne instruktion grundigt igennem, før du bruger den. 1 Produkt introduktion: Denne controller er en slags intelligent

Læs mere

15. Digital kode vælger (hvid DIP switch) 16. Kanal vælger (gul DIP switch) 17. Batteri hus

15. Digital kode vælger (hvid DIP switch) 16. Kanal vælger (gul DIP switch) 17. Batteri hus Babyalarm MBF 8020 DK 1.. INDHOLD 1 x sender med integreret oplader, 1 x modtager, 1x ladestation for oplader 2 x strømforsyninger, 2 x specielle opladte batteri pakker 1 x Bruger manual 2.. KOMPONENTER

Læs mere

Total systembeskrivelse af AD1847

Total systembeskrivelse af AD1847 Total systembeskrivelse af AD1847 Af Anna Hampen Jens Jørgen Nielsen Johannes Bjerrum Johnny Nielsen 3.semester HIH Anna Hampen, Jens Nielsen, Johannes Bjerrum, Johnny Nielsen 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3

Læs mere

Lektion 6 / Analog Arduino

Lektion 6 / Analog Arduino 1 Jeremiah Teipen: Electronic Sandwich BSPR11 Lektion 6 / Analog Arduino Mogens Jacobsen / moja@itu.dk Siden sidst 2 Har I fået nogle LEDs til at blinke? Har I brugt kontakter? Hvad har I eksperimenteret

Læs mere

Microcontroller, Arduino

Microcontroller, Arduino Microcontroller, Arduino Kompendium til Arduino-programmering i Teknologi. Vi skal lære at lave programmer til uc for at kunne lave el-produkter. Vi skal forstå princippet i programmering af en uc og se

Læs mere

Fasedrejning i RC / CR led og betragtninger vedrørende spoler

Fasedrejning i RC / CR led og betragtninger vedrørende spoler Fasedrejning i en kondensator og betragtninger vedrørende RC-led. Følgende er nogle betragtninger, der gerne skulle føre frem til en forståelse af forholdene omkring kondensatorers og spolers frekvensafhængighed,

Læs mere

MiniPlex-41USB NMEA-0183 multiplexer Betjeningsvejledning

MiniPlex-41USB NMEA-0183 multiplexer Betjeningsvejledning MiniPlex-41USB NMEA-0183 multiplexer Betjeningsvejledning MiniPlex-41USB, V1.1 Firmware V1.20 SeaTech, 2002 Indledning: MiniPlex-41USB er en 4-kanals data multiplexer, som giver mulighed for tilslutning

Læs mere

Tilstandskontrol. ved hjælp af vibrationsanalyse

Tilstandskontrol. ved hjælp af vibrationsanalyse VIBRO CONSULT Palle Aggerholm Tilstandskontrol ved hjælp af vibrationsanalyse Et minikursus med særlig henvendelse til vindmølleejere Adresse: Balagervej 69 Telefon: 86 14 95 84 Mobil: 40 14 95 84 E-mail:

Læs mere

Example sensors. Accelorometer. Simple kontakter. Lysfølsomme. modstande. RFID reader & tags. Temperaturfølsomme. Flex Sensor.

Example sensors. Accelorometer. Simple kontakter. Lysfølsomme. modstande. RFID reader & tags. Temperaturfølsomme. Flex Sensor. Simple kontakter Accelorometer Example sensors Lysfølsomme modstande RFID reader & tags Temperaturfølsomme modstande Flex Sensor Ultralyds afstandsmåler Piezo Pressure/vibration Piezo Sound/buzzer Peltier

Læs mere

Projektopgave Observationer af stjerneskælv

Projektopgave Observationer af stjerneskælv Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der

Læs mere

QUICKVEJLEDNING. Montering

QUICKVEJLEDNING. Montering QUICKVEJLEDNING Montering 1. Klargør et SIM-kort, så pinkoden er 1234 eller deaktiveret. Monter kortet i enheden. Enheden har nu 1234 som password eller kører uden password. Kortet vendes som vist nedenfor.

Læs mere

CO2 Control Box E-Cab-980

CO2 Control Box E-Cab-980 CO2 Control Box E-Cab-980 CO2 Control Box E-Cab-980 er beregnet til detektering og alarmereing ved utætheder i CO2 køleanlæg i køle- og fryserum. CO2 Control Box E-Cab-980 er designet til at fungere sammen

Læs mere

Elektrisk golfvogn 1-7

Elektrisk golfvogn 1-7 Elektrisk golfvogn 1-7 Golfvognsskitse 2-7 Opstart Drej koblingen og skub hjulet på aksen indtil Quick Release røret lukker. Vær opmærksom på forskellen på højre og venstre hjul Tryk foldeleddet, løsgør

Læs mere

Guide til indbygget PLC Teco 7300 CV frekvensomformere

Guide til indbygget PLC Teco 7300 CV frekvensomformere Guide til indbygget PLC Teco 7300 CV frekvensomformere Juni 2005 Indholdsfortegnelse. Interface...3 Installering af PC-program...3 Forbindelse til frekvensomformer...4 Gem parameteropsætning / PLC-program...7

Læs mere

2/3 Akset digital tæller

2/3 Akset digital tæller SERIE Z59E 2/3 Akset digital tæller for Elgo Magnetisk målebånd og / eller Encoder ELGO - ELECTRIC Gerätebau und Steuerungstechnik GMBH D - 78239 Rielasingen, Postfach 11 30, Carl - Benz - Strafle 1 Telefon

Læs mere

Elektronisk Belaster.

Elektronisk Belaster. Elektronisk Belaster. Den her beskrevne elektroniske belastning er fremstillet for at kunne belaste batterier og strømforsyninger. Belasteren kan belaste og kontrollere om et batteri kan holde sit spændings

Læs mere

Diagnostic og Toolbox Instruktion. www.lp.dk Lindgaard Pedersen A/S. Rev. 1.0 Side 1 / 14

Diagnostic og Toolbox Instruktion. www.lp.dk Lindgaard Pedersen A/S. Rev. 1.0 Side 1 / 14 EL-PAS -Cruise II ANDROID Diagnostic og Toolbox Instruktion LP www.lp.dk Lindgaard Pedersen A/S Side 1 / 14 Indhold Denne vejledning indeholder instruktion til brug af Cruise Android App, hentet fra Android

Læs mere

Mini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted

Mini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted Mini SRP Afkøling Klasse 2.4 Navn: Jacob Pihlkjær Lærere: Jørn Christian Bendtsen og Karl G Bjarnason Roskilde Tekniske Gymnasium SO Matematik A og Informations teknologi B Dato 31/3/2014 Forord Under

Læs mere

HVIRVELSTRØMSBREMSEN. Maggie Bohus - Løsning Skole 9.c Jonas Kjemtrup - Løsning Skole 9.c

HVIRVELSTRØMSBREMSEN. Maggie Bohus - Løsning Skole 9.c Jonas Kjemtrup - Løsning Skole 9.c HVIRVELSTRØMSBREMSEN Maggie Bohus - Løsning Skole 9.c Jonas Kjemtrup - Løsning Skole 9.c 2 Hvirvelstrømsbremsen Introduktion Slitagen på køretøjer er stor, og det er et problem for miljøet. Bare at mindske

Læs mere

Svane Electronic Timer universal med 8 funktioner 1

Svane Electronic Timer universal med 8 funktioner 1 Svane Electronic Timer universal med 8 funktioner 1 Digital timer print modul 12V 2000.2231 Multi funktions timer med 8 funktioner, anvendelig i mange installationer, forsyning 12VDC drift. Printet har

Læs mere

Interferens. Afstand (d interferer ) til det interfererende System. Afstand (d) mellem sender og modtager

Interferens. Afstand (d interferer ) til det interfererende System. Afstand (d) mellem sender og modtager Interferens Interferens er et alvorligt problem for short range enheder, men der er muligheder for at teste resistensen over for interferensen. I denne artikel beskrives nogle af de konsekvenser og scenarier,

Læs mere

Lidt tankevirksomhed i fbm. udvikling og fremstilling af en 23 transverter

Lidt tankevirksomhed i fbm. udvikling og fremstilling af en 23 transverter Lidt tankevirksomhed i fbm. udvikling og fremstilling af en 23 transverter Af Istvan Zarnoczay OZ1EYZ 29. august 2008 Krav/ønsker osv. Inden man går i gang med sådan et projekt skal man gøre sig klart

Læs mere

IsoBar ControlModul. Brugsanvisning. Indhold. Introduktion og tekniske specifikationer 1. Generel beskrivelse af display og tastatur 2

IsoBar ControlModul. Brugsanvisning. Indhold. Introduktion og tekniske specifikationer 1. Generel beskrivelse af display og tastatur 2 IsoBar ControlModul Brugsanvisning Indhold Introduktion og tekniske specifikationer 1 Generel beskrivelse af display og tastatur 2 Indstilling af ISOBAR drift 3 Indstilling af MANUEL drift 4 Indstilling

Læs mere

Design & Produktion. Valle Thorø. Sønderborg. ELektronik. ( Pendler-ordning gør det muligt! )

Design & Produktion. Valle Thorø. Sønderborg. ELektronik. ( Pendler-ordning gør det muligt! ) Design & Produktion Valle Thorø Sønderborg ELektronik ( Pendler-ordning gør det muligt! ) 1.G 2.G 3.G Teknologi B Teknologi B Evt. teknologi A Teknikfag, Elektronik 5 lekt. Pr uge 5 lekt. Pr uge 9 lekt.

Læs mere

Løsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet

Løsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet V3. Marstal solvarmeanlæg a) Den samlede effekt, som solfangeren tilføres er Solskinstiden omregnet til sekunder er Den tilførte energi er så: Kun af denne er nyttiggjort, så den nyttiggjorte energi udgør

Læs mere

Undervisningsplan Side 1 af 5

Undervisningsplan Side 1 af 5 Undervisningsplan Side 1 af 5 Lektionsantal: Ca. 200 lektioner (inklusive øvelser og eksamen fordelt med ca. 10 lektioner pr. uge). I perioden hvor eksamensprojektopgaven udfærdiges og i perioden, hvor

Læs mere

Benyt evt. programmeringsguiden Kør frem vælg sekunder i stedet for rotationer.

Benyt evt. programmeringsguiden Kør frem vælg sekunder i stedet for rotationer. Lego Mindstorms Education NXT nat1 nat april 2014 Dette dokument ligger på adressen: http://www.frborg-gymhf.dk/eh/oev/legonxtnat1nat2014.pdf Følgende er en introduction til Lego Mindstorms NXT. Her er

Læs mere

Vi vil alligevel forsøge at få brugerne til at tænke på om der er brug for at lyset er tændt og om vi kan få dem til at slukke efter sig.

Vi vil alligevel forsøge at få brugerne til at tænke på om der er brug for at lyset er tændt og om vi kan få dem til at slukke efter sig. Adfærds datalogning Indholdsfortegnelse Introduktion... 2 Problemformulering... 2 Udvikling af dataloggerne... 2 Sensorer... 5 Lysmåling... 6 Bevægelses måling... 6 Opsætning af loggerne... 8 PIR... 8

Læs mere

VLT AutomationDrive FC300. Basis tilslutning og programmerings eksempler. VLT AutomationDrive FC300

VLT AutomationDrive FC300. Basis tilslutning og programmerings eksempler. VLT AutomationDrive FC300 VLT AutomationDrive FC300 Basis tilslutning og programmerings eksempler VLT AutomationDrive FC300 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Initialisering af frekvensomformeren... 4 Tilslutning af motorbeskyttelse...6

Læs mere

Eksponeringskompensation

Eksponeringskompensation Eksponeringskompensation EC = Exposure Compensation Eksponeringskompensation; måles altid i EV-steps. Bruges når man ønsker at ændre kameraets automatiske eksponering, således at man gerne vil have det

Læs mere

Noter til Komplekse tal i elektronik. Højtaler Bas, lavpasled, Mellemtone, Diskant

Noter til Komplekse tal i elektronik. Højtaler Bas, lavpasled, Mellemtone, Diskant Noter til Komplekse tal i elektronik. Eksempler på steder, hvor der bruges kondensatorer og spoler i elektronik: Equalizer Højtaler Bas, lavpasled, Mellemtone, Diskant Selektive forstærkere. Når der er

Læs mere

Halsslynger. Tekniske målinger af halsslyngers kvalitet

Halsslynger. Tekniske målinger af halsslyngers kvalitet Halsslynger Tekniske målinger af halsslyngers kvalitet Side 2 af 21 Indhold 1. Forord... 3 2. Målinger... 3. Beskrivelse af halsslynger... 3.1 HearIt Mobile... 3.2 HearIt all... 3.2.1 Base enheden... 3.2.2

Læs mere

Monterings og brugervejledning For laderegulator type CML 5/10/15/20

Monterings og brugervejledning For laderegulator type CML 5/10/15/20 Phocos CML serie 5 20 A Laderegulator for 12/24 volt Monterings og brugervejledning For laderegulator type CML 5/10/15/20 Side 1 Din nye CML laderegulator er en state-of-the-art regulator, som er udviklet

Læs mere

AKG198 monteringsguide

AKG198 monteringsguide G198 alarm: Alarm med to håndsendere, ultrasoniske kabinesensorer og 115 db sirene med batteri back-up Bemærk: G198 kan kun monteres i biler med centrallåssystemer som enten er stelstyret eller plusstyret.

Læs mere

Logik Rapport - Alarm. Klaus Jørgensen Itet. 1a. Klaus Jørgensen & Ole Rud 9/9-2002 Vejledere: PSS & SKH

Logik Rapport - Alarm. Klaus Jørgensen Itet. 1a. Klaus Jørgensen & Ole Rud 9/9-2002 Vejledere: PSS & SKH - Alarm Klaus Jørgensen Itet. 1a. Klaus Jørgensen & Ole Rud 9/9-2002 Vejledere: PSS & SKH Indholdsfortegnelse. Side 2. Side 2. Side 3. Side 3. Side 4. Side 4. Side 5. Side 6. Side 7. Side 8. Side 9. Side

Læs mere

COMPUTER ANATOMI. 4.-5. klasse 23. FEBRUAR 2015 HTX - ROSKILDE

COMPUTER ANATOMI. 4.-5. klasse 23. FEBRUAR 2015 HTX - ROSKILDE COMPUTER ANATOMI 4.-5. klasse 23. FEBRUAR 2015 HTX - ROSKILDE 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Opbygning s.2 Kapitel 2: CPU s.3 Kapitel 3: Motherboard s.4 Kapitel 4: Ram s.6 Kapitel 5: Grafikkort s.7 Kapitel

Læs mere

MCE9637 DeviceNet Modul

MCE9637 DeviceNet Modul Kokkedal Industripark 4 DK-2980 Kokkedal DANMARK Tlf: +45 49 18 01 00 Fax: +45 49 18 02 00 MCE9637 DeviceNet Modul MCE9637 til overførsel af status og vægt for digitale vejeceller Gælder for: PIC nr.:

Læs mere

Maskiner og robotter til bevægelse og styring

Maskiner og robotter til bevægelse og styring Hjulet blev opfundet for at mindske gnidningsmodstanden. Derved fik menneskene nye muligheder for at transportere sig selv og andet over længere afstande på landjorden. Lige siden hjulet har mennesker

Læs mere

RC-750 en sikker investering

RC-750 en sikker investering RC-750 RC-750 en sikker investering Undgå ryg og hofteskader Sikker arbejdsmiljø = mindre sygefravær Kapacitet = 3,7 mand med buskrydder Skrænter optil 50 Regnvandsbassinger Under fjernvarmerør Svært tilgængelige

Læs mere

MANUAL FOR DCC TURNTABLE. Indhold:

MANUAL FOR DCC TURNTABLE. Indhold: MANUAL FOR DCC TURNTABLE Indhold: Page: Introduktion 2 Inden du går i gang 2 Justering af spor 2-3 Tilslutning ledningsdiagram 3-4 Funktioner og oversigt over kontrolboksen 4-6 Programmering af drejeskiven:

Læs mere

Lenze Global Drive Frekvens konvertere og AC motorer Grundlæggende teori

Lenze Global Drive Frekvens konvertere og AC motorer Grundlæggende teori Frekvens konvertere og AC motorer Grundlæggende teori 1 Hvad skal Frekvens konverter bruges til Hastigheds regulering af en asynkron AC motor => Energibesparelser Mindre slidtage og vedligehold Bedre arbejdsmiljø

Læs mere

Vejledende opgaver i kernestofområdet i fysik-a Elektriske og magnetiske felter

Vejledende opgaver i kernestofområdet i fysik-a Elektriske og magnetiske felter Oktober 2012 Vejledende opgaver i kernestofområdet i fysik-a Elektriske og magnetiske felter Da læreplanen for fysik på A-niveau i stx blev revideret i 2010, blev kernestoffet udvidet med emnet Elektriske

Læs mere

X88S. SMS fjernstyring til sommerhuse

X88S. SMS fjernstyring til sommerhuse X88S SMS fjernstyring til sommerhuse X88s er en GSM/SMS baseret fjernstyring med: 6 indgange 8 relæudgange 2 temperaturfølere Billig i drift, intet abonnement. Kan køre på taletidskort. Nem og hurtig montering.

Læs mere

KONSTANT REGN 6 BETJENINGSVEJLEDNING VERSION 18 DATO 20-1-95 UDLÆSNING I DISPLAY. - Indtrækshastighed. - Total vandingstid

KONSTANT REGN 6 BETJENINGSVEJLEDNING VERSION 18 DATO 20-1-95 UDLÆSNING I DISPLAY. - Indtrækshastighed. - Total vandingstid UDLÆSNING I DISPLAY - Indtrækshastighed - Total vandingstid - Længde af den udtrukne slange - For- og eftervanding valgt - Tryk sensor - Stop sensor - Hastigheds sensor - Motor 1, motor der regulere turbinen

Læs mere

Jørn Iversen Rødekro Aps. Hydevadvej 48 Hydevad DK-6230 Rødekro Tel.: +45 74669242 Fax.: +45 74669294 e-mail.: iversen@ji.dk Web.: www.ji.

Jørn Iversen Rødekro Aps. Hydevadvej 48 Hydevad DK-6230 Rødekro Tel.: +45 74669242 Fax.: +45 74669294 e-mail.: iversen@ji.dk Web.: www.ji. 1 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Brugervejledning Side 3 Brugsanvisning Side 4 Tilpasning af cyklen & tilbehør Side 5 og 6 Det elektriske system Side 7 Fejlmelding Side 8 Periodisk eftersyn af cyklen Side 9 3 BRUGERVEJLEDNING

Læs mere

DGMF tog elektronik kompendium:

DGMF tog elektronik kompendium: Del 1 Side 1 af 16 DGMF tog elektronik kompendium: Del 1: Skrevet af og redigeret af: Ulf Høj DGMF 2008 Del 1 Side 2 af 16 Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 2 Forord:... 3 Kondensator buffering:...

Læs mere

Vores logaritmiske sanser

Vores logaritmiske sanser 1 Biomat I: Biologiske eksempler Vores logaritmiske sanser Magnus Wahlberg og Meike Linnenschmidt, Fjord&Bælt og SDU Mandag 6 december kl 14-16, U26 Hvad er logaritmer? Hvis y = a x så er x = log a y Nogle

Læs mere

MVT380 Vejledning. Forord. Website: www.smartgps.dk Kontakt: salg@smartgps.dk. Tillykke med din nye GPS tracker MVT380.

MVT380 Vejledning. Forord. Website: www.smartgps.dk Kontakt: salg@smartgps.dk. Tillykke med din nye GPS tracker MVT380. MVT380 Vejledning Forord Tillykke med din nye GPS tracker MVT380. Denne manual viser hvordan du installerer enheden korrekt. Sørg for at læse denne manual grundigt, før du bruger dette produkt. Brugermanualen

Læs mere

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER pdc/sol TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER Indledning Teknologisk Institut, byggeri har for EPS sektionen under Plastindustrien udført dette projekt vedrørende anvendelse af trykfast

Læs mere

Brugsanvisning Brugervejledning til digital multimeter 57806 1.0. Artikel-nr. / Article No.: Sprog / Languages: Version / Version:

Brugsanvisning Brugervejledning til digital multimeter 57806 1.0. Artikel-nr. / Article No.: Sprog / Languages: Version / Version: Brugsanvisning Brugervejledning til digital multimeter 57806 Artikel-nr. / Article No.: 57806 Sprog / Languages: da Version / Version: 1.0 BERNER_71167.pdf 2012-12-13 Art-Nr.: 57806 Multimeter DK Digitalt

Læs mere

Efficient Position Updating

Efficient Position Updating Efficient Position Updating Pervasive Positioning, Q3 2010 Lasse H. Rasmussen, 20097778 Christian Jensen, 20097781 12-03-2010 1 Introduktion Denne rapport har til formål at beskrive implementeringen og

Læs mere

QUICKVEJLEDNING til 4-moduler. Montering

QUICKVEJLEDNING til 4-moduler. Montering QUICKVEJLEDNING til 4-moduler Montering 1. Klargør et SIM-kort, så pinkoden er 1234 eller deaktiveret. Monter kortet i enheden. Enheden har nu 1234 som password eller kører uden password. Kortet vendes

Læs mere

BRUGSANVISNING BY0011 H610 CAL

BRUGSANVISNING BY0011 H610 CAL BRUGSANVISNING BY0011 CAL H610 FUNKTIONSOVERSIGT Gang reserve indikation Overopladning sikkerheds funktion Utilstrækkelig opladnings advarsels funktion (to-sekunders interval bevægelse) Energibesparende

Læs mere

Professional Series bevægelsesdetektorer Ved, hvornår alarmen skal lyde. Ved, hvornår den ikke skal.

Professional Series bevægelsesdetektorer Ved, hvornår alarmen skal lyde. Ved, hvornår den ikke skal. Professional Series bevægelsesdetektorer Ved, hvornår alarmen skal lyde. Ved, hvornår den ikke skal. Nu med Antimask teknologi, flere zoner og spraydetektering Uovertrufne Bosch teknologier forbedrer detekteringsevnen

Læs mere

DC/AC-OMFORMER EFFEFT: WP 150 W (SOFTSTART) WP 300 W WP 600 W. Vejledning 1. BESKRIVELSE

DC/AC-OMFORMER EFFEFT: WP 150 W (SOFTSTART) WP 300 W WP 600 W. Vejledning 1. BESKRIVELSE DC/AC-OMFORMER EFFEFT: WP 150 W (SOFTSTART) WP 300 W WP 600 W Vejledning 1. BESKRIVELSE 2. FORBINDELSER Den røde ledning forbindes fra batteriets plusklemme til omformerens plusklemme (rød forbindelse)

Læs mere

Projekt Træningsmaskine

Projekt Træningsmaskine Computer- og El-teknik A. Holstebro Tekniske Gymnasium - HTX Projekt Træningsmaskine Afleveret: Fredag d. 10/10-2008. Udarbejdet af: Bent Arnoldsen, Holstebro HTX. Gruppemedlem: Hjalmar Krarup Andersen,

Læs mere

Digital positioner type RE 3446

Digital positioner type RE 3446 Installations- og driftsvejledning IN145 Digital positioner type Indholdsfortegnelse: Side 1 Generel information 2 2 Montering og tilslutning 2 3 Idriftsættelse 3 4 Drifts funktioner 6 5 Funktions beskrivelser

Læs mere

MONTERINGSVEJLEDNING P-WATCH FS03

MONTERINGSVEJLEDNING P-WATCH FS03 MONTERINGSVEJLEDNING P-WATCH FS03 P-WATCH FS03 Bør kun monteres af et autoriseret værksted. Vær opmærksom på at garantien på din bil kan bortfalde såfremt udstyr monteres på din bil af andre end de af

Læs mere

CINEMA SB100 powered soundbar speaker

CINEMA SB100 powered soundbar speaker CINEMA SB100 powered soundbar speaker Brugervejledning Tak, fordi du valgte dette produkt fra JBL JBL Cinema SB100 powered soundbar speaker er et komplet integreret lydsystem, der drastisk vil forbedre

Læs mere

Webstech Trådløs Sensor Overvågning. Brugervejledning

Webstech Trådløs Sensor Overvågning. Brugervejledning Webstech Trådløs Sensor Overvågning Brugervejledning Besøg venligst vores hjemmeside for senest opdaterede udgave eller for hjælp Support Dato Version Ændringer 1. Januar 2013 1.0 Nyt layout for 2013 kunder

Læs mere

Anvendelser af integralregning

Anvendelser af integralregning Anvendelser af integralregning I 1600-tallet blev integralregningen indført. Vi skal se, hvor stærkt et værktøj det er til at løse problemer, som tidligere forekom uoverstigelige. I matematik-grundbogen

Læs mere

1: Batteriindikator 2: Tændingsnøgle 3: Stik til oplader 4: Kontakt til højt og lavt gear 5: Speeder til fremad kørsel 6: Blink til venstre

1: Batteriindikator 2: Tændingsnøgle 3: Stik til oplader 4: Kontakt til højt og lavt gear 5: Speeder til fremad kørsel 6: Blink til venstre Tillykke med din nye scooter fra Lindebjerg Vi hos Lindebjerg vil gerne sige tak fordi dit valgt faldt på netop et af vores produkter. Vi håber din nye scooter vil leve op til dine forventninger og give

Læs mere

Arduinostyret klimaanlæg Afsluttende projekt programmering C

Arduinostyret klimaanlæg Afsluttende projekt programmering C Arduinostyret klimaanlæg Afsluttende projekt programmering C Udarbejdet af: Mathias R W Sørensen, klasse 3.4 Udleverings-dato: 02-03-2012 Afleverings-dato: 11-05-2012 Programmeringvejleder: Karl G. Bjarnason

Læs mere

Materiale 1. Materiale 2. FIberIntro

Materiale 1. Materiale 2. FIberIntro 1 Materiale 1 Materiale 1 FIberIntro Fiberintro Hvad er et fibersignal? I bund og grund konverterer vi et elektrisk signal til et lyssignal for at transmittere det over lange afstande. Der er flere parametre,

Læs mere

ES 400. Vibrationsdetektor. Installationsvejledning

ES 400. Vibrationsdetektor. Installationsvejledning ES 400 Vibrationsdetektor Installationsvejledning Side 2 ES 400 Vibrationsdetektor Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning...3 2. Placering...4 2.1 Størrelsen af det overvågede område...4 2.2 Dækningsradier

Læs mere

Brugervejledning. Fjernbetjening display MT-5

Brugervejledning. Fjernbetjening display MT-5 Brugervejledning Fjernbetjening display MT-5 OVERSIGT Det digitale fjernbetjening display, der viser dig anlæggets driftsinformation, system fejl og selvdiagnostik udlæsning. Oplysningerne vises på et

Læs mere

OBD-Stik Tester manual (OST)

OBD-Stik Tester manual (OST) OBD-Stik Tester manual (OST) OBD-stik testeren har 7 hovedfunktioner 1. Udfører en sikkerhedskontrol på OBD stik, til lastbil (24V) eller personbil (12V), før diagnosetester tilsluttes. Der testes for

Læs mere

Fluke ScopeMeter 120 serien

Fluke ScopeMeter 120 serien Fluke ScopeMeter 120 serien ScopeMeter 120 serien:tre-i-ét-enkelhed strømsystemer. Den kompakte ScopeMeter 120 serie er den robuste løsning til industrielle fejlsøgningsog installationsanvendelser. Det

Læs mere

A LED Santiago 16W HF sensor og Master / Slave

A LED Santiago 16W HF sensor og Master / Slave A LED Santiago 16W HF sensor og Master / Slave A LED Santiago LED lampe med soft dæmp er forsynet med HF sensor og master/slave funktion. Santiago kan trådløst kommunikere mellem Master og Slave.aled.dk

Læs mere

GODT SIGNAL KRÆVER KORREKT INSTALLATION

GODT SIGNAL KRÆVER KORREKT INSTALLATION GODT SIGNAL KRÆVER KORREKT INSTALLATION (OPDATERET JANUAR 2014) Med anbefalingerne Den gode antenneinstallation vil foreningen sætte fokus på modernisering af husets antenneinstallation. De seneste 25

Læs mere

Frekvensbestemmelse. HWP I1 Kursusarbejde Forår 2007

Frekvensbestemmelse. HWP I1 Kursusarbejde Forår 2007 HWP I1 Kursusarbejde Forår 2007 Søren Riis, 3024 Vitus Bering Danmark 31 05 2007 University College Vitus Bering Danmark Teknologi og Managementdivisionen Titel: Frekvensbestemmelse Tema: Hardwareprogrammering

Læs mere

INSTRUKTION ROTERENDE VARMEVEKSLER BCEA

INSTRUKTION ROTERENDE VARMEVEKSLER BCEA DK.ROT.050101 INSTRUKTION ROTERENDE VARMEVEKSLER 1. GENERELT Varmegenvinderen er en roterende varmeveksler med høj temperatur- og fugtvirkningsgrad. Varmeveksleren arbejder med en virkningsgrad på op til

Læs mere

VentilationAlarm EP1 ES 966

VentilationAlarm EP1 ES 966 VentilationAlarm EP1 ES 966 Tryk, signal eller temperatur-vagt Giver brugeren sikkerhed om anlæggets driftsituation Overordnet beskrivelse VentilationAlarm EP1 er en multfuntionsalarm, der kan overvåge

Læs mere

Overvågningskamera Model 2470-2471

Overvågningskamera Model 2470-2471 Overvågningskamera Model 2470-2471 Vi takker Dem for købet af dette L-protect overvågningskamera, som ved rigtig brug kan give Dem og Deres familie tryghed i mange år fremover. For at sikre dette er det

Læs mere

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Artikel i Matematik nr. 2 marts 2001 VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Inge B. Larsen Siden midten af 80 erne har vi i INFA-projektet arbejdet med at udvikle regne(arks)programmer til skolens

Læs mere

TEKNIKFAG HTX TEKNISK GYMNASIUM

TEKNIKFAG HTX TEKNISK GYMNASIUM TEKNIKFAG HTX TEKNISK GYMNASIUM Teknikfag På 3. år på HTX uddannelsen kommer teknikfaget på skemaet. Det fylder ca. halvanden dag om ugen. Det obligatoriske teknikfag kan vælges frit på tværs af studieretningerne.

Læs mere

Brugsvejledning For Frithængende emhætte

Brugsvejledning For Frithængende emhætte Brugsvejledning For Frithængende emhætte MODEL EN 6335-2-31 Kære kunde, Vi er overbeviste om I vil blive glade for Jeres nye emhætte og det bliver en fornøjelse at bruge denne. Dette produkt er produceret

Læs mere

KNX løsninger til. Erhvervsbygninger. KNX Automatisk dagslysregulering med foldedørsstyring og manuel dæmp

KNX løsninger til. Erhvervsbygninger. KNX Automatisk dagslysregulering med foldedørsstyring og manuel dæmp KNX løsninger til Erhvervsbygninger KNX Automatisk dagslysregulering og manuel dæmp Tekniske specifikationer Funktioner KNX Automatisk dagslysregulering Styringen tager udgangspunkt i et stort lokale (A

Læs mere