Indhold. Introduktion til materialet Å Ideer til planlægning af måltider Å Dagens måltider Å 6

Transkript

1 Mad i dagplejen

2 Indhold Introduktion til materialet Å 1 1. Ideer til planlægning af måltider Å 2 2. Dagens måltider Å 6 3. Lav frokost efter de 8 kostråd ernæringsanbefalinger til dagplejen Å Madplaner og opskrifter Å Madhygiejne Å Pædagogiske betragtninger Å Sådan kan du genanvende overskud af mad Å Register Å 48

3 Introduktion til materialet Dette materiale er til dig, som arbejder som kommunal dagplejer. I Danmark er der ca dagplejere, som hver dag har ansvaret for at tilberede måltider til små børn. Dagplejerne har dermed en god mulighed for at påvirke børnenes mad i en sundere retning. Om materialet Her finder du Fødevarestyrelsens anbefalinger til, hvordan du kan sikre den ernæringsmæssige kvalitet i frokostmåltidet. Der er en række konkrete ideer og forslag til sunde måltider til børnene. Fødevarestyrelsen har været i kontakt med dagplejere rundt om i landet, da dette materiale skulle udvikles. De eksempler og citater, du finder i materialet, er hentet fra deres dagligdag. Materialet indeholder: Inspiration til din planlægning af måltider Ernæringsanbefalinger til frokostmåltidet To ernæringsberegnede uge-madplaner Opskrifter til frokost- og mellemmåltider Information om hygiejne i forbindelse med tilberedning af måltiderne Pædagogiske betragtninger i forbindelse med måltidet. Få mere at vide Kommuner, der ønsker at gøre en samlet indsats i dagplejen, kan rekvirere gratis hjælp til at sætte fokus på mad, måltider og bevægelse hos Fødevarestyrelsens Alt om Kost-rejsehold. Læs mere om mad til små børn i publikationerne: Mad til spædbørn & småbørn fra skemad til familiemad Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration til sund mad til børn i daginstitutioner Glad mad i børnemaver inspiration til daginstitutioner. Søg på Fødevarestyrelsens hjemmeside Publikationerne kan bestilles på: 1

4 1. Ideer til planlægning af måltider Som dagplejer har du en væsentlig opgave med at sørge for, at børnenes daglige mad er varieret, sund, velsmagende og overkommelig i pris. Der er ikke afsat ekstra tid til, at du kan gå fra børnegruppen og tilberede maden. Du må derfor indpasse madlavningen i de øvrige gøremål med børnene. For at det kan lade sig gøre, er det en god ide at indarbejde nogle faste rutiner omkring tilberedningen af måltiderne rutiner, som du kan tilpasse dine øvrige planer og gøremål i dagplejen. På side 3 og 4 kan du læse, hvordan to af dine kolleger griber opgaven an. Inge-Lise og Marie er begge dagplejere i Gladsaxe Kommune. Varm frokost kræver tid og planlægning Varme måltider kræver ofte mere planlægning, og det kan være rart at have nedskrevet en madplan for en periode, fx en uge. Tilberedelsen af varme måltider vil oftest være mere tidskrævende end tilberedning af kold mad. Forberedelserne kan gå i gang fra tidlig morgen, før børnene er mødt eller sammen med de først fremmødte børn. Planen kan også være at tilberede lidt større portioner af familiens aftensmad og bruge det overskydende som pålæg eller genopvarmning til børnene dagen efter. Steg fx et par ekstra frikadeller, ovnbag lidt ekstra rodfrugter eller kog ekstra pasta og ris. Lav lasagne, pizza og råkost i lidt større portioner. At genanvende fra egen husholdning gør det lettere at variere mellem forskellige madvarer og tilberedningsmetoder, og det kræver mindre forberedelsestid. Se mere inspiration om genanvendelse af familiemaden på side 46. 2

5 Dagplejer Inge-Lise Inge-Lises børnegruppe består af tre børn, som er omkring 1 år gamle. Inge-Lises madplan er bygget op om de daglige gøremål med helt små børn, hvor vægten er lagt på gode indendørsaktiviteter især i vinterhalvåret. Madplanen lægges gerne for en uge ad gangen og præsenteres for forældrene på forhånd. Jeg planlægger efter en skabelon med både varme og kolde frokostmåltider. Den varme mad er fordelt på en grød- eller suppedag samt en fiske- og/eller køddag. De kolde måltider består af rugbrød med forskelligt pålæg samt frugt og grønt. Mandag: Børnene får kold mad til frokost. I weekenden har jeg bagt en stor portion rugbrød uden hele kerner, som børnene spiser til både mellemmåltid og frokost. Om morgenen, inden børnene kommer, tager jeg små tunfrikadeller ud fra frost og koger gulerødder og broccoli. Når alle børn er ankommet, sætter vi os sammen og spiser et formiddagsmellemmåltid, som består af det nybagte rugbrød med friskost og banan. Derefter følger sanglege, og det sker at børnene har brug for en formiddagslur. Så er det tid til frokost. Tunfrikadellerne suppleres med rugbrød, rørt remoulade, kogt gulerod og broccoli. Jeg bruger omkring 10 min. på at anrette maden. Eftermiddagsmaden er grød med frugtkompot, som tilberedes, mens børnene sover middagslur. Tirsdag: Jeg laver varm mad og starter tilberedningen tidligt, inden børnene kommer. Grønsager og kartofler skrælles, skæres og koges til suppe. Familien fik fisk dagen før og jeg dampede en ekstra portion, så der er nok til dagplejebørnene i dag. Lige inden frokost blendes suppen, og fisk og brød anrettes. Til eftermiddag spiser vi hjemmebagte boller med friskost og årstidens frugt. Onsdag: Vi er i legestuen. Når jeg kommer hjem, forbereder jeg en langtidshævet fuldkornsdej til mellemmåltid torsdag. Torsdag: Børnene får varm mad til frokost. I dag står den på æggekage med kartoffel, hertil kylling, ærter, peberfrugt og rugbrød med friskost. Jeg bruger et kvarter på at forberede æggekagen, inden børnene kommer dvs. skære kogte kartofler (en rest fra familiens aftensmad), piske æggemassen sammen og hælde det sammen i et ovnfast fad, som placeres i køleskabet, indtil det kommer i ovnen op ad formiddagen. Børnene er ude i haven hele formiddagen, hvor vi spiser fuldkornsbolle med frugt. Lige inden frokost bruger jeg 10 minutter på at skære grønsager, kylling og brød. Børnene hjælper til med at dække bord. Mens børnene sover middagslur, former jeg den langtidshævede dej til boller, som jeg bager. Efter middagsluren spiser vi nybagte boller med frugt. Fredag: I dag får vi besøg af en dagplejekollega med børn. Vi spiser kold frokost, dvs. rugbrødsmadder. Min kollega kommer lige efter, at vi har spist det sidste af bollerne fra i går suppleret med lidt melon. Til frokost skal der forberedes ovnbagte rodfrugter og makrelsalat. Jeg går fra for at lave forberedelserne, mens min kollega er sammen med børnene. Desuden anretter jeg rugbrød og leverpostej med agurk, skivede æbler og ostestave. Mens børnene sover middagslur blendes en smoothie med varmebehandlede frosne bær fx jordbær, moden banan og letmælk. Hertil spiser vi rugbrødsboller. 3

6 Dagplejer Marie Maries børnegruppe består af tre børn i 2-3-årsalderen. Maries måltidsrutiner er bygget op omkring de daglige gøremål, som ofte er en gåtur til legepladser og parker i nærmiljøet. Jeg laver ikke madplaner. Jeg er langt mere spontan. Om sommeren prioriterer jeg udelivet med børnene, og her bliver det mest til madder smurt i madpakker. Om vinteren er jeg mere inde med børnene, og så spiser vi varm mad en til to gange om ugen. Mandag: Står den på madpakker til frokost. Mandag er altid tur-dag. Vi besøger legepladser, parker m.m. for det meste sammen med en kollega og hendes dagplejebørn. Madpakkerne forberedes om morgenen, inden børnene kommer. Som oftest smører jeg sandwich lavet af fuldkornsbrød og smørbart fiske- og kødpålæg kombineret med grønt og frugt. Nogle gange varieres med salater lavet på ris, kartofler eller pasta suppleret med noget kød eller fisk, fx frikadeller. Der er mad nok til både formiddag og frokost. Eftermiddagsmåltidet spiser vi hjemme. Det er sammensat af fuldkornsboller smurt med plantemargarine og årstidens frugt. Tirsdag: Vi spiser fuldkornsboller, revet gulerod og agurkestænger til mellemmåltid formiddag. Til frokost spiser vi varm mad hjemme. Det er en grønsagssuppe med kartofler, der har en kort tilberedningstid. Suppen tilberedes om formiddagen, mens børnene leger indenfor. Til suppen spiser vi pålægskylling skåret i tern og købte fuldkornsboller. Efter børnenes middagslur går vi ud på en nærliggende legeplads og spiser eftermiddagsmad, som er sammenklappet brød med leverpostej og årstidens frugt. Onsdag: Vi er i legestuen. Torsdag: Vi er på tur, hvor vi tager den færdigkøbte formiddagsbolle og frugten med. Vi er først hjemme til frokosttid, så maden skal være hurtig og nem at forberede. Frokosten består af rugbrød med pålægstyper som fx spegepølse, sildepostej, banan og avocado. Hertil grønt, fx peberfrugt i tern og optøede kogte majs. Til eftermiddags-mellemmåltid spiser vi A-38 med færdigkøbt ymerdrys uden sukker og skivet banan. Jeg afslutter dagen med at lave dej til langtidshævet fuldkornsboller tilsat lidt revet grønt og frugt, som hæver natten over i køleskabet. Fredag: Jeg starter dagen med at bage bollerne. Det dufter dejligt af hjemmebagt brød, når børnene møder. Det hjemmebagte brød spiser vi til mellemmåltid både formiddag og eftermiddag. Børnene får varm mad til frokost i dag. Menuen står på fiskelasagne, som blot genopvarmes i ovnen. Lasagnen er et planlagt overskud af familiens aftensmad dagen i forvejen. Det er nemt at tilberede en halv portion ekstra, når jeg alligevel står med alle råvarer. Formiddagen går med udeaktiviteter i haven. Lige inden frokost går jeg fra for at koge grønne bønner og blomkål fra frost, som serveres til lasagnen. Fredag eftermiddag spiser vi de hjemmebagte boller fra i morges med friskost og frugt. Børnene hentes som oftest tidligt fredag eftermiddag. 4

7 Kold frokost kan være færdigkøbt eller hjemmelavet Kolde brødmåltider er ofte hurtigere at forberede. Et hurtigt måltid kan bestå af brød, forskellige slags købepålæg, lidt fedtstof samt grønt og frugt, fx rugbrød med lever postej og makrel i tomat, hertil revet gulerod, peberfrugt og avocado samt lidt banan med rosin. Den kolde frokost kan også bestå af en eller flere typer hjemmelavet pålæg eller brød, fx fiskesalat eller hjemmebagt fuldkornsbrød. Det kan også være, at grønsagerne er tilberedt til råkost eller bagt i ovnen. Kold frokost er lige så sund som det mere tidskrævende varme måltid, men ved at veksle mellem kold og varm frokost præsenteres børnene for god variation i madens smag, konsistens og farver. Få sanserne i spil Maden og måltiderne stimulerer børnenes sanser på mange måder. Synet af flot og farvestrålende mad taler til øjet. Grønsager og frugter giver gode farver til maden, og kan varieres efter årstiden. Brug gerne 2-3 farvestrålende råvarer i hvert måltid. At røre og bide i hård, blød eller sprød mad appellerer til følesansen. Varierende smags- og duftoplevelser er med til at udvikle smags- og lugtesansen. Dagplejer Vibeke, Silkeborg Kommune: En del forældre er meget optaget af, hvad børnene ikke kan lide, mens jeg er optaget af, hvad de kan lide, og udfordrer gerne børnene med nye smage, råvarer m.m. Børn skal vænne sig til ny smag Børn er meget konservative, når det kommer til mad. De spiser helst den mad, de kender, og er usikre over for ukendte smage. Først når barnet har smagt den nye mad mange gange, har det vænnet sig til den nye smag og vil måske ændre smagspræference. Sådan hjælper du børnene i gang med nye smagsoplevelser Vis barnet, at du selv kan lide maden. Sørg for, at maden ikke er for varm. Server de helt nye smagsoplevelser som små retter engang imellem, dvs. som supplement til den øvrige mad. Giv det enkelte barn mulighed for at vælge til og fra. 5

8 2. Dagens måltider Børn er mere veloplagte, hvis de får sund mad fordelt over hele dagen. Maden skal smage godt, og der skal være nok til, at de kan blive mætte. Små børn skal spise mange gange i løbet af en dag for at få dækket deres behov for energi, vitaminer og mineraler. De skal hele tiden være tanket op med godt brændstof til deres aktiviteter. Børn har ikke samme appetit som voksne til at spise store portioner til hovedmåltiderne. Der er kun plads til små portioner ad gangen. Derfor bør der ikke gå mere end 2-2 ½ time mellem hvert måltid. Mellemmåltiderne er en vigtig del af børnenes daglige kost. Maden, der serveres til mellemmåltider, skal være lige så sund som den mad, der serveres til hovedmåltiderne, men blot tilbydes i mindre mængde. Typiske måltider i løbet af en dag for et mindre barn er: Morgenmad hjemme eller i dagplejen Mindre mellemmåltid i dagplejen Frokost i dagplejen Større mellemmåltid i dagplejen Mindre mellemmåltid i dagplejen eller hjemme Aftensmad hjemme Mindre mellemmåltid hjemme. Det betyder, at mellem ½ og ¾ af barnets energibehov skal dækkes i dagplejen, afhængigt af hvor lang tid barnet opholder sig der. Morgenmad Morgenmaden skal give barnet energi til formiddagens aktiviteter. Det er mange timer siden, at aftensmaden blev spist. Derfor skal barnet både have mad og drikke med god energi fx i form af grød, gryn, fuldkornsbrød, frugt, mælkeprodukter, ost og sundere fedtstoffer. Når barnet er mellem 7 måneder og 1 år, kan morgenmaden bestå af modermælk eller modermælkserstatning suppleret med grød, fx havregrød eller hirsegrød. Jo ældre barnet bliver, jo mere bliver grøden den væsentligste bestanddel med modermælk eller modermælkserstatning som supplement. Fra 7 måneder 1 til 3 år 1 til 3 år Morgenmad 6

9 Op til 1 år Op til 1 år 1 til 3 år 1 til 3 år frokost Frokost Kold mad I Danmark har vi tradition for at spise rugbrød med forskelligt pålæg til frokost. Fra omkring 8-månedersalderen kan de fleste børn selv spise blødt rugbrød uden hele kerner skåret ud i små stykker. Indtil barnet er 1 år, smøres lidt blød plantemargarine eller mayonnaise på brødet under pålægget. Efter det første år smøres kun fedtstof på brød under magert pålæg, som ellers let glider af. Server kød, æg og fisk i små stykker, som tyggevenligt smørbart pålæg eller som fingermad. Giv grønt (dampet eller frisk) og frugt til at gnave af eller som pålæg og i en konsistens, som passer til barnets alderstrin. En sund varieret kold frokost består af: Grønt Brød, gerne fuldkorn uden hele kerner Kød eller æg Fisk Frugt Fedtstof. Varm mad Omkring 6-7-måneders-alderen suppleres skemaden til frokost med lidt kød, fisk eller æg. Når barnet har lært at tygge godt, udskiftes mosen med kogte kartofler, ris eller pasta og grønsager skåret i tern eller hele til at gnave af. Fisk og kød gives i små stykker. Kødet findeles fortsæt, hvis det er hårdt at tygge. Skift mellem forskellige fedtstoffer, som fx planteolier og plantemargarine. Måltidet afsluttes evt. med lidt blød, frisk frugt skåret i små tern. En sund varieret varm frokost kan bestå af: Kartofler, ris eller pasta Grønsager friske, dampede eller ovnbagte Fisk, kød eller æg Fedtstoffer Evt. frugt til at afslutte måltidet. 2/5 grønsager 1/5 fisk, kød/æg, fedtstof Figuren Den kolde frokosthånd giver inspiration og tips til, hvordan en sund og varieret kold frokosttallerken kan sammensættes i dagplejen. 2/5 kartofler, ris og pasta Y-tallerken er en huskeregel for, hvordan en sund og varieret varm/lun frokosttallerken kan sammensættes i dagplejen 7

10 Y-tallerkenen og frokosthånden gælder for børn fra 9-måneders-alderen og opefter. Modellerne kan være en hjælp til planlægning og anretning af varierede måltider. De kan downloades fra hjemmesiden Kombiner både kolde og varme måltider. Det øger variationen i maden, og børn, der spiser varieret, har god mulighed for at få dækket behovet for næringsstoffer. Mellemmåltider Mellemmåltiderne skal stille sulten mellem to hovedmåltider og bidrage med variation til den gode dagskost. Alt efter barnets sovetider kan behov og tidspunkter for mellemmåltider variere. Langt de fleste børn har en naturlig og god appetitregulering, så lad børnene selv afgøre, hvor meget de spiser ved både hoved- og mellemmåltiderne. De større mellemmåltider består oftest af brød med lidt smørepålæg samt årstidens frugt og grønt. Brødet kan varieres mellem fuldkornsrugbrød, fuldkorns hvedebrød og lysere brødtyper uden fuldkorn. Du kan også bage brød, hvor fedtstoffet indgår, fx mysliboller se opskriftkapitlet side 35. Her er dejen tilsat olie, fedtholdige kerner eller nødder, og det er ikke nødvendigt at tilsætte yderligere fedtstof. Smørepålægget kan du variere ved at bruge fx plantemargarine eller pålæg som leverpostej og mager friskost. En anden løsning er at blande pålæg med fedtstof, fx tun-, makrel- eller torskerognssalat, eller du kan lave spread med fx kylling, skinke eller laks. Endelig kan du servere en tallerken mælkeprodukt, fx koldskål og A-38 med frugt og drys eller en skål grød tilsat moset eller kogt frisk frugt. Dagplejer Inge-Lise, Gladsaxe Kommune: Når jeg planlægger uge-menuen, starter jeg med at få planlagt frokostmåltiderne, og tilpasser bagefter mellemmåltiderne efter, hvad der blev serveret til frokost, så børnene får en anden type madvarer om eftermiddagen. Fra 7 måneder Fra 9 måneder 1 til 3 år 1 til 3 år mellemmåltid 8

11 Vejledning om mælkeprodukter Til børn under 9 måneder anbefales modermælk eller modermælkserstatning. Til børn mellem 9 og 12 måneder anbefales modermælk, modermælkserstatning eller sødmælk og surmælksprodukter af sødmælk. Til børn over 1 år anbefales letmælk og surmælksprodukter af letmælk. Mejeriprodukter bidrager med gode næringsstoffer til maden. For børn over 1 år er det passende med ca. ½ liter mælkeprodukt dagligt dvs. som drikkemælk og surmælksprodukt. Så er der appetit til anden mad også. For meget mælk kan især for mindre børn tage appetitten til anden mad. Det er ikke nødvendigt, at barnet får præcis ½ liter om dagen, men med et minimum på 3,5 dl lever kosten lettere op til anbefalingerne. Børn mellem 1 og 3 år anbefales letmælk. Det er en god ide at tilbyde mælken ved mellemmåltidet formiddag og eftermiddag. Orienter gerne forældrene om, hvor meget mælk deres barn drikker på en dag. Så kan forældrene tilbyde den resterende del af mælken derhjemme. 9

12 3. Lav frokost efter de 8 kostråd ernæringsanbefalinger til dagplejen Små børn har et stort behov for energi til at vokse, trives og udvikles. Energien skal komme fra sund og varieret mad og drikke. De 8 kostråd fra Fødevarestyrelsen giver dig gode råd om, hvilke madvarer måltiderne skal bestå af. Kostrådene gælder generelt for alle over 3 år. Men de gælder i meget vidt omfang også for maden til små børn. Faktisk er det kun enkelte specifikke dele af rådene om fedt, kostfiber og mængder, som er lidt anderledes, når barnet er helt lille og starter på at spise med af familiens mad. Spis frugt og grønt Små børn skal vænnes til at spise frugt og grønt som en naturlig del af alle måltider. Der er noget for enhver smag, hvis du skifter imellem forskellige slags frugt og grønt og forskellige måder at tilberede dem på. Frugt og grønt giver smag og farve til maden. Desuden bidrager de med de mange vigtige vitaminer, mineraler og kostfibre, som de er så rige på. Det er billigst og smagsmæssigt bedst at bruge årstidens varer. En oversigt over sæsonvarer finder du på Fødevarestyrelsens hjemmeside, De 8 kostråd Her kan du læse, hvordan du bruge de 8 kostråd til at planlægge sunde frokost- og mellemmåltider til små børn i alderen fra ca. 7 måneder til 3 år. Spis frugt og grønt 6 om dagen Spis fisk og fiskepålæg flere gange om ugen Spis kartofler, ris eller pasta og fuldkornsbrød hver dag Spar på sukker især fra sodavand, slik og kager Spar på fedtet især fra mejeriprodukter og kød Spis varieret og bevar normalvægten Sluk tørsten i vand Vær fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen 10

13 Vejledende mængde pr. dag, 150 g Vejledende mængde pr. frokostmåltid, ca. 50 g frugt & grønt Hvor meget frugt og grønt? Der findes ingen officielle anbefalinger for, hvor meget frugt og grønt børn under 4 år bør få. Men Fødevarestyrelsen anbefaler, at madens indhold af frugt og grønsager øges gradvist i løbet af de første leveår, sådan at barnet får 300 gram om dagen, når det er 4 år. Som tommelfingerregel anbefales det, at børnene får ca. halvdelen af den daglige mængde frugt og grønt i dagplejen, dvs. i alt ca. 150 g pr. dagplejedag gerne meget grønt. Til frokost svarer det til mellem g tilberedt. Det skal hovedsageligt være grønsager, heraf halvdelen grove typer grønsager. Den øvrige mængde, dvs g, fordeles på mellemmåltiderne. Det er ikke realistisk, at hvert frokostmåltid indeholder samme mængde frugt og grønt. Fx kan det være svært at servere den anbefalede mængde grønsager til et grødmåltid. Så kan du alternativt sikre dig, at børnene på ugebasis hver får omkring g gennem frokostmåltidet. Dagplejer Hanne, Randers Kommune: Grønsager også de grove smutter lige ned i børnenes maver, når de er tilsat fars, bolledej, kødsovs eller blendet med i suppen, sovsen m.m. Eksempler på grove og fine grønsager Grove grønsager er fx blomkål, broccoli, fennikel, gulerod, grønne bønner, hvidkål, rødkål, majs, rødbede, rosenkål, rodselleri, porre, pastinak, persillerod, kålrabi, brune, røde og hvide tørrede bønner samt linser og kikærter. Fine grønsager er fx agurk, asparges, bladselleri, løg, peberfrugt, salat, spinat, radise og tomat. 11

14 Frugt og grønt i alle måltider Til morgenmåltid Server lidt frisk, blødt, småt udskåret frugt eller bær til brød, yoghurt naturel eller havregryn. Til grød kan du supplere med lidt revet eller moset frisk frugt samt kogt frugtmos, se foto A. Til mellemmåltider Riv lidt gulerod og bland med frisk frugt. Skær agurk eller peberfrugt i tynde strimler suppleret med lidt frisk, moden frugt, fx æbler, pære, banan eller blomme, afhængigt af hvad der er i sæson, se foto B. Til frokost Server fortrinsvis grønsager og gerne grove typer. Fra omkring 7-9 måneder: Kog eller bag grønsager og mos dem sammen med kogte kartofler og en god olie, se foto C. Fra omkring 9-12 måneder: Damp de rå grønsager, og skær dem ud i små stykker, fx gulerødder, broccoli og blomkål, se foto D. Fra omkring 9 måneder til 3 år: Skær rodfrugterne i tynde strimler. Vend dem i lidt olie, og bag dem i ovnen, fx gulerødder, rødbeder, selleri og persillerod, se foto E. Rå snack grønt i revet form eller optøet fra frost og kogt, fx agurk, peberfrugt, tomat, gulerod, radise, jordskokker, fennikel samt majskerner, bønner, sukkerærter og ærter, se foto F, G og H. Fra 1-års-alderen kan børn spise salater med meget fintsnittet kål, fx hvidkål, rødkål, blomkål eller grønkål iblandet fint udskåret frugt, fx æble, appelsin, kiwi eller ananas, evt. overhældt med lidt juice. Morgenmåltid (A) Mellemmåltid (B) Frokost 7-9 måneder (C) Frokost 9-12 måneder (D) frugt & grønt i måltiderne Frokost 9 måneder-3 år (E) Frokost 9 måneder-3 år (F) Frokost 9 måneder-3 år (G) Frokost 9 måneder-3 år (H) 12

15 OBS ved frugt og grønt Begræns brugen af rosiner, da små børn under 3 år ikke bør spise mere end 50 g eller det, der svarer til ca. 1 dl om ugen. Rosiner kan have et højt indhold af svampegiften ochratoksin A. Server ikke hele nødder, mandler, popcorn, kerner, hele rå gulerødder eller lign. for børn under 3 år for at undgå fejlsynkning. Disse ingredienser kan bruges, hvis de er blendede, revne eller fint hakkede. Begræns brugen af nitritrige grønsager som spinat, rødbede, fennikel og selleri frem til 1-års-alderen, og lad dem kun udgøre 1/10 af mosen. Hvis de indgår i større mængde, så server dem kun engang imellem. Brug ikke grønt drys, fx persille, dild eller purløg på den varme mad, dog gerne på kold mad, hvorefter evt. rester kasseres. Frosne bær skal koges, inden de anvendes. Spis fisk og fiskepålæg Fisk er ikke blot dejligt at spise. Fisk forsyner kroppen med vigtige næringsstoffer. Sørg for, at børnene får fisk, gerne dagligt. Hvor meget fisk? Fødevarestyrelsen anbefaler, at alle over 3 år spiser g fisk om ugen og mindre børn lidt mindre mængde. Børn i alderen 1-3 år anbefales at spise omkring 65 g tilberedt fisk i dagplejen fordelt på en hel uges frokostmåltider. Når frokosten består af rugbrødsmadder, så lad altid en af pålægstyperne være fiskepålæg. Beregn ca. 15 g tilberedt pålæg pr. ¼ skive rugbrød, se foto øverst. Fisk & fiskepålæg Vejledende mængder 50 gram Når frokosten består af varm mad hovedparten af ugens dage, så tilbyd børnene et fiskemåltid én gang om ugen. Beregn ca. 50 g tilberedt fisk pr. barn, se foto øverst. Til de helt små børn på 7-9 måneder kan der tilsættes en spiseske tilberedt blendet eller moset fisk til kartoffel-grønsagsmosen. Øg mængden af fisk i takt med mængden af mos. Varier mellem fede og magre fisk Sørg for at variere mellem de fede og magre fisk. Fiskene indeholder nemlig forskellige mængder af de gode næringsstoffer. Fede fisk er fx laks, sild, makrel og ørred, mens magre fisk er fx torsk, tun, rødspætte, lange, sej og skaldyr. OBS ved fisk 15 gram Højst 25 g rovfisk om ugen til børn under 3 år bør. Rovfisk er fx tun, sildehaj, sværdfisk og gedde. Server kun røget fisk én gang om ugen. Røget fisk er fx røget makrel og sildepostej. 13

16 Spis kartofler, ris eller pasta og fuldkornsbrød Spis gerne kartofler og varier med naturris, fuldkornspasta og gryn ved det varme frokostmåltid samt fuldkornsbrød ved det kolde frokostmåltid. Hvor meget kartoffel, ris og pasta? Kartofler indeholder flere vitaminer og mineraler end ris og pasta. Derfor er kartofler ernæringsmæssigt at foretrække til den varme frokost. Server kartofler i mindst halvdelen af de varme frokostmåltider i løbet af en uge. Hvis børnene skal have ris eller pasta, så vælg fortrinsvis fuldkornsvarianter. Vejledende mængde er ca. 75 g kogte kartofler, ris eller pasta. Hvor meget brød? Det anbefales, at børnene får fuldkornsrugbrød uden hele kerner ved mindst halvdelen af en uges frokostmåltider med brød. Den vejledende mængde er 1 skive (ca. 45 g) pr. frokostmåltid. Det resterende brød kan du variere mellem fuldkorns-hvedebrød og lysere brødtyper uden fuldkorn. Dagplejer Jytte, Silkeborg Kommune: Jeg putter kartofler i supper, tilbereder dem som mos eller ovnbager dem gerne med andre rodfrugter. Kartoflerne kan jeg også servere kogte. Nogle gange bruger jeg kogte, kolde kartofler i en salat eller i en æggeret. Når børnene bliver større og tygger godt, får de kartofler skåret i små stykker eller hele til at gnave af. Hvor meget fuldkorn? Der findes ikke en specifik mængdeangivelse for fuldkorn til de helt små børn. For meget fuldkorn kan gøre det svært at få et tilstrækkelig højt energiindhold i de små børns mad. Derfor skal små børn ikke have nær så meget fuldkorn som voksne (75 g) og lidt større børn (40-60 g). Så suppler engang imellem med det hvide hvede franskbrød, hvede pasta og hvide ris. Hvor meget grød? Grød, gerne lavet på fuldkornsgryn, -flager og -meltyper, serveres højst 1 gang om ugen til frokost. Kartofler, ris og eller pasta, ca. 75 g Brød, ca. 45 g vejledende mængder 14

17 Hvad er fuldkorn? Fuldkornsprodukter indeholder alle dele af kornet, dvs. skaldele og kim. Det er her, de fleste vitaminer, mineraler og kostfibre findes. Fuldkorn smager godt og giver god mæthed. Lyst franskbrød kan godt være lavet af fuldkorn. Fuldkorn betyder blot, at hele kornet er brugt. Det er ikke nødvendigvis til at se, fordi det kan være malet til fint fuldkornsmel. Når du bager selv, så brug gerne forarbejdede kerner, fx knækkede hvedekerner, i stedet for hele kerner, da de små børn ikke har glæde af for mange hele kerner. Spar på sukker især fra sodavand, slik og kager Der skelnes imellem tilsat sukker og naturligt forekommende sukker, som fx findes i frugt og mælk. Tilsat sukker er kun tom energi. Dvs. at sukker ikke indeholder vitaminer og mineraler, men blot optager pladsen for den sunde mad og drikke, som børn har brug for at vokse og udvikle sig. Sukker øger risikoen for huller i tænderne, hvis de ikke er børstet helt rene. I små børns kost er der stort set ikke plads til sukker og sukkerholdige produkter som fx slik, kager, is, kiks, søde drikke herunder sodavand og saft. Der er heller ikke plads til sukkerristede morgenmadsprodukter, marmelade og frugtyoghurt. Hvor lidt sukker? Fødevarestyrelsen anbefaler, at små børn ikke får sukkerholdige produkter i dagplejen. Den smule sukker, der er plads til i en sund dagskost, bør reserveres til familien. Brug kun sukker som krydderi ved madlavning og bagning, og erstat ikke sukker med brug af kunstige sødestoffer. Eksempler på fuldkornsmel og gryn typer Fuldkorn er: havregryn, fuldkornshvedemel, grahamsmel, fuldkorns-speltmel, byggryn, bygflager, helhirse, rugmel, rugflager, skårne- og knækkede rug- og hvedekerner, hvedeflager og hvid hvede. Hvis du er i tvivl, så vælg produkter med Fuldkornslogo og Nøglehulsmærket. Bager du selv sammen med børnene, så lad ca. halvdelen af melet være en fuldkornstype. OBS ved fuldkornsbrød Begræns brugen af solsikkekerner og hørfrø pga. indholdet af tungmetallet cadmium. Cadmium opkoncentreres i kroppen og kan på længere sigt skade nyrerne. Lidt solsikkekerner og hørfrø kan indgå i brød, hvor de udgør en mindre andel. Solsikkeolie og hørfrøolie kan anvendes som andre planteolier, da cadmium ikke kommer over i olien. OBS ved sukker Børn under 1 år må ikke få honning pga. risikoen for spædbørnsbotulisme. 15

18 Dagplejer Jytte, Silkeborg Kommune: Festlige lejligheder behøver ikke nødvendigvis fejres med sukkersødet mad. Jeg erstatter de sukkerholdige kager og desserter med frugtsalat, blød frugt, som er udskåret og evt. sat på spid. Vi laver fuldkornsboller og tilsætter tørret eller frisk frugt, lidt chokolade eller marcipan, blendede nødder eller mandler og krydderier, fx kanel, kardemomme eller vanilje. OBS - spar også på salt Vær særlig forsigtig med at tilsætte salt til mad til de helt små børn, under 2 år. Spædbarnets nyrer kan ikke udskille så meget salt, og man bør ikke vænne børn til en salt smag. Tilsmag maden med alternativer som krydderier, krydderurter m.m. Grønsager og kartofler kan godt koges i letsaltet vand, men brug ikke grønsagsvandet i den videre madlavning. Lad være med at salte grød og mos. Vær opmærksom på at basismadvarer som afskåret, færdigkøbt pålæg og brød kan indeholde meget salt. Spar på fedtet især fra mejeriprodukter og kød Børn har brug for fedtstof, især når de er helt små. Men efter 1-års-alderen har de ikke længere brug for, at fedt udgør så stor en andel af maden som tidligere. Brug det umættede fedt, som findes i planteolier, plantemargariner, minariner, fisk, kerner, nødder og mandler. Det mættede fedt findes især i mejeriprodukter og kød. Vælg derfor magre mælkeprodukter og kød. Hvor meget fedt? Fødevarestyrelsen anbefaler, at der altid indgår lidt fedtstof i måltiderne til de små børn enten som en del af retten eller på brødet. Når du serverer kold frokost: Smør 2-3 gram plantemargarine pr. 1 skive brød. Men smør kun fedtstof på brød, der spises med magert pålæg, som ellers let glider af brødet, fx magert kødpålæg. Når du serverer varm frokost er vejledende mængde for fedtstof ca. 4 g pr. måltid. Til småbørn i alderen 9-12 måneder tilsættes lidt fedtstof (1 tsk.) til måltidet fx til kogte kartoffel- Fedtstof pr. 1 skive brød Ca. 4 g fedtstof pr. varmt måltid vejledende mængder 2 gram 4 gram 3 gram 16

19 eller grønsagsstykker, og der smøres fedtstof på hele brødmængden under pålægget. Det samme gælder til barnet, der er undervægtigt, også selv om det er ældre. Efter 1-års-alderen behøver barnet ikke mere tilsætning af fedtstof til maden, hvis barnet får mælkeprodukter af letmælkstypen. Dagplejer Hanne, Randers Kommune: Smør på brødet har jeg udskiftet med plantemargarine eller mayonnaise. Børnene har slet ikke registreret denne ændring ved deres mad. Nogle gange laver jeg smørepålæg, fx avocado- eller ærtemos, mager friskost, hummus eller spread. fedtstof i maden det første år Fedtstof tilsat hjemmelavet grød samt kartoffel- og/eller grønsagsmos. Dog ikke til industrielt fremstillede grødpulverprodukter og børnemad på glas Fedtstof smurt på brød under pålæg 6-9 måneder 9-12 måneder 1-3 år Du tilsætter 1 tsk. fedtstof pr. portion. Indtil barnet er 1 år, er det vigtigt, at du kommer lidt fedtstof på brødet under pålægget. Du fortsætter med at tilsætte 1 tsk. fedtstof til grød og lidt fedtstof eller fedtholdig sovs til de kogte kartofler eller grøntstykker Indtil barnet er 1 år, er det vigtigt, at du kommer lidt fedtstof på brødet under pålægget. Du skal ikke længere tilsætte ekstra fedtstof til grød, kartofler eller grønsager. Dog undtagelsesvis, hvis barnet er undervægtigt, så tilsættes stadigvæk 1 tsk. fedtstof Fra barnet er 1 år, behøver du kun at smøre fedtstof på brød under magert pålæg eller pålæg, som ellers nemt glider af brødet mælkeprodukter i madlavningen Under 9 måneder Primært anvendes modermælk eller modermælkserstatning. Lidt mælk af sødmælkstypen kan anvendes i madlavningen, men undgå at servere ymer, ylette og kvark på grund af det høje proteinindhold. 9 måneder-3 år Til dressinger og i madlavningen bør anvendes mælk og syrnede mælkeprodukter med maksimalt 10 g fedt pr. 100 g, fx yoghurt naturel, græsk yoghurt 10 %, letmælk, sødmælk eller fløde 9 % 17

20 Hvilken type ost? Brug de magre oste med et fedtindhold på maks. 30+/17 % til pålæg, fx skæreost eller friskost smagt til med blendet grønt eller frugt. Server ost i kolde eller varme frokostmåltider ca. en gang om ugen. Ved kold frokost anbefales en vejledende mængde på ca. 5 g ost pr. ¼ skive rugbrød. I varme retter kan der engang imellem gøres brug af oste med et højere fedtindhold end 30+/17 %, fx feta i salaten og parmesanost på pasta. Dagplejer Hanne, Randers Kommune: Friskost naturel kan bruges som basis for smørepålæg med grønsager. Mine dagplejebørn er vilde med broccolicreme både på rugbrød og fuldkornsfranskbrød. Se opskrift på broccolicreme side 30. Hvor meget kød? Børn i alderen 1-3 år anbefales at spise omkring 65 g tilberedt kød og/eller æg i dagplejen i løbet af en hel uges frokostmåltider. Når frokosten er kold og består af rugbrødsmadder, så lad altid mindst en af pålægstyperne være kødpålæg eller æg. Beregn ca. 10 g tilberedt pålæg pr. ¼ skive rugbrød, se foto nederst. Når frokosten består af varm mad hovedparten af ugens dage, så tilbyd børnene et måltid med kød eller æg en til to gange om ugen. Beregn ca. 50 g tilberedt kød pr. barn, se foto nederst. Vælg fortrinsvis de magre kødudskæringer og kødpålæg med maksimalt 10 g fedt pr. 100 g. Til de helt små børn på 6-9 måneder kan der tilsættes en spiseske tilberedt blendet eller moset kød til kartoffel-grønsagsmosen. Øg mængden af kød i takt med mængden af mos. Spis varieret og bevar normalvægten Hvordan varieret? Ingen madvare indeholder i sig selv alle de næringsstoffer, et barn har brug for. Derfor skal barnet tilbydes et varieret udbud af madvarer inden for de forskellige grupper madvarer. vejledende mængder Kød & pålæg Kød 50 g Æg 10 g Der skal spises mest fra de første 2 grupper. Fuldkornsbrød og gryn samt kartofler, ris og pasta Grønsager, bælgfrugter (tørrede bønner, linser og kikærter) og frugt Fisk, magert kød, æg, mager ost og mælkeprodukter Olie, plantemargarine, mayonnaise, remoulade, fedtholdige kerner og nødder. Dagplejer Marie, Gladsaxe Kommune: Mine dagplejebørn kan som regel godt lide at se, hvad de får serveret på tallerknen. Så kan de nemmere vælge, hvad de har lyst til at spise. Derfor har det for mig været en god ide at servere maden, så hver del ligger for sig. 18