Indhold. Introduktion til materialet Å Ideer til planlægning af måltider Å Dagens måltider Å 6

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indhold. Introduktion til materialet Å 1. 1. Ideer til planlægning af måltider Å 2. 2. Dagens måltider Å 6"

Transkript

1 Mad i dagplejen

2 Indhold Introduktion til materialet Å 1 1. Ideer til planlægning af måltider Å 2 2. Dagens måltider Å 6 3. Lav frokost efter de 8 kostråd ernæringsanbefalinger til dagplejen Å Madplaner og opskrifter Å Madhygiejne Å Pædagogiske betragtninger Å Sådan kan du genanvende overskud af mad Å Register Å 48

3 Introduktion til materialet Dette materiale er til dig, som arbejder som kommunal dagplejer. I Danmark er der ca dagplejere, som hver dag har ansvaret for at tilberede måltider til små børn. Dagplejerne har dermed en god mulighed for at påvirke børnenes mad i en sundere retning. Om materialet Her finder du Fødevarestyrelsens anbefalinger til, hvordan du kan sikre den ernæringsmæssige kvalitet i frokostmåltidet. Der er en række konkrete ideer og forslag til sunde måltider til børnene. Fødevarestyrelsen har været i kontakt med dagplejere rundt om i landet, da dette materiale skulle udvikles. De eksempler og citater, du finder i materialet, er hentet fra deres dagligdag. Materialet indeholder: Inspiration til din planlægning af måltider Ernæringsanbefalinger til frokostmåltidet To ernæringsberegnede uge-madplaner Opskrifter til frokost- og mellemmåltider Information om hygiejne i forbindelse med tilberedning af måltiderne Pædagogiske betragtninger i forbindelse med måltidet. Få mere at vide Kommuner, der ønsker at gøre en samlet indsats i dagplejen, kan rekvirere gratis hjælp til at sætte fokus på mad, måltider og bevægelse hos Fødevarestyrelsens Alt om Kost-rejsehold. Læs mere om mad til små børn i publikationerne: Mad til spædbørn & småbørn fra skemad til familiemad Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration til sund mad til børn i daginstitutioner Glad mad i børnemaver inspiration til daginstitutioner. Søg på Fødevarestyrelsens hjemmeside Publikationerne kan bestilles på: 1

4 1. Ideer til planlægning af måltider Som dagplejer har du en væsentlig opgave med at sørge for, at børnenes daglige mad er varieret, sund, velsmagende og overkommelig i pris. Der er ikke afsat ekstra tid til, at du kan gå fra børnegruppen og tilberede maden. Du må derfor indpasse madlavningen i de øvrige gøremål med børnene. For at det kan lade sig gøre, er det en god ide at indarbejde nogle faste rutiner omkring tilberedningen af måltiderne rutiner, som du kan tilpasse dine øvrige planer og gøremål i dagplejen. På side 3 og 4 kan du læse, hvordan to af dine kolleger griber opgaven an. Inge-Lise og Marie er begge dagplejere i Gladsaxe Kommune. Varm frokost kræver tid og planlægning Varme måltider kræver ofte mere planlægning, og det kan være rart at have nedskrevet en madplan for en periode, fx en uge. Tilberedelsen af varme måltider vil oftest være mere tidskrævende end tilberedning af kold mad. Forberedelserne kan gå i gang fra tidlig morgen, før børnene er mødt eller sammen med de først fremmødte børn. Planen kan også være at tilberede lidt større portioner af familiens aftensmad og bruge det overskydende som pålæg eller genopvarmning til børnene dagen efter. Steg fx et par ekstra frikadeller, ovnbag lidt ekstra rodfrugter eller kog ekstra pasta og ris. Lav lasagne, pizza og råkost i lidt større portioner. At genanvende fra egen husholdning gør det lettere at variere mellem forskellige madvarer og tilberedningsmetoder, og det kræver mindre forberedelsestid. Se mere inspiration om genanvendelse af familiemaden på side 46. 2

5 Dagplejer Inge-Lise Inge-Lises børnegruppe består af tre børn, som er omkring 1 år gamle. Inge-Lises madplan er bygget op om de daglige gøremål med helt små børn, hvor vægten er lagt på gode indendørsaktiviteter især i vinterhalvåret. Madplanen lægges gerne for en uge ad gangen og præsenteres for forældrene på forhånd. Jeg planlægger efter en skabelon med både varme og kolde frokostmåltider. Den varme mad er fordelt på en grød- eller suppedag samt en fiske- og/eller køddag. De kolde måltider består af rugbrød med forskelligt pålæg samt frugt og grønt. Mandag: Børnene får kold mad til frokost. I weekenden har jeg bagt en stor portion rugbrød uden hele kerner, som børnene spiser til både mellemmåltid og frokost. Om morgenen, inden børnene kommer, tager jeg små tunfrikadeller ud fra frost og koger gulerødder og broccoli. Når alle børn er ankommet, sætter vi os sammen og spiser et formiddagsmellemmåltid, som består af det nybagte rugbrød med friskost og banan. Derefter følger sanglege, og det sker at børnene har brug for en formiddagslur. Så er det tid til frokost. Tunfrikadellerne suppleres med rugbrød, rørt remoulade, kogt gulerod og broccoli. Jeg bruger omkring 10 min. på at anrette maden. Eftermiddagsmaden er grød med frugtkompot, som tilberedes, mens børnene sover middagslur. Tirsdag: Jeg laver varm mad og starter tilberedningen tidligt, inden børnene kommer. Grønsager og kartofler skrælles, skæres og koges til suppe. Familien fik fisk dagen før og jeg dampede en ekstra portion, så der er nok til dagplejebørnene i dag. Lige inden frokost blendes suppen, og fisk og brød anrettes. Til eftermiddag spiser vi hjemmebagte boller med friskost og årstidens frugt. Onsdag: Vi er i legestuen. Når jeg kommer hjem, forbereder jeg en langtidshævet fuldkornsdej til mellemmåltid torsdag. Torsdag: Børnene får varm mad til frokost. I dag står den på æggekage med kartoffel, hertil kylling, ærter, peberfrugt og rugbrød med friskost. Jeg bruger et kvarter på at forberede æggekagen, inden børnene kommer dvs. skære kogte kartofler (en rest fra familiens aftensmad), piske æggemassen sammen og hælde det sammen i et ovnfast fad, som placeres i køleskabet, indtil det kommer i ovnen op ad formiddagen. Børnene er ude i haven hele formiddagen, hvor vi spiser fuldkornsbolle med frugt. Lige inden frokost bruger jeg 10 minutter på at skære grønsager, kylling og brød. Børnene hjælper til med at dække bord. Mens børnene sover middagslur, former jeg den langtidshævede dej til boller, som jeg bager. Efter middagsluren spiser vi nybagte boller med frugt. Fredag: I dag får vi besøg af en dagplejekollega med børn. Vi spiser kold frokost, dvs. rugbrødsmadder. Min kollega kommer lige efter, at vi har spist det sidste af bollerne fra i går suppleret med lidt melon. Til frokost skal der forberedes ovnbagte rodfrugter og makrelsalat. Jeg går fra for at lave forberedelserne, mens min kollega er sammen med børnene. Desuden anretter jeg rugbrød og leverpostej med agurk, skivede æbler og ostestave. Mens børnene sover middagslur blendes en smoothie med varmebehandlede frosne bær fx jordbær, moden banan og letmælk. Hertil spiser vi rugbrødsboller. 3

6 Dagplejer Marie Maries børnegruppe består af tre børn i 2-3-årsalderen. Maries måltidsrutiner er bygget op omkring de daglige gøremål, som ofte er en gåtur til legepladser og parker i nærmiljøet. Jeg laver ikke madplaner. Jeg er langt mere spontan. Om sommeren prioriterer jeg udelivet med børnene, og her bliver det mest til madder smurt i madpakker. Om vinteren er jeg mere inde med børnene, og så spiser vi varm mad en til to gange om ugen. Mandag: Står den på madpakker til frokost. Mandag er altid tur-dag. Vi besøger legepladser, parker m.m. for det meste sammen med en kollega og hendes dagplejebørn. Madpakkerne forberedes om morgenen, inden børnene kommer. Som oftest smører jeg sandwich lavet af fuldkornsbrød og smørbart fiske- og kødpålæg kombineret med grønt og frugt. Nogle gange varieres med salater lavet på ris, kartofler eller pasta suppleret med noget kød eller fisk, fx frikadeller. Der er mad nok til både formiddag og frokost. Eftermiddagsmåltidet spiser vi hjemme. Det er sammensat af fuldkornsboller smurt med plantemargarine og årstidens frugt. Tirsdag: Vi spiser fuldkornsboller, revet gulerod og agurkestænger til mellemmåltid formiddag. Til frokost spiser vi varm mad hjemme. Det er en grønsagssuppe med kartofler, der har en kort tilberedningstid. Suppen tilberedes om formiddagen, mens børnene leger indenfor. Til suppen spiser vi pålægskylling skåret i tern og købte fuldkornsboller. Efter børnenes middagslur går vi ud på en nærliggende legeplads og spiser eftermiddagsmad, som er sammenklappet brød med leverpostej og årstidens frugt. Onsdag: Vi er i legestuen. Torsdag: Vi er på tur, hvor vi tager den færdigkøbte formiddagsbolle og frugten med. Vi er først hjemme til frokosttid, så maden skal være hurtig og nem at forberede. Frokosten består af rugbrød med pålægstyper som fx spegepølse, sildepostej, banan og avocado. Hertil grønt, fx peberfrugt i tern og optøede kogte majs. Til eftermiddags-mellemmåltid spiser vi A-38 med færdigkøbt ymerdrys uden sukker og skivet banan. Jeg afslutter dagen med at lave dej til langtidshævet fuldkornsboller tilsat lidt revet grønt og frugt, som hæver natten over i køleskabet. Fredag: Jeg starter dagen med at bage bollerne. Det dufter dejligt af hjemmebagt brød, når børnene møder. Det hjemmebagte brød spiser vi til mellemmåltid både formiddag og eftermiddag. Børnene får varm mad til frokost i dag. Menuen står på fiskelasagne, som blot genopvarmes i ovnen. Lasagnen er et planlagt overskud af familiens aftensmad dagen i forvejen. Det er nemt at tilberede en halv portion ekstra, når jeg alligevel står med alle råvarer. Formiddagen går med udeaktiviteter i haven. Lige inden frokost går jeg fra for at koge grønne bønner og blomkål fra frost, som serveres til lasagnen. Fredag eftermiddag spiser vi de hjemmebagte boller fra i morges med friskost og frugt. Børnene hentes som oftest tidligt fredag eftermiddag. 4

7 Kold frokost kan være færdigkøbt eller hjemmelavet Kolde brødmåltider er ofte hurtigere at forberede. Et hurtigt måltid kan bestå af brød, forskellige slags købepålæg, lidt fedtstof samt grønt og frugt, fx rugbrød med lever postej og makrel i tomat, hertil revet gulerod, peberfrugt og avocado samt lidt banan med rosin. Den kolde frokost kan også bestå af en eller flere typer hjemmelavet pålæg eller brød, fx fiskesalat eller hjemmebagt fuldkornsbrød. Det kan også være, at grønsagerne er tilberedt til råkost eller bagt i ovnen. Kold frokost er lige så sund som det mere tidskrævende varme måltid, men ved at veksle mellem kold og varm frokost præsenteres børnene for god variation i madens smag, konsistens og farver. Få sanserne i spil Maden og måltiderne stimulerer børnenes sanser på mange måder. Synet af flot og farvestrålende mad taler til øjet. Grønsager og frugter giver gode farver til maden, og kan varieres efter årstiden. Brug gerne 2-3 farvestrålende råvarer i hvert måltid. At røre og bide i hård, blød eller sprød mad appellerer til følesansen. Varierende smags- og duftoplevelser er med til at udvikle smags- og lugtesansen. Dagplejer Vibeke, Silkeborg Kommune: En del forældre er meget optaget af, hvad børnene ikke kan lide, mens jeg er optaget af, hvad de kan lide, og udfordrer gerne børnene med nye smage, råvarer m.m. Børn skal vænne sig til ny smag Børn er meget konservative, når det kommer til mad. De spiser helst den mad, de kender, og er usikre over for ukendte smage. Først når barnet har smagt den nye mad mange gange, har det vænnet sig til den nye smag og vil måske ændre smagspræference. Sådan hjælper du børnene i gang med nye smagsoplevelser Vis barnet, at du selv kan lide maden. Sørg for, at maden ikke er for varm. Server de helt nye smagsoplevelser som små retter engang imellem, dvs. som supplement til den øvrige mad. Giv det enkelte barn mulighed for at vælge til og fra. 5

8 2. Dagens måltider Børn er mere veloplagte, hvis de får sund mad fordelt over hele dagen. Maden skal smage godt, og der skal være nok til, at de kan blive mætte. Små børn skal spise mange gange i løbet af en dag for at få dækket deres behov for energi, vitaminer og mineraler. De skal hele tiden være tanket op med godt brændstof til deres aktiviteter. Børn har ikke samme appetit som voksne til at spise store portioner til hovedmåltiderne. Der er kun plads til små portioner ad gangen. Derfor bør der ikke gå mere end 2-2 ½ time mellem hvert måltid. Mellemmåltiderne er en vigtig del af børnenes daglige kost. Maden, der serveres til mellemmåltider, skal være lige så sund som den mad, der serveres til hovedmåltiderne, men blot tilbydes i mindre mængde. Typiske måltider i løbet af en dag for et mindre barn er: Morgenmad hjemme eller i dagplejen Mindre mellemmåltid i dagplejen Frokost i dagplejen Større mellemmåltid i dagplejen Mindre mellemmåltid i dagplejen eller hjemme Aftensmad hjemme Mindre mellemmåltid hjemme. Det betyder, at mellem ½ og ¾ af barnets energibehov skal dækkes i dagplejen, afhængigt af hvor lang tid barnet opholder sig der. Morgenmad Morgenmaden skal give barnet energi til formiddagens aktiviteter. Det er mange timer siden, at aftensmaden blev spist. Derfor skal barnet både have mad og drikke med god energi fx i form af grød, gryn, fuldkornsbrød, frugt, mælkeprodukter, ost og sundere fedtstoffer. Når barnet er mellem 7 måneder og 1 år, kan morgenmaden bestå af modermælk eller modermælkserstatning suppleret med grød, fx havregrød eller hirsegrød. Jo ældre barnet bliver, jo mere bliver grøden den væsentligste bestanddel med modermælk eller modermælkserstatning som supplement. Fra 7 måneder 1 til 3 år 1 til 3 år Morgenmad 6

9 Op til 1 år Op til 1 år 1 til 3 år 1 til 3 år frokost Frokost Kold mad I Danmark har vi tradition for at spise rugbrød med forskelligt pålæg til frokost. Fra omkring 8-månedersalderen kan de fleste børn selv spise blødt rugbrød uden hele kerner skåret ud i små stykker. Indtil barnet er 1 år, smøres lidt blød plantemargarine eller mayonnaise på brødet under pålægget. Efter det første år smøres kun fedtstof på brød under magert pålæg, som ellers let glider af. Server kød, æg og fisk i små stykker, som tyggevenligt smørbart pålæg eller som fingermad. Giv grønt (dampet eller frisk) og frugt til at gnave af eller som pålæg og i en konsistens, som passer til barnets alderstrin. En sund varieret kold frokost består af: Grønt Brød, gerne fuldkorn uden hele kerner Kød eller æg Fisk Frugt Fedtstof. Varm mad Omkring 6-7-måneders-alderen suppleres skemaden til frokost med lidt kød, fisk eller æg. Når barnet har lært at tygge godt, udskiftes mosen med kogte kartofler, ris eller pasta og grønsager skåret i tern eller hele til at gnave af. Fisk og kød gives i små stykker. Kødet findeles fortsæt, hvis det er hårdt at tygge. Skift mellem forskellige fedtstoffer, som fx planteolier og plantemargarine. Måltidet afsluttes evt. med lidt blød, frisk frugt skåret i små tern. En sund varieret varm frokost kan bestå af: Kartofler, ris eller pasta Grønsager friske, dampede eller ovnbagte Fisk, kød eller æg Fedtstoffer Evt. frugt til at afslutte måltidet. 2/5 grønsager 1/5 fisk, kød/æg, fedtstof Figuren Den kolde frokosthånd giver inspiration og tips til, hvordan en sund og varieret kold frokosttallerken kan sammensættes i dagplejen. 2/5 kartofler, ris og pasta Y-tallerken er en huskeregel for, hvordan en sund og varieret varm/lun frokosttallerken kan sammensættes i dagplejen 7

10 Y-tallerkenen og frokosthånden gælder for børn fra 9-måneders-alderen og opefter. Modellerne kan være en hjælp til planlægning og anretning af varierede måltider. De kan downloades fra hjemmesiden Kombiner både kolde og varme måltider. Det øger variationen i maden, og børn, der spiser varieret, har god mulighed for at få dækket behovet for næringsstoffer. Mellemmåltider Mellemmåltiderne skal stille sulten mellem to hovedmåltider og bidrage med variation til den gode dagskost. Alt efter barnets sovetider kan behov og tidspunkter for mellemmåltider variere. Langt de fleste børn har en naturlig og god appetitregulering, så lad børnene selv afgøre, hvor meget de spiser ved både hoved- og mellemmåltiderne. De større mellemmåltider består oftest af brød med lidt smørepålæg samt årstidens frugt og grønt. Brødet kan varieres mellem fuldkornsrugbrød, fuldkorns hvedebrød og lysere brødtyper uden fuldkorn. Du kan også bage brød, hvor fedtstoffet indgår, fx mysliboller se opskriftkapitlet side 35. Her er dejen tilsat olie, fedtholdige kerner eller nødder, og det er ikke nødvendigt at tilsætte yderligere fedtstof. Smørepålægget kan du variere ved at bruge fx plantemargarine eller pålæg som leverpostej og mager friskost. En anden løsning er at blande pålæg med fedtstof, fx tun-, makrel- eller torskerognssalat, eller du kan lave spread med fx kylling, skinke eller laks. Endelig kan du servere en tallerken mælkeprodukt, fx koldskål og A-38 med frugt og drys eller en skål grød tilsat moset eller kogt frisk frugt. Dagplejer Inge-Lise, Gladsaxe Kommune: Når jeg planlægger uge-menuen, starter jeg med at få planlagt frokostmåltiderne, og tilpasser bagefter mellemmåltiderne efter, hvad der blev serveret til frokost, så børnene får en anden type madvarer om eftermiddagen. Fra 7 måneder Fra 9 måneder 1 til 3 år 1 til 3 år mellemmåltid 8

11 Vejledning om mælkeprodukter Til børn under 9 måneder anbefales modermælk eller modermælkserstatning. Til børn mellem 9 og 12 måneder anbefales modermælk, modermælkserstatning eller sødmælk og surmælksprodukter af sødmælk. Til børn over 1 år anbefales letmælk og surmælksprodukter af letmælk. Mejeriprodukter bidrager med gode næringsstoffer til maden. For børn over 1 år er det passende med ca. ½ liter mælkeprodukt dagligt dvs. som drikkemælk og surmælksprodukt. Så er der appetit til anden mad også. For meget mælk kan især for mindre børn tage appetitten til anden mad. Det er ikke nødvendigt, at barnet får præcis ½ liter om dagen, men med et minimum på 3,5 dl lever kosten lettere op til anbefalingerne. Børn mellem 1 og 3 år anbefales letmælk. Det er en god ide at tilbyde mælken ved mellemmåltidet formiddag og eftermiddag. Orienter gerne forældrene om, hvor meget mælk deres barn drikker på en dag. Så kan forældrene tilbyde den resterende del af mælken derhjemme. 9

12 3. Lav frokost efter de 8 kostråd ernæringsanbefalinger til dagplejen Små børn har et stort behov for energi til at vokse, trives og udvikles. Energien skal komme fra sund og varieret mad og drikke. De 8 kostråd fra Fødevarestyrelsen giver dig gode råd om, hvilke madvarer måltiderne skal bestå af. Kostrådene gælder generelt for alle over 3 år. Men de gælder i meget vidt omfang også for maden til små børn. Faktisk er det kun enkelte specifikke dele af rådene om fedt, kostfiber og mængder, som er lidt anderledes, når barnet er helt lille og starter på at spise med af familiens mad. Spis frugt og grønt Små børn skal vænnes til at spise frugt og grønt som en naturlig del af alle måltider. Der er noget for enhver smag, hvis du skifter imellem forskellige slags frugt og grønt og forskellige måder at tilberede dem på. Frugt og grønt giver smag og farve til maden. Desuden bidrager de med de mange vigtige vitaminer, mineraler og kostfibre, som de er så rige på. Det er billigst og smagsmæssigt bedst at bruge årstidens varer. En oversigt over sæsonvarer finder du på Fødevarestyrelsens hjemmeside, De 8 kostråd Her kan du læse, hvordan du bruge de 8 kostråd til at planlægge sunde frokost- og mellemmåltider til små børn i alderen fra ca. 7 måneder til 3 år. Spis frugt og grønt 6 om dagen Spis fisk og fiskepålæg flere gange om ugen Spis kartofler, ris eller pasta og fuldkornsbrød hver dag Spar på sukker især fra sodavand, slik og kager Spar på fedtet især fra mejeriprodukter og kød Spis varieret og bevar normalvægten Sluk tørsten i vand Vær fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen 10

13 Vejledende mængde pr. dag, 150 g Vejledende mængde pr. frokostmåltid, ca. 50 g frugt & grønt Hvor meget frugt og grønt? Der findes ingen officielle anbefalinger for, hvor meget frugt og grønt børn under 4 år bør få. Men Fødevarestyrelsen anbefaler, at madens indhold af frugt og grønsager øges gradvist i løbet af de første leveår, sådan at barnet får 300 gram om dagen, når det er 4 år. Som tommelfingerregel anbefales det, at børnene får ca. halvdelen af den daglige mængde frugt og grønt i dagplejen, dvs. i alt ca. 150 g pr. dagplejedag gerne meget grønt. Til frokost svarer det til mellem g tilberedt. Det skal hovedsageligt være grønsager, heraf halvdelen grove typer grønsager. Den øvrige mængde, dvs g, fordeles på mellemmåltiderne. Det er ikke realistisk, at hvert frokostmåltid indeholder samme mængde frugt og grønt. Fx kan det være svært at servere den anbefalede mængde grønsager til et grødmåltid. Så kan du alternativt sikre dig, at børnene på ugebasis hver får omkring g gennem frokostmåltidet. Dagplejer Hanne, Randers Kommune: Grønsager også de grove smutter lige ned i børnenes maver, når de er tilsat fars, bolledej, kødsovs eller blendet med i suppen, sovsen m.m. Eksempler på grove og fine grønsager Grove grønsager er fx blomkål, broccoli, fennikel, gulerod, grønne bønner, hvidkål, rødkål, majs, rødbede, rosenkål, rodselleri, porre, pastinak, persillerod, kålrabi, brune, røde og hvide tørrede bønner samt linser og kikærter. Fine grønsager er fx agurk, asparges, bladselleri, løg, peberfrugt, salat, spinat, radise og tomat. 11

14 Frugt og grønt i alle måltider Til morgenmåltid Server lidt frisk, blødt, småt udskåret frugt eller bær til brød, yoghurt naturel eller havregryn. Til grød kan du supplere med lidt revet eller moset frisk frugt samt kogt frugtmos, se foto A. Til mellemmåltider Riv lidt gulerod og bland med frisk frugt. Skær agurk eller peberfrugt i tynde strimler suppleret med lidt frisk, moden frugt, fx æbler, pære, banan eller blomme, afhængigt af hvad der er i sæson, se foto B. Til frokost Server fortrinsvis grønsager og gerne grove typer. Fra omkring 7-9 måneder: Kog eller bag grønsager og mos dem sammen med kogte kartofler og en god olie, se foto C. Fra omkring 9-12 måneder: Damp de rå grønsager, og skær dem ud i små stykker, fx gulerødder, broccoli og blomkål, se foto D. Fra omkring 9 måneder til 3 år: Skær rodfrugterne i tynde strimler. Vend dem i lidt olie, og bag dem i ovnen, fx gulerødder, rødbeder, selleri og persillerod, se foto E. Rå snack grønt i revet form eller optøet fra frost og kogt, fx agurk, peberfrugt, tomat, gulerod, radise, jordskokker, fennikel samt majskerner, bønner, sukkerærter og ærter, se foto F, G og H. Fra 1-års-alderen kan børn spise salater med meget fintsnittet kål, fx hvidkål, rødkål, blomkål eller grønkål iblandet fint udskåret frugt, fx æble, appelsin, kiwi eller ananas, evt. overhældt med lidt juice. Morgenmåltid (A) Mellemmåltid (B) Frokost 7-9 måneder (C) Frokost 9-12 måneder (D) frugt & grønt i måltiderne Frokost 9 måneder-3 år (E) Frokost 9 måneder-3 år (F) Frokost 9 måneder-3 år (G) Frokost 9 måneder-3 år (H) 12

15 OBS ved frugt og grønt Begræns brugen af rosiner, da små børn under 3 år ikke bør spise mere end 50 g eller det, der svarer til ca. 1 dl om ugen. Rosiner kan have et højt indhold af svampegiften ochratoksin A. Server ikke hele nødder, mandler, popcorn, kerner, hele rå gulerødder eller lign. for børn under 3 år for at undgå fejlsynkning. Disse ingredienser kan bruges, hvis de er blendede, revne eller fint hakkede. Begræns brugen af nitritrige grønsager som spinat, rødbede, fennikel og selleri frem til 1-års-alderen, og lad dem kun udgøre 1/10 af mosen. Hvis de indgår i større mængde, så server dem kun engang imellem. Brug ikke grønt drys, fx persille, dild eller purløg på den varme mad, dog gerne på kold mad, hvorefter evt. rester kasseres. Frosne bær skal koges, inden de anvendes. Spis fisk og fiskepålæg Fisk er ikke blot dejligt at spise. Fisk forsyner kroppen med vigtige næringsstoffer. Sørg for, at børnene får fisk, gerne dagligt. Hvor meget fisk? Fødevarestyrelsen anbefaler, at alle over 3 år spiser g fisk om ugen og mindre børn lidt mindre mængde. Børn i alderen 1-3 år anbefales at spise omkring 65 g tilberedt fisk i dagplejen fordelt på en hel uges frokostmåltider. Når frokosten består af rugbrødsmadder, så lad altid en af pålægstyperne være fiskepålæg. Beregn ca. 15 g tilberedt pålæg pr. ¼ skive rugbrød, se foto øverst. Fisk & fiskepålæg Vejledende mængder 50 gram Når frokosten består af varm mad hovedparten af ugens dage, så tilbyd børnene et fiskemåltid én gang om ugen. Beregn ca. 50 g tilberedt fisk pr. barn, se foto øverst. Til de helt små børn på 7-9 måneder kan der tilsættes en spiseske tilberedt blendet eller moset fisk til kartoffel-grønsagsmosen. Øg mængden af fisk i takt med mængden af mos. Varier mellem fede og magre fisk Sørg for at variere mellem de fede og magre fisk. Fiskene indeholder nemlig forskellige mængder af de gode næringsstoffer. Fede fisk er fx laks, sild, makrel og ørred, mens magre fisk er fx torsk, tun, rødspætte, lange, sej og skaldyr. OBS ved fisk 15 gram Højst 25 g rovfisk om ugen til børn under 3 år bør. Rovfisk er fx tun, sildehaj, sværdfisk og gedde. Server kun røget fisk én gang om ugen. Røget fisk er fx røget makrel og sildepostej. 13

16 Spis kartofler, ris eller pasta og fuldkornsbrød Spis gerne kartofler og varier med naturris, fuldkornspasta og gryn ved det varme frokostmåltid samt fuldkornsbrød ved det kolde frokostmåltid. Hvor meget kartoffel, ris og pasta? Kartofler indeholder flere vitaminer og mineraler end ris og pasta. Derfor er kartofler ernæringsmæssigt at foretrække til den varme frokost. Server kartofler i mindst halvdelen af de varme frokostmåltider i løbet af en uge. Hvis børnene skal have ris eller pasta, så vælg fortrinsvis fuldkornsvarianter. Vejledende mængde er ca. 75 g kogte kartofler, ris eller pasta. Hvor meget brød? Det anbefales, at børnene får fuldkornsrugbrød uden hele kerner ved mindst halvdelen af en uges frokostmåltider med brød. Den vejledende mængde er 1 skive (ca. 45 g) pr. frokostmåltid. Det resterende brød kan du variere mellem fuldkorns-hvedebrød og lysere brødtyper uden fuldkorn. Dagplejer Jytte, Silkeborg Kommune: Jeg putter kartofler i supper, tilbereder dem som mos eller ovnbager dem gerne med andre rodfrugter. Kartoflerne kan jeg også servere kogte. Nogle gange bruger jeg kogte, kolde kartofler i en salat eller i en æggeret. Når børnene bliver større og tygger godt, får de kartofler skåret i små stykker eller hele til at gnave af. Hvor meget fuldkorn? Der findes ikke en specifik mængdeangivelse for fuldkorn til de helt små børn. For meget fuldkorn kan gøre det svært at få et tilstrækkelig højt energiindhold i de små børns mad. Derfor skal små børn ikke have nær så meget fuldkorn som voksne (75 g) og lidt større børn (40-60 g). Så suppler engang imellem med det hvide hvede franskbrød, hvede pasta og hvide ris. Hvor meget grød? Grød, gerne lavet på fuldkornsgryn, -flager og -meltyper, serveres højst 1 gang om ugen til frokost. Kartofler, ris og eller pasta, ca. 75 g Brød, ca. 45 g vejledende mængder 14

17 Hvad er fuldkorn? Fuldkornsprodukter indeholder alle dele af kornet, dvs. skaldele og kim. Det er her, de fleste vitaminer, mineraler og kostfibre findes. Fuldkorn smager godt og giver god mæthed. Lyst franskbrød kan godt være lavet af fuldkorn. Fuldkorn betyder blot, at hele kornet er brugt. Det er ikke nødvendigvis til at se, fordi det kan være malet til fint fuldkornsmel. Når du bager selv, så brug gerne forarbejdede kerner, fx knækkede hvedekerner, i stedet for hele kerner, da de små børn ikke har glæde af for mange hele kerner. Spar på sukker især fra sodavand, slik og kager Der skelnes imellem tilsat sukker og naturligt forekommende sukker, som fx findes i frugt og mælk. Tilsat sukker er kun tom energi. Dvs. at sukker ikke indeholder vitaminer og mineraler, men blot optager pladsen for den sunde mad og drikke, som børn har brug for at vokse og udvikle sig. Sukker øger risikoen for huller i tænderne, hvis de ikke er børstet helt rene. I små børns kost er der stort set ikke plads til sukker og sukkerholdige produkter som fx slik, kager, is, kiks, søde drikke herunder sodavand og saft. Der er heller ikke plads til sukkerristede morgenmadsprodukter, marmelade og frugtyoghurt. Hvor lidt sukker? Fødevarestyrelsen anbefaler, at små børn ikke får sukkerholdige produkter i dagplejen. Den smule sukker, der er plads til i en sund dagskost, bør reserveres til familien. Brug kun sukker som krydderi ved madlavning og bagning, og erstat ikke sukker med brug af kunstige sødestoffer. Eksempler på fuldkornsmel og gryn typer Fuldkorn er: havregryn, fuldkornshvedemel, grahamsmel, fuldkorns-speltmel, byggryn, bygflager, helhirse, rugmel, rugflager, skårne- og knækkede rug- og hvedekerner, hvedeflager og hvid hvede. Hvis du er i tvivl, så vælg produkter med Fuldkornslogo og Nøglehulsmærket. Bager du selv sammen med børnene, så lad ca. halvdelen af melet være en fuldkornstype. OBS ved fuldkornsbrød Begræns brugen af solsikkekerner og hørfrø pga. indholdet af tungmetallet cadmium. Cadmium opkoncentreres i kroppen og kan på længere sigt skade nyrerne. Lidt solsikkekerner og hørfrø kan indgå i brød, hvor de udgør en mindre andel. Solsikkeolie og hørfrøolie kan anvendes som andre planteolier, da cadmium ikke kommer over i olien. OBS ved sukker Børn under 1 år må ikke få honning pga. risikoen for spædbørnsbotulisme. 15

18 Dagplejer Jytte, Silkeborg Kommune: Festlige lejligheder behøver ikke nødvendigvis fejres med sukkersødet mad. Jeg erstatter de sukkerholdige kager og desserter med frugtsalat, blød frugt, som er udskåret og evt. sat på spid. Vi laver fuldkornsboller og tilsætter tørret eller frisk frugt, lidt chokolade eller marcipan, blendede nødder eller mandler og krydderier, fx kanel, kardemomme eller vanilje. OBS - spar også på salt Vær særlig forsigtig med at tilsætte salt til mad til de helt små børn, under 2 år. Spædbarnets nyrer kan ikke udskille så meget salt, og man bør ikke vænne børn til en salt smag. Tilsmag maden med alternativer som krydderier, krydderurter m.m. Grønsager og kartofler kan godt koges i letsaltet vand, men brug ikke grønsagsvandet i den videre madlavning. Lad være med at salte grød og mos. Vær opmærksom på at basismadvarer som afskåret, færdigkøbt pålæg og brød kan indeholde meget salt. Spar på fedtet især fra mejeriprodukter og kød Børn har brug for fedtstof, især når de er helt små. Men efter 1-års-alderen har de ikke længere brug for, at fedt udgør så stor en andel af maden som tidligere. Brug det umættede fedt, som findes i planteolier, plantemargariner, minariner, fisk, kerner, nødder og mandler. Det mættede fedt findes især i mejeriprodukter og kød. Vælg derfor magre mælkeprodukter og kød. Hvor meget fedt? Fødevarestyrelsen anbefaler, at der altid indgår lidt fedtstof i måltiderne til de små børn enten som en del af retten eller på brødet. Når du serverer kold frokost: Smør 2-3 gram plantemargarine pr. 1 skive brød. Men smør kun fedtstof på brød, der spises med magert pålæg, som ellers let glider af brødet, fx magert kødpålæg. Når du serverer varm frokost er vejledende mængde for fedtstof ca. 4 g pr. måltid. Til småbørn i alderen 9-12 måneder tilsættes lidt fedtstof (1 tsk.) til måltidet fx til kogte kartoffel- Fedtstof pr. 1 skive brød Ca. 4 g fedtstof pr. varmt måltid vejledende mængder 2 gram 4 gram 3 gram 16

19 eller grønsagsstykker, og der smøres fedtstof på hele brødmængden under pålægget. Det samme gælder til barnet, der er undervægtigt, også selv om det er ældre. Efter 1-års-alderen behøver barnet ikke mere tilsætning af fedtstof til maden, hvis barnet får mælkeprodukter af letmælkstypen. Dagplejer Hanne, Randers Kommune: Smør på brødet har jeg udskiftet med plantemargarine eller mayonnaise. Børnene har slet ikke registreret denne ændring ved deres mad. Nogle gange laver jeg smørepålæg, fx avocado- eller ærtemos, mager friskost, hummus eller spread. fedtstof i maden det første år Fedtstof tilsat hjemmelavet grød samt kartoffel- og/eller grønsagsmos. Dog ikke til industrielt fremstillede grødpulverprodukter og børnemad på glas Fedtstof smurt på brød under pålæg 6-9 måneder 9-12 måneder 1-3 år Du tilsætter 1 tsk. fedtstof pr. portion. Indtil barnet er 1 år, er det vigtigt, at du kommer lidt fedtstof på brødet under pålægget. Du fortsætter med at tilsætte 1 tsk. fedtstof til grød og lidt fedtstof eller fedtholdig sovs til de kogte kartofler eller grøntstykker Indtil barnet er 1 år, er det vigtigt, at du kommer lidt fedtstof på brødet under pålægget. Du skal ikke længere tilsætte ekstra fedtstof til grød, kartofler eller grønsager. Dog undtagelsesvis, hvis barnet er undervægtigt, så tilsættes stadigvæk 1 tsk. fedtstof Fra barnet er 1 år, behøver du kun at smøre fedtstof på brød under magert pålæg eller pålæg, som ellers nemt glider af brødet mælkeprodukter i madlavningen Under 9 måneder Primært anvendes modermælk eller modermælkserstatning. Lidt mælk af sødmælkstypen kan anvendes i madlavningen, men undgå at servere ymer, ylette og kvark på grund af det høje proteinindhold. 9 måneder-3 år Til dressinger og i madlavningen bør anvendes mælk og syrnede mælkeprodukter med maksimalt 10 g fedt pr. 100 g, fx yoghurt naturel, græsk yoghurt 10 %, letmælk, sødmælk eller fløde 9 % 17

20 Hvilken type ost? Brug de magre oste med et fedtindhold på maks. 30+/17 % til pålæg, fx skæreost eller friskost smagt til med blendet grønt eller frugt. Server ost i kolde eller varme frokostmåltider ca. en gang om ugen. Ved kold frokost anbefales en vejledende mængde på ca. 5 g ost pr. ¼ skive rugbrød. I varme retter kan der engang imellem gøres brug af oste med et højere fedtindhold end 30+/17 %, fx feta i salaten og parmesanost på pasta. Dagplejer Hanne, Randers Kommune: Friskost naturel kan bruges som basis for smørepålæg med grønsager. Mine dagplejebørn er vilde med broccolicreme både på rugbrød og fuldkornsfranskbrød. Se opskrift på broccolicreme side 30. Hvor meget kød? Børn i alderen 1-3 år anbefales at spise omkring 65 g tilberedt kød og/eller æg i dagplejen i løbet af en hel uges frokostmåltider. Når frokosten er kold og består af rugbrødsmadder, så lad altid mindst en af pålægstyperne være kødpålæg eller æg. Beregn ca. 10 g tilberedt pålæg pr. ¼ skive rugbrød, se foto nederst. Når frokosten består af varm mad hovedparten af ugens dage, så tilbyd børnene et måltid med kød eller æg en til to gange om ugen. Beregn ca. 50 g tilberedt kød pr. barn, se foto nederst. Vælg fortrinsvis de magre kødudskæringer og kødpålæg med maksimalt 10 g fedt pr. 100 g. Til de helt små børn på 6-9 måneder kan der tilsættes en spiseske tilberedt blendet eller moset kød til kartoffel-grønsagsmosen. Øg mængden af kød i takt med mængden af mos. Spis varieret og bevar normalvægten Hvordan varieret? Ingen madvare indeholder i sig selv alle de næringsstoffer, et barn har brug for. Derfor skal barnet tilbydes et varieret udbud af madvarer inden for de forskellige grupper madvarer. vejledende mængder Kød & pålæg Kød 50 g Æg 10 g Der skal spises mest fra de første 2 grupper. Fuldkornsbrød og gryn samt kartofler, ris og pasta Grønsager, bælgfrugter (tørrede bønner, linser og kikærter) og frugt Fisk, magert kød, æg, mager ost og mælkeprodukter Olie, plantemargarine, mayonnaise, remoulade, fedtholdige kerner og nødder. Dagplejer Marie, Gladsaxe Kommune: Mine dagplejebørn kan som regel godt lide at se, hvad de får serveret på tallerknen. Så kan de nemmere vælge, hvad de har lyst til at spise. Derfor har det for mig været en god ide at servere maden, så hver del ligger for sig. 18

til vuggestuebørn Madplan 12 Forår Madplanen viser, hvilken type måltider der kan serveres for vuggestuebørn om foråret.

til vuggestuebørn Madplan 12 Forår Madplanen viser, hvilken type måltider der kan serveres for vuggestuebørn om foråret. Forår Brug forårets friske varer til at give kulør, smag og vitaminer til maden. På side 24 er der en oversigt over forårets billige og næringsrige sæsonvarer. Årstid 11 til vuggestuebørn Madplan Madplanen

Læs mere

Krav til frokostmåltidet

Krav til frokostmåltidet Krav til frokostmåltidet Her ses Børnehuset Stauninggårdens krav til sammensætning og næringsindhold af frokostmåltidet ud fra de 8 madvaregrupper som er anbefalet af Fødevarestyrelsen. ***** Krav til

Læs mere

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Hvem skal bruge anbefalingerne? Anbefalingerne for sund frokost i vuggestuer og børnehaver er udviklet til dig, der tilbereder mad i daginstitutionen. Kommuner

Læs mere

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem OM DAGEN 6 også når du flytter hjemmefra Få gode ideer til hvordan du får 6 om dagen morgen, middag og aften ind i mellem Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem Et af de

Læs mere

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Kostfibre hvorfor. De mætter De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Maden flyttes hurtigere gennem kroppen De tager plads for andre fødevarer Tager lang tid at spise giver hurtigere

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Morgenmad og mellemmåltid

Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad Vælg mellem Skyr med æblemost kanel og nødder Skyr med ingefær og rugbrød Ristet rugbrød med ost og et blødkogt æg Æggepandekage med skinke og ost Knækbrød med ost Spinat

Læs mere

400 g rodfrugter (f.eks. persillerod, pastinak, gulerod, rødbede) 4 tsk olie 2 tsk citronsaft 1 tsk salt

400 g rodfrugter (f.eks. persillerod, pastinak, gulerod, rødbede) 4 tsk olie 2 tsk citronsaft 1 tsk salt Her er opskrifter, så I kan lave mad derhjemme. Det var fantastisk at møde jer. Jeg håber, I huske at bruge Jeres Mad-talenter i køkkenet derhjemme. I kan finde flere opskrifter på www.diaetist-iskov.dk.

Læs mere

Sund og varieret kost

Sund og varieret kost Karrysuppe med ris 2 spsk. olie 1-2 løg 3 fed hvidløg 2 spsk. karry 1 tsk. chili 1 bouillonterninger 2 pakker hakkede tomater 1 l. vand 100 g. ris 2 porre i tynde ringe Der kan evt. tilsættes kylling i

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

Madpakker til unge unge

Madpakker til unge unge Hvorfor Madpakker til unge unge Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Når man spiser sundt gavner det helbredet, man får mere energi og en bedre koncentrationsevne

Læs mere

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb:

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb: Hvorfor Madpakker til børn Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Derfor er en god og mættende madpakke og mellemmåltider vigtige. Når det man spiser er sundt

Læs mere

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes

Læs mere

Kostpolitik for Sorø Dagpleje

Kostpolitik for Sorø Dagpleje Kostpolitik for Sorø Dagpleje Forældrebestyrelsen ønsker med kostpolitikken at synliggøre de principper som vi finder vigtigst i forhold til kosten i dagplejen. Disse principper omhandler blandt andet

Læs mere

Vinter 2013. De kliniske diætister 2013-01-02

Vinter 2013. De kliniske diætister 2013-01-02 Vinter 2013 - Blomkålssuppe - Torsk i øldej med urteremoulade - Kylling med kikærter - Linsesalat - Broccoli salat - Klatboller - Rødbedekage med skyr creme Blomkålssuppe - 4 personer 1 lille blomkålshoved

Læs mere

Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet.

Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet. Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet. Yoghurt naturel (evt. blandet med fromage fraiche) med fiberdrys og

Læs mere

Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk

Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk Skræl græskarret. Hvis skallen er tynd, behøver du ikke

Læs mere

Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk

Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk Indhold: Tips om fisk... 3 Hvor meget fisk spiser børn?... 3 Anbefalinger om fisk... 4 Opskrifter... 5 Torskesalat... 5 Bagt havørred... 5 Bønnefritter... 6 Mango-dadelsalsa...

Læs mere

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen)

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) KANTINETJEK BUFFET Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) Skemaet udfyldes for én konkret dag Da udbuddet kan veksle

Læs mere

Kære Spejdere. Kogebogen er lavet således, at der er to forslag til hver kødtype (hakket kød, kylling osv.).

Kære Spejdere. Kogebogen er lavet således, at der er to forslag til hver kødtype (hakket kød, kylling osv.). KOGEBOG Kære Spejdere I sidder nu med Proviantudvalgets forslag til retter til aftensmåltidet, der kan laves ud fra de ingredienser, I kan hente i jeres proviantudlevering. Der kan selvfølgelig laves 10.000

Læs mere

7 dage - 7 måltider. Af Lene Hansson. Opskrifter - indkøbsplan - hygge til weekenden. 7 dage - 7 måltider. Af Lene Hansson.

7 dage - 7 måltider. Af Lene Hansson. Opskrifter - indkøbsplan - hygge til weekenden. 7 dage - 7 måltider. Af Lene Hansson. Kostplan - uge 14 Foto: L&R Indkøb Dette skal du købe i denne uge (ingredienserne til weekendhygge ikke medtaget): Fokusgrønt Tomat Persille Løg Citron Øvrig frugt og grønt Rødløg Forårsløg Porrer Fennikel

Læs mere

Inspiration til børnefødselsdage

Inspiration til børnefødselsdage Inspiration til børnefødselsdage Frugt og grønt Frugtpindsvin Udskåret melon Grønne lanser Til 15 børn Du skal bruge 1 hvidkålshoved eller 1 vandmelon 15 træspyd 4-5 forskellige slags grøntsager fra listen:

Læs mere

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Tortilla med oksekød, avocado, dressing og grøn salat

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Tortilla med oksekød, avocado, dressing og grøn salat Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til, hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Pasta med asparges og parmaskinke Rester fra weekenden Fiskefrikadeller

Læs mere

Gulerodssuppe med linser

Gulerodssuppe med linser nøglehuls retter 2 Gulerodssuppe med linser Nøglehulsopskrift - 26 juni 2013 Gulerodssuppe med linser Det skal du bruge (4 pers.) 750 g skrællede kartofler 3 store skrællede gulerødder (ca. 255 g) 2 store

Læs mere

Appelsinmarineret andebryst

Appelsinmarineret andebryst Appelsinmarineret andebryst Ingredienser, 4 port. ca. 150 g gulerødder ca. 300 g rødbeder ca. 200 g løg ca. 600 g andebrystfileter (ca. 2 stk.) 10 stk. Hele nelliker salt og peber Marinade: ca. 150 g appelsinsaft

Læs mere

Inspirationshæfte. - udarbejdet af Trine Jensen og Sofie Kongsgaard

Inspirationshæfte. - udarbejdet af Trine Jensen og Sofie Kongsgaard Inspirationshæfte - udarbejdet af Trine Jensen og Sofie Kongsgaard Opskrifterne er udviklet af studerende på Ernæring og Sundhedsuddannelsen i forbindelse med det sociale mad- arrangement Mad Med Muligheder

Læs mere

Du kan gøre en forskel

Du kan gøre en forskel Scandic klimamenu Du kan gøre en forskel Dit forbrug af mad og drikkevarer påvirker i høj grad klimaet. Ca. 30% af al CO2-udledning kommer fra verdens fødevareproduktion, så du kan gøre en forskel hjemme

Læs mere

Godt humør, færre forkølelser og influenza

Godt humør, færre forkølelser og influenza Smækre lækre retter og gode råd. Sund mad, vand og motion er opskriften på Godt humør, færre forkølelser og influenza 2 Sådan er DET bare Indhold: Smækker lækker morgenmad.side 3 Kyllingewok...Side 5 Tuna

Læs mere

Grønt gnavegrønt, salat eller pålæg

Grønt gnavegrønt, salat eller pålæg GRØNT Gnavegrønt Agurk Avocado Bladselleri Blomkål Broccoli Bønner Gulerod Kinaradise Majskolbe Minimajs Peberfrugt rød, grøn, gul Radiser Tomat Squash Sukkerærter Ærter i bælg Grønt som salat Råkost Bagte

Læs mere

Cafe Rend og Hop og Trin for Trin d. 20/05 2015. Lækre og sunde opskrifter

Cafe Rend og Hop og Trin for Trin d. 20/05 2015. Lækre og sunde opskrifter Cafe Rend og Hop og Trin for Trin d. 20/05 2015 Lækre og sunde opskrifter 1 Kartoffel-porresuppe m. røde linser Ingredienser - 4 personer - 400 g. kartofler - 3 persillerødder - 3 gulerødder - 2 porre

Læs mere

- inspiration til daginstitutioner

- inspiration til daginstitutioner Glad mad i børnemaver - inspiration til daginstitutioner Inklusive 6 børnehæfter: Madens historier Fødevarestyrelsen Fødevarestyrelsen er en del af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fødevarestyrelsens

Læs mere

1 pakke fuldkornsknækbrød (til alle 4 uger) 1 pakke rugbrød (til uge 1)

1 pakke fuldkornsknækbrød (til alle 4 uger) 1 pakke rugbrød (til uge 1) Indkøbslister til VBK 2.0 Vi har lavet indkøbslister til fase 1, hvor vi anbefaler, at du køber ind hver lørdag og tirsdag. Nogle af varerne vil du kunne bruge hele ugen, fx en pakke fuldkornsrugbrød,

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Vegetar. Auberginesnitsel* Blomkålsvegetter* Bønnepaté*

Vegetar. Auberginesnitsel* Blomkålsvegetter* Bønnepaté* Vegetar Auberginesnitsel* 2 skiver aubergine 1 cm tykke - drysses med ¾ tsk salt trækker i 15 minutter. De skylles derefter i koldt vand - vendes først i æggehvide eller hørslim derefter i rasp - de skal

Læs mere

Madpyramiden i 3D lærervejledning

Madpyramiden i 3D lærervejledning 1 Madpyramiden i 3D lærervejledning Undervisningsmaterialet - Madpyramiden i 3D - er målrettet undervisning i indskolingen, men kan naturligvis også bruges på højere klassetrin. Materialet kan fx bruges

Læs mere

Dette skal du have fast i dit køkken:

Dette skal du have fast i dit køkken: Dette skal du have fast i dit køkken: Olivenolie Eddike (evt. æbleeddike men ikke nødvendigvis) Sukker Salt Peber Hvedemel Dijonsennep Soya BACONWRAPS MED SVAMPE & RØGET SVINEMØRBRAD - 1 pakke wraps (madpandekager)

Læs mere

VEGANSKE BURGERE MED ÅRSTIDENS GRØNTSAGER

VEGANSKE BURGERE MED ÅRSTIDENS GRØNTSAGER MADOPSKRIFT VEGANSKE BURGERE MED ÅRSTIDENS GRØNTSAGER MADOPSKRIFT Dette er en sund vegansk ret, da der er taget højde for vigtigheden af en varieret og næringsrig kost samtidig med, at der også er tænkt

Læs mere

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger.

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger. Derfor er det sundt Over halvdelen af danskerne spiser tæt på den anbefalede mængde fedt, men vi er ikke gode nok til at spise den rigtige type af fedt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet

Læs mere

De praktiske. Boller, havregryn, æg, pålæg, mælk, rugbrød Madpandekager m.leftovers, salat, ost, salsa gulerøder, æbler, bananer

De praktiske. Boller, havregryn, æg, pålæg, mælk, rugbrød Madpandekager m.leftovers, salat, ost, salsa gulerøder, æbler, bananer De praktiske Dag Tirsdag aften Onsdag morgen Onsdag frokost snacks Onsdag aften Torsdag morgen torsdag frokost snacks Torsdag aftensmad Fredag morgen Mad Chili con/sincarne Boller, havregryn, æg, pålæg,

Læs mere

NEMME ÆG NU NEMME ÆG NU NEMME. Nix pille! Vi har klaret det for dig

NEMME ÆG NU NEMME ÆG NU NEMME. Nix pille! Vi har klaret det for dig NEMME NEMME ÆG ÆG NU NU NEMME ÆG NU Nix pille! 15/01/14 08.56 Vi Vi har har klaret klaret det det for for dig dig Vi har klaret det for dig Salade Nicoise med grillstegt tun 4 personer Ingredienser Grillstegt

Læs mere

Indisk mad. Indisk buffet 11. November

Indisk mad. Indisk buffet 11. November Indisk mad Indisk buffet Indisk rødløg 6 rødløg ½ l kærnemælk 1 tsk senneps frø Salt og peber Skær løgene i små stykker Læg de 5 løg i kærnemælken Sauter det ene løg og sennepsfrøene i olie Tilsæt det

Læs mere

Kokkelærens Madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. rodfrugter til og pasta. rødbedesalsa. aften Kartoffelsalat med blendet

Kokkelærens Madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. rodfrugter til og pasta. rødbedesalsa. aften Kartoffelsalat med blendet Kokkelærens Madplan Aftensmad Madpakke- Små forslag hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Blå laks med kartoffelmos Lasagne med Nakkekotelet Kylling med sellerifritter

Læs mere

Superhelten & Prinsessen på ærten spiser også madpakker

Superhelten & Prinsessen på ærten spiser også madpakker A e og Anne lbrechts n Stine Jung lbrechtsen Superhelten & Prinsessen på ærten spiser også madpakker e A Inspiration til sunde madpakker og mellemmåltider P muusmann forlag 01 Fisk Danskerne spiser generelt

Læs mere

Kostpolitik Dagplejen

Kostpolitik Dagplejen Kostpolitik Dagplejen Denne folder skal være med til at sikre børnene en sund og varieret kost fra deres første leveår samt være en støtte for dagplejeren i det daglige arbejde med børnene. De vaner børnene

Læs mere

Portionerne i Menuplanen

Portionerne i Menuplanen Portionerne i Menuplanen I nedenstående skemaer finder du en oversigt over portionsstørrelser til hhv. vuggestue- og børnehavebørnene til dagens måltider; morgenmad, formiddagsmad, frokost og eftermiddagsmad.

Læs mere

Julemad Julemad december 2012

Julemad Julemad december 2012 Julemad Menu Tilbehør Linsesalat Waldorf med selleri, valnødder, druer og mormor dressing Brune kartofler med honning og rosmarin fennikelsalat, estragon, pink grape og ristede mandler grønkålssalat med

Læs mere

Tamilsk, somalisk og arabisk mad

Tamilsk, somalisk og arabisk mad Tamilsk, somalisk og arabisk mad Kyllingecurry fra Sri Lanka Ingredienser: 500 g. kylling, ½ tsk. cayennepeber ½ tsk. kardemomme ½ tsk. stødt nellike ½ tsk. Kanel 1 tsk. paprika 1 spsk.. Garam masala 1

Læs mere

Krydderbøf med dijonsauce og rodfrugtmos 4 personer. Cremet kartoffelsuppe med røget laks 4 personer

Krydderbøf med dijonsauce og rodfrugtmos 4 personer. Cremet kartoffelsuppe med røget laks 4 personer Lad dig bare friste Krydderbøf med dijonsauce og rodfrugtmos 4 personer 400-500 g hakket oksekød 1 spsk. Knorr krydderblanding til Kød og Grill Becel flydende til stegning af bøfferne Rodfrugtmos: 3-4

Læs mere

Julefrokost Menu. Stegte sild

Julefrokost Menu. Stegte sild Julefrokost Menu Stegte sild 8 ferske sildefileter (ca. 600 g) 2 spsk dijonsennep 4 spsk små dildkviste 1½ tsk groft salt friskkværnet peber 3 spsk rugmel 25 g smør Eddikelage ¼ liter lagereddike 150 g

Læs mere

Opskrifter og tips til hele ugens madpakker

Opskrifter og tips til hele ugens madpakker Opskrifter og s til hele ugens madpakker www.okologi.dk/madpakker Inspiration til madpakker Formålet med dette opskriftshæfte er at give dig gode ideer til, hvordan du og din familie kan få mere økologi

Læs mere

Økologisk, sundt og klimavenligt

Økologisk, sundt og klimavenligt Økologisk, sundt og klimavenligt Opskrifter til groconsult 24. august 2012 v/ Birte Brorson Laksesnack 4 personer (3 stk. til hver). (Dette er en sommerret, agurker og frisk salvie fås i vinterhalvåret

Læs mere

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017 Sund mad til børn på Bornholm Godkendt af Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014 Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune

Læs mere

Opskrifter til produktionsskolekostkursus 2010

Opskrifter til produktionsskolekostkursus 2010 Opskrifter til produktionsskolekostkursus 2010 Morgenmads-idéer Grød 1 dl havregryn 2 spsk. solsikkekerner 1 lille drys salt 1 lille æble i tern eller revet Ovenstående koges op og koger stille et par

Læs mere

Smag på grøntsager i sæson

Smag på grøntsager i sæson Smag på grøntsager i sæson Elevhæfte 2009 Mad - eller hvad? smag på grøntsager i sæson Grøntsager og frugter er modne på forskellige årstider. Det kalder man, at grøntsager og frugter har sæson. I sæsonen

Læs mere

Mandag Grillstegt laks med rodfrugter, kartofler og groft brød. Torsdag Tomatsuppe med kartofler og kikærter serveret med brød og pesto

Mandag Grillstegt laks med rodfrugter, kartofler og groft brød. Torsdag Tomatsuppe med kartofler og kikærter serveret med brød og pesto Sundhedsugen uge 17, 2013 Maden er planlagt ud fra de 8 kostråd og nøglehulsmærket. Det vil sige, at maden har et lavt indhold af fedt og et højt indhold af kulhydrater. I menuen indgår årstidens råvarer,

Læs mere

Billedfelt: 8,5 X 9 cm Billedopløsning: 300dpi

Billedfelt: 8,5 X 9 cm Billedopløsning: 300dpi Bydelsmødre Bydelsmødrenes Landsorganisation består af grupper af frivillige kvinder, primært med etnisk minoritetsbaggrund, som vælger at tage en Bydelsmoruddannelse, for at kunne hjælpe andre kvinder,

Læs mere

KLASSISKE RETTER VINTERMAD PÅ NYE MÅDER

KLASSISKE RETTER VINTERMAD PÅ NYE MÅDER KLASSISKE RETTER VINTERMAD PÅ NYE MÅDER KLASSISKE RETTER PÅ NYE MÅDER Det er vinter. Det er koldt der derude, mens varmen breder sig lunt og trygt inden døre, enten fra en knitrende brændeovn eller buldrende

Læs mere

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen I Skovvangen tilbydes der kost i alle afdelingerne - dog ud fra forskellige principper. I vuggestuen Kornbakken og vuggestuen Århusbo er der

Læs mere

Oversigt over opskrifter 2 grupper á 3

Oversigt over opskrifter 2 grupper á 3 Oversigt over opskrifter 2 grupper á 3 Hovedret: Fars til kødboller / frikadeller / forloren hare / farseret porre (Fra Omtanke i store gryder) Tilbehør: kartofler efter eget valg Salat / grøntsager: den

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud

Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud Intro: Denne folder indeholder Stavtrup dagtilbuds mad- og måltidspolitik - som tager udgangspunkt i Århus Kommunes overordnede kostpolitik. (søg evt. links

Læs mere

Hjertevenlige opskrifter

Hjertevenlige opskrifter FORÅR SOMMER Hjertevenlige opskrifter Menu Tunmousse med grønt pynt Laksegryde med rejer Frikadeller med ovnbagte rodfrugter og kartofler Kold kartoffelsalat og kartoffelsalat med forårsgrønt Coleslaw

Læs mere

AFTENSMADSFORSLAG fase 1

AFTENSMADSFORSLAG fase 1 AFTENSMADSFORSLAG fase 1 På de næste sider finder du forslag til hvad du kan spise til aftensmad. Spiser du mad på farten, så hent inspiration fra madforslagene til hvordan du kan bede restauranten sammensætte

Læs mere

Spis sundt med madpyramiden. Spis mest fra bunden og mindst fra toppen, spis mange grøntsager, spis fuldkorn

Spis sundt med madpyramiden. Spis mest fra bunden og mindst fra toppen, spis mange grøntsager, spis fuldkorn Spis sundt med madpyramiden Spis mest fra bunden og mindst fra toppen, spis mange grøntsager, spis fuldkorn Din sundhed begynder, når du køber ind I FDB bruger vi madpyramiden til at inspirere den danske

Læs mere

Sundere pålæg. Inspirerende alternativer. Tip: Hvis du ikke er vild med hvidløg i dressingen, kan du erstatte det med 1 tsk frisk eller tørret timian.

Sundere pålæg. Inspirerende alternativer. Tip: Hvis du ikke er vild med hvidløg i dressingen, kan du erstatte det med 1 tsk frisk eller tørret timian. Kyllingesalat med fennikel 200 g kogt eller stegt kyllingekød 1 lille fintsnittet fennikel 1 håndfuld fintskårne sukkerærter 1 lille fintsnittet rødløg Dressing: 1 dl mager surmælksprodukt fx fromage fraiche

Læs mere

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Buldervang 2009 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Måltidet er ikke bare mad Ud over at skulle dække et fysisk behov, er måltidet en social funktion, som vi vægter højt. Vi spiser sund og varieret kost. Vi spiser

Læs mere

Amazins! Prøv VIND NYHED! Nemme, hurtige og ernæringsrigtige opskrifter! eksklusivt porcelæn fra Pillivuyt - hver uge!

Amazins! Prøv VIND NYHED! Nemme, hurtige og ernæringsrigtige opskrifter! eksklusivt porcelæn fra Pillivuyt - hver uge! Prøv Amazins! - med flere fibre og færre kalorier end f.eks. rosiner NYHED! Nemme, hurtige og ernæringsrigtige opskrifter! VIND eksklusivt porcelæn fra Pillivuyt - hver uge! Foto: Skovdal.dk Amazins er

Læs mere

Sunde & sjove mellemmåltider

Sunde & sjove mellemmåltider Sunde & sjove mellemmåltider Mor, jeg er sulten! Rig på fibre UDEN tilsat sukker ingen konser veringsmidler Børn har brug for mange små måltider i løbet af dagen for at få energi nok til både at lege,

Læs mere

Forslag fra Gentofte tandpleje til mellemmåltider:

Forslag fra Gentofte tandpleje til mellemmåltider: Forslag fra Gentofte tandpleje til mellemmåltider: Mellemmåltider: Grøntsagsstænger (sukkerærter, gulerødder, agurk, peberfrugt etc.) eller gode købekiks/knækbrød med nøglehulsmærket og vælg fuldkorn først

Læs mere

SMÅ SKRIDT i denne måned er: Sundere Julemåned

SMÅ SKRIDT i denne måned er: Sundere Julemåned SMÅ SKRIDT i denne måned er: Sundere Julemåned Juletid er hygge tid! Der er rigtig mange fristelser i julemåned både for børn og voksne. Hvordan kan I med jeres børn komme sundere igennem alt julehygge?

Læs mere

Det fælles frokostmåltid. anbefalinger og inspiration til sund mad til børn i daginstitutionen

Det fælles frokostmåltid. anbefalinger og inspiration til sund mad til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration til sund mad til børn i daginstitutionen Indhold 1 Forord 2 Sund frokost i daginstitutionen 4 Når madordningen skal gennemføres inspiration til anbefalingerne

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

Gode råd til en sundere hverdag

Gode råd til en sundere hverdag LOGO2TH_Lille_NEGrød Gode råd til en sundere hverdag Vægtstopperne - Behandling af børn og unge efter Holbæk-modellen Kære Forældre Det er vigtigt at dit barn oplever en god mæthedsfølelse og spiser sundt

Læs mere

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Forord I Hornsyld Idrætsbørnehus sætter vi fokus på sund kost. Derfor har vi fundet det relevant at udvikle en kostpolitik, idet vi anser barnets

Læs mere

Turmad Hovedretter. Fisk med stærk sauce

Turmad Hovedretter. Fisk med stærk sauce Fisk med stærk sauce -4 5-600 g. friskfanget eller tørret fisk (anykind) Olivenolie til stegning 2 tsk. carry 2 tsk. cayenne- chillipeber 4 fed hvidløg 1 ds. koncentreret tomatpure Evt. soyasauce 5 dl.

Læs mere

Vegetar Light. Vegetar Light. Mere. Mere. Karina Schramm FLERE FEDTFAT TIGE VEGETAROPSKRIF TER

Vegetar Light. Vegetar Light. Mere. Mere. Karina Schramm FLERE FEDTFAT TIGE VEGETAROPSKRIF TER Mere Vegetar Light Mere Vegetar Light Uanset om du er kaloriebevidst vegetar, kødspiser på nedtrapning eller bare nysgerrig på afveje, kan du få glæde af denne kogebog. Efter at have bladret lidt i den

Læs mere

Sundhedsfremmende appetit på livet

Sundhedsfremmende appetit på livet Sundhedsfremmende appetit på livet Besøg os på: www.madomsorg.dk - og facebook: Sundhedsfremmende appetit på livet (facebook.com/sundhedsfremmende) Gode råd og lyse idéer omkring din mad... Til dig når

Læs mere

Spøgelsesskibe... 3. Elvervinger... 4. Rugbrødsstænger med mandelknas... 5. Fedtfattige grovboller... 6. Klovnesandwich... 7. Politistave...

Spøgelsesskibe... 3. Elvervinger... 4. Rugbrødsstænger med mandelknas... 5. Fedtfattige grovboller... 6. Klovnesandwich... 7. Politistave... Forord Grundprincipperne i opskrifterne er en begrænset mængde tilsat sukker og fedtstof samt et højt indhold af frugt og grønt. Fordelen ved at bruge frugt og grønt er at det giver sødme som god erstatning

Læs mere

SØFF- opskrifter, august 2014. Squashsalat med peberrod

SØFF- opskrifter, august 2014. Squashsalat med peberrod SØFF- opskrifter, august 2014 Squashsalat med peberrod 4 små squash på omkring 12-15 cm 1/2-1 tsk salt 3 spsk eddike (æblecidereddike kan også bruges) 2-3 spsk sukker kværnet peber 1 spsk revet peberrod

Læs mere

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise.

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise. KOSTVEJLEDNING 1 Kost og håndbold Kosten er vigtig for dig, der spiller håndbold! Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige

Læs mere

Sund aftensmad og desserter. -På den lækre måde

Sund aftensmad og desserter. -På den lækre måde Sund aftensmad og desserter -På den lækre måde Sundhedsaktiv Skole 1 Forord Det kan være svært at få sundhed integreret i en travl hverdag. I dette hæfte findes idéer og inspiration til sunde aftenmåltider,

Læs mere

Supper og sovse Kartoffelsuppe Grønærtesuppe

Supper og sovse Kartoffelsuppe Grønærtesuppe Supper og sovse Her er nogle ca.opskrifter på Lindehusets supper og sovse. Man kan sagtens udelade nogle af grøntsagerne og evt. bruge andre alt efter hvad man lige har ved hånden. Bare suppen/sovsen smager

Læs mere

Menu: Pastinaksuppe med rå kastanjer og timian. Vildsvinebov glaseret i øl med braiserede porrer, kastanjer, kastanjesauce og æble-rødløg kompot

Menu: Pastinaksuppe med rå kastanjer og timian. Vildsvinebov glaseret i øl med braiserede porrer, kastanjer, kastanjesauce og æble-rødløg kompot Menu: Pastinaksuppe med rå kastanjer og timian Vildsvinebov glaseret i øl med braiserede porrer, kastanjer, kastanjesauce og æble-rødløg kompot Ristet kastanjekage med kastanjeis og rehydreret hasselnød

Læs mere

BREAD AND BREAKFAST projektet (2011-2014), finansieret af Det Strategiske Forskningsråd GRØD OG MYSLI

BREAD AND BREAKFAST projektet (2011-2014), finansieret af Det Strategiske Forskningsråd GRØD OG MYSLI GRØD OG MYSLI Rugbrødsdrys 300 g tørt rugbrød 100 g muscovado sukker Skal af en usprøjtet citron 100 g fint hakkede mandler Riv rugbrødet på et rivejern og kom i et ovnfast fad. Bland rugbrødskrummer med

Læs mere

Meget mere. vegetarmad. 19 skønne vegetarretter

Meget mere. vegetarmad. 19 skønne vegetarretter Meget mere vegetarmad 19 skønne vegetarretter Krydret tomatsuppe med kidneybønner og basilikumolie Nøglehulsopskrift - 4. oktober 2013 Krydret tomatsuppe med kidneybønner og basilikumolie Det skal du bruge

Læs mere

INSPIRATION TIL TILBEREDNING AF INSEKTER. LOPES, BOESEN & MULVAD Teknoantropologi BA April 2015

INSPIRATION TIL TILBEREDNING AF INSEKTER. LOPES, BOESEN & MULVAD Teknoantropologi BA April 2015 INSPIRATION TIL TILBEREDNING AF INSEKTER LOPES, BOESEN & MULVAD Teknoantropologi BA April 2015 Protein dip Protein kiks/knækbrød 2 dl hytteost 1 dl persille 2 spsk mayonnaise 1 spsk hakket løg 2 spk frisk

Læs mere

Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik.

Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik. Langhøj Dagtilbud og SFO Bækvej 6,Asp 7600 Struer Tlf: 96848940 Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik. I forbindelse med den stigende interesse og fokus på sundhed og trivsel, skabes indsatser for at

Læs mere

Børneby Mølle. Sund mad

Børneby Mølle. Sund mad Børneby Mølle Sund mad Müslibar 100 g smør 100 g honning 100 g rørsukker 200 g havregryn 50 g hasselnødder 50 g mandler 50 g solsikkekerner 50 g sesamfrø 50 g rosiner eller tranebær 50 g soltørrede abrikoser

Læs mere

Det er helt vildt - rådyr Torsdag 10/2-11. Det er helt. - Rådyr

Det er helt vildt - rådyr Torsdag 10/2-11. Det er helt. - Rådyr Det er helt vildt - Rådyr Rødvins marineret rådyr m. pamasan og krydderurter Rådyr yderlår + lårtunge 150g pamasan, revet 50g hasselnødder, fint hakkede Basilikum, timian og persille, fint hakkede Marinade:

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

Uhm, vi faster! Jerk W. Langer og Louise Bruun

Uhm, vi faster! Jerk W. Langer og Louise Bruun Der er skåret ned for kalorierne og op for smagen i Louise Bruuns retter på de næste sider. Du kan faktisk spise det hele og samtidig være på fastekur. Af Louise Bruun FOTO XX Jerk W. Langer og Louise

Læs mere

8 lækre opskrifter på lam

8 lækre opskrifter på lam 8 lækre opskrifter på lam Lammeskank med mørk øl og lakrids 2 store eller 4 små lammeskanke ½ spsk. lakridspulver eller ½ lakridsrod 2 store mørke øl 8 fed hakket hvidløg 3 gulerødder i tern 1 løg i tern

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for dagplejen i Vejen Kommune

Mad- og måltidspolitik for dagplejen i Vejen Kommune Mad- og måltidspolitik for dagplejen i Vejen Kommune Målet med mad- og måltidspolitikken er at servere sund og alderssvarende mad, samt give børnene gode måltidsvaner i dagplejen. Mad og drikke har stor

Læs mere

10 LIDT SUNDERE JULESNACKS TIL den SØDE TID... Glædelig jul

10 LIDT SUNDERE JULESNACKS TIL den SØDE TID... Glædelig jul 10 LIDT SUNDERE JULESNACKS TIL den SØDE TID... Glædelig jul Marcipan 4 portioner 1 tsk. mandelessens evt. frugtfarve 100 g kartoffel, kogt 1 tsk. sødemiddel (SØD) Alle ingredienserne moses sammen, tørres

Læs mere

Husk at læse jeres opskrifter godt igennem inden start. Menuen for i aften er følgende

Husk at læse jeres opskrifter godt igennem inden start. Menuen for i aften er følgende Velkommen til endnu en kokkeskole Velkommen til endnu en kokkeskole. I dag skal vi, som sidst, 3 retter igennem. Grupperne er de samme som sidst. Men der er rotation så vi rykker en ret frem fra sidst.

Læs mere

Velbekomme! Side 2 Kogebog Spejdernes Lejr. Kære Spejdere. Følgende danner grundlag for varer i proviantudleveringen:

Velbekomme! Side 2 Kogebog Spejdernes Lejr. Kære Spejdere. Følgende danner grundlag for varer i proviantudleveringen: Velbekomme! Foto: Mie Balleby Dahl Kære Spejdere. I sidder nu med Proviantudvalgets forslag til retter til aftensmåltidet, der kan laves ud fra de ingredienser - I kan hente i jeres proviantudlevering.

Læs mere

Kartoffelmad klassik og en øl

Kartoffelmad klassik og en øl Kartoffelmad klassik og en øl Personas: Den ældre Relevante opskrifter: Rugbrød, klargøring Majonæse Bløde løg Serveringens indhold til en person: Rugbrød Majonæse Nykogte afkølede kartofler Bløde løg

Læs mere