Indhold. Introduktion til materialet Å Ideer til planlægning af måltider Å Dagens måltider Å 6

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indhold. Introduktion til materialet Å 1. 1. Ideer til planlægning af måltider Å 2. 2. Dagens måltider Å 6"

Transkript

1 Mad i dagplejen

2 Indhold Introduktion til materialet Å 1 1. Ideer til planlægning af måltider Å 2 2. Dagens måltider Å 6 3. Lav frokost efter de 8 kostråd ernæringsanbefalinger til dagplejen Å Madplaner og opskrifter Å Madhygiejne Å Pædagogiske betragtninger Å Sådan kan du genanvende overskud af mad Å Register Å 48

3 Introduktion til materialet Dette materiale er til dig, som arbejder som kommunal dagplejer. I Danmark er der ca dagplejere, som hver dag har ansvaret for at tilberede måltider til små børn. Dagplejerne har dermed en god mulighed for at påvirke børnenes mad i en sundere retning. Om materialet Her finder du Fødevarestyrelsens anbefalinger til, hvordan du kan sikre den ernæringsmæssige kvalitet i frokostmåltidet. Der er en række konkrete ideer og forslag til sunde måltider til børnene. Fødevarestyrelsen har været i kontakt med dagplejere rundt om i landet, da dette materiale skulle udvikles. De eksempler og citater, du finder i materialet, er hentet fra deres dagligdag. Materialet indeholder: Inspiration til din planlægning af måltider Ernæringsanbefalinger til frokostmåltidet To ernæringsberegnede uge-madplaner Opskrifter til frokost- og mellemmåltider Information om hygiejne i forbindelse med tilberedning af måltiderne Pædagogiske betragtninger i forbindelse med måltidet. Få mere at vide Kommuner, der ønsker at gøre en samlet indsats i dagplejen, kan rekvirere gratis hjælp til at sætte fokus på mad, måltider og bevægelse hos Fødevarestyrelsens Alt om Kost-rejsehold. Læs mere om mad til små børn i publikationerne: Mad til spædbørn & småbørn fra skemad til familiemad Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration til sund mad til børn i daginstitutioner Glad mad i børnemaver inspiration til daginstitutioner. Søg på Fødevarestyrelsens hjemmeside Publikationerne kan bestilles på: 1

4 1. Ideer til planlægning af måltider Som dagplejer har du en væsentlig opgave med at sørge for, at børnenes daglige mad er varieret, sund, velsmagende og overkommelig i pris. Der er ikke afsat ekstra tid til, at du kan gå fra børnegruppen og tilberede maden. Du må derfor indpasse madlavningen i de øvrige gøremål med børnene. For at det kan lade sig gøre, er det en god ide at indarbejde nogle faste rutiner omkring tilberedningen af måltiderne rutiner, som du kan tilpasse dine øvrige planer og gøremål i dagplejen. På side 3 og 4 kan du læse, hvordan to af dine kolleger griber opgaven an. Inge-Lise og Marie er begge dagplejere i Gladsaxe Kommune. Varm frokost kræver tid og planlægning Varme måltider kræver ofte mere planlægning, og det kan være rart at have nedskrevet en madplan for en periode, fx en uge. Tilberedelsen af varme måltider vil oftest være mere tidskrævende end tilberedning af kold mad. Forberedelserne kan gå i gang fra tidlig morgen, før børnene er mødt eller sammen med de først fremmødte børn. Planen kan også være at tilberede lidt større portioner af familiens aftensmad og bruge det overskydende som pålæg eller genopvarmning til børnene dagen efter. Steg fx et par ekstra frikadeller, ovnbag lidt ekstra rodfrugter eller kog ekstra pasta og ris. Lav lasagne, pizza og råkost i lidt større portioner. At genanvende fra egen husholdning gør det lettere at variere mellem forskellige madvarer og tilberedningsmetoder, og det kræver mindre forberedelsestid. Se mere inspiration om genanvendelse af familiemaden på side 46. 2

5 Dagplejer Inge-Lise Inge-Lises børnegruppe består af tre børn, som er omkring 1 år gamle. Inge-Lises madplan er bygget op om de daglige gøremål med helt små børn, hvor vægten er lagt på gode indendørsaktiviteter især i vinterhalvåret. Madplanen lægges gerne for en uge ad gangen og præsenteres for forældrene på forhånd. Jeg planlægger efter en skabelon med både varme og kolde frokostmåltider. Den varme mad er fordelt på en grød- eller suppedag samt en fiske- og/eller køddag. De kolde måltider består af rugbrød med forskelligt pålæg samt frugt og grønt. Mandag: Børnene får kold mad til frokost. I weekenden har jeg bagt en stor portion rugbrød uden hele kerner, som børnene spiser til både mellemmåltid og frokost. Om morgenen, inden børnene kommer, tager jeg små tunfrikadeller ud fra frost og koger gulerødder og broccoli. Når alle børn er ankommet, sætter vi os sammen og spiser et formiddagsmellemmåltid, som består af det nybagte rugbrød med friskost og banan. Derefter følger sanglege, og det sker at børnene har brug for en formiddagslur. Så er det tid til frokost. Tunfrikadellerne suppleres med rugbrød, rørt remoulade, kogt gulerod og broccoli. Jeg bruger omkring 10 min. på at anrette maden. Eftermiddagsmaden er grød med frugtkompot, som tilberedes, mens børnene sover middagslur. Tirsdag: Jeg laver varm mad og starter tilberedningen tidligt, inden børnene kommer. Grønsager og kartofler skrælles, skæres og koges til suppe. Familien fik fisk dagen før og jeg dampede en ekstra portion, så der er nok til dagplejebørnene i dag. Lige inden frokost blendes suppen, og fisk og brød anrettes. Til eftermiddag spiser vi hjemmebagte boller med friskost og årstidens frugt. Onsdag: Vi er i legestuen. Når jeg kommer hjem, forbereder jeg en langtidshævet fuldkornsdej til mellemmåltid torsdag. Torsdag: Børnene får varm mad til frokost. I dag står den på æggekage med kartoffel, hertil kylling, ærter, peberfrugt og rugbrød med friskost. Jeg bruger et kvarter på at forberede æggekagen, inden børnene kommer dvs. skære kogte kartofler (en rest fra familiens aftensmad), piske æggemassen sammen og hælde det sammen i et ovnfast fad, som placeres i køleskabet, indtil det kommer i ovnen op ad formiddagen. Børnene er ude i haven hele formiddagen, hvor vi spiser fuldkornsbolle med frugt. Lige inden frokost bruger jeg 10 minutter på at skære grønsager, kylling og brød. Børnene hjælper til med at dække bord. Mens børnene sover middagslur, former jeg den langtidshævede dej til boller, som jeg bager. Efter middagsluren spiser vi nybagte boller med frugt. Fredag: I dag får vi besøg af en dagplejekollega med børn. Vi spiser kold frokost, dvs. rugbrødsmadder. Min kollega kommer lige efter, at vi har spist det sidste af bollerne fra i går suppleret med lidt melon. Til frokost skal der forberedes ovnbagte rodfrugter og makrelsalat. Jeg går fra for at lave forberedelserne, mens min kollega er sammen med børnene. Desuden anretter jeg rugbrød og leverpostej med agurk, skivede æbler og ostestave. Mens børnene sover middagslur blendes en smoothie med varmebehandlede frosne bær fx jordbær, moden banan og letmælk. Hertil spiser vi rugbrødsboller. 3

6 Dagplejer Marie Maries børnegruppe består af tre børn i 2-3-årsalderen. Maries måltidsrutiner er bygget op omkring de daglige gøremål, som ofte er en gåtur til legepladser og parker i nærmiljøet. Jeg laver ikke madplaner. Jeg er langt mere spontan. Om sommeren prioriterer jeg udelivet med børnene, og her bliver det mest til madder smurt i madpakker. Om vinteren er jeg mere inde med børnene, og så spiser vi varm mad en til to gange om ugen. Mandag: Står den på madpakker til frokost. Mandag er altid tur-dag. Vi besøger legepladser, parker m.m. for det meste sammen med en kollega og hendes dagplejebørn. Madpakkerne forberedes om morgenen, inden børnene kommer. Som oftest smører jeg sandwich lavet af fuldkornsbrød og smørbart fiske- og kødpålæg kombineret med grønt og frugt. Nogle gange varieres med salater lavet på ris, kartofler eller pasta suppleret med noget kød eller fisk, fx frikadeller. Der er mad nok til både formiddag og frokost. Eftermiddagsmåltidet spiser vi hjemme. Det er sammensat af fuldkornsboller smurt med plantemargarine og årstidens frugt. Tirsdag: Vi spiser fuldkornsboller, revet gulerod og agurkestænger til mellemmåltid formiddag. Til frokost spiser vi varm mad hjemme. Det er en grønsagssuppe med kartofler, der har en kort tilberedningstid. Suppen tilberedes om formiddagen, mens børnene leger indenfor. Til suppen spiser vi pålægskylling skåret i tern og købte fuldkornsboller. Efter børnenes middagslur går vi ud på en nærliggende legeplads og spiser eftermiddagsmad, som er sammenklappet brød med leverpostej og årstidens frugt. Onsdag: Vi er i legestuen. Torsdag: Vi er på tur, hvor vi tager den færdigkøbte formiddagsbolle og frugten med. Vi er først hjemme til frokosttid, så maden skal være hurtig og nem at forberede. Frokosten består af rugbrød med pålægstyper som fx spegepølse, sildepostej, banan og avocado. Hertil grønt, fx peberfrugt i tern og optøede kogte majs. Til eftermiddags-mellemmåltid spiser vi A-38 med færdigkøbt ymerdrys uden sukker og skivet banan. Jeg afslutter dagen med at lave dej til langtidshævet fuldkornsboller tilsat lidt revet grønt og frugt, som hæver natten over i køleskabet. Fredag: Jeg starter dagen med at bage bollerne. Det dufter dejligt af hjemmebagt brød, når børnene møder. Det hjemmebagte brød spiser vi til mellemmåltid både formiddag og eftermiddag. Børnene får varm mad til frokost i dag. Menuen står på fiskelasagne, som blot genopvarmes i ovnen. Lasagnen er et planlagt overskud af familiens aftensmad dagen i forvejen. Det er nemt at tilberede en halv portion ekstra, når jeg alligevel står med alle råvarer. Formiddagen går med udeaktiviteter i haven. Lige inden frokost går jeg fra for at koge grønne bønner og blomkål fra frost, som serveres til lasagnen. Fredag eftermiddag spiser vi de hjemmebagte boller fra i morges med friskost og frugt. Børnene hentes som oftest tidligt fredag eftermiddag. 4

7 Kold frokost kan være færdigkøbt eller hjemmelavet Kolde brødmåltider er ofte hurtigere at forberede. Et hurtigt måltid kan bestå af brød, forskellige slags købepålæg, lidt fedtstof samt grønt og frugt, fx rugbrød med lever postej og makrel i tomat, hertil revet gulerod, peberfrugt og avocado samt lidt banan med rosin. Den kolde frokost kan også bestå af en eller flere typer hjemmelavet pålæg eller brød, fx fiskesalat eller hjemmebagt fuldkornsbrød. Det kan også være, at grønsagerne er tilberedt til råkost eller bagt i ovnen. Kold frokost er lige så sund som det mere tidskrævende varme måltid, men ved at veksle mellem kold og varm frokost præsenteres børnene for god variation i madens smag, konsistens og farver. Få sanserne i spil Maden og måltiderne stimulerer børnenes sanser på mange måder. Synet af flot og farvestrålende mad taler til øjet. Grønsager og frugter giver gode farver til maden, og kan varieres efter årstiden. Brug gerne 2-3 farvestrålende råvarer i hvert måltid. At røre og bide i hård, blød eller sprød mad appellerer til følesansen. Varierende smags- og duftoplevelser er med til at udvikle smags- og lugtesansen. Dagplejer Vibeke, Silkeborg Kommune: En del forældre er meget optaget af, hvad børnene ikke kan lide, mens jeg er optaget af, hvad de kan lide, og udfordrer gerne børnene med nye smage, råvarer m.m. Børn skal vænne sig til ny smag Børn er meget konservative, når det kommer til mad. De spiser helst den mad, de kender, og er usikre over for ukendte smage. Først når barnet har smagt den nye mad mange gange, har det vænnet sig til den nye smag og vil måske ændre smagspræference. Sådan hjælper du børnene i gang med nye smagsoplevelser Vis barnet, at du selv kan lide maden. Sørg for, at maden ikke er for varm. Server de helt nye smagsoplevelser som små retter engang imellem, dvs. som supplement til den øvrige mad. Giv det enkelte barn mulighed for at vælge til og fra. 5

8 2. Dagens måltider Børn er mere veloplagte, hvis de får sund mad fordelt over hele dagen. Maden skal smage godt, og der skal være nok til, at de kan blive mætte. Små børn skal spise mange gange i løbet af en dag for at få dækket deres behov for energi, vitaminer og mineraler. De skal hele tiden være tanket op med godt brændstof til deres aktiviteter. Børn har ikke samme appetit som voksne til at spise store portioner til hovedmåltiderne. Der er kun plads til små portioner ad gangen. Derfor bør der ikke gå mere end 2-2 ½ time mellem hvert måltid. Mellemmåltiderne er en vigtig del af børnenes daglige kost. Maden, der serveres til mellemmåltider, skal være lige så sund som den mad, der serveres til hovedmåltiderne, men blot tilbydes i mindre mængde. Typiske måltider i løbet af en dag for et mindre barn er: Morgenmad hjemme eller i dagplejen Mindre mellemmåltid i dagplejen Frokost i dagplejen Større mellemmåltid i dagplejen Mindre mellemmåltid i dagplejen eller hjemme Aftensmad hjemme Mindre mellemmåltid hjemme. Det betyder, at mellem ½ og ¾ af barnets energibehov skal dækkes i dagplejen, afhængigt af hvor lang tid barnet opholder sig der. Morgenmad Morgenmaden skal give barnet energi til formiddagens aktiviteter. Det er mange timer siden, at aftensmaden blev spist. Derfor skal barnet både have mad og drikke med god energi fx i form af grød, gryn, fuldkornsbrød, frugt, mælkeprodukter, ost og sundere fedtstoffer. Når barnet er mellem 7 måneder og 1 år, kan morgenmaden bestå af modermælk eller modermælkserstatning suppleret med grød, fx havregrød eller hirsegrød. Jo ældre barnet bliver, jo mere bliver grøden den væsentligste bestanddel med modermælk eller modermælkserstatning som supplement. Fra 7 måneder 1 til 3 år 1 til 3 år Morgenmad 6

9 Op til 1 år Op til 1 år 1 til 3 år 1 til 3 år frokost Frokost Kold mad I Danmark har vi tradition for at spise rugbrød med forskelligt pålæg til frokost. Fra omkring 8-månedersalderen kan de fleste børn selv spise blødt rugbrød uden hele kerner skåret ud i små stykker. Indtil barnet er 1 år, smøres lidt blød plantemargarine eller mayonnaise på brødet under pålægget. Efter det første år smøres kun fedtstof på brød under magert pålæg, som ellers let glider af. Server kød, æg og fisk i små stykker, som tyggevenligt smørbart pålæg eller som fingermad. Giv grønt (dampet eller frisk) og frugt til at gnave af eller som pålæg og i en konsistens, som passer til barnets alderstrin. En sund varieret kold frokost består af: Grønt Brød, gerne fuldkorn uden hele kerner Kød eller æg Fisk Frugt Fedtstof. Varm mad Omkring 6-7-måneders-alderen suppleres skemaden til frokost med lidt kød, fisk eller æg. Når barnet har lært at tygge godt, udskiftes mosen med kogte kartofler, ris eller pasta og grønsager skåret i tern eller hele til at gnave af. Fisk og kød gives i små stykker. Kødet findeles fortsæt, hvis det er hårdt at tygge. Skift mellem forskellige fedtstoffer, som fx planteolier og plantemargarine. Måltidet afsluttes evt. med lidt blød, frisk frugt skåret i små tern. En sund varieret varm frokost kan bestå af: Kartofler, ris eller pasta Grønsager friske, dampede eller ovnbagte Fisk, kød eller æg Fedtstoffer Evt. frugt til at afslutte måltidet. 2/5 grønsager 1/5 fisk, kød/æg, fedtstof Figuren Den kolde frokosthånd giver inspiration og tips til, hvordan en sund og varieret kold frokosttallerken kan sammensættes i dagplejen. 2/5 kartofler, ris og pasta Y-tallerken er en huskeregel for, hvordan en sund og varieret varm/lun frokosttallerken kan sammensættes i dagplejen 7

10 Y-tallerkenen og frokosthånden gælder for børn fra 9-måneders-alderen og opefter. Modellerne kan være en hjælp til planlægning og anretning af varierede måltider. De kan downloades fra hjemmesiden Kombiner både kolde og varme måltider. Det øger variationen i maden, og børn, der spiser varieret, har god mulighed for at få dækket behovet for næringsstoffer. Mellemmåltider Mellemmåltiderne skal stille sulten mellem to hovedmåltider og bidrage med variation til den gode dagskost. Alt efter barnets sovetider kan behov og tidspunkter for mellemmåltider variere. Langt de fleste børn har en naturlig og god appetitregulering, så lad børnene selv afgøre, hvor meget de spiser ved både hoved- og mellemmåltiderne. De større mellemmåltider består oftest af brød med lidt smørepålæg samt årstidens frugt og grønt. Brødet kan varieres mellem fuldkornsrugbrød, fuldkorns hvedebrød og lysere brødtyper uden fuldkorn. Du kan også bage brød, hvor fedtstoffet indgår, fx mysliboller se opskriftkapitlet side 35. Her er dejen tilsat olie, fedtholdige kerner eller nødder, og det er ikke nødvendigt at tilsætte yderligere fedtstof. Smørepålægget kan du variere ved at bruge fx plantemargarine eller pålæg som leverpostej og mager friskost. En anden løsning er at blande pålæg med fedtstof, fx tun-, makrel- eller torskerognssalat, eller du kan lave spread med fx kylling, skinke eller laks. Endelig kan du servere en tallerken mælkeprodukt, fx koldskål og A-38 med frugt og drys eller en skål grød tilsat moset eller kogt frisk frugt. Dagplejer Inge-Lise, Gladsaxe Kommune: Når jeg planlægger uge-menuen, starter jeg med at få planlagt frokostmåltiderne, og tilpasser bagefter mellemmåltiderne efter, hvad der blev serveret til frokost, så børnene får en anden type madvarer om eftermiddagen. Fra 7 måneder Fra 9 måneder 1 til 3 år 1 til 3 år mellemmåltid 8

11 Vejledning om mælkeprodukter Til børn under 9 måneder anbefales modermælk eller modermælkserstatning. Til børn mellem 9 og 12 måneder anbefales modermælk, modermælkserstatning eller sødmælk og surmælksprodukter af sødmælk. Til børn over 1 år anbefales letmælk og surmælksprodukter af letmælk. Mejeriprodukter bidrager med gode næringsstoffer til maden. For børn over 1 år er det passende med ca. ½ liter mælkeprodukt dagligt dvs. som drikkemælk og surmælksprodukt. Så er der appetit til anden mad også. For meget mælk kan især for mindre børn tage appetitten til anden mad. Det er ikke nødvendigt, at barnet får præcis ½ liter om dagen, men med et minimum på 3,5 dl lever kosten lettere op til anbefalingerne. Børn mellem 1 og 3 år anbefales letmælk. Det er en god ide at tilbyde mælken ved mellemmåltidet formiddag og eftermiddag. Orienter gerne forældrene om, hvor meget mælk deres barn drikker på en dag. Så kan forældrene tilbyde den resterende del af mælken derhjemme. 9

12 3. Lav frokost efter de 8 kostråd ernæringsanbefalinger til dagplejen Små børn har et stort behov for energi til at vokse, trives og udvikles. Energien skal komme fra sund og varieret mad og drikke. De 8 kostråd fra Fødevarestyrelsen giver dig gode råd om, hvilke madvarer måltiderne skal bestå af. Kostrådene gælder generelt for alle over 3 år. Men de gælder i meget vidt omfang også for maden til små børn. Faktisk er det kun enkelte specifikke dele af rådene om fedt, kostfiber og mængder, som er lidt anderledes, når barnet er helt lille og starter på at spise med af familiens mad. Spis frugt og grønt Små børn skal vænnes til at spise frugt og grønt som en naturlig del af alle måltider. Der er noget for enhver smag, hvis du skifter imellem forskellige slags frugt og grønt og forskellige måder at tilberede dem på. Frugt og grønt giver smag og farve til maden. Desuden bidrager de med de mange vigtige vitaminer, mineraler og kostfibre, som de er så rige på. Det er billigst og smagsmæssigt bedst at bruge årstidens varer. En oversigt over sæsonvarer finder du på Fødevarestyrelsens hjemmeside, De 8 kostråd Her kan du læse, hvordan du bruge de 8 kostråd til at planlægge sunde frokost- og mellemmåltider til små børn i alderen fra ca. 7 måneder til 3 år. Spis frugt og grønt 6 om dagen Spis fisk og fiskepålæg flere gange om ugen Spis kartofler, ris eller pasta og fuldkornsbrød hver dag Spar på sukker især fra sodavand, slik og kager Spar på fedtet især fra mejeriprodukter og kød Spis varieret og bevar normalvægten Sluk tørsten i vand Vær fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen 10

13 Vejledende mængde pr. dag, 150 g Vejledende mængde pr. frokostmåltid, ca. 50 g frugt & grønt Hvor meget frugt og grønt? Der findes ingen officielle anbefalinger for, hvor meget frugt og grønt børn under 4 år bør få. Men Fødevarestyrelsen anbefaler, at madens indhold af frugt og grønsager øges gradvist i løbet af de første leveår, sådan at barnet får 300 gram om dagen, når det er 4 år. Som tommelfingerregel anbefales det, at børnene får ca. halvdelen af den daglige mængde frugt og grønt i dagplejen, dvs. i alt ca. 150 g pr. dagplejedag gerne meget grønt. Til frokost svarer det til mellem g tilberedt. Det skal hovedsageligt være grønsager, heraf halvdelen grove typer grønsager. Den øvrige mængde, dvs g, fordeles på mellemmåltiderne. Det er ikke realistisk, at hvert frokostmåltid indeholder samme mængde frugt og grønt. Fx kan det være svært at servere den anbefalede mængde grønsager til et grødmåltid. Så kan du alternativt sikre dig, at børnene på ugebasis hver får omkring g gennem frokostmåltidet. Dagplejer Hanne, Randers Kommune: Grønsager også de grove smutter lige ned i børnenes maver, når de er tilsat fars, bolledej, kødsovs eller blendet med i suppen, sovsen m.m. Eksempler på grove og fine grønsager Grove grønsager er fx blomkål, broccoli, fennikel, gulerod, grønne bønner, hvidkål, rødkål, majs, rødbede, rosenkål, rodselleri, porre, pastinak, persillerod, kålrabi, brune, røde og hvide tørrede bønner samt linser og kikærter. Fine grønsager er fx agurk, asparges, bladselleri, løg, peberfrugt, salat, spinat, radise og tomat. 11

14 Frugt og grønt i alle måltider Til morgenmåltid Server lidt frisk, blødt, småt udskåret frugt eller bær til brød, yoghurt naturel eller havregryn. Til grød kan du supplere med lidt revet eller moset frisk frugt samt kogt frugtmos, se foto A. Til mellemmåltider Riv lidt gulerod og bland med frisk frugt. Skær agurk eller peberfrugt i tynde strimler suppleret med lidt frisk, moden frugt, fx æbler, pære, banan eller blomme, afhængigt af hvad der er i sæson, se foto B. Til frokost Server fortrinsvis grønsager og gerne grove typer. Fra omkring 7-9 måneder: Kog eller bag grønsager og mos dem sammen med kogte kartofler og en god olie, se foto C. Fra omkring 9-12 måneder: Damp de rå grønsager, og skær dem ud i små stykker, fx gulerødder, broccoli og blomkål, se foto D. Fra omkring 9 måneder til 3 år: Skær rodfrugterne i tynde strimler. Vend dem i lidt olie, og bag dem i ovnen, fx gulerødder, rødbeder, selleri og persillerod, se foto E. Rå snack grønt i revet form eller optøet fra frost og kogt, fx agurk, peberfrugt, tomat, gulerod, radise, jordskokker, fennikel samt majskerner, bønner, sukkerærter og ærter, se foto F, G og H. Fra 1-års-alderen kan børn spise salater med meget fintsnittet kål, fx hvidkål, rødkål, blomkål eller grønkål iblandet fint udskåret frugt, fx æble, appelsin, kiwi eller ananas, evt. overhældt med lidt juice. Morgenmåltid (A) Mellemmåltid (B) Frokost 7-9 måneder (C) Frokost 9-12 måneder (D) frugt & grønt i måltiderne Frokost 9 måneder-3 år (E) Frokost 9 måneder-3 år (F) Frokost 9 måneder-3 år (G) Frokost 9 måneder-3 år (H) 12

15 OBS ved frugt og grønt Begræns brugen af rosiner, da små børn under 3 år ikke bør spise mere end 50 g eller det, der svarer til ca. 1 dl om ugen. Rosiner kan have et højt indhold af svampegiften ochratoksin A. Server ikke hele nødder, mandler, popcorn, kerner, hele rå gulerødder eller lign. for børn under 3 år for at undgå fejlsynkning. Disse ingredienser kan bruges, hvis de er blendede, revne eller fint hakkede. Begræns brugen af nitritrige grønsager som spinat, rødbede, fennikel og selleri frem til 1-års-alderen, og lad dem kun udgøre 1/10 af mosen. Hvis de indgår i større mængde, så server dem kun engang imellem. Brug ikke grønt drys, fx persille, dild eller purløg på den varme mad, dog gerne på kold mad, hvorefter evt. rester kasseres. Frosne bær skal koges, inden de anvendes. Spis fisk og fiskepålæg Fisk er ikke blot dejligt at spise. Fisk forsyner kroppen med vigtige næringsstoffer. Sørg for, at børnene får fisk, gerne dagligt. Hvor meget fisk? Fødevarestyrelsen anbefaler, at alle over 3 år spiser g fisk om ugen og mindre børn lidt mindre mængde. Børn i alderen 1-3 år anbefales at spise omkring 65 g tilberedt fisk i dagplejen fordelt på en hel uges frokostmåltider. Når frokosten består af rugbrødsmadder, så lad altid en af pålægstyperne være fiskepålæg. Beregn ca. 15 g tilberedt pålæg pr. ¼ skive rugbrød, se foto øverst. Fisk & fiskepålæg Vejledende mængder 50 gram Når frokosten består af varm mad hovedparten af ugens dage, så tilbyd børnene et fiskemåltid én gang om ugen. Beregn ca. 50 g tilberedt fisk pr. barn, se foto øverst. Til de helt små børn på 7-9 måneder kan der tilsættes en spiseske tilberedt blendet eller moset fisk til kartoffel-grønsagsmosen. Øg mængden af fisk i takt med mængden af mos. Varier mellem fede og magre fisk Sørg for at variere mellem de fede og magre fisk. Fiskene indeholder nemlig forskellige mængder af de gode næringsstoffer. Fede fisk er fx laks, sild, makrel og ørred, mens magre fisk er fx torsk, tun, rødspætte, lange, sej og skaldyr. OBS ved fisk 15 gram Højst 25 g rovfisk om ugen til børn under 3 år bør. Rovfisk er fx tun, sildehaj, sværdfisk og gedde. Server kun røget fisk én gang om ugen. Røget fisk er fx røget makrel og sildepostej. 13

16 Spis kartofler, ris eller pasta og fuldkornsbrød Spis gerne kartofler og varier med naturris, fuldkornspasta og gryn ved det varme frokostmåltid samt fuldkornsbrød ved det kolde frokostmåltid. Hvor meget kartoffel, ris og pasta? Kartofler indeholder flere vitaminer og mineraler end ris og pasta. Derfor er kartofler ernæringsmæssigt at foretrække til den varme frokost. Server kartofler i mindst halvdelen af de varme frokostmåltider i løbet af en uge. Hvis børnene skal have ris eller pasta, så vælg fortrinsvis fuldkornsvarianter. Vejledende mængde er ca. 75 g kogte kartofler, ris eller pasta. Hvor meget brød? Det anbefales, at børnene får fuldkornsrugbrød uden hele kerner ved mindst halvdelen af en uges frokostmåltider med brød. Den vejledende mængde er 1 skive (ca. 45 g) pr. frokostmåltid. Det resterende brød kan du variere mellem fuldkorns-hvedebrød og lysere brødtyper uden fuldkorn. Dagplejer Jytte, Silkeborg Kommune: Jeg putter kartofler i supper, tilbereder dem som mos eller ovnbager dem gerne med andre rodfrugter. Kartoflerne kan jeg også servere kogte. Nogle gange bruger jeg kogte, kolde kartofler i en salat eller i en æggeret. Når børnene bliver større og tygger godt, får de kartofler skåret i små stykker eller hele til at gnave af. Hvor meget fuldkorn? Der findes ikke en specifik mængdeangivelse for fuldkorn til de helt små børn. For meget fuldkorn kan gøre det svært at få et tilstrækkelig højt energiindhold i de små børns mad. Derfor skal små børn ikke have nær så meget fuldkorn som voksne (75 g) og lidt større børn (40-60 g). Så suppler engang imellem med det hvide hvede franskbrød, hvede pasta og hvide ris. Hvor meget grød? Grød, gerne lavet på fuldkornsgryn, -flager og -meltyper, serveres højst 1 gang om ugen til frokost. Kartofler, ris og eller pasta, ca. 75 g Brød, ca. 45 g vejledende mængder 14

17 Hvad er fuldkorn? Fuldkornsprodukter indeholder alle dele af kornet, dvs. skaldele og kim. Det er her, de fleste vitaminer, mineraler og kostfibre findes. Fuldkorn smager godt og giver god mæthed. Lyst franskbrød kan godt være lavet af fuldkorn. Fuldkorn betyder blot, at hele kornet er brugt. Det er ikke nødvendigvis til at se, fordi det kan være malet til fint fuldkornsmel. Når du bager selv, så brug gerne forarbejdede kerner, fx knækkede hvedekerner, i stedet for hele kerner, da de små børn ikke har glæde af for mange hele kerner. Spar på sukker især fra sodavand, slik og kager Der skelnes imellem tilsat sukker og naturligt forekommende sukker, som fx findes i frugt og mælk. Tilsat sukker er kun tom energi. Dvs. at sukker ikke indeholder vitaminer og mineraler, men blot optager pladsen for den sunde mad og drikke, som børn har brug for at vokse og udvikle sig. Sukker øger risikoen for huller i tænderne, hvis de ikke er børstet helt rene. I små børns kost er der stort set ikke plads til sukker og sukkerholdige produkter som fx slik, kager, is, kiks, søde drikke herunder sodavand og saft. Der er heller ikke plads til sukkerristede morgenmadsprodukter, marmelade og frugtyoghurt. Hvor lidt sukker? Fødevarestyrelsen anbefaler, at små børn ikke får sukkerholdige produkter i dagplejen. Den smule sukker, der er plads til i en sund dagskost, bør reserveres til familien. Brug kun sukker som krydderi ved madlavning og bagning, og erstat ikke sukker med brug af kunstige sødestoffer. Eksempler på fuldkornsmel og gryn typer Fuldkorn er: havregryn, fuldkornshvedemel, grahamsmel, fuldkorns-speltmel, byggryn, bygflager, helhirse, rugmel, rugflager, skårne- og knækkede rug- og hvedekerner, hvedeflager og hvid hvede. Hvis du er i tvivl, så vælg produkter med Fuldkornslogo og Nøglehulsmærket. Bager du selv sammen med børnene, så lad ca. halvdelen af melet være en fuldkornstype. OBS ved fuldkornsbrød Begræns brugen af solsikkekerner og hørfrø pga. indholdet af tungmetallet cadmium. Cadmium opkoncentreres i kroppen og kan på længere sigt skade nyrerne. Lidt solsikkekerner og hørfrø kan indgå i brød, hvor de udgør en mindre andel. Solsikkeolie og hørfrøolie kan anvendes som andre planteolier, da cadmium ikke kommer over i olien. OBS ved sukker Børn under 1 år må ikke få honning pga. risikoen for spædbørnsbotulisme. 15

18 Dagplejer Jytte, Silkeborg Kommune: Festlige lejligheder behøver ikke nødvendigvis fejres med sukkersødet mad. Jeg erstatter de sukkerholdige kager og desserter med frugtsalat, blød frugt, som er udskåret og evt. sat på spid. Vi laver fuldkornsboller og tilsætter tørret eller frisk frugt, lidt chokolade eller marcipan, blendede nødder eller mandler og krydderier, fx kanel, kardemomme eller vanilje. OBS - spar også på salt Vær særlig forsigtig med at tilsætte salt til mad til de helt små børn, under 2 år. Spædbarnets nyrer kan ikke udskille så meget salt, og man bør ikke vænne børn til en salt smag. Tilsmag maden med alternativer som krydderier, krydderurter m.m. Grønsager og kartofler kan godt koges i letsaltet vand, men brug ikke grønsagsvandet i den videre madlavning. Lad være med at salte grød og mos. Vær opmærksom på at basismadvarer som afskåret, færdigkøbt pålæg og brød kan indeholde meget salt. Spar på fedtet især fra mejeriprodukter og kød Børn har brug for fedtstof, især når de er helt små. Men efter 1-års-alderen har de ikke længere brug for, at fedt udgør så stor en andel af maden som tidligere. Brug det umættede fedt, som findes i planteolier, plantemargariner, minariner, fisk, kerner, nødder og mandler. Det mættede fedt findes især i mejeriprodukter og kød. Vælg derfor magre mælkeprodukter og kød. Hvor meget fedt? Fødevarestyrelsen anbefaler, at der altid indgår lidt fedtstof i måltiderne til de små børn enten som en del af retten eller på brødet. Når du serverer kold frokost: Smør 2-3 gram plantemargarine pr. 1 skive brød. Men smør kun fedtstof på brød, der spises med magert pålæg, som ellers let glider af brødet, fx magert kødpålæg. Når du serverer varm frokost er vejledende mængde for fedtstof ca. 4 g pr. måltid. Til småbørn i alderen 9-12 måneder tilsættes lidt fedtstof (1 tsk.) til måltidet fx til kogte kartoffel- Fedtstof pr. 1 skive brød Ca. 4 g fedtstof pr. varmt måltid vejledende mængder 2 gram 4 gram 3 gram 16

19 eller grønsagsstykker, og der smøres fedtstof på hele brødmængden under pålægget. Det samme gælder til barnet, der er undervægtigt, også selv om det er ældre. Efter 1-års-alderen behøver barnet ikke mere tilsætning af fedtstof til maden, hvis barnet får mælkeprodukter af letmælkstypen. Dagplejer Hanne, Randers Kommune: Smør på brødet har jeg udskiftet med plantemargarine eller mayonnaise. Børnene har slet ikke registreret denne ændring ved deres mad. Nogle gange laver jeg smørepålæg, fx avocado- eller ærtemos, mager friskost, hummus eller spread. fedtstof i maden det første år Fedtstof tilsat hjemmelavet grød samt kartoffel- og/eller grønsagsmos. Dog ikke til industrielt fremstillede grødpulverprodukter og børnemad på glas Fedtstof smurt på brød under pålæg 6-9 måneder 9-12 måneder 1-3 år Du tilsætter 1 tsk. fedtstof pr. portion. Indtil barnet er 1 år, er det vigtigt, at du kommer lidt fedtstof på brødet under pålægget. Du fortsætter med at tilsætte 1 tsk. fedtstof til grød og lidt fedtstof eller fedtholdig sovs til de kogte kartofler eller grøntstykker Indtil barnet er 1 år, er det vigtigt, at du kommer lidt fedtstof på brødet under pålægget. Du skal ikke længere tilsætte ekstra fedtstof til grød, kartofler eller grønsager. Dog undtagelsesvis, hvis barnet er undervægtigt, så tilsættes stadigvæk 1 tsk. fedtstof Fra barnet er 1 år, behøver du kun at smøre fedtstof på brød under magert pålæg eller pålæg, som ellers nemt glider af brødet mælkeprodukter i madlavningen Under 9 måneder Primært anvendes modermælk eller modermælkserstatning. Lidt mælk af sødmælkstypen kan anvendes i madlavningen, men undgå at servere ymer, ylette og kvark på grund af det høje proteinindhold. 9 måneder-3 år Til dressinger og i madlavningen bør anvendes mælk og syrnede mælkeprodukter med maksimalt 10 g fedt pr. 100 g, fx yoghurt naturel, græsk yoghurt 10 %, letmælk, sødmælk eller fløde 9 % 17

20 Hvilken type ost? Brug de magre oste med et fedtindhold på maks. 30+/17 % til pålæg, fx skæreost eller friskost smagt til med blendet grønt eller frugt. Server ost i kolde eller varme frokostmåltider ca. en gang om ugen. Ved kold frokost anbefales en vejledende mængde på ca. 5 g ost pr. ¼ skive rugbrød. I varme retter kan der engang imellem gøres brug af oste med et højere fedtindhold end 30+/17 %, fx feta i salaten og parmesanost på pasta. Dagplejer Hanne, Randers Kommune: Friskost naturel kan bruges som basis for smørepålæg med grønsager. Mine dagplejebørn er vilde med broccolicreme både på rugbrød og fuldkornsfranskbrød. Se opskrift på broccolicreme side 30. Hvor meget kød? Børn i alderen 1-3 år anbefales at spise omkring 65 g tilberedt kød og/eller æg i dagplejen i løbet af en hel uges frokostmåltider. Når frokosten er kold og består af rugbrødsmadder, så lad altid mindst en af pålægstyperne være kødpålæg eller æg. Beregn ca. 10 g tilberedt pålæg pr. ¼ skive rugbrød, se foto nederst. Når frokosten består af varm mad hovedparten af ugens dage, så tilbyd børnene et måltid med kød eller æg en til to gange om ugen. Beregn ca. 50 g tilberedt kød pr. barn, se foto nederst. Vælg fortrinsvis de magre kødudskæringer og kødpålæg med maksimalt 10 g fedt pr. 100 g. Til de helt små børn på 6-9 måneder kan der tilsættes en spiseske tilberedt blendet eller moset kød til kartoffel-grønsagsmosen. Øg mængden af kød i takt med mængden af mos. Spis varieret og bevar normalvægten Hvordan varieret? Ingen madvare indeholder i sig selv alle de næringsstoffer, et barn har brug for. Derfor skal barnet tilbydes et varieret udbud af madvarer inden for de forskellige grupper madvarer. vejledende mængder Kød & pålæg Kød 50 g Æg 10 g Der skal spises mest fra de første 2 grupper. Fuldkornsbrød og gryn samt kartofler, ris og pasta Grønsager, bælgfrugter (tørrede bønner, linser og kikærter) og frugt Fisk, magert kød, æg, mager ost og mælkeprodukter Olie, plantemargarine, mayonnaise, remoulade, fedtholdige kerner og nødder. Dagplejer Marie, Gladsaxe Kommune: Mine dagplejebørn kan som regel godt lide at se, hvad de får serveret på tallerknen. Så kan de nemmere vælge, hvad de har lyst til at spise. Derfor har det for mig været en god ide at servere maden, så hver del ligger for sig. 18

til vuggestuebørn Madplan 12 Forår Madplanen viser, hvilken type måltider der kan serveres for vuggestuebørn om foråret.

til vuggestuebørn Madplan 12 Forår Madplanen viser, hvilken type måltider der kan serveres for vuggestuebørn om foråret. Forår Brug forårets friske varer til at give kulør, smag og vitaminer til maden. På side 24 er der en oversigt over forårets billige og næringsrige sæsonvarer. Årstid 11 til vuggestuebørn Madplan Madplanen

Læs mere

Indhold. Introduktion til materialet Å 1. 1. Ideer til planlægning af måltider Å 2. 2. Dagens måltider Å 6

Indhold. Introduktion til materialet Å 1. 1. Ideer til planlægning af måltider Å 2. 2. Dagens måltider Å 6 Mad i dagplejen Indhold Introduktion til materialet Å 1 1. Ideer til planlægning af måltider Å 2 2. Dagens måltider Å 6 3. Lav frokost efter de 8 kostråd ernæringsanbefalinger til dagplejen Å 10 4. Madplaner

Læs mere

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration

Læs mere

Krav til frokostmåltidet

Krav til frokostmåltidet Krav til frokostmåltidet Her ses Børnehuset Stauninggårdens krav til sammensætning og næringsindhold af frokostmåltidet ud fra de 8 madvaregrupper som er anbefalet af Fødevarestyrelsen. ***** Krav til

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 8000 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 600 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1900

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

Sund mad i børnehaver børnehaver i bevægelse Madpakkebog

Sund mad i børnehaver børnehaver i bevægelse Madpakkebog Sund mad i børnehaver børnehaver i bevægelse Madpakkebog Velkommen til Sund mad i børnehaver børnehaver i bevægelses Madpakkebog Madpakkebogen er blevet til i forbindelse med opbygningen af konceptet Sund

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Kostfibre hvorfor. De mætter De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Maden flyttes hurtigere gennem kroppen De tager plads for andre fødevarer Tager lang tid at spise giver hurtigere

Læs mere

Vejledning til skolemad

Vejledning til skolemad Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Vejledningen er en hjælp til at opfylde anbefalingerne og at gøre det sunde valg let for børnene. Udfordringerne er, at børn spiser for

Læs mere

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Hvem skal bruge anbefalingerne? Anbefalingerne for sund frokost i vuggestuer og børnehaver er udviklet til dig, der tilbereder mad i daginstitutionen. Kommuner

Læs mere

Morgenmad og mellemmåltid

Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad Vælg mellem Skyr med æblemost kanel og nødder Skyr med ingefær og rugbrød Ristet rugbrød med ost og et blødkogt æg Æggepandekage med skinke og ost Knækbrød med ost Spinat

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7400 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 800 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til 1750

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7600 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 550 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1815

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Kostplan. Grøntsager Mos tilberedt af kogte kartofler, gulerødder, broccoli, blomkål, persillerod eller pastinak, squash eller ærter.

Kostplan. Grøntsager Mos tilberedt af kogte kartofler, gulerødder, broccoli, blomkål, persillerod eller pastinak, squash eller ærter. Kostplan 0 6 måneder 4-6 måneder 6-8 måneder Modermælk eller modermælkserstatning. D-vitamin dråber fra 14 dage til 2 år. www.sundhedstjenesten-egedal.dk www.altomkost.dk www.sst.dk Mad til spædbørn &

Læs mere

Den økologiske. madpakke

Den økologiske. madpakke Den økologiske madpakke God smag God dag Den daglige madpakke skal ikke bare være sund, sjov, varieret og velsmagende den skal også være både nem at tilberede og nem at spise. Det er ikke nemt! I dette

Læs mere

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem OM DAGEN 6 også når du flytter hjemmefra Få gode ideer til hvordan du får 6 om dagen morgen, middag og aften ind i mellem Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem Et af de

Læs mere

400 g rodfrugter (f.eks. persillerod, pastinak, gulerod, rødbede) 4 tsk olie 2 tsk citronsaft 1 tsk salt

400 g rodfrugter (f.eks. persillerod, pastinak, gulerod, rødbede) 4 tsk olie 2 tsk citronsaft 1 tsk salt Her er opskrifter, så I kan lave mad derhjemme. Det var fantastisk at møde jer. Jeg håber, I huske at bruge Jeres Mad-talenter i køkkenet derhjemme. I kan finde flere opskrifter på www.diaetist-iskov.dk.

Læs mere

Sund og varieret kost

Sund og varieret kost Karrysuppe med ris 2 spsk. olie 1-2 løg 3 fed hvidløg 2 spsk. karry 1 tsk. chili 1 bouillonterninger 2 pakker hakkede tomater 1 l. vand 100 g. ris 2 porre i tynde ringe Der kan evt. tilsættes kylling i

Læs mere

Mejeriprodukter og mere frugt

Mejeriprodukter og mere frugt Mejeriprodukter og mere frugt Bilag Side 1 Morgenfrisk Frugtyoghurt (4 pers.) 8 dl yoghurt naturel af letmælk eller skummetmælk 200 g frugt, fx banan, melon, appelsin, æble, bær 25 g. mandler Vælg én eller

Læs mere

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb:

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb: Hvorfor Madpakker til børn Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Derfor er en god og mættende madpakke og mellemmåltider vigtige. Når det man spiser er sundt

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

Salat og dressing. Dressing. Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup Børneafdelingen. Vælg dressing med højst 5 g fedt pr. 100 g.

Salat og dressing. Dressing. Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup Børneafdelingen. Vælg dressing med højst 5 g fedt pr. 100 g. Salat og dressing Dressing Vælg dressing med højst 5 g fedt pr. 100 g. Færdigkøbt dressing Fedtfri dressing eller dressing med max. 5 % fedt. Dressingpulvere beregnet til omrøring med olie eller creme

Læs mere

Madpakker til unge unge

Madpakker til unge unge Hvorfor Madpakker til unge unge Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Når man spiser sundt gavner det helbredet, man får mere energi og en bedre koncentrationsevne

Læs mere

Familieudvalgets. Kartoffelopskrifter

Familieudvalgets. Kartoffelopskrifter Familieudvalgets Kartoffelopskrifter Forretter Kartoffelsuppe med karry og rejer 750 g kartofler 3 løg 5 g margarine -2 spsk karry /2 l grønsagsbouillon 2 gulerødder 300 g rejer bdt. purløg Skræl kartoflerne

Læs mere

Morgenmad. Hjemmelavet mysli med yoghurt eller A-38

Morgenmad. Hjemmelavet mysli med yoghurt eller A-38 Morgenmad Hjemmelavet mysli med yoghurt eller A-38 A-38, yoghurt naturel, havregryn, økologiske rosiner, mandler, nødder, bananer, solsikkekerner, hørfrøkerner, græskarkærner, æbler, appelsiner, pærer

Læs mere

Fagrådets Julefrokost Kogebog 2014 ca 100 ps

Fagrådets Julefrokost Kogebog 2014 ca 100 ps Fagrådets Julefrokost Kogebog 2014 ca 100 ps 26. april 2015 Indhold 1 Flødekartofler 3 2 Spinattærte 4 3 Fennikeltærte 5 4 Frikadeller 6 5 Pastasalat 7 6 Rødkålssalat 8 7 Klassisk Rødkålssalat 9 8 Hummus

Læs mere

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Sund mad i børnehøjde Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Program Madens betydning for børn Generelle kostanbefalinger til børn Madens betydning for børn Børn har brug for energi, vitaminer,

Læs mere

Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet.

Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet. Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet. Yoghurt naturel (evt. blandet med fromage fraiche) med fiberdrys og

Læs mere

Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk

Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk Skræl græskarret. Hvis skallen er tynd, behøver du ikke

Læs mere

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes

Læs mere

Kostpolitik for Sorø Dagpleje

Kostpolitik for Sorø Dagpleje Kostpolitik for Sorø Dagpleje Forældrebestyrelsen ønsker med kostpolitikken at synliggøre de principper som vi finder vigtigst i forhold til kosten i dagplejen. Disse principper omhandler blandt andet

Læs mere

Indholdsfortegnelse:

Indholdsfortegnelse: Mine yndlingsopskrifter i Eventyrhuset. Kære mor og far I Eventyrhuset får vi serveret meget forskellig mad, og jeg har nogle madretter, som jeg elsker, og spiser rigtig meget af. Jeg har løbende fået

Læs mere

Kokkelærerens madplan

Kokkelærerens madplan Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Kylling i karry Sur sød suppe med med ris og svinekødsstrimler salat og

Læs mere

Pip i madkassen. Rose Poultry A/S Tværmosevej 10 7830 Vinderup Telefon 99 95 95 95 Fax 99 95 95 40. www.rosepoultry.dk, rose@rosepoultry.

Pip i madkassen. Rose Poultry A/S Tværmosevej 10 7830 Vinderup Telefon 99 95 95 95 Fax 99 95 95 40. www.rosepoultry.dk, rose@rosepoultry. Pip i madkassen Rose Poultry A/S Tværmosevej 10 7830 Vinderup Telefon 99 95 95 95 Fax 99 95 95 40 www.rosepoultry.dk, rose@rosepoultry.dk Mere end bare madpakker! Vi har udviklet en håndfuld lækre og sunde

Læs mere

Vinter 2013. De kliniske diætister 2013-01-02

Vinter 2013. De kliniske diætister 2013-01-02 Vinter 2013 - Blomkålssuppe - Torsk i øldej med urteremoulade - Kylling med kikærter - Linsesalat - Broccoli salat - Klatboller - Rødbedekage med skyr creme Blomkålssuppe - 4 personer 1 lille blomkålshoved

Læs mere

Skinketortilla med sennepscreme

Skinketortilla med sennepscreme Skinketortilla med sennepscreme Ingredienser 100 g friskost med højst 4 % fedt 1 spsk. sød fransk sennep 1 tsk. dijonsennep Salt og peber Fyld 2 blade icebergsalat 1 stor gulerod (ca. 100 g) ½ grøn peberfrugt

Læs mere

Uge 28. Indkøb. Rema1000. Sidste uge. Basis. Denne uge består madplanen af: Spagetti med kødboller, linser og spinat.

Uge 28. Indkøb. Rema1000. Sidste uge. Basis. Denne uge består madplanen af: Spagetti med kødboller, linser og spinat. Denne uge består madplanen af: Uge 28 Spicy Blomkålssuppe med kylling og ærter Spagetti med kødboller, linser og spinat. Omelet m. Tomater og revet blomkål Sommerchili m. Hakket kylling Frikadelleruller

Læs mere

Græsk buffet. Græsk buffet. Aarhus 7. oktober

Græsk buffet. Græsk buffet. Aarhus 7. oktober 3 auberginer Salt Moussaka Lidt olie til stegning 1 hakket løg 2 fed fin hakket hvidløg 1 kg hakket lamme eller oksekød 1 dl rødvin 2 spsk tomatpure 1 nip sukker ¼ tsk stødt kanel 1 spsk frisk hakket oregano

Læs mere

Økologisk Mad i Dagplejen

Økologisk Mad i Dagplejen Økologisk Mad i Dagplejen Københavns Kommune har et mål om at blive verdens første miljøcertificerede hovedstad i 2015. Derfor skal alle dagtilbud i kommunen - også dagplejen - i dag tilbyde mad, der

Læs mere

Morgenmad og mellemmåltid

Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad Vælg mellem Skyr med æblemost kanel og nødder Skyr med ingefær og rugbrød Ristet rugbrød med ost og et blødkogt æg Æggepandekage med skinke og ost Knækbrød med ost Spinat

Læs mere

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Tortilla med oksekød, avocado, dressing og grøn salat

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Tortilla med oksekød, avocado, dressing og grøn salat Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til, hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Pasta med asparges og parmaskinke Rester fra weekenden Fiskefrikadeller

Læs mere

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:

Læs mere

Julefrokost Næsten som vi plejer

Julefrokost Næsten som vi plejer Julefrokost Næsten som vi plejer Jule sild: 8 løg, i skiver Pynt 3 tomater og 1 bd. persille Jule sild med karry salat Sildene skæres i passende størrelse og anrettes i små glasskåle, oven på ligges løgringe

Læs mere

De officielle kostråd

De officielle kostråd De officielle kostråd 2013 De officielle kostråd Fødevarestyrelsen udgav d. 17. september 2013 de nye kostråd Afløse De 8 kostråd De nye kostråd går under betegnelsen De officielle kostråd Bygger på 10

Læs mere

Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk

Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk Indhold: Tips om fisk... 3 Hvor meget fisk spiser børn?... 3 Anbefalinger om fisk... 4 Opskrifter... 5 Torskesalat... 5 Bagt havørred... 5 Bønnefritter... 6 Mango-dadelsalsa...

Læs mere

PsykInfo. Russisk salat (10 portioner) Dressing 2½ spsk light mayonnaise ½ dl fromage frais 1 løg Salt og peber Citronsaft

PsykInfo. Russisk salat (10 portioner) Dressing 2½ spsk light mayonnaise ½ dl fromage frais 1 løg Salt og peber Citronsaft Russisk salat Dressing 2½ spsk light mayonnaise ½ dl fromage frais 1 løg Salt og peber Citronsaft Fyld 200 g syltede rødbeder 100 g kogt kalvekød 100 g æble Høvlet peberrod 50 g kapers Løget renses og

Læs mere

KØD / GRØNSAGS SUPPER

KØD / GRØNSAGS SUPPER KØD / GRØNSAGS SUPPER (OPSKRIFTERNE ER TIL 4 PORTIONER) FRANSK LAMMESUPPE KINESISK KYLLINGSUPPE SPINAT SUPPE CHAMPIGNON SUPPE LØGSUPPE ASPARGSSUPPE BLOMKÅLS SUPPE JULIENNESUPPE KARTOFFELSUPPE TOMATSUPPE

Læs mere

Kokkelærerens madplan

Kokkelærerens madplan Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Karrysuppe Pizza med Fiskefilet Hamburgerryg Omelet med med kylling fra

Læs mere

Mad med Fuldkorn. Godt for fordøjelsen. Hvorfor spise fuldkorn? Det forebygger sygdomme. Hånd i hånd med frugt og grønt.

Mad med Fuldkorn. Godt for fordøjelsen. Hvorfor spise fuldkorn? Det forebygger sygdomme. Hånd i hånd med frugt og grønt. Mad med Fuldkorn Hvorfor spise fuldkorn? Der er mange gode grunde til at spise mere fuldkorn. Læs her hvad fuldkorn er godt for. Godt for fordøjelsen Desuden er fuldkorn godt for fordøjelsen og holder

Læs mere

Patientvejledning. Kostplan. 1200 kcal

Patientvejledning. Kostplan. 1200 kcal Patientvejledning Kostplan 1200 kcal Kostplan på 1200 kcal/ 5000 kj Morgen Formiddag ½ skive (25 g) rugbrød ½ skive groft franskbrød skrabet minarine 1 skive ost 30+/18% 150 ml skummetmælk Se forslag ½

Læs mere

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen)

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) KANTINETJEK BUFFET Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) Skemaet udfyldes for én konkret dag Da udbuddet kan veksle

Læs mere

Snack n Snack. Opskrifter på sunde snack s! kan deles hjemme med familien eller tages med på tur med vennerne

Snack n Snack. Opskrifter på sunde snack s! kan deles hjemme med familien eller tages med på tur med vennerne Snack n Snack Opskrifter på sunde snack s! kan deles hjemme med familien eller tages med på tur med vennerne Slik, kager, chips, saft og sodavand har første pladsen over populære valg til mellemmåltider.

Læs mere

Kostplan En uge fra Diva Light

Kostplan En uge fra Diva Light Kostplan En uge fra Diva Light Mandag 1 æg ½ avokado Peberfrugt 2 tsk pesto eller nøddeolie 20 gram mandler 1 tomat Kog ægget til det er blødkogt eller hårdkogt, vend peberfrugt og avokado i pesto eller

Læs mere

Inspiration til børnefødselsdage

Inspiration til børnefødselsdage Inspiration til børnefødselsdage Frugt og grønt Frugtpindsvin Udskåret melon Grønne lanser Til 15 børn Du skal bruge 1 hvidkålshoved eller 1 vandmelon 15 træspyd 4-5 forskellige slags grøntsager fra listen:

Læs mere

KOPIARK 1-12 2.-4. KLASSETRIN

KOPIARK 1-12 2.-4. KLASSETRIN KOPIARK 1-12 2.-4. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes

Læs mere

Kostpolitik. Kostplanen skal være tilgængelig ved opslag på stuerne og på børnehavens hjemmeside.

Kostpolitik. Kostplanen skal være tilgængelig ved opslag på stuerne og på børnehavens hjemmeside. Kostpolitik Generelt Det er i barndommen, at de sunde kostvaner skal grundlægges, så hele livet kan blive sundt og godt. Det har stor betydning for børns udvikling og helbred, at de får en god og næringsrigtig

Læs mere

De 10 kostråd og skolemad vejledning til skolemad

De 10 kostråd og skolemad vejledning til skolemad De 10 kostråd og skolemad vejledning til skolemad Vejledningen er en hjælp til at opfylde anbefalingerne og at gøre det sunde valg let for børnene. Udfordringerne er, at børn spiser for lidt fisk, fuldkorn,

Læs mere

26.11. 2011. Gulerodssuppe. Agurkesuppe. TEMA: Nem mad

26.11. 2011. Gulerodssuppe. Agurkesuppe. TEMA: Nem mad Eriks Mad og Musik.. 0 Gulerodssuppe Agurkesuppe Tema: agurk ½ grøn peber ½ eller / lille chili lille løg ½ dl yoghurt fed hvidløg salt & peber evt. dl (eller ) hønsebouillon Skyl agurken, flæk den, skrab

Læs mere

rokostiduser Sundhedsplejen

rokostiduser Sundhedsplejen F rokostiduser Sundhedsplejen Indhold Frokostfiduser 2 5 fingerreglen 3 Forslag til en varieret madpakke 4 Opskrifter 5 - Æggesalat 5 - Avocadomos 5 - Humus 6 - Tunsalat 6 - Minirugbrød 7 - Kogt torskerogn

Læs mere

1. Skyr m. friske eller frosne bær 3-5 spsk. skyr, 2 tsk. oil of life women, 1 spsk. afskallede hampefrø, 1 dl. friske eller frosne bær

1. Skyr m. friske eller frosne bær 3-5 spsk. skyr, 2 tsk. oil of life women, 1 spsk. afskallede hampefrø, 1 dl. friske eller frosne bær Køb økologisk og biodynamisk eller fra områder tæt på dig - så meget din pengepung tillader det. Køb mad som får din krop til at smile, og dine sanser til at frydes. 1. Skyr m. friske eller frosne bær

Læs mere

Nøglehulsretter. Frokostretter. Nøglehulsmærkede. Udviklet til REMA 1000 af Diætisterne på Frederiksberg

Nøglehulsretter. Frokostretter. Nøglehulsmærkede. Udviklet til REMA 1000 af Diætisterne på Frederiksberg 3 Nøglehulsretter Nøglehulsmærkede Frokostretter Udviklet til REMA 1000 af Diætisterne på Frederiksberg Amagermad med æggesalat Nøglehulsopskrift - 12. november 2014 Amagermad med æggesalat Det skal du

Læs mere

Mål og værdier for frugtordningen i Troldedynastiet.

Mål og værdier for frugtordningen i Troldedynastiet. Mål og værdier for frugtordningen i Troldedynastiet. Frugtordningen i Troldedynastiet er et mellemtid, der serveres hver dag mellem kl. 13:30 og kl. 14:00. De børn, der går hjem inden, får et stykke frugt

Læs mere

Spis frugt og grønt. hver dag og til alle måltider. Tips. Lav aftaler med dit barn

Spis frugt og grønt. hver dag og til alle måltider. Tips. Lav aftaler med dit barn Lav aftaler med dit barn Spis frugt og grønt Børn mellem 3-6 år skal spise 2 stykker frugt og 200 g grønsager om dagen hver dag og til alle måltider Børn mellem 1-3 år skal have frugt og grønt til alle

Læs mere

Vask svampene og del dem i kvarte. Rist svampene og fennikel af på en pande med lidt olie.

Vask svampene og del dem i kvarte. Rist svampene og fennikel af på en pande med lidt olie. Mandag Omelet med friske svampe, ost og fennikel 8 stk. æg 0,5 dl mælk 10 gram smør 100 gram reven parmesan eller cheddar ost 1 stk. fennikel, delt i halve og skåret super tyndt 200 gram svampe, som Karl

Læs mere

IndkØbslIste. Ugepakken inderholder kødet. UGe 40-41

IndkØbslIste. Ugepakken inderholder kødet. UGe 40-41 UGe 40-41 IndkØbslIste QR-koden for Ugepakken inderholder kødet 600 gr. friskhakket oksekød Hjemmelavet gullachsuppe 4 stk. skinkeschnitzler 1 stk. Lemvigsteak 600 gr. oksekød i tern Øvrige indkøb: 2 pk.

Læs mere

KRYDRET KØDSAUCE MED BÅNDPASTA

KRYDRET KØDSAUCE MED BÅNDPASTA 2 stilke bladselleri 2 fed hvidløg 2 gulerødder 1 renset rød chili 1 spsk. olivenolie 50 g bacon i små tern 600 g hakket oksekød, 1 ds. flåede hakkede tomater 2 dl bouillon 2 tsk. tørret oregano salt,

Læs mere

Husk mad- Gaby, Lærke og Simon, Agerbæk. Tammin, Ølgod. Børn i Varde Kommune giver tips til sund mad til lange dage. Louise, Varde

Husk mad- Gaby, Lærke og Simon, Agerbæk. Tammin, Ølgod. Børn i Varde Kommune giver tips til sund mad til lange dage. Louise, Varde Gaby, Lærke og Simon, Agerbæk Tammin, Ølgod Husk mad- Børn i Varde Kommune giver tips til sund mad til lange dage. Louise, Varde Har du en plan? Mandag: Rugbrød Tirsdag: Sandwich med tunsalat Onsdag: Rugbrød

Læs mere

Cajun buffet 28. oktober. - mad fra hjertet af det sydlige USA, Louisiana

Cajun buffet 28. oktober. - mad fra hjertet af det sydlige USA, Louisiana Cajun buffet - mad fra hjertet af det sydlige USA, Louisiana 2 spsk olie 2 spsk hvedemel ½ spsk cajun krydderi ½ stort løg, hakket 3 fed hvidløg 1 grøn peberfrugt, hakkede 1 ds hakkede tomater 1 sønderjysk

Læs mere

8 retter med Lene hansson - alle i en sund og en slank version Lene Hansson har lavet 8 opskrifter i to versioner - en sund og en slank

8 retter med Lene hansson - alle i en sund og en slank version Lene Hansson har lavet 8 opskrifter i to versioner - en sund og en slank 8 retter med Lene hansson - alle i en sund og en slank version Lene Hansson har lavet 8 opskrifter i to versioner - en sund og en slank Af Lene Hansson Foto: Andreas Beck og Camilla Rønde, oktober 2012

Læs mere

Appelsinmarineret andebryst

Appelsinmarineret andebryst Appelsinmarineret andebryst Ingredienser, 4 port. ca. 150 g gulerødder ca. 300 g rødbeder ca. 200 g løg ca. 600 g andebrystfileter (ca. 2 stk.) 10 stk. Hele nelliker salt og peber Marinade: ca. 150 g appelsinsaft

Læs mere

7 dage - 7 måltider. Af Lene Hansson. Opskrifter - indkøbsplan - hygge til weekenden. 7 dage - 7 måltider. Af Lene Hansson.

7 dage - 7 måltider. Af Lene Hansson. Opskrifter - indkøbsplan - hygge til weekenden. 7 dage - 7 måltider. Af Lene Hansson. Kostplan - uge 14 Foto: L&R Indkøb Dette skal du købe i denne uge (ingredienserne til weekendhygge ikke medtaget): Fokusgrønt Tomat Persille Løg Citron Øvrig frugt og grønt Rødløg Forårsløg Porrer Fennikel

Læs mere

Fuldkornsrisotto med asparges og spinat

Fuldkornsrisotto med asparges og spinat Fuldkornsrisotto med asparges og spinat 4 personer 300 g brune fuldkornsris 1 dl hvidvin 1 tsk. olie 1 løg 2 fed hvidløg 100 g ricotta 200 g spinat 200 g asparges 6 dl vand 1 grøntsagsbouillonterning Hak

Læs mere

Lav mad med Mille: Muffins med hvid chokolade & majs. Sådan gør du: Det skal du bruge: (ca. 9-10 muffins)

Lav mad med Mille: Muffins med hvid chokolade & majs. Sådan gør du: Det skal du bruge: (ca. 9-10 muffins) Muffins med hvid chokolade & majs (ca. 9-10 muffins) 75 g smør 75 g sukker 2 æg 1 dl yoghurt fx græsk yoghurt Revet appelsinskal fra 1 ubehandlet appelsin 180 g hvedemel 1½ tsk bagepulver 50 g hakket hvid

Læs mere

Bruschetta med tun. Bruschetta med friskost og grillet peberfrugt. Bruschetta med parmesan og purløg. 1 flutes (45 cm) Lidt olie til pensling

Bruschetta med tun. Bruschetta med friskost og grillet peberfrugt. Bruschetta med parmesan og purløg. 1 flutes (45 cm) Lidt olie til pensling Bruschetta med tun 1 flutes (45 cm) Lidt olie til pensling Tunsalat: 300 gr. tun i vand 1,5 dl. mayonnaise 2 dl. Finthakket bladselleri ½finthakket løg 4 spsk. Citronsaft Salt og frisk kværnet sort peber

Læs mere

DAGPLEJEN. Mad- og måltidspolitik for Dagplejen i Fredensborg Kommune

DAGPLEJEN. Mad- og måltidspolitik for Dagplejen i Fredensborg Kommune DAGPLEJEN Mad- og måltidspolitik for Dagplejen i Fredensborg Kommune Indledning Dagplejen har i overensstemmelse med kommunens mad og måltidspolitik samt oplysninger fra Fødevarestyrelsen udfærdiget denne

Læs mere

Oksekødsgryde. Det skal du bruge (4 pers.) Sådan gør du. Nøglehulsopskrift - 26 juni 2013

Oksekødsgryde. Det skal du bruge (4 pers.) Sådan gør du. Nøglehulsopskrift - 26 juni 2013 nøglehuls retter 1 Oksekødsgryde Nøglehulsopskrift - 26 juni 2013 Oksekødsgryde Det skal du bruge (4 pers.) 400 g SMAGFULD hakket oksekød 3-7% 1 spsk. olie 1 stort skrællet groft hakket løg (ca. 90 g)

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 11.100 kj/dag + råderum på 1200 kj/dag til tomme kalorier svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til ca.

Læs mere

FRISKE RÅVARER. Sensommerens. med kød på

FRISKE RÅVARER. Sensommerens. med kød på FRISKE RÅVARER Sensommerens med kød på 2 3 Koteletter i fad med friske urter 4 Koteletter og grønt: 4 svinekoteletter (ca. 5 600 g) 200 g champignon eller shiitake svampe 1 squash Sovs: 1 løg 1 fed hvidløg

Læs mere

Dette skal du have fast i dit køkken: Olivenolie Eddike (evt. æbleeddike men ikke nødvendigvis) Sukker Salt Peber Hvedemel Dijonsennep Soya

Dette skal du have fast i dit køkken: Olivenolie Eddike (evt. æbleeddike men ikke nødvendigvis) Sukker Salt Peber Hvedemel Dijonsennep Soya Dette skal du have fast i dit køkken: Olivenolie Eddike (evt. æbleeddike men ikke nødvendigvis) Sukker Salt Peber Hvedemel Dijonsennep Soya KYLLING PIE MED GRØN SALAT 1 hel kylling 3 løg 1½ dl hvedemel

Læs mere

Godt humør, færre forkølelser og influenza

Godt humør, færre forkølelser og influenza Smækre lækre retter og gode råd. Sund mad, vand og motion er opskriften på Godt humør, færre forkølelser og influenza 2 Sådan er DET bare Indhold: Smækker lækker morgenmad.side 3 Kyllingewok...Side 5 Tuna

Læs mere

Praktisk madlavning 2. Vægtstopsgruppen

Praktisk madlavning 2. Vægtstopsgruppen Praktisk madlavning 2 Vægtstopsgruppen Syddjurs kommune 2010/2011 Af Jette Jensen Program for 2. gang praktisk madlavning Hvordan går det med vægtstopprojektet? Fortæl om Jeres succeser Hvad gør I, når

Læs mere

GRÆSKE OVNSTEGTE FRIKADELLER I TOMATSOVS

GRÆSKE OVNSTEGTE FRIKADELLER I TOMATSOVS 600 g hakket oksekød 1 hakket løg 2 fed hvidløg, finthakket 1 bdt. persille 1 æg GRÆSKE OVNSTEGTE FRIKADELLER I TOMATSOVS Tomatsovs: 2 ds. flåede hakkede tomater 1 løg 1 fed knust hvidløg 1 dl tomatpuré

Læs mere

Mandag; Fuldkorns spaghetti Carbonara og salat med ærter

Mandag; Fuldkorns spaghetti Carbonara og salat med ærter Mandag; Fuldkorns spaghetti Carbonara og salat med ærter Carbonara - Det skal du bruge: 1 ps fuldkornsspaghetti ca. 500 gram, koges 1 minut mindre end angivet på pakke 5 skiver bacon 2 stk. nye små gulerødder,

Læs mere

Minipizza (6 stk) Tid: 1 time (inkl. hævetid) Det skal du bruge:

Minipizza (6 stk) Tid: 1 time (inkl. hævetid) Det skal du bruge: Noget med brød Minipizza (6 stk) Tid: 1 time (inkl. hævetid) 4 dl mini- eller skummetmælk 50 gram gær 200gram hvedemel/durummel 450gram fuldkornshvedemel 2 tsk. salt 2 spsk. olivenolie Fyld: 6 spsk. tomatsovs

Læs mere

FROKOSTFORSLAG fase 2

FROKOSTFORSLAG fase 2 FROKOSTFORSLAG fase 2 Du skal spise mad i starten af dagen og nedsætte indtagelsen i slutningen af dagen. De fleste har opbygget vaner der er modsat; man springer morgenmaden over eller spiser meget lidt

Læs mere

KARTOFFELFRIKADELLER (DET SUNDE FIBREKØKKEN)

KARTOFFELFRIKADELLER (DET SUNDE FIBREKØKKEN) VEGETAR RETTER (OPSKRIFTERNE ER TIL 4 PORTIONER) KARTOFFELFRIKADELLER VARM CHAMPIGNON PATE' SELLERIPOSTEJ GULERODSPOSTEJ GRØNSAGSTERRIN STEGT RØDBEDEFARS GRØNSAGSFRIKADELLER MED RÅ GRØNSAGER GRØNSAGSFRIKADELLER

Læs mere

1 pakke fuldkornsknækbrød (til alle 4 uger) 1 pakke rugbrød (til uge 1)

1 pakke fuldkornsknækbrød (til alle 4 uger) 1 pakke rugbrød (til uge 1) Indkøbslister til VBK 2.0 Vi har lavet indkøbslister til fase 1, hvor vi anbefaler, at du køber ind hver lørdag og tirsdag. Nogle af varerne vil du kunne bruge hele ugen, fx en pakke fuldkornsrugbrød,

Læs mere

Gulerodssuppe med linser

Gulerodssuppe med linser nøglehuls retter 2 Gulerodssuppe med linser Nøglehulsopskrift - 26 juni 2013 Gulerodssuppe med linser Det skal du bruge (4 pers.) 750 g skrællede kartofler 3 store skrællede gulerødder (ca. 255 g) 2 store

Læs mere

I julen er der mange muligheder for at spise fuldkorn både til julefrokosten, og når sneen daler ned fra himlen, og vi skal julehygge inde i varmen.

I julen er der mange muligheder for at spise fuldkorn både til julefrokosten, og når sneen daler ned fra himlen, og vi skal julehygge inde i varmen. PRESSEMEDDELELSE 10. DECEMBER 2013 side 1/5 Jul med fuldkorn Vinterkulden og julestemningen har sænket sig over Danmark. Julen er hyggens og festernes tid, så Fuldkornspartnerskabet giver dig tre nye lækre

Læs mere

Praktisk madlavning. Vægtstopsgruppen

Praktisk madlavning. Vægtstopsgruppen Praktisk madlavning Vægtstopsgruppen Syddjurs kommune 2010 Af Jette Jensen Program for 1. gang praktisk madlavning Kostændringer og ernæringsforbedringer Gennemgang af menu Opdeling af grupper Praktisk

Læs mere

1. Hirsegrød med ingefær og granatæble 1 del hirseflager, frisk ingefær, 1 håndfuld granatæble.

1. Hirsegrød med ingefær og granatæble 1 del hirseflager, frisk ingefær, 1 håndfuld granatæble. Køb økologisk og biodynamisk eller fra områder tæt på dig - så meget som din pengepung tillader det. Køb mad som får din krop til at smile, og dine sanser til at frydes. 1. Hirsegrød med ingefær og granatæble

Læs mere

Morgenmad og mellemmåltid

Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad Vælg mellem Skyr med æblemost kanel og nødder Skyr med ingefær og rugbrød Ristet rugbrød med ost og et blødkogt æg Æggepandekage med skinke og ost Knækbrød med ost Spinat

Læs mere

Sildesalat med karry. Fyldte æg. Ingredienser til 4 personer:

Sildesalat med karry. Fyldte æg. Ingredienser til 4 personer: Sildesalat med karry Ingredienser til 4 personer: 200 g marinerede sildefileter 3 spsk. cremefraiche 18 % 1 dl yoghurt naturel max. 3,5 % 2 tsk. karry friskkværnet peber 1 stort æble, fx Cox Orange 1 rødløg

Læs mere

Kære Spejdere. Kogebogen er lavet således, at der er to forslag til hver kødtype (hakket kød, kylling osv.).

Kære Spejdere. Kogebogen er lavet således, at der er to forslag til hver kødtype (hakket kød, kylling osv.). KOGEBOG Kære Spejdere I sidder nu med Proviantudvalgets forslag til retter til aftensmåltidet, der kan laves ud fra de ingredienser, I kan hente i jeres proviantudlevering. Der kan selvfølgelig laves 10.000

Læs mere

Scandic klimamenu. Et samarbejde mellem Scandic og Københavns Kommune

Scandic klimamenu. Et samarbejde mellem Scandic og Københavns Kommune Scandic klimamenu Et samarbejde mellem Scandic og Københavns Kommune Du kan gøre en forskel Dit forbrug af mad og drikkevarer påvirker i høj grad klimaet. Ca. 30% af al CO2-udledning kommer fra verdens

Læs mere

Knasende sund Pizza. Forvarm ovnen til 220 grader C.

Knasende sund Pizza. Forvarm ovnen til 220 grader C. Sunde Opskrifter Knasende sund Pizza 2 dl Hvedemel 3 dl Fuldkornsmel 25 g Gær 1 spsk Olivenolie 2 dl Lunkent vand 1 2 tsk Sukker 1 tsk Salt Forvarm ovnen til 220 grader C. Opløs gæren i det lunkne vand,

Læs mere

FØDSELSDAG MED ØKOBANDEN

FØDSELSDAG MED ØKOBANDEN FØDSELSDAG MED ØKOBANDEN Her kan du få en masse gode ideer af Økobanden til hvordan du kan gøre din fødselsdag sund, sjov og økologisk. BEMÆRK: Fødselsdagsopskrifterne er til 10 børn. MENU 1 Æbleorm af

Læs mere

Sundhed er for alle Opskrifter. Maj Sundhed Idræt og Kultur

Sundhed er for alle Opskrifter. Maj Sundhed Idræt og Kultur Sundhed er for alle Opskrifter Maj 2015 Sundhed Idræt og Kultur Forord Denne kogebog er udarbejdet efter afholdelse af et sundhedsfremmende kursus Sundhed er for alle målrettet borgere med medfødt hjerneskade/

Læs mere