Deres Kongelige Høihed Naadigste Arveprinz og Herre!
|
|
- Sten Larsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Deres Kongelige Høihed Naadigste Arveprinz og Herre! Iblandt saa mange Undersaattere; som dagligen ofre Gud deres Bønner for Deres Kongelige Høiheds Beskiermelse og Lyksaligheder fordrister jeg mig herved mig herved at overlevere dette mit Arbeide I Deres Kongelige Høiheds Hænder, med underdanigst Bøn at samme i Naade maae antages!
2 Hvem kunde have større Ret til dette mit Skrifts Tilegnelse end saa stor en Prinz der med Retfærdighed, Viisdom og saa megen mild Naade fremfører og beskytter Rigets Tarv og Folkets sande Velstand for Thronen? Og som denne min chrorographiske Beskrivelse over Kongeriget Danmark indeholder en nøiagtig Geographie eller. Jordbeskrivelse af alle de danske Provinzer som Kongeriget Danmark bestaaer af; saa forhaaber jeg underdanigst Fædrelandets. Beskaffenhed vilde blive Deres Kongelige Høihed, den allerbehageligste Kundskab. Dersom dette mit Værk og chrorographiske Skrift over Kongeriget Danmark maatte finde Deres Kongelige
3 Høiheds naadigste Bifald saa blev et allene hver Dag og Time, som jeg saa møisommelig derpaa haver arbeidet, mig fuldkommen forsødet men jeg endog om mine Pligter forsikret til mine Medborgeres Oplysning om Fædrenelandets Tilstand at Have udrettet det som en stor og elsket Konges Søn ved Sit naadigste Øiekast har stadfæstet Naadigste Prinz! Hver Stand og hver Mand i Landet velsigner Dem! Guds Øie vaage over Deres Kongelige Høihed! Guds Almagt opholde Dem! Guds Haand ledsage Dem! Guds Visdom og Naade spare og forlænge Deres Kongelige Høiheds Dage langt over Deres Forfædres!
4 Alt Folket ønsker det; og i Særdeleshed med Hiertets 0prigtighed bedes det af mig, som med allerdybeste Æresfrygt er Deres Kongelige Høiheds Naadigste Arveprinzes og Herres underdanigste tro Tiener, Allersløv Præstegaard, den 29. Jan N. Jonge.
5 F05 At en god Jordbeskrivelse vist henhører iblandt de nyttigste og nødvendigste Bøger; derom kan intet fornuftigt Menneske tvivle. Thi en velforfattet Jordbeskrivelse lærer os, i Henseende til vor Religion og fornuftige Gudsdyrkelse, i Almindelighed at kiende den almægtige og tilbedelsesværdige Skaberes guddommelige Almagt og Forsyn, i at opholde alle Ting ved sit Ords Kraft. Vi maae vende os, hvorhen vi vil; saa kan vi merke tydelige Spor og Kiendetegn paa Guds Almagt, Viisdom, Godhed og guddommelige Forsyn. Gud har skabt Jorden, og Alt hvad der er i den; han har tillige efter sin uendelige Viisdoms Hensigt ikke ladet Jorden være blot og bar, men Han har opfyldt den med levende og livløse Skabninger, af hvilke een Skabning stedse overgaaer den anden, men alle i Almindelighed ere forunderlige og herlige.
6 F06 Vi finde overalt Almagtens beundringsværdige Gierninger, dannede ved Naturen eller Konsten, eller ved Begge tillige; men en almægtig Gud er dog Stifter for dem Begge. Naturens Skiønhed, Yndighed, Pragt og Rigdom priser sin almægtige Skaberes og Opholderes guddommelige Kraft; og Menneskers Konst er Almagtens guddommelige Gave. Den naturlige Beskaffenhed i Jordens Dele og Egne er ingensteds lige eens, men meget forskiellig; thi de have forskiellig Luft, Gevexter, Frugter Vahre og Dyr. Alle disse Ting ere skabte for Menneskenes Skyld, hvilke efter Guds viise Anordning have Alle en Stammefader, hvis talrige Afkom har udbredet sig over den ganske Jorderiges Kreds. Ved Guds viise Regiering er den ganske bekiendte Verden, uagtet mange Rigers, Landes og Provinzers store Afstand og Fraliggenhed fra hverandre kommen i Handel og Forbindelse med Hinanden. Det ene Folk er ved, saadan Leilighed blevet det andet Folk behielpeligt til Guds og Saligheds Kundskabs Udbredelse, til Videnskabers og Konsters Lærdom, og, til sammes større Fremvext og Udbredelse. Det ene Lands Overflødighed erstatter det andet Lands Mangel, da den ikke er et eeneste Land, som har saa rigeligt alt hvad som til Nødtørft, Beqvemmelighed og Fornøielse er nødigt og nyttigt saa. at det kan ganske undvære det andet Lands Vahre og Produkter; derimod kan det ene Land have god Fordeel, af det andet, ved at. benytte sig rettelig af sin Overflødighed, da derved det andet Lands Mangel afhielpes.
7 F07 Betragte vi de beboede Lande; hvad for mægtige og florissante Handelsstæder ypperlige Fæstninger; prægtige Slotte og Bygninger, yndige. Hauger m.m. forefinde ikke de menneskelige Øine at beskue? Hvor maae man da ikke falde i største Forundring over den Forstand, den Kraft den Velsignelse, som Gud har givet og tildeelt Menneskene, til at anlegge og opføre slige Ting? Hvor saa store eller smaa florissante Handelsstæder vare der vel for tusinde Aar siden, enten Danmark eller i andre Riger? Vi ville ikke engang gaae saa langt tilbage i Tiden, men blive ved de nyere Tider. Man veed, at for 500 Aar, for 300, ja endnu for langt mindre Tidsrumsiden, var hist en flad Strandgrund, som nu er indpælet for Søen, og opfyldt; der en sumpig Grund og utilgiengelig Morads; der en Udørk og nogle Miles ubeboet Hedeegn; der en tom og øde Plads; hvor man nu seer en med prægtige Bygninger prunkende Stad; nu et skiønt kongeligt Slot; nu en skiøn Fæstning at staae anlagt og opført; nu en beboet ja Veldyrket Egn af Kolonister med smukke opbygte Gaarde. Paa saadan Maade er. Naturen, bleven af Konsten, saa og ved en. utrættet og tillige kostbar anvendt Flid, saaledes overvunden og undertvungen, at. slig Forandring er nu et Underværk i forstandige og konsterfarne Menneskers Øine. Hvorledes maae vi. nu vel ansee disse store Værker? Skal. man kun ansee dem for blotte Virkninger af. Menneskers Hænder? O nei! ingenlunde. De have kun laant deres Hænder dertil, ved hvis
8 F08 Hielp den store Gud, der har udrustet Menneskene med Viisdom, Klogskab/Forstand og Styrke, har virket og frembragt disse Underværker. Dersom Gud ei havde vildet, at slige Forandringer, slige prægtige Bygninger og Underværker skulde skee og blive til; hvor let havde han da ikke kundet giøre alle menneskelige Bestræbelser forgieves? Ja hvor ofte er saadant ikke skeet? De ældgamle, mellemste og nyere Tiders Historie kan lære os det, at saa mange hundrede Stæder ere nu ødelagte og ganske undergaaede, som i fordum Tid vare til i stor Flor. Slige anskikkede fornuftige og flittige Betragtninger over Verden, bidrager til at opvække hos os høie Tanker om den store Gud; saa at vi maae tilstaae og sige: Herrens Almagtshaand giør det altsammen. Nytten af en god Jordbeskrivelse strækker sig endnu videre. I Almindelighed er det behageligt, nyttigt og nødvendigt, at vi lære at kiende den Verden, hvori vi leve. Hvor skammeligt og tillige ubehageligt er det ikke i mange Tilfælde, naar man læser de offentlige Tidender og Historiebøger, eller og i daglig Omgang hører tale om Krige, Land-, og Søereiser, merkværdige Begivenheder og slige Ting, og man derhos ikke veed, hvor de Lande og Stæder ligge, der tales om, samt hvorledes de grændse til hverandre? Det er da umueligt, at vi kan giøre os et rigtigt og nyttigt Begreb om disse Ting. Hvor skammeligt er det ikke, naar mange Mennesker, endog Studerende, ikke engang kiende deres eget Fædreneland, og ei veed, i hvilken Provinz en og anden Kiøbstæd, som man. taler om, ligger i Danmarks Rige, Hvis indfødte Landsbørn de selv ere?
9 F09 En Jordbeskrivelse er nyttig for alle Mennesker, og ganske uundværlig for Mange. En Regent maae jo nødvendig kiende sine egne og fremmede Lande, men især de paagrændsende; og jo bedre han kiender dem, jo fordeelagtigere er det for ham. Ingen kan være en ret Statsmand, uden at vide Jordbeskrivelsen. Hvorledes skal En lære at kiende sin Landsherres tilhørende Landes Styrke og Svaghed, samt de andre Landes Beskaffenhed, med hvilke hans Herres Lande staae i Forbindelse, naar han ingen geographiskpolitiske Bøger har læst? Disse henhøre altsaa blandt de nødvendigste Bøger i hans Bibliothek. En Theolog kan hverken selv ret forstaae den hellige Skrift, eller forklare den tilbørlig, ei heller kan han ret kiende Gud og hans. store Gierninger, endnu mindre giøre dem bekiendte for Andre, naar han er uerfaren i Jordbeskrivelsen. En Naturkyndig kan med overmaade stor Nytte have Jordbeskrivelsen til Øiemærke i sit Fag. En Kiøbmænd, hvis Handling udstrækker sig i mange Grene baade nær ved og langt borte, kan umuelig undvære Jordbeskrivelsens ypperlige Videnskab. Ja hvilken stor og ugemeen Nytte har ikke en Reisende af en god Jordbeskrivelse? Den underretter ham om ethvert Lands og Stæds Merkværdigheder, og viser ham, hvad han har, hvor han kommer tilreisende, af Seeværdigheder at tage i Øiesyn, og at undersøge til sin Fornøielse. Ligeledes tiener Jordbeskrivelsen alle øvrige Mennesker, af hvad Stand de endog ere, til en nyttig Fornøielse og behagelig Tidsfordriv at læse, lære og vide. For det ærede og veldømmende danske Publikums Øine har jeg her den Ære at fremlegge denne min chorographiske Beskrivelse
10 F10 over Kongeriget Danmark. Det skal inderlig glæde mig, om al den Tid og de mange Timer, som jeg saa møisommelig Har anvendt paa dette Skrift, maatte forsødes. mig, ved at erfare, at denne chorographiske Beskrivelse, i Henseende til den af mig intendeerte Brugbarhed og Nytte for alle Stænder i Danmark, maae finde et almindeligt Bifald hos alle dem, som ønske at være veloplyste om det Rige og Land, hvori Guds Forsyn har giort dem til Landets egne indfødte Børn og Borgere. Vel har jeg lagt til Grund Landmaalingens Forretning i Danmark udi Aaret 1686; men da mange Landsbyer og enkelte Gaarde siden den Tid ere nedlagte, og altsaa ei mere til, eftersom de ere omskiftede til oprettede Herregaarde, og disse Byers og Gaardes Markjorder henlagte til sammes Hovmarker: saa ere Navnene af, Eierne forandrede; ligeledes finder man, at mange Kirker, som i Landmaalingens Forretningstid vare separerede, ere nu annekterede, og atter andre i den Tid annekterede, som nu ere separerede, og have hver sin Sognepræst. Nogle faa nye Kirker ere ogsaa efter den Tid opbygte. Udi de nyere Tider ere paa de forhen indrettede kongelige Rytterdistrikter foretagne nogle Forandringer ved de kongelige Domainers eller forbeholdne Godsers Bortsælgelse til partikulier Eiendom, og deres nye oprettede Inddeling. Af disse anførte Aarsager har jeg ved en vidtløftig og for mig selv særdeles bekostelig Brevkorrespondence maattet stræbe at samle mig en nøiagtigere og paalideligere Efterretning om Fædrenelandes chorographiske Kundskab, til det danske publikums Nytte og Behag.
11 F11 I Henseende til Hertugdømmet Slesvig har jeg giort dets chorographiske Beskrivelse ligesaa fuldstændig, som de øvrige danske Provinzers; eftersom vi om Hertugdømmet Slesvig, som et væsentligt Stykke af Danmarks Rige, ikke har havt hidindtil nogen udførlig. Beskrivelse paa dansk; ei heller strækker den Pontoppidanske Atlas sig endnu saavidt. Det være langt fra, at jeg skulde være saa forfængelig at tænke, at denne min chorographiske Beskrivelse over Danmarks Rige skulde være aldeles uden al Mangel og, Feil, i hvor megen Akkuratesse jeg end efter al menneskelig Muelighed stedse. har brugt og bestandig anvendt derpaa; thi det er mueligt for den beste og akkurateste Forfatter at feile. Efter de indhentede og mig tilsendte paalidelige Efterretninger har jeg maattet efter det gamle Ord Jurare in verba Autoris. Under Skriftets værende Tryk ere, især i Rigets Hoved- og kongelige Residensstad Kiøbenhavn forfaldne nogle. Forandringer, hvilke den høitærede Læser vilde selv behage at forandre, nemlig: Pag. 49 (No. 9) Søeqvæsthuset, hvis. indvendige Forfatning ved Aarets Udgang 1776 er derfra forflyttet, og nu anlagt paa Kristianshavn i den forhenværende Opforstringshuusbygning, da Søeqvæsthusets forrige Bygning er nu bestemmet til andet Brug. - Dernæst paa samme Pagina (No. 13) Kristians Pleiehuus, og Pag. 50 (No. 15) det almindelige Hospital. Begge disse Stiftelser ere Aar 1776 efter kongelig allernaadigst Befaling forflyttede til de forhenværende Kaserners Bygning. Og da disse tvende bemeldte Stiftelser havde,
12 F12 hvor de vare før, hver sin Kirke og sin egen Præst; saa have nu fælles een Kirke i denne Bygning. Udi denne Kirke holdes efter kongelig Befaling Gudstieneste baade for det almindelige Hospitals og Kristianspleiehuses Meenigheder vexelviis, saa at den ene Præst prædiker om For- og den Anden om Eftermiddagen. Dette tog sin Begyndelse den første Søndag i Advent Aar Ligeledes Pag. 119 om Kiøge er at tilføre, at den i samme Kiøbstæd værende latinske Skole er Aar 1776 ophævet, Skolebygningen nedbrudt, og Skolens Beneficia andensteds henlagte. Til Slutning. vil jeg inderlig ønske og bede, at Danmarks Rige blandt alle europæiske Riger maae være et Land, som Herren vor Gud haver nøie Agt paa, og som Herrens vor Guds Øine stedse see paa fra Aarets Begyndelse indtil Aarets Ende! *) *) 5. Moseb. 11, 12 Allersløvpræstegaard Den 29. Januarii 1777 N. Jonge. Kilde: Nicolay Jonge, Kongeriget Danmarks chrorografiske Beskrivelse. Kiøbenhavn 1777 Johan Rudolph Thieles Bogtrykkerie og paa hans Forlag, boende i store Helliggieststrædet No. 150 Indledninger, Forreste 12 ikke nummerede sider.
26. Om Stedets Skyld og Skatte- Inddeling.
26. Om Stedets Skyld og Skatte- Inddeling. Det hele Sogne Kald er efter Matrikelen inddeelt i 6 Qvarterer eller Fierdinger, som ere Øvreog Nedre Sandenfierding, Sembsfierding, Milesvig, Hedenstad og Fiskum-Fierdinger.
Læs mereOnsdagen April 22, Joh V
5275 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs
Læs mereChristi Himmelfartsdag 1846
5281 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs
Læs mereTrinitatis-Søndag 1846
5286 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs
Læs mereFr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m.
10. December 1828. Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. Cancell. p. 216. C.T. p. 969). Gr. Kongen har bragt i
Læs mereOnsdagen 7de Octbr 1846
5309 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46 udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond (2010).
Læs mereOnsdag 2den septbr 1846
5303 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46 udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond (2010).
Læs mereOm Kongeriget Danmark 781
Om Kongeriget Danmark 781 Foregående Dronningborg Amt VIII. Mariageramt. Mariageramt eller Mariagerklostersamt grændser mod Norden til Mariagerfiord og Aalborghuusamt; most Østen til Dronningborgamt; mod
Læs mere4de Søndag efter Trinitatis 1846
5292 Fjerde Søndag efter Trinitatis 1846 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne
Læs mere*) Fortegnelse over Folkemængden i Eger Sogne-Kald 1769. Summa paa alle Summa i Hoved- paa alle i Alle ugifte Sognet. Annexet
25. Om Folkemængden, samt Sygdommene og Sundheds Anstalter. Efter den Fortegnelse som 1769 her og andere Steder i Riget, efter høi Kongelig Ordre blev forfattet, befandtes Folkemængden over dette hele
Læs mere2den Advents-Søndag 1846
5319 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1846-47, fasc. 37, udgivet februar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond
Læs mere3die Helligtrekonger-Søndag 1846
5253 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs
Læs mereter sin Art forsøger at springe over Vandfaldet, falder den saa meget lettere i Kisten, som den der er hældende og har et lavere Bret liggende
20. Om Fiskerierne. Jeg maae her begynde fra Laxe-Fiskeriet, hvoraf Eger især er berømt, og som den fornemmelig har den store Elv at takke for, som flyder derigiennem ned til Drammen. Dette Fiskerie har
Læs mereI J. N. 2den Helligtrekonger-Søndag 1846
5252 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs
Læs mere5te Trinitatis-Søndag 1846
5293 Femte Trinitatis-Søndag 1846 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne
Læs mere5291 Onsdagen 1ste Juli 1846 1846
5291 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond (2010).
Læs mere9de Søndag efter Trinitatis 1846
5299 Niende Søndag efter Trinitatis 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne
Læs mere850 Sønderjylland eller
850 Sønderjylland eller Foregående Haderslev Amt. II. Om Staden Apenrade, Apenrade- og Lygomklosteramter. I. Om Staden Apenrade. Den Stad Apenrade, som ogsaa kaldes Aabenraae, er en af de beste og nærsomste
Læs mere15de Trinitatis-Søndag 1846
5306 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond
Læs mereLAURITS CHRISTIAN APPELS
VED BOGHANDLER, CAND. PHIL. LAURITS CHRISTIAN APPELS JORDEFÆRD DEN 19DE SEPTEMBER 1 8 9 3. AF J. C. HOLCK, SOGNEPRÆST TIL VOR FRELSERS KIRKE. TBYKT SOM MANUSKRIPT. Trykt hos J. D. Qvist & Komp. (A. Larsen).
Læs mereSammenligning af drivkræfter
1826 Sammenligning af drivkræfter Ole Jeppesen VUCFYN Odense, 2013 J.C. Drewsen, Johan Christian Drewsen, 23.12.1777-25.8.1851, dansk fabrikant, landøkonom og politiker. Drewsen var søn af papirfabrikant
Læs mere4de Søndag efter Paaske 1846
5279 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs
Læs mere2den Juledag den Juledag den Juledag 1846
5323 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1846-47, fasc. 37, udgivet februar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond
Læs mereChr. M. Rottbølls prædiken til Trinitatis søndag 1769
Chr. M. Rottbølls prædiken til Trinitatis søndag 1769 I bogen, der findes i Trinitatis Kirkes arkiv: Fortsatte Udtog af de Søn og Fest-Dags-Prædikener som i Trinitatis Kirke udi Kiøbenhavn til Høimesse
Læs mereNavn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad
Ark No 24/1876 Med Hensyn til at Skovfoged Smith til 1ste April d.a. skal fraflytte den ham hidtil overladte Tjenstebolig i Sønderskov, for at denne Bolig med tilliggende kan anvendes til Skole, blev det
Læs mere6te Søndag efter Trinitatis 1846
5294 Sjette Søndag efter Trinitatis 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne
Læs mereK o n g e l i g t a a b e n t B r e v,
K o n g e l i g t a a b e n t B r e v, a n g a a e n d e d e n f r e m t i d i g e B e t e m m e l e a f D a n n e b r o g s m æ n d e n e s H æ d e r s t e g n. U d t æ d t d e n 2 8 d e J a n u a r ii
Læs mereDET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY
Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and
Læs mereMidfaste-Søndag 1846
5265 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs
Læs mereOm Kongeriget Danmark 279. II. Rugaards-Amt.
Om Kongeriget Danmark 279 Foregående Odense amt. II. Rugaards-Amt. Rugaards-Amt grændser mod Norden til Beltet; mod Vesten til Vends-Herred og Baag-Herred; men mod Sønden og Østen indsluttes det af Odense-Amt.
Læs mereSancthansnatten. TarkUiB NT872r (rollehefte, Berg)
TarkUiB NT872r (rollehefte, ) Sancthansnatten TarkUiB NT872r (rollehefte, ) 1852 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Hilde Bøe, Karl Johan Sæth 1 TarkUiB NT872r (rollehefte,
Læs mereTab.21. Fig.46. Tab.22. Fig.47.
Thomas Bugge "De første grunde til den rene eller abstrakte mathematik. Tredje og sidste Deel. Den oekonomiske og den militaire Landmaaling". Kiøbenhavn 1814. 61 Tab.21. Fig.37. Paa en afstukken Linie
Læs mere5te Søndag efter Paaske 1846
5280 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs
Læs mere4de Advents-Søndag 1846
5321 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1846-47, fasc. 37, udgivet februar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond
Læs mereSøndag Sexagesima 1846
5256 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs
Læs mere3die Faste-Onsdag 1846
5264 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs
Læs mere2den Søndag efter Trinitatis 1846
5289 Anden Søndag efter Trinitatis 1846 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne
Læs mereOm Kongeriget Danmark 103. V. Jægerspriis-Amt.
Om Kongeriget Danmark 103 Foregående Hirschholm Amt V. Jægerspriis-Amt. Jægerspriis-Amt er ikkuns lidet, thi det bestaaer kun, af eet eneste Herred, som er Horns-Herred. Dette Amt er en Peninsel, eller
Læs mereDET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY
Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright
Læs mere180 Om Kongeriget Danmark. XIV. Draxholms-Amt. Foregående Kallundborgs Amt.
180 Om Kongeriget Danmark Foregående Kallundborgs Amt. XIV. Draxholms-Amt. Draxholms-Amt, som er samlet med 3 andre Amter under een Amtmand, (see Pag. 161), er kun et lidet, men særdeles frugtbart og vel
Læs mereArk No 6/1874 Vejle den 19 Oktbr 1874. Da jeg er forhindret fra i morgen at være tilstede i Byraadets Møde, men jeg dog kunde ønske, at min Mening om et nyt Apotheks Anlæg heri Byen, hvorom der formentligen
Læs mere1. Udskrift af Kiøbenhavns Politie-Protocol. Tirsdagen den 26 October 1790
Kapitel 3 Opgave A Materiale omkring P. A. Heibergs Indtogsvise (1790) Indtogsvisen (1790) blev sunget ved et lukket selskab på Skydebanen i København. Uden Heibergs vidende blev teksten efterfølgende
Læs mereMenn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.
Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må
Læs mereAlmindelig Bededag 1846
5278 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs
Læs mereFru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Finn)
Fru Inger til Østeraad 1854 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Ingrid Falkenberg, Bjørg Harvey, Stine Brenna Taugbøl 1 Finn Fru Ingers Huuskarl i «Fru Inger til Østeraad;»
Læs mereArk No 8/1875. Til Veile Byraad. Jeg tillader mig ærbødigst at andrage det ærede Byraad om at maatte tilstaaes den ledige Post som Fattiginspektør
Veile Byraad. Jeg tillader mig ærbødigst at andrage det ærede Byraad om at maatte tilstaaes den ledige Post som Fattiginspektør og Øeconom ved Veile Fattiggaard. Veile den 2 Mai 1875. ærbødigst L.M.Drohse
Læs mereFortale til Jammers Minde (1674) Fortalen til mine Børn. Hierte, kiære Børn!
Fortale til Jammers Minde (1674) Fortalen til mine Børn Hierte, kiære Børn! Billigen kan jeg med Job sige: Dersom man min Jammer veie kunde og mine Lidelser tilsammen i en Vægt-Skaal lægge, da skulde de
Læs mereReglem. f. Giordemodervæsenets Indretning og Bestyrelse i begge Riger, Kiøbenhavn undtagen.
21 November 1810. Reglem. f. Giordemodervæsenets Indretning og Bestyrelse i begge Riger, Kiøbenhavn undtagen. Cancel. p. 302. (Pl. 27 April 1832 og Lov 8 Marts 1856 om Giordemødres Lønning. Se iøvrigt
Læs mere7de Søndag efter Trinitatis 1846
5295 Syvende Søndag efter Trinitatis 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne
Læs mereArk No 17/1873 Veile. udlaant Justitsraad Schiødt 22/ Indenrigsministeriet har under 26de d.m. tilskrevet Amtet saaledes.
Ark No 17/1873 Veile Amthuus d 30/4 73. Nrv. Indstr. og 2 Planer udlaant Justitsraad Schiødt 22/10 19 Indenrigsministeriet har under 26de d.m. tilskrevet Amtet saaledes. I det med Amtets paategnede Erklæring
Læs mere17de Trinitatis Søndag 1846
5308 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond
Læs mereFru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Jens Bjelke)
Fru Inger til Østeraad 1854 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Ingrid Falkenberg, Bjørg Harvey, Stine Brenna Taugbøl 1 Jens Bjelke, svensk Befalingsmand i «Fru Inger
Læs mereStoormægtigste Monarch. Allernaadigste Arve Konge og Herre!
Stoormægtigste Monarch Allernaadigste Arve Konge og Herre! Deris Kongelig Majestet har det allernaadigst behaget udi sit til os af 28. December 1731 ergangne Rescript, at anordne det Effterschrefne til
Læs mereMinisterium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte
Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte blive forelagt Lovgivningsmagten, da grundigt at tage Hensyn til, at en saadan Bane formentlig er aldeles unødvendig, da de Egne,
Læs mereArk No 39/1887. Til Byraadet i Vejle.
Til Byraadet i Vejle. I Anledning af Avertissementet om de 2 ledige Fripladser ved Vejle Latin- og Realskole er der indkommet 7 Ansøgninger nemlig fra (24,85) Peter Bertelsen Søn af Værtshusholderinde
Læs mereKorrespondance om betaling for vedligeholdelse og køb af en vager på Skellerev
Korrespondance om betaling for vedligeholdelse og køb af en vager på Skellerev København den 10. juli 1855 I det tjenstlige Reglement for Femø Lodseri 5 findes opført iblandt at Prikker, som Lodseren selv
Læs mereArk No 68/1885. Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger.
Ark No 68/1885 Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger. Skoleudvalget tillader sig at indstille at de tildeles. 1 Skp. S. Hansens Søn - Lars Hansen
Læs mereAgronom Johnsens indberetning 1907
Forts. fra forr. no. Agronom Johnsens indberetning 1907 (Amtstingsforh. 1908.) Omtrent overalt merket man, at foring saavel som melking sjelden ud førtes til bestemte tider. Arbeidstiden i fjøset blev
Læs mereTiende Søndag efter Trinitatis
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereAf: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill
5. Saa min Hu mon stande Til en Ven, en kjæk, Som med mig vil blande Blod og ikke Blæk; Som ei troløs svigter, Høres Fjendeskraal; Trofast Broderforbund! Det er Danmarks Maal. 6. Kroner Lykken Enden, Har
Læs mereNiels Jensens dagbog ---
Niels Jensens dagbog Den 7de December 1863 melte jeg mig i Kiøbenhavn Natten mellem 13de og 14de klokken et Reiste vi fra Kjøbenhavn med Jernbanen. Klokken 7 Syv om Morgenen var vi Korsør der blev vi Indqvarteret
Læs mereREGLEMENT FOR KAPERFARTEN OG PRISERNES LOVLIGE PÅDØMMELSE
1 REGLEMENT FOR KAPERFARTEN OG PRISERNES LOVLIGE PÅDØMMELSE RENDSBORG DEN 14. SEPTEMBER 1807 Vi Christian den Syende, af Guds Naade Konge til Danmark og Norge, de Venders og Gothers, Hertug udi Slesvig,
Læs mereHistorien om en Moder. Af H.C. Andersen
Historien om en Moder Af H.C. Andersen Der sad en Moder hos sit lille Barn, hun var saa bedrøvet, saa bange for at det skulde døe. Det var saa blegt, de smaa Øine havde lukket sig, det trak saa sagte Veiret,
Læs mere23. Om Folkets Character og Tilstand.
23. Om Folkets Character og Tilstand. I Almindelighed gives paa Eger smukke og velvoxne Folk, der tillige i Henseende til Opførsel og Klædedragt kan lignes med gammeldags Borgere i smaa Kiøbstæder. Af
Læs mereTab.23. Fig.63 og Fig.64
Thomas Bugge "De første grunde til den rene eller abstrakte mathematik. Tredje og sidste Deel. Den oekonomiske og den militaire Landmaaling". Kiøbenhavn 1814.. Fig.63 og Fig.64 76 Naar der gives en ret
Læs mere15. januar 1776. Giøre alle vitterligt:
15. januar 1776. Indføds-Retten, hvorefter Adgang til Embeder i Hans Majestæts Riger og Lande forbeholdes alene de indfødte Undersaatter, og dem, som derved lige agtes (1). Publiceret den 29 Jan. 1776.
Læs mereI et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:
I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke
Læs mereWedellsborg Birkedommer Kopibog 1853-1854 fol. 23 b
Wedellsborg Birkedommer Kopibog 1853-1854 fol. 23 b 15. oktober 1853 Wedell Heinen i Middelfart fol. 24a I Middelfart skal boe en Tømmerkarl ved Navn Jørgen Madsen, der er gift med en Broderdatter af den
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra
Læs mere-147- Nils J. Chr. Vibe Stockfleth. Kilde: nb.no OCR-Lenvik Museum Kåre Rauø
-144- Lenvig. Den 4de Juli forlod jeg igjen Lyngen og gik i Maursund, 3 1/2 Mil fra Lyngen, ombord paa Dampskibet for at følge med samme til Talvig; da det kom tilbage fra Hammerfest, fulgte jeg med det
Læs mere11te Søndag efter Trinitatis 1846
5301 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond
Læs meregrænsen? Hvor går BAKKEHUSMUSEET hvorgaargraensen.dk FR 1 OM TRYKKEFRIHEDEN
FR 1 OM TRYKKEFRIHEDEN Ligesom det i Almindelighed er Kongens Ønske og Villie, at enhver af Undersaatterne skal nyde al den Frihed, som kan bestaa med Orden i Staten; saa ynder Han og især Trykkefriheden,
Læs merePrædiken til 5. S.e. Paaske
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereMarie Bebudelses-Dag 1846
5268 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs
Læs mereTroels-Lund. Christian d. 4 s Fødsel og dåb SFA-89 2013
Troels-Lund Christian d. 4 s Fødsel og dåb SFA-89 2013 CHRISTIAN DEN FJERDES FØDSEL OG DAÅB FØDSEL i FREDERIK den Anden 1 og Dronning Sophia havde allerede været gift i flere Aar, men endnu var deres Ægteskab
Læs merePrædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København
Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København Stine Munch Da vi præster for snart ret længe siden stillede os selv og hinanden den opgave at prædike over de taler som Søren Kierkegaard
Læs mereHøstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis
Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse
Læs mereFrihedsbrevet Introduktion. Anordningen. Om jøderne og den danske lovgivning ( 1-8)
Frihedsbrevet 1814 Introduktion Indtil begyndelsen af 1800-tallet var jøder i Danmark ikke ligestillede borgere. På mange måder levede de som en stat i staten. Fra 1813-1814 udbrød der en stor litterær
Læs mere22. Om Handelen, Priserne og Arbeidslønnen
22. Om Handelen, Priserne og Arbeidslønnen De mange og meget adskillige Næringsveie, jeg nu har talet om, maae nødvendig give Handelen en stærk Rørelse, og da Bord-og Bielke-Lasten er den fornemste Green
Læs mereOm Kongeriget Danmark 173
Om Kongeriget Danmark 173 Foregående Holbæks Amt XIII. Kallundborgs-Amt. Kallundborg-Amt er (som allerede forhen er meldt Pag. 161) samlet med tre andre Amter under een Amtmand. Dette Amt er 3 1/2 Miil
Læs merePrædiken til Juledag. En prædiken af. Kaj Munk
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mere12te Søndag efter Trinitatis 1846
5302 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -
Læs mereFr. ang. Præsternes Embede med hensyn til Ægteskab. (C.T.) p 243). Cancell p. 60.
30. April 1824 Fr. ang. Præsternes Embede med hensyn til Ægteskab. (C.T.) p 243). Cancell p. 60. Gr. Kongen har fundet det hensigtsmæssigt, at indskiærpe og i een Anordning samle alt, hvad Lovene foreskrive
Læs mereVE O FABRIKANT S. CHR. BRANDT" JORDEFÆRD DEN 2. JANUAR 1906 I ST. KNUDS KIRKE
VE O FABRIKANT S. CHR. BRANDT" JORDEFÆRD DEN 2. JANUAR 1906 I ST. KNUDS KIRKE MILO SKE BOGTRYKKERI - ODENSE S taar paa Vejene og ser til og spørger om de gamle Stier, hvor den gode Vej mon være, og vandrer
Læs merePrædiken til 8. S.e.T. I
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereX. Korsøer-Amt. Slagelse-Herred.
154 Om Kongeriget Danmark Foregående Antvorskov-Amt. X. Korsøer-Amt. Korsøer-Amt er samlet (som forhen Pag. 140 er meldt) tilligemed Antvorskov-Amt under een Amtmand. Korsøer-Amt strækker sig mod Norden
Læs merePalmesøndag. En prædiken af. Kaj Munk
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereFr. ang. Behandlingen af en bortebleven Persons Formue.
11. september 1839. Fr. ang. Behandlingen af en bortebleven Persons Formue. Cancell, p. 114 (C. T. p.729, jvfr. Vib. Stændertid, f. 1838, l. 403 II. 617, Roesk. Stændertid. II. 1031). Gr. Da Kongen har
Læs mereDeres Kongelige Høyhed Prints Friderich, Arve-Prints til Danmark og Norge etc. etc. etc. Til Læseren Personerne Første Optog Andet Optog Tredie Optog
Deres Kongelige Høyhed Prints Friderich, Arve-Prints til Danmark og Norge etc. etc. etc. Til Læseren Personerne Første Optog Andet Optog Tredie Optog Fierde Optog Femte Optog Deres Kongelige Høyhed Prints
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet
Læs mereArk.No.36/1889
1889-036-001 Ark.No.36/1889 Christensen har løn 850 Udringning mindst 200 Pension af Staten 288 fast Indtægt 1338 Kr Ombæring af Auktionsregningerne besørges ogsaa af ham det giver vel en 50 Kr, saa hans
Læs mere107 ------------------------------------------------------------------------
2098 1836 Nummer i Steen Johansens Bibliografi over NFS Grundtvigs Skrifter: 559 Nik. Fred. Sev. Grundtvigs udvalgte skrifter ved Holger Begtrup Ottende bind. København, Gyldendalske Boghandel Nordisk
Læs mereDET KONGELIGE BIBLIOTEK
DET KONGELIGE BIBLIOTEK 130021858839 * Til Erindring om J ohan W ilhelm Krause, født den 23de September 1803, død den 25de Marts 1889. #» > Naade og Fred fra Gud vor Fader og den Herre Jesus Kristus være
Læs mereInstruction, hvorefter enhver Degn og Skolemester paa Landet i Danmark i Skoleholdet sig skal forholde.
23. januar 1739. Instruction, hvorefter enhver Degn og Skolemester paa Landet i Danmark i Skoleholdet sig skal forholde. [Cancel.]. p..25. Forandret ved Pl. 29 Apr. 1740 og Adn. f. Landet 29 Jul. 1814.
Læs mereK o n g e l i g t a a b e n t B r e v,
K o n g e l i g t a a b e n t B r e v, a n g a a e n d e D a n n e b r o g > O r d e n e n s U d v i d e l e. K i ø b e n h a v n, d e n 2 8 d e J u n i i 1 8 0 8. K i ø b e n h a v n. T r y k t h o s
Læs mere19. Om Kreaturenes Røgt
19. Om Kreaturenes Røgt Da de fleste paa detet Sted giøre Førsel og Kiørsel til deres fornemste Næringsvei, som jeg ofte tilforn har erindret, saa ere Heste de Kreature, de fornemmelig lægge Vind paa at
Læs mereForslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens
Ark No 26/1880 Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens 17 19. 17 Ligningskommissionen bestaar af 9 Medlemmer. Den vælger selv sin Formand og Næstformand.
Læs mereOm Landhuusholdningen, med den øvrige Indretning og Folket.
II. Part Om Landhuusholdningen, med den øvrige Indretning og Folket. 13. Om Jordbruget i Almindelighed. I Almindelighed har Agerlandet her, en for Jord- Dyrkningen meget fordeelagtig Indretning, fornemmelig
Læs mereFREDERIK VILHELM HEGELS
VED UNIVERSITETSBOGHANDLER, ETATSRAAD FREDERIK VILHELM HEGELS JORDEFÆRD, AF Jakob Paulli. Tryktsom Manuskript. KJØBENHAVN. F R. B AG G E S BOGTRYKKERI. 1888. VED UNIVERSITETSBOGHANDLER, ETATSRAAD FREDERIK
Læs mere