Om Kongeriget Danmark 103. V. Jægerspriis-Amt.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Om Kongeriget Danmark 103. V. Jægerspriis-Amt."

Transkript

1 Om Kongeriget Danmark 103 Foregående Hirschholm Amt V. Jægerspriis-Amt. Jægerspriis-Amt er ikkuns lidet, thi det bestaaer kun, af eet eneste Herred, som er Horns-Herred. Dette Amt er en Peninsel, eller en smal og langagtig Strimmel Land, som strekker sig i Sønder og Nord midt i Isefiorden. Denne Isefiord deeler sig inden for Rørvigs Toldsted i to Arme, af hvilke den østlige Arm kaldes Roskilde-Fiord, men den vestlige Arm kaldes Holbeks Fiord. Midt imellem disse to Fiorde ligger det kongelige Distrikt og Gods Jægerspriis, som ikkun haver de tvende Sogne, nemlig Draabye- og Gierløv- Sogn. Til dette Jægerspriis Gods henregnes i Landmaalingen det hele Horns- Herred. Dette Herred strekker sig ligesom et Horn ud i Vandet. Paa Landets eller Herredets begge Sider falder got Strandfiskerie med Sild, Aal, Torsk og Flyndre, saa og Sælhunde, hvoraf brændes Tran. Jægerspriis-Amt er stærkt bevoxet med Bøg- og Egeskov. Dette Amt indbefatter 2707 Tønder kontribuerende Hartkorn, foruden Skov, og Mølleskyld. Udi Isefiorden ligger Oxholmen til Græsning.

2 104 Om Kongeriget Danmark Horns-Herred. Horns-Herred indbefatter 10 Kirkesogne, nemlig: 1) Ferslev-Sogn har 471 Tdr, Hartkorn. 2) Vellerup har 62 Tdr. 3) Skibbye har 351 Tdr. 4) Skulleløv har 308 Tdr. 5) Selsøe har 235 Tdr. 6) Kundbye har 183 Tdr. 7) Kragstrup har 186 Tdr. 8) Gierløv har 459 Tdr. 9) Draabye har 195 Tdr. 10) Ourøe har 257 Tdr. Hartkorn. Vi merke nu hvert Kirkesogn især: 1) Fersløv-Sogn. Dertil hører Kirkebyen Ferslev, har 17 Gaarde, 33 Huse. Vensløv har 22 Gaarde, 20 Huse. Røgerup har 3 Gaarde, 4 Huse. Veilebye har 14 Gaarde, 18 Huse. 2) Vellerup-Sogn er Annexet til Fersløv-Kirke. Dertil hører Kirkebyen Vellerup, har 10 Gaarde, 9 Huse. Vellerupgaard har fordum været en Herregaard, og fri Hovedgaard for sig selv, men nu henlagt under den Herregaard Egholm i Sæbye- Sogn i Valdborg-Herred paa Roskilde-Amt. Udi Vellerup-Bye er et Hospital, stiftet Aar 1713 for 8 Lemmer, som nyder hver tre Mark ved hver Maaneds Udgang, og fem Slettedaler Hver Nyaars Dag. Veile-Mølle, 5 Huse. 3) Skibbye-Sogn. Dertil hører Kirkebyen Skibbye, i hvis Kirkes Alterbord, da det blev repareret, fandtes ved Begyndelsen af dette Aarhundrede nedlagt og forvaret et rart Manuskript om den danske Historie, hvilket Manuskript kaldes efter Kirken, Manuscriptum Schibbyense, og forvares paa Universitætets Bibliothek. Samme Manuskript er af Baron Holberg i hans Danmarks Riges Historie ofte anført. De øvrige Byer ere: Manderup, har 8 Gaarde, 9 Huse. Hunderup har 3 Gaarde, 4 Huse. Bunderupgaard. Af Røgerup-Bye i Fersløv- Sogn hører 2 Gaarde til dette Sogn. 4) Skulleløv-Sogn. Dertil hører Kirkebyen Skulleløv, har 25 Gaarde, 38 Huse, foruden Præstegaarden og Degneboligen. Paa Skulleløv-Byemark er St. Oles Kilde, som besøges ved St. Hansdag, og Kildeblokkens Penge uddeles til Sognets Fattige. Onsved har 10 Gaarde, 1 Boel, 7 Huse. Torpegaard, er en god Avlsgaard, henhørende under Selsøegaard. Kirken hører den tredie Professor Theologiaæ til ved Universitætet pro offio, som dertil har jus vocandi alternativement med Selsøe-Eiere, som eier Annexkirken.

3 Om Kongeriget Danmark 105 5) Selsøe-Sogn er Annexet til Skulleløv-Kirke. Dertil hører Selsøe, en Herregaard, som er Stamhuset for den Plessiske Familie, ligger tæt ved Kirken. Sønderbye har 15 Gaarde, 27 Huse. Østbye har 12 Gaarde, 16 Huse. Æskildsøe er en Øe, beliggende i Roeskildefiord, er en Ladegaard, henhørende under Herregaarden Selsøe. Vesbye har i fordum Tid været en Bye, men er nu afbrudt. Selsøe-Kirke er tilforn kaldet Helligkorses-Kirke. 6) Kundbye-Sogn. Dertil hører Kirkebyen Kundbye, har 18 Gaarde, 38 Huse. Kirken er ganske kullet, uden Taarn. Strax ved Kirken sees Rudera af en gammel Herregaard med Graver, som kaldtes Kindholm, hvis Jorder ere Aar 1740 udlagte til Bønderne. Overbierg, en Avlsgaard som tilforn var en Bondegaard, men er nu indrettet med frie Hovedgaards-Taxt, og lagt under Herregaarden Svanholm. Markhusene ere to. 7) Krogstrup-Sogn er Annexet til Kundby-Kirke. Dertil hører Ordrup-Bye, har 8 Gaarde, 11 Huse. Af Lyngerup-Bye, som ligger i Gierløv-Sogn, hører en heel og to halve Gaarde til dette Sogn. Dahlbye har 14 Gaarde, 20 Huse. Onsved har een Gaard, eet Huus. Svanholm, en Herregaard, til hvilken henhører Torpe eller Torpegaard i Skulleløv-Sogn, og Eskildsøe, som fordum har været et Kloster i Selsøe-Sogn. Kirken ligger allene ude paa Marken, da Kirkebyen, hvor Præst og Degn fordum boede, medens Krogstrup Aar 1450 var Hovedsognet, for længst er afbrudt. 8) Gierløv-Sogn. Dertil hører Kirkebyen Gierløv, Har 13 Gaarde, 22 Huse. Tørsløv har 16 Gaarde. Landersløv har 7 Gaarde, 12 Huse. Lyngerup har 6 Gaarde. Færgegaarden. Her ved Færgegaarden er en lang Steenbroe, hvor Færgen trækkes over Isefiorden med et Toug, hvilken Kong Friderik den Femte medens han var Kronprinz, og om Sommeren laae paa Jægerpriis-Slot, lod bekoste. Endnu er at merke, at Prinz Karl og Prinzesse Sophia Hedevig, medens de eiede Jægerspriis-Slot og Distrikt, stiftede to Skoler, nemlig een Skole i Gierløv Bye og een Skole i Landersløv-Bye Aar 1729; og nyder hver Skoleholder 36 Rdlr. aarlig Løn, foruden Brænde og Fourage. (Om denne Færge see tillige forhen Pag. 79 ved

4 106 Om Kongeriget Danmark Uddesundbye-Sogn, i Liungefrideriksborg-Herred, hvor Jægerspriis-Færgetaxt tillige er anført.) 9) Draabye-Sogn er Annexet til Gierløv-Kirke. Dertil hører Kirkebyen Draabye, har 13 Gaarde, 17 Huse Nedre- eller Nørre-Draabye har 16 Gaarde, 17 Huse. Skouhuse og Vangemænd 14 Huse. Jægerspriis-Slot, i fordum Tiid kaldet Abrahamstrup, et kongeligt Slot, som sædvanlig har været enten Kronprinzens eller Dronningens Livgeding. Det Navn, Jægerspriis, fik det af Kong Kristian den Femte formedelst Vildtets Overflødighed i denne Skovegn. Det er et meget smukt Sommerslot, ziret med 3 Taarne og Spire, i en behagelig Skovegn. Af Kong Friderik den Femte, som Kronprinz, blev, dette Slot, sat i smuk Stand. Jægerspriis-Hovedgaards Taxt er 117 Tdr. 7 Skpr., og Skovskyld 157 Tdr. 5 Skpr. 1 Fk. 1, Alb. Slotshaugen er yndig, og bag, ved Slotshaugen er en Phasangaard. Ved Phasangaarden er anlagt en Baum- eller Træskole af alle Slags Frugttræer, som kan forsyne Bøndernes Hauger. Medens Geheimeraad Siegfried von Plessen var Amtmand her, lod han plante skiønne Skove af Eeg, Bøg, Gran, som er i den skiønneste Fremvext. Ved Jægerspriis-Slot var tilforn et skiønt Stutterie, men det blev solgt. Aar 1771, og, er nu. nedlagt. Nu hører allene til Jægerspriis disse to Sogne, nemlig Draabye- og Gierløv-Sogn, for hvilke giøres Regnskab til Rentekammeret; men det Øvrige henhører under Horns-Herred. Udi Jægerspriis-Skov paa Landets vestlige Side ligger Nissebakkerne, og mod Norden ligger en Høi, kaldet Guldbierget, hvorfra haves Udsigt paa mange Mile bort. Endnu er at merke den saa kaldede Jættegrav i den store Indhegning ved Slottet. Samme Kiæmpegrav blev funden ved at grave i en Høy Aar Ved Indgangen til bemeldte Grav, der er som en, Kielder, lod Kong Friderik den Femte, som da værende Kronprinz, giøre en Dør, og paa en Støtte af poleret Steen har ladet indhugge denne latinske Inskription:

5 Om Kongeriget Danmark ) Ourøe-Sogn, hvortil hører Byebierg, har 22 Gaarde, 1 Boel, 23 Huse. Gamløse har 5 Gaarde, 4 Huse, og en Veirmølle. Næsbye har 10 Gaarde, 8 Huse. Dette Sogn er ganske omringet med Isefiordens Vande, og altsaa er dette Sogn en Øe i Isefiorden, og holder 7 Fierdingvei i Omkreds. Til Landet er got Fiskerie.. Overfarten herfra til Sielland er paa 4 Steder, og Øen ligger 80 Skridt fra det faste Land. Paa denne Øe er en Deel gode Sundheds Kilder. Ellers er at agte to Bakker, nemlig: Annebierg med en stor Steen, og strax ved Kirken en anden Høi, kaldet Steenbierg, hvor man seer Levninger af gamle Mure, som skal have været Dronning Margrethes Lystslot. Ligeledes finder man Levninger af Røverboliger paa et Sted, kaldet Burre. Til Ourøe-Kald er af Kong Friderik den Tredie Aar 1607 givet en Gaard i Gamløse med tilhørende Jorder, som Præsten altid nyder frie for alle Udgifter, som en Annexgaard formedelst Kaldets Ringheds Skyld. Men er der Enke i Kaldet, saa skal samme Enke have bemelte Gaard og den dertil hørende Herlighed i Stedet for Pension af Kaldet. Aar 1774 er anlagt et Teilværk ved Jægerspriis. Efterfølgende Roskilde Amt Kilde: Nicolay Jonge, Kongeriget Danmarks chrorografiske Beskrivelse. Kiøbenhavn 1777 Johan Rudolph Thieles Bogtrykkerie og paa hans Forlag, boende i store Helliggieststrædet No. 150 Side

Om Kongeriget Danmark 781

Om Kongeriget Danmark 781 Om Kongeriget Danmark 781 Foregående Dronningborg Amt VIII. Mariageramt. Mariageramt eller Mariagerklostersamt grændser mod Norden til Mariagerfiord og Aalborghuusamt; most Østen til Dronningborgamt; mod

Læs mere

180 Om Kongeriget Danmark. XIV. Draxholms-Amt. Foregående Kallundborgs Amt.

180 Om Kongeriget Danmark. XIV. Draxholms-Amt. Foregående Kallundborgs Amt. 180 Om Kongeriget Danmark Foregående Kallundborgs Amt. XIV. Draxholms-Amt. Draxholms-Amt, som er samlet med 3 andre Amter under een Amtmand, (see Pag. 161), er kun et lidet, men særdeles frugtbart og vel

Læs mere

Om Kongeriget Danmark 173

Om Kongeriget Danmark 173 Om Kongeriget Danmark 173 Foregående Holbæks Amt XIII. Kallundborgs-Amt. Kallundborg-Amt er (som allerede forhen er meldt Pag. 161) samlet med tre andre Amter under een Amtmand. Dette Amt er 3 1/2 Miil

Læs mere

Om Kongeriget Danmark 279. II. Rugaards-Amt.

Om Kongeriget Danmark 279. II. Rugaards-Amt. Om Kongeriget Danmark 279 Foregående Odense amt. II. Rugaards-Amt. Rugaards-Amt grændser mod Norden til Beltet; mod Vesten til Vends-Herred og Baag-Herred; men mod Sønden og Østen indsluttes det af Odense-Amt.

Læs mere

Om Kongeriget Danmark 185. XV. Tryggevelde-Amt.

Om Kongeriget Danmark 185. XV. Tryggevelde-Amt. Om Kongeriget Danmark 185 Foregående Dragsholm Amt, Nyekiøbing. XV. Tryggevelde-Amt. Tryggevelde-Amt grændser mod Norden til Roeskilde-Amt; mod Østen til Havet eller Østersøen; mod Vesten til Ringsted-Amt;

Læs mere

X. Korsøer-Amt. Slagelse-Herred.

X. Korsøer-Amt. Slagelse-Herred. 154 Om Kongeriget Danmark Foregående Antvorskov-Amt. X. Korsøer-Amt. Korsøer-Amt er samlet (som forhen Pag. 140 er meldt) tilligemed Antvorskov-Amt under een Amtmand. Korsøer-Amt strækker sig mod Norden

Læs mere

XVI. Vordingborg-Amt.

XVI. Vordingborg-Amt. 196 Om Kongeriget Danmark Foregående Tryggevelde Amt. XVI. Vordingborg-Amt. Vordingborg-Amt ligger allernederst i Siælland mod Sønden, og grændser mod Norden til Sorøe- og Ringsted-Amt; mod Østen til Tryggevelde-Amt;

Læs mere

VI. Tranekiær-Amt. Tranekiær-Amt, som er samlet med Nyeborg-Amt, og har fælles een Amtmand og een Amtsforvalter, udgiør. Den Øe Langeland.

VI. Tranekiær-Amt. Tranekiær-Amt, som er samlet med Nyeborg-Amt, og har fælles een Amtmand og een Amtsforvalter, udgiør. Den Øe Langeland. 338 Om Kongeriget Danmark VI. Tranekiær-Amt. Tranekiær-Amt, som er samlet med Nyeborg-Amt, og har fælles een Amtmand og een Amtsforvalter, udgiør Den Øe Langeland. Den Øe Langeland (saaledes kaldet af

Læs mere

Om Kongeriget Danmark 71

Om Kongeriget Danmark 71 Om Kongeriget Danmark 71 Foregående Københavns Amt II. Frideriksborg-Amt. Frideriksborg Amt strækker sig mod Norden og Østen til Kronborg-Amt og Hirschholms Amt; men mod Sønden til Roskilde-Amt, og mod

Læs mere

Om Øen Falster. 374 Om Kongeriget Danmark. Foregående Lolland, Maribo Amt.

Om Øen Falster. 374 Om Kongeriget Danmark. Foregående Lolland, Maribo Amt. 374 Om Kongeriget Danmark Foregående Lolland, Maribo Amt. Om Øen Falster. Den Øe Falster ligger ved Lollands østre Side, og skilles derfra formedelst det imellemløbende smalle Guldborgsund, som er saa

Læs mere

Om Kongeriget Danmark 303

Om Kongeriget Danmark 303 Om Kongeriget Danmark 303 Foregående afslutter Hindsgavls Amt. V. Nyeborg-Amt Nyeborg-Amt er beliggende imellem Odense og Nyeborg og er det største af alle de fyhnske Amter; thi det udgiør en tredie Deel

Læs mere

III. Om Lollands Stift, og Stiftamtmandskabet over Lolland og Falster.

III. Om Lollands Stift, og Stiftamtmandskabet over Lolland og Falster. III. Om Lollands Stift, og Stiftamtmandskabet over Lolland og Falster. Det Stiftamtmandskab over den Øe Lolland og den Øe Falster indbefatter to Amtmandskaber og tre Amter, af hvilke to Amter ligge i Lolland;

Læs mere

Om Kongeriget Danmark 715. V. Kalløeamt.

Om Kongeriget Danmark 715. V. Kalløeamt. Om Kongeriget Danmark 715 Foregående Aakiær Amt V. Kalløeamt. Kalløeamt ligger paa den østlige Kant af Jylland, og skyder sig langt ud i Kattegat frem for den øvrige Deel af Jylland, saa at dette Amt er

Læs mere

292 Om Kongeriget Danmark. IV. Hindsgavls-Amt. Foregående Assens Amt.

292 Om Kongeriget Danmark. IV. Hindsgavls-Amt. Foregående Assens Amt. 292 Om Kongeriget Danmark Foregående Assens Amt. IV. Hindsgavls-Amt. Hindsgavls-Amt er samlet med Assens-Amt under een, Amtmand. Det grændser mod Vesten og Norden til Lillebelts Vande; mod Østen til Skoubye-

Læs mere

250 Om Kongeriget Danmark. I. Odense-Amt. Foregående Fyhns Stift og Stiftamtsmandsskab.

250 Om Kongeriget Danmark. I. Odense-Amt. Foregående Fyhns Stift og Stiftamtsmandsskab. 250 Om Kongeriget Danmark Foregående Fyhns Stift og Stiftamtsmandsskab. I. Odense-Amt. Odense-Amt grændser mod Østen og Sønden til Nyeborg-Amt, mod Vesten til Assens-Amt, og mod Norden til Rugaards-Amt.

Læs mere

Om Kongeriget Danmark 631. III. Aalborghuusamt.

Om Kongeriget Danmark 631. III. Aalborghuusamt. Om Kongeriget Danmark 631 Foregående Skivehuus Amt, eller Sallingland. III. Aalborghuusamt. Aalborghuusamt har sit Navn af det gamle Slot i Aalborg, kaldet Aalborghuus, hvor fordum Lehnsmændene før Souverainitæten

Læs mere

850 Sønderjylland eller

850 Sønderjylland eller 850 Sønderjylland eller Foregående Haderslev Amt. II. Om Staden Apenrade, Apenrade- og Lygomklosteramter. I. Om Staden Apenrade. Den Stad Apenrade, som ogsaa kaldes Aabenraae, er en af de beste og nærsomste

Læs mere

IV. Koldinghuusamt. I. Bruskherred.

IV. Koldinghuusamt. I. Bruskherred. 566 Om Kongeriget Danmark Foregående Bøvling Amt. IV. Koldinghuusamt. Koldinghuusamt grændser mod Vesten til Riberamt; mod Norden til Lundenæsamt; mod Østen til Stiernholmsamt og det lille Belt; mod Sønden

Læs mere

IV. Om Aarhuusstift og Stiftamtmandskab.

IV. Om Aarhuusstift og Stiftamtmandskab. IV. Om Aarhuusstift og Stiftamtmandskab. Aarhuusstift grændser mod Østen til Kattegat; mod Norden til Mariagerfiord og Viborgstift; mod Vesten og Sønden til Riberstift, hvorfra det skilles ved Veilefiord.

Læs mere

Om Kongeriget Danmark 741. VI. Dronnnigborgamt.

Om Kongeriget Danmark 741. VI. Dronnnigborgamt. Om Kongeriget Danmark 741 Foregående Kalløe Amt. VI. Dronnnigborgamt. Dronnnigborgamt grændser mod Norden til Mariagerfiord og Amt, mod Vesten til Viborgstift og Silkeborgamt, mod Sønden til Havreballegaardsamt,

Læs mere

Om Kongeriget Danmark 399. 1) Om Aalborgstift og Stiftamtmandskab.

Om Kongeriget Danmark 399. 1) Om Aalborgstift og Stiftamtmandskab. Om Kongeriget Danmark 399 1) Om Aalborgstift og Stiftamtmandskab. Aalborgstift er af Naturen selv indgrændset paa de tre Sider, nemlig den vestlige, den nordlige og den østlige Side, med Nordsøen og Kattegat;

Læs mere

I Om Staden og Amtet Hadersleben.

I Om Staden og Amtet Hadersleben. det Hertugdom Slesvig. 827 Foregående, om Sønderjylland eller det Hertugdom Slesvig. I Om Staden og Amtet Hadersleben. a) Om Staden Hadersleben. Staden Hadersleben er en florisant Handelsstad, beliggende

Læs mere

III. Om Viborgstift og Stiftamtmandskab.

III. Om Viborgstift og Stiftamtmandskab. III. Om Viborgstift og Stiftamtmandskab. Viborgstift grændser mod Norden og Vesten til Aalborgstift, hvor Liimfiorden skiller disse to Stifter fra hinanden. En Deel af den vestlige Kant, saa og en Deel

Læs mere

II. Om Riberstift og Stiftamtmandskab.

II. Om Riberstift og Stiftamtmandskab. Om Kongeriget Danmark 487 II. Om Riberstift og Stiftamtmandskab. Riberstift, eller, som Nogle skrive, Ribestift, er paa den vestlige Side inddgrændset af Vesterhavet; mod Norden af Liimfiorden; mod Østen

Læs mere

1. Om Siællands Stift.

1. Om Siællands Stift. 28 Om Kongeriget Danmark Foregående, generel beskrivelse om kongeriget Danmark. 1. Om Siællands Stift. Siælland Stift er efter Ordenen det første. Under Siællands Stifts Bispestol ligge alt 496 Kirker,

Læs mere

III. Kronborg-Amt. A. Liungekronborg-Herred.

III. Kronborg-Amt. A. Liungekronborg-Herred. 84 Om Kongeriget Danmark III. Kronborg-Amt. Kronborg-Amt strækker sig i Længden fra Tiisvilde til Helsingør 6 Mile og i Breden fra Gilleleie til Nivaae 3 Mile. Dette Amt er omgiven mod Østen med Øresund;

Læs mere

I allerunderdanigst følge af Hans Kongl. Majsts.

I allerunderdanigst følge af Hans Kongl. Majsts. Udskrift af Auktionsforretning over Riberhus Ladegårds Jorder samt Fanø, Sønderho og Mandø 1741. (Rigsarkivet. Rentekammeret. Danske Afdeling. 2. Jyske Renteskriverkontor. Journalsager. 1833. Arkivnr.

Læs mere

Om Kongeriget Danmark 107

Om Kongeriget Danmark 107 Om Kongeriget Danmark 107 Foregående, Jægerspriis Amt. VI Roeskilde-Amt. Roeskilde-Amt grændser mod Østen til Kiøbenhavns-Amt; mod Vesten til Holbeks-Amt; mod Sønden til Ringsteds- og Tryggevelde-Amter;

Læs mere

VIII. Om de Amter Sønderborg, Nordburg og Gravenstein.

VIII. Om de Amter Sønderborg, Nordburg og Gravenstein. 928 Sønderjylland eller VIII. Om de Amter Sønderborg, Nordburg og Gravenstein. 1. Om Amtet Sønderborg. Det Amt Sønderborg udgiorde fordum, indtil Aar 1764, den sydlige Deel af den overmaade frugtbare Øe

Læs mere

134 Om Kongeriget Danmark

134 Om Kongeriget Danmark 134 Om Kongeriget Danmark Foregående Ringsted Amt VII. Sorøe-Amt. Sorøe-Amt ligger saa got som midt i Siælland, og paa ingen Kant rører det vilde Hav: thi det er omgivet mod Vesten af Anderskovs- og Sæbyegaards-

Læs mere

Geistligh Jordbogh offuer Hundborrig herrit. Anno 1596. Ved Severin Christensen, Skjoldborg.

Geistligh Jordbogh offuer Hundborrig herrit. Anno 1596. Ved Severin Christensen, Skjoldborg. Geistligh Jordbogh offuer Hundborrig herrit. Anno 1596. Ved Severin Christensen, Skjoldborg. I sin Beskrivelse over Thy, pag. 60, nævner Forfatteren Knud Ågård, der var Præst i Skjoldborg 1799-1806, en

Læs mere

XVIII. Bornholms Amt, som indbefatter Den Øe Bornholm.

XVIII. Bornholms Amt, som indbefatter Den Øe Bornholm. 224 Om Kongeriget Danmark XVIII. Bornholms Amt, som indbefatter Den Øe Bornholm. Bornholm er en temmelig stor Øe, beliggende i Østersøen, 16 Mile fra den yderste Pynt af Siælland, hart ad midt imellem

Læs mere

Om den Halvøe eller Peninsel Jylland. I. Nørre-Jylland.

Om den Halvøe eller Peninsel Jylland. I. Nørre-Jylland. Om den Halvøe eller Peninsel Jylland. Den Halvøe eller Peninsel Jylland, som i fordum Tid blev kaldet Cimbrien, og var de Gamle bekiendt under Navn af Cherfonesus Cimbria, adskilles fra Holsteen ved Eiderstrømmen

Læs mere

INDHOLD AF KIØBENHAVNS BESKRIVELSES ANDEN TOME Første Bog om det gamle eller ældre Kiøbenhavn:

INDHOLD AF KIØBENHAVNS BESKRIVELSES ANDEN TOME Første Bog om det gamle eller ældre Kiøbenhavn: INDHOLD AF KIØBENHAVNS BESKRIVELSES ANDEN TOME Første Bog om det gamle eller ældre Kiøbenhavn: Syvende Kapitel om Rosenborg-Qvarteer... 1 Stadens Gader i Rosenborg-Qvarteer... 2 Publiqve Bygninger, Kirker,

Læs mere

127 Om Kongeriget Danmark. VII. Ringsted-Amt. Foregående Roskilde Amt.

127 Om Kongeriget Danmark. VII. Ringsted-Amt. Foregående Roskilde Amt. 127 Om Kongeriget Danmark Foregående Roskilde Amt. VII. Ringsted-Amt. Ringsted-Amt ligger midt i Siælland, og ingen Steds rører Havet. Dette Amt indbefatter 4664 Tønder kontribuerende Hartkorn, foruden

Læs mere

Stoormægtigste Monarch. Allernaadigste Arve Konge og Herre!

Stoormægtigste Monarch. Allernaadigste Arve Konge og Herre! Stoormægtigste Monarch Allernaadigste Arve Konge og Herre! Deris Kongelig Majestet har det allernaadigst behaget udi sit til os af 28. December 1731 ergangne Rescript, at anordne det Effterschrefne til

Læs mere

ter sin Art forsøger at springe over Vandfaldet, falder den saa meget lettere i Kisten, som den der er hældende og har et lavere Bret liggende

ter sin Art forsøger at springe over Vandfaldet, falder den saa meget lettere i Kisten, som den der er hældende og har et lavere Bret liggende 20. Om Fiskerierne. Jeg maae her begynde fra Laxe-Fiskeriet, hvoraf Eger især er berømt, og som den fornemmelig har den store Elv at takke for, som flyder derigiennem ned til Drammen. Dette Fiskerie har

Læs mere

Skøde på Hjarnø og Glud Kirker 1788

Skøde på Hjarnø og Glud Kirker 1788 Skøde på Hjarnø og Glud Kirker 1788 Jacob Hanson til Ruugaard og Lyngsbechgaard, hands Kongelige Mayestæts Captain af Infanteriet kiender og hermed for alle vitterliggiøre at have solgt og afhændet, ligesom

Læs mere

Nordby paa Fanø i game Dage. Ved fhv. Overlærer Holger Poulsen, Nordby.

Nordby paa Fanø i game Dage. Ved fhv. Overlærer Holger Poulsen, Nordby. Nordby paa Fanø i game Dage. Ved fhv. Overlærer Holger Poulsen, Nordby. Indledning. le, der kender noget til Fanø i vore Dage og véd, hvorledes Forholdene nu til Dags er her paa Øen, kunde maaske have

Læs mere

Stagstrup i»gamle dage«

Stagstrup i»gamle dage« 2006 09/06/11 12:00 Side 139 Stagstrup i»gamle dage«af Morten Hammer Artikelforfatteren er født på gården»aagaard«i Stagstrup sogn, som ligger ca. midt i det gamle Thisted amt i Thy. I forbindelse med,

Læs mere

Viborg Amt, Fjends-Nørlyng Herredsfoged, Udskrift fra skøde- og panteprotokollen, pagina , (AO-opslag )

Viborg Amt, Fjends-Nørlyng Herredsfoged, Udskrift fra skøde- og panteprotokollen, pagina , (AO-opslag ) Viborg Amt, Fjends-Nørlyng Herredsfoged, 1797 Udskrift fra skøde- og panteprotokollen, pagina 286-87, (AO-opslag 289-90) N o 6 C7 2½ rdr D o Dato 286 1797. Jeg underskrevne Selvejer Christen Pedersen Overgaard

Læs mere

Side 1 af 5 Gårdejer Rasmus Knudsens optegnelser (Høje, Lunde sogn) i afskrift v. Alfred Abrahamsen, Lunde. Originalen i privat eje? Aar 1670. Kørtes der med Slæde fra Nyborg til Korsør i 12 Uger. 1709

Læs mere

Kjøbecontract. Vilkaar:

Kjøbecontract. Vilkaar: Kjøbekontrakt dateret 11. januar 1866 - 'Oversættelse' Skjøde dateret 23. november 1866 - 'Oversættelse' Se kopi af original købekontrakt dateret 11. januar 1866 Se kopi af originalt skøde dateret 23.

Læs mere

*) Fortegnelse over Folkemængden i Eger Sogne-Kald 1769. Summa paa alle Summa i Hoved- paa alle i Alle ugifte Sognet. Annexet

*) Fortegnelse over Folkemængden i Eger Sogne-Kald 1769. Summa paa alle Summa i Hoved- paa alle i Alle ugifte Sognet. Annexet 25. Om Folkemængden, samt Sygdommene og Sundheds Anstalter. Efter den Fortegnelse som 1769 her og andere Steder i Riget, efter høi Kongelig Ordre blev forfattet, befandtes Folkemængden over dette hele

Læs mere

7. Om det slesvigske Domkapitels Amt og Amtet Hüten.

7. Om det slesvigske Domkapitels Amt og Amtet Hüten. det Hertugdom Slesvig. 923 Forgående Slesvig Frederiksstadt m.v. 7. Om det slesvigske Domkapitels Amt og Amtet Hüten. 1. Om det slesvigske Domkapitels Amt. Det slesvigske Domkapitel har været sammenføiet

Læs mere

Lindholm. Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau.

Lindholm. Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau. Lindholm Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. af Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau. Lindholm er på 309 ha. Selsø-Lindholm Godser: Lindholm

Læs mere

Møller Christen Andersen

Møller Christen Andersen Møller Christen Andersen 1 Espe-Vantinge Kirkebog 1744-1804, opslag 25 Samme Dag* (18. Februar 1759) døbt Niels Andersens Datt. Johane, baaren af And. Knudsens Pige Maren, Test. Niels Nielsen, Peder Jensen,

Læs mere

Historien om Ole Overuhre!

Historien om Ole Overuhre! Historien om Ole Overuhre! Ole Madsen, eller mange steder i kirkebogen for Haderup kaldet Ole Uhr eller Ole Overuhre. Herunder indførslen fra Haderup kirkebog: Her er teksten oversat til noget læsbart:

Læs mere

det Hertugdom Slesvig. 875

det Hertugdom Slesvig. 875 det Hertugdom Slesvig. 875 Foregående Tønder amt. IV. Om den Stad og det Amt Flensborg; om Landskabet Bredstedt og det Stiftsfogderie Borlum. I. Om Staden Flensborg. Flensborg er en stor, meget anseelig

Læs mere

26. Om Stedets Skyld og Skatte- Inddeling.

26. Om Stedets Skyld og Skatte- Inddeling. 26. Om Stedets Skyld og Skatte- Inddeling. Det hele Sogne Kald er efter Matrikelen inddeelt i 6 Qvarterer eller Fierdinger, som ere Øvreog Nedre Sandenfierding, Sembsfierding, Milesvig, Hedenstad og Fiskum-Fierdinger.

Læs mere

Andet Kapitel om Vester-Qvarteer.

Andet Kapitel om Vester-Qvarteer. . 8. Budolphi Kloster. 59 Foregående Nørre-Qvarteer Andet Kapitel om Vester-Qvarteer. 1. Vester-Qvarteer, i Henseende til dets forrrige Inddeling og Strekning, begyndte med Hiørne-Huset af Nye Torv og

Læs mere

Concepter til Ansøgninger

Concepter til Ansøgninger Concepter til Ansøgninger angaaende Udstyknings Approbationer Begÿndt i August 1839. for Aalborg, Hjørring og Thisted amter. Bind 1 af Kurt Dahl, Svenstrup Concepter til Ansøgninger angaaende Udstyknings

Læs mere

BRANNTAKSTPROTOKOLL - LYNGSEIDET 1856. BRANNTAKST FOR HANDELSSTEDET LYNGSEIDET Aar 1856. Hvorda.

BRANNTAKSTPROTOKOLL - LYNGSEIDET 1856. BRANNTAKST FOR HANDELSSTEDET LYNGSEIDET Aar 1856. Hvorda. BRANNTAKST FOR HANDELSSTEDET LYNGSEIDET Aar 1856. 66 Aar 1856 den 18de Juni blev under de almindelige Omtaxationsforretninger afholdt en saadan Forretning paa Handelsstedet Lyngseidet over Handelsmand

Læs mere

34 Om Kongeriget Danmark. 1. Kiøbenhavns Amt. Foregående, Sjælland og Sjællands Stift

34 Om Kongeriget Danmark. 1. Kiøbenhavns Amt. Foregående, Sjælland og Sjællands Stift 34 Om Kongeriget Danmark Foregående, Sjælland og Sjællands Stift 1. Kiøbenhavns Amt. Kiøbenhavns Amt strækker sig fire Mile i Længde og Brede. Dette Amt grændser til Øresunds Vande paa den østlige Side,

Læs mere

XIV. Om de Stykker, som ligge i Hertugdommet Slesvig, men høre dog ind under Nørrejylland.

XIV. Om de Stykker, som ligge i Hertugdommet Slesvig, men høre dog ind under Nørrejylland. 972 Sønderjylland eller XIV. Om de Stykker, som ligge i Hertugdommet Slesvig, men høre dog ind under Nørrejylland. Udi Hertugdommet Slesvigs Distrikt forefinder man elleve Kirkesogne, som vel i gamle Dage

Læs mere

Se kopi af original købekontrakt og skøde 1907 Se kopi af Karen Sofie Hansdatters dødsattest 1914

Se kopi af original købekontrakt og skøde 1907 Se kopi af Karen Sofie Hansdatters dødsattest 1914 Se kopi af original købekontrakt og skøde 1907 Se kopi af Karen Sofie Hansdatters dødsattest 1914 Nærværende Stykke Stempelpapir til I alt 24 Kroner med paaklæbede Stempelmærker til Taxt 29 Kr. 55 Øre

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

164 Rdl 2 mk 5 sk. Baronen har altsaa til Dato til gode. Sæbygaard, d. 1 Octbr 1864 C. W. Kragh

164 Rdl 2 mk 5 sk. Baronen har altsaa til Dato til gode. Sæbygaard, d. 1 Octbr 1864 C. W. Kragh Side 31 Af Volstrup Sogneforstanderskab Dags Dato modtaget - - - - - - 444 Rdl 3 mk sk For afbetalt Krigsskat, for August Maaned - - - - - 267 Rdl 2 mk 2 sk Altsaa Rest - - - - - - - - - - - - - - 177

Læs mere

Fæste for 3 x tipoldefar Mogens Christiansen

Fæste for 3 x tipoldefar Mogens Christiansen 6. juni 2014 Fæste for 3 x tipoldefar Mogens Christiansen Mange af de gamle skifter og fæsteprotokoller bliver efterhånden indscannet og lang på nettet, og jeg har nu fundet fæstet efter min 3 x tipoldefar

Læs mere

En kort Beskrivelse Over Skibets Cron=Printz Christians lykkelige giorde Reyse baade til og fra China

En kort Beskrivelse Over Skibets Cron=Printz Christians lykkelige giorde Reyse baade til og fra China En kort Beskrivelse Over Skibets Cron=Printz Christians lykkelige giorde Reyse baade til og fra China Hvilken Reyse begyndtes den 25 Octobr. 1730, og fuldendtes den 25 Junii 1732. I samme beskrivelse indføres

Læs mere

2 Overskrift. Tekst spalte. Ord fra - Fæsteprotokoller

2 Overskrift. Tekst spalte. Ord fra - Fæsteprotokoller 2 Overskrift Tekst spalte Ord fra - Fæsteprotokoller Om ord i fæsteprotokoller Fæsteprotokoller er en del af godsarkiverne. Godser kan være ejet af enkeltpersoner - en herremand -men der er også andre

Læs mere

STAMTAVLE FAMILIEN SEBBELOV OVER SÆRTRYK AF ARKIV FOR GENEALOGI OG HERALDIK AARHUS BAUMGARTENS FORLAG

STAMTAVLE FAMILIEN SEBBELOV OVER SÆRTRYK AF ARKIV FOR GENEALOGI OG HERALDIK AARHUS BAUMGARTENS FORLAG FAMILIEN SEBBELOV STAMTAVLE OVER FAMILIEN SEBBELOV SÆRTRYK AF ARKIV FOR GENEALOGI OG HERALDIK TORKIL AARHUS BAUMGARTENS FORLAG 1911 Familien Sebbelov. Familien Sebbelov har taget Navn af Landsbyen Sebbelov

Læs mere

Om de gamle Degne. Ved S. C. Sortfeldt.

Om de gamle Degne. Ved S. C. Sortfeldt. Om de gamle Degne. Ved S. C. Sortfeldt. Degnene paa Mors. A. Nørre Herred. 2. FLADE-DRAABY. 6. Jørgen Pedersen Bierring. Degn 1767-98. Det er ofte vanskeligt at faa Rede paa, hvor Degnens Hjemsted har

Læs mere

BRANNTAKSTPROTOKOLL - KOBBENES 1856 HANDELSSTEDET KOBBENÆS 1856. Hvorda

BRANNTAKSTPROTOKOLL - KOBBENES 1856 HANDELSSTEDET KOBBENÆS 1856. Hvorda 79 HANDELSSTEDET KOBBENÆS 1856 Aar 1856 den 23de Juni blev ved de almindelige Omtaxationsforretninger en saadan Forretning afholdt paa Handelsstedet Kobbenæs Mat No 8 over endeel derværende Handelsmand

Læs mere

Sancthansnatten. TarkUiB NT872r (rollehefte, Berg)

Sancthansnatten. TarkUiB NT872r (rollehefte, Berg) TarkUiB NT872r (rollehefte, ) Sancthansnatten TarkUiB NT872r (rollehefte, ) 1852 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Hilde Bøe, Karl Johan Sæth 1 TarkUiB NT872r (rollehefte,

Læs mere

GAUERSLUND. Under den latinske tekst står så dette vers på dansk:

GAUERSLUND. Under den latinske tekst står så dette vers på dansk: FOLKESKOLENS ORDNING. Gauerslund sogn har været delt i 3 skoledistrikter: Andkær, Gauerslund og Brøndsted. Senere er Gauerslund distrikt blevet delt, og Englystskolens distrikt er kommet til. Under omtalen

Læs mere

Aastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen 1558. Han var den første lærde renæssanceskikkelse.

Aastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen 1558. Han var den første lærde renæssanceskikkelse. Aastrup 1400 Hovedgården kan følges tilbage til 1400-tallet, hvor familien Bille ejede den Aastrup hovedgård eksisterer samtidig med resterne af landsby Aastrup til 1562. Erik Krabbe opførte nordfløjen

Læs mere

Lindholm Gods, Fæstebreve og lejekontrakter, Lyndby Sogn I, Lille Karleby, 1790-1905.

Lindholm Gods, Fæstebreve og lejekontrakter, Lyndby Sogn I, Lille Karleby, 1790-1905. Lindholm Gods, Fæstebreve og lejekontrakter, Lyndby Sogn I, Lille Karleby, 1790-1905. Syns- og taksationsforretning over Morten Andersens gård i Lille Karleby, Lyndby Sogn, 1792. Johannes Galschiøt Lands

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Brandtaxationsprotokollen 1801 1813 fol. 184 opsl. 191 fol. 78 opsl. 81. Opslag 81, fol. 78b f:

Brandtaxationsprotokollen 1801 1813 fol. 184 opsl. 191 fol. 78 opsl. 81. Opslag 81, fol. 78b f: Brandforsikringsprotokollen for Køge 1801 1810: fol 43, forsikring No.66 Matr. No. 43, Vester Gade Nordre Side Vertshuusholder Hans Jørgen Sonne No. i Taxationsprotokollen 22 1 Bygninger: a. Forhuus 1000

Læs mere

Tiender til Ørbecklunde: Hartkorn saa er Rug 2 tdr Byg 1 1/2 td Blk 1 td Are 2 1/2 td Høe 5 læs

Tiender til Ørbecklunde: Hartkorn saa er Rug 2 tdr Byg 1 1/2 td Blk 1 td Are 2 1/2 td Høe 5 læs Matriklen 1664 Ørbæk Sogn Höffgaarden i forbem:te sogn er Ørbecklunde, Welb Niels Friis tilhørende, befindis at være taxeret for 40 tdr hartkorn. Kongens og kirkens anpart tiender haffuer hans Welb Patronatus

Læs mere

Matr Øxendrup Sogn Kongl. May:ts Andpart tiender haafuer Welb: Handrich Lange i feste 2½ pund Rug 3½ pund Biug 30 skpr Are

Matr Øxendrup Sogn Kongl. May:ts Andpart tiender haafuer Welb: Handrich Lange i feste 2½ pund Rug 3½ pund Biug 30 skpr Are Matr. 1664 Øxendrup Sogn Kongl. May:ts Andpart tiender haafuer Welb: Handrich Lange i feste 2½ pund Rug 3½ pund Biug 30 skpr Are Kirchens Andpart tiender som giør wis Rigtighed for hoess Kirchens forsuar

Læs mere

Forenkling i sagsbehandling vedrørende forvaltningen af søer og damme i det åbne land.

Forenkling i sagsbehandling vedrørende forvaltningen af søer og damme i det åbne land. Forenkling i sagsbehandling vedrørende forvaltningen af søer og damme i det åbne land. En dispensationssag Damme i kulturhistorisk perspektiv Dammedynd en vigtig ressource Ja, dammedynd en livsvigtig ressource

Læs mere

Hovedreparation af Rundetaarn 1822 - Tømmermesterens regninger

Hovedreparation af Rundetaarn 1822 - Tømmermesterens regninger Hovedreparation af Rundetaarn 1822 - Tømmermesterens regninger Rigsarkivet, Københavns Universitet, Den centrale økonomiske forvaltning Regnskaber udgiftsbilag (18.22.22) Transskriberet af Jesper Vang

Læs mere

1 Appendiks 5: Eksempler på skemaer til afskrift af indførsler

1 Appendiks 5: Eksempler på skemaer til afskrift af indførsler 1 Appendiks 5: Eksempler på skemaer til afskrift af indførsler For at lette arbejdet på arkiverne gives herefter nogle eksempler på skemaer til afskrift af kirkebøger efter 1814 og af folketællinger. -

Læs mere

Falsters Birk Skøde- og panteprotokol 1852-1854, side 42-43 og 427-428 Købekontrakt og skøde til Adolph Ferdinand Christian Dieckmann, 1853

Falsters Birk Skøde- og panteprotokol 1852-1854, side 42-43 og 427-428 Købekontrakt og skøde til Adolph Ferdinand Christian Dieckmann, 1853 Falsters Birk Skøde- og panteprotokol 1852-1854, side 42-43 og 427-428 Købekontrakt og skøde til Adolph Ferdinand Christian Dieckmann, 1853 Kjøbecontract imellem Peder Hansen af Alkestrup som Sælger og

Læs mere

Tab.23. Fig.63 og Fig.64

Tab.23. Fig.63 og Fig.64 Thomas Bugge "De første grunde til den rene eller abstrakte mathematik. Tredje og sidste Deel. Den oekonomiske og den militaire Landmaaling". Kiøbenhavn 1814.. Fig.63 og Fig.64 76 Naar der gives en ret

Læs mere

Se kopi af originalt skøde Se matrikelskort. Udskrift. af Bregentved Gisselfeld Birks Skjøde og Panteprotocol Litra L No 345/1866 L.

Se kopi af originalt skøde Se matrikelskort. Udskrift. af Bregentved Gisselfeld Birks Skjøde og Panteprotocol Litra L No 345/1866 L. 1866 d. 7. decbr. blev læst: Se kopi af originalt skøde Se matrikelskort Udskrift af Bregentved Gisselfeld Birks Skjøde og Panteprotocol Litra L No 345/1866 L Skjøde Undertegnede Selveiergaardmand Jørgen

Læs mere

Et kongebrev fra 1802

Et kongebrev fra 1802 Et kongebrev fra 1802 af redaktionen Betegnelsen»kongebrev«er nok mest kendt i forbindelse med indgåelse af ægteskab, hvor det indtil 1970 var nødvendigt med et kongebrev, hvis bruden f.eks. var under

Læs mere

Et hus i Svendborg, Kyseborgstræde nr. 2. Ulrich Alster Klug - 2007.

Et hus i Svendborg, Kyseborgstræde nr. 2. Ulrich Alster Klug - 2007. Et hus i Svendborg, Kyseborgstræde nr. 2. Ulrich Alster Klug - 2007. Jeg vil undersøge en ejendom i Svendborg, som min familie havde, ifølge skifterne var det fra ca. 1760 til 1849. 1: Kyseborgstræde no.

Læs mere

Fr., hvorved Landeværnet i Danmark ophæves, og denne Deel af Forsvarsvæsenet gives en anden Indretning.

Fr., hvorved Landeværnet i Danmark ophæves, og denne Deel af Forsvarsvæsenet gives en anden Indretning. 15. februar 1808. Fr., hvorved Landeværnet i Danmark ophæves, og denne Deel af Forsvarsvæsenet gives en anden Indretning. Cancel. p. 84. See Circ. 25 Mart. 1808, C. Br. 26 Sept 1808 og 10 Oct. 1809. Jvfr.

Læs mere

Sognefoged Af Leif Christensen, 12. juli 2010.

Sognefoged Af Leif Christensen, 12. juli 2010. Sognefoged Af, 12. juli 2010. E n sognefoged var før Kommunalreformen i 1970 en af amtman- den udpeget person som var autoriseret til at udøve en begrænset politimyndighed. Sognefogedbestallingen, som

Læs mere

Thisted Amt. 1. v. Provst Schades Beskrivelse over Øen Mors, 1811, Side 80.

Thisted Amt. 1. v. Provst Schades Beskrivelse over Øen Mors, 1811, Side 80. Indhold Side Thisted Amt... 1 1. Jordernes Beskaffenhed... 57 2. Om Kilder, Aaer og Bække, Indsøer, disses Udtørring, Vandmassens Til- og Aftagen... 157 3. Klimaet... 175 4. Udskiftning. Udparcellering,

Læs mere

Skøde 1942 til Christian Carl Christiansen. Købers Bopæl: Ulse Olstrup Pr. Rønnede. Stemplet d. 11/2 1942 med i alt 153 Kr.

Skøde 1942 til Christian Carl Christiansen. Købers Bopæl: Ulse Olstrup Pr. Rønnede. Stemplet d. 11/2 1942 med i alt 153 Kr. Matr.nr. 2b m.fl. Frenderup By Dalby Sogn Købers Bopæl: Ulse Olstrup Pr. Rønnede Stemplet d. 11/2 1942 med i alt 153 og 60 Øre Anmelder: Poul Opstrup Landsretssagfører Haslev Undertegnede Se kopi af originalt

Læs mere

Skifte efter Hans Elle. Randers Byfoged, skifteprotokol.

Skifte efter Hans Elle. Randers Byfoged, skifteprotokol. Skifte efter Hans Elle. Randers Byfoged, skifteprotokol. Vi Christian den Syvende af Guds Naade Konge til Danmark og Norge etc: - Giøre vitterlig: at vi, efter Mette Catrine Jespersdatter, Enke efter afgangne

Læs mere

I dette notat har jeg sammenstykket, hvad jeg på nuværende tidspunkt ved om mine 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter og Peter Mortensen.

I dette notat har jeg sammenstykket, hvad jeg på nuværende tidspunkt ved om mine 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter og Peter Mortensen. 15. februar 2014 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter & Peter Mortensen I dette notat har jeg sammenstykket, hvad jeg på nuværende tidspunkt ved om mine 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter og Peter

Læs mere

Sammenligning af drivkræfter

Sammenligning af drivkræfter 1826 Sammenligning af drivkræfter Ole Jeppesen VUCFYN Odense, 2013 J.C. Drewsen, Johan Christian Drewsen, 23.12.1777-25.8.1851, dansk fabrikant, landøkonom og politiker. Drewsen var søn af papirfabrikant

Læs mere

Klokken. H.C. Andersen, 1845 (6,1 ns)

Klokken. H.C. Andersen, 1845 (6,1 ns) Klokken H.C. Andersen, 1845 (6,1 ns) Om Aftenen i de snevre Gader i den store By, naar Solen gik ned og Skyerne skinnede som Guld oppe mellem 5 Skorstenene, hørte tidt snart den Ene snart den Anden, en

Læs mere

Fra nedbrydning af Ravnholts Gartneri. I Ferritslev 2009/2

Fra nedbrydning af Ravnholts Gartneri. I Ferritslev 2009/2 Fra nedbrydning af Ravnholts Gartneri. I Ferritslev 2009/2 Siden sidst. Torsdag d. 15-1-2009. Foredrag på Ferritslev Friskole: Klimaforandringer og drivhuseffekt ved Chr. Lohse CDU. Forskning og resultater

Læs mere

-4- Hvorefter igien blev fremkaldet, som tilstædekommet under Afhørelsen af den demitterede Johan Olsen, Grundvog, nemlig:

-4- Hvorefter igien blev fremkaldet, som tilstædekommet under Afhørelsen af den demitterede Johan Olsen, Grundvog, nemlig: A ar 1811, Mandagen den 20de Maji, ved Sommertingets Fremholdelse for Giisunds Tinglaug, blev af mig, i Overværelse af de 2de eedsorne Vitterligheds vidner, nemlig: John Johannessen, Wasjord, og Ole Diderichsen,

Læs mere

Generation IX Ane nr. 660/661. Indholdsfortegnelse

Generation IX Ane nr. 660/661. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Jens Andersen Nordbo og Anna Rasmusdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Anders Andersen Nordbo & Dote Pedersdatter Rasmus Pedersen

Læs mere

Ole Jørgen Hansens aner i mandlig linje

Ole Jørgen Hansens aner i mandlig linje Ole Jørgen Hansens aner i mandlig linje Kommentarer til Ole Jørgen Hansens aner i mandlig linje (start med Ole Jørgen Hansen og baglæns i tid ). Forkortelsen AO står for ArkivalierOnline, som november

Læs mere

Vordingborg Søndre Birk. Skifteprotokol 1809-1818, side 153B-154A, 157B-158A, 203A-204A Skifte efter Peder Henrichsen 1814

Vordingborg Søndre Birk. Skifteprotokol 1809-1818, side 153B-154A, 157B-158A, 203A-204A Skifte efter Peder Henrichsen 1814 Vordingborg Søndre Birk. Skifteprotokol 1809-1818, side 153B-154A, 157B-158A, 203A-204A Skifte efter Peder Henrichsen 1814 Aar 1814 den 21 May blev holdet Registrering og Vurdering efter Aftægtsmand Peder

Læs mere

Familiegrupperapport for Ole Hansen og Inger Kirstine Madsdatter Mand Ole Hansen 1

Familiegrupperapport for Ole Hansen og Inger Kirstine Madsdatter Mand Ole Hansen 1 Mand Ole Hansen 1 Født 17 Okt. 1807 Nykøbing Sjælland, Ods, Holbæk 2 Dåb 15 Nov. 1807 Nykøbing Sjælland, Ods, Holbæk 2 Død 12 Aug. 1880 Nykøbing Sjælland, Ods, Holbæk 3 Begravet 17 Aug. 1880 Nykøbing Sjælland,

Læs mere

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

Generation X Ane nr. 1510/1511

Generation X Ane nr. 1510/1511 Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Anders Hansen Tuesen og Mette Andersdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Hans Tuesen & Maren -datter Anders Madsen & Anna Christensdatter

Læs mere

Generation X Ane nr. 1322/1323. Indholdsfortegnelse

Generation X Ane nr. 1322/1323. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Rasmus Pedersen og Kirsten -datter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Ane nr. Rasmus Pedersen & Kirsten -datter Pollerup 1322/1323

Læs mere

Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek

Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek Slægtsforskernes Bibliotek er en del af foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles

Læs mere

312 Første Bog. Tredie Kap. Om Klædeboe-Qvarteer.

312 Første Bog. Tredie Kap. Om Klædeboe-Qvarteer. 312 Første Bog. Tredie Kap. Om Klædeboe-Qvarteer. 76.) Prof. Peder Christian Abildgaard, fød Aar 1742. Blev Aar 1768 Doctor Medicinæ og derefter Professor og Stads-Physicus. 77.) Prof. Morten Thrane Brünnich,

Læs mere