under Det nordiske Ødegårdsprojekt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "under Det nordiske Ødegårdsprojekt"

Transkript

1 Århusundersøgelsen under Det nordiske Ødegårdsprojekt I 1930 ERNE OPDAGEDE europæisk historieforskning senmiddelalderen som kriseperiode. Banebrydende blev Wilhelm Abels Agrarkrisen und Agrarkonjunkturen (1935), hvori han skabte begrebet den senmiddelalderlige agrarkrise. I 1939 fulgte en artikel af M.M. Postan i Economic History Review, The Fifteenth Century, hvori han beskrev århundredet som en depressionsperiode. Efter krigen blev senmiddelalderkrisen et helt centralt forskningsområde og på det internationale historikermøde i 1955 et hovedemne. Man kan synes, at erkendelsen af krisens europæiske karakter kom sent. For hele den nødvendige specialforskning forelå allerede i mellemkrigstiden, for England af pris- og lønbevægelserne, for Frankrig af virkningerne af Hundredeårskrigene, for Tyskland af Wüstungsprocessen og for Norge af pest og bebyggelsestilbagegang. I Danmark havde C.A. Christensen i 1931 påvist et stort fald i bøndernes landgildeafgifter i det 14. århundrede, og Aksel E. Christensen havde i 1938 behandlet befolkningstilbagegangen. Det var imidlertid karakteristisk, at næsten hele forskningen opererede med lokalt eller nationalt begrænsede problemstillinger. På det nordiske historikermøde i 1964 var ødegårdene i senmiddelalderen det ene hovedemne. Mødet blev inspirationen til etablering af Det nordiske Ødegårdssprojekt i Det danske ødegårdsudvalg, med Svend Gissel som formand, vedtog i 1970, at den danske undersøgelse skulle have form af fire regional- eller punktanalyser, dvs. dækkende geografiske områder af en vis størrelse, ikke analyser koncentreret om godser eller jordejere med særlig rigt middelalderligt kildemateriale. Til undersøgelse udvalgtes Falster, Horns Herred på Sjælland, et sønderjysk og et nørrejysk område. Det var et ønskemål, at analyserne skulle omfatte områder af væsentlig forskellig geografisk karakter, og eftersom de østdanske analyser eo ipso gjaldt det frugtbare Østdanmark, påhvilede det de jyske studiegrupper at finde egnede områder af en anden geografisk karakter. Samtidig var der imidlertid i Ødegårdsudvalget enighed om, at tilstedeværelsen af et godt skriftligt kildemateriale fra senmiddelalderen var en nødvendig forud- ÅRHUSUNDERSØGELSEN 9

2 sætning for en analyse af ødegårdsproblematikken. Det begrænsede den nørrejyske studiegruppes valgmuligheder til nogle sogne ved Ribe, nogle sogne spredt langs Limfjorden, og Hasle Herred ved Århus. Den første mulighed bortfaldt, for så vidt som der blev etableret et særligt studium af Ribe og omegn. Limfjordssognene faldt ligeledes væk, ikke så meget på grund af deres spredte beliggenhed, som fordi der kun var meget lidt kildemateriale før Tilbage stod Hasle Herred med et fortræffeligt skriftligt kildemateriale. Desværre var det hermed ikke lykkedes at finde et nørrejysk geografisk område, som afveg fra Østdanmark. Der var tale om samme frugtbare lermoræne og centrale beliggenhed. Og området var af beskeden størrelse. Hasle Herred omfattede i Christian 5 s matrikel ni sogne med blot 159 bondegårde (excl. Geding) og én hovedgård, 1 men blev suppleret med Egå Sogn i Ø. Lisbjerg Herred (42 gårde) og med to sogne i V. Lisbjerg Herred, Grundfør og Ølsted (35 gårde), til i alt 237 gårde. De to sidstnævnte sogne havde ikke direkte topografisk forbindelse til Hasle Herred, men udmærkede sig ved det samme gode middelalderlige kildemateriale. Landskabet havde i øvrigt samme geografiske karakter som i Hasle Herred. Mens det kan antages, at Horns Herred og Falster i rimeligt omfang er repræsentative for det østlige Danmark, Øerne, skal det understreges, at Hasle Herred med nabosogne med sikkerhed ikke er repræsentativt for Nørrejylland. På nogle punkter inddroges derfor egnen omkring Skivholme i Framlev Herred, kun nogle få kilometer vest for Hasle Herred, men alligevel præget af en anden bebyggelsesstruktur, ligesom der blev kastet et blik på Tirstrup Sogn på Djursland, et område af en helt anden geografisk karakter, domineret af ufrugtbar hedeslette. Udgangspunktet for Det nordiske Ødegårdsprojekt var ødelægningen af bebyggelser og gårde i senmiddelalderen, således som den klart fremtrådte i norsk og tysk forskning, i Norge allerede i Sigurd Hasunds Ikring Mannedauden (1920) og siden så markant i Andreas Holmsens arbejder, mens i Tyskland Wilhelm Abel i 1943 havde sammenfattet den daværende lokale forskning i Die Wüstungen des ausgehenden Mittelalters. Ødegårdsprojektet blev lagt an som en bred bebyggelseshistorisk undersøgelse for perioden , dvs. at de geografiske forhold, bebyggelsens omfang og karakter, agerdyrkning og kvægavl, godsforhold og bøndernes afgifter udgjorde basis, men at formålet i den sidste ende selvfølglig var at kortlægge ødelægning eller vækst og forsøge at forstå og helst forklare de iagttagne ændringer. Projektet inddrog forskere fra forskellige discipliner, foruden historikere: arkæologer, geografer, stednavneforskere. 10

3 I det meste af Danmark er senmiddelalderens agrarkrise bevidnet ved ødegårde og ved nedgang i bøndernes landgilde og dermed i godsejernes indtægter. Således også i Hasle Herred. Disponeringen af den her fremlagte undersøgelse er kronologisk, så langt det overhovedet har kunnet lade sig gøre. 1. DET SKRIFTLIGE KILDEMATERIALE Udgangspunktet for studiet af senmiddelalderens bebyggelseshistorie er det senere, men fuldstændige materiale, det 17. århundredes matrikler, Frederik 3 s fra 1664 og Christian 5 s Matrikel fra 1680 erne. Den sidste registrerer, beskriver og vurderer alle landejendomme og opmåler deres dyrkede areal ager for ager. Den første bygger simpelthen direkte på bøndergårdenes ansættelse til landgilde (den udelader de egentlige præstegårde), men ved hjælp af landgildeoplysningerne, og ejeroplysninger, kan gårdene følges fra denne matrikel tilbage til jordebøger og adkomstbreve fra det 16. århundrede, og omvendt, alle gårde, som figurerer i kildematerialet i det 16. og begyndelsen af det 17. århundrede, kan identificeres i matriklerne. Hermed kan vi sikre os fuld forståelse af bebyggelses- og ejendomsforhold på reformationstiden, herunder afgrænse de huller, der eventuelt måtte være i vor viden. For Hasle Herred og det øvrige undersøgelsesområde volder den retrospektive undersøgelse kun få vanskeligheder. Identifkationen af de enkelte ejendomme til forskellig tid er sikker, fordi såvel antallet af bondebrug som deres afgifter til godsejerne forblev praktisk talt uændret i det 16. og det 17. århundrede. 2 Næsten alt jordegods i undersøgelsesområdet var ved tiden for Reformationen i kirkens besiddelse. Århusbispen besad en forholdsvis beskeden mængde fæstegods, men til gengæld sorterede alle selvejerne i Hasle og V. Lisbjerg Herred under ham, mens kronen hverken havde fæste- eller selvejergods i de to herreder. Efter Reformationen overtog kongen bispe- og selvejergodset og optegnede det i Århusgård og Åkær Lens jordebog 1544 (ed. Poul Rasmussen, 1960). Den største jordejer var Århus Domkapitel. Som de andre domkapitler overlevede det Reformationen, og dets gods kendes fra flere jordebøger fra o og senere. 3 De få ændringer, der skete kan fremfindes ved hjælp af Kronens Skøder. Endvidere havde flere klostre gods i området. Ring Kloster ejede byen Lyngby med ti gårde, optegnet i Skanderborg Lens jordebog 1573 (RA), mens Øm Kloster, som optegnet i klostrets egen ÅRHUSUNDERSØGELSEN 11

4 jordebog fra 1554 (RA), ejede 22 gårde i Egå Sogn (incl. Lystrup). Andet klostergods fremgår af tabel 1. 4 Tabel 1. Besiddelsesforhold og brugstal i det 16. århundrede. Herred, sogn og by Bisp (og krone) Selveje Kapitel m. inkorp. præstegd. Klostre Adel Kirke, præst 5 I alt 1683 Hasle hd. Åby Vejlby 6(5?) 5(6?) 16 kirker Hasle Skejby Brabrand 12 præst Holmstrup - - True 2 9(?) 5* præst Gjellerup Årslev 14(13) Tilst Brendstrup Kasted 1 5 Alling Kærby Alling Koldkær Lyngby Ring hgd. Yderup Vester Lisbjerg hd. Ølsted 4 6(7?) præst Grundfør 6 10(11) 2 præst 1 19(20) 19 Hinnerup Øster Lisbjerg hd. Egå kronen Ring 3 Øm Skæring 1 1 Øm 15 Essen bæk 1 * En af gårdene i True måtte kapitlet afstå til Århus Hospital ved mageskiftet 29/ Den ydede 3 ørte korn m.v., men i ½ (el. 6½) ørte. Betyder det, at hospitalet før 1548 ejede en gård på 2½ eller 3 ½ ørte korn? Lystrup 8 Øm I alt hgd.

5 Derimod kendes kirke- og hospitalsgodset og de præstegårde, som ikke var under domkapitlet, først eksplicit (for det gennemgåede kildemateriale) fra det 17. århundrede. De anførte gårdes eksistens i det 16. århundrede (og tidligere) kan dog ikke betvivles. Kron- og selvejergodset i Egå Sogn og Essenbæk Klosters gård sammesteds findes i Kalø Lens jordebog 1573 (RA). Det eneste adelsgods i Hasle og V. Lisbjerg Herreder var byen Brabrand, som tilhørte ejerne af Clausholm, i det 15. århundrede Brokkerne, i det 16. Gøyerne, 9 samt en enkelt gård i Skejby og én i Elsted. Om adelsgodset i Egå Sogn se Kronens Skøder 2/ og 22/ S A B R O GRUNDFØR Hinnerup ØLSTED ELEV LISBJERG Kærby ØSTER LISBJERG HJORTSHØJ Kankbølle Søstrup Svinbo Virup ELSTED Lystrup EGÅ Skæring Terp Skivholme TILST KASTED Koldkær SKEJBY VEJLBY F R A M L E V Todderup Yderup Holmstrup LYNGBY TRUE HASLE Sintrup BRABRAND ÅRSLEV Gellerup ÅBY KOLT Brendstrup NING HERRED Å R H U S Marselisborg Fig. 2. Analyseområdet. De behandlede bebyggelser. Andre bebyggelser. Kortet viser de middelalderlige sognegrænser (undtagen ved Århus). ÅRHUSUNDERSØGELSEN 13

6 Går vi herefter tilbage til middelalderen, er der ingen kilder om bispeog selvejergodset, dog undtagen den meget vigtige oplysning, at vi ved eller rettere kan regne ud, at Hasle og V. Lisbjerg Herred var bispens skiben, ledingsdistrikter, allerede i det 13. århundrede, dvs. at selvejerne ikke hørte under kongen, men under Århusbispen. Til klostergodsets historie er der kun bevaret brevregester. 10 Til domkapitlets gods findes der til gengæld et i flere henseender fremragende materiale. Den helt afgørende kilde er håndskriftet Århusbogen, Liber Capituli Arhusiensis, i Det kongelige Bibliotek, der indeholder en jordebog fra ca og en brevbog med afskrift af mange af domkapitlets breve, 11 hvoriblandt især bemærkes bisp Ulriks statutter fra Århusbogen er udfærdiget i flere omgange, kort efter 1313 og kort efter 1428 og 1478, hvilket brevenes kronologiske spredning klart bærer vidnesbyrd om. Kun for tiden nærmest forud for de tre nævnte år har afskriverne fået et større antal breve med. Vort kendskab til kapitelsarkivet er følgelig ret så begrænset. Jordebogen, fra ca. 1315, behandler kun det gods, som hørte til fællesbordet for de ti ældste kannikedømmer, derimod ikke de enkelte kannikepræbender, altre m.v., og er, som påvist af Poul Rasmussen, 12 ikke fuldført. Dette spiller dog ikke nogen større rolle for vort undersøgelsesområde. Afgørende er det derimod, at jordebogen er en helt usædvanlig informativ jordebog med omhyggelig beskrivelse af de omhandlede ejendomme. Det vil ses, at det middelalderlige kildemateriale henviser os til domkapitlets gods, med andre ord, at den topografisk afgrænsede punktundersøgelse til dels får karakter af en godsundersøgelse. Analysen har da heller ikke helt kunnet forbigå det materiale, som findes i kapitlets jordebog om ejendom uden for undersøgelsesområdet. 2. ÅRHUSEGNENS BEBYGGELSESGEOGRAFI Ud fra Henrik Pedersens tabelværk over Christian 5 s Matrikel kan der opstilles følgende tabel over 1680 ernes landbrug på Århusegnen (tabel 2). Set i et større jysk perspektiv var forholdene inden for de seks herreder for så vidt temmelig ensartede: mellem en tredjedel og halvdelen af jorden var agerland, gårdtallet pr. km 2 lå på to eller lidt derunder. Alligevel vil det ses, at herrederne faldt i to klart markerede grupper. Da som siden hen (jf matriklen og Trap: Danmark 4. udg.) udgjorde Ning, Hasle og V. Lisbjerg Herreder den bedste gruppe med mest opdyrket jord, 45-51%, og med den bedste jord, 5,5-5,8 tønder land ager til en tønde hartkorn. 14

Slesvigske godser. Carsten Porskrog Rasmussen

Slesvigske godser. Carsten Porskrog Rasmussen Slesvigske godser Carsten Porskrog Rasmussen Indledningsforelæsning ved forsvaret af disputatsen Rentegods og hovedgårdsdrift. Godsstrukturer og godsdrift i hertugdømmet Slesvig 1524-1770 den 26. september

Læs mere

Ods herreds ejendomme på reformationstiden

Ods herreds ejendomme på reformationstiden Ods herreds ejendomme på reformationstiden AF ERIK ULSIG Konge, kirke og adel delte herredømmet over jord og bønder i senmiddelalderens Danmark. Reformationen i 1536 betød den katolske kirkes fald. Bispestolenes

Læs mere

ELEV BAKKE Et perspektivareal med unik beliggenhed

ELEV BAKKE Et perspektivareal med unik beliggenhed ELEV BAKKE Et perspektivareal med unik beliggenhed Det 140 HA store perspektivareal på Elev Bakke har en unik beliggenhed tæt på skov og sø, eksisterende by og store infrastrukturelle tiltag; letbanen

Læs mere

Manstrup. Sted/Topografi Manstrup, Bejstrup sogn, Han Herred. Tema. Emne(-r) Landsby, forteby. Tid Middelalderen og frem til i dag. Kulturmiljø nr.

Manstrup. Sted/Topografi Manstrup, Bejstrup sogn, Han Herred. Tema. Emne(-r) Landsby, forteby. Tid Middelalderen og frem til i dag. Kulturmiljø nr. Manstrup Kulturmiljø nr. 71 Tema Sted/Topografi Manstrup, Bejstrup sogn, Han Herred. Bosættelse landet Emne(-r) Landsby, forteby Manstrup ligger ca. 2 km. fra Limfjorden i syd og omkring 8 km i fugleflugt

Læs mere

Beskyttelse af drikkevand behov for indsats mod pesticider

Beskyttelse af drikkevand behov for indsats mod pesticider Beskyttelse af drikkevand behov for indsats mod pesticider Teknisk Udvalg Februar 2016 Kortlægning dokumenterer behov Pesticider over grænseværdien i hver sjette boring Vi har et problem, der skal løses

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer August 2009 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Hele befolkningen i Århus Kommune 1. juli 2009 Den 1. juli 2009 boede der 303.107 personer i Århus Kommune mod 298.501 personer året før. Befolkningen

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Hele befolkningen i Aarhus Kommune 1. januar 2017 Den 1. januar 2017 var 335.684 personer bosat i Aarhus Kommune mod 330.639 personer året før. Befolkningen

Læs mere

Vesterbølle. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Landsby, græsningshaver. Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Tid Middelalderen 1800-tallet.

Vesterbølle. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Landsby, græsningshaver. Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Tid Middelalderen 1800-tallet. Vesterbølle Tema Bosætning landet Emne(-r) Landsby, græsningshaver Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Landsbyen Vesterbølle er beliggende ved Lilleås nordre smalle ådal kort øst for sammenløbet fra nordøst

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Hele befolkningen i Aarhus Kommune 1. juli 2016 Den 1. juli 2016 var 331.558 personer bosat i Aarhus Kommune mod 326.624 personer året før. Befolkningen

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Hele befolkningen i Aarhus Kommune 1. januar 2016 Den 1. januar 2016 boede der 330.639 personer i Aarhus Kommune mod 326.246 personer året før. Befolkningen

Læs mere

!"!! #$% &!' &'#" & #,+* # #$4 + 5&"'&!&5'&!&5'"&-' &!' +) *+ # ! " # * * * !*' 0 0!*'*1 ,*'#- +'# "#$ %$%!

!!! #$% &!' &'# & #,+* # #$4 + 5&'&!&5'&!&5'&-' &!' +) *+ # !  # * * * !*' 0 0!*'*1 ,*'#- +'# #$ %$%! !"!! #$% &!' &'#" ( )&+)&!'+#, +" +#,++#+-" & #,+ #./#&(&0.123%$ #$4 + 5&"'&!&5'&!&5'"&-' &!' +) + #.& &+$%! " # 2'#34',$'!' 0 0!'1,'# 0./$','#- +'# &') $&'( "#$ %$%! $!%& ' Dansk Indvandrere Efterkommere

Læs mere

Notat til Furesøbogen. Analyse af Chr. V s matrikel og Chr. II s Rige bønder i Nordsjælland

Notat til Furesøbogen. Analyse af Chr. V s matrikel og Chr. II s Rige bønder i Nordsjælland Notat til Furesøbogen Analyse af Chr. V s matrikel og Chr. II s Rige bønder i Nordsjælland Af Troels Brandt Hovedformålet med undersøgelsen er at forklare, hvorfor Chr. II s fragmentariske liste over Rige

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Marts 2006 Antal fødte børn i Århus Kommune, 1997-2006 I 2006 blev der i Århus Kommune født 3.954 børn mod 3.924 i 2005. En lille stigning på 0,8 %. I

Læs mere

Arbejdsform. Introduktion til Ejendomshistorie ved Peter Korsgaard side 1. Tingbog. idag. Skatteliste, Almindelig vurdering. urtid

Arbejdsform. Introduktion til Ejendomshistorie ved Peter Korsgaard side 1. Tingbog. idag. Skatteliste, Almindelig vurdering. urtid Arbejdsform Når man arbejder med ejendomshistorie, ligegyldigt om det er i form af slægtsforskning, gårdshistorie eller som lokalhistoriker ser på en hel landsby, er identifikationen at den enkelte ejendom

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Hele befolkningen i Aarhus Kommune 1. januar 2015 Den 1. januar 2015 boede der 326.246 personer i Aarhus Kommune mod 323.893 personer året før. Befolkningen

Læs mere

Pendling fra omegnskommunerne

Pendling fra omegnskommunerne Midttrafik - Letbanesekretariatet Pendling fra omegnskommunerne - fordeling på arbejdspladsområder i Århus Kommune Arbejdsnotat Januar 2008 Udgivelsesdato 11.01 2008 Pendlingsstatistikker for omegnskommunerne

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI

Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI Den blå kløversti 5,5 km Kort beskrivelse af den blå kløversti Fra Brøndbyøster Torv, går man ad Brøndbyøster Boulevard forbi politiskolen, ned til Park Alle

Læs mere

Fosdal-Telling-Lerup. Sted/Topografi Lerup sogn. Tema Jernalder, oldtid generelt, bosætning

Fosdal-Telling-Lerup. Sted/Topografi Lerup sogn. Tema Jernalder, oldtid generelt, bosætning Fosdal-Telling-Lerup Kulturmiljø nr. 61 Tema Jernalder, oldtid generelt, bosætning landet Emner Højkoncentrationer, agersystemer, rejst sten, landsby, kirke Sted/Topografi Lerup sogn Kulturmiljøarealet

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik juli 7 Folke- og førtidspensionister, 3-7 x Personer, der er født før 1.7.1939, kan få folkepension som 67-årige. Personer, der er født den 1.7.1939 og

Læs mere

B.1.3. Ejendomme 1998

B.1.3. Ejendomme 1998 B.1.3. Ejendomme 1998 Forpagtning I forbindelse med ansøgning om hektarstøtte angiver landmanden, hvilke arealer der indgår i bedriften. Det oplyses, hvor stort et areal fra hver ejendom, der er ejet eller

Læs mere

SVM2005-029-14 Hovedbilag 5. Kilder til dyrkningshistorie og værdisættelse.

SVM2005-029-14 Hovedbilag 5. Kilder til dyrkningshistorie og værdisættelse. Dyrkningshistorie og jordens værdisættelse i området ved Bromme Plantage. En opsummering af de tilgængelige kilder. Cand. mag. Karoline Baden Staffensen Projektarealet i Bromme Plantage omfatter dele af

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Antal personer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. juli 2016 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis

Læs mere

Et 100 års jubilæum i Solrød sogn - Solrød kirkes overgang til selveje 1910

Et 100 års jubilæum i Solrød sogn - Solrød kirkes overgang til selveje 1910 Af Bent Hartvig Petersen Den 18. februar kan Solrød sogn fejre et 100 års jubilæum for den over 800 år gamle Solrød Landsbykirke. Det er på denne dag 100 år siden, at kirken overgik til selveje og blev

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Antal personer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. januar 2017 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis

Læs mere

Middelalderen FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Middelalderen FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Antal personer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. januar 2014 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis

Læs mere

Fra bebyggelsesstatistik til bebyggelsesrum

Fra bebyggelsesstatistik til bebyggelsesrum Fra bebyggelsesstatistik til bebyggelsesrum mindre rurale byer, samlinger af gårde og huse Per Grau Møller Kartografisk Dokumentationscenter Institut for Historie, Kultur og Samfundsbeskrivelse Indledning

Læs mere

1 Slægtsforskeren og fæstebønderne

1 Slægtsforskeren og fæstebønderne 1 Slægtsforskeren og fæstebønderne 2014 Ulrich Alster Klug www.dannebrog.biz/godser - ulrich@dannebrog.biz 1.1 Ordet fæstebonde - at fæste betyder at knytte til eller underlægge, forpligte. Så en fæstebonde

Læs mere

Slægtsforskning. Slægt- og Lokalhistorisk forening Djursland Serptember 2013

Slægtsforskning. Slægt- og Lokalhistorisk forening Djursland Serptember 2013 Slægtsforskning Slægt- og Lokalhistorisk forening Djursland Serptember 2013 Slægtsforskning Tirsdag d. 10. sep.: kursus Tirsdag d. 17. sep.: kursus Torsdag d. 19. sep. klubmøde 13-16 Tirsdag d. 24. sep.:

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Antal personer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. januar 2013 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis

Læs mere

Hessel Skovbakker. Sted/Topografi Lovns sogn. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Herregård, enkeltgårdslandskab. Kulturmiljø nr. 126

Hessel Skovbakker. Sted/Topografi Lovns sogn. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Herregård, enkeltgårdslandskab. Kulturmiljø nr. 126 Hessel Skovbakker Kulturmiljø nr. 126 Tema Bosætning landet Emne(-r) Herregård, enkeltgårdslandskab Sted/Topografi Lovns sogn Kulturmiljøet Hessel-Skovbakker ligger på halvøen Lovns, der strækker sig ud

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Antal personer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. juli 2013 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis

Læs mere

Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås.

Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås. Moseby Kulturmiljø nr. 38 Tema Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås. Bosætning, byer Emne Byudvikling, tørve-

Læs mere

Sprøjtemiddelstrategien ift. kommunens indsats for grundvandsbeskyttelse

Sprøjtemiddelstrategien ift. kommunens indsats for grundvandsbeskyttelse Sprøjtemiddelstrategien ift. kommunens indsats for grundvandsbeskyttelse ATV 23. maj 2013 Eike Freeman Stubsgaard Sprøjtemiddelstrategien Målsætning i 2015 Reduktion i pesticidbelastningen på 40% i løbet

Læs mere

Pendling i Århus Kommune, 2001 og 1997

Pendling i Århus Kommune, 2001 og 1997 Pendling i Århus Kommune, 2001 og 1997 Konklusion Hovedkonklusionerne i nærværende rapport er, at stadig flere pendler til og fra Århus Kommune. Der er en kraftig stigning i antallet af pendlere mellem

Læs mere

Landsbyernes historie i al korthed

Landsbyernes historie i al korthed Landsbyernes historie i al korthed af Kurt Hartvig Petersen og Bent Hartvig Petersen KIRKE SKENSVED Byen nævnt første gang i 1257. Navnet var SCENSWITH. Det betyder stedet ved randen. Med randen menes

Læs mere

Om arvefæste og landboreformer

Om arvefæste og landboreformer 25. marts 2013 Om arvefæste og landboreformer - lidt landbohistorie i Solrøds 5 landsbyer Af Bent Hartvig Petersen Aktualiseret af en aflevering til Solrød Kommunes Lokalarkiv af en større samling dokumenter

Læs mere

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Midtjylland April 2007 1. Demografi og velstand Demografisk er Midtjylland en uens

Læs mere

Befolkningsfald, landgildefald og jordpriser i det 14. århundrede

Befolkningsfald, landgildefald og jordpriser i det 14. århundrede Befolkningsfald, landgildefald og jordpriser i det 14. århundrede AF ERIK ULSIG Det meste af Europa blev i senmiddelalderen ramt af en kraftig befolkningsnedgang forårsaget af den Sorte Død og de følgende

Læs mere

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker Fræer Kirke. Velkommen til landsbyerne FRÆER Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker To kilo af det pureste guld! Det var fundet, der kom til syne på Fræer Mark en dag tilbage i 1869. Det bestod af fem

Læs mere

Fra Krig og Fred. Dansk Militærhistorisk Kommissions Tidsskrift 2014/2

Fra Krig og Fred. Dansk Militærhistorisk Kommissions Tidsskrift 2014/2 Fra Krig og Fred Dansk Militærhistorisk Kommissions Tidsskrift 2014/2 Fra Krig og Fred Dansk Militærhistorisk Kommissions Tidsskrift 2014/2 Forfatterne og Syddansk Universitetsforlag 2014 Sat og tryk:

Læs mere

De tre forskningsprojekter, som bliver præsenteret fra Island, er:

De tre forskningsprojekter, som bliver præsenteret fra Island, er: De tre forskningsprojekter, som bliver præsenteret fra Island, er: 1. Lensforvaltningen i Island 1550 til 1682 og lensarkivet. numer to. Præsters og provsters arkiver i Nationalarkivet, et projekt som

Læs mere

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne.

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 7. klasse Vikingetiden 1. Fælles gennemgang: Start med at spørge eleverne hvad de ved om vikingetiden. De har helt sikkert hørt en del om den før. Du kan evt.

Læs mere

Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum

Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum Adelen på Give-egnen Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum I de kommende år vil jeg beskæftige mig med et forskningsprojekt om adelen

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 26 1 Sammenfatning Landsbyen

Læs mere

HELGENÆS: RYES SKANSER

HELGENÆS: RYES SKANSER HELGENÆS: RYES SKANSER Ved Dragsmur, ved overgangen fra Mols til Helgenæs, finder vi Ryes Skanser, et imponerende skanseanlæg, der stammer fra Treårskrigen 1848-51. Skanserne stod færdige i 1848 og blev

Læs mere

Regionens byer påvirker vækst i lokale virksomheder

Regionens byer påvirker vækst i lokale virksomheder 22. februar 2010 Regionens byer påvirker vækst i lokale virksomheder Byer og vækst. Fire ud af ti små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland peger på, at midtjyske byer har særlig betydning for

Læs mere

Generation X Ane nr. 1260/1261

Generation X Ane nr. 1260/1261 Peder Schomann & - -sdatter Christen Pedersen & - -datter Ane nr. 2520/2521 2522/2523 Anders Pedersen & Ida Christensdatter Hjerm 1260/1261 Peder Andersen Hjerm Dejbjerg 630 Ida Pedersdatter Hemmet 315

Læs mere

Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk

Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk To forskere ansat ved Danmarks Miljøundersøgelser har efter P1 dokumentaren PCB fra jord til bord lagt navn til en artikel på instituttets hjemmeside,

Læs mere

Naturkvalitetsplan 2005

Naturkvalitetsplan 2005 Naturkvalitetsplan 2005 Prioritering af spærringer ARHUS AMT O NaturogMiljø 1 Prioritering af spærringer Prioritering af spærringer og områder I Regionplan for Århus Amt 2005 er de væsentligste spredningskorridorer

Læs mere

Englandskrigene Lærervejledning og aktiviteter

Englandskrigene Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne

Læs mere

Bygherrerapport. Moesgård Museum

Bygherrerapport. Moesgård Museum FHM4953 Rosbjerg Vest, Årslev Lyngby sogn, Hasle herred, Århus Kommune, Region Midt. Stednr. 15.03.04 Matrikelnr. 5b Lyngby By KUAS journalnr. 008-7.4.0/FHM-001 Bygherrerapport Resume: På et sydvendt,

Læs mere

Fortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots

Fortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots Fortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots Fem søndage i træk inviterer Museum Nordsjælland alle interesserede til at opleve nogle af de mest spændende

Læs mere

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG HØRHAVEGÅRDEN HAR BÅDE FUNGERET SOM BOLIG FOR SKOVFOGEDEN OG SOM AVLSGÅRD, HVORFOR DER KAN FINDES FÆLLES TRÆK MED BÅDE SKOFVOGEDBOLIGEN OG BONDEHUSET. I FØLGENDE AFSNIT UNDERSØGES

Læs mere

Jens Peder Rasmussen

Jens Peder Rasmussen Jens Peder Rasmussen Maren Nielsdatter ældste søn Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave JENS PEDER RASMUSSEN "1 Jens Peder Rasmussen *1786-1834 Marens ældste søn Jens Peder Rasmussen blev født 21. marts

Læs mere

DJURSLAND MOBILITET Mere end A til B

DJURSLAND MOBILITET Mere end A til B DJURSLAND MOBILITET Mere end A til B Simon Wind & Ditte Bendix Lanng URBAN DESIGN Aalborg Universitet Center for Mobilitet & Urbane Studies (C-MUS) H ow are specific mobile situations enabled and CENTER

Læs mere

DANMARKS KIRKER XVI ÅRHUS AMT 4. BIND

DANMARKS KIRKER XVI ÅRHUS AMT 4. BIND DANMARKS KIRKER XVI ÅRHUS AMT 4. BIND DANMARKS KIRKER UDGIVET AF NATIONALMUSEET ÅRHUS AMT VED KIELD DE FINE LICHT VIBEKE MICHELSEN NIELS JØRGEN POULSEN WITH SUMMARIES IN ENGLISH 4. BIND NATIONALMUSEETS

Læs mere

Debat. Bodil Møller Knudsen: Boder*

Debat. Bodil Møller Knudsen: Boder* Debat Bodil Møller Knudsen: Boder* Hidtidige definitioner og beskrivelser a f boder I de middelalderlige skriftlige kilder og i den litteratur, som om handler middelalderbyernes topografi, socialtopografi

Læs mere

Regionale specialer i slesvigsk landbrug omkring 1700

Regionale specialer i slesvigsk landbrug omkring 1700 Carsten Porskrog Rasmussen Regionale specialer i slesvigsk landbrug omkring 1700 I begyndelsen af 1700-tallet var landbruget i hertugdømmet Slesvig præget af betydelige regionale forskelle på mange forskellige

Læs mere

Udskiftningskort og Original I-kort

Udskiftningskort og Original I-kort Udskiftningskort og Original I-kort ved lektor Per Grau Møller Kartografisk Dokumentationscenter Syddansk Universitet Disposition: terminologi og baggrund 3 lag i kortene indholdet i de 3 lag bearbejdning/digitalisering

Læs mere

3.9 Valgdeltagelsen fordelt efter modtagelse af kontanthjælp og køn

3.9 Valgdeltagelsen fordelt efter modtagelse af kontanthjælp og køn 3.9 Valgdeltagelsen fordelt efter modtagelse af kontanthjælp og køn I tabel 9 er der en opgørelse over valgdeltagelsen for den gruppe af stemmeberettigede, der har modtaget kontanthjælp i løbet af valgåret

Læs mere

Møn før 1657 10. Mølleporten i Stege

Møn før 1657 10. Mølleporten i Stege Om Møns indbyggertal Mølleporten i Stege Omkring 1650 var indbyggertallet på Møn ca. 5500. Der var på det tidspunkt 546 gårde, 254 huse og 10 ikke-landmænd (præster, degne og ridefogder). De største landsbyer

Læs mere

Aastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen 1558. Han var den første lærde renæssanceskikkelse.

Aastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen 1558. Han var den første lærde renæssanceskikkelse. Aastrup 1400 Hovedgården kan følges tilbage til 1400-tallet, hvor familien Bille ejede den Aastrup hovedgård eksisterer samtidig med resterne af landsby Aastrup til 1562. Erik Krabbe opførte nordfløjen

Læs mere

Tillæg nr. 6. Ændring af rammeområder Strandgadekvarteret. og kulturmiljøet Vordingborg Middelalderby. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025

Tillæg nr. 6. Ændring af rammeområder Strandgadekvarteret. og kulturmiljøet Vordingborg Middelalderby. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Tillæg nr. 6 Ændring af rammeområder Strandgadekvarteret og kulturmiljøet Vordingborg Middelalderby Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Plansekretariatet Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Telefon

Læs mere

Grundsalg i 2014-2015 samt salgspriser i 2016

Grundsalg i 2014-2015 samt salgspriser i 2016 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Til Aarhus Byråd via Magistraten fra MTM Dato 18. november 2015 Grundsalg i 2014-2015 samt salgspriser i 2016 Redegørelse for kommunens grundsalg i 2014

Læs mere

ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted

ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted Den ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted - en lille del af en bebyggelse fra omkring Kristi fødsel, samt et hus fra 1000-1100-årene. Af Claus Feveile Den antikvariske Samling Bygherrerapport Indledning

Læs mere

Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed

Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed 11. august 16 16:9 Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed Af Anne Kaag Andersen og Henning Christiansen Danskerne samles i stigende grad i de større byer, men Danmark ligger i den halvdel af de

Læs mere

Transformation af Gl. Estrup vandmølle

Transformation af Gl. Estrup vandmølle Transformation af Gl. Estrup vandmølle OPGAVEFORMULERING Afgang forår 2014 Katrine Mølgaard Olsen 2012653 Arkitektskolen Aarhus Vejleder: Lars Nicolai Bock Herregårde De danske herregårde har været vigtige

Læs mere

HBV 1212 Mannehøjgård

HBV 1212 Mannehøjgård HBV 1212 Mannehøjgård Bygherrerapport for den arkæologiske undersøgelse HBV 1212 Mannehøjgård, matr.nr. 9m, Askov By, Malt sogn, Malt herred, Ribe amt Udarbejdet af Steffen Terp Laursen for Museet på Sønderskov

Læs mere

Se efter CO2-reduktion

Se efter CO2-reduktion Havhuse Segalt Hårup Vorre Bendstrup Brandstrup Løgten æst Todbjerg Hesselballe Grøttrup Skødstrup Studstrup Trige Pannerup Hjortshøj MKS Kankbølle Åstrup Elsted Elev Svinbo Ølsted Lystrup KÅN Skæring

Læs mere

TROELS WINTHER. på Astrupgård og hans slægt

TROELS WINTHER. på Astrupgård og hans slægt TROELS WINTHER på Astrupgård og hans slægt Foredragets indhold: Troels Winther og hans søn Peder Troelsen; hvem var de? hvilken tid levede de i? Efterslægtens udbredelse med hovedvægt på Sønderjylland

Læs mere

Recessen om reformationen af 30. oktober 1536

Recessen om reformationen af 30. oktober 1536 Recessen om reformationen af 30. oktober 1536 Christian 3. indførte Reformationen ved en lov, som blev vedtaget af Rigsdagen i 1536, og den blev i 1537 fulgt op af Kirkeordinansen, som gav regler for kirkens

Læs mere

Variationer i nøgletal på SFO-område internt i

Variationer i nøgletal på SFO-område internt i Variationer i nøgletal på SFO-område internt i Aarhus. Baggrund Gennemgangen af nøgletal synliggør bl.a. at direkte sammenligninger er vanskelige pga. forskellige opgørelsesmetoder. (bl.a. forskellige

Læs mere

Lindholm. Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau.

Lindholm. Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau. Lindholm Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. af Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau. Lindholm er på 309 ha. Selsø-Lindholm Godser: Lindholm

Læs mere

Oversigt over indhold af fotokopisamlingen. Materiale i Højelse Sognearkiv der vedrører Højelse Sognearkivs dækningsområde:

Oversigt over indhold af fotokopisamlingen. Materiale i Højelse Sognearkiv der vedrører Højelse Sognearkivs dækningsområde: Oversigt over indhold af fotokopisamlingen. Materiale i Højelse Sognearkiv der vedrører Højelse Sognearkivs dækningsområde: Kasse 1: Materiale År Arkiv Vedrører Ekstra skattemandtal 1627 kasse 1? Duebrødre

Læs mere

HVAD BLIVER DER AF DE STUDERENDE PÅ

HVAD BLIVER DER AF DE STUDERENDE PÅ HVAD BLIVER DER AF DE STUDERENDE PÅ PASTORALSEMINARIERNE? EN UNDERSØGELSE AF, HVORDAN DET GÅR DEM, DER GENNEMFØRER PASTORALSEMINARIERNES 17 UGERS KURSUS, SOM FORBEREDER DEM TIL ET JOB SOM PRÆST I DEN DANSKE

Læs mere

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen

Læs mere

Scenarier - styrker og svagheder. Planstrategi Århus som eksempel

Scenarier - styrker og svagheder. Planstrategi Århus som eksempel Scenarier - styrker og svagheder Planstrategi Århus som eksempel Planstrategi Århus - hvad gik opgaven ud på? Ambitiøs politisk udmelding om vækst og udvikling i Århus Mål for arbejdet Økomonisk bæredygtighed

Læs mere

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Det danske sprogs stilling i grænselandet Knud Fanø Sprog i Norden, 1986, s. 69-73 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk språksekretariat

Læs mere

FHM 4875 Pannerupvej II Trige. Matr. nr. 14aø, Trige by, Trige Bygherrerapport KUAS jour.nr

FHM 4875 Pannerupvej II Trige. Matr. nr. 14aø, Trige by, Trige Bygherrerapport KUAS jour.nr FHM 4875 Pannerupvej II Trige Matr. nr. 14aø, Trige by, Trige Bygherrerapport KUAS jour.nr. 2123-1467 Prøvegravning af 2 ha stort område i forbindelse ÅK s lp 818 Fig. 1. Det prøvegravede areal ved Trige

Læs mere

Godsernes betydning for fæstebønderne Ulrich Alster Klug, 2011, dannebrog@dk-yeoman.dk, www.dannebrog.biz

Godsernes betydning for fæstebønderne Ulrich Alster Klug, 2011, dannebrog@dk-yeoman.dk, www.dannebrog.biz Godsernes betydning for fæstebønderne Side 1 af 5 Godsernes betydning for fæstebønderne Ulrich Alster Klug, 2011, dannebrog@dk-yeoman.dk, www.dannebrog.biz Indledning En jorddrot er en godsejer, hovedgårdsejer

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Landskabskarakteren Såvel den gamle som den nye hovedlandevej og jernbanen med stationsbyen Trustrup er karaktergivende for området.

Landskabskarakteren Såvel den gamle som den nye hovedlandevej og jernbanen med stationsbyen Trustrup er karaktergivende for området. Karakterområde 25 Lyngby landbrugslandskab Lyngby gamle skole vis a vis Lyngby kirke. Beliggenhed og afgrænsning Lyngby landbrugslandskab ligger syd for Kolindsund Mod vest og syd afgrænses området af

Læs mere

KØBENHAVNS SOCIALE TOPOGRAFI 1400 1499. Af Lars Kjær

KØBENHAVNS SOCIALE TOPOGRAFI 1400 1499. Af Lars Kjær KØBENHAVNS SOCIALE TOPOGRAFI 1400 1499 Af Lars Kjær KØBENHAVN CA. 1500 OLUF NIELSENS KORT Hvilke forskelle og ligheder eksisterede der imellem indbyggerne i forskellige områder af byen? SOCIALTOPOGRAFISK

Læs mere

1. Etape. Helsingør Hillerød 34 km. Helsingør Esrum 20 km. Esrum Nødebo 8 km. Nødebo Hillerød 6 km. Parti fra Esrum Sø Side 1. Side 2. / 1 km.

1. Etape. Helsingør Hillerød 34 km. Helsingør Esrum 20 km. Esrum Nødebo 8 km. Nødebo Hillerød 6 km. Parti fra Esrum Sø Side 1. Side 2. / 1 km. 1. Etape Helsingør Hillerød 34 km. Helsingør Esrum 20 km. Esrum Nødebo 8 km. Nødebo Hillerød 6 km. / 1 km. / Parti fra Esrum Sø Side 1 Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Fra Helsingør Station

Læs mere

Resultat af forundersøgelse af Lundgårdstoften 2-8, Frifelt, Tønder Kommune.

Resultat af forundersøgelse af Lundgårdstoften 2-8, Frifelt, Tønder Kommune. KE Ejendomsalg Att. Lars Peter Bang Fuglesangsvej 30 Postboks 48 3460 Birkerød 3111-08 08/2597-8.1.5 Resultat af forundersøgelse af Lundgårdstoften 2-8, Frifelt, Tønder Kommune. Museum Sønderjylland har

Læs mere

Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter

Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter Det er et spørgsmål, vi somme tider har fået stillet i foreningen, og svaret er, at det et godt spørgsmål, hvilket på nutidsdansk betyder,

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 3. november 2014

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 3. november 2014 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 3. november 2014 Sag 235/2013 (2. afdeling) A, B, C, D, E, F, G og H (advokat Gert M. Lund for alle) mod Haderslev Kommune (advokat Erik Gram) I tidligere instanser er

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Folkeskolens Fællesskaber. Hvor og hvornår skal jeg på besøg?

Folkeskolens Fællesskaber. Hvor og hvornår skal jeg på besøg? Grenåvej Øst Risskov Besøgs skole: Uge: Skoleleder Beder Skole i område Oddervej 45 Pædagogisk Leder Bakkegårdskolen i område Randersvej 38 Adm. Leder Næshøjskolen i område Silkeborgvej 40 SFO Leder Solbjerg

Læs mere

Birkelse. Sted/Topografi Åby sogn. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Herregårdslandskab. Kulturmiljø nr. 39

Birkelse. Sted/Topografi Åby sogn. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Herregårdslandskab. Kulturmiljø nr. 39 Birkelse Kulturmiljø nr. 39 Tema Bosætning landet Emne(-r) Herregårdslandskab Sted/Topografi Åby sogn Herregården Birkelse umiddelbart syd for Åbybro er beliggende i det flade lavtliggende land-skab, der

Læs mere

Opgaver til lille Strids fortælling

Opgaver til lille Strids fortælling ? Opgaver til lille Strids fortælling Klosteret 1. Hvilken farve har det store hus/klostret, som Strid ser, inden han kommer til byen? A. Klostret, det er kalket hvidt. B. Klostret, det er rødt, bygget

Læs mere

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden Danmark for 125 a r siden Danmark var for 125 år siden et lille land med 2,5 millioner indbyggere. Langt de fleste boede på landet, men mange var begyndt at flytte til de store byer som København og Århus

Læs mere

Et husmandslod og dets beboere. Matr.nr. 14. Tolsager

Et husmandslod og dets beboere. Matr.nr. 14. Tolsager Et husmandslod og dets beboere. Matr.nr. 14. Tolsager Udarbejdet første gang i anledning af Alfred Nielsens 80 års fødselsdag den 1. oktober 1989 af Mikael Horn 2 reviderede udgave, nov. 2007 Tolsager

Læs mere

Lærervejledning. Mit Østfyn. Danehoffets by - Nyborg. Historien om middelalderens Christiansborg

Lærervejledning. Mit Østfyn. Danehoffets by - Nyborg. Historien om middelalderens Christiansborg Lærervejledning Mit Østfyn Danehoffets by - Nyborg Historien om middelalderens Christiansborg Mit Østfyn Et samarbejde mellem museer, skoler og kommuner på Østfyn om formidling af egnens kulturarv. Målet

Læs mere

Generation XI Ane nr. 3006/3007

Generation XI Ane nr. 3006/3007 Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Mads Mortensen og Margrete Jørgensdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Mads Mortensen og Margrete Jørgensdatter Sprove Ane nr.

Læs mere

forslag til kommuneplan 2013

forslag til kommuneplan 2013 forslag til kommuneplan 2013 fornyet offentlig høring fornyet offentlig fremlæggelse af fire ændringer til det offentligt fremlagte forslag juli 2013 Ændring 1 kulturmiljøet; Skovvejen 21-51 På grund af

Læs mere

Forundersøgelsesrapport

Forundersøgelsesrapport Forundersøgelsesrapport Udgravning af: Gretbjergvej Øst, Hedensted, Matr. nr.: 19 e og 4 b Ejerlav: Torup Journalnr.: HOM 2407 KUAS 20087.24.02/HOM-0017 År: 2008 Sogn: Hedensted Herred: Hatting Gl. Amt:

Læs mere