Godsernes betydning for fæstebønderne Ulrich Alster Klug, 2011,

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Godsernes betydning for fæstebønderne Ulrich Alster Klug, 2011, dannebrog@dk-yeoman.dk, www.dannebrog.biz"

Transkript

1 Godsernes betydning for fæstebønderne Side 1 af 5 Godsernes betydning for fæstebønderne Ulrich Alster Klug, 2011, Indledning En jorddrot er en godsejer, hovedgårdsejer (omkring kaldet for en proprietær) eller en besidder af et erigeret gods. Et erigeret gods er et eller flere godser, som ved kongelig bevilling et såkaldt erektionspatent - var givet skattefrihed og en særlig arvegang, så godset kunne gå udelt fra generation til generation uden hensyn til de almindelige arveregler. Man kan sige, at der blev oprettet en slags familiefond. Det erigerede gods havde også skattefrihed af hovedgårdstaksten, dvs. det hartkorn, som lå direkte under godset, mens fæstegårdene stadig var skattepligtige. De erigerede godser kunne være len, dvs. baronier eller grevskaber, stamhuse eller fideikommiser (udtales uden s). Det siger sig selv, at fæstebønderne og jorddrotterne altid må have stået i et indbyrdes afhængighedsforhold; hvis det gik fæsterne dårligt, så gik det også godset dårligt, gik det godset godt, så kunne det også gå fæsterne godt. Man ser fra gammel tid, at de unge bondekarle og bondepiger kunne flytte ret langt. Dette var nødvendigt, når befolkningen faldt drastisk i visse egne som følge af epidemier eller krig. Fra 1500-tallet og frem vinder storgodserne indpas. Med et storgods forstås her flere hovedgårde ejet af samme ejer, så hans fæstebønder er fæstere under forskellige hovedgårde, selvom godsejeren er den samme. Fra 1660 kunne godset erigeres, hvorved som regel flere hovedgårde blev sammenlagt til én enhed, enten et grevskab, baroni, stamhus eller fideikommis. Nu var fæsterne ikke længere fæster under en bestemt hovedgård, men under godset. Godsejeren bliver for resten som følge af erektionen godsbesidder og ejer ikke længere godset, idet ideen med erektionen foruden skattefriheden af godsets hovedgårdstakst var at holde godset samlet ved posessors død, så godset og indkomsterne deraf ikke formindskedes. Det var vel netop det, at godserne voksede i størrelse, og det, at nogle slægter havde hele godskomplekser, dvs. flere sideløbende ejede og måske også drevne godser, der muliggjorde stavnsbåndet. Stavnsbåndet På Sjælland havde der allerede under Chritian d. IV eksisteret et vornedskab, som var en slags stavnsbånd for fæsterne. I 1733 bestemtes det ved lov, at ingen søn af en fæstebonde måtte fraflytte godsets område fra han fyldte 14 til han fyldte 37. Dette indførtes for at holde bondesønnerne ved godserne og tvinge dem til at tage et fæste, hvis et sådant var ledigt. I 1700-tallet oplevede dansk landbrug særdeles hårde tider med misvækst, kvægpest, og følgerne af Store Nordiske Krig, der sluttede 1721, har sikkert også gjort det at blive fæstebonde mindre attraktivt. Man kan jo så mene, at de skrappere og hårdere godsbesiddere og godsejere så bare kunne tilbyde fæsterne bedre vilkår, altså indgå i fri konkurrere med de andre jorddrotter, men i en tid, hvor liberalisme og fri konkurrence endnu var ukendte begreber, og hvor samfundet jo var, som det var, fordi det var indrettet sådan af Gud, var noget sådant en umulighed, i hvert fald når man overvejer borgernes og bøndernes livsvilkår. Stavnsbåndet gjaldt for den mandlige del af befolkningen, mens fruentimmerne ikke var omfattet af stavnsbåndet. I praksis ville jo en pige, der blev gift med en fæster leve under stavnsbåndets vilkår, så længe hun var gift og så længe hun havde sønner i den stavnsbundne alder. Sidenhen blev det værre, fordi stavnsbåndet begyndte ved fødslen, så hvis en moder fraflyttede godsets område, ja, så blev det uden hendes sønner.

2 Godsernes betydning for fæstebønderne Side 2 af 5 En konsekvens heraf var naturligvis, at pigerne flyttede for at gifte sig. Ægteskabslovgivningen som fastlagt ved Danske Lov af 1683 satte store begrænsninger for valg af ægtefæller; ægteskab med beslægtede og besvogrede og med stedfamilie var strengt forbudt og undtagelse krævede hver gang kongelige tilladelse. Markeder og fester var et vigtigt led i de unges sociale liv, og det har vel ofte været her, de lærte deres tilkommende at kende, hvis ikke ægteskabet var arrangeret fra den tidlige barndom, eller de unge kom ud at tjene udensogns. Det er nu min overbevisning, at betydningen af arrangerede ægteskaber er ret så overdrevet, og mængden af ægteskaber arrangeret mellem familierne allerede i brudefolkenes barndom har sikkert været mere almindelig, efter gårdene overgik til selveje, end i fæstetiden, idet selvejerne kunne planlægge med langt større sikkerhed, fordi de jo ejede gårdene og derfor kunne regne med at kunne overlade dem til næste generation, mens de almindelige fæstere aldrig vidste, hvem der overtog fæstet, hvis manden på gården eller i huset døde. Hvis en bondekarl ville flytte, krævede det et af hans jorddrot udstedt friheds- og rejsepas, som løste ham fra militærtjeneste og som gav ham tilladelse til at flytte (eller rejse) ud af godsets område. Jeg tror nok, at de små hovedgårdes ejere ikke skulle give rejsepas, men at det da var amtmanden, som gjorde det. Nu skulle man jo så tro, at alle bondekarlene blev i det sogn, hvor de var født, men dette er langt fra tilfældet. Stavnsbåndet fastsatte jo, at han ikke måtte forlade godsets område uden jorddrottens tilladelse, og nu bliver godsets udstrækning af afgørende betydning for bondekarlens valgmuligheder. Han kunne ikke uden sin patrons samtykke få en anden patron, men han kunne jo flytte indenfor godsets område. Godsernes udstrækning Nogle hovedgårde bestod af én eller to landsbyers jord, hvoraf en gård med dobbelt jordtilliggende var hovedgården, mens de resterende gårde var fæstegårde under hovedgården. Andre godser, navnlig de erigerede godser, bestod af jord i mange sognes landsbyer. Ikke nødvendigvis al jorden i samme landsby eller sogn, men samlet set har i hvert fald de erigerede godser oprindeligt bestået af så meget jord, at godset kunne erigeres. Til et grevskab krævedes tdr. Htk., til et baroni tdr. Htk. og til et stamhus 400 Tdr. Htk. Der blev dog ved udstedelse af erektionspatenter dispenseret fra disse regler. En komplet sædegård var på 200 tdr. Htk. upriviligeret jord. En sædegård er det, jeg her kalder for en hovedgård, altså selve godset. Det vil kort sagt sige, at en bondekarl kunne flytte eller blive flyttet indenfor et stor område og dermed langt i antal mil, hvis godset strakte sig langt, og det stadig uden at skulle have rejsepas fra jorddrotten. Men hvis flere jorddrotter havde jord i samme landsby, så kunne han ikke flytte til de nabogårde i landsbyen eller i sognet, som hørte under andre jorddrotter, end den han selv var født under. Forholdene kan være endog overordentlig komplicerede, f.eks. har 12 forskellige godser haft jord i Torslev sogn i Hjørring Amt. Til trods for dette forhold, lykkedes det nu alligevel alle mine der i sognet kendte forfædre at blive gift, og det var jo også f.eks. muligt for to jorddrotter at bytte bondekarle, hvilket sandsynligvis har fundet sted, idet man også efter, Statens overtog udskrivningspligten i 1789, finder denne praksis håndhævet, nemlig at to amter bytter værnepligtige.

3 Godsernes betydning for fæstebønderne Side 3 af 5 Hjælpemidler Det er kort sagt væsentligt for slægtsforskeren at undersøge godsets udstrækning og at regne med godset som den enhed, han må tage i betragtning, når en mandlig anes fødested skal klarlægges. Hertil kommer, at hvis jorddrotten var ejer eller besidder af flere godser, så er godsets område i henseende til nærværende problemområde at betragte som alle godser med fælles ejer eller besidder. Det virker måske afskrækkende, men der er god hjælp at hente ved hjælp af nogle få og gode opslagsværker og kilder, som jeg vil omtale i det følgende. Her kan du under Previous Site => Family History Library Catalog => Place Search (søg på sognets navn) eller Author Search (søg på godsets navn) få lister frem over henholdsvis hvilke godser, der havde jord i det pågældende sogn, samt hvilke steder det pågældende gods havde jord. Oversigterne er nok ikke 100% dækkende, men det er tvivlsomt, om der overhovedet uden grundige kildestudier kan fås nogen nøjagtig oversigt. Danske Slotte og Herregårde Dette værks værdi i forhold til emnet ligger i beskrivelsen dels af godsejerne og deres indbyrdes slægtsforhold, af godsets bygninger og dels i angivelsen af fælles ejerskab for flere godser. Man får desværre kun godsets jordtilliggende af fæstegårde løseligt nævnt. Danske Herregårde på Internettet Et nyt site om danske slotte og herregårde. Med tiden vil der muligvis tilkomme nyttige oplysninger på sitet. Skifter efter godsejere og godsbesiddere Når der foretoges dødsboskifte efter en godsejer eller godsbesidder, så kan der som bilag til skiftet ofte findes jordebøger over godsets eller godsernes jordtilliggender. Disse skifter findes indtil 1793 i amtsarkiverne. Fra 1793 findes de hhv. i amtsarkiverne (eksekutorboer) og retsbetjentarkiverne (almindeligt offentligt skifte), idet man dog må forvente, at der vil være skrevet testamente (jævnfør noten om Kongelige Bevillinger fra Danske Kancelli indtil 1848)). Godsernes køb og salg af jord Indtil 1805 var landstingene godsbesiddernes og jorddrotternes værneting, hvorfor de var berettigede til at lade alle salg af jordegods tinglyse ved landstinget. Det samme gælder pantebreve i godsbesiddernes og jorddrotternes jord. Som del af skødet eller pantebrevet eller som bilag her til blev der ofte tinglyst en jordbog over det solgte eller pantsatte, evt. endda med fæsternes navne, så det er her, du kan følge, hvordan de enkelte gårde skifter tilhørsforhold mellem forskellige godser. Til landstingenes skøde- og pantebøger findes stednavneregistre, men disse omfatter sikkert kun skøder og sikkert kun navnegivne gårde, dvs. at der let kan stå tre gårde i NN landsby, selvom hver gård havde et navn, der blev anvendt i sognets kirkebog. Stednavneregisteret omfatter ofte også kun de solgte ejendomme og ikke de pantsatte. Hovedgårdsregisteret er et særskilt register, faktisk nærmest et realregister for det samlede gods, hvor af alle skøder og pantebreve vil forekomme. Så det er her, man kan se, hvornår de enkelte huse, gårde og landsbyer blev købt til eller solgt fra godset eller pantsat. Da indgangen er godset, skal man følgelig helst vide hvilket gods, der på et givet tidspunkt har ejet den pågældende jord. Hartkornsspecifikationerne 1778ff. og 1788ff. Netop til at få overblik over mængden af fæstegods i forhold til selvejendomme og til klarlæggelse af godsernes størrelse og jordenes placering blev der efter ordrer fra Rentekammeret fra godser og amter indsendt en slags jordebøger i 1770'erne og 1780'erne. Desværre er dette materiale ikke fuldt

4 Godsernes betydning for fæstebønderne Side 4 af 5 bevaret, men det meste findes endnu, og for resten vil jeg ikke regne det for sandsynligt, at der i specifikationerne fra 1778ff. findes oplysninger om krongodset. Specifikationerne fra 1778ff. er sorteret først efter stiftamt, dernæst efter jorddrot eller gods. For hvert gods findes gårde og huse sorteret efter herred og sogn og landsby, og for hver gård og hvert hus oplyses hartkorn for såvel mark som eng, og skov. Specifikationerne fra 1788ff. er sorteret først efter amt og dernæst efter herred og sogn. For hver gård oplyses både fæster og ejer samt hartkornet, både mark, eng og skovskyld. Søgningen i Daisy: AK: Rentekammeret, AKS: Hartkornsspecifikation, ÅR: 1778, hhv NB. der findes særlige hartkornsspecifikationer for rytterdistrikterne og visse amter fra andre år, end de her omtalte, så det kan godt betale sig at lede i arkivfonden. Men hvilke typer jorddrotter findes der? Kronen, krongods Amtsarkiverne (LA) og Rentekammerets arkiv (RA) Rytterdistrikterne Hospitaler Gejstligt ejede fæstegårde (mensalgods f.eks.) Private godser, herunder smågodser Universitets gods Latinskolernes godsarkiver Sct. Hans Hospitals gods Amtsarkiverne (LA) og Rentekammerets arkiv Godsarkiver på LA Godsarkiver og Pastoratsarkiver, Provstearkiver og Bispearkiver, alle på LA. Godsarkiverne ved LA. Fæsteprotokoller og skifteprotokoller findes ved LAK, resten af godsarkivet ved RA. ved LA Skifteprotokoller ved LAK, resten af godsarkivet ved SAK (www.starbas.dk) Ved smågods forstås her de tilfælde, hvor en almindelig gård ejer nogle huse eller andre gårde, som så bortfæstes. Typer af fæster Man mener, at det var som følge af de store pestepidemier og den deraf følgende stigning i lønudgifterne, som allerede i 1300-tallet tvang de almindelige gårdmænd til at låne penge af byens væbner eller ridder; han havde nemlig i form af krigsbytte eller statslige embeder en indtægt i pengeform. Eftersom lånerne ikke kunne afdrage eller indfri deres lån, gjorde panthaver udlæg i ejendommene, som fra da af blev fæstegårde under adelsmandens egen gård, som fra da af kaldtes en hovedgård. Oprindeligt var fæstet kun for den pågældende fæstebondes livstid. Når han døde, havde enken ikke nogen ret til at forblive på gården uden ved jorddrottens nåde. I 1700-tallet indså man det uhensigtsmæssige i, at fæsteren vidste, at de eventuelle forbedringer og den ekstra flid, han lagde i gården ikke kom hans familie til gode på længere sigt, idet en eventuel rigdom blev udmøntet i flottere levevis og bedre indbo hellere end i forbedring af gården f.eks. i form af flere eller bedre bygninger eller gærder eller afvanding. Derfor indførtes sidst i 1700-tallet det såkaldte arvefæste, som gik ud på, at fæsteren havde fæstet gården for tid og evighed, så fæstet havde en egen værdi, man kan sige, at det blev negotiabelt. Gården eller rettere brugsretten til gården kunne sælges, dog skulle jorddrotten godkende køberen, og fæstet kunne stadig fortabes ved arvefæsteskødets misligholdelse.

5 Godsernes betydning for fæstebønderne Side 5 af 5 Fra 1810 skulle nye fæstekontrakter tinglyses, men det skete ikke altid. Navnlig kan birket have udeladt afskrift i skøde- og pantebøger, da godset jo allerede førte en fæsteprotokol. Evt. kan man søge i retsbetjentens Justitsprotokol, hvori ofte alle forretninger er indført, så den fungerer som en art kronologisk ført journal (uden register). Fæsteforholdets afskaffelse Allerede omkring 1750 sælges de første fæstegårde fra fra godser, men helt indtil lensafløsningsloven af 1919 fandtes der mange fæstegårde. Ved lensafløsningsloven forbydes fæsteforhold, og alle gårde overgår til selveje eller almindelig forpagtning.

Retsbetjente indtil 1919

Retsbetjente indtil 1919 Retsbetjente indtil 1919 Ulrich Alster Klug www.dannebrog.biz dannebrog@dk-yeoman.dk 2012. Hvad var retsbetjente? Retsbetjentene kaldes de betjente (dvs. de servicerende ansatte), som var uddannet indenfor

Læs mere

DAISY eksempler på søgning

DAISY eksempler på søgning side 1 af DAISY eksempler på søgning Ulrich Alster Klug 2011 dannebrog@dk-yeoman.dk www.dannebrog.biz Mange synes, det er svært at søge i DAISY, og derfor vil jeg i denne note give nogle eksempler på,

Læs mere

Slægtsforskning. Slægt- og Lokalhistorisk forening Djursland Serptember 2013

Slægtsforskning. Slægt- og Lokalhistorisk forening Djursland Serptember 2013 Slægtsforskning Slægt- og Lokalhistorisk forening Djursland Serptember 2013 Slægtsforskning Tirsdag d. 10. sep.: kursus Tirsdag d. 17. sep.: kursus Torsdag d. 19. sep. klubmøde 13-16 Tirsdag d. 24. sep.:

Læs mere

Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum

Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum Adelen på Give-egnen Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum I de kommende år vil jeg beskæftige mig med et forskningsprojekt om adelen

Læs mere

2 Overskrift Tekst spalte

2 Overskrift Tekst spalte 2 Overskrift Tekst spalte Når kirkebøgerne mangler Når kirkebøgerne mangler Hvis man er interesseret i at spore bestemte personers familieforhold, kan man komme ud for, at kirkebøgerne ikke går langt

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

Om arvefæste og landboreformer

Om arvefæste og landboreformer 25. marts 2013 Om arvefæste og landboreformer - lidt landbohistorie i Solrøds 5 landsbyer Af Bent Hartvig Petersen Aktualiseret af en aflevering til Solrød Kommunes Lokalarkiv af en større samling dokumenter

Læs mere

Forfædrene i hus og hjem

Forfædrene i hus og hjem Disposition: Indledning Ejendomsarkivalier Eksempel fra Fyn Afslutning Jytte Skaaning og Bente Klercke Rasmussen: Find din slægt - og gør den levende. Håndbog i slægtshistorie. 2003 og 2006. side 195-211

Læs mere

Bilag til foredrag med Erik Kann: skøde- og panteprotokoller. Slægtshistorisk forening for Aalborgegnen 2/11-2009

Bilag til foredrag med Erik Kann: skøde- og panteprotokoller. Slægtshistorisk forening for Aalborgegnen 2/11-2009 Foredrag Erik Kann Listen er først og fremmest som en omtrentlig angivelse af de emner, der kan blive tale om. Utallige kombinationsmuligheder, udvidelser og indskrænkninger kan tænkes relevante i den

Læs mere

Magtens hierarki. Den retslige kommandovej. Retsbetjentarkiver - en guldgrube for slægtsforskere. På opdagelse i retskilder før 1919

Magtens hierarki. Den retslige kommandovej. Retsbetjentarkiver - en guldgrube for slægtsforskere. På opdagelse i retskilder før 1919 På opdagelse i retskilder før 1919 Disposition: 1. Indledning 2. Retssager hvad skal du vide, før du starter? herunder den administrative opbygning og administrationens sagsbehandling og søgemidler 3.

Læs mere

Skifte- og Overformynderivæsen

Skifte- og Overformynderivæsen Skifte- og Overformynderivæsen Foredrag 12.12.2007 ved Ulrich Alster, www.dk-yeoman.dk - dannebrog@dk-yeoman.dk Lovgrundlaget Hvornår var der offentligt skifte Der skulle efter Chr. Vs Danske Lov 1683

Læs mere

1. Mormonernes Arkiver på Internettet

1. Mormonernes Arkiver på Internettet 1. Mormonernes Arkiver på Internettet Vejledning i brugen af http://www.familysearch.org Ulrich Alster Klug, 2008. Den fulde note lægges på www.odenseslaegt.dk Kortfattet oversigt over indholdet af Family

Læs mere

Afskrevet efter originaler af afdøde Ejnar Bjerre, Thyregod. Afskrift udstedt ved Hans Kr. Østergård Jensen, Lindet.

Afskrevet efter originaler af afdøde Ejnar Bjerre, Thyregod. Afskrift udstedt ved Hans Kr. Østergård Jensen, Lindet. 2 Om Østergård i Sejrup Afskrevet efter originaler af afdøde Ejnar Bjerre, Thyregod. Afskrift udstedt ved Hans Kr. Østergård Jensen, Lindet. Matr. Nr. 6 Seirup. Østergård Man hører første gang om fæsteren

Læs mere

29 Kongelige bevillinger

29 Kongelige bevillinger 29 Kongelige bevillinger 29.1 Øvrighedernes Bevillinger Blanketregnskaberne I - Kancelli. 29.1.1 Definitioner Approbation er godkendelsen af f.eks. et testamentes gyldighed, eller en tilladelse. Legatar

Læs mere

GITTE CHRISTENSEN OG KATHRINE TOBIASEN Slægtsforskning på nettet

GITTE CHRISTENSEN OG KATHRINE TOBIASEN Slægtsforskning på nettet GITTE CHRISTENSEN OG KATHRINE TOBIASEN Slægtsforskning på nettet INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 7 KAPITEL ET... 9 Kilder og kildekritik I gang med slægtsforskning... 10 Kirkebøger og folketællinger...

Læs mere

03-04-2011 Arkivskabers arkivserier

03-04-2011 Arkivskabers arkivserier Ny Søgning Arkivskaber: Baroniet Lehn Fra Til Officielle navne 1920 Lehn Godsarkiv 1781 1930 Baroniet Lehn Arkivnummer: QB046 Arkivinstitution: Landsarkivet for Fyn, Odense Fra Til Arkivserier 1738 1795

Læs mere

Flytninger, resumé af foredrag holdt ved slægtsforskerdagen i København, oktober 2004 Erik Kann

Flytninger, resumé af foredrag holdt ved slægtsforskerdagen i København, oktober 2004 Erik Kann Flytninger, resumé af foredrag holdt ved slægtsforskerdagen i København, oktober 2004 Erik Kann Indledning: Dagens foredrag handler ikke om mere principielle spørgsmål som eksempelvis: Hvad vil det sige

Læs mere

Fæstebonde - selvejerbonde Af Gunnar Kjær Mortensen Slotsgade 26, Tranekær

Fæstebonde - selvejerbonde Af Gunnar Kjær Mortensen Slotsgade 26, Tranekær Fæstebonde - selvejerbonde Af Gunnar Kjær Mortensen Slotsgade 26, Tranekær Denne artikel skal i anledning af stavnsbåndsjubilæet fortælle lidt om fæstebøndernes kår for 200 år siden, belyst ved en enkelt

Læs mere

Fra bebyggelsesstatistik til bebyggelsesrum

Fra bebyggelsesstatistik til bebyggelsesrum Fra bebyggelsesstatistik til bebyggelsesrum mindre rurale byer, samlinger af gårde og huse Per Grau Møller Kartografisk Dokumentationscenter Institut for Historie, Kultur og Samfundsbeskrivelse Indledning

Læs mere

Boslod Det, hver ægtefælle tillægges ved bodelingen. Debitor Den, der låner pengene.

Boslod Det, hver ægtefælle tillægges ved bodelingen. Debitor Den, der låner pengene. Adkomst Den ret til ejendommen, som ejeren har, fordi han har gjort udlæg i ejendommen p.gr.a. pant, arvet eller købt ejendommen. Afbygger Betegnelse for en jordbruger eller -ejer, der har fået tidligt

Læs mere

Fæstebønderne i Odsherred

Fæstebønderne i Odsherred Fæstebønderne i Odsherred Side 2 Side 2 af 215 MARGIT MOGENSEN Fæstebønderne i Odsherred Studier over sociale og økonomiske forhold ca. 1750 1800 SKRIFTER UDGIVET AF LOKALHISTORISK AFDELING NR. 4 København

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2012. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2012. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2012 Opgave 1 Mads og Helle blev gift den 2. december 1997 og fik sammen to børn. Umiddelbart inden ægteskabet oprettede de en formgyldig ægtepagt, hvorefter både det,

Læs mere

Slægtsforskning med EDB 2. Kompendium. Ulrich Alster Klug

Slægtsforskning med EDB 2. Kompendium. Ulrich Alster Klug Slægtsforskning med EDB 2 Kompendium Ulrich Alster Klug Nørgårds Højskole - uge 39 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING 5 1.1 LIDT OM SLÆGTSFORSKNING 5 1.2 ARKIVERNE 5 1.2.1 Arkiverne 5 1.2.2 Tilgængelighedsfrister

Læs mere

OVERDRAGELSE AF OMSÆTNINGSGÆLDSBREVE

OVERDRAGELSE AF OMSÆTNINGSGÆLDSBREVE OVERDRAGELSE AF OMSÆTNINGSGÆLDSBREVE I. OMSÆTNINGSGÆLDSBREVE 1. Indledning Gældsbrevslovens kapitel II indeholder særregler for omsætningsgældsbreve. For- målet med disse regler er at gøre disse gældsbreve

Læs mere

Afregningsbog. Slutter 1864-31-01

Afregningsbog. Slutter 1864-31-01 Bodil Kristensen 2011 001 side 1 Navn og anenummer: Peter Petersen nr. 8 1839-17-02 fødsel Fødsel, opslag 16 i 1854- palmesøndag Konfirmation 205 i 1861-06-01 Militærtjeneste 3. dragonregiment, underofficer

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Forældrekøb - Skattemæssig værdiansættelse ved salg til barnet m. v.

Forældrekøb - Skattemæssig værdiansættelse ved salg til barnet m. v. - 1 Forældrekøb - Skattemæssig værdiansættelse ved salg til barnet m. v. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret har ved en principiel dom af 27/11 2013 truffet afgørelse om værdiansættelse

Læs mere

Matrikelkortene på Internettet

Matrikelkortene på Internettet Matrikelkortene på Internettet Ulrich Alster Klug, 11.04.2014, ulrich@dannebrog.biz I november 2008 blev alle Geodatastyrelsens matrikelkort (den tidl. Kort- og MatrikelStyrelses (KMS)) tilgængelige på

Læs mere

Familieretlige sager. Michael Dupont. Frants Henningsen, Forladt dog ej af Venner i Nøden, 1888.

Familieretlige sager. Michael Dupont. Frants Henningsen, Forladt dog ej af Venner i Nøden, 1888. Familieretlige sager Michael Dupont Frants Henningsen, Forladt dog ej af Venner i Nøden, 1888. Hvad skal vi nå? Faderskabssager Skilsmissesager Adoptionssager Hvordan udfyldes en ansøgning Den korte version

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN 2006

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN 2006 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN 2006 Opgave nr. 1 Efter at have kendt hinanden i et års tid, blev Mads og Helle, der begge var studerende, gift den 27. maj 2005. Helle var tre måneder inden brylluppet flyttet

Læs mere

KENDELSE. Den 22. januar 2007 købte klager en ny ejendom gennem indklagede.

KENDELSE. Den 22. januar 2007 købte klager en ny ejendom gennem indklagede. 1 København, den 2. oktober 2008 KENDELSE Klager ctr. Ejendomsmæglerfirmaet DanBolig Frederikshavn ApS Parallelvej 5 9900 Frederikshavn Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har udarbejdet fejlagtige

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

CASE & RETTEVEJLEDNING: FIES CUPCAKES

CASE & RETTEVEJLEDNING: FIES CUPCAKES CASE & RETTEVEJLEDNING: FIES CUPCAKES CASE: FIES CUPCAKES Fie Frosting (FF) havde altid haft en drøm om at åbne sin egen cupcake-forretning, og da hun en decemberdag i 2010 nød en kop kaffe i de hyggelige

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2014. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2014. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2014 Opgave 1 Hanne og Morten indgik ægteskab i 2009. De flyttede sammen i Hannes velbeliggende villa. Begge bidrog til de fælles udgifter. Hanne havde en årlig nettoindtægt

Læs mere

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro er en gammel stedsbetegnelse for overgangen af Skals å, i tidernes

Læs mere

Matr. nr 9 d Aalsbo by, Rørup

Matr. nr 9 d Aalsbo by, Rørup Matr. nr 9 d Aalsbo by, Rørup Skøde 5/10 1918 + Niels Egelykke Rasch Anina Johanne Rasch f. 9/2 1880 f. 8/3 1893 d. 3/5 1957 d. 10/5 1981 Skøde 21/6 1962 + Anina Johanne Rasch f. 8/3 1893 d. 10/5 1981

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2010/11. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2010/11. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2010/11 Opgave 1 Mikael og Hedvig blev gift i 1999. Inden ægteskabet oprettede de en formgyldig ægtepagt, hvori der stod, at alle Hedvigs aktier i Danske Bank, som hun ejer

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

S A M E J E O V E R E N S K O M S T

S A M E J E O V E R E N S K O M S T Følgende er et eksempel på en aftale om sameje af en grund på hvilken senere ønskes opført en bolig. Eksemplet er ikke udtømmende og bør tilpasses den konkrete situation med professionel bistand. S A M

Læs mere

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker Fræer Kirke. Velkommen til landsbyerne FRÆER Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker To kilo af det pureste guld! Det var fundet, der kom til syne på Fræer Mark en dag tilbage i 1869. Det bestod af fem

Læs mere

Ryegård. Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974.

Ryegård. Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974. Ryegård Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974. Ryegaard ligger i smukke omgivelser vest for Rye landsby og gårdens jorde strækker sig mod vest til og

Læs mere

Bliver arven på familiens hænder

Bliver arven på familiens hænder 1 Bliver arven på familiens hænder Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Arveloven Arv fordeles mellem afdødes arvinger efter reglerne i arveloven og særlige bestemmelser fastsat i et eventuelt

Læs mere

LANDBOREFORMERNE OG DEN NYERE JORDLOVGIVNING

LANDBOREFORMERNE OG DEN NYERE JORDLOVGIVNING LANDBOREFORMERNE OG DEN NYERE JORDLOVGIVNING Karsten Kyed, tidligere lektor ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet Selv om vi i dag befinder os i en periode med omfattende

Læs mere

Et sølvskrivetøjs forbindelse til Mads Staby på Gudum Kloster

Et sølvskrivetøjs forbindelse til Mads Staby på Gudum Kloster Et sølvskrivetøjs forbindelse til Mads Staby på Gudum Kloster Af Esben Graugaard og Rigmor Lillelund I Holstebro Museums årsskrift 1988 forsøgte vi forgæves at knytte det i 1987 erhvervede Weller-sølvskrivetøj

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2005/2006. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2005/2006. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2005/2006 Opgave 1 Den 66-årige Morten og den 49-årige Helle blev gift i 1996. Morten havde en søn, Stig, fra et tidligere ægteskab, som han ikke så meget til. Ellers havde

Læs mere

Samlevendes køb af lejlighed, hvor den ene står som ejer mens den anden er medhæftende for gælden

Samlevendes køb af lejlighed, hvor den ene står som ejer mens den anden er medhæftende for gælden - 1 Samlevendes køb af lejlighed, hvor den ene står som ejer mens den anden er medhæftende for gælden Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Jeg er samlevende med en pige, som planlægger at købe

Læs mere

Johannes Kirkegaard, Visby Spillemand og komponist af Olaf Nørgaard, Skivevej 9, 7500 Holstebro

Johannes Kirkegaard, Visby Spillemand og komponist af Olaf Nørgaard, Skivevej 9, 7500 Holstebro Johannes Kirkegaard, Visby Spillemand og komponist af Olaf Nørgaard, Skivevej 9, 7500 Holstebro Sydthy Egnshistoriske Arkiv fik i efteråret tilsendt et lille hæfte med tekst og melodi: Er du bange for

Læs mere

Salg af det udenlandske sommerhus

Salg af det udenlandske sommerhus - 1 Salg af det udenlandske sommerhus Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Et lukrativt salg af en fritidsbolig i England blev for nylig til en økonomisk gyser for den danske ejer. Ejeren blev

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 27 1 Sammenfatning er

Læs mere

Det sene fæstevæsen på Turebyholm 1770-1860 Til alles bedste?

Det sene fæstevæsen på Turebyholm 1770-1860 Til alles bedste? Christina Franck Det sene fæstevæsen på Turebyholm 1770-1860 Til alles bedste? Når historikerne beskriver dansk landbrug efter 1770, er sigtet næsten altid at undersøge de mange bønder, som overgik fra

Læs mere

Testamente mellem samlevende

Testamente mellem samlevende - 1 Testamente mellem samlevende Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Efter arveloven har papirløst samlevende ikke gensidig arveret. Det betyder, at hvis den længstlevende samlever skal modtage

Læs mere

Gården Særkjær i Måbjerg - en foreløbig historie, 2 udgave. Af Vagn Skov Særkjær

Gården Særkjær i Måbjerg - en foreløbig historie, 2 udgave. Af Vagn Skov Særkjær Gården Særkjær i Måbjerg - en foreløbig historie, 2 udgave. Af Vagn Skov Særkjær Gården Særkjær i Måbjerg sogn ved Holstebro er interessant. Den har leveret navn til en familie, som boede der omkring år

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2015. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2015. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2015 Opgave 1 Mads og Ida blev gift i 2001. Mads havde i en årrække drevet et arkitektfirma, der ikke gik godt, og Ida var sygeplejerske. De fik sammen to børn. De købte

Læs mere

FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961)

FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961) FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961) De kontraherende stater, som handler i henhold til den af De forenede Nationers Generalforsamling den 4. december 1954 vedtagne resolution 896 (IX),

Læs mere

Herrekloster Et kloster der ligger på landet. Ejer meget jord. Munkene driver landbrug, er selvforsynende.

Herrekloster Et kloster der ligger på landet. Ejer meget jord. Munkene driver landbrug, er selvforsynende. Herrekloster Et kloster der ligger på landet. Ejer meget jord. Munkene driver landbrug, er selvforsynende. Tiggerkloster Et kloster der ligger i byen. Munkene lever i fattigdom og får gaver og almisser

Læs mere

Regelvandring i ejendomsavancebeskatningsloven skattefrit salg af tidligere hotellejlighed med udlejningsforpligtelse - SKM2011.837.

Regelvandring i ejendomsavancebeskatningsloven skattefrit salg af tidligere hotellejlighed med udlejningsforpligtelse - SKM2011.837. - 1 Regelvandring i ejendomsavancebeskatningsloven skattefrit salg af tidligere hotellejlighed med udlejningsforpligtelse - SKM2011.837.SR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Ved et bindende

Læs mere

Indhold. Ret&Råd er Danmarks førende kæde af selvstændige advokatvirksomheder. Havnevej 3, 4000 Roskilde. Fax 46 38 03 50 Bolig - Købers Mand

Indhold. Ret&Råd er Danmarks førende kæde af selvstændige advokatvirksomheder. Havnevej 3, 4000 Roskilde. Fax 46 38 03 50 Bolig - Købers Mand Ret&Råd er Danmarks førende kæde af selvstændige advokatvirksomheder. Ret&Råd har specialiseret sig i: Ret&Råd har sekretariat på Havnevej 3, 4000 Roskilde Erhverv - Rettidig Rådgivning Telefon 70 20 70

Læs mere

Lejers tingsretlige beskyttelse

Lejers tingsretlige beskyttelse Eksamensspørgsmålet Lejers tingsretlige beskyttelse Introduktion Lejers tingsretlige beskyttelse Gyldig mod enhver uden tinglysning Depositum Lejerettens prioritetsmæssige stilling Erhvervslejeret Lejeforholdet

Læs mere

Oversigt over indhold af fotokopisamlingen. Materiale i Højelse Sognearkiv der vedrører Højelse Sognearkivs dækningsområde:

Oversigt over indhold af fotokopisamlingen. Materiale i Højelse Sognearkiv der vedrører Højelse Sognearkivs dækningsområde: Oversigt over indhold af fotokopisamlingen. Materiale i Højelse Sognearkiv der vedrører Højelse Sognearkivs dækningsområde: Kasse 1: Materiale År Arkiv Vedrører Ekstra skattemandtal 1627 kasse 1? Duebrødre

Læs mere

Børn født uden for ægteskab

Børn født uden for ægteskab Børn født uden for ægteskab Når børn var født uden for ægteskab, blev de i kirkebogen anført som uægte børn. Ordet uægte forbindes både i dag og tidligere med falskhed og ubetydelighed. Sådan så man også

Læs mere

Resume: Roskilde Kommunes anmodning har følgende ordlyd:

Resume: Roskilde Kommunes anmodning har følgende ordlyd: Resume: Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at der gives forhåndssamtykke til mageskifte/salg af ejendomskomplekser uden offentligt udbud, under henvisning til formålet med salget, hvorfor det findes

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Statens Arkiver. Gotisk skrift: Kirkebøger mm. hvilke er bevaret?

Statens Arkiver. Gotisk skrift: Kirkebøger mm. hvilke er bevaret? Statens Arkiver www.sa.dk www.sa.dk/ao Statens arkiver indgang til kilder og arkivalier. Vejledning til de mest brugte arkivalier m.m. findes øverst på siden. Statens Arkiver ArkivalierOnline. Her kan

Læs mere

Mormonkirkens store database.

Mormonkirkens store database. 1 Mormonkirkens store database. www.familysearch.org Af A.M. Krogh-Thomsen. 27. April 2013. Ny. udgave! 1. Vi er vant til at der jævnlig kommer ændringer. Den 15. apr. kom der igen en stor ændring og forbedring

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Bodeling ændring af bodelingsoverenskomst - udredelse af pengekrav ved salg af fast ejendom - SKM2012.578.LSR.

Bodeling ændring af bodelingsoverenskomst - udredelse af pengekrav ved salg af fast ejendom - SKM2012.578.LSR. - 1 Bodeling ændring af bodelingsoverenskomst - udredelse af pengekrav ved salg af fast ejendom - SKM2012.578.LSR. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Landsskatteretten fandt ved en kendelse

Læs mere

BG Indsigt. Familieanalyse. Hvem kan alligevel nå at få efterløn med de nye regler? Pension. 24. januar 2007

BG Indsigt. Familieanalyse. Hvem kan alligevel nå at få efterløn med de nye regler? Pension. 24. januar 2007 24. januar 2007 Familieanalyse BG Indsigt Pension Hvis du har spørgsmål til analysen, er du velkommen til at kontakte: Anne Buchardt 39 14 43 03 abuc@bgbank.dk Hvem kan alligevel nå at få efterløn med

Læs mere

Mormonkirkens store database.

Mormonkirkens store database. Mormonkirkens store database. 1 www.familysearch.org Af A.M. Krogh-Thomsen5 5. aug. 2015. 1. Vi er vant til at der jævnlig kommer ændringer. Det vil der sikkert blive ved med, så det er spændende at følge

Læs mere

Klagerne. J.nr. 2011-0218 aq. København, den 3. juli 2012 KENDELSE. ctr.

Klagerne. J.nr. 2011-0218 aq. København, den 3. juli 2012 KENDELSE. ctr. 1 København, den 3. juli 2012 KENDELSE Klagerne ctr. Statsaut. ejendomsmægler MDE Lene Eg Madsen v/ Tryg Klausdalsbrovej 601 2750 Ballerup Nævnet har modtaget klagen den 17. oktober 2011. Klagen angår

Læs mere

Dansk landbrug før og nu - fra selveje til godsdannelse

Dansk landbrug før og nu - fra selveje til godsdannelse Dansk landbrug før og nu - fra selveje til godsdannelse Professor, dr.jur. Jens Evald Juridisk Institut (Retslære) Aarhus Universitet. je@jura.au.dk. Underviser i: 1. Retshistorie og alm. retslære. 2.

Læs mere

Skøde 1942 til Christian Carl Christiansen. Købers Bopæl: Ulse Olstrup Pr. Rønnede. Stemplet d. 11/2 1942 med i alt 153 Kr.

Skøde 1942 til Christian Carl Christiansen. Købers Bopæl: Ulse Olstrup Pr. Rønnede. Stemplet d. 11/2 1942 med i alt 153 Kr. Matr.nr. 2b m.fl. Frenderup By Dalby Sogn Købers Bopæl: Ulse Olstrup Pr. Rønnede Stemplet d. 11/2 1942 med i alt 153 og 60 Øre Anmelder: Poul Opstrup Landsretssagfører Haslev Undertegnede Se kopi af originalt

Læs mere

Ejendomsværdiskat ved samlivsophævelse. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.

Ejendomsværdiskat ved samlivsophævelse. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v. - 1 Ejendomsværdiskat ved samlivsophævelse Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Efter ejendomsværdiskatteloven skal en boligejer betale ejendomsværdiskat af enhver helårsbolig, sommerhus m.v.,

Læs mere

Stagstrup i»gamle dage«

Stagstrup i»gamle dage« 2006 09/06/11 12:00 Side 139 Stagstrup i»gamle dage«af Morten Hammer Artikelforfatteren er født på gården»aagaard«i Stagstrup sogn, som ligger ca. midt i det gamle Thisted amt i Thy. I forbindelse med,

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

I NDTASTNING AF S KOLEPRO TO K O L L E R.

I NDTASTNING AF S KOLEPRO TO K O L L E R. I NDTASTNING AF S KOLEPRO TO K O L L E R. Version 1.01 17 Feb 2015 For at indtaste kirkebøger hos Danish Family Search skal du have en bruger ID og et kodeord. Hvis du allerede har dette, så gå til kapitel

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 25. februar 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 25. februar 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 25. februar 2014 Sag 281/2013 (1. afdeling) A (advokat Jens Larsen) mod Tinglysningsretten (selv) I tidligere instanser er truffet afgørelse af Tinglysningsretten

Læs mere

SVEJGAARD ǀ GALST ǀ QWIST ALLÉHUSENE. Fordele og ulemper ved at blive andelshaver

SVEJGAARD ǀ GALST ǀ QWIST ALLÉHUSENE. Fordele og ulemper ved at blive andelshaver J.nr. 137773-fordele og ulemper HQ/CBD 11. april 2014 ALLÉHUSENE Fordele og ulemper ved at blive andelshaver På beboermødet den 23. april 2014 vil arbejdsgruppen nærmere redegøre for vort arbejde indtil

Læs mere

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 Landindpektørboligen. I 1889 startede landinspektør H. P. Jacobsen sin landinspektørvirksomhed

Læs mere

Civilproces Reeksamen sommer 2011. Opgave 1

Civilproces Reeksamen sommer 2011. Opgave 1 Opgave 1 Fritz og Olga Schmidt, der boede i Tyskland, købte i 2010 et helårshus i Sønderborg. Baggrunden herfor var, at Olga Schmidt gennem nogle år havde arbejdet på Als, og familien ville nu flytte dertil.

Læs mere

under Det nordiske Ødegårdsprojekt

under Det nordiske Ødegårdsprojekt Århusundersøgelsen under Det nordiske Ødegårdsprojekt I 1930 ERNE OPDAGEDE europæisk historieforskning senmiddelalderen som kriseperiode. Banebrydende blev Wilhelm Abels Agrarkrisen und Agrarkonjunkturen

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET Formular II - side 1. Omprøve F 2015. Business and Social Sciences

AARHUS UNIVERSITET Formular II - side 1. Omprøve F 2015. Business and Social Sciences AARHUS UNIVERSITET Formular II - side 1 Business and Social Sciences Omprøve F 2015 Juridisk kandidateksamen Ordning: Del/delprøve/fase: Kandidatuddannelsen Fag: Skatteret I Opgavetype: Skriftlig opgave

Læs mere

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK Foto: Jiri Hanzl Hvorfor skal vi se filmen? Formålet med at se filmen er, at I skal: Kunne beskrive genrekendetegn for historiske film og diskutere genrens udtryk Få kendskab

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2013/14. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2013/14. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2013/14 Opgave 1 Henny og Mikael blev gift i 1991. De oprettede samtidig en ægtepagt om, at fremtidig arv og gave skulle være fuldstændigt særeje. I øvrigt skulle der være

Læs mere

Spørgsmål 1.1 Giv en begrundet redegørelse for de skattemæssige konsekvenser for Børge Buhl, som det angivne begivenhedsforløb giver anledning til.

Spørgsmål 1.1 Giv en begrundet redegørelse for de skattemæssige konsekvenser for Børge Buhl, som det angivne begivenhedsforløb giver anledning til. 2 Opgave 1 Anders Arnt drev selvstændig, personlig virksomhed omfattende køb og salg af kostbare antikviteter, herunder især møbler og kunstgenstande fra 1800-tallet. Anders Arnt samarbejdede med Børge

Læs mere

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro.

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Damgade 14. Boel Nr.44 (Gl. 21 ). Nr. 27 På præstekort hus 41 Viet den 22. okt. 1831 Johan Henrik Schmidt * 28. aug 1797, søn

Læs mere

Anedokument dato: 06.09.2013 Brødsgård og Jordrupgård side : 1

Anedokument dato: 06.09.2013 Brødsgård og Jordrupgård side : 1 Brødsgård og Jordrupgård side : 1 Dette anedokument indeholder en afskrift af et dokument, som jeg har fået i fotokopi fra Slægtsgårdsarkivet, Landbrugsmuseet Gl. Estrup. Afskriften er dannet ved en scanning

Læs mere

VEJLEDENDE SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER FOR EL-TAVLE BRANCHEN

VEJLEDENDE SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER FOR EL-TAVLE BRANCHEN VEJLEDENDE SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER FOR EL-TAVLE BRANCHEN 1. Generelt 1.1. Disse almindelige salgs- og leveringsbetingelser finder anvendelse, i det omfang de ikke udtrykkeligt fraviges ved anden

Læs mere

VÆRTSPARRET PÅ GÆSTGIVERGAARDEN. Bevillingssagen til gæstgivergården (Sognerådsmøde)

VÆRTSPARRET PÅ GÆSTGIVERGAARDEN. Bevillingssagen til gæstgivergården (Sognerådsmøde) VÆRTSPARRET PÅ GÆSTGIVERGAARDEN 1952 1984 Tekst fra avisudklip, der er blevet kopieret og redigeret til pdf-fil-format. 1952 Bevillingssagen til gæstgivergården (Sognerådsmøde) Den nye ejer af Vejen gæstgivergård,

Læs mere

Efterlader arveladeren sig ægtefælle, men ikke livsarvinger, og er der ikke oprettet testamente, arver ægtefællen som hidtil alt.

Efterlader arveladeren sig ægtefælle, men ikke livsarvinger, og er der ikke oprettet testamente, arver ægtefællen som hidtil alt. HOVEDTRÆKKENE I DEN NYE ARVELOV Ved lov nr. 515 af 6. juni 2007 blev der indført en ny arvelov, som er trådt i kraft den 1. januar 2008, og som erstatter den hidtil gældende arvelov. Loven er således i

Læs mere

X Byråd. Køberet for Y.

X Byråd. Køberet for Y. X Byråd Køberet for Y. 16. december 2008 Statsforvaltningen besluttede i forbindelse med behandling af en anden sag, at foretage en nærmere undersøgelse af X Kommunes ydelse af en køberet over ejendommen

Læs mere

BILLUND Fra år 1454 til år 1800

BILLUND Fra år 1454 til år 1800 BILLUND Fra år 1454 til år 1800 Indholdsfortegnelse. side Indledning. 3 Litteratur og kildemateriale.. 4 De første sikre efterretninger 5 Anna Gjordsdatter Billund.. 6 Billund i 1600-tallet.. 8 Billund

Læs mere

MED LIVET SOM INDSATS

MED LIVET SOM INDSATS Prædien af Morten Munch 2. s. e. trinitatis / 29. juni 2014 Tekst: Luk 14,25-35 Luk 14,25-35 s.1 MED LIVET SOM INDSATS Provokerende ord; trinitatistidens langfredag Det er snart ferie for de fleste, men

Læs mere

Klagerne. København, den 1. juni 2010 KENDELSE. ctr. EDC Mæglerne Fanø ApS v/advokat Poul Merrild Dokken 10 6700 Esbjerg

Klagerne. København, den 1. juni 2010 KENDELSE. ctr. EDC Mæglerne Fanø ApS v/advokat Poul Merrild Dokken 10 6700 Esbjerg 1 København, den 1. juni 2010 KENDELSE Klagerne ctr. EDC Mæglerne Fanø ApS v/advokat Poul Merrild Dokken 10 6700 Esbjerg Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har ydet mangelfuld rådgivning af klagerne

Læs mere

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Med den voksende jødeforfølgelse i 30 ernes Tyskland steg behovet for jødisk udvandring. De fleste lande, inklusiv Danmark, var dog ikke villige til

Læs mere

K Ø B S A F T A L E --------------------------------------

K Ø B S A F T A L E -------------------------------------- A D V O K A T F I R M A E T STEFFENSEN HORSTMANN K Ø B S A F T A L E -------------------------------------- Undertegnede sælger herved til medundertegnede Jens Jørgen N. Nielsen og Bente Østergaard Nielsen,

Læs mere

Sideløbende ser vi også en stigning i andelen af danskere, der siger, de kun hører musik i radio og tv.

Sideløbende ser vi også en stigning i andelen af danskere, der siger, de kun hører musik i radio og tv. 1 2 Spørgsmål: Sc.1 Hvor ofte hører du musik enten på cd, mobiltelefon, computer, mp3- afspiller (ipod) eller lign det vil sige musik du selv vælger at sætte på og som ikke kommer fra radio eller tv? Base:

Læs mere

Vejledning i kildeindtastning

Vejledning i kildeindtastning Vejledning i kildeindtastning Af Hans Martin Laustsen og Hans Jørgen Marker Baggrund I 1992 blev Vejledning i Kildeindtastning udsendt som DDANyt nr. 65. Denne vejledning var såvel en generel vejledning

Læs mere

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Ny ejer af Hellesøhus 1859 Peter Jessen Kolmos Vi underskrivende, jeg halvbolsmand Peter Jessen Kolmos,

Læs mere