Godsernes betydning for fæstebønderne Ulrich Alster Klug, 2011,

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Godsernes betydning for fæstebønderne Ulrich Alster Klug, 2011, dannebrog@dk-yeoman.dk, www.dannebrog.biz"

Transkript

1 Godsernes betydning for fæstebønderne Side 1 af 5 Godsernes betydning for fæstebønderne Ulrich Alster Klug, 2011, Indledning En jorddrot er en godsejer, hovedgårdsejer (omkring kaldet for en proprietær) eller en besidder af et erigeret gods. Et erigeret gods er et eller flere godser, som ved kongelig bevilling et såkaldt erektionspatent - var givet skattefrihed og en særlig arvegang, så godset kunne gå udelt fra generation til generation uden hensyn til de almindelige arveregler. Man kan sige, at der blev oprettet en slags familiefond. Det erigerede gods havde også skattefrihed af hovedgårdstaksten, dvs. det hartkorn, som lå direkte under godset, mens fæstegårdene stadig var skattepligtige. De erigerede godser kunne være len, dvs. baronier eller grevskaber, stamhuse eller fideikommiser (udtales uden s). Det siger sig selv, at fæstebønderne og jorddrotterne altid må have stået i et indbyrdes afhængighedsforhold; hvis det gik fæsterne dårligt, så gik det også godset dårligt, gik det godset godt, så kunne det også gå fæsterne godt. Man ser fra gammel tid, at de unge bondekarle og bondepiger kunne flytte ret langt. Dette var nødvendigt, når befolkningen faldt drastisk i visse egne som følge af epidemier eller krig. Fra 1500-tallet og frem vinder storgodserne indpas. Med et storgods forstås her flere hovedgårde ejet af samme ejer, så hans fæstebønder er fæstere under forskellige hovedgårde, selvom godsejeren er den samme. Fra 1660 kunne godset erigeres, hvorved som regel flere hovedgårde blev sammenlagt til én enhed, enten et grevskab, baroni, stamhus eller fideikommis. Nu var fæsterne ikke længere fæster under en bestemt hovedgård, men under godset. Godsejeren bliver for resten som følge af erektionen godsbesidder og ejer ikke længere godset, idet ideen med erektionen foruden skattefriheden af godsets hovedgårdstakst var at holde godset samlet ved posessors død, så godset og indkomsterne deraf ikke formindskedes. Det var vel netop det, at godserne voksede i størrelse, og det, at nogle slægter havde hele godskomplekser, dvs. flere sideløbende ejede og måske også drevne godser, der muliggjorde stavnsbåndet. Stavnsbåndet På Sjælland havde der allerede under Chritian d. IV eksisteret et vornedskab, som var en slags stavnsbånd for fæsterne. I 1733 bestemtes det ved lov, at ingen søn af en fæstebonde måtte fraflytte godsets område fra han fyldte 14 til han fyldte 37. Dette indførtes for at holde bondesønnerne ved godserne og tvinge dem til at tage et fæste, hvis et sådant var ledigt. I 1700-tallet oplevede dansk landbrug særdeles hårde tider med misvækst, kvægpest, og følgerne af Store Nordiske Krig, der sluttede 1721, har sikkert også gjort det at blive fæstebonde mindre attraktivt. Man kan jo så mene, at de skrappere og hårdere godsbesiddere og godsejere så bare kunne tilbyde fæsterne bedre vilkår, altså indgå i fri konkurrere med de andre jorddrotter, men i en tid, hvor liberalisme og fri konkurrence endnu var ukendte begreber, og hvor samfundet jo var, som det var, fordi det var indrettet sådan af Gud, var noget sådant en umulighed, i hvert fald når man overvejer borgernes og bøndernes livsvilkår. Stavnsbåndet gjaldt for den mandlige del af befolkningen, mens fruentimmerne ikke var omfattet af stavnsbåndet. I praksis ville jo en pige, der blev gift med en fæster leve under stavnsbåndets vilkår, så længe hun var gift og så længe hun havde sønner i den stavnsbundne alder. Sidenhen blev det værre, fordi stavnsbåndet begyndte ved fødslen, så hvis en moder fraflyttede godsets område, ja, så blev det uden hendes sønner.

2 Godsernes betydning for fæstebønderne Side 2 af 5 En konsekvens heraf var naturligvis, at pigerne flyttede for at gifte sig. Ægteskabslovgivningen som fastlagt ved Danske Lov af 1683 satte store begrænsninger for valg af ægtefæller; ægteskab med beslægtede og besvogrede og med stedfamilie var strengt forbudt og undtagelse krævede hver gang kongelige tilladelse. Markeder og fester var et vigtigt led i de unges sociale liv, og det har vel ofte været her, de lærte deres tilkommende at kende, hvis ikke ægteskabet var arrangeret fra den tidlige barndom, eller de unge kom ud at tjene udensogns. Det er nu min overbevisning, at betydningen af arrangerede ægteskaber er ret så overdrevet, og mængden af ægteskaber arrangeret mellem familierne allerede i brudefolkenes barndom har sikkert været mere almindelig, efter gårdene overgik til selveje, end i fæstetiden, idet selvejerne kunne planlægge med langt større sikkerhed, fordi de jo ejede gårdene og derfor kunne regne med at kunne overlade dem til næste generation, mens de almindelige fæstere aldrig vidste, hvem der overtog fæstet, hvis manden på gården eller i huset døde. Hvis en bondekarl ville flytte, krævede det et af hans jorddrot udstedt friheds- og rejsepas, som løste ham fra militærtjeneste og som gav ham tilladelse til at flytte (eller rejse) ud af godsets område. Jeg tror nok, at de små hovedgårdes ejere ikke skulle give rejsepas, men at det da var amtmanden, som gjorde det. Nu skulle man jo så tro, at alle bondekarlene blev i det sogn, hvor de var født, men dette er langt fra tilfældet. Stavnsbåndet fastsatte jo, at han ikke måtte forlade godsets område uden jorddrottens tilladelse, og nu bliver godsets udstrækning af afgørende betydning for bondekarlens valgmuligheder. Han kunne ikke uden sin patrons samtykke få en anden patron, men han kunne jo flytte indenfor godsets område. Godsernes udstrækning Nogle hovedgårde bestod af én eller to landsbyers jord, hvoraf en gård med dobbelt jordtilliggende var hovedgården, mens de resterende gårde var fæstegårde under hovedgården. Andre godser, navnlig de erigerede godser, bestod af jord i mange sognes landsbyer. Ikke nødvendigvis al jorden i samme landsby eller sogn, men samlet set har i hvert fald de erigerede godser oprindeligt bestået af så meget jord, at godset kunne erigeres. Til et grevskab krævedes tdr. Htk., til et baroni tdr. Htk. og til et stamhus 400 Tdr. Htk. Der blev dog ved udstedelse af erektionspatenter dispenseret fra disse regler. En komplet sædegård var på 200 tdr. Htk. upriviligeret jord. En sædegård er det, jeg her kalder for en hovedgård, altså selve godset. Det vil kort sagt sige, at en bondekarl kunne flytte eller blive flyttet indenfor et stor område og dermed langt i antal mil, hvis godset strakte sig langt, og det stadig uden at skulle have rejsepas fra jorddrotten. Men hvis flere jorddrotter havde jord i samme landsby, så kunne han ikke flytte til de nabogårde i landsbyen eller i sognet, som hørte under andre jorddrotter, end den han selv var født under. Forholdene kan være endog overordentlig komplicerede, f.eks. har 12 forskellige godser haft jord i Torslev sogn i Hjørring Amt. Til trods for dette forhold, lykkedes det nu alligevel alle mine der i sognet kendte forfædre at blive gift, og det var jo også f.eks. muligt for to jorddrotter at bytte bondekarle, hvilket sandsynligvis har fundet sted, idet man også efter, Statens overtog udskrivningspligten i 1789, finder denne praksis håndhævet, nemlig at to amter bytter værnepligtige.

3 Godsernes betydning for fæstebønderne Side 3 af 5 Hjælpemidler Det er kort sagt væsentligt for slægtsforskeren at undersøge godsets udstrækning og at regne med godset som den enhed, han må tage i betragtning, når en mandlig anes fødested skal klarlægges. Hertil kommer, at hvis jorddrotten var ejer eller besidder af flere godser, så er godsets område i henseende til nærværende problemområde at betragte som alle godser med fælles ejer eller besidder. Det virker måske afskrækkende, men der er god hjælp at hente ved hjælp af nogle få og gode opslagsværker og kilder, som jeg vil omtale i det følgende. Her kan du under Previous Site => Family History Library Catalog => Place Search (søg på sognets navn) eller Author Search (søg på godsets navn) få lister frem over henholdsvis hvilke godser, der havde jord i det pågældende sogn, samt hvilke steder det pågældende gods havde jord. Oversigterne er nok ikke 100% dækkende, men det er tvivlsomt, om der overhovedet uden grundige kildestudier kan fås nogen nøjagtig oversigt. Danske Slotte og Herregårde Dette værks værdi i forhold til emnet ligger i beskrivelsen dels af godsejerne og deres indbyrdes slægtsforhold, af godsets bygninger og dels i angivelsen af fælles ejerskab for flere godser. Man får desværre kun godsets jordtilliggende af fæstegårde løseligt nævnt. Danske Herregårde på Internettet Et nyt site om danske slotte og herregårde. Med tiden vil der muligvis tilkomme nyttige oplysninger på sitet. Skifter efter godsejere og godsbesiddere Når der foretoges dødsboskifte efter en godsejer eller godsbesidder, så kan der som bilag til skiftet ofte findes jordebøger over godsets eller godsernes jordtilliggender. Disse skifter findes indtil 1793 i amtsarkiverne. Fra 1793 findes de hhv. i amtsarkiverne (eksekutorboer) og retsbetjentarkiverne (almindeligt offentligt skifte), idet man dog må forvente, at der vil være skrevet testamente (jævnfør noten om Kongelige Bevillinger fra Danske Kancelli indtil 1848)). Godsernes køb og salg af jord Indtil 1805 var landstingene godsbesiddernes og jorddrotternes værneting, hvorfor de var berettigede til at lade alle salg af jordegods tinglyse ved landstinget. Det samme gælder pantebreve i godsbesiddernes og jorddrotternes jord. Som del af skødet eller pantebrevet eller som bilag her til blev der ofte tinglyst en jordbog over det solgte eller pantsatte, evt. endda med fæsternes navne, så det er her, du kan følge, hvordan de enkelte gårde skifter tilhørsforhold mellem forskellige godser. Til landstingenes skøde- og pantebøger findes stednavneregistre, men disse omfatter sikkert kun skøder og sikkert kun navnegivne gårde, dvs. at der let kan stå tre gårde i NN landsby, selvom hver gård havde et navn, der blev anvendt i sognets kirkebog. Stednavneregisteret omfatter ofte også kun de solgte ejendomme og ikke de pantsatte. Hovedgårdsregisteret er et særskilt register, faktisk nærmest et realregister for det samlede gods, hvor af alle skøder og pantebreve vil forekomme. Så det er her, man kan se, hvornår de enkelte huse, gårde og landsbyer blev købt til eller solgt fra godset eller pantsat. Da indgangen er godset, skal man følgelig helst vide hvilket gods, der på et givet tidspunkt har ejet den pågældende jord. Hartkornsspecifikationerne 1778ff. og 1788ff. Netop til at få overblik over mængden af fæstegods i forhold til selvejendomme og til klarlæggelse af godsernes størrelse og jordenes placering blev der efter ordrer fra Rentekammeret fra godser og amter indsendt en slags jordebøger i 1770'erne og 1780'erne. Desværre er dette materiale ikke fuldt

4 Godsernes betydning for fæstebønderne Side 4 af 5 bevaret, men det meste findes endnu, og for resten vil jeg ikke regne det for sandsynligt, at der i specifikationerne fra 1778ff. findes oplysninger om krongodset. Specifikationerne fra 1778ff. er sorteret først efter stiftamt, dernæst efter jorddrot eller gods. For hvert gods findes gårde og huse sorteret efter herred og sogn og landsby, og for hver gård og hvert hus oplyses hartkorn for såvel mark som eng, og skov. Specifikationerne fra 1788ff. er sorteret først efter amt og dernæst efter herred og sogn. For hver gård oplyses både fæster og ejer samt hartkornet, både mark, eng og skovskyld. Søgningen i Daisy: AK: Rentekammeret, AKS: Hartkornsspecifikation, ÅR: 1778, hhv NB. der findes særlige hartkornsspecifikationer for rytterdistrikterne og visse amter fra andre år, end de her omtalte, så det kan godt betale sig at lede i arkivfonden. Men hvilke typer jorddrotter findes der? Kronen, krongods Amtsarkiverne (LA) og Rentekammerets arkiv (RA) Rytterdistrikterne Hospitaler Gejstligt ejede fæstegårde (mensalgods f.eks.) Private godser, herunder smågodser Universitets gods Latinskolernes godsarkiver Sct. Hans Hospitals gods Amtsarkiverne (LA) og Rentekammerets arkiv Godsarkiver på LA Godsarkiver og Pastoratsarkiver, Provstearkiver og Bispearkiver, alle på LA. Godsarkiverne ved LA. Fæsteprotokoller og skifteprotokoller findes ved LAK, resten af godsarkivet ved RA. ved LA Skifteprotokoller ved LAK, resten af godsarkivet ved SAK (www.starbas.dk) Ved smågods forstås her de tilfælde, hvor en almindelig gård ejer nogle huse eller andre gårde, som så bortfæstes. Typer af fæster Man mener, at det var som følge af de store pestepidemier og den deraf følgende stigning i lønudgifterne, som allerede i 1300-tallet tvang de almindelige gårdmænd til at låne penge af byens væbner eller ridder; han havde nemlig i form af krigsbytte eller statslige embeder en indtægt i pengeform. Eftersom lånerne ikke kunne afdrage eller indfri deres lån, gjorde panthaver udlæg i ejendommene, som fra da af blev fæstegårde under adelsmandens egen gård, som fra da af kaldtes en hovedgård. Oprindeligt var fæstet kun for den pågældende fæstebondes livstid. Når han døde, havde enken ikke nogen ret til at forblive på gården uden ved jorddrottens nåde. I 1700-tallet indså man det uhensigtsmæssige i, at fæsteren vidste, at de eventuelle forbedringer og den ekstra flid, han lagde i gården ikke kom hans familie til gode på længere sigt, idet en eventuel rigdom blev udmøntet i flottere levevis og bedre indbo hellere end i forbedring af gården f.eks. i form af flere eller bedre bygninger eller gærder eller afvanding. Derfor indførtes sidst i 1700-tallet det såkaldte arvefæste, som gik ud på, at fæsteren havde fæstet gården for tid og evighed, så fæstet havde en egen værdi, man kan sige, at det blev negotiabelt. Gården eller rettere brugsretten til gården kunne sælges, dog skulle jorddrotten godkende køberen, og fæstet kunne stadig fortabes ved arvefæsteskødets misligholdelse.

5 Godsernes betydning for fæstebønderne Side 5 af 5 Fra 1810 skulle nye fæstekontrakter tinglyses, men det skete ikke altid. Navnlig kan birket have udeladt afskrift i skøde- og pantebøger, da godset jo allerede førte en fæsteprotokol. Evt. kan man søge i retsbetjentens Justitsprotokol, hvori ofte alle forretninger er indført, så den fungerer som en art kronologisk ført journal (uden register). Fæsteforholdets afskaffelse Allerede omkring 1750 sælges de første fæstegårde fra fra godser, men helt indtil lensafløsningsloven af 1919 fandtes der mange fæstegårde. Ved lensafløsningsloven forbydes fæsteforhold, og alle gårde overgår til selveje eller almindelig forpagtning.

1 Slægtsforskeren og fæstebønderne

1 Slægtsforskeren og fæstebønderne 1 Slægtsforskeren og fæstebønderne 2014 Ulrich Alster Klug www.dannebrog.biz/godser - ulrich@dannebrog.biz 1.1 Ordet fæstebonde - at fæste betyder at knytte til eller underlægge, forpligte. Så en fæstebonde

Læs mere

SLÆGTSFORSKNING OG EJENDOMSHISTORIE

SLÆGTSFORSKNING OG EJENDOMSHISTORIE SLÆGTSFORSKNING OG EJENDOMSHISTORIE NOTESAMLING MMXII ULRICH ALSTER KLUG 1 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 1. FORORD... 4 2. INDLEDNING... 4 3. HJÆLPEMIDLER TIL EJENDOMSHISTORIE... 5 1.1.

Læs mere

1 Brandforsikring og ildebrand

1 Brandforsikring og ildebrand 1 Brandforsikring og ildebrand Ulrich Alster Klug, 2014 ulrich@dannebrog.biz 1.1 Brandforsikring for Sjælland scannes til AO Brandforsikringsarkivalier, nemlig brandforsikringsprotokoller og brandtaxationsprotokoller

Læs mere

DAISY eksempler på søgning

DAISY eksempler på søgning side 1 af DAISY eksempler på søgning Ulrich Alster Klug 2011 dannebrog@dk-yeoman.dk www.dannebrog.biz Mange synes, det er svært at søge i DAISY, og derfor vil jeg i denne note give nogle eksempler på,

Læs mere

Retsbetjente indtil 1919

Retsbetjente indtil 1919 Retsbetjente indtil 1919 Ulrich Alster Klug www.dannebrog.biz dannebrog@dk-yeoman.dk 2012. Hvad var retsbetjente? Retsbetjentene kaldes de betjente (dvs. de servicerende ansatte), som var uddannet indenfor

Læs mere

Slægtsforskning. Slægt- og Lokalhistorisk forening Djursland Serptember 2013

Slægtsforskning. Slægt- og Lokalhistorisk forening Djursland Serptember 2013 Slægtsforskning Slægt- og Lokalhistorisk forening Djursland Serptember 2013 Slægtsforskning Tirsdag d. 10. sep.: kursus Tirsdag d. 17. sep.: kursus Torsdag d. 19. sep. klubmøde 13-16 Tirsdag d. 24. sep.:

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

Trolovelse og vielse

Trolovelse og vielse Trolovelse og vielse Trolovelsen var en kirkelig ceremoni, der fandt sted forud for vielsen, altså kirkens velsignelse af ægteskabet. Den var juridisk bindende og kunne kun ophæves ved dom, hvis den var

Læs mere

Faderskabssager (indtil 1919)

Faderskabssager (indtil 1919) Børn født uden for ægteskab - Hvordan finder vi de udlagte barnefædre? Disposition: 1. Indledning 2. Børn født uden for ægteskab - definition, kirkegangskone og stå åbenbart skrifte 3. Straffe 4. Lovgivning

Læs mere

Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum

Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum Adelen på Give-egnen Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum I de kommende år vil jeg beskæftige mig med et forskningsprojekt om adelen

Læs mere

Lægdsruller og Søruller

Lægdsruller og Søruller Lægdsruller og Søruller Ulrich Alster Klug - 2008 - dannebrog@dk-yeoman.dk - www.dannebrog.biz Lægdsruller og søruller indeholder oplysninger om værnepligtige drenge og mænd, dvs. dem der kunne udskrives

Læs mere

2 Overskrift Tekst spalte

2 Overskrift Tekst spalte 2 Overskrift Tekst spalte Når kirkebøgerne mangler Når kirkebøgerne mangler Hvis man er interesseret i at spore bestemte personers familieforhold, kan man komme ud for, at kirkebøgerne ikke går langt

Læs mere

Forfædrene i hus og hjem

Forfædrene i hus og hjem Disposition: Indledning Ejendomsarkivalier Eksempel fra Fyn Afslutning Jytte Skaaning og Bente Klercke Rasmussen: Find din slægt - og gør den levende. Håndbog i slægtshistorie. 2003 og 2006. side 195-211

Læs mere

Skøde- og panteprotokoller

Skøde- og panteprotokoller Skøde- og panteprotokoller 5. okt. 2015 Slægtshistorisk Forening for Aalborgegnen Side 1 Aftaler om køb og salg af jord og ejendomme skal nedfældes i skøder og tinglyses. Tinglysningen finder sted i retterne

Læs mere

Bilag til foredrag med Erik Kann: skøde- og panteprotokoller. Slægtshistorisk forening for Aalborgegnen 2/11-2009

Bilag til foredrag med Erik Kann: skøde- og panteprotokoller. Slægtshistorisk forening for Aalborgegnen 2/11-2009 Foredrag Erik Kann Listen er først og fremmest som en omtrentlig angivelse af de emner, der kan blive tale om. Utallige kombinationsmuligheder, udvidelser og indskrænkninger kan tænkes relevante i den

Læs mere

Testamenter Folder nr.

Testamenter Folder nr. Testamenter Folder nr. 27 Rigsarkivet Testamenter Med kirkens indtog i Danmark blev det det muligt for den enkelte selv at få indflydelse på, hvordan vedkommendes formue skulle fordeles mellem arvingerne.

Læs mere

1 Fæste- og skifteprotokoller på Internettet.

1 Fæste- og skifteprotokoller på Internettet. 1 Fæste- og skifteprotokoller på Internettet. Slægten Langkilde stammer fra gården Langkilde i Lunde sogn, Sunds Hrd., Svendborg Amt. I stamtavlen over slægten Langkilde fra 1947, angives følgende: Rasmus

Læs mere

Fæste- og aftægtsarkivalier

Fæste- og aftægtsarkivalier Fæste- og aftægtsarkivalier Fæstearkivalier Vælg www.wadschier.dk På fanebladet Kilder vælger du Søg arkivalier, og gør flg.: vælg som Arkivtype: Godsarkiv og som Landsarkiv: LAV/Nørrejylland. Så kommer

Læs mere

Købekontrakt & Skøde 1960 fra Christian Carl Christiansen til Jens Frederik Mørkeberg Christiansen. Købers Bopæl: Frenderup pr.

Købekontrakt & Skøde 1960 fra Christian Carl Christiansen til Jens Frederik Mørkeberg Christiansen. Købers Bopæl: Frenderup pr. Matr.nr. 2b m.fl. Frenderup By Dalby Sogn Købers Bopæl: Frenderup pr. Fakse Anmelder: Poul Opstrup Landsretssagfører Haslev Stemplet med i alt 450 Kr. og 20 Øre Stempelfradrag ved gaveafgift 82-1961/62

Læs mere

7 Lægds- og søruller. 7.1 Lægdsruller

7 Lægds- og søruller. 7.1 Lægdsruller 7 Lægds- og søruller 7.1 Lægdsruller Lægdsrullen er listen over de drenge og mænd, der kan udskrives til hæren. Lægdsrullerne føres af den civile administration, som har udskrivningspligten. Hæren fører

Læs mere

DET NYE ARKIVALIERONLINE

DET NYE ARKIVALIERONLINE Hurtige tips & tricks til DET NYE ARKIVALIERONLINE - især skifter indtil 1919 Hvorfor nyt AO? Vi har været nødt til at sætte den nye arkivalieronline i drift nu. Grunden er, at systemerne bagved skal opdateres

Læs mere

SVOO-Vordingborg 11/ Kom godt i gang med. Lægdsruller

SVOO-Vordingborg 11/ Kom godt i gang med. Lægdsruller SVOO-Vordingborg 11/10-2016 Kom godt i gang med Lægdsruller Hvordan begynder vi? Statens Arkivers Værktøjer: https://www.sa.dk/ https://www.sa.dk/brug-arkivet/laer/intro-laegdsruller Hvornår blev man optaget

Læs mere

Lidt om skifteprotokoller

Lidt om skifteprotokoller Lidt om skifteprotokoller Det skal du vide for at finde et skifte: 1. Navnet på den person, som er død. 2. Et årstal -og en dato for dødsfaldet. Har man kun et cirka-år, er det en god idé, også at lede

Læs mere

Magtens hierarki. Den retslige kommandovej. Retsbetjentarkiver - en guldgrube for slægtsforskere. På opdagelse i retskilder før 1919

Magtens hierarki. Den retslige kommandovej. Retsbetjentarkiver - en guldgrube for slægtsforskere. På opdagelse i retskilder før 1919 På opdagelse i retskilder før 1919 Disposition: 1. Indledning 2. Retssager hvad skal du vide, før du starter? herunder den administrative opbygning og administrationens sagsbehandling og søgemidler 3.

Læs mere

1 Appendiks 5: Eksempler på skemaer til afskrift af indførsler

1 Appendiks 5: Eksempler på skemaer til afskrift af indførsler 1 Appendiks 5: Eksempler på skemaer til afskrift af indførsler For at lette arbejdet på arkiverne gives herefter nogle eksempler på skemaer til afskrift af kirkebøger efter 1814 og af folketællinger. -

Læs mere

Om arvefæste og landboreformer

Om arvefæste og landboreformer 25. marts 2013 Om arvefæste og landboreformer - lidt landbohistorie i Solrøds 5 landsbyer Af Bent Hartvig Petersen Aktualiseret af en aflevering til Solrød Kommunes Lokalarkiv af en større samling dokumenter

Læs mere

Afskrevet efter originaler af afdøde Ejnar Bjerre, Thyregod. Afskrift udstedt ved Hans Kr. Østergård Jensen, Lindet.

Afskrevet efter originaler af afdøde Ejnar Bjerre, Thyregod. Afskrift udstedt ved Hans Kr. Østergård Jensen, Lindet. 2 Om Østergård i Sejrup Afskrevet efter originaler af afdøde Ejnar Bjerre, Thyregod. Afskrift udstedt ved Hans Kr. Østergård Jensen, Lindet. Matr. Nr. 6 Seirup. Østergård Man hører første gang om fæsteren

Læs mere

Samlevendes køb af lejlighed, hvor den ene står som ejer mens den anden er medhæftende for gælden

Samlevendes køb af lejlighed, hvor den ene står som ejer mens den anden er medhæftende for gælden - 1 Samlevendes køb af lejlighed, hvor den ene står som ejer mens den anden er medhæftende for gælden Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Jeg er samlevende med en pige, som planlægger at købe

Læs mere

Nr. 43- Persillekræmmeren - 2007

Nr. 43- Persillekræmmeren - 2007 Nr. 43- Persillekræmmeren - 2007 Digteren H. C. Andersen skrev i 1854: Hist, hvor vejen slår en bugt, ligger der et hus så smukt. Væggene lidt skæve stå, ruderne er ganske små, osv. "Stensballehus" Verslinjerne

Læs mere

MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN

MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN Skrevet af Ingrid Bonde Nielsen 2012 DEN MANDLIGE LINIE FARFARS FARS GREN GENETISK SET Hvordan beskrive en forfars liv og levned - ja man kan jo

Læs mere

Skattefradrag for tab ved salg af fast ejendom

Skattefradrag for tab ved salg af fast ejendom - 1 Skattefradrag for tab ved salg af fast ejendom Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I disse krisetider sker det ofte, at fast ejendom må sælges med tab. Der opstår derfor spørgsmålet om,

Læs mere

Slægtsforskeren og godsarkiverne. Michael Dupont

Slægtsforskeren og godsarkiverne. Michael Dupont Slægtsforskeren og godsarkiverne Michael Dupont Hvad kan vi nå Hvilke opgaver havde godserne Hvordan finder man det rigtige arkivalie Daisy Lægdsruller Skifteprotokoller Fæsteprotokoller Skatteudskrivning

Læs mere

1. Mormonernes Arkiver på Internettet

1. Mormonernes Arkiver på Internettet 1. Mormonernes Arkiver på Internettet Vejledning i brugen af http://www.familysearch.org Ulrich Alster Klug, 2008. Den fulde note lægges på www.odenseslaegt.dk Kortfattet oversigt over indholdet af Family

Læs mere

Recessen om reformationen af 30. oktober 1536

Recessen om reformationen af 30. oktober 1536 Recessen om reformationen af 30. oktober 1536 Christian 3. indførte Reformationen ved en lov, som blev vedtaget af Rigsdagen i 1536, og den blev i 1537 fulgt op af Kirkeordinansen, som gav regler for kirkens

Læs mere

Lindholm. Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau.

Lindholm. Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau. Lindholm Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. af Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau. Lindholm er på 309 ha. Selsø-Lindholm Godser: Lindholm

Læs mere

Indhold. Ret&Råd er Danmarks førende kæde af selvstændige advokatvirksomheder. Havnevej 3, 4000 Roskilde. Fax 46 38 03 50 Bolig - Købers Mand

Indhold. Ret&Råd er Danmarks førende kæde af selvstændige advokatvirksomheder. Havnevej 3, 4000 Roskilde. Fax 46 38 03 50 Bolig - Købers Mand Ret&Råd er Danmarks førende kæde af selvstændige advokatvirksomheder. Ret&Råd har specialiseret sig i: Ret&Råd har sekretariat på Havnevej 3, 4000 Roskilde Erhverv - Rettidig Rådgivning Telefon 70 20 70

Læs mere

Aastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen 1558. Han var den første lærde renæssanceskikkelse.

Aastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen 1558. Han var den første lærde renæssanceskikkelse. Aastrup 1400 Hovedgården kan følges tilbage til 1400-tallet, hvor familien Bille ejede den Aastrup hovedgård eksisterer samtidig med resterne af landsby Aastrup til 1562. Erik Krabbe opførte nordfløjen

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

GITTE CHRISTENSEN OG KATHRINE TOBIASEN Slægtsforskning på nettet

GITTE CHRISTENSEN OG KATHRINE TOBIASEN Slægtsforskning på nettet GITTE CHRISTENSEN OG KATHRINE TOBIASEN Slægtsforskning på nettet INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 7 KAPITEL ET... 9 Kilder og kildekritik I gang med slægtsforskning... 10 Kirkebøger og folketællinger...

Læs mere

03-04-2011 Arkivskabers arkivserier

03-04-2011 Arkivskabers arkivserier Ny Søgning Arkivskaber: Baroniet Lehn Fra Til Officielle navne 1920 Lehn Godsarkiv 1781 1930 Baroniet Lehn Arkivnummer: QB046 Arkivinstitution: Landsarkivet for Fyn, Odense Fra Til Arkivserier 1738 1795

Læs mere

Ejendomshistorie. Michael Dupont

Ejendomshistorie. Michael Dupont Ejendomshistorie Michael Dupont Hvad kan vi nå Matriklen 1844 Tingbøger på AO (indgangsmidler) Realregistre (indgangsmidler) Udtagne skødegenparter Skøde- og panteprotokoller Brandtaksationer Fæsteprotokoller

Læs mere

OVERDRAGELSE AF OMSÆTNINGSGÆLDSBREVE

OVERDRAGELSE AF OMSÆTNINGSGÆLDSBREVE OVERDRAGELSE AF OMSÆTNINGSGÆLDSBREVE I. OMSÆTNINGSGÆLDSBREVE 1. Indledning Gældsbrevslovens kapitel II indeholder særregler for omsætningsgældsbreve. For- målet med disse regler er at gøre disse gældsbreve

Læs mere

På det efterfølgende skifte med boopgørelsesdag den 23.02.2012 var ægtefællerne enige om, at der på fælleskontoen den 14.02.2012 stod 45.000 kr.

På det efterfølgende skifte med boopgørelsesdag den 23.02.2012 var ægtefællerne enige om, at der på fælleskontoen den 14.02.2012 stod 45.000 kr. FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2012 Opgave 1 Mads og Helle blev gift i 1999. De havde fælleseje. I 1997 havde de købt en villa i lige sameje, som de var flyttet ind i. Mads havde betalt hele sin andel

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Flytninger, resumé af foredrag holdt ved slægtsforskerdagen i København, oktober 2004 Erik Kann

Flytninger, resumé af foredrag holdt ved slægtsforskerdagen i København, oktober 2004 Erik Kann Flytninger, resumé af foredrag holdt ved slægtsforskerdagen i København, oktober 2004 Erik Kann Indledning: Dagens foredrag handler ikke om mere principielle spørgsmål som eksempelvis: Hvad vil det sige

Læs mere

Skifte- og Overformynderivæsen

Skifte- og Overformynderivæsen Skifte- og Overformynderivæsen Foredrag 12.12.2007 ved Ulrich Alster, www.dk-yeoman.dk - dannebrog@dk-yeoman.dk Lovgrundlaget Hvornår var der offentligt skifte Der skulle efter Chr. Vs Danske Lov 1683

Læs mere

2 Overskrift. Tekst spalte. Ord fra - Fæsteprotokoller

2 Overskrift. Tekst spalte. Ord fra - Fæsteprotokoller 2 Overskrift Tekst spalte Ord fra - Fæsteprotokoller Om ord i fæsteprotokoller Fæsteprotokoller er en del af godsarkiverne. Godser kan være ejet af enkeltpersoner - en herremand -men der er også andre

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2014. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2014. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2014 Opgave 1 Hanne og Morten indgik ægteskab i 2009. De flyttede sammen i Hannes velbeliggende villa. Begge bidrog til de fælles udgifter. Hanne havde en årlig nettoindtægt

Læs mere

Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013.

Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Historien om et gammelt klitområde i Nr. Hurup, som gik fra at være dårligt

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2012. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2012. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2012 Opgave 1 Mads og Helle blev gift den 2. december 1997 og fik sammen to børn. Umiddelbart inden ægteskabet oprettede de en formgyldig ægtepagt, hvorefter både det,

Læs mere

Europa 1695. Tidlig enevælde. Kongeloven. Krig og skatter. Fakta. Adelens magt svækkes. Danmarks størrelse. Fornuften vinder frem. Vidste du...

Europa 1695. Tidlig enevælde. Kongeloven. Krig og skatter. Fakta. Adelens magt svækkes. Danmarks størrelse. Fornuften vinder frem. Vidste du... Historiefaget.dk: Tidlig enevælde Tidlig enevælde Europa 1695 I Danmark indførtes enevælden omkring 1660. Den nye styreform gjorde Frederik 3. og hans slægt til evige herskere over Danmark. De var sat

Læs mere

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker Fræer Kirke. Velkommen til landsbyerne FRÆER Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker To kilo af det pureste guld! Det var fundet, der kom til syne på Fræer Mark en dag tilbage i 1869. Det bestod af fem

Læs mere

26. maj 2015 Sikkerheds- og kreditorrettigheder 1306

26. maj 2015 Sikkerheds- og kreditorrettigheder 1306 Spørgsmål 1 Bonitetsbanken (herefter: BB) har sikkerhed for sit krav mod Kasper Kristensen (herefter: KK) i et almindeligt pantebrev. Pantebrevet er tinglyst den 1. januar 2013, og BB har således iagttaget

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2007/2008. Opgave nr. 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2007/2008. Opgave nr. 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2007/2008 Opgave nr. 1 Karin og Morten indgik i 1997 ægteskab. De havde umiddelbart forinden oprettet en formgyldig ægtepagt, hvorefter hver ægtefælles formue var fuldstændigt

Læs mere

Matr. nr 9 d Aalsbo by, Rørup

Matr. nr 9 d Aalsbo by, Rørup Matr. nr 9 d Aalsbo by, Rørup Skøde 5/10 1918 + Niels Egelykke Rasch Anina Johanne Rasch f. 9/2 1880 f. 8/3 1893 d. 3/5 1957 d. 10/5 1981 Skøde 21/6 1962 + Anina Johanne Rasch f. 8/3 1893 d. 10/5 1981

Læs mere

Forældrekøb - Skattemæssig værdiansættelse ved salg til barnet m. v.

Forældrekøb - Skattemæssig værdiansættelse ved salg til barnet m. v. - 1 Forældrekøb - Skattemæssig værdiansættelse ved salg til barnet m. v. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret har ved en principiel dom af 27/11 2013 truffet afgørelse om værdiansættelse

Læs mere

Biskop og skolelærer - modsætninger i Solrød

Biskop og skolelærer - modsætninger i Solrød Af Bent Hartvig Petersen Skolernes historie i Solrød landsby er for længst forbi. Den sidste hovedskole ved kirken faldt for udviklingen i 1976, men den historie, der her skal fortælles foregår på samme

Læs mere

Parcelhusreglen og skilsmisser

Parcelhusreglen og skilsmisser - 1 Parcelhusreglen og skilsmisser Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Parcelhuse og ejerlejligheder kan sælges skattefrit, når ejeren eller hans husstand har beboet boligen. Loven siger dog

Læs mere

Matr. nr. 3 d Aalsbo. Skøde 28/6 1934 + Karl Martin Pedersen f. 14/11 1905 d. 8/10 1981 Jenny Pedersen f. 25/2 1920

Matr. nr. 3 d Aalsbo. Skøde 28/6 1934 + Karl Martin Pedersen f. 14/11 1905 d. 8/10 1981 Jenny Pedersen f. 25/2 1920 Matr. nr. 3 d Aalsbo Skøde 28/6 1934 + Karl Martin Pedersen f. 14/11 1905 d. 8/10 1981 Jenny Pedersen f. 25/2 1920 Skøde 17/2 1982 + Jenny Pedersen Skøde 1/7 1991 Lars Pedersen Udstykning fra matr. nr.

Læs mere

Notat til Furesøbogen. Analyse af Chr. V s matrikel og Chr. II s Rige bønder i Nordsjælland

Notat til Furesøbogen. Analyse af Chr. V s matrikel og Chr. II s Rige bønder i Nordsjælland Notat til Furesøbogen Analyse af Chr. V s matrikel og Chr. II s Rige bønder i Nordsjælland Af Troels Brandt Hovedformålet med undersøgelsen er at forklare, hvorfor Chr. II s fragmentariske liste over Rige

Læs mere

Fra bebyggelsesstatistik til bebyggelsesrum

Fra bebyggelsesstatistik til bebyggelsesrum Fra bebyggelsesstatistik til bebyggelsesrum mindre rurale byer, samlinger af gårde og huse Per Grau Møller Kartografisk Dokumentationscenter Institut for Historie, Kultur og Samfundsbeskrivelse Indledning

Læs mere

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899 Nymark-familien. Stamfaderen til Nymarks-familien var Thomas Jensen, som blev født d.12.12.1844 i Testrup. Hans far var Jens Thomsen, ejede af stor gård i Testrup og Testrup Teglværk. Han var en fremskridtsmand

Læs mere

29 Kongelige bevillinger

29 Kongelige bevillinger 29 Kongelige bevillinger 29.1 Øvrighedernes Bevillinger Blanketregnskaberne I - Kancelli. 29.1.1 Definitioner Approbation er godkendelsen af f.eks. et testamentes gyldighed, eller en tilladelse. Legatar

Læs mere

Afregningsbog. Slutter 1864-31-01

Afregningsbog. Slutter 1864-31-01 Bodil Kristensen 2011 001 side 1 Navn og anenummer: Peter Petersen nr. 8 1839-17-02 fødsel Fødsel, opslag 16 i 1854- palmesøndag Konfirmation 205 i 1861-06-01 Militærtjeneste 3. dragonregiment, underofficer

Læs mere

Enghavegaard, Borup, matrikel 7

Enghavegaard, Borup, matrikel 7 https://www.slaegtogdata.dk/kilder/afskrevne-kilder/praestoeamt/enghavegaard-borup-matr-7 Enghavegaard, Borup, matrikel 7 Præstø amt, Fakse herred, Sønder Dalby sogn - kildeafskrift doneret af Arne Hansen,

Læs mere

KENDELSE. Den 22. januar 2007 købte klager en ny ejendom gennem indklagede.

KENDELSE. Den 22. januar 2007 købte klager en ny ejendom gennem indklagede. 1 København, den 2. oktober 2008 KENDELSE Klager ctr. Ejendomsmæglerfirmaet DanBolig Frederikshavn ApS Parallelvej 5 9900 Frederikshavn Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har udarbejdet fejlagtige

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Notat Lille Værløses gårde og udskiftning

Notat Lille Værløses gårde og udskiftning Notat Lille Værløses gårde og udskiftning Notatet er et supplement til bogartiklen om Lille Værløse, hvorfor der kun medtages spredte uddybende oplysninger og ræsonnementer. Ovenstående matrikeloversigt

Læs mere

Kongelige og familieretslige bevillinger. Find de slibrige detaljer

Kongelige og familieretslige bevillinger. Find de slibrige detaljer Kongelige og familieretslige bevillinger Find de slibrige detaljer Familieretslige bevillinger Adoption, Vielsesbreve, Skilsmisse, Navneforandring. Desuden er følgende af betydning for slægtsforskeren:

Læs mere

Familiebeskatning - Renteudgifter og ejendomsværdiskat af ejerboligen ved skilsmisse

Familiebeskatning - Renteudgifter og ejendomsværdiskat af ejerboligen ved skilsmisse - 1 Familiebeskatning - Renteudgifter og ejendomsværdiskat af ejerboligen ved skilsmisse Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Krisen på boligmarkedet har medført, at fraskilte par efter skilsmisse

Læs mere

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Med den voksende jødeforfølgelse i 30 ernes Tyskland steg behovet for jødisk udvandring. De fleste lande, inklusiv Danmark, var dog ikke villige til

Læs mere

Boslod Det, hver ægtefælle tillægges ved bodelingen. Debitor Den, der låner pengene.

Boslod Det, hver ægtefælle tillægges ved bodelingen. Debitor Den, der låner pengene. Adkomst Den ret til ejendommen, som ejeren har, fordi han har gjort udlæg i ejendommen p.gr.a. pant, arvet eller købt ejendommen. Afbygger Betegnelse for en jordbruger eller -ejer, der har fået tidligt

Læs mere

1 Fæste- og skifteprotokoller på Internettet.

1 Fæste- og skifteprotokoller på Internettet. 1 Fæste- og skifteprotokoller på Internettet. Slægten Langkilde stammer fra gården Langkilde i Lunde sogn, Sunds Hrd., Svendborg. I stamtavlen over slægten Langkilde fra 1947, angives følgende: Rasmus

Læs mere

Salg af det udenlandske sommerhus

Salg af det udenlandske sommerhus - 1 Salg af det udenlandske sommerhus Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Et lukrativt salg af en fritidsbolig i England blev for nylig til en økonomisk gyser for den danske ejer. Ejeren blev

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Fæstebonde - selvejerbonde Af Gunnar Kjær Mortensen Slotsgade 26, Tranekær

Fæstebonde - selvejerbonde Af Gunnar Kjær Mortensen Slotsgade 26, Tranekær Fæstebonde - selvejerbonde Af Gunnar Kjær Mortensen Slotsgade 26, Tranekær Denne artikel skal i anledning af stavnsbåndsjubilæet fortælle lidt om fæstebøndernes kår for 200 år siden, belyst ved en enkelt

Læs mere

S A M E J E O V E R E N S K O M S T

S A M E J E O V E R E N S K O M S T Følgende er et eksempel på en aftale om sameje af en grund på hvilken senere ønskes opført en bolig. Eksemplet er ikke udtømmende og bør tilpasses den konkrete situation med professionel bistand. S A M

Læs mere

Beskatning af ugifte samlevende

Beskatning af ugifte samlevende - 1 Beskatning af ugifte samlevende Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Op gennem 1960 erne blev papirløse samlevende udsat for en hård behandling af skattemyndighederne. Var der eksempelvis

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro.

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Damgade 14. Boel Nr.44 (Gl. 21 ). Nr. 27 På præstekort hus 41 Viet den 22. okt. 1831 Johan Henrik Schmidt * 28. aug 1797, søn

Læs mere

Arkivalieronline og de mange muligheder for slægtsforskere

Arkivalieronline og de mange muligheder for slægtsforskere Arkivalieronline og de mange muligheder for slægtsforskere ved Michael Dupont Hvad kan vi nå? Generel intro til AO Udvalgte arkivalier: Lægdsruller Faderskabssager Ejendomshistorie Hvad er AO? AO er en

Læs mere

Ved sin død i 1749 blev han begravet i Roskilde Domkirke, hvor også hans hustru senere blev begravet.

Ved sin død i 1749 blev han begravet i Roskilde Domkirke, hvor også hans hustru senere blev begravet. Diverse oplysninger om familien Lange i forbindelse med deres ejerskab af Skomagergade 31 og/eller Farver Hammers Gaard ( Skomagergade 33, Ringstedgade 1, 3 og 5) Rasmus Jensen Lange ( født ca. 1630 -

Læs mere

Michael Dupont. Pasprotokoller. Et redskab for slægtsforskeren

Michael Dupont. Pasprotokoller. Et redskab for slægtsforskeren Michael Dupont Pasprotokoller Et redskab for slægtsforskeren Hvad kan pasprotokoller bruges til? - Følge en persons færden - Hvor en person kommer fra - Hvor en person rejser hen Hvad vi skal se på - Rejsepas

Læs mere

Fæstebønderne i Odsherred

Fæstebønderne i Odsherred Fæstebønderne i Odsherred Side 2 Side 2 af 215 MARGIT MOGENSEN Fæstebønderne i Odsherred Studier over sociale og økonomiske forhold ca. 1750 1800 SKRIFTER UDGIVET AF LOKALHISTORISK AFDELING NR. 4 København

Læs mere

1 Københavns Skiftekommission

1 Københavns Skiftekommission 1 Københavns Skiftekommission Ulrich Alster Klug 2013 ulrich@dannebrog.biz, www.dannebrog.biz, www.dannebrog.biz/skifter/skifter_kbh.pdf På www.sa.dk => ArkivalierOnline under andre københavnske skifter

Læs mere

Bliver arven på familiens hænder

Bliver arven på familiens hænder 1 Bliver arven på familiens hænder Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Arveloven Arv fordeles mellem afdødes arvinger efter reglerne i arveloven og særlige bestemmelser fastsat i et eventuelt

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

Lempet beskatning af stuehuse

Lempet beskatning af stuehuse - 1 Lempet beskatning af stuehuse Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) En landmand fik ved Østre Landsret medhold i, at et stuehus kunne sælges skattefrit, selv om landmanden var flyttet fra

Læs mere

Formål: at»vække«kursisternes interesse og ordforråd gennem interaktion.

Formål: at»vække«kursisternes interesse og ordforråd gennem interaktion. 1 I starten af forløbet/før læsning: Mix-par-svar Formål: at»vække«kursisternes interesse og ordforråd gennem interaktion. Læreren siger»mix«, og kursisterne cirkulerer imellem hinanden. Læreren siger»find

Læs mere

Et gravsted en myte og et testamente

Et gravsted en myte og et testamente Et gravsted en myte og et testamente Af Ketty Johansson Ketty Johansson Født 13. september 1942 i Torslev. Opvokset i Bonderup, nu bosat i Nørresundby. Cand.mag. i historie og engelsk fra Aalborg Universitet.

Læs mere

www.dannebrog.biz/danskekancelli.pdf www.libris.dk www.dannebrog.biz Forkortelser Periode Ressorts I praksis var det

www.dannebrog.biz/danskekancelli.pdf www.libris.dk www.dannebrog.biz Forkortelser Periode Ressorts I praksis var det Danske Kancelli Ulrich Alster Klug, www.dannebrog.biz, dannebrog@dk-yeoman.dk, 2010 Denne note findes også på adressen: www.dannebrog.biz/danskekancelli.pdf Ulrich er forfatter til Librishæftet: Slægtsforskning

Læs mere

Forældrekøb efterfølgende afståelse

Forældrekøb efterfølgende afståelse - 1 Forældrekøb efterfølgende afståelse Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Køb af bolig til familiemedlemmer eller andre nærtstående er efterhånden blevet udbredt. Typisk er der tale om forældrekøb,

Læs mere

Catherine Jo Jørgensen, FOF Tirsdagshold Rigsarkivet Nov-2012

Catherine Jo Jørgensen, FOF Tirsdagshold Rigsarkivet Nov-2012 1 1837 Fødes 25.11.1837 uægte barn af [Ane 50] Ane Johanne Olsdatter og [Ane 49] Ukendt dog påstår familien at det er den danske arveprins Ferdinand, Den kongelige Fødselsstiftelse i 1837 Døbes 05.12.1837

Læs mere

Bodeling mellem ugifte samlevende

Bodeling mellem ugifte samlevende - 1 Bodeling mellem ugifte samlevende Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) En dom af 1. februar 2012 fra Højesteret har sat fokus på bodelinger mellem papirløst samlevende, der ophæver samlivet.

Læs mere

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 7. klasse Absalon 1. Fælles gennemgang: Spørg eleverne hvad de ved om Absalon. Det kan være de kender noget til ham fra julekalenderen "Absalons hemmelighed".

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38.

Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38. Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38. 1 Der er ni måneder til juleaften. Derfor hører vi i dag om Marias bebudelse. Hvad der skulle ske hende overgik langt hendes forstand, men hun nægtede alligevel

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN 2006

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN 2006 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN 2006 Opgave nr. 1 Efter at have kendt hinanden i et års tid, blev Mads og Helle, der begge var studerende, gift den 27. maj 2005. Helle var tre måneder inden brylluppet flyttet

Læs mere

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro er en gammel stedsbetegnelse for overgangen af Skals å, i tidernes

Læs mere