LÆRERVEJLEDNING TIL KLASSESÆTTET MOBBESTOP - BLAND DIG IKKE UDENOM

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LÆRERVEJLEDNING TIL KLASSESÆTTET MOBBESTOP - BLAND DIG IKKE UDENOM"

Transkript

1 LÆRERVEJLEDNING TIL KLASSESÆTTET MOBBESTOP - BLAND DIG IKKE UDENOM Klassesættet Mobbestop - Bland dig ikke udenom indeholder materiale til, at klassen kan udarbejde sine egne samværsregler og øve sig på at bruge dem via et rollespil. Desuden indeholder det mulighed for at gennemføre gentagne trivselsmålinger i klassen, så I kan måle på effekten af samværsreglerne. Materialet kan med fordel bruges inden for det obligatoriske emneområde Sundheds-og seksualundervisning og familiekundskab under kompetenceområdet Sundhed og trivsel. Samværsregler giver øget trivsel Det er en rigtig god idé at lave klassens egne samværsregler, for der er mindre mobning i de klasser, som har samværsregler. Samværsreglerne kan fungere som supplement til skolens antimobbestrategi og kan indeholde helt konkrete aftaler om, hvordan man omgås i klassen, og hvad lærere og elever helt konkret kan gøre, hvis aftalerne ikke bliver overholdt. Forskning viser nemlig, at elevernes trivsel øges, hvis der er klare regler for, hvordan man skal opføre sig, og hvis eleverne får konkrete eksempler på, hvad klassens samværsregler betyder, så de helt konkret ved, hvordan man er en god ven, hvordan man håndterer konflikter osv. Forskningen viser også, at det er vigtigt at arbejde systematisk med samværsregler, og at det er godt at inddrage eleverne aktivt og få en debat i klassen. Endvidere viser forskningen, at det er vigtigt, at forældrene også bliver inddraget. Læringsmål for materialet Eleverne: får viden om, hvor udbredt mobning er på deres egen skole (via en anonym trivselsundersøgelse) får konkret erfaring med at udvikle fælles regler for trivsel og benytte dem i praksis lærer, at alle har ansvar for at blande sig og sige fra lærer at tage moralsk stilling til, hvad der er acceptabel og uacceptabel adfærd lærer, hvordan de selv kan bidrage til en positiv kultur i klassen udvikler deres handlekompetence, når deres egne eller andres grænser bliver overskredet. Ovenstående mål kan også bruges til elevernes udviklingsplaner. Materialet indeholder Et webbaseret spørgeskema, som alle elever kan udfylde, og som måler på klimaet i klassen og omfanget af eventuel mobning. Spørgeskemaet udfyldes igen efter to måneder, så I kan se, om samværsreglerne fungerer. Og herefter igen fire måneder senere. En detaljeret forløbsbeskrivelse med forslag til tilrettelæggelse af de enkelte lektioner undervejs i processen, herunder tips til at åbne dialogen mv. (angivelsen af lektioner/tidsforbrug er vejledende og vil variere meget fra klasse til klasse). MOBBESTOP - BLAND DIG IKKE UDENOM Klassesættet Mobbestop - Bland dig ikke udenom er en del af kampagnen af samme navn. Kampagnen er udviklet af foreningen YouGlobe med mobbefaglig bistand fra Red Barnet og støtte fra TrygFonden. Kampagnen bygger på den nyeste mobbeforskning. En kort baggrundstekst, der forklarer, hvordan mobning kan forebygges, hvorfor mobning opstår, og hvordan man bedst bekæmper mobning. Her får du desuden Red Barnets råd til, hvordan du håndterer en samtale med et barn, der føler sig mobbet. Hvis der er problemer med mobning i klassen, kan baggrundsteksten udleveres til forældrene i forbindelse med indsatsen for at stoppe mobning. 1/7

2 Opgaveark til eleverne til deres arbejde med at komme med input til samværsreglerne. Skabelon/plakat til udarbejdelsen og præsentationen af samværsreglerne. Et rollespil, hvor eleverne kan øve sig på at bruge samværsreglerne. Forløbsprocessen kan naturligvis tilpasses den enkelte klasse i forhold til det arbejde, klassen allerede har sat i værk for at forbedre trivslen. På nogle skoler og i nogle klasser vil det eksempelvis give mening at etablere et samarbejde med skolens AKT-personale eller skolepsykologen. Alt efter den enkelte klasses udfordringer og det tidligere arbejde med området kan forløbets længde variere en del, hvorfor tidsintervallerne i den detaljerede forløbsbeskrivelse er vejledende. Materialet lægger op til følgende proces: DEL 1 Opfølgning på dialogmøde. (45-90 min) DEL 2 Præsentation af trivselsmålingens resultater Udarbejdelse af samværsregler. (120 min) DEL 3 Præsentation af de renskrevne samværsregler Rollespil, hvor samværsreglerne øves. (45 min) DEL 4 Information til forældre om samværsregler (forældremøde eller forældreintra). Efter fire måneder og frem: DEL 7 Evaluering af trivslen Løbende opfølgning. Efter to måneder: DEL 5 gentages (45 min) DEL 6 Præsentation af resultater fra trivselsmålingen Dialog om klassens trivsel og samværsreglers effekt. (45 min) 2/7

3 Processen trin for trin: Du opretter klassen på Herefter får du tilsendt en mail med info om, hvordan eleverne kan udfylde spørgeskemaet om mobning og trivsel. Eleverne udfylder det webbaserede spørgeskema. Du får som lærer resultaterne tilsendt på mail, så du kan se, hvordan det står til med trivslen i klassen. Eleverne præsenteres for resultatet af trivselsundersøgelsen og introduceres til arbejdet med at lave klassens egne samværsregler. Eleverne arbejder i grupper med at formulere indhold til samværsreglerne og regler for, hvad man gør, hvis reglerne ikke bliver overholdt. Eleverne præsenterer deres arbejde gruppevis. Det hele samles på tavlen, og eleverne debatterer og vælger, hvor meget der skal indgå i klassens samværsregler. Samværsreglerne bliver herefter renskrevet, rammet ind og hængt op i klassen. Der gennemføres en række rollespil, hvor eleverne øver sig på at bruge de nye samværsregler i praksis. Klassens samværsregler præsenteres sammen med skolens antimobbestrategi for forældrene enten på et forældremøde eller på forældreintra. Løbende opfølgning på samværsreglerne. Efter to måneder og igen efter fire måneder kan eleverne udfylde det webbaserede spørgeskema. Du får som lærer tilsendt resultaterne på mail. Løbende opfølgning på samværsreglerne. Klassens samværsregler supplerer skolens antimobbestrategi. Det er lovpligtigt for alle skoler at have en antimobbestrategi, men den er ikke altid tilstrækkelig fyldestgørende. Hvis det er tilfældet på din skole, kan I på mobbestop.dk finde Skabelon til antimobbestrategi - grundskoler : Forløbsbeskrivelse DEL 1 Opfølgning på dialogmøde. Anslået tidsforbrug: min. Log on-info, så eleverne kan udfylde det webbaserede spørgeskema (log-info sendes til din mail, når du opretter klassen på I den første lektion følges op på antimobbemødet, hvis I har haft besøg af det. Det kan fx ske med spørgsmål a la: Hvad synes I om mødet? Hvad har I gjort jer af tanker efter mødet? Er der nogle af jer, der har tænkt over, hvordan I synes, I har det sammen her i klassen? Herefter skal eleverne udfylde det webbaserede spørgeskema om trivsel og mobning. Du får som lærer resultaterne tilsendt på mail. 3/7

4 DEL 2 Præsentation af trivselsmålingens resultater Udarbejdelse af samværsregler. Anslået tidsforbrug: 120 min. Resultaterne fra trivselsundersøgelsen (er blevet tilsendt per mail) Skolens antimobbestrategi (hvis en sådan findes) Bulletpoints til introduktionen til arbejdet med samværsreglerne (findes herunder) Opgavearket (hentes på mobbestop.dk) Skabelon/plakat (hentes på mobbestop.dk) Klassen præsenteres for trivselsundersøgelsens resultater og herefter for skolens antimobbestrategi (hvis en sådan eksisterer). Herefter introduceres de til det kommende arbejde med at lave klassens egne samværsregler. Hovedpointerne er følgende: Vidste I, at I har ret til at gå i skole uden at blive mobbet? I noget, der hedder Børnekonventionen, som Danmark har sagt ja til at rette sig efter, står der, at børn har ret til et godt børneliv. Og et godt børneliv er blandt andet et liv uden mobning. Derfor SKAL de voksne hjælpe jer, hvis I bliver mobbet. Skolen SKAL sørge for, at alle børn har det godt her i skolen. Derfor har skolen en antimobbestrategi. Det er en plan for, hvad de voksne skal gøre for, at alle børn har det godt (skolens strategi præsenteres). Det er rigtig godt, hvis man i klassen har det, der hedder samværsregler. I de klasser, hvor man har samværsregler, er der mindre mobning. Samværsregler er nogle regler for, hvordan vi gerne vil have det med hinanden her i klassen, hvordan vi synes vi skal opføre os over for hinanden, og regler for, hvad vi skal gøre, hvis vi selv eller andre her i klassen bliver behandlet dårligt. I har nemlig også selv et ansvar for trivslen her i klassen. Vi skal lave vores egne samværsregler i klassen, og når vi er enige om, hvordan den skal være, så skriver vi reglerne på et stort stykke papir og hænger op i klassen. Vi skal også præsentere det for jeres forældre, så de kan hjælpe til med, at reglerne bliver overholdt. Om lidt bliver I delt op i grupper. Og så skal hver gruppe arbejde med at komme med forslag til samværsreglerne. I skal arbejde ud fra et opgaveark, jeg deler rundt om lidt, og når I er færdige, skal hver gruppe op og præsentere gruppens forslag for de andre. Eleverne skal nu gruppevis arbejde med at formulere regler/principper for, hvordan de synes, man skal opføre sig over for hinanden i klassen, og hvad man helt konkret skal gøre, hvis man oplever, at der er nogen, der ikke lever op til reglerne. Opgavearket udleveres, og opgaven gennemgås, hvorefter eleverne deles i grupper og påbegynder arbejdet. Eleverne præsenterer gruppevis deres arbejde. Alle gruppernes input samles på tavlen, og det besluttes, hvad der skal med i klassens egne samværsregler. Brug gerne skabelonen/plakaten som en oversigt over, hvad I skal have med i jeres samværsregler. 4/7

5 DEL 3 Præsentation af de renskrevne samværsregler Rollespil, hvor samværsreglerne øves. Anslået tidsforbrug: 45 min. De renskrevne samværsregler (brug evt. plakatskabelonen på mobbestop.dk) Bulletpoints til introduktion af rollespillet (findes herunder) Rollespillet Evt. en repræsentant fra ledelsen, der kommer ned i klassen og anerkender elevernes arbejde Evt. visning af antimobbefilmen Vis mod (se link nedenfor). De renskrevne samværsregler udleveres til eleverne, gennemgås og hænges op i klassen. Få evt. skolens ledelse til at anerkende elevernes arbejde ved fx at give kage, komme ned og give ros eller lignende. Dette er med til at tydeliggøre vigtigheden af samværsreglerne. I kan også se antimobbefilmen Vis mod fra DR Ultras antimobbekampagne. Filmen handler om at være en god kammerat og sige fra, når man ser andre blive mobbet. Filmen varer to minutter og kan ses her: Derefter tales med klassen om at huske at bruge samværsreglerne, og eleverne introduceres til rollespillet, hvor de skal øve sig i at bruge de nye samværsregler. Det kan fx ske i vendinger a la: De nye samværsregler betyder, at I måske vil komme i nogle situationer, hvor I skal gøre noget andet, end I plejer og det kan godt være svært. Men det her er jeres samværsregler, som I selv har været med til at lave. Så det er vigtigt, at alle følger de nye regler, og at alle bakker hinanden op i, at reglerne skal følges. Nu skal vi lave et rollespil, hvor vi skal øve os på at bruge de her regler. Så finder vi også ud af, om vi allesammen har forstået reglerne på nogenlunde samme måde. DEL 4 Informere forældre om samværsregler (forældremøde eller forældreintra). Det er vigtigt at præsentere forældrene for samværsreglerne, så de kender dem og kan bakke op om dem. Dette kan fx gøres til et forældrearrangement, hvor samværsreglerne gennemgås, eller hvor eleverne gruppevis fremlægger dem. Alternativt kan samværsreglerne lægges på forældreintra med besked om, hvorfor de er vigtige for forældrene at kende til og bakke op om. 5/7

6 Efter to måneder: DEL 5 gentages. Anslået tidsforbrug: 45 min. Log on til eleverne (fås ved at du logger ind på mobbestopsurvey.dk) Vi anbefaler, at I måler på trivslen i klassen igen efter to måneder og igen efter fire måneder, ved at eleverne udfylder det samme spørgeskema igen. Du vil modtage en mail, der husker dig på dette. DEL 6 Præsentation af resultater fra trivselsmålingen Dialog om klassens trivsel og samværsreglernes effekt. Anslået tidsforbrug: 45 min. Resultaterne fra de to trivselsmålinger (for at se om der er sket fremskridt med trivslen) Evt. spørgeguide (findes herunder). Resultaterne fra trivselsmålingen præsenteres for eleverne, herunder om trivslen er blevet forbedret siden første trivselsmåling. Herefter tages en dialog i plenum om samværsreglernes effekt. Snakken kan tage udgangspunkt i denne spørgeguide: Kan I huske, hvad der står i samværsreglerne? Hvordan går det med at overholde samværsreglerne? Synes I, at samværsreglerne har hjulpet? Er det blevet nemmere at blande sig og sige fra, hvis nogle bliver mobbet? Er det blevet nemmere at tage fat i en voksen? Synes I, at I selv og jeres kammerater lever op til samværsreglerne? Synes I, at de voksne lever op til samværsreglerne? Hvis der fortsat er mobning eller problemer med trivslen, er det vigtigt at gøre en ny indsats. Måske skal der kobles en AKT-lærer eller skolepsykolog på. En del kommuner har også et eller flere tilbud, man kan bruge. Børns Vilkårs Skoletjeneste har også antimobbekonsulenter, og Red Barnet anbefaler flere forskellige på blandt andet sikkerchat.dk. 6/7

7 Efter fire måneder og fremefter: DEL 7 Evaluering af trivslen Løbende opfølgning For at samværsreglerne får en effekt, er det vigtigt løbende at tale om dem og henvise til dem, når der opstår situationer, der gør det relevant. Men det er også vigtigt helt systematisk at afsætte tid til at tale med klassen om dem. Det anbefales at tage denne snak, efter den første måned er gået og derefter rutinemæssigt hver tredje måned. 7/7

SKAL ALLE ELEVER BEHANDLES ENS?

SKAL ALLE ELEVER BEHANDLES ENS? Gode relationer og forståelse for hinandens forskellige holdninger og handlinger er forudsætningen for et sundt undervisnings miljø og social trivsel. Samtidig vil hverdagen i og omkring folkeskolen uundgåeligt

Læs mere

DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING

DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING LÆRER-VEJLEDNING DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING TAG STILLING TAL SAMMEN LAV AFTALER Et inspirationsmateriale til forældremøder i 7.-9. klasse om unge og alkohol DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING Indholdsfortegnelse

Læs mere

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring?

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Trivselserklæring for Mariager Skole Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) FORMÅL Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Med vores trivselserklæring ønsker vi at skabe god trivsel

Læs mere

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen

Læs mere

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE SAMARBEJDSKATALOG I FORHOLD TIL SSP FOREBYGGELSES- OG LÆSEPLAN I NORDDJURS KOMMUNE REV. APRIL 2015 : NÆSTE SIDE OMRÅDE DELTAGERE ÅRGANG SIDE Forebyggelses- og læseplan Introduktion af planerne Forældre

Læs mere

Trivselspolitik. Kjellerup Skole

Trivselspolitik. Kjellerup Skole Trivselspolitik Kjellerup Skole Trivselspolitik på Kjellerup Skole Ved skoleårets start 2006 var der udarbejdet et hæfte, som var blevet til på baggrund af drøftelser i elevråd, pædagogisk råd og skolebestyrelse.

Læs mere

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Oplæg v/ Charlotte Wegener og Karin Villumsen Dansk Center for Undervisningsmiljø Finland den 27. og 28. september 2007 Undervisningsmiljø: Elevernes

Læs mere

Når forældre aktivt tager medansvar for trivslen på skolen. Forældremøde, Ganløse Skole 2/3-09

Når forældre aktivt tager medansvar for trivslen på skolen. Forældremøde, Ganløse Skole 2/3-09 Trivselsambassadører Når forældre aktivt tager medansvar for trivslen på skolen Forældremøde, Ganløse Skole 2/3-09 Sammen mod mobning Forløb Den 10. marts 2004 underskrev 26 parter Trivselserklæringen.

Læs mere

De syv Samværsbyggesten er: Respekt, Forventninger, Trivsel, Arbejdsro, Samvær, Ansvar og Samarbejde. Se skolens hjemmeside www.nymarkskolen.

De syv Samværsbyggesten er: Respekt, Forventninger, Trivsel, Arbejdsro, Samvær, Ansvar og Samarbejde. Se skolens hjemmeside www.nymarkskolen. Antimobbestrategi for Nymarkskolen Gældende fra den 1. januar 2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Målet med Antimobbestrategien er at forebygge og afhjælpe mobning og manglende trivsel

Læs mere

Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan

Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Et godt sted at være Et godt sted at lære for alle Skolen arbejder til stadighed på, at styrke hvert barns selvtillid, samarbejdsevne og mellemmenneskelige forståelse.

Læs mere

Evaluering på Mulernes Legatskole

Evaluering på Mulernes Legatskole Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af

Læs mere

Antimobbestrategi for Kongevejens Skole. Gældende fra Januar 2013

Antimobbestrategi for Kongevejens Skole. Gældende fra Januar 2013 KONGEVEJENS SKOLE Antimobbestrategi for Kongevejens Skole Gældende fra Januar 2013 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil sikre et trygt undervisningsmiljø, hvor børn og unge trives og

Læs mere

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Inspirationsnotat nr. 17 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. oktober 2010 Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Det kræver gode retningslinjer at lave ordentlige trivselsmålinger på kommunens

Læs mere

Antimobbestrategi for Petersmindeskolen

Antimobbestrategi for Petersmindeskolen Antimobbestrategi for Petersmindeskolen Mobning foregår i fællesskaber og løses i fællesskaber Hvad forstår vi ved TRIVSEL? At alle på skolen oplever nærvær og anerkendelse. At alle oplever, at fællesskab

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Feldballe Friskole. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: Dec 2015

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Feldballe Friskole. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: Dec 2015 UMV Sådan! Her indsætter I skolens logo Dato: 19/12-2012 Undervisningsmiljøvurdering for Feldballe Friskole Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: Dec 2015 UMV en indeholder de fire

Læs mere

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din

Læs mere

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011 Ikast Vestre skoles antimobbestrategi Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole Gældende fra Skoleåret 2010-2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil med vores antimobbestrategi fremme

Læs mere

CIRKEL TIL ELEV START

CIRKEL TIL ELEV START Kære elev. Herunder ser du en oversigt over, en oversigt over hele forløbet i SevenJob. Du kan følge med undervejs og samtidig følge med i, hvilke opgaver eller hvilke ting du skal huske. Rigtig god fornøjelse.

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG

LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG undervisningsforløbet Cool Uden Røg Formål Cool Uden Røg er et undervisningsforløb om rygning, identitet og selviscenesættelse. Formålet med forløbet

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen. Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.

Læs mere

Forebyggelse af mobning - og fremme af trivsel

Forebyggelse af mobning - og fremme af trivsel Rugvængets Skole Forebyggelse af mobning - og fremme af trivsel Side 1 Kære forældre Med denne folder ønsker Rugvængets Skole, dvs. skole og BFO, at præcisere skolens, forældrenes og elevernes roller og

Læs mere

Beskrivelse...2 Klassernes hjemmesider og mailadresse... 2. Første gang oprette en Google-konto...3 Log ind...4 Fællesmail...5 Mailarkiv...

Beskrivelse...2 Klassernes hjemmesider og mailadresse... 2. Første gang oprette en Google-konto...3 Log ind...4 Fællesmail...5 Mailarkiv... Denne vejledning introducerer dig til de forskellige funktioner i Børnenes Friskoles Info. Indholdsfortegnelse Beskrivelse...2 Klassernes hjemmesider og mailadresse... 2 Første gang oprette en Google-konto...3

Læs mere

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske standarder Indledning I denne manual introduceres det koncept, som er udviklet til kvalitetsovervågning

Læs mere

Antimobbestrategi 2013

Antimobbestrategi 2013 God trivsel er en forudsætning for børns læring og udvikling På Nivå Skole arbejder vi bevidst med at skabe et godt læringsmiljø og en høj grad af trivsel. Skolen skal være et rummeligt sted hvor både

Læs mere

Hvad er hvad? - Drilleri, konflikt, mobning.

Hvad er hvad? - Drilleri, konflikt, mobning. Hvad er hvad? - Drilleri, konflikt, mobning. Definition: Der er mange myter om mobning. Ofte benyttes begrebet mobning i flere betydninger eller som synonym for mere uskyldige former for drillerier eller

Læs mere

UMV Sådan! Kursisttrivselsundersøgelse og undervisningsmiljøvurdering for. Horsens HF & VUC

UMV Sådan! Kursisttrivselsundersøgelse og undervisningsmiljøvurdering for. Horsens HF & VUC UMV Sådan! Kursisttrivselsundersøgelse og undervisningsmiljøvurdering for Dato:_December 2013 Horsens HF & VUC Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til:_december 2016_ UMV en indeholder

Læs mere

Aktivitetsgrupper. i gang. Lærervejledning til

Aktivitetsgrupper. i gang. Lærervejledning til Gå tidligt i gang GIV PLADS TIL ALLE Lærervejledning til Aktivitetsgrupper Aktivitetsgrupper understøtter et tættere, mere omsorgsfuldt og inkluderende samarbejde mellem forældrene. Aktivitetsgrupper skal

Læs mere

Regelmatrise og oplæringsfaser TILHØRER. Nr. Felding skole. - vi trives mens vi lærer

Regelmatrise og oplæringsfaser TILHØRER. Nr. Felding skole. - vi trives mens vi lærer Regelmatrise og oplæringsfaser TILHØRER Nr. Felding skole - vi trives mens vi lærer - vi trives mens vi lærer Mød til tiden Gå stille ind og ud af lokalet Sid roligt på din plads Mød forberedt Brug tingene

Læs mere

HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015

HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 1 HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 Som en del af Trivselsundersøgelsen 2015 i Helsingør Kommune inviteres du hermed til at besvare et spørgeskema om din trivsel. Vi håber, at du vil give din

Læs mere

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være... Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på

Læs mere

Trivsel. CSA den 14. januar 2015 kl 15.30-18.00. Hans Hvenegaard hhv@teamarbejdsliv.dk

Trivsel. CSA den 14. januar 2015 kl 15.30-18.00. Hans Hvenegaard hhv@teamarbejdsliv.dk Trivsel CSA den 14. januar 2015 kl 15.30-18.00 Hans Hvenegaard hhv@teamarbejdsliv.dk HVAD ER TRIVSELSBEGREBET FOR EN STØRRELSE? Tilstand i individet subjektive velbefindende En subjektiv reaktion på (arbejds)forholdene

Læs mere

METODER TIL AT SKABE OG FREMME NÆRVÆR 2010 Det klassiske dialogmøde

METODER TIL AT SKABE OG FREMME NÆRVÆR 2010 Det klassiske dialogmøde Mål: En mødeform, som kan bruges til at skabe fremadrettet handling på baggrund af en gennemført trivselsmåling. På dialogmødet arbejder man med at udvælge, prioritere og komme med forslag til handlemuligheder

Læs mere

Evaluering kort og godt

Evaluering kort og godt Evaluering kort og godt Om målsætning, dokumentation & elevplaner Dette hæfte er et supplement til filmen "Når evaluering er læring Kan bestilles til alle lærere i grundskolen Dette hæfte er et supplement

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

DIALOG # 6 LÆREREN OG FORÆLDRENE HAR EN KONFLIKT HVEM SKAL INVOLVERES?

DIALOG # 6 LÆREREN OG FORÆLDRENE HAR EN KONFLIKT HVEM SKAL INVOLVERES? DIALOG # 6 LÆREREN OG FORÆLDRENE HAR EN KONFLIKT OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig

Læs mere

TAG TEMPERATUREN PÅ DEN FYSISKE TRIVSEL

TAG TEMPERATUREN PÅ DEN FYSISKE TRIVSEL TAG TEMPERATUREN PÅ DEN FYSISKE TRIVSEL Nyt værktøj fra Job og Krop-kampagnen giver et hurtigt overblik over den fysiske trivsel på arbejdspladsen. Temperaturmålingen er en lille spørgeskemaundersøgelse,

Læs mere

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Forældrenetværk Forældrenetværk er grupper af forældre, der ønsker at sætte

Læs mere

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder 3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder spil Mål At eleverne kan give eksempler på, hvordan rettigheder i forhold til krop, sundhed, seksualitet og privatliv kan bruges i børn og unges hverdag. At eleverne

Læs mere

Arbejdsstruktur I denne undervisningsmodel arbejdes ud fra en FØR - UNDER - EFTER struktur.

Arbejdsstruktur I denne undervisningsmodel arbejdes ud fra en FØR - UNDER - EFTER struktur. Kampagnevejledning Indholdsfortegnelse Intro Arbejdsstruktur Fag Se, hvordan andre har gjort Arbejdsprocessen Roller til eleverne Dataindsamlingen Testen - survey Spilleregler for kampagnen Muligheder

Læs mere

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier:

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier: Den 19. januar 2015 Elevcoaching Elevcoaching er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene

Læs mere

Uddannelseskvalitet på Syddansk Erhvervsskole

Uddannelseskvalitet på Syddansk Erhvervsskole MARS Uddannelseskvalitet på Syddansk Erhvervsskole Introduktion for proceskonsulent Revideret version juni 2009 Indhold 1. Hvad er en proceskonsulent i MARS? 2 2. Hvorfor bruge ekstern proceskonsulent?

Læs mere

Dialogspil. en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen. Hvad er en dialogmetode? dialogmetode

Dialogspil. en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen. Hvad er en dialogmetode? dialogmetode dialogmetode Dialogspil en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen på arbejdspladsen. Metoden er

Læs mere

Forældrefiduser Ny survey fra 2014

Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Analyse Danmark A/S har for Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden foretaget en survey i starten af 2014 med henblik på at afdække forældrenes oplevelse af og involvering

Læs mere

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND Er du motiveret, er du næsten helt sikker på succes. Motivationen er drivkraften, der giver dig energi og fører dig i mål. Mangler du den, slæber det hele sig afsted, trækker

Læs mere

https://online4.safetynet.dk/odensekommune/questionnaire/questionnaireinternal.as...

https://online4.safetynet.dk/odensekommune/questionnaire/questionnaireinternal.as... Spørgeramme 01 Side 1 af 1 1-0-01 Arbejdets organisering og indhold De følgende spørgsmål handler om indhold og organisering af dine arbejdsopgaver Spørgeramme 01 Anonym Trivselsundersøgelse i Odense Kommune

Læs mere

Kursus peer-education. Mobbehandleplan. Af Birthe Jason, Sabro-Korsvejskolen

Kursus peer-education. Mobbehandleplan. Af Birthe Jason, Sabro-Korsvejskolen Mobbehandleplan Af Birthe Jason, Sabro-Korsvejskolen Definition af mobning Mobning er, når en person gentagne gange i et længere tidsrum bliver udsat for negative handlinger fra en enkelt eller flere personer.

Læs mere

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen

Læs mere

FAVRSKOV. Principper

FAVRSKOV. Principper FAVRSKOV Principper 01-06-2014 Indhold Faglig fordybelse/lektiecafé... 3 Understøttende undervisning (UU)... 4 Holddannelse.... 5 Elevers brug af mobiltelefon og tablets på Lilleåskolen.... 6 Trivselspolitik

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Kragelund Efterskole. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: juli 2014

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Kragelund Efterskole. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: juli 2014 UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Kragelund Efterskole Dato: 25. juni 2011 Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: juli 2014 UMV en indeholder de fire faser, som tilsammen

Læs mere

Brugervejledning for TrivselsRADAR Version 1.5 revideret 30. november 2012

Brugervejledning for TrivselsRADAR Version 1.5 revideret 30. november 2012 Brugervejledning for TrivselsRADAR Version 1.5 revideret 30. november 2012 Udarbejdet af ASPEKT R&D A/S for Uddannelsesbenchmark.dk Hvad er TrivselsRADAR TrivselsRADAR er et interaktivt web-baseret værktøj,

Læs mere

Vold, mobning og chikane

Vold, mobning og chikane Vold, mobning og chikane Retningslinjer om vold, mobning og chikane Baggrund for retningslinjerne Det er en skal-opgave for Hovedudvalget og de lokale MED-udvalg at udarbejde retningslinjer mod vold, mobning

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Forældrenetværk Forældrenetværk er grupper af forældre, der ønsker at sætte

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Ejby Skole Vores Skole

Ejby Skole Vores Skole Ejby Skole Vores Skole Idekatalog fra skolebestyrelsen Indsamlet på dialogmøde med kontaktforældre/forældre 29.11.2010 v.1.0 Forord Dette idekatalog indeholder de input og ideer, som vi fik på dialogmødet

Læs mere

Disposition. 2 www.regionmidtjylland.dk

Disposition. 2 www.regionmidtjylland.dk Trivselsundersøgelse og Ledelsesevaluering i Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Disposition Anbefalinger på baggrund af pilottest Information og vejledninger Justeringer af spørgsmål Ekstra spørgsmål

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Jounalnr. 2010022758 Center for Økonomi og Personale Dato: 1.9.2012 HR og Personalejura

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Jounalnr. 2010022758 Center for Økonomi og Personale Dato: 1.9.2012 HR og Personalejura LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Jounalnr. 2010022758 Center for Økonomi og Personale Dato: 1.9.2012 HR og Personalejura Bilag 4 MED-uddannelsen i Lyngby-Taarbæk Kommune Formål Det overordnede formål for MED-uddannelsen

Læs mere

Trivsel på Vissenbjerg skole

Trivsel på Vissenbjerg skole 2009 Trivsel på Vissenbjerg skole En handleplan mod mobning Assens kommune 1. Skolens strategi 1. Vi har fokus på trivsel og vil ikke acceptere mobning på vores skole 2. Vi vil forebyggende og med tidlig

Læs mere

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Denne vejledning giver hjælp til, hvordan man bruger spørgeskemaet. 2007 Få med denne vejledning hjælp til: - Inspiration til

Læs mere

GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE

GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE Kære lærer! Dette spil er udviklet til historieundervisningen i 7.-9. klassetrin. Spillet handler om Grundloven 1915 og har et særligt fokus på de mennesker i datiden, der

Læs mere

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Nymarksskolen baserer sit pædagogiske arbejde på overbevisningen om, at barnet eller den unge er et unikt menneske. Dette Menneske skal føle sig set

Læs mere

Reklameanalyse - trykte reklamer

Reklameanalyse - trykte reklamer Reklameanalyse - trykte reklamer Undervisningsmateriale i analyse af trykte reklamer Egnet til mellemtrin Indholdsfortegnelse Introduktion.... 1 Formål... 1 Forløb... 2 Lektioner... 3 Lektion 1-2... 3

Læs mere

Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning.

Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning. Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning. Kære forældre. Skolebestyrelsen har i de sidste to år haft fokus på mobning, og hvad forældre og skole kan gøre i fællesskab for at forebygge,

Læs mere

På Hummeltofteskolen prioriterer vi trivsel højt

På Hummeltofteskolen prioriterer vi trivsel højt På Hummeltofteskolen prioriterer vi trivsel højt Derfor har skolen et AKT-team, der arbejder med de børn, grupper eller klasser, der har Adfærd-, Kontakt- eller Trivselsproblemer. Målet med dette arbejde

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Sunde og glade børn lærer bedre

Sunde og glade børn lærer bedre Sunde og glade børn lærer bedre Hvorfor og hvordan? Hvad er En Børneby er en samling af alle pasnings- og skoletilbud for børn fra 0-12 år. I Ørsted er det dagplejen, børnehaven Skovsprutten og Rougsøskolen

Læs mere

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Kragsbjergskolen, efteråret 2010 At vi trives er vigtigt. Både for eleverne og for skolens personale. Trivsel skaber gode resultater og er afgørende for, at man lærer

Læs mere

Fokusgruppe om mobning

Fokusgruppe om mobning "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om mobning En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en ny Sundhedspolitik i tæt dialog med kommunens

Læs mere

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper. Intro Dette emne sætter fokus på: at være udenfor fællesskabet. kontra at være opmærksomme på hinanden. Formål Noget af det, som eleverne på mellemtrinnet er mest bange for, når de er i skole, er at blive

Læs mere

DIALOG # 11 HVEM SKAL LÆREREN VÆRE MEST LOYAL OVER FOR ELEVERNE ELLER FORÆLDRENE?

DIALOG # 11 HVEM SKAL LÆREREN VÆRE MEST LOYAL OVER FOR ELEVERNE ELLER FORÆLDRENE? DIALOG # 11 HVEM SKAL LÆREREN VÆRE MEST LOYAL OVER FOR OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig

Læs mere

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning Med udgangspunkt i Folkeskoleloven, Målsætning for Tårnby Kommunale Skolevæsen og Korsvejens Skoles værdigrundlag vil vi: Skabe et skolemiljø hvor selvværdet styrkes, og hvor arbejdsglæden bygger på fleksibilitet,

Læs mere

Måltidsbarometeret i praksis

Måltidsbarometeret i praksis Måltidsbarometeret i praksis En drejebog til hvordan redskabet kan anvendes til at evaluere og forbedre kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere.. Kulinarisk kvalitet Samarbejde. og kommunikation

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING 2 Teamsamarbejde og Teamudvikling Veje til Trivsel fra måling til handling SORAS 2012 & Jakob Freil 2012 Teksten i hæftet kan frit

Læs mere

Introduktion. I denne vejledning 1 finder du nogle af de muligheder, Elevintra har. Flere følger senere. Login

Introduktion. I denne vejledning 1 finder du nogle af de muligheder, Elevintra har. Flere følger senere. Login Introduktion Elevintra er et samarbejdsværktøj for skolens elever og lærere. Det er web-baseret, hvilket betyder at du kan logge dig på hvilken som helst pc, bare der er Internet-adgang. I denne vejledning

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN

TRIVSELSUNDERSØGELSEN TRIVSELSUNDERSØGELSEN En måling af trivslen i Odense Kommune Trivselsrapport for Fritidsundervisning Antal inviterede: 8 Antal besvarelser: 4 Besvarelses procent: 50.00 % 01-10-2015 Den årlige trivselsundersøgelse

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM UNGE, MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED 1 PROGRAM Fremme af Unges Mentale Sundhed Ung og mistrivsel Ung og mental sundhed

Læs mere

3. Håndtering og forebyggelse af konflikter

3. Håndtering og forebyggelse af konflikter 3. Håndtering og forebyggelse af konflikter Konflikter er naturlige og opstår hele tiden. De kan både medføre positive og negative konsekvenser for skibet. Det er måden de løses på, som afgør udfaldet.

Læs mere

Velkommen til temadag om kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Roskilde den 15. januar 2015

Velkommen til temadag om kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Roskilde den 15. januar 2015 Velkommen til temadag om kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Roskilde den 15. januar 2015 Program: 12.30-13.00 Registrering og let frokost (Sanwich, øl og vand) 13.00-13.15 Velkomst v/teksam 13.15-13.45

Læs mere

Trivselsundersøgelsen

Trivselsundersøgelsen Trivselsundersøgelsen DREJEBOG [2013] Indholdsfortegnelse FORBEREDELSE... 4 UDSENDELSE OG INDSAMLING... 5 ANALYSE OG PRIORITERING... 7 HANDLEPLAN OG OPFØLGNING... 12 BILAG... 13 Indledning Har du brug

Læs mere

Lærervejledning til Naturfagsmaraton (NFM)

Lærervejledning til Naturfagsmaraton (NFM) Lærervejledning til Naturfagsmaraton (NFM) Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 1 Forord... 2 Hvad er Naturfagsmaraton?... 2 Hvorfor NFM?... 2 Tidsplan for NFM... 3 Hjemmesiden, www.naturfagsmaraton.dk...

Læs mere

Mægtige maskiner. Piloteringsmaskinen. Inddragelse af tv-programmer i indskolingen

Mægtige maskiner. Piloteringsmaskinen. Inddragelse af tv-programmer i indskolingen Mægtige maskiner Piloteringsmaskinen Inddragelse af tv-programmer i indskolingen Af Mette Bech Pædagogisk konsulent for dansk i indskolingen CFU Sjælland Inspiration til forløb om fagtekster i 2-3. klasse

Læs mere

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1 Trivselsplan 1 Trivselsplan Bedsted Skole er en skole, der lægger vægt på: Ansvar, omsorg og respekt Vi arbejder for: At der er plads til alle, og vi passer godt på hinanden. Hvor alle lærer at lytte til

Læs mere

Beskrivelse af trivselsværktøjet Klassetrivsel.dk

Beskrivelse af trivselsværktøjet Klassetrivsel.dk Beskrivelse af trivselsværktøjet Klassetrivsel.dk Baggrunden for Klassetrivsel.dk skal findes i det arbejde, som de to folkeskolelærere Jakob Skjødt og Lars du Jardin Nielsen lavede på Mølleskolen i Ry.

Læs mere

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Indholdsfortegnelse Side 1: Side 2: Side 2: Side 2: Side 3: Side 3: Side 4: Side 5: Side 5+6: Side 6: Indledning Prioritering og fordeling af specialundervisningsresurserne

Læs mere

Resultater indskoling, mellemtrin og udskoling

Resultater indskoling, mellemtrin og udskoling Resultater indskoling, mellemtrin og udskoling 1 Munkegårdsskolen Januar 2010 Kære Forældre, Eleverne fra 0.-8. klasse besvarede i foråret 2009 spørgeskemaet Termometeret, som er udarbejdet af DCUM (Dansk

Læs mere

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene del.

Læs mere

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde Uddannelsesparathed og forældresamarbejde I 2010 besluttede ministeriet, at alle elever, der forlader grundskolen, skal vurderes m.h.t., om de er uddannelsesparate eller om de ikke er uddannelsesparate

Læs mere

Trivselstimer 2015/2016:

Trivselstimer 2015/2016: 0. klassetrin Den gode klassekultur Aftale fælles sociale regler og normer i klassen. Inddrage børnene i fælles dialog, hvorigennem aftales konkrete regler og normer, som efterfølgende hænges op i klassen.

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE?

HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE? 16 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 1: HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE? hvorfor er der nogen, der begynder at ryge, hvor mange gør det, og hvad gør rygning ved kroppen? www.op-i-røg.dk

Læs mere

Det gode Klassemiljø. Vinding Skole 2OO5

Det gode Klassemiljø. Vinding Skole 2OO5 Det gode Klassemiljø Vinding Skole 2OO5 Det gode klassemiljø. Det psykiske/sociale arbejdsmiljø i klassen. Hvorfor arbejde med det psykiske/sociale arbejdsmiljø i klassen? En forudsætning for at lære er,

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere