Den dag vi bare er som alle de andre, drejer vi nøglen om

Transkript

1 Den dag vi bare er som alle de andre, drejer vi nøglen om

2 Jubilæumsskriftet er udgivet af GF-FORSIKRING A/S i anledning af 40 årsdagen den 11. juni Redaktion og idé: Svend Anker Petersen, Bjarne Toftlund, Mogens Dreyer (ansv. redaktør) og journalist Rasmus Gade. Teksten er baseret på tidligere GF-udgivelser samt interviews med Ejler A. Jansen, Kaj O. Mogensen, Dorthe Andersen, Claus Thorup, Erik Juulstrup og Jakob Hovesen den 5. februar Desuden en stor tak til: Rikke Bisgaard, Karen Marie Hansen, Lisbeth Jørgensen, Lilian Munch Pedersen og Susan Dyrby. Grafisk tilrettelæggelse og produktion: Jakob Holme, Børge Hansen og Marianne Martinussen fra Nørgård Mikkelsen a/s. Foto: GF Markedsføring, Anders Hollenbo, Scanpix Danmark, Odense Bys Museer m.fl. Tryk: Elbo Grafisk a/s, Fredericia. GF-FORSIKRING A/S, Jernbanevej 65, 5210 Odense NV, tlf ,

3 Et anderledes forsikringsselskab i 40 år Forord: Frem til 1967: En levedygtig idé Den spæde start: Bilisterne gør oprør : Udviklingsår: Græsrødder med vokseværk : Nærmest voksen: Alle spiller på samme hold Fremtiden: Fakta: GF om 10 år 10 personlige bud Hvem er hvem? Bestyrelse og ledelse gennem 40 år Hvem er hvem? Klubber og formænd i jubilæumsåret Indhold

4

5 En levedygtig idé Både samfundet og vores egen verden har forandret sig meget i de seneste 40 år. Men idéen og drivkraften i selskabet er præcis den samme i dag som dengang, da en håndfuld fremsynede pionerer grundlagde det, vi kender som GF. De gode bilisters selskab I protest mod de etablerede forsikringsselskabers stadigt stigende præmier på bilforsikringer blev Dansk Auto Gruppe-Forsikring A/S stiftet den 11. juni På det tidspunkt var der ikke mange i omverdenen, som troede på idéen om gør-det-selv - forsikring med overskudsdeling. I dag taler virkeligheden sit eget tydelige sprog: Alene gennem de seneste 15 år har vi betalt over 1 milliard kroner tilbage til forsikringstagerne i overskudsdeling. GF-FORSIKRING er blevet de gode bilisters forsikringsselskab. 68 medlemsejede klubber GF-FORSIKRING tæller i dag 68 medlemsejede forsikringsklubber, der tilsammen udgør et af Danmarks hurtigst voksende forsikringsselskaber med over forsikringer. De fleste kunder har ikke alene deres bilforsikringer, men også familiens øvrige private forsikringer samlet i GF. Først er man lille, og så bliver man stor Dette jubilæumsskrift fortæller hovedtrækkene i GF s spændende historie, der på mange måder kan sammenlignes med et menneskes udvikling. Skriftet beskriver selskabets udvikling fra den spæde start sidst i 60 erne, videre op gennem udviklingsårene og frem til i dag, hvor GF uomtvisteligt er blevet et voksent og fuldgyldigt alternativ til de traditionelle forsikringsselskaber. En levedygtig idé Målet er ikke at blive størst Trods sin efterhånden modne alder har GF bevaret den idealistiske drivkraft fra 60 erne. Idéen om et folkeligt forsikringsselskab, der er til for medlemmernes skyld og ikke skal generere overskud til en aktionærkreds, er mere aktuel end nogensinde. Vi insisterer på at forblive helt vores egne. Vores mål er da heller ikke at blive Danmarks største forsikringsselskab. Til gengæld vil vi være det selskab, som både kunder og medarbejdere allerhelst vil være i. Et mål, som vi er godt på vej til at nå. Tak til frivillige og medarbejdere igennem 40 år for en enestående indsats! GF-FORSIKRING A/S Juni 2007 Svend Anker Petersen Bjarne Toftlund Mogens Dreyer Bestyrelsesformand Adm. direktør Direktør

6 Den spæde start: Bilisterne gør oprør 6 Frem til 1967: Den spæde start: Bilisterne gør oprør Stadig flere danskere får råd til egen bil, men udgifterne til det nye køretøj presser privatøkonomien. Samtidig spinder forsikringsselskaberne guld på de mange nytegnede bilforsikringer. Privatbilismen vinder frem Historien om GF-FORSIKRING tager sin begyndelse først i 60 erne, godt fire år før selskabet bliver stiftet. Danmark og resten af Vesteuropa er i løbet af få årtier dramatisk forvandlet fra et traditionelt bondesamfund til et moderne industrisamfund, der præges af en hastigt voksende økonomisk velstand. Et synligt tegn på de gode tider er privatbilismen, der vender op og ned på danskernes transportvaner. Det er pludselig ikke længere kun for de rige at være herre bag eget rat. Fra at være et gode for de få bliver ønsket om egen bil i løbet af 60 erne på det nærmeste et folkekrav. FOLK FÅR EGEN VOGN Populære mellemklassebiler som bl.a. Folkevognen bliver synlige symboler på den voksende velstand, der præger det danske samfund op gennem 60 erne. I de større danske byer er den øgede trafikmængde mærkbar, og lange bilkøer bliver mange steder en del af hverdagen. Billedet er fra Nørregade ved Fisketorvet i Odense. Husene på billedet rives få år senere ned for at gøre plads til en ny stor motorgade, der hjælper de mange nye bilister hurtigere igennem bymidten. > En dyr fornøjelse Men med den nye privatbilisme følger ikke kun glæder. Det vidner den populære vise Før vi fik bil fra Cirkusrevyen i 1965 om. I revyvisen sætter en husmor fra Brønshøj et par muntre alvorsord på den oplevelse, mange almindelige danskere gennemlever. Ikke nok med at bilen er dyr at anskaffe; den er også dyr i drift og vedligeholdelse. Så nu er der, ifølge revyvisen, hverken råd til røde bøffer, fødselsdagsgaver eller nyt tøj til konen. En kendsgerning er det i hvert fald, at ejerskabet af det nye velstandssymbol bilen presser mange almindelige familiers privatøkonomi til det yderste.

7 7 Forord

8 Frem til 1967: Den spæde start: Bilisterne gør oprør En ny folkebevægelse Bilforsikringen er en af de meget tunge poster på familiens budget. Flere og flere fornemmer, at de alt for høje bilpræmier står i et stadigt mere grelt forhold til de faktiske skadeudgifter. Samtidig fortsætter de traditionelle forsikringsselskabers præmier på bilforsikring med at stige, og det skaber grobund for en ny folkebevægelse. Rundt om i landet spirer idéen om gør-det-selv - forsikring frem blandt idealistiske lægfolk: Fra funktionærer og tjenestemænd til arbejdere. En folkelig protest over forsikringspræmiernes himmelflugt, der kommer som en opfordring til bilejere om at slutte sig sammen i grupper og forsikre hinanden gensidigt og gerne inden for firmaer, etater og institutioner, hvor man i forvejen kender hinanden godt. Politiet bliver de første Hos politiet i Odense er man allerede langt fremme med at realisere gør-det-selv -princippet i selvstændige forsikringsklubber. Det sker, da selskabet Popermo stiftes trods mange advarsler fra forsikringskyndige, der ryster på hovedet over, at ikke-forsikringsfolk pludselig vil ind på markedet. Det afholder dog ikke Popermo og mange andre initiativer fra at komme til. Hjælp fra A. Jessen & Co. Selvom græsrødderne ikke lader sig stoppe af noget, mærker de hurtigt udfordringen i at stå helt uden erfaringer om forsikringsmæssige forhold. Derfor kommer hjælpen som sendt fra forsikringshimlen, da klubberne tilbydes igangsætningshjælp af assurancefirmaet A. Jessen & Co., der i 1963 stifter Assurance Instituttet af Instituttet skal med en fælles bestyrelse fungere som en overordnet sammenslutning for de nye forsikringsklubber, som dog fortsat skal bevare deres fulde selvstændighed. Flere og flere med på idéen Idéen om bilforsikringsklubber breder sig med lynets hast. F.eks. får firmaklubben for Fyns kommunale Telefonselskab 100 medlemmer med fra starten, og et år senere kommer de første regionalklubber til. Allerede i pionerdagene bliver der delt små brochurer ud rundt omkring, bl.a. i vinduesviskerne på biler. Men ellers sker medlemshvervningen ved, at det gode rygte går fra mund til mund. Flere klubformænd begynder at tage rundt på de store arbejdspladser og holde foredrag. Efter hvert møde bliver der udpeget en kontaktmand, som bagefter har til opgave at skaffe flere medlemmer til klubben. Bruddet med Assurance Instituttet af 1963 Assurance Instituttet har fra starten været en kærkommen gave til de frivillige klubfolk, der skal passe et almindeligt arbejde ved siden af klubben. Men snart begynder samarbejdet mellem A. Jessen & Co. og klubberne at knage. Klubbernes fortsatte selvstændighed er det springende punkt. En del klubformænd føler efterhånden, at Assurance Instituttet er ved at udvikle sig til et forsikringsselskab som alle andre, og et < FØR VI FIK BIL Jeg var fiks og nobel, nu jeg snart klædt af, for husk den lille Opel, ska først ha hva den ska ha Det godt gjort: FØR vi fik bil, fik jeg af og til et stykke tekstil, nu det helt sket med stoffet til klæ erne, der er kun til sæ erne i den rådne bil. Emil! Marguerite Viby i Cirkusrevyen 1965.

9 oprindeligt løfte om at give klubberne adgang til 70 pct. af aktiekapitalen bliver ikke holdt. Samtidig stiger præmierne, og idéen om at starte sit helt eget selskab modnes blandt fire bestyrelsesmedlemmer, der hver især har været med til at starte forsikringsklubber rundt om i landet: Telefonmand Mogens Ellerup Poulsen (Autoforsikringsgruppen J.T.A.S.), overmekaniker Ejler A. Jansen (Autoklubben FKT og Odense Amt Autoforsikringsklub), premierløjtnant C. C. Nielsen (Vejle Amt Autoforsikringsklub) og kommuneassistent Kaj V. Hansen (Autoforsikringsklubben for kommunale tjenestemænd i Jylland og på Fyn). 46 klubber bakker op Disse fire mænd bliver hovedarkitekterne bag det selskab, vi i dag kender som GF- FORSIKRING. Da bruddet med A. Jessen & Co. til sidst bliver uundgåeligt, bakker hele 46 klubber op om at skabe et nyt selskab. Forinden har A. Jessen & Co. stillet klubberne over for nogle ultimative krav, som er blevet blankt afvist. Vejen er banet. Men inden et nyt selskab kan blive en realitet, skal der først skaffes en aktiekapital på 1 million kroner. Ikke nogen let opgave, og flere banker giver da også blankt afslag. Kapital fra Handelsbanken Pionererne lader sig dog ikke skræmme. Takket være en ihærdig indsats lykkes det at få Handelsbanken med, og samtidig viser det sig muligt at sælge medlemmernes aktier i Assurance Instituttet. På den måde bliver det samlede lånebeløb overkommeligt kr. som bliver samlet sammen på kort tid. Et lånebeløb, alle klubberne hæfter solidarisk for. Næste opgave er at få reassurancen (genforsikringen) på plads. Det sker gennem en aftale med et københavnsk reassuranceselskab, og tilbage er der kun at udarbejde stiftelsesdokumentet. FIRE PIONERER (Fra venstre) Mogens Ellerup Poulsen, Ejler A. Jansen, C. C. Nielsen og Kaj V. Hansen. < 9 Frem til 1967: Den spæde start: Bilisterne gør oprør

10 SORT PÅ HVIDT Stiftelsesoverenskomsten, der gør Dansk Auto Gruppe Forsikring A/S til en realitet. < 10 Frem til 1967: Den spæde start: Bilisterne gør oprør

11 Et nyt forsikringsselskab bliver født Det nye selskab møder stor velvilje hos Forsikringsrådet (det daværende Finanstilsyn), der ikke har været begejstrede for A. Jessen & Co s måde at drive forretning på. Søndag den 11. juni 1967 er alle godkendelser af det nye selskab på plads, og Dansk Auto Gruppe- Forsikring A/S holder stiftende generalforsamling i Industripalæet i Odense. Og blækket på stiftelsesdokumentet er knapt tørt, da man allerede den 28. juni kan tegne de første nye forsikringer. Klubstrukturen er kernen Selskabet er et særegent miks mellem et aktieselskab og gensidig gruppeforsikring. Ejerkredsen udgør fra starten 1200 klubmedlemmer, der hver betaler et aktieindskud på 100 kr. Hvert medlem er alene medlem af sin egen forsikringsklub, som så er aktionær i selskabet. Der er tre forskellige klubtyper: Fagklubber, firmaklubber og regionale klubber. Fagklubberne dækker et særligt fagområde ofte over hele landet. Firmaklubberne har medlemmer blandt medarbejdere i enkelte virksomheder. Endelig er der regionalklubberne, der rekrutterer lokale medlemmer på tværs af fag og samfundslag. Hvem får størst overskud? Selve forsikringspræmien deles mellem administration, reassurance og klubbens eventuelle skader. Samtidig fastholdes princippet om gensidighed: Hvis klubben får overskud, skal medlemmerne have penge tilbage og hvis skaderegnskabet modsat skulle give underskud, vil der blive opkrævet en ekstra præmie. Klubberne er meget opmærksomme på kun at tage fornuftige bilister i fornuftige biler ind, og der opstår meget tidligt en indbyrdes konkurrence om at have det bedste skaderegnskab. De traditionelle selskaber er ligeglade Trods stor bevågenhed fra pressen gør de traditionelle forsikringsselskaber ingen modtræk mod den billigere bilforsikring, men fortsætter med de høje bilpræmier. Den generelle opfattelse er stadig, at billigere bilforsikring med overskudsdeling er en døgnflue. Hverken Hafnia-Haand i Haand, Baltica, Codan eller MLU (Mejeriernes og Landbrugets Ulykkesforsikring, senere Topdanmark), som er de store selskaber på denne tid, tager særlig notits af det nye selskab. En holdning, der i grunden ikke gør frontkæmperne for den billigere bilforsikring spor. Den manglende modstand er nemlig for alvor med til at sætte skub i udviklingen. 11 Frem til 1967: Den spæde start: Bilisterne gør oprør EN VÅGEN PRESSE Oprøret mod de høje bilforsikringspræmier og idéen om gør-det-selv-forsikring til kostpris giver masser af omtale i pressen og spreder kendskabet til den gode idé over hele landet. Til trods for den store bevågenhed opfatter de store selskaber ikke idéen som andet end en døgnflue. >

12 Udviklingsår: Græsrødder med vokseværk HER SKRIVES DANSK FORSIKRINGSHISTORIE Det er her i borgerskabets traditionsrige Industripalæ på Albani Torv i Odense, det nye medlemsejede forsikringsselskab bliver stiftet den 11. juni Denne bygning er siden revet ned og erstattet af Realkredit Danmarks regionale erhvervscenter. > : Udviklingsår: Græsrødder med vokseværk Selskabets udvikling tager for alvor fart, og arbejdet kan ikke længere løftes af frivillige kræfter alene. Kun direktøren får løn Bestyrelsesmedlemmerne er frivillige. Alle i de 48 forsikringsklubber arbejder frivilligt. Faktisk er der kun én eneste lønnet medarbejder i den første tid: Direktøren. GF s første direktør er Knud Jensen, som i de første måneder passer direktørjobbet hjemme fra privaten på Søgårdsvej i Odense-forstaden Næsby. Arkiv i soveværelset Men udviklingen går hurtigere, end selv de mest optimistiske klubformænd har drømt om. I løbet af få måneder bliver hele Knud Jensens villa på det nærmeste omdannet til forsikringsselskab. Soveværelset bliver arkiv, opholdsstuen bogholderi, og entréen bliver lagerplads. Planerne om at flytte i egne kontorlokaler ude i byen bliver stadig mere påtrængende. Herre i eget hus Heldigvis har bestyrelsen nogen tid inden haft kig på en passende ejendom. Den ligger ikke langt fra Knud Jensens hus, nemlig på hjørnet af Højløkke Allé og Karlavej i Næsby. I slutningen af december 1967 flytter selskabets fælles administrations- og servicekontor ind på stedet, der skal vise sig at blive hjemsted for GF-FORSIKRING i næsten 40 år. DANMARK OG VERDEN : Den sovjetiske kosmonaut Vladimir Komarov omkommer, da han styrter til jorden med Sojuz 1. Seksdageskrigen raser mellem Israel og Ægypten, Jordan, Syrien og Irak. Den 11. juni bliver Dronning Margrethe II og Prins Henrik gift i Holmens Kirke. The Beatles udgiver Sct. Peppers Lonely Hearts Club Band, og Hippiebevægelsen opnår i 1967 sit højdepunkt med The Summer of Love i San Fransisco. Det er også året, hvor Sverige indfører højrekørsel, og hvor den danske statsminister på femte år er Jens Otto Krag (A). Tre af de mest populære biler i Danmark er Folkevogn (VW-boble), Morris Mascot og Volvo Amazon.

13 13 Forord

14 14 Forord Bygningerne en historie i sig selv I 1969 findes der kun en lav bygning den, som senere bliver kaldt nordfløjen. Østfløjen kommer til i Sydfløjen indvies i september 1979, og i en periode bliver lokalerne lejet ud til Næsby postkontor. Udbygningen betyder samtidig, at hovedindgangen flyttes, så adressen må ændres fra Højløkke Allé til Karlavej. Selvom flere synes, det er en degradering at skulle bo på en vej frem for en allé, bliver Karlavej navnet. En vej, der er opkaldt efter en af de gamle gårdmandskoner i området. Der findes i øvrigt kun én eneste Højløkke Allé og én eneste Karlavej i Danmark. Den tredje og sidste om- og tilbygning kommer, da man river den lave bygning ned og bl.a. laver atriumgården. Oprindelig skulle en del af det nye byggeri have været lejet ud, men inden man bliver færdig med i byggeriet i 1992, har man fået brug for alle kvadratmeter. Samtidig kigger man på nye lokaliteter, bl.a. Jernbanevej 65, som i 1986 kan erhverves for 29 mio kr. Men man beslutter at blive, hvor man er, så længe det er praktisk muligt.

15 < HJEMSTED FOR GF Hjørnegrunden mellem Højløkke Allé og Karlavej i Næsby bliver hjemsted for GF- FORSIKRING i næsten 40 år, fra december 1967 til april Igennem årene er der i takt med selskabets udvikling bygget om og til tre gange. Her er det kunstneren Kell Kristensens maleri af stedet fra 1979, kort efter udbygningen med sydfløjen ud mod Bogensevej. Hede debatter og kølige pilsnere Direktionen har fra starten ikke den store politiske magt i organisationen, så den har behov for en stærk bestyrelse. Det er stifterne, de stærke klubformænd, som bestemmer. Dette giver ofte anledning til særdeles hede debatter på de timelange bestyrelsesmøder. Idealismen er stor og uanfægtelig. Hvis en i bestyrelsen får en idé, holder han gerne så meget fast i den, at han er parat til at gøre oprør og gå rettens vej, hvis den ikke kommer igennem. Men så langt når det heldigvis ikke at udvikle sig. Alle går meget langt for at overtale hinanden til at få flertal, og møderne afsluttes altid med en fælles konklusion - på bedste demokratiske facon. Uanset hvor store de forudgående uenigheder er, ender det hele som regel med, at bestyrelsesmedlemmerne nyder et par kølige fredspilsnere. RYGENDE UENIGHED Ordet er frit, og det samme er røgen. Det bliver ofte til hede debatter i de tætte røgtåger. Uanset hvilke uenigheder, der er gået forud, kommer man dog som regel frem til en fælles konklusion, så man bagefter kan nyde en kølig pilsner og skilles som gode venner. DET FØRSTE LOGO. I 1969 får GF sit eget bomærke, der bliver brugt på alt fra policer og breve til skilte og annoncer. Mottoer lyder: Er du GF-sikret, er du godt forsikret. Navnet er ændret fra Dansk Auto Gruppe Forsikring til det mere enkle GF-FORSIKRING. > < Behov for nye roller Ude i klubberne vokser medlemstallet dag for dag, og udviklingen betyder i sagens natur, at arbejdsbyrden bliver større. Snart kommer der flere medarbejdere til i Næsby, hvor nye stabsfunktioner bliver etableret for at støtte klubbernes arbejde. Klubbernes medbestemmelse fastholdes som et ufravigeligt grundprincip i GF. Men samtidig er der enighed om, at der skal klarlægges en bedre rollefordeling, så ledelse, bestyrelse, medarbejdere og klubber trækker på samme hammel. Omverdenen lægger mærke til GF De andre forsikringsselskaber har accepteret GF s eksistens, men på topplan er selskabet stadig en uinteressant konkurrent. Til gengæld begynder forsikringsklubberne at blive et stadig større irritationsmoment for de andre selskabers assurandører rundt om i landet. De oplever, at det er svært at konkurrere med GF s priser. Derfor slår de andre assurandører ofte på utrygheden ved det solidariske princip i GF, hvor man kan risikere at få en ekstra opkrævning, fordi andre i ens forsikringsgruppe har haft skader. På dette tidspunkt er andelstanken ikke særlig moderne, ikke mindst fordi mange andelsforetagender skranter både demokratisk og økonomisk. Virkeligheden i GF viser imidlertid, at demokratiet i klubberne trives, samtidig med at det er de rigtige medlemmer, som kommer ind. Det betyder, at stort set alle klubber kører med overskud fra starten : Udviklingsår: Græsrødder med vokseværk

16 : Udviklingsår: Græsrødder med vokseværk Typiske GF-biler En Folkevogn, en lille Opel eller en lille Ford. Det er tidens mest almindelige biler, og der er dem, GF satser på. GF er fra starten et selskab, der ikke er for alle og enhver. F.eks. vil bestyrelsen ikke tage amerikanerbiler ind. En holdning, der bygger på flere års skadeerfaring tilbage fra tiden under Assurance Instituttet. Værksteds- og transportordning GF s bilforsikring skal være mere end billig. Selskabet vil også tilbyde medlemmerne en god service. Derfor går man i samarbejde med specielle værkstæder og tilbyder en transportordning, som medlemmerne kan gøre brug af, når den kære bil pludselig går død ude på landevejen. Ny direktør i svære tider Begyndelsen af 70 erne er meget dårlige år for bilforsikring generelt. Antallet af biler stiger og stiger, og det samme gør antallet af skader. En af årsagerne til de mange skader er, at vejene slet ikke er gearede til al den nye trafik, I 1971 kommer en ny direktør til GF: Kaj O. Mogensen. Den nye direktør kommer direkte fra et job i en af branchens store virksomheder, Baltica, og hans opgave er klar: Selskabet skal styres så godt økonomisk som muligt gennem de svære år for branchen. Muligheden for at kunne efteropkræve er på dette tidspunkt med til at klare GF igennem kriseårene. Stadig et ungt selskab Selvom meget er sket siden starten, er GF stadig et meget ungt selskab. I 1971 er der otte ansatte, og det betyder i sagens natur at tingene ikke kan ske fra den ene dag til den anden. Selskabet må udvikles hen ad vejen i et tempo, organisationen kan følge med til. En af de første ting, der sker i Mogensens tid, er at der kommer serviceaftaler inden for edb og reassurance. I starten har GF ikke kunnet få en tilfredsstillende reassuranceaftale, fordi selskabets størrelse er beskedent, og præmieindtægterne er små. GF har heller ikke egne taksatorer på bilskader, og ydelserne bliver i stedet købt ude i byen. Sidst i 70 erne er selskabet kommet ind i en god gænge, og branchens kriseår har man effektivt lagt bag sig. FSO og CPU Skridt for skridt bliver GF et rigtigt forsikringselskab. Sammen med en række andre selskaber er GF med til at oprette Forsikringsselskabernes Service Organisation (FSO), og i 1981 er GF med til at starte CPU (Center for Programudvikling). På edb-området har GF hidtil lejet sig ind hos Forsikringsselskabernes Data Central. DANMARK OG VERDEN : Ved folketingsvalget den 15. februar går Socialdemokratiet frem med 12 mandater, og Anker Jørgensen fortsætter som statsminister i en socialdemokratisk mindretalsregering. I USA bliver Jimmy Carter præsident efter Gerald Ford. I august sørger fans over hele verden, da Elvis Presley, king of rock n roll, dør på et hospital i Memphis, Tennessee er også året, hvor svenske ABBA overgår The Beatles som gruppen med flest solgte plader. Og så bliver OB danske mestre i fodbold for første gang i klubbens 90-årige historie. Tre af de mest populære biler i Danmark er Fiat 127, Ford Fiesta og Opel Kadett. EN GOD BILIST. GF er selskabet for fornuftige bilister i fornuftige biler. Denne Opel-reklame er et godt billede på, hvordan en typisk GF-husstand tager sig ud midt i 70erne: Far, mor og børn med egen villa - og en god, gedigen Opel Kadett i garagen. Oliekrisen kradser, så benzinen er dyr. Og forsikringen? Den skal bare være billig. >

17 Udvikling i antal forsikringer Udvikling i antal forsikringer Biler Private Udvikling 1970 i forskudspræmier og 1979 egenkapital 1982 ( kr.) Biler Private Biler Private Udvikling i forskudspræmier og egenkapital (1.000 kr.) Udvikling i forskudspræmier og egenkapital (1.000 kr.) Forskudspræmier Egenkapital Forskudspræmier Egenkapital Præmieregulering (1.000 kr.) Forskudspræmier Egenkapital Præmieregulering (1.000 kr.) Præmieregulering (1.000 kr.) : Udviklingsår: Græsrødder med vokseværk Præmieregulering (1.000 kr.) Præmieregulering (1.000 kr.)

18 TIL LANDS, TIL VANDS OG I LUFTEN I 1973 begynder GF også at tegne forsikringer af lystfartøj og svævefly med den samme gruppepræmieregulering som på bilforsikringerne. Hvis man kan dele sit overskud til lands, kan man vel også gøre det til vands og i luften!

19 TA SELV-FORSIKRING GF melder frit valg på alle forsikringshylder og rykker ind i supermarkederne. < Mere end billigere bilforsikring Selvom Dansk Auto Gruppe-Forsikring fra starten er tænkt som et rent bilforsikringsselskab, vokser interessen hurtigt for andre typer forsikringer. Det er nemlig ikke alene bilforsikringer, de store selskaber spinder præmieguld på. I starten af 70 erne begynder GF at tilbyde andre produkter end bilforsikringer. GF bliver et selskab, der kan løse størstedelen af den private husholdnings forsikringsbehov: Familieforsikring og husforsikring er de første og der kommer løbende flere produkter til. Et særligt nicheområde, som GF kaster sig over fra 1973, er forsikringer af lystfartøj og svævefly. Her gælder det samme præmiereguleringssystem som for bilforsikringer: Jo færre skader i hver enkelt gruppe, jo lavere præmier. Ejerne af svævefly og lystfartøj bliver dog ikke medejere af selskabet, men princippet om en årlig bonuscheck hvis man ellers har haft et godt skaderegnskab er det samme. Det er dog stadig bilforsikringen, der er kerneproduktet, mens de øvrige privatforsikringer indføres som en form for service til medlemmerne. Det sker efter devisen: Når folk nu alligevel har bilen forsikret i GF, kan de lige så godt flytte de andre forsikringer derover også. Men det bliver fastholdt, at princippet om ejerskab og overskudsdeling alene skal knytte sig til bilforsikringen. GF på alle reklamehylder Den hastige udvikling betyder, at der bliver behov for en mere professionel markedsføring. GF begynder at lave markedsundersøgelser og synliggør sig gennem annoncer og brochurer. Budskabet er forsikring til kostpris. Et nyskabende initiativ er ta selv-forsikring et enkelt system, som kan sælges i supermarkeder. Som kunde kan man tage en færdig police, der blot skal udfyldes og gives til kassedamen. Idéen vækker stor opsigt helt ud over landets grænser og ta selv-tanken bliver senere kopieret af et svensk selskab. Det tager dog lang tid at få systemet til at fungere, og efter nogle år rykker GF ud af supermarkederne igen. Initiativet er tænkt som et redskab til at gøre GF kendt, ikke som en konkurrent med medlemshvervningen ude i klubberne. Samtidig opfatter flere det som et discountsignal, at GF s policer står midt mellem ugens tilbud på vaskepulver og Coca Cola. Det ideelle pantebrev Det kreative engagement i denne periode fører også en anden nyskabelse med sig: Det ideelle pantebrev er et pristalsreguleret og forsikringsgaranteret pantebrev, der udstedes med lav rente efter forbrugerindeks. Initiativet er så nyskabende, at selv dommere nægter at tinglyse de nye pantebreve. Den indstilling kommer de dog ikke så langt med. De bliver dømt af højesteret til at tinglyse. Trods dommen er GF ikke i tvivl om, at fremtiden ikke er til nye eventyr på det finansielle marked. Udviklingen skal ske efter devisen: Forsikringsmager, bliv ved din læst : Udviklingsår: Græsrødder med vokseværk

20 : Udviklingsår: Græsrødder med vokseværk

21 < FRA BØRNEVÆRELSET TIL BYEN Medarbejderne kommer i bestyrelsen Sund økonomisk fornuft har været et fasttømret princip op igennem hele GF s historie. Det betyder også, at mange forsikringsklubber i mange år bliver ved at have til huse i de frivilliges private hjem. Men op igennem 80 erne følger stadig flere trop og gør som klub 107, GF TrekantOmrådet, der flytter fra den private lejlighed til et butikslokale. Stedet er siden blevet udvidet mange gange og huser i dag medarbejdere. Derudover åbner en række klubber afdelingskontorer ude i lokalområderne helt tæt på kunderne. Fra slutningen af 70 erne sker der en stor vækst, og mange nye medarbejdere kommer til. GF får i denne periode både personaleforening og samarbejdsudvalg. Der kommer samtidig en lov om, at der skal medarbejdervalgte repræsentanter i selskabets bestyrelse. Alt sammen selvfølgeligheder i 2007, men på dette tidspunkt er mange i bestyrelsen skeptiske over, hvad der vil ske, når medarbejdere fra gulvet lukkes ind i bestyrelsen. Samarbejde mellem klubberne og Karlavej I disse år føler en række medarbejdere på Karlavej, at ånden og tonen i organisationen er for barsk. Den står ofte på kontant afregning, hvis en medarbejder har begået en fejl, som en af de stærke klubformænd har opdaget. Der hersker på én og samme tid stor respekt og stor frygt for de frivillige. Respekt, fordi de frivillige har gjort et flot og uforligneligt stykke arbejde. Frygt, fordi nogle af de frivillige opfatter sig selv om de rigtige GF ere, der har ret til at sætte medarbejderne på Karlavej godt og grundigt på plads. I klubberne, som er stifternes børn, føler nogle sig omvendt truet af medarbejderne på Karlavej. Lønmodtagere og frivillige bliver en form for konkurrenter. F.eks. har klubkonerne (formændenes ægtefæller) været vant til at have en uformel ledelsesret, som nu bliver udfordret af de ansatte på Karlavej. To verdener den frivillige og den professionelle tørner sammen. GF er kommet i trodsalderen med oprør fra begge sider. Fundamentet til en ny GF Ånd Uenighederne vendes dog til noget positivt, og der skabes en større gensidig respekt og forståelse for hinandens forskellige roller. Begge sider står mindre stejlt over for hinanden, og fundamentet skabes for den fælles GF Ånd, der senere kommer til at gennemsyre hele organisationen fra chefer og lønmodtagere til frivillige i både klubberne og på Karlavej. Både blandt ledere og medarbejdere, der er med på dette tidspunkt, er der i dag bred enighed om, at uenighederne fra dengang har ført noget positivt med sig. Klubberne opruster Udviklingen af GF sker ikke kun på Karlavej, men i høj grad også ude i klubberne. Mange udviser stort økonomisk mådehold, hvilket jo i sig selv er et sundhedstegn i et medlemsejet selskab. Men fra bestyrelse og selskabet meddeles det, at man skal se at komme i gang med at få klubkontorer ude i byen. De største klubber kan ganske enkelt ikke følge med efterspørgslen, men det er ikke den eneste grund til, at der skal ske noget nyt. < KVINDERNES GF 70 erne er en tid, hvor kvinderne i stor stil kommer ud på arbejdsmarkedet. Det gælder også i GF, hvor kvinderne hidtil har stået i baggrunden som klubkoner. Men de nye kvinder i GF bryder sig ikke om udtrykket, selvom det er ment som en anerkendelse af den enorme indsats, formændenes koner har ydet for klubberne. Uanset hvad er kendsgerningen: uden kvinder intet GF. Inge Nielsen og Birthe Jansen er typiske klubkoner de har begge været med til at starte GF hjemme i børneværelset : Udviklingsår: Græsrødder med vokseværk