Klinisk retningslinje for opsporing af angst og/eller depression hos indlagte og ambulante patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Klinisk retningslinje for opsporing af angst og/eller depression hos indlagte og ambulante patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom."

Transkript

1 Klinisk retningslinje for opsporing af angst og/eller depression hos indlagte og ambulante patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom. CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER OFFENTLIG HØRING MARTS/APRIL 2015

2 Titel Klinisk retningslinje for opsporing af angst og/eller depression hos indlagte og ambulante patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom. Indeksering Hovedsøgeord: Psykosociale forhold Indeks søgeord: Angst, Depression, KOL, Kronisk obstruktiv lungesygdom, Screening Forfattergruppe Vi har udarbejdet retningslinjen i et forfatter fællesskab og alle har læst abstract, vurderet inkluderet artikler kritisk ved hjælp af checklister og bidraget til skriveprocessen. Stine Lassen Nielsen, sygeplejerske. Stud. Scient. San. Medicinsk Enhed, Hvidovre Hospital Minna Nielsen, sygeplejerske, MKS. Udviklings- og kvalitetskoordinator, Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling, Nordsjællands Hospital Ingelise Trosborg Stassen, sygeplejerske, MVO. Klinisk sygeplejespecialist, Lungemedicinsk Afdeling, Gentofte Hospital Grisja Vorre Strømstad, sygeplejerske, MEd. Klinisk oversygeplejerske, Lungemedicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital Kontaktperson: Minna Nielsen, tlf Konsulenter: Jon Torgny Wilcke, overlæge, Ph.d., Lungemedicinsk Afdeling, Gentofte Hospital har bidraget med gennemlæsning. Asger Dirksen, Professor, overlæge, dr.med., Lungemedicinsk Afdeling, Gentofte Hospital har bidraget med artikelgennemgang og gennemgang af psykometriske metoder. Per Bech, Professor, Psykiatrisk Forskningsenhed, Psykiatrisk Center Nordsjælland har bidraget med kvalificering af anbefalingerne. Side 1

3 Godkendelse OFFENTLIG HØRING MARTS/APRIL 2015 Dato OFFENTLIG HØRING MARTS/APRIL 2015 Bedømmelse OFFENTLIG HØRING MARTS/APRIL 2015 Målgruppe Sundhedsfagligt personale som arbejder med indlagte og ambulante voksne patienter med KOL. Baggrund Definition af begreber og forkortelser: Angst: Panikangst og generaliseret angst (GAD), er henholdsvis gentagne uforudsigelige akutte anfald med et meget alarmerende fysisk symptombillede og dødsangst samt en vedvarende, generaliseret ikke situationsbegrænset bekymrings og spændingstilstand med nervøsitet for dagligdagsbegivenheder og problemer, samt ængstelse over eget og pårørendes helbred (1). Depression: I den danske officielle og gældende ICD-10 klassifikation defineres depression som en tilstand med flere samtidige symptomer, som har været til stede det meste af tiden, næsten hver dag, i de sidste 14 dage. Diagnostiske kriterier for depressiv enkeltepisode og periodisk depression efter ICD-10: A. Generelle kriterier I. Varighed af depressiv episode mindst 2 uger II. Ingen tidligere episoder med depression (gælder for enkeltepisode) eller med hypomani, mani eller blandingstilstand III. Organisk ætiologi udelukkes B. Kernesymptomer (patienten skal opfylde mindst 2 ud af 3) 1) nedtrykthed 2) nedsat lyst eller interesse 3) nedsat energi eller øget træthed C. Ledsagesymptomer 1) nedsat selvtillid eller selvfølelse 2) selvbebrejdelser eller skyldfølelse 3) tanker om død eller selvmord Side 2

4 (2). 4) tænke- eller koncentrationsbesvær 5) agitation eller hæmning 6) søvnforstyrrelser 7) appetit- og vægtændring Det amerikanske diagnosesystem DSM-IV ligger meget tæt på ICD-10. I begge systemer regnes stemningsleje og mangel på lyst/interesse som kernesymptomer på depression. Mens man i ICD-10 også medregner nedsat energi/øget træthed som et kernesymptom(3). Opsporing/screening: Ved screening forstås en systematiseret undersøgelse af hele befolkningen eller nærmere udvalgte grupper. Det nationale begrebsråd for Sundhedsvæsenet anvender tidlig opsporing synonymt med screening(4). I retningslinjen anvendes opsporing/screening synonymt, da begrebet opsporing på engelsk oversættes med tracing, som har en anden betydning i denne sammenhæng. Indledning Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) er en sygdom i luftvejene og lungerne, som medfører en tiltagende reduktion af lungefunktionen og deraf større og større vejrtrækningsbesvær (5) Det skønnes, at prævalensen for KOL i Danmark er ca Heraf har omkring KOL i moderat til svær grad og ca af dem har svær KOL med betydeligt nedsat lungefunktion (6). KOL er en ressourcekrævende sygdom pga. hyppige kontakter til sundhedsvæsenet, nedsat arbejdsevne, den snigende sygdomsudvikling, som medfører svær åndenød i hvile, kvælningsfornemmelse, angst og social isolation. Desuden har mennesker med sygdommen en øget risiko for morbiditet og mortalitet. KOL er den fjerdehyppigste dødsårsag i verden(6 8). Angst og depression hos patienten med KOL: Angst og depression er hyppigt forekommende hos patienter med KOL og er langt mere udbredt blandt patienter med KOL end blandt alderssvarende raske personer. Sammenlignet med andre patientgrupper fx patienter med hjertesygdomme, kræft eller andre medicinske tilstande, er prævalensen af angstsymptomer også højere (9,10). Prævalensstudier har vist, at mellem % af patienter med KOL har angst og at mellem 16-88,4 % har depression. Den store variation i prævalens skyldes formentlig, at der er anvendt forskellige metodiske tilgange samt forskellige diagnostiske redskaber (9,11 14). Mulige årsager til angst og depression hos patienten med KOL: Den hyppige forekomst af angst og depression hos patienter med KOL skyldes både biologiske og psykosociale faktorer. En dansk oversigtsartikel fra 2004 Side 3

5 (15) påpeger fx, at der er en sammenhæng mellem angstanfald og det at hyperventilere, som er et hyppigt fænomen hos patienter med KOL. Den følgende hypokapni, der kommer af at hyperventilere, menes at spille en rolle, ligesom et højt laktatniveau i blodet anses som en mulig årsag til angstanfald hos patienter med KOL. Derudover spiller frygten og en mistolkning af kroppens reaktioner på dyspnø og hyperventilation også en rolle og menes at kunne være årsag til angst. Desuden har reviewet fundet mulige årsager til depression og her er der fire faktorer, der primært har været i fokus: Hypoxi, rygning, exacerbationer af KOL og ubehandlede kroniske depressioner (15). Et studie fra 2008 (16) har ligeledes undersøgt mulige årsager til både angst og depression hos patienter med KOL. En række faktorer menes at spille en rolle; fx fysisk begrænsning, langtidsbehandling med hjemmeilt, lavt body mass index, svær dyspnø, FEV1 mindre end 50 % af forventet, dårlig livskvalitet, tilstedeværelse af andre ko-morbiditeter, at bo alene, at være kvinde, nuværende rygning og lav socioøkonomisk status (16). Konsekvenser af angst og depression hos patienter med KOL: Angst og/eller depression hos patienter med KOL kan have både personlige og samfundsøkonomiske konsekvenser. Et review fra 2009 (13) har fundet, at angst og/eller depression kan gøre det vanskeligt at gennemføre et rehabiliteringsforløb, forværre dyspnø samt vanskeligøre rygestop. Derudover kan depression have en negativ effekt på træningskapacitet, helbredsopfattelse, brug af sundhedstilbud, hospitalsindlæggelser, efterlevelse af medicinsk behandling, svækket funktionsniveau, øget sygdomsbyrde og en ringere livskvalitet (13). Der ses en øget kontakt til hospitalet hos patienter med tegn på angst og/eller depression. Patienter med KOL som har psykiatriske ko-morbiditeter fx i form af angst og/eller depression, har i et review fra 2004 (15), vist sig at have dobbelt så lange indlæggelser, sammenlignet med patienter med KOL uden disse psykiatriske ko-morbiditeter (15). Ligeledes har et retrospektivt kohortestudie fra 2011 (16) bl.a. fundet, at der var 77 % større risiko for, at patienter med KOL med symptomer på angst og/eller depression havde en KOL-relateret hospitalsindlæggelse, sammenlignet med patienter med KOL uden denne ko-morbiditet. Studiet fandt ligeledes, at patienterne med tegn på angst og/eller depression var en langt større økonomisk byrde for samfundet (16). Patienter med KOL oplever i forbindelse med indlæggelser og forværring af deres sygdom at livskvaliteten forringes, bl.a. fordi de ikke modtager en helhedspleje, som på en dækkende måde imødekommer deres behov for Side 4

6 eksempelvis information om psykologiske/emotionelle problemstillinger herunder ikke erkendte problemstillinger, som angst og depression(17). Et review fra 2003 (9) har bl.a. gennemgået angsts betydning hos patienter med KOL og behandling af angst hos patienter med KOL. Der refereres til undersøgelser, der peger på, at angst har en større indvirkning på patienternes funktionsevne end sværhedsgraden af sygdom, hvilket også har betydning for den selvoplevede livskvalitet. Patientperspektivet: I et kvalitativt studie fra 2004 (18), har man gennemført dybdeinterview med 28 efterladte pårørende til patienter med KOL 3 til 9 måneder efter døden. Her fremkommer åndenød, angst og depression, nedsat funktionsniveau og isolation som de væsentligste symptomer og årsager til et øget behov for kontakt med sundhedsvæsenet, flere besøg i hjemmet og løbende kontakt med praktiserende læge (18). Et andet kvalitativt studie fra 2008 (19) har, på baggrund af 11 semistrukturerede interviews, med patienter med KOL i eget hjem fundet, at åndenød, angst og social tilbagetrækning/isolation var de hyppigst oplevede begrænsninger for at opretholde dagligdagsaktiviteter (19). Problemstilling I litteraturen er der stort fokus på, at patienter med KOL foruden at have deres kroniske lungesygdom, også har en øget forekomst af angst og depression med negativ indvirkning på prognose, livskvalitet, samt sundhedsøkonomiske omkostninger(9 14,16). Undersøgelser der har opgjort forbruget af sundhedsfaglige ydelser viser således, at patienter med KOL, med komorbiditeter som angst og depression har flere konsultationer hos egen læge, hyppigere genindlæggelser og længere indlæggelser på hospital (13,16). Flere undersøgelser viser, at depression og angst stiger hos patienter med terminal KOL, og at dette tiltager, jo mere patienten nærmer sig døden (16,20). Imidlertid ses depression også hos patienter med lettere grader af KOL, og i nogle opgørelser er det op mod 10 % af patienterne med KOL, som opfylder de psykiatriske kriterier for svær depression, og ca. 10 % af patienterne, som opfylder kriterierne for at have en angstforstyrrelse (15). Der er flere mulige forklaringer på den høje forekomst af angst og depression i patientgruppen. Foruden biologiske årsager som den systemiske inflammation og hypoxæmi, er det nærliggende, at svær invaliderende KOL fremmer udvikling af angst og depression, da patienter med KOL ofte må opgive deres sædvanlige aktiviteter og derved oplever social isolation(15,20). Somatiske symptomer ved KOL medfører samtidig en betydelig risiko for at psykiatriske symptomer overse, og flere undersøgelser peger på, at disse tilstande er underdiagnosticerede og underbehandlede hos patienter med KOL Side 5

7 (15,20). Det tyder på, at en kombination af komplekse psykologiske interventioner som kognitiv- og adfærdsregulerende handlinger, teknikker til problemløsning, afslapning og forskellige stresshåndteringsredskaber og/eller livsstilsændringer, hvor struktureret træning viser sig at være den stærkeste komponent. Ligesom udvikling af mestringsevne og uddannelse typisk i forbindelse med rehabilitering, på kort sigt, har vist en signifikant behandlingseffekt (21). Belæg for antidepressiv behandling hos patienter med fysisk sygdom, som eksempelvis KOL, finder vi i et Cochrane Review fra 2010, hvor det viser sig, at antidepressiva er overlegen i forhold til placebo i behandlingen af depression hos patienter med fysisk sygdom (22). Det er mere vanskeligt at finde belæg for, at psykologiske interventioner isoleret set skulle have en behandlingseffekt. Det tyder dog på, at der er signifikant effekt af psykologiske interventioner i behandlingen af angst og depression, hvis man sammenligner indenfor gruppen og ikke med en kontrolgruppe (23). I litteraturen fremgår det, at der anvendes flere forskellige screeningsinstrumenter til at opspore angst og depression hos patienter med KOL. Både i form af spørgeskemaer og selvadministrerede spørgeskemaer, fx Hospital Anxiety and Depression Scale (HADS), SF-36 Health Survey, Profile of Mood States (POMS) og Beck Depression Inventory (BDI). Ingen af disse screenings-instrumenter er udviklet specifikt til patienter med KOL, men har været brugt til screeninger for angst og depression til en bred vifte af forskellige kliniske grupper (5,9,13 16,24). Et væsentligt første skridt er derfor, at blive i stand til at opspore patienter med KOL med angst og depression. På trods af konklusionen i et nyligt Cochrane review, som siger, at systematisk screening kun har ringe eller ingen betydning for identificering, forvaltning og udfald af depression (25), er der bred enighed om i væsentlige nationale og internationale guidelines, at screening bør gennemføres i særlige risikogrupper, bl.a. patienter med KOL (2,26). På grund af den tætte sammenhæng som gør, at det er svært at skelne mellem somatiske symptomer ved KOL og psykiatriske symptomer, er det vigtigt, at undersøge om der findes screeningsinstrumenter, som er testet og valideret til klinisk brug hos patienter med KOL. Vi har drøftet relevansen af denne kliniske retningslinje med Sundhedsfagligt Råd for Lungemedicin i Region Hovedstaden, som anbefaler en afdækning af problemstillingen. Side 6

8 Formål Formålet med den kliniske retningslinje er, at identificere screeningsredskaber der kan opspore angst og depression hos indlagte og ambulante patienter med KOL, så patienter med angst og/eller depression bliver tilbudt relevant behandling. Metode Fokuseret spørgsmål Hvilke screeningsredskaber kan akkurat og præcist opspore angst og/eller depression hos patienter med KOL? Litteratursøgning og -vurdering Litteratursøgningen er foretaget af forfattergruppen, og der er søgt litteratur i følgende databaser: The Cochrane Library, PubMed, Cinahl. Psyk-info og Embase. Endvidere er der søgt på internetsider, ligesom der er foretaget håndsøgning i referencelisterne fra de udvalgte artikler og guideline s(se bilag 2). Litteratursøgningen omfatter perioden fra hver af databasernes start og indtil 12. marts Der er søgt artikler på dansk, svensk, norsk og engelsk. Følgende limits er anvendt: Voksne > 19 år med KOL. Vi har fundet følgende screeningsredskaber til opsporing af angst og depression hos patienter med KOL. 7 instrumenter blev fundet til opsporing/screening af depression; General Health Questionnaire 12 (GHQ-12) Primary Care Evaluation of Mental Disorder (PRIME-MD) Patient Health Questionnaire-9 (PHQ-9) Hamilton Depression Scale (HDS) Brief Assessment Schedule Depression Cards (BASDEC) Geriatric Depression Scale (GDS-15) Major Depression Inventory(MDI) 3 instrumenter blev fundet til opsporing/screening for angst; Geriatric Anxiety Inventory (GAI), Hospital Anxiety Depression Scale anxiety subscale (HADS-A) Anxiety Inventory for Respiratory Disease (AIR) Til litteratursøgningen er der opstillet inklusions- og eksklusions-kriterier i forhold til patientpopulation, intervention og studiedesign. Inklusionskriterier: Side 7

9 Studier, hvor målemetoder til opsporing af angst og/eller depression bliver vurderet i forhold til instrumentets validitet og/eller reliabilitet. Interventionsstudier der samtidig undersøger validitet og/eller reliabilitet for den anvendte målemetoder til opsporing af angst og/eller depression. Systematiske oversigtsartikler der præsenterer og vurderer forskellige målemetoder til opsporing af angst og/eller depression. At instrumentet til opsporing er oversat til dansk. At man har erfaring med anvendelse og fortolkning af instrumentet i en dansk kontekst. At instrumentet er let og hurtigt at anvende og administrere i en klinisk hverdag. Eksklusionkriterier: Studier som ikke omhandler undersøgelse af målemetodens validitet og/eller reliabilitet i forhold til patienter med KOL. Artikler, der beskriver anvendte målemetoder til opsporing af angst og/eller depression hos patienter med KOL, uden at have undersøgt validitet og reliabilitet. Ledere, breve. Samt studier af utilstrækkelig kvalitet jf. noter til checkliste. Søgeord til fokuseret spørgsmål I litteratursøgningen er engelske søgeord anvendt og kombineret som følger: #1: Chronic obstructive airway disease (MESH / Headings) OR Chronic obstructive lung disease (MESH / Headings) OR Chronic obstructive pulmonary disease (MESH / Headings) OR Pulmonary disease, Chronic obstructive (MESH / Headings) OR COPD (all Fields/text) #2: Anxiety (MESH / Headings) OR Anxiety disorder (MESH / Headings) OR Depression (MESH / Headings) OR Depressive disorder (MESH / Headings) OR Depression (all Fields) OR Anxiety (all Fields/text) #3: Sensitivity and specificity (MESH / Headings) OR Sensitivity and specificity (all Fields/text) #4: (#1 AND #2 AND #3) Søgeprotokol er beskrevet detaljeret i bilag 2 og in- og ekskluderede artikler og guidelines fremgår af flowchart i bilag 3. Evidenstabeller er samlet i bilag 4. Inkluderede artikler Gennem litteraturgennemgangen blev der udvalgt 13 studier og 6 guidelines, der alle lever op til de fastsatte in- og eksklusionskriterier. De inkluderede Side 8

10 studier er vurderet af alle i arbejdsgruppen uafhængigt af hinanden ved hjælp af tjeklister og tilhørende noter 1. De inkluderede guidelines er vurderet med Agree-instrumentet. Inkluderede studier i den kliniske retningslinje er evidensgradueret ud fra en international anerkendt hierarkisk model, som angivet i manualen udviklet i regi af Center for Kliniske Retningslinjer (27). Guidelines tildeles evidensniveau IV jf. beslutning fra Center for Kliniske Retningslinjer. Studier der har metodiske problemer, som ikke skønnes at påvirke resultaterne i undersøgelsen afgørende nedgradueres og markeres med * Ved uenighed om inklusion eller vurdering har forfattergruppen haft mulighed for at søge vejledning hos lægelige konsulenter og det har været muligt for arbejdsgruppen, at diskutere sig frem til konsensus(se evidenstabeller i bilag 4). Ekskluderede artikler I første fase blev studier ekskluderet på baggrund af abstract, hvis de var åbenlyst irrelevante, eller hvis formålet ikke var at teste et eller flere målemetoder til opsporing af angst og/eller depression hos patienter med KOL. I anden fase blev der ligeledes ekskluderet artikler og guidelines, som var læst med fuld tekst på baggrund af fastsatte in- og eksklusionskriterier(se evidenstabeller i bilag 4). Litteraturgennemgang Spørgsmål Hvilke screeningsredskaber kan akkurat og præcist opspore angst og/eller depression hos patienter med KOL? Ved artikelgennemgang blev der inkluderet 4 studier, der undersøger validiteten af instrumenter til at opspore angst og/eller depression hos patienter med KOL. Endvidere inkluderes to internationale og fire nationale guidelines i litteraturgennemgangen. Internationale Guidelines: NICE clinical guideline, 2009: Depression in adults with a chronic physical health problem 1 Tjeklister og tilhørende noter stammer fra det tidligere Sekretariat for Referenceprogrammer (SFR) i Sundhedsstyrelsen og er hentet fra Center for Kliniske Retningslinjers hjemmeside Side 9

11 NICE clinical guideline, 2011: Generalised anxiety disorder and panic disorder (with or without agoraphobia) in adults: Management in primary, secondary and community care Nationale Guidelines: Sundhedsstyrelsens Referenceprogram for unipolar depression, 2007 Sundhedsstyrelsens Referenceprogram for angstlidelser hos voksne, 2007 Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM), 2010: Klinisk vejledning for Unipolar depression Diagnostik og behandling Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM), 2010: Klinisk vejledning for Angsttilstande. Diagnostik og behandling 2 instrumenter blev fundet til opsporing/screening af depression; Geriatric Depression Scale (GDS-15) Major Depression Inventory(MDI) 0 instrumenter blev fundet til opsporing/screening for angst; Artikelgennemgang i relation til depression: Laura J Julian et al. (28) har, som led i en større kohorteundersøgelse (n=188), undersøgt anvendelsen af GDS-15 til identifikation af depression hos patienter med KOL. Kriterievaliditeten er undersøgt ved direkte diagnostisk test, hvor MINI er brugt som referencestandard. GDS-15 har yderligere Resultaterne viser en sensitivitet på 81 % og specificitet på 87 % i forhold til Major Depressive Disorder (MDD). Desuden en positiv prædiktiv værdi på 44 % og negativ prædiktiv værdi på 97 % i forhold til MDD ved cut-off på 5. De diagnostiske statistikker, som er stratificeret efter alder og sygdommens sværhedsgrad (65 år og ældre versus mindre end 65 år og GOLD stadie) viste at GDS-15 er et anvendeligt screeningsredskab til at identificere patienter med MDD på tværs af aldersgrupper. Studiet har et større frafald eftersom kun 188 ud af 300 adspurgte, har valgt at deltage i undersøgelsen. Dette kan give anledning til bias, da det er muligt, at de der deltager, har mere overskud og er mere raske, end de der fravælger at deltage. Dette kan muligvis forklare den lave positive prædiktive værdi og høje negative prædiktive værdi. Disse tal er afhængige af prævalensen i den undersøgte population og da det kan tænkes, at færre med depression Side 10

12 deltager, påvirkes disse resultater. Ved anvendelse på en mere repræsentativ population, ville resultatet højst sandsynligt se anderledes ud. Instrumentet der er oversat til dansk, fungerer som selvrapportering, og er nemt og hurtigt at anvende (28) IIb*. Hvilket bekræftes i sundhedsstyrelsens Referenceprogram for unipolar depression (2) IV, som finder at GDS-15 er velegnet til opsporing af depression. Yasuji Arimura et al.(29), har i et studie (n=52) undersøgt den kliniske relevans i at bruge et instrument med 2 spørgsmål til at opspore depressive symptomer hos ambulante japanske patienter med KOL. Instrumentet med to spørgsmål er udviklet til opsporing af depression i primær sektor, og spørgsmålene er rettet mod de to kernesymptomer i flg. DSM-IV (Stemningsleje og lyst/interesse). Resultaterne fra instrumentet med de to spørgsmål blev evalueret ud fra resultaterne af et andet spørgeskema Center for Epidemiologic Studies Short Depression Scale (CES-D-10) til opsporing af depression. Resultaterne viser en sensitivitet på 73,3 % (95 % CI ), specificitet på 73 % (95% CI ), og et areal under ROC kurven på 0.73 (95% CI ), når studiepopulationen bliver delt i to grupper med en cut-off på 1 point. På trods af at CES-D-10 ikke kan betragtes som et egentligt diagnostisk redskab er konklusionen, at anvendelsen af et tospørgsmåls instrument rettet mod kernesymptomer er velegnet til at opspore depression hos KOL patienter i en travl ambulant praksis(29) IIb. Resultaterne er i overensstemmelse med NICE clinical guideline Depression in adults with a chronic physical health problem, 2009 (26), som anbefaler en trinvis model, hvor man rutinemæssigt screener risikogrupper med to meget sensitive spørgsmål, rettet mod de to kernesymptomer i flg. DSM-IV (Stemningsleje og lyst/interesse). Efterfulgt af en verificering af diagnosen, hvis patienten svarer bekræftende på blot et af spørgsmålene. (26) IV. Spørgsmålene svarer til de to første spørgsmål i Major Depression Inventory (MDI), og kan ses i bilag 6 sammen med algoritmen for DSM-IV. Samme konklusion genfindes i Sundhedsstyrelsens Referenceprogram for unipolar depression(2), hvor man bekræfter, at screening med to spørgsmål, rettet mod kernesymptomer (stemningsleje og lyst/interesse), er effektiv i relation til opsporing af depression hos voksne (2) IV. Side 11

13 Ligesom man i Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) i en klinisk vejledning: Unipolar depression Diagnostik og behandling (30) skriver at man i test med to til tre spørgsmål fanger otte ud af ti deprimerede, dog på bekostning af relativt mange falsk positive(30). Vejledningen foreslår således screening for depression i risikogrupper, her iblandt patienter med KOL med de tre første spørgsmål i MDI. 1. Har du følt dig trist til mode, ked af det? 2. Har du manglet interesse for dine daglige gøremål? 3. Har du følt, at du manglede energi og kræfter? Bruges instrumentet til opsporing forlanges det, at minimum to ud af tre kernesymptomer i flg. ICD-10 diagnosekriterier, skal have været til stede det meste af tiden gennem de sidste 14 dage. Herefter bør diagnosen depression verificeres, evt. ved at stille de sidste syv spørgsmål i MDI(30) IV. Instrumentet kan ses i bilag 6 sammen med algoritmen for ICD-10. Bech et al.(3) har i et studie(n=43) undersøgt kriterievaliditeten af MDI, mod The Schedules for Clinical Assessment in Neuropsychiatry (SCAN) som referencestandard. Det er et veludført studie, hvor kriterievaliditeten undersøges ved diagnostisk test, hvor SCAN er bruges som referencestandard. Resultaterne viser en sensitivitet på 90 % og specificitet på 82 % i forhold til Major Depression(DSM-IV) og arealet under ROC kurven for MDI er 0.97 med optimal cut-off på 26, hvor der en sensitivitet på 1.00 og specificitet på 0.82 (3) IIb. I et valideringsstudie af Ellervik et al.(36) har man på baggrund af respondenter fra GESUS populationen undersøgt 2 selvadministreret rapporteringsspørgeskemaer MDI og WHO-5, med DSM-IV og ICD-10 som referencestandarder. De finder at reproducerbarheden som de måler ved Mokken-analyse med Loevinger s koefficient H: 0.49 for MDI og 0.64 for WHO-5. MDI anses for dimensionalt acceptabel med Loevinger koefficienten mellem 0,40-0,49. MDI er udviklet på basis af universelle symptomer jf. DSM- IV major depression og ICD-10 moderat til svær depression. Instrumentet er generisk og måler patienters selvrapporterede symptomer på depression. Instrumentet er således valideret som både diagnoseinstrument ud fra DSM- IV og ICD-10, samt til at kunne bedømme sværhedsgraden af depressionen (31) III. Side 12

14 Artikelgennemgang i relation til angst: Som tidligere nævnt blev der ikke fundet akkurate og præcise screeningsredskaber til opsporing af angst hos patienter med KOL. I Sundhedsstyrelsens Referenceprogram for angstlidelser hos voksne (32) gennemgås den eksisterende evidens i forhold til epidemiologiske forhold, diagnostik og udredning samt behandlingsformer. I programmet belyses hvordan opsporing af angsttilstande, herunder screening af særlige risikogrupper, bør håndteres. Her anbefales at diagnostikken i daglig klinik baseres på en grundig vurdering af de symptomer, der definerer angsttilstande, evt. med brug af forskellige guidelines og standardiserede redskaber til diagnostik og symptomregistrering. Samt at et klinisk udredningsprogram skal omfatte både psykiatrisk og somatisk diagnostik med fokus på psykiatrisk komorbiditet, især depression og misbrug, og somatisk komorbiditet, især hjerte- og stofskiftelidelser(32) IV. NICE clinical guideline Generalised anxiety disorder and panic disorder (with or without agoraphobia) in adults: Management in primary, secondary and community care (33) anbefaler at der bør være særlig bevågenhed på generaliseret angst hos personer med kroniske fysiske helbredsproblemer. Der bør være særlig bevågenhed på generaliseret angst hos personer, som er urolig og hyppigt søger støtte vedr. en lang række spørgsmål og der bør være særlig bevågenhed på generaliseret angst hos personer med andre angsttilstande eller depression(33) IV. I den kliniske vejledning Angsttilstande. Diagnostik og behandling, fra DSAM, anbefaler man at bruge Angst-Symptom Spørgeskema (ASS) til udredning og monitorering af angsttilstande. Skemaet er bygget op om 10 spørgsmål, hvor et spørgsmål er rettet mod symptomernes påvirkning på de daglige funktioner og de ni øvrige spørgsmål er rettet mod angstsymptomer(1) IV. Forfattergruppen sammenfatter, at der er et utilstrækkeligt evidensgrundlag til at anbefale ét klinisk instrument til opsporing af angstlidelser. Og at den vigtigste metode til diagnostik, er grundigt at udspørge om de symptomer, der definerer angsttilstande, som de beskrives i kriterierne i ICD-10 (WHO ICD-10 psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser, klassifikation og diagnostiske kriterier) (32) IV. Side 13

15 Anbefalinger Hos voksne patienter med KOL kan: De tre første spørgsmål i MDI, rettet mod kernesymptomer anvendes til opsporing af depression, med efterfølgende verifikation af diagnose. GDS-15 anvendes til opsporing af depression, med efterfølgende verifikation af diagnose. (2, 25, 35) IV, (36)III, (3, 33, 34) IIb(B) Der er ikke evidens for at anbefale ét screeningsredskab opsporing af angst hos patienter med KOL(1, 43, 44) IV. Anvendelighed De tre første spørgsmål i MDI, relateret til kernesymptomer: 1. Har du følt dig trist til mode, ked af det? 2. Har du manglet interesse for dine daglige gøremål? 3. Har du følt, at du manglede energi og kræfter? Har været afprøvet som pilottest på 19 ambulante patienter med KOL. Der var 8 patienter(42%), som svarede bekræftende på 2 af de 3 spørgsmål, og i forhold til vores anbefaling skulle henvises til videre udredning på mistanke om depression. Sygeplejerskerne synes at spørgsmålene var lette at administrere, ligesom alle patienter accepterede at besvare spørgsmålene, og ingen forståelsesproblemer havde. Vi vurderer således ikke at anvendelse af de tre spørgsmål vedrørende kernesymptomer forudsætter særlige personalekompetencer. Hos indlagte patienter kan spørgsmålene supplere den indledende sygeplejevurdering. I ambulatoriet kan spørgsmålene stilles ved første kontakt, og gentages ved kontrolbesøg hver halve til hele år. Vi anbefaler at der regionalt udarbejdes en instruks for screening af depression hos patienter med KOL, under indlæggelse og i ambulant forløb. På trods af, at vi ikke kan anbefale et specifikt screeningsinstrument til identificering af angst, er det væsentligt, at sundhedspersonalet ikke overser Side 14

16 tilstedeværelsen af angst hos patienter med KOL. Vi foreslår derfor, at man regionalt eller lokalt udarbejder instrukser for opsporing af angst hos patienter med KOL. Anbefalingerne kan implementeres i klinisk praksis ved hjælp af sundhedsstyrelsens NKR implementeringshåndbog. Monitorering Standard: 85 % af indlagte og ambulante voksne patienter med KOL bør screenes for depression. Indikator: Andelen af indlagte og ambulante voksne patienter med KOL der bliver screenet for depression. Monitorering: Halvårlig audit. Referencer 1. Kaj Sparle Christensen, Lisa Monica Nielsen, Rosenberg, Rosenberg. Angsttilstande. Diagnostik og behandling [Internet]. Dansk Selskab for Almen Medicin; Available from: 2. arbejdsgruppe nedsat af Sekretariatet for Referenceprogrammer. Referenceprogram for unipolar depression hos voksne [Internet]. Sundhedsstyrelsen; Available from: 3. Bech P, Rasmussen NA, Olsen LR, Noerholm V, Abildgaard W. The sensitivity and specificity of the Major Depression Inventory, using the Present State Examination as the index of diagnostic validity. J Affect Disord Oct;66(2-3): Det Nationale Begrebsråd for Sundhedsvæsenet. Terminologi - Forebyggelse, sundhedsfremme og folkesundhed. Sundhedsstyrelsen; Brorson S, Gorlén T, Heebøll-Nielsen NC, Jakobsen M, Lange P, Moll Nielsen L, et al. KOL i almen praksis. Diagnostik, behandling, opfølgnig, rehabilitering. [Internet]. Dansk Selskab for Almen Medicin; Available from: 6. Løkke A, Fabricius PG, Vestbo J, Marott JL, Lange P. Forekomst af kronisk obstruktiv lungesygdom i København - Resultater fra Østerbroundersøgelsen. Ugeskr Laeg. 2007(169/46): Side 15

17 7. Global Initiative for Chronic Obstructive Pulmonary Disease. Global Strategy for the diagnosis, management, and prevention og chronic obstructive pulmonary disease [Internet] Available from: 8. Juel K, Døssing M. KOL i Danmark Sygdommen der hver dag koster 10 danskere livet [Internet]. Statens Institut for Folkesundhed; Available from: 9. Brenes GA. Anxiety and chronic obstructive pulmonary disease: prevalence, impact, and treatment. Psychosom Med Dec;65(6): Yohannes AM, Willgoss TG, Baldwin RC, Connolly MJ. Depression and anxiety in chronic heart failure and chronic obstructive pulmonary disease: prevalence, relevance, clinical implications and management principles. Int J Geriatr Psychiatry Dec;25(12): Kunik ME, Roundy K, Veazey C, Souchek J, Richardson P, Wray NP, et al. Surprisingly high prevalence of anxiety and depression in chronic breathing disorders. Chest Apr;127(4): Dahlén I, Janson C. Anxiety and depression are related to the outcome of emergency treatment in patients with obstructive pulmonary disease. Chest Nov;122(5): Putman-Casdorph H, McCrone S. Chronic obstructive pulmonary disease, anxiety, and depression: state of the science. Heart Lung J Crit Care. Mosby, Inc.; 2009;38(1): Maurer J, Rebbapragada V, Borson S, Goldstein R, Kunik ME, Yohannes AM, et al. Anxiety and depression in COPD: current understanding, unanswered questions, and research needs. Chest Oct;134(4 Suppl):43S 56S. 15. Mikkelsen RL, Middelboe T, Pisinger C, Stage KB. Anxiety and depression in patients with chronic obstructive pulmonary disease (COPD). A review. Nord J Psychiatry Jan;58(1): Dalal A a, Shah M, Lunacsek O, Hanania N a. Clinical and economic burden of depression/anxiety in chronic obstructive pulmonary disease patients within a managed care population. Copd Aug;8(4): Gore JM, Brophy CJ, Greenstone MA. How well do we care for patients with end stage chronic obstructive pulmonary disease (COPD)? A comparison of palliative care and quality of life in COPD and lung cancer. Thorax Dec;55(12): Side 16

18 18. Elkington H, White P, Addington-Hall J, Higgs R, Pettinari C. The last year of life of COPD: a qualitative study of symptoms and services. Respir Med May;98(5): Habraken JM, Pols J, Bindels PJE, Willems DL. The silence of patients with end-stage COPD: a qualitative study. Br J Gen Pract J R Coll Gen Pract Dec;58(557): National Institute for Health and Clinical Excellence. Chronic obstructive pulmonary disease. Management of chronic obstructive pulmonary disease in adults in primary and secondary care (partial update) [Internet]. NICE clinical guideline; Available from: 21. Coventry PA, Bower P, Keyworth C, Kenning C, Knopp J, Garrett C, et al. The effect of complex interventions on depression and anxiety in chronic obstructive pulmonary disease: systematic review and meta-analysis. PloS One. 2013;8(4):e Rayner L, Price A, Evans A, Valsraj K, Higginson IJ, Hotopf M. Antidepressants for depression in physically ill people. Cochrane Database Syst Rev. 2010;(3):CD Baraniak A, Sheffield D. The efficacy of psychologically based interventions to improve anxiety, depression and quality of life in COPD: a systematic review and meta-analysis. Patient Educ Couns Apr;83(1): Hill K, Geist R, Goldstein RS, Lacasse Y. Anxiety and depression in end-stage COPD. Eur Respir J Mar;31(3): Simon Gilbody et al. Screening and cas-finding instruments for depression: a metaanalysis. Cochrane Libr [Internet] Available from: 26. National Institute for Health and Clinical Excellence. Depression in adults with a chronic physical health problem Treatment and management [Internet]. NICE clinical guideline; Available from: 27. Center for Kliniske Retningslinjer. Skabelon og Manual til udformning af kliniske retningslinjer [Internet]. Center for Kliniske Retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for Sygepleje; Available from: 28. Julian LJ, Gregorich SE, Earnest G, Eisner MD, Chen H, Blanc PD, et al. Screening for depression in chronic obstructive pulmonary disease. COPD Dec;6(6): Side 17

19 29. Arimura Y, Yamazaki S, Yanagi S, Matsumoto N, Takegami M, Hayashino Y, et al. Clinical usefulness of the two-question assessment tool for depressive symptoms in Japanese patients with chronic obstructive pulmonary disease. Lung Feb;191(1): Damsbo N, Holm M, Bjerregaard Stage K. Unipolar depression. Diagnostik og behandling [Internet]. Dansk Selskab for Almen Medicin; Available from: 31. Ellervik C, Kvetny J, Christensen KS, Vestergaard M, Bech P. Prevalence of depression, quality of life and antidepressant treatment in the Danish General Suburban Population Study. Nord J Psychiatry Jan 29; 32. Arbejdsgruppe nedsat af Sekretariatet for Referenceprogrammer. Referenceprogram for angstlidelser hos voksne [Internet]. Sundhedsstyrelsen; Available from: 33. NICE. CG113 Anxiety: NICE guidance [Internet]. [cited 2014 Apr 8]. Available from: 34. Arbejdsgruppe nedsat af Sekretariatet for Referenceprogrammer. Referenceprogram for unipolar depression hos voksne [Internet]. Sundhedsstyrelsen; Available from: 35. Arbejdsgruppe. Depression in adults with a chronic physical health problem - treatment and management [Internet]. NICE clinical guideline 91; Available from: ical+health+problems&newsearch=true&x=14&y=7 Bilag Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Bilag 4 Bilag 5 Resume Søgeprotokol Flowchart over udvælgelse af litteratur Evidenstabeller Geriatric Depression Scale (GDS-15) på dansk Side 18

20 Bilag 6 Major Depression Inventory(MDI) på dansk Formkrav Opsætning og overskifter er fulgt, som angivet i manualen. Redaktionel uafhængighed Den kliniske retningslinje er udviklet uden ekstern støtte og den bidrag ydende organisations synspunkter eller interesser har ikke haft indflydelse på de endelige anbefalinger. Interessekonflikt Ingen af gruppens medlemmer har interessekonflikter i forhold til den udarbejdede klinisk retningslinje. Side 19

Klinisk retningslinje for opsporing af angst og/eller depression hos indlagte og ambulante patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom.

Klinisk retningslinje for opsporing af angst og/eller depression hos indlagte og ambulante patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom. Klinisk retningslinje for opsporing af angst og/eller depression hos indlagte og ambulante patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom. CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER Dato: 22. maj 2015 Godkendt dato:

Læs mere

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Trine A. Horsbøl, cand. cur. Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd. Center for Kliniske Retningslinjer Baggrund

Læs mere

Man fandt, at KOL sygdommen i Danmark medfører store samfundsudgifter til medicin, sygedagpenge, hjemmehjælp osv. De seneste analyser tyder på, at

Man fandt, at KOL sygdommen i Danmark medfører store samfundsudgifter til medicin, sygedagpenge, hjemmehjælp osv. De seneste analyser tyder på, at DEL III A Metode Introduktion Denne kliniske retningslinje for fysioterapi til patenter med KOL blev udarbejdet i perioden september 2006 til januar 2007 efter en model, som i 2004 blev vedtaget i den

Læs mere

Dagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats

Dagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dagens Program Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Den gode kliniske retningslinje - Gennemgang af afsnittene i en klinisk

Læs mere

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Årsmøde i DMCG-PAL 2013 6. marts 2013 Hvad er en klinisk retningslinje Et dokument,

Læs mere

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Første del: det fokuserede spørgsmål DMCG-PAL, 8. april 2010 Annette de Thurah Sygeplejerske, MPH, ph.d. Århus Universitetshospital

Læs mere

Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer

Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer Den 19. november 2009 Henriette Vind Thaysen Klinisk sygeplejespecialist cand scient. san., ph.d.-studerende Definition Evidensbaseret medicin Samvittighedsfuld,

Læs mere

Velkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne.

Velkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne. Velkommen til Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne. Betydning af kliniske retningslinjer for kvaliteten af sundhedsydelser et litteraturstudie Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd Trine Allerslev

Læs mere

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Birgit Villadsen, ledende oversygeplejerske, MPH Marianne Spile, klinisk oversygeplejerske, MKS Palliativ Medicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital

Læs mere

Hvad træning kan føre til

Hvad træning kan føre til Hvad træning kan føre til Rehabilitering Hvad sker der med KOL-patienten? Dyspnoe Angst Depression Tab af muskelmasse Immobilitet Social isolation Hvad er KOL-patientens problem? Reduktionen i muskelstyrke

Læs mere

Projektbeskrivelse for undersøgelsen:

Projektbeskrivelse for undersøgelsen: Projektbeskrivelse for undersøgelsen: Sammenhænge mellem spiseforstyrrelser og personlighedsforstyrrelser hos unge Projektforankring og projektgruppe Projektet foregår ved Psykiatrisk Forskningsenhed i

Læs mere

1. Årlig revidering af Skabelon og Manual til udformning af kliniske retningslinjer

1. Årlig revidering af Skabelon og Manual til udformning af kliniske retningslinjer Referat: 19. januar 2012 7. Møde i Videnskabelig Råd Center for Kliniske Retningslinjer Dato. Den 19. januar kl. 11.00-15.00 Deltagere: Svend Sabroe, Preben Ulrich Pedersen, Mette Kildevæld Simonsen, Erik

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Palliativ indsats og hjerteinsufficiens

Palliativ indsats og hjerteinsufficiens Palliativ indsats og hjerteinsufficiens Birgith Hasselkvist Udviklingssygeplejerske, MKS Regionshospitalet Randers Landskursus for hospice og palliationssygeplejersker, Vejle 2012 Pakkeforløb hjerteklap-

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) Baggrund og formål Obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) er en tilstand, der kan give betydelig funktionsnedsættelse

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved generaliseret angst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. generaliseret angst i Collabri er udarbejdet med baggrund

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af angst hos børn og unge

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af angst hos børn og unge KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af angst hos børn og unge Baggrund og formål Forekomsten af angstlidelser for voksne i Danmark er vurderet til at være 13-29

Læs mere

Psykometriske test ved psykiatriske lidelser i almen praksis

Psykometriske test ved psykiatriske lidelser i almen praksis Psykiatri i almen praksis Psykometriske test ved psykiatriske lidelser i almen praksis Af Kaj Sparle Christensen Med DSAM s kliniske vejledninger for diagnostik og behandling af demens (1), unipolar depression

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE Kursus for bedømmere af kliniske retningslinjer ECTS: Kurset er postgraduat og ækvivalerer 5 ECTS point ved bestået eksamen. Der udstedes eksamensbevis. Formål: Kurset giver kompetence til at fungere som

Læs mere

Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af emotionel ustabil personlighedsstruktur, borderline type

Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af emotionel ustabil personlighedsstruktur, borderline type Dato 7. april 2015 Sagsnr. 4-1013-47/2 behj behj@sst.dk Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af emotionel ustabil personlighedsstruktur, borderline type Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Projektoversigt. Forskningsenheden for Almen Praksis Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Bartholins Allé 2 8000 Århus C

Projektoversigt. Forskningsenheden for Almen Praksis Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Bartholins Allé 2 8000 Århus C Forskningsenheden for Almen Praksis Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Bartholins Allé 2 8000 Århus C Projektoversigt Tlf.: 89 42 60 10 Fax: 86 12 47 88 fe.aarhus@alm.au.dk www.alm.au.dk/fe Oktober

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi

Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi Baggrund og formål Anoreksi (anorexia nervosa) er en sygdom, som især rammer unge piger/kvinder.

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Guidelines. Lederkursus, Middelfart 27. april 2012

Guidelines. Lederkursus, Middelfart 27. april 2012 Guidelines Ulrik Becker Overlæge, dr. med. Gastroenheden, Hvidovre Hospital Adjungeret professor, Statens Institut for Folkesundhed mobil 23 39 17 28 Ulrik.becker@hvh.regionh.dk Lederkursus, Middelfart

Læs mere

Disposition. Fakta om KOL Dagligdagen med KOL Mestring ifølge Antonovsky KOL Kompetencecenter og Rådgivningstelefonen

Disposition. Fakta om KOL Dagligdagen med KOL Mestring ifølge Antonovsky KOL Kompetencecenter og Rådgivningstelefonen Hvordan kan en telefonisk rådgivning medvirke til at fremme mestring i dagligdagen for borgere med KOL? - borgeres og sundhedsprofessionelles perspektiv Mette Andresen, lektor og PhD University College

Læs mere

National klinisk retningslinje

National klinisk retningslinje National klinisk retningslinje Klinisk retningslinje vedrørende tidlig identificering af palliative behov hos borgere>65 år med livstruende sygdom (KOL, kræft og/eller hjertesvigt)som bor i eget hjem Samarbejde

Læs mere

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013 Søgeprotokol Titel: Cancerpatienters oplevelser med cancerrelateret fatigue og seksualitet Problemformulering: International og national forskning viser at mange patienter lider af cancer relateret fatigue,

Læs mere

Hvad skal der til, for at denne patient. har det væsentligt bedre inden for de. næste 3 uger?

Hvad skal der til, for at denne patient. har det væsentligt bedre inden for de. næste 3 uger? Hvad skal der til, for at denne patient har det væsentligt bedre inden for de næste 3 uger? Case 51 årig mand, der er selvstændig. Han er tidligere psykisk rask. Patienten har haft økonomiske problemer

Læs mere

Den palliative KOL-patients behov

Den palliative KOL-patients behov Den palliative KOL-patients behov Anne Rasmussen September 2013 Udvikling af den basale palliative indsats på danske hospitaler Projektets forløb Planlagt til at foregå på de lungemedicinske sengeafsnit

Læs mere

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 KOL Hjem Igen Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 Lungemedicinsk afdeling Y på Gentofte Hospital har i samarbejde med Ergoterapien &

Læs mere

Metode i klinisk retningslinje

Metode i klinisk retningslinje Metode i klinisk retningslinje National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til voksne med funktionsevnenedsættelse som følge af erhvervet hjerneskade Karin Spangsberg Kristensen, fysioterapeut.

Læs mere

Bilag A til Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling

Bilag A til Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling Dato 13-06-2016 Sagsnr. 4-1012-51/11 BILAG A Bilag A til Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling Det fremgår af Bekendtgørelse nr. 413 af 4. maj 2016 om tilskud til psykologbehandling

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Hjerterehabilitering: Status og udfordringer v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Dagsorden Baggrund Status Udfordringer Hjerterehabilitering Hospital Hospital Kommune Kommune, almen praksis & foreninger

Læs mere

Tværsektorielle tiltag og konkrete initiativer

Tværsektorielle tiltag og konkrete initiativer Tværsektorielle tiltag og konkrete initiativer Overblik over igangværende og afsluttede nationale og regionale initiativer ift. mennesker med psykiske vanskeligheder og samtidigt misbrug ved Katrine Schepelern

Læs mere

Fælles udvikling af koncept for collaborative care mellem almen praksis i Vestjylland og Psykiatrisk Afdeling Esbjerg

Fælles udvikling af koncept for collaborative care mellem almen praksis i Vestjylland og Psykiatrisk Afdeling Esbjerg Afdeling: Planlægning Journal nr.: 12/4070 Dato: 16. februar 2012 Udarbejdet af: Lone Lander Stie E mail: Lone.Lander.Stie@psyk.regionsyddanmark.dk Telefon: 3053 2530 Ansøgning Fælles udvikling af koncept

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline) Baggrund og formål Mellem 6 og 10% af befolkningen opfylder diagnosekriterierne

Læs mere

Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse

Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse Et projektsamarbejde mellem og Københavns Kommune Klinisk oversygeplejerske Grisja Vorre Strømstad Specialkonsulent Pernille Faurschou www.kk.dk Side 2 /

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke

Læs mere

Danske erfaringer med hjemme-niv

Danske erfaringer med hjemme-niv Danske erfaringer med hjemme-niv Gentofte Hospital Torgny Wilcke Lungemedicinsk afdeling Y Gentofte Hospital Ingen interesse konflikter i forhold til aktuelle emne Princip i Non Invasiv Ventilation To

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Kognitiv terapi og behandling af PTSD og ASD Chris Freeman MD Indholdsfortegnelse Hvad er kognitiv adfærdsterapi (KAT/CBT)

Læs mere

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Case En 64-årig kvinde indlægges akut

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabilitering af borgere med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabilitering af borgere med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabilitering af borgere med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) Baggrund og formål Kronisk Obstruktiv Lungesygdom

Læs mere

Tværsektorielt samarbejde i relation til KOL

Tværsektorielt samarbejde i relation til KOL Tværsektorielt samarbejde i relation til KOL Marie Lavesen Sygeplejerske, Hillerød Hospital Marie.Lavesen@regionh.dk Disposition Baggrunden for organisering af kronisk sygdom Forløbsprogram - arbejdsdeling

Læs mere

Angst, depression, adhd hos de unge. Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D.

Angst, depression, adhd hos de unge. Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D. Angst, depression, adhd hos de unge Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D. De psykiatriske diagnoser Psykiatriens dilemma! Ingen blodprøver, ingen skanninger osv.

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

Kliniske retningslinjer - Hvor skal vi hen? Louise Rabøl, læge, ph.d., Nefrologisk afd. B, Herlev Hospital og Sundhedsstyrelsen

Kliniske retningslinjer - Hvor skal vi hen? Louise Rabøl, læge, ph.d., Nefrologisk afd. B, Herlev Hospital og Sundhedsstyrelsen Kliniske retningslinjer - Hvor skal vi hen? Louise Rabøl, læge, ph.d., Nefrologisk afd. B, Herlev Hospital og Sundhedsstyrelsen Overblik Kliniske retningslinjer Nationale kliniske retningslinjer Konkret

Læs mere

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Afdelingslæge, Ph.D. Klinisk lektor, Alma Becic Pedersen KCEB-Nord/Klinisk Epidemiologisk Afdeling Introduktion Der foregår indenfor sundhedsvæsenet

Læs mere

Hjertedepression - og andre somatiske depressioner. Jens Nørbæk Overlæge Liaisonpsykiatrisk Enhed PCK

Hjertedepression - og andre somatiske depressioner. Jens Nørbæk Overlæge Liaisonpsykiatrisk Enhed PCK Hjertedepression - og andre somatiske depressioner Jens Nørbæk Overlæge Liaisonpsykiatrisk Enhed PCK Liaison = Forbindelse Liaisonpsykiatrisk Enhed, Psykiatrisk Center København Tilsyn (ca. 1600/år) Somatoforme

Læs mere

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Bedømmelse af kliniske retningslinjer www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,

Læs mere

Børne- og Ungdomspsykiatri

Børne- og Ungdomspsykiatri Danske Regioner Juni 2014 Børne- og Ungdomspsykiatri Pakkeforløb til udredning Afklarende samtale Basis udredningspakke Standard udredningspakke Udvidet udredningspakke Indledning Formålet med pakkeforløb

Læs mere

Komorbiditet og vurderingen af den ældre kræftpatient

Komorbiditet og vurderingen af den ældre kræftpatient Komorbiditet og vurderingen af den ældre kræftpatient Lars Erik Matzen Ledende overlæge Geriatrisk Afdeling G Odense Universitetshospital 1 Funktionsevne og overlevelse 8 år 6 år 4 år Funktionsevnen har

Læs mere

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving Artikelsøgning - Workshop Berit Elisabeth Alving Program: 1. Søgeteknikker og søgestrategier 2. Søgninger i sundhedsfaglige databaser: PubMed Embase/ Cinahl Pubmed Embase Cinahl Tidsskrifter om alle sundhedsfaglige

Læs mere

Fremtidens børnefysioterapi

Fremtidens børnefysioterapi Fremtidens børnefysioterapi Erfaringer fra arbejdet med faglig statusartikel på børneområdet generelt om screening og anvendelse af test samt forebyggelse på småbørnsområdet: Hvordan er det nu og hvordan

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 4: Evidenstabel Rhondali et al. (50) 2012 Deskriptivt studie (III) ++ 118 uhelbredeligt syge kræftpatienter med akutte symptomer fra deres sygdom eller behandling på > 18 år indlagt på en akut palliativ

Læs mere

1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv?

1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv? 1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv? Vedr. hvilken anbefaling man kunne forestille sig: Der vil ikke være tale om en systematisk opsporing. Der

Læs mere

Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom

Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom Baggrund Med finansloven for 2015 tilføres sundhedsområdet i alt ca. 6,5 mia. kr. over de næste fire år til en styrket

Læs mere

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Fagmålgruppe Anbefalinger Patientmålgruppe Implementering

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne

Læs mere

Hvad er sygdom. og hvorfor virker behandling? IRF 2012. Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med.

Hvad er sygdom. og hvorfor virker behandling? IRF 2012. Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med. Hvad er sygdom og hvorfor virker behandling? IRF 2012 Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med. Det etiske spørgsmål Er (psykiske) sygdomme ikke-andet-end tilstande, som er uønskede for samfundet? Suiting the

Læs mere

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning Klinikforberedelse Psykiatri Færdighedstræning Psykopatologi Logos = læren om Pathos = lidelse Psyke = sjæl (Følelser, humør, stemning, tanker, kognition,...) Hvor sidder psyken, det psykiske, psykiske

Læs mere

Det fokuserede kliniske spørgsmål

Det fokuserede kliniske spørgsmål UCSF FORSKERKURSUS For Sundhedsfaglige Professionsbachelorer 2011-2012 Det fokuserede kliniske spørgsmål PICO model til formulering af fokuserede kliniske spørgsmål Mary Jarden sygeplejerske, cand.cur.,

Læs mere

Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE

Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 6 Bilag 6 Resumé Titel: Klinisk retningslinje om farmakologisk behandling af patienter i tidlig og sen palliativ fase med Cancer Relateret Fatigue (CRF). Arbejdsgruppe Marianne Spile, klinisk sygeplejespecialist,

Læs mere

REHABILITERING af patienter med lungekræft

REHABILITERING af patienter med lungekræft REHABILITERING af patienter med lungekræft Arbejdsgruppen består af...2 Kommisorium...2 Arbejdsmetode...2 Lovgivning og opgaver...2 Formål med lungekræftrehabilitering...4 Rehabilitering starter den dag,

Læs mere

Screening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende

Screening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende Screening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende Definition screening Adskiller tilsyneladende raske personer som sandsynligvis har en

Læs mere

Angst og depression - hvordan kan vi screene? Henriette Knold Rossau, cand. scient. san. publ. Pia Munkehøj, cand. mag. psych.

Angst og depression - hvordan kan vi screene? Henriette Knold Rossau, cand. scient. san. publ. Pia Munkehøj, cand. mag. psych. Angst og depression - hvordan kan vi screene? Henriette Knold Rossau, cand. scient. san. publ. Pia Munkehøj, cand. mag. psych. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og 29. maj 2015 Agenda Evidens

Læs mere

Projektbeskrivelse for KOALA. KOL kvalitetssikrings aktivitet på sundhedscentre og sygehuse

Projektbeskrivelse for KOALA. KOL kvalitetssikrings aktivitet på sundhedscentre og sygehuse Projektbeskrivelse for KOALA KOL kvalitetssikrings aktivitet på sundhedscentre og sygehuse Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 2. Formål... 4 3. Mål, succeskriterier og målemetode... 4 4. Datarettigheder...

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

Effekten af telemedicinske sygeplejerske konsultationer hos kronisk obstruktive lungesyge patienter i eget hjem

Effekten af telemedicinske sygeplejerske konsultationer hos kronisk obstruktive lungesyge patienter i eget hjem Effekten af telemedicinske sygeplejerske konsultationer hos kronisk obstruktive lungesyge patienter i eget hjem Ph.d studie - MAST domæner Baggrund Formål effektmål Metode Resultater Kvalitativt studie

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

Træning og hjerterehabilitering på tværs af sektorerne

Træning og hjerterehabilitering på tværs af sektorerne Træning og hjerterehabilitering på tværs af sektorerne Ph.d. studerende Lars Tang Fysioterapeut, cand scient san Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Agenda Sektorer i dansk hjerterehabilitering

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Nye resultater fra det danske screeningsprojekt

Nye resultater fra det danske screeningsprojekt Nye resultater fra det danske screeningsprojekt International Lungekræftdag 2015 17.November 2015 Jesper Holst Pedersen Overlæge, dr.med. Thoraxkirurgisk Klinik, Screening for lungecancer er principielt

Læs mere

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel Vurdering af risiko for obstipation hos voksne indlagte patienter (forfatter) (Stassen IT et al. 2012).

Læs mere

Træthed efter apopleksi

Træthed efter apopleksi Træthed efter apopleksi, Apopleksiafsnit F2, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Træthed efter apopleksi Hyppigt problem, som er tilstede hos 39-72 % af patienterne (Colle 2006). Der er meget lidt

Læs mere

Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre?

Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre? Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre? Anne Frølich, overlæge og forskningsleder ved Bispebjerg Hospital i Region Hovedstaden Sundhedsvæsenets organisation bliver

Læs mere

AGREE vurderinger af guidelines NKR for medicinsk vedligeholdelsesbehandling af bipolar lidelse

AGREE vurderinger af guidelines NKR for medicinsk vedligeholdelsesbehandling af bipolar lidelse AGREE vurderinger af guidelines NKR for medicinsk vedligeholdelses af bipolar lidelse Titel Evidence-based guidelines for treating bipolar disorder: revised second edition-- recommendations from the British

Læs mere

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie The Research Clinic for Functional Disorders and Psychosomatics En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie Andreas Schröder 1. reservelæge, ph.d. Forskningsklinikken

Læs mere

bipolar affektiv sindslidelse

bipolar affektiv sindslidelse Danske Regioner 21-06-2012 Bipolar affektiv sindslidelse (DF31) Samlet tidsforbrug: 20 timer Pakkeforløb for bipolar affektiv sindslidelse Forord I psykiatrien har vi kunne konstatere en række store udfordringer

Læs mere

Metode 31-03-2010. Artikeludvælgelse 4 trins metode

Metode 31-03-2010. Artikeludvælgelse 4 trins metode Occupational COPD - Correlations between Chronic Obstructive Pulmonary Disease and various types of physical and chemical exposures at work A scientific reference document on behalf of The Danish Working

Læs mere

BAGGRUNDSTEKST DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1

BAGGRUNDSTEKST DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1 DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1 INDHOLD DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER 3 ADHD 4 DEPRESSION 5 FÆLLESBETEGNELSEN

Læs mere

Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning

Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning Forskerdag i palliationsnetværket 5. november, 2014 Karen Marie Dalgaard, spl., cand. scient. soc., ph.d. Forsker PAVI -Videncenter for

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

Fremadrettede perspektiver. Praktiserende læge, klinisk farmakolog, professor, ph.d. Jens Søndergaard

Fremadrettede perspektiver. Praktiserende læge, klinisk farmakolog, professor, ph.d. Jens Søndergaard Fremadrettede perspektiver Praktiserende læge, klinisk farmakolog, professor, ph.d. Jens Søndergaard Faser i KOL rejsen Almen praksis, sygehuse, kommuner mm Endelig diagnose Første diagnose, ventetid på

Læs mere

Er der penge at spare ved telemedicin? Sundhedsøkonomien. Flemming Witt Udsen

Er der penge at spare ved telemedicin? Sundhedsøkonomien. Flemming Witt Udsen Er der penge at spare ved telemedicin? Sundhedsøkonomien Flemming Witt Udsen Formål Fulgt 1225 KOL-borgere i ca. 1 år (14 måneder) Opgjort, hvor meget sundhed man får ekstra for pengene ved TeleCare Nord

Læs mere

Yngre risikerer fejlagtig demensdiagnose

Yngre risikerer fejlagtig demensdiagnose Yngre risikerer fejlagtig demensdiagnose Læge, ph.d. Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet DKDK Årskursus 11/9-15 Publicerede artikler I. Salem, LC; Andersen, BB; Nielsen R; Jørgensen MB; Rasmussen,

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with

Læs mere

Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Klinik for OCD og Angstlidelser

Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Klinik for OCD og Angstlidelser Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Definition of C-KAT... any computerized information technology that uses patient input to make at least some psychotherapy decisions (Marks et al. 1998) Anvendt

Læs mere

Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis

Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis /Palle Larsen, Center for Kliniske Retningslinjer. Cand. Cur. Ph.d.-studerende, Institut for Folkesundhed, Afdeling for Sygeplejevidenskab, Aarhus

Læs mere

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvad er effekten af denne eksponering?. Den relaterer sig til

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 5: Resume Titel: Struktureret anfaldsobservation af epileptiske og non-epileptiske anfald. Arbejdsgruppe Pia Lentz Henriksen, Udviklingssygeplejerske, Center for Neurorehabilitering Kurhus, Trine

Læs mere

Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser

Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser NOTAT Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing,

Læs mere

Ansøgningsskema til puljen på 5 mio. kr. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region:

Ansøgningsskema til puljen på 5 mio. kr. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region: Ansøgningsskema til puljen på 5 mio. kr. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region: 1 Ansøger Anne Marie Lyngsø 2 Kontaktperson/projektleder Navn: Anne Marie Lyngsø Adresse: Klinisk Enhed

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere