Klinisk retningslinje for opsporing af angst og/eller depression hos indlagte og ambulante patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Klinisk retningslinje for opsporing af angst og/eller depression hos indlagte og ambulante patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom."

Transkript

1 Klinisk retningslinje for opsporing af angst og/eller depression hos indlagte og ambulante patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom. CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER OFFENTLIG HØRING MARTS/APRIL 2015

2 Titel Klinisk retningslinje for opsporing af angst og/eller depression hos indlagte og ambulante patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom. Indeksering Hovedsøgeord: Psykosociale forhold Indeks søgeord: Angst, Depression, KOL, Kronisk obstruktiv lungesygdom, Screening Forfattergruppe Vi har udarbejdet retningslinjen i et forfatter fællesskab og alle har læst abstract, vurderet inkluderet artikler kritisk ved hjælp af checklister og bidraget til skriveprocessen. Stine Lassen Nielsen, sygeplejerske. Stud. Scient. San. Medicinsk Enhed, Hvidovre Hospital Minna Nielsen, sygeplejerske, MKS. Udviklings- og kvalitetskoordinator, Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling, Nordsjællands Hospital Ingelise Trosborg Stassen, sygeplejerske, MVO. Klinisk sygeplejespecialist, Lungemedicinsk Afdeling, Gentofte Hospital Grisja Vorre Strømstad, sygeplejerske, MEd. Klinisk oversygeplejerske, Lungemedicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital Kontaktperson: Minna Nielsen, tlf Konsulenter: Jon Torgny Wilcke, overlæge, Ph.d., Lungemedicinsk Afdeling, Gentofte Hospital har bidraget med gennemlæsning. Asger Dirksen, Professor, overlæge, dr.med., Lungemedicinsk Afdeling, Gentofte Hospital har bidraget med artikelgennemgang og gennemgang af psykometriske metoder. Per Bech, Professor, Psykiatrisk Forskningsenhed, Psykiatrisk Center Nordsjælland har bidraget med kvalificering af anbefalingerne. Side 1

3 Godkendelse OFFENTLIG HØRING MARTS/APRIL 2015 Dato OFFENTLIG HØRING MARTS/APRIL 2015 Bedømmelse OFFENTLIG HØRING MARTS/APRIL 2015 Målgruppe Sundhedsfagligt personale som arbejder med indlagte og ambulante voksne patienter med KOL. Baggrund Definition af begreber og forkortelser: Angst: Panikangst og generaliseret angst (GAD), er henholdsvis gentagne uforudsigelige akutte anfald med et meget alarmerende fysisk symptombillede og dødsangst samt en vedvarende, generaliseret ikke situationsbegrænset bekymrings og spændingstilstand med nervøsitet for dagligdagsbegivenheder og problemer, samt ængstelse over eget og pårørendes helbred (1). Depression: I den danske officielle og gældende ICD-10 klassifikation defineres depression som en tilstand med flere samtidige symptomer, som har været til stede det meste af tiden, næsten hver dag, i de sidste 14 dage. Diagnostiske kriterier for depressiv enkeltepisode og periodisk depression efter ICD-10: A. Generelle kriterier I. Varighed af depressiv episode mindst 2 uger II. Ingen tidligere episoder med depression (gælder for enkeltepisode) eller med hypomani, mani eller blandingstilstand III. Organisk ætiologi udelukkes B. Kernesymptomer (patienten skal opfylde mindst 2 ud af 3) 1) nedtrykthed 2) nedsat lyst eller interesse 3) nedsat energi eller øget træthed C. Ledsagesymptomer 1) nedsat selvtillid eller selvfølelse 2) selvbebrejdelser eller skyldfølelse 3) tanker om død eller selvmord Side 2

4 (2). 4) tænke- eller koncentrationsbesvær 5) agitation eller hæmning 6) søvnforstyrrelser 7) appetit- og vægtændring Det amerikanske diagnosesystem DSM-IV ligger meget tæt på ICD-10. I begge systemer regnes stemningsleje og mangel på lyst/interesse som kernesymptomer på depression. Mens man i ICD-10 også medregner nedsat energi/øget træthed som et kernesymptom(3). Opsporing/screening: Ved screening forstås en systematiseret undersøgelse af hele befolkningen eller nærmere udvalgte grupper. Det nationale begrebsråd for Sundhedsvæsenet anvender tidlig opsporing synonymt med screening(4). I retningslinjen anvendes opsporing/screening synonymt, da begrebet opsporing på engelsk oversættes med tracing, som har en anden betydning i denne sammenhæng. Indledning Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) er en sygdom i luftvejene og lungerne, som medfører en tiltagende reduktion af lungefunktionen og deraf større og større vejrtrækningsbesvær (5) Det skønnes, at prævalensen for KOL i Danmark er ca Heraf har omkring KOL i moderat til svær grad og ca af dem har svær KOL med betydeligt nedsat lungefunktion (6). KOL er en ressourcekrævende sygdom pga. hyppige kontakter til sundhedsvæsenet, nedsat arbejdsevne, den snigende sygdomsudvikling, som medfører svær åndenød i hvile, kvælningsfornemmelse, angst og social isolation. Desuden har mennesker med sygdommen en øget risiko for morbiditet og mortalitet. KOL er den fjerdehyppigste dødsårsag i verden(6 8). Angst og depression hos patienten med KOL: Angst og depression er hyppigt forekommende hos patienter med KOL og er langt mere udbredt blandt patienter med KOL end blandt alderssvarende raske personer. Sammenlignet med andre patientgrupper fx patienter med hjertesygdomme, kræft eller andre medicinske tilstande, er prævalensen af angstsymptomer også højere (9,10). Prævalensstudier har vist, at mellem % af patienter med KOL har angst og at mellem 16-88,4 % har depression. Den store variation i prævalens skyldes formentlig, at der er anvendt forskellige metodiske tilgange samt forskellige diagnostiske redskaber (9,11 14). Mulige årsager til angst og depression hos patienten med KOL: Den hyppige forekomst af angst og depression hos patienter med KOL skyldes både biologiske og psykosociale faktorer. En dansk oversigtsartikel fra 2004 Side 3

5 (15) påpeger fx, at der er en sammenhæng mellem angstanfald og det at hyperventilere, som er et hyppigt fænomen hos patienter med KOL. Den følgende hypokapni, der kommer af at hyperventilere, menes at spille en rolle, ligesom et højt laktatniveau i blodet anses som en mulig årsag til angstanfald hos patienter med KOL. Derudover spiller frygten og en mistolkning af kroppens reaktioner på dyspnø og hyperventilation også en rolle og menes at kunne være årsag til angst. Desuden har reviewet fundet mulige årsager til depression og her er der fire faktorer, der primært har været i fokus: Hypoxi, rygning, exacerbationer af KOL og ubehandlede kroniske depressioner (15). Et studie fra 2008 (16) har ligeledes undersøgt mulige årsager til både angst og depression hos patienter med KOL. En række faktorer menes at spille en rolle; fx fysisk begrænsning, langtidsbehandling med hjemmeilt, lavt body mass index, svær dyspnø, FEV1 mindre end 50 % af forventet, dårlig livskvalitet, tilstedeværelse af andre ko-morbiditeter, at bo alene, at være kvinde, nuværende rygning og lav socioøkonomisk status (16). Konsekvenser af angst og depression hos patienter med KOL: Angst og/eller depression hos patienter med KOL kan have både personlige og samfundsøkonomiske konsekvenser. Et review fra 2009 (13) har fundet, at angst og/eller depression kan gøre det vanskeligt at gennemføre et rehabiliteringsforløb, forværre dyspnø samt vanskeligøre rygestop. Derudover kan depression have en negativ effekt på træningskapacitet, helbredsopfattelse, brug af sundhedstilbud, hospitalsindlæggelser, efterlevelse af medicinsk behandling, svækket funktionsniveau, øget sygdomsbyrde og en ringere livskvalitet (13). Der ses en øget kontakt til hospitalet hos patienter med tegn på angst og/eller depression. Patienter med KOL som har psykiatriske ko-morbiditeter fx i form af angst og/eller depression, har i et review fra 2004 (15), vist sig at have dobbelt så lange indlæggelser, sammenlignet med patienter med KOL uden disse psykiatriske ko-morbiditeter (15). Ligeledes har et retrospektivt kohortestudie fra 2011 (16) bl.a. fundet, at der var 77 % større risiko for, at patienter med KOL med symptomer på angst og/eller depression havde en KOL-relateret hospitalsindlæggelse, sammenlignet med patienter med KOL uden denne ko-morbiditet. Studiet fandt ligeledes, at patienterne med tegn på angst og/eller depression var en langt større økonomisk byrde for samfundet (16). Patienter med KOL oplever i forbindelse med indlæggelser og forværring af deres sygdom at livskvaliteten forringes, bl.a. fordi de ikke modtager en helhedspleje, som på en dækkende måde imødekommer deres behov for Side 4

6 eksempelvis information om psykologiske/emotionelle problemstillinger herunder ikke erkendte problemstillinger, som angst og depression(17). Et review fra 2003 (9) har bl.a. gennemgået angsts betydning hos patienter med KOL og behandling af angst hos patienter med KOL. Der refereres til undersøgelser, der peger på, at angst har en større indvirkning på patienternes funktionsevne end sværhedsgraden af sygdom, hvilket også har betydning for den selvoplevede livskvalitet. Patientperspektivet: I et kvalitativt studie fra 2004 (18), har man gennemført dybdeinterview med 28 efterladte pårørende til patienter med KOL 3 til 9 måneder efter døden. Her fremkommer åndenød, angst og depression, nedsat funktionsniveau og isolation som de væsentligste symptomer og årsager til et øget behov for kontakt med sundhedsvæsenet, flere besøg i hjemmet og løbende kontakt med praktiserende læge (18). Et andet kvalitativt studie fra 2008 (19) har, på baggrund af 11 semistrukturerede interviews, med patienter med KOL i eget hjem fundet, at åndenød, angst og social tilbagetrækning/isolation var de hyppigst oplevede begrænsninger for at opretholde dagligdagsaktiviteter (19). Problemstilling I litteraturen er der stort fokus på, at patienter med KOL foruden at have deres kroniske lungesygdom, også har en øget forekomst af angst og depression med negativ indvirkning på prognose, livskvalitet, samt sundhedsøkonomiske omkostninger(9 14,16). Undersøgelser der har opgjort forbruget af sundhedsfaglige ydelser viser således, at patienter med KOL, med komorbiditeter som angst og depression har flere konsultationer hos egen læge, hyppigere genindlæggelser og længere indlæggelser på hospital (13,16). Flere undersøgelser viser, at depression og angst stiger hos patienter med terminal KOL, og at dette tiltager, jo mere patienten nærmer sig døden (16,20). Imidlertid ses depression også hos patienter med lettere grader af KOL, og i nogle opgørelser er det op mod 10 % af patienterne med KOL, som opfylder de psykiatriske kriterier for svær depression, og ca. 10 % af patienterne, som opfylder kriterierne for at have en angstforstyrrelse (15). Der er flere mulige forklaringer på den høje forekomst af angst og depression i patientgruppen. Foruden biologiske årsager som den systemiske inflammation og hypoxæmi, er det nærliggende, at svær invaliderende KOL fremmer udvikling af angst og depression, da patienter med KOL ofte må opgive deres sædvanlige aktiviteter og derved oplever social isolation(15,20). Somatiske symptomer ved KOL medfører samtidig en betydelig risiko for at psykiatriske symptomer overse, og flere undersøgelser peger på, at disse tilstande er underdiagnosticerede og underbehandlede hos patienter med KOL Side 5

7 (15,20). Det tyder på, at en kombination af komplekse psykologiske interventioner som kognitiv- og adfærdsregulerende handlinger, teknikker til problemløsning, afslapning og forskellige stresshåndteringsredskaber og/eller livsstilsændringer, hvor struktureret træning viser sig at være den stærkeste komponent. Ligesom udvikling af mestringsevne og uddannelse typisk i forbindelse med rehabilitering, på kort sigt, har vist en signifikant behandlingseffekt (21). Belæg for antidepressiv behandling hos patienter med fysisk sygdom, som eksempelvis KOL, finder vi i et Cochrane Review fra 2010, hvor det viser sig, at antidepressiva er overlegen i forhold til placebo i behandlingen af depression hos patienter med fysisk sygdom (22). Det er mere vanskeligt at finde belæg for, at psykologiske interventioner isoleret set skulle have en behandlingseffekt. Det tyder dog på, at der er signifikant effekt af psykologiske interventioner i behandlingen af angst og depression, hvis man sammenligner indenfor gruppen og ikke med en kontrolgruppe (23). I litteraturen fremgår det, at der anvendes flere forskellige screeningsinstrumenter til at opspore angst og depression hos patienter med KOL. Både i form af spørgeskemaer og selvadministrerede spørgeskemaer, fx Hospital Anxiety and Depression Scale (HADS), SF-36 Health Survey, Profile of Mood States (POMS) og Beck Depression Inventory (BDI). Ingen af disse screenings-instrumenter er udviklet specifikt til patienter med KOL, men har været brugt til screeninger for angst og depression til en bred vifte af forskellige kliniske grupper (5,9,13 16,24). Et væsentligt første skridt er derfor, at blive i stand til at opspore patienter med KOL med angst og depression. På trods af konklusionen i et nyligt Cochrane review, som siger, at systematisk screening kun har ringe eller ingen betydning for identificering, forvaltning og udfald af depression (25), er der bred enighed om i væsentlige nationale og internationale guidelines, at screening bør gennemføres i særlige risikogrupper, bl.a. patienter med KOL (2,26). På grund af den tætte sammenhæng som gør, at det er svært at skelne mellem somatiske symptomer ved KOL og psykiatriske symptomer, er det vigtigt, at undersøge om der findes screeningsinstrumenter, som er testet og valideret til klinisk brug hos patienter med KOL. Vi har drøftet relevansen af denne kliniske retningslinje med Sundhedsfagligt Råd for Lungemedicin i Region Hovedstaden, som anbefaler en afdækning af problemstillingen. Side 6

8 Formål Formålet med den kliniske retningslinje er, at identificere screeningsredskaber der kan opspore angst og depression hos indlagte og ambulante patienter med KOL, så patienter med angst og/eller depression bliver tilbudt relevant behandling. Metode Fokuseret spørgsmål Hvilke screeningsredskaber kan akkurat og præcist opspore angst og/eller depression hos patienter med KOL? Litteratursøgning og -vurdering Litteratursøgningen er foretaget af forfattergruppen, og der er søgt litteratur i følgende databaser: The Cochrane Library, PubMed, Cinahl. Psyk-info og Embase. Endvidere er der søgt på internetsider, ligesom der er foretaget håndsøgning i referencelisterne fra de udvalgte artikler og guideline s(se bilag 2). Litteratursøgningen omfatter perioden fra hver af databasernes start og indtil 12. marts Der er søgt artikler på dansk, svensk, norsk og engelsk. Følgende limits er anvendt: Voksne > 19 år med KOL. Vi har fundet følgende screeningsredskaber til opsporing af angst og depression hos patienter med KOL. 7 instrumenter blev fundet til opsporing/screening af depression; General Health Questionnaire 12 (GHQ-12) Primary Care Evaluation of Mental Disorder (PRIME-MD) Patient Health Questionnaire-9 (PHQ-9) Hamilton Depression Scale (HDS) Brief Assessment Schedule Depression Cards (BASDEC) Geriatric Depression Scale (GDS-15) Major Depression Inventory(MDI) 3 instrumenter blev fundet til opsporing/screening for angst; Geriatric Anxiety Inventory (GAI), Hospital Anxiety Depression Scale anxiety subscale (HADS-A) Anxiety Inventory for Respiratory Disease (AIR) Til litteratursøgningen er der opstillet inklusions- og eksklusions-kriterier i forhold til patientpopulation, intervention og studiedesign. Inklusionskriterier: Side 7

9 Studier, hvor målemetoder til opsporing af angst og/eller depression bliver vurderet i forhold til instrumentets validitet og/eller reliabilitet. Interventionsstudier der samtidig undersøger validitet og/eller reliabilitet for den anvendte målemetoder til opsporing af angst og/eller depression. Systematiske oversigtsartikler der præsenterer og vurderer forskellige målemetoder til opsporing af angst og/eller depression. At instrumentet til opsporing er oversat til dansk. At man har erfaring med anvendelse og fortolkning af instrumentet i en dansk kontekst. At instrumentet er let og hurtigt at anvende og administrere i en klinisk hverdag. Eksklusionkriterier: Studier som ikke omhandler undersøgelse af målemetodens validitet og/eller reliabilitet i forhold til patienter med KOL. Artikler, der beskriver anvendte målemetoder til opsporing af angst og/eller depression hos patienter med KOL, uden at have undersøgt validitet og reliabilitet. Ledere, breve. Samt studier af utilstrækkelig kvalitet jf. noter til checkliste. Søgeord til fokuseret spørgsmål I litteratursøgningen er engelske søgeord anvendt og kombineret som følger: #1: Chronic obstructive airway disease (MESH / Headings) OR Chronic obstructive lung disease (MESH / Headings) OR Chronic obstructive pulmonary disease (MESH / Headings) OR Pulmonary disease, Chronic obstructive (MESH / Headings) OR COPD (all Fields/text) #2: Anxiety (MESH / Headings) OR Anxiety disorder (MESH / Headings) OR Depression (MESH / Headings) OR Depressive disorder (MESH / Headings) OR Depression (all Fields) OR Anxiety (all Fields/text) #3: Sensitivity and specificity (MESH / Headings) OR Sensitivity and specificity (all Fields/text) #4: (#1 AND #2 AND #3) Søgeprotokol er beskrevet detaljeret i bilag 2 og in- og ekskluderede artikler og guidelines fremgår af flowchart i bilag 3. Evidenstabeller er samlet i bilag 4. Inkluderede artikler Gennem litteraturgennemgangen blev der udvalgt 13 studier og 6 guidelines, der alle lever op til de fastsatte in- og eksklusionskriterier. De inkluderede Side 8

10 studier er vurderet af alle i arbejdsgruppen uafhængigt af hinanden ved hjælp af tjeklister og tilhørende noter 1. De inkluderede guidelines er vurderet med Agree-instrumentet. Inkluderede studier i den kliniske retningslinje er evidensgradueret ud fra en international anerkendt hierarkisk model, som angivet i manualen udviklet i regi af Center for Kliniske Retningslinjer (27). Guidelines tildeles evidensniveau IV jf. beslutning fra Center for Kliniske Retningslinjer. Studier der har metodiske problemer, som ikke skønnes at påvirke resultaterne i undersøgelsen afgørende nedgradueres og markeres med * Ved uenighed om inklusion eller vurdering har forfattergruppen haft mulighed for at søge vejledning hos lægelige konsulenter og det har været muligt for arbejdsgruppen, at diskutere sig frem til konsensus(se evidenstabeller i bilag 4). Ekskluderede artikler I første fase blev studier ekskluderet på baggrund af abstract, hvis de var åbenlyst irrelevante, eller hvis formålet ikke var at teste et eller flere målemetoder til opsporing af angst og/eller depression hos patienter med KOL. I anden fase blev der ligeledes ekskluderet artikler og guidelines, som var læst med fuld tekst på baggrund af fastsatte in- og eksklusionskriterier(se evidenstabeller i bilag 4). Litteraturgennemgang Spørgsmål Hvilke screeningsredskaber kan akkurat og præcist opspore angst og/eller depression hos patienter med KOL? Ved artikelgennemgang blev der inkluderet 4 studier, der undersøger validiteten af instrumenter til at opspore angst og/eller depression hos patienter med KOL. Endvidere inkluderes to internationale og fire nationale guidelines i litteraturgennemgangen. Internationale Guidelines: NICE clinical guideline, 2009: Depression in adults with a chronic physical health problem 1 Tjeklister og tilhørende noter stammer fra det tidligere Sekretariat for Referenceprogrammer (SFR) i Sundhedsstyrelsen og er hentet fra Center for Kliniske Retningslinjers hjemmeside Side 9

11 NICE clinical guideline, 2011: Generalised anxiety disorder and panic disorder (with or without agoraphobia) in adults: Management in primary, secondary and community care Nationale Guidelines: Sundhedsstyrelsens Referenceprogram for unipolar depression, 2007 Sundhedsstyrelsens Referenceprogram for angstlidelser hos voksne, 2007 Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM), 2010: Klinisk vejledning for Unipolar depression Diagnostik og behandling Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM), 2010: Klinisk vejledning for Angsttilstande. Diagnostik og behandling 2 instrumenter blev fundet til opsporing/screening af depression; Geriatric Depression Scale (GDS-15) Major Depression Inventory(MDI) 0 instrumenter blev fundet til opsporing/screening for angst; Artikelgennemgang i relation til depression: Laura J Julian et al. (28) har, som led i en større kohorteundersøgelse (n=188), undersøgt anvendelsen af GDS-15 til identifikation af depression hos patienter med KOL. Kriterievaliditeten er undersøgt ved direkte diagnostisk test, hvor MINI er brugt som referencestandard. GDS-15 har yderligere Resultaterne viser en sensitivitet på 81 % og specificitet på 87 % i forhold til Major Depressive Disorder (MDD). Desuden en positiv prædiktiv værdi på 44 % og negativ prædiktiv værdi på 97 % i forhold til MDD ved cut-off på 5. De diagnostiske statistikker, som er stratificeret efter alder og sygdommens sværhedsgrad (65 år og ældre versus mindre end 65 år og GOLD stadie) viste at GDS-15 er et anvendeligt screeningsredskab til at identificere patienter med MDD på tværs af aldersgrupper. Studiet har et større frafald eftersom kun 188 ud af 300 adspurgte, har valgt at deltage i undersøgelsen. Dette kan give anledning til bias, da det er muligt, at de der deltager, har mere overskud og er mere raske, end de der fravælger at deltage. Dette kan muligvis forklare den lave positive prædiktive værdi og høje negative prædiktive værdi. Disse tal er afhængige af prævalensen i den undersøgte population og da det kan tænkes, at færre med depression Side 10

12 deltager, påvirkes disse resultater. Ved anvendelse på en mere repræsentativ population, ville resultatet højst sandsynligt se anderledes ud. Instrumentet der er oversat til dansk, fungerer som selvrapportering, og er nemt og hurtigt at anvende (28) IIb*. Hvilket bekræftes i sundhedsstyrelsens Referenceprogram for unipolar depression (2) IV, som finder at GDS-15 er velegnet til opsporing af depression. Yasuji Arimura et al.(29), har i et studie (n=52) undersøgt den kliniske relevans i at bruge et instrument med 2 spørgsmål til at opspore depressive symptomer hos ambulante japanske patienter med KOL. Instrumentet med to spørgsmål er udviklet til opsporing af depression i primær sektor, og spørgsmålene er rettet mod de to kernesymptomer i flg. DSM-IV (Stemningsleje og lyst/interesse). Resultaterne fra instrumentet med de to spørgsmål blev evalueret ud fra resultaterne af et andet spørgeskema Center for Epidemiologic Studies Short Depression Scale (CES-D-10) til opsporing af depression. Resultaterne viser en sensitivitet på 73,3 % (95 % CI ), specificitet på 73 % (95% CI ), og et areal under ROC kurven på 0.73 (95% CI ), når studiepopulationen bliver delt i to grupper med en cut-off på 1 point. På trods af at CES-D-10 ikke kan betragtes som et egentligt diagnostisk redskab er konklusionen, at anvendelsen af et tospørgsmåls instrument rettet mod kernesymptomer er velegnet til at opspore depression hos KOL patienter i en travl ambulant praksis(29) IIb. Resultaterne er i overensstemmelse med NICE clinical guideline Depression in adults with a chronic physical health problem, 2009 (26), som anbefaler en trinvis model, hvor man rutinemæssigt screener risikogrupper med to meget sensitive spørgsmål, rettet mod de to kernesymptomer i flg. DSM-IV (Stemningsleje og lyst/interesse). Efterfulgt af en verificering af diagnosen, hvis patienten svarer bekræftende på blot et af spørgsmålene. (26) IV. Spørgsmålene svarer til de to første spørgsmål i Major Depression Inventory (MDI), og kan ses i bilag 6 sammen med algoritmen for DSM-IV. Samme konklusion genfindes i Sundhedsstyrelsens Referenceprogram for unipolar depression(2), hvor man bekræfter, at screening med to spørgsmål, rettet mod kernesymptomer (stemningsleje og lyst/interesse), er effektiv i relation til opsporing af depression hos voksne (2) IV. Side 11

13 Ligesom man i Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) i en klinisk vejledning: Unipolar depression Diagnostik og behandling (30) skriver at man i test med to til tre spørgsmål fanger otte ud af ti deprimerede, dog på bekostning af relativt mange falsk positive(30). Vejledningen foreslår således screening for depression i risikogrupper, her iblandt patienter med KOL med de tre første spørgsmål i MDI. 1. Har du følt dig trist til mode, ked af det? 2. Har du manglet interesse for dine daglige gøremål? 3. Har du følt, at du manglede energi og kræfter? Bruges instrumentet til opsporing forlanges det, at minimum to ud af tre kernesymptomer i flg. ICD-10 diagnosekriterier, skal have været til stede det meste af tiden gennem de sidste 14 dage. Herefter bør diagnosen depression verificeres, evt. ved at stille de sidste syv spørgsmål i MDI(30) IV. Instrumentet kan ses i bilag 6 sammen med algoritmen for ICD-10. Bech et al.(3) har i et studie(n=43) undersøgt kriterievaliditeten af MDI, mod The Schedules for Clinical Assessment in Neuropsychiatry (SCAN) som referencestandard. Det er et veludført studie, hvor kriterievaliditeten undersøges ved diagnostisk test, hvor SCAN er bruges som referencestandard. Resultaterne viser en sensitivitet på 90 % og specificitet på 82 % i forhold til Major Depression(DSM-IV) og arealet under ROC kurven for MDI er 0.97 med optimal cut-off på 26, hvor der en sensitivitet på 1.00 og specificitet på 0.82 (3) IIb. I et valideringsstudie af Ellervik et al.(36) har man på baggrund af respondenter fra GESUS populationen undersøgt 2 selvadministreret rapporteringsspørgeskemaer MDI og WHO-5, med DSM-IV og ICD-10 som referencestandarder. De finder at reproducerbarheden som de måler ved Mokken-analyse med Loevinger s koefficient H: 0.49 for MDI og 0.64 for WHO-5. MDI anses for dimensionalt acceptabel med Loevinger koefficienten mellem 0,40-0,49. MDI er udviklet på basis af universelle symptomer jf. DSM- IV major depression og ICD-10 moderat til svær depression. Instrumentet er generisk og måler patienters selvrapporterede symptomer på depression. Instrumentet er således valideret som både diagnoseinstrument ud fra DSM- IV og ICD-10, samt til at kunne bedømme sværhedsgraden af depressionen (31) III. Side 12

14 Artikelgennemgang i relation til angst: Som tidligere nævnt blev der ikke fundet akkurate og præcise screeningsredskaber til opsporing af angst hos patienter med KOL. I Sundhedsstyrelsens Referenceprogram for angstlidelser hos voksne (32) gennemgås den eksisterende evidens i forhold til epidemiologiske forhold, diagnostik og udredning samt behandlingsformer. I programmet belyses hvordan opsporing af angsttilstande, herunder screening af særlige risikogrupper, bør håndteres. Her anbefales at diagnostikken i daglig klinik baseres på en grundig vurdering af de symptomer, der definerer angsttilstande, evt. med brug af forskellige guidelines og standardiserede redskaber til diagnostik og symptomregistrering. Samt at et klinisk udredningsprogram skal omfatte både psykiatrisk og somatisk diagnostik med fokus på psykiatrisk komorbiditet, især depression og misbrug, og somatisk komorbiditet, især hjerte- og stofskiftelidelser(32) IV. NICE clinical guideline Generalised anxiety disorder and panic disorder (with or without agoraphobia) in adults: Management in primary, secondary and community care (33) anbefaler at der bør være særlig bevågenhed på generaliseret angst hos personer med kroniske fysiske helbredsproblemer. Der bør være særlig bevågenhed på generaliseret angst hos personer, som er urolig og hyppigt søger støtte vedr. en lang række spørgsmål og der bør være særlig bevågenhed på generaliseret angst hos personer med andre angsttilstande eller depression(33) IV. I den kliniske vejledning Angsttilstande. Diagnostik og behandling, fra DSAM, anbefaler man at bruge Angst-Symptom Spørgeskema (ASS) til udredning og monitorering af angsttilstande. Skemaet er bygget op om 10 spørgsmål, hvor et spørgsmål er rettet mod symptomernes påvirkning på de daglige funktioner og de ni øvrige spørgsmål er rettet mod angstsymptomer(1) IV. Forfattergruppen sammenfatter, at der er et utilstrækkeligt evidensgrundlag til at anbefale ét klinisk instrument til opsporing af angstlidelser. Og at den vigtigste metode til diagnostik, er grundigt at udspørge om de symptomer, der definerer angsttilstande, som de beskrives i kriterierne i ICD-10 (WHO ICD-10 psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser, klassifikation og diagnostiske kriterier) (32) IV. Side 13

15 Anbefalinger Hos voksne patienter med KOL kan: De tre første spørgsmål i MDI, rettet mod kernesymptomer anvendes til opsporing af depression, med efterfølgende verifikation af diagnose. GDS-15 anvendes til opsporing af depression, med efterfølgende verifikation af diagnose. (2, 25, 35) IV, (36)III, (3, 33, 34) IIb(B) Der er ikke evidens for at anbefale ét screeningsredskab opsporing af angst hos patienter med KOL(1, 43, 44) IV. Anvendelighed De tre første spørgsmål i MDI, relateret til kernesymptomer: 1. Har du følt dig trist til mode, ked af det? 2. Har du manglet interesse for dine daglige gøremål? 3. Har du følt, at du manglede energi og kræfter? Har været afprøvet som pilottest på 19 ambulante patienter med KOL. Der var 8 patienter(42%), som svarede bekræftende på 2 af de 3 spørgsmål, og i forhold til vores anbefaling skulle henvises til videre udredning på mistanke om depression. Sygeplejerskerne synes at spørgsmålene var lette at administrere, ligesom alle patienter accepterede at besvare spørgsmålene, og ingen forståelsesproblemer havde. Vi vurderer således ikke at anvendelse af de tre spørgsmål vedrørende kernesymptomer forudsætter særlige personalekompetencer. Hos indlagte patienter kan spørgsmålene supplere den indledende sygeplejevurdering. I ambulatoriet kan spørgsmålene stilles ved første kontakt, og gentages ved kontrolbesøg hver halve til hele år. Vi anbefaler at der regionalt udarbejdes en instruks for screening af depression hos patienter med KOL, under indlæggelse og i ambulant forløb. På trods af, at vi ikke kan anbefale et specifikt screeningsinstrument til identificering af angst, er det væsentligt, at sundhedspersonalet ikke overser Side 14

16 tilstedeværelsen af angst hos patienter med KOL. Vi foreslår derfor, at man regionalt eller lokalt udarbejder instrukser for opsporing af angst hos patienter med KOL. Anbefalingerne kan implementeres i klinisk praksis ved hjælp af sundhedsstyrelsens NKR implementeringshåndbog. Monitorering Standard: 85 % af indlagte og ambulante voksne patienter med KOL bør screenes for depression. Indikator: Andelen af indlagte og ambulante voksne patienter med KOL der bliver screenet for depression. Monitorering: Halvårlig audit. Referencer 1. Kaj Sparle Christensen, Lisa Monica Nielsen, Rosenberg, Rosenberg. Angsttilstande. Diagnostik og behandling [Internet]. Dansk Selskab for Almen Medicin; Available from: 2. arbejdsgruppe nedsat af Sekretariatet for Referenceprogrammer. Referenceprogram for unipolar depression hos voksne [Internet]. Sundhedsstyrelsen; Available from: 3. Bech P, Rasmussen NA, Olsen LR, Noerholm V, Abildgaard W. The sensitivity and specificity of the Major Depression Inventory, using the Present State Examination as the index of diagnostic validity. J Affect Disord Oct;66(2-3): Det Nationale Begrebsråd for Sundhedsvæsenet. Terminologi - Forebyggelse, sundhedsfremme og folkesundhed. Sundhedsstyrelsen; Brorson S, Gorlén T, Heebøll-Nielsen NC, Jakobsen M, Lange P, Moll Nielsen L, et al. KOL i almen praksis. Diagnostik, behandling, opfølgnig, rehabilitering. [Internet]. Dansk Selskab for Almen Medicin; Available from: 6. Løkke A, Fabricius PG, Vestbo J, Marott JL, Lange P. Forekomst af kronisk obstruktiv lungesygdom i København - Resultater fra Østerbroundersøgelsen. Ugeskr Laeg. 2007(169/46): Side 15

17 7. Global Initiative for Chronic Obstructive Pulmonary Disease. Global Strategy for the diagnosis, management, and prevention og chronic obstructive pulmonary disease [Internet] Available from: 8. Juel K, Døssing M. KOL i Danmark Sygdommen der hver dag koster 10 danskere livet [Internet]. Statens Institut for Folkesundhed; Available from: 9. Brenes GA. Anxiety and chronic obstructive pulmonary disease: prevalence, impact, and treatment. Psychosom Med Dec;65(6): Yohannes AM, Willgoss TG, Baldwin RC, Connolly MJ. Depression and anxiety in chronic heart failure and chronic obstructive pulmonary disease: prevalence, relevance, clinical implications and management principles. Int J Geriatr Psychiatry Dec;25(12): Kunik ME, Roundy K, Veazey C, Souchek J, Richardson P, Wray NP, et al. Surprisingly high prevalence of anxiety and depression in chronic breathing disorders. Chest Apr;127(4): Dahlén I, Janson C. Anxiety and depression are related to the outcome of emergency treatment in patients with obstructive pulmonary disease. Chest Nov;122(5): Putman-Casdorph H, McCrone S. Chronic obstructive pulmonary disease, anxiety, and depression: state of the science. Heart Lung J Crit Care. Mosby, Inc.; 2009;38(1): Maurer J, Rebbapragada V, Borson S, Goldstein R, Kunik ME, Yohannes AM, et al. Anxiety and depression in COPD: current understanding, unanswered questions, and research needs. Chest Oct;134(4 Suppl):43S 56S. 15. Mikkelsen RL, Middelboe T, Pisinger C, Stage KB. Anxiety and depression in patients with chronic obstructive pulmonary disease (COPD). A review. Nord J Psychiatry Jan;58(1): Dalal A a, Shah M, Lunacsek O, Hanania N a. Clinical and economic burden of depression/anxiety in chronic obstructive pulmonary disease patients within a managed care population. Copd Aug;8(4): Gore JM, Brophy CJ, Greenstone MA. How well do we care for patients with end stage chronic obstructive pulmonary disease (COPD)? A comparison of palliative care and quality of life in COPD and lung cancer. Thorax Dec;55(12): Side 16

18 18. Elkington H, White P, Addington-Hall J, Higgs R, Pettinari C. The last year of life of COPD: a qualitative study of symptoms and services. Respir Med May;98(5): Habraken JM, Pols J, Bindels PJE, Willems DL. The silence of patients with end-stage COPD: a qualitative study. Br J Gen Pract J R Coll Gen Pract Dec;58(557): National Institute for Health and Clinical Excellence. Chronic obstructive pulmonary disease. Management of chronic obstructive pulmonary disease in adults in primary and secondary care (partial update) [Internet]. NICE clinical guideline; Available from: 21. Coventry PA, Bower P, Keyworth C, Kenning C, Knopp J, Garrett C, et al. The effect of complex interventions on depression and anxiety in chronic obstructive pulmonary disease: systematic review and meta-analysis. PloS One. 2013;8(4):e Rayner L, Price A, Evans A, Valsraj K, Higginson IJ, Hotopf M. Antidepressants for depression in physically ill people. Cochrane Database Syst Rev. 2010;(3):CD Baraniak A, Sheffield D. The efficacy of psychologically based interventions to improve anxiety, depression and quality of life in COPD: a systematic review and meta-analysis. Patient Educ Couns Apr;83(1): Hill K, Geist R, Goldstein RS, Lacasse Y. Anxiety and depression in end-stage COPD. Eur Respir J Mar;31(3): Simon Gilbody et al. Screening and cas-finding instruments for depression: a metaanalysis. Cochrane Libr [Internet] Available from: 26. National Institute for Health and Clinical Excellence. Depression in adults with a chronic physical health problem Treatment and management [Internet]. NICE clinical guideline; Available from: 27. Center for Kliniske Retningslinjer. Skabelon og Manual til udformning af kliniske retningslinjer [Internet]. Center for Kliniske Retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for Sygepleje; Available from: 28. Julian LJ, Gregorich SE, Earnest G, Eisner MD, Chen H, Blanc PD, et al. Screening for depression in chronic obstructive pulmonary disease. COPD Dec;6(6): Side 17

19 29. Arimura Y, Yamazaki S, Yanagi S, Matsumoto N, Takegami M, Hayashino Y, et al. Clinical usefulness of the two-question assessment tool for depressive symptoms in Japanese patients with chronic obstructive pulmonary disease. Lung Feb;191(1): Damsbo N, Holm M, Bjerregaard Stage K. Unipolar depression. Diagnostik og behandling [Internet]. Dansk Selskab for Almen Medicin; Available from: 31. Ellervik C, Kvetny J, Christensen KS, Vestergaard M, Bech P. Prevalence of depression, quality of life and antidepressant treatment in the Danish General Suburban Population Study. Nord J Psychiatry Jan 29; 32. Arbejdsgruppe nedsat af Sekretariatet for Referenceprogrammer. Referenceprogram for angstlidelser hos voksne [Internet]. Sundhedsstyrelsen; Available from: 33. NICE. CG113 Anxiety: NICE guidance [Internet]. [cited 2014 Apr 8]. Available from: 34. Arbejdsgruppe nedsat af Sekretariatet for Referenceprogrammer. Referenceprogram for unipolar depression hos voksne [Internet]. Sundhedsstyrelsen; Available from: 35. Arbejdsgruppe. Depression in adults with a chronic physical health problem - treatment and management [Internet]. NICE clinical guideline 91; Available from: ical+health+problems&newsearch=true&x=14&y=7 Bilag Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Bilag 4 Bilag 5 Resume Søgeprotokol Flowchart over udvælgelse af litteratur Evidenstabeller Geriatric Depression Scale (GDS-15) på dansk Side 18

20 Bilag 6 Major Depression Inventory(MDI) på dansk Formkrav Opsætning og overskifter er fulgt, som angivet i manualen. Redaktionel uafhængighed Den kliniske retningslinje er udviklet uden ekstern støtte og den bidrag ydende organisations synspunkter eller interesser har ikke haft indflydelse på de endelige anbefalinger. Interessekonflikt Ingen af gruppens medlemmer har interessekonflikter i forhold til den udarbejdede klinisk retningslinje. Side 19

Hvad træning kan føre til

Hvad træning kan føre til Hvad træning kan føre til Rehabilitering Hvad sker der med KOL-patienten? Dyspnoe Angst Depression Tab af muskelmasse Immobilitet Social isolation Hvad er KOL-patientens problem? Reduktionen i muskelstyrke

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 KOL Hjem Igen Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 Lungemedicinsk afdeling Y på Gentofte Hospital har i samarbejde med Ergoterapien &

Læs mere

Hjertedepression - og andre somatiske depressioner. Jens Nørbæk Overlæge Liaisonpsykiatrisk Enhed PCK

Hjertedepression - og andre somatiske depressioner. Jens Nørbæk Overlæge Liaisonpsykiatrisk Enhed PCK Hjertedepression - og andre somatiske depressioner Jens Nørbæk Overlæge Liaisonpsykiatrisk Enhed PCK Liaison = Forbindelse Liaisonpsykiatrisk Enhed, Psykiatrisk Center København Tilsyn (ca. 1600/år) Somatoforme

Læs mere

Danske erfaringer med hjemme-niv

Danske erfaringer med hjemme-niv Danske erfaringer med hjemme-niv Gentofte Hospital Torgny Wilcke Lungemedicinsk afdeling Y Gentofte Hospital Ingen interesse konflikter i forhold til aktuelle emne Princip i Non Invasiv Ventilation To

Læs mere

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving Artikelsøgning - Workshop Berit Elisabeth Alving Program: 1. Søgeteknikker og søgestrategier 2. Søgninger i sundhedsfaglige databaser: PubMed Embase/ Cinahl Pubmed Embase Cinahl Tidsskrifter om alle sundhedsfaglige

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE Kursus for bedømmere af kliniske retningslinjer ECTS: Kurset er postgraduat og ækvivalerer 5 ECTS point ved bestået eksamen. Der udstedes eksamensbevis. Formål: Kurset giver kompetence til at fungere som

Læs mere

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Bedømmelse af kliniske retningslinjer www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,

Læs mere

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Afdelingslæge, Ph.D. Klinisk lektor, Alma Becic Pedersen KCEB-Nord/Klinisk Epidemiologisk Afdeling Introduktion Der foregår indenfor sundhedsvæsenet

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Hvad er sygdom. og hvorfor virker behandling? IRF 2012. Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med.

Hvad er sygdom. og hvorfor virker behandling? IRF 2012. Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med. Hvad er sygdom og hvorfor virker behandling? IRF 2012 Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med. Det etiske spørgsmål Er (psykiske) sygdomme ikke-andet-end tilstande, som er uønskede for samfundet? Suiting the

Læs mere

Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse

Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse Et projektsamarbejde mellem og Københavns Kommune Klinisk oversygeplejerske Grisja Vorre Strømstad Specialkonsulent Pernille Faurschou www.kk.dk Side 2 /

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie The Research Clinic for Functional Disorders and Psychosomatics En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie Andreas Schröder 1. reservelæge, ph.d. Forskningsklinikken

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Hjerte- og lungefysioterapi:

Hjerte- og lungefysioterapi: Beskrivelse af specialet Hjerte- og lungefysioterapi Specialets problemfelter og metoder Specialet omhandler specifikke problemfelter og benytter sig af specifikke metoder. Specialet dækker en række problemfelter

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Psykiatri og søfart - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Oplægeholder: Ledende embedslæge, Ph.D., Henrik L Hansen Lægefaglig sagkyndig i Ankenævnet for Søfartsanliggender MSSM

Læs mere

Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag?

Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag? Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag? Ingrid Louise Titlestad Overlæge, ph.d., Klinisk Lektor Odense Universitetshospital Svejsekonferencen KOL

Læs mere

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Kolding 16.4.2012 Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Theser: Diagnosesamfundet gavner ikke den svageste, men den mindre syge del af klientellet. Diagnosesamfundet er udtryk for befolkningens

Læs mere

Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af moderat og svær bulimi

Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af moderat og svær bulimi Dato 13. april 2015 Sagsnr. 4-1013-44/2 behj behj@sst.dk Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af moderat og svær bulimi Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinje

Læs mere

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien Økonomi- og Planlægningsafdelingen BILAG 1A Kristineberg 3 2100 København Ø. Telefon 38 64 00 01 Direkte 38 64 00 72 Fax 38 64 00 07 Mail psykiatri@regionh.dk Web www.psykiatri-regionh.dk Ref.: Micalla

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

periodisk depression

periodisk depression Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

Rundt om en tidlig palliativ indsats

Rundt om en tidlig palliativ indsats Fri innkommet artikkel Karen Marie Dalgaard Rundt om en tidlig palliativ indsats tidlig palliativ indsats, metoder, barrierer, hospitaler Denne artikel bidrager til en forståelse af de udfordringer, det

Læs mere

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema AmbuFlex VestKronik Juni 2014 Baggrund og metode VestKronik har i samarbejde med klinikere fra Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital udviklet et klinisk

Læs mere

Center for kliniske retningslinjer

Center for kliniske retningslinjer Center for kliniske retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer 2004: Etablere godkendelsesråd 2005: Vi vil have et Clearing house. Mål: Oktober 2007 2008 Dansk

Læs mere

Lotte Helmark Sygeplejerske, SD Kardiologisk Ambulatorium Roskilde Sygehus

Lotte Helmark Sygeplejerske, SD Kardiologisk Ambulatorium Roskilde Sygehus Lotte Helmark Sygeplejerske, SD Kardiologisk Ambulatorium Roskilde Sygehus Hjertepatienter med depression har signifikant højere morbiditet og mortalitet end hjertepatienter uden depression Depression

Læs mere

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning Der er adgang til JBI EPB databasen fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til

Læs mere

Overlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov

Overlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov Overlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov Depressionsdiagnosen Differentialdiagnoser CASE Skal man behandle med medicin? CASE Andre behandlingsmuligheder

Læs mere

Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby. E-mail:lottrodk@rm.

Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby. E-mail:lottrodk@rm. Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby E-mail:lottrodk@rm.dk En ideologi og en praksis der indebærer engagement i patienternes

Læs mere

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Bobby Professor, dr.med Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi Onkologisk Afd. D Aarhus Universitetshospital Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Årsmøde, 2015 Sundhedsvæsenet

Læs mere

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER Dorte Damm Projekt deltagere Dorte Damm Per Hove Thomsen Ellen Stenderup Lisbeth Laursen Rikke Lambek Piger med ADHD Underdiagnosticeret gruppe Få studier

Læs mere

Workshop 5: Hvordan udvikles en intervention, der vil ændre på professionelles adfærd? Allan Riis Anne Bo Berit SkjødebergToftegaard Flemming Bro

Workshop 5: Hvordan udvikles en intervention, der vil ændre på professionelles adfærd? Allan Riis Anne Bo Berit SkjødebergToftegaard Flemming Bro Workshop 5: Hvordan udvikles en intervention, der vil ændre på professionelles adfærd? Allan Riis Anne Bo Berit SkjødebergToftegaard Flemming Bro Gruppe arbejde Fortæl om et projekt du har været med i,

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

September 2009 Årgang 2 Nummer 3 September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply)

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply) Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Bedre information til kræftpatienters pårørende baseret på systematisk afdækning af behov HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More &

Læs mere

OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital

OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital Evolutionen Adherence - historie Hippokrates tid: Effekten af diverse miksturer bliver noteret! 1979:

Læs mere

Klar tale med patienterne

Klar tale med patienterne Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,

Læs mere

Bilag 1: Kvantitativt analyseredskab til vurdering af Health Effect of Improved Meal Ambiance in a Dutch Nursing Home: A 1-year Intervention

Bilag 1: Kvantitativt analyseredskab til vurdering af Health Effect of Improved Meal Ambiance in a Dutch Nursing Home: A 1-year Intervention Bilag 1: Kvantitativt analyseredskab til vurdering af Health Effect of Improved Meal Ambiance in a Dutch Nursing Home: A 1-year Intervention Study VURDERING AF KVANTITATIV VIDENSKABELIG ARTIKEL Afsnit

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

Kan immunterapi kobles til livskvalitet? - og kan det betale sig?

Kan immunterapi kobles til livskvalitet? - og kan det betale sig? Kan immunterapi kobles til livskvalitet? - og kan det betale sig? Karin Dam Petersen Seniorforsker, MPH, PhD Center for Folkesundhed, MarselisborgCentret Resumé Baggrund Forskningsspørgsmål 1-5 Diskussion

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) Baggrund og formål I Danmark findes ca.22.000 personer med bulimi 1. Forekomsten

Læs mere

Affektive lidelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Affektive lidelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Affektive lidelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Affektive lidelse l Kendetegnes af ændringer i stemningslejet sværhedsgraden forsænket eller forhøjet l Ikke bare almindelige

Læs mere

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Dias 1 Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Introduktion til Center for Kliniske Retningslinjer- Ud fra temaet: sammenhængen mellem evidensbaseret

Læs mere

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager

Læs mere

Måleredskaber til KOL rehabilitering. Thomas Ringbæk, ovl. Hvidovre Hospital Henrik Hansen, fysioterapeut, SCØ og Danske Fysioterapeuter

Måleredskaber til KOL rehabilitering. Thomas Ringbæk, ovl. Hvidovre Hospital Henrik Hansen, fysioterapeut, SCØ og Danske Fysioterapeuter Måleredskaber til KOL rehabilitering Thomas Ringbæk, ovl. Hvidovre Hospital Henrik Hansen, fysioterapeut, SCØ og Danske Fysioterapeuter Oversigt Beskrivelse af et måleredskab Fysiske test: 6 MWD ESWT ISWT

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström x IPS og Sherpa Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström IPS Individual placement and support Beskæftigelsesindsats til

Læs mere

Kognition og kognitive forstyrrelser ved affektive lidelser. Seniorforsker, ph.d. Kamilla Miskowiak Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet

Kognition og kognitive forstyrrelser ved affektive lidelser. Seniorforsker, ph.d. Kamilla Miskowiak Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Kognition og kognitive forstyrrelser ved affektive lidelser Seniorforsker, ph.d. Kamilla Miskowiak Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Hvad er kognition? Mentale processer som inkluderer opmærksomhed,

Læs mere

SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS

SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS -en undersøgelse af patienter der henvender sig med skuldergener hos den praktiserende læge Projektansvarlige: Uddannelseslæge Tatyana Uzenkova Madsen,Lægerne i Lind,7400 Herning

Læs mere

TværdiSciplinær og tværsektoriel indsats over for patienter med ondt i ryggen en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning

TværdiSciplinær og tværsektoriel indsats over for patienter med ondt i ryggen en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning TværdiSciplinær og tværsektoriel indsats over for patienter med ondt i ryggen en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2010 Medicinsk Teknologivurdering 2010; 12(1) Tværdisciplinær og tværsektoriel

Læs mere

Tidlig diagnose af kroniske lungesygdomme. Årsmødet 2014

Tidlig diagnose af kroniske lungesygdomme. Årsmødet 2014 Institut for Folkesundhedsvidenskab Tidlig diagnose af kroniske lungesygdomme Årsmødet 2014 Peter Lange Afdeling for Socialmedicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Lungemedicinsk Sektion, Hvidovre

Læs mere

ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning. Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2)

ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning. Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2) ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering ALKOHOLBEHANDLING - en medicinsk teknologivurdering

Læs mere

FAGLIGE RETNINGSLINJER FOR HENVISNING TIL PSYKOLOG. For patienter med let til moderat depression eller let til moderat angst

FAGLIGE RETNINGSLINJER FOR HENVISNING TIL PSYKOLOG. For patienter med let til moderat depression eller let til moderat angst FAGLIGE RETNINGSLINJER FOR HENVISNING TIL PSYKOLOG For patienter med let til moderat depression eller let til moderat angst 2012 Faglige retningslinjer for henvisning til psykolog. For patienter med let

Læs mere

Pilottest af prædialysespørgeskema

Pilottest af prædialysespørgeskema Pilottest af prædialysespørgeskema Region Midtjylland Marts/april 2013 Baggrund og metode Pilottestning af et spørgeskema er en del af valideringsprocessen. Formålet med en pilottest er at fange forståelsesproblemer

Læs mere

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Kl. 8.15-9.00 Registrering og morgenmad Kl. 9.00-9.15 Velkomst v. Sophie

Læs mere

Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis S U S A N N E R E V E N T L O W

Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis S U S A N N E R E V E N T L O W Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis S U S A N N E R E V E N T L O W Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis Fokuspunkter: Hvad er multimorbiditet? Forekomst

Læs mere

Hvad er KOL. Kronisk sygdom i luftveje og lunger. KOL er en folkesygdom. Mange navne. KOL er ikke det samme som astma

Hvad er KOL. Kronisk sygdom i luftveje og lunger. KOL er en folkesygdom. Mange navne. KOL er ikke det samme som astma Hvad er KOL Kronisk sygdom i luftveje og lunger KOL er en folkesygdom Mange navne Kronisk bronkitis og for store lunger Rygerlunger KOL er ikke det samme som astma Praktisk definition Vedvarende nedsat

Læs mere

Curriculum. Publications

Curriculum. Publications Kirubakaran Balasubramaniam PhD Student Research Unit of General Practice J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Denmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direct phone: 65503739 Curriculum Født

Læs mere

Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri

Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri Fælles regionale pakkeforløb i psykiatrien Danske Regioner fremlagde i 2011 en strategi for

Læs mere

Nyhedsbrev fra dchi. s. 6 kommende arrangementer. www.dchi.aau.dk

Nyhedsbrev fra dchi. s. 6 kommende arrangementer. www.dchi.aau.dk Nyhedsbrev fra dchi s. 2 Inflation i interessen for sundhedsøkonomi s. 3 workshop: Public health, healthcare evaluations and labor markets s. 4 DChi s ph.d projekter s. 5 DCHI medsponsor for minikonference

Læs mere

Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker København 010414 ulbe@si-folkesundhed.dk Danskerne synes følgende er ok:

Læs mere

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger 1 Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Hvad er screening? Systematisk undersøgelse af en gruppe raske, symptomfrie individer

Læs mere

Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje

Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje 1 Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje 2010-2012 Baggrund Med oprettelsen af Center for Kliniske

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række

Læs mere

Voksne med ADHD. Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi

Voksne med ADHD. Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi Voksne med ADHD Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi Hvem? Hvorfor? Hvad? Hvordan? Hvorhen? Helle Møller Søndergaard Cand. psych. aut., forskningsmedarbejder Forskningsenhed Vest, Herning Center

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard

Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard Diabetesklinikken og Tværsektorenheden, Hvidovre hospital Regionalt Diabetesudvalg, forløbsprogram for T2DM, Udviklingsgruppen for

Læs mere

Store Praksisdag 2014

Store Praksisdag 2014 Store Praksisdag 2014 Anne Heurlin Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, Klinik 2 Roskilde Bernadette Buhl-Nielsen Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, klinik for psykoterapi, Roskilde Kontroverser Er det vigtigt

Læs mere

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Sygeplejestudie: Hvorfor ringer patienterne efter udskrivelse? F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Overskrifter:

Læs mere

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer Implementering og effekt af kliniske retningslinjer INGE MADSEN, MI. Ekstern lektor, Centeret for Kliniske Retningslinjer og lektor, VIA. SUND, Aarhus N. CENTERET FOR KLINISKE RETNINGSLINJER, Institut

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

Oversigtsartikel versus systematisk oversigtsartikel hvorledes vælges højeste niveau af evidens?

Oversigtsartikel versus systematisk oversigtsartikel hvorledes vælges højeste niveau af evidens? Juni 2011 Årgang 4 Nummer 2 Oversigtsartikel versus systematisk oversigtsartikel hvorledes vælges højeste niveau af evidens? af Palle Larsen Ph.d. studerende, Britta Hørdam Ph.d., Projektleder, Steen Boesby,

Læs mere

Kender du din lungefunktion?

Kender du din lungefunktion? Kender du din lungefunktion? En pjece fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Kend dine lunger Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening arbejder for, at endnu flere danskere lever med sundere

Læs mere

udredning og behandling National klinisk retningslinje For

udredning og behandling National klinisk retningslinje For National klinisk retningslinje For udredning og behandling af ADHD hos voksne med forstyrrelse af aktivitet og opmærksomhed samt opmærksomhedsforstyrrelse uden hyperaktivitet 2015 National klinisk retningslinje

Læs mere

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser.

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. December 2010 Årgang 3 Nummer 4 Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. René Richard, Klinisk Oversygeplejerske, SD, MKS, Anæstesiologisk Afdeling Z Bispebjerg Hospital

Læs mere

Dødelighed i ét tal giver det mening?

Dødelighed i ét tal giver det mening? Dødelighed i ét tal giver det mening? Jacob Anhøj Diagnostisk Center, Rigshospitalet 2014 Hospitalsstandardiseret mortalitetsrate, HSMR Definition HSMR = antal d/odsfald forventet antal d/odsfald 100 Antal

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT.

HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT. HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT. Baggrund Stigende antal ældre 1980 100-109 90-99 80-89 70-79 60-69 50-59 40-49 30-39 20-29 10-19 0-9 2014 100-109 90-99 80-89 70-79

Læs mere

kliniske retningslinjer Klinisk retningslinje for fysioterapi til til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Danske Fysioterapeuters

kliniske retningslinjer Klinisk retningslinje for fysioterapi til til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Danske Fysioterapeuters Kliniske retningslinjer Klinisk retningslinje for fysioterapi til til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Lungesygdom Dette er en kort oversigt over anbefalinger til fysioterapeuter, der Dette

Læs mere

Lægeforeningen redegør i dette notat for emner, som regeringen bør inddrage i den nationale forebyggelsesplan.

Lægeforeningen redegør i dette notat for emner, som regeringen bør inddrage i den nationale forebyggelsesplan. Lægeforeningen Notat 26. juni 2009 Jr. 2009-3782/265277 PK Emne: Til: Fra: En national forebyggelsesplan for hele befolkningen Ministeren for Sundhed og Forebyggelse Lægeforeningen Lægeforeningen redegør

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien - evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien Marianne Melau, Spl., M.Sc Sc., phd-studerende Psykiatrisk Center København marianne.melau melau@regionh.dk arv/miljø debatten The schizophrenogenic

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER LITTERATURSØGT OMRÅDE Titel Indeksering Baggrund Newborn Individualized Developmental Care and Assessment program (NIDCAP) til præmature børn (børn født før 37 gestationsuge) Hovedsøgeord: Observation

Læs mere

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Vedr.: Høringssvar om udkast til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Alzheimerforeningen

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere