HVALS0 KOMMUNE LOKALPLAN 64

Transkript

1

2 HVALS0 KOMMUNE LOKALPLAN 64 DEL B LOKALPLAN: BILAG: Bilag 1: Bilag 2: Bilag 3: Bilag 4: Bilag 5: Bilag 6: Afgrmsning og zonestatus. Arealanvendelse og områdeinddeling. Bevaringsvaxdige bygninger. Matrikelkort for lokalplanens områdeafgramsning. Byggeskik gennem tiderne, vejledning. Rammebestemnielse C2 fra Hvals~ kommuneplan , revideret 1989.

3 HVALSO KOMMUNE LOKALPLAN 64 DEL A REDEGGRELSE Lokalplanen er en a-jourfaring af lokalplan 27, der blev vedtaget den 26. april Der er efierfalgende i 1989 sket en zndring af kommuneplanens rammer for centerområdet C2 i Kirke Saaby. Centerområdets rammede1 i kommuneplanen af 1982 indeholdt bestemmelse om friholdelse af områdets sydlige del for bebyggelse. Kommuneplanen af 1989 Endrede dette forhold, således at området kan bebygges. Lokalplan 63, der blev vedtaget i sensommeren 1996, anvendte denne mulighed for etablering af barnehave og ca. 10 parcelhuse eller ca. 17 r~kkehuse. I forbindelse med haringen af lokalplanforslag 63 viste det sig uhensigtsmzssigt, at lokalplan 27 indeholdt information om friholdelse for bebyggelse af det påg~ldende område. Det er bl.a. på denne baggrund, at lokalplan 27 nu a-jourfares og lokalplan 63 indfajes i lokalplan 64, hvorved der bliver overensstemmelse mellem kommuneplanens rammede1 for centerområde C2 i Kirke Saaby og ornrådeafgrznsningen for centerområdets lokalplanen. Lokalplanen omfatter Kirke Saaby landsby. Den nmmere beliggenhed og afgrznsning fremgår af bilag l. Lovgrundlaget for udarbejdelse af lokalplanen er kommuneplanloven. Ifalge kommuneplanloven er det kommunens pligt at udarbejde en lokalplan inden starre bygge- og anl~gsarbejder igangszttes. Lokalplanen fastlzgger, hvad et område må anvendes til, samt hvordan bygninger, granne arealer, stier, veje o. lign. skal placeres og udformes. Kommuneplanloven indeholder regler om offentlighed i planlzgningen, som sikrer, at borgerne får kendskab til de udarbejdede planer og får mulighed for at tilkendegive deres holdning til disse planer. Kommuneplanloven pålzgger tillige kommunerne at udarbejde en plan for hele kommunen. Lokalplanen er således i overensstemmelse med Hvalsa komrnuneplan , revideret i LANDSBYENS FORHISTORIE (Kilde: Kirke Såby Bylaug - oplzg til lokalplan for Kirke Såby Landsby). Kirke Saaby omtales farste gang i 1370 i en af Roskilde bispestols jordebager, da som en eksisterende by. De ~ldste former af navnet lyder: Sauby, Sawby eller Saweby. Stavemåden varierer noget. Navnets betydning er usikker, men kan tamkes at referere til "Saen" - mosen mellem Saabyerne. I år 1400 szettes "Kirke" foran fmste gang. I middelalderen lå Voldborg Herreds tingsted ved Kirke Saaby, og meget taler for, at dette også var tilfzldet i oldtiden. Bl.a. mades oldtidens vejsystem i byen og de store bronzealderllaje, Pr~stehaje, der ligger på rzkke, vidner om et vzsentligt vejforlab og en koncentreret 4

4 HVALS0 KOMMUNE LOKALPLAN 64 bebyggelse. Fund fortzller om en meget rig bronzealder på stedet, man hvor bebyggelsen lå, vides ikke. Saaby Kirke er uszdvanlig. Den er romansk, opf0rt af frådsten i fiorste fjerdedel af det l 1. århundrede som en fornem herregårdskirke. Kirkens forbillede er den gamle frådstenskatedral i Roskilde, og den havde som denne to tårne - tvillingetårne. I tilknytning til kirken fandtes tidligere herredstinghus og kirkelade. Fra byens tidligste historie vides ikke meget. Der var en kongelig foged i byen i middelalderen. I 1600-tallet havde byen 21 gårde, der som andre steder efterhånden var kommet under godserne. Ledreborg blev med tiden den stiorste ejer, men også Lindholm Astrup og Ryegård optrådte som ejere. Ved udskiftningen, der fandt sted i 1795, gennemfartes en såkaldt stjerneudstykning, der den dag i dag er ret intakt og stadig preger landskabet. Ved denne lejlighed nedlagdes tre gårde og 26 husmznd fik egne lodder på den ringeste jord. Et virkelig interessant trzk i byens historie er de mange fabrikker, som den legendariske og foretagsomme provst Heiberg skaffede til egnen sidst i 1700-tallet. Der kan nzvnes florespinderi (silke), vzveskole, bomuldsspinderi og den kendte plet- og knapfabrik, der oprettedes af liofjuvel Fabritius. Fabrikken havde i en snes år en stor og meget moderne produktion af bl.a. smykker, blanke våben og knapper og andet udstyr til hzr og flåde. Fabrikskoniplekset dzkkede et stiorre område med vzrksteder, beboelse, udhuse osv. Tilbage af "Fabrikshuse" er nu kun Morsiovej 7, der hiorer til landets zldste industribygninger. Som sognets hovedby fik Kirke Saaby tidligt en vis centerfunktion med kirke, przstegård, skole, forretninger og håndvzrkere, og senere også administration. Den gamle skole - nu bibliotek - er fra I 1900 kom missionshuset "Ernmaus", i 1908 forsamlingshuset og i 1910 vandvzrket. Den nuvzrende skoles zldste bygninger er fra 1939, og kommuneltontorlalderdomshj em koni i Fra 1925 til 1936 var Kirke Saaby stationsby, da den sjzllandske midtbane fungerede. En byudvikling nåede at begynde på Stationsvej (Acacievej), men blev brat afbrudt ved banens nedlzggelse. Stationen blev siden landpolitistation. Byens udvikling siden 1960 har vzret eksplosiv. Store parcelhuskvarterer er skudt op nord og syd for den gamle landsby. I selve landsbyen er der også kommet nyt byggeri til; og idag består bebyggelsen af vidt forskellige elementer spzndende fra fine 1700-tals bygninger til nye typehuse. Bebyggelsen anvendes i dag overvejende til beboelse. På grund af byens funktion som lokalcenter findes en del forretninger og andet erhvervsliv. Desuden indgår fungerende gårde med deres store avlsbygninger i bybilledet. Byens oprindelige struktur som en uregelmzssig vejforteby (d.v.s. med et åbent fzllesareal midt i landsbyen) kan stadig fiolges i vejforliobet. Desuden udgior landsbyens iostlige afgrznsning med de store gårde og tilhiorende haver et markant oprindeligt trzk.

5 HVALS0 KOMMUNE LOKALPLAN 64 BINDINGER OG FORUDSLETNINGER I kommuneplanen og revisionen 1989 mskes Kirke Saabys status som lokalcenter for den nordlige del af kommune fastholdt. Den gamle landsby syd for kirken er omfattet af kommuneplanens rammebestemmelse C 2. (Se bilag 7). Rammebestemmelsen, fastkgger retningslinierne for områdets lokalplanl~gning. Hovedformålet med en lokalplan for området skal vere at sikre: dels at landsbyen fremover kan fungere som et blandet bolig og erhvervsområde, dels, at typiske trzk fra den oprindelige landsby bevares og underststtes i den fremtidige udvikling. De store gårde mod ost og områdets sydsstlige del ligger i landzone. De arealer som ikke indgår i landbrugsdrift er overfsrt til byzone. Gadekmet er omfattet af Naturfredningslovens Det betyder, at der ikke må laves Endringer i gadek~ret uden tilladelse fra Roskilde amt. Ifslge småhusreglementet fra 1985 kan der i dag udfsres en rzkke bygnings~ndringer, som tidligere krzvede godkendelse fra bygningsmyndigheden. For at sikre bevaringen af landsbymiljset er det i lokalplanen bestemt, at man alligevel skal s0ge kommunens tilladelse til at foretage bygningsarbejder, der vedrsrer bebyggelsens udseende, omfang og placering. Det gzlder f.eks.: - Opfsrelse af carporte, garager, udhuse, drivhuse og småhuse med et bebygget areal på over 25 m2 bebygget areal.

6 HVALS0 KOMMUNE LOKALPLAN 64 PLANENS INDHOLD BLANDET BOLIG OG ERHVERV [LOKALCENTER). Landsbyen fastlzgges om et blandet bolig og erhvervsområde. De eksisterende erhvervsbygninger kan fortsat anvendes til erhverv. Endvidere kan der i driftbygningerne på de eksisterende landbrugsejendomme indrettes boliger og erhverv på betingelse af at ejendommens karakter af gårdbebyggelse ikke Zndres. For al erhvervsvirksomhed gzlder det, at områdets landsbykarakter ikke må Zndres, og at virksomheden ikke må medfare gener for de omkringboende. Gamle bebyggelser og nyere stilperioders bygninger skal så vidt muligt fastholdes i deres oprindelige udformning. Skal huset renoveres, eller skal det udvides, bar udformning, materialevalg m.m. vzre i overensstemmelse med den oprindelige bygnings byggeskik. En rzkke af landsbyens huse (se bilag 3)) er klassificeret som bevaringsvzrdige. Det betyder, at bygningens udseende eller placering anses for at vzre vigtig for det landsbymilja, man 0nsker at bevare. Når husene betegnes som bevaringsvzrdige i lokalplanen, er det ikke det samme, som en fredning, hvor en bygning skal bibeholdes eller tilbagefmes til sin oprindelig udformning. Man ansker blot, at eventuelle bygningszndringer m.v. falger lokalplanens retningslinier. Det vil f.eks. vzre muligt, at udskifte et stråtag til et tag af balgeeternitplader og at bringe installationer og isolering op til en nutidig standard. (Hvis en bygning anskes fredet skal dette ske i henhold til bestemmelserne i bygningsfredningsloven). Bilag 5: "Byggeskik gennem tiderne" er en vejledning i bygningsdeles og oprindelige materialers anvendelse, således at alle fremtidige bygningszndringer - også de, der ikke krzver tilladelse fra kommunen eller andre myndigheder - kan udfores i overensstemmelse med den oprindelige byggestil og bidrage til at bevare landsbymiljaet. NY BEBYGGELSE Ved udstykning af eksisterende grunde kan der spredt i byen indpasses enkelte nye huse. Endvidere er der i planen anvist mulighed for at opfare parcelhuse i områdets sydlige del og bebyggelse til bolig og evt. erhverv i områdets astlige del. TRAFIK Vejsystemet forudszttes i det store hele bibeholdt. Dog åbnes der mulighed for en trafiksanering af vejene med adskillelse af den kmende og gående trafik og hastighedsd~mpende foranstaltninger. I lokalplan er der mulighed for at forts~tte trafiksaneringen af Fynsvej - Bog~vej, således at man opnår en sammenhzngende sikring af barnenes vej til skolen.

7 HVALS0 KOMMUNE LOKALPLAN 64 DEL B LOKALPLAN. I henhold til lov om planl~gning (lovbekendtgarelse nr. 746 om planlsgning, Endret ved L nr. 311) fastl~gges herved falgende bestemmelser for det i denne lokalplan i 5 2 nzvnte område: 6 1 LOKALPLANENS FORMAL: l. 1 At sikre, at landsbyen kan fungere som boligområde og samtidig indeholde lokalcenterfunktioner for den nordlige del af kommunen samt landbrug. 1.2 At sikre bebyggelsens landsbykarakter gennem retningslinier for nyt byggeri, samt omog tilbygning, uden derved at hindre områdets udvikling som lokalcenter. 1.3 At muliggare trafiksanering af vejene i lokalplanområdet. 1.4 At sikre friarealer, beplantning og granne kiler af vzrdi for landsbymiljaet. 3 2 LOKALPLANOMFL&DE OG ZONESTATUS. 2.1 Lokalplanområdet afgr~nsesom vist på kortbilag nr. 1 og omfatter falgende matrikelnumre (jf. bilag 6): 6-b, 7-b, 7-c, 7-d, 7-1, 7-n, 8-a, 8-b, 8-c, 8-g, 8-h, 8-ii, 8-kb, del af 9-a, 9-b, 9-f, 9-g, 9-h, 9-i, 9-k, 9-1, 9-m, 9-n, 9-0, 9-p, 9-r, del af 10-c, del af Il, del af 12-a, 15,c, 15,d, 15-f, 20-b, 34, b, 34-c, 34-d, 34-e, 37, 38, 39-a, 39-b, 39-c, 39-d, 40, 41-a, 41-c, 42-a, 42-b, 43-a, 44, 45-a, 45-b, 46-a, 46-b, 48, 49, 50, 51-a, 51-b, 52, 53-a, 53-c, 54-a, 54-c, 54-d, 55, 57-b, 57-c, 57-d, 57-e, 58-a, 58-b, 59, 61, 104, 105, 106, 114 alle af Kirke Saaby by, Kirke Saaby sogn. Lokalplanen omfatter gadejord (vej, gadekzr m.v.) samt alle parceller, der efter lokalplanens vedtagelse udstykkes fra de ovenfor nzvnte ejendomme. 2.2 Ejendommene 10-c, del af 1 l og del af 12-a er helt eller delvis beliggende i landzone - jvf. bilag 1. 0vrige ejendomme er beliggende i byzone. 2.3 Lokalplanen opdeles i delområder I, II, III og IV som vist på bilag 2.

8 HVALSO KOMMUNE LOKALPLAN 64 tj 3 DELOMRADERNES ANVENDELSE. 3.1 Det i bilag 2 viste område I må med de i 3.03, 3.04 og 3.05 nzvnte undtagelser kun anvendes til boligformål. 3.2 Bebyggelsen skal bestå af fritliggende parcelhusbebyggelse, med 1 bolig pr. parcel. I det nye boligområde - område II - i forlzngelse af Ly~vznget og Ensvznget kan der opf0- res rzkkehuse, der dog skal overholde bebyggelsesprocenten på 25. I samme område kan der etableres barnehave. 3.3 Kommunalbestyrelsen kan tillade, at der på ejendommen drives en sådan virksomhed, der almindeligvis kan udfsres i boligområder på betingelse af: at virksomheden drives af den, der bebor den pågzldende ejendom, - - at virksomheden efter kommunalbestyrelsens sksn drives på en sådan måde, at ejendommens karakter af beboelsesejendom ikke zndres (herunder ved skiltning, udendms oplag og lignende) og områdets landsbykarakter ikke brydes, at virksomheden ikke medfmer behov for parkering, der ikke er plads til på den pågzldende ejendom. 3.4 Den i bilag 2 viste ejendom mzrket vandvzrk kan anvendes til kollektive anlzg som vandvzrk, vandindvinding og lignende. 3.5 På den i bilag 2 viste ejendom mzrket erhverv kan der inden for de bygningsmzssige rammer indrettes mindre butikker, klinikker ogleller mindre kontorer. Der må ikke indrettes szrligt forurenende virksomheder, som krzver godkendelse efter milj~beskyttelseslovens kapitel OMRADE III OG IV. - LANDBRUGIBLANDET BOLIG OG ERHVERV OG BLANDET BOLIG OG ERHVERV Eksisterende landbrugsejendomme kan fortsat anvendes til jordbrugsforrnål I de tilfzlde, hvor der ikke lzngere drives landbrug på ejendommene kan kommunalbestyrelsen tillade, at de eksisterende bygninger indrettes til bolig- samt erhvervsformål på betingelse af, at ejendoininens karakter af gårdbebyggelse ikke forandres. Endvidere kan der opfsres ny bebyggelse til bolig- og erhvervsformål i område III.

9 HVALS0 KOMMUNE LOKALPLAN 64 Der må kun drives erhvervsvirksomhed, som efter kommunalbestyrelsens skm naturligt hmer hjemme i området. Udnyttelse til erhverv er betinget af: at virksomheden efter kommunalbestyrelsens skm, drives på en sådan måde, at områ- - dets landsbykarakter ikke brydes. at udendms oplag ikke må etableres uden kommunalbestyrelsens tilladelse og kun mod - afskzrmende beplantning. at erhvervsmzssig parkering ikke må etableres uden kommunalbestyrelsens tilladelse Område til offentligt formål med gadekm beliggende på gadejord. Arealet kan anvendes til almene formål i Kr. Saaby, som bylaugsfester UDSTYKNING. 4.1 Udstyltning inden for lokalplanens område skal godkendes af kommunalbestyrelsen ved fremsendelse af udstykningsplan. 4.2 I områderne I, og III må ikke foretages udstykning, der påvirker områdets landsbykarakter, bevaringsvmdige bygninger og beplantninger på negativ måde. fj 5 VEJE OG STIER. 5.1 Der udlzgges areal til nye veje og stier med en beliggenhed som vist i bilag 2: Vejene A-B og C-D i en bredde af 8 nl. 5.3 Vejstrzkningerne indenfor lokalplanområdet kan etableres som stilleveje med hastighedsdzmpende foranstaltninger og adskillelse af den ksrende og gående trafik. Der kan etableres ensrettede veje, hvis formålet er at skabe mere sikre skoleveje.

10 HVALSB KOMMUNE LOKALPLAN 64 $6 BEBYGGELSENS OMFANG OG PLACERING. 6.1 Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom må ikke overstige 30. For det nye boligområde - område II - ved Lymznget og Ensvznget må bebyggelsesprocenten ikke overstige Bebyggelsen må ikke opfmes med mere end 1 % etage. Kommunalbestyrelsen kan godkende, at bebyggelsen udfmes med trempel på betingelse af, at bygningens omfang og udformning harmonerer med områdets landsbybebyggelse. I forbindelse hermed kan tagets vinkel med det vandrette plan vzre mellem 35 O og 55 O. 6.3 Intet punkt af en bygnings ydervzg eller tagflade må gives en h~jde, der overstiger 8,5 m over terrzn (niveauplan) målt efter reglerne i bygningsreglementet. 6.4 Bygningernes facadehlajde må ikke overstige 2,8 m og skal vzre mindst 2 m målt fra terrzn til skzring mellem facade og tagflade (tagets overside). Bygninger med trempel kan dog gives en facadeh~jde på max. 3,5 m. 6.5 Ny bebyggelse over 25 kvm bebygget areal skal opfares som lzngehuse. Der kan opf0- res sidebygninger til et lzngehus. 6.6 Tage skal udfmes som symmetriske saddeltage uden valm. 6.7 Tagets vinkel med det vandrette plan skal vme mellem 35 O og 55 O. B~rnehaven "Fuglemarken" kan fortsat vzre opf0rt med nuv~rende taghzldning. Småhuse, udhuse, drivhuse, carporte, garager og lignende bebyggelse kan dog udfixes med en taghzldning på under 35 O. Om- og tilbygninger til bygninger med en taghzldning på under 35 kan udfares med samme taghzldning som den eksisterende bygning. 6.8 Tagetager - herunder altan, balkon og lignende - må ikke krages ud over gavl. 6.9 Bestemn~elserne i 6.01 til 6.08 gzlder ikke for de ejendomme i område III, der anvendes til landbrugets driftsbygninger.

11 HVALS0 KOMMUNE LOKALPLAN BEBYGGELSENS YDRE FREMTMDEN. Tagflader skal dzkkes enten med strå, rsr, teglrsde tagsten, ensfarvede bslgeeternitplader eller tagpap i sort eller grå farve. Bestemmelsen hindrer ikke tagvinduer og kviste. Bestemmelsen gzlder ikke for landbrugets driftsbygninger. Skiltning skal godkendes af kommunalbestyrelsen. Der må kun opszttes skilte, som ikke zndrer bygningens karakter af landsbybebyggelse eller områdets landsbykarakter. Blanke og reflekterende skilte samt lysskilte er ikke tilladt. Ved udvidelse, ombygning eller zndring af eksisterende bebyggelse skal materialevalg og konstruktioner svare til husets oprindelige bygningsform og byggeskik, med mindre zndringerne er så gennemgribende, at huset får karakter af nybebyggelse. For de i bilag 3 viste bevaringsvzrdige bebyggelser og for opfsrelse af ny bebyggelse gzlder at vinduer og dsre skal fremtrzde som hul i mur og at udvendige bygningssider kun må fremstå som pudset eller vandskuret mur ubehandlet eller i farve svarende til kalk-farverne hvid, rsd og okker (gul). Gavltrekanter kan dog udfsres med lodret trzbeklzdning - en på to. tj 8 UBEBYGGEDE AREALER. 8.1 Ubebyggede arealer skal ved beplantning, befzstelse eller lignende gives et ordentligt udseende, ligesom en passende orden ved oplagring af materialer og lignende skal overholdes. 8.2 Hegn mod vej og friholdte arealer må kun etableres som trzhegn, levende hegn eller stengzrder. Ststtemure, havemure samt hegn af murfliser, ltnzkfliser og lignende m& ikke etableres. 8.3 Det friholdte område omkring skal bevares som rekreativt område med grzs samt kransende trz-beplantning. Bylauget kan beslutte, at benytte dele af gadekzrsjorden til rekreative aktiviteter som f.eks. bålplads og lignende. 8.4 Belysning på veje skal udfsres i lighed med den svrige vejbelysning i Kr. Saaby bymidte.

12 HVALS0 KOMMUNE LOKALPLAN Belysning på stier skal udfures med sti- eller parklamper. 8.6 Stier kan bef~stes med fast belzegning, grus eller lignende 10s befmtelse. 8.7 Ksrearealer skal befzstes med asfalt eller mekanisk stabilt grus. 8.8 Fortove kan befzstes med asfalt, betonbelzgninger eller mekanisk stabilt grus. 6 9 FORUDSÆTNINGER FOR IBRUGTAGEN AF NY BEBYGGELSE. 9.1 F0r ny bebyggelse kan tages i brug skal stier, veje og vendepladser vme etableret i overensstemmelse med de på kortbilag 2 viste retningslinier ADMINISTRATION Inden kommunalbestyrelsen trzffer afprelse i dispensationssager skal der indhentes udtalelse fra Kirke Saaby Bylaug samt relevante grundejerforeninger. g l l OPHÆVELSE AF TIDLIGERE LOKALPLANER Lokalplan nr. 27 vedtaget af kommunalbestyrelsen den 26. april l988 og lokalplan nr. 63 vedtaget af kommunalbestyrelsen den 27. august 1996 ophzves med vedtagelse af denne plan Lokalplanen er vedtaget af Hvalsa kommunalbestyrelse som forslag den 25. marts Lokalplanen er vedtaget endeligt af kommunalbestyrelsen den 24. juni mmunalbestyrelsens vegne

13

14 \js 1 I Boligområde e;." LandbrugIblandet bolig og erhverv IV~landet bolig og erhverv \ V Friholdt område \

15 50 O 50 1 O ers

16 O ers

17 Bilag 5 Byggeskik gennem tiderne. Lokalplan 64, Kirke Såby Landsby, Hvalsm kommune Denne lokalplan lzgger stor vzgt på beskyttelse af landsbyens miljo gennem indfmrelsen af ny bebyggelse, tilbygninger samt renovering af eksisterende bygninger. Samtidig kan planen medvirke til, at husejere, når de laver vedligeholdelsesarbejder og forbedringer på deres ejendomme, foretager disse ting i overensstemmelse med lokalplanteksten, også selv om arbejdet ikke krzver en byggetilladelse. Planens retningslinier er differentieret således, at der tages hensyn til, at landsbyens bebyggelse er sammensat af huse fra forskellige epoker i arkitektonisk og byggeteknisk henseende. Det vil således ikke vzre rimeligt at give en generel retningslinie der påbyder at ny bebyggelse skal udformes i overensstemmelse med egnskarakteristisk byggeskik. Denne formulering har tidligere vzre anvendt i lokalplaner. Lzngehus fra 1800-tallet Man kan med rimelighed beslutte, at nybebyggelse skal udformes i overensstemmelse med en byggestil og med materialer, som svarer til en bestemt stilperiode og udformet på en sådan måde, at disse nye bygninger ikke dominere eller virker fremmede i landsbybilledet. Derimod bor tilbygninger og renoveringer mm. altid udformes i den stsrste respekt for den eksisterende bygning. Der bor altid anvendes materialer og konstruktioner, der svarer til den oprindelige bygning, med mindre zndringerne kan siges at vzre så stor, at hele huset kan få karakter af et traditionelt landsbyhus, og derfor vil kunne komme ind under de samme bestemmelser som nybebyggelse. "bedre byggeskik-hus" fra 1920'erne En landbrugsejendom eller et landarbejderhus fra midt i tallet eller zldre, var udformet som et lzngehus med ringe husdybde, ca. 45" taghzldning og beklzdt med strå eller langhalm. Ydermurene var hvidkalkede uden optrukket bindingsvzrk. Vinduerne var to- eller trerammede og med plant vinduesglas. Skorstenen var muret, kalket og med udkragning og sokkel. Ved renovering af et sådant hus vil man kunne erstatte bygningsdele og materialer med moderne materialer. På taget tegl, cementtagsten eller eternit. Facaderne kan fremstå filsede ogleller kalkede (malede) i en farve svarende til kalkfarverne hvid, rod eller gul (okker). Vinduerne som den oprindelige udformning, evt. forsynet med thennoglas. 0nskes tagetagen udnyttet, bor man vzre szrlig omhyggelig med, at evt. kviste og vinduer kommer til at harmonere med den oprindelige bygning.

18 Bungalow fra 1930'erne Et "Murermesterhus" fra omkring 1920 har rodt 45"s afvalmet tegltag (se illustrationen), muret skorsten og rode teglsten i facaden. Vinduerne var normalt to-rammede. I lobet af 60'erne og 70'erne blev byggeriet, også i landdistrikterne, przget af typehustiden. Det var en tid, hvor den eksplosionsagtige udvikling af byggematerialer og konstruktioner tog magten fra de projekterende. Man var ikke i tilstrzkkelig grad opmzrksom på, at placering af et kvalitetsparcelhus - eksempelvis med fladt tag, gule maskinsten og tilbageliggende fuger - var korrekt i et parcelhusområde, man uheldigt i et landsbymiljm, hvor byggeriet kan virke dominerende og fremmet. Principielt bar man dog oftest ikke zndre på disse huse i et forsmg på at komme lokalplanens intentioner i mmde. Et sådant fors0g risikerer at falde uheldigt ud, idet hverken taghzldning, husdybde, vinduesåbninger eller materialer med rimelighed kan zndres. Typehus fra 1960 Oplysninger om byggeskik, egnskarakteristiske huse samt de juridiske forhold omkring bygningsbevaring kan bl.a. srages i de fmlgende bmger og hzfter: Gamle sjællandske bondehuse, af Gerd Neuberg og Karsten Vibild, Kage museum Landhuset, af Curt von Jessen m.fl. Gyldendal 1975 Landsbyhus fra 1980'erne Vinduer - trafition og vedligeholdelsesforbedring, Fredningsstryrelsen, Bygningsbevaring - en vejviser i lovgivning, myndigheder, institutioner, foreninger, fonde og legater. Fra Statens Bygningsfredningsfond 1975 Vejledning og bygningsfrredning, Fredningsstyrelsen l982 Om byggeskik og vedligeholdelse, Fredningsstyrelsen l983 Den evaringsvzerdige bolig på land og i by, Fredningsstyrelsen Restaurering - en materialesamling om bindingsvzrkshuse, HAF, Lejre 1976 Lokalplanlægning i landsbyer, landsbykommissionen l98 1

19 Længehus fra 1800-tallet. "Bedre byggeskik-hus" fra 1920-erne. Bunga low fra 1930-erne. Typehus fra erne. -- Landsbyhus fra 1980-erne yggeskik gennem tiderne kalplan 64, Kirke Såby lan

20 En lokalplm s!<al sikre: a. At omridets anvendelse fastlzgges til hligf ormil og lokalcenterf unktioner sison mindre butikker.til omridets daglige forsyning eller andre ne-rolere angivne erhveilstper,c?er kan indgasses i omridet uden genevirkninger i forhold til omgivelserog bevaringsinteresser, samt offeitligo fonriil soa bebyggelse, lokaler og anleg til fritidsforail og kollektive anlzg hercnder vandvzrk samt friarealer og jordbrug rrlholdes for bebyggelse ~mridet Ønskes fastholdt som et,blandet bolig-og ernvervsooucide indeholdende butikker, offentlig og privat service, samt jordbrug i ornr2dets dstlige del. tn nzrmere planlegning skal sage at bevare landsbypreget herunder bebyggelsestrzk og beplantning, gadejord og badeker samt bevaringsverdige enkeltbygninger m.v. PWLXGNINGSSTATUS b. At omrgdets anvendelse er i overensstemelse med Ønsket ornat bevare dets nuvzrende prag af landsby s~at at eksisterende/suppler2ncie/erstatt-noe bebyggelses beliggenhed,ornfang, for;.,, materialer, tilh~rcnde beglmtning eller friareiler szat belysning m.m. ucfornes ud fra Pnsket om at bevare landsbyens szrlige karakter. c- At bebyggelsesprocenten for enkeltejendomme ikke overstiger 30. d. A t bebyggelsen ikke opfares ned mere endlietage.. e. At omradets trafikstruktur udformes F overensstemmelse med kommuneplanens hoveds truktur, herunder en for lzigels2 af Alsvej til Skullerupvej. f. A t der kbnes mulighed for trzfikszxnering enten ved ve j lukninger, etablering af stilleveje, opnolds- og legeornrider eller ved ~dskillelse af traf ikanterne g2 bilveje og stier. gende i Landzone, denne opretholdt. Den syddstlige del af ornrsdet ligger i ludzone, men piregnes overfart til byzone ved lokzlplan UmrBdet er ornfaztec aj ~okalp~an nr. 27.