Særtryk af medieanalyse af danske mediers omtale af islam og muslimer i Danmark November årgang, nr. 2 Nov kr., inkl.

Transkript

1 ISSN: RELIGIONS FRIHED Særtryk af medieanalyse af danske mediers omtale af islam og muslimer i Danmark November årgang, nr. 2 Nov kr., inkl. moms Hvem tegner mediebilledet... af islam og muslimer i Danmark? Medieanalyse - side 3-11 Magasin om krænkelser af religionsfriheden og chikane, diskrimination og overgreb mod religiøse grupper

2 2 RELIGIONSFRIHED Politikere satte dagsordenen for debatten om islam og muslimer Dette nummer af magasinet RELIGIONSFRIHED er et temanummer med fokus på islam og muslimer. De fleste sider bruges på at omtale en analyse, netavisen Sameksistens.dk har foretaget af danske mediers omtale af islam og muslimer. Der indgår 241 artikler i analysen - fordelt på tre perioder: marts, juni og september Der blev i de 10 første dage af marts bragt betydeligt flere artikler om islam og muslimer end i de to andre perioder tilsammen. Årsagen er, at der opstod en heftig debat i medierne på baggrund af de fire udsendelser, TV2 sendte i begyndelsen af marts i serien om Moskéerne bag sløret. Debatten udviklede sig til et stormløb, hvor ikke mindst politikere fra Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Venstre satte dagsordenen med krav om indgreb af forskellig art. Resultatet blev en aftale mellem den daværende Venstre-regering, S, DF og KF om en række indgreb med henblik på at bekæmpe radikale imamers indflydelse. Det er samtidig indgreb, der for fleres vedkommende begrænser den grundlovssikrede religions- og ytringsfrihed. Disse indgreb er nu omsat til lovforslag, der ventes vedtaget i Folketinget inden jul. Seks lovforslag og andre initiativer har set dagens lys på baggrund af Moskéerne bag sløret - bl.a. skal der laves en kortlægning af moskéer i Danmark. På den baggrund virker det underligt, at man allerede har besluttet sig for en række indgreb, der særligt rammer muslimer. Fremgangsmåden plejer at være, at man først laver en analyse og dernæst vurderer, om der er brug for handlinger. Men her har man på forhånd besluttet sig for en række initiativer - uden en analyse. Det virker ikke sagligt. Og hvorfor blev de muslimske stemmer aldrig for alvor hørt i debatten om, hvordan man modarbejder kvindeundertrykkelse og social og religiøs kontrol? Muslimerne blev det underlag, politikerne kunne træde på i deres kamp for at få magt. Det er uanstændigt at nedværdige mennesker på den måde. Hvorfor fare frem med bål og brand i stedet for at inddrage muslimer i løsningen af udfordringerne? Hvorfor ikke søge dialog frem for konfrontation? Bent Dahl Jensen Redaktør Indhold Medieanalyse: Politisk mediestorm efter tv-udsendelser De fleste artikler handler om muslimers religiøse liv 4 tv-udsendelser satte dagsordenen for omtalen af islam og muslimer Politikere tegner i højere grad end religiøse og sekulære muslimer billedet af islam i Danmark Megen fokus på meget konservative tolkninger af Koranen Megen omtale af et lille antal moskéer og muslimske organisationer Hvad kan vi lære af medieanalysen? Vær medie- og kildekritisk, og brug dækkende definitioner af begreber! RELIGIONSFRIHED Magasinet RELIGIONSFRIHED udgives af netavisen Sameksistens.dk Ansvarshavende redaktør: Bent Dahl Jensen sameksistens@outlook.com Tryk: PrinfoParitas Redaktionen af dette nummer er afsluttet den 29. november Erhvervsmæssig affotografering af magasinets tekst, billeder og illustrationer er ikke tilladt. Artikler må citeres inden for citatreglerne med tydelig kildeangivelse af magasinet RELIGIONSFRIHED, der udgives af netavisen Sameksistens.dk. Offentliggørelse af artikler eller længere uddrag af artikler må kun ske efter skriftlig aftale med redaktionen.

3 3 Kort om analysen Medieanalysen og de tilhørende artikler er udarbejdet af redaktør Bent Dahl Jensen. Målet er at undersøge: 1) hvilke kilder der anvendes i danske mediers omtale af islam og muslimer i Danmark, 2) hvilke personer og organisationer, der omtales i danske mediers omtale af islam og muslimer i Danmark, 3) hvilke emner og temaer, der berøres i danske mediers omtale af islam og muslimer i Danmark. Politisk mediestorm efter tv-udsendelser Udsendelserne Moskéerne bag sløret, der blev sendt på TV2 i begyndelsen af marts, medførte en politisk mediestorm, som i meget høj grad har præget danske mediers omtale af islam og muslimer i Danmark. Det fremgår af en medieanalyse, netavisen Sameksistens.dk har udarbejdet på baggrund af en gennemgang af syv dagblades netaviser i tre perioder af Medieanalysen omfatter syv dagblades netaviser: Berlingske, BT, Ekstra Bladet, Information, Jyllands-Posten, Kristeligt Dagblad og Politiken. Der er analyseret på artikler fra perioderne: marts, juni og september I de tre perioder er der i alt bragt 241 danske nyhedsartikler, hvori ordene islam og/eller muslim indgår. 151 af artiklerne (63 %) er bragt i de første 10 dage af marts, hvor der var en heftig politisk debat på baggrund af TV2udsendelserne. Flest artikler på BT s og JP s netaviser BT og Jyllands-Posten bragte hver 46 artikler i de 30 dage, der indgår i analysen. Dernæst følger Berlingske og Ekstra Bladet med hver 42 artikler. Information bragte 30 artikler og Kristeligt Dagblad 14 artikler. Politiken bragte 21 artikler. Tallet kan dog være højere, som det fremgår af boksen til højre. Analysen omfatter syv landsdækkende danske dagblades netaviser: Berlingske, BT, Ekstra Bladet, Information, Jyllands-Posten, Kristeligt Dagblad og Politiken. - Der er søgt efter hits på islam og muslim. Det betyder, at der også er kommet hits på ord som islamisme, islamkritisk samt muslimer, muslimsk - Der er søgt i tre perioder i 2016: marts, juni og september. - Der er analyseret på i alt 241 danske nyhedsartikler. - Der er ikke analyseret på debatindlæg, analyser, kronikker, artikler med udlandsstof samt artikler om kultur og sport. - Forbehold: Der tages forbehold for søgefunktionernes effektivitet på netaviserne og adgangen til de elektroniske arkiver. På Politiken.dk var det, da analysen blev foretaget, ikke muligt at finde artikler tilbage i perioden marts 2016 på søgeordene islam og muslim. Ved at søge på andre ord, bl.a. Grimhøj, blev der skaffet adgang til en række af disse artikler. Det vurderes ud fra det samlede materiale, at eventuelle mangler her ikke har en afgørende indflydelse på det samlede billede. Særlige begivenheder i analyseperioderne: marts: TV2 viste serien Moskéerne bag sløret (tre udsendelser) samt et fjerde program: Foreningerne bag moskéerne juni: Den muslimske fastemåned, ramadan, begyndte september: Den muslimske pilgrimsfærd til Mekka blev indledt.

4 4 De fleste artikler handler om muslimers religiøse liv Over halvdelen af artiklerne i medieanalysen handler om muslimers tro og praksis, som det udspiller sig i privatlivet, i moskéer og i andre sammenhænge. Det gælder 58 % af de 241 artikler, der indgår i analysen af syv dagblades omtale af islam og muslimer i Danmark. Hovedparten af disse artikler har forbindelse til tv-serien Moskéerne bag sløret, der blev vist på TV2 i begyndelsen af marts Hele 88 % af artiklerne handler om de emner, der blev taget op i tvudsendelserne og i den debat, der fulgte i de følgende uger. Herudover handler 9 % af artiklerne om den muslimske fastemåned, ramadanen, der blev indledt i begyndelsen af juni. Der er artikler om, hvordan muslimer faster, og hvordan man på arbejdspladser viser forståelse for muslimer, som faster. De resterende 3 % af artiklerne omfatter bl.a. artikler om at bruge burkini og om to muslimske kvinder, der blev optaget i Blå Bog. Syv kategorier De 241 artikler er inddelt i syv kategorier: Muslimers tro og praksis (140 artikler) Religions- og ytringsfrihed (22 artikler) Politik (18 artikler) Sameksistens (15 artikler) Kriminalitet (9 artikler) Syrienkrigere og terrorisme (30 artikler) Andet (7 artikler) Klimakampen er en muslimsk pligt Overskrift på artikel i Information, 5. marts Stor mangfoldighed I kategorien Religions- og ytringsfrihed er der bl.a. artikler om bøn på uddannelsessteder og artikler om begrænsningen af religions- og ytringsfriheden som følge af de lovindgreb, et politisk flertal vil gennemføre som udløber af den politiske debat om Moskéerne bag sløret. Kategorien Politik indeholder artikler om, at Özlem Cekic ikke genopstiller som folketingskandidat for SF, og der er flere artikler om friskoler, ligesom der er en enkelt artikel om klimaspørgsmål. I kategorien Sameksistens er der artikler med kommentarer til en artikel i The New York Times om racisme i Danmark. Der er også artikler om etnisk opdeling af gymnasieklasser og om kønsroller og seksualmoral. Kategorien Kriminalitet omfatter artikler, hvor en gerningsmand omtales som muslim. Artiklerne i kategorien Syrienkrigere og terrorisme drejer sig typisk om retssager, hvor en eller flere personer er tiltalt for terrorisme eller for at fremme terrorvirksomhed, samt retssager om Syrienkrigere. Kategorien Andet indeholder artikler, der falder uden for de øvrige kategorier. Læs mere om baggrunden for medieanalysen og dens indhold - boks, side 3.

5 5 4 tv-udsendelser satte dagsordenen for omtalen af islam og muslimer I tv-udsendelserne Moskéerne bag sløret, der blev sendt på TV2 i marts, og i den efterfølgende debat var der så megen fokus på emner som vold mod børn, kvindeundertrykkelse, stening og piskning, sharia, utroskab samt radikale imamer, at de helt skygger for, hvad der ellers er blevet skrevet om islam og muslimer i år. Det er en af de konklusioner, der kan drages af den medieanalyse, som netavisen Sameksistens.dk har udarbejdet på baggrund af artikler i syv avisers netudgaver i tre perioder i Analysen omfatter 241 danske nyhedsartikler, hvori ordet islam og/eller muslim indgår. Artiklerne er blevet bragt på syv landsdækkende dagblades netaviser nemlig Berlingske, BT, Ekstra Bladet, Information, Jyllands-Posten, Kristeligt Dagblad og Politiken. Analysen omfatter tre perioder: marts, juni og september radikale imamer. Disse emner optræder i færre artikler mellem 46 og 61 men igen gælder, at næsten samtlige artikler blev bragt i analyse-perioden i marts. Værdikamp (12 artikler) Religionsfrihed (10 artikler) Menneskerettigheder (10 artikler) Jihad/hellig krig (10 artikler) Særlige emner i fokus i marts Af den grafiske fremstilling, der vises til højre, kan man se, at kvindeundertrykkelse og vold mod børn og kvinder er emner, der berøres i henholdsvis 83 og 84 af de 241 artikler dvs. i godt en tredjedel af samtlige artikler. Man kan også se, at næsten alle disse artikler blev bragt i perioden marts Billedet er det samme for emnerne stening og piskning, sharia, utroskab og Andre emner i fokus i juni og september Hvis man kun måler på artikler, der er bragt i juni- og september-perioderne, viser det sig, at de mest berørte emner er: Terrorisme (19 artikler) Faste (15 artikler) Integration (14 artikler) Ramadan (14 artikler) Islamisme (13 artikler) Syrienkrigere (12 artikler) Disse emner afspejler, at der i juni- og september-perioderne er bragt forholdsvis mange artikler om Syrienkrigere og retssager, hvor muslimer har været tiltalt og i nogle tilfælde er blevet dømt for terrorisme eller medvirken til terrorvirksomhed. I juni blev der desuden bragt flere artikler i forbindelse med den muslimske fastemåned, ramadan, der begyndte i juni. Billedet varierer Hovedparten af de artikler, der indgår i medieanalysen af danske dagblades omtale af islam og muslimer, handler om muslimers tro og religiøse praksis. Det er dog som det fremgår af den grafiske fremstilling til venstre meget forskelligt, hvordan artiklerne vægtes i de enkelte aviser. I Kristeligt Dagblad (86 %), Berlingske (67 %) og Politiken (61 %) er artikler om de religiøse sider af islam dominerende. I de andre aviser fylder de godt halvdelen. Artikler om Syrienkrigere og terrorisme er den næststørste kategori. Disse temaer fylder især meget i Politiken (24 %), Ekstra Bladet (19 %) og Jyllands-Posten (17 %). * Perioderne: marts, juni og september Netavisen Sameksistens.dk

6 6 Politikere tegner i højere grad end religiøse og sekulære muslimer mediebilledet af islam i Danmark Folketingsmedlem Martin Henriksen fra Dansk Folkeparti er den person, der oftest citeres i danske dagblades omtale af islam og muslimer i Danmark i hvert fald hvis man tager udgangspunkt i en medieanalyse, udarbejdet af netavisen Sameksistens.dk. Analysen omfatter 241 artikler fra syv dagblades netudgaver. Medieanalysen viser, at der er fire folketingsmedlemmer blandt de ti mest citerede kilder i de 241 artikler. Herudover består top-10 af to islam-forskere, to lokalpolitikere, et tidligere folketingsmedlem og en muslimsk leder. Det skal nævnes, at nogle af politikerne er muslimer. I analysen tæller de med som politikere, fordi de er citeret i kraft af, at de er politikere uden skelen til deres religiøse baggrund. Markant opbud af politikere og eksperter I analysen er artiklerne inddelt efter be- stemte temaer. Hovedparten af artiklerne handler om muslimers tro og praksis, herunder artikler om tv-udsendelserne Moskéerne bag sløret og Foreningerne bag moskéerne, der blev vist på TV2 i begyndelsen af marts. I denne gruppe indgår også artikler om den muslimske fastemåned, ramadan, der blev indledt i begyndelsen af juni. Politikere og eksperter udgør 54 % af kilderne i artikler om muslimers tro og praksis. I alt handler 140 af de 241 artikler om muslimers tro og praksis. Det svarer til 58 % af artiklerne. Sammenligner man fordelingen af kildeudsagn i artiklerne om muslimers tro og praksis med kildefordelingen i det samlede antal artikler, viser det sig, at der er en endnu større overvægt af politiske kilder i artiklerne om muslimers tro og praksis, end der er i den samlede mængde artikler om muslimer og islam i Danmark. Ligeledes optræder der flere eksperter i artiklerne om muslimers tro og praksis end i artiklerne i almindelighed. I artiklerne om muslimers tro og praksis udgør politikere og eksperter 54 % af kilderne, mens muslimer (religiøse og sekulære) udgør 32 % af kilderne. I den samlede mængde artikler er fordelingen lidt mindre skæv. Her udgør politikere og eksperter 47 % af kilderne, mens muslimer udgør 22 % af kilderne. Læs mere om baggrunden for medieanalysen og dens indhold - i boks, side 3.

7 7 De 10 mest citerede kilder i artikler om muslimers tro og praksis Top-10 over de mest citerede kilder er i høj grad præget af, at mange artikler blev bragt i forbindelse med TV2-udsendelserne Moskéerne bag sløret. Oussama El-Saadi (formand for Grimhøj-moskéen) samt islamforskerne Niels Valdemar Vinding og Thomas Hoffmann. Tdl. folketingsmedlem Özlem Cekic, især citeret i artikler om Ud af de 140 artikler om muslimers tro og praksis er seks af de politik, bl.a. i forbindelse med hendes meddelelse i juni om, at ti kilder kun citeret i artikler, der er relateret til debatten om og hun ikke genopstiller som folketingskandidat. efter TV2-udsendelserne. Kirke- og kulturminister Bertel Haarder (V) samt folketings De seks er: Partiformand Mette Frederiksen (S), borgmester medlemmerne Martin Henriksen (DF) og Naser Khader (KF) er Jacob Bundsgaard (S), rådmand Rabih Azad-Ahmad (RV), citeret i artikler i flere forskellige sammenhænge. Politiske kilder De tre partier Venstre, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti tegner sig for 61 % af citaterne fra politiske kilder i de 241 artikler, der er med i analysen af danske mediers omtale af islam og muslimer i Danmark. Herefter følger Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti. For begge partier gælder, at en del af kilderne er lokalpolitikere i Aarhus, der udtalte sig i forbindelse med den debat, der foregik i kølvandet på TV2-udsendelserne Moskéerne bag sløret om Grimhøjmoskéen, Fredens Moské mv. * Perioderne: marts, juni og september Netavisen Sameksistens.dk

8 8 Unge oprørere bruges sjældent som kilder Opgør med Grimhøj: Unge muslimske kvinder siger fra over for radikal islam. Sådan lød overskriften på en artikel i Kristeligt Dagblad den 3. marts 2016, hvor avisen bl.a. skrev: Nok er nok. Det er tid til et opgør med de islamister, som uhindret har fået lov til at sætte dagsordenen for islam i Danmark. Sådan lyder meldingen nu fra flere unge, især kvindelige muslimske debattører, efter at det forleden kom frem, at Grimhøjmoskéen i Aarhus underviser muslimer om de islamiske regler for stening og pisk. De yngre debattører tæller kvinder som Natasha Al-Hariri, Geeti Amiri, Sherin Khankan, Ayse Dudu Tepe, Elmas Berke, men også de mandlige journalister Aydin Soei og Jakob Sheikh, som alle har markeret sig tydeligt i samfundsdebatten, og som med forskellig baggrund artikulerer et markant opgør med radikal islam herhjemme. Få unge bruges som kilder Ud fra medieanalysen må det konkluderes, at de omtalte muslimers engagement i samfundsdebatten kun i meget begrænset omfang er slået igennem i mediernes omtale af islam og muslimer i Danmark. I de 241 artikler, der indgår i medieanalysen, er de enten slet ikke eller kun i begrænset omfang brugt som kilder, som det fremgår af denne liste. Tallene i parentes angiver antal artikler, hvor de er brugt som kilder: Natasha Al-Hariri (1) Geeti Amiri (1) Elmas Berke (0) Sherin Khankan (0) Ayse Dudu Tepe (0) Jakob Sheikh (0) Aydin Soei (0) Megen fokus på meget konservative tolkninger af Koranen I over halvdelen af medieanalysens artikler om islam og muslimer i Danmark bliver der skrevet generelt om islam og muslimer uden at skele til den ene eller anden retning af religionen. Men i knap 40 % af de artikler, der handler om muslimers tro og praksis, bliver der fokuseret på bestemte tolkninger af islams lære. I langt hovedparten af disse artikler er det meget konservative tolkninger af Koranen, der tegner billedet af islam, mens læserne kun i få tilfælde præsenteres for nytolkninger af Koranen. Billedet er her, at der for hver artikel med fokus på nytolkninger af islam bringes 38 artikler, hvor fokus ligger på en meget konservativ tolkning af islam. Med meget konservativ tolkning menes her tolkninger, hvor man fx går ind for stening og piskning som straf for utroskab, som der blev vist eksempler på i tvudsendelserne Moskéerne bag sløret, der blev vist på TV2 i begyndelsen af marts Med nytolkning menes her tolkninger, der afviser disse straffemetoder, og tolkninger, der fx accepterer kvindelige imamer. Fokus på kvindeundertrykkelse, men ikke på kvindelige imamer Som det fremgår af artiklen side 5 er kvindeundertrykkelse et tema, der indgår i mere end en tredjedel af de 241 artikler. På den baggrund er det interessant, at spørgsmålet om kvindelige imamer kun tages op i to artikler, og at Mariam Moskéen (moské kun for kvinder) kun omtales i fire artikler. Det er ligeledes bemærkelsesværdigt, at kun en enkelt artikel omtaler Exitcirklen, der er en forening, som står bag samtalegrupper for mennesker, der har været udsat for psykisk vold, social kontrol og religiøs social kontrol. Lederen af RED Safehouse, der er et opholdssted for unge i æresrelaterede konflikter, er brugt som kilde i fem artikler.

9 9 Megen medieomtale af et lille antal moskéer og muslimske organisationer Nogle få tusinde muslimer i Danmark er genstand for hovedparten af mediernes omtale af islam og Danmark. Det viser netavisen Sameksistens.dk s analyse af 241 artikler, som er bragt på syv landsdækkende dagblades netaviser i tre perioder af 2016 nemlig marts, juni og september. Hovedparten af de omkring muslimer, der lever i Danmark, tiltrækker sig ikke særlig opmærksomhed fra mediernes side. Blandt de ti mest omtalte personer og organisationer i medieanalysen er der ganske vist fire moskéer og muslimske organisationer, men de repræsenterer et mindretal af danske muslimer. De fire Grimhøjmoskéen, Fredens Moské, Hizb ut-tahrir og Det Islamiske Trossamfund har tilsammen nogle få tusinde medlemmer. Grimhøjmoskéens imam, Abu Bilal, er også med på listen over de ti mest omtalte i de tre perioder, der er omfattet af medieanalysen. Herudover er der tre muslimer på top10 listen. Den ene er tidligere folketingsmedlem Özlem Cekic fra SF, som blandt Muslimernes Fællesråd, der repræsenterer danske muslimer, er omtalt i to artikler. andet får omtale i kraft af nogle artikler, der blev bragt, da hun i juni meddelte, at hun ikke genopstiller som folketingskandidat. Desuden er der to personer, som er tiltalt i en sag om terrorisme. Den ene af dem er en ung pige, der er konverteret til islam. Blandt er de ti mest omtalte finder vi også den socialdemokratiske partiformand, Mette Frederiksen, og kirke- og kulturminister Bertel Haarder (V). Stormoskéer fylder ikke meget i billedet Der er i de 241 artikler i alt omtalt 67 muslimer og muslimske foreninger. Blandt de organisationer, der kun levnes lidt plads i mediebilledet, finder vi bl.a. Muslimernes Fællesråd (MFR), der er omtalt i 2 artikler. MFR repræsenterer ifølge egne oplysninger som den største muslimske samarbejdsorganisation i Danmark mellem og muslimer. En anden paraplyorganisation, Dansk Muslimsk Union (DMU), er omtalt i 1 artikel, mens Dansk Islamisk Center er omtalt i 5 artikler. De to store moskéer, der er åbnet i København i de seneste år, fylder heller ikke meget i mediebilledet. Imam Ai Moskéen er omtalt i 4 artikler, og Hamad Bin Khalifa Civilisation Center (moské og kulturcenter i Rovsingsgade) er omtalt i 3 artikler. Dansk Islamisk Råd, der står bag moskéen, er omtalt i 2 artikler. Begrænset omtale af kendte muslimer Flere kendte muslimer bliver ikke eller kun i begrænset omfang omtalt i artiklerne. Her er nogle eksempler fra listen: Imam Fatih Alev (6 artikler), Lektor Saliha Marie Fetteh (0 artikler), Hospitalsimam Naveed Baig (0 artikler), Fængselsimam Waseem Hussain (0 artikler). (Se også kildelisten i boksen side 8.)

10 10 MEDIEOMTALE AF ISLAM OG MUSLIMER I DANMARK Hvad kan vi lære af medieanalysen? - Vær medie- og kildekritisk - og brug dækkende definitioner af begreber Af Bent Dahl Jensen Redaktør af netavisen Sameksistens.dk Der kan drages flere konklusioner af medieanalysen af danske mediers omtale af islam og muslimer i Danmark. For det første viser analysen, at det i langt højere grad er politikere og til dels eksperter end religiøse (og sekulære) muslimer, der tegner mediebilledet af islam og muslimer herhjemme. Det er oftere andre, der taler om muslimer og islam, end muslimer selv, der fortæller om deres religion, og hvad troen betyder for dem. For det andet er en meget stor del af medieomtalen fokuseret på nogle få moskéer og muslimske organisationer, som er præget af meget konservative tolkninger af Vær medie- og kildekritisk Hvad enten man læser avis, ser tv, hører radio eller surfer rundt på netaviser og sociale medier, bør man forholde sig kritisk til det, man ser og læser. Her er nogle punkter, der kan styrke den mediekritiske bevidsthed: Hvem er kilderne? Er der en alsidig fordeling af kilder? Har kilderne en bestemt dagsorden, de vil fremme? Kan der være skjulte dagsordener bagved det, der bliver sagt? Hvad er fakta og hvad er gætterier? Bliver der brugt førstehåndskilder? Som udgangspunkt vil det være oplagt at spørge en muslim, hvis man vil vide noget om islam. Tilsvarende spørger man jøder, hinduer og kristne, hvis man vil vide noget om deres religion. Og man bør ikke kun spørge én, men flere kilder, da der inden for alle religioner findes forskellige tolkninger af religionen, lige fra liberale til meget konservative tolkninger. Forhold dig især kritisk over for nyheder på Facebook og andre sociale medier. Erfaringerne fra det amerikanske præsidentvalg i 2016 er, at der under valgkampen blev delt mange falske nyheder på disse medier. Det er et problem, at der i artikler om islam bliver talt meget om muslimer, men i mindre grad med muslimer. islam. Det betyder, at mediebilledet ikke er repræsentativt for muslimer i Danmark. For det tredje bliver centrale begreber sjældent defineret. Det gælder fx begreber som islamisme og sharia. Sharia bliver i mange artikler omtalt i meget snævre betydninger, som langt fra er dækkende for alle de elementer, der indgår i begrebet, og ofte heller ikke fortæller, at der inden for islam er forskellige tolkninger. Helhedsindtrykket af gennemgangen af de 241 artikler i analysen er, at de samlet set tegner et skævt billede af islam og muslimer i Danmark selv om der indimellem er artikler, som nuancerer billedet. Er det et problem? Og er det ikke et vilkår, som også gælder andre grupper i samfundet? Det er muligt, at det også gælder andre grupper, men det er et problem af flere grunde: For det første er det et problem, at der i artikler om islam bliver talt meget om muslimer og i mindre grad med muslimer. Det er udtryk for manglende respekt og anerkendelse af mennesker, der tilhører den næststørste religion i Danmark. For det andet den skæve mediedækning et problem, fordi det ensidige mediebillede bidrager til at give befolkningen et fortegnet, generaliserende og fordomsfuldt bil- Islamisme, politisk virke på et klart formuleret islamisk grundlag. Islamister er principielt enige om det langsigtede politiske mål, nemlig etableringen af en islamisk stat, men ikke om midlerne. Nogle er fortalere for en væbnet kamp mod eksisterende regimer i den islamiske verden, andre fastholder, at en legitim islamisk stat kun kan skabes gennem demokratiske valg. Kilde: Den Store Danske Encyklopædi

11 MEDIEOMTALE AF ISLAM OG MUSLIMER I DANMARK lede af islam og muslimer. Der har også fra tid til anden været megen medieomtale af yderligtgående kristne grupper. Men det fører ikke til, at disse gruppers holdninger og praksis overføres på alle andre kristne i landet. For hovedparten af befolkningen har gennem deres opvækst og liv som minimum fået et vist kendskab til kristendom og kirke. Derfor har de noget at sammenligne med, når de møder kristne, der markerer sig med holdninger eller en praksis, der fx adskiller sig fra det, de kender fra Folkekirken. Men hovedparten af befolkningen har ikke et tilsvarende kendskab til islam, som først for alvor har fået rodfæste i Danmark inden for de seneste årtier. Mange har ikke ret meget at sammenligne med, når de præsenteres for mediernes historier om islam og muslimer. Det er svært at afgøre, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert. På den baggrund kan der let opstå misforståelser og fordomme. Derfor bør man forholde sig kritisk til det, man ser og læser. (Se boks på side 10.) Det er ligeledes vigtigt for forståelsen af en artikel (eller tv-udsendelse), at centrale begreber bliver defineret klart og dækkende, så man ved, hvad der menes, når man bruger ord og begreber som sharia og islamisme. For de bliver til tider brugt i vidt forskellige betydninger og ofte i meget ensidige og snævre betydninger, som ikke levner plads til alle sider og nuancer af begreberne. Det er således ikke nok, at et begreb bliver defineret klart. Definitionen skal også være dækkende for begrebets indhold. Og hvem er bedre til at forklare sharia end muslimer? Men det sker yderst sjældent. Begrebet sharia optræder i forskellige sammenhænge i mere end hver femte af de 241 artikler, der indgår i medieanalysen, men kun i ét tilfælde er der en egentlig definition af begrebet i artiklen. Islamisk Trossamfund tager klart afstand fra stening som strafmetode Vi går ikke ind for stening som straf, hverken i Danmark eller andre steder ved nogen som helst form for situationer. Vores holdning er, at der kildemæssigt er belæg for, at profeten Muhammad ikke ønskede dette, men netop ønskede, at barmhjertigheden skulle komme i fokus. Og det er også vores holdning. Vi ønsker det ikke indført nogen steder, skriver talsmand for Det Islamiske Trossamfund, Imran Shah (billedet), til DR Kultur. Kilde: DR s hjemmeside, Sharia: En samling etiske principper og normer for den rette levevis Forfatteren Aminah Tønnsen, der har skrevet flere bøger om islam, forklarer i Islam Koran, Hadith, Sharia, at sharia betyder vejen til kilden, dvs. vejen til Gud,... og at sharia er den levevis, som Gud igennem åbenbaringer har anvist menneskene, og som fører til et harmonisk liv både her og hisset. For bevidste muslimer dækker begrebet sharia den samlede trospraksis og guddommelige vejledning til at opføre sig som anstændige mennesker i harmoni med sig selv og sine omgivelser, og som aktive og engagerede samfundsborgere. Koranens sharia er for bevidst troende en samling etiske principper og normer for den rette levevis, hvis fortolkning ændrer sig i takt med tidernes skiften. Det er dog ikke underligt, at ikkemuslimer har fået shariaen galt i halsen, for muslimske politiske og gejstlige ledere har i tidens løb misbrugt shariaen som juridisk kildemateriale til at retfærdiggøre en bestemt opfattelse af islam. Derved har de forvansket en etisk vejledning for menigmand til et spørgsmål om regler, påbud og forbud med trusler om død og helvedes pinsler for dem, der træder ved siden af. Men uanset om man som muslim ser shariaen på den ene eller anden måde, så giver det ingen mening at blive opfordret til at tage afstand fra sharia (underforstået: for at blive en god, dansk borger), idet det ville være ensbetydende med, at man skulle frasige sig sin tro, dens etiske og moralske principper og den dertil knyttede praksis, skriver Aminah Tønnsen videre i Islam Koran, Hadith, Sharia, der udkom på forlaget Mellemgaard I Islam-forsker: Sharia kan ikke bruges uden fortolkning Adjunkt Niels Valdemar Vinding, Københavns Universitet, forsker primært i islam og muslimer i Danmark og Europa. Han skriver i en artikel om sharia i tidsskiftet Religion, nr. 4, 2015 blandt andet: Når politikerne i København ikke er sig bevidste om, at sharia ikke kan adskilles fra islam og ikke kan afsværges af muslimer, så laver de en ukritisk fremstilling af sharia, og reducerer det til et førmoderne lovkodeks, som ikke bør gøre sig gældende i et demokratisk samfund. Dermed er kommunen lige så firkantede i deres fremstilling og i deres brug af sharia, som Hizb ut-tahrir er det, og fremmer endda deres sag. For muslimer betones i sharia de guddommeligt åbenbarede anvisninger, som de skal følge efter bedste evne for at fremme liv, religion og velfærd. Men intet af det åbenbarede om sharia er entydigt eller kan bruges uden fortolkning, uden kontekst eller uden et sammenhængende system til at sikre retten. Sharia er i den forbindelse det menneskelige forsøg på at leve i en verden og virkelighed, hvor Gud har åbenbaret sit endegyldige budskab med alle de omvæltende konsekvenser, der følger af den koraniske begivenhed, som man stadig som muslim må forholde sig til.