RELIGION I DANMARK 2017
|
|
- Jette Frank
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 RELIGION I DANMARK 2017 Danmarks nye muslimske intellektuelle en ny islamisk autoritet? Af Malik Christian Reimer Larsen, cand.mag. i Religionsvidenskab maliklarsen@hotmail.com Intellektuelle har altid spillet en central rolle i den islamiske historie og også i dag finder man muslimske intellektuelle i forskellige sammenhænge. I en dansk kontekst har sådanne optrådt i den offentlige debat fra så forskellige udgangspunkter som for eksempel talsmanden for Hizb ut-tahrir, Junes Kock, imamerne fra Dansk Islamisk Center, Waseem Hussain, Naveed Baig og Fatih Alev, eller samfundsdebattører med muslimsk baggrund som Tarek Ziad Hussein eller Ahmed Akkari 1. I det speciale, som ligger til grund for denne artikel, undersøgte jeg en række danske muslimer, som jeg har valgt at kalde for de nye muslimske intellektuelle i Danmark. De udgør ikke en organiseret gruppe, men kender udmærket hinanden. Det, som gør dem interessante, er, at de som nogle af de første dansk opvoksede muslimer har erhvervet sig formelle islamiske uddannelser fra muslimske majoritetslande ved siden af deres uddannelser til ingeniører, læger og jurister. På baggrund af begge dele mener de, som muslimske autoriteter, at have et bedre udgangspunkt for at balancere et muslimsk liv i en dansk sammenhæng end for eksempel de traditionelle imamer. 1 I den brede offentlighed fremstilles Junes Kock og Hizb ut-tahrir ofte som fundamentalistiske, Waseem Hussain, Naveed Baig og Fatih Alev kaldes moderate, mens den sene Ahmed Akkari beskrives som direkte islamkritisk (Kristeligt Dagblad ; Politiken ; Jyllands-Posten ). 52
2 Forældregenerationen og de unge muslimer Spørgsmålet om religiøs autoritet altså hvem, der har ret til at udstikke retningslinjer om religiøse emner er et klassisk tema indenfor religionsvidenskaben og har også spillet en helt central rolle i islamforskningens beskrivelser af muslimer i Vesten. Det har den formodentligt blandt andet, fordi den islamiske autoritet i vestlige lande har været meget flydende sammenlignet med autoriteten i muslimske majoritetslande. Den franske sociolog Olivier Roy har beskrevet situationen omkring islamisk autoritet i Europa som en krise, hvor det er alt andet end indlysende hvem, der er legitime autoriteter (Roy 2004). Manglen på åbenlyse autoriteter har også været et faktum, som danske muslimer har måtte forholde sig til og tackle. Den første bølge af muslimske indvandrere kom til Danmark som gæstearbejdere i 1960 erne og 1970 erne. Denne forældregeneration som jeg vil kalde dem tacklede ofte autoritetskrisen ved at importere både undervisningsmateriale og imamer fra deres hjemlande, hvilket ofte resulterede i en direkte overførsel af religion og kultur, som ikke nødvendigvis var akklimatiseret det danske samfund. Som forældregenerationens børn voksede op, kunne et stigende antal fra den yngre generation dog i mindre og mindre grad stille sig tilfredse med forældrenes måde at forholde sig til autoritetskrisen på. De unge muslimer begyndte at stille andre og nye krav til imamerne ved for eksempel at afkræve refleksioner om, hvordan man i praksis kombinerer et muslimsk liv med tilværelsen i en minoritetssituation. Imamerne, som hverken var opvokset i Danmark, deltagende på arbejdsmarkedet eller talte det danske sprog, kunne i ringe grad efterkomme denne nye efterspørgsel hos de yngre muslimer. Som resultat heraf begyndte de yngre muslimer derfor at søge religiøse råd andre steder som på internettet eller i diskussionsfora, hvor autoritetskonstruktionen som oftest var meget flad, fordi det var ligesindede, der mødtes for at diskutere emnerne. Udviklingen betød, at selvom mange af de unge muslimer havde et udbredt kendskab til helligteksterne det vil sige Koranen og beretningerne om profeten Muhammeds liv kaldet hadith-litteraturen manglede de kendskab til de klassiske fortolkninger af disse. Der blev derfor sjældent refereret til de traditionelle fortolkningsteknikker og fortolkningspræcedenser, og de tillagde det heller ikke nødvendigvis nogen videre betydning. Forældregenerationen og de unge muslimers tilgange kan derfor ses som to strategier, der forsøger at forholde sig til det samme problem: autoritetskrisen. For forældrene var det vigtigste at få imamer, der havde formelle religiøse kvalifikationer, mens deres kendskab til livet i Danmark var af mindre betydning. Det var derimod omvendt med de unge muslimer, for hvem kendskabet til livet i Danmark blev centralt, mens klassisk islamisk viden i form af 53
3 fortolkningsteknikker og fortolkningspræcedens blev nedjusteret. Det er blandt andet denne diskussion, som de nye muslimske intellektuelle tager del i. De nye muslimske intellektuelle Hvem er de så disse nye muslimske intellektuelle? De seks muslimer, som jeg talte med, var aldersmæssigt fra begyndelsen af trediverne til midten af fyrrerne. Kønsfordelingen var lige og de havde alle længere videregående uddannelser fra Danmark som for eksempel ingeniør, læge og jurist. Derudover havde fire af dem formelle papirer fra islamiske uddannelsesinstitutioner i hovedsageligt Pakistan. To af dem havde for nyligt opnået officiel titel som mufti 2 som kulminationen på ti års fjernstudier i Danmark. Alle rådgav og underviste desuden andre muslimer, hvorved de uden tvivl opfattes som autoriteter, men ud fra hvilken islamforståelse gør de dette? Deres forståelse af islam kan beskrives som både konservativ og dynamisk. Det kan måske i første omgang lyde selvmodsigende, når medier og politikere som oftest dikotomisk kategoriserer konservative og fundamentalistiske muslimer overfor dynamiske og moderate muslimer. Hvis vi imidlertid forstår det konservative og det dynamiske på den følgende måde, behøver det ene ikke at udelukke det andet. Det konservative skal i denne sammenhæng henvise til, at der igennem historien er opbygget en bestemt logik eller måde at ræsonnere på i islam, som skal bevares. Den logik, som jeg her taler om, bygger på de fortolkningsteknikker og fortolkningspræcedenser, som de unge muslimer i forrige afsnit nedtonede væsentligheden af. Det dynamiske betyder så, at de nye muslimske intellektuelle forstår denne logik som grundlæggende mangfoldig og rummelig og ikke som determinerende eller statisk. Logikken skal mere forstås som et redskab, man tænker igennem, uden at man på forhånd automatisk kan vide, hvad svaret bliver og man kan i virkeligheden komme frem til mange forskellige, men lige legitime, svar på baggrund af den. En anden central del af det dynamiske er desuden, at islam altid skal kontekstualiseres. Det vil sige, at et religiøst råd altid skal tage højde for andre hensyn, end hvad man kan kalde det strengt taget islamiske. Som et eksempel på samspillet mellem det konservative og det dynamiske kan man bruge problemstillingen om håndtryk mellem kønnene. Ifølge en af dem, jeg talte med, har man traditionelt frarådet håndtryk mellem kønnene og dét udgangspunkt fastholder han i dag her ses det konservative. Men han anerkender samtidig, at 2 Højtuddannet retslærd, der har ret til at udstede fatwaer (religiøse vejledninger). 54
4 det kan støde ikke-muslimer, hvis man nægter at give hånd og derfor må den enkelte muslim i hver situation vurdere, om det vil støde andre. Gør det det, er det tilladt at hilse med håndtryk, fordi undladelsen vil anstrenge forholdet mellem parterne her ses det dynamiske eller pragmatiske. Når nu islam altid skal kontekstualiseres, er det selvfølgelig af afgørende betydning, at muslimske autoriteter kender det samfund, som de rådgiver andre muslimer i. De nye muslimske intellektuelle mener derfor også, at sådanne helst skal være opvokset i Danmark, hvor de kender uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet, kulturen, lovene og sproget, så de på en mere pragmatisk måde kan tage højde for alle dele. Derfor står de nye muslimske intellektuelle side om side med de yngre muslimer i deres kritik af forældregenerationens importerede imamer. Samtidig er det dog vigtigt for dem som konservative at bevare og videreføre den traditionelle fortolkningstradition, hvormed de alligevel adskiller sig fra de yngre muslimer. Hvor forældregenerationen og de unge muslimer var uenige om vigtigheden af enten fortolkningstraditionen eller viden om det danske samfund, prioriterer de nye muslimske intellektuelle begge dele lige højt. Den ene har ikke værdi uden den anden, så en muslimsk autoritet må være lige så skarp på kultur og Karnov som på Koranen og omvendt. Her nedenfor har jeg ved hjælp af et koordinatsystem forsøgt at illustrere forskellige islamforståelser i Danmark ud fra begreberne om det konservative (til det reformistiske) og det dynamiske (til det statiske): 55
5 Mens man i den konservative ende betoner væsentligheden af at kende de klassiske fortolkninger af helligteksterne, er det en pointe i den reformistiske ende, at man skal tilbage til kilderne og læse dem igen med friske øjne. I den dynamiske ende er der vægt på legitimiteten i en mangfoldighed af fortolkninger og kontekstualiseringen af islam, mens man i den statiske ende forsøger at finde frem til ét enkelt udtryk, som er uafhængigt af tid og sted og ofte efterligner, hvordan muslimerne på profetens tid levede. Ud over de nye muslimske intellektuelle, forældregenerationen og de yngre muslimer har jeg indsat, hvad man normalt kalder henholdsvis modernistiske og islamistiske muslimer. De modernistiske muslimer er for eksempel repræsenteret ved folketingsmedlem Naser Khader, der efterspørger et traditionsopgør gennem en reformation af islam. Hizb ut-tahrir karakteriseres normalt som islamistiske (og til tider også som salafistiske), da de fastholder, at islam i sit udtryk ikke skal bøje sig for den kontekst, som den indgår i. Religionshistorikeren William Shepard beskriver desuden islamister som reformistiske ligesom modernister, fordi de ofte ønsker en lutring af islam for 56
6 kulturelle forureninger og kritiserer almindelige muslimer for at følge traditionerne blindt og ukritisk (Shepard 2009, 208). De nye muslimske intellektuelle positionerer sig imod begge grupper, fordi de begge forbryder sig mod deres konservative princip og for islamisternes vedkommende også det dynamiske princip. Det er da også netop blandingen af det konservative og det dynamiske, der gør, at de nye muslimske intellektuelle fordømmes af medier og politikere i visse sammenhænge, mens de fremhæves som samarbejdspartnere i andre. I kølvandet på TV2-dokumentaren Moskeerne bag sløret i marts 2016 opstod der for eksempel en debat om, hvorfor visse moderate muslimer ikke entydigt ville tage afstand fra stening. Forvirringen kan imødekommes af forbindelsen mellem det konservative og det dynamiske, for da stening er nævnt i de islamiske helligtekster og en del af den islamiske historie, kan den i kraft af det konservative princip ikke affærdiges som uislamisk. Da der imidlertid ikke er enighed blandt retslærde om betydningen af steningsversene, er der et vist råderum for fortolkning. Visse moderate muslimer vil derfor på én og samme tid personligt tale imod stening samtidig med at fastholde andre muslimers ret til fortsat at tale for det. To modstridende fortolkninger kan altså være lige islamiske ligesom vejrudsigter kan være uenige og variere indenfor et spektrum uden, at den ene er mere rigtig end den anden på dét tidspunkt, som de udstedes. Det handler om at finde fælles fodslag Hvis man har et indgående kendskab til både livet i Danmark, de danske love og den islamiske logik, står man i en situation med de bedste muligheder for at finde konkrete løsninger på problemstillinger, som tager højde for alle hensyn og det er præcis dét, som de nye muslimske intellektuelle hævder at forsøge. Flere af dem er således for eksempel optagede af at give danske muslimer muligheden for at optage banklån, der overholder islamiske retningslinjer for sådanne. Det er i dag ikke muligt, men gennem et samarbejde med danske kreditinstitutter og deres eget kendskab til såvel dansk lovgivning som islamiske regler på området, forsøger de at skabe nye muligheder for danske muslimer. Et andet eksempel er sjælesorg, hvor flere også forsøger at dygtiggøre sig fra forskellige vinkler gennem uddannelse, så de under sjælesorgssamtaler både kan trække på religiøse og sekulære indsigter om den menneskelige psykologi blandt andet psykiatri og kognitiv psykoterapi. De nye muslimske intellektuelle forsøger således at indtage roller som brobyggere mellem forskellige udgangspunkter, der ellers kan være svære at få til at mødes. 57
7 Et opgør med individualismen og Syrienskrigere Den tyske sociolog Ulrich Beck har beskrevet individualiseringen som ét af vores samtids mest karakteristiske samfundstendenser også når det kommer til religiøsitet (Beck 2010). Religiøse mennesker i vestlige samfund lader sig i mindre og mindre grad begrænse af foruddefinerede rammer som religiøse dogmer og læresætninger for til gengæld at anlægge en individuel og subjektiv målestok for bedømmelsen af hvad, der er værd at tro på og hvad, der ikke er. Du er nu mere end nogensinde før i din gode ret til at selv at sammensætte din egen religiøsitet eklektisk. Der har også både i indland (Johansen 2002) og udland (Fadil 2005) været undersøgelser af individualisering blandt yngre muslimer og selvom der her tegner sig et billede af, at disse faktisk fastholder islam som en samlet pakke, som man ikke kan vælge og vrage fra, så er de yngre muslimer mere autonome i deres fortolkninger end deres forældre var. Individualiseringen finder altså også sted blandt almindelige muslimer, der anråber sig retten til i højere grad at være med til at udlægge islam. Selvom de nye muslimske intellektuelle på mange måder udviser den samme autonomi, er det vigtigt at holde sig for øje, at de legitimerer denne på baggrund af forudgående studier af de klassiske fortolkninger og fortolkningsteknikker. Som konservative bygger retten til at udlægge guds ord altså på tilegnelsen af en kollektiv metode eller overleveret logik. For dem er problematiske fortolkninger og fundamentalistiske strømninger da også konsekvensen af manglende kendskab til kollektive målestokke og fortolkningstraditionen og ikke det omvendte. Holder du dig til de klassiske fortolkninger, vil du ifølge dem som såkaldt Syrienskriger aldrig føle dig kaldet til at drage til Mellemøsten for at kæmpe for oprettelsen af et kalifat. Vil ikke være imamer Imamen har blandt både journalister, politikere og forskere modtaget enestående meget opmærksomhed. Det er ikke ufortjent, men det er spørgsmålet, om den islamiske autoritet i Danmark anno 2017 ikke i stigende grad kan se ud på mange andre måder? Det var i hvert fald kendetegnende, at den klassiske imam-rolle i en moské ikke optog hovedparten af de nye muslimske intellektuelles tid. Nogle er funktionsimamer i danske institutioner som fængsler og hospitaler, mens andre helst undgik titlen imam, fordi det ikke er en beskyttet titel, men tillader, at de bliver sat i bås med enhver anden tosse fra Grimhøj-moskéen, som én af dem sagde. Moskéen spiller stadig en væsentlig rolle i deres virke, men det er gennemgående, at de også bruger deres kræfter i forhold til andre former for institutionaliseringer som for eksempel islamiske undervisningsinstitutioner eller paraplyorganisationer. Alle underviste således andre 58
8 muslimer og visse havde ligefrem oprettet akademier, hvor undervisningen med deres egne ord er kvalificeret i modsætningen til undervisningen i mange traditionelle moskéer. Der er således et klart ønske om at uddanne og udstyre danske muslimer med klassisk islamisk viden og deres arbejde med undervisningsinstitutionerne bidrager til en udvikling, hvor den islamiske autoritet i højere grad kan udspille sig udenfor end indenfor moskéerne. Det kan derfor være en god idé at vende sig til andre former for autoritetstitler som ustadh (lærer) eller mufti og ikke bare imam. Afrunding Kombinationen af det konservative og det dynamiske kan i første omgang virke bizart, men det er en nødvendig spænding at få med, hvis man vil forstå Danmarks nye muslimske intellektuelle og formodentligt en meget større andel af danske muslimer. De nye muslimske intellektuelle kommer sandsynligvis til at repræsentere et stigende antal, da det ser ud til, at der i fremtiden kun vil blive flere dansk opvoksede muslimer med videregående uddannelser og en bevidstgjort religiøsitet. Litteratur Beck, Ulrich 2010 A God of One s Own, Polity Press, Cambridge. Fadil, Nadia 2005 Individualizing Faith, Individualizing Identity: Islam an Young Muslim Women in Begium, in: Jocelyne Cecari & Sean McLoughlin, eds., European Muslims and the Secular State, Routledge, Oxon, Johansen, Karen-Lise 2002 Muslimske stemmer. Religiøs forandring blandt unge muslimer i Danmark, Akademisk Forlag A/S, Viborg. Jyllands-Posten Har TV2 brugt ufine midler for at udstille Grimhøj-moskéen?, 59
9 (Set ). Kristeligt Dagblad Hizb ut-tahrir: Vi kæmper mod assimilation af muslimer i det danske samfund, (Set ). Politiken Imamer: Muslimer mangler pejlemærker, (Set ). Roy, Olivier 2004 Shepard, William 2009 Den globaliserede islam, Forlaget Vandkunsten, København. Introducing Islam, Routledge, Oxon. 60
Forslag til folketingsbeslutning om opløsning af Grimhøjmoskeen i Aarhus
2014/1 BSF 12 (Gældende) Udskriftsdato: 17. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 21. oktober 2014 af Martin Henriksen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF) og
Læs mereTegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv. Sammenfatning
Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv 16. juni 2009 Sammenfatning Ideologisk propaganda er en vigtig del af terrorgruppers eksistensgrundlag. Terrorgrupper, uanset om de har en venstre- eller
Læs mereCausal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law.
Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law. Med udgangspunkt i kritikken af eksisterende radikaliseringsmodeller præsenterer rapporten en
Læs mereMuslimer og demokrati
ANALYSE May 2011 Muslimer og demokrati Helle Lykke Nielsen Islamiske partier har længe været en del af det politiske landskab i Mellemøsten og den islamiske verden, men har generelt ikke klaret sig ret
Læs mereReligion & Samfund (Resam) er en civilsamfundsorganisation, som faciliterer det positive indbyrdes møde mellem religiøse ledere i Danmark.
Q&A Religion & Samfund (Resam) er en civilsamfundsorganisation, som faciliterer det positive indbyrdes møde mellem religiøse ledere i Danmark. Resam tilvejebringer herudover fakta og viden samt understøtter
Læs merepågældende personer står til rådighed for arbejdsmarkedet og dermed har ret til kontanthjælp?
Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 354 Offentligt Talepapir Arrangement: Ministerens tale til samråd om beskæftigelse Hvornår: den 27. april 2016 DET TALTE ORD GÆLDER
Læs mereTro, omsorg og interkultur
Tro, omsorg og interkultur ERFARINGER FRA SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Redigeret af Naveed Baig, Marianne Kastrup & Lissi Rasmussen Hans Reitzels Forlag Indhold Indledning 9 Interkultur 10 Social- og sundhedssektoren
Læs mereNrec18s Holdet er internetbaseret hvor kursisterne har læst materialet og besvaret spørgsmål på skrift og via lyd- eller videofil.
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2018 Institution Fredericia HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf enkeltfag Religion
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2014 Institution STUK Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Stx Religion C Jesper Kikkenborg 2C Oversigt
Læs mereUKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark
28. maj 2014 Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Der findes islamistiske miljøer i Danmark, hvorfra der udbredes en militant islamistisk ideologi. Miljøerne
Læs mereRELIGION I DANMARK 2017
RELIGION I DANMARK 2017 De unge muslimers blik på imamen Af Nikoline Koldby Larsen, BA i Religionsvidenskab og Sociologi. E-mail: nikolinekoldby@live.dk De seneste årtier har vi set en opblomstring af
Læs mereTidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.
R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er
Læs mereAt balancere gud og fædreland Om Danmarks nye muslimske intellektuelle Malik Christian Reimer Larsen TOTEM nr. 39, forår 2017 Side 1 af 89 TOTEM
Larsen TOTEM nr. 39, forår 2017 Side 1 af 89 TOTEM Tidsskrift ved Religionsvidenskab, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet Nummer 39, forår 2017 TOTEM og forfatterne, 2017 Speciale At balancere
Læs mereMilitant islamistisk radikalisering
28. april 2016 Militant islamistisk radikalisering Sammenfatning Militant islamistisk radikalisering kan beskrives som en dynamisk proces, hvor et individ konverterer til en radikal fortolkning af islam.
Læs mereIndhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11
Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur
Læs mereNrec136v Holdet er internetbaseret hvor kursisterne har læst materialet og besvaret spørgsmål på skrift og via lyd- eller videofil.
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December 2016 Institution Fredericia HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf enkeltfag Religion
Læs mereReplique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.
Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er
Læs mereNASIM. et friskt pust. for Mellemøsten.
26 HUMANIST Studerende netværker NASIM et friskt pust fra Mellemøsten NASIM er et netværk af studerende, hvis formål er at udbrede en neutral og nuanceret viden om Mellemøsten. Netværket holder til på
Læs mereIndhold Podemann Sørensen, Jørgen: Religionshistoriske grundbegreber, systime 2009, s og Om monoteisme og polyteisme fra Religion.
Undervisningsbeskrivelse Termin December 2018 Institution Fredericia HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf enkeltfag Religion C netfag Troels Steen Søndergaard Lind - TSSL NreC138v Holdet
Læs mereSPLITTELSE Terror puster til danskeres frygt for muslimske medborgere Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 9. december 2015, 05:00
SPLITTELSE Terror puster til danskeres frygt for muslimske medborgere Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 9. december 2015, 05:00 Del: 4 ud af 10 danskere er begyndt at se med større bekymring
Læs mereGuide til konfirmandprojekt
Guide til konfirmandprojekt - møde mellem konfirmander og unge muslimer Præster siger om projektet... Konfirmanderne blev meget glade og stolte af deres egen tro. Det var en helt anden måde at snakke om
Læs mereNy scene sat i kampen mod ekstremisme
NYHEDSANALYSE MAJ 2008 Ny scene sat i kampen mod ekstremisme Kirstine Sinclair The Quilliam Foundation er en ny uafhængig britisk tænketank med det formål at bekæmpe islamistisk ekstremisme. Initiativtagerne
Læs mereVestens unuancerede billede af islam
Interview Maj 2009 Vestens unuancerede billede af islam Interview med Dietrich Jung af Lars Ole Knippel Den nyudnævnte professor ved Center for Mellemøststudier, Dietrich Jung, siger, at mange glemmer,
Læs mereDanskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet
Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes
Læs mereMuslimen i medierne Af Nis Peter Nissen
Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen Tonen overfor muslimer er hård især i medierne. Men tonen er ikke på nær et par markante undtagelser - blevet hårdere i de sidste ti år. Det viser en systematisk
Læs mereVidensmedier på nettet
Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet
Læs mereNår døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer
Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer Den gode død findes den? 7. nationale kongres Foreningen for Palliativ Indsats Workshop
Læs mereSynopsis samfundsfag 1 8. klasse
Kultur og identitet I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om kultur og identitet. Mere konkret spørgsmålet om kulturforskelligheder og de problemer der kan komme af forskellige kulturers møde
Læs mereVEDTÆGTER. Foreningen Ahlul Bait i Danmark (Imam Ali Islamisk Center)
VEDTÆGTER Foreningen Ahlul Bait i Danmark (Imam Ali Islamisk Center) 1 Navn, definition og hjemsted 1 Foreningens navn: Foreningen Ahlul Bait i Danmark (Imam Ali Islamisk Center). 2 Foreningens definition:
Læs meretegn og ga t E -Ligeva rd og fa lleskab E E R D O MK A E T I
tegn og ga Et -Ligeva Erd og fa Elleskab T D A O M K E R I Indhold Tegn og gæt øvelse der lægger op til en diskussion om stereotyper. Formål At eleverne opnår en forståelse for, at vi alle er forskellige,
Læs mereIndivider er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme
Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,
Læs mereSelam Friskole. Religion. Målsætning og læseplan
Selam Friskole Religion Målsætning og læseplan September 2009 Religionsundervisning Formål for faget Formålet med undervisningen i kundskab til islam er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse
Læs mere18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696
18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696 Helligånden oplyse sind og hjerte og velsigne ordet for os. Amen Når jeg underviser mine konfirmander, har et af temaerne de seneste år været
Læs mereRasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling
Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent
Læs mereFIP religion - skriftlighed - gruppearbejde
FIP religion - skriftlighed - gruppearbejde Øvelse 1 - SRP: Kommenter/forbedr opgaveformuleringerne eller brug overskriften/emnet og lav et udkast til opgaveformuleringer, der passer til hhv. B- og C-niveau.
Læs mereKampen om landet og byen
Mellemøstenhar gennem tiderne påkaldt sig stor opmærksomhed, og regionen er i dag mere end nogensinde genstand for stor international bevågenhed. På mange måder er Palæstina, og i særdeleshed Jerusalem
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Januar 2019 Januar 2020 Institution Herning HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Religion C
Læs mereHvor får din viden fra?
Hvor får din viden fra? Indholdsfortegnelse 1 Idéen om at følge Quran og Sunna... 1 2 Kompetencer... 2 3 Et spørgsmål om tillid... 4 4 Den rette vej... 5 1 Idéen om at følge Quran og Sunna I enhver tid
Læs mereDet gode, selvfølgelige samarbejde
Det gode, selvfølgelige samarbejde Skole-hjem-symbiose Man skal hele tiden være i overskud. Man skal hele tiden følge med for at være med i næste skridt, når der sker noget, fortalte Emils mor, som jeg
Læs mereMuligheder for gensidig anerkendelse 1
Muligheder for gensidig anerkendelse 1 af Safet Bektovic, PhD filosof Religiøs og kulturel mangfoldighed som kendetegner de fleste moderne samfund, inklusive det danske, aktualiserer behovet for anerkendelse
Læs mereLokaludvalgenes puljer
Lokaludvalgenes puljer At arbejde med evalueringen På de næste sider skal du evaluere det projekt, som du har fået støtte til. Du vil blive bedt om at vurdere og beskrive, hvordan projektet efter din opfattelse
Læs mereRationalitet eller overtro?
Rationalitet eller overtro? Forestillingen om kosmos virker lidt højtravende i forhold til dagligdagens problemer. Kravet om værdiernes orden og forenelighed tilfredsstilles heller ikke af et samfund,
Læs mereI 1HF er der aftalt to tværfaglige forløb med historie og samfundsfag. I 2HF vil der både være tværfaglige og enkeltfaglige forløb.
STUDIEPLAN Religion Rudolf Steiner-Skolen i Århus: 1. og 2. HF 2018-20 I 1HF er der aftalt to tværfaglige forløb med historie og samfundsfag. I 2HF vil der både være tværfaglige og enkeltfaglige forløb.
Læs mereDen sidste rejse. Helle Lykke Nielsen
ANALYSIS May 2013 Den sidste rejse Helle Lykke Nielsen Stadig flere muslimer vælger at lade sig begrave i Danmark. Der findes i dag to muslimske gravpladser i Danmark, en i Odense og en i Brøndby syd for
Læs mereTILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR
TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR mellem mennesker opfattes normalt som et samfundsmæssigt gode. Den gensidige tillid er høj i Danmark, men ofte ses dette som truet af indvandringen.
Læs mereBILAG 2 GRUPPERINGER
BILAG 2 GRUPPERINGER BILAG 2 GRUPPERINGER Sydhavnens ånd Afgangsrapport - Forår 2017 Bilag 2 Claire Donohoe Signe Houvenaeghel Willersted Vejledere: Nikolaj Knop Morten Noer Andersen 1. maj fejring i Karens
Læs mereVINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION
VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION 08.12.2013 Hvis man har et alt for lemfældigt forhold til sandhed, så har man også et alt for lemfældigt forhold
Læs mereFra årsplan til emneudtrækning
Fra årsplan til emneudtrækning Tema Problemstilling Tekster/andre udtryksformer Udvalgte Færdighedsog vidensmål Bibelske fortællinger/lig- nelser Hvad er lignelser og hvad kendetegner denne udtryksform?
Læs mereSærtryk af medieanalyse af danske mediers omtale af islam og muslimer i Danmark November årgang, nr. 2 Nov kr., inkl.
ISSN: 2445-5156 RELIGIONS FRIHED Særtryk af medieanalyse af danske mediers omtale af islam og muslimer i Danmark November 2016. 2. årgang, nr. 2 Nov. 2016 40 kr., inkl. moms Hvem tegner mediebilledet...
Læs mereVi har behov for en diagnose
Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for
Læs mereMange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus
Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.
Læs mereSEMESTEREVALUERING MODUL 1 OG 2 EFTERÅRET Køn
SEMESTEREVALUERING MODUL 1 OG 2 EFTERÅRET 2014 Køn Jeg oplevede, at der var sammenhæng mellem semesterets forskellige undervisningsmoduler (fagområder, projekter m.m.) Bemærkninger/kommentarer til Studiemiljøet
Læs mere2.7. HVAD BETYDER DET EGENTLIG AT BETEGNE SIG SELV SOM TROENDE?
2.7. HVAD BETYDER DET EGENTLIG AT BETEGNE SIG SELV SOM TROENDE? Abstract: Danmark har i de seneste 50-60 år været igennem dramatiske forandringer på en række samfundsområder inklusive det religiøse. Disse
Læs mereNutid: Teksten i dag Hvad bruger religiøse mennesker teksten til i dag?
Kopiside 3 A Fortællinger Kopiside 3 B Fortællinger Hvad handler teksten om? Opstil de vigtigste punkter. Hvordan præsenterer teksten modsætninger såsom godt-ondt, mand-kvinde, Gud-menneske? Modsætninger
Læs mereI det lys er der et særligt aspekt af Marias højsang, jeg synes, er meget væsentligt for os i dag.
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 13. marts 2016 Kirkedag: Mariæ bebudelse/b Tekst: Luk 1,46-55 Salmer: SK: 721 * 71 * 72 * 73 LL: 721 * 71 * 441 * 72 * 481,2 * 73 Jeg vil gerne tage en
Læs mereIntegreret tosprogethed vej en til integration
Integreret tosprogethed vej en til integration AF ALLAN TOLLE OG JANUS MØLLER Menneskers sprog har en kommunikativ funktion, og fælles sprog er en forudsætning for at få samfund til at fungere. Desuden
Læs merePatientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet
Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 10/11 Institution VUF Uddannelse stx Fag og niveau Religion c Lærer(e) Frank Stærfeldt Byrnel Hold
Læs mereArbejdsspørgsmål til Det Nationalistiske Ungdomsoprør
Arbejdsspørgsmål til Det Nationalistiske Ungdomsoprør - De Identitære i Frankrig og Europa SAMFUNDSFAG: Se Vores Europas video med Jean-David: https://vimeo.com/231406586 Se Génération Identitaires krigserklæring,
Læs mereReligiøs fritidsundervisning for børn og unge. blandt muslimske trossamfund i Danmark
Religiøsfritidsundervisningforbørnogunge blandtmuslimsketrossamfundidanmark Rapportudarbejdetafph.d.TinaMagaard, HermesConsult forintegrationsministeriet Marts2011 1 Dettestudieerbaseretpåenkvalitativinterviewundersøgelsemed
Læs mereGreve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen
Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen
Læs mereMarkedsanalyse. 11. juli 2018
Markedsanalyse 11. juli 2018 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Officielle anbefalinger og kostråd ja tak Sundhedsdebatten fortsætter, og der
Læs mereGallup til Berlingske om ytringsfrihed
Gallup til Berlingske om ytringsfrihed Gallup til Berlingske om ytringsfrihed Feltperiode: Den 25. 27. september 2015 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode:
Læs mereFIP religion - skriftlighed - gruppearbejde
FIP religion - skriftlighed - gruppearbejde kortlink.dk/q48e Øvelse 1 - SRP: Kommenter/forbedr opgaveformuleringerne eller brug overskriften/emnet og lav et udkast til opgaveformuleringer, der passer til
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2016/17 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF-enkeltfag Religion
Læs mereJeg er muslim med stor M. Min social kompetence bygge på Islam. er praktiserende muslim.
AS1 Det Somaliske Netværk i Danmark blev dannet i foråret 1999. Det er et landsdækkende netværk, som består af somaliske foreninger og andre ressource personer. Den Somaliske Netværk er i dag solidt forankret
Læs mereSKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx
SKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx 08-12-2009 Problemstilling: Der findes flere forskellige kulturer, nogle kulturer er mere dominerende end andre. Man kan ikke rigtig sige hvad definitionen
Læs mereEn måde at opgøre antallet af muslimer (og andre såkaldte migrantreligioner ) kan gøres ved en beregningsmåde, som omtales i denne artikel.
2.4. ISLAM I DANMARK Af Brian Arly Jacobsen Siden Anden Verdenskrig har der ikke foreligget oplysninger vedrørende antallet af tilhørere indenfor forskellige trossamfund på baggrund af folketællinger.
Læs mereEtnohomoerne på spring og på vej
Etnohomoerne på spring og på vej Det kan godt være hårdt at være både homoseksuel og etnisk minoritet. Men etnohomoerne vil ikke have medlidenhed. De vil bare have plads til at være sig selv. Af Marianne
Læs mereModstandskraft mod radikalisering og voldelig ekstremisme: Et eksplorativt studie af modstandskraft i danske lokalmiljøer
Sammenfatning Modstandskraft mod radikalisering og voldelig ekstremisme: Et eksplorativt studie af modstandskraft i danske lokalmiljøer CERTA har på opfordring af TrygFonden over ni måneder udforsket sammenhængen
Læs mereISLAMISK LOV NADEEM IRANI OM SHARIA OG ANDRE BEGREBER DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER
Denne bog er en af to små bøger af Nadeem Irani, der forklarer centrale begreber fra islam. Den anden bog er Islam og den islamistiske ideologi. En kort introduktion. DIIS 2008 ISBN 978-87-7605-261-4 9
Læs mere21. søndag efter trinitatis II
21. søndag efter trinitatis II»Fædrene spiser sure druer, og sønnerne får stumpe tænder.«sådan hørte vi før ordsproget fra Ezekiels bog. Et ordsprog der heldigvis, vil ligge fjernt fra de fleste menneskers
Læs mereÅRSPLAN Religion 8.-9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018
ÅRSPLAN Religion 8.-9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018 Eleverne i 8.-9.klasse har religion to lektioner om ugen. Undervisningen i religionsfaget tager udgangspunkt i nedenstående temaer, som er bygget op omkring
Læs mereSkriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda
Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan
Læs mereRADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE
RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE KONFERENCE SCANDIC ROSKILDE 27.04.2015 PÆDAGOGIK & PSYKOLOGI KURSEROGKONFERENCER.DK RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL
Læs mereDet gode kulturmøde. Udarbejdet af Esma Birdi
Det gode kulturmøde Udarbejdet af Esma Birdi Hvem er jeg Felt: Underviser i kultur og kommunikation Uddannelse: Kontoruddannelse og tolk fra Københavns Handelshøjskole Erfaring: Undervist i ca. 15 år -
Læs mereVedtægter for Det Islamiske Trossamfund på Fyn. 1 Definition
Vedtægter for Det Islamiske Trossamfund på Fyn 1 Definition Det Islamiske Trossamfund (DIT) er en religiøs og folkelig samling, bestående af alle muslimer på Fyn. Den har ikke noget politisk tilhørsforhold,
Læs mereReferat fra konference for kristne og muslimske ledere Hotel Nyborg Strand d august 2006
Referat fra konference for kristne og muslimske ledere Hotel Nyborg Strand d. 19.-20. august 2006 LØRDAG D. 19. AUGUST Velkomst og introduktion ved Biskop Karsten Nissen Biskop Karsten Nissen (KN) understregede
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Religion C Marie Secher
Læs mereDet her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.
Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden
Læs mere9. KONKLUSION... 119
9. KONKLUSION... 119 9.1 REFLEKSIONER OVER PROJEKTETS FUNDAMENT... 119 9.2 WWW-SØGEVÆRKTØJER... 119 9.3 EGNE ERFARINGER MED MARKEDSFØRING PÅ WWW... 120 9.4 UNDERSØGELSE AF VIRKSOMHEDERNES INTERNATIONALISERING
Læs mereSkriftlig dansk efter reformen januar 2007
Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne
Læs mereDen religiøse dimension
Den religiøse dimension Oplæg til fordybelse 1 Hvad er den religiøse dimension? Ordet dimension: En dimension noget, som altid vil være der. Rummet har tre dimensioner: længde, bredde og højde. Tiden er
Læs mereEuroislam - eksisterer det i Danmark? af dr.theol. Lissi Rasmussen, stiftspræst og leder af Islamisk-Kristent Studiecenter, København
Euroislam - eksisterer det i Danmark? af dr.theol. Lissi Rasmussen, stiftspræst og leder af Islamisk-Kristent Studiecenter, København I hvilken retning udvikler islam sig i Danmark? Er det muligt at være
Læs mereBaggrund for kampagnen om fælleskab, demokrati og medborgerskab
Gymnasiet Baggrund for kampagnen om fælleskab, demokrati og medborgerskab Undersøgelser peger på, at danske unge nok har en stor viden om demokratiske processer, men at denne viden ikke nødvendigvis omsættes
Læs mereMellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.
Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske
Læs mereTekster: Sl , Matt Salmer: 588, 651, 644, 787
Tekster: Sl 51.3-19, Matt. 3.1-10 Salmer: 588, 651, 644, 787 Johannes Døberen er en på en gang fascinerende og skræmmende skikkelse. Han er fuldstændig kompromisløs. Han har et eneste mål med det, han
Læs mereHvordan opfatter børn deres identitet i skole og hjem? Og hvilke skift og forskydninger finder sted imellem religion og kultur?
Islam, muslimske familier og danske skoler 1. Forskningsspørgsmål og undren Jeg vil her forsøge at sætte en ramme for projektet, og de 7 delprojekter som har defineret det overordnede projekt om Islam,
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Termin hvori undervisningen afsluttes: december-januar 2018/19 Herning
Læs mereKorstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande.
Historiefaget.dk: Korstogene Korstogene I 1099 erobrede kristne korsfarere Jerusalem fra muslimerne. De skabte et kongedømme, som varede i hele 200 år. Af Kurt Villads Jensen Opdateret 11. december 2013
Læs mereSammen om den offentlige sektor
Sammen om den offentlige sektor Djøf Offentligs fokusområder 2018-2020 Tænk længere Reformer af kommuner, domstole, politi og gymnasier. Nye uddannelsesinstitutioner, supersygehuse, sammenlægninger, opsplitninger,
Læs mereKRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET
KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for
Læs mereIMPLEMENTERING AF FLIS I RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE
20 ORGANISATORISK OG LEDELSESMÆSSIG FORANKRING AF FLIS IMPLEMENTERING AF FLIS I RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE Baggrund for implementering af FLIS Ringkøbing-Skjern Kommune har et stort ledelsesmæssigt ønske
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau VUC Skive Viborg (Viborg afdeling) Hf HF enkeltfag C Lærer(e)
Læs mereFolkekirken under forandring
Folkekirken under forandring Af Louise Theilgaard Denne artikel omhandler bachelorprojektet med titlen Folkekirken under forandring- En analyse af udvalgte aktørers selvforståelse i en forandringsproces
Læs mereFORHANDLING AF MUSLIMSKHED PÅ TVÆRS AF SKOLE OG HJEM
POST.DOC, PH.D. FOKUS At følge muslimskheden som en diskursiv kategori, der antager forskellige former, gives forskellig navn og indhold i de kontekster og relationer, barnet indgår i. Det handler om at
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 VUC-Vestegnen
Læs mereLedelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge
Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning
Læs mereSkriftlig genre i dansk: Kronikken
Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for
Læs mereInklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann
Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Goddag, mit navn er og jeg arbejder.. Hvad optager dig lige nu hvad forventer du at få med her fra? Summepause Inklusion? Hvad tænker I? Inklusion Bevægelser
Læs mere