idékatalog ryesgade 25 energirigtig & brugerdreven bygningsfornyelse - fase 3 - idekatalog

Transkript

1 idékatalog energirigtig & brugerdreven bygningsfornyelse - fase 3 - idekatalog

2 klimaskærm bæredygtig værdi ryesgade 3 bæredygtighedsbegreber 25 social ske værdier Man sparer på varme og el-udgifterne og ruster sig bedre til fremtidens højere energipriser. Og man sikrer og øger værdien i sin ejendom især hvis indsatsen øger bokvaliteten for beboerne og samtidig markerer sig æstetisk i gadebillede og gårdrum. sociale/komfort værdier Man får bedre indeklima og komfort i boligerne. Frisk luft uden fugt og træk. Med energirenovering sender man også et signal om ansvarlighed, og den fælles indsats kan give bedre sammenhold og gensidig respekt mellem beboerne, ligesom de brugsrumsmæssige forbedringer giver øget livs- og bokvalitet for de enkelte beboere. mæssige værdier Man giver her sit lille bidrag til løsning af verdens energi- og klimaproblemer. Man sikrer renere luft, mindre CO2-udslip og beskyttelse af naturen og minimerer eget forbrug ved teknologi og adfærdsændringer uden nedsættelse af kvaliteterne ved den individuelle livsstil. -Skema til værdisætning af forskellige indgreb bæredygtig værdi Bæredygtighedsbegrebet, som det oftest bruges i dag, blev skabt af Brundtland Kommissionen med udgivelsen af rapporten Vor fælles fremtid i Rapporten var den første til at fokusere på global bæredygtighed og lancerede en omfattende indgang til bæredygtighed, der indbefattede både de sociale, ske, politiske/institutionelle og mæssige aspekter. Bæredygtighedsbegrebet udmærker sig ved at tage hånd om samspillet mellem forskellige processer og er en erkendelse af, at verden består af gensidige afhængigheder. I praksis vil der dog være emneområder, der har en tungere vægtning af enten det ske, mæssige eller det sociale. 2 energirigtig & brugerdreven bygningsfornyelse - fase 3 - idékatalog ebb

3 problemer - muligheder Brugsrum Klimaskærm grønne tage vinddreven ventilation solceller tagterrasse manglende cykelparkering intet beboerlokale/ værksteder utætte vinduer kolde lejligheder om vinteren dårlige toilet og badeforhold farlige installationertioner grimme paneler manglende lys i opgange dårlig isolation lyd- utæt tag fast TV-pakke usundt indeklima pæne gulve dårlige dagslysforhold dårlige køkkener manglende vaskeog tørrearealer manglende n opbevaringsmuligheder installationer ingen altan, privat uderumum gård minimal Installationer cykelparkering beboerlokale nyt bad og toilet tagbolig IT - internet, tv & telefon indv. isolering vandspare vinduer lavenergibelysning ventiler med varmegenvinding elevator isol. kælder tekniske depot installationer sammenlægning af lejligher ventilation med varmegenvinding rengøring & vask isol. af tag altan større vinduesåbninger facadeventilation med varmegenvinding vandgenbrug isol. kælderydervæg grønne rum godt gård mulighed for grill beboer Et sted man føler sig hjemme Børnevenlighed Plads til individuelle behov Et hjem man kan præge beboer - beboer Mulighed for at høre andres meninger Planlægge fælles arrangementer Udvikle godt naboskab Beboer-intranet administrator - beboer Synlig og aktiv ejendomsadministrator Mulighed for at bytte lejlighed eller rykke rundt internt Intranet Vedligeholdelse og forbedringer Mindre varme/vandregninger Mindre energispild Talsperson Indflydelse problemer Ryesgade 25 har flere gennemgående problemer af større og mindre art. Disse er fremkommet i dialog med beboere og ejer og er illustreret herove. Disse minusser giver samlet set dårligere leve- og bokvalitet end nødvendigt og den følgende figur viser oversigt over ejendommens muligheder for at vende minus til plus ejendommens muligheder Mulighedsrummet for større eller mindre indsatsområder opdeles i følgende kategorier som uddybes individuelt i det følgende: Brugsrum: Klimaskærm: Bygningsmæssige indgreb, der forbedrer levekvaliteten væsentligt Åbninger, der giver bedre lys- og udsigtsforhold samt varmeisolerende indsatser der forbedrer komfort, og Installationer: Installationstekniske forbedringer der forbedrer komfort, og 3 energirigtig & brugerdreven bygningsfornyelse - fase 3 - idékatalog ebb

4 brugsrum - æstetiske forbedringer BEVARE CHARME OG STIL OPGRADERE KVALITET Brugerne efterspørger en generel renovering af ejendommens facader og fællesarealer. Blandt andet ønskes asfalten i gården fjernet, så der kan opstå et andet nær, ligesom udsigt til grønne arealer, lys og luft prioriteres højt af brugerne. Facaden opfattes som uvelkommen og for mørk, og pudsen ses gerne fornyet. Brugerne har generelt en mening om hvordan ejendommen skal renoveres. For eksempel skal ejendommens charme, den typiske Københavnerstil bevares. En totalrenovering frygtes at ødelægge denne charme. Tilbygninger, som eksempelvis altaner, skal passe ind i ejendommens stil. ejendommens muligheder - æstetiske forbedringer Æstetiske forbedringer og opgradering af bygningens fremtræden i facade, trappeopgange og gårdanlæg øger ud over ejendommens værdi også beboernes glæde og tilhørsforhold til ejendommen. Jo bedre bygningen fremtræder jo mere bevidste er beboerne typisk om at vedligeholde, rengøre og beskytte bygningen mod forfald. energirigtig & brugerdreven bygningsfornyelse - fase 3 - idékatalog ebb 4

5 brugsrum - nyt bad og toilet GODE BADEVÆRELSER I ALLE LEJLIGHEDER Der en generel utilfredshed med de nuværende (manglende) faciliteter. Nogle mangler en håndvask ved siden af toilettet, eller har et toilet der løber, og enkelte har adgang til toilet via bagtrappen. Nogle har slet ikke bad, en del har brusekabine i køkken eller værelse, og i de fleste af de lejligheder, hvor der er lavet badeværelse, er det lille og trangt. Badeværelse er en af de højeste prioriteter hos brugerne (udtrykt både på workshop og i spørgeskemaer). Enkelte ønsker yderligere komfort som for eksempel varme i gulvet. ejendommens muligheder - nyt bad og toilet Nye, velindrettede badeværelser kan etableres ved at sammenlægge de nuværende toiletrum med en del af bagtrappen (resten af bagtrappen kan anvendes til andre formål, som beskrevet senere) Etableringen af egentlige vådrum vil forbedre indeklimaet og forebygge fugtskader i bygningen. Nye badeværelser kan ventileres effektivt, og forsynes med nye, vand- og energibesparende installationer. energirigtig & brugerdreven bygningsfornyelse - fase 3 -idékatalog ebb 5

6 brugsrum - køkken KØKKEN -NY INDRETNING -UDVIDELSE KØKKEN/ALRUM -SAMMENLÆGNING Mange brugere efterspørger et køkken, der er tænkt fra bunden...og ikke er gemt af vejen i lejligheden. Derfor er idéen om et køkken-alrum meget fremherskende. Køkkenet som det centrale brugsrum, er for brugerne ens betydende med luft, plads og lys, og et sted der vil give bedst mulig plads til madlavning og til at have samvær med andre mennesker. Nogle har konkrete ønsker om, at et nyt køkken har induktion, opvaskemaskine, masser af bordplads og bedre opbevaring. ejendommens muligheder - køkken Ved en velgennemtænkt indretning og med godt udstyr, kan køkkenerne komme til at fungere meget bedre. Et køkken med moderne hårde hvidevarer, effektiv belysning og god ventilation giver en energibesparelse og et bedre indeklima - samtidigt med at vi reducerer belastningen Hvis der skal etableres spise-/samtalekøkken, kræver det en udvidelse af køkkenet, enten ved sammenlægning med andre rum eller ved tilbygning (som beskrevet i det følgende). energirigtig & brugerdreven bygningsfornyelse - fase 3 -idékatalog ebb 6

7 brugsrum - lejlighedsplaner LEJLIGHEDSSAMMENLÆGNING OMDISPONERING TILBYGNING Generelt ønskes det, at lejlighederne differentieres i forhold til livets forskellige faser, ligesom brugerne mener at mindre lejligheder skal bevares, så der er plads til alle type e. Muligheden for at bytte lejlighed når behovene ændres, kommer i forlængelse af dette. Da mange lejligheder mangler rummelighed og dagslys, ønskes en omdisponering og ofte sammenlægning af rum, der svarer bedre til eksemplevis nutidens familieform. Nogle foreslår konkret, at der udbygges bagtil så den triste gård bliver til større lejligheder og at bagtrappen inddrages. I spørgeskemaerne giver især yngre beboere udtryk for ønske om at kunne sammenlægge lejligheder, når muligheder og behov opstår. ejendommens muligheder - sammenlægning af rum Ved lejlighedssammenlægninger kan behovet for større lejligheder til større familier imødekommes. Internt i lejlighederne kan enkelte vægge fjernes for at skabe større rum og f.eks. etablere køkken/alrum. Ud over større rum kan det give mere lys men også begrænse mulighederne for at lukke døren og få fred. Med en lille tilbygning kan der ofte opnås en stor forbedring af lejlighedsplanen hvis f.eks. køkkenet udvides med en karnap så der bliver plads til spisekøkken, kan det erstatte en spisestue. Forbedret dagslysforhold givere et lavere el-forbrug til belysning hvilket er godt for og. energirigtig & brugerdreven bygningsfornyelse - fase 3 -idékatalog ebb 7

8 brugsrum - individuelle uderum ALTAN FRANSK ALTAN Med hensyn til altaner, ligger det brugerne meget på sinde, at disse kommer til at passe ind i den oprindelige stil. Men vigtigst af alt vil mange sætte pris på muligheden for adgang til det fri men stadig private, rum. Det kommer også til udtryk i spørgeskemaundersøgelsen, hvor over 75% udtrykker ønske om en altan. Nogle foreslår, at udbygningen bliver en måde at forlænge eksempelvis et køkken-alrum på og skabe fornemmelsen af et større rum ved at installere gulv-til-loft vindues- og dørpartier. Nogle efterspørger plads til at spise ude som familie, hvilket siger noget om forventede dimensioner. ejendommens muligheder - altaner Etablering af individuelle private uderum i form af altaner i den enkelte boligs niveau, er i høj grad med til at øge boligkvaliteten af de enkelte boliger. Adgang til det fri, sol og frisk luft gøres markant lettere og boligarealet udvides i sommerhalvåret. Ejendommen har rige muligheder for altaner langs facaderne, eller alternativt franske altaner hvor det øgede lysniveau (vinduesareal øges) og adgangen til frisk luft og sol i sig selv øger bokvaliteten. En ændring fra et mindre vindue til en større altandør kan faktisk indvirke positivt på varmeregnskabet afhængig af orientering og skyggeforhold energirigtig & brugerdreven bygningsfornyelse - fase 3 -idékatalog ebb 8

9 brugsrum - nedlægning af bagtrappe HVIS BAGTRAPPEN NEDLÆGGES KAN AREALET BRUGES TIL: BADEVÆRELSER ELEVATOR DEPOT ejendommens muligheder - bagtrappe Bagtrappernes primære funktion har været brandsikkerhed. Denne sikkerhed kan nu opnås med en sprinkler på hovedtrappen. Bagtrapperne har også givet adgang til gård og kælder - hvis bagtrapperne nedlægges, skal denne adgang etableres på anden vis. Som nævnt kan bagtrapperne bruges til at udvide de nuværende smalle toilet- og baderum til gode badeværelser. Hvis man vil have store badeværelser, bruger man hele bagtrappen til formålet. Hvis det er ok med knapt så store, men velindrettede badeværelser, kan der også blive plads til enten at etablere en elevator eller et depotrum (som så når behovet melder sig, kan give plads for en elevator). Erfaringen viser at man bruger mere energi i lejligheder når komfort niveauet stiger - f.eks. til længere bade, mere tøjvaks og tumbler tørring (hvis man får vaskesøjle) og elforbrug til belysning på badeværelset. Der bør derfor kompenseres for dette merforbrug ved andre tiltag. energirigtig & brugerdreven bygningsfornyelse - fase 3 -idékatalog ebb 9

10 brugsrum - fælles uderum TAGTERRASSE NYTTEHAVE HAVER PÅ TAGET GÅRDRUM SAMMENHÆNG MED BYRUM Mange brugere ønsker mulighed for at passe krydderurter og blomster i eksempelvis urtepotter og plantekasser; det være sig i gårdrummet så vel som på en tagterrasse. Det påpeges, at dette vil styrke tilhørsforholdet og det sociale. På samme måde ses en taghave/terrasse, som et rum man inviterer gæster op på, samt et sted til afslapning, grill og mødet med andre beboere. Generelt savnes mere varierede og grønne ude-arealer. Mange beboere mener at sammenhængen med byrummet er vigtig. ejendommens muligheder - fælles uderum Behovet for fælles grønne uderum er stort i lejligheder, som er beliggende i den tætte by. Etablering af en tagterrasse giver alle beboere mulighed for at få en del i den skønne udsigt og giver samtidig mulighed for sociale møde beboerne imellem. Nyttehaver, grønne planter, buske, blomster og træer giver nærhed til naturen og velvære i byen, og kan etableres på både tagterrasse og i bygningens gårdrum. Dette vil øge biodiversiteten i byen og vil typisk give beboerne velvære samt evt. fritidsaktiviteter. Grønne tage vil yderligere styrke bærerdygtigheden ved øget biodiversitet og regnvandsforsinkelse. energirigtig & brugerdreven bygningsfornyelse - fase 3 -idékatalog ebb 10

11 brugsrum - fælleslokaler BEBOERLOKALE PÅ TAGETAGEN BEBOERLOKALE I STUEETAGEN FÆLLESFACILITETER I KÆLDEREN I spørgeskema-undersøgelsen var det kun de ældre beboere, der udtrykte interesse for fælles beboerlokaler. Men ved den efterfølgende workshop kom der mange ideér. Eksempelvis ønskes et lokale til middag/fest/bordfodbold med sofa, projektor m.m. Derudover efterspørger mange et musik/male/studie/meditationsrum samt et træ/cykelværksted. De forskellige funktioner kræver forskellige forhold, og én foreslår i den forbindelse at man kan reservere lokalerne, så dem der vil slappe af/meditere ikke sidder oven i dem, der spiller musik eller holder møde. En anden foreslår et fysisk skab, som man deler med naboerne. Dette kunne komme i spil i forbindelse med værk-steder. Mange brugere ønsker fællesrum i henholdsvis stuen og på øverste etage, hvor sidstnævnte placering kan give sol om vinteren. ejendommens muligheder - beboerlokale Sociale samlingssteder til forskellige arrangementer af privat og fælles karakter giver beboerne en følelse af at få udvidet deres eget boligareal. Den enkelte bolig kan typisk ikke huse større selskaber og denne muligheds fås med beboerlokale, ligesom møder og arrangementer for beboerne kan organiseres her, hvorved beboerdemokratiet kan styrkes. Der er i ejendommen mulighed for at etablere et sådant beboerlokale i bygningens stueetage eller på taget. energirigtig & brugerdreven bygningsfornyelse - fase 3 -idékatalog ebb 11

12 brugsrum - tagboliger TAGBOLIGER ejendommens muligheder - tagboliger Etablering af tagboliger i ejendommens tagetage er en oplagt mulighed for at skabe nye attraktive og unikke lejligheder i byen. Ejendommens beliggenhed giver gode udsigtsmuligheder over de københavnske tage og søerne i KBH. Typisk kan nye tagboliger indrettes mere frit og åbent end de øvrige lejligheder og oftes også i flere niveauer. Ejendommens tag rummer gode muligheder for at skabe disse evt. i kombination med og fælles eller individuelle tagterrasser. Etablering af energirigtige tagboliger er en meget rationel energibesparelse for den øvrige ejendom idet varmetabet igennem taget ikke går til spilde energirigtig & brugerdreven bygningsfornyelse - fase 3 -idékatalog ebb 12

13 brugsrum - cykelparkering CYKELKÆLDER CYKELSKUR Brugerne efterspørger lettere adgang og mere plads til cykelparkering. Der er bred enighed om, at det skal være parkering med overdækning, enten i form af cykelskure eller en cykelkælder. Enkelte foreslår, at baggården bruges til cykelparkering i stedet for forhaven, men dette, hvilket de også selv påpeger, kræver nye adgangsveje. ejendommens muligheder - cykelparkering København som cykelby giver generelt bedre og sundere by og cykelkulturen er markant i fremgang blandt byens borgere, hvor også større cykler som fx Christiania-cyklen er blevet populære. Dette skaber flere og nye udfordringer i fht. sikker og beskyttet parkering tæt på boligerne. Ejendommen rummer muligheder for cykelparkering både foran huset, i baggården og i kælderen. energirigtig & brugerdreven bygningsfornyelse - fase 3 -idékatalog ebb 13

14 brugsrum - vaskefaciliteter FÆLLES VASKEFACILITETER TØRRESKAB I LEJLIGHEDER TØRRERUM I GÅRDEN/KÆLDEREN Ved spørgeskema-undersøgelsen var der kun behersket interesse for fælles vaskeri og tørrerum. Men på workshoppen ønsker de fleste brugere fælles vaskefaciliteter, samt tørrearealer, der kan aflåses. Der er bevidsthed om at fælles vask er energisparende. Enkelte ønsker en vaskemaskine i egen lejlighed. ejendommens muligheder - vaskerum Behovet for tøjvask er stigende i takt med livsstilsændringer og forøgelse af andelen af børnefamilier i byen. Tørring af tøjet øges samtidig og behov for plads eller faciliteter er stigende uden at øge energiforbruget markant. Et fællesvaskeri og fælles udendørs tørremuligheder i trygge omgivelser vil give og energibesparelser. Muligheden for at genanvende regnvand er bl.a. muligt og man sparer penge på reduceret sæbeforbrug Der kan etableres vaskerum i kælderen, gode tørrefaciliteter i kælder, loft eller gårdrum, samt evt tørreskabe i lejlighederne der udnytter returluft fra ventilationsanlægget. Fugtstyret balanceret ventilation med varmegenvinding kan minimere risikoen for fugtskader i forbindelse med tørring af tøj indenfor. energirigtig & brugerdreven bygningsfornyelse - fase 3 -idékatalog ebb 14

15 brugsrum - depot/opbevaring I KÆLDER TAG GÅRDRUM INTEGRERET I LEJLIGHED Langt de fleste brugere mangler opbevaringsplads eller er utilfredse med de nuværende forhold. De påpeger, at bedre opbevaringsmuligheder vil frigøre betydelig plads i lejligheden. Det foreslås, at reposen på bagtrappen, skabe i gangen eller en funktionel hems kan løse problemerne lokalt, hvis der ikke er plads på loft og i kælder. ejendommens muligheder - depot/opbevaring Etageejendomme har sjældent gode muligheder for opbevaring og med gode opbevaringsfaciliteter øges lejlighedernes anvendelighed til brugsrum frem for opbevaringsrum. At kunne udskifte dele af garderoben, møblementet eller opbevare sager som ikke anvendes i det daglige skaber bedre anvendelighed i boligerne, såfremt depoterne har sundt og tørt opbevaringsklima. Ejendommen rummer muligheder for opbevaring i både kælder og loft. Man kan her etablere radiatorer opvarmet af returvand fra lejlighederne for på den måde at få en let klimatisering og samtidigt undgå at får strafafgifter ved at afkølet fjernvarmevandet bedre. energirigtig & brugerdreven bygningsfornyelse - fase 3 -idékatalog ebb 15

16 brugsrum - affaldshåndtering CENTRALT AFFALDSSUG SORTERING, KOMPOSTERING Med hensyn til affaldshåndtering, finder nogle beboere det irrelevant. Andre er meget interesserede i at kunne sortere deres affald, eller efterlyser en helhedsløsning. Brugernes alder kan have haft betydning for de forskellige behov. SKAKT TIL AFFALD PÅ BAGTRAPPE ejendommens muligheder - affald Mængden af affald fra husholdningerne er ikke faldende og de forskelligartede organiske og uorganiske materialer øger krav og behov til håndtering og sortering. Forskellige systemer til bortskaffelsen fra husholdningen, opbevaringen på grunden og sorteringen rummer nye muligheder for at integrere denne dimension i ejendommen samtidig med at hindre uønsket liv omkring affaldet. energirigtig & brugerdreven bygningsfornyelse - idékatalog ebb 16

17 klimaskærm - isolering INDVENDIG ISOLERING AF FACADER UDVENDIG ISOLERING AF GAVLE BRYSTNINGER/KARNAPPER KÆLDERYDERVÆG OG KÆLDERLOFT TAG OG LOFT ETAGEADSKILLELSE OVER PORTRUM Der er store problemer med opvarmning af lejlighederne om vinteren. Langt de fleste svarer i spørgeskemaundersøgelse, at lejligheden er meget kold i vinterperioden, og radiatorerne ikke kraftige nok til at holde den varm. Stort set alle giver i spørgeskemaundersøgelsen udtryk for ønsket om en tæt og isolerende klimaskærm (tag, ydervægge og vinduer). ejendommens muligheder - isolering Isolering af klimaskærmen kan nedsætte varmetabet markant og øge komforten af de indre rum væsentligt. Boligens kvadratmeter kan udnyttes hele året, kuldestråling og kolde gulve kan undgås ved forskellige tiltag i bygningens klimaskærm. Ydervægge kan med nye løsninger isoleres indvendig uden markant at øge vægtykkelsen og frem for alt uden at ødelægge bygningsfacedens æstetiske kvaliteter. Ved tætning af bygninger skal det sikres at der fortsat sker en ventilation. Udvendig isolering på facade eller tag kan åbne muligheder for at integrere energiproduktion med solceller eller solvarmepaneler energirigtig & brugerdreven bygningsfornyelse - idékatalog ebb 17

18 klimaskærm - vinduer og dagslys STØRRE VINDUER ALTANDØR OPLUKKELIGHED UDSIGT ENERGI-EGENSKABER En af de højeste prioriteringer fra brugernes side handler om vinduerne. Stort set alle efterlyser tætte vinduer og vinduer, der kan lukkes op. Enkelte går meget op i, at de oprindelige vinduer bevares eller at nye om ikke andet bliver i gammeldags stil. De fleste ønsker mere dagslys eller har rum der ligger i mørke. Der efterspørges flere vinduer, udsigt og sollyse rum. Der er stor bevidsthed om, at vinduer er med til at påvirke energiforbruget. ejendommens muligheder - vinduer Behovet for lys i lejlighederne er meget stort og bedre dagslysforhold vægtes typisk meget højt af beboerne i etageejendomme. Dagslysmændgen kan øges ved ruder med bedre G-værdi, lysmængden øges med altandøre og sammenlægning af rum. En udvidelse af glasarealet kan, ved den rette placering, give en bedre energibalance og dermed en mindre varmeregning. Vinduernes isoleringsværdi (u-værdi) kan øges med nye energiruder. Dårlig u-værdi giver stort varmetab, kuldenedfald og kondensering på indersiden og dermed dårlig indeklima. Opmærksomheden skal derfor samtidig rettes mod ventilationsløsninger for at sikre et bedre indeklima med tilstrækkeligt luftskifte. energirigtig & brugerdreven bygningsfornyelse - idékatalog ebb 18

19 installationer - ventilation CENTRAL BALANCERET VENTILATION DECENTRAL BALANCERET VENT. VENTILER MED VARMEGENINDVINDING VINDDREVEN VENTILATION HYBRIDVENTILATION Brugerne ønsker bedre udluftningsmuligheder, hvilket tyder på at de eksisterende naturlige ventilation fra toilet/bad og køkken ikke er tilstrækkelig. brugeradfærd Når der - som i Ryesgade 25 - ikke er mekanisk ventilation, er det beboerne der står for at styre den naturlige ventilation. Her er erfaringen at mange lufter for lidt ud, hvilket betyder øget eksponering af uhensigtsmæssige/skadelige stoffer. Andre lufter for meget ud, hvilket betyder øget energiforbrug. Uanset hvilket ventilationsanlæg, der installeres, er det vigtigt at det er enkelt at betjene, og at brugerne får råd og vejledning til, hvordan man bedst bruger det til at fastholde et godt indeklima. Ventilationsanlæggets funktion skal koordineres med åbning og lukning af vinduer, enten ved at brugerne selv regulerer det, eller ved automatisk at slukke/sænke ventilationsraten, når vinduer åbnes. ejendommens muligheder - indeklima - luftkvalitet Et bedre indeklima er afgørende for levekvaliteten i boligen og ved omfattende renoveringer skal der sikres en basisventilation med et luftskifte på ca. ½ gang pr time - med indblæsning i opholdsrum og udsugning i fugtbelastede/forurenede rum. Dette kan ske ved behovsstyret ventilaition - centralt, decentralt eller ved brug af microanlæg som har direkte adgang til det fri fra de enkelt rum samt hybridventilation. Behovet for ventilation stiger i takt med isolering og tætning af klimaskærmen. Mekanisk ventilation gør det muligt at varmegenvinde energien fra udsugningsluft til den friske indblæsningsluft. Men det indebærer et elforbrug som skal minimeres og evt. kompenseres ved besparelser på belysning eller elproduktion med solceller. energirigtig & brugerdreven bygningsfornyelse - fase 3 - idékatalog ebb 19

20 installationer - varmeinstallationer FORBEDRE VARMEAFGIVELSE RØRISOLERING ÆNDRING AF RADIATORSYSTEM INDREGULERING OG VARME-STYRING GULVVARME Der er stor utilfredshed med varmeforsyningens, primært radiatorers, effektivitet og stabilitet. Der er bred bevidsthed om, hvor meget energi, der kan spares og brugerne har oftest omtanke for et. Desuden er brugerne klar over, at de kan spare betydeligt på deres regninger i den forbindelse og derudover reducere omfanget af fugtskader. Der er også bevidsthed om teknologier som automatiseret regulering og sensorer, men der er samtidig en bred skepsis i forhold til såkaldt high-tech løsningers effektivitet og holdbarhed, og desuden ønskes den valgfrie og individuelle regulering bibeholdt. brugeradfærd Både temperatur og varmeforbrug varierer meget fra lejlighed til lejlighed. Dem, der bruger mest, bruger syv gange så meget varme som dem der bruger mindst. For dem der bruger mest, er der meget at spare ved at sænke temperaturen. Dem, der bruger mindst, kunne til gengæld med fordel hæve temperaturen og dermed øge både komfort og reducere fugt i lejligheden. ejendommens muligheder - varmeinstallationer Varmefordelingen i lejlighederne kan forbedres ved en indregulering, efterisolering bag radiatorer, demontering af radiatorkasser, isolering af rør og tilførsel af varme i køkkener og wc/badeværelser (nye radiatorer). Alternativt kan der ombygges til et tidssvarende anlæg (2-strengs) med indbygning af varmestyring på den enkelte lejlighed og en central målerafregning for lejligheden. Nye varmeanlæg kan sikre en optimal afkøling af fjernvarmevandet og lavest mulig behov for fremløbstemperatur. Hvis gulvene skal renoveres kunne lavtemperatur opvarmningssystemer som gulvvarme overvejes. energirigtig & brugerdreven bygningsfornyelse - idékatalog ebb 20

21 installationer - elinstallationer SPAREPÆRER LED-BELYSNING AUTOMATISK REGULERING Der er en bred utilfredshed med de eksisterende el-installationer, der enten larmer, er ustabile eller begge dele. Mange har eksempelvis for få og farlige stikkontakter og eltavler der brummer. Brugerne er også utilfredse med den ustabile belysning i opgange, i kælderen og lignende steder. I spørgeskemaundersøgelsen ønsker næsten alle en stabil el-forsyning, som muliggør tilslutning af mange elektroniske artikler. Overraskende mange nævner på workshoppen, at julelys er vigtigt for dem, hvilket ikke synes at stemme helt overens med brugernes bevidsthed om forbrug og energispild. ejendommens muligheder - lys - belysning Den kunstige belysning er en integreret del af nutidens boliger både i de private boliger, trappeopgange og gård og uderum. Som supplement til dagslyset nedsættes behovet for kunstbelysning ved bedre dagslys og derudover spares el ved brug af sparepærer, LED og en bevidst adfærd omkring minimering af tændte kontakter. Automatisk styring (slukke/tænde) kan regulere dette via bevægelsescensorer, tidsstyring eller IHC anlæg. Mulighederne for energieffektive og stemningsskabende lyskilder er inde i en spændende udvikling hvor man skal sikre sig at få udnyttet mulighederne. Lysstyring kan også give tryghed og sikkerhed ved forskellige snyd tyven funktioner. energirigtig & brugerdreven bygningsfornyelse - fase 3 - idékatalog ebb 21

22 installationer - it FIBERNET FASTNET TELEFONI DIGITALT TV Nogle brugere foreslår. at der oprettes et beboer-intranet til eksempelvis at annoncere fællesarrangementer, og ikke mindst til at gøre omrokering internt lettere, dvs. bytte lejlighed. De fleste er voldsomt utilfredse med den tvungne og dyre tv-pakke. INTERN KOMMUNIKATION ejendommens muligheder - it-internet, tv og tlf Øget behov for informationsteknologi i boligerne følger med udviklingen i samfundet og efterhånden er samtlige aldersgrupper brugere af internet, telefon (fast/mobil) og TV. Dette øger kravene til bygningens IT-installationer og fremtidssikring af disse behov med fibernet o.a. kan med fordel indtænkes ved renoveringer af ældre etageejendomme. energirigtig & brugerdreven bygningsfornyelse - fase 3 - idékatalog ebb 22

23 installationer - energiproduktion SOLCELLER FRAVALG AF SOLVARME, VARMEPUMPER OG BYVINDMØLLER Mange brugere er fascineret af idéen om, at deres ejendom kan få renoveret med vedvarende energiløsninger, såsom solceller. Der eksisterer et ønske om at være bevidste og dermed være bevidste om deres omgivelser og medmennesker. I den forbindelse mener mange brugere, at tiltagene skal være rentable med det samme. ejendommens muligheder - energiproduktion Det bedste er at spare på energien. Men nogle tiltag til energibesparelser kan være så dyre, at det er mere bæredygtigt at producere energien. Med solenergi er der mulighed for at dække en del af sit energiforbrug og dermed reducere belastningen ved driften af bygningen. Det vurderes, at der på sydvestvendte tagflader og gavl kan placeres så mange solceller, at det kan dække en betydelig del af bygningens og boligernes el-forbrug. Der findes andre muligheder for at producere energi på ejendommen, men de vurderes ikke at være rentable i Ryesgade 25: varme baseret på overskudsvarme fra el-produktion og affaldsforbrænding. table ved de lave fjernvarmepriser. energirigtig & brugerdreven bygningsfornyelse - fase 3 - idékatalog ebb 23

24 installationer - vandbesparende tiltag VANDBESPARENDE INSTALLATIONER REGNVAND T. TOILETSKYL OG VASKERI LAR, LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND Der ses generelt positivt på tiltag som regnvandsopsamling, og derudover ligger forbrug og klima-venlighed de fleste beboere på sinde. Til gengæld er det også vigtigt at kunne begrænse skaderne, når klimaet er uvenligt - der er stor opmærksomhed på at gardere sig mod skybrud og oversvømmelser. brugeradfærd Brugerne kan begrænse vandforbruget med korte bade undgå unødig brug af rindende vand (f.eks. ved tandbørstning og opvask) ejendommens muligheder - vandbesparende tiltag Ejendommens vandforbrug ligger under gennemsnittet. Det vurderes dog relevant at medtage tiltag til reduktion af brugsvandsforbruget ud fra at der er markante prisstigninger på vand og udfordringer med vandforsyning i København. Der ydes tilskud til regnvandsanlæg og der er stort potentiale i fokusere på vandbesparelser i.f.m. udskiftning af de nedslidte installationer. Anlæg til brug af regnvand kan forsyne fællesvaskeri samt anvendes til toiletskyl. Ved anlæg af gårdrum kan belægning og underlag vælges, så mest muligt regnvand siver hurtigt ned. Samtidig kan lyskasser lukkes og kælderdøre udføres, så de kan modstå et vandtryk. energirigtig & brugerdreven bygningsfornyelse - fase 3 - idékatalog ebb 24