Arbejderkvarterer i aarhus - dengang og nu

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Arbejderkvarterer i aarhus - dengang og nu"

Transkript

1 SAMMENLIGNENDE MATRIKELKORT Målestok 1 : 4000 Det ældste Frederiksbjerg og Mølleengen Kort udarbejdet på baggrund af Aarhus Kommunes Original 2-kort. Arbejderkvarterer i aarhus - dengang og nu en redegørelse for de kulturhistoriske forudsætninger for bebyggelsen på det ældste frederiksbjerg og i mølleengen.

2

3 indholdsfortegnelse 1 Problemformulering 1.1 Formål med redegørelsen 1.2 Metode og kilder KULTURHISTORIE 2.1 Et oprids af bebyggelsesudviklingen Centralbaneværkstedet og Frederiksbjerg 2.3 Godsbanegården og Mølleengen ARKITEKTUR 3.1 Dominerende træk: byens funktionsopdeling 3.2 Bebyggelsesmønstre i arbejderkvarterer Tæt-lav-bebyggelsen på Frederiksbjerg Storgårde i Mølleengen 3.3 Elementer i bebyggelsen: lejlighedsplaner Montanagade 16 fra Thorvaldsensgade 9, st.tv. fra PERSPEKTIVERING 4.1 De historiske strukturers fortælleværdi i nutiden 4.2 Forslag til formidling LITTERATURLISTE 30 BILAG 01 Kildehenvisninger; illustrationer 02 Plan over Aarhuus Aarhus Kjöbstads Jorder Original 2-kort 1914 Udstykninger på det ældste Frederiksbjerg 05 Original 1-kort 1898 Første udstykninger i Mølleengen

4 1 Problemformulering 1.1 Formålet med nærværende redegørelse De fysiske forandringer af byen udgør et helt centralt element i Aarhus industrialiseringsproces. Købstadens tidligere lukkede, sammentrængte byrum sprængte sine rammer og spredte sig ud på områderne uden for de gamle byporte; industrialiseringen og befolkningstilvæksten krævede mere plads, og nye kvarterer af fabriksanlæg og boliger voksede op omkring det historiske centrum. Formålet med nærværende redegørelse er at give et indblik i Aarhus historiske udvikling under den tidlige industrialisering med udgangspunkt i byens nutidige strukturer og rumligheder. En særlig karakter inden for den aarhusianske industri havde Jernbaneværkstedet, det senere Centralværksted, der fra 1862 var samle- og reparationsværksted for statsbanernes lokomotiver og andet materiel. Værkstederne krævede gentagne udvidelser og dækkede ved århundredeskiftet arealerne mellem hovedbanegården, Spanien og Jægergårdsgade og måtte kun 20 år senere udbygges i Mølleengen. Antallet af ansatte ved Statsbanerne var ligeledes i konstant stigning; fra hen ved 300 i begyndelsen af 1880erne til omkring 750 i 1900 og 1000 mand i slutningen af 1920erne (Toftgaard Jensen og Norskov, 2005). Centralværkstedet var altså i hele den undersøgte periode Aarhus største arbejdsplads - og således også eksistensgrundlaget for de store arbejderkvarterer i dets nærhed. Men hvilke eksisterende bygninger, gader og kvarterer er knyttet til denne fortælling om Aarhus tidlige industrialisering? Hvor kan man møde denne kulturhistorie i gaderne i dag? Denne redegørelse vil zoome ind på to arbejderkvarterer fra to forskellige tider; det ældste Frederiksbjerg omkring Jægergårdsgade, der bebyggedes , og Mølleengen, der bebyggedes De to kvarterer sammenlignes på baggrund af, at størstedelen af deres beboere på opførelsestidspunktet var industriarbejdere - ansat ved henholdsvis Centralværkstedet på Frederiksbjerg fra 1862 og Godsbanegården i Mølleengen fra Men de er udvalgt, fordi de begge, også i nutiden, udgør karakteristiske bebyggelsesmønstre integreret i byens fysiske struktur og følgelig indeholder store fortælleværdier om denne periode i byens historie. Redegørelsen er udarbejdet under et praktikforløb hos Dansk Center for Byhistorie. 4

5 1 Problemformulering 1.2 Metode og kilder Redegørelsen forsøger ikke at være en fuldstændig oversigt over den valgte periodes historiske forhold; fokus for undersøgelsen vil ligge på arbejderkvarterernes arkitektur og byggeskik, hvoraf redegørelsens første del er en art kulturhistorisk beskrivelse med fokus på byens nye strukturer og forbindelser skabt af især jernbanen, mens anden del er en dyberegående undersøgelse af kvarterernes bebyggelse i tre skalatrin. Redegørelsen afsluttes med en perspektivering til nutidens strukturer og kontekst. Første del indledtes med en forundersøgelse for dels at forbedre beslutningsgrundlaget for udvælgelsen af de to arbejderkvarterer og dels at kvalificere de vurderinger, som efterfølgende er foretaget under feltarbejdet. I forundersøgelsen er indsamlet relevant historisk og topografisk materiale, historiske kort og fotografier samt lokalhistoriske beskrivelser. Selve analysemetoden bestod af aktivt feltarbejde i de undersøgte kvarterer med udgangspunkt i SAVE-metodens tre skalatrin (Stenak, 2011): Dominerende træk beskriver byarkitektonisk fremtrædende og strukturerende, rumlige sammenhænge; her kvarterdannelsen, den tidlige industrialiserings funktionsopdeling af byen. Bebyggelsesmønstre er byarkitektonisk karakteristiske bydele eller kvarterer; her med fokus på de historiske matrikelstrukturers betydning for kvarterernes ydre, rumlige strukturer såsom gadeforløb og etagehøjder. Elementer i bebyggelsen er byarkitektonisk særligt interessante detaljer, som kan være vigtige for at understrege kulturhistoriske og rumlige sammenhænge; her et kig ind i bygningerne på lejlighedsplaner, antal rum og kvadratmeter for at belyse arbejderklassens boligforhold. Kildematerialet består af eksisterende forskning i folke- og industritællinger. For Frederiksbjergs vedkommende især Farah og Schmidt: Frederiksbjerg - Et Arbejderkvarter Vokser Op, 1981 og Toftgaard Jensen og Norskov: Købstadens Metamorfose For Mølleengen især Oddershede: Mølleengen - Et indflytterkvarter i Århus 1925, Alt illustrativt materiale vil tage udgangspunkt i kvarterernes nutidige situation og empirien indsamlet under feltarbejdet. De historiske strukturer vil altså blive beskrevet i de nuværende rammer, idet det i tråd med redegørelsens overordnede formål søges at beskrive kulturhistorien, som den kan opleves i byen i dag. En hjørnesten i redegørelsen udgøres af den løbende litteraturhenvisning til eksisterende kilder, som kan understøtte og supplere emnet. 5

6 Bebyggelsesudvikling 1875 Byens udstrækning omkring 1875; den første boligbebyggelse er opført på Frederiksbjerg, som endnu rummer flere gårde. Mølleengen dominerer mod vest. Øgaderne udstykkes mod nord. Målestok 1: AARHUS KØBSTADS MARKJORDER AARHUS KØBSTADS BYJORDER KATTEGAT Vandmølle Bispetorv CLEMENS BRO Mølleeng Aarhus Mølleå Fattiggård SØNDERGADE Toldbod og børs Kaserne RYESGADE Søndre Kirkegård SPANIEN Banegård Jernbane FREDERIKS ALLÉ FREDERIKSBJERG Centralværksted Jægergården MARSELISBORG PARCELLER Signaturforklaring: MARSELISBORG HOVEDGÅRDS JORDER Den gamle købstad Industrianlæg Indlemmelse af viby sogn Mølleengen Aarhus Å Jernbane Marselisborg Hovedgård 6 Bebyggelsesudvikling 18 Målestok 1:15.000

7 2 Kulturhistorie 2.1 Et oprids af Aarhus bebyggelsesudvikling I 1857 indførtes næringsfriheden, og købstædernes privilegier fra middelalderen faldt bort. Aarhus monopol på handel og håndværk forsvandt og dermed også tidligere tiders behov for hegn og volde som skel mellem land og by. Byportene mistede deres funktion, og byen flød ud over sine tidligere grænser. Særligt for Aarhus udvikling i den første fase af urbaniseringen var udvidelsen af åhavnen til en egentlig kysthavn i 1861 samt åbningen af jernbanen i 1862, to faktorer, der muliggjorde foretagender inden for stort set alle grene af det hastigt voksende industriområde. Behovet for arbejdskraft i industrien førte til en eksplosion i befolkningstallet, som steg fra til mellem 1840 og 1870 og videre forbi i 1900 (Norskov, 2006). Dette satte sit præg på byens fysiske udseende og udstrækning, og den gamle købstad fortættedes voldsomt inden for de gamle byporte, mens helt nye kvarterer anlagdes ude på de tidligere byjorder. For havnens udvikling, se især Johansen, For industrilokalisering og kvarterdannelse, se især Norskov, 2006 og Toftgaard Jensen, Det styrende hensyn til højdekurverne ved placeringen af den nye banegård et godt stykke syd for middelalderens bymidte - og det dermed manglende hensyn til byens eksisterende vejnet - gjorde sine knuder. Placeringen syd for byen understregede, at den gamle, lukkede købstad afløstes af en ny, skinnende industriby, men denne nye by låfysisk adskilt fra resten af byen, og godset fra togvognene skulle uimponerende fragtes med hest til havnen. Til fods kunne man nå til banegården fra Søndergade gennem gartner Jensens have ad en sti, der senere blev til Ryesgade. Vogntrafikken måtte over enten den nyligt forlængede Fredensgade eller ad Spanien, dengang Hads Herredsvej, langs vandet. Den stærkt voksende trafik mellem byens torve og havnen var ligeledes kringlet, og i 1882 blev den gamle bispegård revet ned, så der var bedre plads over det nye Bispetorv. Få år senere i 1884 blev Sankt Clemens Bro anlagt, og en helt ny forbindelse mellem havn og jernbane var skabt nemlig ad Søndergade og Ryesgade, der begge snart efter parisisk forbillede fik karakter af strøggader. I det hele taget påbegyndte såvel bystyret bestående af store købmænd som andre af byens mere velstående borgere fra 1880erne en række prestigeprojekter for at vise, at byen var moderne og i fremgang. Ved den nye banegård opstod et nyt bycenter med pladsdannelse omkranset af hotel og store, nye borgerlige udlejningsejendomme med tårn og spir og butikker i stueetagen. Fordelt over byen opførtes kunstmuseum 1878, ny banegård 1884, statsbibliotek 1898, teater 1900, domhus 1903, alle monumentale bygningsværker tegnet af førende arkitekter i nyklassicistisk, historicistisk stil en arkitektur, som bidrog til at skabe en ideologisk ramme om den internationalisering og stordrift, som prægede handlen, produktionen og kapitaldannelsen. Men den svarede dog først og fremmest til handels- og industriborgerens verdensbillede. For arkitekturhistorie, se især Millech, Kunstmuseet på den flade mølleeng Clemens Bro fra 1884; art-noveau-detaljer i smedejern. 7

8 2 kulturhistorie 2.2 Centralværkstedet og Frederiksbjerg M. P. Bruun på Jægergården, en tidligere skovridergård under Marselisborg Gods, anlagde tilbage i 1850erne en klædefabrik på den bare mark ved nuværende Brammersgade. Små tyve år senere åbnede her Jernbaneværkstedet, senere Centralværkstedet, og Aarhus Palmekernefabrik, senere Aarhus Oliefabrik, to hastigt ekspanderende virksomheder med store behov for arbejdskraft. M.P. Bruun begyndte da at udstykke sin jord i mindre grunde, der hurtigt blev købt og bebygget af de til området tilstrømmende arbejdssøgende landboere. I 1870 blev området officielt navngivet Frederiksbjerg. På dette tidspunkt boede her 300 mennesker. Færdslen mellem Aarhus og Frederiksbjerg var noget besværliggjort af det nedgravede baneterræn, og der var kun forbindelse via broen ved Frederiks Allé, på den tid Skanderborg Landevej, og ad vejen langs kysten. Det nye boligområde foranledigede derudover megen flytten frem og tilbage mellem Aarhus og Viby Kommuner, hvilket skabte administrative besværligheder. I 1874 fik man indenrigsministeriets godkendelse af en indlemmelse i Aarhus Kommune af 88 tdr. land, som udgjorde hele det terræn, der lå mellem Aarhus Købstads sydlige grænse og Marselisborgs hovedparcel. (Se evt. kort s.6) I 1875 opførtes Bruuns Bro ved banegården. Der var nu 2000 beboere på Frederiksbjerg. For byplanlægning i Aarhus, se Toftgaard Jensen, 2005, Norskov, 2010 og Wiese, En systematisk bebyggelse langs Jægergårdsgade og Frederiks Allé var indledt, og inden århundredeskiftet var der på det indlemmede område opført boliger til mere end mennesker (Farah og Schmidt, 1981). Området var således fuldt udbygget og grænsende direkte op til Marselisborg Gods, da Aarhus i 1896 indledte forhandlinger med godsejeren om køb af et omfattende areal strækkende sig fra kysten til et godt stykke vest for Frederiks Allé. Det endte med, at kommunen erhvervede hele godset for en samlet pris på knap 1,2 millioner kr., det første større, kommunalt ejet område i Aarhus inddraget til beboelse - og underlagt en egentligt byplanlægning. Den gamle Jægergård i forgrunden, omgivet mod nord og øst af Centralværkstedets omfattende bebyggelse og rygende skorstene. Godthåbsgade 35, ukendt årstal. For erhvervsfordeling, se Toftgaard Jensen og Norskov, Karakteristisk for gaderne omkring Jægergårdsgade anlagt fra 1870 og frem er, at størstedelen af bygherrerne, faglærte og ufaglærte håndværkere og arbejdere, lod opføre eet hus, hvoraf de udlejede et eller to lejemål (Olesen, 1986); det var altså ejerboliger. Og idet en undersøgelse viser, at 15% af de samlede årlige indkomster i området syd for Søndre Alle i 1880 blev udbetalt af De Danske Statsbaner (Toftgaard Jensen og Norskov, 2005), kan det udledes, at en stor del af de første industriarbejdere i Aarhus blev husejere. 8

9 2 kulturhistorie 2.3 Mølleengen og Godsbanegården Møllegården og Vester Alle set mod syd over Slusebroen; hele mølleengen står under vand Marstrandsgade ukendt årstal; Marstrandsborg til højre fra 1901, en af de første bygninger på den nyudstykkede mølleeng. Men mens byen voksede mod syd og nord i erne, lå Aarhus Vandmølles opstemmede mølledam som en våd spærring for udvidelser mod vest. Vest for Frederiks Allé skrånede terrænet stejlt ned mod åen og mølleengen, der havde stået under vand fra Arilds tid til en forårsdag i 1873, hvor der installeredes dampkraft i mølleværket, sluserne åbnedes, og vandstanden faldt med halvanden meter (Næraa, 1992). Mølleren ville gerne sælge al jorden til Aarhus Kommune, der var interesseret i at udnytte åens vand som drikkevand og på længere sigt inddrage områderne til bebyggelse, så det endte med, at kongen godkendte indlemmelsen gældende fra 1. januar 1887 (Norskov, 2006). Byggeriet påbegyndtes en del år senere i Marstrandsgade, hvor de første bygninger - foruden kunstmuseet fra blev opført omkring I Aarhus blev der bygget mere end 5000 lejligheder dette år (Oddershede, 2006). Under krigen og i årene derefter skete der et stort fald i byggeriet; til dels pga. mangel på byggematerialer, til dels pga. dyrere og mere usikker finansiering. Denne afmatning i boligbyggeriet medførte stor bolignød, værst i årene men mærkbar helt op til begyndelsen af 1930 erne. Folk fra oplandet søgte under krigen stadig til byen, hvilket kun forøgede bolignøden. Således voksede byens indbyggertal i perioden med personer (Boe Nielsen, 2008). Hertil kom eksproprieringen i forbindelse med banegravens udvidelse i årene , hvor en stor del af bebyggelsen langs Hallsvej og i de tilstødende karreer blev indlemmet i baneterrænet. For Aarhus Vandmølle, se Næraa, 1992, Wiese, 2010 og Oddershede, For bolignød og husvildebarakker, se Boe Nielsen, 2008 og Dybdahl, Den omfattende mangel på boliger førte til offentlige foranstaltninger for at forbedre byggevilkårene, dels ved at kommunen selv stod som bygherre, dels ved at yde kontante tilskud til private, almennyttige bolig- og byggeforeningers opførelse af beboelsesejendomme. Og netop bolig- og byggeforeninger meldte sig på banen på udstykningerne i Mølleengen i årene efter krigen, hvor Byggeselskabet Århus 1918 opførte ti store ejendomme i Carl Blochs Gade, mere end halvdelen af Bissensgade blev opført af Andelsboligforeningen Enggården i 1925, mens Andelsboligforeningen Aarhus og Andelsboligforeningen Fremtiden rejste en række ejendomme i Lundbyesgade. Samtidigt var Centralværkstedets udvidelsesmuligheder på Frederiksbjerg ved at være opbrugt, men Statsbanerne havde længe haft øje på mølleengen som mulig placering af en ny godsbanegård; faktisk var denne placering allerede foreslået i tråd med Ambt og 9

10 2 kulturhistorie Kampmanns ideologiske funktionsopdeling i deres byplanforslag fra Den gamle banegård for enden af Ryesgade kunne så erstattes af en splintermoderne, nyklassicistisk personbanegård, en såkaldt højbanegård, med indgang en etagehøjde over skinnerne. Den til anledningen hævede banegårdsplads og banegraven er endnu i dag to af de største og mest fremtrædende landskabsarkitektoniske indgreb i byen. For kulturhistorisk beskrivelse af godsbanegård, se især Buhl Thomsen og Due, Men anlæggelsen af Godsbanegården i Mølleengen i 1923 stod nu heller ikke tilbage for markante ændringer af landskabet; inden konstruktionen af hovedbygningen, pakhuse og jernbanespor kunne påbegyndes, måtte åen flyttes længere mod nord, over en million m 3 jord fyldes ud i engen og 3000 granstammer hamres ned i 20 meters dybde (Buhl Thomsen, 2009). De mange nye ansatte ved banen krævede boliger, og arealet mellem Godsbanegårdens monumentale hovedbygning og kunstmuseet ved den gamle møllegård blev i de følgende år hurtigt udbygget. Karreerne blev nogle af de største i byen. Den monumentale Godsbanegård stod færdig i Læg mærke til de små haver foran; den omkringliggende bebyggelse var endnu ikke nået tilskovgaardsgade. Andelsboligforening Carl Blochs Gade For havnens fysiske udvikling, se især Johansen, For rør- og frilægning af Aarhus Å, se Wiese, Imens var havneanlægget udbygget og udvidet og strakte sig nu i hele byens længde langs kysten. Havnens betydning for oplandet og handlen med hovedstaden og udlandet blev større og større i mellemkrigstiden, hvor bebyggelsen fortættedes fra Godsbanegården ind gennem byen langs åen ned til havnen. Store, nye karreer og bredere veje anlagdes, hvor der før var baggårde og vaskepladser. Den nye Åboulevard åbnede en direkte rute mellem Godsbanegården og havnen og blev især benyttet af den stadigt tiltagende lastbiltrafik. Trafikken fra indfaldsvejene fra Silkeborg og Viborg havde fået en direkte vej til havnen. Det kom så vidt, at byen i 1932 rørlagde åen for at anlægge en bred, plan vejbane ovenpå. 10

11 Bebyggelsesudvikling 1930 Aarhus udstrækning omkring 1930; de store industrivirksomheder er enten omgivet af ny (bolig-) bebyggelse eller flyttet ned på havnen, ud til Åbyhøj eller Viby. Åen rørlægges i den nærmeste fremtid. Målestok 1: Østbanegård Teglværk Bryggeriet Ceres Museum Teater Toldbygning Vandværk Bibliotek Tinghus Godsbanegård Søndre Kirkegård Banegård Centralværksted Gasværk Kvægtorv Signaturforklaring: Den gamle købstad Industrianlæg Bebyggelse bebyggelse Aarhus Å Jernbane Hospital Skt. Pauls Kirke 11 Marselisborg Hovedgård

12 3 arkitektur 3.1 Byens funktionsopdeling i velhaver-, arbejder- og industrikvarterer For analyse af afstanden mellem bolig og arbejde, se Farah og Schmidt, For velhaverkvarterer, se især Dybdahl, 1977 samt Norskov, For socialhistoriske beskrivelser og klasseskel, se især Andersen, 1984, Dragsbo, 1984 og Hyldtoft, I perioden foregik en omstrukturering af byens rumlige sammenhænge, der opdelte Aarhus i hidtil ukendte funktioner; industrikvarterer, arbejderkvarterer og velhaverkvarterer skød op på markerne omkring den gamle købstad. Bolig og arbejdsplads opsplittedes i stigende grad for alle indkomstgrupper, selvom det til stadighed var vigtigt for alle at bo så tæt på arbejdspladsen som muligt, ofte inden for få hundrede meter (Farah og Schmidt, 1981). I 1880 omkring indlemmelsen af det første stykke af Viby Sogn målte Aarhus bare to kilometer fra nord til syd, men gaderne var dårlige og svært fremkommelige. De nye, hurtigtvoksende industrivirksomheders behov for nærhed til havnen eller jernbanen ansporede til nybyggeri ude på de tidligere byjorder, hvor grundpriserne var lavere, og der var rigeligt plads til store bygningsanlæg (Norskov, 2006). Bryggeriet Ceres opførtes på kanten af mølleengen, hvor åens vand endnu ikke var forurenet af byens virksomheder, Centralværkstedet lå i umiddelbar tilknytning til banegården, og Aarhus Oliefabrik flyttede ikke længe efter åbningen til et stort, nyt anlæg på havnen. Byens velstillede borgere flyttede - ligeledes for at få mere plads - fra den tætte, beskidte bymidte til grønne villakvarterer nær kysten og i det nye Marselisborg-kvarter samt i store, mondæne lejligheder langs Kystvejen og Strandvejen, områder, der i størst muligt omfang svarede til romantikkens naturideal. De mange arbejdspladser i industrikvartererne tiltrak en anseelig arbejdsstyrke, der for langt størstedelens vedkommende flyttede ind i arbejderkvarterer klos op ad fabrikkerne, da man dengang gik på arbejde. Men i modsætning til de borgerlige villakvarterer kunne arbejderne i mindre grad vælge selv; de blev henvist til områderne med de laveste grundpriser eller til de kvarterer, som bygmestre opførte til dem på nye udstykninger - indledningsvis på Frederiksbjerg, i Øgadekvarteret og på Trøjborg. Arbejderkvartererne anlagdes følgelig ud mod de flade marker, om bag banegården, hen mod enge og tørvemoser. Byens sociale klasser delte sig altså og bosatte sig forskellige steder, og konsekvensen af dette bosættelsesmønster blev, at klasseskellene fastholdtes i byens fysiske struktur. Byarkitektonisk var disse forskelligartede kvarterer fremtrædende i byens struktur i hele perioden - med nye kvarterer føjet til, som da Godsbaneanlægget anlagdes i 1920erne og arbejderkvarteret i Mølleengen byggedes - og de er det fortsat. De af industriernes bebyggelser, der ikke længere er i drift, er omdannet og indgår nu som integrerede elementer i midtbyens tætte struktur. Centralværkstedets bygninger og jernbanespor er fredede og omdannet til kontorer, og Godsbanegården er nu et såkaldt kulturproduktionscenter. Arbejderkvartererne består, om end beboersammensætningen nu er mere alsidig, som boligområder, og Strandvejens villaer er forbeholdt de absolut mest velhavende. Industrikvarter Konglomerat af forskelligartede fabriksbygninger. Arbejderkvarter Tæt-lav bebyggelse i små karreér, hovedparten lejligheder. Velhaverkvarter Nationalromantiske villaer på store, grønne grunde. 12

13 TRØJBORG Funktionsopdeling Det moderne industrisamfund opdelte byen i funktioner; de forskellige klasseskel udviklede forskellige bosættelsesmønstre og fordelte sig i nye kvarterer rundt om den gamle købstad. KYSTVEJEN Signaturforklaring: Industrikvarter ØGADERNE Arbejderkvarter Velhaverkvarter Teglværk VESTER ALLÉ Bryggeriet Ceres Vandværk MØLLEENGEN RYESGADE FREDENS TORV Godsbanegård SØNDER ALLÉ Centralværkstedet Aarhus Oliefabrik FREDERIKS ALLÉ Gasværk FREDERIKSBJERG Slagtehus I de nye gader mellem den gamle købstad og banegården fordeltes folk ligeledes efter indkomst; i Banegårdsgade og den nordlige del af Frederiks Allé boede de lavere funktionærer og embedsmænd, mens højerestående funktionærer, embedsmænd og liberale erhverv såsom bogholdere og læger boede omkring Fredens Torv, Ryesgade og Sønder Allé (Toftgaard Jensen og Norskov, 2010). MARSELISBORG STRANDVEJEN 13

14 klassisk arbejderkvarter Sjællandsgade førindustriel bebyggelse Vestergade klassisk arbejderkvarter Halls vej fabriksboliger Aarhus Glasværk storgård carl blochs gade filantropisk byggeri Steinmannsgade Typer af arbejderkvarterer 14

15 3 arkitektur 3. 2 Bebyggelsesmønstre i arbejderkvarterer Kvarterdannelsen var et grundelement i datidens bymiljø. Men de socialt bestemte kvarterer var knyttet til bestemte historiske perioder, ikke en konstant størrelse. Studier af kvarterdannelse er altså et studium af både brud og kontinuitet (Dragsbo, 1984). Fortællingen om byens industriarbejderes boligforhold er tæt vævet sammen med jernbanens lokalisering og udvikling - men bevæger sig over forskellige perioder og steder. Der kan således overordnet udskilles fem typer af arbejderboliger (Hyldtoft, 1980): Den ældre, førindustrielle bebyggelse i den gamle bymidte, hvor arbejdere boede i kældre, kviste og baghuse, ofte af ganske ringe kvalitet. De klassiske arbejderkvarterer ofte bestående af 1-2,5 etages nybyggeri på tidligere markjorder i byens udkant f.eks. Sjællandsgade eller Halls Vej fra omkring 1870 omme bag jernbanen. Fabriksboliger, hvor virksomheden opførte boliger til sine arbejdere på samme grund som fabrikken f.eks. Aarhus Glasværks arbejderboliger fra 1876 på Ole Rømers Gade på Frederiksbjerg. Filantropiske byggerier af høj kvalitet på initiativ fra borgerskabet eller kommunen f.eks. Arbejdernes Byggeforenings bebyggelse på Fredericiagade fra 1872 (se evt. s. 17) eller kommunens opførelse af boliger på Frederiksbjerg for at afhjælpe bolignøden - med den første bebyggelse på Steinmannsgade fra Storgårde på nye udstykninger i tiden efter 1. verdenskrig, hvor statslån muliggjorde plads, lys og luft i nybyggeri, der opførtes i store karréer i min. 4 etagers højde f.eks. på Carl Blochs Gade i 1922 i Mølleengen. Fra 1870 til 1898 steg befolkningstallet på Frederiksbjerg fra 458 mennesker til 10,782 mennesker, og kun cirka en tyvendedel af disse var født i Aarhus. Langt den overvejende del af tilflytterne var født i de omkringliggende amter, men de kom som regel fra de små landsogne tæt ved Aarhus, idet tilvandringen var størst inden for en radius af 30 km. (Farah og Schmidt, 1981). I folketællingen 1925 viser det sig derimod, at hvor omkring en tredjedel af beboerne i Mølleengen er tilflyttere fra landsogne i Aarhus Amt, er over halvdelen af beboerne (52,8%), i modsætning til tidligere, født i Aarhus. En undersøgelse har efterforsket, hvor førstegangsindflytterne i Mølleengens nye lejligheder kom fra, og her viser det sig, at af de godt 4000 personer, som flyttede ind, kom over 55 % fra det ældste Frederiksbjerg og de nærmest liggende gader. Arbejderne har altså øjnet mulighed for at flytte i en ny, større lejlighed i Mølleengen end de år ældre, trange boliger, de kom fra på Frederiksbjerg (Oddershede, 2006). Det ældste Frederiksbjerg var et klassisk arbejderkvarter; 87 % af beboerne var arbejdere, kun 6-10 % var selvstændige, handlende eller højere funktionærer. Med denne befolkningssammensætning udgjorde Frederiksbjerg på denne tid et særdeles homogent kvarter i klar sammenhæng med arbejdspladsens, Centralværkstedets, beliggenhed. To-tredjedele af arbejdernes havde under 500 meter til arbejde (Farah og Schmidt, 1981). En opgørelse af erhvervsfordelingen i Mølleengen 1925 viser, at 16 % af kvarterets beboere på denne tid arbejdede ved Statsbanerne, mens de resterende beboere for en stor dels vedkommende var fordelt indenfor erhvervene industri, håndværk og transport (Oddershede, 2006). Spredt på flere erhvervsgrupper var det ikke desto mindre et arbejderkvarter. For analyse af erhvervsfordelingen på Frederiksbjerg, se især Farah og Schmidt, 1981 og Toftgaard Jensen og Norskov, For analyse af erhvervsfordelingen i Mølleengen, se især Oddershede,

16 3 arkitektur Tæt-lav-bebyggelsen på Frederiksbjerg For registrant af bebyggelsen på Frederiksbjerg, se især Aarhus, Kvarterets historiske matrikelstruktur, som stadig er den mest fremtrædende i dag, består af små, smalle, langstrakte grunde på typisk m 2 - med en bredde på 5,5-6 meter og en længde mellem 20 og 30 meter. Mindst er nok matriklerne i Montanagade på 4,8 x 15,8 meter, mens de største, historiske matrikler er på 6,3 x 32,9 meter i Bülowsgade. Bygningsloven for Købstæderne 1858 fastsatte gadebredden til 20 alen,12,5 meter, som minimum (Olesen, 1986), og det er da også bredden på alle gaderne her, alle anlagt langs et rudeformet gadenet. Alle bygninger blev opført som randbebyggelse, dvs. med facaden i gadelinjen og fælles gavl. På få grunde opførtes både forhus og baghus, men det var en undtagelse fra reglen. Og reglen stod nedfældet i bygningsloven: ubebygget areal måtte ikke være mindre end det bebyggede areal på matrikler med en- og toetages beboelsesejendomme, og for hver beboet etage, huset var højere end 2 etager, skulle det ubebyggede areal forøges med en sjettedel (Farah og Schmidt, 1981). For arkitekturhistorie, se Millech, Bygningsvedtægten for Aarhuus af 1879 stillede derudover krav om, at bygninger på 3 eller flere etager måtte have to trapper (Fink, 1998), og idet bygherre gerne var håndværkersvend eller arbejdsmand ved banen (Aarhus, 1979), rakte den ekstra trappe ud over hans økonomiske formåen. Dette krav var derfor medvirkende til at holde kvarterets gennemgående lave bygningshøjde domineret af 1,5-2,5 etager. Det er dog til at finde flere bygninger opført i årene inden 1879 med tre etager eller mere som f.eks. flere bygninger i Istedgade, og der er således en løjerlig kontrast i, at de ældste bygninger ikke er de laveste. Bygningerne i Dybbølsgade (anlagt ), Helgolandsgade (1885) og Fredericiagade (1890) er alle opført efter 1879 og alle i 2,5 etage. Disse gaders traditionelle, senklassicistiske købstadsarkitektur udgør formentlig byens mest velbevarede bebyggelse fra denne periode. Nævneværdig er også bebyggelsen i Ole Rømers Gade ( ) og Godthåbsgade, som udgøres hovedsagligt af 1,5 etages bygninger. Godthåbsgades række af bygninger fra 1885 er alle opført af murere, som sandsynligvis har indgået en eller anden form for samarbejde omkring byggeriet, og disse små bygninger udgør også i nutiden en fin, ensartet bebyggelse med åbenlyse fællestræk. Senere er flere grunde lagt sammen til et større byggeri, men Frederiksbjerg domineres endnu i dag af smalle, lave bygninger med velproportionerede, rumligt sammenhængende facadeforløb. Kvarteret opleves som en stille, rolig, pastelfarvet bolig-enklave med stokroser og træer i gaderne, afgrænset mod vest og øst af de trafikerede handelsgader, Frederiks Allé og M.P. Bruuns Gade. Kun i Jægergårdsgade er der i dag butikker og restauranter. De andre gader rummer udelukkende boliger. Bebyggelsesmønster Frederiksbjergs arbejderkvarter består af tæt-lav randbebyggelse med smalle gader anlagt langs et rudeformet gadenet. Da bebyggelsen ikke er så høj, er der sol i gaderne og gårdene det meste af dagen. 16

17 Istedgade Bebyggelsen i 2,5-3 etager er opført i 1874 og 1875, inden lovgivningen stillede krav om to trapper. Gaden er en af kvarterets ældste. (se kort s ) Fredericiagade Ikke den store forskel på bebyggelsen i 1960 og i 2013; hele den østlige side af gaden er opført af Arbejdernes Byggeforening i (se kort s ) Godthåbsgade Forskellen på gaden i 1900 og 2013 er at forretningerne på begge hjørner er forsvundet - samt pudsede facader fremfor grundmur. (se kort s ) 17

18 Signaturforklaring: Indtil 1900 Efter 1900 Istedgade 1 Godthåbsgade Skt. Anna Gade Frederiks Allé 14 3 Ole Rømers Gade 18

19 Halls Sti Fredericiagade Helgolandsgade Dybbølgade 2 Jægergårdsgade M. P. Bruuns Gade Montanagade Bülowsgade 16 Brammersgade Skt. Pauls Gade frederiksbjergs bebyggelsesudvikling Kortet viser bygningerne i kvarteret 2013; de fleste eksisterende bygninger er opført inden Bebyggelsen er ældst mod Frederiks Allé og yngre mod M.P. Bruuns Gade. Målestok 1 : De sorte pile angiver vinklen på fotografierne på forrige side

20 3 arkitektur Storgårde i Mølleengen For arkitekturhistorie, se Millech, For andelsbyggeforeninger, se... Den første bebyggelse anlagdes på hjørnet af Marstrandsgade og Vestre Allé og bestod på dette tidspunkt af karakteristiske, borgerlige udlejningsejendomme, med Marstrandsborg i historicistisk stil med hjørnetårne som det klareste eksempel. Mølleengen med dens fornemme kunstmuseum, statsbibliotek og landskabelige karakter omkring åen og møllehaven var altså omkring århundredeskiftet et velhaverkvarter - i hvert fald indtil årene omkring anlæggelsen af Godsbanegården, hvor byggeriet af arbejderboliger eskalerede og efterhånden fortrængte de velhavende. Matrikelstrukturen bærer også præg af en ændring i hensigten med udstykningerne - med de største, mest regulære matrikler på 26 x 50 alen, knap 500 m 2, langs den ældste Marstrandsgade og de mindre, mere uregelmæssige matrikler på 20 x 40 alen, omkring 330 m 2, langs den yngste Thorvaldsensgade fra 1930, hvor kvarteret var fuldt udbygget. Udstykningerne, og dermed bygningerne, blev altså smallere, som behovet for boliger blev større. I byggevedtægterne for Aarhus af 1895 udvidedes gadebredden til 30 alen, mens bygningshøjden fastholdtes som 5/4 af gadebredden - dog med højest 5 beboelsesetager inklusiv kvistlejligheder og kældre med butik eller beboelse (Farah og Schmidt, 1981). Bebyggelsesmønstret består af randbebyggelse, som på Frederiksbjerg, men fra 1920 og frem i en helt anden udgave; tidens nyklassicistiske arkitektur indeholdt demokratiske idealer og krav om lys og luft. Udover, at bygherre i flere tilfælde var statsstøttede andelsbyggeforeninger, betød det også, at der anlagdes haver og legepladser på det åbne fællesareal i karreernes midte. Indlagte toiletter, vaskekældre mm. overflødiggjorde skure og lokummer i gården og var en klar forbedring af levestandarden. Flere bygninger opførtes med toværelses lejligheder i den ene side og treværelses i den anden. Gaderummene er karakteriseret af sammenhængende facadeforløb og ens etagehøjder, oprindeligt fem etager men i løbet af de seneste år er de tidligere loftsrum ombygget til beboelse. Oplevelsen af kvarteret er domineret af den konsekvente brug af røde teglsten til gadefacader og de billigere, gule sten mod gården. De oprindelige, hvidmalede vinduer i det røde murværk anslog et nationalt tema, som kan genfindes i nutidens termoruder. Facaderne har i det hele taget et meget homogent og næsten plastisk udtryk; til tider i overvældede grad som i Carl Blochs Gade, hvor kontrasten mellem kvarterets storgårde og ådalens flade bund fremhæves i den bratte overgang mellem bebyggelse og eng. Mølleengen er stadig et rent boligkvarter. Flere af gaderne er i dag blændet af eller ensrettet for at gøre plads til et anseeligt antal parkerede biler, hvilket dog også har afskåret kvarteret en anelse fra resten af byen. Bebyggelsesmønster Mølleengens høje karreer ligger vinkeltret på hinanden i et rudeformet gadenet. Mens solen har svært ved at nå ned i gaderne, er det lys og luft inde i gårdene. 20

21 Marstrandsgade Kvarterets ældste bebyggelse opførtes som borgerlige udlejningsejendomme i historicististisk stil med mange detaljer. (se kort s ) Carl blochs gade De skiftende byggekonjunkturer gjorde, at kvarteret bebyggedes gradvist - med tid og plads til nyttehaver på de ubebyggede grunde. Idag har bebyggelsen til tider en monolitisk karakter. (se kort s ) Jerichausgade Andelsboligforeninger opførte mange bygninger her, alle med enkle, sammenhængende facader, der i dag danner rammen om kvarterets omfattende parkering.(se kort s ) 21

22 5 Signaturforklaring: inden efter 1900 Carl Blochs Gade Lundbyesgade Bissensgade Den tidligere Hammel-banegård Jerichausgade Skovgaardsgade 6 Godsbanen 22 Eckersbergsgade

23 Museumsgade Det gamle museum Mølleengens bebyggelsesudvikling Kortet viser opførelsestidspunktet for bygningerne i kvarteret Hjørnet af Marstrandsgade og Vestre Alle er ældst og vender ud mod museet, mølleparken og de monomentale bygninger på Bispetoften. Målestok 1: Thorvaldsensgade Mølleparken 9 Åboulevarden Realkredit Danmark 4 Kunstbygningen Marstrandsgade Vester Allé Erhvervsarkivet Bispetoften Byretten Aros Kunstmuseum 23 Det Jyske Musikkonservatorium

24 Luftfoto af Frederiksbjerg 1950 Set fra sydøst over Skt. Anna Gade og Godthåbsgade mod Frederiks Allé. Den ældre, lave bebyggelse står i kontrast til de nyere bygninger i fire etager langs Frederiks Allé. Luftfoto af mølleengen 1934 Set fra Ceres mod øst; De store karréer får Godsbanegårdens monumentale hovedbygning (øverst til højre) til at syne ganske lille. Læg også mærke til Creditforeningen, Statsbiblioteket og Tinghuset langs Vester Allé i baggrunden. 24

25 3 arkitektur 3.3 Elementer i bebyggelsen Lovgivningen om fritagelse for bygningsafgift for mindre lejligheder skulle tjene det formål at skaffe billige lejligheder til arbejderklassen. I købstæderne kunne lejligheder fritages, hvis de havde et areal på 100 alen 2, 39 m 2, eller derunder. En undersøgelse, der søger at belyse lejlighederne på Frederiksbjergs omtrentlige mål gennem oplysninger om bygningernes grundareal og antal lejligheder pr. etage (Farah og Schmidt, 1981), udleder, at hovedparten af de undersøgte bygninger havde lejligheder med et areal på omkring 100 alen 2, 39 m 2, som de største - når areal til gang, trappe, ydervægge og lignende trækkes fra. At bygherrerne på Frederiksbjerg søgte at bygge lejligheder, der kunne fritages for afgiften ligger dermed lige for, da de to tal er særdeles sammenfaldende. Matriklerne på Frederiksbjerg er som nævnt 5,5-6 meter brede, og da bygningerne er opført gavl mod gavl, kan det trygt antages, at der oprindeligt var een lejlighed pr. etage. I Mølleengen, hvor matriklerne er tre gange så brede som på Frederiksbjerg, rummer bygningerne to lejligheder på hver etage, dvs. lejemålene er halvanden gang større. Selve lejlighedsstørrelsen er altså blevet noget mere rummelig over tid, selvom toværelses lejligheder var dominerende i hele perioden. Antallet af treværelses lejligheder i nybyggeri forøgedes dog kraftigt efter 1. verdenskrig, hvor også arbejdernes lønninger steg (Dybdahl, 1977). For lejlighedsstørrelser i forskellige kvarterer, se især Dybdahl, For at uddybe bebyggelsernes kulturhistoriske og rumlige sammenhænge undersøges nu to boliger henholdsvis på Frederiksbjerg og i Mølleengen; boligerne er udvalgt dels som repræsentative, tidstypiske eksempler på periodens nybyggeri - og dels pga. umiddelbar tilgængelighed. På Frederiksbjerg (se evt. kort s ): Montanagade 16 Matrikel 146 i, Marselisborg, Aarhus Grunde Matrikelstørrelse 4,9 x 15,1 meter, 74 m 2 Bygningens ydre mål 4,9 x 7,6 meter, 37,5 m 2 Byggeår 1876 Ejendomsværdi kr. Antal lejemål 1 I Mølleengen ( se evt. kort s ): Thorvaldsensgade 9 Matrikel 2026 u, Aarhus Bygrunde Matrikelstørrelse 13,4 x 25 meter, 331 m 2 Bygningens ydre mål 13,4 x 9,6 meter, 128 m 2 Byggeår 1930 Ejendomsværdi kr. Antal lejemål 12 25

26 3 arkitektur Montanagade 16 fra 1876 Bygningen i 2,5 etager er et typisk eksempel på byggeskikken i starten af perioden. Gadefacaden er knap 5 meter bred og afslører en vis nøjsomhed; her er ingen bekostelige detaljer i murværket eller ornamentik. Plantegningerne viser førstesalen og kvisten, men det samme er gældende for stueetagen; hvad der på opførelsestidsspunktet var tre lejemål på knap 30 m 2 hver - kvisten kun 21 m 2 - er alle etager i dag renoverede og sammenlagt til et enfamilieshus på 81 m 2. Hvor der i 1876 var eet lejemål på hver etage med stue, værelse og køkken - og dermed lokum i gården - er flere vægge i dag revet ned, og der er indrettet køkken i stueetagen og badeværelse på kvisten. Det er påfaldende, hvor meget af den sparsomme plads trappen optager Gård Stue 350 Stue Køkken 690 Trappe Værelse 325 Værelse Trappe Gade førstesalen :100 førstesalen :100 Køkkenet er nedlagt og lagt sammen med stuen, som har fået karnap og indbygget skab. Der er lavet adgang fra trappen direkte ud i stuen. Køkkenet er nedlagt og lagt sammen med stuen, som har fået karnap og indbygget skab. Der er lavet direkte adgang fra trappen til stuen. 26

27 3 arkitektur Thorvaldsensgade 9 fra 1930 Bygningen havde oprindeligt lejligheder i fem etager fraregnet vaske- og cykelkælder samt tørreloft. For få år siden blev tørreloftet dog renoveret og indrettet til endnu to lejligheder. Gadefacaden er knap 13,5 meter bred og del af en karrébebyggelse med ganske identiske facader. Arkitekturen er lige på kanten af funktionalismen men endnu præget af frontispicer og gevaldige portalopsatser om hver indgangsdør. Plantegningen viser den toværelses lejlighed i stuen til venstre på 54 m 2. Murene har oprindeligt været 35 cm. fuldmur, men der er på et senere tidspunkt efterisoleret indvendigt med betonplader, så murene i alt er 50 cm. tykke. Dette har gjort sammenlægning af flere lejemål umulig, og den oprindelige planløsning er derfor bevaret. Forskellen fra lejligheden på Montanagade, er - udover et større kvadratmeterantal - den lille fordelingsgang og badeværelset, der oprindelig blot har indeholdt et træk-ogslip. Her er også både fortrappe og bagtrappe Gård 440 Værelse Køkken Bagtrappe Toilet Gang 420 Stue (Værelse) Her ligger stuen til højre, en treværelses lejlighed. Fortrappe 430 Gade stuen til venstre :100 Planløsningen har ikke undergået nogen banebrydende udvikling i perioden; som Montanagade 16 har Thorvaldsensgade ligeledes opholdstue ud mod gaden og soveværelse og køkken mod gården. 27

28 4 perspektivering 4.1 De historiske strukturers fortælleværdi i nutiden For beboelsestæthed, se Olesen, 1986 og Farah og Schmidt, Arbejderkvarteret på Frederiksbjerg og arbejderkvarteret i Mølleengen repræsenterer hver især to karakteristiske bebyggelsesmønstre, såvel for deres historiske tid som i byarkitektoniske sammenhænge. Begge består af randbebyggelse i et rudeformet gadenet. Begge er de eksempler på, hvad det på opførelsestidspunktet var muligt at bygge under den gældende lovgivning og med en pragmatisk økonomi. Men oplevelsen af kvarterernes rumlige strukturer er væsensforskellig, og deres fælles kulturhistorie er ikke umiddelbar aflæselig i gaderne - på trods af, at flere af bygningerne er jævnaldrende. Bygningsvedtægten fra 1895, der muliggjorde fireetages byggeri, markerer historisk set skiftet fra ejerbolig til lejebolig - og således også skiftet fra tæt-lav-bebyggelse til storgårde. Og den mest slående forskel på de to kvarterer er netop bygningernes volumen; Mølleengens høje karreer tillader ikke mange timers sollys i gaderne, mens enkelte fireetages bygninger på Ole Rømers Gade eller Godthåbsgade stritter iøjefaldende og klodset op af den ellers lave bebyggelse. De fleste bygninger på Frederiksbjerg i 1,5-2,5 etage er i dag slået sammen til eet enfamilieshus, hvor de oprindeligt indeholdt 2-3 lejemål - som eksemplet Montanagade 16. Beboelsestætheden er altså forandret såvel arkitektonisk som kulturhistorisk, og i kvarteret i dag bor således ikke nær halvt så mange mennesker som før århundredeskiftet. Som eksempel flyttede en arbejderfamilie bestående far, mor og 7 børn i 1903 ind i en af lejlighederne i Godthåbsgade 10 på 41 m 2 (Olesen, 1986). Dette siger nok noget om nutidens pladsbehov i forhold til datidens, men historisk set har bygningerne på Frederiksbjerg været af ganske dårlige kvalitet, rent materialemæssigt, med avispapir og halm som isolering, hvilket har gjort det lettere - og bydende nødvendigt - at renovere bygningerne på et senere tidspunkt. Bebyggelsen i Mølleengen er imidlertid af langt højere arkitektonisk kvalitet, og murtykkelsen på 50 cm. har ikke tilladt andre ændringer end udskiftningen til termoruder og udnyttelse af loftsetagen. De rumlige strukturer her er derfor ikke ændret siden opførselstidspunktet, men lejlighedernes størrelser er stadig tidssvarende for nutidens beboere, studerende, enlige, unge par med eet barn. Grundmurede facader i Godthåbsgade. Grundmurede facader i Lundbyesgade. Markant skalaspring i Ole Rømers Gade. Bebyggelsesmønster Montanagade. Bebyggelsesmønster Thorvaldsensgade. 28

29 4 Perspektivering Der er et andet liv i gaderne i dag; udover beboelsestætheden er der nemlig også et andet element, der har ændret sig væsentligt. På opførelsestidspunktet lå såvel Frederiksbjerg som Mølleengen et godt stykke væk fra købstadens travle bymidte, afskåret af henholdsvis banegraven og ådalens stejle skrænter. Og da det derudover tidligere var ganske besværligt at bevæge sig på tværs af byen, har disse arbejderkvarterer altså måttet fungere som selvstændige byer i byen. I kvarteret omkring Lundbyesgade huskes det, at der i gamle dage var fire købmænd, to slagtere, en gartner, to mejerier, en skomager, en slikbutik, en barber, et vaskeri, en kiosk og en bager. Det har altså stort set været muligt at leve hele sit liv i Mølleengen uden at bevæge sig ret langt væk for at få til livets opretholdelse. På feltarbejde i Mølleengen optaltes forleden to frisører, to kiosker, en burgerbar, en cafe, en antikvitetshandler, en butik, der sælger sportsudstyr og en, der sælger Vietnam Fashion. Kvarteret er i dag - og dette er på samme måde gældende for Frederiksbjerg - en integreret del af midtbyen med dens mange servicefunktioner - og opleves mest som en soveby i byen, et rent boligområde, hvor der stort set ikke er mennesker i gaderne mellem kl. 8 og 16. Nævnt i bestyrelsesformandens tale til Andelsboligforeningen Aarhus 90 års jubilæum Byens funktionsopdeling under den tidlige industrialisering skabte strukturer og rumligheder, vi fortsat lever i i dag. Kvarterernes oprindelige, historiske bebyggelsesmønstre er som helhed bevaret og fortæller om en overvældende befolkningstilvækst, som Aarhus ikke siden har set mage. Den korte, tidsmæssige forskydning i kvarterernes opførselstidspunkt og den store, skalamæssige forskel i deres rumligheder, etagehøjder og gadebredde, indeholder en spændende dynamik, der sætter byens hastige udvikling i denne periode i perspektiv. Selvom bebyggelserne er ikke sjældne i sig selv - indeholder de tilsammen store fortælleværdier om, hvordan man boede dengang - og om hvordan man bor nu. 4.2 Forslag til formidling Formidlingen af denne del af Aarhus kulturhistorie kan sikkert lettest foregå ved byvandringer, da den umiddelbare oplevelse af de to kvarterer i sig selv ikke afslører deres fællestræk. Men fortællingen om industriarbejdernes boligforhold er måske mere interessevækkende nu end tidligere, da vi for tiden dyrker boligprogrammer som aldrig før. Gæt hvem der bor her? og Hvad tror du, denne bolig koster? beskæftiger danskerne indgående og engageret. I udstillingsmæssig kontekst kunne fortællingen om arbejderkvartererne formidles gennem netop kvadratmeterantal og beboelsestæthed - i tæt sammenhæng med forestillinger om byens fremtidige udvikling. Bliver boligerne kun større og større - eller må vi snart leve tættere sammen igen? Fortætning af byen, såsom udnyttelse af loftsetagen i Thorvaldsensgade, er en langt mere bæredygtige udvikling, end at vi alle bygger nyt parcelhus på tidligere landbrugsjord. Men er vi villige til afgive kvadratmeter til byens til stadighed nye tilflyttere - så unge studerende ikke fortsat i fremtiden er nødsaget til at flytte ind i en midlertidig containerby på de flade arealer ved Godsbanegården - som de gjorde i sidste uge? Se evt. artikel/177449:aarhus- -Bor-i-container. 29

30 5 litteraturliste AGGER, Gunhild og GEMZØE, Anker (red.): Arbejderkultur , bind 1 i antologien af samme navn, Medusa, København, God oversigt over arbejderkultur-opfattelser (teori), dybdegående beskrivelser af klassestruktur fra godsejere til pjalteproletariat samt arbejderes levevilkår. ANDERSEN, Svend Aage: Salt og Brød Gør Kinden Rød Arbejderliv i Århus , Århus Byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Århus, Omfangsrige personlige interviews og beskrivelser af arbejdernes boligkultur og arbejdsliv i Aarhus. ANDERSEN, Svend Aage: Arbejderklassen, i Socialhistorie og Samfund, Forlaget Historia, Hvordan arbejdernes tætte bolig- og arbejdsforhold udgjorde grobunden for arbejderbevægelsen. BLOM, Grethe Authen (red.): Industrialiseringens Første Fase, Universitetsforlaget, Trondheim, BOE NIELSEN, Michael: Under Trange Kår - Bolignød i Århus ca , speciale ved Institut for Historie og Områdestudier, Aarhus Universitet, Kulturhistorisk analyse af boligmanglen i Aarhus efter 1. verdenskrig og de politiske initiativer for at råde bod herpå. BUHL THOMSEN, Kristian og DUE, Jeppe Klok: Århus Godsbanegård, Historie og Kulturarvsanbefalinger, Dansk Center for Byhistorie, Kulturhistorisk analyse af mølleengens bebyggelsesudvikling og anlæggelsen af godsbanegården samt detaljeret beskrivelse af arbejdet her. BYGNINGSKULTUR 2015: Industriens Bygningsarv, DRAGSBO, Peter: Forstaden - Et Kulturmiljøs Historie, Dansk Center for Byhistorie, Aarhus Universitetsforlag, Beskrivelse af hvordan arbejderkvarterer udviklede sig til forstadskvarterer. DRAGSBO, Peter: Menneskene i Industrialiseringens Byer Etnologisk og Kulturhistorisk Forskning om Danske Byer, i antologien Socialhistorie og Samfund, Forlaget Historia, DRAGSBO, Peter: Byens Omformning, i antologien Mennesket og Maskinen, Nationalmuseet, Undersøgelse af byens rumlige transformation under den tidlige industrialisering. DYBDAHL, Vagn (red.): Hus og Hjem i Aarhus , Universitetsforlaget i Aarhus, ENGQVIST, Th.: Aarhus Nye Ranger- og Godsbanegaard, Ingeniøren, 1925, s FARAH, Elisabeth Dahlerup og SCHMIDT, Johanne: Frederiksbjerg - Et Arbejderkvarter vokser op, Erhvervshistorisk Årbog, meddelelser fra Erhvervsarkivet, På baggrund af folketællinger analyses boligers areal og indretning, leje, lønforhold samt afstanden mellem bolig og arbejde. FINK, Jørgen: Byens Rum, i Ib Gejl (red.): Aarhus - Byens Historie, Aarhus Byhistoriske Udvalg, GROTH, Niels Boje og MØLGAARD, Johannes: Byplanlægning, Kulturlandskab og Livsformer, Miljøministeriet, Planstyrelsen, HARTMANN, Sys og VILLADSEN, Villads: Byens Huse - Byens Plan, bind 3 af Hakon Lund: Danmarks arkitektur, Fin arkitekturhistorisk gennemgang, dog udelukkende baseret på København. HYLDTOFT, Ole: Arbejderboliger og Bymiljøer, i antologien Mennesket og Maskinen, Nationalmuseet, Fine beskrivelser af arbejdernes boligformer under den tidlige industrialisering. JOHANSEN, Erik Korr (red): Fra Åhavn Til Kysthavn Århus Havns Historie til 1914, Aarhus Byhistoriske Udvalg, Uddybende beskrivelse af havnens fysiske udvikling indtil LARSEN, Per og RAVN, Ole: Proletarliv Tekster fra Industriarbejdernes Verden , Gads Forlag, Danske ange, digte, slagord og uddrag af litteratur omhandlende arbejderklassen. LAURIDSEN, Henning R.: De Folkelige Bevægelser og Socialhistorien, i antologien Socialhistorie og Samfund, Forlaget Historia, MILLECH, Knud: Danske Arkitekturstrømninger ; En Arkitekturhistorisk Undersøgelse, Østifternes Kreditforening,1977. Detaljeret, stilhistorisk opslagsværk, dog med fokus på København. 30

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: MIDTBYEN, HOLBÆK Historie Da Sortebrødrene kom til Holbæk i slutningen af 1200-tallet, blev de henvist til at opføre deres kloster (Sct. Lucius)

Læs mere

Kurvet forløb på Herluf Trollesvej i Willemoeskvarteret (tv.) og retlinet forløb på Strandvej i Lunden (th.)

Kurvet forløb på Herluf Trollesvej i Willemoeskvarteret (tv.) og retlinet forløb på Strandvej i Lunden (th.) kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Strandvejskvarteret Kurvet forløb på Herluf Trollesvej i Willemoeskvarteret (tv.) og retlinet forløb på Strandvej i Lunden (th.) NATURGRUNDLAG OG LANDSKAB Betragter

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SMEDELUNDSGADE

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SMEDELUNDSGADE KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SMEDELUNDSGADE BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: SMEDELUNDSGADE, HOLBÆK Historie Navnet Smedelundsgade har rødder tilbage i middelalderen, hvor smedene med deres brandfarlige virksomheder

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: KALUNDBORGVEJ, HOLBÆK Historie Omkring 1900 blev der opført en række større villaer langs den vestlige indfaldsvej til Holbæk, Villakvarteret

Læs mere

Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th).

Hesselager Hotel (tv) og porten til Østergade (th). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th). Bymiljø med lukkede butikker i Østergade (tv) og boliger i Langgade (th). Karakteristiske småboliger fra 1930

Læs mere

Ejendomsbeskrivelse Frederiks Allé 75, 8000 Aarhus C

Ejendomsbeskrivelse Frederiks Allé 75, 8000 Aarhus C Ejendomsbeskrivelse Frederiks Allé 75, 8000 Aarhus C Ejendommen er beliggende på Frederiksbjerg, der er kendetegnet ved hyggelige caféer og spændende specialbutikker Ejendommen Frederiks Allé 75 ligger

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 53 1 Sammenfatning nr. er et bebygget

Læs mere

729m² Kontorlokaler udlejes

729m² Kontorlokaler udlejes Sag 18.011 Drejerværkstedet Værkmestergade 9-13, Aarhus C 729m² Kontorlokaler udlejes Byggeselskab Mogens de Linde A/S Jens Baggesens Vej 88F, 2 8200 Århus N Tlf. 86 16 57 00 info@delinde.dk www.delinde.dk

Læs mere

Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI

Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI Den blå kløversti 5,5 km Kort beskrivelse af den blå kløversti Fra Brøndbyøster Torv, går man ad Brøndbyøster Boulevard forbi politiskolen, ned til Park Alle

Læs mere

FOTO 01: VESTERVEJGÅRD OG GADEKÆRET (Det hvide hus ligger der, hvor Tværvej i dag munder ud i Vestervej)

FOTO 01: VESTERVEJGÅRD OG GADEKÆRET (Det hvide hus ligger der, hvor Tværvej i dag munder ud i Vestervej) På Sporet af Glostrup Byvandring ca 3,5 km. Landsbyen Først bevæger vi os på tværs af landsbyens gamle centrum 1 Kirken Kirken var centrum i den gamle landsby. Den er bygget i 1100-tallet, men er ændret

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET, HOLBÆK Historie Fra 1887 kunne der gives billige lån til opførelse af arbejderboliger,

Læs mere

HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012

HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012 HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012 Karréen YRSA.RO blev oprindelig tegnet i ren jugendstil i 1905 af arkitekt J.P. Rasmussen, Utterslev for malermester Holger Hansen, der var en stor grundejer i området.

Læs mere

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 4.7 Kvarteret ved Ellebjerg Skole Stedet Kulturmiljøet omfatter boligområde, haveforening, skole og kirke.

Læs mere

Kontorlokaler 113m². Booggieværkstedet Aarhus C. Sag 18.010. Byggeselskab Mogens de Linde Jens Baggesens Vej 88F, 2 8200 Århus N Tlf.

Kontorlokaler 113m². Booggieværkstedet Aarhus C. Sag 18.010. Byggeselskab Mogens de Linde Jens Baggesens Vej 88F, 2 8200 Århus N Tlf. Sag 18.010 Booggieværkstedet Aarhus C Kontorlokaler 113m² Byggeselskab Mogens de Linde Jens Baggesens Vej 88F, 2 8200 Århus N Tlf. 86 16 57 00 info@delinde.dk www.delinde.dk Oversigt Booggieværkstedet,

Læs mere

934m 2 Udlejes fra marts 2016

934m 2 Udlejes fra marts 2016 Sag 39.102 Ingeniør Højskolen Bygning E Dalgas Avenue 2E, 8000 Århus C 934m 2 Udlejes fra marts 2016 Byggeselskab Mogens de Linde A/S Jens Baggesens Vej 88F, 2 8200 Århus N Tlf. 86 16 57 00 info@delinde.dk

Læs mere

LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet

LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet BYPLANKONSULENT ARKITEKT M.A.A. CLAUS LORANGE CHRISTENSEN APS Registrant udarbejdet for Faxe Kommune - Maj 2013 LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet STED: Lysholm Skolevej 10, 4690 Haslev

Læs mere

Kort over Kerteminde 1859. Her kan du læse om, hvad det betyder, når man kalder Kerteminde en købstad.

Kort over Kerteminde 1859. Her kan du læse om, hvad det betyder, når man kalder Kerteminde en købstad. Blandt fiskerdrenge og tjenestepiger - Kerteminde i 1800- og 1900-tallet Kerteminde er en typisk dansk by. Ligesom de fleste andre byer ligger den ved havet og har en historie, der går tilbage til middelalderen.

Læs mere

Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås.

Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås. Moseby Kulturmiljø nr. 38 Tema Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås. Bosætning, byer Emne Byudvikling, tørve-

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R NØRRETORV 10-15 HJØRRING KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 11.05.2011 Besigtiget af: Nanna Secher Larsen Journalnummer: 2011-7.82.07/860-0001 Kommune: Hjørring Kommune Adresse:

Læs mere

(Hammerum Hovedgade 28), Jensen & Stampe (Hammerum Hovedgade 95),

(Hammerum Hovedgade 28), Jensen & Stampe (Hammerum Hovedgade 95), Axel Hurtigguide Hansen til og tekstil- velfærdssamfundet og bebyggelsesmiljøer i Herning, Hammerum og Birk for, Tidlig var fabriksindustri uddannelse inden (fra for tekstil- 1870 erne) og beklædningsindustrien

Læs mere

SVANEKE RÅDHUS Ting- og Arresthus 1858 Storegade 24

SVANEKE RÅDHUS Ting- og Arresthus 1858 Storegade 24 SVANEKE RÅDHUS Ting- og Arresthus 1858 Storegade 24 Svaneke Rådhus - oktober 2007. Rådhusets historie og bevaringsværdi NIELS-HOLGER LARSEN 2008/2016 1 Indledning Denne redegørelse er en redigeret udgave

Læs mere

På hat med Gadbjerg. Gadbjerg side 21. registrering af. september 2009

På hat med Gadbjerg. Gadbjerg side 21. registrering af. september 2009 På hat med registrering af side 21 vartegn registrering af side 22 DTK Kort25 Trad. - INFO Indbyggertal 2008 by 630 pers sogn 1311 pers Hjemmeside www.gadbjerg.dk Afstande - Vejle 20 km - Give 12 km Offentlig

Læs mere

Domicil udlejes fra 2015 1862m 2 + 523m² kælder

Domicil udlejes fra 2015 1862m 2 + 523m² kælder Sag 39.100 Ingeniør Højskolen Bygning E Dalgas Avenue 2, 8000 Aarhus C Domicil udlejes fra 2015 1862m 2 + 523m² kælder Byggeselskab Mogens de Linde Jens Baggesens Vej 88F, 2 8200 Århus N Tlf. 86 16 57

Læs mere

Elvirasminde, Klostergade 34, 2. tv. 8000 Århus C. Kontor i den gamle chokoladefabrik

Elvirasminde, Klostergade 34, 2. tv. 8000 Århus C. Kontor i den gamle chokoladefabrik - til leje... Kontor 110 m 2 Elvirasminde, Klostergade 34, 2. tv. 8000 Århus C Kontor i den gamle chokoladefabrik Velbeliggende kreativ designklynge i den ældre del af Århus midtby Charmerende kontorlokaler

Læs mere

GENTOFTE atlas over bygninger og bymiljøer

GENTOFTE atlas over bygninger og bymiljøer GENTOFTE atlas over bygninger og bymiljøer Kulturarvsstyrelsen og Gentofte Kommune Kortlægning og registrering af bymiljøer KOMMUNENUMMER KOMMUNE LØBENUMMER EMNE LOKALITET REG. DATO 157 Gentofte 17 Rækkehuse

Læs mere

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Bedre Byggeskik Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Arkitekter MAA Per Godtfredsen og Jan Arnt Historisk Forening for Espergærde er gået ind i et samarbejde med By & Land Helsingør

Læs mere

Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser.

Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser. I Thomas B. Thriges Gades hjulspor Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser. Turen begynder ved Ruinen bag rådhuset. 1. I forbindelse

Læs mere

Butik 350 m 2. OLAV de LINDE. - til leje... Totalrenoveret butik i den gamle chokoladefabrik. Elvirasminde, Klosterport 4 8000 Århus C

Butik 350 m 2. OLAV de LINDE. - til leje... Totalrenoveret butik i den gamle chokoladefabrik. Elvirasminde, Klosterport 4 8000 Århus C - til leje... Butik 350 m 2 Elvirasminde, Klosterport 4 8000 Århus C Totalrenoveret butik i den gamle chokoladefabrik Central beliggenhed i den ældre del af Århus midtby Ejendommen totalrenoveres med nye

Læs mere

FORELØBIG PRÆSENTATION AF (OPRINDELIG) BEBOELSESEJENDOM (SENEST ANVENDT TIL KONTORERHVERV) TIL SALG

FORELØBIG PRÆSENTATION AF (OPRINDELIG) BEBOELSESEJENDOM (SENEST ANVENDT TIL KONTORERHVERV) TIL SALG FORELØBIG PRÆSENTATION AF (OPRINDELIG) BEBOELSESEJENDOM (SENEST ANVENDT TIL KONTORERHVERV) TIL SALG PEDER SKRAMS GADE 8 Ejendomsmæglerfirmaet Leif Olsen A/S Nikolaj Plads 30 DK 1067 København K Reg.nr.

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

Byggeselskab Mogens de Linde

Byggeselskab Mogens de Linde QR kode 5.101 bygning A Haslegaarden_731kvm Byggeselskab Mogens de Linde Sag 05.101 Haslegaarden Haslegaardsvej 8-10, Bygning A, 8210 Århus V lokaler udlejes 731 m 2 Byggeselskab Mogens de Linde - Ringgade

Læs mere

"Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv).

Centrum i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 "Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). 1 Række af Bedre Byggeskik på Badstuen

Læs mere

GREJS DAMPMØLLE VEJLE KOMMUNE

GREJS DAMPMØLLE VEJLE KOMMUNE F R E D N I N G S V Æ R D I E R GREJS DAMPMØLLE VEJLE KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 25. juni 2014 Besigtiget af: Stefanie Høy Brink Journalnummer: Kommune: Vejle Kommune Adresse: Grejs Bakke 13, 7100 Vejle

Læs mere

1796 BRYGGER ARNTHS GAARD 2010 RÅDHUSSTRÆDE 4 / KØBENHAVN

1796 BRYGGER ARNTHS GAARD 2010 RÅDHUSSTRÆDE 4 / KØBENHAVN 1796 BRYGGER ARNTHS GAARD 2010 RÅDHUSSTRÆDE 4 / KØBENHAVN RÅDHUSSTRÆDE 4 Forhuset blev opt for brygger Jens Arnth Møller i 1796 med kælder og tre etager. En senere ejer, Mads Laier, fik i 1937 ændret etagehøjden

Læs mere

Domicil udlejes fra 2015 4.407m 2

Domicil udlejes fra 2015 4.407m 2 Sag 50.001 Ingerslevs Boulevard Aarhus C Domicil udlejes fra 2015 4.407m 2 Byggeselskab Mogens de Linde Jens Baggesens Vej 88F, 2 8200 Århus N Tlf. 86 16 57 00 info@delinde.dk www.delinde.dk Oversigt Ingerslevs

Læs mere

Byplanvedtægt nr. l. tor Århusvejkvarteret. Grenaa kommune

Byplanvedtægt nr. l. tor Århusvejkvarteret. Grenaa kommune Byplanvedtægt nr. l tor Århusvejkvarteret Grenaa kommune Byplanvedtægt for et område ved Århusvej I medfør af byplanloven (lovbekendtgørelse nr. 160 af 9. maj 1962) fastsættes følgende bestemmelser for

Læs mere

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Høiriisgård bakker - en ny grøn bydel Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Parcelhuskvarter Motorvej Jernbane Byggegrund Århus Midtby Indfaldsvej Rekreativt naturområde Situation Byggegrunden er karakteriseret

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE JYDERUP STATIONSBY

KULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE JYDERUP STATIONSBY KULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE JYDERUP STATIONSBY BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: JYDERUP STATIONSBY Historie Jyderup stationsby opstod på bar mark omkring en station på Roskilde-Kalundborg-banen fra 1874,

Læs mere

Byggeselskab Mogens de Linde

Byggeselskab Mogens de Linde QR kode haslegaarden bygning b og c 5.102 Byggeselskab Mogens de Linde Sag 05.102 Haslegaarden Haslegaardsvej 8-10, Bygning B, 8210 Århus V lokaler udlejes 1564 m 2 Byggeselskab Mogens de Linde - Ringgade

Læs mere

Domicil udlejes fra 2015 4.446m 2

Domicil udlejes fra 2015 4.446m 2 Sag 51.001 Bülowsgade 68 Aarhus C Domicil udlejes fra 2015 4.446m 2 Byggeselskab Mogens de Linde Jens Baggesens Vej 88F, 2 8200 Århus N Tlf. 86 16 57 00 info@delinde.dk www.delinde.dk Oversigt Bülowsgade

Læs mere

F R E D N I N G S F O R S L A G

F R E D N I N G S F O R S L A G F R E D N I N G S F O R S L A G KØBENHAVNS KOMMUNE Ny Carlsberg Vej set fra Vesterfælledvej. 2 Forslagsstiller: Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur Kommune: Københavns Kommune Adresse: Ny

Læs mere

Havedrømme og afstemning af forventninger

Havedrømme og afstemning af forventninger og afstemning af forventninger Haveidealer barokhaven, landmandshaven og den engelske landskabshave De historiske idealer ses ofte i byens offentlige parker. Til gengæld er mange af vores boligområder

Læs mere

SPOR I BYEN byarkæologi - ved hjælp af historiske kort, stik, fotografier

SPOR I BYEN byarkæologi - ved hjælp af historiske kort, stik, fotografier SPOR I BYEN byarkæologi - ved hjælp af historiske kort, stik, fotografier Forelæsning den 14. februar 2013 Lektor Lars Nicolai Bock Platform for Arkitektonisk Kulturarv Rom - byarkæologi tolkning af spor

Læs mere

FORTÆLLINGEN OM DELTAET. Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet.

FORTÆLLINGEN OM DELTAET. Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet. FORTÆLLINGEN OM DELTAET Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet. LIDT HISTORIE Byen i karréen - det historiske København København var oprindelig bebygget

Læs mere

Sverigesgade 5, 3. - 6. sal Dok 5000 Odense Havn. Inspirerende kontorlejemål i flere etager

Sverigesgade 5, 3. - 6. sal Dok 5000 Odense Havn. Inspirerende kontorlejemål i flere etager - til leje... Kontordomicil 794 m 2 Sverigesgade 5, 3. - 6. sal Dok 5000 Odense Havn Inspirerende kontorlejemål i flere etager Særdeles præsentabel ejendom med unik beliggenhed på Odense Havn Kontorlejemål

Læs mere

Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE BYGNINGERNES VÆRDI FOR KULTURMILJØET OG BEVARINGSVURDERING

Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE BYGNINGERNES VÆRDI FOR KULTURMILJØET OG BEVARINGSVURDERING Notat Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE 10. marts 2014 1 Projekt nr. 216629 Version 3 Dokument nr. 1210383404 Udarbejdet af LLU Kontrolleret af MLG Godkendt af LLU BAGGRUND

Læs mere

TIL SALG BJERGBYGADE 3 4200 SLAGELSE

TIL SALG BJERGBYGADE 3 4200 SLAGELSE TIL SALG BJERGBYGADE 3 4200 SLAGELSE 2 EJENDOMMEN: Matr. nr. 70 B Slagelse Bygrunde. BELIGGENDE: Bjergbygade 3 4200 Slagelse KOMMUNE: Slagelse kommune. ZONESTATUS: Ejendommen er beliggende i byzone. AREALER:

Læs mere

Klintholm havn - Kulturmiljøbeskrivelse. Kulturhistoriske værdier på Møn

Klintholm havn - Kulturmiljøbeskrivelse. Kulturhistoriske værdier på Møn Side 1 af 5 Kulturhistoriske værdier på Møn Til oversigt Klintholm havn Alle illustrationer kan forstørres Skemanummer: Betegnelse: Kategori: Registreringsdato: Registrator: 10 Klintholm havn Bebyggelsesmønstre

Læs mere

ÅRHUS KOM MUN E. Magistratens 2. Afdeling Juridisk-Teknisk Kontor. Rådhuset Århus C

ÅRHUS KOM MUN E. Magistratens 2. Afdeling Juridisk-Teknisk Kontor. Rådhuset Århus C ÅRHUS KOM MUN E. Magistratens 2. Afdeling Juridisk-Teknisk Kontor. Rådhuset. 8100 Århus C INDSTILLING Til Århus Byråd 4. april 2005 via Magistraten J.nr. JTK/04/00762 Den Ref.: Tlf.nr. hj/ar 8940 2519

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R KANALBETJENTHUSENE VED LENDRUP VESTHIMMERLANDS KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 25.05.2011 Besigtiget af: Maria Wedel Gjelstrup Journalnummer: 2011-7.82.07/820-0001 Kommune:

Læs mere

Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk

Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk Byens Netværk 01.11.12 Tekst og foto: Mikkel Egeberg Rasmussen Den 1. november tager Byens Netværk, i samarbejde med InnoByg og AlmenNet, på

Læs mere

Bemærkninger til Forslag til Helhedsplan for Viborg Baneby vedr. banevejen

Bemærkninger til Forslag til Helhedsplan for Viborg Baneby vedr. banevejen Kristian Buhl Thomsen Grøfthøjparken 161, 1. tv. 8260 Viby J Tlf. 2264 6182 Viborg Kommune Teknik & Miljø, Plan Prinsens Allé 5 8800 Viborg Viby J d. 30. april 2013 Bemærkninger til Forslag til Helhedsplan

Læs mere

Bilag A Industrimuseets bemærkninger til rammeområde 4, Frederiksværk

Bilag A Industrimuseets bemærkninger til rammeområde 4, Frederiksværk Dato: 22. juni 2016 qweqwe Bilag A Industrimuseets bemærkninger til rammeområde 4, Frederiksværk Industrimuseet Frederiks Værk har foretaget en kort gennemgang af rammebestemmelserne for center og boligområder

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KASERNEOMRÅDET

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KASERNEOMRÅDET KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KASERNEOMRÅDET BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: KASERNEOMRÅDET, HOLBÆK Historie I begyndelsen af 1900-tallet blev det i det daværende Krigsministerium besluttet, at der skulle udpeges

Læs mere

BYPLANVEDTÆGT NR. 23. Åkarrèen KØGE KOMMUNE 1977

BYPLANVEDTÆGT NR. 23. Åkarrèen KØGE KOMMUNE 1977 BYPLANVEDTÆGT NR. 23 Åkarrèen KØGE KOMMUNE 1977 KØGE KOMMUNE, PARTIEL BYPLANVEDTÆGT NR. 23. BYPLANVEDTÆGT FOR ET OMRÅDE MELLEM VESTERGADE, TORVET, BROGADE Og KØGE Å ( ÅKARREEN ) I medfør af byplanloven

Læs mere

A9 hovedvejen. Købmanden i Dongs Højrup (tv) og skolen i Højslunde (th). Karakteristisk enkel l bebyggelse ved landevejen i Højslunde.

A9 hovedvejen. Købmanden i Dongs Højrup (tv) og skolen i Højslunde (th). Karakteristisk enkel l bebyggelse ved landevejen i Højslunde. kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 A9 hovedvejen Købmanden i Dongs Højrup (tv) og skolen i Højslunde (th). Karakteristisk enkel l bebyggelse ved landevejen i Højslunde. 1 Det sidste vejstykke ned

Læs mere

25 eksempler på vellykket renovering

25 eksempler på vellykket renovering Grundejernes Investeringsfond og Dansk Bygningsarv A/S, 2012 Publikationen er udgivet af Grundejernes Investeringsfond Publikationen er udarbejdet af Dansk Bygningsarv A/S ISBN 978-87-993419-5-5 Redaktion

Læs mere

Sverigesgade 5, 3. sal Dok 5000 Odense Havn. Velegenet til fx. domicil på fuld etage

Sverigesgade 5, 3. sal Dok 5000 Odense Havn. Velegenet til fx. domicil på fuld etage - til leje... Kontordomicil 799 m 2 Sverigesgade 5, 3. sal Dok 5000 Odense Havn Velegenet til fx. domicil på fuld etage Særdeles præsentabel ejendom med unik beliggenhed på Odense Havn Gennemrenoveret

Læs mere

SKOVBRYNET 120 BOLIGER I NATURSKØNT OMRÅDE VED HØJE KEJLSTRUP. dato: sagsnr.: revision:

SKOVBRYNET 120 BOLIGER I NATURSKØNT OMRÅDE VED HØJE KEJLSTRUP. dato: sagsnr.: revision: SKOVBRYNET 120 BOLIGER I NATURSKØNT OMRÅDE VED HØJE KEJLSTRUP dato: 18.03.2014 sagsnr.: 1723-300 revision: A GRUNDEN Høje Kejlstrup hører til de nordligst beliggende boligområder i Silkeborg inden det

Læs mere

Fremtidsanalyse 11. november 2013. Ved kundechef Jonas M. Cohen

Fremtidsanalyse 11. november 2013. Ved kundechef Jonas M. Cohen Fremtidsanalyse 11. november 2013 Ved kundechef Jonas M. Cohen Program Introduktion hvad gør et boligområde attraktivt? Udfordringer og tendenser Et eksempel på hvad en fremtidssikringsanalyse kan indeholde

Læs mere

munke mose k arré 28.09.2015 praksis arkitekter

munke mose k arré 28.09.2015 praksis arkitekter munke mose k arré s d e o d e n s e - v e j l e & h f+v u c f y n 28.09.2015 Velkommen til projektet om bygningerne beliggende på Munke Mose Allé og Hunderupvej i Odense. Efter mere end 100 år som undervisningsinstitution

Læs mere

Vesterbølle. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Landsby, græsningshaver. Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Tid Middelalderen 1800-tallet.

Vesterbølle. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Landsby, græsningshaver. Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Tid Middelalderen 1800-tallet. Vesterbølle Tema Bosætning landet Emne(-r) Landsby, græsningshaver Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Landsbyen Vesterbølle er beliggende ved Lilleås nordre smalle ådal kort øst for sammenløbet fra nordøst

Læs mere

Esbjerg Banegård som er vist på billedet blev taget i brug i 1904. Hvad forestiller de tre våbenskjolde der kan ses lige under uret?

Esbjerg Banegård som er vist på billedet blev taget i brug i 1904. Hvad forestiller de tre våbenskjolde der kan ses lige under uret? Jernbanegade 35 Esbjerg Banegård som er vist på billedet blev taget i brug i 1904. Hvad er bygget til senere? Hvor mange tårne er der? Hvad forestiller de tre våbenskjolde der kan ses lige under uret?

Læs mere

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden

Læs mere

kongegården Afdeling 48 // Svendsgade 2-10, 3-9 // Lyngbygade 54 // silkeborg

kongegården Afdeling 48 // Svendsgade 2-10, 3-9 // Lyngbygade 54 // silkeborg kongegården Afdeling 48 // Svendsgade 2-10, 3-9 // Lyngbygade 54 // silkeborg 2 Gode boliger midt i byen tæt på naturen 3 4 5 Central beliggenhed i attraktivt kvarter Området har tidligere huset Silkeborg

Læs mere

Administrative, sociologiske og økonomiske definitioner. bysystem 1800-1960 oversigt. teorier og paradigmer

Administrative, sociologiske og økonomiske definitioner. bysystem 1800-1960 oversigt. teorier og paradigmer Undervisningsplan foråret 2008- Dato Litteratur Tema Opgaver Ti. 5. Introduktion Gruppeinddeling Fr. 8. SBC s. 11-16 (6 s.) Hvad er en by? Wirth 1938 (24 s.) Administrative, sociologiske og økonomiske

Læs mere

Ungdomsboliger. Vurdering af mulige placeringer af ungdomsboliger i Herning Dato: 23.03.2009. Udarbejdet af Planafdelingen, Herning Kommune

Ungdomsboliger. Vurdering af mulige placeringer af ungdomsboliger i Herning Dato: 23.03.2009. Udarbejdet af Planafdelingen, Herning Kommune Ungdomsboliger Vurdering af mulige placeringer af ungdomsboliger i Herning Dato: 23.03.2009 Udarbejdet af Planafdelingen, Herning Kommune Dette notat omhandler placeringen af nye ungdomsboliger i eller

Læs mere

Gravsgade 4 (Matr. Nr. 166e)

Gravsgade 4 (Matr. Nr. 166e) Gravsgade 4 (Matr. Nr. 166e) Husrækken Gravsgade nr. 2 til nr. 8, var oprindelig en bygning. Nemlig Ribe by's hospital. Dette blev bygget omkring år 1797 og fungerede som hospital frem til 1873. I årene

Læs mere

Lokalplan E4-2 Stationsbygningen i Stubbekøbing

Lokalplan E4-2 Stationsbygningen i Stubbekøbing STUBBEKØBING KOMMUNE Lokalplan E4-2 Stationsbygningen i Stubbekøbing August 2006 Kommunal planlægning Den kommunale planlægning er et led i en større sammenhæng. Siden 1974 er der i Danmark arbejdet med

Læs mere

Industrien har sat flere fysiske spor i Odense. Her skal et par af de vigtigste trækkes frem.

Industrien har sat flere fysiske spor i Odense. Her skal et par af de vigtigste trækkes frem. Byvandring Industrien har sat flere fysiske spor i Odense. Her skal et par af de vigtigste trækkes frem. 1. Brandts Klædefabrik I hjertet af Odense - i Vestergade 73 - var der en lang tradition for fremstilling

Læs mere

IDENTIFIKATION Kommunenavn Ny Assens. Adresse Lilleskovvej 69

IDENTIFIKATION Kommunenavn Ny Assens. Adresse Lilleskovvej 69 IDENTIFIKATION Kommunenavn Ny Assens Beliggenhed Tommerup Landsejerlav Planoplysninger Kommunenr. Hovedplantype Udskrivningsdato 30. 11. 07 Adresse Lilleskovvej 69 Matrikelnr. 2 HE Tallerupgaard, Tommerup

Læs mere

Fra bebyggelsesstatistik til bebyggelsesrum

Fra bebyggelsesstatistik til bebyggelsesrum Fra bebyggelsesstatistik til bebyggelsesrum mindre rurale byer, samlinger af gårde og huse Per Grau Møller Kartografisk Dokumentationscenter Institut for Historie, Kultur og Samfundsbeskrivelse Indledning

Læs mere

København som havneby. Slusen / Bådklubben Valby 2.3

København som havneby. Slusen / Bådklubben Valby 2.3 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København København som havneby Slusen / Bådklubben Valby 2.3 2.3 Slusen og bådklubben valby Stedet Kulturmiljøet er lokaliseret omkring Kalvebodløbet og omfatter Slusen ved

Læs mere

Lokalplan 68. Ved Ahornvej

Lokalplan 68. Ved Ahornvej Lokalplan 68 Ved Ahornvej INDLEDNING Lokalplan nr. b$ omfatter et areal på ca. 4000 m2 på nordsiden af Ahornvej. Det afgrænses mod syd af Ahornvej, mod vest af en parcelhusgrund (matr.nr. 1ax), mod nord

Læs mere

indkaldelse af idéer og forslag

indkaldelse af idéer og forslag indkaldelse af idéer og forslag CENTER FOR BYUDVIKLING OG MOBILITET Psykiatrisk Hospital, Risskov - omdannelse til boliger Baggrund for høringen Denne høring udsendes som en orientering og et oplæg til

Læs mere

Eksempel VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944. Energirenovering etageboliger. Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering.

Eksempel VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944. Energirenovering etageboliger. Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering. Eksempel Energirenovering etageboliger VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944 UDGIVET DECEMBER 2014 Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering Beboerne i 189 lejligheder i boligforeningen Vivabolig i Aalborg

Læs mere

Kvarterdannelse, industrilokalisering og byudvikling i Århus 1870-1920

Kvarterdannelse, industrilokalisering og byudvikling i Århus 1870-1920 Kvarterdannelse, industrilokalisering og byudvikling i Århus 1870-1920 Jeppe Norskov Fortid og Nutid, marts 2006, s. 21-42. De fleste købstæder i Danmark gennemgik store fysiske forandringer i tiden efter

Læs mere

Kulturstyrelsen Bygningsbevaring og Plan. H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V. Telefon 33 73 33 73

Kulturstyrelsen Bygningsbevaring og Plan. H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V. Telefon 33 73 33 73 Kulturstyrelsen Bygningsbevaring og Plan H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon 33 73 33 73 Til interesserede købere af De Grå Stokke Kulturstyrelsen vil gerne give dig lidt nyttig og praktisk

Læs mere

Indstilling. Etageboliger og butik i Jægergårdsgade/Montanagade. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund. 4.

Indstilling. Etageboliger og butik i Jægergårdsgade/Montanagade. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund. 4. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 21. februar 2013 Aarhus Kommune Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø 1. Resume Der er søgt om tilladelse til at nedrive eksisterende bygninger

Læs mere

LOKALPLAN 3-05 Omsorgscenter Møllebo

LOKALPLAN 3-05 Omsorgscenter Møllebo LOKALPLAN 3-05 Omsorgscenter Møllebo KØGE KOMMUNE 1978 KØGE KOMMUNE, LOKALPLAN 3-05 OMSORGSCENTER MØLLEBO REDEGØRELSE LOKALPLANENS FORHOLD TIL ØVRIG PLANLÆGNING FOR OMRÅDET Områdets be liggenhed Dispositionsplanen

Læs mere

Fremtidssikring 11. juni 2012 Ved teknisk chef Torben Trampe

Fremtidssikring 11. juni 2012 Ved teknisk chef Torben Trampe Fremtidssikring 11. juni 2012 Ved teknisk chef Torben Trampe Program Introduktion hvad gør et boligområde attraktivt? Udfordringer og tendenser Et eksempel på hvad en fremtidssikringsanalyse kan indeholde

Læs mere

Fra kaserne til boligområde

Fra kaserne til boligområde Fra kaserne til boligområde - en artikel fra Byggeri 9-2009 Fra kaserne til boligområde Slottet, der tidligere har rummet kasernens administration, accentuerer lejrens akse. Nyfortolkning af kasernebygninger:

Læs mere

1 VEJLE ÅDAL DISPOSITIONSPLAN

1 VEJLE ÅDAL DISPOSITIONSPLAN 1 VEJLE ÅDAL DISPOSITIONSPLAN PROJEKTUDVIKLING Gl. Havn 12 7100 Vejle PROJEKTIDE VEJLE ÅDAL DISPOSITIONSPLAN Projektgrunden er beliggende langs Vejle Ådal i Skibet, ved den oprindelige indfaldsvej Vardevej,

Læs mere

K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER

K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER COPENHAGEN PROPERTY 6 2 O N. 885/203 C O P E N H A G E N K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER // KØBENHAVN V COPENHAGEN PROPERTY OPKØBT : NOVEMBER 202 AREAL : 2663 KVM RENOVERET

Læs mere

Slangerupsgade forsvinder

Slangerupsgade forsvinder 10 Slangerupsgade forsvinder Lars Mørch Skynd dig, kom! Om føje år Slangerupsgade som en betonvæg står Dette omskrevne citat indrammer gruopvækkende nok den omvæltning, der foregår i disse år i Slangerupsgade.

Læs mere

Beskrivelse af kulturmijø

Beskrivelse af kulturmijø Beskrivelse af kulturmijø 341-4 Stationsbyen Mørkøv Beskrivelse Bærende elementer Byen er opstået på bar mark dels omkring stationen på Roskilde-Kalundborg-banen fra 1874, dels omkring landevejskrydset

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD Historie Holbæk Slots Ladegård er en tidligere avlsgård tilhørende Holbæk Slot. Ladegårdens historie rækker

Læs mere

2150 Nordhavn Projektsalg: danbolig Nygårdsvej 2 2100 København Ø Tlf.: 38 41 70 00 svanemoellen@danbolig.dk www.danbolig.dk

2150 Nordhavn Projektsalg: danbolig Nygårdsvej 2 2100 København Ø Tlf.: 38 41 70 00 svanemoellen@danbolig.dk www.danbolig.dk 2150 Nordhavn 02 kronløbshuset.dk Velkommen til Et nyt byggeri i harmoni med havnemiljøet Arkitekturen ideen den nye bydel Ejerlejligheder med taghave, terrasse eller altaner Lejlighedstyper fleksibel

Læs mere

Sjællandsgadekvarteret 4.9

Sjællandsgadekvarteret 4.9 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Sjællandsgadekvarteret 4.9 4.9 Sjællandsgadekvarteret Stedet Kulturmiljøet omfatter Sjællandsgade Skole, badeanstalten, Simeons Kirke, boligkvarteret

Læs mere

Blegen/Køng Linnedfabrik

Blegen/Køng Linnedfabrik Blegen/Køng Linnedfabrik Ved Kronens salg af Vordingborg Rytterdistrikt i 1774 fulgte dele af Vintersbølle skov med til Øbjerggård gods i Køng, der blev købt af storkøbmand og konferensråd Niels Ryberg.

Læs mere

VAMDRUP KOMMUNE LOKALPLAN 53 FOR ET OMRÅDE TIL OMBYGNING OG UDVIDELSE AF PLEJEHJEMMET ELIM

VAMDRUP KOMMUNE LOKALPLAN 53 FOR ET OMRÅDE TIL OMBYGNING OG UDVIDELSE AF PLEJEHJEMMET ELIM VAMDRUP KOMMUNE LOKALPLAN 53 FOR ET OMRÅDE TIL OMBYGNING OG UDVIDELSE AF PLEJEHJEMMET ELIM Lokalplan 53 For et område til ombygning og udvidelse af plejehjemmet Elim Udarbejdet af Vamdrup kommune og Arkitekt

Læs mere

Klim. Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Tema Grundtvigiansk miljø

Klim. Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Tema Grundtvigiansk miljø Klim Kulturmiljø nr. 66 Tema Grundtvigiansk miljø Emne(-r) Valgmenighedskirke, friskole Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Klim Valgmenighedskirke

Læs mere

AB Solbjerg. Forslag til udnyttelse af tagetage marts 2004. Rådgivende Ingeniører F.R.I. i samarbejde med Thomas Kullegaard AS Arkitekter

AB Solbjerg. Forslag til udnyttelse af tagetage marts 2004. Rådgivende Ingeniører F.R.I. i samarbejde med Thomas Kullegaard AS Arkitekter AB Solbjerg Forslag til udnyttelse af tagetage marts 2004 Rådgivende Ingeniører F.R.I. i samarbejde med Thomas Kullegaard AS Arkitekter Notat Forord Andelsboligforeningen Solbjerg står i nær fremtid overfor

Læs mere

Christiansminde set fra anløbsbroen (tv) og fra den offentlige sti (th).

Christiansminde set fra anløbsbroen (tv) og fra den offentlige sti (th). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Christiansminde set fra anløbsbroen (tv) og fra den offentlige sti (th). NATURGRUNDLAG OG LANDSKAB Området ligger ned til Svendborg Sund med udsigt til Vindebyøre,

Læs mere

Skitseprojekt. Oktober 2012 Dagligvarebutik i Slangerup

Skitseprojekt. Oktober 2012 Dagligvarebutik i Slangerup Skitseprojekt. Oktober 2012 Dagligvarebutik i Slangerup Ny dagligvarebutik i Slagerup. Skitseprojekt 1. oktober2012 Udviklingsselskab DPI Strandvejen 171, 2 Dk-2900 Hellerup www.dpi.dk Arkitekt Gottlieb

Læs mere

LOKALPLAN Brugsen i Herfølge

LOKALPLAN Brugsen i Herfølge LOKALPLAN 5-13.1 Brugsen i Herfølge KØGE KOMMUNE 1990 LOKALPLAN 5-13.1 BRUGSEN I HERFØLGE INDHOLDSFORTEGNELSE Redegørelse side Lokalplanens baggrund 3 - formål - - indhold 3 Forhold til ekst. planer 4

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 07. Henne 07.01 Henne Stationsby 07.02 Henne Strand 07.03 Henneby 07.04 Stausø 07.05 Henne Kirkeby 07.10 Åbent land Henne Bevaringsværdige bygninger Rammer 07.01 Henne Stationsby Status Henne Stationsby

Læs mere

Bredsten Balle. Udvikling i fællesskab. Bredsten Balle. registrering af. september 2009. side

Bredsten Balle. Udvikling i fællesskab. Bredsten Balle. registrering af. september 2009. side Bredsten Balle Udvikling i fællesskab registrering af Bredsten Balle side Bredsten kirke Bredsten Balle registrering af side Bredsten Balle - INFO Indbyggertal 2008 Hjemmeside Bredsten og Balle 1622 pers

Læs mere

Side 1 á 11. Værker på min tur. Skrevet af: TURENS LÆNGDE: 0 km (0 min til fods uden ophold) GÅVEJLEDNING FINDES SIDST I DENNE TURBESKRIVELSE

Side 1 á 11. Værker på min tur. Skrevet af: TURENS LÆNGDE: 0 km (0 min til fods uden ophold) GÅVEJLEDNING FINDES SIDST I DENNE TURBESKRIVELSE Side 1 á 11 13 14 15 18 16 19 12 9 17 11 8 10 2 1 7 4 6 5 Værker på min tur TURENS LÆNGDE: 0 km (0 min til fods uden ophold) GÅVEJLEDNING FINDES SIDST I DENNE TURBESKRIVELSE 3 Skrevet af: Side 2 á 11 Værker

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN KULTURMILJØER I HOLBÆK BY BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN, HOLBÆK Historie Bakkekammen og Møllevangen er en del af Stormøllegård-konsortiets udstykning

Læs mere