Arbejderkvarterer i aarhus - dengang og nu

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Arbejderkvarterer i aarhus - dengang og nu"

Transkript

1 SAMMENLIGNENDE MATRIKELKORT Målestok 1 : 4000 Det ældste Frederiksbjerg og Mølleengen Kort udarbejdet på baggrund af Aarhus Kommunes Original 2-kort. Arbejderkvarterer i aarhus - dengang og nu en redegørelse for de kulturhistoriske forudsætninger for bebyggelsen på det ældste frederiksbjerg og i mølleengen.

2

3 indholdsfortegnelse 1 Problemformulering 1.1 Formål med redegørelsen 1.2 Metode og kilder KULTURHISTORIE 2.1 Et oprids af bebyggelsesudviklingen Centralbaneværkstedet og Frederiksbjerg 2.3 Godsbanegården og Mølleengen ARKITEKTUR 3.1 Dominerende træk: byens funktionsopdeling 3.2 Bebyggelsesmønstre i arbejderkvarterer Tæt-lav-bebyggelsen på Frederiksbjerg Storgårde i Mølleengen 3.3 Elementer i bebyggelsen: lejlighedsplaner Montanagade 16 fra Thorvaldsensgade 9, st.tv. fra PERSPEKTIVERING 4.1 De historiske strukturers fortælleværdi i nutiden 4.2 Forslag til formidling LITTERATURLISTE 30 BILAG 01 Kildehenvisninger; illustrationer 02 Plan over Aarhuus Aarhus Kjöbstads Jorder Original 2-kort 1914 Udstykninger på det ældste Frederiksbjerg 05 Original 1-kort 1898 Første udstykninger i Mølleengen

4 1 Problemformulering 1.1 Formålet med nærværende redegørelse De fysiske forandringer af byen udgør et helt centralt element i Aarhus industrialiseringsproces. Købstadens tidligere lukkede, sammentrængte byrum sprængte sine rammer og spredte sig ud på områderne uden for de gamle byporte; industrialiseringen og befolkningstilvæksten krævede mere plads, og nye kvarterer af fabriksanlæg og boliger voksede op omkring det historiske centrum. Formålet med nærværende redegørelse er at give et indblik i Aarhus historiske udvikling under den tidlige industrialisering med udgangspunkt i byens nutidige strukturer og rumligheder. En særlig karakter inden for den aarhusianske industri havde Jernbaneværkstedet, det senere Centralværksted, der fra 1862 var samle- og reparationsværksted for statsbanernes lokomotiver og andet materiel. Værkstederne krævede gentagne udvidelser og dækkede ved århundredeskiftet arealerne mellem hovedbanegården, Spanien og Jægergårdsgade og måtte kun 20 år senere udbygges i Mølleengen. Antallet af ansatte ved Statsbanerne var ligeledes i konstant stigning; fra hen ved 300 i begyndelsen af 1880erne til omkring 750 i 1900 og 1000 mand i slutningen af 1920erne (Toftgaard Jensen og Norskov, 2005). Centralværkstedet var altså i hele den undersøgte periode Aarhus største arbejdsplads - og således også eksistensgrundlaget for de store arbejderkvarterer i dets nærhed. Men hvilke eksisterende bygninger, gader og kvarterer er knyttet til denne fortælling om Aarhus tidlige industrialisering? Hvor kan man møde denne kulturhistorie i gaderne i dag? Denne redegørelse vil zoome ind på to arbejderkvarterer fra to forskellige tider; det ældste Frederiksbjerg omkring Jægergårdsgade, der bebyggedes , og Mølleengen, der bebyggedes De to kvarterer sammenlignes på baggrund af, at størstedelen af deres beboere på opførelsestidspunktet var industriarbejdere - ansat ved henholdsvis Centralværkstedet på Frederiksbjerg fra 1862 og Godsbanegården i Mølleengen fra Men de er udvalgt, fordi de begge, også i nutiden, udgør karakteristiske bebyggelsesmønstre integreret i byens fysiske struktur og følgelig indeholder store fortælleværdier om denne periode i byens historie. Redegørelsen er udarbejdet under et praktikforløb hos Dansk Center for Byhistorie. 4

5 1 Problemformulering 1.2 Metode og kilder Redegørelsen forsøger ikke at være en fuldstændig oversigt over den valgte periodes historiske forhold; fokus for undersøgelsen vil ligge på arbejderkvarterernes arkitektur og byggeskik, hvoraf redegørelsens første del er en art kulturhistorisk beskrivelse med fokus på byens nye strukturer og forbindelser skabt af især jernbanen, mens anden del er en dyberegående undersøgelse af kvarterernes bebyggelse i tre skalatrin. Redegørelsen afsluttes med en perspektivering til nutidens strukturer og kontekst. Første del indledtes med en forundersøgelse for dels at forbedre beslutningsgrundlaget for udvælgelsen af de to arbejderkvarterer og dels at kvalificere de vurderinger, som efterfølgende er foretaget under feltarbejdet. I forundersøgelsen er indsamlet relevant historisk og topografisk materiale, historiske kort og fotografier samt lokalhistoriske beskrivelser. Selve analysemetoden bestod af aktivt feltarbejde i de undersøgte kvarterer med udgangspunkt i SAVE-metodens tre skalatrin (Stenak, 2011): Dominerende træk beskriver byarkitektonisk fremtrædende og strukturerende, rumlige sammenhænge; her kvarterdannelsen, den tidlige industrialiserings funktionsopdeling af byen. Bebyggelsesmønstre er byarkitektonisk karakteristiske bydele eller kvarterer; her med fokus på de historiske matrikelstrukturers betydning for kvarterernes ydre, rumlige strukturer såsom gadeforløb og etagehøjder. Elementer i bebyggelsen er byarkitektonisk særligt interessante detaljer, som kan være vigtige for at understrege kulturhistoriske og rumlige sammenhænge; her et kig ind i bygningerne på lejlighedsplaner, antal rum og kvadratmeter for at belyse arbejderklassens boligforhold. Kildematerialet består af eksisterende forskning i folke- og industritællinger. For Frederiksbjergs vedkommende især Farah og Schmidt: Frederiksbjerg - Et Arbejderkvarter Vokser Op, 1981 og Toftgaard Jensen og Norskov: Købstadens Metamorfose For Mølleengen især Oddershede: Mølleengen - Et indflytterkvarter i Århus 1925, Alt illustrativt materiale vil tage udgangspunkt i kvarterernes nutidige situation og empirien indsamlet under feltarbejdet. De historiske strukturer vil altså blive beskrevet i de nuværende rammer, idet det i tråd med redegørelsens overordnede formål søges at beskrive kulturhistorien, som den kan opleves i byen i dag. En hjørnesten i redegørelsen udgøres af den løbende litteraturhenvisning til eksisterende kilder, som kan understøtte og supplere emnet. 5

6 Bebyggelsesudvikling 1875 Byens udstrækning omkring 1875; den første boligbebyggelse er opført på Frederiksbjerg, som endnu rummer flere gårde. Mølleengen dominerer mod vest. Øgaderne udstykkes mod nord. Målestok 1: AARHUS KØBSTADS MARKJORDER AARHUS KØBSTADS BYJORDER KATTEGAT Vandmølle Bispetorv CLEMENS BRO Mølleeng Aarhus Mølleå Fattiggård SØNDERGADE Toldbod og børs Kaserne RYESGADE Søndre Kirkegård SPANIEN Banegård Jernbane FREDERIKS ALLÉ FREDERIKSBJERG Centralværksted Jægergården MARSELISBORG PARCELLER Signaturforklaring: MARSELISBORG HOVEDGÅRDS JORDER Den gamle købstad Industrianlæg Indlemmelse af viby sogn Mølleengen Aarhus Å Jernbane Marselisborg Hovedgård 6 Bebyggelsesudvikling 18 Målestok 1:15.000

7 2 Kulturhistorie 2.1 Et oprids af Aarhus bebyggelsesudvikling I 1857 indførtes næringsfriheden, og købstædernes privilegier fra middelalderen faldt bort. Aarhus monopol på handel og håndværk forsvandt og dermed også tidligere tiders behov for hegn og volde som skel mellem land og by. Byportene mistede deres funktion, og byen flød ud over sine tidligere grænser. Særligt for Aarhus udvikling i den første fase af urbaniseringen var udvidelsen af åhavnen til en egentlig kysthavn i 1861 samt åbningen af jernbanen i 1862, to faktorer, der muliggjorde foretagender inden for stort set alle grene af det hastigt voksende industriområde. Behovet for arbejdskraft i industrien førte til en eksplosion i befolkningstallet, som steg fra til mellem 1840 og 1870 og videre forbi i 1900 (Norskov, 2006). Dette satte sit præg på byens fysiske udseende og udstrækning, og den gamle købstad fortættedes voldsomt inden for de gamle byporte, mens helt nye kvarterer anlagdes ude på de tidligere byjorder. For havnens udvikling, se især Johansen, For industrilokalisering og kvarterdannelse, se især Norskov, 2006 og Toftgaard Jensen, Det styrende hensyn til højdekurverne ved placeringen af den nye banegård et godt stykke syd for middelalderens bymidte - og det dermed manglende hensyn til byens eksisterende vejnet - gjorde sine knuder. Placeringen syd for byen understregede, at den gamle, lukkede købstad afløstes af en ny, skinnende industriby, men denne nye by låfysisk adskilt fra resten af byen, og godset fra togvognene skulle uimponerende fragtes med hest til havnen. Til fods kunne man nå til banegården fra Søndergade gennem gartner Jensens have ad en sti, der senere blev til Ryesgade. Vogntrafikken måtte over enten den nyligt forlængede Fredensgade eller ad Spanien, dengang Hads Herredsvej, langs vandet. Den stærkt voksende trafik mellem byens torve og havnen var ligeledes kringlet, og i 1882 blev den gamle bispegård revet ned, så der var bedre plads over det nye Bispetorv. Få år senere i 1884 blev Sankt Clemens Bro anlagt, og en helt ny forbindelse mellem havn og jernbane var skabt nemlig ad Søndergade og Ryesgade, der begge snart efter parisisk forbillede fik karakter af strøggader. I det hele taget påbegyndte såvel bystyret bestående af store købmænd som andre af byens mere velstående borgere fra 1880erne en række prestigeprojekter for at vise, at byen var moderne og i fremgang. Ved den nye banegård opstod et nyt bycenter med pladsdannelse omkranset af hotel og store, nye borgerlige udlejningsejendomme med tårn og spir og butikker i stueetagen. Fordelt over byen opførtes kunstmuseum 1878, ny banegård 1884, statsbibliotek 1898, teater 1900, domhus 1903, alle monumentale bygningsværker tegnet af førende arkitekter i nyklassicistisk, historicistisk stil en arkitektur, som bidrog til at skabe en ideologisk ramme om den internationalisering og stordrift, som prægede handlen, produktionen og kapitaldannelsen. Men den svarede dog først og fremmest til handels- og industriborgerens verdensbillede. For arkitekturhistorie, se især Millech, Kunstmuseet på den flade mølleeng Clemens Bro fra 1884; art-noveau-detaljer i smedejern. 7

8 2 kulturhistorie 2.2 Centralværkstedet og Frederiksbjerg M. P. Bruun på Jægergården, en tidligere skovridergård under Marselisborg Gods, anlagde tilbage i 1850erne en klædefabrik på den bare mark ved nuværende Brammersgade. Små tyve år senere åbnede her Jernbaneværkstedet, senere Centralværkstedet, og Aarhus Palmekernefabrik, senere Aarhus Oliefabrik, to hastigt ekspanderende virksomheder med store behov for arbejdskraft. M.P. Bruun begyndte da at udstykke sin jord i mindre grunde, der hurtigt blev købt og bebygget af de til området tilstrømmende arbejdssøgende landboere. I 1870 blev området officielt navngivet Frederiksbjerg. På dette tidspunkt boede her 300 mennesker. Færdslen mellem Aarhus og Frederiksbjerg var noget besværliggjort af det nedgravede baneterræn, og der var kun forbindelse via broen ved Frederiks Allé, på den tid Skanderborg Landevej, og ad vejen langs kysten. Det nye boligområde foranledigede derudover megen flytten frem og tilbage mellem Aarhus og Viby Kommuner, hvilket skabte administrative besværligheder. I 1874 fik man indenrigsministeriets godkendelse af en indlemmelse i Aarhus Kommune af 88 tdr. land, som udgjorde hele det terræn, der lå mellem Aarhus Købstads sydlige grænse og Marselisborgs hovedparcel. (Se evt. kort s.6) I 1875 opførtes Bruuns Bro ved banegården. Der var nu 2000 beboere på Frederiksbjerg. For byplanlægning i Aarhus, se Toftgaard Jensen, 2005, Norskov, 2010 og Wiese, En systematisk bebyggelse langs Jægergårdsgade og Frederiks Allé var indledt, og inden århundredeskiftet var der på det indlemmede område opført boliger til mere end mennesker (Farah og Schmidt, 1981). Området var således fuldt udbygget og grænsende direkte op til Marselisborg Gods, da Aarhus i 1896 indledte forhandlinger med godsejeren om køb af et omfattende areal strækkende sig fra kysten til et godt stykke vest for Frederiks Allé. Det endte med, at kommunen erhvervede hele godset for en samlet pris på knap 1,2 millioner kr., det første større, kommunalt ejet område i Aarhus inddraget til beboelse - og underlagt en egentligt byplanlægning. Den gamle Jægergård i forgrunden, omgivet mod nord og øst af Centralværkstedets omfattende bebyggelse og rygende skorstene. Godthåbsgade 35, ukendt årstal. For erhvervsfordeling, se Toftgaard Jensen og Norskov, Karakteristisk for gaderne omkring Jægergårdsgade anlagt fra 1870 og frem er, at størstedelen af bygherrerne, faglærte og ufaglærte håndværkere og arbejdere, lod opføre eet hus, hvoraf de udlejede et eller to lejemål (Olesen, 1986); det var altså ejerboliger. Og idet en undersøgelse viser, at 15% af de samlede årlige indkomster i området syd for Søndre Alle i 1880 blev udbetalt af De Danske Statsbaner (Toftgaard Jensen og Norskov, 2005), kan det udledes, at en stor del af de første industriarbejdere i Aarhus blev husejere. 8

9 2 kulturhistorie 2.3 Mølleengen og Godsbanegården Møllegården og Vester Alle set mod syd over Slusebroen; hele mølleengen står under vand Marstrandsgade ukendt årstal; Marstrandsborg til højre fra 1901, en af de første bygninger på den nyudstykkede mølleeng. Men mens byen voksede mod syd og nord i erne, lå Aarhus Vandmølles opstemmede mølledam som en våd spærring for udvidelser mod vest. Vest for Frederiks Allé skrånede terrænet stejlt ned mod åen og mølleengen, der havde stået under vand fra Arilds tid til en forårsdag i 1873, hvor der installeredes dampkraft i mølleværket, sluserne åbnedes, og vandstanden faldt med halvanden meter (Næraa, 1992). Mølleren ville gerne sælge al jorden til Aarhus Kommune, der var interesseret i at udnytte åens vand som drikkevand og på længere sigt inddrage områderne til bebyggelse, så det endte med, at kongen godkendte indlemmelsen gældende fra 1. januar 1887 (Norskov, 2006). Byggeriet påbegyndtes en del år senere i Marstrandsgade, hvor de første bygninger - foruden kunstmuseet fra blev opført omkring I Aarhus blev der bygget mere end 5000 lejligheder dette år (Oddershede, 2006). Under krigen og i årene derefter skete der et stort fald i byggeriet; til dels pga. mangel på byggematerialer, til dels pga. dyrere og mere usikker finansiering. Denne afmatning i boligbyggeriet medførte stor bolignød, værst i årene men mærkbar helt op til begyndelsen af 1930 erne. Folk fra oplandet søgte under krigen stadig til byen, hvilket kun forøgede bolignøden. Således voksede byens indbyggertal i perioden med personer (Boe Nielsen, 2008). Hertil kom eksproprieringen i forbindelse med banegravens udvidelse i årene , hvor en stor del af bebyggelsen langs Hallsvej og i de tilstødende karreer blev indlemmet i baneterrænet. For Aarhus Vandmølle, se Næraa, 1992, Wiese, 2010 og Oddershede, For bolignød og husvildebarakker, se Boe Nielsen, 2008 og Dybdahl, Den omfattende mangel på boliger førte til offentlige foranstaltninger for at forbedre byggevilkårene, dels ved at kommunen selv stod som bygherre, dels ved at yde kontante tilskud til private, almennyttige bolig- og byggeforeningers opførelse af beboelsesejendomme. Og netop bolig- og byggeforeninger meldte sig på banen på udstykningerne i Mølleengen i årene efter krigen, hvor Byggeselskabet Århus 1918 opførte ti store ejendomme i Carl Blochs Gade, mere end halvdelen af Bissensgade blev opført af Andelsboligforeningen Enggården i 1925, mens Andelsboligforeningen Aarhus og Andelsboligforeningen Fremtiden rejste en række ejendomme i Lundbyesgade. Samtidigt var Centralværkstedets udvidelsesmuligheder på Frederiksbjerg ved at være opbrugt, men Statsbanerne havde længe haft øje på mølleengen som mulig placering af en ny godsbanegård; faktisk var denne placering allerede foreslået i tråd med Ambt og 9

10 2 kulturhistorie Kampmanns ideologiske funktionsopdeling i deres byplanforslag fra Den gamle banegård for enden af Ryesgade kunne så erstattes af en splintermoderne, nyklassicistisk personbanegård, en såkaldt højbanegård, med indgang en etagehøjde over skinnerne. Den til anledningen hævede banegårdsplads og banegraven er endnu i dag to af de største og mest fremtrædende landskabsarkitektoniske indgreb i byen. For kulturhistorisk beskrivelse af godsbanegård, se især Buhl Thomsen og Due, Men anlæggelsen af Godsbanegården i Mølleengen i 1923 stod nu heller ikke tilbage for markante ændringer af landskabet; inden konstruktionen af hovedbygningen, pakhuse og jernbanespor kunne påbegyndes, måtte åen flyttes længere mod nord, over en million m 3 jord fyldes ud i engen og 3000 granstammer hamres ned i 20 meters dybde (Buhl Thomsen, 2009). De mange nye ansatte ved banen krævede boliger, og arealet mellem Godsbanegårdens monumentale hovedbygning og kunstmuseet ved den gamle møllegård blev i de følgende år hurtigt udbygget. Karreerne blev nogle af de største i byen. Den monumentale Godsbanegård stod færdig i Læg mærke til de små haver foran; den omkringliggende bebyggelse var endnu ikke nået tilskovgaardsgade. Andelsboligforening Carl Blochs Gade For havnens fysiske udvikling, se især Johansen, For rør- og frilægning af Aarhus Å, se Wiese, Imens var havneanlægget udbygget og udvidet og strakte sig nu i hele byens længde langs kysten. Havnens betydning for oplandet og handlen med hovedstaden og udlandet blev større og større i mellemkrigstiden, hvor bebyggelsen fortættedes fra Godsbanegården ind gennem byen langs åen ned til havnen. Store, nye karreer og bredere veje anlagdes, hvor der før var baggårde og vaskepladser. Den nye Åboulevard åbnede en direkte rute mellem Godsbanegården og havnen og blev især benyttet af den stadigt tiltagende lastbiltrafik. Trafikken fra indfaldsvejene fra Silkeborg og Viborg havde fået en direkte vej til havnen. Det kom så vidt, at byen i 1932 rørlagde åen for at anlægge en bred, plan vejbane ovenpå. 10

11 Bebyggelsesudvikling 1930 Aarhus udstrækning omkring 1930; de store industrivirksomheder er enten omgivet af ny (bolig-) bebyggelse eller flyttet ned på havnen, ud til Åbyhøj eller Viby. Åen rørlægges i den nærmeste fremtid. Målestok 1: Østbanegård Teglværk Bryggeriet Ceres Museum Teater Toldbygning Vandværk Bibliotek Tinghus Godsbanegård Søndre Kirkegård Banegård Centralværksted Gasværk Kvægtorv Signaturforklaring: Den gamle købstad Industrianlæg Bebyggelse bebyggelse Aarhus Å Jernbane Hospital Skt. Pauls Kirke 11 Marselisborg Hovedgård

12 3 arkitektur 3.1 Byens funktionsopdeling i velhaver-, arbejder- og industrikvarterer For analyse af afstanden mellem bolig og arbejde, se Farah og Schmidt, For velhaverkvarterer, se især Dybdahl, 1977 samt Norskov, For socialhistoriske beskrivelser og klasseskel, se især Andersen, 1984, Dragsbo, 1984 og Hyldtoft, I perioden foregik en omstrukturering af byens rumlige sammenhænge, der opdelte Aarhus i hidtil ukendte funktioner; industrikvarterer, arbejderkvarterer og velhaverkvarterer skød op på markerne omkring den gamle købstad. Bolig og arbejdsplads opsplittedes i stigende grad for alle indkomstgrupper, selvom det til stadighed var vigtigt for alle at bo så tæt på arbejdspladsen som muligt, ofte inden for få hundrede meter (Farah og Schmidt, 1981). I 1880 omkring indlemmelsen af det første stykke af Viby Sogn målte Aarhus bare to kilometer fra nord til syd, men gaderne var dårlige og svært fremkommelige. De nye, hurtigtvoksende industrivirksomheders behov for nærhed til havnen eller jernbanen ansporede til nybyggeri ude på de tidligere byjorder, hvor grundpriserne var lavere, og der var rigeligt plads til store bygningsanlæg (Norskov, 2006). Bryggeriet Ceres opførtes på kanten af mølleengen, hvor åens vand endnu ikke var forurenet af byens virksomheder, Centralværkstedet lå i umiddelbar tilknytning til banegården, og Aarhus Oliefabrik flyttede ikke længe efter åbningen til et stort, nyt anlæg på havnen. Byens velstillede borgere flyttede - ligeledes for at få mere plads - fra den tætte, beskidte bymidte til grønne villakvarterer nær kysten og i det nye Marselisborg-kvarter samt i store, mondæne lejligheder langs Kystvejen og Strandvejen, områder, der i størst muligt omfang svarede til romantikkens naturideal. De mange arbejdspladser i industrikvartererne tiltrak en anseelig arbejdsstyrke, der for langt størstedelens vedkommende flyttede ind i arbejderkvarterer klos op ad fabrikkerne, da man dengang gik på arbejde. Men i modsætning til de borgerlige villakvarterer kunne arbejderne i mindre grad vælge selv; de blev henvist til områderne med de laveste grundpriser eller til de kvarterer, som bygmestre opførte til dem på nye udstykninger - indledningsvis på Frederiksbjerg, i Øgadekvarteret og på Trøjborg. Arbejderkvartererne anlagdes følgelig ud mod de flade marker, om bag banegården, hen mod enge og tørvemoser. Byens sociale klasser delte sig altså og bosatte sig forskellige steder, og konsekvensen af dette bosættelsesmønster blev, at klasseskellene fastholdtes i byens fysiske struktur. Byarkitektonisk var disse forskelligartede kvarterer fremtrædende i byens struktur i hele perioden - med nye kvarterer føjet til, som da Godsbaneanlægget anlagdes i 1920erne og arbejderkvarteret i Mølleengen byggedes - og de er det fortsat. De af industriernes bebyggelser, der ikke længere er i drift, er omdannet og indgår nu som integrerede elementer i midtbyens tætte struktur. Centralværkstedets bygninger og jernbanespor er fredede og omdannet til kontorer, og Godsbanegården er nu et såkaldt kulturproduktionscenter. Arbejderkvartererne består, om end beboersammensætningen nu er mere alsidig, som boligområder, og Strandvejens villaer er forbeholdt de absolut mest velhavende. Industrikvarter Konglomerat af forskelligartede fabriksbygninger. Arbejderkvarter Tæt-lav bebyggelse i små karreér, hovedparten lejligheder. Velhaverkvarter Nationalromantiske villaer på store, grønne grunde. 12

13 TRØJBORG Funktionsopdeling Det moderne industrisamfund opdelte byen i funktioner; de forskellige klasseskel udviklede forskellige bosættelsesmønstre og fordelte sig i nye kvarterer rundt om den gamle købstad. KYSTVEJEN Signaturforklaring: Industrikvarter ØGADERNE Arbejderkvarter Velhaverkvarter Teglværk VESTER ALLÉ Bryggeriet Ceres Vandværk MØLLEENGEN RYESGADE FREDENS TORV Godsbanegård SØNDER ALLÉ Centralværkstedet Aarhus Oliefabrik FREDERIKS ALLÉ Gasværk FREDERIKSBJERG Slagtehus I de nye gader mellem den gamle købstad og banegården fordeltes folk ligeledes efter indkomst; i Banegårdsgade og den nordlige del af Frederiks Allé boede de lavere funktionærer og embedsmænd, mens højerestående funktionærer, embedsmænd og liberale erhverv såsom bogholdere og læger boede omkring Fredens Torv, Ryesgade og Sønder Allé (Toftgaard Jensen og Norskov, 2010). MARSELISBORG STRANDVEJEN 13

14 klassisk arbejderkvarter Sjællandsgade førindustriel bebyggelse Vestergade klassisk arbejderkvarter Halls vej fabriksboliger Aarhus Glasværk storgård carl blochs gade filantropisk byggeri Steinmannsgade Typer af arbejderkvarterer 14

15 3 arkitektur 3. 2 Bebyggelsesmønstre i arbejderkvarterer Kvarterdannelsen var et grundelement i datidens bymiljø. Men de socialt bestemte kvarterer var knyttet til bestemte historiske perioder, ikke en konstant størrelse. Studier af kvarterdannelse er altså et studium af både brud og kontinuitet (Dragsbo, 1984). Fortællingen om byens industriarbejderes boligforhold er tæt vævet sammen med jernbanens lokalisering og udvikling - men bevæger sig over forskellige perioder og steder. Der kan således overordnet udskilles fem typer af arbejderboliger (Hyldtoft, 1980): Den ældre, førindustrielle bebyggelse i den gamle bymidte, hvor arbejdere boede i kældre, kviste og baghuse, ofte af ganske ringe kvalitet. De klassiske arbejderkvarterer ofte bestående af 1-2,5 etages nybyggeri på tidligere markjorder i byens udkant f.eks. Sjællandsgade eller Halls Vej fra omkring 1870 omme bag jernbanen. Fabriksboliger, hvor virksomheden opførte boliger til sine arbejdere på samme grund som fabrikken f.eks. Aarhus Glasværks arbejderboliger fra 1876 på Ole Rømers Gade på Frederiksbjerg. Filantropiske byggerier af høj kvalitet på initiativ fra borgerskabet eller kommunen f.eks. Arbejdernes Byggeforenings bebyggelse på Fredericiagade fra 1872 (se evt. s. 17) eller kommunens opførelse af boliger på Frederiksbjerg for at afhjælpe bolignøden - med den første bebyggelse på Steinmannsgade fra Storgårde på nye udstykninger i tiden efter 1. verdenskrig, hvor statslån muliggjorde plads, lys og luft i nybyggeri, der opførtes i store karréer i min. 4 etagers højde f.eks. på Carl Blochs Gade i 1922 i Mølleengen. Fra 1870 til 1898 steg befolkningstallet på Frederiksbjerg fra 458 mennesker til 10,782 mennesker, og kun cirka en tyvendedel af disse var født i Aarhus. Langt den overvejende del af tilflytterne var født i de omkringliggende amter, men de kom som regel fra de små landsogne tæt ved Aarhus, idet tilvandringen var størst inden for en radius af 30 km. (Farah og Schmidt, 1981). I folketællingen 1925 viser det sig derimod, at hvor omkring en tredjedel af beboerne i Mølleengen er tilflyttere fra landsogne i Aarhus Amt, er over halvdelen af beboerne (52,8%), i modsætning til tidligere, født i Aarhus. En undersøgelse har efterforsket, hvor førstegangsindflytterne i Mølleengens nye lejligheder kom fra, og her viser det sig, at af de godt 4000 personer, som flyttede ind, kom over 55 % fra det ældste Frederiksbjerg og de nærmest liggende gader. Arbejderne har altså øjnet mulighed for at flytte i en ny, større lejlighed i Mølleengen end de år ældre, trange boliger, de kom fra på Frederiksbjerg (Oddershede, 2006). Det ældste Frederiksbjerg var et klassisk arbejderkvarter; 87 % af beboerne var arbejdere, kun 6-10 % var selvstændige, handlende eller højere funktionærer. Med denne befolkningssammensætning udgjorde Frederiksbjerg på denne tid et særdeles homogent kvarter i klar sammenhæng med arbejdspladsens, Centralværkstedets, beliggenhed. To-tredjedele af arbejdernes havde under 500 meter til arbejde (Farah og Schmidt, 1981). En opgørelse af erhvervsfordelingen i Mølleengen 1925 viser, at 16 % af kvarterets beboere på denne tid arbejdede ved Statsbanerne, mens de resterende beboere for en stor dels vedkommende var fordelt indenfor erhvervene industri, håndværk og transport (Oddershede, 2006). Spredt på flere erhvervsgrupper var det ikke desto mindre et arbejderkvarter. For analyse af erhvervsfordelingen på Frederiksbjerg, se især Farah og Schmidt, 1981 og Toftgaard Jensen og Norskov, For analyse af erhvervsfordelingen i Mølleengen, se især Oddershede,

16 3 arkitektur Tæt-lav-bebyggelsen på Frederiksbjerg For registrant af bebyggelsen på Frederiksbjerg, se især Aarhus, Kvarterets historiske matrikelstruktur, som stadig er den mest fremtrædende i dag, består af små, smalle, langstrakte grunde på typisk m 2 - med en bredde på 5,5-6 meter og en længde mellem 20 og 30 meter. Mindst er nok matriklerne i Montanagade på 4,8 x 15,8 meter, mens de største, historiske matrikler er på 6,3 x 32,9 meter i Bülowsgade. Bygningsloven for Købstæderne 1858 fastsatte gadebredden til 20 alen,12,5 meter, som minimum (Olesen, 1986), og det er da også bredden på alle gaderne her, alle anlagt langs et rudeformet gadenet. Alle bygninger blev opført som randbebyggelse, dvs. med facaden i gadelinjen og fælles gavl. På få grunde opførtes både forhus og baghus, men det var en undtagelse fra reglen. Og reglen stod nedfældet i bygningsloven: ubebygget areal måtte ikke være mindre end det bebyggede areal på matrikler med en- og toetages beboelsesejendomme, og for hver beboet etage, huset var højere end 2 etager, skulle det ubebyggede areal forøges med en sjettedel (Farah og Schmidt, 1981). For arkitekturhistorie, se Millech, Bygningsvedtægten for Aarhuus af 1879 stillede derudover krav om, at bygninger på 3 eller flere etager måtte have to trapper (Fink, 1998), og idet bygherre gerne var håndværkersvend eller arbejdsmand ved banen (Aarhus, 1979), rakte den ekstra trappe ud over hans økonomiske formåen. Dette krav var derfor medvirkende til at holde kvarterets gennemgående lave bygningshøjde domineret af 1,5-2,5 etager. Det er dog til at finde flere bygninger opført i årene inden 1879 med tre etager eller mere som f.eks. flere bygninger i Istedgade, og der er således en løjerlig kontrast i, at de ældste bygninger ikke er de laveste. Bygningerne i Dybbølsgade (anlagt ), Helgolandsgade (1885) og Fredericiagade (1890) er alle opført efter 1879 og alle i 2,5 etage. Disse gaders traditionelle, senklassicistiske købstadsarkitektur udgør formentlig byens mest velbevarede bebyggelse fra denne periode. Nævneværdig er også bebyggelsen i Ole Rømers Gade ( ) og Godthåbsgade, som udgøres hovedsagligt af 1,5 etages bygninger. Godthåbsgades række af bygninger fra 1885 er alle opført af murere, som sandsynligvis har indgået en eller anden form for samarbejde omkring byggeriet, og disse små bygninger udgør også i nutiden en fin, ensartet bebyggelse med åbenlyse fællestræk. Senere er flere grunde lagt sammen til et større byggeri, men Frederiksbjerg domineres endnu i dag af smalle, lave bygninger med velproportionerede, rumligt sammenhængende facadeforløb. Kvarteret opleves som en stille, rolig, pastelfarvet bolig-enklave med stokroser og træer i gaderne, afgrænset mod vest og øst af de trafikerede handelsgader, Frederiks Allé og M.P. Bruuns Gade. Kun i Jægergårdsgade er der i dag butikker og restauranter. De andre gader rummer udelukkende boliger. Bebyggelsesmønster Frederiksbjergs arbejderkvarter består af tæt-lav randbebyggelse med smalle gader anlagt langs et rudeformet gadenet. Da bebyggelsen ikke er så høj, er der sol i gaderne og gårdene det meste af dagen. 16

17 Istedgade Bebyggelsen i 2,5-3 etager er opført i 1874 og 1875, inden lovgivningen stillede krav om to trapper. Gaden er en af kvarterets ældste. (se kort s ) Fredericiagade Ikke den store forskel på bebyggelsen i 1960 og i 2013; hele den østlige side af gaden er opført af Arbejdernes Byggeforening i (se kort s ) Godthåbsgade Forskellen på gaden i 1900 og 2013 er at forretningerne på begge hjørner er forsvundet - samt pudsede facader fremfor grundmur. (se kort s ) 17

18 Signaturforklaring: Indtil 1900 Efter 1900 Istedgade 1 Godthåbsgade Skt. Anna Gade Frederiks Allé 14 3 Ole Rømers Gade 18

19 Halls Sti Fredericiagade Helgolandsgade Dybbølgade 2 Jægergårdsgade M. P. Bruuns Gade Montanagade Bülowsgade 16 Brammersgade Skt. Pauls Gade frederiksbjergs bebyggelsesudvikling Kortet viser bygningerne i kvarteret 2013; de fleste eksisterende bygninger er opført inden Bebyggelsen er ældst mod Frederiks Allé og yngre mod M.P. Bruuns Gade. Målestok 1 : De sorte pile angiver vinklen på fotografierne på forrige side

20 3 arkitektur Storgårde i Mølleengen For arkitekturhistorie, se Millech, For andelsbyggeforeninger, se... Den første bebyggelse anlagdes på hjørnet af Marstrandsgade og Vestre Allé og bestod på dette tidspunkt af karakteristiske, borgerlige udlejningsejendomme, med Marstrandsborg i historicistisk stil med hjørnetårne som det klareste eksempel. Mølleengen med dens fornemme kunstmuseum, statsbibliotek og landskabelige karakter omkring åen og møllehaven var altså omkring århundredeskiftet et velhaverkvarter - i hvert fald indtil årene omkring anlæggelsen af Godsbanegården, hvor byggeriet af arbejderboliger eskalerede og efterhånden fortrængte de velhavende. Matrikelstrukturen bærer også præg af en ændring i hensigten med udstykningerne - med de største, mest regulære matrikler på 26 x 50 alen, knap 500 m 2, langs den ældste Marstrandsgade og de mindre, mere uregelmæssige matrikler på 20 x 40 alen, omkring 330 m 2, langs den yngste Thorvaldsensgade fra 1930, hvor kvarteret var fuldt udbygget. Udstykningerne, og dermed bygningerne, blev altså smallere, som behovet for boliger blev større. I byggevedtægterne for Aarhus af 1895 udvidedes gadebredden til 30 alen, mens bygningshøjden fastholdtes som 5/4 af gadebredden - dog med højest 5 beboelsesetager inklusiv kvistlejligheder og kældre med butik eller beboelse (Farah og Schmidt, 1981). Bebyggelsesmønstret består af randbebyggelse, som på Frederiksbjerg, men fra 1920 og frem i en helt anden udgave; tidens nyklassicistiske arkitektur indeholdt demokratiske idealer og krav om lys og luft. Udover, at bygherre i flere tilfælde var statsstøttede andelsbyggeforeninger, betød det også, at der anlagdes haver og legepladser på det åbne fællesareal i karreernes midte. Indlagte toiletter, vaskekældre mm. overflødiggjorde skure og lokummer i gården og var en klar forbedring af levestandarden. Flere bygninger opførtes med toværelses lejligheder i den ene side og treværelses i den anden. Gaderummene er karakteriseret af sammenhængende facadeforløb og ens etagehøjder, oprindeligt fem etager men i løbet af de seneste år er de tidligere loftsrum ombygget til beboelse. Oplevelsen af kvarteret er domineret af den konsekvente brug af røde teglsten til gadefacader og de billigere, gule sten mod gården. De oprindelige, hvidmalede vinduer i det røde murværk anslog et nationalt tema, som kan genfindes i nutidens termoruder. Facaderne har i det hele taget et meget homogent og næsten plastisk udtryk; til tider i overvældede grad som i Carl Blochs Gade, hvor kontrasten mellem kvarterets storgårde og ådalens flade bund fremhæves i den bratte overgang mellem bebyggelse og eng. Mølleengen er stadig et rent boligkvarter. Flere af gaderne er i dag blændet af eller ensrettet for at gøre plads til et anseeligt antal parkerede biler, hvilket dog også har afskåret kvarteret en anelse fra resten af byen. Bebyggelsesmønster Mølleengens høje karreer ligger vinkeltret på hinanden i et rudeformet gadenet. Mens solen har svært ved at nå ned i gaderne, er det lys og luft inde i gårdene. 20

21 Marstrandsgade Kvarterets ældste bebyggelse opførtes som borgerlige udlejningsejendomme i historicististisk stil med mange detaljer. (se kort s ) Carl blochs gade De skiftende byggekonjunkturer gjorde, at kvarteret bebyggedes gradvist - med tid og plads til nyttehaver på de ubebyggede grunde. Idag har bebyggelsen til tider en monolitisk karakter. (se kort s ) Jerichausgade Andelsboligforeninger opførte mange bygninger her, alle med enkle, sammenhængende facader, der i dag danner rammen om kvarterets omfattende parkering.(se kort s ) 21

22 5 Signaturforklaring: inden efter 1900 Carl Blochs Gade Lundbyesgade Bissensgade Den tidligere Hammel-banegård Jerichausgade Skovgaardsgade 6 Godsbanen 22 Eckersbergsgade

23 Museumsgade Det gamle museum Mølleengens bebyggelsesudvikling Kortet viser opførelsestidspunktet for bygningerne i kvarteret Hjørnet af Marstrandsgade og Vestre Alle er ældst og vender ud mod museet, mølleparken og de monomentale bygninger på Bispetoften. Målestok 1: Thorvaldsensgade Mølleparken 9 Åboulevarden Realkredit Danmark 4 Kunstbygningen Marstrandsgade Vester Allé Erhvervsarkivet Bispetoften Byretten Aros Kunstmuseum 23 Det Jyske Musikkonservatorium

24 Luftfoto af Frederiksbjerg 1950 Set fra sydøst over Skt. Anna Gade og Godthåbsgade mod Frederiks Allé. Den ældre, lave bebyggelse står i kontrast til de nyere bygninger i fire etager langs Frederiks Allé. Luftfoto af mølleengen 1934 Set fra Ceres mod øst; De store karréer får Godsbanegårdens monumentale hovedbygning (øverst til højre) til at syne ganske lille. Læg også mærke til Creditforeningen, Statsbiblioteket og Tinghuset langs Vester Allé i baggrunden. 24

25 3 arkitektur 3.3 Elementer i bebyggelsen Lovgivningen om fritagelse for bygningsafgift for mindre lejligheder skulle tjene det formål at skaffe billige lejligheder til arbejderklassen. I købstæderne kunne lejligheder fritages, hvis de havde et areal på 100 alen 2, 39 m 2, eller derunder. En undersøgelse, der søger at belyse lejlighederne på Frederiksbjergs omtrentlige mål gennem oplysninger om bygningernes grundareal og antal lejligheder pr. etage (Farah og Schmidt, 1981), udleder, at hovedparten af de undersøgte bygninger havde lejligheder med et areal på omkring 100 alen 2, 39 m 2, som de største - når areal til gang, trappe, ydervægge og lignende trækkes fra. At bygherrerne på Frederiksbjerg søgte at bygge lejligheder, der kunne fritages for afgiften ligger dermed lige for, da de to tal er særdeles sammenfaldende. Matriklerne på Frederiksbjerg er som nævnt 5,5-6 meter brede, og da bygningerne er opført gavl mod gavl, kan det trygt antages, at der oprindeligt var een lejlighed pr. etage. I Mølleengen, hvor matriklerne er tre gange så brede som på Frederiksbjerg, rummer bygningerne to lejligheder på hver etage, dvs. lejemålene er halvanden gang større. Selve lejlighedsstørrelsen er altså blevet noget mere rummelig over tid, selvom toværelses lejligheder var dominerende i hele perioden. Antallet af treværelses lejligheder i nybyggeri forøgedes dog kraftigt efter 1. verdenskrig, hvor også arbejdernes lønninger steg (Dybdahl, 1977). For lejlighedsstørrelser i forskellige kvarterer, se især Dybdahl, For at uddybe bebyggelsernes kulturhistoriske og rumlige sammenhænge undersøges nu to boliger henholdsvis på Frederiksbjerg og i Mølleengen; boligerne er udvalgt dels som repræsentative, tidstypiske eksempler på periodens nybyggeri - og dels pga. umiddelbar tilgængelighed. På Frederiksbjerg (se evt. kort s ): Montanagade 16 Matrikel 146 i, Marselisborg, Aarhus Grunde Matrikelstørrelse 4,9 x 15,1 meter, 74 m 2 Bygningens ydre mål 4,9 x 7,6 meter, 37,5 m 2 Byggeår 1876 Ejendomsværdi kr. Antal lejemål 1 I Mølleengen ( se evt. kort s ): Thorvaldsensgade 9 Matrikel 2026 u, Aarhus Bygrunde Matrikelstørrelse 13,4 x 25 meter, 331 m 2 Bygningens ydre mål 13,4 x 9,6 meter, 128 m 2 Byggeår 1930 Ejendomsværdi kr. Antal lejemål 12 25

26 3 arkitektur Montanagade 16 fra 1876 Bygningen i 2,5 etager er et typisk eksempel på byggeskikken i starten af perioden. Gadefacaden er knap 5 meter bred og afslører en vis nøjsomhed; her er ingen bekostelige detaljer i murværket eller ornamentik. Plantegningerne viser førstesalen og kvisten, men det samme er gældende for stueetagen; hvad der på opførelsestidsspunktet var tre lejemål på knap 30 m 2 hver - kvisten kun 21 m 2 - er alle etager i dag renoverede og sammenlagt til et enfamilieshus på 81 m 2. Hvor der i 1876 var eet lejemål på hver etage med stue, værelse og køkken - og dermed lokum i gården - er flere vægge i dag revet ned, og der er indrettet køkken i stueetagen og badeværelse på kvisten. Det er påfaldende, hvor meget af den sparsomme plads trappen optager Gård Stue 350 Stue Køkken 690 Trappe Værelse 325 Værelse Trappe Gade førstesalen :100 førstesalen :100 Køkkenet er nedlagt og lagt sammen med stuen, som har fået karnap og indbygget skab. Der er lavet adgang fra trappen direkte ud i stuen. Køkkenet er nedlagt og lagt sammen med stuen, som har fået karnap og indbygget skab. Der er lavet direkte adgang fra trappen til stuen. 26

27 3 arkitektur Thorvaldsensgade 9 fra 1930 Bygningen havde oprindeligt lejligheder i fem etager fraregnet vaske- og cykelkælder samt tørreloft. For få år siden blev tørreloftet dog renoveret og indrettet til endnu to lejligheder. Gadefacaden er knap 13,5 meter bred og del af en karrébebyggelse med ganske identiske facader. Arkitekturen er lige på kanten af funktionalismen men endnu præget af frontispicer og gevaldige portalopsatser om hver indgangsdør. Plantegningen viser den toværelses lejlighed i stuen til venstre på 54 m 2. Murene har oprindeligt været 35 cm. fuldmur, men der er på et senere tidspunkt efterisoleret indvendigt med betonplader, så murene i alt er 50 cm. tykke. Dette har gjort sammenlægning af flere lejemål umulig, og den oprindelige planløsning er derfor bevaret. Forskellen fra lejligheden på Montanagade, er - udover et større kvadratmeterantal - den lille fordelingsgang og badeværelset, der oprindelig blot har indeholdt et træk-ogslip. Her er også både fortrappe og bagtrappe Gård 440 Værelse Køkken Bagtrappe Toilet Gang 420 Stue (Værelse) Her ligger stuen til højre, en treværelses lejlighed. Fortrappe 430 Gade stuen til venstre :100 Planløsningen har ikke undergået nogen banebrydende udvikling i perioden; som Montanagade 16 har Thorvaldsensgade ligeledes opholdstue ud mod gaden og soveværelse og køkken mod gården. 27

28 4 perspektivering 4.1 De historiske strukturers fortælleværdi i nutiden For beboelsestæthed, se Olesen, 1986 og Farah og Schmidt, Arbejderkvarteret på Frederiksbjerg og arbejderkvarteret i Mølleengen repræsenterer hver især to karakteristiske bebyggelsesmønstre, såvel for deres historiske tid som i byarkitektoniske sammenhænge. Begge består af randbebyggelse i et rudeformet gadenet. Begge er de eksempler på, hvad det på opførelsestidspunktet var muligt at bygge under den gældende lovgivning og med en pragmatisk økonomi. Men oplevelsen af kvarterernes rumlige strukturer er væsensforskellig, og deres fælles kulturhistorie er ikke umiddelbar aflæselig i gaderne - på trods af, at flere af bygningerne er jævnaldrende. Bygningsvedtægten fra 1895, der muliggjorde fireetages byggeri, markerer historisk set skiftet fra ejerbolig til lejebolig - og således også skiftet fra tæt-lav-bebyggelse til storgårde. Og den mest slående forskel på de to kvarterer er netop bygningernes volumen; Mølleengens høje karreer tillader ikke mange timers sollys i gaderne, mens enkelte fireetages bygninger på Ole Rømers Gade eller Godthåbsgade stritter iøjefaldende og klodset op af den ellers lave bebyggelse. De fleste bygninger på Frederiksbjerg i 1,5-2,5 etage er i dag slået sammen til eet enfamilieshus, hvor de oprindeligt indeholdt 2-3 lejemål - som eksemplet Montanagade 16. Beboelsestætheden er altså forandret såvel arkitektonisk som kulturhistorisk, og i kvarteret i dag bor således ikke nær halvt så mange mennesker som før århundredeskiftet. Som eksempel flyttede en arbejderfamilie bestående far, mor og 7 børn i 1903 ind i en af lejlighederne i Godthåbsgade 10 på 41 m 2 (Olesen, 1986). Dette siger nok noget om nutidens pladsbehov i forhold til datidens, men historisk set har bygningerne på Frederiksbjerg været af ganske dårlige kvalitet, rent materialemæssigt, med avispapir og halm som isolering, hvilket har gjort det lettere - og bydende nødvendigt - at renovere bygningerne på et senere tidspunkt. Bebyggelsen i Mølleengen er imidlertid af langt højere arkitektonisk kvalitet, og murtykkelsen på 50 cm. har ikke tilladt andre ændringer end udskiftningen til termoruder og udnyttelse af loftsetagen. De rumlige strukturer her er derfor ikke ændret siden opførselstidspunktet, men lejlighedernes størrelser er stadig tidssvarende for nutidens beboere, studerende, enlige, unge par med eet barn. Grundmurede facader i Godthåbsgade. Grundmurede facader i Lundbyesgade. Markant skalaspring i Ole Rømers Gade. Bebyggelsesmønster Montanagade. Bebyggelsesmønster Thorvaldsensgade. 28

29 4 Perspektivering Der er et andet liv i gaderne i dag; udover beboelsestætheden er der nemlig også et andet element, der har ændret sig væsentligt. På opførelsestidspunktet lå såvel Frederiksbjerg som Mølleengen et godt stykke væk fra købstadens travle bymidte, afskåret af henholdsvis banegraven og ådalens stejle skrænter. Og da det derudover tidligere var ganske besværligt at bevæge sig på tværs af byen, har disse arbejderkvarterer altså måttet fungere som selvstændige byer i byen. I kvarteret omkring Lundbyesgade huskes det, at der i gamle dage var fire købmænd, to slagtere, en gartner, to mejerier, en skomager, en slikbutik, en barber, et vaskeri, en kiosk og en bager. Det har altså stort set været muligt at leve hele sit liv i Mølleengen uden at bevæge sig ret langt væk for at få til livets opretholdelse. På feltarbejde i Mølleengen optaltes forleden to frisører, to kiosker, en burgerbar, en cafe, en antikvitetshandler, en butik, der sælger sportsudstyr og en, der sælger Vietnam Fashion. Kvarteret er i dag - og dette er på samme måde gældende for Frederiksbjerg - en integreret del af midtbyen med dens mange servicefunktioner - og opleves mest som en soveby i byen, et rent boligområde, hvor der stort set ikke er mennesker i gaderne mellem kl. 8 og 16. Nævnt i bestyrelsesformandens tale til Andelsboligforeningen Aarhus 90 års jubilæum Byens funktionsopdeling under den tidlige industrialisering skabte strukturer og rumligheder, vi fortsat lever i i dag. Kvarterernes oprindelige, historiske bebyggelsesmønstre er som helhed bevaret og fortæller om en overvældende befolkningstilvækst, som Aarhus ikke siden har set mage. Den korte, tidsmæssige forskydning i kvarterernes opførselstidspunkt og den store, skalamæssige forskel i deres rumligheder, etagehøjder og gadebredde, indeholder en spændende dynamik, der sætter byens hastige udvikling i denne periode i perspektiv. Selvom bebyggelserne er ikke sjældne i sig selv - indeholder de tilsammen store fortælleværdier om, hvordan man boede dengang - og om hvordan man bor nu. 4.2 Forslag til formidling Formidlingen af denne del af Aarhus kulturhistorie kan sikkert lettest foregå ved byvandringer, da den umiddelbare oplevelse af de to kvarterer i sig selv ikke afslører deres fællestræk. Men fortællingen om industriarbejdernes boligforhold er måske mere interessevækkende nu end tidligere, da vi for tiden dyrker boligprogrammer som aldrig før. Gæt hvem der bor her? og Hvad tror du, denne bolig koster? beskæftiger danskerne indgående og engageret. I udstillingsmæssig kontekst kunne fortællingen om arbejderkvartererne formidles gennem netop kvadratmeterantal og beboelsestæthed - i tæt sammenhæng med forestillinger om byens fremtidige udvikling. Bliver boligerne kun større og større - eller må vi snart leve tættere sammen igen? Fortætning af byen, såsom udnyttelse af loftsetagen i Thorvaldsensgade, er en langt mere bæredygtige udvikling, end at vi alle bygger nyt parcelhus på tidligere landbrugsjord. Men er vi villige til afgive kvadratmeter til byens til stadighed nye tilflyttere - så unge studerende ikke fortsat i fremtiden er nødsaget til at flytte ind i en midlertidig containerby på de flade arealer ved Godsbanegården - som de gjorde i sidste uge? Se evt. artikel/177449:aarhus- -Bor-i-container. 29

30 5 litteraturliste AGGER, Gunhild og GEMZØE, Anker (red.): Arbejderkultur , bind 1 i antologien af samme navn, Medusa, København, God oversigt over arbejderkultur-opfattelser (teori), dybdegående beskrivelser af klassestruktur fra godsejere til pjalteproletariat samt arbejderes levevilkår. ANDERSEN, Svend Aage: Salt og Brød Gør Kinden Rød Arbejderliv i Århus , Århus Byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Århus, Omfangsrige personlige interviews og beskrivelser af arbejdernes boligkultur og arbejdsliv i Aarhus. ANDERSEN, Svend Aage: Arbejderklassen, i Socialhistorie og Samfund, Forlaget Historia, Hvordan arbejdernes tætte bolig- og arbejdsforhold udgjorde grobunden for arbejderbevægelsen. BLOM, Grethe Authen (red.): Industrialiseringens Første Fase, Universitetsforlaget, Trondheim, BOE NIELSEN, Michael: Under Trange Kår - Bolignød i Århus ca , speciale ved Institut for Historie og Områdestudier, Aarhus Universitet, Kulturhistorisk analyse af boligmanglen i Aarhus efter 1. verdenskrig og de politiske initiativer for at råde bod herpå. BUHL THOMSEN, Kristian og DUE, Jeppe Klok: Århus Godsbanegård, Historie og Kulturarvsanbefalinger, Dansk Center for Byhistorie, Kulturhistorisk analyse af mølleengens bebyggelsesudvikling og anlæggelsen af godsbanegården samt detaljeret beskrivelse af arbejdet her. BYGNINGSKULTUR 2015: Industriens Bygningsarv, DRAGSBO, Peter: Forstaden - Et Kulturmiljøs Historie, Dansk Center for Byhistorie, Aarhus Universitetsforlag, Beskrivelse af hvordan arbejderkvarterer udviklede sig til forstadskvarterer. DRAGSBO, Peter: Menneskene i Industrialiseringens Byer Etnologisk og Kulturhistorisk Forskning om Danske Byer, i antologien Socialhistorie og Samfund, Forlaget Historia, DRAGSBO, Peter: Byens Omformning, i antologien Mennesket og Maskinen, Nationalmuseet, Undersøgelse af byens rumlige transformation under den tidlige industrialisering. DYBDAHL, Vagn (red.): Hus og Hjem i Aarhus , Universitetsforlaget i Aarhus, ENGQVIST, Th.: Aarhus Nye Ranger- og Godsbanegaard, Ingeniøren, 1925, s FARAH, Elisabeth Dahlerup og SCHMIDT, Johanne: Frederiksbjerg - Et Arbejderkvarter vokser op, Erhvervshistorisk Årbog, meddelelser fra Erhvervsarkivet, På baggrund af folketællinger analyses boligers areal og indretning, leje, lønforhold samt afstanden mellem bolig og arbejde. FINK, Jørgen: Byens Rum, i Ib Gejl (red.): Aarhus - Byens Historie, Aarhus Byhistoriske Udvalg, GROTH, Niels Boje og MØLGAARD, Johannes: Byplanlægning, Kulturlandskab og Livsformer, Miljøministeriet, Planstyrelsen, HARTMANN, Sys og VILLADSEN, Villads: Byens Huse - Byens Plan, bind 3 af Hakon Lund: Danmarks arkitektur, Fin arkitekturhistorisk gennemgang, dog udelukkende baseret på København. HYLDTOFT, Ole: Arbejderboliger og Bymiljøer, i antologien Mennesket og Maskinen, Nationalmuseet, Fine beskrivelser af arbejdernes boligformer under den tidlige industrialisering. JOHANSEN, Erik Korr (red): Fra Åhavn Til Kysthavn Århus Havns Historie til 1914, Aarhus Byhistoriske Udvalg, Uddybende beskrivelse af havnens fysiske udvikling indtil LARSEN, Per og RAVN, Ole: Proletarliv Tekster fra Industriarbejdernes Verden , Gads Forlag, Danske ange, digte, slagord og uddrag af litteratur omhandlende arbejderklassen. LAURIDSEN, Henning R.: De Folkelige Bevægelser og Socialhistorien, i antologien Socialhistorie og Samfund, Forlaget Historia, MILLECH, Knud: Danske Arkitekturstrømninger ; En Arkitekturhistorisk Undersøgelse, Østifternes Kreditforening,1977. Detaljeret, stilhistorisk opslagsværk, dog med fokus på København. 30

729m² Kontorlokaler udlejes

729m² Kontorlokaler udlejes Sag 18.011 Drejerværkstedet Værkmestergade 9-13, Aarhus C 729m² Kontorlokaler udlejes Byggeselskab Mogens de Linde A/S Jens Baggesens Vej 88F, 2 8200 Århus N Tlf. 86 16 57 00 info@delinde.dk www.delinde.dk

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET, HOLBÆK Historie Fra 1887 kunne der gives billige lån til opførelse af arbejderboliger,

Læs mere

Butik 350 m 2. OLAV de LINDE. - til leje... Totalrenoveret butik i den gamle chokoladefabrik. Elvirasminde, Klosterport 4 8000 Århus C

Butik 350 m 2. OLAV de LINDE. - til leje... Totalrenoveret butik i den gamle chokoladefabrik. Elvirasminde, Klosterport 4 8000 Århus C - til leje... Butik 350 m 2 Elvirasminde, Klosterport 4 8000 Århus C Totalrenoveret butik i den gamle chokoladefabrik Central beliggenhed i den ældre del af Århus midtby Ejendommen totalrenoveres med nye

Læs mere

HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012

HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012 HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012 Karréen YRSA.RO blev oprindelig tegnet i ren jugendstil i 1905 af arkitekt J.P. Rasmussen, Utterslev for malermester Holger Hansen, der var en stor grundejer i området.

Læs mere

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden

Læs mere

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Bedre Byggeskik Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Arkitekter MAA Per Godtfredsen og Jan Arnt Historisk Forening for Espergærde er gået ind i et samarbejde med By & Land Helsingør

Læs mere

Elvirasminde, Klostergade 34, 2. tv. 8000 Århus C. Kontor i den gamle chokoladefabrik

Elvirasminde, Klostergade 34, 2. tv. 8000 Århus C. Kontor i den gamle chokoladefabrik - til leje... Kontor 110 m 2 Elvirasminde, Klostergade 34, 2. tv. 8000 Århus C Kontor i den gamle chokoladefabrik Velbeliggende kreativ designklynge i den ældre del af Århus midtby Charmerende kontorlokaler

Læs mere

"Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv).

Centrum i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 "Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). 1 Række af Bedre Byggeskik på Badstuen

Læs mere

2150 Nordhavn Projektsalg: danbolig Nygårdsvej 2 2100 København Ø Tlf.: 38 41 70 00 svanemoellen@danbolig.dk www.danbolig.dk

2150 Nordhavn Projektsalg: danbolig Nygårdsvej 2 2100 København Ø Tlf.: 38 41 70 00 svanemoellen@danbolig.dk www.danbolig.dk 2150 Nordhavn 02 kronløbshuset.dk Velkommen til Et nyt byggeri i harmoni med havnemiljøet Arkitekturen ideen den nye bydel Ejerlejligheder med taghave, terrasse eller altaner Lejlighedstyper fleksibel

Læs mere

Domicil udlejes fra 2015 4.446m 2

Domicil udlejes fra 2015 4.446m 2 Sag 51.001 Bülowsgade 68 Aarhus C Domicil udlejes fra 2015 4.446m 2 Byggeselskab Mogens de Linde Jens Baggesens Vej 88F, 2 8200 Århus N Tlf. 86 16 57 00 info@delinde.dk www.delinde.dk Oversigt Bülowsgade

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN KULTURMILJØER I HOLBÆK BY BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN, HOLBÆK Historie Bakkekammen og Møllevangen er en del af Stormøllegård-konsortiets udstykning

Læs mere

Ejendomsbeskrivelse Skolebakken 7, 8000 Aarhus C

Ejendomsbeskrivelse Skolebakken 7, 8000 Aarhus C Ejendomsbeskrivelse Skolebakken 7, 8000 Aarhus C Skolebakken 7 Aarhus C - fantastisk beliggenhed midt i byen ved vandet - liebhaverejendom i centrum af den nye Domkirkeakse med udsigt til havnen, Aarhusbugten

Læs mere

Lokalplan 68. Ved Ahornvej

Lokalplan 68. Ved Ahornvej Lokalplan 68 Ved Ahornvej INDLEDNING Lokalplan nr. b$ omfatter et areal på ca. 4000 m2 på nordsiden af Ahornvej. Det afgrænses mod syd af Ahornvej, mod vest af en parcelhusgrund (matr.nr. 1ax), mod nord

Læs mere

1796 BRYGGER ARNTHS GAARD 2010 RÅDHUSSTRÆDE 4 / KØBENHAVN

1796 BRYGGER ARNTHS GAARD 2010 RÅDHUSSTRÆDE 4 / KØBENHAVN 1796 BRYGGER ARNTHS GAARD 2010 RÅDHUSSTRÆDE 4 / KØBENHAVN RÅDHUSSTRÆDE 4 Forhuset blev opt for brygger Jens Arnth Møller i 1796 med kælder og tre etager. En senere ejer, Mads Laier, fik i 1937 ændret etagehøjden

Læs mere

Sverigesgade 5, 3. - 6. sal Dok 5000 Odense Havn. Inspirerende kontorlejemål i flere etager

Sverigesgade 5, 3. - 6. sal Dok 5000 Odense Havn. Inspirerende kontorlejemål i flere etager - til leje... Kontordomicil 794 m 2 Sverigesgade 5, 3. - 6. sal Dok 5000 Odense Havn Inspirerende kontorlejemål i flere etager Særdeles præsentabel ejendom med unik beliggenhed på Odense Havn Kontorlejemål

Læs mere

Administrative, sociologiske og økonomiske definitioner. bysystem 1800-1960 oversigt. teorier og paradigmer

Administrative, sociologiske og økonomiske definitioner. bysystem 1800-1960 oversigt. teorier og paradigmer Undervisningsplan foråret 2008- Dato Litteratur Tema Opgaver Ti. 5. Introduktion Gruppeinddeling Fr. 8. SBC s. 11-16 (6 s.) Hvad er en by? Wirth 1938 (24 s.) Administrative, sociologiske og økonomiske

Læs mere

Sverigesgade 5, 3. sal Dok 5000 Odense Havn. Velegenet til fx. domicil på fuld etage

Sverigesgade 5, 3. sal Dok 5000 Odense Havn. Velegenet til fx. domicil på fuld etage - til leje... Kontordomicil 799 m 2 Sverigesgade 5, 3. sal Dok 5000 Odense Havn Velegenet til fx. domicil på fuld etage Særdeles præsentabel ejendom med unik beliggenhed på Odense Havn Gennemrenoveret

Læs mere

Fra bebyggelsesstatistik til bebyggelsesrum

Fra bebyggelsesstatistik til bebyggelsesrum Fra bebyggelsesstatistik til bebyggelsesrum mindre rurale byer, samlinger af gårde og huse Per Grau Møller Kartografisk Dokumentationscenter Institut for Historie, Kultur og Samfundsbeskrivelse Indledning

Læs mere

80 m 2 solceller (11,52 kwp) giver 11.000 kwh/år (beregnet) 200 m 2 solpaneler bidrager til produktion af varmt brugsvand

80 m 2 solceller (11,52 kwp) giver 11.000 kwh/år (beregnet) 200 m 2 solpaneler bidrager til produktion af varmt brugsvand Eksempel Energirenovering etageboliger RINGGÅRDEN ÅRHUS - OPFØRT 1939-1941 UDGIVET DECEMBER 2014 Lyst, lunt og populært Ombygningen af seks boligblokke i den almennyttige boligforening Ringgården i Århus,

Læs mere

Det kuperede terræn giver sammen med de varierede udsigter mod Svendborg Sund, Turø og Tåsinge store landskabelige kvaliteter til byen.

Det kuperede terræn giver sammen med de varierede udsigter mod Svendborg Sund, Turø og Tåsinge store landskabelige kvaliteter til byen. kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Torvet set fra Vor Frue Kirke. NATURGRUNDLAG OG LANDSKAB Svendborg by ligger i et kuperet morænelandskab på kanten af den store tunneldal, der i dag udgør Svendborg

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

Totalrenoverede ejerlejligheder i Østerbros eftertragtede ambassadekvarter

Totalrenoverede ejerlejligheder i Østerbros eftertragtede ambassadekvarter Totalrenoverede ejerlejligheder i Østerbros eftertragtede ambassadekvarter Hovedstadens eksklusive åndehul At bo på Østerbro har altid været forbundet med en vis prestige, og historisk set har det hovedsagligt

Læs mere

SPOR I BYEN byarkæologi - ved hjælp af historiske kort, stik, fotografier

SPOR I BYEN byarkæologi - ved hjælp af historiske kort, stik, fotografier SPOR I BYEN byarkæologi - ved hjælp af historiske kort, stik, fotografier Forelæsning den 14. februar 2013 Lektor Lars Nicolai Bock Platform for Arkitektonisk Kulturarv Rom - byarkæologi tolkning af spor

Læs mere

Latiner kvartner. Banegård FREDERIKS PLADS. Skansepark

Latiner kvartner. Banegård FREDERIKS PLADS. Skansepark Bilag 8 Latiner kvartner Bynære havnearealer Kultur Kultur Banegård FREDERIKS PLADS Frederiksbjerg Skansepark Oversigtskort der viser den centrale beliggenhed Nord P O frederiks Plads Åen Multimedie huset

Læs mere

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag Svinkløv Kulturmiljø nr. 62 Tema Badehotel, helligkilde Sted/topografi Svinkløv-plateauet, der er beliggende ud mod Skagerrak. Kulturmiljøet omfatter arealerne omkring Svinkløv Badehotel inkl. området

Læs mere

Matrikelkort over ejendommen Alrøvej 207.

Matrikelkort over ejendommen Alrøvej 207. Matrikelkort over ejendommen Alrøvej 207. Fra pakhus til palæ På den vestlige side af halvøen Jensnæs ligger det tidligere pakhus og vidner om ophævelsen af købstædernes monopol på handel. Det var kongerne,

Læs mere

Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk

Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk Byens Netværk 01.11.12 Tekst og foto: Mikkel Egeberg Rasmussen Den 1. november tager Byens Netværk, i samarbejde med InnoByg og AlmenNet, på

Læs mere

PARKBEBYGGELSE VED SØNDERSØ - Øster Teglgårdsvej 25-27, Viborg

PARKBEBYGGELSE VED SØNDERSØ - Øster Teglgårdsvej 25-27, Viborg PARKBEBYGGELSE VED SØNDERSØ - Øster Teglgårdsvej 25-27, Viborg P A R K B E B Y G G E L S E V E D S Ø N D E R S Ø E + N A R K I T E K T U R A / S F E B R U A R 2 0 1 4 INDHOLD PROJEKTFORLØB...4 GRUNDEN

Læs mere

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder

Læs mere

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Valby Landsby 1.8

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Valby Landsby 1.8 VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD Valby Landsby 1.8 1.8 VALBY LANDSBY Stedet Kulturmiljøet omfatter resterne af den gamle landsby Valby omkring Valby Langgade. Det afgrænses

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem Stevns kommune Lokalplan nr, 46, I I J Magleby Alderdomshjem STEVNS KOMMUNE LOKALPLAN NFt. 46. Lokalplan for ejendommen Magleby Alderdomshjem. INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplanens baggrund Lokalplanens område

Læs mere

Byplanvedtægt 11. Vest for Hørsholm Hovedgade

Byplanvedtægt 11. Vest for Hørsholm Hovedgade Byplanvedtægt 11 Vest for Hørsholm Hovedgade HØRSHOLM KOMMUNE Partiel byplan 11 for området vest for Hørsholm Hovedgade Byplanvedtægt for området vest for Hørsholm Hovedgade. I medfør af lov om byplaner,

Læs mere

" J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård. Vinderup Kommune. Lokalplan nr. 53. Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej

 J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård. Vinderup Kommune. Lokalplan nr. 53. Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej / " J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård Vinderup Kommune Lokalplan nr. 53 Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej BESKRIVELSE LOKALPLANENS BAGGRUND Denne lokalplan gælder for området mellem Grønningen

Læs mere

Eksempel VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944. Energirenovering etageboliger. Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering.

Eksempel VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944. Energirenovering etageboliger. Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering. Eksempel Energirenovering etageboliger VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944 UDGIVET DECEMBER 2014 Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering Beboerne i 189 lejligheder i boligforeningen Vivabolig i Aalborg

Læs mere

Fremtidsanalyse 11. november 2013. Ved kundechef Jonas M. Cohen

Fremtidsanalyse 11. november 2013. Ved kundechef Jonas M. Cohen Fremtidsanalyse 11. november 2013 Ved kundechef Jonas M. Cohen Program Introduktion hvad gør et boligområde attraktivt? Udfordringer og tendenser Et eksempel på hvad en fremtidssikringsanalyse kan indeholde

Læs mere

Enfamilieshus på Fanø. -Transformation af Vestervejen 62

Enfamilieshus på Fanø. -Transformation af Vestervejen 62 Enfamilieshus på Fanø -Transformation af Vestervejen 62 Ann Petersen 8. Semester AAA 2013 Indledning Denne opgave omhandler transformationen af Vestervejen 62. For at bring liv til huset, men også til

Læs mere

Velkommen til MunkePorten indgangen til Hillerød Centrum. 75 moderne og lyse lejeboliger www.munkeporten.dk

Velkommen til MunkePorten indgangen til Hillerød Centrum. 75 moderne og lyse lejeboliger www.munkeporten.dk Velkommen til MunkePorten indgangen til Hillerød Centrum 75 moderne og lyse lejeboliger www.munkeporten.dk Velkommen til MunkePorten indgangen til Hillerød Centrum MunkePorten er et kombineret finanscenter,

Læs mere

Lav boligbebyggelse i baggård, Skt. Pauls Gade 4B

Lav boligbebyggelse i baggård, Skt. Pauls Gade 4B Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 6. maj 2015 Lav boligbebyggelse i baggård, Skt. Pauls Gade 4B Teknik og Miljø bemyndiges til at meddele de fornødne tilladelser til

Læs mere

LOKALPLAN 82. P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter

LOKALPLAN 82. P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter LOKALPLAN 82 P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1993 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby VALLØ KOMMUNE Lokalplan nr. 4-11 for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 9. september 2004. INDHOLD Redegørelse 3 Indledning 3 Lokalplanområdet

Læs mere

Bygningers bevaringsværdi er en vurdering af fem forskellige forhold:

Bygningers bevaringsværdi er en vurdering af fem forskellige forhold: Bygningers bevaringsværdi er en vurdering af fem forskellige forhold: Arkitektonisk værdi - - - - Vurderingen af bevaringsværdien bygger på et helhedsindtryk af bygningens kvalitet og tilstand. Så hvad

Læs mere

K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER

K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER COPENHAGEN PROPERTY 6 2 O N. 885/203 C O P E N H A G E N K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER // KØBENHAVN V COPENHAGEN PROPERTY OPKØBT : NOVEMBER 202 AREAL : 2663 KVM RENOVERET

Læs mere

LOKALPLAN 09-009 BOLIGOMRÅDE, KONG HANS GADE AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING

LOKALPLAN 09-009 BOLIGOMRÅDE, KONG HANS GADE AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING LOKALPLAN 09-009 BOLIGOMRÅDE, KONG HANS GADE AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING INDHOLDSFORTEGNELSE --------.------------.----------- ---- REDEGØRELSE Lokalplanens baggrund og område Lokalplanens

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker Fræer Kirke. Velkommen til landsbyerne FRÆER Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker To kilo af det pureste guld! Det var fundet, der kom til syne på Fræer Mark en dag tilbage i 1869. Det bestod af fem

Læs mere

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter LOKALPLAN 108 Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1997 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere

Kulturstyrelsen Bygningsbevaring og Plan. H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V. Telefon 33 73 33 73

Kulturstyrelsen Bygningsbevaring og Plan. H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V. Telefon 33 73 33 73 Kulturstyrelsen Bygningsbevaring og Plan H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon 33 73 33 73 Til interesserede købere af De Grå Stokke Kulturstyrelsen vil gerne give dig lidt nyttig og praktisk

Læs mere

HADERSLEV KOMMUNE BYPLANVEDTÆGT NR.28

HADERSLEV KOMMUNE BYPLANVEDTÆGT NR.28 HADERSLEV KOMMUNE BYPLANVEDTÆGT NR.28 Haderslev kommune. Partiel byplanvedtægt nr. 28. Byplanvedtægt nr. 28 for et bolig- og institutionsområde i den nordøstlige del af Haderslev ved Favrdal. I medfør

Læs mere

lundhilds tegnestue POTTEMAGERGÅRDEN, NÆSTVED

lundhilds tegnestue POTTEMAGERGÅRDEN, NÆSTVED lundhilds tegnestue POTTEMAGERGÅRDEN, NÆSTVED 15 LEJLIGHEDER MED UDSIGT 02. marts 2015 indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Indledning...2 Situationsplan...3 Bygning 1...4-9 Bygning 2...10-14 Bygning

Læs mere

498m² butik/showroom 123m² lager udlejes

498m² butik/showroom 123m² lager udlejes Sag 12.030 Huset Campen Viborgvej 155 A, 8210 Aarhus V 498m² butik/showroom 123m² lager udlejes Byggeselskab Mogens de Linde A/S Jens Baggesens Vej 88F, 2 8200 Århus N Tlf. 86 16 57 00 info@delinde.dk

Læs mere

Find vej i Blovstrød

Find vej i Blovstrød Find vej i Blovstrød Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Danmark er en forenklet udgave af orienteringsløb, og man kan sagtens gå turen i stedet for at løbe. De fleste Find vej i -ruter er i skove og

Læs mere

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte KØGE KOMMUNE 1988 LOKALPLAN 4-15 KØGE TEKNISKE SKOLE BOHOLTE INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE: Lokalplanens baggrund og formål... 3 Lokalplanens indhold... 3

Læs mere

IDESKITSER - Stationsgade 28 13_03_2008. 1 Stationsgade

IDESKITSER - Stationsgade 28 13_03_2008. 1 Stationsgade IDESKITSER - Stationsgade 28 13_03_2008 1 Stationsgade AD E 30 Grunden må ifølge lokalplan 470 bebygges med 25 % i 2 etage - svarende til 125 m2. (130 m2). max. bygningshøjde er 8,5 meter. Ny bebyggelse

Læs mere

Bilag til pressemeddelelse Århus Kommune præmierer to butiksfacader og fire ejendomme for god kvalitet.

Bilag til pressemeddelelse Århus Kommune præmierer to butiksfacader og fire ejendomme for god kvalitet. Bilag til pressemeddelelse Århus Kommune præmierer to butiksfacader og fire ejendomme for god kvalitet. Motivering for præmiering af de enkelte ejendomme beskrives kort i det følgende: Butiksfacader: Skovvejen

Læs mere

Amager Øst Lokaludvalgs forslag til den fremtidige udvikling af Nordøstamager

Amager Øst Lokaludvalgs forslag til den fremtidige udvikling af Nordøstamager Amager Øst Lokaludvalgs forslag til den fremtidige udvikling af Nordøstamager Amager Øst Lokaludvalg Jemtelandsgade 3, 4 sal (lokale 417) 2300 København S Web: www.aølu.dk Facebook: www.facebook.com/amageroest

Læs mere

Infill, Boliger, Tøndergade, København V.

Infill, Boliger, Tøndergade, København V. Introduktion Med tanken på fortætning af byen og manglen på billige boliger i København, har jeg valgt at tegne en infill ejendom med boliger eg let erhverv. Beliggenheden er på Vesterbro, nærmere bestemt

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

ANG: PARTSHØRING EFTER FORVALTNINGSLOVENS 19 - EJENDOMMEN NØRRE ALLE 29

ANG: PARTSHØRING EFTER FORVALTNINGSLOVENS 19 - EJENDOMMEN NØRRE ALLE 29 Herning Kommune Byggeri, Grundvand og Jord Att.: Carsten Laursen og Hans Eghøj Rådhuset, Torvet 7400 Herning Herning, 31. maj 2015 ANG: PARTSHØRING EFTER FORVALTNINGSLOVENS 19 - EJENDOMMEN NØRRE ALLE 29

Læs mere

Fasanparken. Lækre familieboliger i Ishøj. Afdeling 950-0 Lejerbo Køge Bugt Udlejningsteam Syd Gammel Køge Landevej 26 2500 Valby Telefon 7012 1310

Fasanparken. Lækre familieboliger i Ishøj. Afdeling 950-0 Lejerbo Køge Bugt Udlejningsteam Syd Gammel Køge Landevej 26 2500 Valby Telefon 7012 1310 Fasanparken Lækre familieboliger i Ishøj 62 boliger med gode udearealer, parkeringsmuligheder og fælleshus Afdeling 950-0 Lejerbo Køge Bugt Udlejningsteam Syd Gammel Køge Landevej 26 2500 Valby Telefon

Læs mere

Østergårds Allé - Hørning. Aarhus. CasaFutura.dk

Østergårds Allé - Hørning. Aarhus. CasaFutura.dk Østergårds Allé - Hørning Aarhus CasaFutura.dk Mennesker Arkitektur Design Casa Futura har siden 2004 udviklet, solgt og opført boliger i en tidssvarende arkitektur. Casa Futura er en familieejet virksomhed,

Læs mere

Kontorlokaler udlejes 823m²

Kontorlokaler udlejes 823m² Sag 12.009 Huset Campen Viborgvej 161A, 8210 Aarhus V Kontorlokaler udlejes 823m² Byggeselskab Mogens de Linde Jens Baggesens Vej 88F, 2 8200 Århus N Tlf. 86 16 57 00 info@delinde.dk www.delinde.dk Oversigt

Læs mere

Partiel byplanvedtægt nr. 7 (tidligere Holmsland Kommune)

Partiel byplanvedtægt nr. 7 (tidligere Holmsland Kommune) Partiel byplanvedtægt nr. 7 (tidligere Holmsland Kommune) er d. 15.11.2011 blevet delvis aflyst. Det aflyste område er i stedet omfattet af: Lokalplan nr. 316 For et område til boligformål ved Minervavej,

Læs mere

Odense fra stor dansk by - til dansk storby

Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense hovedby og vækstdriver Odense er Danmarks 3. største by og der bor ca. 194.000 indbyggere i kommunen Odense dækker et areal på 306 km2 Odense har ca.

Læs mere

Oplev Brøndby fra en ny vinkel GRØN KLØVERSTI

Oplev Brøndby fra en ny vinkel GRØN KLØVERSTI Oplev Brøndby fra en ny vinkel GRØN KLØVERSTI Den grønne kløversti 2,1 km Kort beskrivelse af den grønne kløversti Fra Brøndbyøster Torv går man under banen og langs med Nygårds Plads. Man går forbi Kulturhuset

Læs mere

Velbeliggende byejendom i Faaborg

Velbeliggende byejendom i Faaborg Salgsopstilling Velbeliggende byejendom i Faaborg Sag 7069-8 Østergade 22, 5600 Faaborg Domicil til liberalt erhverv Evt. indretning af lejlighed på 1. sal og 2.sal Kontantpris kr. 1.825.000 Etageareal

Læs mere

TIL SALG SLOTSVÆNGET 4400 KALUNDBORG

TIL SALG SLOTSVÆNGET 4400 KALUNDBORG TIL SALG SLOTSVÆNGET 4400 KALUNDBORG 2 EJENDOMMEN: Matr. nr. 251 AA og 251 AB Kalundborg Bygrunde. BELIGGENDE: Slotsvænget 5 4400 Kalundborg KOMMUNE: Kalundborg kommune. ZONESTATUS: Ejendommen er beliggende

Læs mere

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Baggrunden for arbejdet med lokalplanen er at vi ønsker at kunne fastholde kvarterets helhedsindtryk. Dette fremgår også af vores servitut, men grundet de beslutninger

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 27 1 Sammenfatning er

Læs mere

1. LOKALPLANENS FORMh

1. LOKALPLANENS FORMh 1 ODDER KOMMUNE LOKALPLAN NFt. 1004 Lokalplan for karreen Rosensgade - Abygade, Odder &Garvergyden i Odder by. I henhold til kommuneplanloven (lov nr. 287 af 26. juni 1975) fastsættes herved følgende bestemmelser

Læs mere

Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune

Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune 1. Rudkøbing Erhvervsområder Fremtidig anvendelse 1.E.1 Bellevue Erhvervsvirksomheder i miljøklasse 1-3, herunder lette produktionsvirksomheder, håndværks og

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

Nyopførte et-og to-plans rækkehuse. Naturskøn beliggenhed i Roskilde by

Nyopførte et-og to-plans rækkehuse. Naturskøn beliggenhed i Roskilde by Nyopførte et-og to-plans rækkehuse Naturskøn beliggenhed i Roskilde by Side 2 Side 3 R O SK IL D E F J O R D Grøn idyl med 5 minutters kørsel til centrum og havn Side 4 Side 5 Bynært med effektiv hverdag

Læs mere

Byplanvedtægt A 10. Byplanvedtægt. for matr. nr. 19 bo Avedøre by og sogn i. Glostrup kommune. (Strandhaven II)

Byplanvedtægt A 10. Byplanvedtægt. for matr. nr. 19 bo Avedøre by og sogn i. Glostrup kommune. (Strandhaven II) Byplanvedtægt A 10 Byplanvedtægt for matr. nr. 19 bo Avedøre by og sogn i Glostrup kommune (Strandhaven ) Byplanvedtægt A 10 for matr. nr. 19 bo Avedøre by og sogn i Glostrup kommune (Strandhaven ) medfør

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Kontor-undervisningslokaler udlejes, 3.193m²

Kontor-undervisningslokaler udlejes, 3.193m² Sag 12.012 Huset Campen Viborgvej 159A, 8210 Aarhus V Kontor-undervisningslokaler udlejes, 3.193m² Byggeselskab Mogens de Linde Jens Baggesens Vej 88F, 2 8200 Århus N Tlf. 86 16 57 00 info@delinde.dk www.delinde.dk

Læs mere

Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan

Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan Århus Kommune 26. marts 2007 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og sammenfatning...3 1.1 Resumé...3 2 Bolig og bosætning...5 2.1 Boform...5

Læs mere

Enestående Ejendom i Bredgade, tæt ved Kongens Nytorv Bredgade 14 1260 København K

Enestående Ejendom i Bredgade, tæt ved Kongens Nytorv Bredgade 14 1260 København K JAKOB KRISTENSEN E JE N DO M S AD M I NI ST R AT IO N Enestående Ejendom i Bredgade, tæt ved Kongens Nytorv Bredgade 14 1260 København K Samlet etage areal Afkast 1. år Hæftelser til overtagelse Pris ved

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Tingbjerg-Utterslevhuse

Indholdsfortegnelse. Tingbjerg-Utterslevhuse Tingbjerg-Utterslevhuse COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefa 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Områdernes afgrænsning 2 2 Elementer i området 2 3 Lejligheder

Læs mere

3. Fortsat to adresser: Ingerslevs Boulevard med tilbygning og Bülowsgade

3. Fortsat to adresser: Ingerslevs Boulevard med tilbygning og Bülowsgade Bilag 5. Samling af VUC Århus BS 21 29.3.2011 Indhold Indledning 1. Samling på Ingerslevs Boulevard 2. Samling på Ceres-grunden 3. Fortsat to adresser: Ingerslevs Boulevard med tilbygning og Bülowsgade

Læs mere

Lokalplan nr. 1.56 Bevaringsværdig bebyggelse ved Rosenkildevej i Helsingør

Lokalplan nr. 1.56 Bevaringsværdig bebyggelse ved Rosenkildevej i Helsingør Lokalplan nr. 1.56 Bevaringsværdig bebyggelse ved Rosenkildevej i Helsingør INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE...4 Lokalplanens formål...4 Lokalplanens indhold...6 Lokalplanens forhold til tidligere planlæg

Læs mere

BYPLANVEDTÆGT. PARTIEL nr: 16. for et område, KOMMUNE NYBORG

BYPLANVEDTÆGT. PARTIEL nr: 16. for et område, KOMMUNE NYBORG PARTIEL nr: 16 BYPLANVEDTÆGT for et område, vest for Delfinvej mellem Nyborg Fjord, Provst Hjortsvej, Gormsvej, Jernbanen, Knudshovedvej, Storebæltsvej og Motorvej A 1. august -1977 NYBORG KOMMUNE I medfør

Læs mere

471m² delvist istandsat butik udlejes

471m² delvist istandsat butik udlejes Sag 12.008 Huset Campen Viborgvej 157, 8210 Aarhus V 471m² delvist istandsat butik udlejes QR kode 12.008 Campen _ 523 Byggeselskab Mogens de Linde A/S Jens Baggesens Vej 88F, 2 8200 Århus N Tlf. 86 16

Læs mere

Lejeopstilling for lejemålet Ågade 9, 9000 Aalborg

Lejeopstilling for lejemålet Ågade 9, 9000 Aalborg Lejeopstilling for lejemålet Ågade 9, 9000 Aalborg Lejemålet Ågade 9 9000 Aalborg Sagsnr. 20-401-4001-2 Central beliggenhed i Aalborg centrum Gode parkeringsmuligheder mod betaling lige ved lejemålet Lejemålet

Læs mere

Ny gade- og fortovsbelægning skal følge principperne for belægning vist på Bilag B og udføres enten i brosten, chaussésten, betonfliser, bordursten, teglklinker, pigsten eller asfalt. Eksisterende brostensbelægning

Læs mere

Beboermøde Ryesgade 25

Beboermøde Ryesgade 25 Beboermøde Ryesgade 25 Beboermødet afholdes på tirsdag den 27. november kl. 19-21 i baghuset Ryesgade 30 (indgang gennem porten i passagen) Oplæg på mødet: 1. Kommunens ønsker til byfornyelsen og til projektet

Læs mere

Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder

Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder Uddrag fra analysen De Danske Spritfabrikker i Aalborg - Arkitektur og kulturhistorie, særlige kvaliteter og genanvendelsespotentialer, udarbejdet

Læs mere

Moderne byggeri i centrum af Silkeborg

Moderne byggeri i centrum af Silkeborg Borgergade 105-107 Moderne byggeri i centrum af Silkeborg Arbejdernes Andels-Boligforening og Silkeborg Boligselskab har i samarbejde været drivkraften bag dette toneangivende byggeri i centrum af Silkeborg.

Læs mere

Studietur til Amsterdam for Byggesocietetet d. 23-26. september 2012

Studietur til Amsterdam for Byggesocietetet d. 23-26. september 2012 Studietur til Amsterdam for Byggesocietetet d. 23-26. september 2012 Amsterdam er med sin gamle by med de mange kanaler en fantastisk attraktion i sig selv. I de senere år er der igangsat en stor udbygning

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 50 1 Sammenfatning nr. var en

Læs mere

OPSAMLING WORKSHOP B. Det nære, der hvor vi bor. Søndag 5/1 2014 Kl. 10-12. Læs hvad beboerne mener om deres fremtidige bolig i Ryhaven

OPSAMLING WORKSHOP B. Det nære, der hvor vi bor. Søndag 5/1 2014 Kl. 10-12. Læs hvad beboerne mener om deres fremtidige bolig i Ryhaven Læs hvad beboerne mener om deres fremtidige bolig i Ryhaven OPSAMLING WORKSHOP B Det nære, der hvor vi bor Søndag 5/1 2014 Kl. 10-12 Tak til alle fremmødte til workshoppen i søndags. Det var dejligt at

Læs mere

Nordhavnen. Havnehuset. på kanten af vand & by. Ejerlejligheder med altan og tagterrasse i Østerbros nye attraktive boligkvarter KUBEN BYG

Nordhavnen. Havnehuset. på kanten af vand & by. Ejerlejligheder med altan og tagterrasse i Østerbros nye attraktive boligkvarter KUBEN BYG BYG Nordhavnen Havnehuset på kanten af vand & by Ejerlejligheder med altan og tagterrasse i Østerbros nye attraktive boligkvarter KUBEN Havnehuset 03 Velkommen til Havnehuset i Nordhavnen Havnehuset bliver

Læs mere

KIRKEBJERG BYDELSCENTER. projektmappe 27 09 2013 IKKE GÆLDENDE

KIRKEBJERG BYDELSCENTER. projektmappe 27 09 2013 IKKE GÆLDENDE KIRKEBJERG BYDELSCENTER projektmappe 27 09 2013 IKKE GÆLDENDE 1 KIRKEBJERG BYCENTER BELIGGENHED Med sin unikke placering er der mulighed for en fantastisk eksponering til de omkring 33.000 bilister, der

Læs mere

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Status Plannavn Område bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Taarbæk Taarbæk bydel 6. september

Læs mere

Rådhusparken - Allerød. Lillerød. CasaFutura.dk

Rådhusparken - Allerød. Lillerød. CasaFutura.dk Rådhusparken - Allerød Lillerød CasaFutura.dk Mennesker Arkitektur Design Casa Futura har siden 2004 udviklet, solgt og opført boliger i en tidssvarende arkitektur. Casa Futura er en familieejet virksomhed,

Læs mere

Vi larmer og støver. - Information om byggeriet Frederiks Plads

Vi larmer og støver. - Information om byggeriet Frederiks Plads Vi larmer og støver - Information om byggeriet Frederiks Plads FREDERIKS PLADS: Kort om byggeriet: Projektet er på i alt ca. 48.500 m 2, Ca. 35.000 m2 erhverv (ca. 5000 m 2 butikker) Ca. 12.000 m2 boliger

Læs mere

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Appendiks 1.12 Helbredsgreb Glostrup Hospital 01.02.2012 Helhedsgreb for Glostrup hospital 01.02.2012 msel0015 Byggeafdelingen

Læs mere

ARoS - Aarhus Kunstmuseum. Markante elevatorer gør museet tilgængeligt og er samtidig brugt som et arkitektonisk virkemiddel for ARoS.

ARoS - Aarhus Kunstmuseum. Markante elevatorer gør museet tilgængeligt og er samtidig brugt som et arkitektonisk virkemiddel for ARoS. 25.08.2008 Case: ARoS - Aarhus Kunstmuseum Tilgængelighed tag udfordringen op! Et projekt under regeringens arkitekturpolitik 2007 1/5 Illustration: shl ARoS - Aarhus Kunstmuseum Markante elevatorer gør

Læs mere

Oversigt ramme/planche

Oversigt ramme/planche GRENAA Eksponatet har samme titel som den hyldest sang, der i ca. 1920 af R. J. Højfeldt og Niels Udengaard blev skrevet til Grenaa R. J. Højfeldt (1849-1920) var født på Lindegården i Vejlby, og blev

Læs mere

Hvordan kan man arbejde strategisk med almene boliger som led i byomdannelsen i forstæderne?

Hvordan kan man arbejde strategisk med almene boliger som led i byomdannelsen i forstæderne? Hvordan kan man arbejde strategisk med almene boliger som led i byomdannelsen i forstæderne? Realdania, konference den 24. november 2014 Direktør Ole Nielsen, Himmerland Boligforening Nøgletal Himmerland

Læs mere