En landsby ved Rundetårn. aug15

Transkript

1 8 Starthjælp Legepatrulje til leg i Husum 20 Nye boliger Til unge på Nørrebro 16 Ind med firetoget Ny i byen i 100 år En landsby ved Rundetårn Natascha, Lucas og Tove bor i Peder Hvitfeldts Stræde i Indre By - her er aldrig langt til en café, indkøb eller den næste jazz-koncert side 4 aug15

2 fsb beboeren indhold 15 Spar op og hold huslejen stabil 4 En bolig i centrum 22 Bor du det rigtige sted? 16 Ind med firetoget tilflyttere i 100 år 8 til Starthjælp leg i Husum Mød en 32 beboer 20 Nye boliger til unge på Nørrebro Udgiver fsb, Rådhuspladsen 59, 1550 Kbh V tel , fsb.dk, facebook.com/fsb.dk Redaktion Birthe Qasem (ansv.), Helle Sinding-Jensen, Marianne Bjerborg Forsidefoto Thomas Hommelgaard Layout Barbara Elbæk Tryk KLS Grafisk Hus A/S Oplag fsb beboeren udkommer to gange årligt. Husstandsomdeles til beboere i fsb Kommentarer, idéer og indlæg sendes til redaktion@fsb.dk. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte indlæg. Næste nummer marts 2016 Deadline næste nummer 1. december 2015 Klimaneutral tryksag 12 rammer 24 Det 29 og Minecraft + børn = gode fællesskaber Fodboldbane, springvand, is-vogn. 12 børn byggede gode om fællesskabet med digitale byggeklodser. Hjælp til fritidsjob i Tingbjerg Louise Skytte hjælper Tingbjergs unge med at skrive jobansøgninger. giver jobs og bedre udsigter til uddannelse og arbejde. Gamle huse med nye facader Nye mure sikrer, at fru Hansen kan holde varmen i sin lejlighed, at husene står smukke for eftertiden. 2 fsb beboeren aug15

3 fsb beboeren leder En by for alle leder. Vi søger indflydelsen og involverer os i samarbejder, der gør København til et godt sted at bo for alle. En landsby med lys og luft og plads til familien i en god bolig 8 km fra Rådhuspladsen. Hvor du kan få børnene passet og i skole, kan klare indkøb, tage i svømmehallen eller i kirken og parkere stort set uden for døren. Sådan var Tingbjerg tænkt, og sådan er Tingbjerg - også. Men bydelen blev ikke helt som på papiret. fsb og SAB leverede husene, byggede institutionerne og butikslokalerne, sørgede for klubber og andre aktiviteter. Vi byggede, men stat og kommune kom ikke med deres del. Her er ingen gennemkørende veje, S-toget kom aldrig, og uigennemtænkt kommunal boliganvisning pakkede i mange år sociale problemer tæt i området. Læner vi os så bare tilbage og siger: Vi har leveret boligerne, nu må I klare resten? Nej, selvfølgelig gør vi ikke det. Vi søger indflydelsen og involverer os i samarbejder, der gør København til et godt sted at bo for alle. Der skal ikke være udsatte boligområder i vores by. Derfor er Tingbjerg igen kommet på tegnebrættet. Sammen med SAB og Københavns Kommune har vi fået specialister i byudvikling til at lave en strategi for Tingbjerg. Den viser muligheder for, hvordan Tingbjerg kan gå fra en by i byen til en attraktiv bydel. Hvis det skal blive til mere end streger på mange papirer, skal der samarbejdes. Når vi arbejder sammen med kommune, stat, erhvervsliv og andre, kan vi udvikle på en måde, som vi ikke kan klare alene som boligselskab, og det kommer alle til gode. Og sådan er det med fællesskaber; sammen kan vi mere. På de næste sider kan du læse om samarbejder med ingeniører, som giver varmere boliger og samtidig bevarer husene. Her er også børn, der bygger fællesskaber på computeren. Der er fokus på den fælles opsparing til kommende vedligehold i boligafdelingen. Og så er der en artikel om unge, som får hjælp til at komme i gang med deres voksne liv. Der er muligheder i fællesskaber. Beboerdemokratiet giver mulighed for indflydelse på mange niveauer, fra havefesten i boligafdelingen til den overordnede politik for København. Så når jeg skriver vi, så handler det ikke om nogen langt fra dig. Vi er dig og mig. Vi er fsb. Birthe Qasem formand i fsb fsb beboeren aug15 3

4 fsb beboeren boligliv Indre By. Der er 3 af fsb s boligafdelinger i Peder Hvitfeldts Stræde. En bolig i centrum Tekst Mikael B. Andersen Foto Thomas Hommelgaard + Mikael B. Andersen boligliv. fsb har tre små boligafdelinger i Peder Hvitfeldts Stræde i Indre By. fsb beboeren har besøgt de tre afdelinger for at se, hvem der bor i boligerne, og hvordan det er at bo med udsigt til Rundetårn fra køkkenvinduet. - Det er lidt farligt at bo her. Der er mange fristelser, og det er ikke godt for et SU-budget med så mange caféer og restauranter i nærheden. Ordene kommer fra Lucas Shine, som for nylig er flyttet ind i en ungdomsbolig i Peder Hvitfeldts Stræde 8 med sin kæreste Natascha Elsborg. Peder Hvitfeldts Stræde er en lille gade lige ved Kultorvet og Rundetårn. Gaden er smal med høje bygninger på begge sider, og selv når solen står højst på himlen, kommer dens stråler kun ned i gaden få timer om dagen. Der er heller ikke mange mennesker i gaden, for trafikken fra Nørreport til Strøget bevæger sig ad Købmagergade, og tapasrestauranten, de to frisører og LP-butikken trækker ikke mange folk til. Men i denne lille gade ligger hele tre af fsb s boligafdelinger, to med familieboliger og en enkelt med ungdomsboliger. I alt er der 26 boliger i de 4 fsb beboeren aug15

5 boligliv Peder Hvitfeldts Stræde 8 2 Peder Hvitfeldts Stræde 7 3 Peder Hvitfeldts Stræde Gården i Peder Hvitfeldts Stræde 5 Natascha og Lucas i gården i Peder Hvitfeldts Sræde 8 fsb beboeren aug15 5

6 boligliv Tove Enevoldsen. Tove har gjort meget for at sætte sit eget præg på lejligheden i Peder Hvitfeldts Stræde 5. Tove synes, at hendes lejlighed er verdens bedste. Natascha Elsborg og Lucas Shine. Natascha og Lucas er overraskede over, hvor stor deres lejlighed i Peder Hvitfeldts Stræde 8 er. Natascha og Lucas føler at de bor i en rigtig bylejlighed med loftsbjælker og skrånende gulve. 6 fsb beboeren aug15

7 boligliv Lucas Shine om at bo i Indre By Det er lidt farligt at bo her. Der er mange fristelser, og det er ikke godt for et SU-budget med så mange caféer og restauranter i nærheden. tre afdelinger, som er blandt fsb s mindste. fsb beboeren er taget til Peder Hvitfeldts Stræde for at møde nogle af beboerne. Hus, have og by. I haven sidder Louise Gutman og nyder solen. Hun har boet i sin lejlighed i snart 10 år, men inden da boede hun 26 år i Voldparken. Da datteren var flyttet hjemmefra, ville Louise gerne tættere på byen, og i Peder Hvitfeldts Stræde har hun fundet et lille hjørne af paradis. - Jeg har indrettet lejligheden lige, som jeg vil have den, så der er jeg, når jeg vil være mig selv. Når vejret er godt, eller jeg har mit barnebarn på besøg, går jeg ned i haven. Den er delt mellem mange ejendomme, men der er trygt og dejligt, og det er et rigtigt godt sted at være. Og byen med dens mange muligheder ligger lige uden for døren. Også Tove Enevoldsen i nr. 5 har gjort meget for at sætte sit eget præg på lejligheden. - Da min datter flyttede hjemmefra, fjernede jeg væggen mellem køkken og et værelse, så nu har jeg spisekøkken. Jeg har også lavet badeværelset om to gange, siden jeg flyttede ind. Jeg har brugt en masse penge undervejs, men nu har jeg også fået verdens bedste lejlighed. Generelt er der stor tilfredshed med lejlighederne i Peder Hvitfeldts Stræde. Lucas og Natascha i ungdomsboligerne på den anden side af gaden blev overraskede over, hvor stor lejligheden er, og så synes de, at det er charmerende med bjælker i loftet, og at gulvet hælder ned mod det ene hjørne. - Det gør det meget autentisk og giver virkelig følelsen af, at man bor i en bylejlighed, siger Natascha Elsborg. Location, location, location. Lejlighederne er dejlige, men den helt store attraktion er beliggenheden. Alle nævner caféerne, indkøbsmulighederne og den lette adgang til byens mange oplevelser. Og med Nørreport Station i nærheden er det også let at komme ud af byen, hvis man har brug for det. Men det er ikke let at få en bolig med den beliggenhed. Louise Gutman boede 26 år i Voldparken, inden muligheden bød sig, og Tove Enevoldsen kom forbi fsb s hovedkvarter hver måned, mens ejendommen blev bygget i slutningen af 1970 erne. Den stædighed gav pote sammen med mange års opskrivning, og Tove flyttede ind så snart lejlighederne stod klar til indflytning i Jeg blev hurtigt så glad for lejligheden og beliggenheden, at jeg et par gange havde mareridt om, at jeg stadig boede i min tidligere lejlighed på Frederiksberg. Og hvis jeg en dag bliver nødt til at flytte, fordi jeg ikke længere kan klare trapperne, skal det højst være lige ud på den anden side af søerne - længere væk vil jeg ikke. En lille verden. Når man har alt lige om hjørnet, bliver verden let meget lille. Med bolig, indkøb, job, skole og underholdning inden for få hundrede meter har Lucas og Natascha ikke længere mange grunde til at bevæge sig uden for Indre By, og det er stort set kun familiebesøg, der kan få dem uden for Søerne. Tove Enevoldsen lever også næsten hele sit liv i byen, og hun ser Peder Hvitfeldts Stræde som en lille landsby midt i byen. Her kan man sludre med hinanden på kryds og tværs, og der er ikke mange turister eller andre, der forstyrrer landsbyidyllen. Men ellers tilbringer Tove Enevoldsen de fleste af sine timer med musik. Hun er leder af et jazzspillested i Huset i Magstræde, hvor hun booker orkestre og arrangerer koncerter. Og når hun ikke selv arrangerer koncerter, går hun gerne ud på andre af byens mange spillesteder og hører musik. Og derfor er hun også svær at komme i kontakt med under jazzfestivalen, hvor hendes dage næsten kun består af musik og søvn. Jeg holder af hverdagen. Louise Gutman sidder på en bænk i haven og kigger på sit barnebarn, der tumler rundt på græsset, Lucas Shine og Natascha Elsborg lader blikket glide op mod Rundetårn i en pause i madlavningen, og Tove Enevoldsen er på vej til den næste jazzkoncert iført en farvestrålende hat. Tre typiske billeder på livet i Peder Hvitfeldts Stræde; en lille by i byen, et sted, man nødig flytter fra, når først man er kommet ind, og - måske - gaden, der har givet inspiration til navnet på Tove Enevoldsens spillested: Paradise Jazz. fsb beboeren aug15 7

8 fsb beboeren legepatrulje Starthjælp til leg i Husum Tekst Christine Juul Brasch Foto Carsten Andersen legepatrulje. Hver tirsdag eftermiddag trækker Hussein, Salma, Sokaina og Sander i Husum for Alle-trøjer og sætter lege i gang for lokale børn. De fire udgør Legepatruljen, og den får flere børn ud at lege under trygge forhold, og de fire unge får værdifuld arbejdserfaring. - Lad lige den bold ligge, vi skal ikke spille fodbold, råber Hussein til en dreng, der febrilsk løber rundt og sparker til en fodbold. - Prøv at høre her, vi skal have lavet nogle hold, stil jer op på en række, råber han. Børnene er svære at få til at være rolige, nogle småslås, andre griner og nogle prøver at få de andre til at stille sig på en række. Salma og Hussein skubber blidt nogle af børnene ind på en række, og med lidt tumult og skubben danner der sig en lang række. - Ind, ud, ind, ud, ind, råber Sander, mens han peger på hvem der skal i marken, og hvem der skal være inde på banen. Nu er de klar til at spille rundbold. Legepatruljen styrer. Hussein, Salma, Sokaina og Sander er alle en del af Legepatruljen. Legepatruljen er et team af fire unge mennesker, som er ansat i fritidsjobs. De er med til at lave og styre legene for de yngre børn i områderne Husumgård og Voldparken. De sørger også for, at børnene kommer sikkert til og fra hjemmet. - Når jeg er på arbejde i Legepatruljen, leger jeg med børnene og prøver på, at der ikke kommer grupper, hvor nogle bliver holdt udenfor. Det gør vi ved at finde på nogle lege, hvor alle kan være med, og alle kan prøve lige mange gange, siger Salma på 15 år. Alle kan være med. Legepatruljens hovedformål er at skabe tryg og sikker leg på tværs af aldersgrupper. - Før i tiden var der ikke så mange, der brugte legepladserne. Men når Legepatruljen er ude, kommer der rigtig mange børn ud og er med, fordi det foregår på en sjov måde, hvor ingen bestemmer over andre, og alle har lov til at være med, siger Lone Clausen, som er kultur- og fritidskoordinator i Husum for Alle og tovholder på projektet. Leg som job. De unge, der er ansat i Legepatruljen, får en uddannelse som legeguide, hvor de lærer konflikthåndtering, hvordan man går forrest i en gruppe og lærer at planlægge. - Jobbet som legepatrulje lærer dem de for- 8 fsb beboeren aug15

9 legepatrulje Lone Clausen om jobbet som legepatrulje Jobbet som legepatrulje lærer dem de forpligtelser, der er i forbindelse med at have et job, og så lærer de at tage ansvar, hvilket er en god egenskab at have både i livet og på et job. L e g. H ussein C hreide fr at sætte a Legep lege i g atruljen ang i H er hver u usumg ge me d år d o g til Voldpa rken. fsb beboeren aug15 9

10 legepatrulje Tryghed. Alle kan være med. Legepatruljens hovedformål er at skabe tryg og sikker leg på tværs af aldersgrupper. pligtelser, der er i forbindelse med at have et job, og så lærer de at tage ansvar, hvilket er en god egenskab at have både i livet og på et job, fortæller Lone Clausen. Tryghed og meget mere leg. Den større tryghed under Legepatruljens indsats er også tydelig at se. Det er nemlig blevet en populær aktivitet, som mange børn deltager i. Der er indtil videre blevet afholdt basketball, rundbold, skattejagt, stikbold, dåseskjul og nu også vandkamp. - Vi starter altid med 5-6 børn, og så plejer vi at ende med over 30. Børnene ser legene fra vinduerne, og så kommer de løbende og vil være med, siger Salma. Legepatruljen afholdes hver uge, og mange af de samme børn deltager hver gang. - Lige siden Legepatruljen kom, har jeg været nede og lege rigtig meget. Hvis Legepatruljen ikke er der, er der ikke så mange at lege med, og så er det kedeligt, siger Kawthar på 10 år. 10 fsb beboeren aug15 Legepatruljen Legepatruljen er et samarbejde mellem fsb s boligsociale helhedsplan, Husum for Alle og den kommunale fritidsog ungdomsklub Klub 3 eren. Tryg leg, erhvervserfaring og brobygning til kommunens tilbud til børn og unge er blandt formålene.

11 fsb beboeren kort kort nyt kort Kendt i København Mange mennesker ved ikke, hvad fsb er, for vi har ikke gjort så meget for at promovere vores organisation og vores boliger. Det gør vi nu, fordi det giver indflydelse at være kendt, og fordi det giver boligsøgende flere muligheder at vide, at fsb har gode og attraktive boliger over hele byen. Pressearbejde, netværk, sociale medier og events er med til at øge kendskabet, og her i sommer har de tiltag fået følgeskab af skilte i alle fsb s boligafdelinger. Det var organisationsbestyrelsen, der vedtog skilteprojektet, og siden blev der designet en række skiltetyper, der sikrer et samlet fsb-udtryk. Afdelingsbestyrelserne har set forslag til skilte i deres boligafdeling, og med deres input er der valgt de designs, der lokalt passer og øger synligheden mest. Nu kan man på en tur rundt i byen opleve mængden og variationen i fsb s boliger og se, hvor man også kunne bo. Følg os på facebook facebook.com/fsb.dk K UL TUR NAT T EN FREDAG 9. OKTOBER Kom ud i natten fsb er igen i år med, når Kulturnatten rammer København den 9. oktober kl Vi inviterer indenfor til almen bolighygge i fsb's baggård på Rådhuspladsen 59 (indgang fra Lavendelstræde). Se hvordan fsb bygger boliger til københavnere i dag, og hvordan vi har gjort det i over 80 år. Vi byder også på kaffe og småkager, levende musik i dagligstuen og børneværksted. Unge fra Blågården sørger for lidt til ganen. Tingbjerg fortællinger Det kan være svært at måle indsatsen af boligsocialt arbejde. I Tingbjerg fortællinger dokumenteres 13 års boligsocialt arbejde i Tingbjerg på en ny måde. Ikke med tal, men igennem den personlige historie. En række personer fortæller om deres liv i Tingbjerg og deres engagement i lokale foreninger og i projekter. Fortællingerne giver et indblik i, hvordan den boligsociale indsats har påvirket dem hver især. tingbjergforum.dk fsb beboeren aug15 11

12 fsb beboeren fællesskab 1 Fra venstre: Amin, Younis, Mohammed og Ahmed 2 - Gider du godt lige at sige noget til hende, hun gider ikke at hjælpe? De voksne behøvede nu ikke at sige noget, for Wafaa (tv) og Iman fandt alligevel hurtigt de fælles idéer frem, og det blev til både blomster, is-bil, underjordisk rutsjebane, karruseller og meget mere. Tekst Marianne Bjerborg Foto Carsten Andersen fællesskab. Fodboldbane, springvand, is-vogn, underjordisk rutsjebane, gammeldags karruseller og et sted at bygge snemænd. Der var mange idéer, da 12 børn mødtes til Minecraft workshop og byggede gode rammer om fællesskabet med digitale byggeklodser. Minecraft + børn = gode fællesskaber nu er der brug for gode idéer til at styrke sammenholdet. - Vi bygger en multibane, hvor der er tag over og lys. Så virker det både om aftenen og i regnvejr, forklarer Amin om sit og makkerens design. Amin genkender billedet af at folk trækker sig fra fællesskabet: - Før i tiden spillede vi meget fodbold, men nu bliver mange hjemme og spiller Playstation i stedet. Karruseller og svømning. Ved siden af bygger Iman og Wafaa fodboldbane, swimmingpool, blomsterbede og en underjordisk rutsjebane, hvorfra man kan se et akvarium. Der er mange ting, som er fede at lave, men de synes nu også, at det er ret godt ude i den virkelige verden, hvor de gennem fsb s boligsociale tilbud, Beboerprojekt Bispebjerg, har fået gang i børnebestyrelser. - Altså, i Munkevangen er vi jo i børnebestyrelsen, og vi laver forskellige ting som påskefest og filmaften og ture. Når vi arbejder sammen, kan vi jo godt få lavet en hel masse, fortæller Iman. - - Det her er et sted, hvor man kan komme ind og bygge snemænd, og hvor man også kan få mad, Men vi kan ikke få en swimmingpool, og det er ærgerligt, for det er for dyrt at gå i svømmehallen. - Ja, en swimmingpool er det, vi helst vil have - og så en is-bil og en karrusel, supplerer Wafaa. forklarer Mohammed. Sammen med sin makker At skabe fællesskab i fællesskab. Mens computerskærmene oplyser børnenes ansigter og en koncentreret summen fylder rummet, fortæller Niklas Jarnit fra BL om projektet: - Tanken er, at børn arbejder sammen i fællesskab for at skabe fællesskab. Vi udviklede oprindeligt projektet sammen med Dansk Arkitektur Center til brug i et tre ugers undervisningsforløb i folkeskolen. Nu har vi lavet en light version, som vi kører i samarbejde med bibliotekerne over hele landet, i København her på Bispebjerg med jeres børn. har han også lavet et vandland, hvor rutsjebanen dog ikke blev helt færdig. Sammen med en flok børn fra Bispebjerg er Mohammed til Minecraft workshop på det lokale bibliotek. Minecraft er et computerspil, hvor man bygger sin egen verden med digitale byggeklodser. I den udgave af spillet, som børnene bruger, er banen et alment boligområde, som hedder Lykkeparken. Desværre er det så som så med lykken. Fællesskabet er forsvundet, og Andre kan også være med. Projektet er ikke afgrænset til de børn, der deltog på workshops. Alle kan være med. Minecraft er såkaldt open source, dvs. at man gratis kan bruge programmet. Lykkepark-versionen ligger klar til brug for alle, der har lyst til at åbne for idéerne til nye fællesskaber. 12 fsb beboeren aug15

13 fællesskab 1 2 fsb beboeren aug15 13

14 fællesskab 1 Bjarne Larsson, administrerende direktør i fsb, følger med, når der bliver bygget multibane med glastag og tribune og en overdækket legeplads, så man kan lege med andre, også om vinteren. Younis og Ahmed havde de helt store planer fremme. 1 2 Minecraft. En overdækket multibane er bare en af de mange idéer, som børnene bygger til Minecraft workshoppen. 3 Mohammed. - Vi bygger et sted, hvor man kan komme ind og bygge snemænd og familierne kan få noget at spise sammen. Vi ville også bygge et vandland, men det blev ikke helt færdigt. Mohammed er koncentreret. - Man kan jo bruge det i mange sammenhænge, fx når man laver beboerworkshops ved helhedsplaner, eller en boligafdeling skal indrette en ny legeplads. Det er en måde at give børn - og andre computerglade mennesker - mulighed for at udtrykke sig og udvikle idéer sammen, siger Niklas Jarnit. En anden del af projektet går ud på, at voksne også hører børns idéer til bedre boligområder. Derfor var børnenes præsentationer med til BL s stand på Folkemødet på Bornholm i juni, hvor landets politikere kunne se, afprøve og diskutere idéerne. I egne rækker var fsb s administrerende direktør forbi for at høre børnenes idéer. - Jeg skal lytte til jer, for det er jo jer, der er de rigtige specialister i livet i boligafdelingerne, sagde Bjarne Larsson til børnene, og fik sig efterfølgende en snak med formanden for Munkevangens børnebestyrelse, som gerne ville vide, hvordan det er at være direktør. Skab selv din Lykkepark på lykkeparken.dk fsb beboeren aug15

15 fsb beboeren opsparing Tekst Michael Aage Jensen Foto Arkiv Derfor sparer I op til vedligeholdelse opsparing. En fornuftig opsparing til vedligehold er med til at holde huslejen i ro. Samtidig er du med til at betale for det slid, der er på bygningen, mens du bor i den. dag håndværkerne tager stilladset ned, og det nye tag står klar. Så undgår man at sende hele regningen videre til de næste beboere, forklarer fsb s direktør Pia Nielsen. Årsagen til, at man som beboer skal være med til at spare op, er, at man er med til at slide på tingene, mens man bor der. Derfor er det ikke rimeligt at skubbe udgifterne foran sig til de fremtidige beboere, som så får store huslejestigninger, når der fx skal betales for en nødvendig udskiftning af vinduer. Det har sneet hele natten, og en ejendomsfunktionær er i fuld gang med at rydde sne foran opgangene, da den gamle fejemaskine drager sit sidste suk. Men heldigvis har beboerne på afdelingsmødet godkendt et budget, hvor der hvert år sættes penge af til udgifter som denne. Så ejendomskontoret kan hurtigt købe en ny fejemaskine, og ejendomsfunktionæren fortsætte snerydningen resten af vinteren. Henlæggelserne kalder man den opsparing, der sikrer, at boligafdelingen har råd til både de mindre og større udgifter, der kommer på bygninger, maskiner osv. i fremtiden. Det gælder også for dyre projekter som fx udskiftning af tag og vinduer. Start opsparingen til taget med det samme. - En boligafdeling bør groft sagt gå i gang med at spare op til det næste tag, den Nogle er bagud med opsparingen. Målet for opsparingen er, at boligerne i boligafdelingen forsætter med at være eftertragtede. - Der er mange boligafdelinger i fsb, som er i god stand og har en konkurrencedygtig husleje. Men der er også nogle, hvor der er et efterslæb. Det vil sige, at der ikke er blevet løbende vedligeholdt eller sparet op, siger Ib Sørensen, der er medlem af fsb s organisationsbestyrelse og ansvarlig for fsb s driftsudvalg. Efterslæbet i vedligeholdelse betyder både dårligere stand og store hop i huslejen, når det nødvendige arbejde skal laves. Det er vigtigt at få gang i opsparingen, så der er råd til de opgaver, som man kan se vil komme. - Hvis vi ikke sparer op, lever vi ikke op til lovgivningen, som siger, at man skal spare op og udarbejde et langtidsbudget. Vi risikerer også at stå med dårligt vedligeholdte boliger og udlejningsproblemer, siger Ib Sørensen. fsb beboeren aug15 15

16 fsb beboeren byudvikling 16 fsb beboeren aug15

17 byudvikling Ind med firetoget byudvikling. København har gennem det meste af byens historie haft stor tiltrækningskraft. Både på befolkningen inden for landets grænser og på folk fra andre dele af verden. Tekst Mikael B. Andersen Foto Leif Helstrup + Mikael B. Andersen + Arkiv Øvrige fotos venligst udlånt af Københavns Museum, Det Kongelige Bibliotek samt Mette Tapdrup Mortensen I og 1800-tallet var det især mennesker fra Nordeuropa, Frankrig og Skandinavien, der indvandrede, men også fra Alperne, Skotland, Italien og kolonierne i Indien og det Caribiske Hav kom folk til - frivilligt eller ufrivilligt. De fandt beskæftigelse som håndværkere, sømænd eller tyende, eller tjente formuer inden for storhandelen eller som entreprenører og eksperter. Sidst i 1700-tallet var næsten 20% af befolkningen indvandrere, der i kortere eller længere tid opholdt sig i byen. Det svarer nogenlunde til andelen af indvandrere og efterkommere i byen i dag. I 1800-tallet voksede indvandringen fra landområderne i Danmark, og derved faldt andelen af udenlandske indvandrere til 7-8% af befolkningen, nu fortrinsvis fra Tyskland og Sverige. I det 20. århundrede kom der nye grupper til byen, fra 1960 i form af såkaldte gæstearbejdere fra Jugoslavien, Tyrkiet, Pakistan og Marokko. De blev inviteret til landet for at afhjælpe manglen på arbejdskraft. Senere kom også flygtninge fra blandt andet Iran, Irak, Chile og Mellemøsten. Hver tilflytter har sin egen grund til at komme til byen, men historierne har ofte mange fællestræk. Sammen med Jakob Parby, museumsinspektør på Københavns Museum, har fsb beboeren skitseret fem typiske tilflyttere fra de sidste 100 år Maren er yngste datter af en landmand på Sydsjælland. Hun er 20 år og endnu ikke forlovet, så hun drager mod København for at søge lykken. Maren ankommer med toget og køber en avis, hvor hun læser, at en velhavende familie på Østerbro søger en tjenestepige. Maren er heldig og får stillingen. Med stillingen følger et lille kammer under loftet, men for Maren er det første gang, at hun har sit eget værelse, så hun nyder tilværelsen, selvom hun arbejder hårdt og ikke har meget fritid. fsb beboeren aug15 17

18 byudvikling 1940 Aksel er vokset op i Slagelse, hvor han er uddannet på kontor. Da han flytter til København, får han job i kommunen på et socialkontor. Han indlogerer sig på et pensionat, hvor den rare fru Sørensen laver mad til ham hver dag. Forholdene er små, og Aksel skal gå ind på sit værelse og lukke døren for at få lidt ro. Aksel bliver boende i tre år, indtil han bliver gift med Else. Som ægtepar kan de blive skrevet op til en bolig i det nybyggede Klerkegården på Bispebjerg, hvor de er heldige at få en lejlighed Darko ankommer på Hovedbanegården med toget fra Jugoslavien. Han har fået job som smed hos B&W, og på første arbejdsdag flager kollegerne for den nye kollega. B&W har sørget for en bolig til Darko, så han har tag over hovedet fra begyndelsen. 10 år senere er konen også kommet til Danmark, og de har fået to børn. De bor nu i en lillebitte lejlighed i Vognmandsmarken, hvor de deler toilet med tre andre familier. Da bygningerne med meget kort varsel bliver revet ned i 1979, får familien en lejlighed i Tingbjerg Stine er lige blevet student i Aalborg og skal nu til København for at studere jura. Det er ikke let at finde en bolig i København, som Stine kan betale, og hun sover på en venindes sofa i den første tid. Efter et par måneder bliver hun tilbudt en ungdomsbolig hos Ungbo i Sjællandsgade 22. Ungbo går konkurs, og fsb overtager administrationen af boligerne. Efter nogle år bliver Stine gravid, og hun og kæresten får en lejlighed i Kollegiet Solbakken, som fsb administrerer Jannik er født på Bornholm, hvor han er uddannet kok. Han har udtænkt et madkoncept, som han er sikker på, at københavnerne vil elske. Jannik er skrevet op til en almen bolig, men han er kræsen og ventetiden er lang på de boliger, han er interesseret i. Så det ender med, at han køber en andelslejlighed i Jægersborggade sammen med en ven og lejer et lille restaurantlokale i samme ejendom, og så begynder arbejdet med at udleve drømmen. 18 fsb beboeren aug15

19 kort Graffiti kort nyt kort Så bliver der bygget Nedrivningen startede i juni og i løbet af det næste års tid vil 124 nye ungdomsboliger se dagens lys på Frederiksberg. Også på Amager og Nørrebro er er der gang i ungdomsboligbyggeriet. Senere på året forventer fsb at bygge både familie- og ungdomsboliger i Ørestaden. Få nyheder om nybyggeri og opskrivning på fsb.dk/nybyggeri Vidste du, at hvis en gruppe bliver taget for at lave graffiti, kan hver person fra gruppen risikere at skulle betale erstatning for hele skaden? Ulovlig graffiti hører til under straffelovens 291 om hærværk og kan give bødestraf eller fængsel i op til 1 år og 6 måneder. Hvis der laves alvorligt hærværk, eller hvis man tidligere er dømt for kriminalitet, kan straffen stige helt op til 6 års fængsel. Kilde: dkr.dk Nye kurser Når du bor i fsb, kan du deltage i forskellige kurser, temamøder og arrangementer, som fsb arrangerer. Er din boligafdeling medlem af fsb s kursusfond - og det er næsten alle - skal du ikke betale for at deltage. På fsb.dk/arrangementer kan du læse mere om kurserne og tilmelde dig. Her kan du også se, om din boligafdeling er medlem af kursusfonden. Bispeparken - bygningskunst i verdensklasse Bispeparken fremstår som indbegrebet af Nordvest-kvarteret med alle dets kvaliteter sat i spil. Det er Nordvest, når det er bedst. Sådan skriver dommerne i den nye bog 1940 erne og 1950 ernes murede bebyggelser Bygningskultur og bevaringsværdier. I bogen udpeges Bispeparken som et af de bedste byggerier. Også fsb s boligafdelinger Tingbjerg l, Voldparken, Kantorparken og Munkevangen er fremhævet. Du kan læse bogen på realdania.dk - søg efter bogens titel. fsb beboeren aug15 19

20 fsb beboeren ungdomsboliger Bedre boliger til de unge Tekst Mikael B. Andersen Foto Carsten Andersen ungdomsboliger. Byens unge vil have attraktive boliger. For to afdelinger med ungdomsboliger på Nørrebro kneb det med at leve op til det. Derfor har Nørrebrogade 9 og Sjællandsgade 22 fået en overhaling og byder nu de unge på attraktive lejligheder og indbydende fællesområder på Indre Nørrebro. Man hører ofte i medierne, at de unge er kræsne, når det kommer til boligen. De vil bo i en lækker lejlighed midt i byen, og de vil i øvrigt ikke betale ret meget for det. fsb har ungdomsboliger på Indre Nørrebro, men boligerne og fællesområderne var ikke af højeste kvalitet. Derfor var det nødvendigt med en større renovering både på Nørrebrogade 9 og Sjællandsgade 22, så de kan leve op til de standarder, beboerne forventer. Gården er stor og lækker. På Nørrebrogade 9 havde mange af lejlighederne ikke eget badeværelse, så man måtte deles med naboen. Det 20 fsb beboeren aug15

21 ungdomsboliger 1 Det er da lækkert! Sådan lyder Maja Heegaards umiddelbare reaktion, da hun ser de nye fælleslokaler. - Det er fedt med det aflukkede rum, når det bliver lidt koldere, og det giver god mulighed for fx fællesspisning. 2 - Lejligheden føles helt ny med badeværelset og køkkenet, men alligevel kan man mærke, at det er en gammel bygning, hvilket jeg godt kan lide - fx den grå ydervæg, som føles autentisk, siger Maja Heegaard fra Nørrebrogade Jeg elsker gården, som er stor og lækker. Jeg sætter mig tit herned for at nyde solen, studere eller møde andre mennesker, fortæller Maja Heegaard fra Nørrebrogade Når fælleskøkkenerne bliver helt færdige, kan vi bruge dem til fællesspisninger og andre aktiviteter, der kan styrke det sociale liv beboerne imellem, siger Tobias Sørensen fra Sjællandsgade. 5 - Jeg elsker tagterrassen, og jeg har flere gange hevet en madras herop for at nyde solen. Jeg ser for mig, at det bliver et samlingspunkt for alle beboerne, hvor vi kan mødes på tværs af etager, siger Tobias Sørensen fra Sjællandsgade. Skriv dig op Hvis du ønsker at bo i Nørrebrogade 9, Sjællandsgade 22 eller en af fsb s øvrige ungdomsboligafdelinger eller administrerede kollegier, skal du skrive dig op hos Centralindstillingsudvalget (CIU). Se mere på findbolig.nu. er nu fortid, og alle lejligheder har eget bad og køkken. Maja Heegaard, som flyttede ind i foråret, nyder godt af de forbedringer, der er sket i hendes lejlighed, men der er noget andet, hun nævner først, når hun skal fortælle om det bedste ved Nørrebrogade 9. - Jeg er meget glad for gården. Den er stor og lækker, og jeg sætter mig tit derned. Det er også en god mulighed for at møde nogle af de andre beboere og hvem der ellers bor i området. Fællesområderne har fået et løft. Både i Nørrebrogade 9 og i Sjællandsgade 22 har fællesområderne fået et ordentligt løft. I Nørrebrogade er den eksisterende tilbygning blevet indrettet til fælleslokaler, hvor der både er plads til hygge og studier, og der er også blevet plads til et energivenligt fællesvaskeri. I Sjællandsgade er der sket endnu mere. De eksisterende fællesområder er blevet nedlagt og lavet til boliger, så der nu er fire boliger mere end før renoveringen. Til gengæld er der blevet bygget en helt ny tilbygning i gården, hvor der er fælleskøkkener og fællesrum for beboerne, som også har mulighed for at nyde vejret på tagterrassen på tilbygningen. Tilbygningens glasvægge betyder, at solens stråler bliver reflekteret rundt i hele gården, som ellers ikke har været vant til meget sol. Kombineret med et træ, buske og grønne planter bliver gården et meget hyggeligere sted at opholde sig. Tobias Sørensen bor i Sjællandsgade, og han er glad for forandringerne. - Jeg glæder mig rigtig meget til tagterrassen bliver helt færdig. Sammen med de nye fælleskøkkener håber jeg, at vi kan forbedre det sociale liv beboerne imellem. Der er også lavet miljøvenlige løsninger, fx solceller, så der bliver sparet både energi og vand. Kollegiet Tingbjerg. Det selvejende Kollegiet Tingbjerg har også gennemgået en stor renovering. Nogle lejligheder er slået sammen, så der nu er 18 2-rums boliger blandt de i alt 270 lejligheder. Derudover er der kommet små køkkener alle steder, og badeværelserne er blevet moderniseret. Der er også kommet moderne fælleskøkkener, som hver især har udgang til en altan. Kollegiet Tingbjerg stod klar til indflytning i 1972, men den store renovering var nødvendig for at kollegiet kan leve op til de krav, nutidens unge stiller til deres bolig. fsb beboeren aug15 21

22 fsb beboeren boligsituation Bor du det rigtige sted? Hvis du fortryder, at du er flyttet Skal du flytte sammen med kæresten eller er du pensionist og vil flytte i dit fritidshus på helårsbasis? Så skal du vide, at du med et boliggarantibevis kan fortryde beslutningen og stå først i køen til en bolig der, hvor du er flyttet fra eller et sted i nærheden. Garantibeviset gælder i 3 år og koster 500 kr. plus ventelistegebyr. Bestil boliggarantibeviset i fsb kundeservice før du flytter, kundeservice@fsb.dk. Hvis du vil bo et andet sted Skriv dig på intern venteliste, hvis du vil bo et andet sted i fsb. På den interne venteliste kommer du foran i køen i forhold til dem, der ikke allerede bor i fsb. Hvis du vil bo i en anden afdeling end den, du bor i nu, skal du have boet i din bolig i mindst to år. Skriv dig på intern venteliste på fsb.dk/minside. 22 fsb beboeren aug15

23 boligsituation boligsituation. Livet står ikke stille. Det går sin gang med de forandringer, der nu engang følger med. Det samme gør behovet for bolig ofte. Måske får du børn og dermed brug for mere plads. Måske har du brug for mindre plads, når børnene flytter hjemmefra. Måske skal du skilles og har brug for en ny bolig. Eller måske vil du gerne prøve at bo hos kæresten eller i dit sommerhus. Når du bor i fsb, kan du tilpasse din boligsituation til forandringer i dit liv. Hvis du skal skilles Du har særlige muligheder for at få en bolig hurtigt, hvis du skal flytte fra din mand eller kone og har mindst et hjemmeboende barn. Du behøver ikke at stå på lejekontrakten, men skal kunne dokumentere, at I bor sammen. Få en såkaldt skilsmisseopskrivning - også selvom I ikke var gift - på fsb.dk/minside. Tekst Birgitte Thorsen Hvis du vil bytte til en anden bolig Du kan bytte din bolig til en anden lejebolig uanset størrelse - både inden for og uden for fsb. Bytter du med en anden fsb-beboer, skal du have boet i din bolig i 2 år. Hvis du bytter med en lejer, der ikke bor i fsb, skal du have boet i din bolig i 3 år. Læs mere og find en bytteblanket på fsb. dk/servicemenu/blanketter. På BytBolig. dk kan du eventuelt finde nogen at bytte bolig med. fsb beboeren aug15 23

24 fsb beboeren fritidsjob Hjælp til fritidsjob giver en lysere fremtid for Tingbjergs unge fritidsjob. En fritidsjobvejleder i Tingbjerg arbejder på fuld kraft for at hjælpe unge med at søge fritidsjob, lærepladser og andet arbejde. Forskning viser, at et fritidsjob i en ung alder kan være stærkt medvirkende til, at de unge kan gå en lysere fremtid i møde. Tekst Michael Aage Jensen Foto Carsten Andersen + Mikal Schlosser 16-årige Karar Haidar Ali fra Tingbjerg skrev i foråret to ansøgninger på fritidsjob - en til et job som telefonsælger og en anden som butiksassistent i en Tigerbutik. Karar har før haft fritidsjob, blandt andet som reklameomdeler, og han har brugt fritidsjobvejlederen fra Tingbjerg Forum til at hjælpe med at skrive ansøgninger og CV og få idéer til, hvor han skulle søge. - Mine forældre er fra Irak, og min far har sin egen forretning. Han er cykelsmed, så han har aldrig haft behov for at skrive en søgning og et CV. Karar går i 9. klasse og vil bruge pengene til almindeligt forbrug og til en opsparing til kørekort og bil. Hans planer er at gå på gymnasiet efter folkeskolen og få sig en uddannelse. Store forventninger til jobkonsulenten. Det er unge som Karar, der kommer forbi fritidsjobvejleder Louise Skytte fra Tingbjerg Fo- rum. De har hørt om muligheden for hjælp til ansøgning fra andre unge i området, og ofte er forventningerne store. - Mange af de unge kommer og siger, at de har hørt, jeg er hende med de mange fritidsjobs. Men jeg har ingen jobs på hånden, så vi starter med en forventningsafstemning. Noget af mit arbejde går ud på at fortælle, hvad jeg vil og kan hjælpe med - det meste skal de jo gøre selv. Selvtillid og viden om samfundet. I følge Louise starter den positive udvikling allerede med ansøgningen, hvor de unge overvejer, hvilke gode sider af sig selv de kan beskrive i en tekst og i et CV. Og når de så får et fritidsjob, er der også mange ting at lære. - Det gode ved at have et fritidsjob er, at man lærer meget om sig selv og får selvtillid. Det giver styrke at tjene sine egne penge, og du lærer også en del om samfundet ved at have et fritidsjob og et ansvar. Det handler både om skat, NemID og bankkonto - og hvilke regler der er på en ar- 24 fsb beboeren aug15

25 fritidsjob Karar Haider Ali. Det lykkedes Karar at få et job i Tigerbutikken. Pengene, han tjener, skal blandt andet gå til et kørekort om nogle år. fsb beboeren aug15 25

26 fritidsjob Selvtillid. - Det gode ved at have et fritidsjob er, at man lærer meget om sig selv og får selvtillid, siger Karar Haider Ali. Jobsøgning. Maruwa Ibrahim (th) sad sammen med Louise Skytte og skrev den ansøgning, der nu har givet hende et fritidsjob i en daginstitution. bejdsplads med hensyn til fx at komme til tiden og ringe, når man er syg, forklarer Louise Skytte. Videnskaben bakker op om fritidsjobs. I 2013 viste en undersøgelse fra Foreningen Nydansker af unge, at unge, der har arbejdet som årige, i højere grad end deres jævnaldrende får en ungdomsuddannelse. - Fritidsjobs har i sig selv en effekt. De unge gennemgår nogle læreprocesser, hvor de lærer at passe et arbejde, at møde til tiden og udføre bestemte opgaver. Den erfaring kommer i spil, når de træder ind i uddannelsessystemet, hvor de måske er mere målbevidste end andre unge, fortalte Niels- Henrik Møller Hansen fra Center for Ungdomsforskning til ugebrevet A4. Forældrene kan ikke altid hjælpe. I Tingbjerg har de unge fået øget chancerne for at få de vigtige fritidsjobs. - En stor del af beboerne her er på overførselsindkomst. Deres børn har ikke oplevet forældre, der står tidligt op og går på arbejde - og kommer trætte hjem efter en hård arbejdsdag. Så mange unge ved ikke ret meget om, hvad man gør på en arbejdsplads, siger Louise, der på de første 3 måneder af sin ansættelse som jobkonsulent i Tingbjerg Forum har haft 54 unge til vejledning. Tolv af dem har fået job. Karar tror på sine muligheder, da fsb beboeren møder ham i skolegården på Katrinedalsskolen, hvor han netop har fået fri. - Begge steder, jeg søgte, sagde, at jeg er kvalificeret, siger Karar, inden han smutter videre ud i eftermiddagen til sit nye fritidsjob i Tiger. Niels Henrik Møller Hansen om unge i fritidsjobs De unge gennemgår nogle læreprocesser, hvor de lærer at passe et arbejde, at møde til tiden og udføre bestemte opgaver. Den erfaring kommer i spil, når de træder ind i uddannelsessystemet, hvor de måske er mere målbevidste end andre. 26 fsb beboeren aug15

27 fsb beboeren genbrug Del med din nabo Tekst Tina Foldberg Andersen Foto News Øresund, Johan Wessman genbrug. Vi bruger og smider væk. Meget af det, vi i dag smider ud, er ikke i stykker. Men må du tage det fine lille sofabord, som naboen har stillet til storskrald i miljøgården? Og hvor kan du ellers finde de gode, gratis ting? Det kan være fristende at tage det fine sofabord, som du går forbi i storskraldsrummet eller miljøgården, når du er nede med affald, med. Men det er faktisk ulovligt. Klunseri er forbudt i Københavns Kommune. Storskrald er kommunens ejendom, når det står i miljøgården eller til afhentning på offentlige veje og fortove. Når det står på genbrugsstationen, er det genbrugsstationens ejendom. Det skyldes blandt andet, at folk skal have ret til et privatliv og kunne sætte ting til storskrald, uden at andre skal snuse i det. Sælg og byt. Er du færdig med at bruge en ting, som er for god til at smide ud. Sælg det på loppemarked, byt det til noget, du mangler eller giv det videre til en nabo. fsb beboeren aug15 27

28 genbrug Giv hvad du har - tag hvad du kan bruge dytbyt.dk Facebook.com - søg fx byttemarked i København byttemarked.nu - læs om byttemarkeder. Byt dig til en ny kjole hos Resecond, Jægersborggade 49 shareyourcloset.dk - lån og udlån tøj Gør gratis fund - eller find nogen, som vil hente dine brugte ting Storskrald.dk dba.dk Kig under Gratis ting guloggratis.dk Facebook.com - søg fx på Gratis Ting København kk.dk/affald - find byttecentre på genbrugsstationer Hvis sofabordet stadig står på privat grund, eller hvis du ser din nabo på vej ned med noget, så kan du spørge, om det er noget, du må få. Du kan også på næste afdelingsmøde foreslå, at I får et byttehjørne i din boligafdeling. Det må I gerne, hvis I er enige om det. Er ting sat i et byttehjørne, må du gerne tage det. Byttehjørnet i Hermodsgården. I boligafdelingen Hermodsgård på Nørrebro er det lidt af hvert, der ryger gennem byttehjørnet. Byttehjørnet har eksisteret siden Her kan beboerne aflevere og hente brugbare ting. Til glæde for både pengepung og miljø. - Her stilles både møbler, køkkenting og cd er. Især bøger og blade bliver hurtigt taget, fortæller Michael Lundgren, som er driftsleder i Hermodsgård. - Der har også engang stået et klaver og en elevationsseng. Den dag fsb beboeren besøger byttehjørnet i Hermodsgård, står der en klapvogn, en elkedel, lidt kaffekopper og tallerkner. Den nye deleøkonomi. Beboerne i Hermodsgård er ikke de eneste, som giver brugte ting længere levetid. Vi deler og bytter ting som aldrig før. Man taler om en ny økonomi; deleøkonomien. Og deleøkonomi er ikke kun for fattige studerende eller folk på kontanthjælp. Lytter du til musik på Spotify eller ser film på Netflix? Har du lejet en bolig via Airbnb eller en bil via GoMore? Så er du en del af det. Deleøkonomien handler om at have adgang til ting frem for at eje dem, om at dele ting og om at forlænge produkters levetid ved at give dem videre. Del værktøj og ekstra stole med naboen. Der er meget andet end bolig og bil, man kan dele. Når man bor tæt på hinanden, som beboere i fsb gør, er der mange ting, som det er oplagt at deles med naboen om. Det kunne være værktøj, ekstra stole eller cykelgrej. Spørg din nabo eller prøv at efterlyse andre interesserede på din boligafdelings hjemmeside. Og hvis byttehjørnet i din boligafdeling ikke bliver en realitet, kunne du også overveje at tage initiativ til et loppemarked eller et byttemarked - også her er boligafdelingens hjemmeside et oplagt sted at finde andre, som vil være med. 28 fsb beboeren aug15

29 fsb beboeren renovering Gamle huse med nye facader Mikkel Hune fra Henning Larsen Arkitekter foran Bellahøj. Tekst Marianne Bjerborg Foto Carsten Andersen renovering. Fru Hansen fryser og har skimmelsvamp i stuen, men huset, hun bor i, er bevaringsværdigt. Skal mursten komme før beboerne? Nej, lyder svaret fra to projekter i fsb, som både sikrer et bedre indeklima og smukke huse for eftertiden. - Vi har beboerne, som døjer med kulde og skimmelsvamp, forklarer Claus Olsen, som er projektleder i fsb. - Samtidig er mange af vores bygninger bevaringsværdige. Så vi skal renovere på en måde, som både respekterer beboernes behov og bygningernes oprindelige udtryk. Ikke bare en gul mursten. Og det oprindelige udtryk er meget mere end bare gule mursten eller glat beton. Det viser to nye isoleringsprojekter, som fsb er med i. Vi starter i Tingbjerg. På afstand helt almindelige gule mursten, men kigger man tættere på, kan man se fingeraftryk, brændemærker og striber fra det underlag, murstenene lå på, da de tørrede. De kan ses, fordi Tingbjerg som noget særligt er bygget med bagsiden af murstenen ud ad, og det er med til at give variationen. - I stedet for at bygge en ny mur i nye mursten udenpå den gamle, har vi valgt at skrælle det yderste lag af den gamle mur, rense murstenene og bygge en ny mur op med en blanding af gamle og nye mursten. Den bliver bygget fsb beboeren aug15 29

30 renovering Nyt og gammelt. En traditionelt efterisoleret mur med nye mursten og en tydelig gummifuge-samling (tv) overfor muren i Tingbjerg I (th). I Tingbjerg er de gamle mursten genbrugt og muret rigtigt sammen med bygningen, så det om et par år ikke vil kunne ses. rigtig sammen med bygningen, og der er derfor ikke en lang, lodret gummifuge i samlingen mellem det gamle og det nye, forklarer Claus Olsen. Også en god pris. Når man kan genbruge mursten, får man den pæneste løsning. Man får også en miljøvenlig løsning, der fjerner de kuldebroer, som kan give skimmelsvamp, og endelig får man en løsning, som ikke er dyrere. - Når man kun laver én gavl, kan den her måde at isolere på ikke konkurrere på pris. Men har man et større projekt med flere gavle, der skal isoleres, så bliver det ikke dyrere, fortæller Claus Olsen. Bedre beton giver mere plads til isolering. Med en udvendig isolering bliver murene tykkere. Derfor fungerer Tingbjergløsningen bedst på gavle, hvor der ikke er altaner, døre osv., som jo ville komme til at ligge noget dybere. På Bellahøj kan man ikke vælge tykkere isolering, for der er så meget geometri i facaderne, som ville gå tabt. - I dag er facadefliserne 7 cm tykke, og så er der 10 cm ikke særlig god isolering. Ingen af delene er helt vand- eller vindtæt. Så der er god brug Renovering Ifølge Kulturarv.dk er 39 af fsb s boligafdelinger bevaringsværdige. Det betyder, at der kommer mange flere renoveringer, som skal tage ekstra højde for bygningernes oprindelige kvaliteter. Læs om efterisolering af gavle i Tingbjerg på fsb.dk eller på Renover.dk for nye facader, men hvis vi pakkede husene ind i 30 cm isolering, ville Bellahøj miste det særlige, der er ved husene, forklarer Mikkel Hune fra Henning Larsen Arkitekter, som sidste år vandt en arkitektkonkurrence om istandsættelse af hele Bellahøj. Tyndere fliser giver plads til isolering. Sammen med sine kolleger har Mikkel Hune nu udviklet en meget tyndere flise. - Flisebeton, som vi har i dag, kan laves meget tyndere end den oprindelige beton, men den er ikke så pæn. Derfor støber vi klassisk beton yderst, så udtrykket bevares og flisebeton inderst, så vi får en tynd flise og plads til isolering, forklarer Mikkel Hune. Med moderne materialer kan der opnås isolering på de cm, der bliver til rådighed, når fliserne bliver tyndere. Husene bliver ikke tykkere og dermed kan mønstre og variation i beton og fliser bevares. 30 fsb beboeren aug15

31 fsb beboeren fsb.dk Pluk fra fsb.dk Læs om fsb s udviklingsprojekter Udover den daglige drift af ejendomme har fsb også gang i en række udviklingsprojekter, der skal sikre, at fsb er fremme i skoene, og at du som beboer får en bedre service. Du kan læse om det på fsb.dk/udviklingsprojekter Har du besøgt din boligafdelings hjemmeside? Alle boligafdelinger i fsb har deres egen hjemmeside. Find din hjemmeside på fsb.dk/hjemmesider Årsberetning 2014 Årsberetningen for 2014 viser, hvordan der arbejdes i fsb, og hvad der blev arbejdet med sidste år. Du kan blandt andet læse om, hvordan fsb arbejder med at forbedre afdelingsmøder i boligafdelingerne, og hvorfor fsb gerne vil være mere kendt. Klik ind på fsb.dk/aarsberetning Ved vi nok om dig? På Min Side på fsb.dk kan du se, om vi har dit telefonnummer og din registreret, og om det er det rigtige. Det er en god idé at opdatere dine oplysninger, så vi har de rigtige, hvis vi får brug for at ringe eller maile til dig. Tjek dine oplysninger på fsb.dk/minside Fradrag for håndværkere Går du med planer om at få malet hele hytten, køkkenet frisket op eller toilettet skiftet? Så vær opmærksom på, at håndværkerfradraget bliver genindført med tilbagevirkende kraft for hele Det du kan trække fra, er udgiften til løn, og der kan trækkes kr. fra pr. voksen i husstanden. fsb.dk/nyheder fsb beboeren aug15 31

32 fsb beboeren portræt Dejlige gåture i Nordvest portræt. 73-årige Ella Larsen bor på fjerde år i Munkevangen, men hun har boet i fsb i næsten 40 år og har også tidligere boet i Munkevangen. Hun kan godt lide Nordvest for naturen, der er lige i nærheden. mød en beboer Sådan fandt vi Ella Vi trak lod blandt boligafdelinger, som begynder med M, og som vi ikke har skrevet om i de seneste tre numre af fsb beboeren. Det blev Munkevangen. Vi åbnede beboerlisten i vores database og ringede til tilfældige beboere, indtil der var en, som tog telefonen og ville være med. Tak Ella. Hvorfor bor du i Munkevangen? Jeg har boet i fsb siden 1978, hvor vi var heldige at få en lejlighed her i Munkevangen. Inden da boede vi fem mennesker i en lillebitte lejlighed, så det var en stor forbedring. Siden har jeg boet i Bispeparken, men for tre år siden flyttede jeg tilbage hertil, fordi min ryg er dårlig, og jeg var nødt til at bo længere nede. Men jeg ville gerne blive i området, og så fik jeg tilbudt den her lejlighed. Hvad er det bedste og værste ved det sted, du bor? Det bedste er, at jeg har fået en dejlig, lukket altan. Den nyder jeg meget. Og så er det er dejligt område at gå ture i. Mosen ligger lige i nærheden, og skoven ved Bellahøj er også dejlig. Der er også lige åbnet en café for seniorer i ejendommen, og her kan jeg godt lide at komme og drikke kaffe, hygge og sludre med de andre. Det værste er al den støj og ballade, der er fra unge mennesker på gaden, mest om sommeren. Det kan blive ved til langt ud på natten, og det gør det ganske ulideligt at være på altanen om aftenen om sommeren. Hvad får du ellers tiden til at gå med? I de sidste 20 år har jeg en gang om ugen gået på daghøjskole. Om formiddagen tager vi på udflugt i København eller omegn, og efter frokost hører vi foredrag. Jeg går også til vandgymnastik. Deltager du i afdelingsmøder og fsb s kurser? Nej, ingen af delene. Tekst Mikael B. Andersen Foto Carsten Andersen