JA, JA... VI VED DET GODT!

Transkript

1 JA, JA... VI VED DET GODT! Jyllands Posten Ryger teens: De seneste årtier har der været en massiv indsats for at forklare unge, at rygning er farligt, og den nye regering har sat penge af til at forebygge rygning blandt unge. Alligevel ryger ca. hver fjerde15 årige dagligt. af JULIE HORNBEK TOFT De ved det jo godt. De er vokset op med kræftstatistikker, flittig rygelovgivning, sure passive rygere, farvefotos af rygerlunger, formanende pegefingre og lovning om kørekort, hvis de bare, please, holdt sig fra smøgerne. De ved godt, at rygning er livsfarligt og slår omkring hver anden ryger ihjel. Alligevel sniger de sig ned bag cykelskuret eller klubhuset og lader i smug, som om de inhalerer de første smøger. Alligevel bruger de deres lommepenge på ti paks prince, inden de drukner deres ansigt og jakker i parfume for at kvæle lugten. Hver anden 15 årige har prøvet at ryge. De fleste begynder, når de er mellem 13 og 15 år. I årevis har forskellige organisationer og styrelser forsøgt at skræmme røgen fra dem med kampagner, hjemmesider og skrækbilleder. Det har mindsket antallet af ryger teens, men stadig ryger omkring hver fjerde elev i 9. klasse dagligt. Nu vil regeringen sætte ind igen. Regeringsgrundlaget rummer dels en øget afgift på cigaretter og dels aftale om målrettet forebyggende indsats mod rygning blandt unge. Men som Veronica, Nanna og Sidsel fra Christianshavns Gymnasium siger: Vi har fattet det! De ved godt, at det er farligt, og de kunne aldrig drømme om at ryge hele livet. Det ville jo være klamt. Lige nu er det bare ikke det, der betyder noget for dem. Det er gymnasiet, vennerne, festerne. Og her er cigaretterne en del af pakken. De voksnes rækker Er dette blot et symptom på teenagernes sløsede dødsforagt, deres manglende evne til at tage åbenlyse risici alvorligt, deres trang til at blive voksne NU og please gruppen af jævnaldrende? Hos Kræftens Bekæmpelse har man i årevis forsøgt at greje, hvorfor unge begynder at ryge og hvordan man forhindrer det. Svaret på det første spørgsmål synes at være lige så simpelt, som det andet er kompliceret.»rygning er noget, de unge begynder på for at træde ind i de voksnes rækker,«siger Niels Them Kjær, Projektchef for rygestopgruppen og koordinator for forebyggelse af tobak i Kræftens Bekæmpelse. De unge ved godt, at det er farligt, siger han.»men når man er ung, er der ikke noget liv efter 30. Kræft og hjerte karsygdomme, de sygdomme, som midaldrende mennesker får af rygning, er så langt ude i fremtiden.

2 Det er langt lettere at adfærdsændre omkring trafiksikkerhed, fordi det er så håndgribeligt, at man kan dø med det samme, hvis man kører galt. Men med rygning er forholdet mellem risiko og konsekvens mere diffust for de unge.«personlighed og stil Det er "gevinsten", et ord som Niels Them Kjær helst ikke vil bruge om rygning, til gengæld ikke: Rygning er en måde at sende nogle letforståelige signaler om sin personlighed til sine jævnaldrende på. Det er en stil og et voksent udtryk, der er nemt at tillægge sig. Kræftens Bekæmpelse er ikke de eneste, der har kæmpet med at forstå teenagere. Udover de mange forældre, der ihærdigt forsøger at afkode fornærmede smæk med døren eller dødsforagtende fartkørsel, har en lang række forskere også forsøgt at knække koden til teenagehjernen. Amerikanske forskere har undersøgt teenageres lyst til action og spænding og konkluderet, at den topper ved 15 års alderen. Her har unge lyst til at prøve mest nyt og brug for at gøre det. Egentlig er det logisk nok, for det er i denne periode, de unge skal tilpasse sig et liv uafhængigt af forældrene. Hvis ikke der var et drive til at prøve grænser og tage chancer, hvordan skulle man så kunne klare den omvæltning? Den øgede risikovillighed i disse år og som forældrene måske primært oplever som dumsmarte forsøg på at skateboarde ned ad trapper eller ryge og drikke hjernen ud skyldes ikke, at teenagehjernen ikke kan vurdere risiko. Det kan den. Den prioriterer bare anderledes. Den amerikanske udviklingspsykolog Laurence Steinberg fra Temple University er specialist i unge. Han mener, at årige er de største dare devils men at de bruger samme basale kognitive strategier til at vurdere en situation, som voksne gør. Og i modsætning til, hvad mange ellers tror, så går teenagere ikke rundt og tror, at de er udødelige. Teenageres risikovillighed Steinberg lavede i 2005 et forsøg med et videospil for at undersøge teenageres risikovillighed. Spillet går ud på, at man skal køre gennem en by så hurtigt som muligt. På vejen skal man gennem en række lyskryds, og som i den virkelige verden kan lysene skifte fra grøn til gul, når man nærmer sig. I den situation bliver man nødt til at træffe en hurtig beslutning: stop eller fortsæt. Hvis man når at krydse for gult, vinder man tid, hvis man kommer til at krydse for rødt, taber man endnu mere tid, end man ville ved at vente. Spillet belønner altså risikovillighed, men straffer for store risici. Når unge spillede spillet alene, tog de omtrent den samme mængde risici som voksne. Men hvis der var mere på spil mere at vinde blev teenagere mere risikovillige. Steinberg gentog nemlig testen, men fik de unges venner til at sætte sig og se på. Og vupti: Når de blev overvåget af en jævnaldrende, tog teenagerne dobbelt så mange chancer og tog den på taxa gult i kryds, hvor de førhen ville have stoppet. De voksne derimod blev på samme niveau, selv om de spillede med en ven. Steinberg konkluderede, at teenageres risikovillighed ikke bunder i mangel på omtanke men derimod en stærkere interesse i de mulige belønninger: her agtelse og respekt fra en ven.

3 Overført på cigaretterne: De unge har fattet, at det er farligt, men lige i teenageårene betyder gevinsterne ved rygning at se voksen ud, at være en af flokken bare mere end risikoen for en sygdom langt ude i fremtiden. Som Veronica, Nanna og Sidsel fra Christianshavns Gymnasium siger: Vi stopper engang lige nu har vi bare ikke lyst. Med mindre altså, at alle stoppede. Man bliver afhængig Henrik Rindom, overlæge i psykiatri og ekspert i misbrug, beskriver, at unges hjerner er indstillet på at tilpasse sig en ny tilværelse, og derfor også er mere risikovillige.»potentialet til at tilpasse sig og løbe nogle risici for at gøre det, er helt fundamental for menneskets overlevelse. Det handler jo om at finde ud af: Hvordan kan jeg leve bedre. Verden ville ikke se ud, som den gør, hvis ikke unge mennesker var indstillet på at prøve alt muligt,«siger han.»risikovilligheden er et potentiale for indlæring og tilpasning, men desværre er det også en villighed til at eksperimentere med alkohol, tobak og stoffer,«siger han. Og med rygning er det en uheldig cocktail. Fordi incitamentet til at begynde er så stort i teenageårene, mens evnen til at stoppe bliver mindre og mindre, selv om gevinsterne respekten og cigaretternes image effekt også svinder ind. Man bliver jo afhængig.»tobaksafvænning er godt, men de skal lære at lade være med at begynde. Hvis vi kunne få unge til at holde sig fra tobak, indtil de var 20 år, så ville vi reducere antallet af nye rygere til næsten ingenting,«siger han. Samme melding lyder fra Kræftens Bekæmpelse.»For os gælder det om at skubbe rygedebut alderen,«siger Niels Them Kjær fra Kræftens Bekæmpelse, der i høj grad fokuserer på at forebygge rygning blandt unge. Ens emballage til alle cigaretmærker Det leder tilbage til det andet spørgsmål: Hvordan får man de unge til at holde op med at begynde? Kræftens Bekæmpelse har lavet 10 anbefalinger, bl. a. vil de anonymisere cigaretpakkerne, Kings, Cecil og Grønne Look får samme ensfarvede emballage. Det skal fjerne noget af den symbolværdi, som et bestemt cigaretmærke kan have. De vil også have filmskaberne til at tænke over og naturligvis gerne reducere antallet af rygere i film og på tv.»forskningen viser, at der er en helt klar sammenhæng mellem, hvor mange rygere unge ser på film og deres rygevaner. Resultaterne er vandtætte: Det smitter,«siger han og fortæller om den amerikanske forsker James Sargent, der har undersøgt effekten af rygning på film og kommet med så sikre konklusioner, at han næsten har sat tal på, hvor mange rygere Bruce Willis har skabt ved at se svedig ud med en smøg i kæften.»det svære er så at finde en måde at gøre det på. Vi foreslår jo ikke, at det skal være forbudt med rygning på film. En film om Churchill ville være tåbelig uden hans cigar.

4 Men måske løsningen er en form for rating, hvor film med røg blev frarådet børn under 18 år,«siger han. Henrik Rindom er mere specifik. Der findes kun en løsning, og det er at tage økonomisk kvælertag på branchen med en alvorlig prisstigning på tobak. I hele Europa.»Den eneste sikre måde er, at man på EU plan femdobler prisen på cigaretter. Det lover jeg dig. Men den slags får politikerne til at ryste i bukserne,«siger han.»jeg startede med at ryge, da jeg var på efterskole. Ingen røg i min folkeskole, men på efterskolen røg alle, og så begyndte jeg også. Man måtte ikke ryge på skolen, så det var noget med at snige sig ud sammen om natten eller gå lange ture for at ryge sammen. Det var hyggeligt og også en måde at komme i kontakt med folk på, det er så nemt at spørge, "Har du en smøg?" Her på gymnasiet ryger alle stort set. Jeg tror, at der er to i min klasse, der slet ikke ryger. Jeg tænkte ikke over, at det var farligt, selv om jeg selvfølgelig havde hørt det tit fra forældre og skolen. Alle røg jo, og man mærker jo ikke noget fysisk. Jeg havde da set billeder af rygerlunger og forkalkede blodårer, og det er superklamt. Men jeg har jo ikke tænkt mig at ryge hele livet! Slet ikke, når jeg engang får børn. Jeg tror godt, at jeg kunne stoppe, hvis jeg ville. Jeg har bare ikke lyst lige nu.«tror du, at det betyder noget, at stjerner ryger på film?»ja, helt klart. Det ser lidt sejt ud, selv om man ikke vil indrømme det.«hvad kunne få dig til at stoppe?»mest prisen. Hvis det kostede 50 kr. for en 20 pakke, ville jeg nedsætte mit forbrug. Eller hvis alle mine venner besluttede sig for at stoppe hvis det var noget, man gjorde sammen, så ville jeg stoppe.jeg begyndte at ryge, fordi alle mine venner røg. Jeg kunne ikke lide det i starten, men det gik over. Det var mest til fest, og når vi hang ud og drak Bacardi Breezer bag kirken. Det var spændende, fordi det var lidt farligt og hemmeligt: Forældrene måtte ikke vide det, så vi skulle sørge for ikke at lugte af røg. Jeg tænkte ikke over, at det er sundhedsskadeligt. Jeg tror, at jeg tænkte "Hvis det var så farligt, så ville alle jo nok ikke gøre det." Og jeg kunne jo ikke mærke det fysisk. Jeg ved jo også godt, at jeg stopper en dag. Bare ikke lige nu. Jeg ryger omkring 10 cigaretter om dagen nu. Det er først og fremmest noget socialt det er hyggeligt. Men det er også en måde at slappe af på. Når jeg ryger, så forkæler jeg mig selv lidt lidt lige som at andre spiser en pose slik.«hvad kunne få dig til at stoppe?»jeg tror ikke, at prisen er så afgørende. Det ville få mig til at skære ned, men ikke stoppe helt. Det ville heller ikke betyde noget, at man indførte ens cigaretpakker, for vi er jo vant til, at folk ryger alle muligt forskellige mærker afhængigt af, hvor mange penge man har. Jeg tror ikke, at alle de der kampagner virker. Vi har jo fattet, at det er farligt.jeg havde nogle ældre venner, der røg, og så begyndte jeg også. Det var hyggeligt og lidt sejt. Man starter med at drikke, og så er rygning næste skridt, når man mangler lidt spænding.

5 I starten tænkte jeg ikke over, at det var farligt. Men siden har jeg da tænkt det. Jeg har også skåret ned. Engang røg jeg 20 smøger om dagen, det var lidt travlt, for det var hemmeligt, og vi skulle tygge tyggegummi, bruge parfume og vaske hænder for at skjule det. Nu ryger jeg omkring otte dagligt. Jeg tænder heller aldrig en smøg til idræt eller kor, det ville være klamt.«har du fortrudt, at du begyndte at ryge?»hvis jeg ser nogen, der går og ryger på gaden eller står og hoster lungerne op over en smøg, så kan jeg godt tænke "hvorfor?". Jeg ved, at jeg skal stoppe, men nu har jeg ikke behov for det. Jeg føler mig mere klædt på med en smøg i hånden. Hvis jeg er på café, er smøgen lige prikken over i'et det ser lidt fransk og fint ud. Det virker, som om man har overskud. Jeg ved, at det lyder fucking dumt, men alligevel.«hvad kunne få dig til at stoppe?»hvis der var gratis nikotintyggegummi og plastre, ville jeg stoppe. Hvis det var noget, alle vennerne gjorde sammen. Alle sundhedskampagnerne giver mig næsten mere lyst til at ryge. For at håne. De taler til os, som om vi var børn, og det er jo åndssvagt, for jeg har jo ikke tænkt mig at ryge, til jeg er 40. Det er noget, der hører ungdommen til.«. I artiklen er rygning brugt som eksempel på det sociale s afgørende rolle i forhold til risikoadfærd. Hvordan forholder det sig, hvis det drejer sig om alkohol i stedet for rygning?