Der er stadig for meget bureaukrati

Transkript

1 # september 2013 MEDLEMSAVIS FOR VIRKSOMHEDER OG 100 BRANCHEFORENINGER I DANSK ERHVERV Ny inspiration til samarbejde side En buldrende eksportkanon > Spare og udvikle samtidig Detailhandlens stjerneskud > > 11 > 16 Kineserne vinder altid på prisen Der er stadig for meget bureaukrati Hvis erhvervslivet skal blomstre og skabe job og vækst i Danmark, kræver det gode rammebetingelser. Men Dansk Erhverv dokumenterer i en ny analyse, at 71 procent af medlemsvirksomhederne oplever, at mange myndigheder er unødvendigt bøvlede at have med at gøre. Af Malthe Mikkel Munkøe, Johannes Bøggild og Kristian Kongensgaard Ofte fokuserer debatten om erhvervslivets rammebetingelser på skat, erhvervsklima og lignende. Men en ofte overset, afgørende forudsætning er, at der ikke opstilles for mange snærende og bureaukratiske krav, regler, kontrolforanstaltninger eller langsommelige og snørklede sagsgange i det offentlige - det, man med et samlende udtryk på engelsk kalder red tape. Kort sagt alt det, virksomheder bliver mødt med af krav, regler og forpligtelser, som volder dem bøvl og besvær. Når man ser på erhvervslivets byrder, ligger fokus ofte på de formelle krav, regler osv., der skal efterleves, og som virksomhederne desuden ofte er nødt til at bruge betydelige ressourcer på at sætte sig ind i først. Imidlertid påvirkes erhvervslivets oplevelse af byrdeniveauet i høj grad af, hvordan de offentlige myndigheder håndterer de regler, de administrerer. Hvis en offentlig myndighed i udgangspunktet er imødekom- Ifølge Dansk Erhvervs medlemsundersøgelse vurderer mange virksomheder, at offentlige myndigheder ikke er imødekommende og hjælpsomme. mende, dygtig og hjælpsom, kan det reducere erhvervslivets oplevelse af byrdeniveauet. En unødvendig rigid tilgang kan derimod betyde, at virksomheder oplever det som særdeles bøvlet at skulle efterleve bestemte krav eller regler, eller have med en bestemt myndighed at gøre. Bøvlet rammer 40 % på driften Dansk Erhverv har belyst problemet i en ny analyse, baseret på en medlemsundersøgelse med 538 besvarelser. Hovedresultaterne er: 71 procent af virksomhederne oplever, at mange myndigheder er unødvendigt bøvlede at have med at gøre. 40 procent af virksomhederne har oplevet, at det er gået ud over driften af deres virksomhed, at en offentlig myndighed var bøvlet at have med at gøre. Mange virksomheder vurderer ikke, at de offentlige myndigheder inden for deres felt er dygtige eller hjælpsomme. Trods års fokus på afbureaukratisering og regelforenkling oplever erhvervslivet altså stadig, at offentlige myndigheder kan være tunge at danse med. Samarbejdet med den offentlige sektor skal være gennemskueligt, fungere smidigt og forudsigeligt. Men vi kan konstatere, at 7 ud af 10 virksomheder har oplevelser, hvor det ikke er tilfældet, siger direktør Foto: Kim Wendt. Christian T. Ingemann, Dansk Erhverv, og tilføjer: Den danske offentlige sektor er i international sammenligning meget lidt korrupt og meget dygtig. Men der er brug for en langt mindre bureaukratisk tilgang til erhvervslivet. Det kan godt være, at man i årevis har ønsket at gøre det nemmere for virksomhederne. Men når to ud af fem virksomheder ligefrem oplever, at det er gået ud over driften af deres virksomhed, at en offentlig myndighed var bøvlet at have med at gøre, så er der fortsat lang vej endnu. Læs mere om analysen og virksomhedernes oplevelse af bøvl og bureaukrati på side 4-5.

2 DANSK ERHVERV leder september 2013 S 2 konference Af Christian T. Ingemann Direktør Dansk Erhverv Serviceniveauet skal op i det offentlige Danmark bliver ofte fremhævet som et af de lande med mindst korruption og lavest magtdistance. Det får os ofte til at konkludere, at vi har en velfungerende offentlig sektor, hvor eksempelvis embedsmænd og politikere har fokus på at navigere ud fra samfundets interesser og lovens bogstav, og ikke ud fra egen vinding eller særinteresser. Det kan vi godt være stolte af, da det er en styrkeposition, som vi også i erhvervslivet nyder godt af. En ny undersøgelse, som vi har foretaget blandt mere end 500 medlemmer, viser imidlertid, at det daglige samarbejde mellem virksomheder og offentlige myndigheder efterlader meget at ønske. Den offentlige sektor opleves langt fra altid som en medspiller på de områder, hvor erhvervslivet er tvunget til eller har brug for at være i dialog med det offentlige. Optimalt set skal samarbejdet med myndigheder, tilsyn osv. være gennemskueligt, fungere smidigt og være præget af forudsigelighed. Men vores undersøgelse viser, at i hele 7 ud af 10 virksomheder er det fra tid til anden oplevelsen, at det ikke er tilfældet. I 4 ud af 10 virksomheder har dialogen været så uhensigtsmæssig og bøvlet, at det er gået ud over driften. I den seneste undersøgelse fra OECD faldt den danske konkurrenceevne fra en 12. til en 15. plads, og for blot få år siden lå vi nummer 3. Det er en rutsjetur, som hver dag koster ordrer og danske arbejdspladser. Naturligvis skyldes det ikke alene bøvl i samarbejdet med den offentlige sektor. Men det er en del af forklaringen, og der er brug for en holdningsændring blandt en række embedsmænd. De skal gå fra at være administratorer til at betragte erhvervslivet som medspillere i udviklingen af det danske samfund. Vi har ganske enkelt brug for, at serviceniveauet kommer op i den offentlige sektor, så den også bidrager positivt til, at vi igen kan blive et af de mest konkurrencedygtige samfund i verden. Viden, der vækster Dansk Erhverv, Danske Regioner og DI inviterer til regional vækstkonference om Viden, der vækster. Mandag den 7. oktober 2013, kl Dansk Erhverv, Børsen, Slotsholmsgade, København K. Uddrag af programmet Livtag med Berlinmuren. v/jens Klarskov, administrerende direktør, Dansk Erhverv. Fra viden til vækst. v/lars B. Goldschmidt, direktør, DI. Live-interview med uddannelsesminister Morten Østergaard. Case: The do s and don ts. v/henrik Kagenow, administrerende direktør, Welfare Tech. Rektorernes anbefalinger. v/rektorer fra DTU, Københavns Universitet, Aalborg Universitet og Erhvervsakademi Lillebælt. Case: Genvej til ny viden om bearbejdning af værktøjsstål. v/lars Ravn Nielsen, ejer og direktør, VAGN PEDERSENS Maskinfabrik A/S, Horsens. The missing link in innovation. v/torben Schubert, professor. Case: Klyngesamarbejde - en vej til vækst. v/leif Friis Jørgensen, direktør, Naturmælk. Politisk debat. v/bent Hansen - formand for Danske Regioner, Jens Klarskov, Lars Nørby Johansen - formand for Danmarks Vækstråd, Esben Lunde Larsen - folketingsmedlem for Venstre, og Karin Gaardsted - folketingsmedlem for Socialdemokraterne. Networking. Tilmelding Det koster kr. 500,- at deltage. UDGIVES AF Børsen 1217 København K T F info@danskerhverv.dk Annoncesalg: T Redaktion john veje (ansvarshavende redaktør), Kristian Kongensgaard, Dorthe Pihl, Jesper Brønnum, Michael E.J. Stilborg, Pernille Thorborg, tine larsen, johannes bøggild, anne birkelund, Tanja Thorsteinsson design: 1508 og essensen layout og tryk: rosendahls-schultz Grafisk Oplag: Udgives 16 gange i 2013 ISNN: Titel: Dansk Erhvervsavis Hård international konkurrence kræver kloge danske virksomheder. Bent Hansen. Jens Klarskov. Esben Lunde Larsen. Karin Gaardsted. Morten Østergaard Foto: Kim Vadskær.

3 SCAN KODEN OG FÅ MERE INFO OM HAVNEHOLMEN TOWER Logik for beslutningstagere Det er en udbredt opfattelse, at det er billigere at blive boende i gamle lokaler frem for at flytte til nye, topmoderne kontorer. Opfattelsen beror på kvadratmeterprisen, som ofte er den mest anvendte målestok ved valg af lejemål. Men kvadratmeterprisen er kun en simpel indikator i det store regnestykke. Vil man have et ærligt og retvisende sammenligningsgrundlag, må der kalkuleres med flere faktorer. Derfor introducerer Norrporten en helt ny måde at beregne og anskue kvadratmeterpriser på. I vores regnestykke indgår også faktorer som fx energiforbrug plus andre vitale omkostninger såsom kvadratmeterforbrug pr. medarbejder. Eksemplet herover taler sit eget sprog. Vi kalder det Logik for beslutningstagere. Lej logisk i Havneholmen Tower Norrporten har flere energi- og kvadratmetermæssigt attraktive, moderne og fleksible kontorlejemål i København. Bl.a. Havneholmen Tower beliggende på en halvø i hovedstadens havneindløb, hvorfra der er kort til alt, inkl. byens centrum og puls, lufthavnen, Øresundsbroen og det europæiske motorvejsnet. S-tog og busser kører næsten til døren, og der er gode parkeringsmuligheder for såvel medarbejdere som forretningsforbindelser. Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte markedsdirektør Thomas Wenzell Olesen, tlf Ejendomsselskabet Norrporten. Tlf Norrporten er et af Skandinaviens største ejendomsselskaber med ejendomme i København, Hamburg og fra Helsingborg til Luleå i Sverige. Vi ejer og forvalter ejendomme på i alt ca. 1,1 million kvadratmeter. Heraf er 85 % kontor, 10 % butikker og 5 % boliger. Ejendommenes samlede værdi udgør ca. 25 milliarder kroner. Norrporten er certificeret efter ISO Norrporten ejes af Andra AP-fonden og Sjätte AP-fonden.

4 DANSK ERHVERV POLITIK september 2013 S 4 Du hører fra os - måske Én af de virksomheder, der oplever bøvl med det offentlige, er den sønderjyske dyrehandler Ole Schmidt. Han er frustreret over manglende dialog og ufuldstændige vejledninger fra det offentlige. Det er både tidskrævende og koster på bundlinjen. politik Af Dorthe Pihl I Sønderjylland sidder en frustreret butiksejer. Ole Schmidt, der ejer dyrehandlen Avifauna ApS, har i flere tilfælde oplevet, at dialogen med det offentlige er særdeles bøvlet. Det har kostet ham både tid og penge. For snart tre år siden anmeldte en af vores konkurrenter os til Plantedirektoratet, fordi der ikke var en dansk varedeklaration på det foder, vi havde importeret fra Tyskland. Jeg talte med Plantedirektoratet for at sikre mig, at jeg gjorde det på den korrekte måde. Vi havde en god dialog - jeg fik tingene i orden, og så regnede jeg med, at den sag var afsluttet, fortæller dyrehandleren. Det skal dog vise sig ikke at være tilfældet. Jeg undrede mig over, at jeg skulle betale kr. for et screenings-besøg, som, Fødevarestyrelsen sagde, var gratis. Ole Schmidt, dyrehandler Meget lange sagsbehandlingstider Et år senere fik jeg et såkaldt gratis screenings-besøg fra Fødevarestyrelsen, som har overtaget opgaven fra Plantedirektoratet. De fortalte, at jeg ikke skulle registrere mit kaninfoder under Foder til kæledyr, men som Foder til slagtedyr. Derfor skulle jeg betale en afgift på kr. Det på trods af, at jeg kun sælger foder til kæledyr på samme måde som i supermarkedet, der er fritaget for den afgift. Jeg betalte afgiften, men det var under protest, fortæller butiksejer Ole Schmidt. Trekvart år efter besøget fra Fødevarestyrelsen modtog dyrehandleren imidlertid en bøde på kr. for den gamle sag fra Plantedirektoratet vedrørende danske varedeklarationer. Han modtog samtidig et gebyr på kr. for screenings-besøget. Hvis dyrehandleren ikke betalte afgiften, ville han blive politianmeldt. Fødevarestyrelsen beklagede samtidig forsinkelsen af bøden. Jeg stod selvfølgelig meget undrende over for den bøde, som kom næsten to år efter, at vi havde fået styr på de danske varedeklarationer. Jeg undrede mig også over, at jeg skulle betale kr. for screenings-besøget, som, de sagde, var gratis. Både på mail, fax og telefon rettede jeg henvendelse til styrelsen for at gøre indsigelser, men jeg fik ikke noget svar, siger den efterhånden meget frustrerede dyrehandler. Frivillig tvang Et halvt år senere modtog han en rykker og en trussel om at havne i RKI, hvis han ikke betalte. Han valgte derfor at betale regningen. Butiksejeren har gemt al korrespondancen med styrelsen, men har opgivet at gøre mere ved sagen. Jeg betalte regningen, fordi jeg ikke vil risikere at havne i RKI. Men jeg synes, det er underligt, at de aldrig er vendt tilbage på min indsigelse. En ting er reglerne, en anden ting er, hvordan de regler bliver forvaltet, påpeger butiksejeren. Mangelfuld vejledning Det er ikke den eneste gang, at butiksejeren har oplevet, at dialogen med Fødevarestyrelsen er mangelfuld. I forbindelse med, at butikken inden 23. august 2013 som noget nyt skal indberette foder til Fødevarestyrelsen elektronisk med NemId, har virksomheden modtaget en vejledning, som ikke har hjulpet den. I og med, at vi har modtaget en ufuldstændig vejledning, har vi forsøgt både at ringe og skrive til Fødevarestyrelsen. Når man ringer til Fødevarestyrelsens kunderådgivning henviser til en såkaldt kampagnetelefon, der kun har åbent tirsdag og torsdag fra kl , hvor en enkelt medarbejder tager imod. Mange opgiver helt at komme igennem. kunderådgivning, henviser de til deres kampagnetelefon, der kun har åbent tirsdag og torsdag fra kl Det har været umuligt for os at komme igennem. Vi er sikkert ikke de eneste, der har brug for hjælp, og så er fem timers telefontid på en uge jo ingenting. Så har vi sendt nogle mails, men dem får vi heller ikke svar på, lyder det fra den sønderjyske butiksejer, der fortsætter: Det er selvfølgelig frustrerende, at vi skal bruge så uforholdsmæssigt meget tid på noget, fordi vejledningen og muligheden for at få hjælp er så begrænset. Artiklens forfatter gjorde selv et forsøg på at ringe til kampagnetelefonen to gange en torsdag formiddag, men blev mødt af en telefonsvarer. Erkender lange sagsbehandlingstider Fødevarestyrelsen erkender, at den har store problemer med at følge med de mange henvendelser, den har modtaget hen over sommeren i forbindelse med den elektroniske indberetning af foder. Vi er fuldt ud klar over, at vi er bagud med sagsbehandlingen. Men vi er også meget overraskede over antallet af henvendelser i forbindelse med den digitale indberetning af foder. Det er selvfølgelig utilfredsstillende for både os og for de erhvervsdrivende, siger økonomichef Jon Simonsen, Fødevarestyrelsen. Ifølge ham har de i øjeblikket kun en enkelt medarbejder på kampagnetelefonen, men at de har planer om at opgradere til to medarbejdere. Jon Simonsen fortæller også, at de lange sagsbehandlingstider er resultatet af en systemfejl helt tilbage i 2012, som de stadig lider under. Vi har forlænget fristen for indberetning, så vi er sikre på, at vi får alle med. Vi fakturerer ikke noget, før vi har gennemgået alle de henvendelser, vi har fået, lover økonomichefen. Foto: Kim Wendt.

5 DANSK ERHVERV POLITIK september 2013 S 5 Embedsmænd bør i endnu højere grad være erhvervslivets medspillere Som beskrevet på forsiden af dette blad, så afslører Dansk Erhvervs medlemsundersøgelse, at et stort flertal af virksomheder har negative oplevelser med mange myndigheder. Sådan behøver det ikke at være, for embedsmændene bør i endnu højere grad spille sammen med erhvervslivet om at udvikle det danske samfund, mener Dansk Erhverv. politik Af Malthe Mikkel Munkøe, Johannes Bøggild og Kristian Kongensgaard Analysen kaster også lys over, hvordan erhvervslivet generelt vurderer de offentlige myndigheders kompetencer og indstilling til virksomheder. Hvis ikke offentlige myndigheder er fagligt dygtige, vil de råd og den sagsbehandling, de udfører, under alle omstændigheder kunne volde problemer for erhvervslivet. Tilsvarende kan offentlige myndigheder ved i udgangspunktet at have en imødekommende tilgang og forsøge at hjælpe virksomhederne fremfor at være utilgængelige og teknokratiske, gøre meget for, at det bliver lettere at drive virksomhed i Danmark. Langt de fleste frustrationer og irritationsmomenter opstår ikke som følge af krav, men af den måde de gennemføres og implementeres på. ter Dansk Erhverv det for bekymrende, at hver tredje virksomhed vurderer, at de offentlige myndigheder inden for deres felt ikke er fagligt dygtige nok, og at hver fjerde respondent mener, at de ikke er tilstrækkeligt hjælpsomme. Det tyder på, at der er plads til, at endnu flere offentlige myndigheder kan bidrage til at sikre gode rammebetingelser for at drive forretning i Danmark: Vi har et ønske om, at embedsmændene i endnu højere grad betragter erhvervslivet som medspillere i udviklingen af det danske samfund. Vi er afhængige af den velstand, som Skal betragte erhvervslivet som medspillere Under alle omstændigheder betragskabes i erhvervslivet. Styrelser, kommuner, regioner og ministerier spiller her en meget væsentlig rolle, siger direktør Christian T. Ingemann, Dansk Erhverv. De fleste scorer relativt lavt For at få en fornemmelse af, hvor der er størst problemer set fra et virksomhedssynspunkt, er virksomhederne blevet bedt om at evaluere en række offentlige myndigheder ud fra, om man er tilfreds eller utilfreds med den måde, samspillet kører på. Det er især Udlændingeservice, Miljøstyrelsen samt Klagenævnet for Udbud, der opfattes negativt. Danmarks Statistik bliver også negativt bedømt. PostDanmark vurderes derimod overvejende positivt af respondenterne, men især Politiet får positive skudsmål. De fleste offentlige myndigheder i undersøgelsen scorer dog relativt lavt. Så der er et potentiale for i højere grad at blive en konstruktiv sparrings- og samarbejdspartner for erhvervslivet. Regler skal selvfølgelig overholdes, kontroller gennemføres og så fremdeles. Men langt de fleste frustrationer og irritationsmomenter for erhvervslivet opstår ifølge Dansk Erhverv ikke som følge af disse krav, men den måde de gennemføres og implementeres på. Det er et ofte overset, men meget vigtigt element ved det at sikre gode rammebetingelser for erhvervslivet, at få gjort overdrevent tekniske, langsommelige eller bureaukratiske sagsgange, procedurer og så videre lettere, og at sikre, at myndigheder i hvert fald i udgangspunktet møder virksomheder med en endnu mere hjælpsom og imødekommende tilgang. Du bedes vurdere de nedenstående myndigheder ud fra, om de efter jeres erfaringer er tilfredsstillende at have med at gøre som virksomhed, eller der er brug for forbedringer (fx lang sagsbehandlingstid, unødvendigt komplicerede arbejdsgange, de følger ikke op på henvendelser, de er ikke særligt hjælpsomme og imødekommende osv.)? Der er vist nettotal, dvs. andel som er tilfredse fratrukket andel, som er utilfredse Politiet Post Danmark Fakta om analysen Data er indsamlet i juni og juli måned I alt har 538 medlemmer af Dansk Erhverv besvaret spørgsmålene i undersøgelsen. 12% 23% Kun 29 procent kan i undersøgelsen svare entydigt, at de opfatter de offentlige myndigheder som fagligt dygtige. 41 procent svarer, at de opfatter myndighederne som hjælpsomme. Der er ganske vist en høj andel af ved ikke -svar på henholdsvis 38 procent for faglig dygtighed og 33 procent for hjælpsomhed. Det afspejler, at mange virksomheder ikke har nok kontakt med offentlige myndigheder inden for deres område til at ville komme med en vurdering. Det lokale jobcenter Den lokale kommune Skat Arbejdstilsynet Arbejdsmarkedsstyrelsen Arbejdsskadestyrelsen Danmarks Statistik Klagenævnet for udbud Miljøstyrelsen Udlændingeservice -12% -9% -7% -6% 2% 3% 5% 5% 6% 9% Svarene er beregnet uden at medtage dem, der ikke har kontakt nok med den pågældende myndighed til at kunne vurdere det. (Kilde: Dansk Erhverv, juli 2013).

6 DANSK ERHVERV eksport september 2013 S 6 Danmarks første buldrende eksportkanon 30 danske eksportvirksomheder er blevet hyldet som de største danske eksportsucceser siden 1989 ved at få en plads i Danmarks første Eksport Kanon. eksport Af Kristian Kongensgaard Danmark har som højomkostningsnation været i stand til at trodse en række af de traditionelle økonomiske tyngdelove og udvikle en unik konkurrencemodel, der udmærker sig ved en række forhold. De bedste danske virksomheder har været ekstremt konkurrencedygtige og formået at eksportere varer og tjenesteydelser til en relativt høj pris takket være godt købmandskab, opfindsomhed, design og innovation. Blandt andet sådan beskriver Udenrigsministeriets Eksportråd og tænketanken Mandagmorgen det danske eksporteventyr og de største danske eksportsucceser i Danmarks første Eksport Kanon. Konferencen, hvor de blev afsløret, blev åbnet af direktør Christian T. Ingemann, Dansk Erhverv. Han understregede, at de 30 virksomheders særlige bedrifter ikke kun fejres, fordi de fortjener at blive hyldet: Vi gør det også for, at andre virksomheder kan lære af de erfaringer og de strategier, som de dygtigste eksportører har haft. De 30 virksomheder skal bestemt ikke betragtes som en udtømmende liste over danske eksportvirksomheder, som Danmarks største eksportsucceser forsamlet en meget sjælden gang. har gjort det godt. De er imidlertid eksempler på virksomheder, der gennem dygtighed og fremsyn har udvist stor eksportmæssig succes. På den måde kan deres arbejde forhåbentlig inspirere andre virksomheder på samme bane. Der er nemlig et stort potentiale for, at endnu flere virksomheder, blandt andet inden for service, kan sætte yderligere skub i eksporten og dermed skabe mere vækst og flere jobs i Danmark. Vi håber, at Eksportkanonen ikke bare bliver en stille sang. Det skulle meget gerne blive en buldrende kanon eller et missil, der med præcision kan guide danske eksportører til målet. Eksport kræver mod Handels- og Europaminister Nick Hækkerup talte om Dansk eksport i en globaliseret økonomi og fremhævede især det mod, der skal til for at kunne begå sig internationalt. I arbejdet med Eksportkanonen har det været fantastisk at se bredden i de succesrige eksportvirksomheder. Men Danmark har også stadig et stort uudnyttet job- og eksportpotentiale, især i mange SMV er. Vi behøver ikke konkurrere med kinesiske lønninger, men vi skal have de kompetencer til høj produktivitet og kvalitet, der berettiger til de høje lønninger, sagde ministeren blandt andet. Hvad er hemmeligheden bag Danmarks største eksportsucceser, og hvad betyder de for vores konkurrenceevne? Ansvarshavende chefredaktør Bjarke Møller, Mandagmorgen, præsenterede den danske eksportkanon og dens hovedkonklusioner. Især lagde han vægt på, at eksportvarebegrebet er udvidet betydeligt og ikke kun omfatter fysiske produkter: For eksempel udgør ressourceeffektivitet, det vil sige den serviceydelse, det er at spare på omkostninger, cirka 10 procent af den danske eksport i dag. Et andet eksempel er velfærdseksportører, hvor kravet om høje standarder i Danmark har banet vejen for et voksende eksportmarked. Vi håber, at Eksportkanonen ikke bare bliver en stille sang. Det skulle meget gerne blive en buldrende kanon eller et missil. Christian T. Ingemann, direktør, Dansk Erhverv, og medlem af Kanonudvalget Bjarke Møller påpegede, at det er en væsentlig forudsætning for at opnå eksportsucces, at man ikke bare sidder derhjemme: Man skal ud og forstå markedet, og produktivitet er adgangen til markedet. Men outsourcing er ikke svaret på alt. Hvad og hvem skal Danmark leve af? I en paneldebat om, hvordan vi skaber vækst i Danmark, betonede CEO Fotos: Kaj Bonne I paneldebatten om, hvordan vi skaber vækst i Danmark, deltog fra højre: Christian Stadil, Philipp Schröder, Lone Fønss Schrøder, Jacob Holm og Enrico Krog Iversen. Yderst til venstre ordstyrerne, Marianne K. Schacht og Anders Rostgaard. Den nyudnævnte handels- og europaminister Nick Hækkerup, til højre, fulgte sin forgængers initiativ med eksportkanonen til dørs ved konferencen, der fandt sted i Dansk Erhvervs hovedsæde, Børsen i København. Her drøfter han dagens emne med direktør Christian T. Ingemann, Dansk Erhverv.

7 DANSK ERHVERV eksport september 2013 S 7 Kanonudvalget Et uafhængigt kanonudvalg har valgt de 30 virksomheder, der er kommet med i kanonen. Udvalget består af: Thomas Bustrup, direktør, Dansk Industri. Philipp Schröder, professor ved Institut for Økonomi, Aarhus Universitet. Lone Fønss Schrøder, professionelt bestyrelsesmedlem, Aker Solutions, Handelsbanken, Volvo m.fl. Christian T. Ingemann, direktør, Dansk Erhverv. Helle Søholt, partner og administrerende direktør, Gehl Architects. Christian Stadil, medejer af Hummel og Thornico. Per Jenster, professor, Nordic International Management Institute i Kina og Nyenrode University i Holland. Danmarks kanonsucceser De 30 succeser i Danmarks første eksportkanon fordeler sig således: Lokomotiverne - der sikrer dansk velstand i en global økonomi. Arla Foods, Carlsberg, ISS, Novo Nordisk og DSV. Præsenteret af direktør Thomas Bustrup, Dansk Industri: De er blandt andet kendetegnet ved, at mange mindre virksomheders eksport har været afhængige af dem. Jacob Holm fra virksomheden Fritz Hansen, hvor vigtigt det er, at vi lader os inspirere og påvirke af udlandet: Danmark er under omstilling til nye typer produktion. I den proces har vi også brug for højtkvalificeret udenlandsk arbejdskraft, men dem lukker vi desværre ude. Vores egne unge studerende tilbringer alt for lidt tid i udlandet. De ville få en helt anderledes tilgang, hvis de for eksempel tilbragte et halvt år på en kinesisk business-school. Det professionelle bestyrelsesmedlem Lone Fønss Schrøder pointerede, at vi især er gode til transport, logistik og koncepter i Danmark: Men vi skal blive mere tydelige med det, vi kan. På den måde kan vi træffe hurtigere beslutninger. Desuden skal vi blive meget mere disciplinerede med produktivitetsforbedringer og med at industrialisere forretningsmodeller. Vi skal også turde blande medarbejderne noget mere. Det vil give de enkelte et mere holistisk syn på virksomheden. Ifølge Christian Stadil, ejer af Thornico A/S og Hummel, skal man ikke kun fokusere på udviklingen i ens egen branche: Der er masser af inspiration, innovation og læring i at kigge på helt andre brancher og se, hvad de gør. Produktionsbegrebet skal bredes ud Professor Philipp Schröder var ikke som så mange andre så bekymret for tabet af industriarbejdspladser: Jo rigere en nation er, desto færre arbejder der i selve produktionen. Derfor er udviklingen naturlig, og produktivitetsforbedringer skaber nye men andre arbejdspladser. Eksportkanonen viser netop, hvor vigtigt virksomhedernes DNA er og ikke kun valutakurser og andre ydre påvirkninger. CEO Enrico Krog Iversen, Universal Robots, syntes heller ikke, at det tjener et formål at fokusere på, om bestemte arbejdspladser forsvinder: Vi skal brede produktionsbegrebet ud. Det er ligegyldigt, hvad folk fremstiller, og om de er blue- or whitecollar. Bare det kan sælges. Han var enig i, at observationer på tværs af brancher og lande er ekstremt vigtigt: Der er desværre også for få danskere, der har været ude i verden. Det er ellers dér, man bliver mere skarp og motiveret. Nichemestrene - virksomhederne, der specialiserede sig og blev verdensmestre på deres felt. DLF-Trifolium, FOSS og Welltec. Præsenteret af professor Philipp Schröder, Aarhus Universitet: Virksomhederne er ikke specielt kendte, men de har nogle særlige opskrifter og egenskaber, som ingen andre har. De er i stand til at forstå kundens problemer bedre end kunden selv - og at løse dem. Købmændene - der forstod at gøre en god handel og erobre verden. BESTSELLER, NOVASOL og Danske Commodities. Præsenteret af international chef Kristoffer Klebak, Dansk Erhverv: De bedste eksportkøbmænd er kendetegnet ved, at de er rigtig dygtige til at handle og etablere varige relationer med deres kunder. De køber billigt og sælger til en fornuftig pris, så de både kan tjene penge og have tilfredse kunder, der kommer igen. De bedste danske velfærdseksportører Coloplast, Falck, Oticon og Systematic. Præsenteret af Marianne K. Schacht og Anders Rostgaard, journalister, Mandagmorgen: Det er et fællestræk, at deres produkter også skal bidrage til at højne brugernes livskvalitet. De konkurrerer ikke på pris men på kvalitet og innovation. En af deres styrker har været, at de har kunnet tage den danske offentlige sektor med ud i verden som reference. De grønne frontløbere - i den nye bæredygtige økonomi. Grundfos, Novozymes, Siemens Wind Power og Haldor Topsøe. Præsenteret af administrerende direktør Helle Lis Søholt, Gehl Architects: De har fokus på ressourceomstilling, og dèr har Danmark et fantastisk bæredygtighedsbrand, som danske virksomheder kan stå på ryggen af. Vi er et lille land - men hurtige. Superdesignerne ECCO, Fritz Hansen, Henning Larsen Architects, Designit og LEGO. Præsenteret af Christian Stadil, ejer af Thornico A/S og Hummel: Det er ingen kunst at fremstille et produkt. Men design er en afgørende hjørnesten for at kunne differentiere produktet fra konkurrenternes. Det gælder både servicedesign, funktionsdesign og oplevelsesdesign. Eksportens kamæleoner Fertin Pharma og FLSmidth. Præsenteret af Lone Fønss Schrøder, professionelt bestyrelsesmedlem: Det er kun få virksomheder, der bliver 50 eller 100 år. Men kamæleonerne er i stand til at finde nyt DNA og nye forretningsområder ud af deres kerneprodukt. I kategorien Købmændene vandt, fra venstre, NOVASOL - repræsenteret af administrerende direktør Jan Haapanen, Danske Commodities - af CEO Torben Nordal Clausen, og BEST- SELLER - af CSR- og kommunikationsdirektør Mogens Werge. Købmændene blev præsenteret af international chef Kristoffer Klebak, Dansk Erhverv, yderst til højre. De bedste Born Globals - de nye vindere i den turbulente globale økonomi. Io-Interactive, Orana, Universal Robots og Maersk Line. Præsenteret af Lone Fønss Schrøder: De er etableret på så dyr en teknologiplatform, at de er nødt til at tænke globalt fra starten. De kan ikke bare begynde som små og vokse sig store.

8 Uanset om man er elev eller direktør på Grennessminde, så går man ikke med hænderne i lommen. Direktør Hanne Danielsen er flankeret af eleverne Andreas og Jesper. Udfordringen er at spare og udvikle samtidig Den socialøkonomiske virksomhed og almennyttige fond Grennessminde i Taastrup, der har bo- og uddannelsestilbud til unge med særlige behov, står over for udfordringen at skulle opnå en større kritisk masse samtidig med, at kunderne - kommunerne - i voksende grad selv ønsker at inkludere de unge. Grennessmindes direktør, Hanne Danielsen, satser foruden høj pædagogisk kvalitet på at udvikle fondens værksteder, gartneri, storkøkken og øvrige erhvervsaktiviteter, og knytte et endnu tættere samarbejde med en bred vifte af eksterne virksomheder og arbejdspladser om praktikforløb samt at overtage funktioner fra virksomheder, der ønsker at outsource. Alt sammen som led i fondens uddannelser tilrettet erhvervslivet. virksomhedsportræt Af Kristian Kongensgaard Når det gælder om at opnå en vis kritisk masse for at få en virksomhed til at løbe fornuftigt rundt, adskiller den almennyttige fond Grennessminde i Taastrup sig ikke synderligt fra alle andre private erhvervsvirksomheder, selv om der ikke kan trækkes penge ud til andre formål end fondens. Foruden uddannelses- og dagtilbud har den socialøkonomiske virksomhed i dag 9 bosteder for unge mellem år med særlige behov, og Grennessmindes direktør, Hanne Danielsen, har planer om flere: Først og fremmest har de unge glæde af at være i et bofællesskab. For Grennessminde er det dog også nødvendigt at have en vis størrelse for at kunne holde priserne nede. Vi har været en halv gang større end nu, og vi kan mærke, at kommunerne tager flere elever hjem for at inkludere dem i kommunernes egne tilbud. Det kan godt være en rigtig beslutning. Men det er trist, når de unge, endnu engang, skal kvalificere sig negativt for at komme til et sted, der passer til deres behov. Man kan stirre sig så blind på inklusion, at man ender med eksklusion. Vi taber imidlertid, hvis vi ser kommunerne som konkurrenter og ikke samarbejdspartnere. Derfor skal vi blive bedre til at afstemme forventningerne. Kommunerne siger blandt andet, at de ikke vil betale for flødeskum til de unge, for eksempel rejser. Men vores unge skal naturligvis have det samme flødeskum som alle andre unge får. Ingen behøver være bange for, at de unge har det så godt på Grennessminde, at de ikke vil herfra. Vores unge er ligesom andre unge, der glæder sig til at flytte hjemmefra og komme videre i tilværelsen, når de er blevet gode til et eller andet. Erhvervslivet vil gerne Grennessminde har et tæt samarbejde med op imod cirka hundrede forskellige erhvervsvirksomheder, institutioner og offentlige arbejdspladser. Det er både detailhandel, storkøkkener og kantiner, håndværk og industri, transport samt servicefunktioner på så forskellige arbejdspladser som bolig- og ejendomsselskaber, plejehjem, daginstitutioner, skoler, parker, kirkegårde, Folketinget og filmbranchen. Fonden og de enkelte virksomheder samarbejder om kortere eller længere praktikforløb og eventuel senere ansættelse med løntilskud eller i ordinære uddannelsespladser og stillinger. Hvilke barrierer møder I hos virksomhederne? Ingen! Virksomhederne vil meget gerne, når de bliver spurgt - men de kommer ikke af sig selv. Ofte tror de ikke, at de har noget interessant at tilbyde de unge eller er bange for, at de som arbejdsplads ikke kan gøre det godt nok. Måske synes de, at arbejdet er for rutinepræget, og at der derfor er for lidt at lære for de unge, eller at deres gode faste medarbejdere ikke skal trækkes med tvivlsom arbejdskraft. Det handler imidlertid om, at de unge skal lære at kunne begå sig på en almindelig arbejdsplads, at komme op om morgenen og kunne yde et stykke arbejde sammen med kolleger. Mange af de virksomheder, vi samarbejder med, begynder med at tage vores unge i praktik for at gøre os og den unge en tjeneste af et godt hjerte. Men ret hurtigt regnes de fleste praktikanter som medarbejdere, der bidrager til virksomhedens vækst. Hanne Danielsen understreger, at de praktikpladser, Grennessminde efterspørger, skal være praktisk betonede:

9 DANSK ERHVERV virksomhedsportræt september 2013 S 9 Foto: Kaj Bonne Det betyder imidlertid ikke, at de ikke kan arbejde i kreative virksomheder eller i virksomheder med højtspecialiseret viden. Det skal blot være i praktiske funktioner. Vores unge kan arbejde i stort set alle typer virksomheder, uanset branche eller størrelse. Virksomhederne behøver ikke frygte, at de blot får overladt de unge og så selv må se at få det bedste ud af det. En repræsentant for Grennessminde - en såkaldt kurator - er bindeled mellem den unge og virksomheden. De tre i fællesskab udarbejder en plan for praktikforløbet i virksomheden, der kan spænde fra få dage til flere måneder. Udgangspunktet er, at praktikken skal være på virksomhedens præmisser. Mentorer er vejen frem Noget af det kritiske i en praktikperiode kan som nævnt være den unges manglende evne til at komme op om morgenen. Men det er der råd for på Grennessminde: Vores holdning er, at det skal ikke ødelægge resten af dagen ude i praktikvirksomheden. Derfor sikrer vi os i starten af en praktik, at den unge kommer op, enten via telefonen eller ved, at en af vores medarbejdere møder op. De 10 minutter er givet godt ud, for ret hurtigt er det ikke nødvendigt længere. Ifølge Hanne Danielsen er krumtappen i en succesfuld praktik, at virksomheden udpeger en mentor blandt sine medarbejdere: Det er vejen frem og betyder hele forskellen. Blot det, at de unge ved, at der er en person, de kan gå til, er tilstrækkeligt til at tage mange problemer i opløbet. Grennessminde driver flere små erhvervsvirksomheder, enten i eget regi eller i partnerskab med andre virksomheder. Det Økologiske Gartneri, Smede-Fabrikken, Det Nye Køkken, Grøn Transportservice med el-biler og Grøn Service er eksempler på, hvordan fondens uddannelser er tilrettet erhvervslivet: Hvad har socialøkonomi og grise med hinanden at gøre? Det ved Hanne Danielsen, direktør for Grennessminde i Taastrup. Mød hende på Dansk Erhvervs konference om socialøkonomi den 27. september. Det skaber job til både vores unge og til andre. Vi skal nu i gang med at bygge nyt bageri, og det vil i starten kræve en bemanding bestående af 50 procent ansatte på særlige vilkår og 50 procent ordinært ansatte. På sigt er målet 70 procent på særlige vilkår. Virksomhederne vil meget gerne, når de bliver spurgt - men de kommer ikke af sig selv. Hanne Danielsen, direktør, Grennessminde Behov for nye kompetencer Hanne Danielsen ser optimistisk på fremtiden og håber på at kunne optage 50 flere elever end de nuværende cirka 100: Det er en øvelse at få driften til at hænge sammen, for vi skal spare og udvikle os samtidig. Vores forretningsenheder skal sælge flere varer end i dag. I år regner vi med et salg på cirka 3 millioner kr., og det skulle gerne vokse til 7 millioner allerede i Vi forhandler pt. om at indgå større aftaler. Investeringen i bageriet finansieres af den fond i Grennessmindes konstruktion, der ejer ejendommene. Men ikke alle investeringer kan klares på den måde. Til Hanne Danielsens opgaver hører også fundraising. Eksempelvis til jordrensning i forbindelse med en udvidelse af gartneriet. Som det er beskrevet, udvikler Grennessminde sig i en mere og mere kompleks retning, og det kræver nye kompetencer: Forandringerne sker hurtigt, og noget af det, vi især vil få brug for, er projektledelse og salgskompetencer. Desuden bliver der brug for en tættere økonomiopfølgning. Det indebærer på ingen måde, at vi lægger afstand til det pædagogiske - tværtimod, for det skal vi også blive dygtigere til, blandt andet gennem efteruddannelse. Fuld gennemsigtighed hele vejen Et af de omdiskuterede emner i regeringens udvalg om socialøkonomiske virksomheder har været, hvorvidt og hvordan man kunne give disse virksomheder en særlig status. Netop fordi de arbejder i krydsfeltet mellem at løse velfærdsopgaver som privat virksomhed uden at have et kommercielt formål. Grennessminde er organiseret som 5 forskellige fonde for henholdsvis boog opholdsstederne, værkstedsskole samt erhvervsvirksomheder og med en ejendomsfond som overligger: Denne fondskonstruktion indebærer, at der er fuld gennemsigtighed hele vejen igennem. Vi behøver ikke en ny konstellation for at kunne drive Grennessminde hensigtsmæssigt. Det kan sagtens lade sig gøre inden for de eksisterende rammer. Vi kan netop kun udvikle os, hvis vi holder aktiviteterne skarpt adskilt, så vi altid kan dokumentere, at vi ikke konkurrerer med private virksomheder for offentlige midler. Hanne Danielsen er mere optaget af at få de unge godt i vej: De kommunale jobcentre har dygtige medarbejdere. Men de regler, de skal arbejde efter, egner sig ikke til vores unge. Det nytter ikke noget at indkalde dem til møde og sige, at de skal gå hjem og gøre sådan og sådan, for det magter de ikke alene. De skal have håndholdt hjælp hele vejen, og det er vores vision, at vi selv kan få vores unge videre. Til disse bestræbelser ønsker hun, at det eksisterende samarbejde med de Eleverne på Grennessminde kommer fra det meste af Sjælland. Smilene kommer fra Celine, Ida og Liva. Grennessminde i Taastrup Det er et bo- og uddannelsessted for unge med særlige behov mellem år og drives som en almennyttig fond. Der er pt. cirka 100 unge i alt, som enten bor i fondens 9 bofællesskaber rundt om i Taastrup og Hedehusene, eller er i dagtilbud. Der er cirka 50 medarbejdere. Foruden bofællesskaberne består Grennessminde af fire andre lokationer i Taastrup med henholdsvis gartneri, værksteder, storkøkken og administration. Desuden to rekreative ejendomme i henholdsvis Sverige og Spanien. Fonden blev stiftet i 1984 med start på en nedlagt møbelfabrik i Taastrup, og siden har cirka 700 unge været igennem Grennessmindes hænder. Fonden samarbejder med cirka hundrede erhvervsvirksomheder om praktikpladser til de unge, og som i nogle tilfælde ender i ordinær beskæftigelse. De unge kommer på Grennessminde fra det meste af Sjælland med forskellig baggrund, for eksempel autismespektrumforstyrrelser, hjerneskader fra fødsel eller senere, ADHD eller psykiatriske diagnoser, omsorgssvigtede, misbrugte eller sent udviklede. Grennessminde i Taastrup indgår i et til stadighed tættere samarbejde med Grennessminde Bornholm. Siden nytår har Grennessminde været ledet af Hanne Danielsen. Hjemmeside: mange erhvervsvirksomheder skal spille en endnu større rolle: Vi har allerede et arbejdsgivernetværk, hvor de mødes og kan dele erfaringer. Netværket skal udbygges, og jeg tror på, at det private erhvervsliv kan løse mange flere velfærdsopgaver, end tilfældet er i dag. Det vil vi gerne inspirere andre til. Det kommer Hanne Danielsen sikkert nærmere ind på som debatdeltager på Dansk Erhvervs konference om Socialøkonomi - sammen om udviklingen af fremtidens velfærdssamfund fredag den 27. september Se invitationen til konferencen på side 10. Vækst og virksomheder I en række virksomhedsportrætter fortæller nogle af Dansk Erhvervs SMV-medlemmer om blandt andet de positive vækstmuligheder, der tegner sig for dem.

10 DANSK ERHVERV velfærd september 2013 S 10 Skab ikke et socialøkonomisk reservat Konference// Dansk Erhverv og Selveje Danmark bakker op om en række nye anbefalinger fra regeringens udvalg for socialøkonomiske virksomheder. Men der er fare for, at de socialøkonomiske virksomheder bliver udskilt fra det øvrige erhvervsliv og gøres til et reservat. velfærd Af Pernille Thorborg Jasper Udvalget for socialøkonomiske virksomheder har nu afleveret sine anbefalinger til social-, børne- og integrationsminister Annette Vilhelmsen. Dansk Erhverv og Selveje Danmark glæder sig over, at anbefalingerne giver en klar fælles forståelse for, hvad socialøkonomi er, og at virksomhederne på området fremadrettet vil kunne registrere sig som socialøkonomiske, hvis de overholder en række krav. Men det er vigtigt, at man ikke konstruerer en helt ny virksomhedsform. Skal vi udnytte det fulde samfundsøkonomiske potentiale ved socialøkonomiske virksomheder, er det helt afgørende, at vi ikke isolerer området i et socialøkonomisk reservat. Derimod skal virksomhederne integreres som en naturlig del af vores erhvervsliv, siger velfærdspolitisk chef Marie Louise Kirring Løvengreen, Dansk Erhverv. Gennemsigtighed i offentlige priser vigtigt I Selveje Danmark, der organiserer mange af de socialøkonomiske virksomheder, hæfter man sig især ved en passage i rapporten om gennemsigtigheden i de offentlige priser. Organisationen mener, det er meget centralt at holde et fremadrettet fokus på priserne i det offentlige og den mangel på gennemsigtighed, som kendetegner mange offentlige institutioners budgetter: Vi bør i allerhøjeste grad fokusere på prissætningen i det offentlige, hvis vi vil lykkes med at inddrage de socialøkonomiske virksomheder - ikke mindst på velfærdsområdet - da den manglende viden om det offentliges priser ofte blokerer for at inddrage socialøkonomiske virksomheder, siger branchedirektør Jon Krog, der har repræsenteret Selveje Danmark og Dansk Erhverv i udvalget for socialøkonomiske virksomheder. Begge organisationer mener desuden, at der er behov for mere viden om de samfundsøkonomiske gevinster ved at inddrage socialøkonomiske virksomheder. Den socialøkonomiske virksomhed Specialisterne har i en helt ny analyse dokumenteret en samfundsøkonomisk gevinst på over 49 millioner kroner - eksklusiv anden offentlig støtte til den enkelte person i beskæftigelse - ved at beskæftige i gennemsnit 35 personer med autisme over en 5-årig periode fra Lignende viden bør opbygges på andre områder. Marie Louise Kirring Løvengreen, velfærdspolitisk chef, Dansk Erhverv. Jon Krog, branchedirektør, Selveje Danmark Fredag den 27. september 2013 afholdes konference om socialøkonomi.vi sætter fokus på, hvordan vi kommer fra ord til handling i samarbejdet med socialøkonomiske aktører. Dagen byder på oplæg om samfundsværdien ved socialøkonomi, anbefalingerne fra regeringens udvalg for socialøkonomiske virksomheder og best practice eksempler på innovative velfærdsløsninger fra både ind- og udland. Vi sætter beslutningstagere fra den frivillige, private og offentlige verden i stævne for sammen at finde svarene, kom og vær en værdifuld medspiller i dagen... Sted: Børsen, Slotsholmsgade 1, 1217 København K Den 27. september 2013 kl Læs mere og tilmeld dig via Arrangementet er gratis Arrangeret af: I samarbejde med: Socialøkonomiske virksomheder Socialøkonomiske virksomheder er virksomheder, hvis overordnede formål er almennyttige. De er ikke drevet af at skabe profit og anvender hovedsageligt deres overskud til sociale formål. Læs også artiklen om Grennessminde på side 8-9.

11 DANSK ERHVERV uddannelse september 2013 S 11 Detailhandlens stjerneskud 2013 Dansk Erhverv og Dansk Principalforening har for 15. gang hædret butikkernes dygtigste elever med Detailhandlens Fagprøvepris. uddannelse Af Tanja Thorsteinsson og Kristian Kongensgaard Med betegnelsen Detailhandlens stjerneskud motiverede formanden for Dansk Principalforening og for priskomitéen, Henry S. Meyer, hvorfor Sarah Friis Elliott, Charlotte Stobberup og Daneshan Arokiyanathar i år skulle hædres med Detailhandlens Fagprøvepris på i alt kr. Sarah Friis Elliott fik 1. præmien på kr. for sin fagprøve Specialmålsgardiner. Hun er oplært hos Jysk i Fredericia og uddannet på Tradium i Randers. Dommerkomiteen vurderede, at Sarah har formået at skabe et imponerende økonomisk resultat og vækst via en lang række aktiviteter: Kundeanalyse, ny indretning af salgsarealet via en helt igennem imponerende analyse og modelopbygning af butiksarealet. Hun optog kundestrømmen på video før og efter forandringerne samt analyserede salgsprocessen. modtageren nævner selv, at hun har haft 100 procent fokus på det personlige salg - eller kundejagten, som hun kalder det. Specialmålsgardiner er en potentiel guldgrube, der bare venter på at blive udnyttet. Med en forholdsvis simpel indsats kan man mangedoble omsætningen på et produkt, hvor man er fri for fordyrende mellemled, fortæller Sarah Friis Elliott. Kundeaften for kræftramte kvinder 2. præmien på kr. gik til Charlotte Stobberup for en fagprøve inden for hudpleje i Matas i Horsens. Hun er uddannet på Handelsfagskolen i Odder. Charlotte har planlagt og gennemført et salgsfremstød på mærket Clarins i sin Matas butik med en række kundeaktiviteter som temaaftener, kundeanalyser, markedsføring, kundekonkurrencer og meget mere. Hun arrangerede blandt andet en særlig kundeaften for kræftramte kvinder. Det er et indsatsområde, som Clarinskoncernen også har i Frankrig. Få vasket din bil mens du køber ind Daneshan Arokiyanat fik 3. præmien på kr. for fagprøven Ren kærlighed til din bil hos Shell/7- Eleven i Herning. Daneshan er uddannet fra Business College Syd i Mommark. Han har gennemført et salgsfremstød omkring vaskenøgler til bilvask hos Shell/7-Eleven i Herning. Daneshans fagprøve kategoriseres af dommerne som en imponerende opvisning i kreativitet, overblik og købmandskab: Det er ganske enkelt genialt at indsamle nøglerne til bilerne, da han kan se, at kunderne vælter ind, og så sørge for at rengøre dem og vaske dem, mens kunderne handler ind. Daneshan formår at skabe øget omsætning og bundlinje på kun to dage. Detailhandel skal præge folkeskolen Undervisningsminister Christine Antorini, der overrakte priserne til detailhandlens talenter, fortalte blandt andet, at det netop er detailhandelsuddannelserne på erhvervsskolerne, der har givet inspiration til at ændre indholdet i folkeskolen: Foruden høj faglighed, samarbejdsevner samt kreative og innovative kompetencer skal man også have menneskelig forståelse for kunderne. Det er lige præcis alt det, man skal kunne på fremtidens arbejdsmarked - uanset hvilken retning man vælger. Desuden pegede hun på behovet for også at uddanne de ufaglærte i detailhandlen. Foto: Kaj Bonne. Foto: Kaj Bonne. Fra venstre: Henry S. Meyer - formand for Dansk Principalforening og for priskomitéen, Charlotte Stobberup - modtager af 2. præmien, Sarah Friis Elliott - 1. præmie, Daneshan Arokiyanathar - 3. præmie, samt Christine Antorini - undervisningsminister. Øget opmærksomhed om butiksfaget Detailhandlens Fagprøvepris blev uddelt for første gang i 1999, og opmærksomheden er ikke blevet mindre med årene: Vi kan endnu engang konstatere, at der er utrolig mange dygtige elever med i konkurrencen. Hvert år beviser eleverne, hvor meget initiativ og engagement de har. Derfor er det også en stor glæde at være med til at uddele prisen år efter år, siger underdirektør Niels Milling, Dansk Erhverv, og tilføjer: Jeg er overbevist om, at prisen er med til at skabe et godt image og en øget opmærksomhed om butiksfaget og detailhandelsuddannelserne. Formålet med prisen er ikke mindst at anerkende elevuddannelsens betydning for uddannelse af kvalificeret arbejdskraft, der kan stå mål med fremtidens udfordringer i detailhandelen. Bekymret for reform Præmierne blev uddelt i forbindelse med konferencen Den nye virkelighed for detailhandlen. Her kom direktør Laurits Rønn, Dansk Erhverv, ind på den kommende reform af erhvervsuddannelsen. Blandt andet sagde han: I Dansk Erhverv og i detailhandlen ses der med bekymring hen til den bebudede reform af erhvervsuddannelserne, som regeringen vil fremkomme med forslag til her i efteråret. Vi ønsker at fastholde en god og efterspurgt elevuddannelse i detailhandlen. Det gøres ikke ved at barbere det merkantile grundforløb ned til et år - som nogle rygter går på. Vi skal ikke barbere uddannelsestiden ned, men omvendt styrke erhvervsuddannelserne - både i niveau, indhold og fremtidsmuligheder. På detailområdet er vi faktisk nogle af dem, som er gået længst, ved at have etableret 9 nye specialistspor sidste år, som brød igennem loftet til akademiuddannelserne. Det er et tilbud til de stærke og ambitiøse elever om en særlig dyb faglighed, som kan bruges i deres videre karriere i detailhandlen. Vi tror, at erhvervsuddannelserne skal den vej - at stille nye krav og høje ambitiøse mål for vores elever. Anne Vang, ny direktør for erhvervsskolen Niels Brocks merkantile uddannelser og forhenværende borgmester for Børne- og Ungeforvaltningen i Københavns Kommune, deltog også i Dansk Erhvervs detailhandelskonference, hvor hun drøftede uddannelsesspørgsmål med blandt andre direktør Laurits Rønn, Dansk Erhverv.

12 DANSK ERHVERV samarbejde september 2013 S 12 Ny inspiration til virksomhedens samarbejdsudvalg IKEA Gentofte er en af de virksomheder, der har taget imod tilbuddet om gratis bistand fra konsulenterne i HAST - Handelens Aftale om Samarbejde og Trivsel - til at fremme det daglige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere. Virksomhedens samarbejdsudvalg rev et døgn ud af kalenderen, og det kom der en handlingsplan og ny entusiasme ud af. samarbejde Varehuschef Mads Kristensen og tillidsrepræsentant Birgitta Kajn er henholdsvis formand og næstformand for IKEA Gentoftes samarbejdsudvalg. Foto: Kaj Bonne. Af Susie Kristensen og Mette de Voss A- og B-siderne er blevet til et team Birgitta Kajn Tillidsrepræsentant IKEA Gentofte Jeg har som tillidsrepræsentant og medlem af samarbejdsudvalget været frustreret i mange år over vores samarbejdsudvalg. Det var et forum, hvor vi fik information fra ledelsen om, hvordan det gik, og hvor vi førte evige diskussioner om vores kantinemad og andre never ending stories. Men jeg savnede, at vi var med og gjorde en forskel for medarbejderne og for udviklingen af vores IKEA-hus. Når så varehuschefen, Mads Kristensen, sagde ja til, at han ville investere i vores gruppe, fik jeg lidt præstationsangst: Kunne vi som gruppe finde ud af andet end det, vi plejede at gøre? Nu et år senere kan jeg se, at YES, det kan vi. Efter 24 timer på samarbejdskonferencen på Klinten kom vi tilbage som et team og ikke som A- og B-sider. Danmarks bedste samarbejdsudvalg! Så ambitiøs var målsætningen for samarbejdsudvalget hos IKEA Gentofte, da udvalgets medlemmer bad os samarbejdskonsulenter om at arrangere en konference for dem. Vi mødtes så til en konference på HK s kursusejendom Klinten i Rødvig på Stevns. Stemningen var fra starten i top - det var tydeligt, at det var et udvalg med medlemmer, der for alvor ønskede at udvikle deres samarbejde. Programmet, hvor der også var gjort plads til god mad og hygge, var udarbejdet sammen med samarbejdsudvalgets formand - varehuschef Mads Kristensen, og næstformand - tillidsrepræsentant Birgitta Kajn, og dermed skræddersyet til netop IKEA Gentoftes ønsker og behov. Temaer for konferencen var: Samarbejdets mål, midler og opgaver. Hvilke fælles mål har ledelses- og medarbejderrepræsentanterne i samarbejdsudvalget, og hvordan nås målene? Hvilke opgaver er vigtige at varetage i samarbejdsudvalget, og hvilke holdninger bør præge arbejdet? Samarbejdsudvalgets rolle og arbejdsform, herunder hvordan der gennemføres konstruktive møder. Hvordan kommer samarbejdsudvalget ud med sine budskaber og inddrager medarbejderne? Hvordan bliver samarbejdsudvalget en energisk-dynamisk gruppe? Vejen til at blive Danmarks bedste samarbejdsudvalg. Tip til dagsordenen og skarpere mødedisciplin Til en start kom deltagerne med deres forventninger til de 2 dage. Forventningerne var mange og høje og heldigvis i god overensstemmelse med programmet. Med afstemte forventninger, høj motivation og stor energi hos deltagerne gik vi i gang med temaerne. For at få det formelle på plads drøftede vi de grundlæggende værdier, pligter og rettigheder i samarbejdsaftalen i relation til dagligdagen for ledelse og medarbejdere hos IKEA Gentofte. Emner, som kom op i diskussionerne, var blandt andet ændrede åbnings- og arbejdstider som følge af den ændrede lukkelov, ombygning i huset og samarbejdet mellem afdelingerne. Samarbejdsudvalget havde i forvejen en god planlægning og gennemførelse af dets møder, men fik et par tip med på vejen til at optimere dagsordenen og få lidt skarpere mødedisciplin. Det drejede sig blandt andet om at stramme indholdet op på dagsordenen ved målrettet at identificere de emner, der er vigtigst for IKEA Gentofte. Samarbejdsudvalgets medlemmer blev mere bevidste om at tage deres roller alvorligt og møde velforberedte ved eksempelvis på forhånd at høre deres bagland, hvilke punkter der var ønsker om at få taget op. Arbejdet i samarbejdsudvalget skulle opfattes som en betroet post, hvor det blev forventet, at man bidrog aktivt. Team-performance Danmarks bedste samarbejdsudvalg - hvad skal der til for at nå derhen? Der blev taget udgangspunkt i team-performance -modellen, der blandt andet har til formål at øge samarbejdsudvalgets muligheder for at arbejde mere effektivt, og afklaring af hvilke roller og forventninger, samarbejdsudvalgets repræsentanter havde. Vores erfaring som samarbejdskonsulenter er, at hvis et samarbejdsudvalg ikke fungerer optimalt, ikke udvikler sig eller ligefrem bliver konfliktfyldt, er det oftest, fordi man ikke har fået afstemt forventninger og fået sat sig klare fælles mål for samarbejdet. IKEA Gentoftes samarbejdsudvalg havde masser af mål og forventninger, så udfordringen var at få det sat i struktur og konkret formuleret. Forslag nok til mange år På 2. dagen var det tid til at tage fat på en konkret handlingsplan. Deltagerne blev bedt om at skrive alle forslag til aktiviteter, fokusområder, forbedringspunkter osv. ned på

13 DANSK ERHVERV medlemsrabatter september 2013 S 13 Samarbejde er en HAST e-sag HAST står for Handelens Aftale om Samarbejde og Trivsel, som er et formelt samarbejde mellem Dansk Erhverv og Handelskartellet i Danmark, der har til formål at understøtte Samarbejdsaftalen mellem DA - Dansk Arbejdsgiverforening og LO - Landsorganisationen i Danmark. Handelskartellet består af 8 fagforbund, deriblandt HK/HANDEL. HAST er et fælles forum, der skal tilgodese de særlige udfordringer, som ledelse og tillidsvalgte i handelsvirksomhederne møder i dagligdagen. De lokale samarbejdsudvalg er et vigtigt omdrejningspunkt for at skabe effektive arbejdspladser og tilfredse medarbejdere. Derfor medvirker HAST til at støtte den positive udvikling af samarbejdsudvalgene. HAST tilbyder virksomhederne oplysning, vejledning og inspiration til brug for arbejdet i samarbejdsudvalgene. Det sker blandt andet gennem konferencer, temadage, brochurer og hjemmeside. Sekretariatet udgøres af to samarbejdskonsulenter, som tilbyder konsulentbistand i henhold til Samarbejdsaftalen om for eksempel: Oprettelse af samarbejdsudvalg. Bistand til fortolkninger og afgrænsninger af samarbejdsaftalen. Udvikling af samarbejdsudvalget. Udarbejdelse af handlingsplaner for samarbejdsudvalget. Bilæggelse af uoverensstemmelser. Behandling af påstande om brud på samarbejdsaftalen. Trivselsanalyser. Bistand fra HAST og samarbejdskonsulenterne er gratis for Dansk Erhvervs medlemsvirksomheder og deres tillidsvalgte. Læs mere på HAST s hjemmeside: Tjen penge på dit medlemskab Få kontante fordele med dit Dansk Erhverv medlemskab - gør som andre virksomheder - tilmeld dig en af vores fordelsaftaler allerede i dag. TED Alert* Få relevante offentlige EU-udbud tilsendt hurtigt og billigt. Dansk Erhverv Pension Få pension med lave omkostninger og fleksibilitet. Telenor* Få fordelagtige rabatter på pakkeløsninger og almindelige abonnementer. Udbudsvagten Få 10 % i rabat på modtagelse af offentlige udbud og licitationer. post-it sedler. Snart var tavlen fyldt med små gule sedler - tilstrækkeligt til mange år - og så kom formand og næstformand i arbejdstøjet og blev bedt om at sortere alle forslagene i overskrifter til en handlingsplan, som samarbejdsudvalget kunne tage med hjem og arbejde videre med. Vi vil gerne takke alle medlemmerne af samarbejdsudvalget hos IKEA Gentofte for deres meget aktive, konstruktive og kreative deltagelse, som har været til stor inspiration for os som samarbejdskonsulenter. Artiklens forfattere, Susie Kristensen og Mette de Voss, er samarbejdskonsulenter i henholdsvis Handelskartellet i Danmark og Dansk Erhverv. Susie Kristensen. Mette de Voss. Økonomisk Ugebrev CFO Få et tidsskrift med tendenser og brancheanalyser. BISNODE Få minimeret dine tab, og find lønsomme kunder til medlemspris. SVEA Finans* Få rabat på fakturakøb, factoring, fakturaservice og inkasso. Vi har fået mere fokus på målene Mads Kristensen Varehuschef IKEA Gentofte Vi har i mange år haft et samarbejdsudvalg med fokus på talrige "low hanging fruits" opgaver. Det giver en speciel dialog og for mig et forkert fokus uden mål. Konferencen på Klinten har gjort, at vi har fået fokus på samarbejdsudvalgets rette formål, nemlig at: Hvordan bliver vi mere konkurrencedygtige som varehus? Hvordan bliver vi Danmarks bedste arbejdsplads? Det har givet os en stor udfordring. Men den er utrolig motiverende, og vi har mulighed for at diskutere emner, der skaber en udvikling samt involverer hele huset. Konferencen var en virkelig god investering. Vi er blevet et mere målrettet samarbejdsudvalg, der nu har en fælles platform at arbejde ud fra, samt mål vi kan følge op på og se, om vi er en succes. Dansk Erhverv Kurser Få nyttig viden via relevante kurser til medlemspris. Statoil* Få attraktive rabatter på brændstof til virksomheder og private. *Dansk Erhverv modtager et formidlingshonorar for salget af dette produkt, der primært går til dækning af markedsføringsomkostninger. Læs mere om medlemsfordelene på: Kontakt Hvis du vil vide mere om, hvordan du kan få del i fordelsaftalerne, så kontakt Dansk Erhvervs konsulenter på: Telefon: medlemsrabatter@danskerhverv.dk

14 DANSK ERHVERV kurser september 2013 S 14 DANSK ERHVERV KURSER Uddybende oplysninger om samtlige af Dansk Erhvervs kurser og øvrige arrangementer findes på hvor du kan tilmelde dig on-line. TILMELDING Vikarjura Aarhus Torsdag den 3. oktober 2013, kl Sted: Scandic Aarhus City, Østergade 10, Aarhus C. København Tirsdag den 8. oktober 2013, kl Sted: Dansk Erhverv, Børsen, Slotsholmsgade, København K. Tilmeldingsfrist: Tirsdag den 1. oktober Indhold Gennemgang af den særlige trepartssituation mellem vikarbureau, kunde og vikar og placering af rettigheder of pligter i forhold til de enkelte parter. Den nye vikarlov og ligebehandlingsprincippet. Med udgangspunkt i vikaroverenskomsten mellem 3F og Dansk Erhverv lærer deltagerne at finde den rette overenskomst i en given ansættelsessituation og bruge den korrekt. Underviser Lotte Dickow Schmidt, advokat, Dansk Erhverv. Kr. 975,- + moms for medlemmer af Dansk Erhverv. Kr ,- + moms for ikke-medlemmer. No show-gebyr på kr. 500,- + moms. Tyverier i detailhandlen - ansættelsesretlige og strafferetlige perspektiver Tirsdag den 1. oktober 2013, kl Sted: Dansk Erhverv, Børsen, Slotsholmsgade, København K. Tilmeldingsfrist: Tirsdag den 24. september Vi giver praktiske eksempler fra dagligdagen og udleverer som en del af kursusmaterialet relevante standardbreve og dokumenter, der med fordel kan benyttes ved fremtidige sager. Undervisere Torben Hoffmann Rosenstock, advokat. Lars Alexander Borke, procesdirektør. Begge fra Dansk Erhverv. Kr ,- + moms for medlemmer af Dansk Erhverv. Kr ,- + moms for ikke-medlemmer. No show-gebyr på kr. 500,- + moms. Opsigelse og bortvisning Aarhus Onsdag den 9. oktober 2013, kl Sted: Scandic Aarhus City, Østergade 10, Aarhus C. Tilmeldingsfrist: Onsdag den 25. september København Torsdag den 31. oktober 2013, kl Sted: Dansk Erhverv, Børsen, Slotsholmsgade, København K. Tilmeldingsfrist: Torsdag den 24. oktober På kurset giver vi praktiske eksempler fra dagligdagen og udleverer, som en del af kursusmaterialet, relevante standardbreve og dokumenter, der med fordel kan bruges ved fremtidige opsigelser. Undervisere Thomas Meyer Stage, advokat. Malene Næsby Bendixen, advokat. Begge fra Dansk Erhverv. Kr ,- + moms for medlemmer af Dansk Erhverv. Kr ,- + moms for ikke-medlemmer. No show-gebyr på kr. 500,- + moms. Incitamentsaflønning Torsdag den 3. oktober 2013, kl Sted: Dansk Erhverv, Børsen, Slotsholmsgade, København K. Tilmeldingsfrist: Torsdag den 26. september Kurset har særligt fokus på problemstillinger i forhold til bonus- og provisionsaftaler. For eksempel i forbindelse med sygdom, ferie, pension og ansættelsesbevis. Undervisere Katja Brandt, advokat. Katrin Seirup, advokat. Begge fra Dansk Erhverv. Kr. 975,- + moms for medlemmer af Dansk Erhverv. Kr moms for ikke-medlemmer. No show-gebyr på kr. 500,- + moms. Bliv klar til julehandlen Onsdag den 25. september 2013, kl Sted: Dansk Erhverv, Børsen, Slotsholmsgade, København K. Tilmeldingsfrist: Fredag den 20. september Der er meget, der skal være styr på, når man går den travle juletid i møde. Dansk Erhverv og e-mærket uddeler konkrete råd til, hvordan din virksomhed - butik eller netbutik - bliver klar: Hvor længe skal gaverne kunne byttes? Skal du tilbyde at pakke gaverne ind? Hvad med bytteservice? Har du styr på din lagerstatus? Det er gratis for medlemmer af Dansk Erhverv. Kr. 400,- + moms for ikke-medlemmer. No show-gebyr på kr. 500,- + moms.

15 DANSK ERHVERV fakta september 2013 S 15 Knæk kreditklemmen Aarhus Onsdag den 2. oktober 2013, kl Sted: Scandic Aarhus City, Østergade 10, Aarhus C. København Onsdag den 30. oktober 2013, kl Sted: Dansk Erhverv, Børsen, Slotsholmsgade, København K. Tilmeldingsfrist: Onsdag den 23. oktober Bankerne vil gerne låne penge til virksomheder, de kan forstå og har tillid til, siger de. Hvordan bliver din virksomhed så en af dem? Start med at kommunikere på bankens præmisser med en virksomhedsdeklaration, som går i dybden og fortæller om både de hårde finansielle fakta og de blødere værdier. Oplægsholdere Per-Henrik Goosmann, speciale i finansiel kommunikation, corporate communication, krisekommunikation samt rapportering. Steffen Torvits, speciale i finansiel kommunikation, forretningsstrategi, Investor Relations, change management og PR. Begge fra Torvits & Goosmann, kommunikationsrådgivning og virksomhedsudvikling. Det er gratis for medlemmer af Dansk Erhverv. Kr. 500,- + moms for ikke-medlemmer. No show-gebyr på kr. 500,- + moms. Customer Experience konferencen 2013 Torsdag den 3. oktober 2013, kl Sted: Dansk Erhverv, Børsen, Slotsholmsgade, København K. Tilmeldingsfrist: Torsdag den 26. september Få inspiration og værktøjer fra både internationale og danske erhvervsledere, der med succes har arbejdet med kundeoplevelsen. Vær med når Danmarks hidtil største Customer Experience analyse - B2C - præsenteres for første gang og se, hvordan din virksomhed klarer sig i forhold til dine konkurrenter. Blandt talerne vil du blandt andet kunne opleve Anthony Thomson fra Metro Bank i England, Kim Rahbek fra Sticks'n'sushi og Tomas Lykke Nielsen, der har en fortid i TDC og Dong. Spørgsmål Kontakt Tina Fruelund: tlj@danskerhverv.dk Kr. 995,- + moms for medlemmer af Dansk Erhverv. Kr ,- + moms for ikke-medlemmer. No show-gebyr på kr. 500,- + moms. Arrangører Dansk Erhverv. Marketing- og kommunikationshuset Brandhouse. Analyseinstituttet YouGov. Mediebureauet Carat. Skab salg via sociale medier Torsdag den 10. oktober 2013, kl Sted: Dansk Erhverv, Børsen, Slotsholmsgade, København K. Tilmeldingsfrist: Torsdag den 3. oktober Får du i tilstrækkelig grad udnyttet de sociale medier til at skabe salg i din butik - såvel fysisk som online? Dansk Erhverv og e-mærket inviterer social media-eksperter og repræsentanter for et par netbutikker til at komme og fortælle, hvordan de bærer sig ad med at udnytte salgspotentialerne i de sociale medier. Seminaret vil primært fokusere på arbejdet med Facebook. Det er gratis for Dansk Erhvervs medlemmer og for e-mærkede netbutikker. Kr. 400,- + moms for ikke-medlemmer. No show-gebyr på kr. 400,- + moms. Kursus: 3 moduler Dansk Erhverv OPS-AkADEmi - bliv klogere på udbud Bliv klogere på offentlige udbud Dansk Erhvervs OPS-Akademi tilbyder i samarbejde med LETT Advokatpartnerselskab 3 moduler, der fokuserer på tre centrale faser i et OPS-forløb - før, under og efter tilbudsgivningen. Modul 1 - Stil kanonen skarpt på udbud Modul 2 - Sådan vinder du udbud Modul 3 - Når udbuddet er vundet - eller tabt For medlemmer af Dansk Erhverv: Kr moms for hele kursusrækken. Kr. 600,- + moms pr. kursus. For ikke-medlemmer: Kr ,- + moms for hele kursusrækken. Kr ,- + moms pr. kursus. No show-gebyr for alle på kr. 500,- + moms. Flere oplysninger og tilmelding find: OPS-Akademi (bliv klogere på udbud) - 3 moduler Send medarbejderne på kursus - med garanti Du kan nu tilmelde dine medarbejdere et AMUkursus og være sikker på, at det bliver gennemført. EFTERUDDANNELSE Af Sandra Barbara Wahl Garantikursus er et AMU-kursus, hvor skolen garanterer, at kurset bliver gennemført, når der blot er én enkelt deltager tilmeldt inden for tilmeldingsfristen. Hensigten er dog selvfølgelig at få flere tilmeldte. Det har en del år været vanskeligt at sende medarbejdere på uddannelse grundet den faldende aktivitet fra kursister, hvilket har skabt kursusaflysninger. Garantikurser skal derfor imødekomme det store omfang af kursusaflysninger og manglende tillid fra brugerne, ved at genoprette muligheden for at komme på efteruddannelse og opkvalificering, forklarer uddannelseschef Svend Berg, Dansk Erhverv. Ønsker arbejdsgivere derfor at sende medarbejdere på kursus inden for Administration, Detailhandel og Ledelse og være sikker på, at kurset bliver gennemført, kan de nu tilmelde dem garantikurserne. Kurserne er blevet oprettet som et samarbejde mellem de skoler, der udbyder AMU-kurser inden for Administration, Detailhandel og Ledelse, samt Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation og Ledelse. Garantikurser er oprettet i en forsøgsperiode resten af året, som skal evalueres i efteråret for et nyt udbud af kurser i Det er muligt at finde yderligere information omkring hvilke kurser, der udbydes på hvilke skoler og hvornår, inde på: Svend Berg, uddannelseschef, Dansk Erhverv.

16 DANSK ERHVERV international september 2013 Magasinpost MMP ID-nr Delegationen var også gæst hos Danmarks ambassadør i Kina, Friis Arne Petersen, til en briefing om det kinesiske marked. Kineserne vinder altid på prisen Forsøg aldrig at konkurrere med kinesiske producenter på prisen, men sats i stedet på at bygge en historie op om virksomhedens brand. Det var et af de gode råd, der gik igen under Dansk Erhvervs netop afsluttede markedsbesøg i Beijing og Shanghai med repræsentanter for 11 danske virksomheder. international Af Kristian Kongensgaard Kina er ikke længere et billigt sted at etablere sig. Nok er lønningerne overkommelige sammenlignet med de danske, men prisen for at leje sig ind i shopping malls er ofte højere end i Danmark. I særdeleshed i de store byer på østkysten, Beijing, Shanghai, Guangzhou og Shenzhen. Derudover kan det være dyrt at købe markedsføringsplads i aviser og digitale medier. Af samme grund vælger flere og flere virksomheder at kombinere en fysisk tilstedeværelse med online-salg, der nærmest er eksploderet i Kina de senere år. En sådan strategi giver også mulighed for at komme i dialog med kunder i millionbyerne længere inde i landet. Det var nogle af de erfaringer, der blev udvekslet, da Dansk Erhverv fornylig organiserede et markedsbesøg i Beijing og Shanghai for at undersøge muligheder for salg og etablering på verdens største vækstmarked. Besøget havde deltagelse af repræsentanter for 11 virksomheder, der alle havde fokus på de mange muligheder for salg til den boomende kinesiske detailhandelssektor. Do s and don ts på det kinesiske marked I Beijing mødtes delegationen med Kopenhagen Fur og Lego og i Shanghai med blandt andre ECCO, Bestseller, Mercuri Urval og DAMCO til diskussioner om do s and don ts på det kinesiske marked. Undervejs fik deltagerne mulighed for selv at opleve nogle af Kinas mest velbesøgte stormagasiner, shoppingmalls og traditionelle markeder. Delegationen fik mange forskellige bud på succes i Kina fra de danske virksomhedsrepræsentanter. Nogle havde valgt at fastholde en global strategi i forhold til produktlanceringer, markedsføring mv., mens andre insisterede på, at det var nødvendigt at udvikle produkter specifikt til det kinesiske marked. Èt råd gik dog igen: Lad være med at prøve at konkurrere på pris med de kinesiske producenter - de vil altid vinde! Sats i stedet på at bygge en historie op om dit brand, så skal successen nok komme. Der er et stort potentiale for flere danske virksomheder, såfremt man har et unikt produkt eller detailhandelskoncept, tålmodighed, en pose penge til startkapital og er villig til at sende sin bedste medarbejder ud i felten. Jens Alsbirk, chef for EU og International Afdeling, Dansk Erhverv Et eksempel er ECCO, der er i gang med en kraftig ekspansion på det kinesiske marked og i øjeblikket åbner to butikker om ugen. I Kina er virksomhedens sko et premiumprodukt, der på grund af told mv. sælges til priser, der ligger væsentligt over verdensmarkedspriserne. Men det har altså ikke afholdt ECCO fra at have særdeles godt fat i markedet. Shanghai udvikler sig med lynets hast Country Manager, Airfreight & Marketing, René Bergerling, var vært for et besøg på logistikvirksomheden DAM- CO s distributionscenter uden for Shanghai og deltog selv i delegationen: Det gav mig et stort udbytte at deltage i Kina-turen, og jeg fik skabt nyttige kontakter både til de øvrige delegationsmedlemmer og til repræsentanter for virksomheder, der allerede er etableret i Kina. Jeg vil bestemt overveje at deltage i lignende markedsbesøg på andre vækstmarkeder, siger René Bergerling. Chefen for EU og International Afdeling i Dansk Erhverv, Jens Alsbirk, har været dansk generalkonsul i Guangzhou fra og har derfor betydelig baggrundsviden med i baggagen. Turen bekræftede dog, hvor hurtigt tingene går i Kina: Selvom jeg har været mange gange i både Beijing og Shanghai i årenes løb, må jeg konstatere, at der efter et par års fravær var områder, som jeg dårligt kunne genkende. Shanghai udvikler sig jo med lynets hast og ligner nu - på godt og ondt - mere Hongkong og Singapore end en typisk kinesisk millionby. Jeg er overbevist om, at der er et stort potentiale for flere danske virksomheder, såfremt man har et unikt produkt eller detailhandelskoncept, tålmodighed, en pose penge til startkapital og er villig til at sende sin bedste medarbejder ud i felten, siger han. dansk erhverv. Børsen København K.