~~t'b/ SBI-SÆRTRYK 232. Byggeindustrien nr.1, Jørgen Kristensen: Bygningsreglementets kapitel 9: Lydforhold

Transkript

1 ~~t'b/ I SBI-SÆRTRYK 232. UDK :35(489) Byggeindustrien nr.1, 1973 Jørgen Kristensen: Bygningsreglementets kapitel 9: Lydforhold STATENS BYGG EFO RSKN I N GSINSTITUT I kommission hos Teknisk Forlag København 1973

2 Bygningsreglementets kapitel 9: Lydforhold Civilingeniør Jørgen Kristensen, SSI C//$/;P Bibliotekseksemplar STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT.' I SÆRTRYK AF BYGGEINDUSTRIEN NR. 1,1973

3 bygningsreglementets kapitel 9: -Lydforhold civilingeniør Jørgen Kristensen, Statens Byggeforskningsinstitut Erfaringer fra praksis har vist, at mange bygherrer, projekterende og myndigheder ikke helt forstår de i BR stillede krav vedrørende lydforhold. Det kan skyldes uklart formulerede bestemmelser og/eller manglende vejledning. For at få reglementets bestemmelser overholdt i fremtiden, er det nødvendigt, at alle byggeriets parter positivt medvirker. Med den nye udgave af BR har Boligministeriet foretaget det første skridt. De næste skridt skal foretages af alle os andre. ISBN Udsendelsen af Bygningsreglement for købstæderne og landet 1961 var set fra et lydteknisk synspunkt en nyskabelse i dansk byggelovgivning. I reglementet var opstillet præcise krav for den lydisolation, som skulle findes mellem rum i forskellige byggerier. Ved revisionen af reglementet i 1966 blev en række af kravene skærpet og nye kom til. Ved revisionen i 1972 er enkelte krav skærpet og andre lempet. Afsnittet vedrørende skoler er dog væsentligt udvidet. I øvrigt er det først og fremmest forsøgt at gøre reglementets bestemmelser mere klare. Dette illustreres allerede ved at kapitlet kaldes lydforhold i stedet for lydisolering, idet kapitlet omfatter både lydisolation, efterklangstid og støj Almene krav I dette afsnit er stk. 4 om måling af støjniveau ændret således, at støjniveauet ikke blot skal måles midt i rummet, men også, hvis afstanden fra rummidte til støjkilde er større end 2 meter, i afstanden 2 meter fra støjkilden i retning mod rummidte. Denne ændring har kun betydning for ventilationsåbninger, varmeflader og andre støjkilder, som er anbragt i samme rum, som målingerne skal udføres i. Ændringen berører derimod ikke vandforsyningsanlæg, der som støjkilde betragtet ligger uden for målerummet Rumisolation Ved rumisolation forstås luftlydisolation målt i bygninger. De egentlige krav findes angivet i stykkerne 1 og 2, henholdsvis gældende for boliger i etagebyggeri og boliger i dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse, gruppehuse og lignende. Kravene er de samme som BR-66, men teksten er lidt omskrevet. I stk. 3 angives, at rumisolationen mellem udnyttede fælles udenomsrum og rum i en bolig er omfattet af kravet til rumisolationen mellem boliger i etagebyggeri. Dette krav medfører, at rumisolationen mellem eventuelle fælles arealer i en bygnings underste etage og ovenliggende boliger også er omfattet lydisolationskravet. I de fleste tilfælde betyder kravet ingen ændring i dagens byggepraksis, det understreger blot, at etageadskillelsen mellem kælder eller loftsrum og henholdsvis nederste og øverste beboelseslag skal have samme lydisolation som mellem boligerne indbyrdes. I stk. 4 angives, at rumisolationcn mellem udenomsrum, som ligger i en selvstændig bygning mellem to rækkehuse ikke omfattes af kravene til denne bygningskategori. Med udenomsrum i en selvstændig bygning mellem to rækkehuse menes f. eks. to sammenbyggede garager, som ligger mellem to rækkehuse. Hvis der kun ligger en garage imellem to rækkehuse, skal adskillelsen mellem garage og nabobolig opfylde kravet til rumisolation mellem boliger i rækkehuse og lignende bebyggelser. I stk. 5 er angivet et tillægskrav til luftlydisolationen. Det kræves, at differensen mellem lydtrykniveauer målt 5 cm foran ventilationsåbninger med eventuel tilhørende ventiler ikke er mindre end de i tabel 3 angivne værdier. Med dette krav sættes en øvre grænse for lydtransmissionen gennem ventilationskanaler. Kravet er indført, fordi lydtransmission gennem ventilationskanaler ofte er årsag til, at rumisolation mellem rum forbundet via kanaler er mindre end angivet i reglementet. Følgen af dette kraver, at det i de fleste tilfælde vil være nødvendigt at forøge lyddæmpningen i kanalen eller ved kanalåbningen, hvor der anvendes mekanisk ventilation, og undertiden også hvor der anvendes naturlig ventilation. De i dag almindelig anvendte ventiler giver ikke tilstrækkelig lyddæmpning. I køkkener kan problemet løses ved brug af emhætte med filter eller ved opsætning af en mindre lyddæmper mellem kanalåbning og ventil, den sidste metode kan også anvendes i toiletter. Det må i almindelighed frarådes at anvende absorptionsmateriale i kanaler på steder, hvor det ikke kan udskiftes, det gælder i særlig grad kanaler fra køkkener. I stk. 6 gives en række vejledende bemærkninger vedrørende konstruktions- og arbejdsudførelse. Indholdet svarer i det store og hele til indholdet i stk. 4 i BR-66. De i anvisningerne givne retningslinier må betragtes som absolut minimum for at kunne opnå den krævede rumisolation med de senere angivne vægtyper. Hvor ydervægge passerer ubrudte forbi en adskillende væg, findes en betydelig risiko for at lydtransmissionen gennem disse vægflader er for stor. Kun ved brug af flankerende vægge og dæk som giver ringe flanketransmission, vil de i BR-72 angivne vægtykkelser være tilstrækkelige. Den i BR-66 angivne lempelse vedrørende rumisolationen mellem rum, hvis dimension vinkelret på skillevæggen var mindre end 1,8 meter, er ikke medtaget i BR-72. Dette skyldes, at lempelsen - der alene var medtaget for at bringe formel overensstemmelse mellem kravene til rumisolation og reduktionstal - ikke var tænkt som en reel lempelse, hvilket nogle læsere af reglementet har troet Reduktionstal for skillevægge Ved reduktionstal forstås luftlydisolationen målt i laboratorium. De egentlige krav findes angivet i stk. 1 og 2, henholdsvis gældende for boliger i etagebyggeri og for boliger i rækkehuse, kædehusse, gruppehuse og lignende. Kravene er uændret, men teksten er lidt omskrevet. I stk. 3 angives i funktionel form, hvilken indvirkning udsparinger i vægge må have på reduktionstallet. Betydningen af dette krav fremgår af den i stk. 6 givne vejledning. Stykkerne 4-6 har vejledende karakter. I stk. 4 angives nogle vægtyper, som kan forventes at opfylde kravet til luftlydisolationen mellem boliger i etagebyggeri. I stk. 5 angives vægtyper til anvendelse i 3

4 rækkehusbyggeriet. Det er imidlertid en forudsætning for at opnå et tilfredsstillende resultat, at de murede vægge udføres med fyldte fuger og de støbte vægge er uden huller og revner, samt at betingelserne for en ringe flanketransmission opfyldes. Det må fremhæves, at ved udførelse i praksis har de nævnte vægtyper bl. a. på grund af en mindre god udførelse ofte et ringere reduktionstal end i laboratoriet. Den i BR-66 angivne dobbelte teglstensvæg findes ikke mere som eksempel. Erfaringerne med denne vægtype har vist, at den - selv i den bedste udførelse - ikke har kunnet give tilfredsstillende resultater i praksis. Det må dog hertil føjes, at ingen af de målte vægge med sikkerhed kan siges at være udført lydteknisk set korrekt. I stk. 6 gives vejledning om, hvilken grad af udsparinger i vægge, der kan udføres, når det i stk. 3 nævnte krav samtidig skal kunne opfyldes Reduktionstal for etageadskillelser Reduktionstal for etageadskillelser måles i laboratorium i lighed med reduktionstal for vægge. Kravene til etageadskillelsers reduktionstal er ikke ændret i reglementets nye udgave. Et af eksemplerne på etageadskillelser, som kan forventes at opfylde kravene, er ændret lidt. Et betondæks tykkelse inc1usive afretningslag skal nu være mindst 18 cm i modsætning til tidligere 15 cm med 2 cm afretning Reduktionstal for døre De i BR-66 angivne krav til døres reduktionstal er uændret. I stk. 2 er kommet en tilføjelse om, at døre, hvis middelreduktionstal. målt i laboratorium er mindst 34 db, kan forventes at være tilfredsstillende i praksis. Dette gælder imidlertid kun såfremt døren indsættes i overensstemmelse med leverandørens anvisninger, hvilket vil sige på en måde, som nøj e svarer til indsætningen ved afprøvningen i laboratoriet. Erfaringer fra praksis viser, at indsætningen i reglen er utilfredsstillende. Ofte udelades stopningen ved karmens understykke, og kvaliteten af stopningen er i reglen meget ringe, således at efterfugning med mastic er nødvendig. I mange tilfælde er også falstilslutningen i praksis ringere end ved afprøvningen i laboratoriet. En nøje kontrol af dørens indsætning er derfor nødvendig Trinlydniveau Ved trinlydniveauet forstås det af en standardiseret bankemaskine i omliggende rum frembragte støjniveau. Der kan således være tale om trinlydniveau i ovenliggende, sideliggende og underliggende rum i forhold til det rum, hvori bankemaskinen er placeret. De i BR-66 stillede krav til trinlydniveauets størrelse er ikke ændret. Derimod er teksten ændret således, at kravet gælder for alle rum i omliggende boliger, som ikke udtrykkeligt er undtaget i stk. 2 til 4. I stk. 2 er angivet, at kravet også gidder når bankemaskinen placeres på altangange, trapper, terrasser og altaner, for altaner dog kun såfremt gulvarealet overstiger 2,5 m. Dette er en skærpelse i forhold til BR-66, hvori kun altangange og terrasser var omiattet af kravet. Det kan anføres, at såvel trapper som altaner og altangange i reglen er udført således, at kravene ikke opfyldes. Principperne for løsning af dette problem går enten over anvendelse af svømmende oplægninger eller over anvendelse af egnede elastiske og tilstrækkeligt lyddæmpende belægninger. I stk. 3 angives, at trinlydniveauet målt i bade-, toilet- og udenomsrum ikke omfattes af kravet. Det må idenlle fol'billdelse fremhæves, at stykket siger noget om trinlydniveauet i bade-, toilet- og udenomsmm, men ikke noget om etageadskillelseme i disse mm. I praksis vil virkningen af dette stykke være, at etageadskillelser i bade- og udenomsrum (toiletrum undtages i stk. 4) skal være således udført, at trinlydniveauet i alle omliggende rum, bortset fra de nævnte bade-, toilet- og udenomsrum skal opfylde de i stk. 1 angivne krav. Dette er en tydeliggørelse, ikke en skærpelse af kravene i forhold til BR-66. Projekteringsmæssigt betyder kravene i stk. 3, at der ved gulve i bade- og udenomsrum skal træffes foranstaltninger mod trinlyds udbredelse til omliggende boliger. For baderum må kravet føre til - eller det burde for længst have ført til en udvikling af svømmende gulvkonstruktioner, som kan opfylde de stillede krav. Den lydtekniske kvalitet af sådanne gulve vil stort set svare til, hvad der er nødvendigt på altaner og altan-gange. Problemet kan også her løses ved anvendelse af egnede elastiske og lyddæmpende belægninger. I udenomsrum med gulve på jord vil en dilatationsfuge mellem gulv og vægge i reglen være en tilstrækkelig god løsning, det gælder såvel i rækkehusbyggeri som i etagebyggeri. Ligger gulvet ikke på jord, men derimod på en etageadskillelse over en krybekælder, kan det blive nødvendigt med lyddæmpende slidlag eller afretningslag udlagt på 3-4 mm pap. Udenomsrum med et underliggende eller skråt underliggende boligareal skal forsynes med gulve, hvis lydtekniske kvalitet svarer til de i boligerne benyttede. I stk. 4 angives, at etageadskillelserne i toiletrum med gulvareal under 2,5 m 2 ikke skal opfylde kravet. Dette er en lempelse af kravet i forhold til BR-66, og det betyder, at der ved valg af gulvbelægningen i toiletrum ikke skal tages hensyn til trinlydniveauet i omliggende beboelsesrum. I stk. 5 gives anvisninger på gulve, der kan forventes at opfylde de givne krav til reduktionstal og trinlydniveau. De eneste ændringer i forhold til BR-66 er medtagelse af tekstilbelægning og udeladelse af hultegldæk Efterklangstid Dette afsnit er helt uændret i forhold til BR-66. I stk. 3 og 4 gives anvisninger på, hvorledes kravene kan opfyldes. Anvendelse af tæppebelægning i fælles gange giver ikke tilstrækkelig lydabsorption til at opfylde de givne krav. Det vil derfor være nødvendigt også at opsætte absorptionsmateriale enten på vægge eller loft Støjniveau Afsnittet er undergået væsentlige ændringer, der i praksis betyder en skærpelse af kravene. Det er også tilstræbt at tydeliggøre afsnittet, selvom det må medgives, at der stadig kan være enkelte uklare punkter. Når kravene er skærpet, skyldes det ikke at målsætningen i BR-66 var forkert, men at der dengang var indføjet en række lempelser i forhold til det generelle krav på 30 db (A). Disse lempelser blev indført, fordi der på daværende tidspunkt herskede nogen tvivl om, hvorvidt dette krav kunne opfyldes umiddelbart, eller om det krævede en overgangsperiode. Undersøgelser i de forløbne år har vist, at de givne lempelser var for rummelige og næppe er nødvendige mere. I stk. 1 angives det generelle krav, der gælder for alle fælles tekniske installationer. Det vil i realiteten sige alle installationer, som betjener mere end en bolig. Grænsen for det tilladte støjniveau er uændret 30 db (A) for beboelesrum og 35 db(a) for køkkener. Der er dog med hensyn til centralvarmeanlæg sket en skærpelse, idet støjniveauet frembragt af disse anlæg ikke må overstige 25 db(a), hvilket gælder i alle boligens rum. I stk. 2 præciseres, at den med hensyn til støjniveauet i tidsrummet 7-20 givne lempelse kun gælder for støj frembragt af maskiner og udstyr i fælles vaske- og strygerum. Stk. 3 tjener alene til at præcisere, at støj fra brug af tapventiler og toiletter kun skal måles i omliggende boliger, der- Rum- og bygningstype Hoteller. Bygninger til Installation Beboelsesbygninger plejehjem. undervisningskollegier m. m. formåi Beboelsesrum Køkkener Beboelsesog fælles rum opholdsrum Undervisningslokaler Fælles tekniske installationer som f. eks.: afløbsinstallationer ventilationsanlæg brugsvandsinstallationer elevatorer. Dog gælder følgende undtagelser: vaskecentraler (fælles vaske- og ingen strygerum) kl. 7-20: 35 kl. 7-20: 35 centralvarmeanlæg udsugningsanlæg (over kogesteder) med variabel kapacitet ved luftmængder større end minimumsmængden ingen Installationer i erhvervslejemål i beboelsesbygninger Bygningsmyndigheden kan stille strengere krav Figur 1. Skematisk oversigt over kravene i imod ikke i den bolig, hvor toilet eller ventil benyttes. Stk. 4 er et af de lidt uklare punkter i afsnittet. Kravet i dette stykke omhandler kun ventilation over kogesteder. Anlæg, der kan reguleres i overensstemmelse med kravene i kapitel 11, dvs. reguleres mellem 20 pct. og 100 pct. af den for rummet krævede nominelle driftmængde, for køkkener 60 eller 80 m 3 /h, skal ved alle luftydelser opfylde de i stk. 1 angivne krav til støjniveauet. Anlæg, hvis mindste ydelser er større end den for rummet krævede nominelle luftydelse skal i minimumsstillingen opfylde kravet i stk. l, medens støjniveauet ved maksimumsydelsen må forøges 5 db(a) i forhold til de i stk. 1 angivne krav. Anlæg, hvis mindste ydelse ligger under den for rummet krævede nominelle luftmængde, og hvis maksimale ydelse overstiger den nominelle luftmængde er tvivlsomme. Det må antages, at luftydelser indtil 25 pct. større end den for rummet krævede nominelle luftmængde ikke kan accepteres som»forceret«ventilation. Anlæg med disse lufttekniske egenskaber vil derfor også ved den maksimale luftydelse omfattes af kravet i stk. 1. Er den maksimale luftydelse pct. større end den for rummet krævede nominelle luftmængde, må støjniveauet ved maksimal ydelse forøges 5 db (A) i forhold til de i stk. 1 angivne krav. Indholdet af stk. 5 betyder, at i køkkener med åben forbindelse til et beboelsesrum skal de af installationer frembragte støjniveauer opfylde de for beboelsesrum gældende krav, hvilket vil sige 30 db (A). Den for kogesteder med»forceret«ventilation angivne lempelse på 5 db(a) skal i dette tilfælde adderes til 30 db (A). Sammenholdes dette med de i stk. 4 angivne anvisninger om måling af støjniveau medfører den åbne forbindelse mellem køkken og beboelsesrum i realiteten en skærpelse af de i stk. 1 angivne krav for køkkener på 5 db(a), idet støjniveauet fra ventilationsanlæg, varmeanlæg og andre støjkilder skal måles i afstanden 2 meter. Bestemmelsen om måling i 2 meters afstand fra støjkilden omfatter ikke støj fra vandinstallationer. Stk. 6 omfatter individuelle anlæg eller installationer, som kun betjener en bolig. Er et kogested f. eks. forsynet med selvstændigt ventilationsmaskineri, er det en individuel installation. For den del af de i dette stykke nævnte anlæg eller ins~allationer, som ikke omfattes af stk. 7, stilles kun krav med hensyn til det i naboboliger frembragte støjniveau. Stk. 7 omfatter individuelle installationer, hvis støjniveau i egen bolig skal opfylde de i stk. 1 angivne krav. Det gælder som nævnt køleskabe og fryseskabe, men også varmeanlæg kan tænkes at omfattes af dette stykke. Hvis det selvstændige anlæg er således indrettet, at det kun er i drift, når brugeren ønsker det, omfattes det ikke af stk. 1. Er driften derimod styret, således at den ikke er beregnet til at brugeren skal kunne afbryde installationen, omfattes inståhationen af stk. 1. I stk. 8 angives, at støjniveau målt uden for beboelsesbygningers vinduer og på bygningens rekreative arealer, herunder altaner, terrasser, uderum og lignende, ikke må overstige 35 db(a). Det er et nyt krav, som tager sigte mod støjniveauet fra varmecentraler, ventilationsmaskineri, renovationsanlæg m. m.' Den praktiske virkning af denne bestemmelse vil være, at en række tagventilatorer skal forsynes med lyddæmper eller lyddæmpende afskærmning, og at fritliggende varmecentraler også skal planlægges ud fra et støjmæssigt synspunkt. De i dag hyppigt anvendte lette og dårligt lydisolerende vægge med store åbninger til luftindtag eller afkast kan ikke forventes at opfylde de stillede krav. Endelig gøres i stk. 9 og 10 opmærksom på, at bygningsmyndigheden kan stille strengere krav end de i BR angivne, når erhvervslejemål indrettes i boligområder og når der i bygninger installeres udstyr, som frembringer kortvarige støjimpulser, f. eks. start og stop af elevatorer Hoteller, kollegier, plejehjem m. v. Kravene til hoteller, plejehjem, kollegier m. v. angives ved henvisninger til allerede omtalte afsnit, og ændringerne i følger nøje de tidligere omtalte ændringer. Det i stk. 5 angivne krav gælder også for de her nævnte bygningskategorier. Vedrørende stk. 5 må det fremhæves, at det i stk. 1 angivne krav gælder for døren eller dørene mellem fælles gang og forum, hvor et sådant findes Skoler og andre bygninger til undervisningsformål Dette afsnit er udvidet meget betydeligt med relativt detaljerede krav til traditionelle skolebygninger, og kun få krav til undervisningsområder beregnet til samtidig undervisning af flere klasser eller grupper, hvormed menes såkaldte skolelandskaber, storrumsskoler eller open plan schools. Stk. 1-2 svarer til kravene i BR-66, men teksten er lidt omskrevet. Stk. 3 omfatter undervisningsområder. Det angives, at kravene i stk. log 2 ikke gælder for disse. Det må imidlertid fremhæves, at hvis en del af en skole er udført traditionelt, omfattes denne del af kravene i stk. 1 og 2. Stk. 4 svarer til kravene i BR-66 stk. 3, som blot er udvidet til også at omfatte undervisningsområder. Stk. 5 er en ændring af det tidligere gældende krav, der kun angik selve væggens reduktionstal. Det i stk. 5 anførte krav betyder indirekte en skærpelse af det tidligere krav, idet opfyldelse af kravet vil gøre det nødvendigt at anvende døre med et middelreduktionstal på mindst

5 kraver i praksis kun opfyldt tætteste skoler. 7 er bortset fra, at de også undervisningsområder, uæntil BR-66 og henviser alene tidltrere omtalte krav. Stk omfatter luftlydisolationen mellem undervisningsrum til sang, musik, træsløjd, metalsløjd og lignende, dels indbyrdes, dels til andre undervisningsrum. De heri stillede krav til rumisolation og reduktionstal er nye bestemmelser. Opfyldelsen af disse krav kan ikke ske med de mellem klasserum normalt anvendte vægge og etageadskillelser. Det vil foruden at anvende vægge og dæk med høje reduktionstal, også være nødvendigt at anvende dem i forbindelse med flankerende bygningsdele med mindst mulig flanketransmission. Da et gunstigt resultat i højere grad end ved anvendelse af normale vægge imellem klasserum er så afhængig af konstruktionerne og deres udførelser, må det tilrådes at søge sagkyndig bistand. Stk. 11 omfatter isolationen mod tnnlyd mellem undervisningsrum til sang, musik, træ- og metalsløjd, dels indbyrdes, dels til omliggende undervisningsrum. Arsagen til dette skærpede kraver, at den fra de nævnte rum via gulvet transmitterede Iydenergi kan være større end fra normale undervisningsrum. De stillede krav kan opfyldes med svømmende gulve af beton eller asfalt. Da gulvene samtidig med isolationen mod trinlyd i de fleste tilfælde også skal formindske flanketransmission af luftlyd, kan tæppebelægning ikke forventes at erstatte svømmende gulve. Stk omfatter efterklangstiden i forskellige rum i skoler. Der er kun sket små ændringer i forhold til kravene i BR-66. Efterklangstiden i trapperum og fælles gange er uændret. I normalklasserum er intervallet for efterklangstiden udvidet. Før skulle efterklangstiden ligge mellem 0,6-1,0 sekund, nu mellem 0,5 1,0 sekund. Efterklangstiden skal måles i møblerede, men i øvrigt tomme rum. For den projekterende betyder dette i praksis ingen ændring. I undervisningsområder skal der anvendes materialer med stor lydabsorptionskoefficient på alle rumbegrænsende flader. Disse oplysninger er i praksis kun til liden hjælp for en projekterende. Der kan ikke kort angives retningslinier for udførelse af akustikken i undervisningsområder. Ved projektering af disse må tilrådes at søge sagkyndig bistand. Der stilles nu også krav til efterklangstiden i gymnastiksale og i svømmehaller til undervisningsbrug. De stillede krav skulle være relativt lette at opfylde i gymnastiksale. men måske noget vanskeligere at opfylde i svømmehaller. I rum beregnet til specialundervisning må efterklangstiden ikke overstige 0,6 sekund. Hermed menes først og fremmest rum til særforsorgsundervisning og ordblindeundervisning, idet der i rum til disse formål kræves en meget kort efterklangstid. Ved den korte efterklangstid forøges taleforståeligheden, hvilket er meget væsentligt specialundervisningen. I stk. 17 angives, at kravene til støjniveauet skal svare til beboelsesrum, hvilket svarer til kravene i BR-66. Slutning Det må antages, at den tydeliggørelse af reglementets indhold, som er sket i den nye udgave af BR må føre til, at de lokale bygningsmyndigheder i højere grad end tidligere vil forlange reglementet overholdt. I den hidtidige administrationspraksis har bygningsmyndigheden været meget langmodig over for de byggende. Derfor bør de projekterende være opmærksomme på, at Boligministeriet i cirkulæreskrivelsen til BR-72 har påpeget nødvendigheden af, at de lokale bygningsmyndigheder medvirker til reglementets overholdelse. Efterleves dette ministerielle ønske af bygningsmyndigheden, må det meget tilrådes projekterende at foretage et ekstra gennemsyn af lydforholdene i kommende projekter. II 6