Forord Dette materiale er samlet set et fælles udgangspunkt for arbejdet med livsduelighed som begreb og disciplin.

Transkript

1 LIVSDUELIGHED

2 Forord Dette materiale er samlet set et fælles udgangspunkt for arbejdet med livsduelighed som begreb og disciplin. Denne publikation er et resultat af et længere udviklingsprojekt på Storåskolens afd. Måbjerg. Måbjerg er en specialskoleafdeling, der er specialiseret indenfor autisme. I det daglige arbejde med børn og unge har vi oplevet et stigende behov for at sætte fokus på livsduelighed. Hvor skolereform og medier fokuserer ensidigt på faglig udvikling, testresultater og prøvefærdigheder, har vi konstateret et behov for en nuancering af, hvad det vil sige at være livsduelig. Hvordan bringes faglige færdigheder i spil, hvis man ikke kan begå sig socialt og er bevidst om egne ressourcer og begrænsninger? Færdighederne skal helst følges ad, for hvad er faglige kundskaber uden sociale og personlige færdigheder? Skole og institutionsliv er mere end faglige mål. Livsduelighed er læren om at fungere i eget liv. For at sætte større fokus på livsduelighed i det daglige arbejde, har vi oplevet et behov for at skabe en fælles begrebsramme. Målet er at kunne kvalificere nysgerrigheden på elevernes udvikling indenfor de personlige og sociale discipliner og skabe et fælles fundament, som personlige strategier kan bygges på. Materialet er udviklet i relation til undervisning af elever med autisme spektrum forstyrrelser. Sigtet har dog været så bredt, at vi tænker materialet anvendeligt indenfor andre målgrupper, i alment skoleregi, i relation til inklusionsproblematikker mv. Der er fuldstændig metodefrihed. Der kan arbejdes med livsduelighed som selvstændigt fag, i klassen, individuelt, som emne, hver dag, i relation til daglige rutiner osv. Med reference til John Dewey er dette ment som Tools to think with, et redskab til at tænke med.

3 Læsevejledning WHO s liste over de ti vigtigste life skills er grundstammen i strukturen. Denne publikation indeholder dels vores bidrag til en definition af de nævnte kompetencer, ligesom der sættes fokus på hvilke konsekvenser, det kan have, hvis man ikke mestrer livsduelighedens delelementer. Sidstnævnte er skrevet med en anden baggrundsfarve. Ambitionen er at danne en struktur, hvor nuværende og fremtidige forløb, aktiviteter og materialer, der kan anvendes i relation til de respektive kompetencer, bliver mulige at lokalisere og dele. Hvert underpunkt er forsynet med en søgekode, der anvendes med henblik på at lave flest mulige referencer til praksis. På kan du se, hvordan du finder referencerne. Således fungerer publikationen som en nøgle til at hente mere viden med direkte henvisning til dette materiale. Samtidig kan hæftet bruges direkte, fx i forbindelse med: introduktion til temaet Livsduelighed inspiration til daglig intervention planlægning af forløb med livsduelighed som tema skole/hjemsamarbejdet professionelle møder, elevkonferencer og lignende. Dette er ment som en nøgle, en indgang til en verden, vi sammen skaber. Lad dig inspirere, og brug denne inspiration til en kvalificeret og insisterende nysgerrighed. Del dine forløb, idéer og referencer, så andre kan beriges af dine erfaringer.

4 Mentalisering Handler om den proces, hvor man løbende forestiller sig, hvad der sker i et andet menneske. Denne evne forudsætter, at man forstår og accepterer, at andre kan tænke anderledes. Hvis man ikke mestrer mentalisering, kan der være risiko for, at man misforstår andres hensigter, isolerer sig, kommer i konflikter, holder fast i egen forståelse og kan virke rigid. Hvert unikt menneske har sin egen intention, som man kan finde elementer af ved at afkode følelser og stemninger. #LD_Mentalisering

5 Selvbevidsthed Handler om accept af og forståelse for, at man som individ er unik og særlig. På den måde handler selvbevidsthed om opmærksomhed på egne præferencer, egne styrker og svagheder og evnen til at vurdere disse i relation til diagnosen. Målet er at kunne udtrykke behov og ønsker og at kunne vælge passende redskaber/strategier i forhold dertil. Svækket selvbevidsthed kan give udslag i nederlagspræget adfærd eller urealistiske forestillinger om egne evner. Disse kan give modstand overfor strategier til øget livsduelighed. #LD_Selvbevidsthed

6 Beslutningstagning Beslutningstagning er den evne, hvormed man vælger noget frem for noget andet. Når man ikke mestrer beslutningstagning, kan man være overladt til impulsstyring eller i risiko for at udsætte, ikke at beslutte eller at andre beslutter for sig. Beslutningstagning er en bevidst handling, som kan deles op i: At finde valg og alternativer At indsamle information At overveje værdier og mål At identificere nødvendige facts At beskrive fordele og ulemper for hvert valg At tage valget og argumentere Beslutningstagning er en subjektiv proces, som styres af præferencer. Der er ikke en objektiv sandhed. #LD_Beslutningstagning

7 Kommunikation Handler om at udveksle information med andre. Kommunikation starter med en ekspressiv handling, som er rettet mod en modtager. Processen indeholder samtidig en impressiv bearbejdning af informationen. Kommunikationen er fortløbende og involverer turtagning, blikkontakt, toneleje, fælles opmærksomhed, forestillingsevne mm. Manglende kommunikative forudsætninger kan give udfordringer i forhold til at bede om hjælp, udtrykke mening og behov, afkode ironi, sarkasme og humor. I yderste konsekvens kan det medføre isolation. Kommunikationsinitiativet kan være særligt svært, da det ofte også fordrer mentaliseringsevne, samarbejdsevne og kontekstforståelse. #LD_Kommunikation

8 Håndtere følelser Denne evne forudsætter, at man er i stand til at genkende følelser* hos sig selv og hos den anden. At kunne håndtere følelser kræver desuden, at man kan forstå sammenhængen mellem følelser og adfærd i interaktionen. Manglende evne til at håndtere følelser giver vanskeligheder med at aflæse, afkode, skifte perspektiv og kan resultere i konflikter, misforståelser og fastlåshed. Redskaber og strategier kan fremme evnen til selvkontrol og dermed øge evnen til at reagere hensigtsmæssigt i forhold til egne og andres følelser. *glad, vred, trist, overrasket, afsky, foragt, frygt #LD_Følelser

9 Håndtere stress Evnen omfatter at kunne identificere, håndtere og budgettere hverdagens stressfaktorer, således at en hensigtsmæssig personlig balance opretholdes. Stressfaktorer deles op i grundbelastninger og situationsbestemte belastninger, og balancen ses i forhold til den personlige kapacitet. Når kapaciteten overskrides, hæmmes evnen til at reagere hensigtsmæssigt. En langvarig påvirkning kan medføre tab af færdigheder, øget fastlåsthed, selvskadende adfærd og psykiske lidelser. Indenfor autisme ses en øget sårbarhed, da sansesystemet og den svage forestillingsevne udgør væsentlige grundbelastninger. Derfor er det vigtigt at arbejde med strategier, ressourcebudgetter og mulighed for opladning. #LD_Stress

10 Problemløsning Konstruktiv problemløsning kan være kilde til udvikling og erfaringsdannelse. Problemløsning fordrer nysgerrighed og evnen til at kunne skifte perspektiv. Problemløsning er en proces, der rummer identifikation af problemet og de involverede følelser, samt opbygning og opstilling af alternativer og nye mål. Når problemløsning er svær, øger det vanskelighederne ved at skifte perspektiv, samt skabe forståelse og sammenhæng. Dette kan medføre fastlåshed og/eller sort-hvid tænkning. #LD_Problemløsning

11 Kritisk refleksion Evnen til kritisk refleksion forudsætter viden om, at ethvert emne nuanceres, vurderes og analyseres ud fra forskellige perspektiver. I forhold til interaktion findes ikke logisk eller direkte sammenhæng mellem årsag og virkning. Kompleksiteten reduceres ved at danne mønstre ud fra enkeltdele. Kritisk refleksion er tæt forbundet med nysgerrighed, og opmærksomheden henledes på mønstrene, da de ofte indeholder antagelser ud fra egen eller gængs forståelse. Kritisk refleksion er udfordrende, hvis man i forvejen har svært ved at danne helhed ud fra enkeltdele (central coherence). Når helheden på trods af vanskeligheder er dannet som mønster eller erfaring, er kritisk refleksion samtidig nødvendig i forhold til at vurdere overførbarheden og afprøve gyldigheden. #LD_Kritisk

12 Kreativ tænkning Kreativ tænkning åbner for fremadrettede alternativer. Evnen er nødvendig i forbindelse med beslutningstagning og problemløsning, hvor den åbner for nye veje og variationer. Kreativ tænkning kan hjælpe os til at være fleksible og tilpasse os de situationer, der opstår i dagligdagen. Kreativ tænkning udfordrer konkret tænkning. Med nedsat evne til at tænke kreativt, kan strategier for praksis anvendes som kompensation. Rigiditet udfordres af en ny meningsbærende variation, skabt gennem kreativ tænkning. #LD_Kreativ

13 Relationskompetence Evnen til at danne, vedligeholde og afslutte relationer hører til under denne overskrift. Til interpersonelle færdigheder hører også evnen til at vurdere kvaliteten og karakteren af en relation. Relationskompetence bygger på sociale færdigheder, der kan arbejdes med som delelementer. Når relationskompetence er svær, kan der opstå vanskeligheder i familie, venskaber og kæresteforhold. Hjælp og guidning er vigtigt, når man samtidig forholder sig til, at relationskompetence er et normativt begreb. #LD_Relationskompetence

14 Appendiks: Autisme Spektrum Forstyrrelse Autisme Spektrum Forstyrrelse (ASF) er en samlet betegnelse for gennemgribende udviklingsforstyrrelser, herunder diagnoserne Infantil autisme, Aspergers syndrom, Atypisk autisme samt Generel Udviklingsforstyrrelse Anden (GUA). ASF er et spektrum af gennemgribende udviklingsforstyrrelser, hvor graden af indgriben på personens dagligdag er forskellig fra person til person. ASF defineres ved afvigelser eller mangler med hensyn til socialt samspil, kommunikation og udvikling af forestillingsevne, samt repetitivt aktivitets- og interessemønster. Afvigelser ved socialt samspil kan eksempelvis være, vanskeligheder ved at være sammen med andre mennesker, udfordringer i at forstå reglerne for socialt samspil, og aflæse hvad andre mennesker har til hensigt. Eksempler på afvigelser i kommunikation kan være, at personen med ASF har svært ved at se på andre, aflæse kropssprog, forstå abstrakte begreber, småsnakke og vedligeholde en samtale. Svag forestillingsevne kan eksempelvis være vanskeligheder ved, at overskue forandringer, aflæse kontekst og udfordring i at forudsige konsekvensen af en handling. Personer med ASF har særligt svært ved Theory of mind, Central Coherence, eksekutive funktioner, og sensorisk bearbejdning. Theory of mind omhandler evnen til at forstå, at andre mennesker har deres egne tanker, følelser og forestillinger og, at man ved at aflæse disse kan forstå, påvirke og/eller forudsige andres adfærd. Central Coherence handler om at kunne samle detaljer til helheder. Eksekutive funktioner dækker over evnen til fleksibilitet, planlægning, problemløsning, selvregulering og opmærksomhedsstyring. Autisme Spektrum Forstyrrelse er en gennemgribende udviklingsforstyrrelse med indgriben på alle aspekter i personens liv. Idet ASF er en vedvarende tilstand og ikke kan helbredes, ønskes der ikke at ændre på personen med ASF. I stedet fokuseres der på at anvende personens potentiale hensigtsmæssigt med strategier og kompenserende værktøjer i bestræbelsen på at kunne fungere i sit eget liv. Materialet har til hensigt at være et værktøj til at være kvalificeret nysgerrig på personen med ASF s daglige aktiviteter og deltagelse i disse.

15 Litteratur: Elvén, B.H (2009): Problemskabende adfærd ved udviklingsforstyrrelser eller udviklingshæmning, Dansk Psykologisk Forlag. WHO (1999): Partners in Life Skills Education. Conclusions from a United Nations Inter-Agency Meeting. Peeters, Theo (2010): Autisme. Fra teoretisk forståelse til pædagogisk praksis (2. udgave, 7. oplag). Videnscenter for autisme. Slides fra Intern autismegrundkursus ved Susanne Hvidtfeldt, Langagerskolen, august-september Specialpædagogisk Forlag: Trin for Trin

16 Layout og print : GRAFIK & TRYK : grafikogtryk@holstebro.dk