Autisme spektrum forstyrrelser og AD/HD Ved Morten Dam

Transkript

1 Autisme spektrum forstyrrelser og AD/HD Ved

2 Udviklingsforstyrrelser Generelle udviklingsforstyrrelser Specifikke udviklingsforstyrrelser Gennemgribende udviklingsforstyrrelser

3 Specifikke udviklingsforstyrrelser Specifikke udviklingsforstyrrelser betyder at man har vanskeligheder inden for ét specifikt område Specifikke udviklingsforstyrrelser ses ofte som en komorboditet AD/HD er en specifik udviklingsforstyrrelse

4 Gennemgribende udviklingsforstyrrelser Ordet gennemgribende betyder at, at personen er berørt i hele sit væsen Virkningen af den psykiske forstyrrelse er langt mere omfattende og medfører symptomer i form af afvigende socialt samspil og kommunikation, både verbalt og non verbalt Der forekommer ofte tvangspræget eller stereotyp adfærd eller interesser Forstyrrelserne er gennemgribende og vil præge individets udfoldelse i alle situationer Infantil autisme og aspergerssyndrom er begge gennemgribende udviklingsforstyrrelser

5 Autismens niveauer Ringe kvalitet af gensidigt socialt samspil Det adfærdsmæssige niveau Stereotyp, begrænset adfærd og/eller interesser Begrænset nonverbal og verbal kommunikation Det neuropsykologiske niveau Anderledes kognitiv stil Anderledes perception Anderledes sanseapparat Det neurobiologiske niveau Den anderledes neurobiologi

6 Tre overlappendekognitiveteorier Eksekutiv funktion Mentalisering Central kohærens

7 Empatiforstyrrelse Jeg bruger udtrykket empatiforstyrrelser (Hejlskov)for på den måde også at få de følelsesmæssige (affektive) funktioner med (mentalisering er kognitiv). Empatiforstyrrelser dækker over: Empatiudvikling eller begreber som mentalisering, TOM, og indlevelsesevne Affektreguleringsvanskeligheder eller vanskeligheder med at bevare selvkontrollen

8 Affekter Primitive og er ens overalt i verden. De fleste har vi ved fødslen (interesse, nedtrykhed, vrede, afsky/afsmag, lede, overraskelse Glæde, frygt og skam udvikles i det første leveår Affekterne er grundlaget for menneskers sociale samspil og vi kan mærke hinandens affekter (spejlneuroner) Mennesker med autisme er yderst følsomme over for affekter, men kan ikke i samme grad som NT erskærme sig i mod andres affekter (det lærer NT erinden de er 4 år)

9 Mentalisering Er en kognitiv proces Forskning viser, at mennesker med autisme har store vanskeligheder med at regne andres tanker og følelser ud og derfor har svært ved at beregne andres adfærd Evnen til at forestille sig andres tanker og følelser bygger på erfaringer. Erfaringer bygges ikke op, hvis man ikke ved hvem der har de affekter, som man kan mærke Det betyder, at udviklingen af evnen til at beregne andres adfærd (mentalisering) bliver forsinket. Måske for man en fornemmelse af, at andre også tænker, men hvad de tænker har ASF utroligt svært ved at regne ud

10 Mentaliseringog affekter= Empatiforstyrrelser Empatiforstyrrelser bygger på: - Affektsmitte fungere præcist ligeså godt som hos alle andre - Man udvikler ikke evnen til at mærke, hvem der har affekten - Mentaliseringsevnen udvikles derfor langsomt

11 At have svært ved at forstå hvad andre tænker Er mentaliseringsevnenikke udviklet som hos andre, er der en tendens til, at man undlader at prøve at regne ud, hvad andre tænker Mentaliseringkan ses som en regneproces. Der er brug for en vis mængde information. Et menneske med empatiforstyrrelser mangler den affektive information (til regnestykket) og har derfor ikke en chance for, at beregne andres tanker, motiver, hensigter og handlinger. Vi har derfor en opgave i at lære personen at fokusere på den affektive information (ex. kat kassen og trin for trin, tegneserie samtaler) Det skal ofte bruges rigtig mange gange, før man kan mærke en virkning

12 At have svært ved at forestille sig, at andre tænker anderledes end en selv Hvis man ikke kan beregne andres tanker, har man også svært ved at forestille sig, at andre kan have en anden opfattelse, end man selv har Det betyder, at hvis man oplevede en situation på en måde, så er det NØJAGTIGT, hvad der skete. Man kan ikke have en anden oplevelse!!!

13 Andre vanskeligheder ifm empatiforstyrrelser Hvis man har svært ved at skelne mellem sig selv og andre, har man også svært ved at sammenlignesig med andre (dette ses bl.a. i den måde man klæder sig på) Egocentrisk: når man har svært ved at regne ud hvad andre tænker og føler, kan det være svært at navigere efter hvad der gør andre glade og tilfredse. Derfor navigerer man ofte efter hvordan man gør sig selv tilfreds, det der er til at beregne. Løgne:Mennesker med empatiforstyrrelser er dårlige til at lyve. De kan ikke regne ud, hvad andre ved, og hvad andre kan regne ud. Derfor ved vi med det samme, at de lyver (hvilket giver et kulturelt betinget problem)

14 Andre vanskeligheder ifm empatiforstyrrelser Har vanskeligheder med at genkende og forstå egne og andres affektudtryk. Der er en tendens til, at det er enten eller (ex. glad eller sur) Særlige vanskeligheder forbundet med at være udadvendt. Mennesker som er ekstrem indadvendte, er gode til at tænke selv, men ikke altid god til at tænke sammen med andre. Mennesker som er ekstremt udadvendte, kan ikke tænke selv, de bliver nødt til at diskutere deres tanker for at tænke. Nogle er også nødt til at fortælle om deres oplevelser, for at de kan føle, at det er sket i virkeligheden. Man har brug for en spejlingfor at føle, man er til.

15 Strategiforstyrrelse Strategiforstyrrelse er som begreb blevet introduceret af Kirsten Callesen og Trine Uhrskovog dækker over central kohærens (sammenhængs forståelse) og eksekutive funktioner Central kohærens er normalt udviklet i 10 års alderen og dækker over evnen og tendensen til at beregne årsag og virkning i komplekse sammenhænge. Som udgangspunkt kan mennesker ikke lade være med at være aktivt meningsskabende, men mennesker med autisme oplever enorme vanskeligheder med at se sammenhænge overhovedet. Der er noget som tyder på, at de ikke bare har svært ved at forstå dem, men også at lede efter en sammenhæng. Det er ganske enkelt ikke relevant at lede efter sammenhængen. Der bliver ikke spurgt hvorfor.

16 Central kohærens Verden opleves gennem detaljer. Man sammensætter ikke detaljerne. Så hvis et køretøj med et sæde er en gokart og et køretøj med to sæder er en sportsvogn, hvad er en Formel 1 så for et køretøj? Det gør, at det er en infleksibel måde at se verden på, men alm. ved ASF Temple Grandinmener, at man ikke tænker logisk, men associerer ting/begreber til en specifik situation. Derfor oplever vi også at ASF gør nogle, for os, underlige ting. Ex. vaske tøj uden sæde, tager overtøj uden sammenhæng med vejret.

17 Central kohærens Endnu en mulig konsekvens ved ikke at kunne se årsag sammenhæng bliver at beregne hvad der skal ske generelt. Ikke at kunne beregne fremtiden og mulighed for afvigelser. Det gør det svært at acceptere afvigelser hvilket gør at afvigelserne kommer uventet = stress Hvis der kan ske små afvigelser, er der også mulighed for store afvigelser hvilket kan medføre angst Svært ved at konsekvensberegne. Når man har svært ved at beregne hvad der skal ske, kan man have svært ved at regne ud hvad der kan gå galt og dermed heller ikke beregne konsekvenserne af sine handlinger. Det kan derfor også være svært at beregne sin egen rolle i en handling. Hvis noget så går galt, er oplevelsen, at det ikke var min skyld. De kan have svært ved at se sammenhængen mellem deres handling og konsekvensen af det.

18 Det betyder også, at når andre reagerer på ens adfærd, bliver man enormt overrasket over deres adfærd. Man kunne ikke forudsige deres reaktion og dermed kan andre mennesker, generelt, blive uforudsigelige. Måske vigtigste konsekvens ved vanskeligheder med central kohærens: at hele verden er utryg, at man ikke kan regne ud, hvad der kan ske, hvordan andre reagerer, og hvornår det kan gå galt for én. Faktisk kan man ikke være tryg nogensinde. Sidste konsekvens ved vanskeligheder med central kohærens er netop konsekvens. Hvis man ikke kan beregne årsag og virkning i komplekse sammenhæng, kan man heller ikke forudsige konsekvenser. Derfor hjælper straf heller ikke, da man ikke kan sætte det i sammenhæng. Og så lige den allersidst: Tvangsadfærd er også en konsekvens af vanskeligheder med central kohærens og findes som Kompulsivog Obsessiv adfærd

19 Eksekutive funktioner Evnen til at handle kalder vi eksekutive funktioner Man taler om et antal eksekutive funktioner -Evnen til at planlægge fremad i tid i en logisk rækkefølge -Evnen til at overskue og gennemføre en plan - Impulskontrol - Fleksibilitet -Evnen til at vælge - Evnen til at igangsætte handlinger og tage initiativ

20 Eksekutive funktioner Eksekutive funktioner kan sammenlignes med en direktørs rolle i en virksomhed: sørger for at planer udarbejdes, overholdes og udføres, samt at underordnede afdelinger samarbejder hensigtsmæssigt Hvis man ikke forstår årsag og virkning i komplekse sammenhænge, kan man selvfølgelig heller ikke beregne hvad der skal være på plads før man kan gå videre i en handlingsrækkefølge

21 Impulsivitet Det kan være umuligt at holde impulser tilbage, og gør bare hvad der falder en ind. Ganske enkelt fordi man ikke kan lade være, når man først har fået tanken. Skyldes som ofte langsom forarbejdningshastighed. Dvs. at man tænker langsommer end man handler. Ex. hvad sker der hvis man giver en toårig en strikkepind og siger du må ikke stikke den ind i kontakten? Langsom forarbejdningshastighed kan få store social konsekvenser, især hvis man ikke lærer at sætte handlingshastigheden ned

22 Infleksibilitet Fleksibilitet er evnen til at handle forskelligt og tilpasse sine handlinger løbende efter de situationer, der opstår. Vanskeligheder med fleksibilitet ses ofte som stereotype handlinger, sprog og interesser Dog ses manglende evne til fleksibilitet tydeligere når man skal håndtere uventet ændringer i hverdagen. Det kan være svært at håndtere, når man ikke kan regnet med at det ville ske (hvordan reagere du, når toget er forsinket? Og er der forskel på din reaktion i afslappet tilstand og stresset tilstand?) Mennesker med vanskeligheder med fleksibilitet får en udtalt sans for retfærdighed, uden at de selv er retfærdige. Infleksibilitet handler dybest set om angst for ændringer og dermed kan man ikke ændre sig, når man er angst.

23 Vanskeligheder med at initiere At have svært ved at tage initiativ eller igangsætte en handling Der to slags vanskeligheder: - Initiativløshed pga. nedsat forestillingsevne - Dyspraksis Initiativløshed kan promptes i gang Ved dyspraksiser det svært at sætte de handlinger i gang, man synes er vigtige.

24 Sanseforstyrrelse Fire former: Overfølsom for sanseindtryk Underfølsom for sanseindtryk Svært ved at habituere(sanseindtryk kræver alt for meget opmærksomhed og fader ikke ud ex. lyder af en ventilation) Vanskeligheder med at strukturer indtryk

25 Stress og årsager til stress indre uro, opmærksomhedsproblemer, hyperaktivitet, lav fleksibilitet, svag empati, sansefølsomhed, lav frustrationstærskel

26 Stress Eksempler på ydre faktorer Medarbejderen Omgivelsernes accept og forståelse af beboernes autisme, herunder familie Dagtilbud Aktiviteter Larm Uforudsigelighed Eksempler på indre faktorer Lavt selvværd Ensomhed Kedsomhed Afmagt Seksuelle frustrationer Søvnproblemer

27 Længerevarende advarselstegn Advarselstegn Positive At skærme sig Copingorienteret selvskadende adfærd Træthed Dovenskab Særinteresser World of warcraft Usynlige venner Negative: Aggressivitet Utryghed Bekymring Støjfølsomhed Lysfølsomhed Søvnforstyrrelser Irritabilitet Rastløshed Angst Tvangstanker og -handlinger Infektioner Pessimisme Modløshed Ked af det Tab af færdigheder: Hygiejne og orden Sprog Nærvær Koncentration Hukommelse Social omgang Skolefærdigheder Hverdagsfærdigheder Strategitab Personlige Lyde Sorte øjne Specielle ord Bevægelser Etc etc

28 Kommunikation (ultrakort) Mennesker med autisme har svært ved at forstå verbalt sprog. Gunilla Gersontaler om, at NT erforstår mere end de kan sige (ex. forstår mere på tysk end man kan sige på tysk). ASF har det omvendt, de kan sige mere end de forstår. Ord betyder ikke altid det samme, som det gør for os andre. Ex hvad betyder det at være professionel? Ekkolali Vi har en tendens til at tale alt for meget når vi er sammen med asf er.

29 Hvilken hjælp gives der? Hvad er de gængse løsninger i dag? De 4 H er Hvad skal jeg lave, hvor meget skal jeg lave, hvornår er jeg færdig og hvad skal jeg bagefter

30 Er der andre muligheder? Patologier Medicinsk Socialt Integreret Hvilken betydning kan det have for den enkelte, at blive placeret inden for de forskellige patologiske syn?

31 Kontakt Underviser : md@autismekonsulenterne.dk Autismekonsulenterne.dk info@autismekonsulenterne.dk Visitation: Chresten Jepsen cj@autismekonsulenterne.dk