Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard"

Transkript

1 Notat vedr. elevtal Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard Indledning Dette notat beskriver eleverne i den danske grundskole. Først og fremmest beskrives udviklingen i antallet af elever i grundskolen fordelt på blandt andet skoletyper, klassetrin og klassetyper. Herefter beskrives skolestørrelse (målt ved elevtal) og klassestørrelser. Dernæst ses på en række baggrundsoplysninger om eleverne: Kønsfordeling, herkomst og forældrenes uddannelsesbaggrund. Sluttelig beskrives elevernes alder ved skolestart i 0. klasse og andelen af omgængere i 0. klasse. I et særskilt bilag til notatet ses tabellerne bag notatets figurer. Datakilde Oplysninger om elever og klasser indsamles af Danmarks Statistik og indarbejdes i Danmarks Statistiks Integrerede Elevregister (INTE). INTE er et forløbsregister og rettes bagud i tid. Det betyder, at opgørelser i dette notat ikke nødvendigvis stemmer fuldstændig overens med tidligere offentliggørelser af elevtal. Elevtallene opgøres som bestandstal pr. 30. september. Når der i notatet skrives 2011, dækker det således over elevtallene for skoleåret 2011/2012 opgjort pr. 30. september Størstedelen af tallene bag notatet kan også findes i Ministeriet for Børn og Undervisnings databank under Elevtal. Elevtal generelt Elevtal fordelt på skoletyper Det samlede elevtal i grundskolen har i den seneste 5-års periode været faldende. I 2007 var der således elever i grundskolen, mens det i 2011 er faldet til elever. Faldet er især sket i antallet af folkeskoleelever, mens antallet af elever i frie grundskoler er steget (Tabel 1). Denne udvikling fremgår også af Figur 1, hvor det ses, at andelen af folkeskoleelever i forhold til det samlede elevtal i grundskolen er faldet fra 81,4 % i 2007 til 79,6 % i 2011, mens andelen af elever i frie grundskoler er steget fra 12,9 % i 2007 til 14,4 % i 2011.

2 Andel elever i fht. samlet elevtal Andel elever i fht. samlet elevtal Tabel 1 Samlet elevtal i grundskolen fordelt på skoletyper, Folkeskoler Frie grundskoler Efterskoler Efterskoler med særligt tilbud Kom. ungdomsskoler Specialskoler Dagbehandlingstilbud I alt Figur 1 Elever i grundskolen fordelt procentuelt på skoletyper, % 18% 16% 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% 81,4% 80,8% 80,4% 80,0% 79,6% 12,9% 13,2% 13,3% 13,8% 14,4% Årstal 84% 82% 80% 78% 76% 74% 72% 70% 68% 66% 64% Frie grundskoler Efterskoler med særligt tilbud Specialskoler Folkeskoler (højre akse) Efterskoler Kom. ungdomsskoler Dagbehandlingstilbud Note: Elevandelen i folkeskoler aflæses på højre akse, mens de øvrige aflæses på venstre akse. Elevtal fordelt på klassetrin Figur 2 viser antallet af elever i grundskolen fordelt på klassetrin. Figuren viser dels, at elevtallet på de forskellige klassetrin fra børnehaveklasse til 9. klasse er stort set ens og dels, at denne fordeling er ret stabil over tid. Hvert klassetrin har således typisk omkring elever. I 10. klasse falder elevtallet til ca. lidt over det halve (i 2011 var der elever i 10. klasse). Side 2

3 Andel elever Antal elever Figur 2 Elevtal fordelt på klassetrin, BH 1. kl. 2. kl. 3. kl. 4. kl. 5. kl. 6. kl. 7. kl. 8.kl. 9. kl. 10. kl. Klassetrin Note: Alle skoletyper og klassetyper er inkluderet. 10. klasse inkluderer også elever på 11. klassetrin. Elever i 10. klasse Der har igennem en årrække været en tendens til en svag stigning i andelen af elever, der fortsætter i 10. klasse. Ser man på overgangen til uddannelse efter 9. klasse, er det således i ,5 % af eleverne, der fortsætter i 10. klasse. Den tilsvarende andel var i ,6 % (Figur 3). Figur 3 Overgang til 10. klasse fra 9. klasse, % 55% 50% 57,0% 57,2% 54,6% 53,2% 50,9% 50,5% 47,5% 48,2% 48,9% 46,6% 47,0% 45% 40% 35% 30% Skoleår Note: Overgang til 10. klasse efter 3 mdr. Fra-uddannelse: 9. klasse (fuldført og afbrudt). Data kan genfindes i databank-perspektivet Overgang til uddannelse (EOU). Kilde: UNI C Statistik & Analyse. Side 3

4 De elever, der vælger at fortsætte i 10. klasse, går typisk enten i folkeskole eller på efterskole, jf. Figur 4. Figur 4 Elever i 10. klasse fordelt på skoletyper, ,4% 1,1% 2,4% 7,2% 38,9% Efterskoler med særligt tilbud Efterskoler Folkeskoler Frie grundskoler 9,5% 37,5% Kom. ungdomsskoler Specialskoler Elevtal fordelt på klassetyper Elever fordelt på klassetyper og skoletyper Tabel 2 viser grundskolens elever fordelt på klassetyper. Samlet set går (95,6 %) af eleverne i normalklasser, mens (4,4 %) går i specialklasser og 352 i klasser for ældre tosprogede elever. På efterskoler og efterskoler med særligt tilbud registreres alle elever pt. som elever i ikke fuldt årgangsopdelte normalklasser. På specialskoler og dagbehandlingstilbud registreres alle elever som elever i specialklasser. På folkeskoler går 3,3 % af eleverne i specialklasser, mens det gælder 11,4 % af de kommunale ungdomsskolers elever. Kommunale ungdomsskoler har også en betydeligt højere andel af ikke fuldt årgangsopdelte normalklasser end de øvrige skoletyper. Side 4

5 Tabel 2 Elevtal fordelt på klassetyper og skoletyper, 2011 Normalklasser - ikke fuldt årgangsopdelte Normalklasser - fuldt årgangsopdelte Specialklasser Klasser for ældre tosprogede elever Folkeskoler Frie grundskoler Efterskoler Efterskoler med særligt tilbud Kom. ungdomsskoler Specialskoler Dagbehandlingstilbud I alt Note: Data kan også findes i databank-perspektivet EGS (Elevtal grundskole). I alt Skolestørrelser Gennemsnitlig skolestørrelse Målt på elevtal er folkeskoler gennemsnitligt betydeligt større end de øvrige skoletyper (Figur 5). Den gennemsnitlige skolestørrelse for folkeskoler er således 414 elever pr. skole, mens den for frie grundskoler er 199 elever pr. skole. Efterskoler har gennemsnitligt 109 elever, mens efterskoler med særligt tilbud har 73 elever pr. skole. Kommunale ungdomsskoler og specialskoler har omkring 50 elever, mens dagbehandlingstilbud er helt nede på 14 elever. Side 5

6 Andel skoler Figur 5 Gennemsnitlig skolestørrelse (elevtal) opdelt på skoletyper, 2011 Dagbehandlingstilbud 14 Specialskoler Kom. ungdomsskoler Efterskoler med særligt tilbud Efterskoler 109 Frie grundskoler 199 Folkeskoler Gennemsnitligt antal elever pr. skole Spredning i skolestørrelser Der er en betydelig spredning i skolestørrelsen for folkeskoler, jf. Figur 6. Ca. halvdelen af folkeskolerne har 400 elever eller derunder, mens den resterende halvdel har mere end 400 elever. 12,3 % af folkeskolerne har mere end 700 elever, mens kun 7 % har 100 elever eller derunder. For de frie grundskoler ser billedet noget anderledes ud. 32,6 % af de frie grundskoler har 100 elever eller derunder, og kun 13,4 % af de frie grundskoler har mere end 400 elever. Figur 6 Spredning i skolestørrelse (elevtal) i folkeskoler og frie grundskoler, % 32,6% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 7,0% 13,2% 10,9% 1 til til ,4% 6,3% 151 til ,3% 13,3% 10,6% 201 til 300 4,1% 301 til ,2% 6,8% 401 til ,1% 11,2% 2,7% 2,7% 501 til 600 Gennemsnitligt antal elever pr. skole 601 til ,3% 1,2% 701 og derover Folkeskoler Frie grundskoler Side 6

7 Gennemsnitligt antal elever pr. klasse Klassestørrelser 1 Den gennemsnitlige klassestørrelse er beregnet på basis af antal elever i hhv. folkeskoler og frie grundskoler divideret med antal klasser i hhv. folkeskoler og frie grundskoler. I beregningen af den gennemsnitlige klassestørrelse indgår kun klasser med mellem 10 og 35 elever, begge størrelser inklusiv. Det skyldes, at kvaliteten af data ikke er tilstrækkelig god. Den gennemsnitlige klassestørrelse er dermed forbundet med nogen usikkerhed. Kun fuldt årgangsopdelte normalklasser er inkluderet. Gennemsnitlig klassestørrelse Den gennemsnitlige klassestørrelse er steget i både folkeskoler og frie grundskoler i perioden I 2007 var den gennemsnitlige klassestørrelse i folkeskolen således 20,3 elever pr. klasse, mens der i 2011 var 21,1 elever pr. klasse (Figur 7). Generelt er klassekvotienten højere i folkeskolen - gennemsnitligt set er der således omkring 1,5 elever mere pr. klasse i folkeskolen end i de frie grundskoler. Figur 7 Gennemsnitlig klassestørrelse, ,5 21,0 20,5 20,3 20,3 20,4 20,6 21,1 20,0 19,5 19,0 18,5 18, ,2 19,3 19,5 Folkeskoler Frie grundskoler 18,0 17, Skoleår Note: I beregningen af den gennemsnitlige klassestørrelse indgår kun klasser med mellem 10 og 35 elever, begge størrelser inklusiv. 1 En klasse med over 28 elever kan etableres i forbindelse med forsøg, hvilket kræver godkendelse fra Ministeriet for Børn og Undervisning til forsøgsdispensation fra folkeskolelovens 17, stk. 1. Kommunalbestyrelsen kan desuden, uden at det kræver forsøgsgodkendelse fra ministeriet, i særlige tilfælde tillade flere end 28 elever i klassen, dog ikke over 30, fx hvor en klasse i forvejen har 28 eller 29 elever, og der flytter elev(er) til skoledistriktet. Side 7

8 Spredning i klassestørrelser Ser man på spredningen i klassestørrelser (Figur 8) ses det, at den mest almindelige klassestørrelse for både folkeskoler og frie grundskoler er elever pr. klasse (omkring 60 % af klasserne for begge skoletyper har denne størrelse). De helt små klassestørrelser forekommer hyppigere på frie grundskoler her har 13,9 % af klasserne op til 14 elever pr. klasse, mens det kun gælder for 5,0 % af klasserne i folkeskolen. Omvendt er der en større andel af store klasser i folkeskolen. I folkeskolerne har 18 % af klasserne elever pr. klasse og 1 % af klasserne har elever pr. klasse. I frie grundskoler er det kun 6 % af klasserne, der har elever pr. klasse og 1 % af klasserne har elever pr. klasse. I alt er der tale om 209 folkeskoleklasser og 30 friskoleklasser, som har elever pr. klasse. Figur 8 Spredning i klassestørrelse, 2011 Note: I beregningen af den gennemsnitlige klassestørrelse indgår kun klasser med mellem 10 og 35 elever, begge størrelser inklusiv. Side 8

9 Elevernes kønsfordeling Samlet set er der en lille overvægt af drenge i grundskolen. 51,3 % af grundskolens elever er således drenge, mens pigerne udgør 48,7 %. Opdelt på skoletyper viser Figur 9, at der er en nogenlunde ligelig kønsfordeling på efterskoler, folkeskoler og frie grundskoler. Kommunale ungdomsskoler har en lille overvægt af drenge, mens efterskoler med særligt tilbud og især specialskoler og dagbehandlingstilbud har en betydelig overvægt af drenge. På specialskoler er der 72,3 % drenge og på dagbehandlingstilbud er andelen af drenge 73,5 %. Figur 9 Elevernes kønsfordeling opdelt på skoletyper, 2011 Folkeskoler Frie grundskoler Kom. ungdomsskoler Efterskoler med særligt tilbud Efterskoler Specialskoler Dagbehandlingstilbud 48,7% 51,3% 50,9% 49,1% 44,4% 55,6% 37,7% 62,3% 51,4% 48,6% 27,7% 72,3% 26,5% 73,5% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% Andel elever Piger Drenge Elevernes herkomst Når man taler om herkomst, skelnes der mellem indvandrere, efterkommere og personer med dansk oprindelse: Personer med dansk oprindelse (dansk herkomst) er personer, hvor mindst en af forældrene er dansk statsborger, født i Danmark. Efterkommere er født i Danmark. Ingen af forældrene er danske statsborgere, født i Danmark 2. Indvandrere er født i udlandet. Ingen af forældrene er danske statsborgere, født i Danmark 3. 2 Når en eller begge forældre, der er født i Danmark, opnår dansk statsborgerskab, vil deres børn ikke blive klassificeret som efterkommere. Fastholder danskfødte forældre imidlertid begge et udenlandsk statsborgerskab, vil deres børn blive klassificeret som efterkommere. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er udenlandsk statsborger, opfattes personen også som efterkommer. Side 9

10 Herkomst opdelt på skoletyper 89,6 % af de elever i grundskolen har dansk herkomst, mens 2,6 % (18.582) er indvandrere og 7,7 % (55.071) er efterkommere af indvandrere. Som det fremgår af tabel 3 går størstedelen af eleverne med udenlandsk herkomst i folkeskoler, mens en mindre del går på frie grundskoler. Tabel 3 Elevernes herkomst, opdelt på skoletyper, 2011 Dansk herkomst Uoplyst Indvandrere Efterkommere Folkeskoler Frie grundskoler Efterskoler Efterskoler med særligt tilbud I alt Kom. ungdomsskoler Specialskoler Dagbehandlingstilbud I alt På folkeskoler, frie grundskoler, specialskoler og dagbehandlingstilbud udgør elever med udenlandsk herkomst ca % af det samlede elevtal, mens de udgør 24,5 % af eleverne på kommunale ungdomsskoler (Figur 10). På efterskoler og efterskoler med særligt tilbud er andelen af elever med udenlandsk herkomst betydeligt lavere end gennemsnittet kun 3,1 % af efterskoleeleverne har udenlandsk herkomst, og kun 1,8 % af eleverne på efterskoler med særligt tilbud har udenlandsk herkomst. 3 Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er født i udlandet, opfattes personen som indvandrer. Side 10

11 Andel skoler Figur 10 Andel elever med udenlandsk herkomst, opdelt på skoletyper, 2011 Folkeskoler Frie grundskoler 10,5% 10,7% Kom. ungdomsskoler 24,5% Efterskoler med særligt tilbud Efterskoler 1,8% 3,1% Specialskoler Dagbehandlingstilbud 11,9% 11,9% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% Andel elever med udenlandsk herkomst Spredning i skolernes andel elever med udenlandsk herkomst Selvom andelen af elever med udenlandsk herkomst er omtrent lige stor for folkeskoler og frie grundskoler, er der forskelle mellem skolerne (Figur 11). 16,9 % af de frie grundskoler har slet ingen elever med udenlandsk herkomst, mens det gælder for kun 4,8 % af folkeskolerne. 50,4 % af folkeskolerne har mindre end 5 % elever med udenlandsk herkomst, mens det gælder for 47,8 % af de frie grundskoler. Kun 2,5 % af folkeskolerne har 50 % eller derover med udenlandsk herkomst, mens det gælder for 6,1 % af de frie grundskoler. Figur 11 Spredning i andel elever med udenlandsk herkomst, % 50% 50,4% 47,8% 40% 30% 20% 10% 0% 4,8% 16,9% 0 % 0,01-4,9 % 18,1% 16,5% 17,4% 8,3% 6,8% 4,5% 3,9% 1,7% 1,4% 0,7% 0,1% 0,8% 5-9,9 % 10-24,9 % 25-49,9 % 50-74,9 % 75-94,9 % 95+ % Andel elever med udenlandsk herkomst Folkeskoler Frie grundskoler Side 11

12 Antal kommuner Spredning i kommunernes andel elever med udenlandsk herkomst I Figur 12 ses det, at størstedelen af landets kommuner har mindre end 10 % elever med udenlandsk herkomst. 36 kommuner har mindre end 5 % og 39 har 5-10 % med udenlandsk herkomst. Kun 3 kommuner har % med udenlandsk herkomst, mens 2 kommuner har 30 % eller derover. De enkelte kommuners andel af elever med udenlandsk herkomst kan ses i Figur 13. Figur 12 Spredning i kommunernes andel elever med udenlandsk herkomst, Mindre end 5 % % % % % % 30 % eller derover Andel elever med udenlandsk herkomst Side 12

13 Figur 13 Andel elever med udenlandsk herkomst opdelt på kommuner, 2011 Side 13

14 Forældrenes uddannelsesbaggrund for grundskolens elever Forældrenes uddannelsesniveau måles via elevens mors eller fars højeste fuldførte uddannelse 4. Forældrenes uddannelsesbaggrund varierer betydeligt for de forskellige skoletyper. På frie grundskoler er det fx kun 4,8 % af elevernes forældre, der har en grundskoleuddannelse som højeste fuldførte uddannelse, mens det gælder for 23,1 % af eleverne på specialskoler og dagbehandlingstilbud (Tabel 4). Generelt set er elevernes forældre højest uddannede på frie grundskoler, mens de generelt er lavere uddannede på specialskoler og dagbehandlingshjem. Tabel 4 Forældrenes højeste fuldførte uddannelsesniveau, 2011 Grundskole Gymnasial udd. Erhvervsudd. Videregående udd. Uoplyst Folkeskoler 8,3 % 3,0 % 39,0 % 48,4 % 1,4 % 100,0 % Frie grundskoler 4,8 % 3,4 % 29,5 % 60,4 % 1,9 % 100,0 % Efterskoler (alle) 7,2 % 2,1 % 39,1 % 49,5 % 2,1 % 100,0 % Kom. ungdomsskoler 17,3 % 3,3 % 47,1 % 22,1 % 10,3 % 100,0 % Specialskoler og dagbehandlingshjem 23,1 % 3,4 % 42,7 % 29,0 % 1,8 % 100,0 % I alt 4 Den højeste fuldførte uddannelse blandt elevens mor og far målt i det aktuelle år, med mindre eleven er ældre end 13 år. Da indgår oplysningen fra det år, eleven fyldte 13 år. Side 14

15 Tilgang til børnehaveklassen Nystartende elever og omgængere Som det fremgik af Figur 2 var der i elever i 0. klasse i hele grundskolen. I det følgende ses kun på elever i 0. klasse i folkeskoler og frie grundskoler. For disse to skoletyper er det samlede elevtal i 0. klasse , jf. tabel 7 i bilaget. Som det fremgår af tabel 5 består elevtallet i 0. klasse i 2011 af nystartede elever og omgængere 5. Tabel 5 Elevtal i 0. klasse opdelt på nystartende elever og omgængere, 2011 Antal Pct. Nystartende elever ,9 % Omgængere ,0 % Uoplyst 98 0,1 % I alt ,0 % Elevernes alder ved skolestart Ifølge folkeskoleloven skal børn starte i skole det år, hvor de fylder 6 år. Det betyder, at en elev er startet rettidigt i 0. klasse i 2011, hvis eleven er født i Elever født tidligere, dvs. i 2004 eller tidligere, er startet sent, mens elever født senere, dvs. i 2006 eller senere, er startet tidligt. I Figur 14 ses de nystartede elevers fødselskvartaler. Langt størstedelen (89,1 %) af de nystartede elever er født i 2005 og er således startet rettidigt. 8,9 % er startet sent, mens 2,0 % er startet tidligt. 5 Nystartede elever omfatter børn, der tidligst er registreret i 0. klasse den 1. januar 2011, og som stadig går i 0. klasse den 30. september Omgængere omfatter børn, der er registreret i 0. klasse tidligere end 31. december 2010 og som stadig går i 0. klasse den 30. september Side 15

16 Figur 14 Fødselskvartaler for nystartende elever, ,0% 25,0% 20,0% 15,0% 21,9% 24,1% 24,7% 18,4% 10,0% 5,0% 0,0% 1,2% 1,8% 2. kvartal 2004 eller tidligere 3. kvartal ,9% 4. kvartal kvartal kvartal kvartal ,0% 4. kvartal1. kvartal eller senere Figur 16 viser alderen ved skolestart for eleverne i 0. klasse, opgjort i forhold til de tre kategorier tidligt, rettidig og sent. Alderen er opgjort i forhold til børnenes første forløb i 0. klasse. Det betyder, at omgængere vurderes i forhold til deres skolestart i 0. klasse i I Figur 15 ses det, at der blandt omgængere er en større andel (15,0 % )af eleverne, der er startet tidligt, end blandt de nystartende elever. Tilsvarende er en mindre andel af omgængerne startet sent eller rettidigt. Figur 15 Alder ved skolestart opdelt på omgængere og nystartende elever, % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 89% 82% 15% 9% 3% 2% Sent Rettidig Tidligt Omgængere Nystartende Side 16

17 Der er en lidt større andel af piger end drenge, der starter rettidigt. Således er 92 % af de nystartende piger startet rettidigt, mens det kun gælder for 86 % af de nystartende drenge. 12 % af de nystartende drenge er startet sent, mens det gælder for 5 % af de nystartende piger (Figur 16). Figur 16 Alder ved skolestart for nystartende elever, fordelt på køn 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 92% 86% 12% 5% 1% 3% Sent Rettidig Tidligt Drenge Piger Note: Opgørelsen indeholder elever i folkeskoler og frie grundskoler. Opdeles alderen ved skolestart på skoletyper, ses der ikke betydelige forskelle. Der er dog en svag tendens til, at en lidt større andel af de nystartende elever på frie grundskoler starter tidligt i forhold til folkeskolens elever (Figur 17). Figur 17 Alder ved skolestart for nystartende elever, fordelt på skoletype, % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 89% 87% 9% 7% 5% 1% Sent Rettidig Tidligt Folkeskoler Frie grundskoler Side 17

18 Omgængere i børnehaveklassen fordelt på køn Ud af de i alt omgængere i 0. klasse er 65 % drenge, mens kun 35 % er piger, jf. Tabel 6. Tabel 6 Omgængere i 0. klassen i opdelt på køn, 2011 Antal Pct Drenge ,9 % Piger ,1 % I alt ,0 % Note: Opgørelsen indeholder elever i folkeskoler og frie grundskoler. Side 18

Elevtal for grundskolen 2010/2011

Elevtal for grundskolen 2010/2011 Elevtal for grundskolen 2010/2011 Af Mathilde Ledet Molsgaard I 2010/11 er der ca. 713.000 elever i grundskolen. Andelen af elever i frie grundskoler og efterskoler har været stigende i perioden siden

Læs mere

Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2016/2017

Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2016/2017 Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2016/2017 Elevtallene for børnehaveklasse i grundskolen for skoleåret 2016/17 viser, at: I skoleåret 2016/2017 startede ca. 66.300 elever i børnehaveklasse i grundskolen.

Læs mere

Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2014/2015

Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2014/2015 Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2014/2015 Elevtallene for børnehaveklasse i grundskolen for skoleåret 2014/15 viser, at: I skoleåret 2014/2015 startede knap 67.600 elever i børnehaveklasse i grundskolen.

Læs mere

Elever i grundskolen, 2015/16

Elever i grundskolen, 2015/16 Elever i grundskolen, Dette notat giver overblik over antallet af elever i grundskolen. Opgørelsen viser, at antallet af elever i folkeskolen er faldet siden 2011/12, mens antallet af elever i frie grundskoler

Læs mere

Elevtal for grundskolen 2009/2010

Elevtal for grundskolen 2009/2010 Elevtal for grundskolen 29/21 Af Alexander Uldall Kølving Elevtallet har været faldende i perioden 26/7 til 29/1. For skoleåret 29/1 var der sammenlagt 715.833 elever i den danske grundskole, og sammenlagt

Læs mere

Notat Elever i grundskolen, 2014/15

Notat Elever i grundskolen, 2014/15 Notat Elever i grundskolen, 2014/15 Af Rasmus Schulte Pallesen De samlede elevtal fra børnehaveklasse til 9. klasse i grundskolen er faldet med ca. 6.200 børn over de sidste fem år. Ca. 81 procent af eleverne

Læs mere

Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16

Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16 Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16 Dette notat giver overblik over andelen af elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning den såkaldte inklusionsgrad.

Læs mere

Specialundervisning og inklusion, 2014/15

Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Ligestillingsudvalget 2014-15 (2. samling) LIU Alm.del Bilag 3 Offentligt Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Efter aftalen om kommunernes økonomi for 2013 er målet, at andelen af elever inkluderet

Læs mere

Udvikling i elevtal i grundskolen, 2012/2013

Udvikling i elevtal i grundskolen, 2012/2013 Udvikling i elevtal i grundskolen, 2012/2013 Det samlede elevtal fra børnehaveklasse til 9. klasse i grundskolen er faldet med ca. 12.000 over de sidste fem år. Omkring 82 procent af eleverne går i en

Læs mere

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Af Katja Behrens I skoleåret 2009/10 startede knap 85 pct. af eleverne rettidigt i børnehaveklasse, dvs. de inden udgangen af 2009 fylder 6 år. Kun få elever starter

Læs mere

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data

Læs mere

Specialundervisning og segregering, 2012/2013

Specialundervisning og segregering, 2012/2013 Specialundervisning og segregering, 2012/2013 Skolerne nærmer sig målet om, at andelen af elever i den almindelige folkeskole skal øges til 96 procent af eleverne. I 2012/2013 var 5,2 procent af eleverne

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Af Line Steinmejer Nikolajsen og Katja Behrens I dette notat præsenteres udvalgte resultater for folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse for prøveterminen

Læs mere

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Sammenfatning På de frie grundskoler er andelen af elever steget med 2,7 procentpoint siden 2010/11, og i den tilsvarende periode er andelen af elever

Læs mere

Fakta om frie skoler

Fakta om frie skoler Fakta om frie skoler FAKTA OM FRIE SKOLER Af Christina Lüthi og Bettina Carlsen, Nationalt Videncenter for Frie Skoler Rapporten er blevet peer reviewet Nationalt Videncenter for Frie Skoler, maj 2012

Læs mere

Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik

Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik 85 procent af eleverne i 9. klasse opnår mindst 2 i dansk og matematik Fra august 2015 blev der indført adgangskrav på blandt andet mindst 2 i både dansk

Læs mere

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014 Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014 Eleverne opnår især høje karakterer i mundtlig dansk og engelsk Karakterniveauet er stort set uændret over tid i de fleste fagdiscipliner i

Læs mere

Undervisning i dansk som andetsprog i grundskolen 2007/08

Undervisning i dansk som andetsprog i grundskolen 2007/08 Undervisning i dansk som andetsprog i grundskolen 2007/08 Af Lars Ebsen Boldt og Doro Knudsen Ifølge folkeskoleloven skal tosprogede elever, der har behov for sprogstøtte, modtage undervisning i dansk

Læs mere

Elev/lærer ratio i grundskolen 2009/2010

Elev/lærer ratio i grundskolen 2009/2010 Elev/lærer ratio i grundskolen 2009/2010 Af Anne Mette Byg Hornbek Elev/lærer ratioen er større i frie grundskoler (12,6) end i folkeskoler (11,2) for skoleåret 2009/2010. I folkeskolen har ratioen stort

Læs mere

Elevfravær i folkeskolen og karaktergennemsnit, 2012/13

Elevfravær i folkeskolen og karaktergennemsnit, 2012/13 Elevfravær i folkeskolen og karaktergennemsnit, Elever med højt samlet fravær får gennemsnitligt set lavere karakterer end elever med lavt fravær. Selv når der tages højde for elevernes sociale baggrund,

Læs mere

E-kursus. Introduktion til anvendelse af databanken på grundskoleområdet

E-kursus. Introduktion til anvendelse af databanken på grundskoleområdet E-kursus Introduktion til anvendelse af databanken på grundskoleområdet E-kursus Introduktion til anvendelse af databanken på grundskoleområdet Forfatter: Mathilde Molsgaard & Line Steinmejer Nikolajsen,

Læs mere

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Folkeskoleelever fra Frederiksberg Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER

Læs mere

Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17

Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17 Inklusionsgrad Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17 Dette notat giver overblik over andelen af elever i den almindelige undervisning den såkaldte inklusionsgrad. 95,2 procent

Læs mere

Overblik over elevfravær i folkeskoler og specialskoler for børn, 2014/15

Overblik over elevfravær i folkeskoler og specialskoler for børn, 2014/15 Overblik over elevfravær i folkeskoler og specialskoler for børn, 2014/15 Det samlede fravær i skoleåret 2014/15 for folkeskoleelever er på 5,4 procent, svarende til knap 11 skoledage for en helårselev

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne 9. og 1. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og 1. klasse 213 Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og 1. klasse, som eleverne i 9. og 1. klasse

Læs mere

Trivsel og social baggrund

Trivsel og social baggrund Trivsel og social baggrund Den nationale trivselsmåling i grundskolen, 2015 Elevernes trivsel præsenteres i fire indikatorer - social trivsel, faglig trivsel, støtte og inspiration samt ro og orden. Eleverne

Læs mere

Pædagogisk personale i grundskolen

Pædagogisk personale i grundskolen Pædagogisk personale i grundskolen Af Mathilde Molsgaard I perioden fra 2008/09 til 2011/12 er antallet af pædagogisk personale i grundskolen samlet set faldet. Nedgangen er overordnet sket blandt lærere

Læs mere

Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget

Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget efter 9. klasse Af Jan Christensen, jnc@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at tegne billeder af unge, som går ud af 9. klasse. Der gives karakteristik

Læs mere

Tosprogede elever i grundskolen 2006/07

Tosprogede elever i grundskolen 2006/07 Tosprogede elever i grundskolen 2006/07 Af Lars Ebsen Boldt Andelen af tosprogede elever i grundskolen er de seneste 10 år vokset fra 7,7 pct. til 10,1 pct. Efter en periode med relativ høj vækst i antallet

Læs mere

Fordeling af midler til specialundervisning

Fordeling af midler til specialundervisning NOTAT Fordeling af midler til specialundervisning Model for Norddjurs Kommune Søren Teglgaard Jakobsen December 2012 Købmagergade 22. 1150 København K. tlf. 444 555 00. kora@kora.dk. www.kora.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt

Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Side 1 af 11 I dette baggrundsnotat præsenteres et uddrag af analyser og fakta for 10. klasse i Aarhus Kommune: Udviklingen i søgningen

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 I 2014 dimitterede i alt 48.100 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på hf 2-årig, hf enkeltfag, hhx, htx, studenterkursus og stx. Studenterne

Læs mere

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2011

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2011 Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2011 UNI C Statistik & Analyse, 17. februar 2012 Side 1 af 18 Indhold Indledning... 3 Generelt om bevægelser i karakterer... 4 Overblik: Antal elever

Læs mere

Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler

Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler Af Det pædagogiske personale i folkeskoler 1 og frie grundskoler talte godt 69.000 medarbejdere 2 i skoleåret 2009/10. Lærerne udgør langt den største

Læs mere

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 11 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Profilmodel 11 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne

Læs mere

Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter

Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter NOTAT Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter Model for Norddjurs Kommune Søren Teglgaard Jakobsen Maj 2013 Indholdsfortegnelse FORMÅL... 1 METODE... 1 POPULATION...

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016

De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016 De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016 1 Indhold Sammenfatning.. 4 Elevgrundlag... 8 Skoleåret 2015/2016... 8 3-års perioden 2013/2014-2015/2016... 10 Skoletype... 11 December 2016

Læs mere

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår Bonus A Forfattere: Jeppe Christiansen og Lone Juul Hune UNI C UNI C, juni

Læs mere

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

Notat. Metode, EUD socioøkonomisk reference på frafald. Baggrund Under mål 2 i klare mål for erhvervsuddannelserne er det beskrevet at:

Notat. Metode, EUD socioøkonomisk reference på frafald. Baggrund Under mål 2 i klare mål for erhvervsuddannelserne er det beskrevet at: Notat Vedrørende: Metode, EUD socioøkonomisk reference på frafald Baggrund Under mål 2 i klare mål for erhvervsuddannelserne er det beskrevet at: Der udvikles ligeledes en indikator på skoleniveau med

Læs mere

Databanken opdateret med elevtal for 2009

Databanken opdateret med elevtal for 2009 Databanken opdateret med elevtal for 2009 Af Susanne Irvang Nielsen De nye elevtal for perioden 2000 til 2009 kan ses på http://statweb.unic.dk/uvmdataweb/default.aspx?report=eak-tilgang-uddannelse. Elevtallene

Læs mere

7 FOLKESKOLEN Tabel 7a. Folkeskolen. Årlige nettodriftsudgifter pr. elev Tabel 7b. Årlige nettodriftsudgifter til befordring pr.

7 FOLKESKOLEN Tabel 7a. Folkeskolen. Årlige nettodriftsudgifter pr. elev Tabel 7b. Årlige nettodriftsudgifter til befordring pr. 7 FOLKESKOLEN Tabel 7a. Folkeskolen. Årlige nettodriftsudgifter pr. elev Faste 28-priser Regnskab Budget 27 28 Herning 57.82 56.378 Holstebro 52.521 51.444 Horsens 63.153 57.898 Randers 55.823 55.79 Silkeborg

Læs mere

De forberedende tilbud og de udsatte

De forberedende tilbud og de udsatte April 2017 De forberedende tilbud og de udsatte unge - Region Hovedstaden i fokus I dette notat beskrives brugen af de forberedende tilbud i perioden 2008 til 2013 samt, hvordan de udsatte unge i samme

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 2015 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en 9. klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 2015 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Planlagte undervisningstimetal i specialklasser, specialskoler og dagbehandlingstilbud 2011/12

Planlagte undervisningstimetal i specialklasser, specialskoler og dagbehandlingstilbud 2011/12 Planlagte undervisningstimetal i specialklasser, specialskoler og dagbehandlingstilbud 2011/12 Af Mathilde Molsgaard Stort set alle elever i specialklasser, på specialskoler og dagbehandlingstilbud modtager

Læs mere

UPV i 8. Klasse. Deskriptiv analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8. klasse

UPV i 8. Klasse. Deskriptiv analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8. klasse UPV i 8. Klasse Deskriptiv analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8. klasse UPV i 8. klasse Deskriptiv analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8. klasse 2015 UPV i 8. klasse 2015 Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 214 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 214 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af

Læs mere

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Hver. ung uden ungdomsuddannelse har ikke fuldført. klasse, og det er seks gange flere end blandt de unge, der har fået en ungdomsuddannelse. Derudover har mere

Læs mere

Profilmodel 2012 Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2012 Ungdomsuddannelser Profilmodel 212 Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 212 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Notat. Samkørsel af socioøkonomiske data og karakterer ved folkeskolens afgangseksamen

Notat. Samkørsel af socioøkonomiske data og karakterer ved folkeskolens afgangseksamen Notat 22. august 2016 Sagsbeh.:LHJ J.nr.: 00.22.04-A30-7-14 Samkørsel af socioøkonomiske data og karakterer ved folkeskolens afgangseksamen Børne- og Ungestaben På baggrund af drøftelserne i Mønsterbryderudvalget

Læs mere

Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler

Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler Indledning I dette notat gives en karakteristik

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Prognose for skoleområdet i skoleårene 2014/ /25

Prognose for skoleområdet i skoleårene 2014/ /25 Prognose for skoleområdet i skoleårene 2014/15 2024/25 Der er i notatet taget udgangspunkt i Helsingør Kommunes befolkningsprognose 2014 udarbejdet i marts 2014 for perioden 2014-2025. 1. Befolkningsgrundlaget

Læs mere

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først

Læs mere

Valg af ungdomsuddannelse efter 9. og 10. klasse

Valg af ungdomsuddannelse efter 9. og 10. klasse Dato 21. juni 2010 Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27 H, 2. 1463 København K Tlf. 33 12 86 80 Fax 33 93 80 94 Valg af ungdomsuddannelse efter 9. og 10. klasse Undervisningsministeriet har med stor

Læs mere

Sommerens gymnasiale studenter 2013

Sommerens gymnasiale studenter 2013 Sommerens gymnasiale studenter 2013 Af Lone Juul Hune Snart vil 2013-studenterne 1 præge gadebilledet. I den forbindelse har UNI C Statistik & Analyse set på, hvor mange der bliver studenter i år, og hvilken

Læs mere

Kilde: UNI-C s databank. Tabel (EGS) Bestand og GRS Klassetype og Institutioner og Tid Skoleår.

Kilde: UNI-C s databank. Tabel (EGS) Bestand og GRS Klassetype og Institutioner og Tid Skoleår. N OTAT Inklusion/segregering og tilvalg af folkeskolen Debatten på folkeskoleområdet berører ofte udfordringerne med inklusion. Herunder fremføres den øgede inklusion som grund til at forældre i stigende

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 231 Offentligt. Undersøgelse af planlagt, gennemført og aflyst undervisning

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 231 Offentligt. Undersøgelse af planlagt, gennemført og aflyst undervisning Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 231 Offentligt Undersøgelse af planlagt, gennemført og aflyst undervisning i folkeskolen, november 2011 Rapport, maj 2012 Undersøgelse af planlagt,

Læs mere

Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen

Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen En kortlægning af de unges uddannelsesniveau viser, at over 2. under 3 år ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse samtidig med at

Læs mere

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014 SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Til: Solrød Folkeskoler i tal Orientering Dato: 17. november 2014 Sagsbeh.: Thomas Petersen Sagsnr.: Indhold Karaktergennemsnit... 2 Folkeskolens afgangsprøver

Læs mere

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

Grundskolekarakterer Prøvetermin maj/juni 2010

Grundskolekarakterer Prøvetermin maj/juni 2010 Grundskolekarakterer Prøvetermin maj/juni 2010 UNI C Statistik & Analyse, 7. februar 2011 Side 1 af 45 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Sammenfatning... 4 9. klasse... 4 Fag med bundne prøver...

Læs mere

Udkast til Kvalitetsrapport

Udkast til Kvalitetsrapport Skabelon for Kvalitetsrapport 2.0 Udkast til Kvalitetsrapport [2013/2014] Gentofte Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Nationalt fastsatte mål og

Læs mere

Befolkningens bevægelser Årsafslutning 2015

Befolkningens bevægelser Årsafslutning 2015 Befolkningens bevægelser Årsafslutning Ved udgangen af var befolkningstallet i Esbjerg kommune 115.748 personer og er dermed steget med 302 personer i. I blev der født 1198 børn, mens antallet af dødsfald

Læs mere

Befolkningens bevægelser Årsafslutning 2014

Befolkningens bevægelser Årsafslutning 2014 Befolkningens bevægelser Årsafslutning Befolkningen i Esbjerg Kommune var ved udgangen af 115.446 personer og er dermed steget med 351 personer i. I blev der født 1.155 børn, mens antallet af dødsfald

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Elever i privatskoler * De tre specialskoler omfatter Firkløverskolen, Oust Mølleskolen og Vesterbakkeskolen.

Elever i privatskoler * De tre specialskoler omfatter Firkløverskolen, Oust Mølleskolen og Vesterbakkeskolen. Notat Vedrørende: Klasse- og elevtal samt fordelingen af elever Sagsnavn: Klasse- og elevtal ved Randers Kommunes skolevæsen pr. 5. september 2016 Sagsnummer: 17.01.00-A00-2-16 Skrevet af: Louise Bisgaard

Læs mere

Prognose for skoleområdet i skoleårene 2014/15 2024/25

Prognose for skoleområdet i skoleårene 2014/15 2024/25 Prognose for skoleområdet i skoleårene 2014/15 2024/25 Der er i notatet taget udgangspunkt i Helsingør Kommunes befolkningsprognose 2014 udarbejdet i marts 2014 for perioden 2014-2025. 1. Befolkningsgrundlaget

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

Profilmodel 2011 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse

Profilmodel 2011 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse Profilmodel 0 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 0 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang forventes at uddanne

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Forbruget af sundhedsydelser København 1998-2000 Nr. 17. 30. juli 2003 Forbruget af sundhedsydelser i København Martha Kristiansen Tlf.: 33 66 28 93

Læs mere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant

Læs mere

Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, 2016

Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, 2016 Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, Resultaterne af den nationale trivselsmåling i foråret foreligger nu. Eleverne fra.-9. klasses trivsel præsenteres i fem indikatorer: faglig trivsel, social

Læs mere

ANBRAGTE BØRNS LÆRING

ANBRAGTE BØRNS LÆRING Til Egmontfonden Dokumenttype Notat Dato April, 2012 ANBRAGTE BØRNS LÆRING PERSONER DER HAR VÆRET ANBRAGT SOM BARN ELLER UNG Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T +45 5161 1000 F +45 5161 1001

Læs mere

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014 Bilag til Kvalitetsrapport 2013-2014 Udarbejdet marts 2015 Ifølge Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen skal der fremover udarbejdes en kvalitetsrapport hvert andet år. I skoleåret 2014/2015

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Etnicitet og ledighed - unge under 30 år

Etnicitet og ledighed - unge under 30 år og ledighed - unge under 30 år NOTAT Job og Ydelse 7. januar 2015 Følgende notat giver et indblik i øvrige borgere og indvandreres 1 fordeling på ydelser a-dagpenge, kontant- og uddannelseshjælp - i aldersn

Læs mere

Profilmodel 2009 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2009 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 9 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives ud fra en antagelse om, at uddannelsessystemet

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

Bilag 2 Statistik om tosprogede elever på folkeskolerne i Aalborg Kommune 2017

Bilag 2 Statistik om tosprogede elever på folkeskolerne i Aalborg Kommune 2017 Bilag 2 Statistik om tosprogede elever på folkeskolerne i Aalborg Kommune 2017 I dette bilag anvendes en række af skolevæsnets eksisterende data til at undersøge, hvilken betydning andelen af tosprogede

Læs mere

Befolkningens bevægelser Årsafslutning 2013

Befolkningens bevægelser Årsafslutning 2013 Antal personer Befolkningens bevægelser Årsafslutning Befolkningen i Esbjerg Kommune var ved udgangen af 115.095 personer og er dermed steget med 44 personer i. I blev der født 1.234 børn, mens antallet

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Frafaldsindikatorer til opfølgning på eud reformens klare mål 2, herunder socioøkonomisk reference og frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb

Frafaldsindikatorer til opfølgning på eud reformens klare mål 2, herunder socioøkonomisk reference og frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb Frafaldsindikatorer til opfølgning på eud reformens klare mål 2, herunder socioøkonomisk reference og frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb Et af hovedmålene med erhvervsuddannelsesreformen er,

Læs mere

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.

Læs mere

Folkeskolernes planlagte undervisningstimetal, 2010-2012

Folkeskolernes planlagte undervisningstimetal, 2010-2012 Folkeskolernes planlagte undervisningstimetal, 2010-2012 Af Mathilde Molsgaard & Line Steinmejer Nikolajsen Sammenfatning Flere skoler planlægger i den tre-årige periode 2010-2012 med et timetal, der overholder

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne 9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne Af Susanne Irvang Nielsen De uddannelsesvalg, eleverne i 9. og 10. klasse har foretaget pr. 15. marts, viser, at de gymnasiale uddannelser

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt Til Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik Folketingets Økonomiske

Læs mere