KALAALLIT NUNAANNI KOMMUNIT KATTUFFIAT DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING. REFERAT Delegeretmødet og 20.

Transkript

1 KALAALLIT NUNAANNI KOMMUNIT KATTUFFIAT DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING Delegeretmødet og 20. maj i Ilulissat

2 Dagsorden for delegeretmøde Velkomst 2. Valg af dirigent 3. Godkendelse af dagsorden 4. Bestyrelsens beretning 5. Forslag til ændringer i KANUKOKA s politiske og administrative struktur a. Forslag fra Kommune Kujalleq b. Forslag fra Kommuneqarfik Sermersooq c. Forslag fra Qaasuitsup Kommunia d. Forslag fra Qeqqata Kommunia 6. Forslag til ændringer af KANUKOKA s vedtægter. a. Forslag om ændring af 4, stk. 3 (dagsordensforslags fremsættelsesfrist) b. Forslag om ændring af 5, stk. 3 (begrænsning af dobbeltmandater) c. Forslag om ændring af 6 og 7 (sproglig tilretning) 7. Godkendelse af KANUKOKA s regnskab for KANUKOKA s budget for 2011, herunder fastsættelse af kontingent for Eventuelt Side 2 / 20

3 Deltagere KANUKOKA s delegeretmøde maj 2010 Kommune Delegerede Kommune Kujalleq Komm. Sermersooq Qeqqata Kommunia Thomas Ezekiassen (Atassut) suppleant for Kristine Raahauge (Siumut) Ole Mølgaard-Motzfeldt (Siumut) suppleant for Kîsta P. Isaksen (Siumut) Ingemann Dorph (Inuit Ataqatigiit) Adolf Holm (Inuit Ataqatigiit) suppleant for Per Nukaaraq Hansen (Kandidatforbund 1) Martha Abelsen (Siumut) Thiiooq Knudsen (Siumut) Emilie Kúnak (Inuit Ataqatigiit) Poul Hansen (Demokraterne) Evelyn Frederiksen (Siumut) Olga B. Ljungdahl (Inuit Ataqatigiit) suppleant for Katrine Larsen Lennert (Inuit Ataqatigiit) Karl Davidsen (Atassut) Qaasuitsup Kommunia Apollo Mathiassen (Siumut) Palle Jeremiassen (Siumut) suppleant for Otto Jeremiassen (Siumut) Isak Hammond (Inuit Ataqatigiit) Karl Markussen (Atassut) Bestyrelsen Enok Sandgreen (Siumut) (formand) Søren Alaufesen (Atassut) (1. næstformand) Mille Søvndahl Pedersen (Inuit Ataqatigiit) (2. næstformand) Ane Egede Mathæussen (Siumut) Bendt B. Kristiansen (Inuit Ataqatigiit) Tilforordnede i bestyrelsen: Borgmester Simon Simonsen, Kommune Kujalleq Borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq Borgmester Hermann Berthelsen, Qeqqata Kommunia Borgmester Jess Svane, Qaasuitsup Kommunia Side 3 / 20

4 Punkt 1: Velkomst KANUKOKA s delegeretmøde maj 2010 Formanden byder velkommen til de delegerede, repræsentant for Naalakkersuisut, observatører, gæster fra Danmark og pressen. Punkt 2: Valg af dirigent Ole Dorph bliver udpeget som dirigent efter indstilling fra bestyrelsen. Dirigenten bekræfter, at indkaldelse til delegeretmødet er gennemført i henhold til vedtægternes bestemmelser, herunder at mødematerialet er udsendt indenfor tidsfristen. Meddeler hvilke suppleanter, der er blevet indkaldt efter afbud fra enkelte delegerede. Konstaterer, at der er i alt 20 stemmeberettigede, nemlig 15 delegerede og fem bestyrelsesmedlemmer. Gør opmærksom på, at de fire borgmestre sidder sammen med de respektive delegerede fra kommunerne. Punkt 3: Godkendelse af dagsorden Dagsordenen bliver godkendt. På foranledning af Martha Abelsen (Kommuneqarfik Sermersooq), anmoder dirigenten om, at supplerende materiale til at underbygge kommunens dagsordensforslag punkt 5 b udleveres til grupperne. Punkt 4: Bestyrelsens beretning Formanden fremlægger bestyrelsens mundtlige beretning (bilag 3) til opfølgning af bestyrelsens skriftlige beretning, der er blevet offentliggjort gennem delegerethæftet (side 8). Ole Mølgaard-Motzfeldt, Kommune Kujalleq: Vi er enige i beretningens budskaber generelt set. Det er vores vurdering fra Kommune Kujalleq, at beretningen er indholdsrig og klar. Vi mener, at der aldrig har været så meget brug for en stærk fællesorganisation for kommunerne som nu netop for at styrke kommunerne for borgernes skyld. Det virker godt, at kommunernes svar til forskellige høringer er blevet refereret i beretningen. Det er Kommune Kujalleqs ønske, at KANUKOKA fortsat skal arbejde for borgerbe- Side 4 / 20

5 tjening i alle kommuner på lige vilkår. Herunder tænkes på mulighederne for at optage lån i banker og realkreditinstitutioner samt på fastholdelse af, der skal være lige løn for kommunalt ansatte uanset befolkningens størrelse i de enkelte kommuner, et princip, man tidligere er kommet til enighed om. KANUKOKA bør presse på, at forhandlingerne om forvaltningslederes lønninger, der nu trækker i langdrag, bliver afsluttet. Vi lægger fortsat vægt på, at KANUKOKA arbejder for, at økonomien følger med i de opgaveområder, der skal flyttes fra Selvstyret til kommunerne. Til sidst vil Kommune Kujalleq opfordre til, at de førte forhandlinger mellem KANU- KOKA og Selvstyret fortsat holdes i en fordragelig tone. Apollo Mathiassen, Qaasuitsup Kommunia: Indledningsvis vil vi oplyse, at vi har indbudt Bygdeforeningens bestyrelse til at være med i vore gruppedrøftelser. Det er uholdbart, at der hidtil ikke er klarhed over kommunernes tilgodehavender fra skatteindtægterne. Tre år er gået siden Selvstyrets overtagelse af skatteadministrationen, og man undskylder sig fortsat med opstartproblemer. Det havde været forståeligt, hvis man havde sådanne problemer i et år. KANUKOKA og Selvstyret skal også alvorligt tale sammen om, hvordan det skal lykkes at få inddrivelsesområdet til at fungere. Borgernes gæld er steget alarmerende i de seneste år, og det bekymrer os, da det også medfører skæv økonomi i kommunekasserne. Der skal her søges en løsning. Kommunerne har haft en langt mere effektiv inkassovirksomhed, da de selv havde opgaveområdet. Derfor må Selvstyret enten begynde at kunne magte at have opgaven i dag eller må det returnere opgaven til kommunerne. KANUKOKA og Selvstyret må snarest tale sammen om, hvad der skal gøres for at få området til at fungere. Der er gået lidt over et år siden kommunesammenlægningen. Selvstyret har foretaget nedskæring af bloktilskuddet til kommunerne med 30 mio. kr. som administrative besparelser. Derudover er der foretaget store besparelser i anlægsopgaver i kommunerne. En så tidlig nedskæring på det kommunale område er skuffende og er helt ubelejligt i den overgangsfase, vi befinder os i i strukturreformen. Dette giver store byrder til kommunerne. Alle vidste, at serviceharmoniseringen i de nye kommuner ville kræve betydelige ressourcer, og det er da en kendsgerning, at det er tungere end man har forestillet sig, bl. a. på grund af, at de tidligere kommuner har befundet sig i så forskellige niveauer. Vi kæmper for, at de nye kommuner kan konsolidere sig i de kommende år, men hvis Selvstyret fortsat gør som det er begyndt at gøre i forhold til kommunerne, vil det være vanskeligt og kan føre til sammenbrud. Det er for os umuligt at se, hvordan Selvstyret vil være med til at bære serviceharmoniseringen i de første år efter kommunesammenlægningen. Tværtimod ser det ud som, at man ikke ønsker, at det skal lykkes. Vi betjener jo Selvstyret i forhold til borgerne, og derfor forventer vi at få den støtte fra Selvstyret, der er nødvendig i overgangsperioden. Side 5 / 20

6 I forbindelse med kommunalreformen har man talt om en lokalrådsordning i byerne i lignende form som bygdebestyrelserne. Det er en klar mangel i byerne. Det vil vi gerne have taget op til nyvurdering. Qaasuitsup Kommunia prøvede selv at oprette lokalråd men det mislykkedes i de større byer. Der er ingen interesse for at påtage sig ulønnet hverv i tjenesten for samfundet. Derfor bør det undersøges, om der kan skabes en ordning, hvor der hører vederlag til et arbejde i lokalråd. Det vil sikkert animere den nærdemokratiske aktivitet i storkommunerne. Processen omkring overtagelse af opgaveområder er ramt af forsinkelser. Vi mener, at kommunikationen bør være bedre omkring kommunernes overtagelse af opgaveområder. Derfor er det påkrævet, at der oprettes en politisk styregruppe med repræsentanter for kommunerne (KANUKOKA) og Selvstyret, der skal se til, at opgaveoverførslen ikke bliver for langtrukken. I Qaasuitsup Kommunia mener vi, at udsættelsen af overtagelsen af handicapforsorgen til 1. januar 2011 er meget utilfredsstillende for os, der er klar til at overtage. Vi kan ikke acceptere, at de midler, der følger med, ikke er dækkende. Der er en divergens på kr. Selvstyret vil nemlig overdrage kr. til varetagelse af området, men i virkeligheden bruger hele kommunen kr. til forsorgen af de handicappede. Hvis vi tager Ilulissat, er der her årligt behov for 9 mio. kr., men der bliver bevilget 6 mio.kr. selvom forsorgen er lovpligtig. Selvstyret svigter her sit ansvar ved ikke at bevilge tilstrækkelige midler. Vi fastholder generelt, at der skal følge tilstrækkelige midler med de opgaveområder, der bliver overført fra Selvstyret til kommunerne. Hvad angår de penge, KANUKOKA fik i erstatning ved sagen om Kimik IT, ønsker Qaasuitsup Kommunia, at der til næste års delegeretforsamling sker overvejelser om benyttelse af midlerne også til andre nødvendige formål. Til sidst vil vi gerne gøre udtryk for, at vi efter kommunesammenlægningen trods alt har kunnet foretage betydelige harmoniseringstiltag. Uden at råbe om det, er vi i gang med udligninger, der er mere omfattende end vi først har forestillet os i vores region, der med de gamle kommuner efterhånden er blevet meget uensartet. Det er nu så på tide, at Selvstyret også gør konkrete tilpasninger til de nye forhold. Vi er ikke tilfredse med Selvstyrets besked om, at udgifterne i forbindelse med kommunalreformen skal dækkes ved skattestigninger. Selvstyret vil således have kommunerne til at dække milliardunderskuddet. Selvstyret skal være med til at styrke kommunerne, på den måde vil Selvstyret også styrke sig selv. Allersidst vil vi gerne sige, at vi mener, at KANUKOKA s bestyrelse har gjort sit arbejde godt. Martha Abelsen, Kommuneqarfik Sermersooq: Først vil vi gerne udtrykke vor fulde støtte til indlægget fra Qaasuitsup Kommunia. Side 6 / 20

7 Fra Kommuneqarfik Sermersooq tages bestyrelsens beretning positivt og til efterretning. Vi lægger mærke til, at de hidtige erfaringer, der er gjort i de nye storkommuner, er blevet fremhævet og er blevet anvendt som grundmateriale i beretningen. Vi er glad for, at de praktiske erfaringer på den måde kan blive brugt til åben debat og vidensudveksling. Vi anbefaler, at det arbejde, der på grundlag af delegeretmødets beslutning i 2009 er blevet sat i gang for at etablere et fælles økonomisystem, skal genoptages snarest. Det samarbejde, som KANUKOKA fører med Selvstyret / Naalakkersuisut på vegne af kommunerne bør fortsat styrkes. Vi bør alle sammen være dygtigere til at føre et respektfuldt samarbejde. Og vi støtter formanden i, at der fortsat skal føres et resultatsøgende samarbejde med Naalakkersuisut. På samme måde giver vi vores fulde støtte til etablering af politiske og administrative styregrupper i forbindelse med strukturreformen. En af styregruppernes hovedopgaver skal være en grundig vurdering af hele strukturbetænkningen og afdækning af kommunernes økonomi i forhold til Selvstyrets. Vi fra Kommuneqarfik Sermersooq hilser håndsrækningen fra Naalakkersuisut til et tættere samarbejde velkommen [bilag 2], men vil gerne understrege, at vi savner en klar stillingtagen fra Naalakkersuisut til den strukturreform i den offentlige sektor, som kommunerne har engageret sig i. Derfor vil vi værdsætte et bidrag fra formanden for Naalakkersuisut i form af en klar melding om, hvilket spor, Naalakkersuisut følger. Vi vil stærkt påpege det upålidelige talmateriale, Naalakkersuisuts redegørelse om kommunerne bygger på. Vi håber, at de næste redegørelser af den art vil blive udarbejdet i samarbejde med kommunerne, da det har en afgørende betydning, at den løbende opfølgning af de nye kommuner sker i samarbejde mellem Selvstyret og KANUKOKA. Besparelser kan kun opnås ved at overføre ansvarsområder til kommunerne. Til sidst må vi sige, at vi har regnet helt med at få nærmere orientering fra Naalakkersuisut i forbindelse med dette delegeretmøde om det videre arbejde med overførsel af opgaveområder, sådan som det er bebudet ved tidligere pressemeddelelse. Men da dette ikke sker, vil vi bede landsforeningens bestyrelse om at sikre ved underskrevet aftale ved det førstkommende møde med formanden for Naalakkersuisut. Karl Davidsen, Qeqqata Kommunia: For det første er vi glade for at høre, at det går godt med borgmestrene deltagelse i bestyrelsen sådan som Qeqqata Kommunia har foreslået og vi er sikre på, at ordningen fortsat vil være nyttig. Vi har en rettelse til bestyrelsesberetningens omtale af kommunalbestyrelsens møder og radiotransmissionen af disse. For det første sker møderne ikke kun i Sisimiut, men også i Maniitsoq. Og mødet den 28. april skete i Kangerlussuaq. For det andet udføres de direkte radiotransmissioner af møderne af begge lokalradiostationer i Sisimiut og i Maniitsoq, så borgerne i alle byer og bygder i kommunen kan følge møderne. Denne ordning tages med stor tilfredshed fra borgerne. Et af formålene med kommunesammenlægningen er at nedbringe rejseudgifterne for politikere og administrationsfolk. Således har vi i Qeqqata Kommunia fra starten af be- Side 7 / 20

8 nyttet os af video- eller telefonmøder ikke alene i udvalgsarbejdet, men også i kommunalbestyrelsessamlingerne. Administrationen bruger også disse mødeformer efter behov. Derfor vil vi stærkt anbefale, at mulighederne for video- og telefonmøder bliver udviklet og bliver udnyttet fuldt ud. Vi har i hvert fald positive erfaringer på området. Vi er tilfredse med, at indførelse af den såkaldte bruttoskat for tilkaldt arbejdskraft i forbindelse med råstof- og olieudvinding samt aluminiumsindustri er blevet udsat efter en massiv kommunal modstand. Det kan jo slet ikke accepteres, at det kommunale selvstyre bliver udhulet. En sådan indkomstskat kan gribe meget forstyrrende ind i den kommunale drift og borgerbetjeningen, fordi når der er flere mennesker at betjene, vil der være behov for flere penge til formålet. Vi har svært ved at forstå, hvorfor der fra Naalakkersuisut overhovedet er kommet et forslag af den art. Det er en alvorlig situation, at kommunerne siden skat og inkasso blev centraliseret i 2007 ikke har kunnet følge skatteindtægterne. Og vi har bemærket, at borgernes gæld stiger. Efter centraliseringen har kommunerne ikke kunnet planlægge ordentligt. KA- NUKOKA og kommunerne har tidligere påpeget dette, men situationen har ikke ændret sig. Vi ser også meget alvorligt på de ændringer, Naalakkersuisut foretager på bygge- og anlægsbevillingerne efter først at have skabt store forventninger. Anlægsplaner for en række steder er blevet helt indstillet, og det mærkes allerede hårdt af de erhvervsdrivende i de enkelte steder i form af mangel på opgaver. Og vores kommune må selv bære konsekvenserne af de uheldige dispositioner. Desuden får det også alvorlige følger for kommunernes økonomi, når der føres alt for restriktive kvoteringer for fiskeri og fangst. Hvis den store arbejdsløshed i kommunerne skal vendes i en positiv retning, skal der tages hensyn til frierhververne og arbejdstagerne i byer og bygder, så man ikke tager indtægtskilden fra dem uvilkårligt. Det er helt sikkert, at vi er interesseret i bæredygtig udnyttelse af ressoucerne, men forvaltningen af ressourcerne skal ske i samarbejde med dem, der har den lokale viden. Vi har svært ved at acceptere Naalakkersuisuts argumenter for udsættelse af kommunernes overtagelse af ansvarsområder. Vi har tidligere tilkendegivet, at vi er klar til at overtage, såfremt Selvstyret lader midlerne følge med. Allerede mens de nye kommunalbestyrelser var overgangsudvalg, var vore dygtige medarbejdere indstillet på at overtage større ansvarsområder, ligesom politikerne i Qeqqata Kommunia var begyndt at forberede med henblik på overtagelse. Derfor har vi svært ved at forstå Naalakkersuisuts attitude, der signalerer, at de er indstillet på udsættelser. Hvis Naalakkersuisut er indstillet på, at strukturreformen ikke skal udføres i sin fulde mening, og Naalakkersuisut helt utidigt foretager nedskæring af bloktilskuddet til kommunerne, kan vi fra kommunerne ikke kalde det som en indbydelse til samarbejde. Der må rettes en anerkendelse og tak til de kommunale medarbejdere for deres store arbejde med kommunesammenlægningen. De har taget den store udfordring det er at føje kommuneadministrationer sammen, og eftersom det hele er ved at tage form, er det et vidnesbyrd om medarbejdernes store kompetencer. Men arbejdet er ikke slut vi glæder os til at kunne betjene borgerne bedre og hurtigere, når vi får de rammer, som overførsel af opgaveområder fra Selvstyret giver os. Vi er glade for den håndsrækning til samarbejde, som landsstyremedlemmet for indenrigsanliggender giver os. Vi vil dog Side 8 / 20

9 bemærke, at samarbejde forudsætter fælles kurs. Man kan ikke kun basere et samarbejde på beslutninger, den ene part har taget på forhånd. Med disse ord vil vi fra Qeqqata Kommunia tage KANUKOKA-bestyrelsens beretning til efterretning. Og vi er enige i de betragtninger, de sande ord, der er fremført af Qaasuitsup Kommunia. Formanden takker for den gode modtagelse af bestyrelsens beretning. Gør opmærksom på, at bestyrelsen selvfølgelig ikke kan besvare de betragtninger, der er møntet på Selvstyrets regering, Naalakkersuisut. Umiddelbart efter delegeretmødet er der lagt op til tale af formand for Naalakkersuisut, Kuupik Kleist, og efterfølgende møde med en række medlemmer af Naalakkersuisut. Her kan spørgsmål, der har med Selvstyrets områder at gøre, tages op. Selvom der er sket udsættelse af overtagelse af opgaveområder, vil forberedelserne fortsætte, og kontakten med Naalakkersuisut vil blive søgt styrket ved at nedsætte styregrupper som foreslået fra landsforeningen. Lover at følge ønsket om at tage kraftigere hånd om den utilfredsstillende situation efter centralisering af skat og inkasso. Endvidere skal bestyrelsen revurdere anvendelsen af erstatningsbeløbet efter Kimik IT-sagen, sådan som det ønskes fra Qaasuitsup Kommunia. Dirigenten spørger om bestyrelsens beretning kan godkendes. Bliver godkendt af alle 20 stemmeberettigede. Punkt 5: Forslag til ændringer i KANUKOKA s politiske og administrative struktur Dagsordenspunktet bygger på forslagene a fra Kommune Kujalleq, b fra Kommuneqarfik Sermersooq, c fra Qaasuitsup Kommunia og d fra Qeqqata Kommunia nærmere beskrevet i delegerethæftet siderne på grønlandsk og på dansk. Ved gennemgang og drøftelse af forslagene trækker Kommune Kujalleq sit forslag om en konstruktion, hvor borgmestrene udgør bestyrelsen og skiftevist sidder på formandsposten (forslag 5 a, 1. del), tilbage, et forslag, som de øvrige kommuner heller ikke umiddelbart kan gå ind for. Og Qeqqata Kommunia overlader sit forslag om 20 procents nedskæring af KANUKOKA s budget fra 2011 til behandling i den arbejdsgruppe, alle bliver enige om skal nedsættes. Ordføreren for de delegerede fra Kommune Kujalleq tilkendegiver, at man med baggrund i kommunens eget forslag 5 a, 2. del, om en hurtigtarbejdende arbejdsgruppe, kan støtte forslag 5 b fra Kommuneqarfik Sermersooq. Side 9 / 20

10 Ordførerne for de delegerede fra de øvrige kommuner tilkendegiver alle også støtte til forslag 5 b, idet flere af ordførerne dog har en række kommentarer hovedsagelig af præciserende karakter. Der er imidlertid enighed om, at det videre arbejde skal tage udgangspunkt i en kombination af forslag 5 a, 2. del, og forslag 5 b. Ordføreren for de delegerede fra Kommuneqarfik Sermersooq tilkendegiver dog, at man ønsker den i forslag 5 b fastsatte tidsfrist ændret fra inden udgangen af 2010 til inden udgangen af oktober Ingen har indvendinger herimod. Således pålægges KANUKOKA s bestyrelse at nedsætte en arbejdsgruppe, som skal udarbejde forslag til ændring i KANUKOKA s struktur, hvilket skal forelægges til beslutning i en ekstraordinær delegeretforsamling inden udgangen af oktober Punkt 6: Forslag til ændringer af KANUKOKA s vedtægter Dagsordenspunktet drejer sig om forlængelse af fremsættelsesfrist i forbindelse med dagsordensforslag til delegeretmøde (6 a), om begrænsning af dobbeltmandater, således at delegerede til KANUKOKA ikke må samtidig være medlemmer af Inatsisartut, Naalakkersuisut og Folketinget (6 b) og om sproglig tilretning af vedtægterne i forhold til Selvstyreloven (6 c). Forslagene er nærmere beskrevet i delegerethæftet siderne på grønlandsk og på dansk. Ændringsforslagene bliver godkendt. Punkt 7: Godkendelse af KANUKOKA s regnskab for 2009 Regnskabsoplysningerne findes i delegerethæftet på siderne på grønlandsk og på dansk. Regnskabet bliver godkendt dog med den tilføjelse fra Qeqqata Kommunia, at den del af KANUKOKA s egenkapital, der kommer fra erstatningssagen mod Kimik IT, bør bruges til fælles IT-projekter i stedet for etablering af et nyt økonomisystem, som det anføres under Balancen. Punkt 8: KANUKOKA s budget for 2011 Budgetmaterialet er i delegerethæftet opstillet som Budget for 2011 ordinært (side 60) og Budget for 2011 alternativt (side 64). Det alternative er udarbejdet med hensyn til Qeqqata Kommunia s forslag om nedsættelse af medlemskontingentet med 20 procent. Side 10 / 20

11 Delegerede fra Kommune Kujalleq og Kommuneqarfik Sermersooq godkender i princippet det ordinære budget, men vil lade det ekstraordinære delegeretmøde tage den endelige beslutning og foretage tilretninger. Delegerede fra Qeqqata Kommunia vil ikke godkende budgettet og forventer, at der bliver udarbejdet et nyt budget til afgørelse i det ekstraordinære delegeretmøde. Delegerede fra Qaasuitsup Kommunia henstiller, at afgørelse om budget udsættes til det ekstraordinære delegeretmøde. Dirigenten konkluderer, at afgørelsen om budget for 2011 udsættes til det ekstraordinære delegeretmøde. Punkt 8: Eventuelt Ingen emner til punktet. Formanden takker for den orden, den positive stemning og den respektfulde tone, der har præget delegeretmødet stik imod de påstande, der har været om splittelse. Tilkendegiver, at beslutningen om et ekstraordinært delegeretmøde om landsforeningens fremtidige struktur er også i sig selv afklarende, da der har været meget diskussion og snak om emnet. Side 11 / 20

12 Bilag til referatet KANUKOKA s delegeretmøde maj 2010 Bilag 1: Borgmester Jess Svanes velkomsttale ved åbningen af delegeretmødet (side 13) Bilag 2: Landsstyremedlem for indenrigsanliggender Anthon Frederiksens tale på vegne af Naalakkersuisut (side 14) Bilag 3: KANUKOKA-formand Enok Sandgreens mundtlige beretning (side 16) Side 12 / 20

13 Bilag 1: Borgmester Jess Svanes velkomsttale ved åbningen af delegeretmødet På vegne af Qaasuitsup Kommunia er jeg glad for at kunne byde velkommen til bestyrelsen i kommunernes landsorganisation, delegerede og observatører og særlige indkaldte deltagere til delegeretmøde, der vil afvikles her i Ilulissat. Der er nu næsten gået 1 ½ år siden kommunesammenlægningen, hvor kommunerne blev reduceret til fire storkommuner. Uden at komme nærmere ind på de enkelte detaljer, vil jeg understrege at det har været hårdt i opstartsfasen efter sammenlægningen. Vi har måttet kæmpet dagligt for den nye kommune. Menneskenes daglige vaner er ændret. De vigtigste opråb fra borgerne er at kunne få mulighed for at møde de folkevalgte, da et møde med borgmesteren er blevet vanskeligere. Det som vi ikke råber højlydt om er serviceharmoniseringen, der er hårdere end forventet. Når vi kigger nærmere ind på vores økonomiske situation, kan jeg ikke glemme at nævne at Selvstyret har været meget tilbageholdent til at opløfte vor økonomi. Jeg mener at vor kontakt bør være bedre og tættere. Man siger at Qaasuitsup Kommunia er alt for stort. Dette er korrekt, det er jordens støste kommune. Man har tidligere diskuteret at dele den i to. Hvis man delte den i to, ville problemerne også forsvinde? DET MENER JEG IKKE! Vi er nået så langt at mange områder er under opbygning, og hvis denne opbygning skulle stoppes under dannelsen, ville det resultere i at flere områder stopper deres opbygning. Kommunerne er nye og det er alles drøm om at skabe en attraktiv kommune i vort land. Vi drøfter ikke klimaforandringer meget i vores kommuner. De nuværende klimaforandringer fylder meget i Qaasuitsup Kommuunia. Vores primære erhverv er påvirket af klimaforandringerne. Jeg mener at vi bør være opmærksomme på dette i forbindelse med vores fremtidige planlægning og udvikling af de enkelte områder. Råstofområdet og olieudvinding er under massiv udvikling i Qaasuitsup Kommunia. Dette kan påvirke os, mennesker meget, og resten af vort land. Hvis forundersøgelser og forsøgsboringer skulle komme med et positivt resultat ville det påvirke vores liv meget. Vi har allerede udført nogle forbedrende uddannelser og oplysningsarbejde for borgerne i samarbejde med andre kommuner for at undgå passivitet. Udvinding af råstoffer har også en negativ side; se lige på olieudslippet i den mexicanske golf. Derfor er sikkerhed en vigtig faktor for miljøet og borgernes fremtid i forbindelse med udvinding af råstoffer. Vor natur er ubarmhjertig og i disse dage har vi godt vejr i Nordgrønland. Som velkomstsang vil jeg på vegne af Qaasuitsup Kommunia bede koret i Ilulissat om at synge: Pinngortitarsuaq inuuffipput. Side 13 / 20

14 Bilag 2: Landsstyremedlem for indenrigsanliggender Anthon Frederiksens tale på vegne af Naalakkersuisut Formand, bestyrelsesmedlemmer, gæster mine damer og herrer. Jeg siger tak for invitationen på vegne af Naalakkersuisut. Jeg er glad for at kunne deltage i delegeretmødet. Naalakkersuisut håber på et givtigt møde for alle deltagere. Naalakkersuisut forventer og ønsker bedre samarbejde og med bedre resultat for at opnå fælles mål og udfordringer som allerede er igangsat og som vi skal arbejde videre med på en bedre måde herunder byrde- og opgavefordeling og hvordan vi varetager vores miljø bedst i forbindelse med affaldshåndteringen fremover. Inatsisartut s forårssamling er nu afsluttet. Mange sager af stor betydning for kommunerne har været drøftet. Som bekendt har jeg på vegne af Nalakkersuisut udsendt en Redegørelse om kommunerne til høring. I denne redegørelse fremhæves en række udfordringer, som kommunerne i dag bør inddrage i det, vi i redegørelsen har kaldt et serviceeftersyn af kommunalreformens virkninger med henblik på at foretage de nødvendige justeringer af reformen. Naalakkersuisuit er glad for kommunernes respons om redegørelsen og Naalakkersuisut er rede til at drøfte de i høringssvaret fremførte bemærkninger. Redegørelsen har som bekendt været drøftet i Inatsisartut, hvor samtlige partier har givet deres synspunkter og bemærkninger til kende, som også vil blive taget med i betragtning i det videre arbejde. Nalakkersiusut ser gerne, at alle sten vendes og drejes og alle udfordringer lægges frem til en fordomsfri drøftelse, og som en fortsættelse af den gode dialog, som Naalakkersuisut føler er etableret mellem kommunerne og Naalakkersuisut. Naalakkersuisut mener, at ændringen i befolkningssammensætningen kan få stor betydning for kommunerne i de kommende år. I nogle kommuner forventes nedgang i indbyggertallet. Andelen af ældre borgere forventes at stige i alle kommuner. I nogle kommuner forventes nedgang i antallet af unge mennesker. I andre kommuner er der en stærk søgning mod hovedbyen. I kommunerne er der generel afvandring fra bygd til by og i nogle tilfælde omvendt. Nogle bygder vokser, men i mange bygder falder befolkningstallet. Denne udvikling kan får store konsekvenser for kommunerne. Der er nu gået to år siden sidste kommunevalg. Kommunalbestyrelserne og deres administrationer har arbejdet hårdt med den meget store opgave at lægge 18 kommuner sammen til fire kommuner samt af få de 56 gamle bygdebestyrelser til at fungere som 26 sammenlagte nye bygdebestyrelser. Det er ingen hemmelighed, at på trods af det store arbejde, at der er opstået vanskeligheder i nogle sammenhænge og forsinkelser med hensyn til den oprindelige plan. Enhver har ret til at udtale kritik og det kan man ikke forbyde men vi mener i Naalakkersuisut at vi skal bruge kræfter og tid til bedre samarbejde. Det vil vi gerne fremhæve i denne forbindelse. Naalakkersuisut mener derfor, at den nuværende byrde- og opgavefordeling bør drøftes igen i tæt dialog og samarbejde med kommunerne. Naalakkersuisut er derfor enige i, at der nedsættes en politisk styregruppe og ligeledes en administrativ styregruppe, så der kan sættes gang i realistiske og mere tidssvarende drøftelser som det fremgår af høringssvarene. Side 14 / 20

15 Kommuneredegørelsen skal derfor ses som startskuddet til et eftersyn af den kommunale drift med henblik på, at skabe større kvalitet i sagsbehandlingen og bedre service for befolkningen med de til enhver tid værende midler til rådighed. Naalakkersuisut har noteret sig, at der har været røster fremme om, at kommunerne i langt højere grad end i dag bør kunne understøtte en iværksætterkultur ved at yde såkaldte mikrolån til initiativrige borgere. Til dette skal der siges, at kommunerne allerede i dag har lovhjemmel til at støtte iværksætterkulturen. Den nuværende lov om kommunernes mulighed for at bidrage til erhvervsudvikling gennem investering i erhvervsmæssig virksomhed kan i dag godt anvendes i begrænset omfang, i form af mindre lån. I dag stilles der betingelser i loven til kommunerne om, at kommunale tilskud eller garantiforpligtigelser forudsætter, at en virksomhed er GER-registreret. Dette har i nogle tilfælde vist sig at være en hindring for unge iværksættere. Naalakkersuisut er derfor rede til at drøfte lovens indhold med kommunerne, med henblik på tilpasning, for dem der måtte have brug for det. Udgangspunktet for at kommunerne i en eller anden form går ind i en ordning med mikrolån, bør dog fortsat være, at kommunale støtteordninger ikke må virke konkurrenceforvridende for etablerede virksomheder. Et tredje emne Naalakkersuisut gerne vil drøfte med kommunerne er bl.a. finansieringsmuligheder for affaldshandlingsplanen. Naalakkersuisut finder det vigtigt, at vi også samarbejder mere om miljøanliggender. Naalakkersuisut er derfor tilfreds med de månedlige møder mellem KANUKOKA og Naalakkersuisut som fungerer tilfredsstillende. I de møder har vi bl.a. drøftet det videre arbejde med affaldshandlingsplanen. Jeg har forstået, at nogle af kommunerne har afsat midler på budgetterne til 50% finansiering af anlægsopgaverne i forbindelse med affaldshandlingsplanen, og Naalakkersuisut er også i gang med arbejdet omkring det, så vi samlet hurtigst muligt kommer i gang med disse store og vigtige opgaver. Naalakkersuisut er rede til konstruktive drøftelser om dette arbejde. Naalakkersuisut forventer, sideløbende, at kunne arbejde videre om bedre udnyttelse af restvarmen. Naalakkersuisut ser frem til et fortsat godt samarbejde og håber på at opnå, at overførsel af opgaver vil gå smidigere. Side 15 / 20

16 Bilag 3: KANUKOKA-formand Enok Sandgreens mundtlige beretning Stærke kommuner for borgernes skyld Man siger, at vi skal gøre de enkelte familier stærkere for at opnå et stærkt samfund. Det skal sikkert være rigtigt. Et samfund er jo sammensat af familier. Og når de enkelte familier er solide, vil samfundet som helhed være mere solidt og sikkert ikke kun i den tid, hvor man har det godt, men også i modgangstider, når ulykker indtræffer. Dette billede kan vi også anvende i forhold til styrelses- og forvaltningsstrukturer i samfundet. Når vi har stærke kommuner vil vi på nationalt plan også være stærkere og sikrere. Således vil vi have et stærkere Selvstyre på grundlag af stærke kommuner! Men hovedsagen er: Vi har brug for stærke kommuner for borgernes skyld det er den egentlige mening med strukturreformen og kommunesammenlægningen. Når vi har stærke kommuner, vil det være nemmere at opnå og bevare den velfærd, vi alle ønsker. Når vi har stærke kommuner, vil vi på en sikrere og bedre måde kunne sørge for de ældres og børnenes trivsel. Når vi har stærke kommuner, vil vi på en sikrere måde kunne varetage interesserne for skolebørn, de handicappede og de andre svagere sociale grupper, der har brug for særlig opmærksomhed. Og ikke mindst: Når vi har stærke kommuner, vil vi kunne varetage borgerbetjeningen som helhed på en bedre og sikrere måde. Det er derfor, at vi fra kommunernes side har rejst os imod Selvstyrets nedskæringer af bloktilskuddet til kommunerne, og har gjort opmærksom på, at det er fornuftsstridigt at gøre det i forhold til strukturreformens grundlag og de sammenhængende tiltag i denne forbindelse. Kommunernes modstand mod nedskæringen bygger ikke på manglende vilje til at tage medansvar og til at tage byrder men den bygger på et oprigtigt ønske om at give strukturreformen, som er i indkøringsfasen, chancen for en god start. Det vender vi tilbage til senere. Jeg vil herved henvise til bestyrelsens skriftlige beretning, som for en måned siden er blevet sendt ud til kommunernes valgte delegerede, og som siden har været offentligt tilgængeligt på landsforeningens hjemmeside den beretning, der starter på side 8 i delegerethæftet. I beretningen er der beskrivelser af de sager og emner, som KANUKOKA har været involveret i i det forløbne år, kategoriseret i de sædvanlige arbejdsområder social og sundhed, undervisning og uddannelse, personale og løn, teknik og miljø og ikke mindst økonomi. Nærværende indlæg er en forelæggelsestale til bestyrelsens beretning, og samtidig en opfølgning af beretningen på grundlag af udviklingen i de sager, der er behandlet her. Selvom bestyrelsens skriftlige beretning berører mange emner og detaljer, kan man fremhæve dens hovedbudskaber omkring følgende emner: 1) Evaluering af det første år efter kommunesammenlægningen, 2) status på forberedelsen af overførsel af opgaveområder til kommuner- Side 16 / 20

17 ne, 3) forhold, der er værd at vide omkring kommunernes økonomi, og 4) grundlæggende tanker om KANUKOKA s eksistens og struktur. Jeg vil her følge op på to af emnerne, nemlig overførsel af opgaveområder og økonomi. Desuden kan man ikke undgå at føje et par bemærkninger mere til spørgsmålet om landsforeningens struktur, da beslutningsforslagene koncentrerer sig om denne. Som det fremgår af bestyrelsens beretning var egentlig der lagt op til overførsel af to ansvarsområder fra Selvstyret til kommunerne til sommer pr. 1. juli, og det drejer sig om handicapforsorgen samt PPR (pædagogisk-psykologisk rådgivning) og vidtgående specialundervisning. Overtagelse af PPR og vidtgående specialundervisning forberedes til nu realisering, og økonomien er til høring til kommunerne med svarfrist til den 8. juni. Hvad angår handicapforsorgen har dette ansvarsområde været planlagt til overtagelse pr. 1. juli, men blev for nylig udsat til 1. januar 2011 ved landstingsbeslutning. Udsættelsen sker på grund af manglende afdækning af det økonomiske grundlag. Udsættelsen af overtagelsen af ansvarsområdet er beklagelig, men nødvendig. De departementer, der skal overdrage områderne, skal være bedre til at være med i forberedelserne, og derfor er vi i landsforeningens bestyrelse tilfredse med Inatsisartuts tilkendegivelse af, at man i god tid før overdragelse af opgaveområder skal forhandles om de økonomiske vilkår for kommunerne. Det skal i den forbindelse nævnes, at man har ventet på manglende nødvendige oplysninger især på det økonomiske område fra Departementet for Sociale Anliggender, og dette har medført store forsinkelser på forberedelserne. Det har været planen, at forslag til arbejdsprocedurer og baggrunden for disse forelægges til drøftelse mellem kommunernes socialudvalgsformænd, socialdirektører, kommunaldirektører og KANUKOKA s bestyrelse til det planlagte møde 22. april 2010 i Nuuk. Det var også planen, at borgmestrene og KANUKOKA s bestyrelse skulle mødes med Naalakkersuisut (landsstyret) umiddelbart derefter. Men som alle ved, blev alle møder desværre aflyst på grund af vulkanasken fra Island, og det har ikke været muligt for KANUKOKA, trods forsøg med et nyt tidspunkt, at arrangere et møde umiddelbart efter at det igen blev muligt at flyve. Mødet vil blive søgt gennemført til efteråret, så vi til den tid også forhåbentlig kan vurdere økonomien. Efter at bestyrelsens beretning er blevet udarbejdet og udsendt, var udarbejdelsen af kommunernes fælles besvarelse til høringen om Redegørelse om kommunerne en af de vigtige sager. Naalakketsuisuts initiativ med at få udarbejdet den nævnte redegørelse er selvfølgelig prisværdigt, og det er forståeligt, at der er behov for en redegørelse i den tid, vi er inde i. Kommunerne benytter høringen til at gøre opmærksom på forhold, som de mener er vigtige at tage op, ligesom de rejser en række kritikpunkter omkring redegørelsen og giver forslag til en bedre styring af det videre forløb af strukturreformen. Fra Naalakkersuisuts side er det blevet konstateret, at den betænkning, som ligger til grund for strukturreformen og kommunesammenlægningen, snart er fem år gammel, og at der er behov for en fornyet politisk drøftelse om de anbefalinger, der ligger til grund for opgavefordelingen mellem Selvstyret og kommunerne. Vi kan kun være enig i, at man med passende mellemrum skal foretage serviceeftersyn på projekter, man har sat i gang, ikke mindst når de har vidtrækkende samfundsmæssig betydning. Side 17 / 20

18 Det er fint, at landsstyrekoalitionen gerne vil have strukturreformen set efter i sømmene og få det vurderet fra central side. Vi vil gøre det samme fra kommunernes side. Og vi vil vise den grad af smidighed, der er nødvendig for at tingene kan udvikle sig til bedste for borgerne. Det bør dog overfor landsstyret understreges, at vi holder fast ved de principper, værdier og forudsætninger, hvorpå kommunerne baserer deres medvirken i strukturreformen i den offentlige sektor, herunder kommunesammenlægningen. Og det er uanset om Strukturudvalgets betænkning bliver fem år gammel i år. I øvrigt er det kun et år og fire måneder siden, at kommunesammenlægningen blev effektueret. Vi er stadig i opstartfasen, men vi holder fast på, at overførsel af opgaveområder fra Selvstyret til kommunerne gennemføres som forudsat og snarest efter hensigten. I erkendelse af, at strukturreformen er et fælles projekt for landets centrale styre og for kommunerne, må begge parter sørge for, at der både sker fremskridt i arbejdet og den overordnede koordination. Derfor foreslår vi i vores høringssvar til landsstyrets redegørelse om kommunerne, at der nedsættes en administrativ styregruppe bestående af embedsfolk fra Selvstyret og kommunerne, og en politisk styregruppe bestående af formanden for Naalakkersuisut, landsstyremedlemmet for indenrigsanligender, formanden for KANUKOKA og en af borgmestrene. Denne konstruktion er brugt med fordel i tiden op mod kommunesammenlægningen, og kan genanvendes i den kommende tid for at sikre kontinuitet og sammenhæng i forbindelse med den afgørende del af strukturreformen, der hedder overførsel af opgaveområder. Som jeg lige har sagt, har vi selvfølgelig taget godt imod initiativet fra Naalakkersuisut med at få udarbejdet denne redegørelse, fordi vi i denne tid med en igangværende proces til en ny opgavefordeling har brug for et grundlag i form af pålidelige data og konklusioner. På denne baggrund er redegørelsen på flere punkter skuffende og stærk kritisabel. For eksempel konkluderes der på økonomisiden, at kommunernes indtægter er vokset mere i forhold til Selvstyrets indtægter i perioden Man siger derfor, at nedsættelsen af bloktilskuddet med 30 mio. kr. er både rimeligt og hensigtsmæssigt! Denne analyse er baseret på regnskabstal frem til 2008 og budgetter for både 2009 og I analysen af baggrundsmaterialet er der ikke taget højde for, at der er store forsinkelser i de efterreguleringer, der finder sted i de foretagne slutligninger af skatteindtægterne. Derudover er redegørelsens konklusioner afhængige af hvilken periodeafgrænsning, der anvendes. Hertil kommer, at kommunernes indtægter tilsyneladende ikke i fuldt omfang er korrigeret for ændringer i tilskudsregler, opgaveforskydning og overdragelse af opgaver mellem de offentlige delsektorer, ændringer i skatteudskrivningsprocenter, ligesom nogle af kommunernes skatteindtægter muligvis er medtaget to gange. Var der valgt en anden begyndelse for analysen end 2000 ville konklusionen have været, at selvstyrets sektorers indkomster ville være steget mest i perioden! Det er en meget kritisabel manipulation af kommunernes økonomi, når Naalakkersuisut alene vælger at fokusere på udviklingen af indtægterne fra 2000 frem til 2010, og ikke tager den anden halvdel af økonomien, udgiftsiden, med i deres redegørelse. Hvorfor man ikke analyserer udgifternes udvikling fra 2000 frem til 2010, forklares ikke i redegørelsen. I sådan en redegørelse med så store politiske signaler burde landsstyret også medtage udgifternes udvikling i samme periode som indtægterne. Side 18 / 20

19 De kommunale indtægter er der nemlig til for at dække udgifterne. Kommunernes indtægter er vokset i henhold til større opgaver og byrder, der er lagt ud fra landsstyret samt landstinget og derudover de skatterammer, som landstinget har givet. Bloktilskuddet til kommunerne reguleres normalt ud fra forøgelse eller formindskelse af opgaver. Det er blandt andet disse forhold, der gør, at kommunerne er kommet til den slutning, at det til trods for de gode intentioner med redegørelsen ikke er lykkedes i tilstrækkelig grad at belyse, hvordan tingene egentlig hænger sammen. Spredte og tilfældige konklusioner dominerer redegørelsen og disse skal man passe meget på, når der skal træffes beslutninger, der får betydning langt ind i fremtiden. Sådanne forfejlede fokus og konklusioner kunne være undgået, hvis kommunerne på et tidligt tidspunkt var blevet inddraget i udarbejdelsen af redegørelsens grundlag og indhold. Inden jeg forlader dette emne, vil jeg knytte et par bemærkninger til et andet område, som redegørelsen kommer ind på, nemlig hvordan det går med administration af skat og inkasso, som tidligere har hørt under kommunerne, men som er blevet centraliseret. Om dette opgaveområde siges, at der stadigvæk er indkøringsproblemer. Vi mener, at det er for svagt at kalde problemerne for indkøringsproblemer tre år efter centraliseringen. Landskassens regnskaber for både 2008 og 2009 har fået et forbehold på de opgjorte skatteindtægter hvilket vil sige, at Naalakkersuisut ikke har styr på skatteindtægterne. Kommunerne har fra overdragelsestidspunktet sat spørgsmålstegn ved, om de nu også har fået deres faktiske skatteindtægter. Derfor er det et stort spørgsmål om det kun er indkøringsproblemer, man tænker, om det snarere er et spørgsmål om man kan løfte opgaven fra centralt regi. Derfor har vi meget at tale om sammen med landsstyret. Vi har brug for et tæt samarbejde og vi er ikke i tvivl om, at det kan opnås, når viljen er der. Som en god udvej hertil er det blevet foreslået fra kommunerne, at der dannes en fælles styregruppe omkring opgaveoverførsler og omkring det videre forløb i strukturreformen, og forslaget er blevet taget positivt fra Naalakkersuisut. Og der er meget andet at samarbejde om. Gennem mange år har kommunerne haft et ønske om en bedre ordning omkring høringer om de sager, som skal besluttes i Inatsisartut (landstinget) og i Naalakkersuisut da der er udviklet en dårlig vane med superkorte høringsfrister før beslutning om vigtige sager, uanset hvilket landsstyreområde, der står for høringen, eller hvilket landsstyremedlem, der er politisk ansvarlig. Sammen med formanden for Naalakkersuisut har vi forberedt en aftale om en tættere samarbejdsform før høringerne og om tilstrækkelig tid til høringerne. Med håb om bedre forhold på området vil vi være med til underskrivelsen af aftalen. På samme måde vil vi tage godt imod en mulighed for medindflydelse i de planer, Naalakkersuisut har om regional udviklingsindsats. En af vore store digtere, Henrik Lund, siger blandt andet i sin sang med overskriften At have et indre mod (frit oversat): Side 19 / 20

20 Vor sila [= vejret eller verden omkring os] er fortsat i bevægelse ilde stedt er de, der ikke følger efter. Hvis digteren endnu var i live, havde han nu mulighed for at forklare, hvad han egentlig mente med disse ord. Men når man læser hele digtet i sammenhæng, forstår man, at han tænker på dét at kunne tilpasse sig skiftende forhold. Det er ikke en passiv tilstand, der tænkes på her, fordi verset fortsætter som følger: Væk med tøven, gå-på-mod, for at få det bedste lod. Sagt på en anden måde skal vi aktivt og i samarbejde søge at tilpasse os de nye forhold, hvis vi ikke skal bukke under af resignation. Og når vi skal kunne tilpasse os, skal vi lytte til og lære af hinanden. Medarbejderne i de sammenlagte kommuner skal lytte til hinanden og lære af hinanden. Det vigtigste er ikke, fra hvilken by og bygd, dine kolleger og din borgmester kommer, det vigtigste er, hvordan vi bedst kan betjene den nye kommunes borgere, uanset i hvilken lokalitet, de bor. Vi udtaler ordet kommune mange gange om dagen uden at tænke på, hvad det betyder. Det er påfaldende, at betegnelsen skulle stamme fra et latinsk ord, der svarer til samarbejde, altså et område, hvor man arbejder i fællesskab. Det vil altså sige, at man nødvendigvis skal have en god samarbejdsånd i en kommune. Det kræver, at man tænker globalt i sit arbejde med de lokale og regionale sager i det hovedmotiv at gøre det bedste for borgerne. Med disse ord forelægger jeg bestyrelsens beretning. Hvad angår landsforeningens politiske og administrative struktur, som lægges op til beslutning i dette delegeretmøde, vil jeg bare henvise til de principielle bemærkninger, som bestyrelsen er kommet med i slutningen af den skriftlige beretning. Men jeg vil bede jer om at lægge specielt mærke til bemærkningen om, at landsforeningen skal stå til rådighed som et redskab for kommunernes samarbejde og sammenhold et redskab, der skal kunne tilpasses til de nye tider. Denne stillingtagen er i harmoni med det princip, der er gennemgående i bestyrelsens beretning nemlig at alt, hvad vi gør, også med hensyn til kommunernes fællesorganisation, skal ske med det hovedformål at styrke kommunerne til at gøre, hvad der er godt for borgerne. Tak hav en god debat! Side 20 / 20