Vejledning til opgørelse og dokumentation af kommunens CO 2 -udledninger og -reduktioner

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning til opgørelse og dokumentation af kommunens CO 2 -udledninger og -reduktioner"

Transkript

1 UDKAST Dato: Arkivnummer: - Til: Sagsbehandler: CPO/JLC Vejledning til opgørelse og dokumentation af kommunens CO 2 -udledninger og -reduktioner Danmarks Naturfredningsforenings vejledning til kommunerne i at opgøre CO 2 -udledninger og -reduktioner fra kommunen som virksomhed

2 En vejledning til Klimakommuner Danmarks Naturfredningsforening har som led i kampagnen Klimakommune valgt at udarbejdet en vejledning. Vejledningen har til formål at hjælpe kommuner med at opgøre deres årlige CO 2 -udledningen fra kommunen som virksomhed. Vejledningen er kort og enkel. Den bygger på, at kommunerne skal kunne bruge egne registreringer og egne opgørelsessystemer men sikrer samtidig, at der bliver en vis konsistens i måden, opgørelserne gennemføres på. Vi har altså lagt vægt på at vejledningen: Er til at styre efter. Er håndtérbar og enkel. Tager udgangspunkt i praksis. Ikke kræver opbygningen af nye store systemer. Vejledningen er udarbejdet af Rambøll i tæt samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening og med uvurderlig hjælp fra Hvidovre, Albertslund, Middelfart, Esbjerg, Lolland og Lyngby-Taarbæk kommuner. Når de første erfaringer med brug af vejledningen er høstet, vil Danmarks Naturfredningsforening og Rambøll opdatere vejledningen. Klimakommuner Kommunerne i Danmark er i stigende grad kommet til den erkendelse, at de har en vigtig rolle at spille for at reducere det globale CO 2 udslip, både i forhold til de CO 2 -udledninger kommunen bidrager med via dens aktiviteter og i forhold til de CO 2 -udledninger, som sker i kommunen af dens borgere, virksomheder, transport mv. Klimakommunerne forpligter sig til at reducere udledningen af drivhusgasser med mindst 2 % per år for kommunens egne driftsområder. Der er altså tale om ambitiøse men ikke uopnåelige reduktionsmål. Desuden skal kommunerne udarbejde handleplaner for indsatsen. Kommunerne forpligter sig til at være en klimakommune gennem en borgmestererklæring, hvor kommunen: Udarbejder en opgørelse over kommunens nuværende CO 2 -udledning. Udarbejder en handleplan, der beskriver, hvordan kommunen vil nå CO 2 -målet samt hvilke områder, der fokuseres på. Gennemfører planen og offentliggør en opgørelse mindst en gang årligt om reduktionen af CO 2 -udledningen og igangværende projekter. Den fornemmeste opgave er at få igangsat konkrete initiativer til reduktion af CO 2 udledningen. Derfor er opgørelsen af CO 2 belastningen i sig selv ikke kampagnes formål formålet er, at der hos jer sættes ind for at reducere CO 2 -udledningen, f.eks. igennem energiforbruget på alle fronter. Formålet med vejledningen er derfor, at I kommer i gang med at regne på jeres CO 2 - belastning og på den baggrund, iværksætter konkrete initiativer til reduktioner, og at I deler jeres gode ideer med andre kommuner. Denne vejledning skal derudover tjene to formål. Dels skal den give jer en introduktion til at opgøre CO 2 -belastningen fra jeres kommune og dels kan I ved at følge vejledningen sikre jer, at Danmarks Naturfredningsforening har mulighed for at se, om I har levet op til den aftale, der er indgået. 2

3 Det er meget vigtigt, at de gode erfaringer kommer frem i lyset, og derfor er det væsentligt, at resultaterne bliver opgjort på de enkelte områder. Dermed bliver det muligt at sammenligne mellem kommunerne for de enkelte områder og aktiviteter, og kommunerne kan lære af hinanden og få gode ideer til initiativer, der giver væsentlige resultater på CO 2 -kontoen. Det kunne være på området de kommunale bygninger, f.eks. skolerne. Metoderne og opgørelsesformerne skal desuden sikre sammenlignelige opgørelser for klimakommunerne. Det skal være muligt at vurdere de faktiske reduktioner. Det er vigtigt, at opgørelserne og de dokumenterede CO 2 -reduktioner er gennemskuelige. Arbejdet med dokumentation af CO 2 -belastingen for kommunens drift kan følge tre trin, hvor der dog er en løbende afklaring mellem trin 1 og 2: 1. Først afgrænses kommunens aktiviteter der svares altså på spørgsmålet om, hvad der skal regnes med i kommunens aktiviteter. 2. Herefter findes forbrug (f.eks. el, varme, transport) for de enkelte aktiviteter. I må forvente, at udpegningen af de enkelte aktiviteter blandt andet skal ske på baggrund af, om I kan opnå viden om de enkelte aktiviteters CO 2 -belastning. 3. Til sidst beregnes CO 2 -udledningen ved hjælp af nøgletal eller specifikke emissionsfaktorer for det enkelte år - og der sammenholdes med kommunens reduktionsmål som det er aftalt i borgmestererklæringen. Arbejdet med CO 2 -opgørelsen kan følge nedenstående proces: 3

4 Definér afgrænsning (hvilke aktiviteter skal med?) Indhent information om el, varme og brændstof samt areal for bygninger for hvert område. Sikr dig, at data fra alle bygninger er indberettet Bestem forudsætninger mht. el- og varmekilder og fremskaf emissionsværdierne Beregn el- og varmeforbrug i bygninger pr. m 2 Beregn CO 2 -udledningen for hvert område separat. Vurdér om resultaterne ser fornuftige ud og check, at der ikke er en faktorfejl Sammenlign CO2-opgørelsen med sidste års opgørelse, og vurdér CO 2 -reduktioner ift. igangsatte initiativer Læsevejledning Denne vejledning er bygget efter de fire hovedtrin, som opgørelsesmetoden består af: 1. Afgrænsning af kommunens aktiviteter Her kan du læse om hvilke områder i kommunen, som skal, bør eller kan udelades fra kommunens CO 2 -opgørelse 2. Indhentning af informationer om forbrug Her finder du information om, hvordan du indhenter de fornødne information, som skal bruges til udarbejdelsen af CO 2 -opgørelsen. Desuden findes her en huskeliste, til aktiviteter, som kan inkluderes. 3. Bestemmelse af forudsætninger 4

5 Her kan du læse om hvordan du bestemmer CO 2 -udledninger fra andre processer med hovedvægt på el- og varmeproduktion. 4. Beregningseksempel om hvorledes CO 2 -udledningen bestemmes Her gennemgås et beregningseksempel på en opdigtet kommune. Desuden findes der et idé-katalog over initiativer, som kan være med til at reducere CO 2 - udledningen fra en kommunes virksomhed samt et indberetningsskema til kommunernes idéer til Danmarks Naturfredningsforening. Der findes yderligere oplysninger i den tekniske baggrundsrapport, der vil være tilgængelig på Danmarks Naturfrednings hjemmeside. 5

6 1 Definer afgrænsning Det væsentligste argument for at inkludere eller eksludere aktiviteter eller områder, kan findes ved at spørge sig selv, om kommunen har direkte indflydelse på driften af den pågældende aktivitet. Aktiviteter, hvor kommunen har direkte indflydelse på driften, bør i alle tilfælde være inkluderet i opgørelsen. Formålet med Klimakampagnen er, at kommunerne gennemfører projekter, som reducerer CO 2 -udledningen. Når det overvejes hvilke aktiviteter, der skal indgå i afgrænsningen, kan der være tre hensyn I skal tage i betragtning: Relevans: Potentiale: Styrbarhed: Har aktiviteten relevans i forhold til CO 2 -udledningen i forhold til den samlede udledning og findes der tilgængelige og pålidelige informationer Er der et potentiale for at reducere CO 2 -udledningen fra aktiviteten Har kommunen direkte indflydelse på driften af aktiviteten, og har kommunen derfor mulighed for at optimere driften og reducere energiforbruget EKSEMPEL Kommunens vej og park-aktiviteter er kun delvist udliciteret. Det er ikke umiddelbart muligt at påvirke den udliciterede del, men kommunens egen del kan direkte påvirkes gennem beslutninger i kommunen f.eks. kan kommunen selv indkøbe materiel, der giver anledning til en lavere CO 2 -belastning i eksisterende køretøjer. Derfor bør aktiviteterne indgå. På længere sigt kan der indskrives miljøkrav, når opgaven skal i udbud igen. Der er områder og aktiviteter som alle tilfælde skal medtages i CO 2 -opgørelsen. Området: Energiforbrug i kommunale bygninger (el, varme og brændsel til fyring), med aktiviteterne: o Rådhus, bygninger til forvaltninger mv. o Skoler o Daginstitutioner (børnehaver, vuggestuer, fritidshjem) o Ældrepleje o Specialinstitutioner mv. o Kulturfunktioner (f.eks. biblioteker, medborgerhuse, spillesteder) o Andre kommunale bygninger Området: Brændstofforbrug ved transport, med aktiviteterne: o Plejepersonalekørsel (hjemmehjælp/-pleje) o Teknisk forvaltnings kørsel og forbrug (entreprenørafdelinger mv.) Herudover er I stillet rimelig frit i forhold til at vurdere, hvilke områder som skal medregnes. Afgrænsningen kan løbende udvides, efterhånden som kommunen får flere og flere oplysninger om driftens CO 2 -belastning eller øvrige aktiviteter, som enten ligger i et interessentselskab, udliciteret eller som bliver økonomisk støttet af kommunen. Afgrænsningen kan dog aldrig reduceres, så afgrænsningen kan over årene kun blive mere omfattende, men aldrig mindre. 6

7 Et særlig område er de selskaber kommunen indgår i. CO 2 -udledninger, der stammer fra aktiviteter, som ligger i interessentskaber kan inddrages i kommunens opgørelse i samme forhold som den andel, kommunen ejer eller betaler udgifterne for. EKSEMPEL Kommunen deler rensningsanlæg med to andre kommuner. Det samlede energiforbrug på rensningsanlægget fordeles til den pågældende kommune i samme forhold som kommunens personækvivalent-bidrag til anlægget. En lang række opgaver er typisk udliciterede til private firmaer, og disse aktiviteter kan medtages, såfremt kommunen ønsker det, og såfremt kommunen har de nødvendige oplysninger om el-, varme- og brændstofforbrug. Dette er et af de områder, som med tiden kan inkluderes i opgørelserne, efterhånden som kommunen får skrevet dokumentationskrav i udbudsmaterialet. Et formål med at inddrage udliciterede opgaver kan være at sætte miljøkrav i kommunens udbud og se eventuelle resultater heraf. EKSEMPEL På et tidspunkt ønsker kommunen at medtage driften af sportsanlæg i opgørelsen og regner derfor alle sportsanlæg med. Kommunen gør en stor indsats for at reducere elforbruget i hallerne og opnår efterfølgende en CO 2 -besparelse. Herefter overgår et større sportsanlæg til privat drift, hvor der ikke tænkes så meget på besparelser. Anlægget skal dog regnes med fremover. Til sidst i vejledningen er en liste over andre områder, der kan medtages, og som skal medtages, hvis kommunen har direkte indflydelse på driften. Hvis forudsætningerne ændrer sig Det er af afgørende betydning, at kommunen kan sammenligne opgørelse fra år til år, og derfor er det væsentligt, at der anvendes ens forudsætninger. Der kan dog af flere årsager være et ønske om at ændre på nogle af de grundlæggende forudsætninger; enten ved at udvide afgrænsningen eller at vælge en energikilde eller en anden allokeringsmetode mellem el og varmeproduktion på kraftvarmeanlæg. Disse forudsætningsændringer kan betyde, at resultatet for det pågældende år ikke umiddelbart kan sammenlignes med resultatet fra året før. Derfor skal der udføres to beregninger for det år, hvor man vælger at ændre forudsætningerne. Den ene beregning foretages med de gamle forudsætninger og den anden beregning foretages med de nye forudsætninger. Og de kan så sammenlignes med de efterfølgende år, og det er dermed muligt at vurdere, om kommunen opnår den sigtede CO 2 -reduktion, som er aftalt i Borgmestererklæringen. 7

8 År X År X+1 År X+2 Beregninger: Gl. forudsætninger Gl. forudsætninger Nye forudsætninger Nye forudsætninger På samme måde, hvis der findes fejl i det foregående års opgørelse, kan opgørelse for det pågældende år udregnes med den fundne fejl udbedret. Herefter kan det pågældende års opgørelse sammenlignes med de efterfølgende år. 8

9 2 Informationer om forbrug Elforbrug og forsyning Forbrug af el og fjernvarme medfører en indirekte emission af CO 2, da udledningen ikke sker på den lokalitet, hvor energien bliver brugt, men på et energiproducerende anlæg længere væk. Det er dog afgørende, at emissionen bliver medregnet, da energiforbruget er årsag til energiproduktionen, og da den ofte er af afgørende betydning for en bygnings udledning af drivhusgasser. Elforbrug og varmeforbrug på alle kommunens målere skal indberettes. De kan for mange kommuners vedkommende findes elektronisk. Forbrug i de enkelte bygninger og institutioner fordeles herefter og grupperes i områderne. Forbrug i lokaler, som er lejede, og hvor der ikke findes direkte aflæsninger, må estimeres vha. bygningens fordelingsnøgle (udgift til leje/antal m 2 ) og samlet elforbrug. Eksisterer der ikke et system, hvor forbruget i kommunens bygninger bliver indberettet, kan det i flere tilfælde være muligt at få oplyst fra økonomiafdelingen hvor store udgifterne har været til forbrug i de enkelte områder. Ved hjælp af en gennemsnitspris, oplyst af forsyningsselskabet, kan forbruget findes. I skal sørge for at indhente oplysninger om forbrug af el, varme og brændsler, der anvendes i alle de bygninger, som kommunen anvender. Det vil sige, at også lejede bygninger og lokaler bør indgå, og oplysninger om el, varme og brændsler bør indhentes fra udlejer, hvis ikke det bliver registreret direkte. Såfremt bygninger indeholder mere end én aktivitet, og energiforbrug ikke måles særskilt, kan hele mængden tilskrives den aktivitet, som anses som hovedaktivitet eksempel vis en skole, der også huser en SFO her kan energiforbruget tilskrives skolen, hvis det ikke er muligt at opgøre forbruget særskilt. Alternativt kan forbrug fordeles i forhold til areal eller andre fordelingsnøgler. Brændstofforbrug Det største bidrag af direkte CO 2 -emissioner er fra transportsektoren. Den letteste metode til at beregne CO 2 -emissionen fra kommunes transport er at opgøre mængden af den anvendte benzin og diesel og anvende de emissionsværdier, som er opgivet i den tekniske baggrundsrapport. Også brændstof til leasede biler inddrages. Brændstof til øvrige maskiner så som græsslåningsmaskiner, fejemaskiner, og andet motoriserede maskinel i kommunen skal inddrages så vidt muligt. Man kan også inddrage eventuelt gasforbrug til afbrænding af ukrudt, hvis det er muligt. Antagelsen er her, at en liter brændstof, uanset hvor langt bilen end kører, udleder den samme mængde CO 2, og det derfor ikke er nødvendigt at beregne hvor mange kilometre, der er kørt i kommunens vognpark, hvis man præcis ved hvor meget benzin og diesel der er anvendt. En anden større kilde til direkte CO 2 -emissioner er rumopvarmning i bygninger som ikke er forsynet med fjernvarme men med enten olie eller naturgas. Mængden af olie og naturgas bør opgøres for hvert af de enkelte områder, og CO 2 -emissionen udregnes med de emissionsværdier, der er anført i baggrundsrapporten. 9

10 Huskeliste Nedenstående skal ses som en huskeliste til de steder i de enkelte områder, hvor der kan være placeret el- og/eller varmemålere, og som i visse tilfælde kan være drevet af kommunen, og hvor energiforbruget herfor bør indberettes. Husk igen: at for at afgøre om et område eller aktivitet skal inddrages i opgørelsen, skal området have relevans, potentiale for reduktioner og styrbarhed i forhold til at påvirke driften. Herunder ses en huskeliste til områder og aktiviteter. Der kan naturligvis være andre områder og aktiviteter, I kommer på, der også skal være med. Huskeliste: Energiforbrug i Kommunale bygninger o Adm. bygninger rådhuse kontorer decentrale forvaltninger o Skoler gymnastiksale div. skure evt. SFO er placeret på skoler o Daginstitutioner Integrerede institutioner Udflytterbørnehaver / skure SFO er o Fritids- og ungdomsklubber ungdomsklubber redskabsrum værksted/skure o Ældrepleje plejehjem beskyttede boliger Væresteder for ældre o Specialinstitutioner mv. døgninstitutioner botilbud for voksne handicappede forsorgshjem værksteder værested, varmestuer og herberg for hjemløse mm o Kulturinstitutioner biblioteker byhistoriske arkiver museer teater o Andre kommunale bygninger Transport og øvrigt energiforbrug o Plejepersonalekørsel (hjemmehjælp) o Teknisk forvaltnings kørsel og forbrug (Vej & Park afd.) Vej & park kørsel brændstof til græsslåning og andre maskiner brændstof til ukrudtsafbrænding KAN VÆRE MED: Anden kørsel o kørsel i private biler o kørsel i taxa o handicapkørsel 10

11 o ældrekørsel Offentlig transport o offentlige busser o færger o skolebusordning Energiforbrug hos dagplejemødre Vejbelysning Idrætsanlæg o udendørs boldbaner o stadion o sportshaller o svømmehaller o udendørssvømmebassin o skøjtehaller o tennisbaner Fællesforbrug ved kommunalt boligbyggeri o el og varme ved trappeopgange o fælleshus Affald o Indsamling af husholdningsaffald o Behandling af husholdningsaffald Tekniske anlæg o vandværk o rensningsanlæg o genbrugspladser o lufthavn o deponeringsanlæg o komposteringsanlæg o varmeforsyningsanlæg o materielgård o beredskab o pumpehuse (spildevand) I bør indledningsvist lave sådan en liste over potentielle områder og aktiviteter og den kan altså udbygges efter de behov I har. For de kommuner som har et elektronisk indberetningssystem, hvor energiforbrug indberettes til den bygningsansvarlige, kan data udtrækkes fra det system. I skal dog sikre jer, at alle - eller i hvert fald alle væsentlige - forbrug fra alle målere bliver indberettet til systemet. Kommuner som ikke har et elektronisk indberetningssystem kan trække oplysningerne manuelt fra de enkelte målere, eller anvende regnskabsafdelingens/bogholderiets oplysninger om hvor store udgifter der har været til el, varme og brændsler for hvert relevant område. 11

12 3 Bestem forudsætninger Der skal i CO 2 -opgørelsen kun redegøres for selve gasarten CO 2. Andre drivhusgasser så som metan (CH 4 ) kan inddrages hvis den vurderes som en væsentlig bidragsyder i kommunens aktiviteter. Dette kunne eksempelvis være i tilfældet af CO 2 -opgørelsen fra et deponeringsanlæg, såfremt dette medregnes i kommunens virksomhed. Energiforsyning El Der bør i alle tilfælde anvendes gennemsnitsværdier for CO 2 -udledningen for produktion af elektricitet. Energinet.dk publicerer hvert år gennemsnitsværdier for henholdsvis Vestdanmark og Østdanmark, og det anbefales, at disse værdier anvendes af alle kommuner, medmindre I vælger at overgå til el fra vedvarende energikilder. Disse værdier indeholder et energitab, som sker i transmissionsnettet, og de anvender en fordeling på kraftvarmeanlæg, som kaldes 125%- metoden. Her fordeles emissionerne til varmeproduktion med antagelse om, at varmeproduktion har en varmevirkningsgrad på 125 % ved samproduktion af el og varme 1. Gennemsnitsværdier for elproduktion varierer fra år til år og findes i de årlige miljødeklarationer 2. Varme CO 2 -udledningen ved anvendelse af fjernvarme kan være meget mere lokal, og her anbefales det at gøre én af følgende ting: Ejer eller driver kommunen hele eller noget af varmeforsyning, bør kommunen anvende en lokal CO 2 -deklaration for området, som i de fleste tilfælde kan udarbejdes af forsyningsselskabet. Såfremt en stor del af varmen kommer fra vedvarende energikilder eller fra affaldsforbrænding, kan kommunen vælge at anvende en lokal marginal produktionskilde. Her skal man definere hvilket produktionsanlæg, som er det mest uønskede i forhold til miljøet (den marginale kilde), og herfra få oplyst hvor meget CO 2 der udledes per leveret kwh fjernvarme. Er det ikke muligt, kan der anvendes nationalt gennemsnit, som nedenfor. Hvis kommunen ikke driver, ejer eller har anden indflydelse på varmeforsyningen anbefales det, at anvende nationale gennemsnitsværdier for leveret fjernvarme. Energistyrelsen udgiver hvert år Energistatistik hvor det nationale gennemsnit findes: Transport Al kørsel, som foregår i kommunens køretøjer (biler, lastbiler, busser osv.) og maskiner (generatorer, plæneklippere osv.), som også kan være leasede, bør inddrages i CO 2 -opgørelserne. Den mest præcise opgørelse fås ved at opgøre forbruget i liter benzin og liter diesel per år. 1 Allokering mellem el- og varmeproduktion kan ændres år for år, og der bør anvendes den af Energinet.dk s anbefalede allokeringsmetode. På energinet.dk s hjemmeside kan man læse mere om allokering og de forskellige metoder som findes

13 Udledning af CO 2 ved brændstofforbrug g CO 2 per liter Benzin 2400 Diesel 2650 Beregnet efter Energistatistikkens forudsætninger, Energistatistikken 2004, Energistyrelsen Kender man eksempelvis de kørte kilometre som ved indregning af kørsel i private biler i arbejdsøjemed kan man bruge en gennemsnitsbil : Brændstof Andel CO 2 -udledning pr. km Benzinbiler 77 % 170 g/km Dieselbiler 23 % 145 g/km Gennemsnitsbil g/km Kilde: Energiinformation om nye danske personbiler, Udvikling , Færdselsstyrelsen, august 2007, skøn for nye biler solgt i 2004 og 2005 Biobrændsler Det er Danmarks Naturfredningsforenings opfattelse, at biobrændstoffer af 1. generation ikke gavner miljøet, da der fås for lidt energi ud af afgrøderne i forhold til energiforbruget ved produktionen, og dermed er CO 2 -fortrængningen minimal i forhold til anvendelse af benzin og diesel. Desuden kræver dyrkning af energiafgrøder store landarealer og vil intensivere landbrugsdriften endnu mere med større naturpåvirkninger som følge. Biobrændsel produceret af sekundære biologiske restprodukter som f.eks. træflis eller andet plantemateriale kan til gengæld godt tilskrives en CO 2 -reduktion. Produktionen af biobrændsler herfra er mere energieffektiv, og landbrugsjorden bliver ikke beslaglagt af intensiv landbrug. Ligeledes gælder for varmeanvendelse, hvor en omlægning til vedvarende energiforsyning kan godskrives kommunen, så længe forsyningen ikke afhænger af biomasse, som er produceret med det ene formål at lave energi. Det vil sige anvendelse af energiafgrøder, til energiformål, ikke kan godskrives som en CO 2 -neutral varmeforsyning. Såfremt der anvendes sekundære biologiske materialer (affald, halm mv.) kan energiforsyningen godskrives en neutral CO 2 - udledning. 13

14 4 Beregningseksempel I det følgende gennemgås et eksempel for X-købing Kommune. X-købing Kommune og alle efterfølgende beregninger er et helt igennem opdigtet eksempel og har ikke noget med nogen virkelig kommune at gøre. X-købing Kommune har borgere. En række af de skemaer, der indgår i eksemplet, skal bruges ved afrapportering til Danmarks Naturfredningsforening. Afgrænsning Første skridt er at definere afgrænsningen for CO 2 -opgørelsen. I dette eksempel inddrages de obligatoriske sektorer (administrative bygninger, skoler, daginstitutioner, ældrepleje, Specialinstitutioner og kulturinstitutioner og plejepersonalekørsel og teknisk forvaltnings kørsel) samt et udvalg af frivillige sektorer. Arbejdsmæssig kørsel i privatbiler er inddraget, da det i eksemplet var enkelt at udtrække hvor meget der er udbetalt i kørselspenge til de ansatte. Taxakørsel er ikke med. Samtidig er sportshaller og svømmehaller inddraget, da de bliver drevet af kommunen og ligeledes rensningsanlæggene. Øvrige aktiviteter såsom vejbelysning, affaldsindsamling, vandforsyning er udliciteret og privat, og derfor ikke med i denne afgrænsning. Dataindsamling Kommunale bygninger Som det første indhentes informationer om alle kommunens bygningers etageareal fra BBRregisteret. Dernæst indhentes bygningernes forbrug af el, fjernvarme og øvrige brændsler til blandt andet opvarmning. Disse informationer kan enten hentes direkte fra de enkelte bygninger, fra et energistyringssystem eller fra økonomiafdelingen. Energiforbrug i kommunens kvadrat- Elforbrug Fjernvarme- Fyrings- Naturgas bygninger meter forbrug olie 2008 m 2 kwh/år kwh/år l/år Nm 3 /år Administrationsbygninger Skoler Daginstitutioner Fritids- og ungdomsklubber Ældrepleje Specialinstitutioner Kulturinstitutioner (f.eks. biblioteker) Herefter udregnes det relative el- og varmeforbrug per kvadratmeter etageareal for hvert område. Elforbrug pr. kvadratmeter udregnes direkte fra det indsamlede information. For udregning af varmeforbruget pr. kvadratmeter inkluderes øvrige brændsler, der anvendes til opvarmning. Her er især tale om naturgas og fyringsolie, men også andre fossile og biologiske brændsler skal medtages. Varmeforbruget pr. kvadratmeter i daginstitutionerne udregnes som: 14

15 Olieforbrug*energiolie fjernvarmeforbrug + 3,6MJ/kWh + varmeforbrug pr.m2= antal kvadratmeter kWh liter*35,9MJ/liter 3,6MJ/kWh m m *39,7MJ/m 3,6MJ/kWh = 123,9 kwh/m gasforbrug*energigas 3,6MJ/kWh 2 = El- og varmeforbrug pr. etagekvardratmeter udregnes for hvert delområde i hvert område, og som gennemsnit for hele området: Energiforbrug i kommunens bygninger EL Varme 2008 kwh/m 2 kwh/m 2 Administrationsbygninger 86,9 113,8 Skoler 23,3 107,1 Daginstitutioner 41,6 123,9 Fritids- og ungdomsklubber 30,5 124,8 Ældrepleje 33,1 148,9 Specialinstitutioner 42,3 118,8 Kulturinstitutioner (f.eks. biblioteker) 30,5 137,1 Kommunale bygninger i alt 33,2 121,9 Transport Herefter indhentes oplysninger om brændselsforbrug til transport for plejepersonale og for teknisk forvaltnings kørsel. Plejepersonalet kører i dette eksempel kun i benzinbiler, mens teknisk forvaltning har begge dele og desuden anvender benzin til diverse maskiner: Brændstofforbrug ved transport Diesel Benzin 2008 l/år l/år Plejepersonalekørsel (hjemmehjælp) Teknisk forvaltnings kørsel og forbrug Kørsel i privatbiler er også inkluderet i dette eksempel. Dette delområde er frivilligt, som kommunerne kan medtage, såfremt de har adgang til pålidelige informationer. I dette eksempel er det fundet, at der er udbetalt kr. i kilometergodtgørelse til kommunens medarbejdere. Den aktuelle sats for 2008 er 3,42 kr/km og medfører, at der i alt er kørt km i private biler. Kørsel i privatbiler Kørselspenge udbetalt til medarbejdere Kørte km i private biler 2008 Kr. km/år Kørsel i privat bil Sportsanlæg og tekniske anlæg Energiforbrug for sportsanlæg og fra andre tekniske anlæg indsamles på samme vis som for kommunale bygninger. Også de relative el- og varmeforbrug pr. etagekvadratmeter udregnes for sportsanlæg på samme vis som for kommunale bygninger. De relative energiforbrug for tekniske anlæg skal relatere sig til antallet af borgere i kommunen, som i X-købing er borgere. 15

16 Energiforbrug kvadratmeter Elforbrug Varmeforbrug Fyringsolie Naturgasforbrug 2008 m 2 kwh/år kwh/år l/år Nm 3 /år Sportsanlæg Sportshaller Svømmehaller Tekniske anlæg Rensningsanlæg Relative energiforbrug for sportsanlæg og tekniske anlæg: Energiforbrug / relative El Varme Sportsanlæg kwh/m 2 kwh/m 2 Sportshaller 33,2 111,6 Svømmehaller 175,4 483,1 Sportsanlæg i alt 86,3 250,2 Tekniske anlæg kwh/borger kwh/borger Rensningsanlæg 81,8 0,0 Tekniske anlæg i alt 81,8 0,0 CO 2 -beregninger Den samlede CO 2 -udledning fra hvert område og delområde skal beregnes. CO 2 -udledningen skal beregnes både som totalværdi for de enkelte områder og delområder. For bygninger, skal der også beregnes en relativ værdi pr. etagekvadratmeter. Det er antaget, at elektricitet er gennemsnitlig Vestdansk elektricitet, og at fjernvarme bliver produceret dels på biomassefyrede anlæg, dels på naturgasfyrede anlæg. Det er i dette eksempel bestemt, at der skal anvendes den marginale fjernvarmeforsyning. Derfor er det antaget, at varmeforbruget stammer fra naturgasfyrede anlæg, da det er den mest forurenende kilde af de to kilder der producerer fjernvarme i X-købing Kommune. Med andre ord er det naturgas, som kilde, man vil reducere, såfremt der opnås en reduktion i fjernvarmebehovet. CO 2 -udledningen fra eksempelvis daginstitutioner beregnes som: CO 2 udledning= elforbrug* CO2 el + fjernvarmeforbrug* CO2 fj.varme + olieforbrug * CO kWh* kWh* l* Nm * 2245= g = 382,8ton CO olie + gasforbrug* CO2 gas = 2 CO 2 -udledningen pr. etagekvadratmeter for kommunale bygninger og for sportsanlæg udregnes direkte af totaludledninger og etagekvadratmeter for hvert område/delområde. CO 2 - udledninger fra transportområdet opgøres enten ud fra den anvendte mængde af benzin og diesel og for kørsel i private biler udregnes det ud fra den udbetalte kilometergodtgørelse. CO 2 -udledning fra hjemmeplejebiler beregnes ud fra den anvendte mængde benzin: CO 2 = anvendt mængde benzin * CO 2benzinbiler = 32,850 l benzin * 2400 g/liter = 78,840,000 g CO 2 = 78,8 ton CO 2 16

17 CO 2 -udledningen fra private køretøjer udregnes ud fra de kørte kilometer og en gennemsnitlig CO 2 -emission for en dansk gennemsnitsbil, og medfører hermed en CO 2 -udledning på 11,9 ton CO 2. Kørsel i privatbiler Kørte km i private Rel. CO 2 udledning CO 2 i alt biler 2008 km/år g/km ton/år Kørsel i privat bil ,9 For hele kommunen opgøres CO 2 -udledningen for områder og delområder som følgende: X-købing Kommune CO 2 i alt CO 2 pr. etagemeter CO 2 pr. borger 2008 ton/år kg/m 2 Kg/år Energiforbrug i Kommunale bygninger i alt 3507,9 47,9 140 Administrationsbygninger 378,9 70,7 15 Skoler 1368,3 39,6 55 Daginstitutioner 382,8 49,8 15 Fritids- og ungdomsklubber 85,9 47,7 3 Ældrepleje 909,2 55,3 36 Specialinstitutioner 55,3 50,9 2 Kulturinstitutioner 327,5 51,0 13 Brændstofforbrug ved transport i alt 332,1-13 Plejepersonalekørsel (hjemmehjælp) 78,8-3 Teknisk forvaltnings kørsel og forbrug 241,4-10 Kørsel i privat bil 11,9-0,5 Sportsanlæg i alt 619,8 102,8 25 Sportshaller ,4 7 Svømmehaller ,2 18 Tekniske anlæg i alt Rensningsanlæg Kommunen i alt 5400,8-216 Kommunen har hermed igennem kommunens direkte aktiviteter, som er medtaget i denne opgørelse, en CO 2 -udledning, som svarer til ca. 216 kg/borger pr. år. Totalværdien på 5400 tons CO 2 er det tal, som skal reduceres med minimum 2% i henhold til borgmestererklæringen indgået mellem X-købing Kommune og Danmarks Naturfredningsforening; og skal altså året efter kunne dokumenteres at være maksimum 5292 tons CO 2. Desuden fremgår det af ovenstående tabel, at administrationsbygninger har et væsentligt højere CO 2 -bidrag pr. etagemeter end alle øvrige kommunale bygninger, og det er muligvis en indikator på, at der potentielt er en besparelse at finde her. Samtidig ses det, at skole-området er det største delområde i kommunen, og derfor kan der være et stort besparelses-potentiale på dette delområde. Grafer Resultatet kan fremvises grafisk hvis det ønskes. 17

18 CO2-udledning fra X-købing Kommune 2008 Tekniske anlæg Idætsanlæg Brændstofforbru g ved transport Energiforbrug i Kommunale bygninger CO2-udledning fra obligatoriske aktiviteter 2008 Kulturinstitutione r (f.eks. biblioteker) Plejepersonalekø rsel (hjemmehjælp) Teknisk forvaltnings kørsel og forbrug Adm. bygninger Specialinstitution er Ældrepleje Skoler Fritids- og ungdomsklubber Daginstitutioner Forudsætninger for beregningseksempel Herunder fremgår de væsentligste forudsætninger for ovenstående beregninger. 18

19 Antal borgere i X-købing Kommune: Energiindhold i brændsler Antagelser Enhed Værdi Fyringsolie Energistyrelsen MJ/liter 35,9 Naturgas Energistyrelsen MJ/Nm 3 39,7 CO 2 -udledninger Antagelser Enhed Værdi El Vestdanmark g/kwh 460 Varme Lokal marginal, naturgas, 125 % metoden g/kwh 270 Diesel Energistyrelsen g/liter 2650 Benzin Energistyrelsen g/liter 2400 Fyringsolie Energistyrelsen g/liter 2650 Naturgas Energistyrelsen g/nm Afrapportering og sammenligning med tidligere år Kernen i borgmestererklæringen er at dokumentere reduktionen år for år. Derfor skal de årlige resultater altid sammenlignes med det tidligere års for at se om de iværksatte initiativer har haft en effekt, og om der eventuelt skulle være områder/delområder, hvor der imod forventning skulle være sket en stigning i CO 2 -udledningen. Sammenligning med tidligere år for eksemplet i X-købing ses nedenfor under afrapportering. Afrapporteringen af de årlige CO 2 -udledninger skal ske både som totalmængder, i alt og for hvert område og som relative værdier. Afrapporteringen sker til Danmarks Naturfredningsforening via deres hjemmeside: Afrapporteringen skal ske i forudbestemte skemaer, som fremgår i dette afsnit og af hjemmesiden. Det er vigtigt, at kommunen indberetter resultaterne i de opgivne tabeller, således at det er muligt for kommunerne at sammenligne resultaterne mere direkte på de enkelte områder og således, at Danmarks Naturfredningsforening i store træk har det samme vurderingsgrundlag for alle Klimakommuner. Totaludledninger afrapporteres for hvert område og delområde. Bemærk at listen er en minimumsopdeling af områderne. Listen kan uddybes og underopdeles med yderligere aktiviteter internt i kommunen, mens afrapporteringen til Danmarks Naturfredningsforening i første omgang sker i hovedområder. Der skal indberettes resultater fra opgørelser fra det aktuelle år, samt for det foregående år, således sammenligningen og effekter af initiativer lettere kan vurderes. Der er i dette eksempel ikke foretaget forudsætningsændringer i forhold til året tidligere, og derfor kan resultatet fra forrige år anvendes direkte. 19

20 X-købing Kommune Total CO 2 udledning ton/år Område/delområde Ændring (ton) Energiforbrug i Kommunale bygninger i alt ,5% Administrationsbygninger ,3% Skoler ,5% Daginstitutioner ,5% Fritids- og ungdomsklubber ,5% Ældrepleje ,1% Specialinstitutioner ,8% Kulturinstitutioner ,4% Andre kommunale bygninger Transport i alt ,9% Plejepersonalekørsel (hjemmehjælp mv.) ,3% Teknisk forvaltnings kørsel og forbrug (Vej & ,8% Park mv.) Anden kørsel (inkl. i private biler) ,0% Offentlig transport i alt Offentlige busser Færger Skolebusordning Andet Vejbelysning Idrætsanlæg i alt ,7% Udendørs boldbaner - Sportshaller ,2% Svømmehaller ,2% Udendørssvømmebassin Skøjtehaller Andre Fællesforbrug ved kommunalt boligbyggeri Affald i alt Indsamling af husholdningsaffald Behandling af husholdningsaffald Tekniske anlæg i alt ,9% Vandværk Rensningsanlæg ,9% Genbrugspladser Lufthavn Beredskab I alt (hele kommunen) ,4% Ændring i procent (%) 100% 97,6% - Note: Gule felter skal udfyldes, Blå felter er frivillige områder/delområder, såfremt kommunen ikke driver området/delområdet. Det ses af ovenstående tabel, at ikke på alle områder er der opnået en CO 2 -reduktion, men på visse områder, især skoleområdet er der sket betydelige reduktioner. Samlet set når X-købing Kommune en reduktion på 2,4 % fra år 2007 til 2008 og opfylder derved deres reduktionsmål på 2 % per år. For at tage hensyn til en eventuel byudvikling og befolkningstilvækst, kan det i visse tilfælde være interessant at opgive CO 2 -udledningen per borger, da en befolkningstilvækst meget nemt kan medføre en større udledning. I X-købing Kommune har indbyggertallet været konstant fra 2007 til 2008 på borgere. 20

21 Relativ udledning per borger i X-købing Kommune Total CO 2 udledning ton/borger/år Ænd.% Energiforbrug i Kommunale bygninger i alt 143,9 140,3-2,5% Transport i alt 14,6 13,3-8,9% Anden kørsel i alt Offentlig transport i alt Vejbelysning 24,1 24,8 2,7% Idrætsanlæg i alt Fællesforbrug ved kommunalt boligbyggeri Affald i alt 38,7 37,6-2,9% Tekniske anlæg i alt 143,9 140,3-2,5% I alt (per borger for hele kommunen) 221,4 216,0-2,4% Relative CO 2 -udledninger afrapporteres per etagekvadratmeter for bygninger og idrætsanlæg i X-købing Kommune. Relativ udledning per m 2 Elforbrug kwh/m 2 Varmeforbrug kwh/m 2 CO 2 udledning kg/m Ænd. % Ænd. % Ænd. % 34,2 33,2 3,1% 124,7 121,9 2,3% 49,1 47,9 2,6% Energiforbrug i Kommunale bygninger i alt Adm. bygninger 90,6 86,9-4,3% 116,3 113,8-2,2% 73,1 70,7-3,4% Skoler 25,1 23,3-7,4% 116,1 107,1-8,4% 42,9 39,6-8,1% Daginstitutioner 42,3 41,6-1,8% 125,3 123,9-1,1% 50,6 49,8-1,6% Fritids- og ungdomsklubber 32,6 30,5-6,9% 131,4 124,8-5,3% 50,5 47,7-5,8% Ældrepleje 32,5 33,1 1,9% 141,9 148,9 4,7% 53,1 55,3 3,9% Specialinstitutioner 38,6 42,3 8,7% 109,8 118,8 7,5% 46,8 50,9 8,1% Kulturinstitutioner 30,5 30,5 0,0% 134,4 137,1 1,9% 50,3 51,0 1,4% Andre kommunale bygninger Idrætsanlæg i alt 83,6 86,3 3,1% 244,6 250,2 2,3% 100,0 102,8 2,7% Udendørs boldbaner Sportshaller 31,3 33,2 5,6% 109,5 111,6 1,9% 44,0 45,4 3,1% Svømmehaller 171,4 175,4 2,3% 471,6 483,1 2,4% 194,3 199,2 2,5% Skøjtehaller Andre

22 5 Idé-katalog Idé-katalog over mulige initiativer til at reducere CO 2 -udledning i kommunen Idé-kataloget vil løbende blive udbygget med jeres ideer til initiativer nedenstående er blot til en første inspiration. Vejbelysning Udskift vejbelysning til mere energibesparende lyskilder, evt. til LED eller til intelligent styring af lysstyrke. Eksempel: Smart Light fra Dong Energy. Mange kommuner (heriblandt Gentofte) vælger at få skruet ned for lysstyrken om natten. Samlet set giver Smart Light kommunen mulighed for at spare op til 40 procent af energien til gadebelysning Energisparepærer Udskiftning af alle almindelige pærer til energisparepærer Efterisolering og bygningsrenovering En bygningsrenovering og efterisolering på kommunens bygninger, kan i mange tilfælde være medvirkende til at reducere varmeforbruget og samtidig skabe et bedre indeklima. Da varmeforbruget i kommunens bygninger er et af de allerstørste bidrag til kommunens samlede CO 2 -udledning, kan der her være store potentielle reduktioner at hente. Effektivisering i kommunens fjernvarmeanlæg Såfremt kommunen driver fjernvarmeforsyningen kan der være store muligheder ved at effektivisere, og evt. omlægge til en anden energikilde, på fjernvarmeanlægget. Selv en energieffektiviseringsforbedring på få procent, kan få stor betydning på CO 2 - udledningen. Energistyringssystem Indføring af energistyringssystemer i kommunens egne bygninger og centraliseret indberetningssystem Dette kan medføre, at energiforbrug overvåges centralt og decentralt og kan herved benchmarkes med andre bygninger i kommunen. Herved kan potentielle indsatsområder bedre identificeres Solceller Implementering af solceller, som leverer el direkte til kommunens bygninger, og herved reducerer forbruget af CO 2 -tung elektricitet Miljøvenlige biler Indkøb af brændstoføkonomiske biler til kommunen. Her kan kommunen gå efter at indkøbe A-mærkede biler, evt. dieselbiler, som generelt har et lavere CO 2 -udslip end benzinbiler. Pumper Udskift gamle pumper til vand og spildevand til nyere energibesparende pumper. Information Informér medarbejderne i kommunen om vigtigheden af energireduktioner og om, hvad medarbejderne kan gøre 22

23 Intelligent varmestyring Installér intelligent varmestyring i bygninger, således der kun opvarmes rum, hvor der befinder sig personer Varmepumper Installér varmepumper, hvor der kan være potentiale for at reducere varmeudgifterne Afskaf skure mm. Sørg for at der ikke anvendes gamle uisolerede redskabsskure mm. til værksted eller andet, hvor der er opvarmes med elektricitet. Sørg for ordentlige og velisolerede lokaler til alle kommunens aktiviteter. Links til andre hjemmesider med ideer

24 6 Jeres ideer Udover at afrapportere de faktiske CO 2 -opgørelser, er det også vigtigt at erfaringerne og projektbeskrivelserne bliver indberettet til Danmarks Naturfredningsforening, således at andre kommuner kan have gavn af de gode og mindre gode erfaringer. På denne måde fungerer Danmarks Naturfredningsforenings hjemmeside som et erfaringsudvekslingsforum. Indberetningsskemaet for igangsatte projekter ses nedenfor. Alle igangsatte projekter for opgørelsesåret skal indberettes ved nedenstående skema. Eksempel på projektbeskrivelse for X-købing kommune. Feltnavn Projektnavn Projektbeskrivelse Feltindhold A-mærkede biler i hjemmeplejen Hjemmeplejen i X-købing Kommune har i biler af forskellig alder og energieffektivitet. Der køres samlet km/år i disse biler. Ved at udskifte disse til A- mærkede biler, som udleder maksimalt 120g CO 2 /km forventer kommunen at reducere den samlede CO 2 -udledning markant. Udskiftningen sker over en 2-årig periode. Startdato Slutdato, planlagt Slutdato, faktisk Bygningstype Areal Varmeforbrug, før (kwh) Elforbrug, før (kwh) Varmeforbrug, efter, forventet (kwh) Varmeforbrug, efter, faktisk (kwh) Elforbrug, efter, forventet (kwh) Elforbrug, efter, faktisk (kwh) Varme, direkte CO 2 -udledning, før (kg CO 2 /år) Varme, direkte CO 2 -udledning, efter (kg CO 2 /år) Varme, samlet CO 2 -besparelse, efter (kg CO 2 /år) El, direkte CO 2 -udledning, før (kg CO 2 /år) El, direkte CO 2 -udledning, efter (kg CO 2 /år) El, samlet CO 2 -besparelse, efter (kg CO 2 /år) Teknologi, før En blandet bilpark af 14 biler, som har et estimeret gennemsnitligt CO 2 -udslip på 175g CO 2 /km. Teknologi, efter, forventet Teknologi, efter, faktisk Transportformål Transportmiddel En bilpark af 14 biler, som har et kendt gennemsnitligt CO 2 -udslip på maksimum 120g CO 2 /km. Hjemmepleje-personale Personbil 24

25 Transportforbrug, før (km/år) Transportforbrug, før (kg*km/år) Transportforbrug, før (timer/år) Transportforbrug, efter, forventet (km/år) Transportforbrug, efter, faktisk (km/år) Transportforbrug, efter, forventet (kg*km/år) Transportforbrug, efter, faktisk (kg*km/år) Transportforbrug, efter, forventet (timer/år) Transportforbrug, efter, faktisk (timer/år) Brændstof direkte forbrug, før (liter) Brændstof direkte forbrug, før, type Brændstof direkte forbrug, efter, forventet (liter) Brændstof direkte forbrug, efter, faktisk (liter) Brændstof direkte forbrug, efter, forventet, type Brændstof direkte forbrug, efter, faktisk, type Transport, direkte CO 2 -udledning, før (CO 2 /km) 175 Transport, direkte CO 2 -udledning, efter (CO 2 /km) 120 Transport, samlet CO -besparelse, efter (kg CO /år)

CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008

CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 Vordingborg Kommune CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 CO 2 - kortlægning Juli 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk

Læs mere

Opgørelse af CO2-udledning fra Norddjurs Kommune som virksomhed 2011

Opgørelse af CO2-udledning fra Norddjurs Kommune som virksomhed 2011 Danmarks Naturfredningsforening l Att: Jens la Cour, jlc@dn.dk Dato: 3. juli 2012 Reference: Rikke Flinterup Direkte telefon: 89594009 E-mail: rmf@norddjurs.dk Journalnr.: 12/6771 af CO2-udledning fra

Læs mere

Teknik og Miljø. Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune

Teknik og Miljø. Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune Teknik og Miljø Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune Delplan 1: Kortlægning af CO 2 -emissionen Indholdsfortegnelse: 1. Kortlægning for Gentofte Kommune som virksomhed 2. Kortlægning for Gentofte

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Maj 2015 Forord Indhold Baggrund Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at være

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2013 og handlingsplan 2014

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2013 og handlingsplan 2014 Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO 2 -opgørelse og handlingsplan 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Resumé... 2 Status på projekter... 2 Energirenovering af de kommunale bygninger... 2

Læs mere

CO2-regnskab 2007. For virksomheden Halsnæs Kommune. Natur og udvikling

CO2-regnskab 2007. For virksomheden Halsnæs Kommune. Natur og udvikling CO2-regnskab 2007 For virksomheden Halsnæs Kommune Natur og udvikling CO2-regnskab 2007 For virksomheden Halsnæs Kommune Den samlede CO2-udledning var i år 2007 14.691 tons. CO2-udledningen fordeler sig

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2013 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

GRØNT REGNSKAB 2013 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED GRØNT REGNSKAB 2013 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Marts 2014 Forord Indhold Baggrund Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at

Læs mere

Teknik og Miljø. Klimakommune statusrapport og handleplan 2011

Teknik og Miljø. Klimakommune statusrapport og handleplan 2011 Teknik og Miljø Klimakommune statusrapport og handleplan 2011 Indledning Resultat af kortlægningen Slagelse Kommune indgik i januar 2009 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. I aftalen

Læs mere

KORTLÆGNING AF HELSINGØR KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

KORTLÆGNING AF HELSINGØR KOMMUNE SOM VIRKSOMHED H E L S I N G Ø R K O M M U N E CO 2 R E G N S K A B 2 0 0 7-2013 KORTLÆGNING AF HELSINGØR KOMMUNE SOM VIRKSOMHED H E L S I N G Ø R K O M M U N E CO 2 R E G N S K A B 2013 HELSINGØR Revision : 1 Revisionsdato

Læs mere

CO2-regnskab 2011. For virksomheden Silkeborg Kommune. www.silkeborgkommune.dk

CO2-regnskab 2011. For virksomheden Silkeborg Kommune. www.silkeborgkommune.dk CO2-regnskab 2011 For virksomheden Silkeborg Kommune Silkeborg Kommune har nået sparemål før tid Silkeborg Kommunes CO2-regnskab for 2011 viser, at kommunens mål om at sænke udledningen med 2 % inden 2012

Læs mere

Klimarapport for Brønderslev kommune 2011. Klimarapport. s 1

Klimarapport for Brønderslev kommune 2011. Klimarapport. s 1 Brønderslev Kommune Klimarapport 2011 s 1 Kolofon. Titel : Brønderslev Kommune klimarapport 2011 Udgivet af : Brønderslev Kommune, Kommunale bygninger Udgivelses dato : Maj 2011 Udgivelsessted : Brønderslev

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

KORTLÆGNING AF HELSINGØR KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

KORTLÆGNING AF HELSINGØR KOMMUNE SOM VIRKSOMHED H E L S I N G Ø R K O M M U N E CO 2 R E G N S K A B 2007-2014 KORTLÆGNING AF HELSINGØR KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Kampagnen SLUK, LUK og SKRU NED er udført i Børnehuset Elverhøj og 12 andre børneinstitutioner.

Læs mere

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0)

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Udviklet i et samarbejde med DI og Erhvervsstyrelsen STANDARD REGNSKAB (SCOPE 1 + 2) 2 UDVIDET REGNSKAB (SCOPE 1 + 2 + 3) 2 SCOPE 1, 2 OG 3 3 AFLEDTE VÆRDIER

Læs mere

CO 2. -regnskab 2014. For virksomheden Jammerbugt Kommune. Side

CO 2. -regnskab 2014. For virksomheden Jammerbugt Kommune. Side -regnskab 2014 For virksomheden Jammerbugt Kommune Forsidebilledet viser Ryå, der går over sine bredder -regnskab for Jammerbugt Kommune 2014 Jammerbugt Kommune indgik d. 9. oktober 2009 en klimakommuneaftale

Læs mere

Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse

Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse 1. Beretning... 2 1.1. Året der gik... 2 1.2. Klimastrategi og fremadrettet fokus... 4 2. Analyser og rapportering...

Læs mere

CO 2 -regnskab 2013 For virksomheden Odder Kommune

CO 2 -regnskab 2013 For virksomheden Odder Kommune CO 2 -regnskab 2013 For virksomheden Odder Kommune Rådhusgade 3, 8300 Odder - tlf. 87803333 Sagid: 2014-4161 Dokid: 2014-36694 www.odder.dk Ver.: 1.0 Udgivelsesdato: 24. september 2014 Udarbejdet af: Byrådsservice

Læs mere

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 December 2014 Udarbejdet af: Rune Schmidt Ærø Energi- og Miljøkontor

Læs mere

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER REGIONALFONDEN 2014-2020 ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER Indhold Indledning... 1 Grønne

Læs mere

CO2-regnskab 2010. For virksomheden Silkeborg Kommune. www.silkeborgkommune.dk

CO2-regnskab 2010. For virksomheden Silkeborg Kommune. www.silkeborgkommune.dk CO2-regnskab 2010 For virksomheden Silkeborg Kommune Energispareprojekterne virker Dette er det tredje CO2-regnskab, der er udarbejdet, siden Silkeborg Kommune i april 2009 underskrev en klimakommuneaftale

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

Klimaregnskab 2014. for. Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement. April 2015

Klimaregnskab 2014. for. Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement. April 2015 Klimaregnskab 2014 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement April 2015 Side 1 af 13 Indhold 1.1. Beretning... 3 1.2. Regnskab... 5 1.3. Analyse og rapportering... 6 1.3.1. Klimapåvirkning

Læs mere

Energivejleder-forløb

Energivejleder-forløb Energivejleder-forløb Energivejleder Inden forløbet skal du udlevere hjemmeopgaven. Du kan understrege over for dem at det er vigtigt at de sørger for at udfylde skemaet, fordi de to næste moduler bygger

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter. Troværdighed. Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed?

Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter. Troværdighed. Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed? Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed? Bente Mortensen Hortonom, Master of Environmental Management GreenProject, +45 4119 8995 Hvorfor fokusere

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Tillæg til Grønt Regnskab 2012

Tillæg til Grønt Regnskab 2012 Tillæg til Grønt Regnskab 212 Varme Kommunes korrigerede varmeforbrug er samlet set steget med 1,9 % over de sidste to år. Dette er naturligvis et skuffende resultat, der vil blive arbejdet på at forbedre

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Aage Johnsen Peter Jacob Jørgensen [planmidt.pjj@mail.tele.dk] Sendt: 2. marts 2001 12:03 Aage Johnsen Nielsen Olieforbrug på Samsø

Aage Johnsen Peter Jacob Jørgensen [planmidt.pjj@mail.tele.dk] Sendt: 2. marts 2001 12:03 Aage Johnsen Nielsen Olieforbrug på Samsø Aage Johnsen Fra: Peter Jacob Jørgensen [planmidt.pjj@mail.tele.dk] Sendt: 2. marts 2001 12:03 Til: Aage Johnsen Nielsen Emne: Olieforbrug på Samsø olie på Samsø.doc Hej Åge og Lasse Hermed vedhæftet opgørelserne

Læs mere

CO 2 -regnskab 2012 For virksomheden Odder Kommune

CO 2 -regnskab 2012 For virksomheden Odder Kommune CO 2 -regnskab 2012 For virksomheden Odder Kommune Rådhusgade 3, 8300 Odder - tlf. 87803333 Sagid : 2013-10847 Dokid: 2013-59647 www.odder.dk Ver.: 0 Udgivelsesdato : 10-06-2013 Udarbejdet af : Byggeri

Læs mere

Størst CO2-udslip blandt de rigeste familier

Størst CO2-udslip blandt de rigeste familier Størst CO2-udslip blandt de rigeste familier Den rigeste femtedel af familier i Danmark har et forbrug af el, varme, gas, benzin og diesel, som er næsten dobbelt så stort, som det den fattigste femtedel

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt Notat 17. november 2011 GRØN OLIEFYRING Forbud mod oliefyring vil forhindre grøn oliefyring Regeringen har foreslået, at oliefyr

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

Udvikling i nye danske personbilers CO 2. udledning og energiforbrug. årgang 2005

Udvikling i nye danske personbilers CO 2. udledning og energiforbrug. årgang 2005 Udvikling i nye danske personbilers CO 2 udledning og energiforbrug årgang 2005 December 2006 Indholdsfortegnelse POLITISKE RAMMER 3 EU-Strategi 3 DANSK INDSATS 4 Oplysningsarbejde 4 Grøn ejerafgift 4

Læs mere

Energiledelse fra vision til virkelighed.

Energiledelse fra vision til virkelighed. Energiledelse fra vision til virkelighed. Hvordan konkretiseres ambitiøse mål i den kommunale hverdag? Dansk Byplanlaboratorium CO 2 -neutrale bydele 4. marts 2009 Energikoordinatoren Forberedelse til

Læs mere

METODER, KILDER, FORUDSÆTNINGER SAMT UDFORDRINGER VED DATAINDSAMLING OG - BEHANDLING

METODER, KILDER, FORUDSÆTNINGER SAMT UDFORDRINGER VED DATAINDSAMLING OG - BEHANDLING KOMMUNERNE I HOVEDSTADSREGIONEN/REGION HOVEDSTADEN METODER, KILDER, FORUDSÆTNINGER SAMT UDFORDRINGER VED DATAINDSAMLING OG - BEHANDLING ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40

Læs mere

det vil kommune kolding kommune Grønt regnskab LOGO1TH_LS_POSrød GRØNT REGNSKAB 2010 KOLDING KOMMUNE 1

det vil kommune kolding kommune Grønt regnskab LOGO1TH_LS_POSrød GRØNT REGNSKAB 2010 KOLDING KOMMUNE 1 LOGO1TH_LS_POSrød det vil kommune kolding kommune Grønt regnskab 2010 GRØNT REGNSKAB 2010 KOLDING KOMMUNE 1 Grønt regnskab 2010 - Kolding Kommune Kolding Kommune By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

Energistyrelsens KlimaregnsKab 2013

Energistyrelsens KlimaregnsKab 2013 Energistyrelsens Klimaregnskab 2013 Klimaregnskab 2013 for Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K. CVR 59 77 87 14 EAN: 5798000020009 ISBN: 978-87-93071-74-2 København 26. marts 2014 Indholdsfortegnelse

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

Hørsholm Kommune CO2-REGNSKAB 2014 FOR HØRSHOLM KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

Hørsholm Kommune CO2-REGNSKAB 2014 FOR HØRSHOLM KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Hørsholm Kommune CO2-REGNSKAB 2014 FOR HØRSHOLM KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Version: Juni 2015 Udarbejdet af: Lise-Lotte Schmidt-Kallesøe (lsk@viegandmaagoe.dk) Kvalitetssikret af: Louise Hedelund Sørensen

Læs mere

Kommunens løbende udskiftning til mere økonomiske køretøjer vil dog bidrage til, at vi også kan forvente fine tal fremover.

Kommunens løbende udskiftning til mere økonomiske køretøjer vil dog bidrage til, at vi også kan forvente fine tal fremover. Grønt Regnskab 2011 2 l Grønt regnskab 2011 Forord Indhold Det er i år fjerde gang, vi udgiver et Grønt Regnskab for kommunen som virksomhed. Vi satte i 2008 fokus på energi, hvor vi dels fik påbegyndt

Læs mere

Ressourceregnskab 2013

Ressourceregnskab 2013 Nyborg Forsyning & Service A/S Indholdsfortegnelse Basisoplysninger 3 NFS A/S / Administration 4 NFS Vand A/S 5 NFS Varme A/S 6 NFS Renovation A/S 7 NFS Spildevand A/S 8 Miljødeklarationer 9 Beregningsmetode

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør Klimaregnskab 2013 Forord I Forsikring & Pension har vi i år besluttet at forenkle vores klimaregnskab. Vi fastholder vores fokus på vores CO 2 emission, og skærper fokus på det, der betyder mest. Derfor

Læs mere

Klimakommuneregnskab Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2014 og handlingsplan 2015

Klimakommuneregnskab Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2014 og handlingsplan 2015 Klimakommuneregnskab Ringsted Kommune CO2-opgørelse 2014 og handlingsplan 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Resumé... 1 Status på projekter 2014... 1 Energirenovering af de kommunale bygninger...

Læs mere

Opgørelse af energisparetiltag inden for transport i energiselskabernes spareindsats

Opgørelse af energisparetiltag inden for transport i energiselskabernes spareindsats NOTAT 14. marts 2013 J.nr. 2598/1244-0021 Ref. jtj/pb/ Opgørelse af energisparetiltag inden for transport i energiselskabernes spareindsats Besparelser i transport indgår i aften af 13. november 2012 om

Læs mere

Det brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler

Det brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler Det brandgode Information om biobrændsler alternativ Spar penge og skån miljøet på samme tid Det brandgode alternativ er opvarmning med biobrændsler Lavere varmeudgifter Biobrændsler nedsætter varmeudgiften

Læs mere

Christian Ege, formand. Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008

Christian Ege, formand. Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008 Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008 Mere brændstoføkonomiske biler Hybrid- og plug-in hybrid biler Elbiler Brintbiler? Biobrændstof? Bedre biler forudsætter øget brug af økonomiske virkemidler på

Læs mere

HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI

HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI NORDDJURS KOMMUNE 2013 Indhold HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI I NORDDJURS KOMMUNE 2013...1 Indhold...2 Indledning...3 Introduktion til handleplanens elementer....4 Baseline-opgørelse...4

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets Notatark Sagsnr. 1.5.12-G-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff 27.3.215 Hedensted Kommune har forpligtet sig til at reducere udledningen af CO 2 med 2% fra 1,1 tons pr. borger i 1995 til 8.1 tons pr. borger

Læs mere

Klimaregnskab 2011. Forsikring & Pension

Klimaregnskab 2011. Forsikring & Pension Klimaregnskab 2011 Forord s samlede CO 2 emission faldt med 12 % fra 2010 til 2011. Det skyldes dels en varmere vinter, men også et større fokus på vores adfærd. Begge dele fører os nærmere vores mål om,

Læs mere

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Konference om omstillinger i den dieseldrevne, professionelle transport Christiansborg, 27. maj 2008 Asger Myken, DONG Energy asgmy@dongenergy.dk 1 Disposition

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge med fokus på vejtransporten

Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge med fokus på vejtransporten Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge med fokus på vejtransporten NP årskonference 8. november 2011 János Hethey Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Transportenergiforbrug Kun indenrigs transport

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund3 2. Strategisk energiplanlægning3 3. Organisatorisk struktur3 4. Energikoordinator4 5. Energiansvarlig4 6. EMO

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Basisfremskrivning og scenarieanalyser

Basisfremskrivning og scenarieanalyser Vordingborg Kommune Basisfremskrivning og scenarieanalyser Oktober 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Vordingborg Kommune Basisfremskrivning

Læs mere

Til Kolding Kommune. Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER

Til Kolding Kommune. Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER Til Kolding Kommune Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 4 2. Generelle forudsætninger 4 2.1 Forudsætninger fra Lokalplan 4 2.2

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

Energistrategi Evaluering 2014

Energistrategi Evaluering 2014 Energistrategi Evaluering 2014 Nærværende dokument summerer resultaterne for 2014, for den af byrådet vedtagne energistrategi for de kommunale ejendomme. I 2014 blev der gennemført tekniske energibesparelsesprojekter

Læs mere

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september Notat 27. september Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011 En håndværkers muligheder og vilkår for at samarbejde med energiselskaber om energibesparelser en kort introduktion

Læs mere

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Af Sigurd B. Lauritsen, Chefrådgiver, Grontmij Carl Bro Katuaq, Nuuk 29. oktober 2009 Formål

Læs mere

CO 2 reduktion i affaldsindsamlingen

CO 2 reduktion i affaldsindsamlingen CO 2 reduktion i affaldsindsamlingen Kim Røgen, Udviklingsnetværk Affaldsudbud, 30. august 2010 Konference om markedet som middel til mindre CO 2 fra Transport 24. oktober 2013 Jens Purup Områdechef i

Læs mere

1. Introduktion Roskilde Kommune

1. Introduktion Roskilde Kommune Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion

Læs mere

Manualen. CO2-opgørelsen for Høje-Taastrup Kommune

Manualen. CO2-opgørelsen for Høje-Taastrup Kommune Manualen CO2-opgørelsen for Høje-Taastrup Kommune INDHOLD Forord............................................. 4 Baggrund........................................... 5 Metodevalg.........................................

Læs mere

Anbefalinger. Indkøb af personog varebiler

Anbefalinger. Indkøb af personog varebiler Anbefalinger Indkøb af personog varebiler August 2012 +++ A Indhold Anbefalinger indkøb af person- og varebiler.... side 3 Trin for trin før du køber biler............................. side 4 Anbefalinger

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion Klimaindsats Status primo 2014 Indholdsfortegnelse 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion 2. Strategier & Planer...3 2.1. 2.2. 2.3. 2.4. 2.5. Strategi for klimatilpasning Handleplan

Læs mere

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan Indsatsområde Indsatser Start Slut Finasiering CO2 reduktion Ansvarlig Status/bemærkninger Projekter 1. Energibesparelser i Syddjurs Kommunes egne ejendomme Reduktion af forbrug af el, vand og varmeforbrugsenheder

Læs mere

Titel. Bilers brændstofforbrug og CO2 udledning. Indsatsen skærpes. Ulrich Lopdrup, ulo@trafikstyrelsen.dk, Trafikstyrelsen Tilhørsforhold

Titel. Bilers brændstofforbrug og CO2 udledning. Indsatsen skærpes. Ulrich Lopdrup, ulo@trafikstyrelsen.dk, Trafikstyrelsen Tilhørsforhold Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter. Manual for beregningsmodel vedr. samfundsøkonomisk analyse af grønne produkter

Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter. Manual for beregningsmodel vedr. samfundsøkonomisk analyse af grønne produkter Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter Manual for beregningsmodel vedr. samfundsøkonomisk analyse af grønne produkter Rambøll Management Consulting Miljøstyrelsen August 2011

Læs mere

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen v/lærke Flader, Dansk Energi Indhold: 1. Transport ind under kvotereguleringen vil tage presset af den ikke-kvote

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

Den 24. november 2014, Krudthuset kl. 19.00.

Den 24. november 2014, Krudthuset kl. 19.00. Den 24. november 2014, Krudthuset kl. 19.00. Program: Velkomst v. Borgerforeningen i Fandrup. Gennemgang af projektet v. Leo Munk og Børge Sørensen Plan & Grøn Energi. Farsø Varmeværk v. Formand Søren

Læs mere

Alle fortjener fjernvarme...

Alle fortjener fjernvarme... Alle fortjener fjernvarme... 1 Forbrugerne sparer og sparer... I Østerby betyder det 1.018 tons CO 2 mindre om året for 276 husstande Side 2 skift fra naturgas til fjernvarme I Rudersdal spares der tillige

Læs mere

BedreBolig-plan BOLIGEJER

BedreBolig-plan BOLIGEJER KLADDE Rapportnr: 0 Firmanr: 40 Dato: 04-11-2014 BedreBolig-plan BEDREBOLIG-RÅDGIVER Dansk Bygningsrådgivning Kurt Lynge Christensen Visborgvej 6 9560 Hadsund E-mail info@danskbygningsraadgivning.dk Tlf.nr

Læs mere

Økonomi- og energieffektivisering af Fredericia Kommunes vognpark Optimering af vognparken Introduktion af elbiler

Økonomi- og energieffektivisering af Fredericia Kommunes vognpark Optimering af vognparken Introduktion af elbiler Økonomi- og energieffektivisering af Fredericia Kommunes vognpark Optimering af vognparken Introduktion af elbiler v. Gitte Davidsen, Fredericia Kommune 1 Baggrund Fredericia Kommune deltager i eu-projektet

Læs mere

Markedsfør dig med Danfoss

Markedsfør dig med Danfoss Markedsfør dig med Danfoss Her finder du forskelligt markedsføringsmateriale om Danfoss varmepumper (generelt). Sådan gør du! Send filen til din avis eller reklamebureau Angiv hvilken annonce eller hand-out

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats

Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats 17. oktober 2007 Transport- og energiministeren og KL har indgået en frivillig aftale, der vil betyde flere energibesparelser i

Læs mere

Videncenter for energibesparelser i Bygninger er sparringspartneren for håndværkeren, rådgiveren, brugere og bygningsejere

Videncenter for energibesparelser i Bygninger er sparringspartneren for håndværkeren, rådgiveren, brugere og bygningsejere Videncenter for energibesparelser i Bygninger er sparringspartneren for håndværkeren, rådgiveren, brugere og bygningsejere Gratis og uvildig telefontjeneste, der kan svare dig på alt om energibesparelser

Læs mere

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 PROGRAM Velkomst Jørgen Niemann Jensen, Randers Kommune Program Jørgen Røhr Jensen, NIRAS Den globale udfordring Torben Chrintz, NIRAS Klimaplan for Randers Kommune

Læs mere

Klimaregnskab 2012. Forsikring & Pension

Klimaregnskab 2012. Forsikring & Pension Klimaregnskab 2012 Forord s samlede CO 2 emission faldt med 19 % fra 2011 til 2012. Det betyder, at vi fra 2010 til 2012 har reduceret vores CO 2 udledning med 29 %. Det skyldes i høj grad, at miljødeklarationerne

Læs mere

Strategiske energibesparelser - frigør nye midler til langsigtet vækst. Kenneth Diget

Strategiske energibesparelser - frigør nye midler til langsigtet vækst. Kenneth Diget Strategiske energibesparelser - frigør nye midler til langsigtet vækst Kenneth Diget Danmarks største kundejede energiselskab 400.000 kunder 10 procent af Danmarks samlede elforbrug Fremtidens energi -

Læs mere

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune Klimaet sætter dagsordenen Hvorfor? Randers Kommune Randers Kommune Strategisk energiplanlægning overvejelser Hvem skal vi lave strategisk energiplanlægning for? For klimaet, økonomien, sikkerheden, Danmark,

Læs mere

Interessemøde vedr. Energilaug Andkær/Sellerup

Interessemøde vedr. Energilaug Andkær/Sellerup Andkær og Sellerup 2 Dagsorden Interessemøde vedr. Energilaug Andkær/Sellerup Kort præsentation af deltagerne Beboerne TREFOR INSERO Software (DSE Airport Solutions) EnergiSpiren Vejle Kommune Green Tech

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere