Vejledning til opgørelse og dokumentation af kommunens CO 2 -udledninger og -reduktioner

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning til opgørelse og dokumentation af kommunens CO 2 -udledninger og -reduktioner"

Transkript

1 UDKAST Dato: Arkivnummer: - Til: Sagsbehandler: CPO/JLC Vejledning til opgørelse og dokumentation af kommunens CO 2 -udledninger og -reduktioner Danmarks Naturfredningsforenings vejledning til kommunerne i at opgøre CO 2 -udledninger og -reduktioner fra kommunen som virksomhed

2 En vejledning til Klimakommuner Danmarks Naturfredningsforening har som led i kampagnen Klimakommune valgt at udarbejdet en vejledning. Vejledningen har til formål at hjælpe kommuner med at opgøre deres årlige CO 2 -udledningen fra kommunen som virksomhed. Vejledningen er kort og enkel. Den bygger på, at kommunerne skal kunne bruge egne registreringer og egne opgørelsessystemer men sikrer samtidig, at der bliver en vis konsistens i måden, opgørelserne gennemføres på. Vi har altså lagt vægt på at vejledningen: Er til at styre efter. Er håndtérbar og enkel. Tager udgangspunkt i praksis. Ikke kræver opbygningen af nye store systemer. Vejledningen er udarbejdet af Rambøll i tæt samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening og med uvurderlig hjælp fra Hvidovre, Albertslund, Middelfart, Esbjerg, Lolland og Lyngby-Taarbæk kommuner. Når de første erfaringer med brug af vejledningen er høstet, vil Danmarks Naturfredningsforening og Rambøll opdatere vejledningen. Klimakommuner Kommunerne i Danmark er i stigende grad kommet til den erkendelse, at de har en vigtig rolle at spille for at reducere det globale CO 2 udslip, både i forhold til de CO 2 -udledninger kommunen bidrager med via dens aktiviteter og i forhold til de CO 2 -udledninger, som sker i kommunen af dens borgere, virksomheder, transport mv. Klimakommunerne forpligter sig til at reducere udledningen af drivhusgasser med mindst 2 % per år for kommunens egne driftsområder. Der er altså tale om ambitiøse men ikke uopnåelige reduktionsmål. Desuden skal kommunerne udarbejde handleplaner for indsatsen. Kommunerne forpligter sig til at være en klimakommune gennem en borgmestererklæring, hvor kommunen: Udarbejder en opgørelse over kommunens nuværende CO 2 -udledning. Udarbejder en handleplan, der beskriver, hvordan kommunen vil nå CO 2 -målet samt hvilke områder, der fokuseres på. Gennemfører planen og offentliggør en opgørelse mindst en gang årligt om reduktionen af CO 2 -udledningen og igangværende projekter. Den fornemmeste opgave er at få igangsat konkrete initiativer til reduktion af CO 2 udledningen. Derfor er opgørelsen af CO 2 belastningen i sig selv ikke kampagnes formål formålet er, at der hos jer sættes ind for at reducere CO 2 -udledningen, f.eks. igennem energiforbruget på alle fronter. Formålet med vejledningen er derfor, at I kommer i gang med at regne på jeres CO 2 - belastning og på den baggrund, iværksætter konkrete initiativer til reduktioner, og at I deler jeres gode ideer med andre kommuner. Denne vejledning skal derudover tjene to formål. Dels skal den give jer en introduktion til at opgøre CO 2 -belastningen fra jeres kommune og dels kan I ved at følge vejledningen sikre jer, at Danmarks Naturfredningsforening har mulighed for at se, om I har levet op til den aftale, der er indgået. 2

3 Det er meget vigtigt, at de gode erfaringer kommer frem i lyset, og derfor er det væsentligt, at resultaterne bliver opgjort på de enkelte områder. Dermed bliver det muligt at sammenligne mellem kommunerne for de enkelte områder og aktiviteter, og kommunerne kan lære af hinanden og få gode ideer til initiativer, der giver væsentlige resultater på CO 2 -kontoen. Det kunne være på området de kommunale bygninger, f.eks. skolerne. Metoderne og opgørelsesformerne skal desuden sikre sammenlignelige opgørelser for klimakommunerne. Det skal være muligt at vurdere de faktiske reduktioner. Det er vigtigt, at opgørelserne og de dokumenterede CO 2 -reduktioner er gennemskuelige. Arbejdet med dokumentation af CO 2 -belastingen for kommunens drift kan følge tre trin, hvor der dog er en løbende afklaring mellem trin 1 og 2: 1. Først afgrænses kommunens aktiviteter der svares altså på spørgsmålet om, hvad der skal regnes med i kommunens aktiviteter. 2. Herefter findes forbrug (f.eks. el, varme, transport) for de enkelte aktiviteter. I må forvente, at udpegningen af de enkelte aktiviteter blandt andet skal ske på baggrund af, om I kan opnå viden om de enkelte aktiviteters CO 2 -belastning. 3. Til sidst beregnes CO 2 -udledningen ved hjælp af nøgletal eller specifikke emissionsfaktorer for det enkelte år - og der sammenholdes med kommunens reduktionsmål som det er aftalt i borgmestererklæringen. Arbejdet med CO 2 -opgørelsen kan følge nedenstående proces: 3

4 Definér afgrænsning (hvilke aktiviteter skal med?) Indhent information om el, varme og brændstof samt areal for bygninger for hvert område. Sikr dig, at data fra alle bygninger er indberettet Bestem forudsætninger mht. el- og varmekilder og fremskaf emissionsværdierne Beregn el- og varmeforbrug i bygninger pr. m 2 Beregn CO 2 -udledningen for hvert område separat. Vurdér om resultaterne ser fornuftige ud og check, at der ikke er en faktorfejl Sammenlign CO2-opgørelsen med sidste års opgørelse, og vurdér CO 2 -reduktioner ift. igangsatte initiativer Læsevejledning Denne vejledning er bygget efter de fire hovedtrin, som opgørelsesmetoden består af: 1. Afgrænsning af kommunens aktiviteter Her kan du læse om hvilke områder i kommunen, som skal, bør eller kan udelades fra kommunens CO 2 -opgørelse 2. Indhentning af informationer om forbrug Her finder du information om, hvordan du indhenter de fornødne information, som skal bruges til udarbejdelsen af CO 2 -opgørelsen. Desuden findes her en huskeliste, til aktiviteter, som kan inkluderes. 3. Bestemmelse af forudsætninger 4

5 Her kan du læse om hvordan du bestemmer CO 2 -udledninger fra andre processer med hovedvægt på el- og varmeproduktion. 4. Beregningseksempel om hvorledes CO 2 -udledningen bestemmes Her gennemgås et beregningseksempel på en opdigtet kommune. Desuden findes der et idé-katalog over initiativer, som kan være med til at reducere CO 2 - udledningen fra en kommunes virksomhed samt et indberetningsskema til kommunernes idéer til Danmarks Naturfredningsforening. Der findes yderligere oplysninger i den tekniske baggrundsrapport, der vil være tilgængelig på Danmarks Naturfrednings hjemmeside. 5

6 1 Definer afgrænsning Det væsentligste argument for at inkludere eller eksludere aktiviteter eller områder, kan findes ved at spørge sig selv, om kommunen har direkte indflydelse på driften af den pågældende aktivitet. Aktiviteter, hvor kommunen har direkte indflydelse på driften, bør i alle tilfælde være inkluderet i opgørelsen. Formålet med Klimakampagnen er, at kommunerne gennemfører projekter, som reducerer CO 2 -udledningen. Når det overvejes hvilke aktiviteter, der skal indgå i afgrænsningen, kan der være tre hensyn I skal tage i betragtning: Relevans: Potentiale: Styrbarhed: Har aktiviteten relevans i forhold til CO 2 -udledningen i forhold til den samlede udledning og findes der tilgængelige og pålidelige informationer Er der et potentiale for at reducere CO 2 -udledningen fra aktiviteten Har kommunen direkte indflydelse på driften af aktiviteten, og har kommunen derfor mulighed for at optimere driften og reducere energiforbruget EKSEMPEL Kommunens vej og park-aktiviteter er kun delvist udliciteret. Det er ikke umiddelbart muligt at påvirke den udliciterede del, men kommunens egen del kan direkte påvirkes gennem beslutninger i kommunen f.eks. kan kommunen selv indkøbe materiel, der giver anledning til en lavere CO 2 -belastning i eksisterende køretøjer. Derfor bør aktiviteterne indgå. På længere sigt kan der indskrives miljøkrav, når opgaven skal i udbud igen. Der er områder og aktiviteter som alle tilfælde skal medtages i CO 2 -opgørelsen. Området: Energiforbrug i kommunale bygninger (el, varme og brændsel til fyring), med aktiviteterne: o Rådhus, bygninger til forvaltninger mv. o Skoler o Daginstitutioner (børnehaver, vuggestuer, fritidshjem) o Ældrepleje o Specialinstitutioner mv. o Kulturfunktioner (f.eks. biblioteker, medborgerhuse, spillesteder) o Andre kommunale bygninger Området: Brændstofforbrug ved transport, med aktiviteterne: o Plejepersonalekørsel (hjemmehjælp/-pleje) o Teknisk forvaltnings kørsel og forbrug (entreprenørafdelinger mv.) Herudover er I stillet rimelig frit i forhold til at vurdere, hvilke områder som skal medregnes. Afgrænsningen kan løbende udvides, efterhånden som kommunen får flere og flere oplysninger om driftens CO 2 -belastning eller øvrige aktiviteter, som enten ligger i et interessentselskab, udliciteret eller som bliver økonomisk støttet af kommunen. Afgrænsningen kan dog aldrig reduceres, så afgrænsningen kan over årene kun blive mere omfattende, men aldrig mindre. 6

7 Et særlig område er de selskaber kommunen indgår i. CO 2 -udledninger, der stammer fra aktiviteter, som ligger i interessentskaber kan inddrages i kommunens opgørelse i samme forhold som den andel, kommunen ejer eller betaler udgifterne for. EKSEMPEL Kommunen deler rensningsanlæg med to andre kommuner. Det samlede energiforbrug på rensningsanlægget fordeles til den pågældende kommune i samme forhold som kommunens personækvivalent-bidrag til anlægget. En lang række opgaver er typisk udliciterede til private firmaer, og disse aktiviteter kan medtages, såfremt kommunen ønsker det, og såfremt kommunen har de nødvendige oplysninger om el-, varme- og brændstofforbrug. Dette er et af de områder, som med tiden kan inkluderes i opgørelserne, efterhånden som kommunen får skrevet dokumentationskrav i udbudsmaterialet. Et formål med at inddrage udliciterede opgaver kan være at sætte miljøkrav i kommunens udbud og se eventuelle resultater heraf. EKSEMPEL På et tidspunkt ønsker kommunen at medtage driften af sportsanlæg i opgørelsen og regner derfor alle sportsanlæg med. Kommunen gør en stor indsats for at reducere elforbruget i hallerne og opnår efterfølgende en CO 2 -besparelse. Herefter overgår et større sportsanlæg til privat drift, hvor der ikke tænkes så meget på besparelser. Anlægget skal dog regnes med fremover. Til sidst i vejledningen er en liste over andre områder, der kan medtages, og som skal medtages, hvis kommunen har direkte indflydelse på driften. Hvis forudsætningerne ændrer sig Det er af afgørende betydning, at kommunen kan sammenligne opgørelse fra år til år, og derfor er det væsentligt, at der anvendes ens forudsætninger. Der kan dog af flere årsager være et ønske om at ændre på nogle af de grundlæggende forudsætninger; enten ved at udvide afgrænsningen eller at vælge en energikilde eller en anden allokeringsmetode mellem el og varmeproduktion på kraftvarmeanlæg. Disse forudsætningsændringer kan betyde, at resultatet for det pågældende år ikke umiddelbart kan sammenlignes med resultatet fra året før. Derfor skal der udføres to beregninger for det år, hvor man vælger at ændre forudsætningerne. Den ene beregning foretages med de gamle forudsætninger og den anden beregning foretages med de nye forudsætninger. Og de kan så sammenlignes med de efterfølgende år, og det er dermed muligt at vurdere, om kommunen opnår den sigtede CO 2 -reduktion, som er aftalt i Borgmestererklæringen. 7

8 År X År X+1 År X+2 Beregninger: Gl. forudsætninger Gl. forudsætninger Nye forudsætninger Nye forudsætninger På samme måde, hvis der findes fejl i det foregående års opgørelse, kan opgørelse for det pågældende år udregnes med den fundne fejl udbedret. Herefter kan det pågældende års opgørelse sammenlignes med de efterfølgende år. 8

9 2 Informationer om forbrug Elforbrug og forsyning Forbrug af el og fjernvarme medfører en indirekte emission af CO 2, da udledningen ikke sker på den lokalitet, hvor energien bliver brugt, men på et energiproducerende anlæg længere væk. Det er dog afgørende, at emissionen bliver medregnet, da energiforbruget er årsag til energiproduktionen, og da den ofte er af afgørende betydning for en bygnings udledning af drivhusgasser. Elforbrug og varmeforbrug på alle kommunens målere skal indberettes. De kan for mange kommuners vedkommende findes elektronisk. Forbrug i de enkelte bygninger og institutioner fordeles herefter og grupperes i områderne. Forbrug i lokaler, som er lejede, og hvor der ikke findes direkte aflæsninger, må estimeres vha. bygningens fordelingsnøgle (udgift til leje/antal m 2 ) og samlet elforbrug. Eksisterer der ikke et system, hvor forbruget i kommunens bygninger bliver indberettet, kan det i flere tilfælde være muligt at få oplyst fra økonomiafdelingen hvor store udgifterne har været til forbrug i de enkelte områder. Ved hjælp af en gennemsnitspris, oplyst af forsyningsselskabet, kan forbruget findes. I skal sørge for at indhente oplysninger om forbrug af el, varme og brændsler, der anvendes i alle de bygninger, som kommunen anvender. Det vil sige, at også lejede bygninger og lokaler bør indgå, og oplysninger om el, varme og brændsler bør indhentes fra udlejer, hvis ikke det bliver registreret direkte. Såfremt bygninger indeholder mere end én aktivitet, og energiforbrug ikke måles særskilt, kan hele mængden tilskrives den aktivitet, som anses som hovedaktivitet eksempel vis en skole, der også huser en SFO her kan energiforbruget tilskrives skolen, hvis det ikke er muligt at opgøre forbruget særskilt. Alternativt kan forbrug fordeles i forhold til areal eller andre fordelingsnøgler. Brændstofforbrug Det største bidrag af direkte CO 2 -emissioner er fra transportsektoren. Den letteste metode til at beregne CO 2 -emissionen fra kommunes transport er at opgøre mængden af den anvendte benzin og diesel og anvende de emissionsværdier, som er opgivet i den tekniske baggrundsrapport. Også brændstof til leasede biler inddrages. Brændstof til øvrige maskiner så som græsslåningsmaskiner, fejemaskiner, og andet motoriserede maskinel i kommunen skal inddrages så vidt muligt. Man kan også inddrage eventuelt gasforbrug til afbrænding af ukrudt, hvis det er muligt. Antagelsen er her, at en liter brændstof, uanset hvor langt bilen end kører, udleder den samme mængde CO 2, og det derfor ikke er nødvendigt at beregne hvor mange kilometre, der er kørt i kommunens vognpark, hvis man præcis ved hvor meget benzin og diesel der er anvendt. En anden større kilde til direkte CO 2 -emissioner er rumopvarmning i bygninger som ikke er forsynet med fjernvarme men med enten olie eller naturgas. Mængden af olie og naturgas bør opgøres for hvert af de enkelte områder, og CO 2 -emissionen udregnes med de emissionsværdier, der er anført i baggrundsrapporten. 9

10 Huskeliste Nedenstående skal ses som en huskeliste til de steder i de enkelte områder, hvor der kan være placeret el- og/eller varmemålere, og som i visse tilfælde kan være drevet af kommunen, og hvor energiforbruget herfor bør indberettes. Husk igen: at for at afgøre om et område eller aktivitet skal inddrages i opgørelsen, skal området have relevans, potentiale for reduktioner og styrbarhed i forhold til at påvirke driften. Herunder ses en huskeliste til områder og aktiviteter. Der kan naturligvis være andre områder og aktiviteter, I kommer på, der også skal være med. Huskeliste: Energiforbrug i Kommunale bygninger o Adm. bygninger rådhuse kontorer decentrale forvaltninger o Skoler gymnastiksale div. skure evt. SFO er placeret på skoler o Daginstitutioner Integrerede institutioner Udflytterbørnehaver / skure SFO er o Fritids- og ungdomsklubber ungdomsklubber redskabsrum værksted/skure o Ældrepleje plejehjem beskyttede boliger Væresteder for ældre o Specialinstitutioner mv. døgninstitutioner botilbud for voksne handicappede forsorgshjem værksteder værested, varmestuer og herberg for hjemløse mm o Kulturinstitutioner biblioteker byhistoriske arkiver museer teater o Andre kommunale bygninger Transport og øvrigt energiforbrug o Plejepersonalekørsel (hjemmehjælp) o Teknisk forvaltnings kørsel og forbrug (Vej & Park afd.) Vej & park kørsel brændstof til græsslåning og andre maskiner brændstof til ukrudtsafbrænding KAN VÆRE MED: Anden kørsel o kørsel i private biler o kørsel i taxa o handicapkørsel 10

11 o ældrekørsel Offentlig transport o offentlige busser o færger o skolebusordning Energiforbrug hos dagplejemødre Vejbelysning Idrætsanlæg o udendørs boldbaner o stadion o sportshaller o svømmehaller o udendørssvømmebassin o skøjtehaller o tennisbaner Fællesforbrug ved kommunalt boligbyggeri o el og varme ved trappeopgange o fælleshus Affald o Indsamling af husholdningsaffald o Behandling af husholdningsaffald Tekniske anlæg o vandværk o rensningsanlæg o genbrugspladser o lufthavn o deponeringsanlæg o komposteringsanlæg o varmeforsyningsanlæg o materielgård o beredskab o pumpehuse (spildevand) I bør indledningsvist lave sådan en liste over potentielle områder og aktiviteter og den kan altså udbygges efter de behov I har. For de kommuner som har et elektronisk indberetningssystem, hvor energiforbrug indberettes til den bygningsansvarlige, kan data udtrækkes fra det system. I skal dog sikre jer, at alle - eller i hvert fald alle væsentlige - forbrug fra alle målere bliver indberettet til systemet. Kommuner som ikke har et elektronisk indberetningssystem kan trække oplysningerne manuelt fra de enkelte målere, eller anvende regnskabsafdelingens/bogholderiets oplysninger om hvor store udgifter der har været til el, varme og brændsler for hvert relevant område. 11

12 3 Bestem forudsætninger Der skal i CO 2 -opgørelsen kun redegøres for selve gasarten CO 2. Andre drivhusgasser så som metan (CH 4 ) kan inddrages hvis den vurderes som en væsentlig bidragsyder i kommunens aktiviteter. Dette kunne eksempelvis være i tilfældet af CO 2 -opgørelsen fra et deponeringsanlæg, såfremt dette medregnes i kommunens virksomhed. Energiforsyning El Der bør i alle tilfælde anvendes gennemsnitsværdier for CO 2 -udledningen for produktion af elektricitet. Energinet.dk publicerer hvert år gennemsnitsværdier for henholdsvis Vestdanmark og Østdanmark, og det anbefales, at disse værdier anvendes af alle kommuner, medmindre I vælger at overgå til el fra vedvarende energikilder. Disse værdier indeholder et energitab, som sker i transmissionsnettet, og de anvender en fordeling på kraftvarmeanlæg, som kaldes 125%- metoden. Her fordeles emissionerne til varmeproduktion med antagelse om, at varmeproduktion har en varmevirkningsgrad på 125 % ved samproduktion af el og varme 1. Gennemsnitsværdier for elproduktion varierer fra år til år og findes i de årlige miljødeklarationer 2. Varme CO 2 -udledningen ved anvendelse af fjernvarme kan være meget mere lokal, og her anbefales det at gøre én af følgende ting: Ejer eller driver kommunen hele eller noget af varmeforsyning, bør kommunen anvende en lokal CO 2 -deklaration for området, som i de fleste tilfælde kan udarbejdes af forsyningsselskabet. Såfremt en stor del af varmen kommer fra vedvarende energikilder eller fra affaldsforbrænding, kan kommunen vælge at anvende en lokal marginal produktionskilde. Her skal man definere hvilket produktionsanlæg, som er det mest uønskede i forhold til miljøet (den marginale kilde), og herfra få oplyst hvor meget CO 2 der udledes per leveret kwh fjernvarme. Er det ikke muligt, kan der anvendes nationalt gennemsnit, som nedenfor. Hvis kommunen ikke driver, ejer eller har anden indflydelse på varmeforsyningen anbefales det, at anvende nationale gennemsnitsværdier for leveret fjernvarme. Energistyrelsen udgiver hvert år Energistatistik hvor det nationale gennemsnit findes: Transport Al kørsel, som foregår i kommunens køretøjer (biler, lastbiler, busser osv.) og maskiner (generatorer, plæneklippere osv.), som også kan være leasede, bør inddrages i CO 2 -opgørelserne. Den mest præcise opgørelse fås ved at opgøre forbruget i liter benzin og liter diesel per år. 1 Allokering mellem el- og varmeproduktion kan ændres år for år, og der bør anvendes den af Energinet.dk s anbefalede allokeringsmetode. På energinet.dk s hjemmeside kan man læse mere om allokering og de forskellige metoder som findes

13 Udledning af CO 2 ved brændstofforbrug g CO 2 per liter Benzin 2400 Diesel 2650 Beregnet efter Energistatistikkens forudsætninger, Energistatistikken 2004, Energistyrelsen Kender man eksempelvis de kørte kilometre som ved indregning af kørsel i private biler i arbejdsøjemed kan man bruge en gennemsnitsbil : Brændstof Andel CO 2 -udledning pr. km Benzinbiler 77 % 170 g/km Dieselbiler 23 % 145 g/km Gennemsnitsbil g/km Kilde: Energiinformation om nye danske personbiler, Udvikling , Færdselsstyrelsen, august 2007, skøn for nye biler solgt i 2004 og 2005 Biobrændsler Det er Danmarks Naturfredningsforenings opfattelse, at biobrændstoffer af 1. generation ikke gavner miljøet, da der fås for lidt energi ud af afgrøderne i forhold til energiforbruget ved produktionen, og dermed er CO 2 -fortrængningen minimal i forhold til anvendelse af benzin og diesel. Desuden kræver dyrkning af energiafgrøder store landarealer og vil intensivere landbrugsdriften endnu mere med større naturpåvirkninger som følge. Biobrændsel produceret af sekundære biologiske restprodukter som f.eks. træflis eller andet plantemateriale kan til gengæld godt tilskrives en CO 2 -reduktion. Produktionen af biobrændsler herfra er mere energieffektiv, og landbrugsjorden bliver ikke beslaglagt af intensiv landbrug. Ligeledes gælder for varmeanvendelse, hvor en omlægning til vedvarende energiforsyning kan godskrives kommunen, så længe forsyningen ikke afhænger af biomasse, som er produceret med det ene formål at lave energi. Det vil sige anvendelse af energiafgrøder, til energiformål, ikke kan godskrives som en CO 2 -neutral varmeforsyning. Såfremt der anvendes sekundære biologiske materialer (affald, halm mv.) kan energiforsyningen godskrives en neutral CO 2 - udledning. 13

14 4 Beregningseksempel I det følgende gennemgås et eksempel for X-købing Kommune. X-købing Kommune og alle efterfølgende beregninger er et helt igennem opdigtet eksempel og har ikke noget med nogen virkelig kommune at gøre. X-købing Kommune har borgere. En række af de skemaer, der indgår i eksemplet, skal bruges ved afrapportering til Danmarks Naturfredningsforening. Afgrænsning Første skridt er at definere afgrænsningen for CO 2 -opgørelsen. I dette eksempel inddrages de obligatoriske sektorer (administrative bygninger, skoler, daginstitutioner, ældrepleje, Specialinstitutioner og kulturinstitutioner og plejepersonalekørsel og teknisk forvaltnings kørsel) samt et udvalg af frivillige sektorer. Arbejdsmæssig kørsel i privatbiler er inddraget, da det i eksemplet var enkelt at udtrække hvor meget der er udbetalt i kørselspenge til de ansatte. Taxakørsel er ikke med. Samtidig er sportshaller og svømmehaller inddraget, da de bliver drevet af kommunen og ligeledes rensningsanlæggene. Øvrige aktiviteter såsom vejbelysning, affaldsindsamling, vandforsyning er udliciteret og privat, og derfor ikke med i denne afgrænsning. Dataindsamling Kommunale bygninger Som det første indhentes informationer om alle kommunens bygningers etageareal fra BBRregisteret. Dernæst indhentes bygningernes forbrug af el, fjernvarme og øvrige brændsler til blandt andet opvarmning. Disse informationer kan enten hentes direkte fra de enkelte bygninger, fra et energistyringssystem eller fra økonomiafdelingen. Energiforbrug i kommunens kvadrat- Elforbrug Fjernvarme- Fyrings- Naturgas bygninger meter forbrug olie 2008 m 2 kwh/år kwh/år l/år Nm 3 /år Administrationsbygninger Skoler Daginstitutioner Fritids- og ungdomsklubber Ældrepleje Specialinstitutioner Kulturinstitutioner (f.eks. biblioteker) Herefter udregnes det relative el- og varmeforbrug per kvadratmeter etageareal for hvert område. Elforbrug pr. kvadratmeter udregnes direkte fra det indsamlede information. For udregning af varmeforbruget pr. kvadratmeter inkluderes øvrige brændsler, der anvendes til opvarmning. Her er især tale om naturgas og fyringsolie, men også andre fossile og biologiske brændsler skal medtages. Varmeforbruget pr. kvadratmeter i daginstitutionerne udregnes som: 14

15 Olieforbrug*energiolie fjernvarmeforbrug + 3,6MJ/kWh + varmeforbrug pr.m2= antal kvadratmeter kWh liter*35,9MJ/liter 3,6MJ/kWh m m *39,7MJ/m 3,6MJ/kWh = 123,9 kwh/m gasforbrug*energigas 3,6MJ/kWh 2 = El- og varmeforbrug pr. etagekvardratmeter udregnes for hvert delområde i hvert område, og som gennemsnit for hele området: Energiforbrug i kommunens bygninger EL Varme 2008 kwh/m 2 kwh/m 2 Administrationsbygninger 86,9 113,8 Skoler 23,3 107,1 Daginstitutioner 41,6 123,9 Fritids- og ungdomsklubber 30,5 124,8 Ældrepleje 33,1 148,9 Specialinstitutioner 42,3 118,8 Kulturinstitutioner (f.eks. biblioteker) 30,5 137,1 Kommunale bygninger i alt 33,2 121,9 Transport Herefter indhentes oplysninger om brændselsforbrug til transport for plejepersonale og for teknisk forvaltnings kørsel. Plejepersonalet kører i dette eksempel kun i benzinbiler, mens teknisk forvaltning har begge dele og desuden anvender benzin til diverse maskiner: Brændstofforbrug ved transport Diesel Benzin 2008 l/år l/år Plejepersonalekørsel (hjemmehjælp) Teknisk forvaltnings kørsel og forbrug Kørsel i privatbiler er også inkluderet i dette eksempel. Dette delområde er frivilligt, som kommunerne kan medtage, såfremt de har adgang til pålidelige informationer. I dette eksempel er det fundet, at der er udbetalt kr. i kilometergodtgørelse til kommunens medarbejdere. Den aktuelle sats for 2008 er 3,42 kr/km og medfører, at der i alt er kørt km i private biler. Kørsel i privatbiler Kørselspenge udbetalt til medarbejdere Kørte km i private biler 2008 Kr. km/år Kørsel i privat bil Sportsanlæg og tekniske anlæg Energiforbrug for sportsanlæg og fra andre tekniske anlæg indsamles på samme vis som for kommunale bygninger. Også de relative el- og varmeforbrug pr. etagekvadratmeter udregnes for sportsanlæg på samme vis som for kommunale bygninger. De relative energiforbrug for tekniske anlæg skal relatere sig til antallet af borgere i kommunen, som i X-købing er borgere. 15

16 Energiforbrug kvadratmeter Elforbrug Varmeforbrug Fyringsolie Naturgasforbrug 2008 m 2 kwh/år kwh/år l/år Nm 3 /år Sportsanlæg Sportshaller Svømmehaller Tekniske anlæg Rensningsanlæg Relative energiforbrug for sportsanlæg og tekniske anlæg: Energiforbrug / relative El Varme Sportsanlæg kwh/m 2 kwh/m 2 Sportshaller 33,2 111,6 Svømmehaller 175,4 483,1 Sportsanlæg i alt 86,3 250,2 Tekniske anlæg kwh/borger kwh/borger Rensningsanlæg 81,8 0,0 Tekniske anlæg i alt 81,8 0,0 CO 2 -beregninger Den samlede CO 2 -udledning fra hvert område og delområde skal beregnes. CO 2 -udledningen skal beregnes både som totalværdi for de enkelte områder og delområder. For bygninger, skal der også beregnes en relativ værdi pr. etagekvadratmeter. Det er antaget, at elektricitet er gennemsnitlig Vestdansk elektricitet, og at fjernvarme bliver produceret dels på biomassefyrede anlæg, dels på naturgasfyrede anlæg. Det er i dette eksempel bestemt, at der skal anvendes den marginale fjernvarmeforsyning. Derfor er det antaget, at varmeforbruget stammer fra naturgasfyrede anlæg, da det er den mest forurenende kilde af de to kilder der producerer fjernvarme i X-købing Kommune. Med andre ord er det naturgas, som kilde, man vil reducere, såfremt der opnås en reduktion i fjernvarmebehovet. CO 2 -udledningen fra eksempelvis daginstitutioner beregnes som: CO 2 udledning= elforbrug* CO2 el + fjernvarmeforbrug* CO2 fj.varme + olieforbrug * CO kWh* kWh* l* Nm * 2245= g = 382,8ton CO olie + gasforbrug* CO2 gas = 2 CO 2 -udledningen pr. etagekvadratmeter for kommunale bygninger og for sportsanlæg udregnes direkte af totaludledninger og etagekvadratmeter for hvert område/delområde. CO 2 - udledninger fra transportområdet opgøres enten ud fra den anvendte mængde af benzin og diesel og for kørsel i private biler udregnes det ud fra den udbetalte kilometergodtgørelse. CO 2 -udledning fra hjemmeplejebiler beregnes ud fra den anvendte mængde benzin: CO 2 = anvendt mængde benzin * CO 2benzinbiler = 32,850 l benzin * 2400 g/liter = 78,840,000 g CO 2 = 78,8 ton CO 2 16

17 CO 2 -udledningen fra private køretøjer udregnes ud fra de kørte kilometer og en gennemsnitlig CO 2 -emission for en dansk gennemsnitsbil, og medfører hermed en CO 2 -udledning på 11,9 ton CO 2. Kørsel i privatbiler Kørte km i private Rel. CO 2 udledning CO 2 i alt biler 2008 km/år g/km ton/år Kørsel i privat bil ,9 For hele kommunen opgøres CO 2 -udledningen for områder og delområder som følgende: X-købing Kommune CO 2 i alt CO 2 pr. etagemeter CO 2 pr. borger 2008 ton/år kg/m 2 Kg/år Energiforbrug i Kommunale bygninger i alt 3507,9 47,9 140 Administrationsbygninger 378,9 70,7 15 Skoler 1368,3 39,6 55 Daginstitutioner 382,8 49,8 15 Fritids- og ungdomsklubber 85,9 47,7 3 Ældrepleje 909,2 55,3 36 Specialinstitutioner 55,3 50,9 2 Kulturinstitutioner 327,5 51,0 13 Brændstofforbrug ved transport i alt 332,1-13 Plejepersonalekørsel (hjemmehjælp) 78,8-3 Teknisk forvaltnings kørsel og forbrug 241,4-10 Kørsel i privat bil 11,9-0,5 Sportsanlæg i alt 619,8 102,8 25 Sportshaller ,4 7 Svømmehaller ,2 18 Tekniske anlæg i alt Rensningsanlæg Kommunen i alt 5400,8-216 Kommunen har hermed igennem kommunens direkte aktiviteter, som er medtaget i denne opgørelse, en CO 2 -udledning, som svarer til ca. 216 kg/borger pr. år. Totalværdien på 5400 tons CO 2 er det tal, som skal reduceres med minimum 2% i henhold til borgmestererklæringen indgået mellem X-købing Kommune og Danmarks Naturfredningsforening; og skal altså året efter kunne dokumenteres at være maksimum 5292 tons CO 2. Desuden fremgår det af ovenstående tabel, at administrationsbygninger har et væsentligt højere CO 2 -bidrag pr. etagemeter end alle øvrige kommunale bygninger, og det er muligvis en indikator på, at der potentielt er en besparelse at finde her. Samtidig ses det, at skole-området er det største delområde i kommunen, og derfor kan der være et stort besparelses-potentiale på dette delområde. Grafer Resultatet kan fremvises grafisk hvis det ønskes. 17

18 CO2-udledning fra X-købing Kommune 2008 Tekniske anlæg Idætsanlæg Brændstofforbru g ved transport Energiforbrug i Kommunale bygninger CO2-udledning fra obligatoriske aktiviteter 2008 Kulturinstitutione r (f.eks. biblioteker) Plejepersonalekø rsel (hjemmehjælp) Teknisk forvaltnings kørsel og forbrug Adm. bygninger Specialinstitution er Ældrepleje Skoler Fritids- og ungdomsklubber Daginstitutioner Forudsætninger for beregningseksempel Herunder fremgår de væsentligste forudsætninger for ovenstående beregninger. 18

19 Antal borgere i X-købing Kommune: Energiindhold i brændsler Antagelser Enhed Værdi Fyringsolie Energistyrelsen MJ/liter 35,9 Naturgas Energistyrelsen MJ/Nm 3 39,7 CO 2 -udledninger Antagelser Enhed Værdi El Vestdanmark g/kwh 460 Varme Lokal marginal, naturgas, 125 % metoden g/kwh 270 Diesel Energistyrelsen g/liter 2650 Benzin Energistyrelsen g/liter 2400 Fyringsolie Energistyrelsen g/liter 2650 Naturgas Energistyrelsen g/nm Afrapportering og sammenligning med tidligere år Kernen i borgmestererklæringen er at dokumentere reduktionen år for år. Derfor skal de årlige resultater altid sammenlignes med det tidligere års for at se om de iværksatte initiativer har haft en effekt, og om der eventuelt skulle være områder/delområder, hvor der imod forventning skulle være sket en stigning i CO 2 -udledningen. Sammenligning med tidligere år for eksemplet i X-købing ses nedenfor under afrapportering. Afrapporteringen af de årlige CO 2 -udledninger skal ske både som totalmængder, i alt og for hvert område og som relative værdier. Afrapporteringen sker til Danmarks Naturfredningsforening via deres hjemmeside: Afrapporteringen skal ske i forudbestemte skemaer, som fremgår i dette afsnit og af hjemmesiden. Det er vigtigt, at kommunen indberetter resultaterne i de opgivne tabeller, således at det er muligt for kommunerne at sammenligne resultaterne mere direkte på de enkelte områder og således, at Danmarks Naturfredningsforening i store træk har det samme vurderingsgrundlag for alle Klimakommuner. Totaludledninger afrapporteres for hvert område og delområde. Bemærk at listen er en minimumsopdeling af områderne. Listen kan uddybes og underopdeles med yderligere aktiviteter internt i kommunen, mens afrapporteringen til Danmarks Naturfredningsforening i første omgang sker i hovedområder. Der skal indberettes resultater fra opgørelser fra det aktuelle år, samt for det foregående år, således sammenligningen og effekter af initiativer lettere kan vurderes. Der er i dette eksempel ikke foretaget forudsætningsændringer i forhold til året tidligere, og derfor kan resultatet fra forrige år anvendes direkte. 19

20 X-købing Kommune Total CO 2 udledning ton/år Område/delområde Ændring (ton) Energiforbrug i Kommunale bygninger i alt ,5% Administrationsbygninger ,3% Skoler ,5% Daginstitutioner ,5% Fritids- og ungdomsklubber ,5% Ældrepleje ,1% Specialinstitutioner ,8% Kulturinstitutioner ,4% Andre kommunale bygninger Transport i alt ,9% Plejepersonalekørsel (hjemmehjælp mv.) ,3% Teknisk forvaltnings kørsel og forbrug (Vej & ,8% Park mv.) Anden kørsel (inkl. i private biler) ,0% Offentlig transport i alt Offentlige busser Færger Skolebusordning Andet Vejbelysning Idrætsanlæg i alt ,7% Udendørs boldbaner - Sportshaller ,2% Svømmehaller ,2% Udendørssvømmebassin Skøjtehaller Andre Fællesforbrug ved kommunalt boligbyggeri Affald i alt Indsamling af husholdningsaffald Behandling af husholdningsaffald Tekniske anlæg i alt ,9% Vandværk Rensningsanlæg ,9% Genbrugspladser Lufthavn Beredskab I alt (hele kommunen) ,4% Ændring i procent (%) 100% 97,6% - Note: Gule felter skal udfyldes, Blå felter er frivillige områder/delområder, såfremt kommunen ikke driver området/delområdet. Det ses af ovenstående tabel, at ikke på alle områder er der opnået en CO 2 -reduktion, men på visse områder, især skoleområdet er der sket betydelige reduktioner. Samlet set når X-købing Kommune en reduktion på 2,4 % fra år 2007 til 2008 og opfylder derved deres reduktionsmål på 2 % per år. For at tage hensyn til en eventuel byudvikling og befolkningstilvækst, kan det i visse tilfælde være interessant at opgive CO 2 -udledningen per borger, da en befolkningstilvækst meget nemt kan medføre en større udledning. I X-købing Kommune har indbyggertallet været konstant fra 2007 til 2008 på borgere. 20

21 Relativ udledning per borger i X-købing Kommune Total CO 2 udledning ton/borger/år Ænd.% Energiforbrug i Kommunale bygninger i alt 143,9 140,3-2,5% Transport i alt 14,6 13,3-8,9% Anden kørsel i alt Offentlig transport i alt Vejbelysning 24,1 24,8 2,7% Idrætsanlæg i alt Fællesforbrug ved kommunalt boligbyggeri Affald i alt 38,7 37,6-2,9% Tekniske anlæg i alt 143,9 140,3-2,5% I alt (per borger for hele kommunen) 221,4 216,0-2,4% Relative CO 2 -udledninger afrapporteres per etagekvadratmeter for bygninger og idrætsanlæg i X-købing Kommune. Relativ udledning per m 2 Elforbrug kwh/m 2 Varmeforbrug kwh/m 2 CO 2 udledning kg/m Ænd. % Ænd. % Ænd. % 34,2 33,2 3,1% 124,7 121,9 2,3% 49,1 47,9 2,6% Energiforbrug i Kommunale bygninger i alt Adm. bygninger 90,6 86,9-4,3% 116,3 113,8-2,2% 73,1 70,7-3,4% Skoler 25,1 23,3-7,4% 116,1 107,1-8,4% 42,9 39,6-8,1% Daginstitutioner 42,3 41,6-1,8% 125,3 123,9-1,1% 50,6 49,8-1,6% Fritids- og ungdomsklubber 32,6 30,5-6,9% 131,4 124,8-5,3% 50,5 47,7-5,8% Ældrepleje 32,5 33,1 1,9% 141,9 148,9 4,7% 53,1 55,3 3,9% Specialinstitutioner 38,6 42,3 8,7% 109,8 118,8 7,5% 46,8 50,9 8,1% Kulturinstitutioner 30,5 30,5 0,0% 134,4 137,1 1,9% 50,3 51,0 1,4% Andre kommunale bygninger Idrætsanlæg i alt 83,6 86,3 3,1% 244,6 250,2 2,3% 100,0 102,8 2,7% Udendørs boldbaner Sportshaller 31,3 33,2 5,6% 109,5 111,6 1,9% 44,0 45,4 3,1% Svømmehaller 171,4 175,4 2,3% 471,6 483,1 2,4% 194,3 199,2 2,5% Skøjtehaller Andre

22 5 Idé-katalog Idé-katalog over mulige initiativer til at reducere CO 2 -udledning i kommunen Idé-kataloget vil løbende blive udbygget med jeres ideer til initiativer nedenstående er blot til en første inspiration. Vejbelysning Udskift vejbelysning til mere energibesparende lyskilder, evt. til LED eller til intelligent styring af lysstyrke. Eksempel: Smart Light fra Dong Energy. Mange kommuner (heriblandt Gentofte) vælger at få skruet ned for lysstyrken om natten. Samlet set giver Smart Light kommunen mulighed for at spare op til 40 procent af energien til gadebelysning Energisparepærer Udskiftning af alle almindelige pærer til energisparepærer Efterisolering og bygningsrenovering En bygningsrenovering og efterisolering på kommunens bygninger, kan i mange tilfælde være medvirkende til at reducere varmeforbruget og samtidig skabe et bedre indeklima. Da varmeforbruget i kommunens bygninger er et af de allerstørste bidrag til kommunens samlede CO 2 -udledning, kan der her være store potentielle reduktioner at hente. Effektivisering i kommunens fjernvarmeanlæg Såfremt kommunen driver fjernvarmeforsyningen kan der være store muligheder ved at effektivisere, og evt. omlægge til en anden energikilde, på fjernvarmeanlægget. Selv en energieffektiviseringsforbedring på få procent, kan få stor betydning på CO 2 - udledningen. Energistyringssystem Indføring af energistyringssystemer i kommunens egne bygninger og centraliseret indberetningssystem Dette kan medføre, at energiforbrug overvåges centralt og decentralt og kan herved benchmarkes med andre bygninger i kommunen. Herved kan potentielle indsatsområder bedre identificeres Solceller Implementering af solceller, som leverer el direkte til kommunens bygninger, og herved reducerer forbruget af CO 2 -tung elektricitet Miljøvenlige biler Indkøb af brændstoføkonomiske biler til kommunen. Her kan kommunen gå efter at indkøbe A-mærkede biler, evt. dieselbiler, som generelt har et lavere CO 2 -udslip end benzinbiler. Pumper Udskift gamle pumper til vand og spildevand til nyere energibesparende pumper. Information Informér medarbejderne i kommunen om vigtigheden af energireduktioner og om, hvad medarbejderne kan gøre 22

23 Intelligent varmestyring Installér intelligent varmestyring i bygninger, således der kun opvarmes rum, hvor der befinder sig personer Varmepumper Installér varmepumper, hvor der kan være potentiale for at reducere varmeudgifterne Afskaf skure mm. Sørg for at der ikke anvendes gamle uisolerede redskabsskure mm. til værksted eller andet, hvor der er opvarmes med elektricitet. Sørg for ordentlige og velisolerede lokaler til alle kommunens aktiviteter. Links til andre hjemmesider med ideer

24 6 Jeres ideer Udover at afrapportere de faktiske CO 2 -opgørelser, er det også vigtigt at erfaringerne og projektbeskrivelserne bliver indberettet til Danmarks Naturfredningsforening, således at andre kommuner kan have gavn af de gode og mindre gode erfaringer. På denne måde fungerer Danmarks Naturfredningsforenings hjemmeside som et erfaringsudvekslingsforum. Indberetningsskemaet for igangsatte projekter ses nedenfor. Alle igangsatte projekter for opgørelsesåret skal indberettes ved nedenstående skema. Eksempel på projektbeskrivelse for X-købing kommune. Feltnavn Projektnavn Projektbeskrivelse Feltindhold A-mærkede biler i hjemmeplejen Hjemmeplejen i X-købing Kommune har i biler af forskellig alder og energieffektivitet. Der køres samlet km/år i disse biler. Ved at udskifte disse til A- mærkede biler, som udleder maksimalt 120g CO 2 /km forventer kommunen at reducere den samlede CO 2 -udledning markant. Udskiftningen sker over en 2-årig periode. Startdato Slutdato, planlagt Slutdato, faktisk Bygningstype Areal Varmeforbrug, før (kwh) Elforbrug, før (kwh) Varmeforbrug, efter, forventet (kwh) Varmeforbrug, efter, faktisk (kwh) Elforbrug, efter, forventet (kwh) Elforbrug, efter, faktisk (kwh) Varme, direkte CO 2 -udledning, før (kg CO 2 /år) Varme, direkte CO 2 -udledning, efter (kg CO 2 /år) Varme, samlet CO 2 -besparelse, efter (kg CO 2 /år) El, direkte CO 2 -udledning, før (kg CO 2 /år) El, direkte CO 2 -udledning, efter (kg CO 2 /år) El, samlet CO 2 -besparelse, efter (kg CO 2 /år) Teknologi, før En blandet bilpark af 14 biler, som har et estimeret gennemsnitligt CO 2 -udslip på 175g CO 2 /km. Teknologi, efter, forventet Teknologi, efter, faktisk Transportformål Transportmiddel En bilpark af 14 biler, som har et kendt gennemsnitligt CO 2 -udslip på maksimum 120g CO 2 /km. Hjemmepleje-personale Personbil 24

25 Transportforbrug, før (km/år) Transportforbrug, før (kg*km/år) Transportforbrug, før (timer/år) Transportforbrug, efter, forventet (km/år) Transportforbrug, efter, faktisk (km/år) Transportforbrug, efter, forventet (kg*km/år) Transportforbrug, efter, faktisk (kg*km/år) Transportforbrug, efter, forventet (timer/år) Transportforbrug, efter, faktisk (timer/år) Brændstof direkte forbrug, før (liter) Brændstof direkte forbrug, før, type Brændstof direkte forbrug, efter, forventet (liter) Brændstof direkte forbrug, efter, faktisk (liter) Brændstof direkte forbrug, efter, forventet, type Brændstof direkte forbrug, efter, faktisk, type Transport, direkte CO 2 -udledning, før (CO 2 /km) 175 Transport, direkte CO 2 -udledning, efter (CO 2 /km) 120 Transport, samlet CO -besparelse, efter (kg CO /år)

Bilag 1 Regneark med opstillet CO2-opgørelse for en fiktiv kommune

Bilag 1 Regneark med opstillet CO2-opgørelse for en fiktiv kommune Bilag til: Klimakommuner Vejledning til opgørelse af CO 2 -udledninger og -reduktioner for kommunen som virksomhed Version II-A 12. marts 2012 Bilag 1 Regneark med opstillet CO2-opgørelse for en fiktiv

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug

Læs mere

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 1 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved

Læs mere

Teknisk baggrundsrapport

Teknisk baggrundsrapport Danmarks Naturfredningsforening Teknisk baggrundsrapport - Klimakommuner Maj 2008 Danmarks Naturfredningsforening Teknisk baggrundsrapport - Klimakommuner Maj 2008 Ref 7667555 Tek_bg_rap(02) Version 02

Læs mere

Brønderslev Kommune Klimarapport

Brønderslev Kommune Klimarapport Brønderslev Kommune Klimarapport 2009 Kolofon. Titel : Brønderslev kommune klimarapport 2009 Udgivet af : Brønderslev kommune, Bygninger & beredskab Udgivelses dato : August 2010 Udgivelsessted : Dronninglund

Læs mere

CO2-regnskab 2015 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2015

CO2-regnskab 2015 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2015 CO2-regnskab 2015 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2015 24-06-2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det samlede CO2 regnskab... 4 Udledning pr. borger for 2015... 5 Udledning pr. m 2 for

Læs mere

CO2 opgørelse Udarbejdet af Byggeri og Natur

CO2 opgørelse Udarbejdet af Byggeri og Natur CO2 opgørelse 2013-2 Udarbejdet af Byggeri og Natur 2 Indledning Denne opgørelse omhandler forbrugsåret 2013. Frederikssund kommune blev klimakommune i maj 2010. Efter aftale med DN er 2009 udgangsåret.

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato

Læs mere

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014 KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014 Foto Marianne Diers Regnskab udarbejdet af Odsherred Kommune 2015 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014... 1 Foto Marianne Diers... 1 Regnskab udarbejdet af

Læs mere

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012 KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012 Udarbejdet af: Odsherred Kommune 2012. 1 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012... 1 Baggrund... 3 Data, behandling og beregninger... 3 Data... 3 Behandling...

Læs mere

Udarbejdet af Byggeri og Natur. CO2 opgørelse 2013

Udarbejdet af Byggeri og Natur. CO2 opgørelse 2013 Udarbejdet af Byggeri og Natur CO2 opgørelse 2013 2 Indledning Denne opgørelse omhandler forbrugsåret 2013. Frederikssund kommune blev klimakommune i maj 2010. Efter aftale med DN er 2009 udgangsåret.

Læs mere

Udarbejdet af Trafik og Ejendom. CO2 opgørelse 2015

Udarbejdet af Trafik og Ejendom. CO2 opgørelse 2015 Udarbejdet af Trafik og Ejendom CO2 opgørelse 2015 2 Indledning Denne opgørelse omhandler forbrugsåret 2015. Frederikssund kommune blev klimakommune i maj 2010. Efter aftale med DN er 2009 udgangsåret.

Læs mere

CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008

CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 Vordingborg Kommune CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 CO 2 - kortlægning Juli 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2008-2011 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2008-2011 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato November 2012 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2008-2011 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2008-2011 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 01

Læs mere

Kommunens grønne regnskab 2012

Kommunens grønne regnskab 2012 Kommunens grønne regnskab 212 CO 2- udledningen falder! Ny lavenergi daginstitution på Virginiavej. Foto: Christian Lilliendahl 1 Grønt regnskab for Frederiksberg Kommune 212 Det grønne regnskab viser

Læs mere

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 1 Titel: Formål: Udarbejdet af: Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen

Læs mere

CO2 beregning 2015 (inkl. opdateret beregning for 2014) og Klimatiltag for Gribskov Kommune. CO2 beregning 2015 og Klimatiltag 2016

CO2 beregning 2015 (inkl. opdateret beregning for 2014) og Klimatiltag for Gribskov Kommune. CO2 beregning 2015 og Klimatiltag 2016 CO2 2015 (inkl. opdateret 2014) og Klimatiltag 2016 Gribskov Kommune 1 CO2 2015 og Klimatiltag 2016 Indholdstegnelse Indholdstegnelse...2 1. Indledning...3 2. CO2 2015...3 2.1 Afgrænsning...3 2.2 Ændring

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED CO 2 REGNSKAB FOR 2010 AFRAPPORTERING TIL DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING

ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED CO 2 REGNSKAB FOR 2010 AFRAPPORTERING TIL DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED CO 2 REGNSKAB FOR 2010 AFRAPPORTERING TIL DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING 1 Indledning har i en årrække haft fokus på en bred vifte af klimasatsninger. Senest har kommunen

Læs mere

Klima kommune indberetning 2008

Klima kommune indberetning 2008 Klima kommune indberetning 2008 Hermed fremsendes den første status rapport for forbrugsåret 2008 Målsætning er, en reduktion af CO² udledningen på 3 % pr. år. Der tages udgangspunkt i forbrug for 2007

Læs mere

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2013

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2013 KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2013 Udarbejdet af: Odsherred Kommune 2014. 1 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2013... 1 Baggrund... 3 Data, behandling og beregninger... 3 Data... 3 Behandling...

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2013 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 02 Dato

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014. Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

CO2 beregning 2016 og Klimatiltag 2017

CO2 beregning 2016 og Klimatiltag 2017 CO2 2016 og Klimatiltag 2017 Gribskov Kommune 1 CO2 2016 og Klimatiltag 2017 Indholdstegnelse Indholdstegnelse...2 1. Indledning...3 2. CO2 2016...4 2.1 Afgrænsning...4 2.2 CO2 udledning fra energibrug

Læs mere

CO 2 regnskab

CO 2 regnskab CO 2 regnskab 2007-2010 CO 2 regnskab for Frederiksberg Kommune 2007-2010 Frederiksberg Kommune har den 10. december 2008 indgået en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Aftalens mål

Læs mere

CO2-regnskab 2014 For virksomheden Silkeborg Kommune

CO2-regnskab 2014 For virksomheden Silkeborg Kommune CO2-regnskab 2014 For virksomheden Silkeborg Kommune 1 Fald i CO 2 -udledning i 2014 Silkeborg Kommune har forpligtet sig til at nedbringe CO 2 -udledningen med 2 % fra 2013-2015. Regnskabet for 2014 viser

Læs mere

Udarbejdet af Byggeri og Natur. CO2 opgørelse 2014

Udarbejdet af Byggeri og Natur. CO2 opgørelse 2014 Udarbejdet af Byggeri og Natur CO2 opgørelse 2014 2 Indledning Denne opgørelse omhandler forbrugsåret 2014. Frederikssund kommune blev klimakommune i maj 2010. Efter aftale med DN er 2009 udgangsåret.

Læs mere

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for

Læs mere

Klimakommune Statusrapport

Klimakommune Statusrapport Klimakommune Statusrapport Nærmere oplysninger: Rebild Kommune Hobrovej 110 9530 Støvring Tlf. 99 88 99 88 Mail: raadhus@rebild.dk Rapporten er udarbejdet af Rebild Kommune. Klimakommune statusrapport

Læs mere

Kørsel i kommunens egne køretøjer - Kultur, Miljø & Erhverv. - Social & Sundhed - Staben & Jobcenter. Kørselsgodtgørelse. Elektricitet (bygninger)

Kørsel i kommunens egne køretøjer - Kultur, Miljø & Erhverv. - Social & Sundhed - Staben & Jobcenter. Kørselsgodtgørelse. Elektricitet (bygninger) CO 2 -beregning 2014 Kortlægning af Aabenraa Kommunes CO 2 -udlednin g som virksomhed Juni 2015 1 2 Indhold Indledning... 4 Resultater 2014... 5 Den samlede CO 2 -udledning 2014... 5 El og varme i bygninger...

Læs mere

CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2015

CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2015 CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 215 Dato: 2-8-216 NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 952 Skørping Tel. +45 9682 4 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8 Århus C Tel. +45 9682

Læs mere

KORTLÆGNING AF CO2-UDLEDNING AABENRAA KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

KORTLÆGNING AF CO2-UDLEDNING AABENRAA KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Til Aabenraa Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juni, 2012 KORTLÆGNING AF CO2-UDLEDNING AABENRAA KOMMUNE SOM VIRKSOMHED KORTLÆGNING AF CO2-UDLEDNING AABENRAA KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Revision Ver. 1 Dato

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato August 2014 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2013 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2013 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 02 Dato

Læs mere

CO2-regnskab For Halsnæs Kommune. Natur og Udvikling

CO2-regnskab For Halsnæs Kommune. Natur og Udvikling CO2-regnskab 2010 For Halsnæs Kommune Natur og Udvikling CO2-regnskab 2010 For de kommunale aktiviteter i 2010 var den samlede CO2-udledning på 12.362 t CO2. CO2-udledningen er således faldet med 0,6%

Læs mere

Klima kommune indberetning 2010

Klima kommune indberetning 2010 Klima kommune indberetning 2010 Hermed fremsendes status rapport for forbrugsåret 2010 Målsætning er, en reduktion af CO² udledningen på 3 % pr. år, Frederikshavn Kommune som virksomhed. Der tages udgangspunkt

Læs mere

for Gribskov Kommune CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18

for Gribskov Kommune CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18 CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18 for Gribskov Kommune 1 CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1. Indledning...3 2. CO2

Læs mere

CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2014

CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2014 CO 2 opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2014 Dato: 28082015 NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Århus C Tel.

Læs mere

Side 2 af , CO 2 -regnskab for Stevns Kommune som virksomhed

Side 2 af , CO 2 -regnskab for Stevns Kommune som virksomhed 2014, CO 2 -regnskab for Stevns Kommune som virksomhed Stevns Kommune arbejder aktivt for nedsættelse af CO 2 -udledningen og dermed være med til, at begrænse klimaændringerne og mindske afhængigheden

Læs mere

Teknik og Miljø. Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune

Teknik og Miljø. Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune Teknik og Miljø Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune Delplan 1: Kortlægning af CO 2 -emissionen Indholdsfortegnelse: 1. Kortlægning for Gentofte Kommune som virksomhed 2. Kortlægning for Gentofte

Læs mere

2013 CO2-regnskab for Stevns Kommune som virksomhed

2013 CO2-regnskab for Stevns Kommune som virksomhed CO 2 -regnskab for Stevns Kommune 2013 Side 2 af 11 2013 CO2-regnskab for Stevns Kommune som virksomhed Stevns Kommune arbejder aktivt for nedsættelse af CO2 udledningen og dermed være med til, at begrænse

Læs mere

CO2-regnskab 2008. For virksomheden Jammerbugt Kommune

CO2-regnskab 2008. For virksomheden Jammerbugt Kommune CO2-regnskab 2008 For virksomheden Jammerbugt Kommune - Samlet fra el & varme (ton fra varme (ton Kommunale bygninger i alt 3.604 1.873 Administrationsbygninger 389 124 Skoler 1.856,5 1884,5 Fritids- og

Læs mere

CO 2. -regnskab For virksomheden Halsnæs Kommune. Natur og udvikling

CO 2. -regnskab For virksomheden Halsnæs Kommune. Natur og udvikling -regnskab 2008 For virksomheden Halsnæs Kommune Natur og udvikling -regnskab 2008 For virksomheden Halsnæs Kommune Den samlede CO2-udledning var i år 2008 12.892 tons CO2-udledningen fordeler sig således:

Læs mere

Klimakommunerapporten 2015

Klimakommunerapporten 2015 Klimakommunerapporten 2015 Struer Kommune underskrev i oktober 2013 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Med aftalen har Struer Kommune, som virksomhed, forpligtet sig til at reducere

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2015/2016

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2015/2016 SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2015/2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Status for forbrugsåret 2015... 3 Forudsætninger... 4 Opgørelse... 5 Elforbrug...

Læs mere

2015 CO2 regnskab for Stevns Kommune som virksomhed

2015 CO2 regnskab for Stevns Kommune som virksomhed CO2-regnskab for Stevns Kommune 2015 2015 CO2 regnskab for Stevns Kommune som virksomhed Stevns Kommune arbejder aktivt for nedsættelse af CO 2 udledningen og for at begrænse klimaændringerne og mindske

Læs mere

CO2-regnskab 2012. For virksomheden Silkeborg Kommune

CO2-regnskab 2012. For virksomheden Silkeborg Kommune CO2-regnskab 2012 For virksomheden Silkeborg Kommune Uændret CO2 udledning i 2012 Silkeborg Kommune sætter nye mål for at begrænse CO2-udledningen. Allerede sidste år nåede kommunen målet om at sænke udledningen

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug

Læs mere

Indhold. CO 2 -opgørelse 2011 for Roskilde Kommune som virksomhed

Indhold. CO 2 -opgørelse 2011 for Roskilde Kommune som virksomhed Indhold Indledning... 3 Resultat af CO 2-opgørelse 2011... 4 Datagrundlag og opgørelsesmetode... 7 Afgrænsning og datagrundlag... 7 Emissionsfaktorer... 8 Graddage... 8 Specifikation af CO 2-udledningen

Læs mere

CO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune

CO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune CO 2 regnskab 2010 for virksomheden Skanderborg Kommune Skanderborg Kommune Oktober 2011 Indholdsfortegnelse Side 3 Side 3 Side 5 Side 10 Skanderborg Kommune er en Klimakommune Energiforbrug og CO 2 udledning

Læs mere

CO 2. -regnskab For virksomheden Halsnæs Kommune. Natur og udvikling

CO 2. -regnskab For virksomheden Halsnæs Kommune. Natur og udvikling -regnskab 2007 For virksomheden Halsnæs Kommune Natur og udvikling -regnskab 2007 For virksomheden Halsnæs Kommune Den samlede CO2-udledning var i år 2007 14.479 tons. CO2-udledningen fordeler sig således:

Læs mere

Opgørelse af CO2-udledning fra Norddjurs Kommune som virksomhed 2011

Opgørelse af CO2-udledning fra Norddjurs Kommune som virksomhed 2011 Danmarks Naturfredningsforening l Att: Jens la Cour, jlc@dn.dk Dato: 3. juli 2012 Reference: Rikke Flinterup Direkte telefon: 89594009 E-mail: rmf@norddjurs.dk Journalnr.: 12/6771 af CO2-udledning fra

Læs mere

Klimakommunerapporten 2014

Klimakommunerapporten 2014 Klimakommunerapporten 2014 Struer Kommune underskrev i oktober 2013 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Med aftalen har Struer Kommune, som virksomhed, forpligtet sig til at reducere

Læs mere

HANDLINGSPLAN FOR ROSKILDE KOMMUNE Klimakommune under DN s klimakommuneinitiativ

HANDLINGSPLAN FOR ROSKILDE KOMMUNE Klimakommune under DN s klimakommuneinitiativ HANDLINGSPLAN FOR ROSKILDE KOMMUNE Klimakommune under DN s klimakommuneinitiativ Afrapportering til Danmarks Naturfredningsforening 2010 Indledning s Borgmester Poul Lindor Nielsen underskrev i sommeren

Læs mere

CO 2. -regnskab 2009. For virksomheden Jammerbugt Kommune

CO 2. -regnskab 2009. For virksomheden Jammerbugt Kommune -regnskab 2009 For virksomheden Jammerbugt Kommune regnskab for Jammerbugt Kommune 2009 Jammerbugt Kommune indgik d. 9. oktober 2009 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Formålet

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010 Ærø CO2-opgørelse 2010 April 2011 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing

Læs mere

CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge

CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015 Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge Sagsnr. 16/15054 Udgivet oktober 2016 CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015

Læs mere

Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Læsevejledning Dette er det Grønne Regnskab for Slagelse Kommunes egen drift. Dokumentet redegør dermed for ressourceforbruget i de kommunale bygninger og udvalgte medarbejders kørsel. Det Grønne Regnskab

Læs mere

Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område

Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område November 2013 Indhold 01 INDLEDNING... 2 02 RESULTATER 2012... 2 2.1 Den samlede

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2015.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2015. Samsø Kommune, klimaregnskab 2015. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 2015. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse Greve Kommune Grønt Regnskab 2011 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2011 Indhold Grønt Regnskab 2011 Indledning s. 3 El s. 5 Varme s. 6 Varme s. 7 s. 8 Klimakommuneopgørelse

Læs mere

Klimakommune Brønderslev

Klimakommune Brønderslev Klimakommune Brønderslev Klimahandlingsplan 2009 Indhold Indledning...Side 3 Kommunale bygninger...side 4 Kommunens kørsel...side 7 Affaldsområdet (AVV)...Side 9 Øvrige områder...side 13 Sammendrag...Side

Læs mere

Klima kommune indberetning 2007

Klima kommune indberetning 2007 Klima kommune indberetning 2007 Hermed fremsendes den første status rapport for forbrugsåret 2007 Målsætning er, en reduktion af CO² udledningen på 3 % pr. år. Der tages udgangspunkt i forbrug for 2007

Læs mere

CO2-regnskab 2007. For virksomheden Halsnæs Kommune. Natur og udvikling

CO2-regnskab 2007. For virksomheden Halsnæs Kommune. Natur og udvikling CO2-regnskab 2007 For virksomheden Halsnæs Kommune Natur og udvikling CO2-regnskab 2007 For virksomheden Halsnæs Kommune Den samlede CO2-udledning var i år 2007 14.691 tons. CO2-udledningen fordeler sig

Læs mere

CO 2. -regnskab 2011 & 2012. For virksomheden Jammerbugt Kommune

CO 2. -regnskab 2011 & 2012. For virksomheden Jammerbugt Kommune -regnskab 2011 & 2012 For virksomheden Jammerbugt Kommune Forsidebilledet viser Ryå, der går over sine bredder -regnskab for Jammerbugt Kommune 2011 & 2012 Jammerbugt Kommune indgik d. 9. oktober 2009

Læs mere

Handlingsplan for Hillerød Kommune

Handlingsplan for Hillerød Kommune Handlingsplan for Hillerød Kommune Klimakommune under DN s klimakommuneinitiativ Afrapportering til Danmarks Naturfredningsforening 2016 1 Indledning Hillerød Kommunes Borgmester, underskrev i maj måned

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 Ærø CO2-opgørelse 2008 April 2010 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Maj 2015 Forord Indhold Baggrund Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at være

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012 CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune 2012 Maj 2013 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2011

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2011 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2011 Ærø CO 2 -opgørelse 2011 Juni 2012 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Grønt Regnskab 2014. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2014. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 214 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Elforbrug... 4 Kommunale bygningers varmeforbrug... 5 Kommunale bygningers vandforbrug... 6 Transport... 7

Læs mere

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable. Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable. Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016 -opgørelse for 2014-2015 for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016 Opgørelse af udledning for Morsø Kommune som virksomhed 2 Indledning

Læs mere

KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL

KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL 1 RAPPORTERINGSPRINCIPPER Rapporteringsperioden for 2012 strækker sig fra 1. oktober 2013 til 30. september 2014. Denne rapporteringsperiode er valgt med henblik på at

Læs mere

CO2 Regnskab for Ikast-Brande

CO2 Regnskab for Ikast-Brande CO2 Regnskab for Ikast-Brande CO2-regnskab for Ikast-Brande Kommune som virksomhed 2011 Indledning Ikast-Brande Kommune arbejder målrettet med at reducere CO2-udledningen fra de kommunale bygninger/institutioner/anlæg.

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2014/2015

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2014/2015 SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 214/215 Statusrapport for forbrugsåret 214 Solrød Kommune tilsluttede sig Danmarksnaturfredningsforenings klimakommune aftale

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2013 og handlingsplan 2014

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2013 og handlingsplan 2014 Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO 2 -opgørelse og handlingsplan 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Resumé... 2 Status på projekter... 2 Energirenovering af de kommunale bygninger... 2

Læs mere

Grønt Regnskab 2015 Fredericia Kommune

Grønt Regnskab 2015 Fredericia Kommune Grønt Regnskab 215 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 Indholdsfortegnelse Indledning og sammenfatning... 2 Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning... 5 Varmeforbruget i kommunens bygninger...

Læs mere

Titel Klimakommune statusrapport og handleplan Formål. Udarbejdet af. Dato Juni Tekst, foto, layout mv. Journalnr.

Titel Klimakommune statusrapport og handleplan Formål. Udarbejdet af. Dato Juni Tekst, foto, layout mv. Journalnr. Klimakommune statusrapport og handleplan 2010 Titel Klimakommune statusrapport og handleplan 2010 Formål Udarbejdet af Opfølgning på Klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening af den 2. december

Læs mere

CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012

CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune 2011-2012 November 2013 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Svendborg Kommune

Læs mere

Klimakommuner. Vejledning til opgørelse af CO 2 -udledninger og -reduktioner for kommunen som virksomhed. Indholdsfortegnelse.

Klimakommuner. Vejledning til opgørelse af CO 2 -udledninger og -reduktioner for kommunen som virksomhed. Indholdsfortegnelse. 2 Dato: 12-3-2012 Sagsbehandler: Christian Poll, 31 19 32 49, cpo@dn.dk Klimakommuner Vejledning til opgørelse af CO 2 -udledninger og -reduktioner for kommunen som virksomhed Version II-A Indholdsfortegnelse

Læs mere

Opgørelse af CO2-udledning fra Norddjurs Kommune som virksomhed 2012

Opgørelse af CO2-udledning fra Norddjurs Kommune som virksomhed 2012 Danmarks Naturfredningsforening l Att: Jens la Cour, jlc@dn.dk Dato: 28. juni 2013 Reference: Rikke Flinterup Direkte telefon: 89594009 E-mail: rmf@norddjurs.dk Journalnr.: 12/6771 Opgørelse af CO2-udledning

Læs mere

Titel Klimakommune statusrapport og handleplan Formål. Udarbejdet af. Dato Juni Tekst, foto, layout mv. Journalnr.

Titel Klimakommune statusrapport og handleplan Formål. Udarbejdet af. Dato Juni Tekst, foto, layout mv. Journalnr. Klimakommune statusrapport og handleplan 2009 Titel Klimakommune statusrapport og handleplan 2009 Formål Udarbejdet af Opfølgning på Klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening af den 2. december

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011 CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011 Kilder til CO 2 -udledningen samt udvikling i perioden 2006 til 2011 CO 2 -udledningen er i perioden 2006 til 2011 faldet med 18 % (figur 1). Det er godt på vej mod

Læs mere

Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2013

Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2013 SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2013 Statusrapport for forbrugsåret 2013 Målsætningen for Solrød Kommune er at reducere CO 2 udledningen med 2 % om året frem

Læs mere

Teknik og Miljø. Klimakommune statusrapport og handleplan 2011

Teknik og Miljø. Klimakommune statusrapport og handleplan 2011 Teknik og Miljø Klimakommune statusrapport og handleplan 2011 Indledning Resultat af kortlægningen Slagelse Kommune indgik i januar 2009 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. I aftalen

Læs mere

Teknik og Miljø. Klimakommune statusrapport og handleplan 2010

Teknik og Miljø. Klimakommune statusrapport og handleplan 2010 Teknik og Miljø Klimakommune statusrapport og handleplan 2010 Indledning Resultat af kortlægningen Slagelse Kommune indgik i januar 2009 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. I aftalen

Læs mere

Opgørelse af CO2-udledning fra Norddjurs Kommune som virksomhed 2013

Opgørelse af CO2-udledning fra Norddjurs Kommune som virksomhed 2013 Danmarks Naturfredningsforening l Att: Jens la Cour, jlc@dn.dk Lasse Jesper Pedersen, lasse@dn.dk Dato: 30. juni 2014 Reference: Rikke Flinterup Direkte telefon: 89594009 E-mail: rmf@norddjurs.dk Journalnr.:

Læs mere

CO2 regnskab 2010 for Furesø Kommunes virksomhed

CO2 regnskab 2010 for Furesø Kommunes virksomhed CO2 regnskab 2010 for Furesø Kommunes virksomhed 1. Indledning Furesø Kommune tilsluttede sig i 2008 Danmarks Naturfredningsforenings klimakommuneordning og lige siden har der været stor fokus på klimaområdet.

Læs mere

Odense Kommune CO 2 regnskab 2008-09

Odense Kommune CO 2 regnskab 2008-09 Odense Kommune CO 2 regnskab 2008-09 Marts 2011 1/15 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Samlet CO2-opgørelse... 4 Samlet energiopgørelse... 6 Odense Kommunes varmeforbrug... 8 Odense Kommunes elforbrug...

Læs mere

Grønt Regnskab for Holbæk Kommune 2016

Grønt Regnskab for Holbæk Kommune 2016 Grønt Regnskab for Holbæk Kommune VÆKST OG BÆREDYGTIGHED Holbæk Kommune Grønt Regnskab Vækst og Bæredygtighed Holbæk Kommunes Samlede CO 2 -Udledning og Energiforbrug Nedenstående tabel viser det samlede

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2012 og handlingsplan 2013

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2012 og handlingsplan 2013 Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO 2 -opgørelse 2012 og handlingsplan 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Status på projekter 2012... 2 Energirenovering af de kommunale bygninger... 2 Energibesparelser

Læs mere

Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014

Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014 Kortlægning af udledningen af drivhusgasser i Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014 Regin Gaarsmand & Tyge Kjær Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet Den 17. april 2016,

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2013 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

GRØNT REGNSKAB 2013 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED GRØNT REGNSKAB 2013 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Marts 2014 Forord Indhold Baggrund Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at

Læs mere

ODENSE KOMMUNE CO 2 REGNSKAB 2015

ODENSE KOMMUNE CO 2 REGNSKAB 2015 ODENSE KOMMUNE CO 2 REGNSKAB 2015 Juli 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Samlet CO2-opgørelse... 4 Samlet energiopgørelse... 6 Odense Kommunes varmeforbrug... 8 Odense Kommunes elforbrug... 9 Gade

Læs mere

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0)

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Udviklet i et samarbejde med DI og Erhvervsstyrelsen STANDARD REGNSKAB (SCOPE 1 + 2) 2 UDVIDET REGNSKAB (SCOPE 1 + 2 + 3) 2 SCOPE 1, 2 OG 3 3 AFLEDTE VÆRDIER

Læs mere

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS BIOFOS A/S Refshalevej 25 DK-1432 København K post@biofos.dk www.biofos.dk Tlf: +45 32 57 32 32 CVR nr. 25 6 19 2 CO 2 - og energiregnskab 214 for BIOFOS 215.5.29 Carsten Thirsing Miljø og plan Indholdsfortegnelse

Læs mere

-udledning inkluderet.

-udledning inkluderet. CO2-regnskab for Ikast-Brande Kommune som virksomhed 2010 Indledning Ikast-Brande Kommune arbejder målrettet med at reducere CO2-udledningen fra de kommunale bygninger/institutioner/anlæg. Kommunen har

Læs mere

KORTLÆGNING AF HELSINGØR KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

KORTLÆGNING AF HELSINGØR KOMMUNE SOM VIRKSOMHED H E L S I N G Ø R K O M M U N E CO 2 R E G N S K A B 2 0 0 7-2013 KORTLÆGNING AF HELSINGØR KOMMUNE SOM VIRKSOMHED H E L S I N G Ø R K O M M U N E CO 2 R E G N S K A B 2013 HELSINGØR Revision : 1 Revisionsdato

Læs mere

CO2-OPGØRELSE 2012 OG HANDLINGSPLAN 2013

CO2-OPGØRELSE 2012 OG HANDLINGSPLAN 2013 CO2-OPGØRELSE 2012 OG HANDLINGSPLAN 2013 RØDOVRE KOMMUNE -opgørelse 2012 -opgørelsen omfatter el- og varmeforbrug i kommunens bygninger samt kørsel i kommunens bilpark. De kommunale bygninger er inddelt

Læs mere