Trekantområdets Grundfortælling Metropol på vej

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Trekantområdets Grundfortælling Metropol på vej"

Transkript

1 Trekantområdets Grundfortælling Metropol på vej Trekantområdet er en metropol på vej. Du kan kende os på virkelysten og på, at her er kort fra tanke til handling. I flere hundrede år har vi været landets trafikale knudepunkt og produktionscentrum. Det agter vi også at være i fremtiden med en halv million arbejdspladser og en infrastruktur, hvor mennesker og varer mødes fra alle fire verdenshjørner. Udarbejdet af: LEAD Agency A/S. For: Trekantområdet Danmark Udgives kun elektronisk ISBN:

2 2 LEAD / Juli 2013 Kapitel 01: Indhold 1. Introduktion 2. Metode og proces Del 1: Analyse 3. Trekantområdet: Facts 4. Identitet 5. Marked Del 2: Grundfortællingen 'Metropol på vej' Del 3: De næste skridt 6. Politiske indsatser 7. Æstetik 8. Kommunikation

3 3 LEAD / Juli 2013 INTRODUKTION I den regionale og globale konkurrence er det nødvendigt, at Trekantområdet mere tydeligt identificerer sine styrker og profileringsmuligheder. På den baggrund har Trekantområdet Danmark besluttet, at der skal udarbejdes en fælles Grundfortælling for hele Trekantområdet. Initiativet sker på baggrund af en større indsats igangsat af Trekantområdet Danmark, som skal øge synligheden af Trekantområdets styrker og muligheder særligt de attraktive muligheder for virksomheder og borgere. Indsatserne inkluderer: ny kommunikationsstrategi, ny grafisk identitet, nyt website, ny PR-strategi og Branding af Trekantområdet, hvor Grundfortællingen danner platform for brandingen. Brandingen af Trekantområdet sker i overensstemmelse med Trekantområdet fælles Vækststrategi. Med udarbejdelsen af en fælles Grundfortælling ønsker Trekantområdet, at opbygge en fælles, unik og identitetsskabende fortælling, der i højere grad sikrer, at Trekantområdets styrker og muligheder synliggøres overfor områdets egne borgere, virksomheder og omverdenen. Det er Grundfortællingens formål at give retning og trækkraft til Trekantområdets strategiske kommunikation og skabe en fælles identitet, der afspejles i kommunikationen. Som kommunikationsredskab skal Grundfortællingen inspirere og vejlede den kommunikative retning: Hvilke temaer prioriterer vi? Hvilke budskaber er de primære? Hvilken vej bevæger vi os? Hvordan organiserer vi indsatsen? Grundfortællingen erstatter ikke eksisterende strategier. Den supplerer strategierne som den sproglige sammenfatning, der giver mening og har relevans for interessenter og målgrupper. Udarbejdelsen af Grundfortællingen, analysen og præmisserne bag sker på baggrund af: En række styregruppemøder Diverse datamateriale Interviews med: Rikke Vestergaard, Kommunaldirektør i Kolding Kommune Ole Bladt-Hansen, Kommunaldirektør i Billund Kommune Steen Vinderslev, Kommunaldirektør i Middelfart Kommune Tim Jeppesen, Kommunaldirektør i Fredericia Kommune Ole Slot, Kommunaldirektør i Vejen Kommune Niels Nybye Ågensen, Kommunaldirektør i Vejle Kommune Elsebeth Gerner Nielsen, Rektor for Designskolen Kolding Mads Nipper, Marketingdirektør i LEGO Group METODE OG PROCES Grundfortællingens sproglige indhold bygger på analytisk substans, der sikrer relevans i forhold til kommunalpolitikere, borgere, erhvervsliv og den øvrige omverden. Grundfortællingen er således mere end blot en sproglig øvelse. Dens indhold syretestes i forhold til: Facts: Hvad er den faktiske socio-økonomiske og erhvervsmæssige situation i Trekantområdet? Identitet: Hvad er regionens kulturelle og livsformsmæssige særkender? Strategien: Hvad er de væsentlige strategiske pejlemærker og beslutninger? Markedskrav: Hvad er Trekantområdets eksisterende og mulige position ift. Målgrupper og offentlighed? Mikkel Hemmingsen, Regionsdirektør i Region Syddanmark Stina Vrang Elias, Adm. Direktør i DEA Stine Bosse, div. bestyrelsesposter og bl.a. bestyrelsesformand for Det Kgl. Teater Lars Nørby Johansen, div. bestyrelsesposter og bl.a. Bestyrelsesformand for Falck Niels Lunde, Chefredaktør for Børsen Hertil kommer input på baggrund af en workshop med kommunaldirektørerne og en workshop med borgmestrene fra de seks kommuner.

4 4 LEAD / Juli 2013 DATAMATERIALE Vores Fremtid Trekantområdets Vækststragetgi Strategi Trekantområdet Danmark Undersøgelse: Tilflyttere til Trekantområdet Planstrategi for Trekantområdet Danmark 2011 Strategi for Trekantområdet som landsdelscenter ( ) Trekantby, båndby og bycirkel - trekantområdet Danmarks etablering og tidlige historie Trafikmønster, Trekantområdet Danmark, Innovation Monitor analyse af konkurrence- og innovationskraft i Trekantområdet PLACE BRANDING Corporate branding handler om at gøre en virksomhed, organisation eller et geografisk sted til et brand med relevans for målgrupper og interessenter, eksternt såvel som internt. Branding er i det lys mere end blot marketing eller PR for enkeltstående produkter eller aktiviteter. Branding handler om at skabe sammenhæng mellem eksempelvis en regions kultur og aktiviteter, dens mål og dens eksterne omdømme. Nogle brands har en stærk sammenhæng, mens andre er karakteriseret af store forskelle imellem de interne mål og det eksterne omdømme. Sådanne forskelle svækker naturligvis brandets troværdighed. Postulater virker ikke i længden, og der er ingen genveje til et godt omdømme. En række byer med selvstændig historisk identitet, herunder fx, Christiansfeld, Jelling og Rødding. En lang række private virksomheder, institutioner og foreninger. Fra et brand-perspektiv er der således helt naturligt tale om samling af mange identiteter og fællesskaber, der ikke uden videre kan eller skal samordnes under ét snærende brand. Grundfortællingen og de efterfølgende kommunikationsaktiviteter har derfor et pragmatisk indhold, hvor fokus rettes mod de fællesnævnere, der karakteriserer det samlede geografiske område: Trekantområdet. Trekantområdets Grundfortælling indeholder tre dele: Analysen der skitserer grundfortællingens udgangspunkt. Hvad er de relevante facts om Trekantområdet, dvs. den fysiske registrering af områdets topografi og logistik samt borgernes demografi? Hvad er områdets identitet, dvs. dets historie, dets kultur og dets visioner? Hvad er brandingens præcise mål og målgrupper? Og hvilke aktører kan og skal bidrage til de konkrete kommunikationsaktiviteter? Den sproglige Grundfortælling der skitserer indholdet i Pejlemærket og de prioriterede indsatsområder. Hvilke temaer og fyrtårne er det hensigtsmæssigt at tage udgangspunkt i, når Trekantområdet skal profileres i forhold til eksterne interessenter? Kommunikationsaktiviteterne hvilke konkrete medievalg og aktiviteter ligger i naturlig forlængelse af netop denne Grundfortælling? Eksternt er det brandingens mål at tiltrække og fastholde de eksterne interessenter i Trekantområdets tilfælde fx borgere og virksomheder. Branding handler dog lige så meget om de interne forhold: I stedet for kun at lede medarbejderne med faste regler og sanktioner kan organisationen lade kultur og vision være pejlemærker for ledernes og medarbejdernes selvstændige og fokuserede beslutninger. Medarbejdernes motivation forøges, og de fungerer i mødet med borgere og eksterne interessenter som organisationens ambassadører. Trekantområdet er Grundfortællingens afsender. Det er dog helt essentielt at notere sig, at området i så henseende er den samlede enhed for en ganske kompleks, geografisk region bestående af bl.a.: Kommunerne Billund, Fredericia, Kolding, Middelfart, Vejen og Vejle.

5 5 LEAD / Juli 2013 Kapitel 01: Del 1: Analyse GEOGRAFI Fra en sproglig betragtning kan det siges, at Trekantområdet siden begyndelsen af 1960'erne har været den almene betegnelse for det industrielle vækstområde og trafikknudepunkt mellem Kolding, Vejle og Fredericia. hæng, samarbejde og synlighed), (2) en række permanente indsatsområder (erhvervsudvikling, uddannelse og kompetenceudvikling, kultur samt byudvikling og infrastruktur) og en række strategiske indsatsområdet (internationalisering, innovation og entreprenørskab samt kulturmetropol). Trekantområdet er fra en geografisk betragtning området mellem Vejle Fjord, Kolding Fjord og Lillebælt i det tidligere Vejle Amt med byerne Vejle, Fredericia og Kolding som de største. De tre byer har siden begyndelsen af 1960'erne samarbejdet om at koordinere en række bymæssige funktioner, der siden er udvidet til et samarbejde mellem kommunerne Billund, Fredericia, Kolding, Middelfart, Vejen og Vejle. De seks kommuner har tilsammen indbyggere på 3450,8 km². TRAFIK OG INFRASTRUKTUR Trekantområdet er i sit navn og sin sproglige betydning ikke mindst defineret ved sin geografiske placering og infrastruktur. Med god grund: Trekantområdet er et af landets største trafikale knudepunkter. Analyserer vi trafikken nærmere er en række konklusioner relevante: TREKANTOMRÅDET DANMARK Foreningen Trekantområdet Danmark er dannet af de seks kommuner. Foreningens aktiviteter skal styrke samarbejdet mellem kommunerne om at gøre Trekantområdet til et godt sted at bo og drive virksomhed. Det sker i et samarbejde med erhvervslivet og uddannelsesinstitutionerne om at gøre rammebetingelserne for virksomheder og befolkningen bedre. Projekterne er inden for erhverv, uddannelse, transport, planlægning og kultur. Foreningen ledes af en bestyrelse bestående af de seks borgmestre. STRATEGI En række dokumenter og beslutninger former retningen for Trekantområdets arbejde. Der er bl.a. tale om: Kommuneplan for Trekantområdet. De 6 byråd i Trekantområdet har i slutningen af 2009 vedtaget Kommuneplan for Trekantområdet. Kommuneplanen indeholder de 6 byråds mål, idéer og retningslinjer for Trekantområdets udvikling fra 2009 til Denne kommuneplan er den første kommuneplan siden kommunalreformen trådte i kraft 2007, og den erstatter helt eller delvist 4 regionplaner og 20 kommuneplaner samt en fælles hovedstruktur for det tidligere Trekantområde. Vores fremtid Trekantområdets Vækststrategi Trekantområdets strategi rummes i Vores fremtid. Der angives her (1) en række tværgående principper (sammen- Det kvantitative omfang af både erhvervstrafik og persontrafik gør reelt Trekantområdet til et Nordeuropæisk knudepunkt og ressourceområde. Trekantområdet er ikke blot et transitområde, som trafikken kører igennem uden stop og ærinde. Analyser viser eksempel, at af flere end daglige bilture er det kun knap eller 7,5% - der kører gennem Trekantområdet, og således hverken har start eller slut i Trekantområdet. Den interne pendling er hastigt voksende: Borgerne og medarbejderne arbejder, handler og oplever i stigende grad på kryds og tværs af de seks kommuner. De seneste tal viser, at 18 % bor i én Trekant-kommune og arbejder i en anden Trekant-kommune. TRAFIKMØNSTRE Viden om trafikmønstre, og om karakteren af den trafik der kører i området, har stor betydning for områdets infrastruktur. For at beskrive turmønstret i Trekantområdet har Trekantområdet Danmark fået udarbejdet en analyse, der anvender den såkaldte Trafikmodel for Trekantområdet. Trafikmodellen for Trekantområdet er udviklet af Cowi for Vejdirektoratet, Region Syddanmark og Trekantområdet Danmark.

6 6 LEAD / Juli 2013 De vigtigste indfaldsveje til Trekantområdet omfatter: E20 vest for Odense, E45 nord for Haderslev, Rute 25 sydvest for Vamdrup, E20 vest for Holsted, Rute 28 vest for Sdr. Omme, Rute 18 syd for Brande, Rute 13 nord ved Tørring og E45 ved Hedensted. Der er dagligt knap bilture, der berører Trekantområdet det vil sige kører til eller fra, gennem Trekantområdet eller internt i Trekantområdet. Heraf udgør lastbilture knap svarende til 7,3 % af alle bilture. Af de knap daglige bilture er det kun knap eller 7,5 % - der kører gennem Trekantområdet, og altså hverken har start eller slut i Trekantområdet. Omkring eller 24 % - af bilturene foregår mellem et sted i Trekantområdet og et sted udenfor Trekantområdet. Der er omkring eller omkring 68 % - af alle bilture, der både har start og slut i Trekantområdet. Det vil sige at mere end to-tredjedele af alle ture er interne ture i Trekantområdet. Blandt lastbilturene er det nogen flere, der kører langt, idet det er knap 20 % af lastbilturene, der kører igennem Trekantområdet, og altså hverken har start eller mål her. IDENTITET Byers og regioners identitet skabes lige som organisationers og andre fællesskabers i mødet mellem på den ene side stedets kultur og strategi og på den anden side det omdømme, den har hos sine interessenter. Identitet er med andre ord resultatet af en dialog med omverdenen, som regionen kan forholde sig strategisk til eller ignorere. Også for Trekantområdet er identiteten det unikke, der skal differentiere området fra konkurrenterne, dvs. andre byer og områder. Sagt enkelt: Når man har indkredset identiteten, kan man bevidst igangsætte processer og arbejdsmåder, der gør det muligt at udnytte identiteten produktivt, at gøre den til en dyd, både internt blandt byens borgere og medarbejdere og som et eksternt konkurrenceparameter. Identiteten kan indkredses, også for Trekantområdet, i bl.a. følgende dimensioner: Trekantområdets image, og de forestillinger og fordomme, området er genstand for områdets samlede identitet. Trekantområdets lokalhistoriske kendetegn forskelle og fælles gods. Der er for Trekantområdet generelt tale om betydelige forskelle mellem de seks kommuner og deres byer og landområder men også fælles gods. Fælles gods omfatter bl.a. en tradition for virkelyst med udgangspunkt i liberale og industrielle erhverv - og en historisk, berettiget selvtillid, fordi området alt andet lige har været mere begunstiget end fx Vestjylland og Nordjylland. Nogen slægtskab mellem byerne har der sjældent været tale om snarere en betydelig rivalisering; i de allerseneste år anes dog en betydelig forandring også helt konkret: En stigende trafik, pendling og udveksling mellem områdets byer. Livsform: Virkelyst. Trekantområdet er historisk en industriregion hvor transportvejene både til lands og fra vandet har skabt store og mange produktionsarbejdspladser. Der har været forskelle byerne imellem (fx med Vejle som Danmarks Manchester, med bomuldspinderier og en dominerende rolle i den danske tekstilindustri), men området har historisk haft en nøglerolle for Danmarks industri og handel. Erhvervene har været liberale og industrielle. Området har haft færre højtuddannede end andre områder med økonomisk tyngde (København, Odense og Århus). Og borgerne har været arbejdere, handelsdrivende og landmænd. Skal vi tale om en fælles livsform har den været handlekraftig. Fysisk fordi området ikke har haft funktionærernes og de højtuddannedes dominans. Og succesfuld fordi det sydlige Østjylland ressourcemæssigt historisk har været privilegeret i forhold til fx Vestjylland og Nordjylland. Trekantområdets borgere har uden i øvrigt historisk at føle stort slægtskab på tværs af byerne været fælles om handlekraft og selvtillid. Tager vi udgangspunkt i begreberne fra de såkaldte livsformsanalyser, er Trekantområdet kendetegnet ved dimensioner af hhv. den selverhvervende livsform (gårdbrug, ejere af helt små virksomheder, selvstændige håndværkere mv.) samt lønarbejderlivsformen (faglærte arbejdere, mellemlangt uddannede mv.). 1 Der er store forskelle på de to livsformer, også historisk, men fællesnævnerne kan beskrives som en entreprenant, aktiv og fysisk betonet tilgang til både liv og arbejdsliv. Et geografisk område, hvor borgerne er fælles om en entreprenant, aktiv livsform. Erhvervsprofil og livsform Loyaliteter: By, land og det nationale Dimensionerne skaber i mødet med omverdenens blik, dvs. 1 Livsformsanalyserne er udarbejdet ved Institut for Europæisk Etnologi og havde deres opstart i 1970 erne. I «Det glemte folk» af Thomas Højrup fra 1983, bliver modellen præsenteret, men er siden løbende blevet yderligere korrigeret og specificeret.

7 7 LEAD / Juli 2013 VIDSTE DU AT : Da mælk blev til stål Den rustfri stålindustri har i mere end 100 år sat sit umiskendelige præg på erhvervsudviklingen i Trekantområdet. Der er i området dannet en industriel klynge, som tæller op mod 200 virksomheder og beskæftiger næsten mennesker. Den samlede aktivitet blandt virksomhederne i klyngen svarer skønsmæssigt til knap halvdelen af den samlede aktivitet i den rustfri stålindustri i Danmark. En sådan koncentration af beslægtede virksomheder inden for den rustfri stålindustri findes ikke andre steder i Danmark - eller i Europa for den sags skyld. Det nærmeste, vi kommer, er Italien, i provinsen Emilia Rogmania omkring byen Parma. I dag rummer den rustfri stålklynge både nogle få virksomheder, der indgår i store internationale koncerner, og en lang række små, lokale underleverandører. De arbejder stort set alle med udvikling og produktion af anlæg, maskiner, udstyr og komponenter i rustfrit stål til forskellige grene af forædlingsindustrien for fødevarer, som for eksempel mejerier, bryggerier, slagte- rier, destillerier og fiskeforædlingsanlæg. Og historien går langt tilbage. Den rustfri stålindustri i Trekantområdet er reelt en af de ældste kompetenceklynger i Danmark. For at finde grundlaget for den klynge af virksomheder i Trekantområdet, som i daglig tale går under betegnelsen den rustfri stålindustri, skal vi mere end 100 år tilbage i tiden. Grundlaget bygger i al væsentlighed på to innovationer - en social og en teknisk; nemlig starten af andelsbevægelsen og opfindelsen af centrifugen. Det var i kombinationen af disse to innovationer, den danske produktion og eksport af smør blev muliggjort med udgangspunkt I Trekantområdet. Sagt enkelt: Smøreksporten ikke mindst til England, der eksploderede i 1880erne, krævede netop i Trekantområdet en omfattende stålproduktion til centrifuger. Sloganet Det er smørret, som gør et er i den sammenhæng et godt udtryk for den store betydning, smøreksporten til havde, både for industriens start og for den videre udvikling og med en rivalisering uden stort fællesskab med Kolding. Middelfart er en del af det fynske fællesskab med trækket mod øens hovedby Odense. Fredericia har sin unikke historie og identitet, der trækker på både historien som militær fæstning og den mere moderne historie som trafik-by. Reelt har Fredericia i dag en række sociale nøgletal, der peger den tunge ende nedad. Billund og navnlig Vejen orienterer sig mod landet og mod Esbjerg. Historisk således mentale træk hhv. sydpå, mod landet og Vestjylland, nordpå mod Aarhus. Et fællesskab om det fysiske, som landmænd og arbejdere. Og i dag måske noget nyt der er kommet for nylig, gennem de allerseneste årtier og næppe er beskrevet endnu: At nutidens lønarbejdere krydser mellem byerne på en måde, der var utænkelig tidligere. Man bor i Vejle, men arbejder i Kolding. Man bor i Fredericia og arbejder i Middelfart. Særligt det sidste var vel utænkeligt for bare en menneskealder siden. Men den moderne Trekant-borger er ligeglad med gammel rivalisering: Hun bor i et område, med fælles muligheder by og land, nordpå og sydpå. MARKED Trekantområdet fungerer som alle andre byer og steder på markeder, der har betydning for områdets indfrielse af strategiske mål og visioner. Der er fx tale om arbejdsmarkedet, hvor det er afgørende at tiltrække og fastholde de dygtigste medarbejdere. Kundemarkedet, hvor områdets serviceydelser skal være konkurrencedygtige i forhold til andre kommuner. Investeringsmarkedet, hvor byen skal kunne tiltrække erhvervsinvesteringer. Mediemarkedet, hvor Trekantområdets omdømme hver dag er til diskussion og definition. Regional konkurrence: Levekvalitet. Det gælder også for Trekantområdet, at området er i en konkurrencesituation nøjagtigt som andre regioner, kommuner og områder. Der er i så henseende tale om to tendenser: At den offentlige sektors organisationer nøjagtigt lige som private befinder sig i intens konkurrence. Kommuner konkurrerer om borgere, uddannelsessøgende, erhvervsinvesteringer og turister, og de nødvendige redskaber er fx borgerinvolvering og branding, markedsføring, PR og pressehåndtering. LOYALITETER: BY, LAND OG DET NATIONALE. Der er således fælles, historiske træk mellem Trekantområdets borgere men identiteterne og loyaliteterne har været præget af forskelle. Koldings historie og identitet handler om kongebyen og formentlig en vis arrogance: Kolding var grænseby mellem kongeriget og hertugdømme Slesvig, domineret af kongeslottet Koldinghus. Læg dertil, at man i Kolding orienterer sig sydpå, mod grænsen ligesom man med Christiansfeld også reelt er en del af Sønderjylland. Vejle er anderledes. Industri- og handelsby på vejen mod Aarhus At brandingbudgetterne er mindre end i den private sektor. Mens private produktionsvirksomheder typisk bruger fem-ti procent af den samlede omsætning på annoncer, reklame og PR-aktiviteter, ja så er budgetterne i offentlige service- og produktionsvirksomheder væsentligt lavere hvis de overhovedet findes. Det betyder, at de nødvendige kommunikationsaktiviteter typisk skal integreres i andre, strategiske opgaver fx vækstpolitiker, turismestrategier og kulturprofilering. Inden for de seneste årtier har Place Branding dvs. branding af byer og regioner typisk fokuseret på erhvervsudvikling og turis-

8 8 LEAD / Juli 2013 me. En ny tendens og konkurrenceparameter bliver imidlertid med god grund stadigt mere betydende: Konkurrencen om bosætning. Tendensen handler om migration, dvs. menneskers flyttemønstre. Det har altid været god latin at antage, at mennesker i Danmark flyttede efter jobbet. Jobs før mennesker, hed logikken, med den konsekvens, at kommunerne har kæmpet en benhård kamp for at sikre fremtiden gennem traditionel erhvervspolitik og kamp om offentlige investeringer. Giv os arbejdspladser, så kommer borgerne. Men i de seneste år er årsagssammenhængen begyndt at vende, overalt i Nord- Vesteuropa og navnlig mindre lande som Danmark. Tendensen er dokumenteret af den internationalt anerkendte byplanlægger Charles Landry: I dag vælger flere bostedet. Derefter følger overvejelserne om job. 2 Analyser peger dog også med stor vægt på, at erhvervsudvikling fortsat spiller en større rolle for vækst end bosætning. Vækstens anatomi taler om en regel - og for Trekantområdets byer gælder, at kun en tiendedel af de sidste 20 års vækst skyldes bosætning. Forandringerne har at gøre med overgangen til vidensamfund og netværkssamfund. En samfundstype, hvor flere og flere såkaldt ressourcestærke mennesker arbejder fleksibelt med deres arbejde. Pendler nogle dage, arbejder hjemme, skifter job, er selvstændige konsulenter eller bare projektansatte. Karrieremønstre, hvor man sagtens kan nyde livet i Kolding, Svendborg eller Næstved, samtidig med at man har kunder og kolleger i fx København. Kommunernes og regionernes succes har i det lys at gøre med deres evne til at tiltrække fastboende borgere. Så enkelt kan det siges: Hvis et område er et godt sted at bo hvis det er livable, som man siger på engelsk, præget af levekvalitet kan vi sige på dansk ja, så går det det godt, om ikke andet fordi borgerne flytter, hvis det ikke er et godt sted at bo. Det er her, brandingen - den strategiske kommunikation - kan gøre en forskel, også for Trekantområdet, der næppe indtil nu har kommunikeret med fælles stemme om området som et realistisk set fremragende bosætningsområde. Vi ved naturligvis, at spørgsmålet om, hvad der gør en by til et godt sted at bo, er individuelt. For nogle hænger livskvaliteten sammen med de fysiske rammer som natur og grønne områder; for andre er det kulturelle tilbud, karrieremuligheder, økonomisk udvikling eller graden af sikkerhed (dvs. fraværet af kriminalitet, forurening mv.) for en børnefamilie. WHAT MAKES A CITY LIVEABLE? Det amerikanske konsulenthus Mercer gennemfører en årlig analyse af levekvaliteten i 221 byer baseret på 39 kriterier. De ni væsentligste kriterier er her: 1. Sikkerhed et fravær af sociale, sundhedsmæssige og økonomiske risici. Lav kriminalitet, sikre trafikforhold er væsentlige forhold. 2. Sundhed som sunde levevilkår (luft, renovation, kost mv.), sundhedsvæsen (adgang til hospitaler, læger) mv. 3. Uddannelse eksistensen af gode skoler- og uddannelsesmuligheder; 4. Kultur tilstedeværelsen af såvel oplevelses-kultur (events, scenekunst mv.) og deltagelseskultur (foreningsliv mv.). 5. Infrastruktur omfattende såvel sikre og effektive transportveje, offentlig transport mv. 6. Politisk og økonomisk stabilitet dvs. et fravær af af kriser, uforudset lovgivning og pludselige kursændringer. 7. Bæredygtighed social og miljømæssig bæredygtighed, dvs. et fokus på balanceret og fremtidssikret vækst. 8. Varer og services tilstedeværelsen af eftertragtede, materielle og immaterielle goder, herunder forbrugsgoder, services mv. 9. Job og karrieremuligheder tilstedeværelsen af eftertragtede beskæftigelsesmuligheder. I Mercer s årlige, globale analyse af traditionelle metropoler scorer en række canadiske (fx Vancouver), australske (fx Melbourne) og europæiske byer (fx København og Wien) traditionelt højt. En anden tendens er, at mellemstore byer, der slipper for fx forurening, kriminalitet og overdrevne trafikproblemer, generelt klarer sig bedre end de helt store byer. Hvis Trekantområdet som metropol var med i analysen, ville man ligge særdeles højt og med muligheder for at benytte positionen aktivt i branding-aktiviteter. Trekantområdet scorer relativt højt på alle Mercers kriterier og særligt højt givetvis inden for jobmuligheder og infrastruktur. Trekantområdets særlige DNA. Trekantområdets kvaliteter, dets strategiske placering og evnen til at udnytte mulighederne i både konkurrence og samarbejde gør, at man sammen med København og Århus i dag fremstår som et af landets mest betydningsfulde og attraktive vækst-og investeringsområder. En række særlige forhold som vi har beskrevet ovenstående - kendetegner Trekantområdet fra et konkurrenceperspektiv: 2 Den historiske identitet: Handlekraft. Trekantområdet lader sig beskrive ved sin historiske rolle som en blanding

9 9 LEAD / Juli 2013 af landsbyer i et traditionelt landområde og industrielog håndværksbaseret produktionskultur. Et geografisk område, hvor borgerne er fælles om en entreprenant, aktiv livsform. Infrastrukturen er det vigtigste bindeled. Vi er tæt på alting hinanden, København og Hamborg. Infrastrukturen har også en stor rolle i at fremtidssikre Trekantområdet, således at den åbne, grønne storby kan fungere som et samlet hele, hvor borgerne bor i en by, arbejder i en anden by, videreuddanner sig i en tredje by, shopper i en fjerde by, går i biografen og teatret i en femte by og så videre. Alt sammen noget, som er med til at give synergi. Der er for Trekantområdet generelt tale om betydelige forskelle mellem de seks kommuner og deres byer og landområder men også fælles gods. Fælles gods omfatter bl.a. en fysisk handlekraft med udgangspunkt i liberale og industrielle erhverv. Trekantområdets erhvervsprofil er produktionsorienteret hvilket er anderledes end situationen i både Aarhus og København. Livet på Jyllands østkyst med vandet og naturen, de velfungerende kommuner og fraværet af traditionelle, urbane følgesygdomme som forurening og kriminalitet, gør området til en potentiel, international topscorer, når det kommer til byområdernes objektive levekvalitet. En særlig identitet med fokus på virkelyst. Infrastruktur og forbindelser. Produktion og industri. Høj livskvalitet. Dér ligger Trekantområdets nicher Konkurrence og arbejdsdeling Byerne i Trekantområdet har historisk dels konkurreret med hinanden og dels samarbejdet for at forbedre deres muligheder i konkurrencen med andre. Det vil de også skulle fremover, men i en øget konkurrence, hvor faktorer som udbud, kvalitet, størrelse og dynamik får endnu større betydning. Konkurrencen kan være en ressource også internt, hvor den animerer til innovation og professionalisme. Som suboptimering, hvor der fokuseres på kortsigtede, lokale mål, på bekostning af langsigtede, overordnede mål eller som skadefryd er konkurrencen det modsatte: Der, hvor naboens uheld er næsten lige så godt som egen succes. Derfor er det vigtigt, at byerne fortsat har hver deres mål og strategier, men også at de på afgørende områder arbejder sammen og tilsammen fremstår som et sammenhængende bynetværk. Analyse interessenter. De gennemførte interviews har haft såvel et internt som et eksternt blik. De interne interessenter har bidraget til at kaste lys over mulige styrkepositioner samt nødvendige ambitioner og samarbejdsformer. De eksterne har bidraget til at indkredse blikket udefra, dvs. omdømme, kendskab mv. Styrkepositioner og muligheder Trekantområdet anerkendes internt og eksternt først og fremmest ved sin infrastruktur, dvs. sin placering og ved sine trafikmuligheder. Positionen er til en vis grad dobbelt: En geografisk privilegeret placering, der binder kommunerne sammen i et skæbnefællesskab men også en udfordring, fordi de vækstmæssige og levevilkårsmæssige muligheder ikke indfris af sig selv: Flere navnlig eksterne respondenter peger på fraværet af samlet trafikpolitik: Kødannelse på motorvejene og et fravær af fælles trafikløsninger som de storkøbenhavnske løsninger inden for kollektiv trafik. Både interne og eksterne respondenter peger på produktion som en historisk styrkeposition og indiskutabelt også en fremtidig position i en tid, hvor den 3. industrielle revolution både internationalt og national er ved at få berettiget relevans og opmærksomhed. Der peges internt også på design, som en styrkeposition men positionen er centreret omkring få institutioner (herunder ikke mindst Designskolen Kolding), og der peges generelt på risikoen for, at design bliver en luftig størrelse uden den nødvendige integration i en erhvervsprofil, dvs. industri eller fx byudvikling. Der er generelt enighed om, at der ikke eksisterer en fælles folkelig identitet i Trekantområdet som i Sønderjylland eller Nordjylland. Men identiteter kan og skal jo, som det siges, nogle gange konstrueres. Identiteten skal i så fald være ekstrovert og international i sit sigte. Desværre er områdets ordførere tilsyneladende ofte kendetegnet ved det sædvanlige jyske mindreværdskompleks man slås med hinanden og København i stedet for at kigge ud over landet (som Esbjerg og Aalborg formentlig allerede er begyndt på). Fokus bør med andre ord være internationalt herunder mod Hamborg. VIDSTE DU AT : Digitale forbindelser Trekantområdets historie tager sit udgangspunkt i forbindelser og infrastruktur. Det gælder også i digitaliseringens tidsalder. Med den nye kommunale struktur er bystrukturen i Trekantområdet redefineret. Nye kommuner og byer er kommet til, og en række byer fungerer ikke længere som kommunecentre, men som et sammenhængende byområde i den åbne, grønne storby. Trekantområdet er samlet set ikke kun Danmarks, men også EU s mest fiberintensive region. Udrulningen af fiberbredbånd ikke mindst Syd- og Sønderjylland (hvor over 70% af

10 10 LEAD / Juli 2013 husstandene har adgang til fiberbredbånd) er hovedårsagen til, at områdets borgere i dag bor i den region i Europa, der har det hurtigste internet. Netop adgangen til højhastighedsinternet er og bliver et afgørende konkurrenceparameter i fremtiden. Lynhurtigt bredbånd er nøglen til succes for fremtidens samfund på en lang række områder. Det gælder mobilitet, muligheden for at arbejde hjemmefra, TV og medieforbrug moderne forbindelser. Omdømme Det er almindelig kendt og belyst, at de store kommuner i området har et neutralt, positivt image i den danske offentlighed men at kendskabet til både byernes styrker og reelle fyrtårne er påfaldende lavt også blandt interviewrundens professionelle respondenter. Koldings fyrtårne er de tydeligste (Koldinghus, Designskolen mv.) og Legoland følger efter. På negativsiden hæfter man sig ved Fredericia, der udover den historiske arv - længe har været kendt for både en række sociale udfordringer og senest en spektakulær, politisk proces, der uden tvivl også bidrager til et dårligt image. Fokuserer man i stedet specifikt på Trekantområdets omdømme er tendensen overordnet den samme: Et positivt omdømme men uden de helt konkrete knager at hænge det gode omdømme op på. Flere respondenter peger på, at Trekantområdet har et godt brand, der dels alene skyldes den uundgåelige position som trafikknudepunkt, dels 10 års profilering som vækstområde. Hvad væksten indeholder, kan de færreste eksterne respondenter pege på. Fælles markedsføring, fælles slogan, fælles indsatser har det været småt med. det giver mening, og giver hinanden fri, hvor dét giver mening. Som de arabiske golfstater, populært sagt, der i forhold til fælles kunder og samarbejdspartnere på energiområdet er enige om olieprisen men ikke nødvendigvis andre samfunds- og markedsforhold, hvor interesserne kan være forskellige. Både interne og eksterne respondenter peger på områdets betydelige, interne rivalisering: At byerne traditionelt ikke har kunnet blive enige om ret meget fælles gods man har snarere ønsket naboens nederlag. Der peges navnlig internt på, at dét tilsyneladende er ved at ændre sig: Politisk er der vilje til at identificere reelle samarbejdsområder (snarere end blot ideologiske og lidt oppustede skåltaler) og blandt borgere er situationen mere praktisk og nysgerrig end nogensinde: Der pendles og køres, arbejdes og handles, på kryds og tværs af kommune- og bygrænser; det er i nogen grad nyt. Internt fokuseres der på, at kommunernes og byernes vækstfokus i nogen grad er forskellige, både erhvervsmæssigt og geografisk: Vejen orienterer sig mod vest, Vejle mod Aarhus, Kolding mod Syd. Men ingen interne respondenter ser det som et stort problem: Mange alliancer er mulige Trekantområdet er én, der sagtens for de enkelte kommuners vedkommende kan og skal matches af andre bilaterale. Der peges internt på, at Trekantområdet som en øvelse i at skabe både politisk innovation og ny dynamik bør gentænke de politiske samarbejdsformer. Trekantområdet skal involvere aktører og borgere og politikere i nye, idérige rammer. Det er nødvendigt for Trekantområdets legitimitet og voksende ejerskab. Det gode omdømme der dog har været gratis antyder for flere respondenter, hvor Trekantområdets reelle muligheder ligger: I en fokuseret og bevidst branding, der dyrker områdets fælles styrker, snarere end at satse på de fælles, politiske indsatser, der ofte vil være præget af (1) tværgående politiske prioriteringer og (2) reelle uenigheder. Politik og struktur. Det er gennemgående, at alle respondenter peger på en ganske kompleks politisk struktur omkring Trekantområdet: Region Syddanmark med naturlige mål, der rækker ud over Trekantområdet, kommunerne med strategiske mål, der naturligt involverer andre samarbejdspartnere herunder Aarhus mod nord, Esbjerg mod vest etc. Der er almindelig enighed om, at samarbejdet mellem kommunerne - hvis Trekantområdet skal give mening som strategisk satsning ikke kan være nærigt : Man samarbejder der, hvor NY POLITIK I både stat og kommuner er den traditionelle politikudvikling i disse år under forandring: Fra en klassisk rollefordeling mellem forvaltning og politikere til et udvidet politikbegreb flere faser (innovation, kommunikation mv.) og med en inddragelse af flere aktører (konsulenter, interesseorganisationer, borgere mv.). Udviklingen er positiv. De nye politiske arbejdsformer kan styrke demokratiet og forbedre grundlaget for beslutninger. De kan åbne den politiske proces og invitere borgere, eksperter og interessenter til at deltage, bidrage og dermed til at få mere indflydelse. Og samtidig opstår en lyttepost, som kan bruges til at udvikle politik, der tager højde for viden, konflikter og ønsker til handling, som findes ude i det samfund, som beslutningerne skal fungere i.

11 11 LEAD / Juli 2013 MÅL OG MÅLGRUPPER Baggrunden for denne udvikling er sammensat: Vi skal tage beslutninger i et stadigt mere komplekst og intensivt samfund. Men kan nogen enkeltperson overskue udviklingen? Eksperterne kan bidrage. Men de har deres afgrænsede faglighed, så helheden tabes måske? Interessenterne kan man nemt få i tale. Men repræsenterer de befolkningen, de snævre interesser, eller er de alternative eksperter? Institutionerne er både driftssystemer, udviklere af politik og arbejdspladser. Er de roller altid forenelige? Borgerne har legitimitet og relevans for de skal leve med beslutningerne bagefter. Men har de den nødvendige indsigt til, at man kan tillægge deres svar værdi? Politikerne har et behov for at sikre, at beslutningerne bliver accepteret. Men det er svært i en verden som udvikler sig hurtigt, medier der fokuserer på de uenige yderpositioner, og eksperter og interessenter, der er indbyrdes uenige. Afgørende for Trekantområdets håndtering af sine markedsrelationer er identifikationen af mål og målgrupper. Mål. Grundfortællingen har i sit endelige bidrag til brandingaktiviteterne - som overordnet kommunikationsmål at styrke Trekantområdets eksterne omdømme. Hertil kommer de naturlige specifikke mål At tiltrække og fastholde - ressourcestærke borgere. At tiltrække og fastholde - spændende virksomheder. At tiltrække og fastholde - dygtige medarbejdere til Trekantområdet. Målgrupper. Grundfortællingen har en række målgrupper herunder både interne og eksterne: Ressourcestærke borgere. Udviklingen er positiv. De nye politiske arbejdsformer kan styrke demokratiet og forbedre grundlaget for beslutninger. De kan åbne den politiske proces og invitere borgere, eksperter og interessenter til at deltage, bidrage og dermed til at få mere indflydelse. Og samtidig opstår en lyttepost, som kan bruges til at udvikle politik, der tager højde for viden, konflikter og ønsker til handling, som findes ude i det samfund, som beslutningerne skal fungere i. Trekantområdet kan gå forrest med en række formater for politik-udvikling, der involverer både borgere og andre aktører. Konkrete eksempler er: Ide-opsamling: Internet, Caféseminar, Borgerhøring mv. Test af holdninger: Fokusgrupper, Survey-undersøgelse, Folkehøring, Interviewmøde mv. Valg af retning: Konsensuskonference, udviklingsrum, Borgertopmøde mv. Bymæssig innovation: Idékonkurrence, Scenarieværksted, Fremtidspanel, Open Space mv. Spændende virksomheder. Dygtige medarbejdere. En række sekundære målgrupper omfatter foreningslivet, kulturlivet, turister m.fl. Fra et demografisk perspektiv er Grundfortællingens primære målgrupper enkelt udtrykt aktive, ressourcestærke, og "almindelige" mennesker. Gruppen udgøres typisk af mænd og kvinder mellem år. Aktive mennesker, der typisk har børn, og som har en husstandsindkomst på eller lige over landsgennemsnittet. Mennesker, der har et aktivt og interesseret syn på karriere, familie og fritid og som er interesseret i sundhed, kultur og miljø. Målgruppen har en række demografiske karakteristika, der naturligt lader oversætte i en række konkrete interesser: Gode familieboliger, der kan betales med en gennemsnitlig husstandsindkomst. En geografisk nærhed til jobs i området. Velfungerende infrastruktur. Kilde: + Teknologirådet, Nye Politiske Arbejdsformer, Velfungerende serviceydelser, dvs. skoler, daginstitutioner mv. Målgruppen har også en række værdi-og holdningsmæssige ka-

12 12 LEAD / Juli 2013 rakteristika, der er relevante for Trekantområdets mål og værdier, og som kan beskrives med udgangspunkt i fx Minervas livsstilsegmenter. MODEL: MINERVAS LIVSSTILSEGMENTER MATERIALISTISK SELVTILLID OG FORBRUG STABILITET, TRADITION OG GØR-DET-SELV Blå livsstil Violet livsstil MODERNE TRADITIONEL Grøn livsstil Rosa livsstil ENGAGERET AKTIVITET IDEALISTISK TRADITION, FAMILIEN OG DET NÆRE MILJØ Trekantområdets målgruppe er - på en vandret akse - primært placeret midt i diagrammet. Man er realistisk ikke hverken helt i toppen (hvor den 'kreative klasse' fx befinder sig) eller helt i bunden (hvor ikke-uddannede og også socialt marginaliserede grupper befinder sig), men netop midt i. En position, der bl.a. omfatter følgende værdier: Nærdemokrati/lokalmiljø, hvor lokaldemokrati og solidaritet er bærende værdier. Det gode familieliv - med muligheder for fælles og sunde fritidsaktiviteter. VIDSTE DU AT : Metropol på vej Danmarks hovedstæder Trekantområdet har historisk været en metropol på vej. Trekantområdet gemmer på storslåede fortællinger om Danmarks konger og hovedstadsambitioner. Allerede i begyndelsen af vikingetiden fungerede Jelling som Danmarks hovedstad. I Jelling grundlagde Gorm den Gamle monarkiet, som stadig eksisterer mere end 1000 år senere, med Dronning Margrethe II som efterkommer. Harald Blåtand rejste i 965 den store Jellingesten, og gjorde danerne kristne. København fandtes slet ikke på det tidspunkt. I 1500-tallet var Koldings betydning understreget ved, at skiftende konger benyttede Koldinghus som residens. Christian IV gik i skole på Koldinghus og satte sit præg på slottet ved at tilbygge kæmpetårnet. Det kongelige hof trak mange fornemme personer til byen, hvilket skabte et godt grundlag for Koldings næringsliv. Kolding var samtidig en vigtig handelsby, og især var okseeksporten til Hertugdømmerne særligt indbringende. Fredericia var tiltænkt som Danmarks hovedstad, da den blev grundlagt i 1650 af Kong Frederik III. Allerede dengang var der fokus på områdets centrale beliggenhed i Danmark. Frederik den III mente, at Fredericia lå ideelt placeret i landet. Han tildelte endda overborgmestre i Fredericia titlen som præsident. For at fuldende cirklen er Billund Kommune og Lego Fonden i dag på vej til at gøre Billund til Børnenes Hovedstad. Visionen er, at Billund vil være det globale mødested for virksomheder, forskere og mange andre med fokus på børn, leg, læring og kreativitet. Den sunde (og nogle gange grønne) livsstil. Fremfor alt kan målgruppen siges at dele de værdier, der er også afspejles i Trekantområdets identitet og egenart: At aktiv, handlekraftig tilgang til tingene. Man bor i Trekantområdet, hvis man vil noget med livet.

13 13 LEAD / Juli 2013 Kapitel 01: Del 2: Grundfortællingen Grundfortællingen giver mening og trækkraft både internt og eksternt. Der er for Trekantområdet tale om en fortælling, der skal danne udgangspunkt for den løbende branding-indsats. Brandingen finder nødvendigvis sted med mange, lokale afsendere og aktører og Grundfortællingen skal inspirere og guide til et højere element af fælles stemme. Pejlemærke I sit sproglige indhold trækker Grundfortællingen på både identitet (hvad er områdets kultur og særpræg?), strategi (hvor er vi på vej hen?) og markedskrav (hvad er relevant for områdets interessenter?). Vi kan mere mundret sige, at Grundfortællingen skal være: Sand - som enten statusbeskrivelse og vision. Temaer Konkretiseringer Kommunikérbar ved at rumme en inspirerende, tiltrækkende og måske overraskende essens. Grundfortællingen skal eksempelvis også kunne aktiveres i andet end prosa, det vil sige visuelt, designmæssigt mv. Markedsrelevant ved at knytte sig til strategiske forretningsmål og ved at give mening for interessenter og målgrupper. Unik dvs. har en række særkender i forhold til konkurrenterne, dvs. andre regioner og kommuner i Danmark. Hvad er styrkerne Hvad er Trekantområdets nytteværdi for målgrupperne, dvs. resten af Danmark? Hvilke aktiviteter hvordan griber vi øvelsen an, hvad er de konkrete eksempler og aktiviteter? Hvilke resultater - hvad er data, tal og nytteværdi helt konkret? Endelig hvad angår Grundfortællingens substantielle indhold er der tale om følgende strategiske valg og præmisser: Hvad angår Grundfortællingens format, arbejder vi med: Et budskabshierarki i tre niveauer: Pejlemærke på strategisk niveau, tre prioriterede temaer relevans, international og adræt - på taktisk niveau samt en række eksempler på det operative niveau. Ca. 400 ord som den sproglige essens, der efter behov kan udmøntes i konkrete aktiviteter og projekter, markedsføring og budskaber samt oversættes til logo, design, æstetik mv. Hvad angår Grundfortællingens sproglige dynamik, arbejder vi med en struktur fra den klassiske elevator-tale og dens fire kronologiske elementer: Fremtid: Grundfortællingen peger fremad som en vision. Den repræsenterer en række dyder, som vi i dag ser potentialet i, men som for en dels vedkommende også skal realiseres. Pejlemærket Metropol På Vej rummer fremtidsblikket. Identiteten som en særlig livsform med udgangspunkt i produktion, håndværk og landbrug. Virkelyst er områdets historiske og nutidige DNA. Ambitionen om international rækkevidde. Trekantområdet konkurrerer ikke med andre, danske regioner. Vi identificerer nationale førerpositioner. Erhvervsprofilen er kendetegn nr. 1. som Danmarks

14 14 LEAD / Juli 2013 produktionscentrum både historisk og aktuelt. Erhvervsprofilen rummer dimensioner af design og viden. Infrastrukturen er kendetegn nr. 2. defineret som forbindelser, herunder både internt mellem byerne og eksternt. Den konstante udvikling er kendetegn nr. 3 defineret som innovation, samarbejde og oplevelser. TREKANTOMRÅDETS GRUNDFORTÆLLING: METROPOL PÅ VEJ Trekantområdet er en metropol på vej. Du kan kende os på virkelysten og på, at her er kort fra tanke til handling. I flere hundrede år har vi været landets trafikale knudepunkt og produktionscentrum. Det agter vi også at være i fremtiden med en halv million arbejdspladser og en infrastruktur, hvor mennesker og varer mødes fra alle fire verdenshjørner. Trekantområdet er Danmarks industriregion, nu og i fremtiden. Vi går forrest, når den 3. industrielle revolution for alvor skal styrkes i Danmark: Først kom fabrikkerne og røgen fra de store fabriksskorstene. Så kom automatiseringen. Og nu står vi overfor den bæredygtige og designbaserede produktion. Hos os er produktion ikke blot et spørgsmål om fysisk transformation af materialer. Produktion er vækst og udvikling, og værdikæden starter hos os med viden og design. Trekantområdet forbinder dig med alting. Vores centrale beliggenhed har altid gjort os til knudepunktet i Danmarks infrastruktur. I dag er Trekantområdets byer knyttet sammen i et netværk, en moderne metropol. To timer til Hamborg, to timer til København. Job, natur og oplevelser lige uden for døren. Et knudepunkt, hvor vi i fremtiden rummer et moderne og fuldt udbygget kollektivt transportsystem, internationale flyforbindelser, effektive motorveje og moderne trafikterminaler, hvor nærbane, bus, bil og nationale og internationale togforbindelser mødes. Trekantområdet står aldrig stille. Vi har altid troet på, at vækst og udvikling skabes bedst af mennesker, der tager ansvar for tingene og hinanden. Derfor er der også i dag kort fra tanke til handling. Vi prioriterer innovationen og ideerne i både erhvervsliv, kultur og politik. Og vi udvikler hele tiden vores virksomheder, infrastruktur og kulturliv med ambitionen om ikke blot at følge med tiden; vi skaber den selv.

15 15 LEAD / Juli 2013 Kapitel 01: Del 3: Next steps I det foregående er indkredset Trekantområdets Grundfortællingen med tre klare temaer: Forbindelser. Danmarks produktionscentrum. Det er fra et branding-perspektiv afgørende, at en række aktiviteter trækker på alle tre dimensioner og dermed understøtter hinanden for på den måde at være og forekomme meningsfyldte også for det eksterne blik. Sagt enkelt: Der skal identificeres en række væsentlige politiske indsatser, der tillige understøttes æstetisk-visuelt og kommunikativt. Den konstante udvikling. I det videre arbejde er tre forhold naturlige fra et kommunikationsstrategisk synspunkt: At en række politiske initiativer og praktiske aktiviteter er de nødvendige udmøntninger af Grundfortællingen. At Grundfortællingen og dermed Trekantområdet som brand anvendes konsekvent i de enkelte kommuners kommunikation dvs. at alle afsender-aktører bidrager til det fælles billede. At de tre styrkepositioner gennemsyrer alle kommunikationsaktiviteter som de gennemgående midler og kvaliteter, Trekantområdet kan kendes på retorisk og æstetisk. Indsatsen, der skal aktivere Grundfortællingen kan således i klassisk forstand siges at indeholde tre dimensioner politiske indsatser, æstetik og kommunikation MÅL OG MÅLGRUPPER Trekantområdets strategi rummes i Vores fremtid. Der angives her (1) en række tværgående principper (sammenhæng, samarbejde og synlighed), (2) en række permanente indsatsområder (erhvervsudvikling, uddannelse og kompetenceudvikling, kultur samt byudvikling og infrastruktur) og (3) en række strategiske indsatsområdet (internationalisering, innovation og entreprenørskab samt kulturmetropol). Det er en grundpræmis, at Grundfortællingen Metropol på Vej knytter an til de politiske og strategiske indsatser, der allerede er identificerede for Trekantområdets videre udvikling. I en brandingsammenhæng vil en række strategiske indsatser dog være af særlig betydning og potentiale. Disse også er indeholdt i Grundfortællingen: Erhvervsudvikling og innovation. Infrastruktur. Kultur. MODEL: BRANDING Byudvikling og nye deltagelsesformer Kommunikation Indsatser Æstetik Image Disse indsatser er kongruente med strategiens permanente indsatsområder. Trekantområdets evne til at løfte indsatserne i fællesskab er en afgørende pointe; meget skal og vil også fremover varetages af de enkelte kommuner, som de demokratiske og forvaltningsmæssige garanter for områdets velfærd. Men det er afgørende for Trekantområdets konkurrenceevne, at indsatserne også har et fælles blik der, hvor det giver ekstra værdi og gennemslagskraft. Modellen illustrerer, at Trekantområdets brand består af (1) Trekantområdets eksterne image og (2) samspillet mellem æstetik (hvordan vi ser ud), kommunikation (det vi siger) og politiske indsatser (det vi gør). Det gælder således inden for erhvervsudvikling hvor Grundfortællingen betoner en særlig produktionskultur at Trekantområdet sammen kan prioritere fx: Entreprenørskab og iværksætteri

16 16 LEAD / Juli 2013 Tiltrækningen og uddannelsen af relevante medarbejdere mv. om Trekantområdets (også æstetiske, fysiske, bæredygtige) kvaliteter. Styrkelsen af innovation og kreativitet Det gælder for de strategiske indsatser i forhold til infrastruktur, at Trekantområdet skal have hurtige og hyppige forbindelser til andre vigtige vækstcentre i ind- og udland. Det indebærer bl.a.: Effektiv bilisme Naturlige medier er her det bevidste arbejde med det fysiske rum: Forskønnelse, udsmykning mv., skiltning mv., hvor skiltningen med udgangspunkt i vejskilte mv. naturligt er udgangspunktet, men hvor skiltningens typologi/design dvs. områdets visuelle identitet - kan anvendes i mange andre, velegnede formål, out-door medier, der er oplagte som plads for specifikke budskaber mv. Hurtige og hyppige togforbindelser til Hamborg og til lufthavnen i Billund En opgradering af de kollektive trafikmuligheder. Og det gælder for de strategiske indsatser i forhold til kulturområdet og oplevelsesøkonomien, at Trekantområdet skal udvikle sig fra kulturregion til kulturmetropol ved gennem markante kultursatsninger skabe et attraktivt byliv og placere sig på verdenskortet. Det omfatter bl.a.: At Trekantområdet etablerer og markedsfører markante kulturelle satsninger At Trekantområdet understøtter fælles sports- og idrætssatsninger på nationalt og internationalt niveau. ÆSTETIK Skal Grundfortællingens potentialer aktiveres også som identitets-opbyggende indsats (herunder i forhold til en efterfølgende brandingindsats) er det afgørende også at inddrage den æstetiske dimension. Den æstetiske indsats rummer i klassisk forstand en række muligheder for aktivering af Grundfortællingen inden for fx: KOMMUNIKATION Grundfortællingen skal også leve i den helt konkrete kommunikationsindsats der under ét vil være grundindholdet i en egentlig branding-indsats. Kommunikation finder sted fra Trekantområdet Danmark, men det er afgørende, at brand og Grundfortælling også formidles fra de enkelte kommuner som fælles gods. I det følgende skitseres en række kommunikationsstrategiske indsatser, der ligger i naturlig forlængelse af Grundfortællingens særlige indhold. Borger- og aktørinddragelse. Trekantområdet udvikler (og gennemfører) innovative politikformer med inspiration fra andre eksperimenter med ny politik både for at sikre involvering og ejerskab, men også fordi politikudviklingen sender et stærkt og dynamisk eksternt signal. Der er blevet eksperimenteret med nye politiske arbejdsformer i regioner og kommuner gennem de seneste år. 3 En erfaring er, at indsatsen bør følge en række spilleregler. Det er for eksempel helt afgørende, at deltagerne i denne type af processer får en ægte oplevelse af, at de bliver taget alvorligt, og at de ikke bliver manipuleret med. Det er derfor af stor betydning, at denne type aktiviteter gennemføres professionelt, oftest med erfarne proces-eksperter som tovholdere. Der skal ti gode oplevelser til at opveje én dårlig og det gælder ikke mindst, når man etablerer samarbejde med brugere, borgere og interessenter. Design hvor fx logoer, navnetræk og skiltning sender klare signaler om Trekantområdets identitet. Trekantområdet Danmark har i dag en klar designprofil og det er besluttet, at det fremover er området, der skal rumme den fælles, visuelle identitet. Symbolske markører hvor fx en maskot, en særlig tag-line eller lign. kan bringes i anvendelse. Nye politiske arbejdsformer kan styrke demokratiet og forbedre grundlaget for beslutninger. De kan åbne den politiske proces og invitere borgere, eksperter og interessenter til at deltage, bidrage og dermed til at få mere indflydelse. Og samtidig opstår en lyttepost, som kan bruges til at udvikle politik, der tager højde for viden, konflikter og ønsker til handling, som findes ude i det samfund, som beslutningerne skal fungere i. Borgere: strategisk storytelling. Det er i den æstetiske aktivering af Grundfortællingen naturligt at bygge på den realitet, at Trekantområdet er et område præget af betydelig trafikal gennemstrømning. Det kunne således være ganske effektivt, at trafikken gøres til et medie i sig selv, Det er en selvstændig pointe, at Trekantområdets identitet ikke i dag findes som historisk realitet; den skal skabes. Det er derfor ikke blot naturligt, at borgerne er involveret i opbygningen af den ny og fælles identitet; den fælles dialog er et centralt hvor de hundredtusinder af billister, der kører i området skal efterlades med et visuelt indtryk langt vejnettet, på rastepladser 3 Teknologirådet, Nye Politiske Arbejdsformer, 2011.

17 17 LEAD / Juli 2013 måske det vigtigste medie i sig selv. Brandingens kerne er naturligt de historier/narrativer, der bæres og kommunikeres af borgerne selv herunder med formidlingen af den identitet, der er Trekantområdets. Hvilke historier kan fortælles om Trekantområdet og dets borgere? Hvad kendetegner livet netop her historisk og i dag? Historiefortællingen kan og bør også finde sted også ved hjælp af sociale medier, hvor fx Wiki-teknologi kan gøre det muligt for mange mennesker at opbygge, skrive og dele Trekantområdets historier i en database- og fildelingsfunktion. Sagt kort: Der er grund til at tro på, at brandingen af Trekantområdet herunder som tiltrækningen af nye borgere og erhvervsvirksomheder mere end traditionel markedsføring finder sted mund-til-øre, hvor områdets eksisterende borgere er af vital betydning. Indsatsen - der kan bygge på storytelling skal nødvendigvis være strategisk som: Identifikationen og aktiveringen af de historier, der skal og kan kendetegne Trekantområdet. Identifikationen af de lokale aktører, der bærer og personificerer formidlingen. Public Relations. Der arbejdes fremadrettet med både egne medier (website, nyhedsbreve mv.) og eksterne medier (beredskab, annoncering, indstik i dagblade mv.). PR-arbejdet skal som i dag - koordineres og handle om Trekantområdets styrker. Der satses som en integreret del af områdets kommunikationsaktiviteter også på strategisk PR-arbejde på områdets vegne. Strategisk PR-arbejde omfatter bl.a. udviklingen af en Drejebog, der identificerer fælles presse-mål og indsatser, de nyhedsmedier og fagmedier, der er relevante (tv/radio, print og dagspresse samt fagmedier og magasiner). Den samlede medieliste afspejler forskellige vinkler og målgrupper (fra business-news til bredere features og deciderede indstik i fx Børsen mv.) og konkrete journalistister og medier. Det gælder for organiseringen af PR-Planens eksekvering, at den omfatter: Rollefordeling mellem Trekantområdet Danmark, kommunerne og områdets øvrige aktører og virksomheder. Guidelines vedr. fælles gods, koordination af historier af fælles betydning og intern videndeling og information. Eksekvering: Intern koordination, udvikling af events og sociale medie-platforme, dialog med nyhedsmedier mv. Det gælder i særlig grad for det mere reaktive beredskab, at der naturligt er tale om fx monitorering af issues, dvs. mediebårne temaer, deres placering i medierne, deres udvikling mv., responsiv adressering af issues, hvor det fra gang til gang vurderes, hvorvidt området, forvaltningen eller 3. aktører kan korrigere og nuancere løbende pressedækning mv. Markedsføring. Det er en præmis, at den eksterne profilering i vid udstrækning finder sted gennem naturlige kanaler som fx: Outdoor: Design, æstetik, skiltning mv. Egne medier: Trekantområdet Danmarks website, nyhedsbreve mv. samt de deltagende kommuners egne medier, der også i betydelig grad bør aktiveres. Standarden bør være præsentation og henvisning til Trekantområdet på alle kommunale hjemmesider (herunder henvisning til fx fælles eventkalender for hele området). Storytelling: Involvering af borgere, herunder i sociale medier mv. PR i eksterne medier mv. En lang række nye, selvstændige kommunikationsplatforme forekommer mulige og måske endda naturlige - fx: Udsendelse af nyhedsbrev fra Trekantområdet Danmark til alle beslutningstagere i Trekantområdet. Skab en Ugeavis, der dækker hele Trekantområdet. Med hensyn til selve eksekveringen i forhold til nyhedsmedier forudsætter den effektive PR-eksekvering naturligt journalistiske kontakter til de medier, vi ønsker at optræde i. Med Grundfortællingen er Trekantområdet groft sagt halvvejs: Man skal selv tro på sine historier, og de skal holde vand, hvis vi drømmer om at journalisterne også skal interessere sig for dem. Derefter må man som hovedregel gøre en aktiv indsats. Sagt enkelt: Journalister lever af at få og sortere information. De vil meget gerne have en mail eller en opringning, hvis vi oprigtigt har noget interessant at byde på. Og det har vi. Udvikling af en APP for Trekantområdet med de væsentligste kulturelle sites. Downloades via kommunernes og Trekantområdets hjemmeside. Det anbefales, at Trekantområdet i samarbejde med de direkte aktører og samarbejdspartnere/institutioner og virksomheder præciserer de kommende års fælles kommunikations- og brandingarbejde. Der bør fx etableres et fælles Branding-styregruppe, der løbende koordinerer kommunikationsarbejdet i eksisterende, nye og separate kanaler.

30. marts 2011 Realdania Byens Brand

30. marts 2011 Realdania Byens Brand 30. marts 2011 Realdania Byens Brand Branding af kommuner hvorfor? 1. Øget konkurrence urbanisering, individualisering tiltrækning og fastholdelse af borgere, virksomheder, medarbejdere m.fl. 2. Accelererende

Læs mere

Mulighedernes Markedsplads Vi arbejder med vækst!

Mulighedernes Markedsplads Vi arbejder med vækst! ØU SYRETEST AF VISIONEN Roskilde Kommune, 1. oktober 2014 Mulighedernes Markedsplads Vi arbejder med vækst! 1 VISIONENS SPROGLIGE PEJLEMÆRKE Visionens sproglige pejlemærke rummer både de nuværende styrkepositioner

Læs mere

KOMMUNIKATION. 17. januar 2014

KOMMUNIKATION. 17. januar 2014 BRANDING & IMAGESKABENDE KOMMUNIKATION Aabenraa Kommune 17. januar 2014 1 2 HVORFOR CITY BRANDING? For 25 år siden valgte 83% af alle mennesker virksomheden eller jobbet. I dag vælger 65% af alle mennesker

Læs mere

VORES FREMTID TREKANTOMRÅDETS VÆKSTSTRATEGI

VORES FREMTID TREKANTOMRÅDETS VÆKSTSTRATEGI VORES FREMTID TREKANTOMRÅDETS VÆKSTSTRATEGI Trekantområdet har igennem mange år været et af Danmarks vigtigste vækstcentre. Det skal vi fortsat være i fremtiden. Vi lever i en tid præget af lavkonjunktur

Læs mere

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION KORT VERSION erhvervsstrategi 2015-2022 Den nye erhvervsstrategi 2022 er klar på businesskolding.dk/strategi2022 Vi er stærkere sammen, så lad os komme i gang. Du kan begynde ved at læse med her forord

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Byplanlægning og erhvervsudvikling

Byplanlægning og erhvervsudvikling Byplanlægning og erhvervsudvikling Byernes styrkepositioner som regionale vækstmotorer Holger Bisgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Danmark Indhold Virksomhedslokalisering i en globaliseret verden

Læs mere

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 HVORFOR KOMMUNIKERER VI?... 3 DET STRATEGISKE FUNDAMENT... 3 Fremtidsdrøm... 3 DNA... 4 INDSATSOMRÅDER... 4 Strategi 2015... 4 Kommunikationssituation...

Læs mere

Introduktion til kommunebranding

Introduktion til kommunebranding Introduktion til kommunebranding Introduktion til kommunebranding Kommunernes interesse for branding som kommunikations- og ledelsesstrategi synes at være stigende i disse år. Den øgede opmærksomhed kan

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2013

Kommunikationsstrategi 2013 Kommunikationsstrategi 2013 4 STYRKER x 3 MÅLGRUPPER x 3 TRIN Baggrund Kommunikationsstrategien 4 x 3 x 3 er sammen med kommunikationspartnerne udviklet af den nyetablerede fælles kommunikationsafdeling

Læs mere

BOSÆTNINGSPOLITIK 2013

BOSÆTNINGSPOLITIK 2013 BOSÆTNINGSPOLITIK 2013 Randers Kommune Temamøde byrådet d. 25. oktober 2012 Negativ vækst Vækst i tilflytning Positiv vækst Gevinstkommuner Udviklingskommuner Herning Viborg Kolding Odense Esbjerg Vesthimmerlands

Læs mere

TREBORG. Tænketanken for Trekantområdet, Danmarks nye vækstgenerator

TREBORG. Tænketanken for Trekantområdet, Danmarks nye vækstgenerator TREBORG Tænketanken for Trekantområdet, Danmarks nye vækstgenerator VISION Skabe én by eller et område som matcher København, Aarhus, Odense og Aalborg Udnytte områdets samlede styrker uden politiske hensyn

Læs mere

PLANSTRATEGISEMINAR FLYT TIL STRUER. Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia. V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune

PLANSTRATEGISEMINAR FLYT TIL STRUER. Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia. V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune PLANSTRATEGISEMINAR Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia FLYT TIL STRUER V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune STRUER KOMMUNE Befolkning 21.533 i kommunen 10.427 Struer by

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer

Læs mere

Kommunikationsstrategi for Varde Kommune

Kommunikationsstrategi for Varde Kommune TIL UDVALGET FOR ØKONOMI OG ERHVERV Kommunikationsstrategi for Varde Kommune God kommunikation formulerer og kanaliserer budskaber og sikrer, at disse når rettidigt frem til relevante målgrupper. Økonomiudvalget

Læs mere

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. DEN KOMMUNIKERENDE ORGANISATION 3 2. VERDEN OMKRING OS 4 3. SYV FOKUSOMRÅDER FOR GOD KOMMUNIKATION FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE

Læs mere

Esbjerg Kommune er ny energi

Esbjerg Kommune er ny energi for Esbjerg Kommune Esbjerg Kommune er ny energi Esbjerg Kommune har mange kvaliteter både indenfor kultur, erhvervsliv, sport og uddannelsesområdet, blot for at nævne nogle. Men vi skal videre det er

Læs mere

Kommuneplan 2009 - Introduktion

Kommuneplan 2009 - Introduktion Kommuneplan 2009 - Introduktion Disposition: Forudsætninger for kommuneplanen Trekantområdets planstrategi og hovedstruktur Koldings egen strategi og hovedstruktur Områdeplanlægning Udviklingsperspektiver

Læs mere

Funktionelle erhvervsregioner

Funktionelle erhvervsregioner Funktionelle erhvervsregioner Når kommuner arbejder på tværs af grænser: International frem for sognebaseret vækstkultur KL s Erhvervstemadag 13. september 2013 v/ Gregers André Pilgaard og Jan Beyer Schmidt-Sørensen,

Læs mere

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Netværk som løftestang til erhvervsudvikling MEA d. 23. maj 2013 Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Vækstudfordringer for Danmark - Demografisk pres Arbejdsstyrken reduceres de kommende

Læs mere

Adm. direktør. www.odgersberndtson.dk

Adm. direktør. www.odgersberndtson.dk Adm. direktør December 2013/ januar 2014 2 Adm. direktør Situationen Hjerteforeningen står overfor et ledelsesskifte, idet den adm. direktør siden 2010 netop er fratrådt. Ved et ledelsesskifte ønsker bestyrelsen

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

VÆKST- STRATEGI 2020 1

VÆKST- STRATEGI 2020 1 VÆKST- STRATEGI 2020 1 ESBJERG KOMMUNE VÆKSTSTRATEGI 2020 FORORD Strategien er vedtaget af bestyrelsen i Esbjerg Erhvervsudvikling og Esbjerg Byråd i hhv. september og oktober 2014. Esbjerg Erhvervsudvikling

Læs mere

Keep it simple. Implementering af kommunikationsstrategi. Introduktion. Analysedesign

Keep it simple. Implementering af kommunikationsstrategi. Introduktion. Analysedesign Keep it simple Implementering af kommunikationsstrategi Af kommunikationsbureauet, LEAD Agency Det er et velkendt paradoks, at kommunikationsstrategier ofte slet ikke bliver det levende aktiv for virksomheden,

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Udvikling & Kommunikation Godkendt af byrådet august 2010 Kommunikationspolitik Aabenraa Kommune er en stor arbejdsplads, hvor alle medarbejdere kommunikerer

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015

Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015 Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015 Program 19.00 Velkomst v. borgmesteren 19.15 Oplæg om planstrategien v. Anders Rask og Jan Ipland 19.35 Afklarende spørgsmål 19.45 Kaffepause 20.00

Læs mere

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013 Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune Onsdag den 2. oktober 2013 Program 17.00-17.15 Vision for vækst og erhverv i Lejre her er strategien hvor skal vi hen v. borgmester Mette Touborg

Læs mere

Samarbejdsaftale 2014 Aftale om udførelse af Vejen Kommunes indsats vedrørende erhvervsfremme og turisme. Vejen Kommune Rådhuspassagen 3 6600 Vejen

Samarbejdsaftale 2014 Aftale om udførelse af Vejen Kommunes indsats vedrørende erhvervsfremme og turisme. Vejen Kommune Rådhuspassagen 3 6600 Vejen Samarbejdsaftale 2014 Aftale om udførelse af Vejen Kommunes indsats vedrørende erhvervsfremme og turisme Vejen Kommune Rådhuspassagen 3 6600 Vejen og UdviklingVejen Sdr. Tingvej 10 6630 Rødding indgår

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

Svendborg set udefra Råstof fra tilflytterseminar 6. september 2008

Svendborg set udefra Råstof fra tilflytterseminar 6. september 2008 Svendborg set udefra Råstof fra tilflytterseminar 6. september 2008 Indspil fra workshop 1. runde Styrker Bymæssige kvaliteter Skønne omgivelser, gratis oplevelser (kultur) Svendborg Sund Havet Mod Motorvejen

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Mål og Midler Uddannelse, handel og innovation

Mål og Midler Uddannelse, handel og innovation Fokusområder i 2014 Udvalget er med konstitueringsaftalen for perioden 2014-2017 et nyt udvalg, og indsatsen i en større del af 2014 bærer præg af, at udvalget tilegner sig det nødvendige vidensfundament

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Direktørens beretning 2014

Direktørens beretning 2014 Jeg vil gerne starte med at sige, at jeg har glædet mig rigtig meget til denne dag. Glædet mig til igen at deltage i en generalforsamling, hvor mere end 200 lokale erhvervsfolk viser interesse og opbakning

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

work-live-stay southern denmark

work-live-stay southern denmark work-live-stay southern denmark Nærværende notat kan anvendes af den enkelte kommune til fremlæggelse i politiske udvalg i forbindelse med drøftelse af foreningen og dens aktiviteter herunder især Bosætningskoordinator-initiativet.

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN Region Hovedstaden KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN GOD KOMMUNIKATION - I REGION HOVEDSTADEN FORORD Regionsrådet er en politisk organisation, hvis medlemmer er demokratisk valgt til at sikre

Læs mere

Personaleledelse. Resume

Personaleledelse. Resume juni 2010 Personaleledelse Resume Kort afstand mellem top og bund, mindre formel ledelsesstil og højere grad af tillid præger oftere danske virksomheder end andre europæiske virksomheder, viser ny undersøgelse

Læs mere

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y: De unge, krævende talenter? Dén generation der lige nu er på vej ind på arbejdsmarkedet er unge talenter, der kræver, at virksomhederne

Læs mere

Public Relations. - Marketingsafdelingens lillebror? Af kommunikationsbureauet, LEAD

Public Relations. - Marketingsafdelingens lillebror? Af kommunikationsbureauet, LEAD Public Relations - Marketingsafdelingens lillebror? Af kommunikationsbureauet, LEAD Forholdet mellem public relations og marketing har i kommunikationsfaglige kredse i flere år været baseret på et klassisk

Læs mere

Odenses og Fyns udvikling hænger sammen der er en god balance mellem opland og center og der er enighed om at styrke Odense og Fyn set som et hele.

Odenses og Fyns udvikling hænger sammen der er en god balance mellem opland og center og der er enighed om at styrke Odense og Fyn set som et hele. NOTAT Plankontoret Flakhaven 2 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 66131372 Fax 65908978 E-mail bmf@odense.dk De fynske ønsker til Landsplanredegørelse 2009 Fyn er et vækstområde med mange potentialer vi

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftalens parter Aftalen er indgået mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet (AAU). Aftaleperiode Aftalen gælder for juni 2012

Læs mere

Erhverv ved Silkeborgmotorvejen

Erhverv ved Silkeborgmotorvejen Erhverv ved Silkeborgmotorvejen Vi bevæger os fremad Silkeborgmotorvejen er ikke nogen almindelig motorvej. Den passerer gennem Silkeborg by og noget af det smukkeste landskab, Danmark har at byde på.

Læs mere

Med strategien ønsker Syddjurs Kommune at prioritere fem strategiske indsatsområder med hver sine mål:

Med strategien ønsker Syddjurs Kommune at prioritere fem strategiske indsatsområder med hver sine mål: International strategi for Syddjurs Kommune Med denne internationale strategi ønsker Syddjurs Kommune at spille en aktiv rolle i internationaliseringen af området og dermed understøtte kommunens image

Læs mere

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI Notatet her beskriver først de prioriterede indsatsområder, vedtaget på landsmødet, der relaterer sig til ansvarsområdet. Her er de områder, hvor der kan være grænseflader

Læs mere

Udmøntning af midlerne til offensiv global markedsføring af Danmark og Fonden til Markedsføring af Danmark

Udmøntning af midlerne til offensiv global markedsføring af Danmark og Fonden til Markedsføring af Danmark H A N D L I N G S P L A N O F F E N S I V G L O B A L M A R K E D S F Ø R I N G A F D A N M A R K Udmøntning af midlerne til offensiv global markedsføring af Danmark og Fonden til Markedsføring af Danmark

Læs mere

Kravprofil til brug ved ansættelse af leder til VitaPark Odder

Kravprofil til brug ved ansættelse af leder til VitaPark Odder Kravprofil til brug ved ansættelse af leder til VitaPark Odder Kolding, den 10. november 2014 KEN BAGGRUND Dette notat er udarbejdet i forbindelse med rekruttering og udvælgelse af kandidater til stillingen

Læs mere

Bosætningsstrategi for Vejle Kommune. 15.05.2014 /Christina Hegner, Vejle Kommune

Bosætningsstrategi for Vejle Kommune. 15.05.2014 /Christina Hegner, Vejle Kommune Bosætningsstrategi for Vejle Kommune 15.05.2014 /Christina Hegner, Vejle Kommune Vedtaget i 2011 af Vejle Byråd Bygger på Bosætningsanalyse gennemført i 2011. Fem 2020-mål: Den østjyske regions mest innovative

Læs mere

Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil!

Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil! Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil! Vision for Holbæk Kommune Holbæk Kommunes byråd, maj 2010 Holbæk Kommunes vision: Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil Vi skal: - sikre en sund

Læs mere

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen Bilag til pkt. 5 Forslag fra bestyrelsen Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015 Baggrund Mangel på højtuddannede hæmmer vækst og beskæftigelse på såvel kort som langt sigt og kan medføre

Læs mere

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag UDKAST Indhold 1. Formål og grundlag 2. Platform 3. Mål 4. Målgrupper 5. Kommunikationsprincipper 6. Budskaber 7. Kanaler 8. Governance 9. Prioriterede indsatser 2 1.0 Kommunikationsstrategiens formål

Læs mere

Aarhus er "Smilets By" uhøjtidelig og tilbagelænet, ung, optimistisk, ambitiøs og summende af liv.

Aarhus er Smilets By uhøjtidelig og tilbagelænet, ung, optimistisk, ambitiøs og summende af liv. 1 Fortællingen om Aarhus Aarhus har en fantastisk placering ved havet og skoven. Et levende pulserende bymiljø og den smukkeste natur beliggende helt tæt på hinanden. Aarhus er en rummelig by med plads

Læs mere

DANSK PROFESSIONEL FODBOLD - UDFORDRINGER OG KOMMERCIELLE MULIGHEDER

DANSK PROFESSIONEL FODBOLD - UDFORDRINGER OG KOMMERCIELLE MULIGHEDER DANSK PROFESSIONEL FODBOLD - UDFORDRINGER OG KOMMERCIELLE MULIGHEDER Thomas Christensen Bestyrelsesformand i Divisionsforeningen & adm. direktør i OB Indhold 1. Kommerciel platform og udfordringer 2. Fan

Læs mere

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus Fokus 2014+ er årsaftalen mellem Kommunalbestyrelsen og Koncerndirektionen. Fokus 2014 + beskriver, hvad den kommunale organisation skal kunne

Læs mere

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning Oplevelsesøkonomi - definitioner og afgrænsning Bred definition: Økonomisk værdiskabelse baseret på oplevelser, hvor oplevelsens andel af og integration i et produkt eller service kan variere En stadig

Læs mere

The Line. Connecting People!

The Line. Connecting People! The Line Connecting People! Nye urbane virksomheder og institutioner Ny urban virksomheds- og arbejdskultur Nye medarbejder netværk på kryds og tværs Nye attraktive arbejdspladser og innovative miljøer

Læs mere

TAL NO.21 SYDDANMARK I. Den afgørende rapport BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

TAL NO.21 SYDDANMARK I. Den afgørende rapport BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK SYDDANMARK I TAL BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK NO.21 Den afgørende rapport I en ny rapport bliver det endnu en gang slået fast, at Vestdanmark er den vigtigste handelspartner for det nordlige

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

MONITORERING UDVIKLING FYN 2011. Nøgletal for strategiske mål i Udvikling Fyn

MONITORERING UDVIKLING FYN 2011. Nøgletal for strategiske mål i Udvikling Fyn MONITORERING UDVIKLING FYN 2011 Nøgletal for strategiske mål i Udvikling Fyn Rapporten Udvikling Fyns strategiske fokus i de første leveår udgøres af fem væksttemaer. De fem væksttemaer, vi tror på, er

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

Skive Kommunes Erhvervspolitik 2013-2016

Skive Kommunes Erhvervspolitik 2013-2016 ENERGI ERHVERV UDVIKLING INNOVATION VÆKST Skive Kommunes Erhvervspolitik 2013-2016 på vej mod mere vækst og udvikling Skive - det er RENT LIV 2013-2016 Skive - det er RENT LIV Indhold Vi vil skabe mere

Læs mere

TILTRÆKNING AF VIRKSOMHEDER OG ARBEJDSPLADSER PROJEKT

TILTRÆKNING AF VIRKSOMHEDER OG ARBEJDSPLADSER PROJEKT TILTRÆKNING AF VIRKSOMHEDER OG ARBEJDSPLADSER PROJEKT 1. OPGAVEN Opgaven omfatter, at Faxe Erhvervsråd igangsætter og driver et projekt, som tiltrækker virksomheder og dermed skaber nye arbejdspladser.

Læs mere

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Turisme i Region Midtjylland I Region Midtjylland

Læs mere

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det Simon S. Simonsen Lecture. Working paper - Arbejdspapir Urban Sundhed nogle grundbegreber Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, Roskilde Universitet, 2010. Byen Såvel

Læs mere

DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014

DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014 DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014 Dansk Sygeplejeråd er en fagforening med ambitioner. Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund. Vi vil være en stærk og dynamisk

Læs mere

Den globale By. Alle vil vækst og bæredygtighed, men hvad er det særlig ved Aalborg? Peder Baltzer Nielsen, Stadsarkitekt / Aalborg

Den globale By. Alle vil vækst og bæredygtighed, men hvad er det særlig ved Aalborg? Peder Baltzer Nielsen, Stadsarkitekt / Aalborg Den globale By Alle vil vækst og bæredygtighed, men hvad er det særlig ved Aalborg? Peder Baltzer Nielsen, Stadsarkitekt / Aalborg MØDET MED AALBORG - 2010 Landsplanredegørelse 2006 STRATEGI FOR

Læs mere

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S)

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Fem lande. Tre selvstyrende områder. 26 millioner indbyggere og verdens 12. største økonomi. Det er

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Byernes vækst og dynamik skabes indefra tilflytning betyder mindre.

Byernes vækst og dynamik skabes indefra tilflytning betyder mindre. Byernes vækst og dynamik skabes indefra tilflytning betyder mindre. Vækstens Anatomi er kompleks. Resultater fra REG LABs projekt om vækstkilder i de mellemstore byer viser overraskende konklusioner. Knap

Læs mere

Nye sociale medier - Hvordan bruger man de nye medier strategisk?

Nye sociale medier - Hvordan bruger man de nye medier strategisk? Nye sociale medier - Hvordan bruger man de nye medier strategisk? Jesper Brieghel Chefkonsulent KL Anna Ebbesen Rådgiver Advice Digital Formål med workshoppen Hvordan bruger man de nye medier strategisk,

Læs mere

Kommunikation. Og information. V. Mogens Vig Pedersen, adm. direktør Energi Horsens Fonden

Kommunikation. Og information. V. Mogens Vig Pedersen, adm. direktør Energi Horsens Fonden Kommunikation Og information V. Mogens Vig Pedersen, adm. direktør Energi Horsens Fonden 2 Energi Horsens Fonden Hvem vi er Vi investerer i innovative projekter, virksomheder, iværksættere inden for: Energi

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

DESIGN-MATCH 15.12.06. Sammenlægningsudvalget Odinsgade 14 8900 Randers

DESIGN-MATCH 15.12.06. Sammenlægningsudvalget Odinsgade 14 8900 Randers 15.12.06 Sammenlægningsudvalget Odinsgade 14 8900 Randers DESIGN-MATCH Målet med projekt Design-Match er at iværksætte konkrete designprojekter i Randersvirksomheder med sparring fra markante uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Region Hovedstaden KOMMUNIKATIONS- STRATEGI FOR REGION HOVEDSTADENS STØRRE BYGGEPROJEKTER

Region Hovedstaden KOMMUNIKATIONS- STRATEGI FOR REGION HOVEDSTADENS STØRRE BYGGEPROJEKTER Region Hovedstaden KOMMUNIKATIONS- STRATEGI FOR REGION HOVEDSTADENS STØRRE BYGGEPROJEKTER Kommunikationsstrategi for Region Hovedstadens større byggeprojekter Formålet med en fælles kommunikationsstrategi

Læs mere

OFFSHORE PÅ VINGERNE

OFFSHORE PÅ VINGERNE OFFSHORE PÅ VINGERNE Nyt projekt skal styrke og synliggøre dansk know how inden for havvindmølleteknologi Få adgang til markedet Opkvalificering af din virksomhed Få hjælp til at komme i gang Nyt, spændende

Læs mere

Direktørens beretning 2015

Direktørens beretning 2015 Traditionelt set, så bruges en beretning oftest til at kigge tilbage på det forgangne år, og fremhæve de resultater der er opnået, men som formanden nævnte i sin beretning, så har udviklingen af en ny

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Greve Kommune. Job- og personprofil for erhvervschef

Greve Kommune. Job- og personprofil for erhvervschef Greve Kommune Job- og personprofil for erhvervschef Maj 2010 1 Baggrund Erhvervslivet og arbejdsmarkedet i Greve Kommune er i udpræget grad en del af regionale og nationale strukturer og kan vanskeligt

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Oplæg til strategi for erhvervsudvikling

Oplæg til strategi for erhvervsudvikling Oplæg til strategi for erhvervsudvikling Minimumsmål: Jobskabelse (antal arbejdstimer) Produktivitetsudvikling (værdiskabelse pr. arbejdstime) Skal også bidrage til EU 2020 mål: Intelligent, bæredygtig

Læs mere

Cultiva-stiftelsen i Kristiansand en stor satsning på kultur og kreativitet

Cultiva-stiftelsen i Kristiansand en stor satsning på kultur og kreativitet Cultiva-stiftelsen i Kristiansand en stor satsning på kultur og kreativitet af Trine Bille Kristiansand Kommune i Norge har en stiftelse Cultiva Kristiansand Kommunes Energiværksstiftelse. Stiftelsen har

Læs mere

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år DBC Strategi 2017 DBC har nye udfordringer i de kommende år Digital transition er stadig det grundvilkår, der bestemmer DBC s strategi. Også i de kommende år. Med alt hvad det indebærer med teknologi,

Læs mere

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd Direktørgruppen, Juli 2011 Ny virkelighed - ny velfærd 1 Ny virkelighed ny velfærd Både kravene til og vilkårene for kommunen har ændret sig markant de senere år, og det er helt andre og mere alvorlige

Læs mere

DET BEDSTE LAND FOR VERDEN

DET BEDSTE LAND FOR VERDEN DANMARK 1 DET BEDSTE LAND FOR VERDEN Alternativets ambition er at udvikle det danske samfund, så Danmark ikke bare er det bedste land i verden, men det bedste land for verden. ET BÆREDYGTIGT SAMFUND Alternativet

Læs mere

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET Det brændende spørgsmål Yderkantsområdets centrale karakteristika Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i "yderkantsområdet? Definition af yderkantsområdet Yderkantsområdet

Læs mere

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN 94 TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN KØBENHAVNS LUFTHAVN Tilgængelighed Tilgængelighed er nøgleordet, når en region skal sikre konkurrenceevnen i den globaliserede verden. Tilgængelighed

Læs mere

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet v./ Mette Skovgaard Frich, seniorkonsulent Retail Institute Scandinavia Baggrund for projektet STIGENDE FORBRUGERKRAV OG MAGT: I takt med en stigende

Læs mere

Rejsevaner blandt personalet i regionshuset, Region Syddanmark

Rejsevaner blandt personalet i regionshuset, Region Syddanmark Rejsevaner blandt personalet i regionshuset, Region Syddanmark - 1 - Ansatte i Region Syddanmark, regionshuset, blev i marts 29 spurgt om deres rejsevaner til og fra arbejdsstedet. Hermed følger et overblik

Læs mere