Feedback i erhvervsuddannelserne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Feedback i erhvervsuddannelserne"

Transkript

1 Karin Hartje Jakobsen Bente Lausch Karsten Holm Sørensen Feedback i erhvervsuddannelserne Serieredaktion: Jens Ager Hansen og Claus Madsen

2 Karin Hartje Jakobsen, Bente Lausch og Karsten Holm Sørensen Feedback i erhvervsuddannelserne 1. udgave, 1. oplag, Dafolo Forlag og forfatterne Serieredaktion: Jens Ager Hansen og Claus Madsen Forlagsredaktion: Sophie Ellgaard Soneff Omslagsdesign: Louise Glargaard Perlmutter/Louises Design Grafisk produktion: Dafolo A/S, Frederikshavn Dafolos trykkeri er svanemærket. Dafolo har i sin miljømålsætning forpligtet sig til en stadig reduktion af ressourceforbruget samt en reduktion af miljøpåvirkningerne i øvrigt. Der er derfor i forbindelse med denne udgivelse foretaget en vurdering af materialevalg og produktionsproces, så miljøpåvirkningerne er mindst mulige. Svanemærket trykkeri Kopiering fra denne bog kan kun finde sted på de institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Forlagsekspedition: Dafolo A/S Suderbovej Frederikshavn Tlf Fax Varenr ISBN:

3 Indhold Indledning... 7 Læsevejledning Kapitel : Feedback en didaktisk udfordring Feedback i undervisningen på erhvervsuddannelserne Målene Hvad er målene? (Feed up) Hvordan klarer jeg mig? (Feedback) Hvor skal jeg hen herfra? (Feed forward) Kapitel 2: Feedback en del af undervisningen Erhvervspædagogiske læreprocesser Den didaktiske planlægning Mål med kriterier Resultat og produkt Opgave Arbejds- og læreproces Kapitel 3: Anerkendende feedback Behov for anerkendelse Anerkendelse Anerkendende feedback på opgaveniveau Anerkendelse på proces Anerkendelse på selvregulering Anerkendelse af eleven som person Anerkendelse på personlige kompetencer Anerkendelse og læringsforudsætninger... 42

4 Kapitel 4: Feedbackkommunikation Kommunikation og læring Feedbackkommunikationens niveauer Feedbacksprog En positiv feedbackkultur Kapitel 5: Feedback, motivation og elevforudsætninger Motivation er afhængig af lærerens feedback Hvad er motivation? Feedback og elevernes forskellighed Selvopfattelse og mestringsforventning Feedback og mestringsforventning Elevers forståelse af feedback er afhængig af deres opmærksomhed Kapitel 6: Gensidig feedback og egenfeedback Kan elever lære af hinanden? Self-efficacy Selvevaluering Refleksion Handlingens resultat og produkt Refleksion og feedback på processer Elevers arbejde med selvevaluering og refleksion Gensidig elevfeedback Vejledende spørgsmål Praksisråd: Principper for feedback Tænk feedback, når du planlægger undervisning Feedback bygger på tydelige mål og kriterier Giv feedback, så eleven kan blive dygtigere Giv konkret feedback Giv feedback både på produkt og faglige processer Giv feedback for at forbedre arbejdsprocesserne Brug konstruktiv feedback Stil spørgsmål, der fremmer refleksion Giv eleverne mulighed for selv at arbejde med egen læring Brug elev til elev-feedback

5 Om forfatterne Litteratur Øvrig litteratur til inspiration... 82

6

7 Indledning

8 Feedback er blevet et plusord i den pædagogiske debat. Debatten er blandt andet sat i gang af den newzealandske uddannelsesforsker John Hatties undersøgelser, der er publiceret på dansk i bogen Synlig læring for lærere (Hattie 2013) 1 og norske forskeres arbejde, eksempelvis Trude Slemmen Willes artikler og bøger om vurdering for læring (Slemmen 2012, 2013). Feedback, som oversat betyder tilbagemelding, er ikke et nyt fænomen i den pædagogiske praksis. Lærere har altid arbejdet med evaluering og tilbagemelding i deres pædagogiske arbejde. Det nye, der lægges i begrebet feedback, er, at det skal handle om elevernes læring og ikke om kontrol af deres resultater og produkter. Feedback for læring og ikke feedback på læring, jævnfør det norske udtryk vurdering for læring. Med denne definition af begrebet feedback lægger det sig tæt op ad formativ, løbende evaluering. Feedback skal forholde sig til den læreproces, eleven gennemgår, og give anvisninger på, hvordan eleven kan optimere sin læring. Summativ evaluering tænkes ikke ind i begrebet, fordi eleven ikke lærer af den endelige evaluering eller den dom, som summativ evaluering indebærer, og som ofte repræsenteres af en karakter. Selv om læreren begrunder karakteren ud fra mangler ved præstationen, kan eleven ikke bruge denne tilbagemelding til at forbedre sig i forhold til den pågældende læreproces, fordi den netop er afsluttet. Feedback er en planlagt proces, hvor både lærer og elev anvender vurderingsinformation med det formål at fremme læring (Slemmen 2013, s. 59). Vurderingsinformation kan beskrives som oplysninger om og tegn på elevens aktuelt opnåede viden, færdigheder, holdninger og kompetencer. Disse oplysninger kan læreren bruge til at planlægge sin undervisning, så eleven kan blive endnu dygtigere. Eleven kan bruge oplysningerne til justering af sin læringsstrategi måden at arbejde videre på og dermed udvikle sin læringskapacitet. Med denne beskrivelse og definition af feedback træder det tydeligt frem, at både lærer og elev er aktive i arbejdet med feedback. Der er ikke tale om et giver- og modtager-forhold, men derimod et aktivt samspil mellem lærer og elev eller mellem elever. Når vi ser og lytter til feedback i undervisningen på de danske erhvervsskoler, fortæller lærerne ofte, at det er deres oplevelse, at de giver feedback til eleverne. Samtidig efterspørger en stor del elever netop feedback. Det kommer til udtryk i mange af elev- 1 Hattie har undersøgt forskellige undervisnings- og uddannelsesformer, men ikke erhvervsuddannelserne. Se også Hattie og Timperley (2013). 8

9 tilfredshedsundersøgelserne på skolerne og i flere forskningsprojekter om erhvervsuddannelserne. Arnt Vestergaard Louw påviser eksempelvis i sin ph.d.-afhandling (Louw 2013), at eleverne savner kontinuerlig feedback, specielt i det individuelle værkstedsarbejde. Han anvender ikke begrebet feedback. Men det er tydeligt, at det er omdrejningspunktet, når han skriver: Michael (lærer) går rundt og hjælper, og der er en del elever, der hiver i ham. Kim har brug for hjælp. Han kalder ikke på Michael og er ikke en, der gør så meget opmærksom på sig selv. På et tidspunkt lige inden frokostpausen står både Kim og jeg og venter på at få hjælp, men der er hele tiden elever, der råber højere og er mere på Michael og trænger sig ind foran i køen. Det resulterer i, at det bliver frokostpause, og Michael når ikke at komme over til os. (Notat fra deltagelse på tømrergrundforløbet). (Louw 2012, s. 46) Eller som en elev, Thais, udtaler: Der er meget spildtid, hvor man venter på læreren. Der er mange af de unge, der bliver tabt på den konto (Louw 2012, s.46). Louw konkluderer: Lærerne har altså en hel central rolle at spille i forhold til elevernes læreprocesser. Men når betingelserne nu er sådan, at læretiden er en knap ressource, lægger dette også op til diskussion af, om der i organiseringen af læringsrummet og rammesætningen af aktiviteterne kunne tilskyndes til, at eleverne også trækker på hinandens kompetencer. (Louw 2012, s. 46) Et andet forskningsprojekt, der tager fat på problematikken, er Fastholdelse af erhvervsskoleelever i det danske erhvervsskolesystem (Jensen, Koudal og Tanggaard 2013). Eleverne peger også her på feedbackens betydning, hvilket beskrives på følgende måde: Et centralt element i at styrke elevernes faglige og sociale engagement er relateret til feedback. Undersøgelsen viser, at elever finder, at det er vigtigt for deres engagement i uddannelsen, at lærerne giver ros og feedback, så eleverne er klar over, om det, de laver, er godt og rigtigt både når læreren siger det er lort, og når de får ros ( så bliver vi så glade indeni ). (Jensen, Koudal og Tanggaard 2013) 9

10 Når eleverne ikke oplever, at de får feedback, mener vi, at det kan skyldes to ting. For det første vil mange lærere arbejde med evaluering på den måde, at den foregår i løbet af dagen eller forløbet som en snak med eleven og endelig som en summativ evaluering ved afslutningen af forløbet. Eleven oplever ikke, at læreren evaluerer netop hans arbejdsproces og de produkter, han laver hen ad vejen. Elever beretter om, at de får en dom til sidst i forløbet, hvor de ikke har mulighed for at lave om på og forbedre deres arbejde. Både elever og lærere vil derfor få fornøjelse af, at der tydeligt markeres, hvornår der arbejdes med feedback. Den anden grund til, at elever ikke oplever, de får feedback, kan være, at feedbacken ikke gives systematisk, men netop som en snak, når læreren møder den enkelte elev. Når eleverne efterspørger mere feedback, vil vi påstå, at den enkelte elev ønsker en tættere opfølgning på sin læreproces. Eleven spørger til: Hvordan klarer jeg mig? og Hvad skal jeg gøre anderledes eller bedre?. Problemet er velkendt af lærere, konsulenter og andre, der har undervist eller observeret på værkstedsundervisning, specielt i de senere år med stigende holdstørrelser og mere individuelle og differentierede arbejdsformer, der gør det mere komplekst at nå rundt om alle eleverne. Samtidig er der ikke tvivl om, at feedback er nødvendig i de erhvervspædagogiske undervisnings- og læreprocesser, for at eleverne kan tilegne sig erhvervenes kompetencer. På den baggrund er det oplagt, at de didaktiske overvejelser om, hvordan undervisningen tilrettelægges, og hvordan rammerne for undervisningen og læreprocesserne sættes, må inddrage feedback langt mere systematisk. Hvis læreren skal kunne forholde sig til hele elevens arbejds- og læreproces, kræver det, at hun systematisk planlægger, hvornår og hvordan der skal arbejdes med feedback, og samtidig er opmærksom på, hvilken elev hun står over for. Eleverne er forskellige, og derfor skal de også behandles forskelligt, også når det drejer sig om feedback. Erhvervsskolelærerne skal derfor arbejde med feedback og evaluering på en sådan måde, at eleverne oplever, at der er tid og rum til, at både de og især deres arbejde bliver set og evalueret. Den enkelte lærer skal i sin didaktiske planlægning forholde sig til, hvordan, hvornår, hvorfor og til hvem der skal gives feedback. I undervisningen skal læreren markere tydeligere, hvornår og hvordan der arbejdes med feedback. Læsevejledning Denne bog henvender sig til lærere, ledere og andet pædagogisk personale på erhvervsskolerne med det formål at tage feedbackbegrebet op til behandling hvad er det, 10

11 hvad dækker det over, og hvad er det nye i feedback i forhold til den aktuelle praksis på skolerne? Feedback skal tænkes ind i skolens pædagogisk-didaktiske grundlag. Den pædagogiske tænkning, der ligger bag feedback, involverer hele skolen/institutionen. Alle pædagogiske medarbejdere skal således forholde sig til, hvordan elevernes læreprocesser skal organiseres. Bogen sigter på at gøre begrebet håndterligt og bringe det i spil i forhold til undervisningspraksis på erhvervsskolerne. Det har været vores ambition at pege på metoder, der kan inspirere lærerne i samarbejdet med eleverne og lette arbejdet med evaluering og feedback. I bogens kapitler vil vi konkretisere og præcisere, hvordan lærerne på erhvervsskolerne i deres didaktiske arbejde og i samarbejdet med eleverne kan arbejde mere systematisk med feedback på flere måder. Gennem arbejdet med affektive processer kan elevens motivation, engagement og indsats stimuleres. Gennem arbejdet med elevens måde at tænke om faget på, de kognitive processer, kan eleven påvirkes i retning af at supplere sin forståelse eller at omstrukturere sin forståelse (det vil sige de assimilative og akkomodative processer). Endelig kan feedbacken rette sig mod elevens måde at tackle læring på elevens læringsstrategier ved at pege på andre veje og andre måder at arbejde med faget. I det ovenstående har vi sat fokus på den aktuelle debat om feedback, og hvilken indflydelse debatten kan få for undervisningen på de erhvervsrettede uddannelser. Vi vil i resten af bogen især tage udgangspunkt i John Hatties forståelse af begrebet feedback og konkretisere begrebet i forhold til erhvervsuddannelsernes virkelighed. I bogens kapitel 1 om feedback som en didaktisk udfordring for lærerne præsenterer og konkretiserer vi Hattie og Timperleys (2013) grundlæggende feedbackbegreber: Feed up hvor er jeg på vej hen? Feedback hvordan klarer jeg mig? Feed forward hvor skal jeg hen herfra? Vi præsenterer et udgangspunkt for arbejdet med feedback i forhold til erhvervsfaglige læreprocesser. Dette kapitel er således grundlaget for de øvrige, idet vi her præsenterer vores opfattelse af, hvordan man i en erhvervsskolesammenhæng kan arbejde med synliggørelse af læring på opgaveniveau, procesniveau og selvreguleringsniveau. Kapitel 2, Feedback en del af undervisningen, sætter fokus på det, der er det specielle ved feedback i erhvervsuddannelsernes undervisning. Nemlig at det er såvel sanselige, 11

12 kropslige, kommunikative som kognitive læreprocesser, der er på spil i den erhvervsrettede læring, og som feedbacken skal sætte fokus på. Kapitel 3 tager udgangspunkt i Axel Honneths begreber om anerkendelse og peger på, hvordan en anerkendende feedback kan have betydning for elevernes opfattelse af sig selv som lærende. Kapitlet beskriver, hvordan anerkendende feedback kan forholde sig til elevens udførelse af en opgave, til processen med at udføre opgaven samt til elevens mulighed for selvregulering og til de personlige kompetencer. Kapitel 4 om kommunikation i feedbacken tager udgangspunkt i, at netop kommunikationen mellem lærer og elever er undervisningens og feedbackens centrale omdrejningspunkt. Kapitlet peger på dialogen som et væsentligt element i undervisning og feedback og behandler lærernes kommunikative kompetencer samt muligheden for at udvikle et feedbacksprog og en feedbackkultur, der bidrager til et konstruktivt læringsmiljø. Kapitel 5 om feedback, motivation og elevforudsætninger sætter fokus på, at elevernes forskellige forudsætninger har afgørende betydning for, hvilken form for feedback de kan anvende i deres læring. Kapitlet peger på, at såvel elevernes motivation som deres evne til at anvende feedbacken er situationsafhængig, og at deres selvopfattelse og opmærksomhed spiller en væsentlig rolle. Kapitlet sætter endvidere fokus på, hvilke handlemuligheder dette kan give læreren. Kapitel 6 handler om feedback eleverne imellem (gensidig feedback) og sætter fokus på den afgørende betydning, det har for elevernes læring og faglige udvikling, at feedbacken også gives af ligestillede. Det understreges her også, at det er af afgørende betydning, at eleven kan reflektere over egne handlinger, hvis hun skal kunne arbejde med feedback i forhold til kammerater. Kapitlet beskriver, hvordan lærere og elever kan arbejde systematisk med gensidig feedback. Bogen afsluttes med en række praksisråd, der i kort form peger på det vigtige i arbejdet med feedback. De 10 råd til den praktiske tilgang til feedback er at betragte som en huskeliste, man kan have i baghovedet, når man arbejder med feedback som en integreret del af undervisningen. 12

Feedback og vurdering for læring

Feedback og vurdering for læring Rune Andreassen, Helle Bjerresgaard, Ivar Bråten, John Hattie, Mads Hermansen, Therese Nerheim Hopfenbeck, Preben Olund Kirkegaard, Claus Madsen, Helen Timperley, Claire Ellen Weinstein og Trude Slemmen

Læs mere

Vurdering for læring

Vurdering for læring Det ved vi om Vurdering for læring Af Thomas Nordahl, Anne Kostøl, Anne-Karin Sunnevåg, Ann Margareth Aasen, Gro Løken, Stephen Dobson og Hege Knudsmoen Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat

Læs mere

Anerkendelse, ros og klare regler i klasseværelset

Anerkendelse, ros og klare regler i klasseværelset Det ved vi om Anerkendelse, ros og klare regler i klasseværelset Af Arne Tveit Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Anna Garde Det ved vi om Anerkendelse, ros og klare regler i klasseværelset

Læs mere

Jørgen Christiansen og Brian Degn Mårtensson (red.) Pædagogik i døgninstitutionen

Jørgen Christiansen og Brian Degn Mårtensson (red.) Pædagogik i døgninstitutionen Jørgen Christiansen og Brian Degn Mårtensson (red.) Pædagogik i døgninstitutionen Laila Gardezi Aggergaard, Lisbeth Bruus-Jensen, Jørgen Christiansen (red.), Lene Eriknauer, Helle Fisker, Steen Gaardsted,

Læs mere

Læreren som leder af klasser og undervisningsforløb

Læreren som leder af klasser og undervisningsforløb Det ved vi om Læreren som leder af klasser og undervisningsforløb Af Thomas Nordahl Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen Thomas Nordahl Det ved vi om Læreren som leder

Læs mere

Ulla Sjørup. Drengene efter pigerne

Ulla Sjørup. Drengene efter pigerne Ulla Sjørup Drengene efter pigerne Ulla Sjørup Drengene efter pigerne 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011 Dafolo Forlag og forfatteren Fotos: Ulla Sjørup og Jan Thorsøe Omslag: Louise Glargaard Perlmutter/Louises

Læs mere

Det ved vi om. Inklusion. Af Peder Haug. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen

Det ved vi om. Inklusion. Af Peder Haug. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen Det ved vi om Inklusion Af Peder Haug Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen 1 Peder Haug Det ved vi om Inklusion 1. udgave, 1. oplag, 2014 2014 Dafolo Forlag og forfatteren

Læs mere

Den reflekterende praktikvejleder

Den reflekterende praktikvejleder Susanne Poulsen og Helle Bendix Den reflekterende praktikvejleder Praktik og praktikvejledning på pædagoguddannelsen 2. udgave Susanne Poulsen og Helle Bendix Den reflekterende praktikvejleder praktik

Læs mere

Pædagogisk analyse og kompetenceudvikling

Pædagogisk analyse og kompetenceudvikling Det ved vi om Pædagogisk analyse og kompetenceudvikling Af Bent B. Andresen Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Bent B. Andresen Det ved vi om Pædagogisk analyse og kompetenceudvikling 1. udgave,

Læs mere

Katrine Andersen og Balder Brøndsted. Leg så benene vokser. Legebog for vuggestuebørn

Katrine Andersen og Balder Brøndsted. Leg så benene vokser. Legebog for vuggestuebørn Katrine Andersen og Balder Brøndsted Leg så benene vokser Legebog for vuggestuebørn Katrine Andersen og Balder Brøndsted Leg så benene vokser Legebog for vuggestuebørn 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011 Dafolo

Læs mere

Udsatte børn og inkluderende læringsmiljøer i dagplejen

Udsatte børn og inkluderende læringsmiljøer i dagplejen Ulla Pedersen og Anette Schulz læring i dagtilbud Udsatte børn og inkluderende læringsmiljøer i dagplejen 18 konkrete værktøjer Ulla Pedersen og Anette Schulz Udsatte børn og inkluderende læringsmiljøer

Læs mere

Sofie Katrine Jørgensen og Louise Thomsen. styrk dit barns. motorik. 1-3 år

Sofie Katrine Jørgensen og Louise Thomsen. styrk dit barns. motorik. 1-3 år Sofie Katrine Jørgensen og Louise Thomsen styrk dit barns motorik 1-3 år Sofie Katrine Jørgensen og Louise Thomsen Styrk dit barns motorik 1-3 år 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011 Dafolo Forlag og forfatterne

Læs mere

Matematiske billeder, sprog og læsning. Michael Wahl Andersen

Matematiske billeder, sprog og læsning. Michael Wahl Andersen Matematiske billeder, sprog og læsning Michael Wahl Andersen Michael Wahl Andersen Matematiske billeder, sprog og læsning 1. udgave, 2. oplag, 2010 2008 Dafolo Forlag og forfatteren DTP og omslag: Lars

Læs mere

Sofie Katrine Jørgensen og Louise Thomsen. styrk dit barns. motorik. 0-1 år

Sofie Katrine Jørgensen og Louise Thomsen. styrk dit barns. motorik. 0-1 år Sofie Katrine Jørgensen og Louise Thomsen styrk dit barns motorik 0-1 år Sofie Katrine Jørgensen og Louise Thomsen Styrk dit barns motorik 0-1 år 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011 Dafolo Forlag og forfatterne

Læs mere

Professionelle læringsfællesskaber

Professionelle læringsfællesskaber Thomas R. S. Albrechtsen Professionelle læringsfællesskaber teamsamarbejde og undervisningsudvikling Thomas R. S. Albrechtsen Professionelle læringsfællesskaber teamsamarbejde og undervisningsudvikling

Læs mere

Trivsel i udskolingen

Trivsel i udskolingen Trivsel i udskolingen Heidi Honig Spring Bettina Brandt-Nilsson 1 Heidi Honig Spring og Bettina Brandt-Nilsson AKTion Trivsel i udskolingen 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011 Dafolo Forlag og forfatterne Omslag:

Læs mere

Det ved vi om. Social kompetence. Af Kari Lamer. Oversat af Kåre Dag Jensen. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl

Det ved vi om. Social kompetence. Af Kari Lamer. Oversat af Kåre Dag Jensen. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Det ved vi om Social kompetence Af Kari Lamer Oversat af Kåre Dag Jensen Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Kari Lamer Det ved vi om Social kompetence 1. udgave, 1. oplag, 2013 2013 Dafolo

Læs mere

Lene Skovbo Heckmann. Den gode time

Lene Skovbo Heckmann. Den gode time Lene Skovbo Heckmann Den gode time Lene Skovbo Heckmann Den gode time 1. udgave, 1. oplag, 2013 2013 Dafolo Forlag og forfatteren Omslag: Lars Clement Kristensen Omslagsillustration: Søren Bach Svendsen

Læs mere

EN SMUK BOG MICHELLE DETTMER UNGE DER HAR MISTET. Michelle MICHELLE DETTMER EN SMUK BOG

EN SMUK BOG MICHELLE DETTMER UNGE DER HAR MISTET. Michelle MICHELLE DETTMER EN SMUK BOG Unge der har mistet En Smuk Bog er skrevet for unge af unge, der har mistet. Bogen kan både læses i en sammenhæng eller anvendes som en opslagsbog, hvor du slår op under et tema, du gerne vil vide mere

Læs mere

Skoleledelse og læringsmiljø

Skoleledelse og læringsmiljø Skoleledelse og læringsmiljø Redaktør: Ole Hansen Bidragsydere: Ole Hansen, Lars Qvortrup, Per B. Christensen, Thomas Nordahl, Morten Ejrnæs, Pia Guttorm Andersen, Tanja Miller, Jens Andersen og Niels

Læs mere

Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt. RUM OG LÆRING om at skabe gode læringsmiljøer i børnehaven

Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt. RUM OG LÆRING om at skabe gode læringsmiljøer i børnehaven Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt RUM OG LÆRING om at skabe gode læringsmiljøer i børnehaven Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt Rum og læring om at skabe gode læringsmiljøer

Læs mere

Ledelse i en inkluderende skole

Ledelse i en inkluderende skole Forfattere Anna Marie Illum Michael Plauborg Jensen Dorte Lange Eva Leegaard Mortensen Bjarne Nielsen Stig Dahl Pedersen Karen Schmidt Poulsen Birthe Qvortrup Redaktion Evy Stokholm Bjarne Nielsen Signe

Læs mere

Det ved vi om. Skoleledelse. Af Lars Qvortrup. Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl

Det ved vi om. Skoleledelse. Af Lars Qvortrup. Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Det ved vi om Skoleledelse Af Lars Qvortrup Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Lars Qvortrup Det ved vi om Skoleledelse 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011 Dafolo Forlag og forfatteren Ekstern redaktion:

Læs mere

Vibeke Christensen (red.) Feedback i danskfaget

Vibeke Christensen (red.) Feedback i danskfaget Vibeke Christensen (red.) Feedback i danskfaget Mette Bak Bjerregaard, Vibeke Christensen, Grete Dolmer, Sofia Esmann, Johannes Fibiger, Stig Toke Gissel, Jens Jørgen Hansen, Søren Pjengaard, Nadia Raphael

Læs mere

Lene Skovbo Heckmann. Den gode vurderingspraksis

Lene Skovbo Heckmann. Den gode vurderingspraksis Lene Skovbo Heckmann Den gode vurderingspraksis Lene Skovbo Heckmann Den gode vurderingspraksis 1. udgave, 1. oplag, 2013 2013 Dafolo Forlag og forfatteren Omslag: Lars Clement Kristensen Omslagsillustration:

Læs mere

Sundhedspædagogik i børnehaven

Sundhedspædagogik i børnehaven Anette Schulz og Ulla Pedersen Sundhedspædagogik i børnehaven en redskabsbog til inklusion og anerkendelse Anette Schulz og Ulla Pedersen Sundhedspædagogik i børnehaven en redskabsbog til inklusion og

Læs mere

Vurdering for læring i klasserummet

Vurdering for læring i klasserummet Vurdering for læring i klasserummet Når man fokuserer på elevernes læringsproces via mål, vurderingskriterier, selvvurdering og kammeratvurdering, styrker det læringen. Eleverne får et godt redskab til

Læs mere

Barnets sproglige miljø fra ord til mening

Barnets sproglige miljø fra ord til mening Ann-Katrin Svensson Barnets sproglige miljø fra ord til mening Oversat af Anna Garde Bearbejdet af Birgit Svarre Barnets sproglige milj.indd 1 12/20/2010 11:36:31 AM Ann-Katrin Svensson Barnets sproglige

Læs mere

POUL NISSEN, OLE KYED OG KIRSTEN BALTZER. Talent i skolen. identifikation, undervisning og udvikling

POUL NISSEN, OLE KYED OG KIRSTEN BALTZER. Talent i skolen. identifikation, undervisning og udvikling POUL NISSEN, OLE KYED OG KIRSTEN BALTZER Talent i skolen identifikation, undervisning og udvikling Poul Nissen, Ole Kyed og Kirsten Baltzer Talent i skolen identifikation, undervisning og udvikling 1.

Læs mere

Inkluderende læringsfællesskaber. Laura Emtoft Sofia Esmann. Læsning der lykkes

Inkluderende læringsfællesskaber. Laura Emtoft Sofia Esmann. Læsning der lykkes Inkluderende læringsfællesskaber Laura Emtoft Sofia Esmann Læsning der lykkes - inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen Laura Emtoft og Sofia Esmann Læsning der

Læs mere

Fra stress til trivsel

Fra stress til trivsel Jeanett Bonnichsen Fra stress til trivsel i den pædagogiske verden Jeanett Bonnichsen Fra stress til trivsel i den pædagogiske verden 1. udgave, 1. oplag, 2008 2008 Dafolo Forlag og forfatteren Forsideillustration:

Læs mere

undervisningsassistenten

undervisningsassistenten Susanne Malmborg Harder og Mai-Britt Herløv Petersen Til undervisningsassistenten og andre ikke læreruddannede medarbejdere i folkeskolen Susanne Malmborg Harder og Mai-Britt Herløv Petersen Til undervisningsassistenten

Læs mere

Anerkendelse, ros og klare regler i klasseværelset

Anerkendelse, ros og klare regler i klasseværelset LP-serien Anerkendelse, opmuntring, ros og positive tilbagemeldinger er noget, alle har behov for. Det styrker vores opfattelse og forståelse af os selv, og det fremmer vores motivation og arbejdsindsats.

Læs mere

Vuggestuen som læringsmiljø

Vuggestuen som læringsmiljø Det ved vi om Vuggestuen som læringsmiljø Af Ole Henrik Hansen Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Ole Henrik Hansen Det ved vi om Vuggestuen som læringsmiljø 1. udgave, 1. oplag, 2013 2013

Læs mere

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem?

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt

Læs mere

Undervisningens hvordan

Undervisningens hvordan Sture Långström og Ulf Viklund Undervisningens hvordan metoder i praksis Oversat af Kåre Dag Jensen Sture Långström og Ulf Viklund Undervisningens hvordan metoder i praksis 1. udgave, 1. oplag, 2012 2012

Læs mere

Nedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan

Nedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan Nedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan Introduktion I nedslag 1 har I arbejdet med målpilen, som et værktøj til læringsmålstyret undervisning. Målpilen er bygget

Læs mere

Sproglege pragmatisk sprogtræning med fokus på børnefællesskaber

Sproglege pragmatisk sprogtræning med fokus på børnefællesskaber Charlotte Gørtz Andersen Ulla Runge Bertelsen Sproglege pragmatisk sprogtræning med fokus på børnefællesskaber Charlotte Gørtz Andersen og Ulla Runge Bertelsen Sproglege pragmatisk sprogtræning med fokus

Læs mere

Praktik i pædagoguddannelsen

Praktik i pædagoguddannelsen Pædagoguddannelsen i fokus Tina Düsterdich Birgitte Højberg Susanne Poulsen Charlotte Skafte-Holm Sara Vafai-Blom Praktik i pædagoguddannelsen Redaktion: Peter Mikkelsen og Signe Holm-Larsen Tina Düsterdich,

Læs mere

Let design i håndarbejde

Let design i håndarbejde Let design i håndarbejde 40 undervisningsforløb Af Britta Aagaard Thorlann Britta Aagaard Thorlann Let design i håndarbejde 1. udgave, 1. oplag, 2012 2012 Dafolo Forlag og forfatteren Omslag: Lars Clement

Læs mere

SPROGTILEGNELSE I ET INKLUDERENDE PERSPEKTIV HOS BØRN, UNGE OG VOKSNE MED OG UDEN SPROGLIGE VANSKELIGHEDER

SPROGTILEGNELSE I ET INKLUDERENDE PERSPEKTIV HOS BØRN, UNGE OG VOKSNE MED OG UDEN SPROGLIGE VANSKELIGHEDER Helle Iben Bylander Trine Kjær Krogh SPROGTILEGNELSE I ET INKLUDERENDE PERSPEKTIV HOS BØRN, UNGE OG VOKSNE MED OG UDEN SPROGLIGE VANSKELIGHEDER Helle Iben Bylander og Trine Kjær Krogh Sprogtilegnelse i

Læs mere

Inklusion i klassens fællesskab

Inklusion i klassens fællesskab Forfattere Rune Barslund Louise Ekmann Brandt Dorte Lange Bjarne Nielsen Karen Marie Nielsen Dorte Sauer Anne-Marie Elgaard Seidler Anne Simon Tina Taarsted Redaktion Evy Stokholm Bjarne Nielsen Signe

Læs mere

Fortællinger om relationspsykologi

Fortællinger om relationspsykologi Jørgen Rønsholdt Annette Groot Finn Godrim Else Marie Bech Fortællinger om relationspsykologi i praksis Jørgen Rønsholdt, Annette Groot, Finn Godrim og Else Marie Bech Fortællinger om relationspsykologi.

Læs mere

LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS

LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler Gorm Bagger Andersen Karen B. Braad Dorte Kamstrup Lis Madsen Ane Panfil Marianne Thrane Dansk i læreruddannelsen Gorm Bagger Andersen,

Læs mere

Sundhed, krop og bevægelse

Sundhed, krop og bevægelse Pædagoguddannelsen i fokus Anne Brus Charlotte Sandberg Christensen Karin Siff Munck Charlotte Eli Pedersen Eva Rose Rechhagel Sundhed, krop og bevægelse Redaktion: Peter Mikkelsen og Signe Holm-Larsen

Læs mere

Let håndarbejde. Af Britta Aagaard Thorlann

Let håndarbejde. Af Britta Aagaard Thorlann Let håndarbejde Af Britta Aagaard Thorlann Britta Aagaard Thorlann Let håndarbejde 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011 Dafolo Forlag og forfatteren Omslag: Lars Clement Kristensen Forlagsredaktør: Astrid Holtz

Læs mere

Læsning og skrivning i alle fag

Læsning og skrivning i alle fag Maja Rørvig Abildgaard Michael Wahl Andersen Peter Bejder Lena Bülow-Olsen Mette Rose Eriksen Sofia Esmann Ole Goldbech Lene Herholdt Jette von Holst-Pedersen Fie Høyrup Susanne Karen Jacobsen Lone Skafte

Læs mere

KLM i læreruddannelsen LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS. Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler

KLM i læreruddannelsen LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS. Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler Pia Rose Böwadt René B. Christiansen Jørgen Gleerup Claus Haas Leo Komischke-Konnerup Connie Stendal Rasmussen Henrik Sommer Alexander

Læs mere

Kvalitetssikret tidlig indsats for udsatte børn et bidrag til Barnets Reform

Kvalitetssikret tidlig indsats for udsatte børn et bidrag til Barnets Reform Kvalitetssikret tidlig indsats for udsatte børn et bidrag til Barnets Reform Af Claus Holm Thomsen Claus Holm Thomsen Kvalitetssikret tidlig indsats for udsatte børn et bidrag til Barnets Reform 1. udgave,

Læs mere

Tema: Synlig læring MAJ 2015. Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis

Tema: Synlig læring MAJ 2015. Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis Tema: Synlig læring 09 MAJ 2015 Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis 09 MAJ 2015 Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis Paideia - Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis Udgiver

Læs mere

James Nottingham. Nøglen til læring. hvordan opmuntrer og inspirerer du til optimal læring? Oversat af Simon Hastrup

James Nottingham. Nøglen til læring. hvordan opmuntrer og inspirerer du til optimal læring? Oversat af Simon Hastrup James Nottingham Nøglen til læring hvordan opmuntrer og inspirerer du til optimal læring? Oversat af Simon Hastrup James Nottingham Nøglen til læring hvordan opmuntrer og inspirerer du til optimal læring?

Læs mere

Mette Stange Cooperative Learning og klasseledelse. 1. udgave, 1. oplag, 2012. 2012 Dafolo Forlag og forfatteren. Omslag: Lars Clement Kristensen

Mette Stange Cooperative Learning og klasseledelse. 1. udgave, 1. oplag, 2012. 2012 Dafolo Forlag og forfatteren. Omslag: Lars Clement Kristensen Mette stange Mette stange Mette Stange Cooperative Learning og klasseledelse 1. udgave, 1. oplag, 2012 2012 Dafolo Forlag og forfatteren Omslag: Lars Clement Kristensen Forlagsredaktør: Sophie Ellgaard

Læs mere

Karen Broström. Glad mad med børn. daginstitutionens livretter til små maver GLAD MAD MED BØRN 1

Karen Broström. Glad mad med børn. daginstitutionens livretter til små maver GLAD MAD MED BØRN 1 Karen Broström Glad mad med børn daginstitutionens livretter til små maver GLAD MAD MED BØRN 1 Karen Broström Glad mad med børn daginstitutionens livretter til små maver 1. udgave, 1. oplag, 2012 2012

Læs mere

Skolens naturfag. en hjælp til omverdensforståelse HENRIK NØRREGAARD (RED.) JENS BAK RASMUSSEN

Skolens naturfag. en hjælp til omverdensforståelse HENRIK NØRREGAARD (RED.) JENS BAK RASMUSSEN Skolens naturfag en hjælp til omverdensforståelse HENRIK NØRREGAARD (RED.) JENS BAK RASMUSSEN Henrik Nørregaard (red.) Jens Bak Rasmussen Skolens naturfag en hjælp til omverdensforståelse Henrik Nørregaard

Læs mere

ledelse Delegeret i skolen

ledelse Delegeret i skolen 1 Delegeret ledelse i skolen Anette Grønholt Andersen, Peter Gottlieb, Claus Hjortdal, Signe Holm-Larsen, Maybritt Jonassen, Anita Jørgensen, Morten Kliim-Due, Ulla Blom Kristensen, Peter Nødskov, Torben

Læs mere

Leg med tal og former

Leg med tal og former Rose-Marie Eriksson Leg med tal og former sjove aktiviteter i naturen Oversat af Anna Garde Rose-Marie Eriksson Leg med tal og former sjove aktiviteter i naturen 1. udgave, 1. oplag, 2012 2012 Dafolo Forlag

Læs mere

Lektiehjælp i SFO. inspiration til den pædagogiske praksis. Rikke Nielsen

Lektiehjælp i SFO. inspiration til den pædagogiske praksis. Rikke Nielsen sfo-pædagogik Lektiehjælp i SFO inspiration til den pædagogiske praksis Rikke Nielsen Rikke Nielsen Lektiehjælp i SFO inspiration til den pædagogiske praksis 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011 Dafolo Forlag

Læs mere

En Smuk Bog. Unge der har mistet. Michelle Dettmer

En Smuk Bog. Unge der har mistet. Michelle Dettmer En Smuk Bog Unge der har mistet Michelle Dettmer og Matilde, Ditte, Steffan, Rikke, Martin, Martin, Louise, Nicklas, Ida, Line, Camilla, Camilla, Johannes, Sofie, Martin, Tina, Malene, Ann og Karin 5 Michelle

Læs mere

Det fortællende barn Sådan gør du børnehavebørn til fantastiske fortællere

Det fortællende barn Sådan gør du børnehavebørn til fantastiske fortællere Pia Thomsen Det fortællende barn Sådan gør du børnehavebørn til fantastiske fortællere Pia Thomsen Det fortællende barn Sådan gør du børnehavebørn til fantastiske fortællere 1. udgave, 1. oplag, 2012 2012

Læs mere

SMÅ SKRIDT Redskaber til evaluering af klasserumsledelse 1. Gry Bastiansen SMÅ SKRIDT. redskaber til evaluering af klasserumsledelse

SMÅ SKRIDT Redskaber til evaluering af klasserumsledelse 1. Gry Bastiansen SMÅ SKRIDT. redskaber til evaluering af klasserumsledelse SMÅ SKRIDT Redskaber til evaluering af klasserumsledelse 1 Gry Bastiansen SMÅ SKRIDT redskaber til evaluering af klasserumsledelse SMÅ SKRIDT Redskaber til evaluering af klasserumsledelse 2 Gry Bastiansen

Læs mere

Gudrun Gjesing Lene Hummelshøj Qvist Tine Ørskov Dall. Krop og læring i indskolingen hvorfor? hvordan? sådan!

Gudrun Gjesing Lene Hummelshøj Qvist Tine Ørskov Dall. Krop og læring i indskolingen hvorfor? hvordan? sådan! Gudrun Gjesing Lene Hummelshøj Qvist Tine Ørskov Dall Krop og læring i indskolingen hvorfor? hvordan? sådan! Gudrun Gjesing, Lene Hummelshøj Qvist og Tine Ørskov Dall Krop og læring i indskolingen hvorfor?

Læs mere

Inkluderende pædagogik

Inkluderende pædagogik CAMILLA BRØRUP DYSSEGAARD Inkluderende pædagogik den svære vej fra idealer til praksis Camilla Brørup Dyssegaard Inkluderende pædagogik den svære vej fra idealer til praksis 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011

Læs mere

Synlig Læring i Gentofte Kommune

Synlig Læring i Gentofte Kommune Synlig Læring i Gentofte Kommune - også et 4-kommune projekt Hvor skal vi hen? Hvor er vi lige nu? Hvad er vores næste skridt? 1 Synlig Læring i følge John Hattie Synlig undervisning og læring forekommer,

Læs mere

Klasselærerens håndbog

Klasselærerens håndbog Rikke Høj Dencker Klasselærerens håndbog Redaktion: Niels de Voss og Signe Holm-Larsen Rikke Høj Dencker Klasselærerens håndbog 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011 Dafolo Forlag og forfatteren Omslag: Lars

Læs mere

Lotte Salling. Snakkepakker. sprogudviklende aktiviteter til hele året. Bogen er udviklet i samarbejde med Bente Bruun og Bodil Knutz

Lotte Salling. Snakkepakker. sprogudviklende aktiviteter til hele året. Bogen er udviklet i samarbejde med Bente Bruun og Bodil Knutz Lotte Salling Snakkepakker sprogudviklende aktiviteter til hele året Bogen er udviklet i samarbejde med Bente Bruun og Bodil Knutz Illustrationer af Marie Zeuthen Andersen og Lene Sørensen Lotte Salling

Læs mere

Unni Lind og Thomas Gregersen. Blommen i ægget. Børns trivsel i daginstitutionen

Unni Lind og Thomas Gregersen. Blommen i ægget. Børns trivsel i daginstitutionen Unni Lind og Thomas Gregersen Blommen i ægget Børns trivsel i daginstitutionen Unni Lind og Thomas Gregersen Blommen i ægget Børns trivsel i daginstitutionen 1. udgave, 1. oplag, 2010 2010 Dafolo Forlag

Læs mere

Lise Barsøe. Vilde og stille børn. veje ud af fastlåste adfærdsmønstre. Oversat af Anna Garde

Lise Barsøe. Vilde og stille børn. veje ud af fastlåste adfærdsmønstre. Oversat af Anna Garde Lise Barsøe Vilde og stille børn veje ud af fastlåste adfærdsmønstre Oversat af Anna Garde Lise Barsøe Vilde og stille børn veje ud af fastlåste adfærdsmønstre 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011 Dafolo Forlag

Læs mere

Observation og pædagogisk analyse

Observation og pædagogisk analyse Det ved vi om Observation og pædagogisk analyse Af Margit Margrethe Nielsen Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Margit Margrethe Nielsen Det ved vi om Observation og pædagogisk analyse 1. udgave,

Læs mere

Feedback. indspark #4. epuc. i erhvervsuddannelserne. epuc.dk. Torben Størner og Karsten Holm Sørensen, EPUC. Side 1

Feedback. indspark #4. epuc. i erhvervsuddannelserne. epuc.dk. Torben Størner og Karsten Holm Sørensen, EPUC. Side 1 indspark #4 Feedback i erhvervsuddannelserne Torben Størner og Karsten Holm Sørensen, EPUC epuc Erhvervspædagogisk udviklingscenter Side 1 Feedback i erhvervsuddannelserne Et centralt element i at styrke

Læs mere

Bodil Bang-Larsen og Tove Uhrbrand Rasmussen. Fortællekredsen. - sociale kompetencer på en sjov og naturlig måde

Bodil Bang-Larsen og Tove Uhrbrand Rasmussen. Fortællekredsen. - sociale kompetencer på en sjov og naturlig måde Bodil Bang-Larsen og Tove Uhrbrand Rasmussen Fortællekredsen - sociale kompetencer på en sjov og naturlig måde Fortællekredsen - sociale kompetencer på en sjov og naturlig måde Den enkelte har aldrig med

Læs mere

Professionelle læringsfællesskaber og fagdidaktisk viden

Professionelle læringsfællesskaber og fagdidaktisk viden UNDERVISNING OG LÆRING THOMAS R.S. ALBRECHTSEN (RED.) Professionelle læringsfællesskaber og fagdidaktisk viden Thomas R.S. Albrechtsen (red.) Professionelle læringsfællesskaber og fagdidaktisk viden Linda

Læs mere

Bedre. møder. med Cooperative Learning. Åse Bille Jensen og Susanne Nygaard. Bedre. møder. med. Cooperative Learning. viden og værktøjer

Bedre. møder. med Cooperative Learning. Åse Bille Jensen og Susanne Nygaard. Bedre. møder. med. Cooperative Learning. viden og værktøjer Åse Bille Jensen og Susanne Nygaard Bedre med Cooperative Learning viden og værktøjer 1 Åse Bille Jensen og Susanne Nygaard Bedre viden og værktøjer 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011 Dafolo Forlag og forfatterne

Læs mere

Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis

Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis Uddannelsesforbundets fyraftensmøde Københavns Tekniske Skole 8. Oktober 2015 Adjunkt, ph.d., Arnt Louw (avl@learning.aau.dk) Center for Ungdomsforskning

Læs mere

Barnets digitale læringsrum

Barnets digitale læringsrum Lars Friis Laursen og Jesper Petersen Barnets digitale læringsrum Godt i gang med digitale medier i dagtilbuddets pædagogiske praksis Lars Friis Laursen og Jesper Petersen Barnets digitale læringsrum.

Læs mere

LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS

LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler Michael Wahl Andersen Hans Jørgen Beck Karen B. Braad Lotte Skinnebach Marianne Thrane Peter Weng Matematik i læreruddannelsen Michael

Læs mere

Stig Broström Kristine Jensen de López Jette Løntoft. Dialogisk læsning i teori og praksis

Stig Broström Kristine Jensen de López Jette Løntoft. Dialogisk læsning i teori og praksis Stig Broström Kristine Jensen de López Jette Løntoft Dialogisk læsning i teori og praksis Stig Broström, Kristine Jensen de López og Jette Løntoft Dialogisk læsning i teori og praksis 1. udgave, 2. oplag,

Læs mere

Anerkendende klasserumsledelse

Anerkendende klasserumsledelse Anerkendende klasserumsledelse Bodil Wennberg og Sofia Norberg Anerkendende klasserumsledelse 1. udgave, 1. oplag, 2007. 2007 Dafolo Forlag og forfatterne 2004 Bokförlaget Natur och Kultur. Makt, känslor

Læs mere

Suzanne Krogh og Søren Smidt. Aktionslæring i pædagogisk praksis

Suzanne Krogh og Søren Smidt. Aktionslæring i pædagogisk praksis Suzanne Krogh og Søren Smidt Aktionslæring i pædagogisk praksis Suzanne Krogh og Søren Smidt Aktionslæring i pædagogisk praksis 1. udgave, 1. oplag, 2014 2014 Dafolo Forlag og forfatterne Forlagsredaktør:

Læs mere

Børns læring gennem oplevelse og udforskning Oversat af Anna Garde

Børns læring gennem oplevelse og udforskning Oversat af Anna Garde Karin Persson Gode Børns læring gennem oplevelse og udforskning Oversat af Anna Garde 1 Karin Persson Gode Opdag Børns læring gennem oplevelse og udforskning 1. udgave, 1. oplag, 2010 2010 Dafolo Forlag

Læs mere

11-08-2015. Målet er.. Sommeruni 2015. Program. Kriterier for målopfyldelse/tegn. Synlig læring, elevers læringskompetence og feedback

11-08-2015. Målet er.. Sommeruni 2015. Program. Kriterier for målopfyldelse/tegn. Synlig læring, elevers læringskompetence og feedback Vælg layout/design 1. Højreklik på dit slide i venstremenuen Vælg et passende layout yout menuen, der er fx 4 forsider at vælge imellem Vis hjælpelinjer For at se hjælpelinjer 1. Klik på Vis 2. Vælg Hjælpelinjer

Læs mere

Metakognition, selvregulering og konsolidering

Metakognition, selvregulering og konsolidering UNDERVISNING OG LÆRING DORTHE GEISNÆS & PREBEN OLUND KIRKEGAARD Metakognition, selvregulering og konsolidering Fra teori til praksis Dorthe Geisnæs og Preben Olund Kirkegaard Metakognition, selvregulering

Læs mere

En god samling idéer til aktiviteter i rundkreds

En god samling idéer til aktiviteter i rundkreds Linda Bäckström og Inga Horstmark En god samling idéer til aktiviteter i rundkreds Oversat af Anna Garde Bearbejdet af Jette Schytte Linda Bäckström og Inga Horstmark En god samling idéer til aktiviteter

Læs mere

Sprogets milepæle Hvornår skal vi være bekymrede for et barns sproglige udvikling?

Sprogets milepæle Hvornår skal vi være bekymrede for et barns sproglige udvikling? Helle Iben Bylander Trine Kjær Krogh Sprogets milepæle Hvornår skal vi være bekymrede for et barns sproglige udvikling? Helle Iben Bylander og Trine Kjær Krogh Sprogets milepæle. Hvornår skal vi være bekymrede

Læs mere

11-08-2015. Målet er.. Sommeruni 2015. Kriterier for målopfyldelse/tegn. Program. Synlig læring, elevers læringskompetence og feedback.

11-08-2015. Målet er.. Sommeruni 2015. Kriterier for målopfyldelse/tegn. Program. Synlig læring, elevers læringskompetence og feedback. Vælg layout/design Vis hjælpelinjer 1. Højreklik på dit slide i venstremenuen Vælg et passende layout yout menuen, der er fx 4 forsider at vælge imellem For at se hjælpelinjer 1. Klik på Vis 2. Vælg Hjælpelinjer

Læs mere

Pædagogik kan ses. Om sammenhængen mellem pædagogik og indretning i daginstitutionen

Pædagogik kan ses. Om sammenhængen mellem pædagogik og indretning i daginstitutionen Pædagogik kan ses Om sammenhængen mellem pædagogik og indretning i daginstitutionen Karin Vilien, Marianne Frandsen og Tom Krieger Pædagogik kan ses Om sammenhængen mellem pædagogik og indretning i daginstitutionen

Læs mere

Billeder af situationen i den danske grundskole

Billeder af situationen i den danske grundskole Billeder af situationen i den danske grundskole LP-modellen, forskningsbaseret viden vi gør det, der virker Udvalgte resultater fra den første kortlægningsundersøgelse i LP-modellen Thomas Nordahl og Niels

Læs mere

Pædagogik og pædagoger

Pædagogik og pædagoger Pædagoguddannelsen i fokus Thomas Gregersen Lotte Hedegaard-Sørensen Grethe Kragh-Müller Suzanne Krogh Unni Lind Peter Mikkelsen Anders Elof Nielsen Søren Smidt Pædagogik og pædagoger Redaktion: Peter

Læs mere

Lotte Salling. Vilfred. og verdens vaerste vikinger. Illustreret af Tom Kristensen

Lotte Salling. Vilfred. og verdens vaerste vikinger. Illustreret af Tom Kristensen Lotte Salling Vilfred og verdens vaerste vikinger Illustreret af Tom Kristensen Lotte Salling Vilfred og verdens værste vikinger 1. udgave, 1. oplag, 2012 2012 Dafolo Forlag og forfatteren Forlagsredaktør:

Læs mere

Sammen om inklusion. Tre perspektiver på samarbejde om inklusion

Sammen om inklusion. Tre perspektiver på samarbejde om inklusion Thomas Binderup (red.), Lisbeth Donnerborg, Janne Lund Jensen, Kurt Johannesen, Tanja Gammelgaard Just, Maja Dam Kjærgaard, Helle Kristensen, Karen Skyum og Mads Thyde Sammen om inklusion Tre perspektiver

Læs mere

Nye sociale teknologier i folkeskolen

Nye sociale teknologier i folkeskolen Nye sociale teknologier i folkeskolen kampen om dannelsen Lejf Moos (red.), Karen B. Braad, Klaus Kasper Kofod, Per Fibæk Laursen, Lars Holm, John Krejsler, Niels Kryger, Birte Ravn, Hanne Knudsen, Kirsten

Læs mere

Lærerdilemmaer. i den komplekse pædagogiske virkelighed. 2. udgave. Jens Berthelsen Per Schultz Jørgensen Erik Smidt

Lærerdilemmaer. i den komplekse pædagogiske virkelighed. 2. udgave. Jens Berthelsen Per Schultz Jørgensen Erik Smidt Lærerdilemmaer i den komplekse pædagogiske virkelighed 2. udgave Jens Berthelsen Per Schultz Jørgensen Erik Smidt Jens Berthelsen, Per Schultz Jørgensen og Erik Smidt Lærerdilemmaer i den komplekse pædagogiske

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI

Ledelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI Hørsholm 14. Maj 2014 10 KENDETEGN PÅ GOD UNDERVISNING 1. Klar strukturering af undervisningen 2. En betydelig mængde ægte læretid 3. Læringsfremmende arbejdsklima 4. Indholdsmæssig

Læs mere

Signe Holm-Larsen og Niels Plischewski. Prøvehåndbog for skoleledere ansvar og opgaver

Signe Holm-Larsen og Niels Plischewski. Prøvehåndbog for skoleledere ansvar og opgaver Signe Holm-Larsen og Niels Plischewski Prøvehåndbog for skoleledere ansvar og opgaver Signe Holm-Larsen og Niels Plischewski Prøvehåndbog for skoleledere ansvar og opgaver 1. udgave, 1. oplag, 2012 2012

Læs mere

Inkluderende fællesskaber

Inkluderende fællesskaber Dorthe Andersen og Katrine Tranum Thomsen Inkluderende fællesskaber Pædagogiske kompetencer i vuggestue og børnehave Dorthe Andersen og Katrine Tranum Thomsen Inkluderende fællesskaber. Pædagogiske kompetencer

Læs mere

Vi arbejder med. modtagelse af det nye barn og dets forældre. Af Camilla Wessman

Vi arbejder med. modtagelse af det nye barn og dets forældre. Af Camilla Wessman Vi arbejder med modtagelse af det nye barn og dets forældre Af Camilla Wessman Camilla Wessman Vi arbejder med modtagelse af det nye barn og dets forældre 1. udgave, 1. oplag, 2008. 2008 Dafolo Forlag

Læs mere

Visible Learning plus. Når lærerne ser læring gennem elevernes øjne og eleverne ser sig selv som sine egne lærere

Visible Learning plus. Når lærerne ser læring gennem elevernes øjne og eleverne ser sig selv som sine egne lærere Visible Learning plus Når lærerne ser læring gennem elevernes øjne og eleverne ser sig selv som sine egne lærere Hvad er Visible Learning plus? Baseret på John Hatties forskning Er et omfattende skoleudviklingsprogram

Læs mere

It i alle fag. 1. udgave, 1. oplag, 2013. 2013 Dafolo Forlag og forfatterne. Omslag: Louise Glargaard Perlmutter/Louises Design

It i alle fag. 1. udgave, 1. oplag, 2013. 2013 Dafolo Forlag og forfatterne. Omslag: Louise Glargaard Perlmutter/Louises Design Maja Rørvig Abildgaard Hanne Voldborg Andersen Dorthe Carlsen Kim Christiansen Karsten Gynther Roland Hachmann Dorte Haraldsted Simon Hempel-Jørgensen Rasmus Sune Jørgensen Nicolai Munksby Lars Tjørnelund

Læs mere

Pædagogisk idræt. i vuggestue og børnehave

Pædagogisk idræt. i vuggestue og børnehave Jane Abildskov Barenholdt, Gitte Bendix, Henriette Sofie Blangsted, Balder Brøndsted, Ulla Gottschalck, Christina H. Jensen, Annie Thyrri Jørgensen, Torben Maarbjerg Jepsen, Morten Melgaard Madsen, Ronni

Læs mere

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,

Læs mere

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag EUC Sjælland har udarbejdet et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Her viser vi hvad skolen forstår ved god undervisning, og hvordan vi understøtter læring

Læs mere