Hans Jørgen fik skovlen under ensomheden

Transkript

1 i n f o m a g a s i n e t Hans Jørgen fik skovlen under ensomheden Tema: Netværk og fællesskab NR. 2 April 2013 Læs også Et farverigt liv På tur i skovene Byrådsmedlem på plejehjem

2 LEDER VI TROEDE ALDRIG, VI SKULLE HAVE EN COMPUTER OG NU HAR VI FÅET FRIHED TIL DET HELE. KNUD OG BENTE, ODENSE Netværk og fællesskab 30 Aflastning af pårørende LIGE DET VI HAR BRUG FOR COMPUTEREN ALLE KAN BRUGE 38 Træerne fortæller historie Når man kører herind med bussen en mørk vintermorgen, er det rart at tænke på: jeg er også på vej et sted hen, hvor jeg møder nogen, der siger godmorgen og velkommen. Sådan siger Rie Froberg, som er én af de mange, der har fået nyt indhold i hverdagen som frivillig. Du kan møde hende og Hans Jørgen Laursen, der begge arbejder i KlosterCaféen i dette nummer af Vital, hvor temaet er Netværk og fællesskab. Du kan også møde Rosenkavalererne, der mødes på Lokalcenter Rosenbakken i Skødstrup omkring socialt samvær, netværksarbejde og virksomhedsbesøg. Endelig er der en omtale af Ældre Sagens Projekt Flyttevenner, hvor frivillige hjælper ældre, der ikke har pårørende med alt det praktiske omkring flytning. Ud over temaet er der i dette nummer også et portræt af maleren og modellen Ole Weiss, en reportage om Børge Larsens Skovhold, lige som du kan komme med et byrådsmedlem på plejehjem i et døgn. God fornøjelse. Redaktionen 46 Byrådsmedlem på plejehjem INDHOLD 04 Tema: Netværk og fællesskab 18 Træning i Tranbjerg 20 Rådmand vender tilbage 22 Portræt et farverigt liv 46 Center for Syn og Hjælpemidler Faste sider 32 Frit valg 44 Førtidspensionist 46 Nyt fra Aarhus Kommmune 48 Bogomtaler 50 Ældrerådet i Aarhus Kommune Vi troede aldrig vi skulle have en computer. Vi er slet ikke tekniske her er alt hvad vi skal bruge endelig en computer der er skabt til os. dukapc har givet os frihed til det hele nu kan vi gå på internettet og finde alt hvad vi hver især har lyst til høre musik købe ind bestille tid hos lægen, vi har fået oprettet dukapad 3.995,- BORDMODEL 6.995,- Elegant og enkel tablet med 10,1 berøringsfølsom skærm. Oplev glæden af frihed. netbank og modtaget vores første fra det offentlige. Får vi brug for hjælp, ringer vi til dukapc deres medarbejdere er så flinke og tålmodige det er nemt, numme ret står lige der på skærmen. Det er livsglæde ganske enkelt Alt er indbygget i den 21,5 berøringsfølsomme skærm. Den oplagte løsning for dig, som aldrig har brugt en PC før. BÆRBAR 4.995,- Enkelt og let design med stort tastatur, mus og tydelig skærm på 15,6. Let at få plads til og tage med på farten. SÅ ENKELT ER DET Se og køb dukapc hos en af vores mange forhandlere eller bestil den direkte hos dukapc på eller Sæt stikket i, tænd og din dukapc er klar til brug Gratis forsendelse 4 ugers fuld returret Kundeservice klarer alt det tekniske for dig ABONNEMENT MED INTERNET PRIS KR. 249,-/MÅNED dukapc abonnementet inkluderer internetforbindelse (forventet hastighed 2-15/0,5-1 Mbit/s. Udenfor 3G dækning vil der opleves en lavere hastighed. 20 GB forbrug pr. måned), løbende opdatering af computerens programmer og fri adgang til telefonisk hjælp. Abonnementet har ingen bindingsperiode og kan opsiges med dags varsel, hvis du skulle ønske det. Vital udsendes til alle borgere over 60 år og til førtidspensionister i Aarhus Kommune Hyppighed: Fire gange årligt Oplag: Udgivet af: Aarhus Kommune, Afdeling for Sundhed og Omsorg 2 Redaktion: Allan Witte Thune Korsager (Ansvarshavende) Ingrid Terkelsen Helle Erenbjerg Pernille Bonne Rasmussen Grafisk Produktion: Mediamovers Tryk: Aller Tryk A/S Henvendelse om redaktionelt stof: Sundhed og Omsorg, Vital, Rådhuset, 8100 Aarhus C, tlf alw@aarhus.dk Henvendelse om annoncer: Heidi Pold, Salgskoordinator tlf Heidi.pold@jp.dk Næste nr. udkommer d. 4. juni 2013 Deadline d. 3. maj 2013 Forsideillustration Allan Witte dukapc forudinstallerer Microsoft Windows 7 Oplev den hos en af vores mange forhandlere

3 tema: Netværk og fællesskab Hans Jørgen Laursen hygger sig sammen med de andre gæster i caféen, som her Arne Jakobsen Ensomhed blev erstattet med en kost og nyt indhold Tekst og Foto: Allan Witte Det hele var sort. Jeg sad bare derhjemme i et par måneder og gloede ud i luften. Det var måske endt med, at jeg havde taget mit eget liv. Hans Jørgen Laursen på 78 år sidder i de hyggelige omgivelser i KlosterCaféen og fortæller afklaret om den værste periode i sit liv. Det ligger et års tid tilbage. Hans kone var død efter lang tids sygdom og alt omkring ham var tomhed. Der var ingen kontakt til andre mennesker, og tabet af hustruen var endt i en depression. Ud af isolationen Redningen for Hans Jørgen blev KlosterCaféen, hvor han i dag er frivillig vicevært og altmuligmand og har fået et nyt indhold i tilværelsen. Først måtte han en omvej på Geriatrisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital. Afdelingen har et samarbejde med KlosterCaféen, som bliver kontaktet, hvis hospitalet støder på ældre patienter, der har brug for et skub for at komme ud af deres isolation. I første omgang kunne jeg ikke overskue det, så jeg mødte ikke op i caféen, men så ringede Lise til mig og spurgte, hvor jeg blev af. Så måtte jeg jo love at komme næste dag, og nu har jeg været her hver dag siden, fortæller Hans Jørgen Laursen, der har en række praktiske opgaver på KlostergadeCentret. Han er vicevært og fejer gård og fortov, og desuden går han til hånde i caféen med at dække bord og bære varerne frem til caféens andre frivillige. Den Lise han nævner, er lederen af KlosterCaféen Lise Legarth. Hun arbejder sammen med en stor gruppe frivillige på at få ensomme og isolerede ældre ud af deres isolation og ind i et fællesskab sammen med andre. Der er mange ældre, der sidder ensomme hjemme og har brug for at være med i et fællesskab, men som har svært ved selv at komme ud af isolationen, fortæller hun. Ved at blive frivillige kan de få et indhold i tilværelsen og komme ud og møde andre mennesker. Den bedste måde er, at de møder andre frivillige, der kan give dem et skub. Mange bliver hjælpere i caféen eller som Hans Jørgen får nogle praktiske opgaver, og andre igen kommer bare i caféen og spiser eller får en kop kaffe. KlosterCaféen har siden efteråret 2012 haft et samarbejde med Geriatrisk Team på Aarhus Universitetshospital. Hvis teamet møder patienter i målgruppen foreslår de dem, at de får kontakt til KlosterCaféen. Ofte er det de frivillige ved caféen, der er med til at give de nye et skub i retning af at blive frivillig. Som Lise Legarth formulerer det: Hos os kan man gå til at være frivillig, lige som man kan gå til bridge eller korsang. KlosterCaféen og KlostergadeCentret KlosterCaféen er en del af KlostergadeCentret. KlostergadeCentrets mål er at virke som en inspirerende platform for et aktivt og sundt seniorliv i Århus. KlosterCaféen er en åben café i KlostergadeCentret, hvor frivillige sammen med en ansat køkkenleder står for køkken og café. Kontakt: Klostergade 37 Tlf

4 tema: Netværk og fællesskab Flyttevenner træder i familiens sted Rie Froberg har fundet sin niche som frivillig - hun elsker at bage Nu kører det En anden frivillig i Klostercaféen er Rie Froberg på 65 år. Hendes baggrund er ikke så alvorlig som Hans Jørgen Laursens: Jeg har altid været frivillig, så da jeg gik på efterløn, var det oplagt, at jeg fandt noget frivilligt arbejde. Jeg så på nettet, at KlosterCaféen manglede frivillige blandt andet til at bage. Og det var lige mig. Jeg elsker at bage. Rie Froberg har en fast arbejdsdag hver mandag i caféen hvor hun først og fremmest bager brød og kage, men der bliver også andre dage i caféen ved større arrangementer, eller hvis der er brug for en ekstra hånd. Alle har brug for et netværk også når man stopper på arbejdsmarkedet. Jeg får en tilfredsstillelse ved at bruge mig selv og det, jeg er god til og så den fornemmelse, vi somme tider får i caféen nu kører det bare. Vi er meget forskellige, os der arbejder i caféen, men det er en meget rummelig arbejdsplads, hvor der er plads til alle. Det, vi har til fælles, er nok først og fremmest, at vi er typer, der kan lide at være sammen med andre mennesker, siger Rie Froberg og uddyber: Når man kører herind med bussen en mørk vintermorgen, er det rart at tænke på: jeg er også på vej et sted hen, hvor jeg møder nogen, der siger godmorgen og velkommen. Tekst og Foto: Allan Witte Det, vi gør som flyttevenner, er det, som mine børn ville gøre for mig. Sådan sammenfatter Annelise Vestergaard den opgave, som hun og andre af Ældre Sagens Flyttevenner har taget på sig. De tager sig af alt det praktiske, når en ældre borger uden pårørende eller andre til at hjælpe sig skal flytte i en plejebolig. Projekt Flyttevenner startede i sommeren 2012, og det var Annelise Vestergaard, der fik idéen: Som mangeårig advokat og bobestyrer har jeg oplevet mange sårbare ældre mennesker, der skulle flytte fra deres hidtidige bolig og i en plejebolig, men som ikke har haft nogen pårørende til at hjælpe sig. De har været i en ulykkelig situation, hvor de ikke har været i stand til at tage sig af alt det, en flytning fører med sig. Lige fra udfyldelse af papirer til bestilling af flyttefolk, pakke hjemmet ned og hænge lamper op i den nye lejlighed. Det har gjort, at mange har sagt nej til at flytte, selv om de måske ville have godt af det. Der er lige nu en halv snes flyttevenner med i ordningen med hver deres kompetencer. Nogle kan hjælpe med at vurdere, hvad der skal med i den nye lejlighed af tøj og møbler, andre er med til at sætte tingene på plads i det nye hjem, og nogle handymen hjælper med at hænge billeder og lamper op. Én af den er Mette Sørensen: Mine forudsætninger er, at jeg er praktisk anlagt og godt kan lide at tale med folk og hjælpe dem. Vi får mange gode oplevelser, når vi hjælper folk med at flytte. Vi får en stor del af deres livshistorie, og ikke mindst møder vi stor taknemmelighed og glæde over, at vi har været der for at hjælpe dem, siger hun om baggrunden for, at hun er en del af flyttevennerne. Symaskine og handymen Der er som regel tre flyttevenner på et flyttehold. Flyttevennerne hjælper med at pakke ned og pakke ud. Selve flytningen tager et professionelt firma sig af. I det nye hjem hjælper flyttevennerne med at få fyldt skabene og få møbler og nips på plads. Hvis gardiner skal lægges op, har de også en symaskine med, så det kan klares på stedet, og et par mænd hænger billeder og lamper op og inden de holder fyraften, sørger de for, at fjernsynet er sluttet til og fungerer. Det er kun borgere, der ikke har pårørende, der kan få hjælp af flyttevennerne. Vi har nogle gange måttet sige nej, hvis der alligevel har været noget familie, der kunne hjælpe og somme tider er der også naboer, der er trådt til, siger Annelise Vestergaard. En lettelse Det er tit hjemmeplejen eller visitatorer fra kommunen, der kontakter flyttevennerne, når de møder ældre borgere, der kunne have glæde af at flytte, men som ikke har et netværk til at hjælpe. Men nogle gange er det også borgerne selv, der ringer. Annelise Vestergaard: Jeg blev ringet op af en mand, der var blevet tilbudt en ny bolig, men han havde ikke sagt ja, fordi det kneb for ham at overskue det hele. Jeg tog ud og besøgte ham, og fortalte hvad vi kunne hjælpe ham med. Midt under samtalen sagde han pludselig: Jeg kan mærke, hvordan jeg bliver helt lettet. Han havde det rigtig godt bagefter og glæder sig nu til, han skal flytte. Ældre Sagens Flyttevenner Flyttevennerne hjælper ældre med at flytte, hvis de ikke har pårørende eller andre, der kan hjælpe. Kontakt Annelise Vestergaard i Ældre Sagen tirsdag fra på tlf Mette Sørensen (tv) og Annelise Vestergaard er klar til at hjælpe, når svage ældre uden pårørende skal flytte 6 7

5 tema: Netværk og fællesskab Forebyggelseskonsulenter på hjemmebesøg Hjemmeplejen aarhus Kommune Tekst og Foto: Allan Witte I en kommune af Aarhus størrelse vil der være ca ældre borgere over 75 år, der føler sig ensomme og ca der oplyser, at de aldrig eller kun sjældent har kontakt med familie og venner. Det siger tal fra Sundhedsstyrelsen. Ensomhed og isolation har en række helbredsmæssige konsekvenser for de berørte borgere, og derfor opruster Aarhus Kommune nu med en forebyggende indsats på området. Alle kommuner skal kontakte hjemmeboende borgere over 75 år og tilbyde dem et forebyggende hjemmebesøg en gang om året. I Aarhus er der nu ansat ni forebyggelseskonsulenter til den opgave. De skal i tæt samarbejde med frivilligkoordinatorerne tage sig af disse besøg, hvor der vil være særlig opmærksomhed på de tilbud, der findes til de borgere, der har brug for hjælp til at komme ud blandt andre. Forebyggelseskonsulenten tager en generel samtale med borgeren, om hvordan dagligdagen fungerer. Under besøget vil man komme ind på emner som mad og sundhed, men også på hvilke kontakter vedkommende har, om der er et godt netværk, og om borgeren har et ønske om at møde nye mennesker evt. i lokalcentret eller i frivillige foreninger, siger områdechef Anette Poulsen, der er tovholder for de forebyggende hjemmebesøg. Tidligere har de forebyggende hjemmebesøg været foretaget af flere medarbejdere på lokalcentrene. Nu hvor der er ni personer, der får dette arbejde som deres hovedopgave, er det målet at kunne lave en mere målrettet forebyggende indsats. Det tætte samarbejde, som forebyggelseskonsulenterne vil få med frivilligkoordinatorerne, giver nogle nye muligheder, siger Anette Poulsen. Forebyggelseskonsulenterne vil have et godt overblik over hvad der er af muligheder i lokalområdet, og der kan være en bred vifte af tilbud: Fx en opfordring til at komme til en sundhedssamtale på lokalcentrets sundhedsklinik eller til at tage del i de mange aktivitetstilbud der 8 findes i lokalområdet enten i lokalcentrene, i frivillige foreninger eller i oplysningsforbund. Forebyggende hjemmebesøg Ifølge lovgivningen skal alle kommuner tilbyde Forebyggelseskonsulenterne i de ni områder Viby-Højbjerg Helle Linde Vamberg helleh@aarhus.dk Syd Gitte Sand (mandag til torsdag fra ) Christiansbjerg Lina Engen lin@aarhus.dk Vejlby-Risskov Marselisborg Ella Aalling eaa@aarhus.dk Vest Ida M. Hovgaard ih@aarhus.dk Nord Hasle-Åbyhøj Anne-Grethe Jakobsen Anne Dorthe Hvid Johannesen Uafklaret (onsdag og torsdag ) Midtbyen Anne Dorthe Prisak (træffes efter 1. maj) forebyggende hjemmebesøg hos alle borgere over 75 år én gang årligt. Tilbuddet gælder ikke borgere, der i forvejen modtager hjemmehjælp eller sygepleje eller bor i plejeboliger. I Aarhus kommune foregår besøgene ved at borgerne på forhånd bliver kontaktet af forebyggelseskonsulenten med tilbud om et besøg. Det er naturligvis muligt at takke nej til tilbuddet hvis man ikke mener, man har behov annedj@aarhus.dk Forebyggelseskonsulenterne kan fx komme med forslag til aktiviteter på lokalcentrene. (Arkivfoto) gsa@aarhus.dk agja@aarhus.dk altid I nærheden Hjemmeplejen aarhus Kommune tilbyder kompetent og omsorgsfuld hjælp. På dine præmisser. Vi holder til på dit lokalcenter og er altid i nærheden. Menneskeligt nærvær betyder meget for os ansatte. Derfor har vi valgt at arbejde i Hjemmeplejen aarhus Kommune. Her er trygge rammer for både dig og os. Lægger du vægt på personlig hjemmehjælp, er du i gode hænder. I Hjemmeplejen aarhus Kommune arbejder vi tæt sammen i teams, og der er altid en hjemmehjælper, der kender din situation. Vi er mange faggrupper, som samarbejder om at give den bedste hjælp på et højt fagligt niveau. Din hjemmehjælper kan altid spørge vore sygeplejersker, terapeuter og øvrige ansatte til råds på dine vegne. Vi er her for dig og planlægger hjælpen ud fra dine ønsker. Kontakt det nærmeste lokalcenter, hvis du vil vide mere. Er du i tvivl om, hvor du skal henvende dig, så ring på hverdage mellem kl. 9-11:

6 tema: Netværk og fællesskab SUPPLERENDE RENGØRING Sundhed og Omsorg og Ældre Sagen har nu papir på partnerskab Tekst og Foto: Allan Witte Svane Service tilbyder at du kan købe supplerende rengøring ud over den rengøring du er bevilliget fra Kommunen, så vi kommer hver 14. dag, og gør rent. Kontakt os for at få et tilbud på supplerende rengøring. Fredag den 22. februar underskrev rådmanden for Sundhed og Omsorg, Thomas Medom og formanden for Ældre Sagen Aarhus, Tove Jørvang en partnerskabsaftale om social-humanitære aktiviteter. Aftalen skal sikre, at det social-humanitære arbejde som Ældre Sagen i Aarhus udfører, fortsat understøttes og får opbakning fra Sundhed og Omsorg. Det social-humanitære arbejde dækker over en lang række områder, hvor Ældre Sagen går ind og hjælper ældre, der har brug for hjælp 10 eller som er ensomme. Det kan handle om fx besøgsvenner, sorg- og livsmodsgrupper, motionsvenner, tryghedsopkald eller flyttevenner. Med denne aftale får vi sat ord på et godt samarbejde, vi har i forvejen, og det nye partnerskab, kan være til hjælp i vores bagland. Sundhed og Omsorg ved hvem, der har brug for hjælp, og Ældre Sagen ved, hvordan man finder frivillige til at hjælpe, siger Thomas Medom og Tove Jørvang om baggrunden for partnerskabsaftalen.

7 tema: Netværk og fællesskab Rosenkavalererne Rosenkavalererne kort fortalt En klub for mænd, der har det ene til fælles, at de er pensionerede. Klubben har intet formel forening, intet kontingent og ingen bestyrelse. Deltagerne betaler fra gang til gang og skiftes til at arrangere møderne. Nogle møder holdes på Rosenbakken i Skødstrup, men ofte tager kavalererne ud på virksomhedsbesøg eller andre udflugter. Røverhistorier, vidensdeling og ikke mindst et nyt netværk. Rosenkavalererne er en mandeklub for de yngre ældre mænd. Tekst: Pernille Bonne Foto: Niels Åge Skovbo 12 Det summer. Eller rettere brummer. Mandeklubben Rosenkavalererne er samlet på Lokalcenter Rosenbakken i Skødstrup til foredrag og frokost. Madeira-sild og den klassisk marinerede med løg, fint anrettet i små skåle. Karrysalat, rugbrød, snaps, øl og vand, og til hovedret forloren hare, brune kartofler, lun rødkål, sovs og surt. Alt, hvad til en god herrefrokost sig hører. Maden er god. Men først og fremmest er det et spændende forum at være med i, siger musiker Niels Dal, 56; her sidder jo samlet en kæmpe sum af erfaring. Som den eneste i flokken er han endnu ikke pensioneret og har derfor formelt set slet ikke lov til at være her. Men på grund af en sygemel- 13

8 tema: Netværk og fællesskab Jeg bærer med smil min byrde Når Rosenkavalererne mødes, er der altid en fællessang undervejs i frokosten og alle stemmer i med klare, dybe røster. bevare smilet hele livet røntgen ding har han tiden til det, og Rosenkavalerernes rammer er heldigvis rummelige: Ved første møde, september 2012, samledes 16 mænd, og selv om der egentlig kun var plads til 30, tæller medlemslisten nu 34. Erfaringsudveksling og virksomhedsbesøg Rosenkavalererne var et naturligt valg, da mandegruppen, som den slet og ret hed i starten, skulle finde et navn. Ophavsmand til navnet er årige Jens Otto Wibe. Det var jo nærliggende, forbi vi er forankret på Rosenbakken. Og så er Rosenkavaleren jo et af komponisten Richard Strauss mesterværker, forklarer han. Navnet blev vedtaget med to tredjedele af stemmerne, for Rosenkavalererne er en demokratisk klub, selv om der godt nok hverken er bestyrelse eller for den sags skyld en formelt stiftet forening. Bare en medlemsliste og en idéliste med arrangementsforslag, som løbende bliver udvidet, efterhånden som arrangementerne Jens Garsteens råd til andre, der ønsker at starte en tilsvarende klub: Indryk en annonce i de lokale medier med en kort beskrivelse af idégrundlaget Del ansvaret for gruppens succes det er godt at have en ildsjæl i spidsen, men opgaverne skal løftes i fællesskab Spring ud i det! Læs mere på Basisimplantat ,- Spar 30% * Tandlægerne Grundtvigsvej 18 Viby J Tlf.: Metalkeramikkrone 4.000,- Spar 40% * Finansiering Læs mere på KRONEkonto.dk

9 tema: Netværk og fællesskab Den første rosenkavaler På Lokalcentret Rosenbakken er der et stort fremmøde af kvinder til de forskellige aktiviteter, og derfor nævnte frivilligkoordinator i Aarhus Kommune Marianne Keiser en dag for lokalcentrets brugerråd, at det kunne være en god idé at gøre en ekstra indsats for at få områdets pensionerede mænd på banen. Den idé greb Jens Garsteen, 75, der tog initiativ til Rosenkavalererne, der til en start slet og ret hed mandeklubben. Ingen herrefrokost uden snaps, men mad og drikke er ikke det vigtigste.. Formålet med klubben er at skabe nye personlige netværk og udvide sin horisont gennem foredrag, debatter og virksomhedsbesøg. 16 afvikles. I dag er der rejseforedrag om Japan, og efter påske står den på virksomhedsbesøg på Danish Crown. Jeg må indrømme, at jeg er glad for at være med, siger Martin Sørensen, 67, beskedent. Han er tidligere produktgruppechef i Starckkoncernen og kender en del af de øvrige mænd fra sit arbejde. Det er sjovt at møde dem igen her, og jeg synes i det hele taget godt om det sociale samvær i gruppen. Vi udveksler erfaringer og får indblik i forskellige erhverv og emner, siger han og er tydeligvis godt tilfreds med ensemblet. Et nyt netværk Det samme er Poul Martiny ( shaken, not stirred som i drinken, men med Y ), der er pensioneret maskinmester og har været med til at Snakken går lystigt undervejs i frokosten og gensidige godmodige vittigheder flyver gennem luften. Men når dagens foredragsholder går på, lyttes der opmærksomt. starte det nærliggende Studstrupværk op i Han sidder for enden af det ene af to langborde blandt andet sammen med Niels Dal og Jens Otto Wibe og fortæller røverhistorier. Om sin tid på kraftværket og om sin alder, som han angiver til cirka 47, men efter irettesættende blik fra siddekammeraten Niels retter til 74. Det fører til en snak om ikke at føle sig som den alder, der står på dåbsattesten. Og om at have sagt farvel til arbejdsmarkedet og endelig om, hvad der fik dem hver især til at melde sig ind i mandeklubben. De fleste melder om travle dage og masser af projekter, så det er ikke af kedsomhed, at de er kommet med. Jens Otto Wibe formulerer ret præcist en af de præmisser, der synes at gælde for mange af mændene i Rosenkavalererne. Jeg savnede ikke mit arbejde, men mit netværk, siger han.

10 træning Fordelen ved at have en forening er blandt andet, at der er penge til indkøb og vedligeholdelse af udstyr, som de cykler Pia Koller og Kirsten Nielsen her sidder på Åbning af Saxild Strand d. 12. & 13. maj 2013 De frivillige styrer selv træningen Tekst og foto: Allan Witte Det startede med surhed og et vredt brev, og er nu endt med en velfungerende forening med omkring 200 aktive selvtrænere ved Lokalcenter Tranbjerg. For et par år siden modtog brugerrådet ved Lokalcenter Tranbjerg et vredt brev fra 50 af lokalområdets borgere, der var utilfredse med forholdene i det træningsrum, de havde til rådighed. Der var snavset og mange af redskaberne var i uorden. Brugerrådet indkaldte til et møde, hvor den dårlige stemning blev vendt og utilfredsheden endte med, at der blev dannet en forening, der tog ansvar for at få forholdene forbedret. God hjælp fra fonde Kirsten Nielsen blev formand for den nystartede forening: Der var meget stor interesse. Vi startede med omkring 60 medlemmer det steg snart til 150, og nu er vi 200 selvtrænere her ved lokalcentret. Vi fastsatte et årligt kontingent på 100 kr. årligt, men ud over det gik vi i gang med at søge sponsorer og fonde. Det lykkedes rigtig godt, og vi har fået penge fra Nordea, Djurslands Bank, Lions Club og Tuborg, så vi har været i stand til at få udskiftet nogle af de ældste træningsredskaber, sådan at i hvert fald en del af maskinerne er helt nye og velfungerende. Medlemmerne af selvtræningsforeningen kan træne to gange om ugen. Man booker en tid i forvejen og kan træne en halv time ad gangen. Der er åbent i træningslokalerne for medlemmer alle ugens dage fra kl I følge Kirsten Nielsen er der typisk omkring 35 medlemmer til træning hver dag. De fleste af os booker de samme tidspunkter på ugen, så det er som regel også de samme mennesker, man møder. Det er vældig hyggeligt med socialt samvær og en god snak hen over maskinerne, påpeger Kirsten Nielsen. Eksempel til efterfølgelse Pia Koller er frivilligkoordinator ved Lokalcenter Tranbjerg, og hun har hjulpet til fra sidelinjen med at få oprettet selvtræningsgruppen. Gruppen her er et rigtig godt eksempel på hvordan frivillige selv kan organisere aktiviteterne. Og gruppen har dannet forbillede for selvtræning i de andre lokalcentre i området. Der er startet grupper ved lokalcentrene i Solbjerg og Bøgeskovhus og Mårslet og Beder er på vej, konstaterer Pia Koller med tilfredshed. Saxild Strand Søndag d. 12. maj - Åbent hus fra kl Rundvisning og orientering om Saxild Strand og vores tilbud - Orientering om Saxild Strand efterfulgt af rundvisning 18

11 Nyheder Aarhus Kommune Den sunde måde at sidde på Vi fejrer 16 års fødselsdag... Den 2. april var Dorthe Laustsen tilbage på sit kontor på rådhuset. Børnebørnenes maleri i baggrunden har ventet på hende. Model Jupiter Model Plus (drejefod) Tlf: Silkeborgvej 39 Aarhus og giver et gavekort på 100 kr. til Holte Vinlager pr kr. køb af Farstrup comfort hvilestole. Eks.: stol kr. = gavekort kr. Gælder til 31/5 Model Plus (lang fodhviler) Model Cantate At vi er specialister i hvilestole er ikke nogen hemmelighed. Vi tilpasser stolen så den passer til din krop. Det giver dig den optimale siddekomfort. Træfarver og betræk vælger du selv. Priser fra kr. 6995,- (Model Solo ej illustreret) Multibord træfarver 10 Rådmand Dorthe Laustsen vender tilbage Ni måneder efter den bilulykke, der nær havde kostet hende livet, er Dorthe Laustsen siden påske tilbage på posten som rådmand for Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune. 67-årige Dorthe Laustsen har tidligere meldt ud, at hun ikke genopstiller for SF til det kommende kommunalvalg. Alligevel har hun valgt at komme tilbage til rådmandsposten. Jeg elsker mit job, og jeg har stadig nogle politiske ambitioner, selv om min valgperiode snart løber ud. Jeg har nogle slag, der skal slås og nogle kampe, der skal vindes, siger Dorthe Laustsen. Og først når de personlige mål er nået, sætter Dorthe Laustsen punktum for en lang karriere som politiker. 20 Ulykken vil præge politikken Det lange genoptræningsforløb efter ulykken har givet Dorthe Laustsen et unikt indblik i den del af Sundhed og Omsorg, hun tidligere kendte bedst fra politisk hold. Den viden ønsker rådmanden at bruge i sit videre arbejde. Jeg har mærket, hvor vigtigt, det er, at man som patient selv bliver inddraget i genoptræningen; muligheden for at komme i bad efter behov, og at der ikke tales hen over hovedet på en, når man skal flyttes med loftlift fra sengen over i stolen, siger Dorthe Laustsen, der pga. permanent lammelse i benene nu sidder i kørestol og derfor har brug for hjælp til mange af hverdagens små og store gøremål. Om Dorthe Laustsen bliver hele perioden ud, kan hun endnu ikke svare på. Ud over at mine politiske mål skal være indfriet, så skal min krop også kunne holde til det. Det håber jeg naturligvis, den kan, men man ved jo aldrig, siger Dorthe Laustsen. Afløser Thomas Medom Arbejdet som rådmand for Sundhed og Omsorg er siden 15. august blevet varetaget af Thomas Medom, der nu vender tilbage til sit job som folkeskolelærer, mens han samtidig fortsætter sit politiske arbejde som byrådsmedlem. Thomas Medom byder Dorthe Laustsen velkommen tilbage: Det har været en omvæltning for os alle sammen, men først og fremmest for Dorthe og hendes familie. Jeg er rigtig stolt af, at det er lykkedes Dorthe at kæmpe sig tilbage til der, hvor hun er nu. Det er godt gået af Dorthe, og hun er en inspirationskilde for mange andre mennesker i en svær situation. Model Casa Model Lux (Sædeløft) Model Beta Model Alpha Model Multiplus (el-ryg/sædeløft/ fodhviler) Model Nova Nakkestøtte Få gratis besøg af stolebussen og få demonstreret stole i eget hjem Vi kører over hele DK Ring og rekvirer brochure Århus Silkeborgvej Vejle Stolebussen Gratis Parkering foran butikken Man-fre kl lør kl Rygstøtte Lændestøtte Siddevinkel 10 års stelgaranti Sædedybde Sædehøjde

12 portræt 22 Det siges, at alle mennesker har en spændende historie at fortælle. 70-årige talepædagog, kunstmaler og fotomodel Ole Weiss har mange og den første kan han ikke selv huske. Tekst: Ingrid Terkelsen Foto: Niels Åge Skovbo Ole Weiss er født i Aarhus i Hans far var politimand, og i september 1944 måtte han gå under jorden for at undgå at blive arresteret af tyskerne, da de internerede store dele af den danske politistyrke. Min far blev ringet op derhjemme og advaret af en kollega. Han satte mig på cykelstyret og kørte ud til nogle venner i Kankbølle ude ved Hjortshøj. Mor fulgte efter, og senere på året blev min far smuglet til Sverige over Øresund med en fiskerbåd. Min mor og jeg rejste også til Sverige jeg med Et farverigt liv fars tjenestepistol gemt under tøjet. Historien fortæller, at jeg hylede og skreg så meget over det kolde metal inde på kroppen, at tyskerne bare vinkede os direkte igennem kontrollen. Oles mor var svensk, og familien boede i Stockholm, indtil krigen var forbi. Ole kom i svensk børnehave og lærte sproget: Svensk var mit første sprog. Da vi kom hjem til Aarhus i 1945, blev jeg drillet lidt, fordi jeg talte så mærkeligt. Men jeg lærte hurtigt dansk. Ole Weiss fik god brug for sit fine sprogøre senere i livet. Men først var der skoletiden på Nørrebrogades Skole, som dengang var en ren drengeskole, og derpå gymnasietiden på det helt nye Aarhus Statsgymnasium på Fenrisvej. Tilfældet ville, at jeg i 1961 blev den allerførste student fra Statsgymnasiet, fordi man startede bagfra i alfabetet ved den sidste eksamen. Derfor er jeg altid blevet inviteret med, når der var særlige arrangementer, senest til gymnasiets 50 års jubilæum i Mødet med Jorn Gymnasietiden bød på en oplevelse, der rystede den unge Ole i hans grundvold og blev skelsættende for fremtiden: Asger Jorns kæmpestore keramikrelief blev sat op gymnasiets forhal i efteråret 1959, og i 1961 fulgte hans gobelin Den lange rejse i festsalen. Begge dele gjorde et voldsomt indtryk på mig. Den vildskab, den frigjorthed, det var udtryk for, og som Jorn stod for det var noget helt andet end det stive, borgerlige verdenssyn, der ellers prægede samfundet der sidst i erne. Jorn var flere gange oppe på gymnasiet for at følge arbejdet, og dét var også en oplevelse. Han var jo ikke altid lige ædru. Han var også ved at blive internationalt berømt, så der var en del tumult, når han var der byens spidser i store biler, damer i pelse, champagne jo, det var spændende! Mødet med Asger Jorn fik den unge Ole Weiss til selv at kaste sig ud i kunstneriske eksperimenter. Jeg gik tit ned på kunstmuseet - som dengang lå i Mølleparken og senere blev til Huset med min skitseblok, tegnede de store mestre af og gik så hjem og malede. Jeg var optaget af COBRA-malerne, navnlig Jorn og Oluf Høst, men også folk som Jens Søndergaard og Svend Wiig Hansen. Sidstnævntes 23

13 portræt store maleri Menneskeridt gjorde et kolossalt indtryk, med den sociale indignation og frygten for verdens udslettelse, som det udtrykker vi levede jo i skyggen af atomkrigs-truslen. Men Asger Jorn er den, der har betydet mest for min udvikling, både som maler og som menneske i det hele taget. Måske var det derfor, Jorns hjemby Silkeborg blev rammen om Ole Weiss videre uddannelse. Mine forældre mente, jeg skulle have en uddannelse. Det der med at male var meget godt, men man skulle jo også have noget at leve af! Så jeg blev lærer, færdiguddannet fra Silkeborg Seminarium i Jeg blev også ved med at male. Abstrakt, inspireret af Jorn, men meget mere afdæmpet og mindre farvestrålende. På et tidspunkt sagde galleriejeren og kunsthandleren Willy Omme til mig, at hvis han skulle sælge mine billeder, så skulle det være landskabsbilleder! Altså gav jeg mig til at male landskabsbilleder, inspireret af Høst, Søndergaard og Svend Engelund. Jeg var nu ikke helt tilfreds med resultatet, det var for meget efterligninger, så jeg gik videre og udviklede efterhånden min egen stil. Den unge helt i ugebladsromanerne Foruden lærerstudiet og maleriet fik Ole Weiss også tid til at være fotomodel i herretøjsreklamer og kataloger. Hans mandige ansigtstræk kunne også ses i mere kunstnerisk udgave i eksempelvis Familie Journalen. Illustrationerne til ugeblads-føljetonerne blev lavet på den måde, at man opstillede tableauet i et studie med modeller og tog billeder, hvorefter tegneren lavede sine illustrationer ud fra dem. Så der først i tresserne var jeg den unge helt i en hel del historier - det gav gode og let tjente penge i studietiden! smiler Ole Weiss. Han er stadigvæk tilknyttet et modelbureau, men i dag er der længere mellem opgaverne. Efter nogle år som lærer videreuddannede Ole Weiss sig til talepædagog og blev ansat på Taleinstituttet i Risskov. Han blev gift og fik børn, og årene gik med arbejde og familieliv. Men maleriet havde stadigvæk tag i ham. Og nu kom udlængselen til. Springet til Frankrig Jeg var faldet for Sydfrankrig. Og efter en skilsmisse tog jeg springet, sagde mit gode job på Taleinstituttet op og flyttede til en lille by i nærheden af Vence ved navn Le Bar Sur Loup. Der boede mange spændende danskere i det område, og der var et frodigt og godt kunstnermiljø, som jeg hurtigt fik kontakt til. Jeg havde kun mig selv, så jeg malede og malede og malede, og takket være nogle gode kontakter fik jeg mange af mine billeder udstillet og solgt i Danmark. Jeg blev også hurtigt tilknyttet Berlitz-sprogskolen i Nice og kunne få al den undervisning, jeg ville have, fordi jeg beherskede både fransk, engelsk, tysk og de skandinaviske sprog. Blandt andet hyrede direktøren for den danske afdeling af Unibank i Monaco mig til at lære sin privatsekretær dansk og så også lige til at fylde noget kunst på væggene! Jo, det var en sjov og spændende tid! Ole Weiss var 46 år, da han rev sig selv op med rod og flyttede væk fra familien og hverdagen, og han fik mange reaktioner fra omverdenen: Det spændte fra accept over misundelse til direkte forargelse. Folk syntes, det var både dumdristigt og dumt. Heldigvis bakkede mine forældre op om min beslutning hvilket stadigvæk undrer mig, for det lå langt fra deres verdensbillede at gøre sådan noget. Og jo, selvfølgelig koster det noget at gøre det, jeg gjorde. Men Søren Kierkegaard siger jo: At vove er at miste fodfæstet for en stund, ikke at vove er at miste sig selv, og den filosofi har jeg gjort til min. Og jeg har aldrig fortrudt, at jeg vovede springet. Ole Weiss regnede faktisk med at tilbringe resten af livet i det sydfranske; men sådan skulle det ikke være: Jeg følte mig virkelig hjemme i Frankrig, jeg tænkte på fransk, jeg drømte på fransk men efter syv år besluttede jeg alligevel at vende tilbage til Danmark. Det var familien, der trak. Min mor var død, men jeg savnede min far og mine børn, og min yngste søn, som på det tidspunkt gik i gymnasiet, havde ekstra brug for mig en overgang, så jeg rejste hjem og har været her siden. Maler ikke mere Ole Weiss er nu 70 år og stadigvæk aktiv på flere fronter. Han arbejder fortsat som talepædagog, nu i Grenaa, hvor han to dage om ugen underviser psykisk syge og sen-hjerneskadede. Jeg har omkring 15 elever i alt, og det passer mig fint at holde kontakten til mit fag på det niveau. Derudover bruger han en del tid på at holde sig i form. Sport har altid haft en stor plads i mit liv, og jeg har løbet maraton og sejlet og dyrket mange forskellige former for idræt. Ikke for at vinde, konkurrencemomentet siger mig intet, men jeg elsker den fysiske udfordring, samværet med andre, legen og at vide, at jeg har ydet mit bedste. I dag nøjes jeg med at gå til styrketræning to gange om ugen samt spille tennis. Vi er en flok, der spiller udendørs hele året, og det kan jeg simpelthen ikke undvære. På spørgsmålet, om han stadigvæk maler, er svaret en dyb indånding, et langt suk og: Nej, det gør jeg ikke. Jeg kan ikke overkomme både at undervise og male, så jeg har valgt at koncentrere mig om undervisningen. Og nej, jeg er ikke hobby-maler! Men det er da et savn så måske en dag, når jeg ikke kan undervise mere 24 25

14 Pleje, omsorg og praktisk hjælp Privatplejen kan tilbyde: tøjvask og indkøb) PLEJE OMSORG PRAKTISK HJÆLP Modtager du pleje eller praktisk hjælp, har du mulighed for selv at vælge hvem der skal udføre hjælpen. Privatplejen har været godkendt siden fritvalqsordninqen startede og er den største leverandør i Århus. Nøgleord som tryghed, omsorg og stabilitet er ord som alle Privatplejens medarbejdere kender og arbejder efter. Hvorfor vælge Privatplejen til at udføre hjælpen? - Vi vil foretage et indledende hjemmebesøg, hvis du får pleje - Du får fast dag og tidspunkt - Vi har som mål at sende samme medarbejder hver gang - Du får fast kontaktperson på kontoret Ingen problemer med at skifte: For at lette overgangen til os, kan vi sørge for alt det praktiske i forbindelse med skiftet - du tlf Direktør, Linda Kusk Fakta om din kommende medarbejder: Finlandsgade Århus N Tlf.:

15 demens Et liv på egne præmisser At følge et kursus på aftenskole. At komme til frisøren eller en tur i biografen. Som pårørende til en partner, der er ramt af demens kan den slags krydderi på tilværelsen være helt uoverskueligt at komme af sted til. For hvem skal passe på den syge partner imens? Af Helle Erenbjerg Med et nyt aflastningsteam, som særligt har til opgave at aflaste pårørende på skæve tidspunkter - aften og weekend - styrker Sundhed og Omsorg hjælpen til familier, der er ramt af demens. Her fortæller demenschef Lissie La Cour om det nye tiltag på området. Hvor mange familier drejer det sig om? Lige nu har vi kontakt til omkring 2000 borgere via Demenscentrum Aarhus, og omkring halvdelen af dem bor hjemme - alene eller med en partner - så der er tale om ca lige nu, og det tal vil vokse i de kommende år. Hvilke andre tiltag har I i støbeskeen? Vi starter en pårørendeskole og en demens-loge, hvor pårørende bliver undervist og kan deltage i understøttende netværk. I det hele taget er demens et område, vi kommer til at høre meget mere til i 2013, hvor vi også sætter fokus på, hvad vi kan gøre for at forebygge sygdommen. Aflastningstemaet er et nyt tiltag for familier, der er ramt af demens, hvorfor har I sat det i verden? Foreløbig er der tale om tre demenskyndige personer, som kan komme i hjemmet på skæve tidspunkter. Det er noget, de pårørende selv har efterspurgt som et supplement til den hjælp, man kan få via hjemmeplejen og via de frivillige demensaflastere. Lige nu kan pårørende få aflastning de tre timer om ugen via hjemmeplejen, men de timer falder fortrinsvist om eftermiddagen. Med et aflastningsteam, som består af demenskyndige personer, kan vi udvide vores tilbud, og vi kan være med til at forebygge det sociale sammenbrud, som vi desværre ofte ser blandt familier, der er ramt af demens. Hvor stort er behovet? Vi ved at pårørende til mennesker med demens er mere syge end andre. Der er flere dødsfald og flere, som udvikler depressioner i den gruppe. Derfor er der et stort behov for, at vi går ind og hjælper den pårørende til at have et aktivt liv - ved siden af livet med en dement partner. Samtidig med at vi kan komme ind i familierne med råd og vejledning. Vi har mange gode frivillige, som hjælper os med at løse den opgave, men med aflastningstemaet styrker vi indsatsen yderligere. Hvad vil I opnå? Aflastningsteamet skal ses i sammenhæng med en række andre tiltag, som vi sætter i gang for at forebygge, konsekvenserne af demens for de familier, der bliver ramt. Og helt konkret skal vi forebygge at pårørende bliver syge ved at give dem mulighed for at være socialt aktive - at gå på aftenskole og deltage i familiefester osv. Vi ser desværre ofte at mange familier får et socialt sammenbrud, inden de får hjælp. Her kan vi komme ind og aflaste inden det går galt. Hvad kan I ellers hjælpe familierne med? Allerede i august sidste år startede en demenshjemmetræner, som tager ud til par og støtter dem i at blive bedre til at kommunikere og fungere sammen i hjemmet. Hjemmetrænerens vigtigste job er at støtte familien, ved at blandt andet at rådgive om kommunikation, sådan at man fortsat kan deltage i familiens hverdag, selvom man er blevet syg. Vi ser ofte, at man går skævt af hinanden, når man skal kommunikere om dagligdags ting. Tag for eksempel det at dække bord. Der er stor forskel på at bede den anden om at dække bordet, mens man godt følge anvisningen Vil du tage to tallerkner ud af skabet og sætte dem på bordet der. Det første er abstrakt, det andet er en konkret anvisning, mange godt kan efterkomme. Fakta om demens Antallet af borgere med demens stiger markant i Aarhus Kommune. I løbet af de kommende år år vil antallet af borgere med demens være næsten fordoblet. Fra i 2011 til i Generelt stiger antallet af mænd med diagnosen demens inden for alle aldersgrupper fra 65 og op til 80. Stigningen i antallet af kvinder med demens ses blandt de yngste årige, og de ældste årige. Der er ca. dobbelt så mange kvinder, som mænd, der lever med demens. MSO har kontakt til ca borgere, som har diagnosen demens eller demens lignende sygdom. Kilde: Nationalt videnscenter for demens 28 29

16 demens selvfølgelig længe før. Det kommer jo gradvist, og i begyndelsen kunne han jo klare rigtig mange ting selv. Men til sidst blev det for krævende for mig, fortæller Ruth om sin mands sygdom. Jeg kunne for eksempel aldrig gå hjemmefra uden slå strømmen fra. Han kunne finde på at lægge avisen på varm kogeplade. Og hvis han skulle have noget at drikke, kunne han godt tage opvaskemiddel i sit glas i stedet for. I det hele taget skulle jeg passe på og værne ham mod de ting, som man typisk beskytter børnene imod, fortæller Ruth om hverdagen med en demensramt ægtefælle Det var en opgave som krævede opsyn døgnet rundt. Og mit liv forandrede sig totalt. Hvis jeg ikke kunne få nogen til at passe ham, så måtte jeg blive hjemme. Det var da et savn ikke at kunne leve et ganske almindeligt pensionistliv, siger Ruth, som selv er en aktiv dame, der går til litteraturklub og gerne vil deltage i forelæsninger på Folkeuniversitetet om aftenen. Vi har fået stor hjælp af familie og gode venner, som er kommet om aftenen, og har været her sammen med min mand, men det er jo ikke alle, som er så heldige. Så jeg synes, det er rigtigt godt, at der nu bliver åbnet mulighed for det. For det at deltage i sociale aktiviteter om aftenen kan give det frirum, man har brug for, når man skal passe sin syge partner. 30 Et ganske almindeligt liv At være pårørende til et menneske, som lider af demens, er et omsorgsjob, man har 24 timer i døgnet. Derfor er Ruth Halager Mogensen begejstret for, at det nu bliver muligt at få aflastning derhjemme på skæve tidspunkter. Tekst: Helle Erenbjerg Foto: Niels Åge Skovbo Jeg synes, det lyder som alle tiders idé med et aflastningsperson, som kan komme ud og være hos ens pårørende om aftenen, sådan at man også har mulighed for at leve et almindeligt liv ved siden af samlivet med sin ægtefælle siger Ruth Halager Mogensen, som har passet sin mand, Carsten Mogensen, derhjemme i fem år. Han fik diagnosen i 2011, men det startede BR

17 visitation Sådan kontakter du Sundhed og Omsorg Af Ingrid Terkelsen Foto: Brian Rasmussen/Fotografhuset Hvis du modtager hjælp fra Sundhed og Omsorg, har brug for hjælp, eller hvis du vil vide mere om mulighederne for hjælp fra Sundhed og Omsorg, er der tre veje, du kan gå: Specialiseret Visitation Hvis det drejer sig om: Personlige hjælpemidler Biler Boligindretning Høretekniske hjælpemidler Syns- og kommunikationshjælpemidler BPA (borgerstyret personlig assistance) ordning 95 eller 96 Handlekommunesager Boligansøgninger for under 65 årige Specialinstitutioner Børnehjælpemidler Skal du kontakte Specialiseret Visitation på Visitationslinjen Hvis det drejer sig om andet og du ikke i forvejen modtager hjælp skal du kontakte Visitationslinjen på Sundhedsenheden Modtager du i forvejen hjælp skal du kontakte borgerkonsulenten i din lokale sundhedsenhed Er du i tvivl om hvilket område du tilhører kan du finde det her: Sundhedsenhed Telefonnummer Område Nord Område Vejlby - Risskov Område Christiansbjerg Område Midtbyen Område Vest Område Hasle - Åbyhøj Område Marselisborg Område Viby - Højbjerg Område Syd FRIT VALG af leverandør til pleje, praktisk hjælp og madservice Hvem er godkendt til hvad og hvor? Pleje og praktisk hjælp Lokalcentrene er godkendt i hele Aarhus Kommune Privatplejen er godkendt i hele Aarhus Kommune Svane Service er godkendt i hele Aarhus Kommune Falck Hjemmepleje er godkendt i hele Aarhus Kommune Praktisk hjælp AP Service er godkendt i hele Aarhus Kommune BR HjemmePleje er godkendt i hele Aarhus Kommune Bruger-Hjælper Formidlingen er godkendt i hele Aarhus Kommune Elite Miljø A/S er godkendt i hele Aarhus Kommune Falck Hjemmepleje er godkendt i hele Aarhus Kommune Krystal Rengøring er godkendt i hele Aarhus Kommune Lokalcentrene er godkendt i hele Aarhus Kommune Miljø Rent er godkendt i hele Aarhus Kommune Privatplejen er godkendt i hele Aarhus Kommune Lokal Hjælp er godkendt i hele Aarhus Kommune. Svane Service er godkendt i hele Aarhus Kommune Aarhus Private Hjemmehjælp er godkendt i: Hasle-Åbyhøj, Marselisborg, Viby-Højbjerg Madservice Det Danske Madhus er godkendt i hele Aarhus kommune Kokken og Konditoren er godkendt i hele Aarhus kommune Leverandører af indkøb IPosen er godkendt i hele Aarhus Kommune Letkøb er godkendt i hele Aarhus Kommune Leverandører af praktisk hjælp AP Service Tlf Miljø Rent Tlf Krystal Rengøring Tlf BR HjemmePleje Tlf.: (træffes bedst ) Bruger-Hjælper Formidlingen Telefon: Hjemmeside: Elite Miljø A/S Telefon: Hjemmeside: Lokalhjælp Telefon Lokalcentrene i Aarhus Kommune Kontakt nærmeste lokalcenter Privatplejen Telefon: (mellem 8.30 og 15.00) Svane Service Telefon Århus Private Hjemmehjælp Telefon: Falck Hjemmepleje Telefon Leverandører af pleje og praktisk hjælp Lokalcentrene i Aarhus Kommune: Kontakt nærmeste lokalcenter. Hjemmeside: Privatplejen Telefon: (mellem 8.30 og 15.00) Svane Service Telefon Falck Hjemmepleje Telefon Leverandører af madservice Det Danske Madhus Telefon: Kokken og Konditoren Telefon: Leverandører af indkøb: Iposen Telefon Letkøb Telefon

18 Nyheder RUNDREJSER med dansk rejseleder katalog Bestil på el. riisrejser.dk Nord-vestlige Europa ISLAND Island begejstrer alle! Så særpræget, så rå, så varm og så indbydende. Tag med på denne flotte rundrejse og få oplevelser for livet. Flyrejse, rundrejse, dansk rejseleder og gode hoteller med halvpension er inkluderet. Rejs d. 8/6, 6/7, 20/7, 17/8. 8 dage. Fra kr ,- FÆRØERNE Skøn rejse rundt på Færøerne. Her er venlige mennesker, grønne fjelde, spændende kultur, rigt dyreliv og fantastiske naturoplevelser. Flyrejse, udflugter, dansk rejseleder og godt hotel med halvpension er inkluderet. Rejs d. 10/7, 6/8. 6 dage. Fra kr ,- Nord- og Østlige Europa NORDKAP Når du står på Nordkapklippen kl og betragter midnatssolen eller Lofotens enestående naturscenarie en tidlig morgen, forstår du, hvorfor denne smukke rejse gennem Norge, Sverige og Finland er noget helt specielt. Rejs d. 1/6, 15/6, 29/6, 6/7, 13/7. 15 dage. Fra kr ,- ØSTERSØEN Populær rundrejse til Østersølandene. På 12 dage besøges De baltiske lande, Sverige, Polen og den russiske region Kaliningrad. Rundrejse i bus, sejladser, gode hoteller med halvpension, udflugter og dansk rejseleder er inkluderet. Rejs d. 30/6, 28/7. 12 dage. Fra kr ,- Ind og ud af hospitalet. Det er noget som mange ældre borgere desværre har prøvet. Men fra februar 2013 er der lavet en ordning, hvor ældre borgere, som har særligt behov for det, kan få et opfølgende besøg af egen læge og en hjemmesygeplejerske derhjemme. Det er hospitalet, som vurderer, hvem der skal med i ordningen. Men i første omgang gælder den for ældre over 78 år, der er i særlig risiko for at blive indlagt igen. Med ordningen vil vi prøve at følge op på de behov for støtte, som den ældre måske har i forbindelse med udskrivningen, sådan at vi kan tage de problemer, som kan opstå i opløbet. På den måde kan vi måske spare den ældre for en opslidende genindlæggelse, siger sundhedsfaglig konsulent Iben Brandenburg, som 34 Besøg af lægen skal hindre genindlæggelser Af Helle Erenbjerg har været med til at lave ordningen for borgere i Aarhus Kommune. Ordningen, som kaldes opfølgende hjemmebesøg går ud på, at du får besøg af din egen læge og af en hjemmesygeplejerske umiddelbart efte,r du er udskrevet fra hospitalet. Sammen gennemgår I forhold, der vedrører din indlæggelse, medicin, praktisk hjælp og pleje samt den træning, du evt. har behov for - ligesom I får snakket om det, der er vigtigt for din helbredelse. Ved at mødes alle tre og snakke forløbet igennem kan vi undgå misforståelser og sørger for, at der bliver fulgt op på vigtige spørgsmål og forhold, som har betydning for, at man kommer sig efter en indlæggelse, siger Iben Brandenburg. Efter det første besøg får du tilbudt endnu et besøg efter 3 uger og igen efter 8 uger. De to sidste besøg kan foregå enten hjemme hos dig eller hos din egen læge, men det første besøg vil altid være hjemme hos dig. Ordningen er et landssækkende tiltag, som er lavet med henblik på at forebygge genindlæggelser. For eksempel kan ordningen her understøtte, at der ikke sker misforståelser i forbindelse med medicin, træning, kost eller andre vigtige forhold. Det er meget vigtigt, at man som ældre og måske lidt skrøbelig oplever, at man er i trygge hænder og samtidig kan være hjemme i sine vante omgivelser. Det er mere skånsomt for den ældre og det kan være med til at fremme, at man hurtigere kommer sig, siger rådmand for sundhed og omsorg Thomas Medom om ordningen. Vestlige Europa SKOTLAND 12 dage rundt til alle de store skotske seværdigheder. Oplev Glasgow, Isle of Skye, Loch Ness, Glenfiddich, Edinburgh mm. Busrejse, gode hoteller med halvpension, udflugter og dansk rejseleder er inkluderet. Rejs d. 19/5, 23/6, 14/7, 18/8. 12 dage. Fra kr ,- IRLAND Fantastisk rundrejse blandt Irlands imponerende naturscenerier, hyggelige, små landsbyer og imødekommende befolkning. Busrejse, dansktalende lokalguide, gode hoteller med halvpension og spændende udflugter er inkluderet. Rejs d. 19/5, 14/7, 18/8. 12 dage. Fra kr ,- GODT REJSESELSKAB Sydlige Europa SICILIEN Siciliens smukke natur og besøg på vulkanen Etna er nogle af højdepunkterne. Desuden besøg i spændende byer som Palermo og Siracusa. Flyrejse, rundrejse med dansk rejseleder og gode hoteller med halvpension er inkluderet. Rejs d. 4/5, 21/9. 8 dage. Fra kr ,- ANDALUSIEN Flot rundrejse i Andalusien blandt nogle af verdens smukkeste byer og historiske seværdigheder. Desuden tid til afslapning på Solkysten. Flyrejse, rundrejse med dansk rejseleder og ****hoteller med halvpension er inkluderet. Rejs d. 23/5, 26/9, 16/10. 8 dage. Fra kr ,- Lyngby - Lemvig - Tlf

19 Nyheder Nyheder Center for Syn og Hjælpemidler Aarhus Er det en mus eller en elefant? Hvor kan jeg lære mere om it? Der er rigtig mange muligheder for alle på alle niveauer. Fra nybegynderen, der skal lære om mus, Windows og Word til den erfarne, der skal et spadestik dybere i slægtsforskning eller billedredigering. Nogle steder er undervisningen gratis, andre steder er der brugerbetaling. Hverdagsmad hjem til dig - Tekst: Pernille Bonne Kniber det med at se og høre, læse, bruge computer, sidde godt i kørestolen eller komme omkring ved egen kraft? Så er Center for Syn og Hjælpemidler et bekendtskab værd. Hvad enten det er hørelsen, synet, evnen til at tale eller noget helt fjerde, den er gal med, så kan en nedsat funktionsevne gøre det svært at leve et aktivt liv og tage del i forskellige aktiviteter. Heldigvis er der hjælp at hente. Aarhus Kommunes Center for Syn og Hjælpemidler er et specialiseret rådgivningscenter, der har til huse på det gamle Marselisborg Hospital. Centret er specialister inden for: Hørelse - hvis du hører dårligt eller høreapparatet driller Syn - hvis du er blind, svagsynet og/eller har behov for et synshjælpemiddel Mobilitet hvis du har alvorlige siddestillingsproblemer, f.eks. begyndende tryksår Kommunikation hvis du f.eks. har svært ved at tale, læse eller bruge en computer Som borger i Aarhus Kommune har du mulighed for selv at henvende dig til Center for Syn og Hjælpemidler, hvis du har brug for rådgivning og vejledning inden for områderne: Hørelse Syn Kommunikation (I forhold til Mobilitet skal du kontakte din borgerkonsulent) Og hvis jeg så har brug for hjælp? Center for Syn og Hjælpemidler holder til på: P.P. Ørumsgade 11, bygning 11 D, 8000 Aarhus C. Telefonnummer: Hvis du ikke vil gå forgæves, er det bedst at ringe og få en aftale. Du kan også læse mere på: Det svære er næsten at vælge, hvor man skal gå hen. Aarhus Kommunes frivillighuse Oplysningsforbundene arrangerer også kurser. Find dem på net- Folkestedet i Carls Blochs Gade ( ) og Frivillighuset Skt. tet eller pr. telefon. Fx FOF (8612 Paulsgade ( ) holder løbende kurser i it og brug af PC. ( ) eller LOF ( ) 2955), FO ( ), AOF Lokalcentrene i Aarhus Kommune har i mange tilfælde netcaféer har udgivet er stort program med Aarhus Kommunes biblioteker og datastuer kontakt lokalcentret og hør hvad der findes i dit kerne i kommunen. Du kan hente it-kurser rundt om på bibliote- lokalområde. programmet på dit lokale bibliotek eller finde det på nettet på Ældreorganisationerne har også et stort udbud af kurser. Du kan finde dem på nettet eller kontakte dem pr. telefon. Prøv fx Ældre Udviklingen går så hurtigt, at Og en masse andre steder. Sagen ( ) eller Ældremobiliseringen( ). der ikke er kommet med i denne der helt sikkert er nogle steder, oversigt. Læs mere i dags- og ugepressen og på nettet. Prøvemiddag - helt gratis DAGE MED DEJLIG MAD - GRATIS Det Danske Hverdagsmad hjem til dig 36 Læs mere om os på

20 Naturen Med sine skovkort kan Børge Larsen (tv) se præcis hvornår træerne i skoven er plantet Træerne kan fortælle historier Børge Larsen fortæller hver dag historier i og om skovene Tekst og foto: Allan Witte På hver tur er der frokost i det grønne 38 Ud over fugle er der ikke mange dyr her i Marselisborg Skovene. Når vi er rundt i de andre skove, ser vi af og til både rådyr og kronhjorte, men i skoven her er der for mange mennesker, så her plejer vi ikke at møde dyr. Det skal være løgn, må et af rådyrene i Skåde Skov have tænkt, for kort efter at deltagerne i skovturen havde beklaget sig over det manglende vildt, dukkede et stort flot rådyr ud af den tætte skov og passerede i elegant flugt gruppen af skovvandrere. Vital var en kold forårsdag i marts på tur med Børge Larsen og et af hans skovhold i Skåde Skov. En vandring på tre timer med færdsel på og uden for stierne, over vandløb og gennem sumpede områder. Deltagerne, hvoraf flere havde rundet de 80 år, tog det med godt humør og masser af engagement. De er også vant til det. De er alle veteraner på de arrangerede skovture, og nogle af dem har været med i op mod 20 år. 40 års jubilæum Manden i centrum for det hele er den 81-årige Børge Larsen. Han er uddannet inden for forstvæsen og har desuden tillært sig en omfattende viden om dyr, fugle, planter og svampe, ud over alt det han ved om træer. For 40 år siden tog han for første gang ud i skovene sammen med grupper af interesserede, og det har siden bredt sig og fortsætter stadig. Lige nu har han hver uge tre hold i Aarhus, to i Aalborg og et i Randers. Hvert hold starter i september og fortsætter til juni året efter. Deltagerne fra Aarhus mødes i Skt. Anna Gades Skole og tager derfra ud i én af skovene i Østjylland. Her bliver det til tre timers travetur med et stop undervejs, hvor den medbragte madpakke nydes op ad et træ eller siddende på en stub. Rekreative skove Hvor gamle tror i disse bøgetræer er? spørger Børge Larsen gruppen af vinterklædte seniorer, mens han peger på en gruppe høje bøge i de kuperede bakker i Skåde Skov. 39