Måltiders klimapåvirkning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Måltiders klimapåvirkning"

Transkript

1 Videnskabsbutikken Lyngby Taarbæk kommune Måltiders klimapåvirkning Kortlægning af fødevarers CO 2 -udledning og reduktion af CO 2 fra måltider 12203, Fagprojekt Lars Krogsgaard Madsen, s072345, & Philip Giødesen Lund, s062292

2 Arbejdsfordeling Philip G. Lund og Lars K. Madsen har deltaget ligeligt i udfærdigelsen af de forskellige afsnit af rapporten. Sted og dato: Philip Giødesen Lund Lars Krogsgaard Madsen

3 Abstract på dansk Gennem et samarbejde med Den Kommunale Madservice i Lyngby-Taarbæk Kommune, Danmarks Naturfredningsforening Lyngby-Taarbæks Lokalkomité og Videnskabsbutikken, DTU, er rapporten om måltiders CO 2 -udledning udarbejdet. Den Kommunale Madservice laver mad til ældre i kommunen, dels ældre på plejehjem og hjemmeboende ældre. Projektets formål er at kortlægge udledningen af drivhusgasser fra 30 udvalgte menuer fra Den Kommunale Madservice og at foreslå forbedringer af menuerne mht. reduktion af CO 2 -udledning. Ved hensyntagen til de ældres behov og begrænsninger er forslag til forbedringer udarbejdet. For at nedsætte fødevareforbrugets CO 2 -udledning kan det generelt anbefales at anvende årstidens fødevarer, der formindsker transport af fødevarer og energiforbrug i drivhuse. Brug af lokalt producerede fødevarer vil nedsætte CO 2 -udledningen fra transport. Et større forbrug af vegetabilske end animalske produkter vil reducere fødevareforbrugets CO 2 -udledning. Imidlertid har ældre behov for kødets høje energiindhold, så kun mindre reduktioner af kødmængderne tilrådes hos Den Kommunale Madservice. Desuden vil erstatninger med økologiske fødevarer være en klar fremgang fra et miljømæssigt synspunkt; men det kan ikke garanteres, at økologiske fødevarer udleder mindre CO 2 pr. kg end konventionelle fødevarer. Den anvendte metode for udregning af fødevarers CO 2 -udledning bygger på en omregningsfaktor fra energiforbrug til CO 2 -ækvivalenter for en livscyklusvurdering af 150 fødevarer. Omregningsfaktoren er 0,0916 kg CO 2 -ækv. pr. MJ. For visse fødevarer tillægges derudover et ekstra bidrag fra metan- og lattergasudledninger. Det drejer sig om 0,7 kg CO 2 -ækv. pr. kg mælk; 6,4 kg CO 2 -ækv. pr. kg rødt kød (lam og andre drøvtyggere) og pr. kg mælkeprodukter (ost, smør, fløde, mælkepulver); 9,0 kg CO 2 -ækv. pr. kg bøf; og 0,5 kg CO 2 -ækv. pr. kg ris. Kortlægningen viser, at kød udleder meget drivhusgas pr. kg. Fjerkræ er den mindst udledende kødtype, så kommer svinekød, lammekød, og oksekød udleder mest med 13,5 kg CO 2 -ækv. pr. kg. Vegetabilske fødevarer ligger generelt på værdier under 2,0 kg CO 2 -ækv. pr. kg. Af tilbehør og grønt er udledningen fra tomater dyrket i drivhus klart størst med 6,1 kg CO 2 -ækv. pr. kg. Pasta, kartofler og gulerødder fra den lave ende udleder i gennemsnit 0,4 kg CO 2 -ækv. pr. kg. Udledninger fra fisk varierer meget, og gennemsnittet er 7,0 kg CO 2 -ækv. pr. kg. Menuerne er optimeret ved at udskifte forskellige ingredienser ifølge ovenstående retningslinjer. Desuden kan fordelingen af menuerne optimeres, så der kommer flere retter med fjerkræ og svinekød, der kun udleder lidt CO 2, og færre retter med oksekød. Flere menuer med fisk, der kun udleder lidt CO 2, og færre af dem, der udleder meget CO 2, vil også være en fordel. I udvalget af biretter kan det svare sig at putte biretter, hvor rejer indgår, på menuplanen sjældnere. For Den Kommunale Madservice er det samlede potentiale for reduktion af drivhusgasudledning ved udskiftning af ingredienser i menuerne i gennemsnit 13 %. I retter med svine-, kalve- og kyllingekød er prisstigningen udregnet for en erstatning af det konventionelle kød med økologisk. Den gennemsnitlige prisstigning er 11,- kr. pr ret. Prisstigningen er højest for kylligekød og mindst for kalve- og svinekød.

4 Abstract in English Through cooperation between Den Kommunale Madservice in Lyngby-Taarbæk Kommune, Danmarks Naturfredningsforening Lyngby-Taarbæks Lokalkomité og The Science Shop, DTU, the report about CO 2 emission from food is completed. Den Kommunale Madservice makes meals for elder people in the commune, partly in a nursing home and partly for elder people living at home. The purpose of the project is to chart the emission of greenhouse gases from 30 chosen menus from Den Kommunale Madservice and to suggest improvements of the menus with regard to CO 2 emissions. Taking the elder people s needs and limitations into consideration, the suggestions of improvements is outworked. To lower the CO 2 emissions from food consumption, it can be recommended to use food items from the season which reduce transport distances and energy use in greenhouses. Use of local produced food items will lower the CO 2 emission from transport. A larger consumption of vegetable than animal products will reduce the CO 2 emission from food consumption. However, the elder people need the high energy content of meat so only small reductions of the amount of meat is recommended for Den Kommunale Madservice. Furthermore substitutions with ecological food items are an obvious progress from an environmental point of view; but it cannot be guarantied that ecological food items emit smaller amounts of CO 2 pr. kg than conventional food items. The applied method to calculate the CO 2 emission from food items is based on an emissions factor from energy to CO 2 -equivalents for a life cycle assessment of 150 food items. The emissions factor is kg CO 2 -eq. pr. MJ. For some food items an extra amount from methane and nitrous oxide is added to the calculated CO 2 emission. This is 0.7 kg CO 2 -eq. pr. kg of milk; 6.4 kg CO 2 -eq. pr. kg of red meat (lamb og other ruminants) and pr. kg of milk products (cheese, butter, cream, milk powder); 9.0 kg CO 2 -eq. pr. kg beef; and 0.5 kg CO 2 -eq. pr. kg rice. The charting shows that meat emits large amounts of greenhouse gases pr. kg. Poultry is the meat category that emits the smallest amount of greenhouse gases, then comes pork, lamb and in the end beef, which emit the largest amount of meat types with 13.5 kg CO 2 -eq. pr. kg. Vegetable products are normally below 2.0 kg CO 2 -eq. pr kg. In the group of accompaniments, the emission from tomatoes from greenhouses is clearly the largest with 6.1 kg CO 2 -eq. pr. kg. Pasta, potatoes and carrots from the low end of the group emits on average 0.4 kg CO 2 -eq. pr. kg. The emissions from fish types vary much, and the average is 7.0 kg CO 2 -eq. pr. kg. The menus are optimized by substitution of different ingredients following the guidelines above. Furthermore the distribution of menus can be optimized getting more dishes with poultry and pork, which only emits small amounts of CO 2, and fewer dishes with beef. More dishes with fish types that only emits small amounts of CO 2, and fewer dishes with fish types that emits much CO 2 is also an advantage. In the range of starters and desserts, the starters with shrimps should be provided more infrequent. For Den Kommunale Madservice, the total potential for reduction of greenhouse gas emissions by substituting of ingredients in the menus on average 13 %. In the menus with pork, veal and poultry, the price increases are calculated for a substitution of the conventional meat med ecological meat. On average the price increase is 11,- kr. pr. dish. The price increase is highest for poultry and smallest for veal and pork.

5 Indholdsfortegnelse INDLEDNING KLIMA OG GLOBAL OPVARMNING DRIVHUSEFFEKTEN ANDRE MILJØPÅVIRKNINGER MÅLTIDET MÅLTIDETS SOCIALE ASPEKT HVORFOR VI SPISER DET, SOM VI SPISER NÆRINGSSTOFFER OG ENERGI I KOSTEN Levnedsmiddelgrupper Energifordeling fra forskellige næringsstoffer Ældre og ernæring i kost Forbedringsmuligheder STORKØKKENER OG MAD TIL ÆLDRE MAD TIL MANGE DEN KOMMUNALE MADSERVICE I LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE MAD TIL ÆLDRE HVILKE HENSYN DER TAGES VED MENUPLANLÆGNINGEN CO 2 -EMISSIONER KNYTTET TIL FØDEVARER MAD OG KLIMA: FØDEVARERS CO 2 -UDLEDNING LIVSCYKLUSVURDERING BAGGRUND FOR UDVÆLGELSEN AF DE 30 RETTER METODE FOR UDREGNING AF FØDEVARERS DRIVHUSGASUDLEDNING RESULTATER De 30 menuer Optimering af de 15 menuer fra Baunehøj Optimering af de 15 menuer fra Lystoftebakken Optimering af fordelingen af menuerne Menuernes samlede CO 2 -udledning pr. år Usikkerheder ØKOLOGISKE FØDEVARER SAMMENLIGNING AF ØKOLOGISKE OG KONVENTIONELLE FØDEVARER MINDRE MILJØBELASTNING VED AT VÆLGE ØKOLOGISKE FØDEVARER METODE FOR OPTIMERING MED ØKOLOGI RESULTATER FOR OPTIMERING MED ØKOLOGI KONKLUSION REFERENCER BILAG... 64

6 Indledning Menneskeskabt, global opvarmning er en af de vigtigste problemstillinger i det 21. århundrede. Atmosfærens gennemsnitstemperatur er steget 0,6 C gennem det sidste århundrede (Cunningham & Cunningham 2006, s. 207), og de fleste eksperter på området er overbevist om, at det er forårsaget af Jordens befolknings produktion af drivhusgasser. Ifølge Klima- og Energiministeriet (2008) kommer en stor del af de menneskeudledte drivhusgasser fra vareforbruget, og den type af varer, der udleder flest drivhusgasser, er fødevarer. I Lyngby-Taarbæk Kommune er CO 2 og klima et gennemgående tema, og kommunen vil gerne profilere sig som en foregangskommune på miljøområdet. I et samarbejde mellem Lyngby-Taarbæk Kommune, DTU Videnskabsbutikken og Danmarks Naturfredningsforening Lyngby-Taarbæk Lokalkomité har Videnskabsbutikken fået ideen at reducere klimapåvirkningen fra forbruget af fødevarer. Om dette har Videnskabsbutikken henvendt sig til Den Kommunale Madservice, som laver mad til ældre mennesker på plejehjem og hjemmeboende ældre. Projektets formål har derfor været i samarbejde den Den Kommunale Madservices leder, K. M. Lehmann, og de to køkkenledere, S. Skotte og H. Scheller, dels at kortlægge CO 2 -udledningen i relation til den globale opvarmning fra Den Kommunale Madservices madproduktion og dels at udvikle forslag til, hvordan maden kan forbedres med henblik på en CO 2 -reduktion. Samarbejdet tager udgangspunkt i Den Kommunale Madservices to produktionskøkkener, Baunehøj og Lystoftebakken. Fødevarers CO 2 -udledning påvirkes bl.a. af valget af råvarer, af transporten knyttet til leverancer til produktionskøkkenerne, maddistributionen til borgerne og omfanget af spild af madvarer. En relativ høj klima-påvirkning kan skyldes lang transport af madvarer, en stor mængde animalske råvarer og produkter i forhold til vegetabilske, indkøb af produkter, der ikke hører årstiden til, spild i forbindelse med produktion og forbrug, osv. I projektet er der udvalgt i alt 30 menuer fra de to produktionskøkkener. Kortlægningen af madforbrugets CO 2 -udledning fra Den Kommunale Madservice bygger på livscyklusanalyser af fødevarers udledning i forbindelse med de 30 menuer. Under kortlægningen vurderes både energirelaterede drivhusgasser som kuldioxid og ikke-energirelaterede drivhusgasser som metan og lattergas. Data for CO 2 -udledning fra fødevarer fra jord til bord er først og fremmest hentet fra svenske projekter om energiforbrug og drivhusgasudledning knyttet til fødevarer fra råvareproduktion til tilberedning. Projektets forbedringsdel drejer det sig om at udvikle forslag, der tager hensyn til ovenstående aspekter af fødevarernes vej fra jord til bord. I forslagene lægges der dels vægt på erstatninger af specifikke ingredienser i menuerne, så hver enkelt menus CO 2 -udledning reduceres, og dels på fordelingen af menuer, så der kommer flere af de menuer, der er årsag til de mindste CO 2 -udledninger. 2

7 12203, Fagprojekt 08 Måltiders CO 2 -reduktion Rapportens 1. kapitel drejer sig om klima og global opvarmning og beskriver baggrunden for den globale temperaturstigning, og hvilke følger den kan have. Ud over drivhuseffekten omtales desuden andre miljøpåvirkninger. 2. kapitel drejer sig om måltidet og traditioner i forbindelse hermed og kødets rolle i middagsmåltidet. Næringsstoffer fra fødevarer og ældre menneskers særlige behov beskrives nærmere som en optakt til næste kapitel. I 3. kapitel gennemgås, hvad det vil sige at lave mad til mange i store produktionskøkkener. Strukturen i Den Kommunale Madservice forklares kort, og kapitlet kommer ind på, hvilke hensyn man skal tage, når man laver mad til ældre. 4. kapitel beskriver nærmere, hvor drivhusgasudledningerne kommer fra, og hvilke generelle valg af fødevarer man kan foretage for at producere og spise mad, der udleder mindre CO 2. Baggrunden for udvælgelsen af de 30 retter og den arbejdsproces, som er anvendt til bestemmelse af drivhusgasudledningerne fra fødevarer, gennemgås. Resultaterne præsenteres fortrinsvist på grafer, og for at gøre det overskueligt er der lavet en opdeling mellem de to produktionskøkkeners menuer. Der gives forslag til fordelingen af menuer med hensigten at have flere af de menuer, der udleder mindst CO 2. Desuden præsenteres menuernes samlede CO 2 -udledning pr. år, og der vises, hvor stor en reduktion der er mulig med de foreslåede forbedringer af hver menu. 5. kapitel bygger videre på forbedringerne i 4. kapitel og drejer sig om erstatninger af konventionelle fødevarer med økologiske fødevarer. Der omtales, hvilke fødevarer der er mest fordelagtige at udskifte med økologiske, og hvilke effekter det vil have miljømæssigt og økonomisk. Projektet beskæftiger sig som sagt med fødevarers vej fra jord til bord, men omfatter ikke udbringning af retterne, og en undersøgelse af de to produktionskøkkeners anvendelse af energi- og vandbesparende udstyr er ikke inkluderet, idet der kun anvendes tal for tilberedning fra de førnævnte svenske projekter. Spild pga. overskydende mad til der ikke spises medtages heller ikke i projektet. De tre sidstnævnte områder kunne være muligheder for en endnu grundigere analyse af CO 2 - udledningen fra Den Kommunale Madservices mad, men af tidsmæssige årsager behandles de ikke her. Gennem hele rapporten er der fokuseret på at gøre resultaterne så brugbare som muligt for Den Kommunale Madservice, så flest mulige af projektets ideer kan finde anvendelse hos Den Kommunale Madservice. Rapporten bør derfor læses ud fra den synsvinkel. 3

8 1. Klima og global opvarmning I forbindelse med drivhusgasudledning, stammende bl.a. fra fødevareproduktion, gennemgår kapitlet, hvad drivhuseffekten er, og hvilke konsekvenser den giver. Forskellige drivhusgasser omtales, og det beskrives, hvilke der er vigtige for fødevarers drivhusgasudledning. Andre miljøpåvirkninger end drivhuseffekten nævnes kort for at give et overblik over, hvilke ting der beskriver miljøets tilstand Drivhuseffekten FNs klimapanel, Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC), sammenstiller og vurderer videnskabelig litteratur om klimaændringer, deres virkninger, samfundsøkonomiske aspekter og mulighed for tilpasning til eller afdæmpning af klimaændringer. Forskellige modeller i IPCC (2007, s. 8) for den globale temperaturudvikling fra slutningen af det 20. århundrede til slutningen af det 21. århundrede viser en stigning på mellem 1,8-4,0 C. De samme modeller viser en havniveaustigning på 0,2-0,6 m. Effekter af temperaturstigningen er blandt andet færre kolde dage og nætter, hyppigere varmebølger over landområder, hyppigere hændelser af heftig nedbør, voksende tørkeområder og voksende tropisk cyklonaktivitet (IPCC 2007, s. 13). Og hvad er så årsagen til temperaturstigningen? Drivhuseffekten er en naturlig proces, hvor en stor del af solens kortbølgede stråling (lys) passerer gennem atmosfæren og bliver absorberet af Jordens overflade. Den modtagne energi, som siden hen udstråler fra Jorden, er langbølget, infrarød stråling (varme), som i langt mindre grad end den kortbølgede stråling kan passere ud gennem atmosfærens gasser og skyer. Herved holdes atmosfæren varmere, end hvis al den langbølgede stråling kunne passere ud gennem atmosfæren, og jordens gennemsnitlige overfladetemperatur ville så være -18 C ifølge Cunningham & Cunningham (2006, s. 201). Imidlertid er atmosfærens temperatur steget 0,6 C gennem det sidste århundrede (Cunningham & Cunningham 2006, s. 207), og de fleste eksperter på området er overbevist om, at det er forårsaget af Jordens befolknings produktion af drivhusgasser. Den ekstra produktion af drivhusgasser i forhold til den naturlige produktion ophobes i atmosfæren. Det fører til, at en større andel af den langbølgede stråling, der kommer fra Jordens overflade, reflekteres af atmosfærens gasser og skyer og derved opvarmer atmosfæren. Menneskeskabt, global opvarmning er en af de vigtigste problemstillinger i det 21. århundrede. De største bidrag til den menneskeskabte, globale opvarmning kommer fra energiproduktion (bl.a. el og varme), transport, industri, skovrydning og landbrug (Cunningham & Cunningham 2006, s. 209). I Tabel 1 ses de vigtigste drivhusgassers bidrag til global opvarmning. 4

9 12203, Fagprojekt 08 Måltiders CO 2 -reduktion Tabel 1: Tabellen viser de vigtigste drivhusgassers procentvise bidrag til global opvarmning (Cunningham & Cunningham 2006, s. 208). Desuden vises drivhusgassernes effekter på global opvarmning sammenlignet med kuldioxids effekt, der sættes til 1. Kilderne på disse effekter er angivet. Drivhusgas Procent Effekt på global opvarmning Kilde % CO2-ækv. pr. kg Kuldioxid (CO2) 64 1 Rose 2007, s. 7 Metan (CH4) Rose 2007, s. 7 CFC-gasser Wikipedia 2008a Lattergas (N2O) Rose 2007, s. 7 Svovlhexaflourid (SF6) 0, Wikipedia 2008b Imidlertid bliver CFC-gasserne og svovlhexaflourid primært udledt fra nogle industrier (Rose 2007, s. 7; Wikipedia 2008b) og vedkommer derfor ikke fødevarers udledninger. Der ses i det følgende kun på bidrag til drivhusgasudledningen fra kuldioxid, metan og lattergas. I Tabel 1, 3. kolonne kan det ses, at gasserne påvirker den globale opvarmning med meget forskellig effekt. Effekten udtrykkes i kg CO 2 -ækvivalenter pr. kg fødevare. Hvis der for eksempel udledes den samme mængde kuldioxid og metan, vil effekten fra metan på den globale opvarmning være 25 gange så stor som kuldioxids for et 100 års-perspektiv. 100 års-perspektivet betyder, at man ser på effekten over 100 år. Hvis man ser på effekten over fx et 20 års-perspektiv, vil den samme gas have forskellig effekt fra effekten over 100 år. Det skyldes blandt andet, at gasserne har forskellige effekt mht. refleksion af den infrarøde stråling, og desuden at gasserne har forskellige opholdstider i atmosfæren Andre miljøpåvirkninger Miljøet påvirkes naturligvis ikke kun af drivhuseffekten, og at beskrive miljøet ved kun at se på global opvarmning er derfor ikke i alle henseender tilstrækkeligt. Miljøet karakteriseres også af forskellige grader af: - ozonlagsnedbrydning - forsuring - næringsstofbelastning - fotokemisk ozondannelse nær jordoverfladen - økotoksicitet - humantoksicitet - arealbelastning Ovennævnte parametre er også vigtige at tage højde for, når der skal gives en samlet beskrivelse af miljøet. Herunder følger en kort beskrivelse af de forskellige parametre (LCAfood 2008). 5

10 Ozonlagsnedbrydning forekommer, når stratosfærisk ozon nedbrydes som konsekvens af menneskeskabte udledninger af halokarbon-forbindelser. I ozonlaget absorberes den skadelige UVstråling, og en nedbrydning af ozonlaget betyder, at den ultraviolette stråling passerer gennem atmosfæren og kan give hudkræft hos mennesker. Det måles i kg CFC11-ækvivalenter pr. kg stof. Forsuring opstår, når syre ledes ud i vand, luft eller jord. Forsuringspotentialet angives i kg SO 2 - ækvivalenter pr. kg stof. Forsuring kan eksempelvis opstå på grund af syreregn, som forekommer når svovl gasser udledes og sammen med regnen danner svovlsyre. Næringsstofbelastning sker bla., når der udvaskes N- eller P-gødning, som ikke er optaget i landbrugets planteafgrøder. Det forårsager algeopblomstring i søer, større floder og havområder, og kan medføre iltsvind og fiskedød. Næringsstofbelastningen kan angives i kg NO 3 -ækvivalenter pr. kg stof. Fotokemisk ozondannelse (smog) forekommer, når flygtige, organiske forbindelser slippes ud i atmosfæren, hvor de oxideres af nitrogen. Det giver åndedrætsbesvær og for landbruget reduktion i udbyttet. Det måles i kg C 2 H 4 -ækvivalenter. Økotoksikologiske effekter forårsages af miljøfremmede stoffer (typisk tungmetaller eller organiske stoffer fra kemisk produktion og pesticidbehandling i landbruget) på plante- og dyreliv i naturen. Effekterne viser sig som kemiske og biologiske stressfaktorers påvirkning af økosystemerne og kan give udslag i en række effekter så som nedsat vækst og fertilitet, øget dødelighed, hæmmet funktionsevne og dermed ændrede konkurrenceforhold mellem arter. Humantoksikologiske effekter beskrives principielt på samme måde, blot hvor effekterne observeres hos mennesker. Arealbelastning er en opmåling af det landareal, der bruges i produktionen af et produkt, fx landbrugsjord eller et areal, der dækkes med by og industriområde. Det angives i ha*år og kan fortolkes som den periode, det tager at bringe arealet tilbage til den forhenværende, miljømæssige tilstand. I dette projekt ses der kun på den globale opvarmning. Det er som omtalt før anerkendt, at den globale temperaturstigning er menneskeskabt. Denne opfattelse er blevet indprintet hos mange mennesker, og medierne har været glimrende til at formidle budskabet; tag bare Al Gores film En ubekvem Sandhed. Det har sat reaktioner i gang blandt befolkningen, og der er kommet fokus på at mindske sit CO 2 -udslip i forskellige situationer. Nogle mener, at det koster for meget CO 2 at flyve til Indonesien på ferie, mens andre køber en mekanisk plæneklipper for ikke at producere CO 2. Ikke mindst er det at reducere sit CO 2 -forbrug et gennemgående tema i Lyngby-Taarbæk Kommune, der gerne vil profilere sig som foregangskommune på miljøområdet. Som et led i det overordnede samarbejde mellem kommunen og Videnskabsbutikken, DTU, har Videnskabsbutikken fået ideen til at formindske CO 2 -udledningen fra madproduktionen og siden henvendt sig om det til Den 6

11 12203, Fagprojekt 08 Måltiders CO 2 -reduktion Kommunale Madservice. Dette er hovedårsagen til, at projektet drejer sig om reduktion af CO 2 - udledning fra fødevarer i relation til den globale opvarmning. For at få folk til at spise mere klimavenligt er det vigtigt at tage højde for nogle menneskelige aspekter som vaner og traditioner bag den type af mad, som folk spiser. Det er også vigtigt, at man får den rigtige næring, når man vil spise mere klimavenligt. Derfor er det ikke lige meget, hvordan man optimerer sit fødevareforbrug, så det udleder mindre CO 2. I 2. kapitel omtales måltidets sociale aspekt, traditioner i kosten og kostens næringsindhold. 7

12 2. Måltidet Dette kapitel omhandler måltidets sociale aspekter og de forskellige aldersgruppers og køns opfattelser af måltidet. Endvidere er det beskrevet, hvordan normer og traditioner har indflydelse på, hvad vi spiser. For at kunne lave erstatninger i kosten så den bliver mere CO 2 -venlig, er det vigtigt at vide noget om de fødevarer, der er relevante at udskifte. I kapitlet gennemgås de forskellige typer næringsstoffer, og i hvilke levnedsmiddelgrupper de kan findes. Derefter er det beskrevet, fra hvilke næringsstoffer det anbefales, at man får sin energi, og hvilke særlig hensyn man skal tage i planlægning af kosten til ældre for at sørge for, at der er den rigtige mængde næringsstoffer i deres kost Måltidets sociale aspekt Måltider har altid været et samlingspunkt, fordi man der har mulighed for at tale sammen. Måltidet kan opfattes som en social begivenhed, der opbygger fællesskab, idet man lærer hinanden at kende og får noget til fælles ved at spise sammen. Aftensmåltidet er det vigtigste måltid for fællesskabet, idet der her er tid til at tale om mere dybdegående emner, fordi man er færdig med dagens arbejde og gerne vil slappe af. Især blandt ældre finder man måltider, som samler hele husholdningen, fordi de ældre aldersgrupper ofte har færre aktiviteter uden for hjemmet (Holm 2003, s. 33). Mange ældre mennesker forbinder et godt aftensmåltid med kød, brun sovs og kartofler, fordi det var en meget typisk ret, da de ældre var yngre (Holm 2003, s. 132). Der var altid kød på bordet. I nutiden forbindes gode aftensmåltider med flere grøntsager og mere varieret mad, og eksotiske fødevarer og udenlandske opskrifter er eftertragtet. Man bliver, hvad man spiser. Hvis det forstås biologisk, er det gamle ordsprog rigtigt nok, fordi det, som en person indtager, bliver optaget i kroppen og holder personen i live (Holm 2003, s. 51). Hvis man ikke spiser nok i forhold til, hvad man har behov for, taber man sig, og omvendt gælder det samme. Kroppens stofskifte har imidlertid en stor betydning her, og det afhænger blandt andet af, hvor meget fysisk aktivitet man laver. Hvis det fysiske aktivitetsniveau er højt, har kroppen en større kapacitet til at omdanne det, der indtages, og dermed har den indtagne mængde fedt ikke en lige så stor betydning for, hvor meget fedt der sætter sig på kroppen. Normer har i høj grad indflydelse på, hvad man spiser (Holm 2003, s. 58). Det skal forstås på den måde, at den gennemsnitlige kvinde har et højere forbrug af frugt og grøntsager, foretrækker de blodløse, hvide kødtyper som fjerkræ og fisk, spiser flere mejeriprodukter og har en forkærlighed for søde produkter. Den gennemsnitlige mand spiser mere kød, særligt røde kødtyper, og flere kartofler og alkohol (O Doherty Jensen & Holm 1999, her refereret fra Holm (2003)). Kvinder spiser ofte lette måltider, hvor mænd foretrækker fuldstændige måltider. Årsagen dertil er, at de nævnte 8

13 12203, Fagprojekt 08 Måltiders CO 2 -reduktion fødevarer betragtes som feminine eller maskuline, og kvinden og manden opfatter dem selv som hhv. mere feminine og maskuline, hvis de følger normerne for hver deres spisemønstre Hvorfor vi spiser det, som vi spiser I vestlig madkultur har kød traditionelt en meget høj status. Twigg (1984, her refereret fra Holm (2003)) har beskrevet et madhierarki, som er typisk for den vestlige madkultur, og her er kød i toppen. Kort fortalt følger andre dyriske produkter derefter, og i bunden af hierarkiet findes alle de vegetabilske produkter. Kødet udgør centrum i måltidet, som struktureres derefter (Holm 2003, s. 127). Det genkendes fra Den Kommunale Madservices filial Baunehøjs månedlige omsætning af aftensmåltider, idet måltiderne er inddelt efter kødtype (se bilag 12). Kødet høje status bunder i, at kød har været knyttet til social status og præstige før i tiden. Kød indeholder protein og animalsk fedt og er desuden en vigtig kilde til jern. Nu om dage er der fokus på befolkningens generelt for høje indtagelse af fedt, og kød betragtes mere som en kilde til fedt end før i tiden. Det ses blandt andet i almindelige supermarkeder, hvor der sælges forskellige flere varianter af samme kødtype med forskelligt fedtindhold. Imidlertid er det en generel opfattelse, at fedtet på kødet giver smag under tilberedning. I 1999 spiste en gennemsnitsdansker 105 kg kød om året, som er fordelt på lidt over 60 % svinekød, ca. 20 % okse- og kalvekød og 20 % fjerkrækød, og meget lidt lamme- og vildtkød (Holm 2003, s. 128). Kødet er en indgroet del af vores kultur, og må stadig opfattes som den vigtigste del af måltidet Næringsstoffer og energi i kosten Den kost, som man spiser, har betydning for ens velbefindende, men også for ens omgivelser. Som denne rapport omhandler, er den måde, som maden produceres på, og hvilke fødevarer man spiser, med til at påvirke klimaet og dermed også ens levevis. Kroppen påvirkes af den ernæringsmæssige sammensætning af proteiner, kulhydrater og fedt i den indtagne kost, og sammensætningen har stor betydning for menneskets helbred og trivsel. Hvis CO 2 -udledningen skal reduceres ved at ændre i den indtagne kost, er det ikke en løsning at skifte alle de fødevarer, som udleder meget CO 2, ud med fødevarer, der ikke udleder så meget CO 2, uden at tage højde for den ernæringsmæssige sammensætning af den oprindelige mad. Hvis man blot undlader at spise de typer af fødevarer, der udleder meget CO 2, vil man mindske eller forsinke den globale opvarmning, men risikerer fejlernæring og mangel på visse næringsstoffer, hvis man ikke også laver erstatninger med fødevarer, der har tilsvarende næringsindhold. 9

14 Risikoen for fejl- og underernæring er stor især hos ældre mennesker, og derfor skal man være særlig opmærksom på madens næringsindhold, hvis man vil ændre i kosten til ældre, så den udleder mindre CO 2. Siden slutningen af 70 erne har de nordiske lande udarbejdet en nordisk næringsstoftabel, som de danske anbefalinger for kost følger. Denne anbefaling omhandler de primære behov for næringsstoffer og beskriver en kost, som giver et generelt godt helbred og nedsætter risikoen for kostrelaterede sygdomme. Mennesker har brug for mange forskellige næringsstoffer for at opretholde alle kroppens funktioner. Fedt og kulhydrater sørger eksempelvis for energi til bevægelse, hjerte- og åndedrætsmusklernes funktion. Proteiner sammen med vand og mineraler er med til at vedligeholde kroppens væv, og vitaminer styrer, blandt mange andre funktioner, cellernes stofomsætning (Pedersen & Ovesen 2000, s.17 ). Kroppen får dens energi fra næringsstofferne som efter indtagelse, fordøjes og optages i kroppens celler. De energigivende næringsstoffer er protein, fedt og kulhydrat samt alkohol. Her af er det kulhydrat og fedt der er den vigtigste energikilde, som hhv. bidrager til 37 % og 45 % af energien i en gennemsnitlig kost. Dette er over den energimængde man anbefaler der skal komme fra fedet( ca. 30%) som beskrevet senere. Proteiner bidrager med ca. 13 % og alkohol med ca. 5 %. Dette gælder for en person over 15 år. Pedersen, A. N., Ovesen, L., Mængden af energi en person skal have afhænger meget af den fysiske aktivitet, alder og køn. Her er en kort gennemgang af de vigtigste næringsstoffer (kilde til det følgende er Pedersen & Ovesen (2000)): Proteiner er sammensat af aminosyrer, som er nødvendige for at opbygge eksempelvis enzymer, plasmaproteiner, hormoner og antistoffer. En høj biologisk værdi af proteinet angiver, at proteinerne ligner dem, der skal bruges til at opbygge kroppen. Animalske proteiner har ofte en højere biologisk værdi end vegetabilske proteiner. I en varieret kost er det enkelte proteins biologiske værdi ikke så vigtigt, og der kan godt sammensættes en ren vegetabilsk kost, der opnår en høj biologisk værdi. Et meget højt indtag af proteiner udover, hvad der er i normal kost, øger ikke opbygningen af kroppens proteiner hos raske. Et højt indtag øger produktionen af urinstof, som igen øger væsketab gennem urinen. Fedt er først og fremmest en energikilde. Fedtsyrer uden dobbeltbindinger kaldes mættede fedtsyrer, og med en eller flere dobbeltbindinger kaldes de for umættede fedtsyrer. Nogle af de vigtigste umættede fedtsyrer i kosten er n-6- og n-3-fedtsyrer, der hovedsagelig kommer fra margarine og planteolie, men også fisk og skaldyr er rige på n-3 fedtsyer, som tillægges særlig sundhedsmæssige egenskaber. Hos en normalvægtig person indeholder kroppen 8-12 kg fedt. Kulhydrater kan inddeles i monosakkarider, disakkarider og polysakkarider. Hovedparten af kulhydrater er stivelse, sukker og laktose, som udgør hhv. 75 %, 15 % og 10 % af kostens kulhydrater. 10

15 12203, Fagprojekt 08 Måltiders CO 2 -reduktion Der findes mange andre typer kulhydrater, men de indtagets kun i små mængder. Kostfibre er plantebestanddele bestående hovedsagligt af polysakkarider, blandt andet cellulose og pektin. Der er to typer kostfibre; de vandopløselige og vanduopløselige. Det tilrådes at kosten indeholder begge typer kostfibre. Vitaminer er organiske stoffer der er livsnødvendige for kroppen og som kroppen ikke selv kan danne. Der er de fedtopløselige A-,D-, E- og K-vitaminer og de vandopløselige B- og C-vitaminer. Ved sygdom øges behovet for vitaminer. Forskellige sygdomme forøger forskellige vitaminbehov. Mineraler er livsnødvendige og må indtages gennem kosten. De har en lang række funktioner, som eksempelvis byggeelementer i knogler og tænder (kalcium, magnesium og fosfor), regulator af kropsvæsker (natrium, klorid, kalium, magnesium og fosfat) og komponenter i mange enzymer og proteiner Levnedsmiddelgrupper Kilde til dette afsnit: Pedersen & Ovesen (2003). Fødevarer opdeles i forskellige levnedsmiddelgrupper alt efter deres fælles karakteristika, eksempelvis næringsindhold. De forskellige grupper er: Brød, mel og gryn Kartofler, ris og pasta Grøntsager og frugt Mælk og ost Kød, indmad, fisk og æg Fedtstoffer Sukker Alkohol I det følgende vil de forskellige levnedsmiddelgrupper blive gennemgået. Brød, mel og gryn Denne levnedsmiddelgruppe indeholder kornprodukterne, som i Danmark står for en femtedel af protein og energiindtagelsen i en dansk gennemsnitskost (Pedersen & Ovesen 2003). Kornprodukter og især fuldkornprodukter og gryn indeholder mange B-vitaminer og mineraler. Ubehandlet korn indeholder % kulhydrat i form af stivelse, 7-13 % protein, 1-9 % fedt og 4-8 % kostfibre. Under forarbejdelsen af kornet til mel og brød frasorteres klid og kim, som indeholder mange næringsstoffer og fiberstoffer, derved falder næringsindholdet. Brød indeholder ikke meget fedt, men afhængig af pålægget kan måltidets fedtindhold variere. Ofte er brød med mange kerner mere fedtholdigt, fordi mange frø er meget olieholdige, som for eksempel solsikkekerner og hørfrø. Kartofler, ris og pasta 11

16 Kartofler har et relativt lavt proteinindhold (2g pr. 100g) og energiindhold (360 kj pr. 100g), og det meste kommer fra stivelse. Fedtprocenten er på ca. 3 % i en kartoffel, men kan stige op til 50 %, hvis den frituresteges. Kartofler er en vigtig kilde til C-vitaminer, niacin og kostfibre. Ris og pasta indeholder lidt mere protein og energi end kartofler. Desuden indeholder brune ris flere næringsstoffer end hvide ris, da de stadig har skal på, som gemmer på mange af næringsstofferne. Grøntsager og frugt Mange grøntsager har et højt vandindhold (80-95 %) og et lavt energiindhold. Grøntsager indeholder mange A-vitaminer, C-vitaminer, kostfibre, jern og andre mineraler. Bælgfrugter, som bønner og linser, indeholder meget protein og mere energi, B-vitamin og kostfibre end grøntsagerne. Energiindholdet i frisk frugt er lavt (ca. 200 kj pr. 100g), og størstedelen er monosakkarider. Frugt indeholder C-vitaminer, kalium og enkelte andre mineraler samt kostfibre. Mælk og ost Mælkeprodukter indeholder meget kalcium, jod, zink, B2-vitamin og protein af høj biologisk værdi. I gennemsnit indtager en person 2,5 dl mælkeprodukter om dagen, hvor hovedparten er letmælk. I mælkeprodukter, er fedtsyrerne for det meste mættede, og mælkeprodukterne har et højt indhold af kulhydrater i form af laktose (mælkesukker) i forhold til andre animalske produkter. Homogenisering og pasteurisering nedsætter mængden af vitaminerne i mælken, men ikke i mærkbar grad. I syrnede mælkeprodukter, såsom kærnemælk, ymer og yoghurt, er en del af mælkesukkeret omdannet til mælkesyre af bakterier. Ost findes med forskelligt fedtindhold fra ca. 3 % op til 25 % (fuldfed). Det højeste fedtindhold findes i fløde, blå- og hvidskimmeloste, men de fleste oste betragtes som fedtrige levnedsmidler. Af den samlede energi i en fast ost udgør fedtet 54 % af det samlede energiindhold. Oste indeholder desuden meget kalcium, men lave mængder af laktose. Kød, indmad, fisk og æg Indhold af B-vitaminer og jern er højt i kød, æg og indmad. Desuden hører indmad og æggeblommer til de mest kolesterolrige levnedsmidler. Fisk er rigt på jod og de fede fisk indeholder også en del D-vitaminer. Generelt er de mest fedtfattige kødtyper indmad, kylling og kalkun. Mange pålægsvarer og pølser indeholder meget fedt, der kan være skjult af farvestoffer. I kød findes hovedsaligt mættede og monoumættede fedtsyrer, hvor der i fed fisk (for eksempel makrel, sild og ål) findes mange polyumættede fedtsyrer af 3-n familien. Mager fisk (for eksempel torsk, rødspætte og skrubbe) har et lavt fedtindhold. Fedtstoffer 40 % af det samlede fedtindtag i dansk kost kommer fra rene fedtstoffer, som omfatter smør, margarine, fedt og olie. Fedtindholdet i spiseolie, flydende margarine (oliemargarine, stegeolie) og afsmeltet fedt er tæt på de 100 %. Fedtindholdet i smør er på 80g pr. 100g, mens det i margarine kan variere fra 50 til 80 g pr. 100g. Vegetabilske olier indeholder mange polyumættede fedtsyrer af ty- 12

17 12203, Fagprojekt 08 Måltiders CO 2 -reduktion pen n-6, hvor oliven- og rapsolie indeholder monoumættede fedtsyrer. Ofte har de vegetabilske olier et højt indhold af E-vitamin. Ved hærdning af de vegetabilske olier bliver der dannet transfedtsyrer, som ligner de mættede fedtsyrers biologiske effekt, selv om de er umættede. Transfedtsyrer findes i margarine, men er i dag reduceret til lave værdier (under 5 %) i margarinen. Sukker Denne fødevaregruppe omfatter almindeligt sukker, druesukker, frugtsukker, sirup og honning. Sukkerindholdet er ofte højt i marmelade, sodavand, læskedrikke og slik. I sukkeret er der ingen livsnødvendige næringsstoffer, så ved højt sukkerindtag mindskes optagelsen af andre nødvendige næringsstoffer som eks. kostfibre. Alkohol Energiindholdet i alkohol er højt, og i mange alkoholiske drikke er der også meget sukker. Ligesom sukker tager alkoholen pladsen for mere nødvendige næringsstoffer Energifordeling fra forskellige næringsstoffer Kilde til dette afsnit: Pedersen & Ovesen (2003). Der er i det følgende gennemgået fra hvilke næringsstoffer, at det anbefales, at man får sin energi. For en dansk gennemsnitskost er det angivet som procentdel af den samlede energiindtagelse (E%) for hver af de forskellige næringsstoffer. Det bygger på den nordiske næringstabel. Protein: E%. Af den indtagne kost anbefales det, at % af energien kommer fra proteiner, svarende til 0,8g proteiner pr. kg legemesvægt. Hvis dette overholdes, fås der en tilpas mængde proteiner. Fedt: maksimalt 30 E%. Det anbefales at reducere indholdet fra ca. 37 E% i en gennemsnitskost til de 30E%. Det er ikke hensigtsmæssigt at komme under E% fedt, da det så kan være svært at opretholde niveauet af livsnødvendige fedtsyrer og fedtopløselige vitaminer. Det bør tilstræbes at nedsætte indholdet af hårde fedtsyrer, som mættede fedtsyrer og transfedtsyrer, så det ikke overstiger 10 E%. Mængden af de umættede fedtsyrer må tilstræbes at ligge mellem E%, inklusiv ca. 1 E% n-3 fedtsyrer. Kulhydrat: E%. Hvis fedtindholdet i kosten reduceres, må energiindtagelsen sikres ved en procentvis højere indtagelse af kulhydrater. Det er især de stivelseholdige produkter, som er sunde, fordi de ofte indeholder vitaminer, mineraler og kostfibre. Raffineret sukker bør begrænses mest muligt, da det består af energi uden næringsstoffer og mineraler og ofte findes i produkter med høje mængder af fedt. Det anbefales, at andelen af raffineret sukker ikke overstiger 10 E%. Kostfibre anbefales at indtages i en mængde på 3 g pr. MJ, hvilket for en voksen svarer til g kostfibre pr. dag. Alkohol anbefales ikke at overstige 5 E% for voksne, men bør begrænses mest muligt. 13

18 Salt. Det tilrådes ikke at indtage mere end 5 g kogesalt pr. dag Ældre og ernæring i kost Kilde til dette afsnit: Pedersen & Ovesen (2003). I takt med at man bliver ældre, falder ens energibehov og fysiske aktivitet. Men behovet for mineraler og vitaminer ændres ikke, hvilket medfører, at den nedsatte, indtagne fødevaremængde skal indeholde et tilsvarende højt næringsstofindhold. Raske ældre kan bespises efter retningslinjerne for normal kost. Kosten bør således være mager, rig på kulhydrater, have et minimalt sukkerindhold, og være rig på kostfibre og væske. Fisk bør indgå hyppigt i kosten, og maden skal tilpasses eventuelle tyggeproblemer. Forstoppelse forekommer ofte blandt ældre, pga. nedsat fysiskaktivitet og mangel på kostfibre, væske og energiindtagelse. Ældre har øget risiko for væskemangel, fordi evnen til at føle tørst forringes, og derudover formindskes kroppens væskemængde og nyrens evne til at koncentrere urinen. Den daglige væskeindtagelse bør være ca. to liter, og ved forøget indtagelse af fibertilskud bør væskemængden forøges yderligere Forbedringsmuligheder Hvis der skal ændres i maden, så den bliver mere CO 2 venlig, skal man være særlig opmærksom, hvis man ændrer i kødmængderne, da kød ofte har et højt energiindhold og indeholder livsnødvendige fedtsyrer. Det bør tilstræbes at reducere de kødtyper, som indeholder mættede fedtsyrer (fx okse- og svinekød), og vælge kødtyper, som indeholder flere umættede fedtsyrer (fx fisk). Det er dog muligt at erstatte kød med vegetabilske produkter, der indeholder mange kulhydrater og vegetabilsk fedt. Nedsættelse af sukkerholdige produkter bør tilstræbes, for energien findes i andre produkter, som også indeholder flere næringsstoffer. Til at træffe valget om, i hvilke retter og i hvilket omfang fødevarerne kan erstattes, så man ikke ernæringsmæssigt forringer maden, blev der i samarbejde med køknerne og deres store baggrundsviden om ernæring og sammensætning af måltider lavet nogle CO 2 -reduktioner i forskellige retter. På den måde er afsnittet om næringsstoffer og energi i kosten indbefattet i alle de foretagne optimeringer, der beskrives nærmere i kapitel 4. I kapitel 3 beskrives det at lave mad til ældre i storkøkkener, og de begrænsninger for CO 2 -optimering dette medfører. 14

19 12203, Fagprojekt 08 Måltiders CO 2 -reduktion Storkøkkener og mad til ældre I dette kapitel beskrives, hvad der karakteriserer det at lave mad til mange i store produktionskøkkener. I forbindelse hermed gennemgås strukturen i Den Kommunale Madservice, og hvordan leveringen af dagens varme måltid foregår. Kapitlet handler desuden om det at lave mad til ældre og de ting, der skal tages hensyn til ved madlavning til ældre Mad til mange At lave mad, der skal serveres eller være klar på et bestemt tidspunkt, i storkøkkener er knyttet til effektiv koordinering af forskellige trin under tilberedningen og store maskiner til tilberedning. Andre vigtige led er en god viden om mad og ernæring og en grundig regnskabsføring for storkøkkenets økonomi. Madlavningen foregår effektivt, og der spares meget energi i forhold til, hvis maden blev lavet hos private familier, fordi der generelt spares energi ved at lave mad til mange (Carlsson-Kanyama et al. 2003, s. 299). Energien i et storkøkken er fortrinsvist elektricitetsbaseret, så energibesparelserne vil føre til mindre udledninger af kuldioxid til atmosfæren. Fra elektricitet udledes i Danmark 155 g CO 2 pr. MJ i alt (se Bilag 1), og kuldioxiden kommer blandt andet fra kraftvarmeværkerne under produktionen af elektricitet. Alligevel er der begrænsninger ved madlavning i storkøkkener. Hvis maden skal bringes ud, er det praktisk at dele den op i portioner med en vis størrelse, og for at udbringningen ikke skal blive for omfattende, kan der kun laves få varianter af portionsstørrelsen. Overskydende mad til udsmid er derfor en udbredt problemstilling, der både giver anledning til højere energimængde og til større CO 2 -udledning pr. kg spist mad. Spild som følge af overskydende mad til udsmid er ofte større for storkøkkener end for private husholdninger Den Kommunale Madservice i Lyngby-Taarbæk Kommune Den Kommunale Madservice er en organisation, der dels laver mad til de ældre mennesker på plejehjemmene i Lyngby-Taarbæk Kommune og dels laver mad, der skal udbringes til hjemmeboende ældre. I løbet af en dag laver de i alt 8 køkkener med tilknyttede plejehjem selv de to måltider, hvor der ikke serveres varm mad. Blandt de 8 køkkener er der to produktionskøkkener, Baunehøj og Lystoftebakken. Baunehøj laver kølemad dels til 110 ældre på det tilhørende plejehjem og dels til 6 modtagerkøkkener tilknyttet andre plejehjem i kommunen, i alt ca. 800 personer. Kølemaden bliver opvarmet ved spisetid på de 6 modtagerkøkkener. Lystoftebakken laver mad til ca. 120 ældre på Lystoftebakkens plejehjem og 15

20 bringer desuden varm mad ud midt på dagen til ca. 550 hjemmeboende ældre. Bilerne til det formål har ovne med plads til 24 retter. Den kommunale madservice ordning tilbyder mad til hjemmeboende på to forskellige måder, enten som frossen mad eller som opvarmet kølemad. Den frosne mad leveres én gang om ugen som 7 portioner og kan tilberedes i mikroovn. Borgeren kan typisk vælges mellem 12 retter ved sammensætningen af en ugepakke for frostmad. Kølemaden leveres dagligt og er opvarmet ved leveringen og skal spises straks. Dele af måltidet, der ikke tåler nedkøling og genopvarmning f.eks. kartofler produceres samme dag og leveres varmholdt. Der kan frit vælges mellem to forskellige hovedretter og en biret hver dag. Køkkenlederne for hvert produktionskøkken sammensætter hver deres menuplaner 1 måned frem. Det meste mad bliver lavet som færdigretter, og de ældre har mulighed for at vælge mellem 3 portionsstørrelser (lille, normal og stor), hvoraf næsten alle vælger den normale portionsstørrelse. Måden, hvorpå de ældre bliver involveret i menuplanernes sammensætning, omfatter møder, hvor personalet på de forskellige plejehjem fortæller køkkenlederne, hvis de ældre har nogle madønsker eller har problemer med visse retter. Derudover har køkkenlederne viden om, hvad de ældre kunne tænke sig, og de kender til, hvilke begrænsninger de ældre har. En nordisk næringstabel i bogen Anbefalinger for den danske institutionskost (Pedersen & Ovesen 2000) er baggrunden for kostsammensætningen, og menuplanerne bliver hovedsageligt lavet ud fra køkkenledernes kendskab til de ældres ønsker og erfaring Mad til ældre At lave mad til ældre er meget forskelligt fra en moderne tankegang om, hvad en sund kost er. Ældre mennesker kan have svært ved at få energibehovet dækket, og der er derfor brug for et højt energiindhold i en kostsammensætning for ældre, og de har brug for fedt, fx fra kød. Udfordringen med at få energibehovet dækket kan imødekommes blandt andet ved at servere traditionel kost for de ældre. De spiser ofte med minder om fortidens måltider (Holm 2003, s. 146), og for dem giver det glæde og tryghed at spise den mad, som de kender. På denne måde er det muligt at få ældre til at spise mere. Det kan for eksempel være en ret, som de har fået jævnligt tidligere i deres liv, eller en ret, som de forbinder med fx årstiden. Menuerne skal gerne være sådan, at der er noget, som de ældre kan lide. Ellers kan de miste lysten til at spise maden. Der opstår et dilemma, idet der findes sundere måltider end den traditionelle kost, men her må det prioriteres højest at få energibehovet dækket. Det er derfor ikke en god ide at følge trenden med at servere moderne eller udenlandske retter. For eksempel lyder mousaka lækkert for mange andre, men det er ikke en god ide at putte navnet på en menuplan, selv om retten kan minde om kødsovs, fordi de ældre vælger udenlandske retter fra (Bilag 8, 3. møde). Da der altid er to hovedretter, vælger de ældre den hovedret, som de bedst kan lide. På plejehjemmene får de ældre altid serveret 2 retter, en hovedret og en biret. Det er en måde at få dem til at spi- 16

21 12203, Fagprojekt 08 Måltiders CO 2 -reduktion se mere på. Det er meget forskelligt, om de hjemmeboende ældre vælger en biret ud over hovedretten. Hvis det er en biret, de er vilde med (smag, lyst pga. årstid, osv.), vælges den ofte, men ellers vælger mange af de ældre generelt ikke biretter, fordi de gerne vil spare penge (Bilag 8, 3. møde). Det er meget vigtigt at give de ældre et valg, så de har mulighed for at bestemme selv. På et plejehjem kan de ældre føle sig som klienter, dvs. personer uden selvstændighed og selvbestemmelse (Holm 2003, s. 264), og det kan resultere i, at de ældre mister lysten til at spise. I et centralistisk madsystem kan den individuelle smag for mad ikke finde udfoldelse (Holm 2003, s. 266), hvilket gør de ældres deltagelse i måltiderne mere passiv. Det kan også resultere i, at de ikke får mad nok. Men heldigvis har de ældre i Lyngby-Taarbæk Kommune, som omtalt før, mulighed for at vælge. For at give ældre på et plejehjem større mulighed for at vælge kan en buffet være en mulighed (Holm 2003, s. 268). Det er desuden vigtigt, at de ældre spiser sammen med dem, som de har lyst til Hvilke hensyn der tages ved menuplanlægningen Maden skal være noget, som de ældre kan lide, og som de kan spise. Mange ældre har ikke så gode tænder som tidligere, og det sætter begrænsninger. I kødvalget skal der tages højde for, at de ældre skal kunne tygge kødet. Det kan derfor ikke nytte noget at servere oksekød for tit, og de skal først og fremmest have mulighed for at vælge det fra. Svinekød er nemmere at tygge. Fisk kan ikke udskiftes med andet kød, fordi de ældre har brug for omega-3-fedtsyrerne i fiskene, og især de fede fisk er gode. De ældre kan generelt godt lide kartofler, så hvis de kan vælge mellem en ret med kartofler og en ret med pasta, vælges retten med kartofler oftest. Pasta er dog ikke noget problem. De ældre kan godt spise ris, men gør det normalt kun i forbindelse med retter, hvor ris hører til. Ris er ikke optimalt, fordi det kan sætte sig op under de ældres proteser, og så bliver det svært at håndtere maden i munden. For pasta, ris og kartofler er det bedst, hvis maden er udkogt, fordi så bliver det nemmere at tygge. På samme måde som for ris kan linser sætte sig op under gebis eller proteser, så linser er heller ikke godt. Linser var desuden ikke en ingrediens i de ældres måltider før i tiden, hvilket gør, at de ældre ikke spiser linser (Bilag 8, 3. møde). For at de ældre får nok energi er det vigtigt at tage højde for deres krav og begrænsninger til maden. At lave mad på ældre menneskers betingelser sætter begrænsninger for, hvilke forbedringer af menuerne der kan laves mht. reduktion af menuernes CO 2 -udledning. I kapitel 4 beskrives menuernes reduktion af CO 2 -udledningen, hvor der er taget højde for de ældres behov. 17

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD 1 Indhold BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER GOD KØKKENHYGIEJNE MAD OG ERNÆRING KROPPEN OPSAMLING 2 BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER 3 Socialt og kulturelt dannelsesprojekt At

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm Opslagsværk - skoler I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn og unge mennesker. Til hvert

Læs mere

8 basisvarer en genvej til vitaminer og mineraler

8 basisvarer en genvej til vitaminer og mineraler 8 basisvarer en genvej til vitaminer og mineraler Af Fitnews.dk - fredag 28. september, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/8-basisvarer-en-genvej-til-vitaminer-og-mineraler-2/ Kodeordet i en sund kost

Læs mere

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad

Læs mere

Krav til frokostmåltidet

Krav til frokostmåltidet Krav til frokostmåltidet Her ses Børnehuset Stauninggårdens krav til sammensætning og næringsindhold af frokostmåltidet ud fra de 8 madvaregrupper som er anbefalet af Fødevarestyrelsen. ***** Krav til

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Heddie Mejborn Afdeling for Ernæring CBS 15. maj 2008 2 Dansk SPIS-mærke Svensk Nøglehul Finsk Hjertemærke GDA-mærkning 3 Dansk SPIS-mærke Krav Anvendes på alle fødevarer

Læs mere

Hvad indeholder din mad Øvelse 01

Hvad indeholder din mad Øvelse 01 Hvad indeholder din mad Øvelse 1 På de fleste madvarer kan du læse, hvad de indeholder. Heriblandt også hvor meget protein, kulhydrat og fedt madvaren indeholder pr. 1 gram. Beskrivelsen af maden kaldes

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

Varedeklarationer. Og lightprodukter

Varedeklarationer. Og lightprodukter Varedeklarationer Og lightprodukter Varedeklarationer skal være anført på varen eller på en vedhæftet etiket skal indeholde mængdeangivelse af ingredienser varebetegnelse ingrediensliste Varedeklarationer

Læs mere

Kost og ernæring for løbere

Kost og ernæring for løbere Kost og ernæring for løbere 1 Hvad er sund kost? Kilde: Alt om kost - Fødevarestyrelsen 2 Energikrav til marathon Forbrænder ca. 1kcal/kg/km Løber på 75kg: 3165kcal = 13293kJ Realistisk forhold ved MT(ca.75%

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

Oplæg v. Klinisk diætist Stine Henriksen. Værktøjer til normalisering af mad og måltider i familien

Oplæg v. Klinisk diætist Stine Henriksen. Værktøjer til normalisering af mad og måltider i familien Oplæg v. Klinisk diætist Stine Henriksen Værktøjer til normalisering af mad og måltider i familien Hvem er jeg Stine Henriksen AUT. Klinisk diætist Klinik i Odense Tilknyttet dagbehandlingstilbud Viljen

Læs mere

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration

Læs mere

Løberens kost og ernæring

Løberens kost og ernæring Løberens kost og ernæring Hvem er jeg? Camilla Birkebæk Master i Fitness og Træning Diætist STOTT pilates instruktør Personlig træner med speciale i udholdenhedsidræt, skader og kropsholdning Camilla.birkebaek@mail.dk

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år Kostpolitik Kostpolitik 0-6 år Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik - for børn i kommunale dagtilbud Denne pjece indeholder Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik for børn i alderen 0 til 6 år i dagtilbud

Læs mere

Sportsman s Pet Food ApS. Thorsvej 106 7200 Grindsted Danmark Tlf. 75 33 75 55 Fax 75 33 75 56 email@sportsmans.dk. www.samsfield.

Sportsman s Pet Food ApS. Thorsvej 106 7200 Grindsted Danmark Tlf. 75 33 75 55 Fax 75 33 75 56 email@sportsmans.dk. www.samsfield. Sportsman s Pet Food ApS. Thorsvej 106 7200 Grindsted Danmark Tlf. 75 33 75 55 Fax 75 33 75 56 email@sportsmans.dk www.samsfield.dk super premium dog food Super Premium Kvalitetsfoder Grain -NO RISK OF

Læs mere

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Hjertevenlig mad Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Når du har hjertekarsygdom Hjertevenlig mad nedsætter risikoen for at udvikle eller

Læs mere

Kost og træning. Kosten er en central faktor til en optimal præstation

Kost og træning. Kosten er en central faktor til en optimal præstation Kost og træning Kosten er en central faktor til en optimal præstation Kulhydrat Vigtigste bestanddel i forb. med træning Letteste tilgængelig Hurtig optagelig 5-10 minutter Skal indtages regelmæssigt Opfyldning

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen)

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) KANTINETJEK BUFFET Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) Skemaet udfyldes for én konkret dag Da udbuddet kan veksle

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen I Skovvangen tilbydes der kost i alle afdelingerne - dog ud fra forskellige principper. I vuggestuen Kornbakken og vuggestuen Århusbo er der

Læs mere

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Smør, margarine og olie

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Smør, margarine og olie Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Smør, margarine og olie 2 To spiseskefulde er nok 2 Spar især på det hårde fedt 2 Skrab brødet 3 Smid stegefedtet ud 3 Olie 4 Smør 4

Læs mere

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master

Læs mere

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi Undervejs i stråleterapiforløbet kan mange spørgsmål dukke Hoved-halskræftpatienter i stråleterapi op: - Hvorfor opstår bivirkninger ved stråleterapi? - Hvilke bivirkninger kan opstå? - Hvorfor har det

Læs mere

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne Omega balls Sundt slik for slikmunde Snack med omega-3 indhold, antioxidanter, kostfibre og proteiner. Uden sukker Let at lave Både børn og voksne elsker dem God energi før og efter træning Ingredienser:

Læs mere

Analyser af ærter og bønner fra projektet

Analyser af ærter og bønner fra projektet Analyser af og bønner fra projektet Ved gennemgang af projektets og bønner udvalgte vi dem, som vi vurderede der var størst chance for at udnytte kommercielt, enten som havefrø eller til konsum. De er

Læs mere

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas BioMaster affaldskværn 3.0 BioMasteren er selve affaldskværnen, eller bio kværnen som den også kaldes, hvor madaffaldet fyldes i. Det er en både let og hygiejnisk måde at bortskaffe madaffald på set i

Læs mere

SPORTSMAN S PET FOOD APS.,THORSVEJ 106, 7200 GRINDSTED, DANMARK TLF. 75337555, FAX 75337556, EMAIL@SPORTSMANS.DK WWW.SAMSFIELD.COM

SPORTSMAN S PET FOOD APS.,THORSVEJ 106, 7200 GRINDSTED, DANMARK TLF. 75337555, FAX 75337556, EMAIL@SPORTSMANS.DK WWW.SAMSFIELD.COM SPORTSMAN S PET FOOD APS.,THORSVEJ 106, 7200 GRINDSTED, DANMARK TLF. 75337555, FAX 75337556, EMAIL@SPORTSMANS.DK WWW.SAMSFIELD.COM SUPERPREMIUM DOG FOOD SUPER PREMIUM KVALITETSFODER Grain LIVSLANG, FOREBYGGENDE

Læs mere

Basisviden kost og ernæring

Basisviden kost og ernæring Basisviden kost og ernæring Hvorfor skal man tabe sig? Der er mange gode grunde til at smide de overflødige kilo. Fysiologisk set er svær overvægt forbundet med en række følgesygdomme som ledsmerter og

Læs mere

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Hvem skal bruge anbefalingerne? Anbefalingerne for sund frokost i vuggestuer og børnehaver er udviklet til dig, der tilbereder mad i daginstitutionen. Kommuner

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

DIABETES OG HJERTESYGDOM

DIABETES OG HJERTESYGDOM DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således

Læs mere

Godkendelse som Firmasundt Køkken. Slowfood-fast Evalueringsrapport

Godkendelse som Firmasundt Køkken. Slowfood-fast Evalueringsrapport Firmasund / Frokost.dk Danneskiold-Samsøes Allé 41 1434 København K. Telefon 39 20 97 00 www.firmasund.dk Godkendelse som Firmasundt Køkken Slowfood-fast Evalueringsrapport 27. februar 2015 Udarbejdet

Læs mere

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger.

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger. Derfor er det sundt Over halvdelen af danskerne spiser tæt på den anbefalede mængde fedt, men vi er ikke gode nok til at spise den rigtige type af fedt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet

Læs mere

02b STOMI INFO. Spis godt Lev godt KOLOSTOMI

02b STOMI INFO. Spis godt Lev godt KOLOSTOMI 02b STOMI INFO Spis godt Lev godt KOLOSTOMI Gode råd til dig som har en kolostomi Alle mennesker har forskellige behov, uanset om du har en stomi eller ej. De råd der er indeholdt i denne brochure er en

Læs mere

Anders Sekkelund 23.02.2010. www.gladafmad.dk

Anders Sekkelund 23.02.2010. www.gladafmad.dk Anders Sekkelund 23.02.2010 www.gladafmad.dk 8 råd r d til en sund livsstil 2009 1. Drik masser af vand 2. Dyrk daglig motion 3. Undlad sukker og begræns simple kulhydrater i kosten (hvidt brød, pasta

Læs mere

Madpyramiden i 3D lærervejledning

Madpyramiden i 3D lærervejledning 1 Madpyramiden i 3D lærervejledning Undervisningsmaterialet - Madpyramiden i 3D - er målrettet undervisning i indskolingen, men kan naturligvis også bruges på højere klassetrin. Materialet kan fx bruges

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø?

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Sorø Bibliotek 21. september 2011 Idemager: Anne Grete Rasmussen, www.frugrøn.dk Tidligere lektor og pæd. IT-koordinator på Ankerhus 1 Disposition Præsentation FruGrøn

Læs mere

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013 Optimal ernæring 1 KVIK TRI, MAJ 2013 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (jan. 2009) Underviser Teknisk Skole, 2009-2010 Foredragsholder,

Læs mere

Fodboldspillerens kosthåndbog

Fodboldspillerens kosthåndbog Fodboldspillerens kosthåndbog Indholdsfortegnelse Basiskost til fodboldspilleren... 3 Protein... 3 Kulhydrater... 3 Fedt... 4 Vitaminer og mineraler... 4 Væske... 5 Glykæmisk indeks Et redskab til måltidsplanlægning...

Læs mere

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus SUNDHED V/BENTE GRØNLUND Livet er summen af dine valg Albert Camus Sund livsstil Vær proaktiv når det gælder dit helbred Dyrk motion, og pas på vægten Spis rigtigt Udarbejd strategier for livslang læring

Læs mere

Kødets placering i måltider - madkultur nu og i fremtiden

Kødets placering i måltider - madkultur nu og i fremtiden Kødets placering i måltider - madkultur nu og i fremtiden Lotte Holm Professor, Ph.d Fødevaresociologisk faggruppe Dansk Kvægs Kongres 23. februar 2009 Dias 1 Basis for det følgende.. Sociologiske undersøgelser

Læs mere

mad til muskler og hjerne - kolding elites folder om sportsernæring

mad til muskler og hjerne - kolding elites folder om sportsernæring mad til muskler og hjerne - kolding elites folder om sportsernæring af jannie johansen V0_Våben_Rød 2 Mad til muskler og hjerne Mad til muskler og hjerne 3 Denne folder er udviklet med inspiration fra

Læs mere

dokumentation for trinity eat wise KOSTKOMPAGNIET

dokumentation for trinity eat wise KOSTKOMPAGNIET dokumentation for trinity eat wise KOSTKOMPAGNIET 2 Kostens næringsstofindhold Råvarer: Valg af råvarer Råvarer, der skal vælges med omtanke Råvarer, der skal spises meget af Koncept for eat wise Kostens

Læs mere

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000.

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000. 1 2 Indhold: Forord og formål Kostpolitik Aldersvarende mad Småt spisende børn Allergi Kontakt med børnehaven Børn fra fremmed kulturer Morgenmad Madpakken Eftermiddag Drikkevarer Fødselsdag Slik Festlige

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

Vitaminer og mineraler

Vitaminer og mineraler Vitaminer og mineraler VITAMINER OG MINERALER Vitaminer og mineraler er nødvendige for at holde alle kroppens funktioner i gang. Mangel på blot et enkelt vitamin eller mineral kan bringe kroppen ud af

Læs mere

ALDERSRELATERET ERNÆRING TIL SVØMMERE ERNÆRINGSVEJLEDERE: ANDERS MIKKELSEN RIKKE SCHWANER

ALDERSRELATERET ERNÆRING TIL SVØMMERE ERNÆRINGSVEJLEDERE: ANDERS MIKKELSEN RIKKE SCHWANER ALDERSRELATERET ERNÆRING TIL SVØMMERE ERNÆRINGSVEJLEDERE: ANDERS MIKKELSEN RIKKE SCHWANER PRÆSTATIONSFREMME TRÆNING RESTITUTION ERNÆRING ATK ROADSHOW ERNÆRING TIL SVØMMERE VI KÆMPER FOR GULD TIL DANMARK

Læs mere

Ernæring & Udholdenhedssport V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5

Ernæring & Udholdenhedssport V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5 Ernæring & Udholdenhedssport 1 V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5 Hvem er jeg? 2 Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master in Human

Læs mere

Mad politik for plejecentret Fortegården.

Mad politik for plejecentret Fortegården. Mad politik for plejecentret Fortegården. Mål Fortegårdens mad politik har som formål at sikre den enkelte beboer det bedst mulige tilbud om mad service i forhold til den enkeltes behov og ønsker. Mad

Læs mere

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI 02c STOMI INFO Spis godt Lev godt ILEOSTOMI Gode råd til dig som har en ileostomi Alle mennesker har forskellige behov, uanset om du har en stomi eller ej. De råd, der er indeholdt i denne brochure er

Læs mere

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut.

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde n Da kvinder ikke kun føder om dagen, tvinges de fleste jordemødre til at arbejde om natten.

Læs mere

Opslagsværk plejehjem

Opslagsværk plejehjem Opslagsværk plejehje I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-ener, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når an laver ad til ældre. Til hvert ene er der også links,

Læs mere

Pulver - fremtidens mad?

Pulver - fremtidens mad? Pulver - fremtidens mad? Martin Sohn, Indhold Introduktion Menneskets krav Havregryn vs pulvermad Fordele og ulemper Videoklip DIY Pulvermad Smagsprøver Diskussion Indhold Hvad er pulvermad? Indeholder

Læs mere

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008 Ernæring for atletikudøvere Foredrag FIF 4/3 2008 Kasper Hansen Kasper Hansen 16 år i BAC Professions bachelor i ernæring og sundhed Speciale: Atletikudøvere og ernæring Tro på mig Sandt eller falsk Hvis

Læs mere

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange Mad og hjertesvigt kl. diætist Anette Lange Program Graden af hjertesvigt. Anbefalinger for maden i forhold til graden af hjertesvigt. Vægten? Hvordan handler jeg fornuftigt ind? Aktiv hverdag New York

Læs mere

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell.

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell. Comwell Care Foods - konceptet bag Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof comwell.dk Hvad er det? Med Comwell Care Foods gør vi det nemmere for

Læs mere

Sund mad og kostmodeller

Sund mad og kostmodeller Sund mad og kostmodeller Sund levevis indebærer lødig kost og passende fysisk aktivitet Sund mad og kostmodeller Ilinniarfissuaq 20. maj 2008. HBH. 1 Sund mad i praksis Følger næringsstofanbefalingerne

Læs mere

Det glykæmiske indeks.

Det glykæmiske indeks. Af: Tom Gruschy Knudsen Det glykæmiske indeks. Et udtryk for kulhydraters optagelseshastighed og tilgængelighed i blodbanen. Kulhydrattyper Kulhydraters optagelseshastighed har traditionelt været antaget

Læs mere

Løberens kost og ernæring. v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk

Løberens kost og ernæring. v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk Løberens kost og ernæring v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk Kontaktoplysninger Camilla Birkebæk Master i Fitness og Træning, pb. Ernæring og sundhed Personlig træner og Diætist Jernbanegade

Læs mere

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Forord I Hornsyld Idrætsbørnehus sætter vi fokus på sund kost. Derfor har vi fundet det relevant at udvikle en kostpolitik, idet vi anser barnets

Læs mere

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen Hvorfor overvægt Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job Elevator i stedet for trapper Bussen i stedet for cyklen Pizza, Fast food i stedet for sund mad Færdiglavet mad i stedet for hjemmelavet

Læs mere

Spørgeskema: køkken. Serverer køkkenet grønt tilbehør til det varme måltid? Ja, dagligt

Spørgeskema: køkken. Serverer køkkenet grønt tilbehør til det varme måltid? Ja, dagligt Kulinarisk kvalitet Hvor mange køkkenmedarbejdere tilsmager maden i forbindelse med tilberedning af hvert måltid? En To Flere end to Ingen Foretager køkkenet systematisk opfølgning og evaluering af dagens

Læs mere

MADKUNDSKAB. Opgaveforslag til madkundskab

MADKUNDSKAB. Opgaveforslag til madkundskab Opgaveforslag til madkundskab Under temaet Mad, musik og motion har mad og madopskrifter et selvstændigt menupunkt. (http://heleverdeniskole.dk/mad-i-guatemala/. Her har eleverne mulighed for at læse om

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

Kvalitetsstandarder. madservice

Kvalitetsstandarder. madservice xmadservice x Kvalitetsstandarder 1 Indhold Kvalitetsstandard for Hvem kan få?... 4 Hvad er målet med?... 4 Hvad kan du få hjælp til?... 4 Hvad kan du som udgangspunkt ikke få hjælp til?... 4 Valgmuligheder...

Læs mere

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017 Sund mad til børn på Bornholm Godkendt af Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014 Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes

Læs mere

Politiken Test: Convenience Foods

Politiken Test: Convenience Foods Politiken Test: Convenience Foods Af Anette Kamuk, Udviklingskonsulent i VIFFOS og adjunkt på UCSJ Ernæring og Sundhed, Ankerhus Research Sheila Richie-Hansen, VIFFOS September 2008 Forbrugerne efterspørger

Læs mere

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise.

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise. KOSTVEJLEDNING 1 Kost og håndbold Kosten er vigtig for dig, der spiller håndbold! Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige

Læs mere

Mad til borgere i plejeboliger

Mad til borgere i plejeboliger Mad til borgere i plejeboliger 83 Kommunalbestyrelsen skal tilbyde: 1. personlig pleje 2. hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet 3. madservice Stk. 2. Tilbuddene efter stk. 1 gives

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Mad fra dyr

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Mad fra dyr Mad fra dyr tema Verdensmad og madkultur Indhold Intro Mad-logbog EAT menu Økologi og dyrevelfærd Bakterie-bal, nej tak Minimejeri Spis op eller not Mad i Danmarkshistorien Vege hvad for en? Intro En del

Læs mere

Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød hver dag Af Gitte Gross, www.viffos.dk Research Sheila Ritchie Hansen, Viffos

Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød hver dag Af Gitte Gross, www.viffos.dk Research Sheila Ritchie Hansen, Viffos Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød hver dag Af Gitte Gross, www.viffos.dk Research Sheila Ritchie Hansen, Viffos Sådan lyder et af kostrådene. Mange har hørt om kostrådene og kender dem måske.

Læs mere

UDEN MAD OG DRIKKE DUR HELTEN IKKE!

UDEN MAD OG DRIKKE DUR HELTEN IKKE! UDEN MAD OG DRIKKE DUR HELTEN IKKE! Annika Andersen Elifritz Om kost og sundhed Hvor mange her har nogensinde været på slankekur? 95% af alle danskere har været på slankekur. 95% af dem har ikke været

Læs mere

Kampen om madvanerne. Undersøgelse af Ny Nordisk Hverdagsmad lærervejledning

Kampen om madvanerne. Undersøgelse af Ny Nordisk Hverdagsmad lærervejledning Kampen om madvanerne Undersøgelse af Ny Nordisk Hverdagsmad lærervejledning Formålet: med dette materiale er at give eleverne indsigt i Ny Nordisk Hverdagsmad. Mål: Eleverne har til opgave at finde ud

Læs mere

Dansk Firmaidrætsforbund. Hovedkontor i Nyborg 90 foreninger 333.000 medlemmer Firmaidræt for voksne i deres fritid.

Dansk Firmaidrætsforbund. Hovedkontor i Nyborg 90 foreninger 333.000 medlemmer Firmaidræt for voksne i deres fritid. Dansk Firmaidrætsforbund Hovedkontor i Nyborg 90 foreninger 333.000 medlemmer Firmaidræt for voksne i deres fritid. Motion på Arbejdspladsen MpA tilbyder : Rådgivning om sundhed på arbejdspladsen SundhedsCertificering

Læs mere

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011 Formålet med kostpolitikken Kostpolitikken er udarbejdet af bestyrelsen på baggrund af tanken om, at sund kost og en aktiv hverdag giver glade børn. Grundlaget for politikken er gode råd fra sundhedsstyrelsen

Læs mere

Fit living en vejledning til træning og kost

Fit living en vejledning til træning og kost Produkt Før træning (senest 2 timer før) Umiddelbart før træning Under træning Efter træning (restitution) Sund livsstil i hverdagen Inden 30 min. Op til 3 timer efter Økologisk kokosfibermel x x En kilde

Læs mere

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet

Læs mere

Kostvejledning: Til personer, der har problemer med at tåle mælk. Laktoseintolerans

Kostvejledning: Til personer, der har problemer med at tåle mælk. Laktoseintolerans Kostvejledning: Til personer, der har problemer med at tåle mælk Laktoseintolerans Indholdsfortegnelse: Hvad er laktose...3 Hvad er laktoseintolerans...3 Børn og laktose...4 Kostvejledning...4 Gode råd...4

Læs mere

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning Kapitel 5.4 Kost 5.4 Kost Kosten har stor betydning for befolkningens sundhedstilstand. Således kan et usundt være en medvirkende årsag til udviklingen af de store folkesygdomme, såsom hjerte-kar-sygdomme,

Læs mere

CO2 VENLIG MAD. -Et nyt kostråd? Lektor Anne Grete Rasmussen Ernæring og sundhed Ankerhus, University College Sjælland, agr@ucsj.

CO2 VENLIG MAD. -Et nyt kostråd? Lektor Anne Grete Rasmussen Ernæring og sundhed Ankerhus, University College Sjælland, agr@ucsj. 1 CO2 VENLIG MAD -Et nyt kostråd? Lektor Anne Grete Rasmussen Ernæring og sundhed Ankerhus, University College Sjælland, agr@ucsj.dk DISPOSITION Det brede sundhedsbegreb Livscyklusanalyser LCA Måling af

Læs mere