BYENS PLANER OG LIV VORES BY! ark

Transkript

1 BYENS PLANER OG LIV Foto: STREETHEART VORES BY!

2 BYENS PLANER OG LIV HVAD ER EN BY? Hvad gør noget til en by? Er t veje, bygning, plads og p? Ell t byens beboe og t liv, d foregår i byens rum mellem mennesk? Det væsentlige spørgsmål at stille sig, når man arbejd med by og planlægning af by. Det nemlig af stor betydning for, hvordan man forbind planlægningen af byen med mennesk, d skal leve og arbej i byen. HVEM PLANLÆGGER BYEN? Man kan kal sig byplanlægg, hvis man f.eks. itekt, ingeniør, landskabsitekt, geograf, sociolog, jordbrugskandidat ell økonom og beskæftig sig med byplanlægning. D altså mange forskellige indgange til, hvordan man kan arbej med byplanlægning. Byplanlæggen beskæftig sig først og fremmest med byens fysiske forhold. Hvordan skal vejene anlægges, hvor skal man bygge et nyt boligområ, hvor t nødvendigt med pingsplads og p, og hvordan kobles t hele på n kollektive trafik? Byplanlæggen har en blækspruttefunktion og skal kunne arbej inn for et spændingsfelt af til tid modsatrette intess fra f.eks. investor og med, politike og borge. Hvor kan vi godt li at sid i byen? BYENS INDRETNING Store fabrikk places ikke in i byknen, og forretnings-strøget find vi ikke u i n ydste pifi af byen. Byplanlægge har en l af ansvaret for, at byens ind-retning praktisk. Men meget formes af, hvordan byens områd ligg, og hvordan byens indbygge brug m. Foto: Kon tra frame Forretning places typisk d, hvor d komm flest mennesk og dmed flest kund. Det har n effekt, at grundprisen og huslejen stig. Fabrikk find vi ofte i byens randområd, hvor huslejen lave, og adgangen til indfaldsveje tætte på. Store supmed vil typisk blive placet væk fra byknen hvor grundprisne til at betale. I n indste by find vi specialforretning, bank og større virksomheds kontor, som har råd til at betale høje huslejepris. Det at have en central adresse, giv også en særlig prestige, som kan være vigtig for en virksomheds brand. Lejlighed i byknen bliv ofte indrettet til kontor, fordi huslejen for dyr, til at ret mange kan betale n. Konsekvensen kan blive, at byens centrum mennesketomt, it d ingen bor h. En veltilrettelagt infrastruktur f.eks. i form af metro kan bidrage til, at bolig i pifien af byen kobles på centrum og mindsk afstann bå fysisk og mentalt.

3 Også blandt boligkvartne d særlige områd, hvor t attraktivt og dmed dyrt at bo. H husene og grunne dyre end andre sted i byen. Det kan være områd, i nærhen af skov ell vand. Det kan også være områd som hus mange kunstne ell velhave, en gruppe man selv vil intifice sig med og dfor ønsk at bosætte sig i nærhen af. På n må udvikl d sig kvart i n voksen by som små by i byen. BYENS LIV KAN DET PLANLÆGGES? Kan man regne ud hvad d skal til for at planlægge en vellykket by, hvor bylivet fung året rundt? Kan man opbygge n ud af ingenting på kort tid? Det bur være til at regne ud, hvor mange huse, d skal være til et vist antal mennesk, og hvor mange skol, butikk, veje osv. disse mennesk skal bruge. Ell t? Hvordan tilgos man t fremtidige liv, d skal udspille sig i n planlagte by? Hvor skal man sid, lege, gå og cykle? Kan man planlægge bylivet? Erfaringen sig os, at t tag tid at skabe liv i en by, og studi vis at man skal arbej strategisk og målrettet for at skabe rette ramm for liv i en by. Hvis mennesk skal ophol sig i en by, så skal d f.eks. være mulighed for at sid, og for at se, tale og høre hinann. Rent itektonisk fung t bedst, når bygning og rum skabt i en skala, som pass til mennesket, og når t man s på rart og måske endda godt signet. Man kan måle en bys potentiale for byliv ved at undsøge disse ramm. Hvordan skab vi et godt og værdifuldt byliv med nem adgang til frisk luft, vand og grønne områd? Hvordan inspires folk til i endnu høje grad at tage cyklen ell at gå, i stet for at tage bilen? Hvordan fremm vi mangfoldighed, så byen kan rumme mange forskellige intess, ønsk og behov? EN BY FOR FREMTIDEN KAN MAN PLANLÆGGE EN BÆREDYGTIG BY? Planlægning af by handl i høj grad om at planlægge for fremtin. Ved at signe og vælge bæredygtige løsning i udviklingen af byne, fremtidssikr vi m. Når t sagt, så d forskel på at løse globale klimaproblem, og at skabe go lokale ramm for at leve, men to ting hæng tit sammen. Planlæggen skal hele tin have for øje, hvordan by kan bidrage til et byliv, d bæredygtigt og ikke ovbelast klon. En bæredygtig by undstøtt et byliv, hvor mennesks adfærd hold sig innfor n økologiske bæreevne, som planeten kan klare. Planlæggen skal dfor i stigen grad forhol sig til for eksempel genanvenlse af regnvand og affald, beplantning, d kan skabe et bedre mikroklima ell kollektiv trafik. Kunsten at tænke miljømæssige aspekt sammen med et sign, d gør byen attraktiv og leven. Planlæggen skal dfor ovveje, hvordan fysiske og itektoniske ramm kan fremme tryghed, oplevels og høj livskvalitet. Læs me om bæredygtige by:

4 GSMÅL ARBEJDSbeSstPårØiRløben at skabe ramm, s arbej i løben Byplanlæggen forandring, ford nt ta ns ko i ig mtid Når man planmen by sa r og lev i n. bo r, al sk ne en p som man sk formes af m særligt tre grup r ut sk l Di. by ne investor lægg en ny, politikne og ne m so rg Bo ss : re til g te forhol si spunkt og in kellige udgang e til hjælp. i klassen fors jdsspørgsmålen be ar ug Br r. ha tre grupp Hvordan kan min hvdag funge h? Foto: Kontraframe Er skolevejen sikk for mine børn? Er d liv i min by søndag eftmiddag? POLITIKERE: Hvordan tiltrækk vi ressourcestærke borge? INVESTORER: Er d et med for hvv og bolig h? INVESTORER: Hvordan fung n kollektive trafik? Hvilke aktivitet d for unge? POLITIKERE: Hvordan kan vi profile byen? Hvad med kulturlivet, nattelivet, bylivet...? POLITIKERE: Hvordan hold vi på børnefamiline?

5 BLIK PÅ BYEN OPLEVELSEN AF BYEN For fleste af os, en storby et myld af mennesk og gad og et sansebombarment af lugte, larm og indtryk. Moll, kort og fotos med til at give et ovblik ov byen, når itekt og planlægge skal ovskue n. Ovblikket vis dog ikke t liv, d leves på ganiveau. Og t gengiv selvsagt hell ikke psonlige oplevels vi har af byen som en blanding af mange indtryk. De to typ af blik på byen i hvv. fodgængog planlægghøj begge væsentlige for planlægningen af byen. PLANLÆGGERENS OVERBLIK OVER BYEN For at kunne planlægge og gennemføre større byområd, arbejd byplanlægge f.eks. med helhedsplan, også kalt mastplan. Det i tte ovblik, at planlæggne fremlægg s ovordne idé: Hvordan skal bygning, trafik og areal anvens og dispones? Me talje le af projektet ulas ofte i mast-planen h t arbejt med helhen, som i højsæt. Netop dfor skal mastplan også have flyn græns, så ikke me faste end at bebyggelsesprocent, arealforbrug og f.eks. sammensætning af bolig og hvv kan ændres un at t indvirk nævneværdigt for visionen for områt. Plantyp som byudviklingsplan, helhedsplan, strukturplan og ovordnet dispositionsplan dækk ov i store træk samme indhold. Alle disse plan til for at give et ovblik og vise visionen for et områ. FODGÆNGERENS INDTRYK På fodgængniveau storbyen ofte uovskuelig, og oplevelsen foregår med mange sans. De faring som vi gør os h, væsentlige i forhold til planlægningen, men kan være svære at ovsætte til en plan ell en mol. Hvis en byoplevelse i fodgængniveau skal ovsættes til et konkret produkt, kan man f.eks. filme ell lave lydoptagels. Man kan også tegne sine umidl-bare indtryk på et psonligt kort. D ikke tale om et traditionelt kort, men om et kort hvor enkeltelement, som f.eks. kirken du kryds hv dag på vej til skole, får lov til at fyl, og hvor man ikke tag t mindste hensyn til f.eks. korrekte skalaforhold. Det vigtigt at byplanlæggen også indtænk psonlige oplevels med byen fordi i sidste en afspejl t leve liv.

6 INTRODUKTION TIL ØRESTAD EN NY BYDEL PÅ EN BAR MARK Ørestad et unikt eksempel på planlægning i København, fordi man aldrig tidlige, og i et så stort omfang, har skabt en helt ny byl fra bunn. Oprinlig hav man fraråt en større byudvikling på Amag. Men i 1990 ne beslutt Folketinget at n kollektive trafik i hovedstadsområt skal styrkes. På tte tidspunkt n faste Øresundsforbinlse mellem København og Malmø planlagt. Et udvalg foreslår, at Staten og Københavns Kommune skal gå sammen om at skabe en ny byl på Amag omkring Øresundsforbinlsen og på areal som ej i fællesskab. Tanken, at arealsalget i n nye byl kan finansie anlæggelsen af en metro som kan kob-les fra en kommen Ørestad, til City og til t øvrige banenet (med toge til lufthavnen og Svige). Man har en vision om, at Ørestad skal tiltrække arbejdsplads til Københavns Kommune og styrke byen som midtpunkt i Øresundsregionen. ØRESTADS PLAN På baggrund af en intnational itektkonkurrence beslutt man, at et forslag udarbejt af et finsk-dansk itekthold, ARKKI, skal danne grundlag for planlægningen. En l af helhedsplanen handl om at ople Ørestad i fire le med hv sit særpræg hhv. kvartene Ørestad City, Ørestad Nord, Amag Fæl-led kvartet og Ørestad Syd. Metrolinjen rygran i planen og forbind fire kvart. Byggi som univsitet, vinskabelige institution, vinsbase virksomhed, attraktive bolig og byoriente hvv skal udfyl planen. Desun skal Ørestad inhol et bymiljø af høj kunstnisk og miljømæssig kvalitet.

7 Brugen af vand i planen et gennemgåen træk: En landskabelig kanal bugt sig ned gennem Ørestad, og dudov n lige Univsitetskanal, sø, kanal og vandbassin med til at bin enkelte kvart sammen. Selvom man i forbinlse med byplanlægning ofte tal om at blan forskellige funktion i et bykvart, så d i Ørestad alligevel en grov opling af funktion i forskellige zon: ØRESTAD NORD et områ for uddannelse og medi. H find du Københavns Univsitetet og DR-Byen. AMAGER FÆLLEDKVARTERET ligg endnu i vid udstrækning hen som rekreativt områ, og d fins endnu ingen konkrete plan for nne l af Ørestad. ØRESTAD CITY har Ørestads højeste bygning og største anl af hvvsbygning. H find du Field s. ram Foto: Kontraf e ØRESTAD SYD bliv n l af Ørestad, d hus flest beboe. H find du 8TALLET.