BYENS PLANER OG LIV VORES BY! ark
|
|
- Maria Knudsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 BYENS PLANER OG LIV Foto: STREETHEART VORES BY!
2 BYENS PLANER OG LIV HVAD ER EN BY? Hvad gør noget til en by? Er t veje, bygning, plads og p? Ell t byens beboe og t liv, d foregår i byens rum mellem mennesk? Det væsentlige spørgsmål at stille sig, når man arbejd med by og planlægning af by. Det nemlig af stor betydning for, hvordan man forbind planlægningen af byen med mennesk, d skal leve og arbej i byen. HVEM PLANLÆGGER BYEN? Man kan kal sig byplanlægg, hvis man f.eks. itekt, ingeniør, landskabsitekt, geograf, sociolog, jordbrugskandidat ell økonom og beskæftig sig med byplanlægning. D altså mange forskellige indgange til, hvordan man kan arbej med byplanlægning. Byplanlæggen beskæftig sig først og fremmest med byens fysiske forhold. Hvordan skal vejene anlægges, hvor skal man bygge et nyt boligområ, hvor t nødvendigt med pingsplads og p, og hvordan kobles t hele på n kollektive trafik? Byplanlæggen har en blækspruttefunktion og skal kunne arbej inn for et spændingsfelt af til tid modsatrette intess fra f.eks. investor og med, politike og borge. Hvor kan vi godt li at sid i byen? BYENS INDRETNING Store fabrikk places ikke in i byknen, og forretnings-strøget find vi ikke u i n ydste pifi af byen. Byplanlægge har en l af ansvaret for, at byens ind-retning praktisk. Men meget formes af, hvordan byens områd ligg, og hvordan byens indbygge brug m. Foto: Kon tra frame Forretning places typisk d, hvor d komm flest mennesk og dmed flest kund. Det har n effekt, at grundprisen og huslejen stig. Fabrikk find vi ofte i byens randområd, hvor huslejen lave, og adgangen til indfaldsveje tætte på. Store supmed vil typisk blive placet væk fra byknen hvor grundprisne til at betale. I n indste by find vi specialforretning, bank og større virksomheds kontor, som har råd til at betale høje huslejepris. Det at have en central adresse, giv også en særlig prestige, som kan være vigtig for en virksomheds brand. Lejlighed i byknen bliv ofte indrettet til kontor, fordi huslejen for dyr, til at ret mange kan betale n. Konsekvensen kan blive, at byens centrum mennesketomt, it d ingen bor h. En veltilrettelagt infrastruktur f.eks. i form af metro kan bidrage til, at bolig i pifien af byen kobles på centrum og mindsk afstann bå fysisk og mentalt.
3 Også blandt boligkvartne d særlige områd, hvor t attraktivt og dmed dyrt at bo. H husene og grunne dyre end andre sted i byen. Det kan være områd, i nærhen af skov ell vand. Det kan også være områd som hus mange kunstne ell velhave, en gruppe man selv vil intifice sig med og dfor ønsk at bosætte sig i nærhen af. På n må udvikl d sig kvart i n voksen by som små by i byen. BYENS LIV KAN DET PLANLÆGGES? Kan man regne ud hvad d skal til for at planlægge en vellykket by, hvor bylivet fung året rundt? Kan man opbygge n ud af ingenting på kort tid? Det bur være til at regne ud, hvor mange huse, d skal være til et vist antal mennesk, og hvor mange skol, butikk, veje osv. disse mennesk skal bruge. Ell t? Hvordan tilgos man t fremtidige liv, d skal udspille sig i n planlagte by? Hvor skal man sid, lege, gå og cykle? Kan man planlægge bylivet? Erfaringen sig os, at t tag tid at skabe liv i en by, og studi vis at man skal arbej strategisk og målrettet for at skabe rette ramm for liv i en by. Hvis mennesk skal ophol sig i en by, så skal d f.eks. være mulighed for at sid, og for at se, tale og høre hinann. Rent itektonisk fung t bedst, når bygning og rum skabt i en skala, som pass til mennesket, og når t man s på rart og måske endda godt signet. Man kan måle en bys potentiale for byliv ved at undsøge disse ramm. Hvordan skab vi et godt og værdifuldt byliv med nem adgang til frisk luft, vand og grønne områd? Hvordan inspires folk til i endnu høje grad at tage cyklen ell at gå, i stet for at tage bilen? Hvordan fremm vi mangfoldighed, så byen kan rumme mange forskellige intess, ønsk og behov? EN BY FOR FREMTIDEN KAN MAN PLANLÆGGE EN BÆREDYGTIG BY? Planlægning af by handl i høj grad om at planlægge for fremtin. Ved at signe og vælge bæredygtige løsning i udviklingen af byne, fremtidssikr vi m. Når t sagt, så d forskel på at løse globale klimaproblem, og at skabe go lokale ramm for at leve, men to ting hæng tit sammen. Planlæggen skal hele tin have for øje, hvordan by kan bidrage til et byliv, d bæredygtigt og ikke ovbelast klon. En bæredygtig by undstøtt et byliv, hvor mennesks adfærd hold sig innfor n økologiske bæreevne, som planeten kan klare. Planlæggen skal dfor i stigen grad forhol sig til for eksempel genanvenlse af regnvand og affald, beplantning, d kan skabe et bedre mikroklima ell kollektiv trafik. Kunsten at tænke miljømæssige aspekt sammen med et sign, d gør byen attraktiv og leven. Planlæggen skal dfor ovveje, hvordan fysiske og itektoniske ramm kan fremme tryghed, oplevels og høj livskvalitet. Læs me om bæredygtige by:
4 GSMÅL ARBEJDSbeSstPårØiRløben at skabe ramm, s arbej i løben Byplanlæggen forandring, ford nt ta ns ko i ig mtid Når man planmen by sa r og lev i n. bo r, al sk ne en p som man sk formes af m særligt tre grup r ut sk l Di. by ne investor lægg en ny, politikne og ne m so rg Bo ss : re til g te forhol si spunkt og in kellige udgang e til hjælp. i klassen fors jdsspørgsmålen be ar ug Br r. ha tre grupp Hvordan kan min hvdag funge h? Foto: Kontraframe Er skolevejen sikk for mine børn? Er d liv i min by søndag eftmiddag? POLITIKERE: Hvordan tiltrækk vi ressourcestærke borge? INVESTORER: Er d et med for hvv og bolig h? INVESTORER: Hvordan fung n kollektive trafik? Hvilke aktivitet d for unge? POLITIKERE: Hvordan kan vi profile byen? Hvad med kulturlivet, nattelivet, bylivet...? POLITIKERE: Hvordan hold vi på børnefamiline?
5 BLIK PÅ BYEN OPLEVELSEN AF BYEN For fleste af os, en storby et myld af mennesk og gad og et sansebombarment af lugte, larm og indtryk. Moll, kort og fotos med til at give et ovblik ov byen, når itekt og planlægge skal ovskue n. Ovblikket vis dog ikke t liv, d leves på ganiveau. Og t gengiv selvsagt hell ikke psonlige oplevels vi har af byen som en blanding af mange indtryk. De to typ af blik på byen i hvv. fodgængog planlægghøj begge væsentlige for planlægningen af byen. PLANLÆGGERENS OVERBLIK OVER BYEN For at kunne planlægge og gennemføre større byområd, arbejd byplanlægge f.eks. med helhedsplan, også kalt mastplan. Det i tte ovblik, at planlæggne fremlægg s ovordne idé: Hvordan skal bygning, trafik og areal anvens og dispones? Me talje le af projektet ulas ofte i mast-planen h t arbejt med helhen, som i højsæt. Netop dfor skal mastplan også have flyn græns, så ikke me faste end at bebyggelsesprocent, arealforbrug og f.eks. sammensætning af bolig og hvv kan ændres un at t indvirk nævneværdigt for visionen for områt. Plantyp som byudviklingsplan, helhedsplan, strukturplan og ovordnet dispositionsplan dækk ov i store træk samme indhold. Alle disse plan til for at give et ovblik og vise visionen for et områ. FODGÆNGERENS INDTRYK På fodgængniveau storbyen ofte uovskuelig, og oplevelsen foregår med mange sans. De faring som vi gør os h, væsentlige i forhold til planlægningen, men kan være svære at ovsætte til en plan ell en mol. Hvis en byoplevelse i fodgængniveau skal ovsættes til et konkret produkt, kan man f.eks. filme ell lave lydoptagels. Man kan også tegne sine umidl-bare indtryk på et psonligt kort. D ikke tale om et traditionelt kort, men om et kort hvor enkeltelement, som f.eks. kirken du kryds hv dag på vej til skole, får lov til at fyl, og hvor man ikke tag t mindste hensyn til f.eks. korrekte skalaforhold. Det vigtigt at byplanlæggen også indtænk psonlige oplevels med byen fordi i sidste en afspejl t leve liv.
6 INTRODUKTION TIL ØRESTAD EN NY BYDEL PÅ EN BAR MARK Ørestad et unikt eksempel på planlægning i København, fordi man aldrig tidlige, og i et så stort omfang, har skabt en helt ny byl fra bunn. Oprinlig hav man fraråt en større byudvikling på Amag. Men i 1990 ne beslutt Folketinget at n kollektive trafik i hovedstadsområt skal styrkes. På tte tidspunkt n faste Øresundsforbinlse mellem København og Malmø planlagt. Et udvalg foreslår, at Staten og Københavns Kommune skal gå sammen om at skabe en ny byl på Amag omkring Øresundsforbinlsen og på areal som ej i fællesskab. Tanken, at arealsalget i n nye byl kan finansie anlæggelsen af en metro som kan kob-les fra en kommen Ørestad, til City og til t øvrige banenet (med toge til lufthavnen og Svige). Man har en vision om, at Ørestad skal tiltrække arbejdsplads til Københavns Kommune og styrke byen som midtpunkt i Øresundsregionen. ØRESTADS PLAN På baggrund af en intnational itektkonkurrence beslutt man, at et forslag udarbejt af et finsk-dansk itekthold, ARKKI, skal danne grundlag for planlægningen. En l af helhedsplanen handl om at ople Ørestad i fire le med hv sit særpræg hhv. kvartene Ørestad City, Ørestad Nord, Amag Fæl-led kvartet og Ørestad Syd. Metrolinjen rygran i planen og forbind fire kvart. Byggi som univsitet, vinskabelige institution, vinsbase virksomhed, attraktive bolig og byoriente hvv skal udfyl planen. Desun skal Ørestad inhol et bymiljø af høj kunstnisk og miljømæssig kvalitet.
7 Brugen af vand i planen et gennemgåen træk: En landskabelig kanal bugt sig ned gennem Ørestad, og dudov n lige Univsitetskanal, sø, kanal og vandbassin med til at bin enkelte kvart sammen. Selvom man i forbinlse med byplanlægning ofte tal om at blan forskellige funktion i et bykvart, så d i Ørestad alligevel en grov opling af funktion i forskellige zon: ØRESTAD NORD et områ for uddannelse og medi. H find du Københavns Univsitetet og DR-Byen. AMAGER FÆLLEDKVARTERET ligg endnu i vid udstrækning hen som rekreativt områ, og d fins endnu ingen konkrete plan for nne l af Ørestad. ØRESTAD CITY har Ørestads højeste bygning og største anl af hvvsbygning. H find du Field s. ram Foto: Kontraf e ØRESTAD SYD bliv n l af Ørestad, d hus flest beboe. H find du 8TALLET.
Ørestadens arkitektur
Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,
Læs mereResultat af borgerpanelundersøgelsen om Kvalitet i byudviklingen
Resultat af borgerpanelundersøgelsen om Kvalitet i byudviklingen 204 af borgerpanelets medlemmer har svaret på det elektronisk udsendte spørgeskema. Af dem, er 65% fra Odder by, 67% er mænd og 60% er mellem
Læs mereBæredygtig byudvikling i Slagelse
Bæredygtig byudvikling i Slagelse Januar 2012 TIDSELBJERGET Bo i balance Visionen om et bedre sted at bo I Slagelse Kommune skal der være plads til at leve det hele liv - hele livet. Sådan udtrykker vores
Læs mereVisioner for Ny by ved St. Rørbæk
Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Regionplanen I den første regionplan for fra 1973, blev området ved Store Rørbæk udpeget som byvækstområde første gang. Regionplan 2005 Den nye by er nu udpeget som et
Læs mereODENSE Forsker-og videnpark. Maj 2010
ODENSE Forsker-og videnpark Maj 2010 Odense Forsker- og videnpark En bydel der summer af viden Over de næste 10-15 år skal området nord for Syddansk Universitet i Odense forvandles til en dynamisk forsker-
Læs mereHvad betaler sig? Gevinster ved investeringer i byliv og bykvalitet. Bo Jellesmark Thorsen
Hvad betaler sig? Gevinster ved investeringer i byliv og bykvalitet Bo Jellesmark Thorsen Medforfattere: Thomas Hedemark Lundhede, Toke Emil Panduro, Linda Kummel, Alexander Ståhle, Alex Heyman Københavns
Læs mereNordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København
Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København Projektleder Marc Jørgensen www.kk.dk Side 1 Side 2 / Side 3 / Side 4 / Udfordringen! > Hvilke processer er centrale for at indfri visionerne? > Hvordan
Læs mereSamarbejdsstrategier helhedsorienteret byudvikling. Annette Walter, Plan og Økonomi anw@cowi.dk
Samarbejdsstrategier helhedsorienteret byudvikling 1 Annette Walter, Plan og Økonomi anw@cowi.dk Byudvikling skaber samfundsværdier og flytter rundt på mia. af kroner Øget fokus på: Hvem betaler for at
Læs mereSENTRUMSKONFERANSEN 20. OKTOBER 2016 Å VELGE OG VILLE SENTRUM I BYEN VEJLE - DANMARK
SENTRUMSKONFERANSEN 20. OKTOBER 2016 Å VELGE OG VILLE SENTRUM I BYEN VEJLE - DANMARK Udviklingskonsulent Bodil Øllgaard, Vejle Kommune Arkitekt maa. Henrik Stjernholm, StjernholmArkitektur.dk DET VIL VI
Læs mereFirskovvejområdet. fornyelse - intensivering - omdannelse
Firskovvejområdet fornyelse - intensivering - omdannelse 07. november 2017 Temadrøftelse i Byplanudvalget 1 Program Velkomst v./ Trine Schreiner Tybjerg, LTK Firskovvej fornyelse og intensivering v./ Trine
Læs mereGrønt Råd Planstrategi 2015 26. november 2015 Navn / stilling / oplæg Bæredygtighed Planstrategi hvad er grundlaget og rammerne Forholdet til Visionen Temaer i Planstrategi 2015 Erhverv Uddannelse Trafik
Læs mereFremtidens Skalborg. styrke områdets profil. 4. at styrke sammenhænge og forbindelser i bydelen med fokus på bløde trafikanter
Fremtidens Skalborg Byudviklingsplanen for Skalborg skal skabe en fælles vision og rammen for en helhedsorienteret udvikling af Skalborg som bydel. Byudviklingsplanen har til formål at skabe rammerne for
Læs mereKOM MED IDEER OG KOMMENTARER til byudvikling af et område mellem Nordre Fasanvej, Finsensvej og metroens banetracé Høringsperiode fra den
KOM MED IDEER OG KOMMENTARER til byudvikling af et område mellem Nordre Fasanvej, Finsensvej og metroens banetracé Høringsperiode fra den 26.09.2017-24.10.2017 1 Metroens banetracé Nordre Fasanvej Kommuneplan
Læs mereFirskovvejområdet. fornyelse - intensivering - omdannelse
Firskovvejområdet fornyelse - intensivering - omdannelse 07. november 2017 Temadrøftelse i Byplanudvalget 1 Program Velkomst v./ Bjarne Holm Markussen, LTK Firskovvej fornyelse og intensivering v./ Trine
Læs mereGENTÆNK BASSIN7 KICK OFF MØDE D. 13. MAJ 2013
GENTÆNK BASSIN7 KICK OFF MØDE D. 13. MAJ 2013 BYPLAN IDÉKONKURRENCE FOR DE BYNÆRE HAVNEAREALER 1999 Helhedsplanen må gerne være visionær i sin karakter og skal på det overordnede niveau belyse ideer og
Læs mereFREMGANG I FÆLLESSKAB
FREMGANG I FÆLLESSKAB Fremgang og fællesskab i en bæredygtig by med plads til både boliger og erhverv - Planstrategi 2019 - Herlev Kommune inviterer dig til at komme med ideer og forslag til den fysiske
Læs mereFremtidens Nordøst Amager
WORKSHOP LØRDAG DEN 27. SEPTEMBER KL. 14.00 16.00 STRANDLODSVEJ 69: Fremtidens Nordøst Amager INTRO Side 1-2 indeholder en opsamling på workshoppen og de forskellige input og diskussioner. På side 3-5
Læs mereKommuneplan 2015 Den sammenhængende by
Kommuneplan 2015 Den sammenhængende by Anne Skovbro //Direktør //Økonomiforvaltningen Københavns Kommune Indhold 1. Den sammenhængende by 1. Temaer i Kommuneplan 2015 Boliger Sammenhæng Erhverv Greater
Læs mereBlik på helheden giver nye muligheder
Blik på helheden giver nye muligheder Vores samfund forandrer sig. Blot inden for de seneste årtier er store industriområder blevet forladt. Mange egne i Danmark er samtidig blevet tydeligt mærket af,
Læs mereReferat. 17, stk. 4 - udvalg Helhedsplan
Referat Mødedato: Mødetidspunkt: 19:00 Sted: Byrådssalen i Møde slut: Fraværende: 1 Indholdsfortegnelse Pkt. Overskrift Side 11 Godkendelse af dagsorden 3 12 Opsamling på tema om byens rolle - nu og frem
Læs mereGRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning
GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning Rikke Hedegaard Christensen, Teknik og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Email: zi1e@tmf.kk.dk TEKNIK OG MILJØFORVALTNINGEN
Læs mereBYEN TIL VANDET. Politisk målsætning. Langsigtet planlægning og byudvikling er en vigtig forudsætning for klog og målrettet vækst.
VI TØR GÅ NYE VEJE Vi vil muligheder for alle - alle skal med, og alle kan bidrage Vi vil vækst og udvikling - et attraktivt sted at bo, arbejde og drive virksomhed BYEN TIL VANDET Langsigtet planlægning
Læs mereIntroduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1
Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt
Læs mereBydele i social balance
Bydele i social balance Strategi for social balance i Gladsaxe Kommune Revideret udkast til Økonomiudvalget Sidst revideret: 9. februar 2016 J. nr. 00.01.00P05 1 Gladsaxe Kommune er et attraktivt sted
Læs mereApplebys plads Karréen
Applebys plads Karréen Placering i byen Applebys Plads karréen ligger indenfor gåafstand af 500 m til Christianshavns Torv med indkøbsmuligheder, metro og gode busforbindelser. Langs med Christianshavns
Læs mereOdense fra stor dansk by - til dansk storby
Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense hovedby og vækstdriver Odense er Danmarks 3. største by og der bor ca. 194.000 indbyggere i kommunen Odense dækker et areal på 306 km2 Odense har ca.
Læs mereNye flotte lejeboliger, i de lækreste omgivelser
Nye flotte lejeboliger, i de lækreste omgivelser VELKOMMEN TIL HESTESKOEN Hesteskoen er tegnet af Årstiderne Arkitekter og opføres, som en 5-11 etagers bebyggelse i de skønneste naturomgivelser. Byggeriet
Læs mereKommuneplantillæg 11 til Kommuneplan
Forslag Kommuneplantillæg 11 til Kommuneplan 2017-2029 Offentlig høring 00. måned - 00. måned 2018 Kolding Kommune By- og Udviklingsforvaltningen Indholdsfortegnelse Indledning Områts beliggenhed 3 Kommuneplantillæggets
Læs mereALLERØD KOMMUNE VISION på hinanden. Høringsoplæg. Tæt Tæt på hinanden
ALLERØD KOMMUNE VISION 2031 Tæt Tæt på hinanden på hinanden Tæt Tæt på naturen på naturen 1 Høringsoplæg VISIONEN 2031 Fordi vi kan mere i fællesskaber Tæt på hinanden Tæt på naturen Fordi vi ønsker en
Læs mereGodkendelse af fordebat til kommuneplantillæg. Byudviklingsplan for Nørresundby
Punkt 5. Godkendelse af fordebat til kommuneplantillæg. Byudviklingsplan for Nørresundby 2019-025285 By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at godkender igangsætning af ovennævnte fordebat i perioden
Læs mereHERNING+ Sygehusgrunden i Herning
HERNING+ Sygehusgrunden i Herning NYE MULIGHEDER MIDT I HERNING 55 1 ET PLUS I BYEN 2 nye gadeforløb føres gennem området og danner et stort plus. Der hvor hvor forbindelsesveje krydser, opstår det nye
Læs mereKICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT
KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT FILIP ZIBRANDTSEN CHEFKONSULENT I REALDANIA BY 24. NOVEMBER 2014 Indhold Kort om RealdaniaBy Udfordring Parkering kan skabe værdi Aspekterne Case
Læs mereAmager Fælled Bykvarter Fremtidens CO 2 neutrale bydel - et udredningsprojekt. Projektleder Annette Egetoft
Amager Fælled Bykvarter Fremtidens CO 2 neutrale bydel - et udredningsprojekt Projektleder Annette Egetoft Fakta om Amager Fælled Bykvarter Amager Fælled Bykvarter 2 Faser i projektet 3 Konklusion Vi kan
Læs mereHØJE TAASTRUP C. VISION
HØJE TAAASTRUP C 1 HØJE TAASTRUP C. VISION EN SAMMENHÆNGENDE, MANGFOLDIG OG AKTIV OG TRYG BY Høje Taastrup ændrer sig, vokser, forfalder, blomstrer op på ny, omfortolkes og udvikler sig. Det tager helhedsplanen
Læs mereUDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET
UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET Udvalgspolitik for plan og boligudvalget 2014 Baggrund Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af politikere, samarbejdspartnere
Læs mereHVOR OG HVORDAN VIL VI BO? BYUDVIKLING OG BOSÆTNING I VEJLE
HVOR OG HVORDAN VIL VI BO? BYUDVIKLING OG BOSÆTNING I VEJLE Henrik Børsting Aagaard Leder Kommuneplan og Udvikling, Vejle Kommune 26. November 2010 VEJLE I TAL Stigende befolkningstal (2007/104.101, 2010/106.603)
Læs mereDanica Pension. Konference. Investering i og udvikling af Lyngby
Danica Pension Konference om Investering i og udvikling af Lyngby Danica Pension En af Lyngbys store virksomheder Danica Pension er en del af Danske Bank koncernen, Danica Pension har hovedkontor i Lyngby
Læs mereAMAGER ØST BYDEL. Dette er pixi-udgaven af Amager Øst Lokaludvalgs Bydelsplan Læs hele planen på aoelu.dk. Nordøstamager.
1 AMAGER ØST BYDEL Nordøstamager Prøvestenen Kløvermarken Amagerbro Kyststrækningen Sundbyøster Villakvartererne Dette er pixi-udgaven af Amager Øst Lokaludvalgs Bydelsplan 2017-2020. Læs hele planen på
Læs mereTIDSREJSEN M O RT E N E L L E L E K T O R, C I V. I N G., D I S T, I N S T I T U T F O R P L A N L Æ G N I N G
TIDSREJSEN MORTEN ELLE LEKTOR, CIV. ING., DIST, INSTITUT FOR PLANLÆGNING Økologien drejer sig om landet I A blueprint for survival fra 1973 arbejder man med en maksimal bystørrelse på 500 indbyggere. Man
Læs mereI Odense Kommunes samlede Bystrategi for byens transformation ses det grønne som en af de vigtigste faktorer
JANNIK NYROP CHEF FOR BYSTRATEGISK STAB I ODENSE KOMMUNE I Odense Kommunes samlede Bystrategi for byens transformation ses det grønne som en af de vigtigste faktorer Den grønne struktur trækkes fra det
Læs mereKan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010
Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns
Læs mereIndhold. Indledning. Projektområde - Ådalen 1:5.000 - Projektområdet 1:1.000 - Billeder fra stedet
Indhold Indledning Rekreative forbinlser i områt - Kortlægning Projektområ - Ådalen 1:5.000 - Projektområt 1:1.000 - Biller fra stet Ådalen i fremtin - Collage - Plan - Reference biller 3 Øverst: Orthofoto
Læs mereAARHUS TIL SALG 19. MARTS 2015
AARHUS TIL SALG 19. MARTS 2015 MEGATRENDS G L O B A L E T R E N D S / M E G A T R E N D S Urbaniseringen ( ) handler om tilgængelighed til arbejdspladser og uddannelse. Arbejdspladserne placerer sig der,
Læs mereHvad har du af planer for de næste 10 år?
Hvad har du af planer for de næste 10 år? Fremtiden for Region Hovedstaden er til debat. Vi har brug for din mening. Fra kanalerne ved Christiansborg til Kronborg ved Øresund og fra Rådhuspladsens duer
Læs mereHolbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune
Holbæk i Fællesskab Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Politik handler om at ville noget, og som byråd er det vores ansvar at formulere, hvad vi vil. Med denne vision giver vi borgere,
Læs mereBorgermøde 6.juni 2017
Borgermøde 6.juni 2017 Program 6.juni kl. 19-21 19.00 - Velkommen - ved rådmand Hans Henrik Henriksen 19.10 - Afsløring af vinder Instachallenge - ved Hans Henrik Henriksen 19.15 - Oplæg fra Midtbyens
Læs mereOPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer
OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer BAGGRUND I løbet af 2017 er interessen vokset markant for at bygge nyt i Albertslund Midtby. Det gælder særligt for byområdet
Læs mereFORSTADEN I UDVIKLING STADSARKITEKT PEDER BALTZER NIELSEN
FORSTADEN I UDVIKLING STADSARKITEKT PEDER BALTZER NIELSEN Kommissoriet Udfordringer og muligheder for at gøre forstæderne mere bæredygtige. Afdække hvordan man kan opbygge fremtidens bæredygtige bysamfund,
Læs mereBudgetordførertale 2017 Mette Annelie Rasmussen, Radikale Venstre 31. august (Det talte ord gælder)
Budgetordførertale 2017 Mette Annelie Rasmussen, Radikale Venstre 31. august 2017 (Det talte ord gælder) Kære kollegaer, kære københavnere, kære medarbejdere - så skal vi igen i gang med budgetforhandlingerne
Læs mereSIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.
Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET
Læs mereKort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01
Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt
Læs mereVelkommen til Søndre Havn
Velkommen til Søndre Havn På Søndre Havn i Køge er den tidligere erhvervshavn godt på vej til at blive omdannet til et attraktivt og levende boligområde med adgang til badestrand, strandeng og grønne områder.
Læs mereIdékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby
Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene
Læs mereByudvikling i Nørresundby
Byudvikling i Nørresundby Borgermøde tirsdag d. 2. oktober 2018 kl. 16.30-18.30 på Gl. Lindholm Skole Dagsorden 16:30 Velkommen v/rådmand Hans Henrik Henriksen 16:40 Baggrund for mødet og intro til temaworkshops
Læs mereHAVNEFRONTEN LANGS KYSTVEJSSTRÆKNINGEN
HAVNEFRONTEN LANGS KYSTVEJSSTRÆKNINGEN MINDET AARHUS Å DOKK 1 - LETBANE PAKHUS 13 TOLDBODEN HACK KAMPMANNS HAVNEPLADSEN LETBANE REKREATIV BIBLIOTEK OG PLADS FORBINDELSE BORGERSERVICE, CYKEL- GANGSTI HØJVANDSSLUSE
Læs mereKøbenhavn: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011
København: Grønne uderum som urbane uderum Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 Oversigt 1. Hvor er København? 2. Visioner og mål 3. Urbane tendenser - hvad siger københavnerne?
Læs mereBorgermøde om Tåsinge Plads
Borgermøde Ny Tåsinge Plads Den 27. september 2012 Borgermøde om Tåsinge Plads 27. september 2012 kl. 19-21 på Vennemindevej 39 Resumé Borgermødet blev afholdt den 27. september 2012 kl. 19-21 med omkring
Læs merebebyggelsen -kvalitet og variation Arkitekturen vinduer eller murede facader med helt andre udtryk.
Royal Golf Center Ørestads Blvd. bebyggelsen -kvalitet og variation Bella Center Bella Center station M Kalvebod Fælled Horisonten2 Horisonten1 Center Blvd. 2A 2B 2C 2D Byparken 4 C. F. Møllers Allé Edvard
Læs mereKommuneplan Forslag til Tillæg 6 til. Omdannelse og byudvikling i Bykernen R Ø D OV R E KO M M U N E
Forslag til Tillæg 6 til Kommuneplan 2014 Omdannelse og byudvikling i Bykernen Rammeområde 5F04 Rammeområde 5F06 Rammeområde 5F14 Rammeområde 5F15 Rammeområde 5F13 Rammeområde 5F12 Rammeområde 5F11 Rammeområde
Læs mere= eget domicil på. Høje Taastrup Station. Skagensgade Høje Taastrup
= eget domicil på Høje Taastrup Station Skagensgade 35-37 2630 Høje Taastrup 1 I hjertet af Høje Taastrups infrastruktur Med kontor på Høje Taastrup Boulevard kommer din virksomhed til at bo med nem adgang
Læs mereTeknisk Forvaltning 2007 MUSICON
Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON - strategi og spilleregler Dette er en strategi for udvikling af Musicon on. Strategien kan ses som et spil med spillere, spilleregler og en spilleplade. Spillerne er aktørerne
Læs mereVISION. Ringsted - midt i mulighederne
VISION Ringsted - midt i mulighederne VISION Ringsted - midt i mulighederne Ringsted - nærhed, medansvar, medbestemmelse og mangfoldighed I Ringsted er vi midt i et fællesskab, hvor vi løfter i flok, udvikler
Læs mereBILAG 1: FASTE BATTERI
BILAG 1: FASTE BATTERI ALMENE UNDGDOMSBOLIGER I EN BLANDET BEBYGGELSE INDHOLD: PLACERING I BYEN OG BAGGRUND S. 2-3 PROJEKTBESKRIVELSE BYGGEFELT J S. 4-5 ALMENE UNGDOMSBOLIGER ØKONOMI S. 6 1 PLACERING I
Læs mereByudvikling i det nordlige Nørresundby
Byudvikling i det nordlige Nørresundby Borgermøde tirsdag d. 27. november 2018 kl. 19.00 21.00 I Løvvanghallen Dagsorden 19:00 Velkommen v/rådmænd Hans Henrik Henriksen og Mads Duedahl 19:15 Baggrund og
Læs mereUNIK MULIGHED FOR AT ETABLERE SIG I KGS. LYNGBY
UNIK MULIGHED FOR AT ETABLERE SIG I KGS. LYNGBY ARKITEKTONISK OG EKSKLUSIV EJENDOM HOLLANDSVEJ 12 2800 KGS. LYNGBY > > 1.046 m² kontorlejemål på 2. sal > > Flot foyer og fælles frokoststue med lækker tagterrasse
Læs mereUDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL
UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL Overordnet vision og delvisioner På Hospitalsområdet skaber vi et åbent, imødekommende, grønt og blandet byområde, hvor LIV og RO forenes i et bykvarter med bæredygtige
Læs mereBydele i social balance
gladsaxe.dk Bydele i social balance Strategi for social balance i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune er et attraktivt sted at bo og vokse op. Det skal det blive ved med at være. Der er dog områder i kommunen,
Læs mereBilag 7 Egenartsanalyse for campingarealet
Bilag 7 Egenartsanalyse for campingarealet EGENARTSANALYSE ALTERNATIV TIL ØFK FORUNDERSØGELSE FORUNDERSØGELSE HISTORIE Amagers landskab har gennem de sidste hundrede år skiftet karakter fra et åbent landbrugsområde
Læs mereVINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR.
Deltakvarteret - den første bydel i Vinge VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. 1 Frederikssund Naturområder Vinge er en helt ny by i Frederikssund Kommune. I Vinge får du det bedste fra byen og naturen
Læs mereByudvikling og trafik 18. juni 2011. Per Als Center for Byudvikling Københavns Kommune
Byudvikling og trafik 18. juni 2011 Per Als Center for Byudvikling Københavns Kommune Side 2 Kommunens overordnede trafikpolitik: 3/3 Let at huske svær at udføre Minimum 1/3 cykel trafik Minimum 1/3 kollektiv
Læs mereLuftperspektiv fra byudviklingsområdet syd for Hillerød med Frederiksborg Slot i baggrunden
Luftperspektiv fra byudviklingsområdet syd for Hillerød med Frederiksborg Slot i baggrunden 0 012 5-2 000 nat urfo rkla ring 11/ 1:1 Rentemestervej 14 2400 København NV Tel: (+45) 3311 0024 Mail: info@hillerødsyd.dk
Læs mereUDKAST v Det skal være nemt og sikkert at komme frem. Mobilitets- og Infrastrukturpolitik
UDKAST v. 04.04.2019 Det skal være nemt og sikkert at komme frem Mobilitets- og Infrastrukturpolitik 2018 2021 Godkendt af Byrådet den xx august 2019 En ny politik for Mobilitet og Infrastruktur Vi er
Læs mereLedige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.
Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde til boligformål på kanten mellem by og land - tæt på indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til rekreative områder.
Læs mereUdkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019
Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Forord Fritidspolitikken fastlægger retningen for fritids-, idræts- og kulturområdet. Fritidsudvalget ønsker at understøtte og udvikle byområder,
Læs mereUDKAST FREDERIKSBERG HOSPITAL HELE BYENS NYE KVARTER VISION
UDKAST HELE BYENS NYE KVARTER FREDERIKSBERG HOSPITAL VISION JANUAR 2019 JUNI 2018 BORGERDIALOG Visionsprocessen - i tre spor IDÉWORKSHOP 1, 2, 3, 4 & 5 + KULTURNAT + DIGITALE INPUT AKTØRDIALOG AKTØRMØDER
Læs mereTale af overborgmester Ritt Bjerregaard. Anledning: Workshop om byliv og social mangfoldighed i Nordhavn
Tale af overborgmester Ritt Bjerregaard Anledning: Workshop om byliv og social mangfoldighed i Nordhavn Hovedbudskab Byliv, social mangfoldighed og social bæredygtighed handler ikke kun om det, der foregår
Læs mereUNIK MULIGHED FOR AT ETABLERE SIG I KGS. LYNGBY
UNIK MULIGHED FOR AT ETABLERE SIG I KGS. LYNGBY HOLLANDSVEJ 12 2800 KGS. LYNGBY KONTAKT OS PÅ 43 33 81 00 ARKITEKTONISK OG EKSKLUSIV EJENDOM 1.046 m² kontorlejemål på 2. sal Flot foyer og fælles frokoststue
Læs mereUNIK MULIGHED FOR AT ETABLERE SIG I KGS. LYNGBY
UNIK MULIGHED FOR AT ETABLERE SIG I KGS. LYNGBY HOLLANDSVEJ 12 2800 KGS. LYNGBY KONTAKT OS PÅ 43 33 81 00 ARKITEKTONISK OG EKSKLUSIV EJENDOM 1.046 m² kontorlejemål på 2. sal Flot foyer og fælles frokoststue
Læs mereWORKSHOP 27. februar 2013 Udviklingsplan for AUNING 27. FEBRUAR 2013 AUNING BYMIDTE
WORKSHOP 27. februar 2013 Udviklingsplan for AUNING 1 PROGRAM Velkommen v. Helen Rosager Fagligt oplæg hovedtræk i udviklingsplanen og nedslagspunkter v. COWI Workshop: Diskussion i grupper indenfor 2
Læs mereHaveforeningen Birkevang - et helt særligt område med 140 helårsboliger i udkanten af København
Haveforeningen Birkevang - et helt særligt område med 140 helårsboliger i udkanten af København Husum, 2700 Brønshøj bestyrelsen@birkevang.dk www.birkevang.dk 16/05-2019 Kære Københavns Kommune, Vi sender
Læs mere2150 Nordhavn Projektsalg: danbolig Nygårdsvej 2 2100 København Ø Tlf.: 38 41 70 00 svanemoellen@danbolig.dk www.danbolig.dk
2150 Nordhavn 02 kronløbshuset.dk Velkommen til Et nyt byggeri i harmoni med havnemiljøet Arkitekturen ideen den nye bydel Ejerlejligheder med taghave, terrasse eller altaner Lejlighedstyper fleksibel
Læs mereForslag til Højhusstrategi for København
Bilag 4 Forslag til Højhusstrategi for København Forord København er en attraktiv europæisk storby, der indtager en central rolle i udviklingen af en stærk Øresundsregion. Mange ønsker at arbejde og bo
Læs mereAarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen. Afslaget begrundes bl.a.
15105 Bæredygtig byudvikling, Mårslet Syd Emne: Fortræde for Teknisk Udvalg Dato: 08-05-2017 Aarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen.
Læs meremal byen grøn Amager Vest Lokaludvalgs grønne høringssvar til Københavns Kommunes Kommuneplan 2019
mal byen grøn Amager Vest Lokaludvalgs grønne høringssvar til Københavns Kommunes Kommuneplan 2019 Når vi taler med borgerne i Amager Vest, fylder en grøn og bæredygtig by meget. Især grønne områder tæt
Læs mereNyt byliv Bjørvika, 7 år senere v. Ewa Westermark
Nyt byliv Bjørvika, 7 år senere v. Ewa Westermark Gehl Architects Gehl Architects arbejder for at skabe byer som er - levende - sunde -bæredygtige -attraktive -trygge for hermed at forbedre livskvaliteten
Læs mereCampus Odense. I hjertet af Danmark I hjertet af fremtiden
Campus Odense Campus Odense I hjertet af Danmark I hjertet af fremtiden CAMPUS ODENSE Campus Odense er Danmarks mest ambitiøse udviklingsområde for forskning, uddannelse og erhverv. Over de næste 10 år
Læs mereSindal. Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer
Sindal Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer Side 1 Sindal Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer Svar status Ikke svaret Afvist
Læs mereNETVÆRKSMØDE BYUDVIKLING & MOBILITET DEN 3. MAJ 2018 INTROMØDE
NETVÆRKSMØDE BYUDVIKLING & MOBILITET DEN 3. MAJ 2018 INTROMØDE MN DAGENS PROGRAM Velkommen Hvem er vi? Formålet med netværket Fremtidens udfordringer Mulige temaer til diskussion Hvad får du ud af netværket
Læs merePolitik for erhverv, natur og infrastruktur. - rammebetingelser
Politik for erhverv, natur og infrastruktur - rammebetingelser Politik for erhverv, natur og infrastruktur - rammebetingelser Politik for erhverv, natur og infrastruktur rammebetingelser er en af tre politikker
Læs mereFREDERIKSBERG HOSPITAL - HELE BYENS NYE KVARTER!
FREDERIKSBERG HOSPITAL - HELE BYENS NYE KVARTER! VISION På hospitalsområdet skaber vi et åbent, imødekommende, grønt og blandet byområde, hvor LIV og RO forenes i et bykvarter med bæredygtige fremtidsløsninger
Læs mereGodkendelse af debat om Aalborg Midtby 2025, 'Liv i centrum'
Punkt 13. Godkendelse af debat om Aalborg Midtby 2025, 'Liv i centrum' 2017-012738 By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at By- og Landskabsudvalget godkender igangsætning af ovennævnte debat på 9
Læs mereVelkommen til: Borgermøde om Vejlandskvarteret. 25. april 2019
Velkommen til: Borgermøde om Vejlandskvarteret 25. april 2019 Hvis du har spørgsmål: vejlandskvarteret@byoghavn.dk Program Oplæg om udviklingen af Vejlandskvarteret: Planchef Kenneth Horst Hansen, Københavns
Læs mereDE RØDE LØBERE. Vordingborgs bymidte er afgørende for din, min og vores fremtid. Vil du med på den røde løber og gøre en forskel for vores by?
DE RØDE LØBERE Vordingborgs bymidte er afgørende for din, min og vores fremtid. Vil du med på den røde løber og gøre en forskel for vores by? VINDERBYEN VORDINGBORG Vordingborg er nu en vinderby. Sådan
Læs meremal byen grøn Amager Vest Lokaludvalgs grønne høringssvar til Københavns Kommunes Kommuneplan 2019
mal byen grøn Amager Vest Lokaludvalgs grønne høringssvar til Københavns Kommunes Kommuneplan 2019 Når vi taler med borgerne i Amager Vest, fylder en grøn og bæredygtig by meget. Især grønne områder tæt
Læs mereKlimatilpasning i Københavns Kommune
Klimatilpasning i Københavns Kommune 1 KL - Teknik og Miljø - 3.11.2011 Centerchef Jon Pape Klimatilpasning i København Planen endeligt vedtaget af Borgerrepræsentationen d. 25 august 2011 Identificerer
Læs mereStrukturbillede VIBY Sjælland
Strukturbillede VIBY Sjælland Indhold Forord 3 Visionen 4 Hovedstrukturen 5 Fra vision til plan 5 Boliger 5 Bymidten 6 Erhverv 7 Den grønne struktur 7 Trafikstruktur 7 Vedtaget af Roskilde Byråd den 18.
Læs mereIntroduktion for byrådet
Introduktion for byrådet Slagelse, 13. Januar 2014 En vision bliver til En politisk skabende 1-årig proces Grundig analyse af Slagelse Kommunes udfordringer og styrker Slagelse Kommune Vision Et enigt
Læs mereDen 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan
Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og
Læs mereStudietur til Malmø. Referencedokument for Hørsholm Kommune
Studietur til Malmø Referencedokument for Hørsholm Kommune Malmø Rød linje viser hele det vestlige havneareal af Malmø, Grøn streg viser byudvilingsområdet i sin helhed og blåt ikon viser Bo01 området
Læs mereVESTKYSTEN VISER VEJEN
VESTKYSTEN VISER VEJEN INVITATION TIL PRÆKVALIFIKATION AF RÅDGIVERNE TIL UDARBEJDELSE AF: STRATEGISK-FYSISKE UDVIKLINGSPLANER Foto: Dansk Kyst- og Naturturisme Foto: Dansk Kyst- og Naturturisme Introduktion
Læs mere