Plantekvalitet. Proveniensvalgets betydning
|
|
- Ernst Rasmussen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Plantekvalitet Når man sætter en plante i jorden, er der to ting, som er vigtige: plantens proveniens og plantens fysiske kvalitet. Det sidste er især vigtigt på kort sigt og afgørende i selve udplantningsfasen. (Der er dog også langtidsvirkninger af plantens fysiske kvalitet især vedrørende stormstabilitet som vi skal se senere). Men de fysiske kvaliteter kan man i hvert fald oftest se og vurdere umiddelbart. Proveniensen skjuler sig derimod i generne og kan ikke umiddelbart ses. Men den er nok så vigtig, fordi den forfølger træerne hele livet igennem. Den genetiske kvalitet kan gøre en stor forskel på vækst, kvalitet og sundhed. I anledning af foråret og den kommende plantesæson, bringer dette nummer af Skovdyrkeren derfor en artikelrække om proveniensens betydning, plantetyper og plantetidspunkt. God læselyst! Proveniensvalgets betydning Når skovejeren vælger plantemateriale til en ny skov, skabes samtidig grundlaget for skovens fremtidige udvikling. Planterne indeholder nemlig den genetik, som er styrende for træernes vækst, kvalitet og sundhed. Af Bjerne Ditlevsen, forstkandidat og Ph.d. i forstgenetik, tidligere leder af Statsskovenes Planteavlsstation og Danidas Skovfrøcenter Skovejeren kan i nogen grad påvirke væksten og kvaliteten igennem kulturpleje, gødskning, tynding m.m. Men grundlæggende vil det være planternes indbyggede genetiske egenskaber, som styrer træernes udvikling genetikken er planternes rygrad. I princippet er det ikke anderledes end i landbruget, hvor enhver landmand er klar over betydningen af at vælge den rigtige sort til sin udsæd. Men på ét væsentligt punkt afviger skovbruget fra landbruget. Mens landmanden hvert år kan udskifte plantematerialet, må skovejeren vente en hel trægeneration, før muligheden opstår igen. Når skoven først er plantet, er det for sent at fortryde, og plantevalget er reelt fastlåst indtil skoven kan forynges om år. Det kan måske give mindre opmærksomhed omkring proveniensvalget, idet det jo ikke er én selv men éns efterkommere, der bliver ramt af et forkert valg. Men det bør faktisk give større opmærksomhed. Plantevalget er ikke alene en af de vigtigste, det er også en af de mest langtrækkende beslutninger, som skovejeren skal tage. Skovdyrkeren
2 de forædlede juletræer kan opnå en netto-på-rod pris (salgspris fratrukket høstomkostninger) på ca. 100 kr./ træ, vil den samlede merindtægt dermed være på 420 x 100 = ca kr./ha. Tilbagediskonteres (med 5%) merindtægten til plantningstidspunktet svarer det til en merværdi på ca kr./ha eller ca. 4 kr./plante i kulturen. For juletræsavleren er det altså en god forretning at anvende forædlede planter også selvom der måske skal betales en merpris for plantematerialet. Teoretisk ville det kunne betale sig for avleren at betale op til ca. 4 kr. ekstra pr plante for at få fat i det gode materiale. Modsvarende vil valg af en proveniens, der er dårligere end Ambrolauri, resultere i et ret betydeligt tab for avleren. Produktionsskov bøg i 100 årig drift. Når det drejer sig om plantning i almindelig skov findes der kun få eksempler, hvor man over en lang årrække har fulgt proveniensvalgets betydning. Rold Skov bøg. Original dansk proveniens af bøg på Buderupholm statsskovdistrikt. Denne bøgetype beholdes af hensyn til biodiversiteten, men dens afkom kan ikke anvendes til produktionsbevoksninger i dansk skovbrug. De genetiske egenskaber Man kan ikke umiddelbart se på en plantes ydre, om den indeholder gode gener. I stedet er det vores viden om proveniensernes genetiske egenskaber, som er afgørende. To eksempler på proveniensvalgets betydning Nordmannsgran juletræer i 10-årig drift. Det bedste forædlede frømateriale på markedet i dag vil kunne give juletræsavleren omkring 7% flere salgbare juletræer i sammenligning med en god standardproveniens som eksempelvis Tversted eller Ambrolauri. I en juletræsplantning med træer/ha vil det svare til, at der kan høstes ekstra 420 salgbare træer/ha. Hvis Skov&Landskab har i et ældre proveniensforsøg (Vallø og Tåsinge) kunnet opgøre værdiforskellene mellem forskellige provenienser. Opgørelserne viste, at der efter 100 år ville være akkumuleret meget store værdiforskelle mellem provenienserne ca kr./ha mellem den dårligste og den bedste proveniens. Tilbagediskonteres værdiforskellen (med 2% langt sigt) til anlægstidspunktet kommer vi frem til en forskel på ca kr/ha ved anlægstidspunktet. For skovejeren er der altså betydelige fordele ved at vælge den bedste proveniens eller måske rettere ved at undgå den dårligste. Eksemplerne giver en idé om, hvor meget der er på spil, når der vælges proveniens. Udbuddet på plantemarkedet af forskellige provenienser er normalt ret stort, og det er måske ikke så afgørende, om man vælger den bedste eller den næstbedste proveniens til sine plantninger. Derimod er det afgørende vigtigt at undgå de dårlige provenienser. Skovejeren, som køber planterne, er ikke umiddelbart eller kun i ringe grad beskyttet mod dårlige provenienser. Inden for EU kan et plantemateriale, som er godkendt i et EU land, frit omsættes, og noget af dette materiale vil være aldeles uegnet under danske forhold. 4 Skovdyrkeren
3 Proveniens Proveniens er i skovbruget en betegnelse, som angiver det sted, hvor frøet stammer fra. En proveniens kan eksempelvis være en særlig god dansk skovbevoksning, som er udvalgt og godkendt (kåret) til frøavl. Det kan også være et veldefineret skovområde i et andet land, eksempelvis bøgeskoven Sihlwald ved Zürich i Schweiz. Udover denne type proveniens, som omfatter almindelig skovbevoksninger, er der, specielt igennem de seneste 20 år, udviklet nye provenienser bestående af såkaldte frøplantager, som indeholder genetisk forædlet materiale. Forædlingen sker typisk igennem udvalg af særligt gode enkelttræer (plus-træer), hvis afkom bliver afprøvet i forsøg. Podninger (= genetiske kopier) eller afkom af de bedste plus-træer udplantes herefter i frøplantagerne, som producerer det forædlede frø. Den eneste formelle beskyttelse mod de dårligste provenienser findes i tilskudssystemerne, hvor der i de seneste år er indført visse restriktioner med hensyn til valg af plantemateriale. Vælg den rigtige proveniens til det rigtige sted Proveniensvalget er dog ikke altid så enkelt i praksis. En proveniens, som eksempelvis er den bedste på en sjællandsk lokalitet, er ikke nødvendigvis god på en udsat jysk lokalitet. Man skal med andre ord kende plantningslokaliteten for at kunne vælge den bedste det kunne betegnes lokalitetstilpasset proveniensvalg. Og hvor får skovejeren så den viden fra? Det naturlige vil være at søge oplysninger hos skovejerens egen Skovdyrkerforening, hvor fagfolk bistår med viden og erfaring med brug af forskellige provenienser. Derudover har man mulighed for selv at orientere sig på hjemmesiden hvor man med udgangspunkt i en konkret plantningslokalitet får anbefalinger til valg af egnede provenienser. Plantevalg.dk indeholder samtlige danske provenienser (kårede bevoksninger og frøplantager), som er godkendt til frøavl, og herudover er der medtaget de vigtigste udenlandske provenienser, som vurderes egnede til plantning i Danmark. Plantevalg.dk opdateres løbende af Skov&Landskab, og det kan derfor danne grundlag for en god faglig drøftelse med Skovdyrkerforeningens fagfolk. Forædlet type af bøg på Vallø distrikt. Her er der produktionsværdi for alle pengene. Og naturværdi eller publikumsoplevelserne er vist ikke mindre. Måske tværtimod. Skovdyrkeren
4 Planternes fysiske kvalitet Den genetiske kvalitet af skovens plantemateriale er som nævnt i forrige artikel vigtig, fordi den forfølger træerne hele livet igennem. Den fysiske kvalitet af vore skovplanter har derimod overvejende betydning for, om planterne overlever på kort sigt i skovkulturen. Af dr. agro. Christian Nørgård Nielsen, skovbykon.dk Det er derfor meget vigtigt for kultursikkerheden, at der er tale om gode planter. Plantekvaliteten og selve plantningsprocessen har dog også betydning for træernes langsigtede stormstabilitet. De mange andre faktorer, som også er afgørende for en succesrig skovkultur, kan man læse mere om i Skovdyrkernes Håndbog i skovrejsning. Det bør nævnes, at det eneste officielle materiale på området er den af Planteskoleforeningen udgivne Plantestandard, som kan læses på deres hjemmeside Planterne synlige kvalitet (morfologi) Man kan med nogen erfaring og træning godt vurdere en plantes ydre kvalitet. Morfologien handler om plantens fysiske opbygning. I det overjordiske skal planten have kun én dominerende stamme og topknop og de yderste, øvre knopper skal være store og faste. Nåletræer skal have sunde, (mørke-)grønne nåle. En tyk stamme er også en fordel. Det eneste officielle danske kvalitetskriterie er den såkaldte rodhalsdiameter (RHD diameter ved jordoverfladen). Det er sådan, at jo højere planten er, jo tykkere skal også rodhalsdiameteren være, fordi den er en god indikator for rodmassen. Man lærer ret hurtigt at forstå den overjordiske plantekvalitet. Det er straks vanskeligere med kvaliteten af rodsystemet. Hvis vi taler om de stadig mest brugte barrodsplanter, skal kravene til rodhalsdiameter (Tabel 1) mindst være overholdt for at sikre tilstrækkelig samlet rodmasse. Figur 5b: Rodsystemet uden finrødder. Bemærk responsen på rodbeskæringen. Hovedrodens bøjning skyldes roddeformation fra omplantningen til priklebed, som antagelig betyder mindre. Vigtigt er, at rødderne ikke igen deformeres ved udplantning i skoven. Foto/Ill.: Christian Nørgård Nielsen Løvtræ Nåletræ Højde RHD Højde RHD osv: for hver 10 cm plus 1 mm Tabel 1: Planteskoleforeningens minimumskrav til rodhalsdiameter (RHD i mm) i forhold til plantens højde (cm). 6 Skovdyrkeren
5 Men det er ikke nok! Det er meget vigtigt at rodnettet ikke er præget af få tykke hovedrødder uden mange finrødder. Roden skal have et stærkt forgrenet rodsystem med mange sunde og levende rodspidser. Dette opnås ofte bedst, hvis planten er blevet underskåret (figur 5b). Det vil sige, at man i planteskolen har overskåret de grove rødder i 5-10 cm dybde. Denne underskæring medfører en forstærket udvikling af nye siderødder. Især træer med pælerod (som eg, fyr, lærk, ædelgranarter) bør underskæres. de må slet ikke køre i spiral rundt på rodklumpens overflade. Det er vigtigt for dækrodsplantens kvalitet, at der er mange finrødder tæt på eller lige udenfor overfladen, og at de er nogenlunde symmetrisk fordelt. Plantens fysiologiske kvalitet Fysiologien det vil sige plantens indre tilstand er også meget vigtig, men er næsten umulig for skovejeren at undersøge. Der kan være»stik altid næsen i plantesækken og tjek at det lugter `sundt af planter og jord!«men det er heller ikke nok, at rodsystemet er rigt forgrenet. Hvis rødderne er alt for lange, er det umuligt at plante træet uden at deformere rodsystemet voldsomt. Rødderne bør derfor ikke være meget længere end en spadedybde. Hvis rødderne er længere end plantehullet eller dybden på plantemaskinens planterille, vil rødderne blive endnu mere bøjede end de rodbøjninger, som iøvrigt ikke helt kan undgås ved plantning af barrodsplanter. Meget ofte danner sådanne rødder garnnøgle eller andefødder. Dette kan medføre spredte stormskader i en ung alder! For lange rødder hugges normalt af inden plantning med en økse eller spade det tager planten ingen skade af. En barrodsplante skal med andre ord være rigt forgrenet, kompakt og let at plante. Hvis man vælger en dækrodsplante, bør planten absolut være en af de moderne containertyper, hvor rødderne beskæres af luft eller kobber. Endvidere skal klumpen være godt gennemvokset og klumpen skal være fast. skader fra udtørring, forkert lagring i kølehus, frost og lignende, som man ikke kan se, når planten bliver leveret. Planten kan virke sund og frisk, men kan godt have fået skader, som først viser sig ved at planten skranter eller dør nogle måneder efter plantning. Det kan f.eks. forekomme, at topknoppen er skadet af frosttørke (se boks i næste artikel) i planteskolen om vinteren. Planten ser frisk ud ved plantning, og den sætter i gang med at vokse, men topknoppen bryder aldrig. Man bør altid stikke næsen ned i plantesækkene og tjekke, at det lugter `sundt af planter og jord. Hvis det lugter skarpt af ætylen, kan planterne være stressede. Det vigtigste er at have en tillidsfuld dialog med sin planteleverandør, hvis der er problemer. Hvis spagnum drysser ud, når man håndterer planten, er der antageligt for få rødder i klumpen. Rødderne må heller ikke være vokset voldsomt ud af jordklumpen, og Skovdyrkeren
6 Valg af plantestørrelse Hvad er bedst? En stor eller en lille plante? Små planter er 1-2 årige (altså en dækrodsplante eller en 1-2 årig barrodsplante) med en højde på cm. Store planter er 2-4 årige, og er typisk en 2/1 plante med en højde på cm. Hvad skal man vælge? Af dr. agro. Christian Nørgård Nielsen, skovbykon.dk Svaret afhænger naturligvis af situationen, og gøres ikke lettere af, at planteskolebranchen de sidste 20 år hele tiden har udviklet nye produkter, som ikke er standardiserede. Først: Hvor stor skal planten være? Det afhænger af flere ting: Hvor dygtig er man til kulturpleje? Hvor godt er kulturarealet rengjort for græsser og flerårigt ukrudt? Har man mulighed for at efterbedre, hvis nogle planter dør? Generelt vil jeg altid anbefale at anvende så lille en plante som muligt afhængig af situationen. Små planter er billigere at købe, lettere at plante, og får en bedre sundhed og stabilitet, når de bliver ældre. Men små planter er mere udsatte for skader. Så kunsten består i at vurdere: Hvor lille en plante kan vi klare os med i denne kultur? Der kan være en række forhold, som gør, at man alligevel hellere skal vælge en stor plante. I nedenstående tabel forsøger jeg at sammenfatte fordele og ulemper. Af tabellen fremgår, at man især skal vælge større planter, hvis der ikke hegnes mod vildt samt hvis der er ekstensiv kulturpleje og/eller meget flerårig ukrudt (især græs). Hvis man derimod er dygtig til at renholde sine kulturer for græs og har effektiv vildtbeskyttelse, så kan man med fordel vælge en mindre plante. En altid ukendt faktor i skovkulturen er klimaet. Man ved aldrig på forhånd om plantningen efterfølges af tørke, frost eller frost-tørke. Ved efterårsplantning undgår man i reglen tørke, men risikerer kold jord og nul rodvækst. Det giver vinter-udtørring. Ved forårsplantning kan forårstørke og for nogle arter også forårsnattefrost være alvorlige problemer. Der er således også fordele/ ulemper ved begge plantetidspunkter. Spørgsmålet er dernæst: Skal det være en 2/0, en 2/1 eller en 3/0? Og skal det være en 2/1 eller 2/1+? Hvad dækker disse begreber over? (se faktaboksen) Indtil for ca. 30 år siden var det standard at de fleste træarter stod 2 år i frøbed og 2 år i priklebed. Man brugte 2/2 planter. Op gennem 1980 erne blev man dygtigere til at gøde, vande, underbeskære og prikle på mere optimale tidspunkter, og det blev mere almindeligt at lave og bruge 2/1+ planter. Ompriklingen giver en kraftigere rod, men desværre også ofte en prikle/rod-deformation. Fordele Økonomi: billigere Færre roddeformationer Større stormstabilitet Større sundhed Lille plante Stor plante Bliver hurtigere stor Har bedre overlevelse med meget ukrudt Tåler bedre vildtbid Kan potentielt få rødderne dybere ned Ulemper Har ikke rødder i stor dybde efter plantning Er mere følsom overfor tørke og frost-tørke i månederne efter plantning Er mindre modstandsdygtig overfor vildtbid Flere roddeformationer fra planteskolen Bliver altid ekstra roddeformeret ved plantningen Flere træer bliver ustabile 8 Skovdyrkeren
7 Eksempel på løvtræplanter. Til venstre bøg 2/0. Den almindelige planteskolestørrelse. Et rigt forgrenet og kort rodsystem, som er let at plante. Godt rod/topforhold. Planterne er utvivlsomt underskårede. Til højre bøg 1/0. En typisk meget lille plante. Mængden af rødder er beskeden. En sådan plante vil få store vanskeligheder med ukrudtet og i forbindelse med tørke. Hvad betyder 2/1+? Tallet før skråstregen er antal år i frøbed. Tallet efter skråstregen er antal år i priklebed. Planten bliver altså priklet om (omplantet) fra det myretætte frøbed til at stå på større afstand i priklebedet. Plus-tegnet betyder at planterne er rodbeskåret (ofte underskåret). De tre almindeligste plantetyper i Nordmannsgran. Til venstre 2/2. Store knoklede planter, som er både ompriklet og underskåret. Bemærk prikledeformationen på venstre plante. Planterne er underskåret og har et intensivt og forholdsvist kort rodsystem, som gør plantningen acceptabel på trods af den store størrelse. I midten 3/0-planter. God skudstruktur, som ikke er præget af omprikling. Rodsystemerne er intensive og veludviklede, men underskæringen har her ikke været udført tilstrækkeligt effektivt. De lange rødder kan medføre roddeformation ved plantningen. Til højre 2/1-planter med intensive tætte rodsystemer efter en underskæring, som har gjort roden kort og let at plante. Der kunne være symptomer på et omplantningschock efter udpriklingen. Vær opmærksom på, om der er tydelige sunde topskud uden tendens til tvegedannelse. (Billederne venligst udlånt af Johansens Planteskole)»Kunsten består i at vurdere: Hvor lille en plante kan vi klare os med i denne kultur?«gennem de sidste 15 år har flere planteskoler lært sig at så spredt, eller tynde ud i frøbedene, så planterne får plads nok, og man undgår omkostningen og omplantningschokket ved ompriklingen. Sådanne planteskoler leverer 3/0 planter, som aldrig har været priklet. Mange planteskoler har også forsøgt sig med løndyrkning i Polen eller med at købe frøbedsplanter i Polen/Holland og kun lave prikleprocessen i Danmark. Hvad giver den bedste plante? Sandheden er, at kvaliteten altid afhænger af planteskolens håndværksmæssige dygtighed. Plantens betegnelse er mindre vigtig. Gode planteskoler højdesorterer deres planter, og det er mere relevant at forholde sig til plantens størrelse og kvalitet. Når man så har lagt sig fast på en given plantehøjde, bør man sikre sig at rodmasse og rodkvalitet er tilfredsstillende (se forrige artikel). Endvidere er der stor forskel på træarter. Nogle arter vokser så hurtigt i frøbedet, at de altid kun står ét år i frøbed. For eksempel vokser ahorn, birk, Frost-tørke En særlig form for udtørring kan ske om vinteren, hvis der er stærk blæst (især fra øst) mens jorden er frosset. Dette udtørrer knopper og vækstlaget i stammen. og toppen af træet dør. Er særlig alvorligt ved skovrejsning på åben mark uden læ. Især små planter er følsomme og især arter med sen afmodning er følsomme (douglasgran og nogle ædelgraner). Skovdyrkeren
8 rødel og flere andre arter så hurtigt, at de i reglen sælges som 2-årige planter (1/1 eller 2/0) med en højder på eller cm. Aldersbetegnelserne i faktaboksen betyder derfor altid noget forskelligt for forskellige træarter. Selv om dækrodsproducenterne er begyndt også at lave store planter i container, så er store planter i reglen barrodsplanter. En af de vigtige beslutninger vedr. små planter er valget mellem en dækrodsplante eller en 1-2 årig barrodsplante. Her kan praktikere og planteskolefolk skændes i årtier og aldrig blive enige. Der er en stærkt tendens til at når en skovfoged har vænnet sig til at bruge en bestemt plantetype, så fortsætter han med det uagtet at et alternativt valg ofte kunne være en fordel. Sagen er jo, at valg af plantetype og plantestørrelse påvirker adskillige andre beslutninger omkring skovkulturen, og de fleste praktikere bliver hurtigt vanemennesker: Det her virker bare hver gang. Men det skal fastholdes, at skovfogeden bør justere sit valg af plantestørrelse og type efter skovejerens evne til kulturpleje. Forfatteren har forsket i plantekvalitet i årtier og haft adskillige studenterprojekter med sammenligning af Jiffy dækrodsplante og barrodsplanter. Der kan være fordele at hente ved en god Jiffy plante, men det er vigtigt også at kende og forstå ulemperne ved disse uforveddede planter, for at kunne træffe det rigtige plantevalg. Det bedste plantetidspunkt Det, der plantes om efteråret, skal gro. Det, der plantes om foråret, kan gro sagde man. Men det er gammel ammestuesnak uden bund i virkeligheden. Af seniorkonsulent Frands Fraas Nielsen, skovfoged Hans Thekilde Nielsen og dr. agro. Christian Nørgård Nielsen Ovenstående forenklede sætning om plantetidspunktet er en af de mest hårdnakkede påstande, man som skovfoged bliver mødt med. Men det er en sandhed med alvorlige modifikationer. Herunder bringes i stedet vore erfaringer og den nyeste viden. Rodvækst og topvækst Det er vigtigt at plante i forbindelse med en periode med god rodvækst. Perioden med størst rodvækst starter om foråret, når varmen kommer ca. midt i marts og fortsætter på et højt niveau indtil juli, hvor det så klinger lidt af, mens toppen strækker sig. Senere på sommeren kommer der en ny rodvækstperiode, der langsomt aftager frem til ca. 1. november, hvor den ophører. Når planterne springer ud og toppen starter længdevæksten, er der brug for store mængder vand. Derfor er det vigtigt, at planten på det tidspunkt har etableret sit rodnet i jorden. Udspringet følges af sommeren med høje temperaturer og stor fordampning. Nåletræerne afmodner i løbet af sommeren, og nedsætter dermed deres fordampning. Mens løvtræplanter har stor fordampning, indtil bladene visner om efteråret. Klargøring af arealer efter afdrift Arealernes tilstand spiller også en rolle. Efter en afdrift kan man vælge at plante uden forberedende ukrudtsbekæmpelse. Altså hurtig rydning af arealet efter en vinterskovning og derefter plantning i det første forår. Det giver generelt den billigste og sikreste plantning. Det kan også være, at arealet er så beskidt, at en forberedende renholdelse i løbet af sommeren er nødvendig. Ukrudt giver langsommere start og større planteafgang. 10 Skovdyrkeren
9 Ved skovrejsning på landbrugsjorder er det især vigtigt at få bekæmpet kvik og andre græsser med rodudløbere inden plantning. Plantens udfordringer på voksestedet Ud over ukrudtet spiller også jordbundens tilstand en rolle for de nye planters trivsel. Især den stiveste jord giver problemer. For kraftig lerjord er timingen vigtig. Den må ikke være for våd (iltfattig) ved plantningen det tåler rødderne ikke. Jorden skal være tjenlig dvs. fuldstændig som når man forbereder et såbed. For tør jord er også et problem. Det gør det vanskeligt at træde jorden ordentligt til om planten, hvilket giver risiko for at rødderne kommer til at stå i en halvåben fure med adgang for sol og blæst. På samme måde kan en plantning på stiv jord om efteråret resultere i, at planterne fryser op af jorden. Man kan vel sige, at den lette jord på alle måder er nemmere at arbejde med. Ved efterårsplantning udsættes de små planter desuden for vildtbid gennem en længere tid, og man må derfor i højere grad overveje eventuel hegnssætning eller beskyttelse med vækstrør. Planterne står generelt mere sikkert i planteskolen om vinteren. Afhærdning og følsomhed for håndtering Forårsplantning har den fordel, at planten på det tidspunkt endnu er i vinterhvile og derfor ret hårdfør både overfor håndtering og klima. Risikoen begrænser sig her til tidlige tørkeperioder i april/maj (samt evt. forårsnattefrost). Sensommerplantning (august/september), kræver meget skånsom håndtering og plantning meget hurtigt efter optagning. Dette tidspunkt er særligt velegnet til dækrodsplanter, fordi rødderne ikke forstyrres, og fordi man ikke roder rundt med de følsomme skud. Ved plantning i november/december er de fleste arter hærdet godt af og løvtræet har smidt bladene, men rødderne vokser ikke fast ved jordtemperaturer på under 8 grader. Selv løvtræ risikerer derfor udtørring om vinteren. Der er mange faktorer som spiller ind når man skal fastsætte det bedste plantetidspunkt. Foto: Frands Fraas Nielsen Plantetid - løvtræer Start med plantning, så snart frosten er gået af jorden i marts måned. Begynd på den letteste jord. Du kan plante indtil udspring bøg til midt i april eg en måned længere. Planter fra kølehus kan plantes længere, hvis vejret ikke er for varmt og tørt. Nåede du ikke at få det hele plantet i foråret, kan du især på den lettere jord - plante igen, når planterne har smidt bladene ca. 1. november og indtil frosten sætter ind. Plantetid - nåletræer Nåletræsplantning starter midt i marts og fortsætter indtil udspring dog helst så tidligt som muligt. Også her tages der hensyn til jordbunden med start på den letteste jord. Nåletræer har en rigtig god planteperiode igen i august/ september. Der har planterne afsluttet højdevæksten, men har fortsat rodvækst. Samtidig er august vores regnrigeste måned, og jorden er stadig varm. Dog er især nobilis, sitkagran, douglas, grandis, thuja og cypres særlig følsomme ved håndtering i sensommeren, fordi de hærder relativt sent af og disse arter plantes bedst i foråret (med mindre de plantes som dækrodsplanter).
Skovdyrkeren NORD-ØSTJYLLAND. Plantetema. Nr. 25 Marts 2014
Skovdyrkeren Nr. 25 Marts 2014 NORD-ØSTJYLLAND Plantetema Tilskud til foryngelse I 2013 blev tilskudsordningen til bæredygtig skovdrift genåbnet. Det er derfor igen muligt at søge om tilskud efter denne
Læs mereSkovdyrkeren. Nr. 25 Marts Plantetema
Skovdyrkeren Nr. 25 Marts 2014 Plantetema Plantekvalitet Når man sætter en plante i jorden, er der to ting, som er vigtige: Plantens proveniens og plantens fysiske kvalitet. Det sidste er især vigtigt
Læs mereNordmannsgran og Nobilis. Danske herkomster Status for forædling og frøforsyning af Bjerne Ditlevsen, Skov- og Naturstyrelsen
Nordmannsgran og Nobilis Danske herkomster Status for forædling og frøforsyning af Bjerne Ditlevsen, Skov- og Naturstyrelsen 1. Frøkildetyper 2. Danske herkomster og forædling 3. Frøforsyning: Omfang og
Læs mereNotat vedr. møde i fokusgruppen om forkultur d. 9. august 2005 hos Jørgen Jensen. OPTIMERET KULTURANLÆG AF NORDMANNSGRAN TIL JULETRÆER
Notat vedr. møde i fokusgruppen om forkultur d. 9. august 2005 hos Jørgen Jensen. OPTIMERET KULTURANLÆG AF NORDMANNSGRAN TIL JULETRÆER Mange producenter står i disse år overfor afvikling af en eksisterende
Læs mereEksempel på Naturfagsprøven. Biologi
Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere
Læs mereMejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg
Plantning og forankring af større træer Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg Copyright november, 2008 Undervisningsministeriet Undervisningsmaterialet er udviklet af Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg
Læs mereSkiverod, hjerterod eller pælerod
Træernes skjulte halvdel III Skiverod, hjerterod eller pælerod Den genetiske styring af rodsystemernes struktur er meget stærk. Dog modificeres rodarkitekturen ofte stærkt af miljøet hvor især jordbund
Læs mereGødningsåret. Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L
Gødningsåret Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L 57 mm 123 33 63 0,0 º C 5,0-0,9 3,6 Jordprøver kan udtages i ikke frossen jord. Nåleprøver kan udtages. Jorden er både kold og våd. Udvaskning
Læs merePRÆSENTATION. Holm's Planteskole. Telefon
PRÆSENTATION Holm's Planteskole Telefon 98 95 16 99 www.holmsplanteskole.dk PRÆSENTATION Holms Planteskole ligger lidt syd for Østervrå by midt i Vendsyssel på kanten af den Jyske Ås. Planteskolen er grundlagt
Læs mereSKOVPLANTER SORTIMENTS OG PRISLISTE. Holm's Planteskole. Telefon
SKOVPLANTER SORTIMENTS OG PRISLISTE 2015 Holm's Planteskole Telefon 98 95 16 99 www.holmsplanteskole.dk Plantekvalitet kommer nedefra De fleste mennesker opfatter god plantekvalitet som store, kraftige
Læs merePlantevalg.dk - kort projektbeskrivelse
Plantevalg.dk - kort projektbeskrivelse Baggrund og formål Brugere af plantemateriale (skovejere, landmænd, jægere m.fl.) mangler ofte den nødvendige baggrundsviden og erfaring til at kunne foretage et
Læs mereForslag til kvalitetsstandard for Vejtræer -Højstammede træer til by- og vejformål
PartnerLandskab Palle Kristoffersen 13. august 2010 Forslag til kvalitetsstandard for Vejtræer -Højstammede træer til by- og vejformål Dette forslag til kvalitetsstandard er udarbejdet i regi af PartnerLandskab
Læs mereHenrik Læssøe Hansen (Toftegaard Juletræer)
Henrik Læssøe Hansen (Toftegaard Juletræer) Markvandring onsdag den 28. maj 2014 Henrik Læssøe Hansen Henrik Læssøe Hansen startede allerede i 12-14 års alderen med at interessere sig for juletræer, da
Læs mereRisikovurdering for bare skuldre (RISK) Bare skuldre på retur i Er der en forklaring? Lars Bo Pedersen Danske Juletræer
Risikovurdering for bare skuldre (RISK) Bare skuldre på retur i 2018 - Er der en forklaring? Lars Bo Pedersen Danske Juletræer Formål Metodeudvikling til risikovurdering af fremkomst af bare skuldre i
Læs mereLÆRER-VEJLEDNING. Så-vejledning i skolehaven
Så-vejledning i skolehaven Haver til Mavers vejledning til såning i skolehaven Haver til Mavers så-vejledning er skrevet til eleverne og består af enkeltstående instruktionsark for en række udvalgte afgrøder,
Læs mere1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013
1. Beskrivelse 1.1 Generelt Dette er stormfaldsplanen for Stråsøkomplekset i Vestjylland. Stråsøkomplekset er et stort sammenhængende naturområde på ca. 5.200 ha. Udover Stråsø Plantage består området
Læs mereUnder en tur i Botantisk Have faldt jeg i snak med en plantebiolog, der gerne hjælper læserne med at blive klogere på planternes gøren og laden.
Det er blevet en vane og vi undrer os ikke over, hvorfor nogle træer og buske beholder deres blade, mens andre kaster dem af sig. Vi får et svar af en af en specialist som arbejder i Botanisk Have. Planter
Læs mereSorten er afgørende for planters evne til at sætte gode rødder
Sorten er afgørende for planters evne til at sætte gode rødder Ny forskning viser, at evnen til at etablere et godt rodnet og til at optage næringsstoffer varierer meget fra sort til sort i vårhvede, salat
Læs mereHyppige og svage hugstindgreb
TROMPET Foto 1. Den ældste bevoksning vi så, afd. 25b. Lidt svagt hugget, men tæt på idealet med pæne kroner. Den er 78 år, 26 m høj, 40 cm i diameter. Stamtal 125/ha og vedmasse 210 m 3 /ha. Skønnet værdi
Læs mereDet er en god ide, at stiklingeformere de af havens planter, man er særlig glad for. Det er sjovt og det er nemt og det er tid nu;
Det er en god ide, at stiklingeformere de af havens planter, man er særlig glad for. Det er sjovt og det er nemt og det er tid nu; Træagtige stiklinger skæres/klippes af skud fra samme år, efter at de
Læs mereSkadevoldere i nordmannsgran
Skadevoldere i nordmannsgran Seniorrådgiver Iben M. Thomsen Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN) Venche Talgø, Bioforsk Kvalitetsnedsættende skader Skader på nåle Typisk svampeangreb, bladlus
Læs mereDyrkning af nobilis klippegrønt Keld Velling
Dyrkning af nobilis klippegrønt Keld Velling Disposition Min baggrund Frostproblemer Provenienser Gødskning Stamtal/produktion Spørgsmål Baggrund Periode: 1982-2013 (32 sæsoner) Områder: Fyn Holckenhavn
Læs mereFaktaark. Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet. Solitærtræer. Store naturværdier i de gamle træer. Understøtter og forstærker landskabet
Faktaark Januar 2013 Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet Solitærtræer Dette faktaark sætter fokus på bevarelsen og nyskabelse af solitærtræer (enkeltstående træer) i landskabet. Mange landmænd
Læs mereFremtidens frøkilder af nordmannsgran og nobilis
Fremtidens frøkilder af nordmannsgran og nobilis Danske Juletræer, Temadage 2015 Gunnar Friis Proschowsky, Naturstyrelsen Nordsjælland Hovedpunkter Fremtidens frøkilder Frøforsyning i Danmark Typer af
Læs mereAnalyse af vækstproblemerne på torvet i Haderslev by (ved Gravene)
Analyse af vækstproblemerne på torvet i Haderslev by (ved Gravene) udarbejdet af Christian Nørgård Nielsen, dr.agro, cand.silv, HD www. Skovbykon.dk 30. april 2013 1 Resultater fra prøvegravningen den
Læs mereDanske Juletræer. 1. Kaukasus er hovedkilden til nordmannsgranfrøet og vil være det en rum tid endnu.
Danske Juletræer Temadage 2014 Oplæg: 1 Kaukasus er hovedkilden til nordmannsgranfrøet og vil være det en rum tid endnu 2 Nye regler på vej for herkomstkontrollen med importeret nordmannsgranfrø 0 Hvor
Læs merePleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover
Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Udarbejdet på baggrund af vurderingsrapporten; Dambakken, 3 og 6. aug. 2009 ved Marianne Lyhne.
Læs mereNeonectria biologi, frø og planteskoleplanter
Neonectria biologi, frø og planteskoleplanter Seniorrådgiver Iben M. Thomsen Seniorforsker Ulrik Bräuner Nielsen Venche Talgø, Bioforsk grandis N. neomacrospora nordmannsgran nobilis klippeædelgran ædelgran
Læs merePRÆSENTATION. Holm's Planteskole. Telefon
PRÆSENTATION Holm's Planteskole Telefon 98 95 16 99 www.holmsplanteskole.dk PRÆSENTATION Holms Planteskole ligger lidt syd for Østervrå by midt i Vendsyssel på kanten af den Jyske Ås. Planteskolen er grundlagt
Læs mereNaturforyngelse i nål
Foto 1. Under de gamle sitka står en rig opvækst af sitka, cypres, lærk og grandis. Naturforyngelse i nål på meget kuperet jord Hem Skov ved Mariager ligger på stærkt kuperet jord. Jorden er næringsrig
Læs mereLær at læse. en bevoksnings stormstabilitet.
Stormstabilitet 2: Lær at læse en bevoksnings stormstabilitet Af dr.agro Christian Nørgård Nielsen, Skovbykon Præsentation af to former for stabilitet: Enkelttræ-stabilitet skabes når det enkelte træ kan
Læs mereSådan bekæmpes de store pileurter
Sådan bekæmpes de store pileurter Pileurt en meget modstandsdygtig plante, som kan skyde op igennem bygningsfundamenter Introduktion Kæmpepileurt, japanpileurt og hybriden imellem de to kaldes samlet de
Læs mereBrancheindsats mod Neonectria
Brancheindsats mod Neonectria Skovplanteringens årsmøde 2014 Gunnar Friis Proschowsky Overblik Indledning: En brancheindsats, hvorfor står jeg her? Hvad er Neonectria? Lidt Historik Vi ved kun lidt smitteveje,
Læs mereIPM bekæmpelse af honningsvamp
IPM bekæmpelse af honningsvamp Iben M. Thomsen, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, imt@ign.ku.dk Honningsvamp er en skadevolder, som er knyttet til skovjord. Bekæmpelse
Læs mere1 Hvordan så skoven ud før stormfaldet. 2 Hvordan vil ejer tilplante sin skov. 3 Gentilplantningen:
1 Hvordan så skoven ud før stormfaldet En skov på 100 ha bestod inden stormfaldet af 30 løvtræbevoksninger og 70 nåletræbevoksninger. I skoven er der sket fladefald på 65 ha. Heraf var 45 ha nåletræ og
Læs mereGasbrænding af ukrudt i økologiske majs
Gasbrænding af ukrudt i økologiske majs Ukrudtet skal bekæmpes Utilstrækkelig ukrudtsbekæmpelse i økologisk majs medfører et stort udbyttetab og en ensilagekvalitet, som ikke er velegnet til højt ydende
Læs mereRøde nåle i nordmannsgran og nobilis Lars Bo Pedersen Ulrik Braüner Nielsen
Røde nåle i nordmannsgran og nobilis Lars Bo Pedersen Ulrik Braüner Nielsen 2012 - Det hidtil værste år Udbuddet påvirket med 2-4 % Værst: op mod 50% af salgsklare træer ramt Egne registreringer: 25-35%
Læs mereVdr. Forslag til plejeplan for skovbevoksninger ved Drejens Boligby
Drejens Boligby 18. februar 2015 Vdr. Forslag til plejeplan for skovbevoksninger ved Drejens Boligby Denne plejeplan skal ses som forslag til hvordan skovbevoksningerne ved Farøvej, Langøvej og Samsøvej
Læs mereBest Practice Neonectria ædelgrankræft
Best Practice Neonectria ædelgrankræft S e n i o r r å d g i v e r I b e n M. T h o m s e n I n s t i t u t f o r G e o v i d e n s k a b o g N a t u r f o r v a l t n i n g ( I G N ) F o r s k e r Ve
Læs mereBeplantningsplan 2015
Beplantningsplan 2015 Ifølge beslutning på Generalforsamlingen i 2014 er der blevet udarbejdet en lille oversigt over de for vort område mest velegnede træsorter (kilde: wikipedia m.fl. - afpasset til
Læs mereTIL GAVN FOR GARTNERE
Projektet er støttet af: Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. 7/2 2012 Nordisk Frugt og Bær Konference 2012 Hvem er jeg? OLE
Læs mereNaturnær skovdrift i statsskovene
Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår 2005 Titel: Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår Udgivet af: Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Fotos: Lars Gejl/Scanpix,
Læs mereØkologisk dyrkning af peberrod fra den danske klondyrkning på Skyttes Gartneri i 2018.
Bilag 3 Økologisk dyrkning af peberrod fra den danske klondyrkning på Skyttes Gartneri i 2018. Af Lars Skytte De tre sorter af peberrod der afprøves i praktisk dyrkning er: Klon nr. 9: Sindal Klon nr.
Læs mereTid til haven. Havetips uge 46. Hjemmesysler
Tid til haven Havetips uge 46 Af: Marianne Bachmann Andersen Hjemmesysler I disse uger venter vi alle på, at december måned med stearinlys og hjemmebag dukker op af kalenderen. Indkaldelser til arrangementer
Læs mereNyborg Kirkegårde. Gravstedssydelser. Pleje og vedligeholdelse af individuelle gravsteder:
Pleje og vedligeholdelse af individuelle gravsteder: Individuelle gravsteder er små afgrænsede arealer med forskellige anlægstyper, der er sammensat af delelementer. Kistegravsteder er typisk 3 eller 6
Læs mereAfgrøder til bioenergi: Produktion og miljøeffekter
21/11/2016 1 Afgrøder til bioenergi: Produktion og miljøeffekter Karsten Raulund-Rasmussen, Petros Georgiadis, Anders Taeroe, Uffe Jørgensen Thomas Nord-Larsen, Inge Stupak. 21/11/2016 2 Udfordringen Vi
Læs mereTorben Lund Markvandring tirsdag den 3. juni 2014
Torben Lund Markvandring tirsdag den 3. juni 2014 Torben Lund Torben Lund startede allerede som 15-16 årig som stadehandler med salg til private i Horsens. Der var tale om både rødgran- og nordmannsgran-juletræer,
Læs mereDET EUROPÆISKE SORTERINGSREGLEMENT FOR JULETRÆER
DEN EUROPÆISKE JULETRÆSDYRKERFORENING DET EUROPÆISKE SORTERINGSREGLEMENT FOR JULETRÆER 1. Januar 1995 Med DANSK TILLÆG pr. 1. januar 1997 Afskrift fra Korte Meddelelser no. 52 med tilladelse fra Dansk
Læs mere2016/17. Holm's Planteskole SKOVPLANTER SORTIMENTS OG PRISLISTE. Telefon
SKOVPLANTER SORTIMENTS OG PRISLISTE 2016/17 Holm's Planteskole Telefon 98 95 16 99 www.holmsplanteskole.dk NGR. 2/1s med turborod NGR. 2/1s turborod efter en vækstsæson Plantekvalitet kommer nedefra De
Læs mereHer er årringe fra de sidste hundrede år. Foto: Malene Bendix.
Side 1 af 5 Undervisningsforløb Årringe fortæller historie Fag Dansk Kan også bruges tværfagligt i: Historie Klassetrin 0.-2. Klasse Beskrivelse Lav en historiebog ud fra årringene i et træ. Hvad er der
Læs mereTag din have med, når du flytter
Tag din have med, når du flytter Kan du ikke bære at skulle forlade de planter i haven, som betyder meget for dig? Bare rolig du kan tage mange af dem med. Læs hvordan her. Har du fået et frugttræ på din
Læs mereLIV LÆRINGSARENA MARKEN EGEN SKOLE. NATURKANON FOR 0. KLASSE
LIV LÆRINGSARENA MARKEN EGEN SKOLE. NATURKANON FOR 0. KLASSE LÆRINGSFORLØB OM SPIRING Selve forløbet er beskrevet udførligt, og vi kommer med forslag til, hvad man kan arbejde med før, Forløbet der her
Læs mereMarkvandring Neonectria - Ny alvorlig skadevolder på Abies
Markvandring Neonectria - Ny alvorlig skadevolder på Abies v/ Ulrik Kragh Hansen og Michael Rasmussen, Skovdyrkerforeningen Nord-Østjylland Program Velkomst Neonectria neomacrospora (ædelgrankræft) Præsentation
Læs mereAlmindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner.
Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. 300-500 æg per hun. De klækker efter 3-5 uger. Hav altid
Læs mereVores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk )
Vores Haveklub Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Plantning Ved plantning af roser er det vigtigste at få rosen sat så dybt, at podestedet er mindst 7 til 10 cm. under jorden, og at rødderne
Læs mereIndsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo i Vesthimmerlands Kommune 2015-2020
Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo i Vesthimmerlands Kommune 2015-2020 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 1.1 Hvad er Kæmpe Bjørneklo... 3 1.2 Hvorfor... 3 2. BEKÆMPELSESPLAN... 3 2.1
Læs mereVedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn
Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Plantning & Landskab, Landsforeningen Levende hegn skal vedligeholdes Det danske kulturlandskab er de fleste steder et hegnslandskab.
Læs mereTeknik og Miljø 2008. Vandløb. Træers betydning for de åbne vandløb
Teknik og Miljø 2008 Vandløb Træers betydning for de åbne vandløb Hvad er vandløb? Vandløbslovens vandløb omfatter vandløb, grøfter, kanaler, rørledninger og dræn samt søer, damme og andre lignende indvande.
Læs mereKulturintensitet og kulturmodeller: Erfaringer fra naturnær skovdrift og øget biomasseproduktion
Sponsorer: ENERWOODS Kulturintensitet og kulturmodeller: Erfaringer fra naturnær skovdrift og øget biomasseproduktion NordGen Forest Thematic Day - Kulturkvalitet og øget træproduktion Sabro 23. august
Læs mereVedrørende gennemgang og vurdering af 54 ahorn langs Vestre allé, samt rønnetræer og lindetræer i Baggårde onsdag den 5/
Til Park og Vej Tranderupmark 2 5970 Ærøskøbing ATT: Kurt Nørmark. Skovfoged Hans Thekilde Nielsen Mobil: 61 55 21 23 HTN@Skovdyrkerne.dk 15. januar 2019 Vedrørende gennemgang og vurdering af 54 ahorn
Læs mereProjekt: 2003-0007: den 31.3.2007 Juletræskvalitet i nordmannsgran effekt og samspil af genetik og klima for vækst og kvalitet
Projekt: 2003-0007: den 31.3.2007 Juletræskvalitet i nordmannsgran effekt og samspil af genetik og klima for vækst og kvalitet Af seniorforsker Ulrik Bräuner Nielsen, Skov & Landskab, KU Resume Denne projektrapport
Læs mereKvalitetsstandard for planteskoletræer
Kvalitetsstandard for planteskoletræer Udarbejdet i regi af PartnerLandskab juli 2012. Skov & Landskab, Palle Kristoffersen Denne kvalitetsstandard for planteskoletræer omfatter følgende typer: Højstammede
Læs mereKulturkvalitet og Træproduktion. Plantetal i kulturer
Kulturkvalitet og Træproduktion Plantetal i kulturer Hvor mange planter er det optimalt at plante? Hvordan får man skovejerne til at vælge det optimale antal planter i kulturerne? Bjerne Ditlevsen 14.
Læs mereVedligeholdelse - Pleje af grønne områder
Vedligeholdelse - Pleje af grønne områder Som faglært havemand med grønt speciale vedligeholder vi haver og grønne områder. Opgaverne kan være: Beskæring af træer og buske Hæk og purklipning Lugning og
Læs merea id é ti l vi Den rigtige taks og thuja På det rigtige sted På det rigtige tidspunkt Til den rigtige pris
Sama Den rigtige rbej fr a id é ti l vi rkel ighe taks og thuja På det rigtige sted På det rigtige tidspunkt Til den rigtige pris de d Anna Ilsøe Salg til kirker, havecentre og anlæg. Anna udarbejder desuden
Læs mereNaturnær drift i nåletræ
Naturnær drift i nåletræ Nåletræ kan godt drives med selvforyngelse. Der skal ofte foretages en jordbearbejdning og måske indbringes andre arter. Hulbor er anvendt med held i SLS Skovadministration. Opvæksten
Læs mereIPM bekæmpelse af burresnerre i pyntegrønt
IPM bekæmpelse af burresnerre i pyntegrønt og skov Peter Hartvig, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, Flakkebjerg, Peter.Hartvig@agro.au.dk Burresnerre er en vanskelig ukrudtsart, som især er
Læs mereTest af sødkartoffelproduktion i Danmark
Test af sødkartoffelproduktion i Danmark Potter med udplantningsplanter af sorterne Burgundy, Bellevue og Orleans ankom fra Irland den 9. maj og blev plantet ud på to lokaliteter ved hhv Hvalpsund og Allingåbro
Læs mereTid til haven. Havetips uge 21. Af: Marianne Bachmann Andersen
Tid til haven Havetips uge 21 Af: Marianne Bachmann Andersen Blomster til sommeren Billede: Sommerblomster.jpg Så blev det endelig varmt med shorts, solbriller og solcreme på menuen. Haven er nu blevet
Læs mereAnlæg af træartsforsøg f. 73. Vallø Stifts Skovbrug. Taagerød skov afd Bang, C.
university of copenhagen Københavns Universitet Anlæg af træartsforsøg f. 73. Vallø Stifts Skovbrug. Taagerød skov afd. 167. Bang, C. Publication date: 1975 Citation for published version (APA): Bang,
Læs mereIPM bekæmpelse af græsser i pyntegrønt og skov
IPM bekæmpelse af græsser i pyntegrønt og skov Peter Hartvig, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, Flakkebjerg, Peter.Hartvig@agro.au.dk Græs er blandt det mest betydende ukrudt i både skovkulturer
Læs mereAnbefalinger 1 til due diligence ordning for skovejere
Anbefalinger 1 til due diligence ordning for skovejere 12. september 2016 KAH/TO EU s Tømmerforordning (EUTR) kræver, at ejer vurderer risikoen for, at træ, der fældes på ejendommen, er ulovligt fældet.
Læs mereTRÆARTSSAMMENSÆTNINGEN AF STATSSKOVENE af K.F. ANDERSEN Skovstyrelsen, Strandvejen 863, DK-2930 Klampenborg
TRÆARTSSAMMENSÆTNINGEN AF STATSSKOVENE af K.F. ANDERSEN Skovstyrelsen, Strandvejen 863, DK-2930 Klampenborg Dansk skovbrug er intensivt i den forstand, at der i et par hundrede år er lagt store anstrengelser
Læs mereNye træer langs Vestervang FRAXINUS PENSYLVANICA ZUNDERT
VEJLEDNING TIL PLANTNING AF NYE TRÆER VESTERVANG EJERFORENING FEBRUAR 2017 Nye træer langs Vestervang FRAXINUS PENSYLVANICA ZUNDERT Latinsk navn Dansk navn Blad Højde Vækst Vokseplads Bemærkning Fraxinus
Læs merePLANTEKATALOG. Frijsenborg & Wedellsborg
PLANTEKATALOG Frijsenborg & Wedellsborg På Frijsenborg planteskole skaber vi også grundlaget for fremtidens skovdrift. På Frijsenborg og Wedellsborg godser er planter til godsernes skovkulturer, juletræs-
Læs mereRøde nåle i nordmannsgran - projektideer
Røde nåle i nordmannsgran - projektideer Seniorforsker Ulrik Bräuner Nielsen, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, IGN Lars Bo Pedersen, Danske Juletræer Disposition Skaden Hvad ser vi? Hvad
Læs mere9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?
9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,
Læs mereBeskæring af vejens træer. - en vejledning
Beskæring af vejens træer - en vejledning FORORD I 2009 besluttede Vejlauget, at gøre en ekstra indsats for, at vi kan få en endnu flottere og harmonisk Håbets Allé og Karlstads Allé med fine nauer vejtræer.
Læs mereLøvtræ dækker 63% af det skovbevoksede areal på distriktet, mens 37% er nåletræ. Træartsfordeling, SNS-Kronjylland (bevokset areal 2895 ha)
1.4 Skovene Det skovbevoksede areal på Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland distrikt omfatter 2895 ha. De mest betydende skove er Viborg Plantage, Hald Ege og de øvrige skove omkring Hald Sø, Vindum Skov,
Læs mereUDVIKLING OG OPHÆVELSE AF FROSTHÅRDFØRHED I PLANTER
16. JANUAR 2013 UDVIKLING OG OPHÆVELSE AF FROSTHÅRDFØRHED I PLANTER DANSKE PLANTESKOLERS VINTERMØDE 2013 POST DOC MAJKEN PAGTER, AARHUS Oversigt Frosthårdførhed i planter Hvad kræver succesfuld overvintring
Læs merePlanters bygningstræk og tilpasning til abiotiske og biotiske faktorer
Page 1 of 5 Planters bygningstræk og tilpasning til abiotiske og biotiske Baggrund Figur 166 på side 120 i Biologi til tiden viser hvordan to planter ud fra samme grundlæggende opbygning i rod, stængel,
Læs mereGræs - Græssets vækst - Enårig rapgræs - Klipning
Græs - Græssets vækst - Enårig rapgræs - Klipning Asbjørn Nyholt Hortonom, græskonsulent Mobil: 4020 9613 www.nyholt.dk Græs 14.15Græssets vækst 15.00 Pause 15.15Enårig rapgræs Klipning 16.00 Vækst dine
Læs mereÆndring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn
Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed
Læs mereSkovdrift med meget vand i jorden
Skovdrift med meget vand i jorden Lounkær ligger lige ud til Mariager Fjord. Terrænet er fladt, og grundvandet står højt. Jorden er næringsrig. Det vælter op med løvtræ på de højeste arealer, som drives
Læs merelblidahpark - Træregistrant
lblidahpark - Træregistrant oprettet 13.oktober 2015 opdateret 09.12.2015 efter gennemgangen med Landskabsarkitekt og TreeCare d. 26-10-2015 Blok 7 S 221A, Ma 1 Retning Robinie S 150år 15m 200år 15m Har
Læs mereKulturmanifest. såning. tillæg til SKOVEN 4/05
Kulturmanifest såning tillæg til SKOVEN 4/05 Kulturmanifest 2005 såning Rekapitulering I år 2000 nedsatte Skov & Landskab KULTURKOMMISSION 2000 med den opgave at anvise veje til reduktion af skovbrugets
Læs mereINSEKTHOTELLETS BEBOERE & MATERIALER
INSEKTHOTELLETS BEBOERE & MATERIALER TRÆSTYKKER MED HULLER Et insekthotel med træstykker, hvori der er boret huller i forskellige størrelser, vil være godt for både bier og hvepse. Huller af forskellig
Læs mereSupplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede.
Supplerende forsøg med bekæmpelse af blåtop på Randbøl Hede. Af Hans Jørgen Degn Udarbejdet for Randbøl Statsskovdistrikt, 2006. 1 Indledning. Den voksende dominans af blåtop er et alvorligt problem på
Læs mereNitratudvaskning fra skove
Nitratudvaskning fra skove Per Gundersen Sektion for Skov, Natur og Biomasse Inst. for Geovidenskab og Naturforvaltning Variation i nitrat-koncentration Hvad påvirker nitrat under skov Detaljerede målinger
Læs mereNærbillede af den store sten. Da isen er smeltet væk har stenen ligget tilbage på jordoverfladen.
Dyrespor Dyrene der lever i skoven, laver også spor. Der findes for eksempel spor efter de mange rådyr, der lever i skoven. Prøv selv at finde ét næste gang du kommer til noget mudder. Istidens spor Denne
Læs mereBiomasseoptimeret skovdyrkning
Biomasseoptimeret skovdyrkning NordGen Forest Thematic Day Kulturkvalitet og øget træproduktion Skovrider Michael Gehlert Skovdyrkerne Vestjylland Skovbruget som energileverandør 360 o Klimakommissionen
Læs mereTid til haven. Havetips uge 10. Af: Marianne Bachmann Andersen
Tid til haven Havetips uge 10 Af: Marianne Bachmann Andersen De allerførste forårsdage Billede: Perlehyasint.jpg Vi har allerede haft de første dejlige forårsdage og marts måned har vist sig fra sin pæneste
Læs mereSeniorrådgiver Iben M. Thomsen, Skov & Landskab, Københavns Universitet
Mulige årsager til problemer med thujahække Seniorrådgiver Iben M. Thomsen, Skov & Landskab, Københavns Universitet Flere kirkegårde i Jylland har i de sidste par år undret sig over, at deres thujahække
Læs mereLidt om bål. Bålregler
Natur/teknik Lidt om bål Side 1 Lidt om bål Bål er varme. Bål er mad. Bål er lys og gløder. Lige fra urgamle tider har ilden været en vigtig del af menneskets liv. Det at kunne lave ild gav varme og magt.
Læs mereNye penge til skovrejsning
Nye penge til skovrejsning S-SF-R regeringen og støttepartiet Enhedslisten er enige om, at der skal rejses mere skov, herunder bynær skov, og at EU's landdistriktsmidler i højere grad skal målrettes mod
Læs mereI denne opgave arbejder vi med følgende matematiske begreber:
I denne opgave arbejder vi med følgende matematiske begreber: En meter: 1 m. En kvadratmeter: 1 m. 1 m 2 1 m. En kubikmeter: 1 m 3 Radius-beregning af træet Find omkredsen af træet, mål i brysthøjde. Ca.
Læs mereEmne: Byggekursus 1 Dato: Tilmeldte: Byg et træ. Byggekursus nr. 1. Tilmelding: Side 1 af 14
Byggekursus nr. 1 Byg et træ Tilmelding: Side 1 af 14 Materialeliste Del 1 til at bygge et birketræ Hegnstråd 2 mm. Bindetråd ca. 0,7 mm. Bidetang. Lille træklods (til at sætte træet på). Bøger og billeder
Læs mereOg hvad så med en fremtid uden buxbom?? Marshwood Topiary -New Zealand
Og hvad så med en fremtid uden buxbom?? Marshwood Topiary -New Zealand Udvikling i planteskolebranchen Før Nu Mange plante producenter Lokale levarandører Lille specialisering Små produktioner Lille
Læs mereUkrudtsbrændere brænder andet end ukrudt!
Ukrudtsbrændere brænder andet end ukrudt! kopiering tilladt med kildeangivelse Network Introduktion De farlige brændere, der jo i virkeligheden er små flammekastere, er hvert år årsag til omkring 100 brande
Læs mereRensning af nyplantede skovarealer for Naturstyrelsen Østsjælland
Bilag 3. Kravspecifikation Rensning af nyplantede skovarealer for Naturstyrelsen Østsjælland 6. marts 2015 NST-222-00029 Beskrivelse af rensningsopgave Nærværende udbud omhandler rensning af kulturer i
Læs mere