Plantekvalitet. Proveniensvalgets betydning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Plantekvalitet. Proveniensvalgets betydning"

Transkript

1 Plantekvalitet Når man sætter en plante i jorden, er der to ting, som er vigtige: plantens proveniens og plantens fysiske kvalitet. Det sidste er især vigtigt på kort sigt og afgørende i selve udplantningsfasen. (Der er dog også langtidsvirkninger af plantens fysiske kvalitet især vedrørende stormstabilitet som vi skal se senere). Men de fysiske kvaliteter kan man i hvert fald oftest se og vurdere umiddelbart. Proveniensen skjuler sig derimod i generne og kan ikke umiddelbart ses. Men den er nok så vigtig, fordi den forfølger træerne hele livet igennem. Den genetiske kvalitet kan gøre en stor forskel på vækst, kvalitet og sundhed. I anledning af foråret og den kommende plantesæson, bringer dette nummer af Skovdyrkeren derfor en artikelrække om proveniensens betydning, plantetyper og plantetidspunkt. God læselyst! Proveniensvalgets betydning Når skovejeren vælger plantemateriale til en ny skov, skabes samtidig grundlaget for skovens fremtidige udvikling. Planterne indeholder nemlig den genetik, som er styrende for træernes vækst, kvalitet og sundhed. Af Bjerne Ditlevsen, forstkandidat og Ph.d. i forstgenetik, tidligere leder af Statsskovenes Planteavlsstation og Danidas Skovfrøcenter Skovejeren kan i nogen grad påvirke væksten og kvaliteten igennem kulturpleje, gødskning, tynding m.m. Men grundlæggende vil det være planternes indbyggede genetiske egenskaber, som styrer træernes udvikling genetikken er planternes rygrad. I princippet er det ikke anderledes end i landbruget, hvor enhver landmand er klar over betydningen af at vælge den rigtige sort til sin udsæd. Men på ét væsentligt punkt afviger skovbruget fra landbruget. Mens landmanden hvert år kan udskifte plantematerialet, må skovejeren vente en hel trægeneration, før muligheden opstår igen. Når skoven først er plantet, er det for sent at fortryde, og plantevalget er reelt fastlåst indtil skoven kan forynges om år. Det kan måske give mindre opmærksomhed omkring proveniensvalget, idet det jo ikke er én selv men éns efterkommere, der bliver ramt af et forkert valg. Men det bør faktisk give større opmærksomhed. Plantevalget er ikke alene en af de vigtigste, det er også en af de mest langtrækkende beslutninger, som skovejeren skal tage. Skovdyrkeren

2 de forædlede juletræer kan opnå en netto-på-rod pris (salgspris fratrukket høstomkostninger) på ca. 100 kr./ træ, vil den samlede merindtægt dermed være på 420 x 100 = ca kr./ha. Tilbagediskonteres (med 5%) merindtægten til plantningstidspunktet svarer det til en merværdi på ca kr./ha eller ca. 4 kr./plante i kulturen. For juletræsavleren er det altså en god forretning at anvende forædlede planter også selvom der måske skal betales en merpris for plantematerialet. Teoretisk ville det kunne betale sig for avleren at betale op til ca. 4 kr. ekstra pr plante for at få fat i det gode materiale. Modsvarende vil valg af en proveniens, der er dårligere end Ambrolauri, resultere i et ret betydeligt tab for avleren. Produktionsskov bøg i 100 årig drift. Når det drejer sig om plantning i almindelig skov findes der kun få eksempler, hvor man over en lang årrække har fulgt proveniensvalgets betydning. Rold Skov bøg. Original dansk proveniens af bøg på Buderupholm statsskovdistrikt. Denne bøgetype beholdes af hensyn til biodiversiteten, men dens afkom kan ikke anvendes til produktionsbevoksninger i dansk skovbrug. De genetiske egenskaber Man kan ikke umiddelbart se på en plantes ydre, om den indeholder gode gener. I stedet er det vores viden om proveniensernes genetiske egenskaber, som er afgørende. To eksempler på proveniensvalgets betydning Nordmannsgran juletræer i 10-årig drift. Det bedste forædlede frømateriale på markedet i dag vil kunne give juletræsavleren omkring 7% flere salgbare juletræer i sammenligning med en god standardproveniens som eksempelvis Tversted eller Ambrolauri. I en juletræsplantning med træer/ha vil det svare til, at der kan høstes ekstra 420 salgbare træer/ha. Hvis Skov&Landskab har i et ældre proveniensforsøg (Vallø og Tåsinge) kunnet opgøre værdiforskellene mellem forskellige provenienser. Opgørelserne viste, at der efter 100 år ville være akkumuleret meget store værdiforskelle mellem provenienserne ca kr./ha mellem den dårligste og den bedste proveniens. Tilbagediskonteres værdiforskellen (med 2% langt sigt) til anlægstidspunktet kommer vi frem til en forskel på ca kr/ha ved anlægstidspunktet. For skovejeren er der altså betydelige fordele ved at vælge den bedste proveniens eller måske rettere ved at undgå den dårligste. Eksemplerne giver en idé om, hvor meget der er på spil, når der vælges proveniens. Udbuddet på plantemarkedet af forskellige provenienser er normalt ret stort, og det er måske ikke så afgørende, om man vælger den bedste eller den næstbedste proveniens til sine plantninger. Derimod er det afgørende vigtigt at undgå de dårlige provenienser. Skovejeren, som køber planterne, er ikke umiddelbart eller kun i ringe grad beskyttet mod dårlige provenienser. Inden for EU kan et plantemateriale, som er godkendt i et EU land, frit omsættes, og noget af dette materiale vil være aldeles uegnet under danske forhold. 4 Skovdyrkeren

3 Proveniens Proveniens er i skovbruget en betegnelse, som angiver det sted, hvor frøet stammer fra. En proveniens kan eksempelvis være en særlig god dansk skovbevoksning, som er udvalgt og godkendt (kåret) til frøavl. Det kan også være et veldefineret skovområde i et andet land, eksempelvis bøgeskoven Sihlwald ved Zürich i Schweiz. Udover denne type proveniens, som omfatter almindelig skovbevoksninger, er der, specielt igennem de seneste 20 år, udviklet nye provenienser bestående af såkaldte frøplantager, som indeholder genetisk forædlet materiale. Forædlingen sker typisk igennem udvalg af særligt gode enkelttræer (plus-træer), hvis afkom bliver afprøvet i forsøg. Podninger (= genetiske kopier) eller afkom af de bedste plus-træer udplantes herefter i frøplantagerne, som producerer det forædlede frø. Den eneste formelle beskyttelse mod de dårligste provenienser findes i tilskudssystemerne, hvor der i de seneste år er indført visse restriktioner med hensyn til valg af plantemateriale. Vælg den rigtige proveniens til det rigtige sted Proveniensvalget er dog ikke altid så enkelt i praksis. En proveniens, som eksempelvis er den bedste på en sjællandsk lokalitet, er ikke nødvendigvis god på en udsat jysk lokalitet. Man skal med andre ord kende plantningslokaliteten for at kunne vælge den bedste det kunne betegnes lokalitetstilpasset proveniensvalg. Og hvor får skovejeren så den viden fra? Det naturlige vil være at søge oplysninger hos skovejerens egen Skovdyrkerforening, hvor fagfolk bistår med viden og erfaring med brug af forskellige provenienser. Derudover har man mulighed for selv at orientere sig på hjemmesiden hvor man med udgangspunkt i en konkret plantningslokalitet får anbefalinger til valg af egnede provenienser. Plantevalg.dk indeholder samtlige danske provenienser (kårede bevoksninger og frøplantager), som er godkendt til frøavl, og herudover er der medtaget de vigtigste udenlandske provenienser, som vurderes egnede til plantning i Danmark. Plantevalg.dk opdateres løbende af Skov&Landskab, og det kan derfor danne grundlag for en god faglig drøftelse med Skovdyrkerforeningens fagfolk. Forædlet type af bøg på Vallø distrikt. Her er der produktionsværdi for alle pengene. Og naturværdi eller publikumsoplevelserne er vist ikke mindre. Måske tværtimod. Skovdyrkeren

4 Planternes fysiske kvalitet Den genetiske kvalitet af skovens plantemateriale er som nævnt i forrige artikel vigtig, fordi den forfølger træerne hele livet igennem. Den fysiske kvalitet af vore skovplanter har derimod overvejende betydning for, om planterne overlever på kort sigt i skovkulturen. Af dr. agro. Christian Nørgård Nielsen, skovbykon.dk Det er derfor meget vigtigt for kultursikkerheden, at der er tale om gode planter. Plantekvaliteten og selve plantningsprocessen har dog også betydning for træernes langsigtede stormstabilitet. De mange andre faktorer, som også er afgørende for en succesrig skovkultur, kan man læse mere om i Skovdyrkernes Håndbog i skovrejsning. Det bør nævnes, at det eneste officielle materiale på området er den af Planteskoleforeningen udgivne Plantestandard, som kan læses på deres hjemmeside Planterne synlige kvalitet (morfologi) Man kan med nogen erfaring og træning godt vurdere en plantes ydre kvalitet. Morfologien handler om plantens fysiske opbygning. I det overjordiske skal planten have kun én dominerende stamme og topknop og de yderste, øvre knopper skal være store og faste. Nåletræer skal have sunde, (mørke-)grønne nåle. En tyk stamme er også en fordel. Det eneste officielle danske kvalitetskriterie er den såkaldte rodhalsdiameter (RHD diameter ved jordoverfladen). Det er sådan, at jo højere planten er, jo tykkere skal også rodhalsdiameteren være, fordi den er en god indikator for rodmassen. Man lærer ret hurtigt at forstå den overjordiske plantekvalitet. Det er straks vanskeligere med kvaliteten af rodsystemet. Hvis vi taler om de stadig mest brugte barrodsplanter, skal kravene til rodhalsdiameter (Tabel 1) mindst være overholdt for at sikre tilstrækkelig samlet rodmasse. Figur 5b: Rodsystemet uden finrødder. Bemærk responsen på rodbeskæringen. Hovedrodens bøjning skyldes roddeformation fra omplantningen til priklebed, som antagelig betyder mindre. Vigtigt er, at rødderne ikke igen deformeres ved udplantning i skoven. Foto/Ill.: Christian Nørgård Nielsen Løvtræ Nåletræ Højde RHD Højde RHD osv: for hver 10 cm plus 1 mm Tabel 1: Planteskoleforeningens minimumskrav til rodhalsdiameter (RHD i mm) i forhold til plantens højde (cm). 6 Skovdyrkeren

5 Men det er ikke nok! Det er meget vigtigt at rodnettet ikke er præget af få tykke hovedrødder uden mange finrødder. Roden skal have et stærkt forgrenet rodsystem med mange sunde og levende rodspidser. Dette opnås ofte bedst, hvis planten er blevet underskåret (figur 5b). Det vil sige, at man i planteskolen har overskåret de grove rødder i 5-10 cm dybde. Denne underskæring medfører en forstærket udvikling af nye siderødder. Især træer med pælerod (som eg, fyr, lærk, ædelgranarter) bør underskæres. de må slet ikke køre i spiral rundt på rodklumpens overflade. Det er vigtigt for dækrodsplantens kvalitet, at der er mange finrødder tæt på eller lige udenfor overfladen, og at de er nogenlunde symmetrisk fordelt. Plantens fysiologiske kvalitet Fysiologien det vil sige plantens indre tilstand er også meget vigtig, men er næsten umulig for skovejeren at undersøge. Der kan være»stik altid næsen i plantesækken og tjek at det lugter `sundt af planter og jord!«men det er heller ikke nok, at rodsystemet er rigt forgrenet. Hvis rødderne er alt for lange, er det umuligt at plante træet uden at deformere rodsystemet voldsomt. Rødderne bør derfor ikke være meget længere end en spadedybde. Hvis rødderne er længere end plantehullet eller dybden på plantemaskinens planterille, vil rødderne blive endnu mere bøjede end de rodbøjninger, som iøvrigt ikke helt kan undgås ved plantning af barrodsplanter. Meget ofte danner sådanne rødder garnnøgle eller andefødder. Dette kan medføre spredte stormskader i en ung alder! For lange rødder hugges normalt af inden plantning med en økse eller spade det tager planten ingen skade af. En barrodsplante skal med andre ord være rigt forgrenet, kompakt og let at plante. Hvis man vælger en dækrodsplante, bør planten absolut være en af de moderne containertyper, hvor rødderne beskæres af luft eller kobber. Endvidere skal klumpen være godt gennemvokset og klumpen skal være fast. skader fra udtørring, forkert lagring i kølehus, frost og lignende, som man ikke kan se, når planten bliver leveret. Planten kan virke sund og frisk, men kan godt have fået skader, som først viser sig ved at planten skranter eller dør nogle måneder efter plantning. Det kan f.eks. forekomme, at topknoppen er skadet af frosttørke (se boks i næste artikel) i planteskolen om vinteren. Planten ser frisk ud ved plantning, og den sætter i gang med at vokse, men topknoppen bryder aldrig. Man bør altid stikke næsen ned i plantesækkene og tjekke, at det lugter `sundt af planter og jord. Hvis det lugter skarpt af ætylen, kan planterne være stressede. Det vigtigste er at have en tillidsfuld dialog med sin planteleverandør, hvis der er problemer. Hvis spagnum drysser ud, når man håndterer planten, er der antageligt for få rødder i klumpen. Rødderne må heller ikke være vokset voldsomt ud af jordklumpen, og Skovdyrkeren

6 Valg af plantestørrelse Hvad er bedst? En stor eller en lille plante? Små planter er 1-2 årige (altså en dækrodsplante eller en 1-2 årig barrodsplante) med en højde på cm. Store planter er 2-4 årige, og er typisk en 2/1 plante med en højde på cm. Hvad skal man vælge? Af dr. agro. Christian Nørgård Nielsen, skovbykon.dk Svaret afhænger naturligvis af situationen, og gøres ikke lettere af, at planteskolebranchen de sidste 20 år hele tiden har udviklet nye produkter, som ikke er standardiserede. Først: Hvor stor skal planten være? Det afhænger af flere ting: Hvor dygtig er man til kulturpleje? Hvor godt er kulturarealet rengjort for græsser og flerårigt ukrudt? Har man mulighed for at efterbedre, hvis nogle planter dør? Generelt vil jeg altid anbefale at anvende så lille en plante som muligt afhængig af situationen. Små planter er billigere at købe, lettere at plante, og får en bedre sundhed og stabilitet, når de bliver ældre. Men små planter er mere udsatte for skader. Så kunsten består i at vurdere: Hvor lille en plante kan vi klare os med i denne kultur? Der kan være en række forhold, som gør, at man alligevel hellere skal vælge en stor plante. I nedenstående tabel forsøger jeg at sammenfatte fordele og ulemper. Af tabellen fremgår, at man især skal vælge større planter, hvis der ikke hegnes mod vildt samt hvis der er ekstensiv kulturpleje og/eller meget flerårig ukrudt (især græs). Hvis man derimod er dygtig til at renholde sine kulturer for græs og har effektiv vildtbeskyttelse, så kan man med fordel vælge en mindre plante. En altid ukendt faktor i skovkulturen er klimaet. Man ved aldrig på forhånd om plantningen efterfølges af tørke, frost eller frost-tørke. Ved efterårsplantning undgår man i reglen tørke, men risikerer kold jord og nul rodvækst. Det giver vinter-udtørring. Ved forårsplantning kan forårstørke og for nogle arter også forårsnattefrost være alvorlige problemer. Der er således også fordele/ ulemper ved begge plantetidspunkter. Spørgsmålet er dernæst: Skal det være en 2/0, en 2/1 eller en 3/0? Og skal det være en 2/1 eller 2/1+? Hvad dækker disse begreber over? (se faktaboksen) Indtil for ca. 30 år siden var det standard at de fleste træarter stod 2 år i frøbed og 2 år i priklebed. Man brugte 2/2 planter. Op gennem 1980 erne blev man dygtigere til at gøde, vande, underbeskære og prikle på mere optimale tidspunkter, og det blev mere almindeligt at lave og bruge 2/1+ planter. Ompriklingen giver en kraftigere rod, men desværre også ofte en prikle/rod-deformation. Fordele Økonomi: billigere Færre roddeformationer Større stormstabilitet Større sundhed Lille plante Stor plante Bliver hurtigere stor Har bedre overlevelse med meget ukrudt Tåler bedre vildtbid Kan potentielt få rødderne dybere ned Ulemper Har ikke rødder i stor dybde efter plantning Er mere følsom overfor tørke og frost-tørke i månederne efter plantning Er mindre modstandsdygtig overfor vildtbid Flere roddeformationer fra planteskolen Bliver altid ekstra roddeformeret ved plantningen Flere træer bliver ustabile 8 Skovdyrkeren

7 Eksempel på løvtræplanter. Til venstre bøg 2/0. Den almindelige planteskolestørrelse. Et rigt forgrenet og kort rodsystem, som er let at plante. Godt rod/topforhold. Planterne er utvivlsomt underskårede. Til højre bøg 1/0. En typisk meget lille plante. Mængden af rødder er beskeden. En sådan plante vil få store vanskeligheder med ukrudtet og i forbindelse med tørke. Hvad betyder 2/1+? Tallet før skråstregen er antal år i frøbed. Tallet efter skråstregen er antal år i priklebed. Planten bliver altså priklet om (omplantet) fra det myretætte frøbed til at stå på større afstand i priklebedet. Plus-tegnet betyder at planterne er rodbeskåret (ofte underskåret). De tre almindeligste plantetyper i Nordmannsgran. Til venstre 2/2. Store knoklede planter, som er både ompriklet og underskåret. Bemærk prikledeformationen på venstre plante. Planterne er underskåret og har et intensivt og forholdsvist kort rodsystem, som gør plantningen acceptabel på trods af den store størrelse. I midten 3/0-planter. God skudstruktur, som ikke er præget af omprikling. Rodsystemerne er intensive og veludviklede, men underskæringen har her ikke været udført tilstrækkeligt effektivt. De lange rødder kan medføre roddeformation ved plantningen. Til højre 2/1-planter med intensive tætte rodsystemer efter en underskæring, som har gjort roden kort og let at plante. Der kunne være symptomer på et omplantningschock efter udpriklingen. Vær opmærksom på, om der er tydelige sunde topskud uden tendens til tvegedannelse. (Billederne venligst udlånt af Johansens Planteskole)»Kunsten består i at vurdere: Hvor lille en plante kan vi klare os med i denne kultur?«gennem de sidste 15 år har flere planteskoler lært sig at så spredt, eller tynde ud i frøbedene, så planterne får plads nok, og man undgår omkostningen og omplantningschokket ved ompriklingen. Sådanne planteskoler leverer 3/0 planter, som aldrig har været priklet. Mange planteskoler har også forsøgt sig med løndyrkning i Polen eller med at købe frøbedsplanter i Polen/Holland og kun lave prikleprocessen i Danmark. Hvad giver den bedste plante? Sandheden er, at kvaliteten altid afhænger af planteskolens håndværksmæssige dygtighed. Plantens betegnelse er mindre vigtig. Gode planteskoler højdesorterer deres planter, og det er mere relevant at forholde sig til plantens størrelse og kvalitet. Når man så har lagt sig fast på en given plantehøjde, bør man sikre sig at rodmasse og rodkvalitet er tilfredsstillende (se forrige artikel). Endvidere er der stor forskel på træarter. Nogle arter vokser så hurtigt i frøbedet, at de altid kun står ét år i frøbed. For eksempel vokser ahorn, birk, Frost-tørke En særlig form for udtørring kan ske om vinteren, hvis der er stærk blæst (især fra øst) mens jorden er frosset. Dette udtørrer knopper og vækstlaget i stammen. og toppen af træet dør. Er særlig alvorligt ved skovrejsning på åben mark uden læ. Især små planter er følsomme og især arter med sen afmodning er følsomme (douglasgran og nogle ædelgraner). Skovdyrkeren

8 rødel og flere andre arter så hurtigt, at de i reglen sælges som 2-årige planter (1/1 eller 2/0) med en højder på eller cm. Aldersbetegnelserne i faktaboksen betyder derfor altid noget forskelligt for forskellige træarter. Selv om dækrodsproducenterne er begyndt også at lave store planter i container, så er store planter i reglen barrodsplanter. En af de vigtige beslutninger vedr. små planter er valget mellem en dækrodsplante eller en 1-2 årig barrodsplante. Her kan praktikere og planteskolefolk skændes i årtier og aldrig blive enige. Der er en stærkt tendens til at når en skovfoged har vænnet sig til at bruge en bestemt plantetype, så fortsætter han med det uagtet at et alternativt valg ofte kunne være en fordel. Sagen er jo, at valg af plantetype og plantestørrelse påvirker adskillige andre beslutninger omkring skovkulturen, og de fleste praktikere bliver hurtigt vanemennesker: Det her virker bare hver gang. Men det skal fastholdes, at skovfogeden bør justere sit valg af plantestørrelse og type efter skovejerens evne til kulturpleje. Forfatteren har forsket i plantekvalitet i årtier og haft adskillige studenterprojekter med sammenligning af Jiffy dækrodsplante og barrodsplanter. Der kan være fordele at hente ved en god Jiffy plante, men det er vigtigt også at kende og forstå ulemperne ved disse uforveddede planter, for at kunne træffe det rigtige plantevalg. Det bedste plantetidspunkt Det, der plantes om efteråret, skal gro. Det, der plantes om foråret, kan gro sagde man. Men det er gammel ammestuesnak uden bund i virkeligheden. Af seniorkonsulent Frands Fraas Nielsen, skovfoged Hans Thekilde Nielsen og dr. agro. Christian Nørgård Nielsen Ovenstående forenklede sætning om plantetidspunktet er en af de mest hårdnakkede påstande, man som skovfoged bliver mødt med. Men det er en sandhed med alvorlige modifikationer. Herunder bringes i stedet vore erfaringer og den nyeste viden. Rodvækst og topvækst Det er vigtigt at plante i forbindelse med en periode med god rodvækst. Perioden med størst rodvækst starter om foråret, når varmen kommer ca. midt i marts og fortsætter på et højt niveau indtil juli, hvor det så klinger lidt af, mens toppen strækker sig. Senere på sommeren kommer der en ny rodvækstperiode, der langsomt aftager frem til ca. 1. november, hvor den ophører. Når planterne springer ud og toppen starter længdevæksten, er der brug for store mængder vand. Derfor er det vigtigt, at planten på det tidspunkt har etableret sit rodnet i jorden. Udspringet følges af sommeren med høje temperaturer og stor fordampning. Nåletræerne afmodner i løbet af sommeren, og nedsætter dermed deres fordampning. Mens løvtræplanter har stor fordampning, indtil bladene visner om efteråret. Klargøring af arealer efter afdrift Arealernes tilstand spiller også en rolle. Efter en afdrift kan man vælge at plante uden forberedende ukrudtsbekæmpelse. Altså hurtig rydning af arealet efter en vinterskovning og derefter plantning i det første forår. Det giver generelt den billigste og sikreste plantning. Det kan også være, at arealet er så beskidt, at en forberedende renholdelse i løbet af sommeren er nødvendig. Ukrudt giver langsommere start og større planteafgang. 10 Skovdyrkeren

9 Ved skovrejsning på landbrugsjorder er det især vigtigt at få bekæmpet kvik og andre græsser med rodudløbere inden plantning. Plantens udfordringer på voksestedet Ud over ukrudtet spiller også jordbundens tilstand en rolle for de nye planters trivsel. Især den stiveste jord giver problemer. For kraftig lerjord er timingen vigtig. Den må ikke være for våd (iltfattig) ved plantningen det tåler rødderne ikke. Jorden skal være tjenlig dvs. fuldstændig som når man forbereder et såbed. For tør jord er også et problem. Det gør det vanskeligt at træde jorden ordentligt til om planten, hvilket giver risiko for at rødderne kommer til at stå i en halvåben fure med adgang for sol og blæst. På samme måde kan en plantning på stiv jord om efteråret resultere i, at planterne fryser op af jorden. Man kan vel sige, at den lette jord på alle måder er nemmere at arbejde med. Ved efterårsplantning udsættes de små planter desuden for vildtbid gennem en længere tid, og man må derfor i højere grad overveje eventuel hegnssætning eller beskyttelse med vækstrør. Planterne står generelt mere sikkert i planteskolen om vinteren. Afhærdning og følsomhed for håndtering Forårsplantning har den fordel, at planten på det tidspunkt endnu er i vinterhvile og derfor ret hårdfør både overfor håndtering og klima. Risikoen begrænser sig her til tidlige tørkeperioder i april/maj (samt evt. forårsnattefrost). Sensommerplantning (august/september), kræver meget skånsom håndtering og plantning meget hurtigt efter optagning. Dette tidspunkt er særligt velegnet til dækrodsplanter, fordi rødderne ikke forstyrres, og fordi man ikke roder rundt med de følsomme skud. Ved plantning i november/december er de fleste arter hærdet godt af og løvtræet har smidt bladene, men rødderne vokser ikke fast ved jordtemperaturer på under 8 grader. Selv løvtræ risikerer derfor udtørring om vinteren. Der er mange faktorer som spiller ind når man skal fastsætte det bedste plantetidspunkt. Foto: Frands Fraas Nielsen Plantetid - løvtræer Start med plantning, så snart frosten er gået af jorden i marts måned. Begynd på den letteste jord. Du kan plante indtil udspring bøg til midt i april eg en måned længere. Planter fra kølehus kan plantes længere, hvis vejret ikke er for varmt og tørt. Nåede du ikke at få det hele plantet i foråret, kan du især på den lettere jord - plante igen, når planterne har smidt bladene ca. 1. november og indtil frosten sætter ind. Plantetid - nåletræer Nåletræsplantning starter midt i marts og fortsætter indtil udspring dog helst så tidligt som muligt. Også her tages der hensyn til jordbunden med start på den letteste jord. Nåletræer har en rigtig god planteperiode igen i august/ september. Der har planterne afsluttet højdevæksten, men har fortsat rodvækst. Samtidig er august vores regnrigeste måned, og jorden er stadig varm. Dog er især nobilis, sitkagran, douglas, grandis, thuja og cypres særlig følsomme ved håndtering i sensommeren, fordi de hærder relativt sent af og disse arter plantes bedst i foråret (med mindre de plantes som dækrodsplanter).

Skovdyrkeren NORD-ØSTJYLLAND. Plantetema. Nr. 25 Marts 2014

Skovdyrkeren NORD-ØSTJYLLAND. Plantetema. Nr. 25 Marts 2014 Skovdyrkeren Nr. 25 Marts 2014 NORD-ØSTJYLLAND Plantetema Tilskud til foryngelse I 2013 blev tilskudsordningen til bæredygtig skovdrift genåbnet. Det er derfor igen muligt at søge om tilskud efter denne

Læs mere

Notat vedr. møde i fokusgruppen om forkultur d. 9. august 2005 hos Jørgen Jensen. OPTIMERET KULTURANLÆG AF NORDMANNSGRAN TIL JULETRÆER

Notat vedr. møde i fokusgruppen om forkultur d. 9. august 2005 hos Jørgen Jensen. OPTIMERET KULTURANLÆG AF NORDMANNSGRAN TIL JULETRÆER Notat vedr. møde i fokusgruppen om forkultur d. 9. august 2005 hos Jørgen Jensen. OPTIMERET KULTURANLÆG AF NORDMANNSGRAN TIL JULETRÆER Mange producenter står i disse år overfor afvikling af en eksisterende

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Gødningsåret. Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L

Gødningsåret. Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L Gødningsåret Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L 57 mm 123 33 63 0,0 º C 5,0-0,9 3,6 Jordprøver kan udtages i ikke frossen jord. Nåleprøver kan udtages. Jorden er både kold og våd. Udvaskning

Læs mere

Skiverod, hjerterod eller pælerod

Skiverod, hjerterod eller pælerod Træernes skjulte halvdel III Skiverod, hjerterod eller pælerod Den genetiske styring af rodsystemernes struktur er meget stærk. Dog modificeres rodarkitekturen ofte stærkt af miljøet hvor især jordbund

Læs mere

Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg

Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg Plantning og forankring af større træer Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg Copyright november, 2008 Undervisningsministeriet Undervisningsmaterialet er udviklet af Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg

Læs mere

Plantevalg.dk - kort projektbeskrivelse

Plantevalg.dk - kort projektbeskrivelse Plantevalg.dk - kort projektbeskrivelse Baggrund og formål Brugere af plantemateriale (skovejere, landmænd, jægere m.fl.) mangler ofte den nødvendige baggrundsviden og erfaring til at kunne foretage et

Læs mere

PRÆSENTATION. Holm's Planteskole. Telefon

PRÆSENTATION. Holm's Planteskole. Telefon PRÆSENTATION Holm's Planteskole Telefon 98 95 16 99 www.holmsplanteskole.dk PRÆSENTATION Holms Planteskole ligger lidt syd for Østervrå by midt i Vendsyssel på kanten af den Jyske Ås. Planteskolen er grundlagt

Læs mere

SKOVPLANTER SORTIMENTS OG PRISLISTE. Holm's Planteskole. Telefon

SKOVPLANTER SORTIMENTS OG PRISLISTE. Holm's Planteskole. Telefon SKOVPLANTER SORTIMENTS OG PRISLISTE 2015 Holm's Planteskole Telefon 98 95 16 99 www.holmsplanteskole.dk Plantekvalitet kommer nedefra De fleste mennesker opfatter god plantekvalitet som store, kraftige

Læs mere

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Dette er stormfaldsplanen for Stråsøkomplekset i Vestjylland. Stråsøkomplekset er et stort sammenhængende naturområde på ca. 5.200 ha. Udover Stråsø Plantage består området

Læs mere

Under en tur i Botantisk Have faldt jeg i snak med en plantebiolog, der gerne hjælper læserne med at blive klogere på planternes gøren og laden.

Under en tur i Botantisk Have faldt jeg i snak med en plantebiolog, der gerne hjælper læserne med at blive klogere på planternes gøren og laden. Det er blevet en vane og vi undrer os ikke over, hvorfor nogle træer og buske beholder deres blade, mens andre kaster dem af sig. Vi får et svar af en af en specialist som arbejder i Botanisk Have. Planter

Læs mere

Dyrkning af nobilis klippegrønt Keld Velling

Dyrkning af nobilis klippegrønt Keld Velling Dyrkning af nobilis klippegrønt Keld Velling Disposition Min baggrund Frostproblemer Provenienser Gødskning Stamtal/produktion Spørgsmål Baggrund Periode: 1982-2013 (32 sæsoner) Områder: Fyn Holckenhavn

Læs mere

Danske Juletræer. 1. Kaukasus er hovedkilden til nordmannsgranfrøet og vil være det en rum tid endnu.

Danske Juletræer. 1. Kaukasus er hovedkilden til nordmannsgranfrøet og vil være det en rum tid endnu. Danske Juletræer Temadage 2014 Oplæg: 1 Kaukasus er hovedkilden til nordmannsgranfrøet og vil være det en rum tid endnu 2 Nye regler på vej for herkomstkontrollen med importeret nordmannsgranfrø 0 Hvor

Læs mere

1 Hvordan så skoven ud før stormfaldet. 2 Hvordan vil ejer tilplante sin skov. 3 Gentilplantningen:

1 Hvordan så skoven ud før stormfaldet. 2 Hvordan vil ejer tilplante sin skov. 3 Gentilplantningen: 1 Hvordan så skoven ud før stormfaldet En skov på 100 ha bestod inden stormfaldet af 30 løvtræbevoksninger og 70 nåletræbevoksninger. I skoven er der sket fladefald på 65 ha. Heraf var 45 ha nåletræ og

Læs mere

Skadevoldere i nordmannsgran

Skadevoldere i nordmannsgran Skadevoldere i nordmannsgran Seniorrådgiver Iben M. Thomsen Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN) Venche Talgø, Bioforsk Kvalitetsnedsættende skader Skader på nåle Typisk svampeangreb, bladlus

Læs mere

Fremtidens frøkilder af nordmannsgran og nobilis

Fremtidens frøkilder af nordmannsgran og nobilis Fremtidens frøkilder af nordmannsgran og nobilis Danske Juletræer, Temadage 2015 Gunnar Friis Proschowsky, Naturstyrelsen Nordsjælland Hovedpunkter Fremtidens frøkilder Frøforsyning i Danmark Typer af

Læs mere

Det er en god ide, at stiklingeformere de af havens planter, man er særlig glad for. Det er sjovt og det er nemt og det er tid nu;

Det er en god ide, at stiklingeformere de af havens planter, man er særlig glad for. Det er sjovt og det er nemt og det er tid nu; Det er en god ide, at stiklingeformere de af havens planter, man er særlig glad for. Det er sjovt og det er nemt og det er tid nu; Træagtige stiklinger skæres/klippes af skud fra samme år, efter at de

Læs mere

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Udarbejdet på baggrund af vurderingsrapporten; Dambakken, 3 og 6. aug. 2009 ved Marianne Lyhne.

Læs mere

Neonectria biologi, frø og planteskoleplanter

Neonectria biologi, frø og planteskoleplanter Neonectria biologi, frø og planteskoleplanter Seniorrådgiver Iben M. Thomsen Seniorforsker Ulrik Bräuner Nielsen Venche Talgø, Bioforsk grandis N. neomacrospora nordmannsgran nobilis klippeædelgran ædelgran

Læs mere

Faktaark. Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet. Solitærtræer. Store naturværdier i de gamle træer. Understøtter og forstærker landskabet

Faktaark. Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet. Solitærtræer. Store naturværdier i de gamle træer. Understøtter og forstærker landskabet Faktaark Januar 2013 Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet Solitærtræer Dette faktaark sætter fokus på bevarelsen og nyskabelse af solitærtræer (enkeltstående træer) i landskabet. Mange landmænd

Læs mere

Beplantningsplan 2015

Beplantningsplan 2015 Beplantningsplan 2015 Ifølge beslutning på Generalforsamlingen i 2014 er der blevet udarbejdet en lille oversigt over de for vort område mest velegnede træsorter (kilde: wikipedia m.fl. - afpasset til

Læs mere

Lær at læse. en bevoksnings stormstabilitet.

Lær at læse. en bevoksnings stormstabilitet. Stormstabilitet 2: Lær at læse en bevoksnings stormstabilitet Af dr.agro Christian Nørgård Nielsen, Skovbykon Præsentation af to former for stabilitet: Enkelttræ-stabilitet skabes når det enkelte træ kan

Læs mere

IPM bekæmpelse af honningsvamp

IPM bekæmpelse af honningsvamp IPM bekæmpelse af honningsvamp Iben M. Thomsen, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, imt@ign.ku.dk Honningsvamp er en skadevolder, som er knyttet til skovjord. Bekæmpelse

Læs mere

Naturnær skovdrift i statsskovene

Naturnær skovdrift i statsskovene Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår 2005 Titel: Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår Udgivet af: Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Fotos: Lars Gejl/Scanpix,

Læs mere

Best Practice Neonectria ædelgrankræft

Best Practice Neonectria ædelgrankræft Best Practice Neonectria ædelgrankræft S e n i o r r å d g i v e r I b e n M. T h o m s e n I n s t i t u t f o r G e o v i d e n s k a b o g N a t u r f o r v a l t n i n g ( I G N ) F o r s k e r Ve

Læs mere

Nyborg Kirkegårde. Gravstedssydelser. Pleje og vedligeholdelse af individuelle gravsteder:

Nyborg Kirkegårde. Gravstedssydelser. Pleje og vedligeholdelse af individuelle gravsteder: Pleje og vedligeholdelse af individuelle gravsteder: Individuelle gravsteder er små afgrænsede arealer med forskellige anlægstyper, der er sammensat af delelementer. Kistegravsteder er typisk 3 eller 6

Læs mere

Brancheindsats mod Neonectria

Brancheindsats mod Neonectria Brancheindsats mod Neonectria Skovplanteringens årsmøde 2014 Gunnar Friis Proschowsky Overblik Indledning: En brancheindsats, hvorfor står jeg her? Hvad er Neonectria? Lidt Historik Vi ved kun lidt smitteveje,

Læs mere

Gasbrænding af ukrudt i økologiske majs

Gasbrænding af ukrudt i økologiske majs Gasbrænding af ukrudt i økologiske majs Ukrudtet skal bekæmpes Utilstrækkelig ukrudtsbekæmpelse i økologisk majs medfører et stort udbyttetab og en ensilagekvalitet, som ikke er velegnet til højt ydende

Læs mere

Naturforyngelse i nål

Naturforyngelse i nål Foto 1. Under de gamle sitka står en rig opvækst af sitka, cypres, lærk og grandis. Naturforyngelse i nål på meget kuperet jord Hem Skov ved Mariager ligger på stærkt kuperet jord. Jorden er næringsrig

Læs mere

2016/17. Holm's Planteskole SKOVPLANTER SORTIMENTS OG PRISLISTE. Telefon

2016/17. Holm's Planteskole SKOVPLANTER SORTIMENTS OG PRISLISTE. Telefon SKOVPLANTER SORTIMENTS OG PRISLISTE 2016/17 Holm's Planteskole Telefon 98 95 16 99 www.holmsplanteskole.dk NGR. 2/1s med turborod NGR. 2/1s turborod efter en vækstsæson Plantekvalitet kommer nedefra De

Læs mere

IPM bekæmpelse af burresnerre i pyntegrønt

IPM bekæmpelse af burresnerre i pyntegrønt IPM bekæmpelse af burresnerre i pyntegrønt og skov Peter Hartvig, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, Flakkebjerg, Peter.Hartvig@agro.au.dk Burresnerre er en vanskelig ukrudtsart, som især er

Læs mere

Røde nåle i nordmannsgran og nobilis Lars Bo Pedersen Ulrik Braüner Nielsen

Røde nåle i nordmannsgran og nobilis Lars Bo Pedersen Ulrik Braüner Nielsen Røde nåle i nordmannsgran og nobilis Lars Bo Pedersen Ulrik Braüner Nielsen 2012 - Det hidtil værste år Udbuddet påvirket med 2-4 % Værst: op mod 50% af salgsklare træer ramt Egne registreringer: 25-35%

Læs mere

Kulturintensitet og kulturmodeller: Erfaringer fra naturnær skovdrift og øget biomasseproduktion

Kulturintensitet og kulturmodeller: Erfaringer fra naturnær skovdrift og øget biomasseproduktion Sponsorer: ENERWOODS Kulturintensitet og kulturmodeller: Erfaringer fra naturnær skovdrift og øget biomasseproduktion NordGen Forest Thematic Day - Kulturkvalitet og øget træproduktion Sabro 23. august

Læs mere

Vdr. Forslag til plejeplan for skovbevoksninger ved Drejens Boligby

Vdr. Forslag til plejeplan for skovbevoksninger ved Drejens Boligby Drejens Boligby 18. februar 2015 Vdr. Forslag til plejeplan for skovbevoksninger ved Drejens Boligby Denne plejeplan skal ses som forslag til hvordan skovbevoksningerne ved Farøvej, Langøvej og Samsøvej

Læs mere

Sorten er afgørende for planters evne til at sætte gode rødder

Sorten er afgørende for planters evne til at sætte gode rødder Sorten er afgørende for planters evne til at sætte gode rødder Ny forskning viser, at evnen til at etablere et godt rodnet og til at optage næringsstoffer varierer meget fra sort til sort i vårhvede, salat

Læs mere

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner.

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. 300-500 æg per hun. De klækker efter 3-5 uger. Hav altid

Læs mere

Projekt: 2003-0007: den 31.3.2007 Juletræskvalitet i nordmannsgran effekt og samspil af genetik og klima for vækst og kvalitet

Projekt: 2003-0007: den 31.3.2007 Juletræskvalitet i nordmannsgran effekt og samspil af genetik og klima for vækst og kvalitet Projekt: 2003-0007: den 31.3.2007 Juletræskvalitet i nordmannsgran effekt og samspil af genetik og klima for vækst og kvalitet Af seniorforsker Ulrik Bräuner Nielsen, Skov & Landskab, KU Resume Denne projektrapport

Læs mere

Afgrøder til bioenergi: Produktion og miljøeffekter

Afgrøder til bioenergi: Produktion og miljøeffekter 21/11/2016 1 Afgrøder til bioenergi: Produktion og miljøeffekter Karsten Raulund-Rasmussen, Petros Georgiadis, Anders Taeroe, Uffe Jørgensen Thomas Nord-Larsen, Inge Stupak. 21/11/2016 2 Udfordringen Vi

Læs mere

TIL GAVN FOR GARTNERE

TIL GAVN FOR GARTNERE Projektet er støttet af: Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. 7/2 2012 Nordisk Frugt og Bær Konference 2012 Hvem er jeg? OLE

Læs mere

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Plantning & Landskab, Landsforeningen Levende hegn skal vedligeholdes Det danske kulturlandskab er de fleste steder et hegnslandskab.

Læs mere

IPM bekæmpelse af græsser i pyntegrønt og skov

IPM bekæmpelse af græsser i pyntegrønt og skov IPM bekæmpelse af græsser i pyntegrønt og skov Peter Hartvig, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, Flakkebjerg, Peter.Hartvig@agro.au.dk Græs er blandt det mest betydende ukrudt i både skovkulturer

Læs mere

Biomasseoptimeret skovdyrkning

Biomasseoptimeret skovdyrkning Biomasseoptimeret skovdyrkning NordGen Forest Thematic Day Kulturkvalitet og øget træproduktion Skovrider Michael Gehlert Skovdyrkerne Vestjylland Skovbruget som energileverandør 360 o Klimakommissionen

Læs mere

Kulturkvalitet og Træproduktion. Plantetal i kulturer

Kulturkvalitet og Træproduktion. Plantetal i kulturer Kulturkvalitet og Træproduktion Plantetal i kulturer Hvor mange planter er det optimalt at plante? Hvordan får man skovejerne til at vælge det optimale antal planter i kulturerne? Bjerne Ditlevsen 14.

Læs mere

Markvandring Neonectria - Ny alvorlig skadevolder på Abies

Markvandring Neonectria - Ny alvorlig skadevolder på Abies Markvandring Neonectria - Ny alvorlig skadevolder på Abies v/ Ulrik Kragh Hansen og Michael Rasmussen, Skovdyrkerforeningen Nord-Østjylland Program Velkomst Neonectria neomacrospora (ædelgrankræft) Præsentation

Læs mere

Løvtræ dækker 63% af det skovbevoksede areal på distriktet, mens 37% er nåletræ. Træartsfordeling, SNS-Kronjylland (bevokset areal 2895 ha)

Løvtræ dækker 63% af det skovbevoksede areal på distriktet, mens 37% er nåletræ. Træartsfordeling, SNS-Kronjylland (bevokset areal 2895 ha) 1.4 Skovene Det skovbevoksede areal på Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland distrikt omfatter 2895 ha. De mest betydende skove er Viborg Plantage, Hald Ege og de øvrige skove omkring Hald Sø, Vindum Skov,

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo i Vesthimmerlands Kommune 2015-2020

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo i Vesthimmerlands Kommune 2015-2020 Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo i Vesthimmerlands Kommune 2015-2020 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 1.1 Hvad er Kæmpe Bjørneklo... 3 1.2 Hvorfor... 3 2. BEKÆMPELSESPLAN... 3 2.1

Læs mere

PLANTEKATALOG. Frijsenborg & Wedellsborg

PLANTEKATALOG. Frijsenborg & Wedellsborg PLANTEKATALOG Frijsenborg & Wedellsborg På Frijsenborg planteskole skaber vi også grundlaget for fremtidens skovdrift. På Frijsenborg og Wedellsborg godser er planter til godsernes skovkulturer, juletræs-

Læs mere

Her er årringe fra de sidste hundrede år. Foto: Malene Bendix.

Her er årringe fra de sidste hundrede år. Foto: Malene Bendix. Side 1 af 5 Undervisningsforløb Årringe fortæller historie Fag Dansk Kan også bruges tværfagligt i: Historie Klassetrin 0.-2. Klasse Beskrivelse Lav en historiebog ud fra årringene i et træ. Hvad er der

Læs mere

Nitratudvaskning fra skove

Nitratudvaskning fra skove Nitratudvaskning fra skove Per Gundersen Sektion for Skov, Natur og Biomasse Inst. for Geovidenskab og Naturforvaltning Variation i nitrat-koncentration Hvad påvirker nitrat under skov Detaljerede målinger

Læs mere

Nye penge til skovrejsning

Nye penge til skovrejsning Nye penge til skovrejsning S-SF-R regeringen og støttepartiet Enhedslisten er enige om, at der skal rejses mere skov, herunder bynær skov, og at EU's landdistriktsmidler i højere grad skal målrettes mod

Læs mere

Fremavl. Skovtræer. Statsskovenes Planteavlsstation Skov- og Naturstyrelsen

Fremavl. Skovtræer. Statsskovenes Planteavlsstation Skov- og Naturstyrelsen Fremavl af Skovtræer Status 2 Statsskovenes Planteavlsstation Skov- og Naturstyrelsen i Indhold : side 1. Indledning 1 2. Målsætning for fremavlsprogrammet 2 3. Fremavlspakken 2 4. Samarbejdspartnere 3

Læs mere

Plantetidsforsøg med friskoptagne og kølelagrede barrodsplanter af rødgran og grandis Jørgen Neckelmann

Plantetidsforsøg med friskoptagne og kølelagrede barrodsplanter af rødgran og grandis Jørgen Neckelmann Plantetidsforsøg med friskoptagne og kølelagrede barrodsplanter af rødgran og grandis Jørgen Neckelmann Skovbrugsserien Nr. 25 1999 Rapportens titel Plantetidsforsøg med friskoptagne og kølelagrede barrodsplanter

Læs mere

Naturnær drift i nåletræ

Naturnær drift i nåletræ Naturnær drift i nåletræ Nåletræ kan godt drives med selvforyngelse. Der skal ofte foretages en jordbearbejdning og måske indbringes andre arter. Hulbor er anvendt med held i SLS Skovadministration. Opvæksten

Læs mere

Græs - Græssets vækst - Enårig rapgræs - Klipning

Græs - Græssets vækst - Enårig rapgræs - Klipning Græs - Græssets vækst - Enårig rapgræs - Klipning Asbjørn Nyholt Hortonom, græskonsulent Mobil: 4020 9613 www.nyholt.dk Græs 14.15Græssets vækst 15.00 Pause 15.15Enårig rapgræs Klipning 16.00 Vækst dine

Læs mere

Teknik og Miljø 2008. Vandløb. Træers betydning for de åbne vandløb

Teknik og Miljø 2008. Vandløb. Træers betydning for de åbne vandløb Teknik og Miljø 2008 Vandløb Træers betydning for de åbne vandløb Hvad er vandløb? Vandløbslovens vandløb omfatter vandløb, grøfter, kanaler, rørledninger og dræn samt søer, damme og andre lignende indvande.

Læs mere

Vores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk )

Vores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Vores Haveklub Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Plantning Ved plantning af roser er det vigtigste at få rosen sat så dybt, at podestedet er mindst 7 til 10 cm. under jorden, og at rødderne

Læs mere

Gode råd og vejledning om kompost.

Gode råd og vejledning om kompost. Kompost Gode råd og vejledning om kompost. Hvad er kompost? Kompostering er en helt naturlig proces, der sker i naturen hele tiden. Alt organisk materiale bliver efterhånden omdannet til muld. Organisk

Læs mere

Introduktion til ENERWOODS - projektmål og indhold

Introduktion til ENERWOODS - projektmål og indhold Introduktion til ENERWOODS - projektmål og indhold ENERWOODS Seminar Aktiv skogskjøtsel øker bærekraftig biomasseproduktion Skog og Landskap, Ås 26. august 2014 Palle Madsen www.enerwoods.dk ENERWOODS

Læs mere

UDVIKLING OG OPHÆVELSE AF FROSTHÅRDFØRHED I PLANTER

UDVIKLING OG OPHÆVELSE AF FROSTHÅRDFØRHED I PLANTER 16. JANUAR 2013 UDVIKLING OG OPHÆVELSE AF FROSTHÅRDFØRHED I PLANTER DANSKE PLANTESKOLERS VINTERMØDE 2013 POST DOC MAJKEN PAGTER, AARHUS Oversigt Frosthårdførhed i planter Hvad kræver succesfuld overvintring

Læs mere

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Demonstrationsforsøg med frahegning af dele af folden i en periode, slåning af lyse-siv og vurdering ved årets afslutning Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald,

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2016

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2016 Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2016 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen 17.08.2016 2 Indhold 1. Indledning... 4 2. Lovgrundlag og håndhævelse... 4 3. Indsatsområde... 5 4. Tidsfrister for bekæmpelse...

Læs mere

Poppel dyrkning og tilvækst

Poppel dyrkning og tilvækst Skovskolen, IGN ENERWOODS UNIVERSITY OF COPENHAGEN Poppel dyrkning og tilvækst Anders Tærø Nielsen, HedeDanmark A/S; IGN, Københavns Universitet Palle Madsen, Skovskolen, IGN, Københavns Universitet Slide

Læs mere

Tid til haven. Havetips uge 46. Hjemmesysler

Tid til haven. Havetips uge 46. Hjemmesysler Tid til haven Havetips uge 46 Af: Marianne Bachmann Andersen Hjemmesysler I disse uger venter vi alle på, at december måned med stearinlys og hjemmebag dukker op af kalenderen. Indkaldelser til arrangementer

Læs mere

Mulige fremtidige projekter

Mulige fremtidige projekter Mulige fremtidige projekter Oplæg og opsamling på PartnerLandskab møde ved Furesø Golfklub d. 29. sep. 2015 Jan Støvring, jls@ign.ku.dk Værdisætning af bytræer, en opdatering af VAT03 Læs mere i Grønt

Læs mere

Tid til haven. Havetips uge 21. Af: Marianne Bachmann Andersen

Tid til haven. Havetips uge 21. Af: Marianne Bachmann Andersen Tid til haven Havetips uge 21 Af: Marianne Bachmann Andersen Blomster til sommeren Billede: Sommerblomster.jpg Så blev det endelig varmt med shorts, solbriller og solcreme på menuen. Haven er nu blevet

Læs mere

Kan kritisk rodlængde test forudsige markfremspiring i bøg?

Kan kritisk rodlængde test forudsige markfremspiring i bøg? Kan kritisk rodlængde test forudsige markfremspiring i bøg? Kirsten Thomsen (kth@sns.dk) og Henrik Knudsen (hgk@sns.dk), Statsskovenes Planteavlsstation, Skov- og Naturstyrelsen, Krogerupvej 21, 3050 Humlebæk.

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 38

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 38 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 38 Mange er nu rigtig langt med etablering af vintersæd, og spørgsmålet er derfor nu, hvornår skal ukrudtsbekæmpelse iværksættes? Normalt er det

Læs mere

TRÆARTSSAMMENSÆTNINGEN AF STATSSKOVENE af K.F. ANDERSEN Skovstyrelsen, Strandvejen 863, DK-2930 Klampenborg

TRÆARTSSAMMENSÆTNINGEN AF STATSSKOVENE af K.F. ANDERSEN Skovstyrelsen, Strandvejen 863, DK-2930 Klampenborg TRÆARTSSAMMENSÆTNINGEN AF STATSSKOVENE af K.F. ANDERSEN Skovstyrelsen, Strandvejen 863, DK-2930 Klampenborg Dansk skovbrug er intensivt i den forstand, at der i et par hundrede år er lagt store anstrengelser

Læs mere

I denne opgave arbejder vi med følgende matematiske begreber:

I denne opgave arbejder vi med følgende matematiske begreber: I denne opgave arbejder vi med følgende matematiske begreber: En meter: 1 m. En kvadratmeter: 1 m. 1 m 2 1 m. En kubikmeter: 1 m 3 Radius-beregning af træet Find omkredsen af træet, mål i brysthøjde. Ca.

Læs mere

Integrationsgruppen - Kolonihaven 3. april 2016. Hvilke grøntsager vil du dyrke i din have?

Integrationsgruppen - Kolonihaven 3. april 2016. Hvilke grøntsager vil du dyrke i din have? Hvilke grøntsager vil du dyrke i din have? Integrationsgruppen - Kolonihaven 3. april 2016 Er der andre grøntsager der skal plantes, sås eller liggers? Ærter Bladdelleri Jordbær Rabarber Kamille Squash

Læs mere

Ukrudtsbrændere brænder andet end ukrudt!

Ukrudtsbrændere brænder andet end ukrudt! Ukrudtsbrændere brænder andet end ukrudt! kopiering tilladt med kildeangivelse Network Introduktion De farlige brændere, der jo i virkeligheden er små flammekastere, er hvert år årsag til omkring 100 brande

Læs mere

Den bedste omsætning i kompostbeholderen opnår man, hvis bioaffaldet blandes med haveaffald. Undgå at komme syge planter og frøukrudt i beholderen.

Den bedste omsætning i kompostbeholderen opnår man, hvis bioaffaldet blandes med haveaffald. Undgå at komme syge planter og frøukrudt i beholderen. Hjemmekompostering Det begynder i køkkenet... Hele komposteringsprocessen starter i køkkenet, hvor køkkenaffaldet sorteres i 2 fraktioner: bioaffald og restaffald. Bioaffald kan komposteres, og er som

Læs mere

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed

Læs mere

Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72)

Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hjardemål Klitplantage ligger ved Jammerbugten, øst for Hanstholm. Plantagen ligger syd og vest for Hjardemål Klit og har sin største udstrækning

Læs mere

Kvalitetsstandard for planteskoletræer

Kvalitetsstandard for planteskoletræer Kvalitetsstandard for planteskoletræer Udarbejdet i regi af PartnerLandskab juli 2012. Skov & Landskab, Palle Kristoffersen Denne kvalitetsstandard for planteskoletræer omfatter følgende typer: Højstammede

Læs mere

»Hvad sker der med grundvandsdannelsen og kvaliteten - når arealanvendelsen ændres fra landbrug til natur?

»Hvad sker der med grundvandsdannelsen og kvaliteten - når arealanvendelsen ændres fra landbrug til natur? »Hvad sker der med grundvandsdannelsen og kvaliteten - når arealanvendelsen ændres fra landbrug til natur? ENVINA Natur og Miljø 2014 Ph.D. Hydrogeolog Ulla Lyngs Ladekarl, ALECTIA A/S Skov- og Landskabsingeniør

Læs mere

Og hvad så med en fremtid uden buxbom?? Marshwood Topiary -New Zealand

Og hvad så med en fremtid uden buxbom?? Marshwood Topiary -New Zealand Og hvad så med en fremtid uden buxbom?? Marshwood Topiary -New Zealand Udvikling i planteskolebranchen Før Nu Mange plante producenter Lokale levarandører Lille specialisering Små produktioner Lille

Læs mere

Supplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede.

Supplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede. Supplerende forsøg med bekæmpelse af blåtop på Randbøl Hede. Af Hans Jørgen Degn Udarbejdet for Randbøl Statsskovdistrikt, 2006. 1 Indledning. Den voksende dominans af blåtop er et alvorligt problem på

Læs mere

Monterings- og brugsvejledning. Freshlife. automatisk spiremaskine

Monterings- og brugsvejledning. Freshlife. automatisk spiremaskine Monterings- og brugsvejledning Freshlife automatisk spiremaskine Kære kunde Tak, fordi du har købt den automatiske spiremaskine fra Freshlife. Vi håber, at du bliver glad for dit køb og bliver inspireret

Læs mere

Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo

Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Man kan bekæmpe kæmpe-bjørneklo mekanisk og kemisk. De mekaniske metoder er rodstikning, slåning, skærmkapning eller græsning. Kemisk metode består i at anvende et

Læs mere

Ny beplantnings- & driftsplan for Grundejerforeningen Skovbakkens randbeplantning

Ny beplantnings- & driftsplan for Grundejerforeningen Skovbakkens randbeplantning Ny beplantnings- & driftsplan for Grundejerforeningen Skovbakkens randbeplantning Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 2 Problemformulering:... 2 Løsningsforslag overordnet:... 3 Områdedefinitioner

Læs mere

Lidt om bål. Bålregler

Lidt om bål. Bålregler Natur/teknik Lidt om bål Side 1 Lidt om bål Bål er varme. Bål er mad. Bål er lys og gløder. Lige fra urgamle tider har ilden været en vigtig del af menneskets liv. Det at kunne lave ild gav varme og magt.

Læs mere

Elementbeskrivelser - Beplantning

Elementbeskrivelser - Beplantning Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 1 af 18 Elementbeskrivelser - Beplantning Overstregede elementer indgår ikke i denne entreprise. Beplantning: Element PRYDBUSKE BUNDDÆKKENDE BUSKE BUSKET KRAT KLIPPET

Læs mere

Danske skoves muligheder for bæredygtig træproduktion og kulstofbalancer.

Danske skoves muligheder for bæredygtig træproduktion og kulstofbalancer. Danske skoves muligheder for bæredygtig træproduktion og kulstofbalancer. Vivian Kvist Johannsen Med bidrag og analyser af bl.a. Lars Graudal, Palle Madsen, Niclas Scott Bentsen, Claus Felby, Thomas Nord-Larsen

Læs mere

Optimal ernæring og mangelsygdomme i nordmannsgran I & II. Winnie Olsen, Brenntag Paul Christensen, PC-Consult Iben Thomsen, Skov & Landskab

Optimal ernæring og mangelsygdomme i nordmannsgran I & II. Winnie Olsen, Brenntag Paul Christensen, PC-Consult Iben Thomsen, Skov & Landskab Optimal ernæring og mangelsygdomme i nordmannsgran I & II Winnie Olsen, Brenntag Paul Christensen, PC-Consult Iben Thomsen, Skov & Landskab Tolkning af gennemsnitsværdier og tilhørende konfidensintervaller

Læs mere

Besøg biotopen Nåleskov

Besøg biotopen Nåleskov Besøg biotopen Nåleskov Lær om de nøgenfrøede planter og om frøspredning. Få nogle triks til at kende nåletræerne fra hinanden og lær noget om, hvilke vilkår nåletræerne skaber for skovens øvrige planter.

Læs mere

Øget biomasse produktion Baggrund og perspektiver -

Øget biomasse produktion Baggrund og perspektiver - Øget biomasse produktion Baggrund og perspektiver - herunder hvad træartsvalg og forædling kan bidrage med NordGen Temadag Kulturkvalitet og øget træproduktion, Sabro den 23. august 2013 Præsentation v/lars

Læs mere

H.J. Hansen var skovrider på Buderupholm fra 1838 til 1886 og havde tidligere været på Mejlgård. Han må have været forstkandidat fra

H.J. Hansen var skovrider på Buderupholm fra 1838 til 1886 og havde tidligere været på Mejlgård. Han må have været forstkandidat fra DOUGLASGRAN, GRANDIS, SITKA-GRAN, NOBILIS OG NORDMANNSGRAN PÅ BUDERUPHOLM SKOVDISTRIKT I TIDEN FØR CA. ÅR 1900. af Skovrider Preben Møller Buderupholm Statsskovdistrikt, Mosskovgård Møldrupvej 26, 9520

Læs mere

Undersøgelsesrapport Popler i dybden

Undersøgelsesrapport Popler i dybden Undersøgelsesrapport Popler i dybden På Island har mange kommuner plantet træer langs gader og motorvejer, primært i rækker eller grupper. Træerne er i de fleste tilfælde alaskapopler, af forskellige sorter.

Læs mere

Konklusioner fra projektet: Afsætning af Snørkelved

Konklusioner fra projektet: Afsætning af Snørkelved Konklusioner fra projektet: Afsætning af Snørkelved Indholdsfortegnelse 1. Produkter... 1 a. Arter... 1 b. r... 3 c. Mængder... 4 d. Priser... 5 e. Produkter med særlig relevans for Danmark... 6 i. Eksisterende...

Læs mere

Anlægsgartner Hegn Naturpleje

Anlægsgartner Hegn Naturpleje Anlægsgartner Hegn Naturpleje Passion er drivkraften Når du vælger Vejle Anlægsteknik til at etablere grønne områder, haveanlæg, indkørsler og indhegning, gør vi det med passion og fokus på kvalitet.

Læs mere

Masser af grønsager på et lille areal Af Peter Norris, 2010

Masser af grønsager på et lille areal Af Peter Norris, 2010 Denne lille manual til dyrkning af egne grønsager er skrevet af Peter Norris. Peter Norris har 25 års erfaring med økologisk havebrug. Han er ekspert i at dyrke grønsager også i ydersæsonen, og har derfor

Læs mere

Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse

Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Vejforum, 8. - 9. december 2010 Gregers Münter Salgs- og Entrepriseleder NCC Roads A/S gremun@ncc.dk Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Hvorfor miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse? Der

Læs mere

HiBird Vildtafgrøder

HiBird Vildtafgrøder HiBird Vildtafgrøder 2 LG HiBird Vildtafgrøder LG HiBird Vildtafgrøder - for en øget biodiversitet i det åbne land Vildtafgrøder er en oplagt mulighed for at forbedre levevilkårene for vildtet i det åbne

Læs mere

Hold dine frugttræer sunde

Hold dine frugttræer sunde Hold dine frugttræer sunde Æble- og pæretræer kan angribes af sygdomme og skadedyr og påvirkes af klima og jordbund. I dette katalog kan du se de 20 mest almindelige problemer i æbler og pærer og få tip

Læs mere

University of Copenhagen. Salat og persille dyrket i papirspotter Rask, Anne Merete; Andreasen, Christian. Published in: Gartner Tidende

University of Copenhagen. Salat og persille dyrket i papirspotter Rask, Anne Merete; Andreasen, Christian. Published in: Gartner Tidende university of copenhagen University of Copenhagen Salat og persille dyrket i papirspotter Rask, Anne Merete; Andreasen, Christian Published in: Gartner Tidende Publication date: 2015 Document Version Peer-review

Læs mere

Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpe bjørneklo

Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpe bjørneklo Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpe bjørneklo Indhold Indledning... 2 Lovgrundlag... 3 Lovhjemmel... 3 Ikrafttræden... 3 Bekæmpelsespligt... 3 Prioritering af arealer... 3 Tidsfrister for bekæmpelse... 4 Tilsyn,

Læs mere

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik.

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et MEGA godt emne det har været sjovt! Patrick Stistrup 6. klasse Indhold - Hvad har vi

Læs mere

Seniorrådgiver Iben M. Thomsen, Skov & Landskab, Københavns Universitet

Seniorrådgiver Iben M. Thomsen, Skov & Landskab, Københavns Universitet Mulige årsager til problemer med thujahække Seniorrådgiver Iben M. Thomsen, Skov & Landskab, Københavns Universitet Flere kirkegårde i Jylland har i de sidste par år undret sig over, at deres thujahække

Læs mere

FlexNyt. Vinterfodring af heste. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 46, 2015

FlexNyt. Vinterfodring af heste. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 46, 2015 FlexNyt Indhold Vinterfodring af heste JL Indkøbsklub olie Erfagrupper omkring natur og naturpleje samt vildt- og jagtpleje Husk vand til hønsene Pas på stubhøjden Stadig mange snegle i marken Hestebønner

Læs mere