Om mit indlæg i PDF-format.
|
|
- Einar Lindegaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Om mit indlæg i PDF-format. Genresourseudvalget har bedt mig lægge hele indlægget ud, da mange af mine kommentarer ikke kom med ved selve præsentationen. Disse er nu tilføjet, dels som uddybende tekst, dels for at kæde en mundtlig præsentation sammen i skriftlig form. Jeg håber at læseren vil tilgive mig, at det stadig kan være svært at følge en rød tråd fra start til mål. Men derimod er der en blå endog meget tydelig blå tråd havet! Fårene følges fra naturgræsning ved havet til markedsføring på havet! I øvrigt også velkommen til Sheep-Isle. Her kan du finde næsten alt om Nordens Oprindelige Får Også her, er den blå tråd tydelig.
2 Får i helårs-udedrift Om fordele og ulemper ved markedsføring af kød, skind og uld fra udedrift. Et indlæg i tekst og billeder uden enkle løsninger, men forhåbentlig - til inspiration! Et indlæg af Kjeld Malthe-Bruun, sheep-isle Fåreholderens stærke og svage sider Fåreholder Fåreavler Adfærd Flokinstinkt Lederfår Udedrift Skind Uld Korte haler Avl Produktion Indvoldssnyltere Staldsystemer Foder lange haler
3 Min baggrund Foto herover: I midten min kone og til venstre min lærermester Ottar Hagen, som har lært mig alt om får og hyrder i i fjeldet idag og i gamle dage. Ryfylkeheiene er en sydvestlig udløber af Hardangervidda. I klart vejr kan man skimte Norskehavet længst ude i horisonten mod vest. Foto herunder: Ca. 80% af alle får i Norge er i dag slået sammen under navnet Norsk Kvit Sau NKS. Dette er stort set alle langhalede racer. De resterende er korthalede racer som gammalnorsk sau (villsau) og spælsau, samt nogle få procent importerede langhalede som f. eks blackface m. fl. I gode fjellbeiter er NKS den mest produktive, medens spælsauen og villsauen klarer sig forholdsvis bedst under dårlige forhold.
4 Norsk fjellbeite Ettersanking i heiene
5 Foto herover Her en lille flok moderne spælsau som ikke er kommet med ved hovedsankingen. De er på vej mod vest, og vil selv kunne finde hjem efterhånden som efterårets første sne lægger sig ( 600 moh.) 95 Procent af spælsauen i Norge er såkaldt moderne spælsau. Flere importer fra Island (1971 og 2001) har medført en større, hvid og mere kødfuld spælsau, men også med tab af gamle værdifulde egenskaber som god uld og flokinstinkt. En lille gruppe fåreholdere har holdt fast ved den gamle farvede type fra før 1971 ofte med horn. Denne nu historiske type er under NGH s (Nordisk Genbank, Husdyr) liste over truede fåreracer. Der findes i dag små 1000 moderfår. Den kaldes officielt: Gamalnorsk Spælsau. De fleste spælsau i Danmark er af gamalnorsk type, dog opblandet med 5-10 % islandsk blod. En del heraf helt tilbage fra 1928!! Foto herunder Alle får som tilhører sankelaget jages ned i Krokeholet, og derefter går turen igen opover fjeldet langs driftevejen til den første hytte hvor vi overnatter med får. Læs historien om Driftevegen på Krokeholet med Danskestrædet
6 Villsau Foto herover Dette foto er som skabt til at skabe forvirring!! Officielt findes ikke noget som hedder villsau Villsau er en driftsform som er klassisk på den Norske vestkyst. Fårene lever vildt hele året. Racen hedder Gammel Norsk Sau. I århundreder, muligvis endnu længere tilbage i tiden, har gammel Norsk Sau tilpasset sig barske norske forhold langs kysten med lyng og tang på hovedmenuen. Villsaudrift findes også på store dele af Færøerne, samt på North Ronaldsay, på Orkney-øerne. (North Ronaldsay Native Sheep) Spælsauen er en blanding af tamsau og villsau fra omkring Det er ganske tankevækkende at spælsauen i løbet af små 100 år har tabt en hel del vigtige egenskaber i hænderne på fåreavlere. Den vil ikke længere kunne overleve den norske vestkyst uden en ny tilpasning. På fotoet ses Gamalnorsk Spælsau fra øen Hjelm i Kattegat til venstre, og til højre Gammel Norsk Sau fra Sør-Trøndelag kysten.
7 Om Gamalnorsk Sau (Villsau) For at sælge lam som villsau skal en lang række krav være opfyldt f. eks: Lammet skal have levet ude hele livet, dvs. i villsaudrift. Det vil i praksis sige på hede og strandarealer langs den norske vestkyst. Norsk villsaulag varetager villsauholdernes interesser. F. eks kan kun lam under 14 kg slagtevægt sælges som villsau og dermed opnå ca % højere pris.
8 Gudmund H. K. Niclasen, Færøerne. Citat: Grunden til, at der kun er et lam på fåret, er uden tvivl, at vi fodrer dem så lidt som muligt. At vi fodrer dem så lidt, er til dels for at hærde bestanden, så den klarer sig bedre om vinteren. Det viser sig nemlig, at hvis man er nødt til at tage et får hjem om vinteren, har det svært med at klare sig ude næste vinter. Det er måske kommet alt for let til føden. En anden grund til at fårene bliver fodret så lidt, er for at de ikke skal ligge i underhaugen ved fårehusene, men skal op i fjeldet så vidt muligt for at finde føde. Gudmund er fåreholder på Færøerne og skribent på Sheep-Isle. North Ronaldsay Native Sheep
9 Naturgræsning på Lilla Karlsö Denne ø ved Gotlands sydvestkyst er et af de bedste eksempler på naturgræsning vi har i Norden. Græsningen af øen fortaber sig i tidernes tåge måske helt tilbage til bronsealderen. Lilla Karlsö rummer i dag ca. 350 autotrofer, hvoraf de fleste er afhængige af afgræsning. Generation efter generation af fåreholdere har været naturnære, og erfaring og udmyghed må have været ledetrådene i den altid vanskelige balance der råder på naturarealer, hvor vi mennesker har et eller andet mål! I dag udføre familien Hjernquist denne svære balance med meget varsom hånd. Rent teknisk er det en stor flok gutefår som udføre græsningen. Læs mere om Naturbete med gutefår af Björn Hjernquist. -eller besøg Lilla Karlsö på nettet:
10 Hvad er ren naturgræsning? En driftsform, hvor fårene går ude hele livet. En driftsform som giver får fri adfærd. En driftsform, hvor fårene finder al føden, år efter år, incl. mineraler på det samme areal. En driftsform uden brug af ormemidler. En driftsform hvor traditionel fåreavl ikke er mulig. Naturgræsning eller naturpleje? Naturgræsning er et neutralt udtryk. Får græsser naturarealer, ikke som et redskab, men som et dyr med egen værdiskabning. Naturpleje udtrykker, at får er et redskab. Dette er under vanskelige forhold umuligt. (Den Jyske hede, indlandsklitter). Dagens danske får kan vanskeligt overleve ved ren hedepleje.
11 Ormemidler Ved helårs naturgræsning er ormemidler ikke acceptabelt. Ved akut angreb af parasitter må hele flokken behandles på stald og ikke genudsættes før efter min. 3 uger. Fårenes parasittryk kan nedsættes ved: A. Lavt antal dyr pr.ha, særlig ved monotone områder B. Stor variation i vild flora C. Får der græsser højt (Brændenælde, tidsler, buske) Naturgræsning på Arnakke Etableret 2001, 22 ha. Samarbejde mellem lodsejer, amt og fåreholder. Fårene: Største plus er kystnærhed, med salt, tang, mineraler og rigeligt vinterfoder. Ca vinterfår.
12 Nordic Native Sheep Vinterbeite
13 Vintergræsning Sommergræsning har lav effekt på pleje af naturen. Vintergræsning har god effekt. Fårene er presset til bark, knopper, bær, lyng, buske m. m. Danske får er generelt dårligt tilpasset til vintergræsning, og kødet er overhovedet ikke tilpasset moderne standardisering. Driftsformens + er og er Får i vilddrift eller på store indhegnede områder etablerer sig i en stor flok med lederfår, og får alle adfærdsmæssige hensyn tilgodeset. Dermed bliver de lette at håndterer. Ingen mulighed for tilpasning til moderne standardisering. Skind uld og kød fra naturnær produktion har meget svingende kvalitet Løsning: Klokkeklar baggrundshistorie med lokal afsætning.
14 Lammeproduksjon i forhold til kroppsvekt hos sau. Mastergradsoppgave av Marie Lillehammer, NLH 2004 Forord, citat: Jeg har valgt å konsentrere meg om produksjonseffektivitet som mål på sauenes lønnsomhet. Dette har sin basis i ressursøkonomi. Konklusion, citat: Spælsauen er i dag den mest produksjonseffektive sauen i Norge. Dette skyldes først og fremst at den er lettere enn NKS. Den beste løsningen kan være å bruke spælsauer, siden disse allerede er lettere enn NKS, og er de mest effektive målt i kg. avvendt lam pr. kg. metabolsk søyevekt. Oppgaven kan læses i sin helhed på:
15 Her har vi et problem!
16 Foto herover og herunder. De ofte betydelige problemer som opstår i Danmark omkring naturgræsning med får kan skyldes manglende fornemmelse og hensyntagen til fårs egenart. I nogle nordiske nabolande som f.eks Færøerne, har man desuden 1000-årig tradition for får uden hegn. Et klassisk mønster er inmark og udmark Fårene er som oftest hele året i udmarken, hvor der normalt råder organiserede forhold flokkene i mellem, således at det er ret enkelt for fåreholderen at checke hvis får er hvis. (Som i Ryfylkeheiene!) Får, og da især det oprindelige nordiske får (korthalefåret) synes at have behov for at finde føden over store afstande, og især en meget varieret føde. I Danmark er får næsten altid forment adgang til strandarealer pga. andre hensyn som f.eks turister, fiskere osv. Fårene her luftes en gang eller to om ugen. De kan stort set finde alt hvad de har behov for på stranden. Vil man undgå forskellige sygdomme er Artificielle tilskud med mineraler, sliksten og lignende en dårlig løsning. Nationalparker, som omtales senere, kan være en mulighed, hvis man vil undgå en lang række klassiske og menneskeskabte problemer med fårehold. Tang og saltvand
17 Markedsføring for viderekomne!
18 Råvaren til gourmet-tallerkenen Dyrevelfærd ved transport Får og lam fra udedrift er ikke vant til at blive håndteret. Derfor rummer konceptet helt specielle hensyn. Alle får/lam ankommer til slagteriet i Knebel i en særlig bygget trailer med 3 bokse, for ikke at sammenblande flokkene. (I alt ca dyr) Normaltid for transporten er ca. 30 min. Max ca. 1 time 30 min. Dyrlæge er varskoet på forhånd. Umiddelbart efter dyrlæge-check starter slagtningen. Traileren er beregnet til at stå ude i indhegningerne. Fårene vænnes til traileren ved fodring med hø de sidste 14 dage.
19 Dyreétik ved slagtningen Traileren har en nedfældbar bagplatform som passer sammen med slagteriet. Fårene bedøves med el eller boldtpistol på platformen, og hejses herefter med travers for afblødning. Dette moment er et ingenmandsland. Ingen med kendskab til aflivning af får har hidtil kunnet komme med en patentløsning som kan nedsætte dyrenes stress til noget som ligner 0! Nøglepersonen Chefkok Søren Jensen: Råvaren skal i fokus. Kun får fra naturgræsning. Det må gerne smage får. Det skal stå på menuen, at det er får. Personalet ombord i færgerne skal være positive og velinformeret. Bedst mulige dyreétik under transport og slagtning. Samlenavn: Nordens Oprindelige Får fra farvandet.
20 Krydderurtefarseret Fårebryst Gourmetgæst sidste år ved påsketid: Dette er jo bare almindelig rullepølse! Problem: Hyrdens fejl! Dårlig kommunikation mellem slagter og kok. Fårebrystet forsvandt med det samme fra menuen! Nogle + er ved nicheproduktion Fåreholderne Afsætning af fårekød som gourmet-produkt. Direkte kontakt med forbrugeren. Sæson-produkt (vinterhalvåret) Høj pris i forhold til traditionel marked. Mols-Linien Gennemskuelighed Nærhed (får fra farvandet) Kan påvirke råvarens fremstilling. PR-back-up. God og enkel historie til passagererne.
21 Fra Kattegat til Nordsøen
22 Nationalparker Oplagte områder for fremtidens naturgræsning med får. Det vil kræve får med gamle dyder som lederfår, flokinstinkt, moderegenskaber m. m. Det vil kræve en helt anden markedsføring af kød, uld og skind. Det vil kræve en helt ny uddannelse: Til Fårehyrde
23 Gæst i fremtidens Nationalpark Hvad vil han/hun opleve? Uspoleret natur (kultur) uden hegn. Se en stor samlet flok får græsse på vidderne. Møde fårehyrden og hundene i arbejde. Opleve hvordan fårenes uld plukkes i forsommeren. Se hvordan ulden bearbejdes til væv, filt m. m. Opleve fåret som bærer af Nordisk Kulturarv. Gourmet-middag, med Nationalpark delikatesser. Sove ude under åben himmel på et fåreskind. Forslag til Nationalpark menu!
24 American Grassfed Association Better for the Animals... eating (in the pasture) what nature intended. Better for the Environment... harmony between the land and the animals. Better for the Farmer/Rancher... living and working in a healthy sustainable atmosphere. Better Food... grassfed foods are lower in saturated fats and higher in essential nutrients. Better for You... nutritious grassfed foods support better overall health. Største trussel for nicheproduktion: Udbrud af scrapie i Danmark!
25 Nordens Oprindelige Får og scrapie Scrapie er en såkaldt prionsygdom. Om smittestoffets (agens) ved man endnu ikke ret meget. Det synes dog klart, at et fårs genotype er afgørende for hvor hurtigt et får angribes af scrapie. Nordens Oprindelige Får (Nordic Native Sheep) har af endnu ukendte grunde genotyper som antagelig indikerer lav resistens mod scrapie. Skulle et udbrud af scrapie eller BSE finde sted i Danmark, vil dette som en konsekvens af EU s veterinær-politiske regler på området, betyde en øjeblikkelig afslutning af fårekød markedsført på Molslinien, idet kød fra Nordens Oprindelige Får i så fald vil være såkaldt risikomateriale, dvs. at det skal destrueres. Man ved heller ikke om såkaldte resistente genotyper (ARR/ARR) kan være sunde smittebærere. Den største trussel for dette koncept et naturnært koncept, kommer altså fra regler baseret på problemer i intensiv fåreavl. Scrapie har aldrig været konstanteret i villsaudrift! Uld og pels i naturgræsning Pels og uld fra får som lever ude året rundt er betydelig mere glansfuld, stærk og tæt. Gamle nordiske racer har mange naturfarver og aftegn. Pels og uld forekommer i længder ofte over 30 cm, og i meget varieret fibertykkelse ( fra ca my!) Vegetabilier, torne, burre, m. m. forurener pels og uld og giver store problemer ved fremstillingen af skind og garn. Udegangsfår udvikler normalt mere strid uld med dødhår,stikkelhår (kemp) Ved udegang må der tages hensyn til årstiden når uld og pels skal høstes.
26 Mod nye nicher: Skind og uld Koncept på bedding Med baggrund i det nordiske fårs 1000-årige tradition som bærer af vor kulturarv at indgå i et samarbejde med en moderne designer, om at udvikle ultra-moderne design, baseret på naturnær drift. Nordens egna får måste marknadsföras bättre citat: Juha Kantanen, Bestyrelsesmedlem i Nordisk Genbank, Husdyr. Men hur!! Dette indlæg var et lille eksempel på, hvordan man kan gøre med fårekød, uden at indsnævre fårenes genetiske variation. Får fra naturgræsning udnyttes fuldt ud uanset alder om det så er fåreleverpaté med tyttebær fra dyr over 10 år kan det bruges!! Vil det være muligt at gentage noget lignende omkring skind og uld at undgå indsnævring standardisering, - at undgå, at vigtige egenskaber går tabt for at tilfredsstille øjeblikkets marked?? Vil det i stedet for være muligt, at markedsføre variation, oven i købet variation baseret på en naturnær produktion, hvor råvaren er tæt forbundet med fårenes livsvilkår og det enkelte års muligheder? Overalt i Norden går betydelige mængder skind og uld tabt, fordi der ikke findes et marked for variation Dette vil en ung designer, Malan á Lofti fra Færøerne forsøge at ændre på. I øjeblikket indsamles skind fra 5 nordiske lande for at finde ét design i 5 nordiske varianter et ultramoderne design, skabt til vor tids mennesker. På fotoet en variant fra Færøerne design LOFTI.
27 Uvidenskabeligt efterskrift Den kvikke læser vil have bemærket, at der i dette indlæg ikke skelnes væsentlig mellem forskellige racer. Dette er helt tilsigtet. Min verden består af observationer inden for gruppen af Nordens Oprindelige Får. Det er dette indlægs udgangspunkt. Mine konklusioner underbygger blot Marie Lillehammers, nemlig, at forholdsvis små moderfår, er bedre egnet til at afgræsse dårlige naturarealer uanset race. Når man kritisk skal vurderer mit koncept, er det enkelt at konstatere, at vejen fra naturgræsning til gourmet-tallerkenen på Kattegat, trods alt har været enkel et spørgsmål om at overbevise Mols-Linien om, at de så at sige sejler rundt imellem en verden af gourmet-oplevelser, samlet under logoet: Nordens Oprindelige Får. Denne gruppe får og deres levevis har været meget let at specificere også over for passagerene. Min svære opgave har i samarbejde med Mols-Linien chefkok været, at tilpasse smagsoplevelsen af får, til danske smagsløg. En færing på vej over Kattegat ville udbryde: Dette smager jo slet ikke som hjemme på Færøerne!
Kan fåreavlere leve af at lave aftaler med kommuner og naturstyrelse?
Kan fåreavlere leve af at lave aftaler med kommuner og naturstyrelse? 13/02/17 Anette Rosengaard Holmenlund Sheep and Goat Consult www.hyrdetimer.dk, 24 85 99 17 1 Skrev Hyrdetimer håndbog i fårehold og
Læs mereHedepleje i Vestjylland med vandrende hyrde og afbrænding i mosaik.
Hedepleje i Vestjylland med vandrende hyrde og afbrænding i mosaik. Annette Rosengaard Holmenlund* Berit Kiilerich** Mons Kvamme*** *Agronom, Sheep and Goat Consultant. **Fårehyrde, Lystbækgaard. ***Botaniker,
Læs mereVejen fra Svineavler til fårehyrde
Vejen fra Svineavler til fårehyrde Fårehyrde Jan Tang Seerup Hammershuslam og Den Bornholmske Gårdbutik Bjergebakkevejen 1 3700 Rønne i samarbejde med Agronom Annette Rosengaard Holmenlund Sheep and Goat
Læs mereNaturpleje. Teamleder Jaap Boes Sundhed, velfærd & fødevaresikkerhed VFL Kvæg
Naturpleje Teamleder Jaap Boes Sundhed, velfærd & fødevaresikkerhed VFL Kvæg Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og
Læs mereFRA VILDE BLOMSTER TIL LÆKKERT KØD
FRA VILDE BLOMSTER TIL LÆKKERT KØD Landskonsulent Heidi Buur Holbeck Plantekongres 15. januar 2015 SMAG PÅ LANDSKABET Formål med projektet: At udvikle og styrke naturplejen i Danmark At udvikle et koncept
Læs mereAlternativ 1 1.000 kr. 2016 2017 2018 2019 Drift 330 330 330 330 Anlæg 400 Finansiering. I alt 730 330 330 330
Navn på tema: Afgræsning af kommunale arealer Alternativ 1 1.000 kr. 2016 2017 2018 2019 Drift 330 330 330 330 Anlæg 400 Finansiering I alt 730 330 330 330 Alternativ 2 1.000 kr. 2016 2017 2018 2019 Drift
Læs mereModerne teknik i naturpleje med får
Moderne teknik i naturpleje med får Fakta om Telespor og FindmySheep i danske fårebesætninger Hyrdehunden Tess med en e-bjælde på Skal vi bruge tracking af vore får? Risiko for udbrud og behov for sporing
Læs mereNotat om afgræsning af kommunale arealer
Notat om afgræsning af kommunale arealer Center for Ejendomme og Teknisk Service Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Status Svendborg Kommune har i dag afgræsning med dyr som en del af naturplejen på
Læs mereUdfordringer og muligheder ved ekstensiv græsning
Udfordringer og muligheder ved ekstensiv græsning Teamleder Per Spleth, Videncenter for Landbrug, Kvæg Mail: psp@vfl.dk Tlf : 8740 5301 Kvægfaglige udfordringer ved afgræsning på ekstensive arealer Økonomi
Læs mereKød, mælk og ost fra gamle nordiske husdyrracer
Kød, mælk og ost fra gamle nordiske husdyrracer Nordlys Aurora Borealis Mad med merværdi Ny Nordisk Mad projekt afrapportering maj 2009 Kød, mælk og ost fra gamle nordiske husdyrracer, afrapportering maj
Læs mereGuidelines til bedre bedømmelse af fårets huld
Guidelines til bedre bedømmelse af fårets huld Af Randi Worm, dyrlæge, Nørre Nebel At bedømme et fårs huld er fåreavlerens vigtigste kompetence. For fårets evne til at skabe et gode lam og et godt produktionsresultatet
Læs mereHVORDAN GØR VI DYRENE KLAR TIL SLAGTNING FOR AT SIKRE SPISEKVALITETEN.
Optimering af management af dyrene i naturplejen Specialkonsulent Per Spleth Kødproduktion, SEGES HVORDAN GØR VI DYRENE KLAR TIL SLAGTNING FOR AT SIKRE SPISEKVALITETEN. PUNKTER DER VIGTIGE Kategori af
Læs mereSPØRGESKEMA TIL SLÆDEHUNDEEJERE
Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland SPØRGESKEMA TIL SLÆDEHUNDEEJERE Antallet af slædehunde falder, og Ilisimatusarfik, Københavns og Aarhus universiteter har sat et stort projekt
Læs mereOxforddown. Texel. Hold nr: 1,1 Væddere - 1 år. Hold nr: 1,2 Får - 1 år med lam. Hold nr: 2,1 Væddere - 3 år og ældre. Hold nr: 2,2 Væddere - 2 år
Oxforddown Oxforddownfårene stammer fra England, hvor racen blev anerkendt i 1862. De første Oxforddownfår kom til Danmark i 1880 erne. Gennem systematisk avlsarbejde med vægten lagt på racens evne til
Læs mereVandrefestival tur i Naturpark Åmosen
Vandrefestival tur i Naturpark Åmosen Lørdag den 25. aug. 2012, var vi ca. 20 mennesker der startede en vandretur fra Maglemosevej i Stenlille. (Nederst til højre på kortet). Vejret var skiftevis overskyet,
Læs mereLæs og lær om. bondegårdens dyr
Læs og lær om bondegårdens dyr En ko på gården En ko på gården skal lave mælk. En ko kan lave mælk, når den har født en kalv. En ko spiser græs. Det kan den godt lide. Den spiser græs på en mark, når
Læs mereFodring. Jeg vil vove at kalde disse ytringer for u-underbyggede postulater.
Fodring Her i opdrættet bliver dyrene fodret med Mifuma (tidligere Ovator) og hestespark 1 som grundfoder og derudover hø. Grønt er ikke på daglig basis, men et supplement jævnligt afhængig af årstid,
Læs mereFåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det
Føns fårelaugh Føde præference Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det igen og synke det ned i
Læs mereNaturplejeforeninger for alle
Naturen har behov for hjælp Hvis naturen ikke plejes, gror den til i krat og brændenælder, som kvæler mangfoldigheden af fine blomster. De har brug for lys og luft. Naturen invaderes lige nu af invasive
Læs mereSpørgsmål og svar om inddragelse af pårørende
Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.
Læs mereDrejebog for strandsafari
Drejebog for strandsafari Fase Fase 0/5 0/5 Her tegner I de overordnede linjer for jeres strandsafari og deler projektets opgaver imellem jer i styregruppen. Tips & tricks Formål Skriv, med jeres egne
Læs mereKære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard.
Kolofon Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Billeder: også Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Denne bog er skrevet i 2014. Forlag
Læs mereProduktivitet, fodring og produktionsstruktur fremover Seminar den 3. oktober 2008
Produktivitet, fodring og produktionsstruktur fremover Seminar den 3. oktober 2008 Teamleder i Kødproduktion Per Spleth, Dansk Kvæg psp@landscentret.dk Tlf 8740 5301/30921774 Udfordringer kødkvæg 10.000
Læs mereMobile stalde i fremtiden. Kristian Knage-Drangsfeldt, SEGES EnviNa 19. September
Mobile stalde i fremtiden Kristian Knage-Drangsfeldt, SEGES EnviNa 19. September SEGES Økologi Innovation Regler Erfa-grupper Direkte rådgivning til firmaer og landmænd Foder optimering Projekter For fonde
Læs mereKØDKVALITET TEMADAG FOKUS PÅ KØDKVALITET MARGRETHE THERKILDSEN INSTITUT FOR FØDEVARER AARHUS UNIVERSITET FOKUS PÅ KØDKVALITET 3, FEBRUAR 2015
3, FEBRUAR 2015 KØDKVALITET TEMADAG INSTITUT FOR FØDEVARER Kødkvalitet Husdyr velfærd Sundhed God spisekvalitet Superb and Marketabel Meat from Efficient and Robust Animals SUMMER (støttet af Grønt Udviklings
Læs mereEAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager
Frugt og grønsager tema Frugt og grønsager Indhold Intro Frugt- og grøntbrikker Tænk og tegn dit kvarter Frugtsalat Hør om og smag på asparges Kongegrøntbold Quiz Over eller under jorden Intro Der findes
Læs mereMøde 4. marts 2015. Ensilage og afgræsning af gode marker Hø
Møde 4. marts 2015 Ensilage og afgræsning af gode marker Hø Projekt Økologer tænker i helheder Selvforsyning Harmoni Sådan får man en god fremspiring Max sådybde: 1 cm for hvidkløver og småfrøet græs
Læs mereMARSVIN & HAMSTER FØRSTE BOG OM. Se alle dyrebøgerne på www.atelier.dk. Ingrid Andersson Illustrationer: Lena Furberg Fotos: Lotta Gyllensten
FØRSTE BOG OM ANDERSSON / FURBERG / GYLLENSTEN Bogens første del handler om marsvin. De er gode kæledyr, som godt kan lide at blive aet og krammet. De findes i forskellige racer og farver og kan have lang
Læs mereAmmekøer som naturplejere
Ammekøer som naturplejere Dansk Kødkvægs Årsmøde 28. februar 2011 Ammekoproducent Anni Assenbjerg Assenbjerg Highland Cattle, Give N Naturpleje t l j h har mange fformer Fra ekstensivt drevet landbrug
Læs mereAmmekøer som naturplejere
Ammekøer som naturplejere Dansk Kødkvægs Årsmøde 28. februar 2011 Ammekoproducent Anni Assenbjerg Assenbjerg Highland Cattle, Give N Naturpleje t l j h har mange fformer Fra ekstensivt drevet landbrug
Læs mereBaggrunden for etablering af græsningsselskabet
2 Baggrunden for etablering af græsningsselskabet Engarealerne ved Mausing Møllebæk og Vinderslev udgøres af 22 ha og er ejet af 11 forskellige lodsejere. Inddeling i små lodder er vist på kortet. Det
Læs mereEngangs Hunde mad 2 Go i portions str. (Mad & Vand)
1 PROBLEMSTILLINGER Æske til at transpoterer kager, så de ikke bliver mast Engangs Hunde mad 2 Go i portions str. (Mad & Vand) Engangs Sutteflaske hovde, der kan skues på vandflasker 2 PRÆSENTATION PRÆSENTATION
Læs mereFormålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund.
Formålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund. Jagt og prøver med stående hund kræver en passende bestand af fuglevildt. Der er ikke meget ved at gå over
Læs mereFÅR. Oxforddown. Oxforddown. Texel. Hold nr: 1,1 Væddere - 3 år og ældre. Hold nr: 1,2 Væddere - 1 år. Hold nr: 1,3 Får - 2 år med lam
FÅR Oxforddown Oxforddownfårene stammer fra England, hvor racen blev anerkendt i 1862. De første Oxforddownfår kom til Danmark i 1880 erne. Gennem systematisk avlsarbejde med vægten lagt på racens evne
Læs mereHer lørdag d. 20. maj går turen til Sallvej 124 ved Hammel.
Her lørdag d. 20. maj går turen til Sallvej 124 ved Hammel. Efter aftale med gårdens mandlige halvpart, skal jeg være der kl. 10.00, og efter at jeg er læsset af kører min bedre halvdel Dorthe videre for
Læs mereHVAD MED FORBRUGERNE?
HVAD MED FORBRUGERNE? Peter Sandøe, Tove Christensen, Karsten Klint Jensen. Sara Kondrup & Jesper Lassen IPH, FOI & CeBRA Københavns Universitet, LIFE www.dyreetik.dk UDGANGSPUNKT Forbrugerne har en berettiget
Læs mereNiveauafklaring i dansk
Navn... Dato... Værksted... Niveauafklaring i dansk På tur i naturen Opgave 1 - diktat På fjeldet med ungerne Fjeldet er en stor og et godt sted at tage med på travetur. Når er med på fjeldet er det vigtigt,
Læs mereIdeer til afsætning. Konsulent Else Torp Christensen Landscentret, Landdistriktsudvikling. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret
Ideer til afsætning Konsulent Else Torp Christensen, Landdistriktsudvikling Direkte salg Direkte salg (spring led over) Fra slagter Eget afsætningsnetværk Fra gårdbutik Leveringsordning Torvesalg Butik
Læs mereParasitbekæmpelse på græs får og geder
Parasitbekæmpelse på græs får og geder Forum for Får og Geder, Årsmøde for Dansk Kvæg, 2003 Stig Milan Thamsborg, Center for Eksperimentel Parasitologi, KVL Parasitter på græs 1. Hvad betyder parasitter
Læs mereFå den jagtkammerat du fortjener
Få den jagtkammerat du fortjener ROLF ANDERSEN 1 forlaget INDBLIK FÅ DEN JAGTKAMMERAT DU FORTJENER FÅ DEN JAGTKAMMERAT DU FORTJENER Copyright 2012 Rolf Andersen All rights reserved Udgivet 2012 af forlaget
Læs mereCopenhagen Street Food Papirøen, Trangravsvej 14, 1436 København info@copenhagenstreetfood.dk copenhagenstreetfood.dk
Copenhagen Street Food Papirøen, Trangravsvej 14, 1436 København info@copenhagenstreetfood.dk copenhagenstreetfood.dk Papirøen? - udsigten fra Skuespilhuset, Nyhavn PAPIRØEN - Beliggenhed Copenhagen Street
Læs mereBolgebetvingere Udfordringen
Årstid: Forår og sommer Lokation: En stor sø Forløbets varighed: 4-5 trin + en formiddag og eftermiddag Bolgebetvingere Udfordringen Formål Dette mærke har som formål, at pigerne skal få et praktisk kendskab
Læs mereEffektive afgræsningsstrategier med forskellige dyrearter
PROJEKT Effektive afgræsningsstrategier med forskellige dyrearter HVAD GØR MAN, NÅR NATURAREALER SKAL PLEJES, OG HVILKE TILTAG ANBEFALES, NÅR VI SKAL SE PÅ DYRENES VELFÆRD OG TRIVSEL Projektet har fået
Læs mereVæn din hest til at komme i byen LISETTE NORAH
Væn din hest til at komme i byen LISETTE NORAH FORORD Vi bruger tid på, at trailertilvænne vores heste - og glæden er stor, når man nemt og roligt kan læsse hesten og køre afsted til kurser, stævner eller
Læs mereDen første tid med hunden
Den første tid med hunden 1 Tillykke med din nye hund. Det er en stor omvæltning for din hund at komme til et nyt hjem, især hvis den er hvalp og kommer lige fra sin moder og sine kuldsøskende. Nedenfor
Læs mereLille hest. Navn: Adresse: Klub/forening:
Lille hest Navn: Adresse: Årstal: Klub/forening: Alder: INDHOLDSFORTEGNELSE Forord...2 Hvor stor skal din hest være...2 Hestens mål...4 Min pony...4 Betegnelser på hestens ydre...5 Ponyens farve og aftegn...6
Læs mereRationel drift med 150 ammekøer. Kødkvægproducent Nicolai Bjerre, Naur Kødkvægrådgiver Michael Bonde Nielsen, Heden & Fjorden
Rationel drift med 150 ammekøer Kødkvægproducent Nicolai Bjerre, Naur Kødkvægrådgiver Michael Bonde Nielsen, Heden & Fjorden Historie om Overlund Ditte og Nicolai overtog ejendommen i januar 2007 Parret
Læs mereSankning: Hvad er det?
Side: 1/12 Sankning: Hvad er det? Forfattere: Julia Sick Redaktør: Cathrine Terkelsen Faglige temaer: Vilde planter Kompetenceområder: Fødevarebevidsthed, Undersøgelse, Perspektivering Introduktion: Inden
Læs mereGodt at vide: Godt at vide:
kalv gris kalv 1. En kalv er navnet på koens unge. 2. Når en kalv fødes kaldes det at kælve. 3. En kalv tager oftes fra dens moren med det samme og får sin egen stald i 8 uger, for ikke at blive syg. 4.
Læs mereHvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen
Hvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen Den danske kyllings historie Side 2 Den danske kyllings historie Tilbageblik Frem til 1930 var der stort set ingen fjerkræproduktionen
Læs mere10. Lemminger frygter sommer
10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og
Læs mereBORDER COLLIE NEWS. Hyrdning. Dogdancingkonkurrence. At starte hyrdekonkurrencer Reportage fra hyrdehundekonkurrence Hyrdeprøver i BCK og DHK.
BORDER COLLIE NEWS 10. årgang - Nr. 6 - December 05 Hyrdning Tema At starte hyrdekonkurrencer Reportage fra hyrdehundekonkurrence Hyrdeprøver i BCK og DHK Dogdancingkonkurrence Resultater & dommerkommentarer
Læs mereOpgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling
? Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling Laurits hus 1. Hvor sover Laurits? A. På gulvet ved ildstedet B. På bordet, der kan klappes sammen. C. På en bænk langs væggen 2. Sover Gertrud i en seng?
Læs mereVærksteder. Mellemtrinnet 2013 Selvevaluering. Læseskrivestuen Laboratoriet Atelier
Værksteder Mellemtrinnet 2013 Selvevaluering Læseskrivestuen Laboratoriet Atelier 1 Dialog Heden Oskar: Hjalte: Mads 4.: Mathilde: Kirstine: Anna: Sofie: Kristine: Cecilie: William: Natasja: David: Karl
Læs mereRet smart - men det er jo svært at planlægge hvis du har et firma, hvor kunden henvender sig uden varsel.
Det jeg mener er, at du ofte kan kombinere mersalg med god service, ved at informere ud fra de informationer du har. Det vil oftest medføre at kunden enten takker og køber eller blot takker nej. Men han
Læs mereHedepleje i Vestjylland med vandrende hyrde og afbrænding i mosaik.
Hedepleje i Vestjylland med vandrende hyrde og afbrænding i mosaik. Annette Rosengaard Holmenlund* Berit Kiilerich** Mons Kvamme*** *Agronom, Sheep and Goat Consultant. **Fårehyrde, Lystbækgaard. ***Botaniker,
Læs mereKOGRÆSNING. God natur Gode oplevelser Godt kød
KOGRÆSNING God natur Gode oplevelser Godt kød Græsning er en naturnær drift, der giver en stor biologisk variation Græsningens historie Urskovens dynamik omfattede lysåbne partier, afgræsset af store græsædere
Læs mereFlexNyt. Folingssæson. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 10, 2013
FlexNyt Indhold Heste Folingssæson Handelsgødning til kløvergræs Frist for indberetning af gødningsregnskaber og sprøjteoplysninger udskydes Husk nye regler for udbringning af gødning Fødevarekædeoplysninger
Læs mereDen Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne.
Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Denne folder indeholder fem forslag til vandreture på Venø, hvoraf den ene også kan gennemføres
Læs mereHVAD KENDER DU TIL FÅRET?
HVAD KENDER DU TIL FÅRET? Quizzen er udarbejdet i forbindelsen med Greve Museums udstilling En ulden affære Fårets Kulturhistorie i 2019. Der er ét eller flere rigtige svar til hvert spørgsmål. Svarene
Læs mereGræsmarker, græsmarkspleje og græsningsstrategier
Græsmarker, græsmarkspleje og græsningsstrategier Hvordan græs gror Græs ikke for tidligt Eller for kort Tilpas belægningsgraden Under 1 kg ts. 1,1 kg ts. Over 1,2 Intet er så forskelligt som forholdene:
Læs mereGRØNLANDSHAJ FISK. Den kan dykke virkelig langt ned under havets overflade faktisk helt ned på 2 kilometers dybde.
GRØNLANDSHAJ Grønlandshajen er det hvirveldyr, der kan blive ældst, faktisk regner man med, at den kan blive op mod 500 år gammel. Den kan blive over 5 meter lang og veje over 1.000 kg. Vidste du, at grønlandshajen
Læs mereRingkøbing-Skjern kommune opretter pulje til naturpleje på Natura 2000-arealer - Tilskud til forberedelse til afgræsning
Ringkøbing-Skjern kommune opretter pulje til naturpleje på Natura 2000-arealer - Tilskud til forberedelse til afgræsning Naturens Rige rummer en række særlige naturarealer, og kommunen ønsker at give en
Læs mereSkriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016!
Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016! Solen skinner udenfor lige nu, og der er så småt begyndt at komme knopper på træer og buske og forårsblomsterne begynder at stå i fuldt flor. Jeg
Læs mereDansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt
Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Politik Dansk Akvakultur arbejder proaktivt for at sikre et bæredygtigt Dansk opdræt af ål. Det kræver tiltag på en række centrale områder,
Læs merewww.madogfro.dk Tips & Tricks
www.madogfro.dk Tips & Tricks Velkommen. Vi vil gerne byde velkommen til Bornholms Regionskommunes nye webside om mad og motion for elever på kommunens skoler. Websiden kan benyttes til at bestille og
Læs mereParasitter hos marsvin.
Parasitter hos marsvin. Dette særtryk omhandler de tre mest almindelige hud- og pelsparasitter man finder hos marsvin: Skab, lus og ringorm. Skab kræver dyrlægens hjælp og receptpligtig medicin, hvor de
Læs mereBent Hundstrup, tekst og foto. MIN VÆRSTE JUL
Bent Hundstrup, tekst og foto. MIN VÆRSTE JUL Det er torsdag den 24 december klokken er 13.00. Da telefonen ringer, dav det er Asger, du Bent, vi har vist anskudt et stykke råvildt, vil du hjælpe os. Selvfølgelig
Læs mereSlagtekylling fra stald til tallerken. Januar 2014
Slagtekylling fra stald til tallerken Januar 2014 Den danske slagtekyllings historie Side 2 Den danske slagtekyllings historie Tilbageblik Frem til 1930 var der stort set ingen fjerkræproduktionen i Danmark.
Læs mereOplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen,
Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Behov for naturpleje Pleje naturarealer 7000 6000
Læs mereStenalderen. Jægerstenalderen
Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden
Læs mereC & J Sebbelov præsenterer: Økologisk Kaviar
C & J Sebbelov præsenterer: Økologisk Kaviar Så er den her fremtidens kaviar Bæredygtigt opdræt med respekt for naturen, miljøet, størens behov og livsvilkår RioFrio Kaviar På alle måder en unik kaviar
Læs mereFotoringens guide til undervandsfoto
Fotoringens guide til undervandsfoto Digitalkameraet stormer frem og er ved også at gøre undervandskamera til hvermandseje. Med et digital undervandskamera i hånden har du pludselig en hel verden af muligheder
Læs mereEN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie
EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder
Læs mereAlt om katten. Caroline Davis. Atelier
Alt om katten Alt om katten Caroline Davis Atelier First published in Great Britain in 2003 by Hamlyn, a division of Octopus Publishing Group Ltd Copyright Octopus Publishing Group Ltd 2003 Copyright
Læs mereModul 1. 1. a Hvad er økologi?
Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk
Læs mereDdddd. Fødevarer fra Kolding Ådal
Ddddd Fødevarer fra Kolding Ådal Susannesholm er en lille landbrugsejendom i Ådalen lige uden for Kolding, hvor vi har fødevareproduktion og gårdbutik. I 2015 har vi ændret ejendommens drift fra at være
Læs mereHangrise og kastration update 2010
Hangrise og kastration update 2010 Chefforskere Margit Andreasen & Hanne Maribo Videncenter for Svineproduktion Politik - dyrevelfærd - kastration Ny bekendtgørelse smertelindring Pr. 1/1-2011 skal alle
Læs mereTJEN PENGE PÅ NETTET
TJEN PENGE PÅ NETTET [Skriv tekst] Side 0 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Hvilke fordele er der ved at tjene penge på nettet?... 1 Måder du kan tjene penge på nettet... 2 Din egen blog... 2 Produktanmeldelser...
Læs mereDen økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen
Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Ved Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, www.natlan.dk Øllingegaard Mejeri s Producentforening har fået udarbejdet naturplaner.
Læs mereI 2017 blev der slået rynket rose 3 gange i løbet af vækstsæsonen og et mindre område blev ryddet første gang.
Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 17. april 2018 Sagsid 16/5376 Sagsbehandler Mette Sejerup Rasmussen Telefon direkte 76 16 51 25 E-mail mesej@esbjergkommune.dk Notat Plan for naturplejen på Fanø for 2018
Læs mereJan B. Steffensen vender tilbage til Grønland efter
Jan B. Steffensen vender tilbage til Grønland efter Endnu større Efter fjeldørredturen til Grønland i 2009 en tur der havde været på ønskelisten i lang tid gik der ikke lang tid efter hjemkomsten, før
Læs mereSom sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )
Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen
Læs mereForslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i 0.-3. klasse.
Forslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i 0.-3. klasse. Ud med kunsten landart for børn (hele året) Fag: Billedkunst, dansk og natur/teknik
Læs mereEn stilhed som også betyder at lyng og urter er klar til at forny sig - som en anden Fugl Phønix, der genopstår af asken.
Anmeldelse af bogen Lyngheden gennem årtusinder Det europæiske hedelandskab. Af Svein Haaland. Stilhed. Larmende stilhed. For få øjeblikke siden var lyngheden et inferno af flammer og larm fra ilden. Når
Læs mereSkovnissen Kogle. Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen
Skovnissen Kogle Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Udgiver: Skov- og Naturstyrelsen, Storstrøm Titel: Skovnissen Kogle Forfatter: Marie Roland Tarby Layouter: Mette Millner Hansen Fotos: Marie
Læs mereTeknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010 - Rapport for 2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune
Teknik og Miljø Naturprojekt på Glænø 2009-2010 - Rapport for 2010 Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Klokkefrøen i Slagelse Kommune Fra tidligere at have været vidt udbredt
Læs mereTråden kan med lidt god vilje ses som et S (rødt) - og på den anden tegning et Z (rødt)
Der findes nogle få, fundamentale regler, som jeg vil prøve at redegøre for. Som regel består den af en plade (af meget varierende størrelse, men den for mig bedste størrelse er ca. 5 x 5 cm). Den kan
Læs mereLærervejledning: For dyrenes skyld dyrevelfærd i Odense Zoo
Lærervejledning: For dyrenes skyld dyrevelfærd i Odense Zoo Pingvin: Det rigtige svar er nummer 1. Lyset er en efterligning af det lys, man finder i de antarktiske egne, hvor solens stråler spredes over
Læs mereNYT Nr FORÅRSMØDE I OXFORDDOWNFORENINGEN. - læs mere på bagsiden
NYT Nr. 1 2017 FORÅRSMØDE I OXFORDDOWNFORENINGEN søndag den 5. marts 2017, kl 10 hos Pia og Torben Friis Sørensen, Skovsmindevej 13, 8963 Auning. - læs mere på bagsiden Bestyrelsen i Dansk Oxforddown:
Læs mereHVEM ER VI? Serendipity Organics er smart, naturligt tøj til børn i alderen 0-11 år.
serendipity-folder-200x200-mikkel.indd 1 15-11-2016 11:58:39 HVEM ER VI? Serendipity Organics er smart, naturligt tøj til børn i alderen 0-11 år. Vores tøj er designet med vores Skandinaviske designtraditioner
Læs merePleje af tørre naturtyper
Pleje af tørre naturtyper Biolog Hanne Tindal Madsen Agri Nord Natur og Miljø Natur, beskyttelse og pleje Naturtyper Beskrivelse enkelte Danmark Beskyttelse Lovgivning Administration Pleje Typer Praksis
Læs mereFor at opnå en økonomisk rentabel naturpleje, er det flere områder, der er afgørende. Vi anbefaler at have fokus på følgende punkter:
Faktaark Hvordan får du økonomi i naturpleje Det er muligt at få god økonomi ved pleje af værdifulde naturarealer i Danmark, men det kræver fokus på management, store arealer og få dyr pr. ha. Det viser
Læs mereMon ikke, der er andre end mig, der kan huske det særlige slidstærke betræk, der var på sæderne i sådan en bus. Det var i
PRÆDIKEN SØNDAG DEN 28.APRIL 2013 4.SEP AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL. 10.15 Tekster: Es.36,26-28; Jak.1,17-21; Joh.16,5-15 Salmer: 408,305,600,294,725 Kærligheds og Sandheds Ånd Jord og Himmels hjertebånd
Læs mereHANGRISE - STATUS OG MULIGHEDER. Hanne Maribo; chefforsker - Fodereffektivitet, VSP Askov 21 nov. 2016
HANGRISE - STATUS OG MULIGHEDER Hanne Maribo; chefforsker - Fodereffektivitet, VSP Askov 21 nov. 2016 TOPMØDE- DYREVELFÆRD TOPMØDE - DYREVELFÆRD SMERTELINDRING & BEDØVELSE HANGRISEPRODUKTION KONSEKVENSER
Læs mereFarm Manager medarbejder: KMZ
J A S O P E L SF A R MMA NA G E R V A R ENR. : 4 0 2 0 0 0 3 9 D A NS K Titel: Basis bruger vejledning Side 2 of 8 1. Indholdsfortegnelse a. Punkt 2 - Forord b. Punkt 3 - System Introduktion c. Punkt
Læs mereBilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole
Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Undersøgelse af elevernes forventninger og selvopfattelse forud for deres rejse. Hvor gammel
Læs mereAPTOBALANCE Stabiliserer tarmfloraen
APTOBALANCE Stabiliserer tarmfloraen Stabiliserar tarmfloran ATTAPECTIN Bromsar Ved lette lös mage mavetarmforstyrrelser NUTRISAL Genopretter væske- og Vätskeersättning elektrolytbalancen MAVE & TARM Ved
Læs mereTilskud til Naturpleje
Tilskud til Naturpleje Projekttilskud til naturpleje, maj 2014 Rydning: 38 ansøgninger, 327,33 ha, 5.969.861,69 kr. Hegning: 264 ansøgninger, 5.775,97 ha, 35.882.264,15 kr. I alt 290 ansøgninger på rydning
Læs mere