KOGRÆSNING. God natur Gode oplevelser Godt kød

Transkript

1 KOGRÆSNING God natur Gode oplevelser Godt kød

2 Græsning er en naturnær drift, der giver en stor biologisk variation

3 Græsningens historie Urskovens dynamik omfattede lysåbne partier, afgræsset af store græsædere

4

5 Græsningens historie Urskovens dynamik omfattede lysåbne partier, afgræsset af store græsædere 4000 år f.kr. begyndte agerbruget og græssende husdyr tog over Kvæget var i oldtiden en meget væsentlig del af samfundsøkonomien

6 C. Cornelius Taticus 98 e. kr. i Germania For landets vedkommende, da er det jo nok en del forskelligt i enkeltheder; men i det hele taget er det dog dels overgroet med gruvækkende skove, dels vanheldet af hæslige moradser, vandrigest, hvor det støder op til de galliske landsdele, men stormfuldest, hvor det i nærheden har Norikum eller Pannonien; kornsæd kan det bære men ikke frugttræer, derimod er det rigt på kvæg, dog er dette for det meste uanseligt, hornkvæget har heller ikke sin ejendommelige stolthed eller pandens prydelse; mængden deraf er deres glæde, og det udgør deres eneste og højt skattede rigdom.

7 Græsningens historie Urskovens dynamik omfattede lysåbne partier, afgræsset af store græsædere 4000 år f.kr. begyndte agerbruget og græssende husdyr tog over Kvæget var i oldtiden en meget væsentlig del af samfundsøkonomien Jernalderlandsbyens fællesskab byggede på fælles græsning og ophørte først ved udskiftningen omkring år 1800

8 Hvad er kogræsserforeninger?

9

10 Hvad er kogræsserforeninger? Idéen opstået i 1980-erne Opstod ud fra ønsket om at få plejet lokale naturarealer, der var ved at gro til. Bredte sig først omkring København og andre større byer I dag op imod 100 foreninger, spredt ud over store dele af landet

11

12

13 Hvad er kogræsserforeninger? 3 typer foreninger Eksisterende foreninger, f.eks. grundejerforeninger Pleje af vigtige naturområder, fast opsyn Pleje af lokalt område, fælles tilsyn

14 Der er mange grunde til at blive medlem af en kogræsserforening!

15 Naturpleje

16 Ansvar for dyr

17 Kødet

18 Det sociale

19 Børn og dyr

20 Hvad kræver det at være kogræsser? Tilsyn med dyrene, f.eks. 14 gange pr. sæson Ingen forkundskaber, blot almindelig omtanke. Deltagelse i fællesarrangementer, f.eks. ind- og udbinding og generalforsamling En fryser med plads til kg kød

21 Hvad koster det at være kogræsser? Kontingent kr. årligt Kød: kr. pr. kg., pr. ¼ dyr ca kr.

22 Valg af græsningsdyr Hvilken art Hvilken type Hvilken race

23 Kvæg Kvæg er bedst egnede til fugtige arealer Man skelner mellem malkekvæg og kødkvæg Malkekvæg er fremavlet til høj ydelse og trives dårligt på naturarealer Kødkvægsracer er tilpasset ekstensive arealer nogle racer mere end andre

24 Kødkvægsracer Mere en 14 racer i Danmark To typer, intensive og ekstensive Ekstensive (britiske) er bedst egnede til naturpleje, da de er mindre og fremavlet til opgaven.

25 Aberdeen Angus

26 Galloway

27 Hereford

28 Dexter

29 Skotsk Højlandskvæg

30 Hvilken type Ammekøer med kalve Gode naturplejere med ingen kød Kvier Godt kød (hvis de ikke skal løbes), kan være urolige Ungtyre Kræver ofte slutfedning for god kvalitet Stude Godt kød, store men rolige dyr Udsætterkøer Godt kød, store dyr

31 Andre græsningsdyr Får Gode græssere Nemme at passe Lette at stjæle, - i bynære arealer Ikke egnede til fugtige arealer, æder orkideer Heste Ikke på fugtige arealer Pas på overgræsning og slid Gode til samgræsning med kvæg

32 Det daglige tilsyn Tæl dyrene Hold dem tamme, gerne fodring med godbidder Ser de raske ud? Se efter infektioner, bylder, halten, hosten eller dyr der går langsomt eller for sig selv, ret ryg? Er der strøm på hegnet Er der vand i koppen/karret og er det rent? Er der kalve/lam med tynd mave (fluer)

33 Arealerne I princippet kan alle naturarealer anvendes Hegn tilstand. Vil der være særlige udfordringer ved hegning? Strøm net el. batteri Vandforsyning naturlig eller ledningsvand. Evt. pumpe for at undgå brinknedtrædning og ikter Fangfaciliteter Hvor let er tilsyn? Er der særlige naturværdier, der skal tages hensyn til? Adgang for offentligheden?

34 Vedligehold af hegn Ved tilsyn tjekkes spænding Slåning under tråd 1-2 gange om sommeren Grundig gennemgang før udbinding

35 Fodring Mineralfoder bør være tilgængeligt ad-lib Evt. kan der laves en græsanalyse Tilskudsfodring behøver ikke at være til skade for naturværdierne! Skal der tilskudsfodres, kan det evt. foregå i separat fold. IKKE HAVEAFFALD

36 Driftsmodeller Selvejer Kontrakt med landmand

37 Selvejer Køber dyrene om foråret, slagter om efteråret Herre i eget hus Større ansvar og risiko Sygdom (dyrlægeregning) Løse dyr og skader pga. disse Slutfedning ikke mulig Husk papirarbejdet

38 Kontrakt med landmand Han ejer dyrene til de er døde Større mulighed for at variere græsningen Han bærer risiko og omkostninger Er god at have som back-up Sociale arrangementer (gårdbesøg)

39 Køer og klima!

40 Og nu til det sjoveste!

41 Hvorfor er kødet så godt? Færdigmodnet (14-16 dage), supermarkedet bruger 4! dage Langsom tilvækst og frisk græs + urter giver rigere smag. Kødet smager af mere end mange er vant til! Der er næsten intet svind, heller ikke efter frysning

42 Slagtning og udskæring ¼ dyr vejer ca kg (fryserplads?) Forskel på vægt på krog og udskåret Leveres pakket i udskæringer Specialudskæringer er muligt, f.eks til grill Hvor meget skal hakkes / hvor meget suppe kan I spise? Kan evt. udskæres i 1/8 Hvad med indmaden?

43

44 Hvordan bruger man ¼ ko? Frys ned i passende størrelser Fyld ikke fryseren helt op! Find frk. Jensen frem igen og køb en stor stegegryde Mange nye opskrifter spørg slagteren Kog fond af benene, fryses og bruges til sovs

45

46 Læs mere på